GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

Fra entreen var der en trappe op til første sal, og her var der et soveværelse, et værelse til
eventuelle patienter og et depotrum. På venstre side af huset var der en tilbygning, hvor der
var en generator, der blev sat i gang, når jeg skulle bruge mikroskopet. Desuden var der en
balje, hvor jeg om vinteren kunne opbevare de frysevarer, jeg fik fra Tasiilaq sygehus.
Da vi ankom til huset og skulle til at sætte de medbragte ting på plads, fik vi at vide, at nogle
danske håndværkere havde taget komfuret og byttet det med et mindre fra deres
beboelsesvogn. Efter nogen diskussion bøjede de sig og kom med komfuret. Så gik der nogle
dage med at indrette huset og sætte alt på plads, og da vi var færdige, rejste min hjælper, og
mit arbejde kunne begynde.
Kungmiut havde ca. 200 beboere, da jeg ankom. Nogle af dem boede i røde træhuse, som
danske håndværkere havde bygget. Andre boede i gamle jordhytter med en lang, lav træbriks,
hvor familien sov.
Nede ved havnen var der en butik og en bolig til udstedsbestyreren. Han hed Ulrik Lennert og
boede der sammen med sin kone Regina og deres børn; Karoline, Else, Grethe, Steen, Lilian
og Hans.
Ulrik og Regina Lennert med 7 af deres 8 børn.
Foto: Knud og Sofie Lennerts album
Lidt længere fra havnen og til venstre boede Johanne Andreassen. Det var hendes familie, der
havde grundlagt Kungmiut, og da Knud Rasmussen optog sin film ”Palos Brudefærd”, skete
det i Kungmiut med beboere derfra, og Karale Andreassen var hans rådgiver.
Gik man op mod sygeplejestationen, kom man forbi skolen, og lidt til venstre for denne lå der
et hus, hvor Kungmiuts kateket (skoleleder og hjælpepræst), Henrik Abelsen, boede, og hos
ham kunne jeg komme i radioforbindelse med blandt andre distriktslægen.
51