GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

22
1943 – 1953, fra Sygeplejerske til Realeksamen
Ribe Sygehus, der også var Amtssygehus, lå på Tangevej på den anden side af jernbanen, og
ved siden af sygehuset lå Ribe Åndssvageanstalt. Omkring en stor plads med en flagstang i
midten var der nogle bygninger, blandt dem en hovedbygning, en bygning til epidemiske
sygdomme og en bygning, hvor der blandt andet var værelser til eleverne.
Ribe by’s og Amt’s Sygehus. Foto: Ribe Byhistoriske Arkiv
Sygeplejeuddannelsen, der bestod af teori og praktik, varede i tre år og afsluttedes med en
eksamen. De første to år havde jeg meget besvær med teorien, men så tog husets
fysioterapeut, Astrid Præstin, fat i mig. Hun boede sammen med sin søster i en villa i
nærheden af Ribe, og hos dem fandt jeg et fristed. Hun tilbød at hjælpe mig, og det sidste år
læste hun med mig, så jeg fik lært det, jeg skulle, til eksamenen.
Om den praktiske uddannelse kan jeg huske, at også afdelingssygeplejersken deltog i
undervisning i pleje af patienterne. Vi skulle vaske og rede sengene, når patienterne blev
udskrevet, og det var os, der skulle gøre rent på stuerne. Undervisningen var meget grundig,
og det, vi skulle lære, blev gang på gang gennemgået og kontrolleret.
Da vi lærte om medicingivning, fik vi at vide, at vi altid nøje skulle læse, hvad der stod på
etiketten – både når vi tog medicinen frem, og inden vi satte den på plads.
Vi lærte også at være omhyggelige med vores arbejde. En dag skulle jeg hos en patient rede
hans seng, mens afdelingssygeplejersken overværede det. Da jeg var færdig, tog hun puden og
sagde til mig: ”De kunne måske tænke Dem at lægge hovedet på den pude?” Så rystede hun
puden, og da hun havde lagt den til rette, kunne jeg se på patienten, at nu lå han godt.
Patienten lå på en tosengs-stue sammen med en mand, der havde været indlagt i flere år. Han
var ca. 50 år gammel og havde været slagter. På grund af sygdom havde han fået amputeret
det meste af sine ben og mistede efterhånden også sine fingre. Desuden kunne han ikke lukke