GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

14
Bjælkehuset på Ørnehøj. Carsten Koch’s private arkiv.
Når jeg i dag -86 år gammel- ser billeder af dette hus, er det med glæde, jeg tænker på, at jeg
–ca. 17 år gammel- var med til at bygge det.
Karl Wiesner var en dygtig træskærer og jeg kan huske at han lavede en stor sparebøsse. Den
var aflang og bunden var lidt større en selve sparebøssen og kunne skrues af. Ovenpå var der
en kat med krum ryg og halen lige i vejret. Sparebøssen stod altid på spisebordet, og den der
spildte på dugen når vi spiste måtte betale 2 øre.
Når sparebøssen var fuld blev bunden skruet af, og de indsamlede penge var med til at give os
gode oplevelser. Jeg kan huske at vi både var i ”Det Kgl. Teater” og en tur til ”Møns Klint”,
og at disse ture foregik i bil.
En dag jeg gik ned i kælderen, så jeg Karl Wiesner i færd med at lave et par ski. Det var sidst
på året, og jeg har nok gået med en hemmelig drøm om at de kunne være til mig, for jeg kan
huske at jeg den jul fik et par vanter og havde svært ved at skjule min skuffelse. Da alle
gaverne var delt ud, var der en ekstra gave til mig; skiene.
Hvordan jeg reagerede, kan jeg ikke huske men de ski blev de følgende år til megen glæde for
mig. Jeg kan huske, at Karl Wiesner tog mig med på ture i omegnen, når der var måneskin. På
den måde lærte han mig at holde balancen, færdes på bakket terræn og løbe slalom. Det var
dejlige ture. Jeg kan også huske den dag, jeg uden at falde kunne starte helt oppe ved huset og
suse ned ad den stejle sneklædte græsplæne, ramme den lange havegang mellem de to hække
og fortsætte helt ned til de træer, der stod for enden af Ørnehøjs grund.