4 1921

Recommendations

Info

4 1921 – 1935, i Esbjerg Jeg blev født den 30/5 1921 på Fødselsanstalten i Aarhus, blev døbt den 2/6 på Fødselsanstalten, og fra jeg var 2 måneder, og til jeg blev knap 14 1/2 år gamme1,boede jeg på Optagelseshjemmet i Nørregade 91 i Esbjerg. Den 1/10 1927 begyndte jeg min skolegang på Vestre Skole i Islandsgade nr. 50. Jeg var da knap 6 1/2 år gammel, og gennem alle årene har denne dag stået lysende klar i min erindring. Det skyldes min moster Helga -min families gode fe -. Min moster Helgas fulde navn var Helga Petra Ingeborg Bjerregaard, og hun var gift med bogholder Laurids Morten Jepsen. Hun var damefrisørinde, og de boede i Strandbygade nr. 12, hvor hun i stueetagen havde en frisørsalon. Det eneste jeg husker fra min første skoledag er, at min moster Helga stod udenfor skolen sammen med sin datter Bille, der også skulle begynde sin skolegang. Da min moster så mig, satte hun sig på huk og gav mig et knus. Det var første gang jeg oplevede, at nogen gjorde det. Vestre Skole i Islandsgade, Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Mens jeg gik i Vestre Skole, kom jeg i vanskeligheder. Jeg tror, det var i 1931, da jeg var 10 år gammel. Grunden var, at jeg havde været syg og den dag, jeg igen skulle i skole, blev jeg på cykel sendt hen til Blichfeldt i Kongensgade for at købe noget til en af plejerskerne, og det nyttede ikke noget, at jeg sagde, at jeg så ville komme for sent i skole.
Uheldigvis mødte jeg 2 af eleverne fra min klasse, og da jeg kom tilbage til hjemmet, var tiden overskredet, og jeg turde ikke gå hen på skolen. I stedet opholdt jeg mig på gaden ved en byggeplads på Nygaardsvej, og tog så tilbage til hjemmet, når jeg vidste, at skolen sluttede. Hvordan skolen fik at vide, at jeg ikke længere var, syg ved jeg ikke, men da jeg en dag kom hjem efter min "udflugt" var der stor opstandelse på hjemmet. Jeg husker ikke, hvad man sagde til mig og jeg tror ikke, at jeg blev straffet. I skolen måtte jeg dog forklare, hvorfor jeg var udeblevet, og da jeg ikke turde fortælle den rette sammenhæng, så fortalte jeg, at en lærer havde sendt mig i byen efter nogle cigarer!!! Nu ville man vide, hvad læreren hed. og da jeg sagde, at han hed Jensen, blev der sendt bud efter ham, men så sagde jeg, at han var fra Stormgades Skole. Så opgav man at udspørge mig og sagde, at jeg skulle "sidde efter" de timer jeg havde forsømt, og at det skulle ske med en time daglig. Jeg var meget ked af disse "svedetimer" og spekulerede på hvordan, jeg kunne slippe for dem. På optagelseshjemmet var der en dreng, der var 1 år ældre end mig, så da jeg en dag læste i et blad - Familie journalen – at en læredreng, der gerne ville til en fodboldkamp, bad om at måtte få fri, for han skulle til sin bedstemors begravelse, bestemte jeg, at det matte jeg prøve. På optagelseshjemmet var der en dreng, der hed Henry, han var 1 år ældre end jeg og havde en sort matrosfrakke. Da jeg næste dag skulle i skole, sneg jeg mig ind og tog frakken på. Desuden tog jeg sko på i stedet for de træsko, jeg ellers skulle gå med. Jeg kan le ved tanken om, hvilket syn det må have været, at se mig i den lange frakke og med bedrøvet stemme spørge lærer Jørgensen, om jeg næste dag matte blive fri for at sidde efter, fordi min bedstemor var død og skulle begraves. Jeg husker ikke, hvad han sagde til mig, men da jeg gik fra. skolen kom han hen til mig. Vi fulgtes så ad, og jeg prøvede forgæves at gå i takt indtil, han lagde hånden på min skulder og sagde: Du behøver ikke at gå i takt. Hvad han ellers sagde, husker jeg ikke, men fra den dag slap jeg for a t sidde efter, resten af de timer, jeg havde forsømt, og jeg har flere gange i tankerne takket lærer Jørgensen fordi han hjalp mig i stedet for a t bringe mig i yderligere vanskeligheder. Jeg har sikkert også for mig selv afgivet det løfte, at nu ville jeg ikke gøre noget, der kunne bringe mig i vanskeligheder, men det var et løfte, jeg umuligt kunne holde. Som barn udfordrede jeg altid mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, for angst er en del af min natur og har altid været det. Denne trang til udfordring bragte mig i vanskeligheder på optagelseshjemmet. Hjemmet bestod af en hovedbygning med et skråt skifertag. Denne bygning var i 2 etager, og midt for den, var der en bygning, der var indrettet til køkken. Denne bygning havde et fladt tag, og når man kravlede ud af et af tagvinduerne, kunne man lade sig glide ned på dette tag, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg kan huske min rædsel, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne komme samme ve j tilbage, men matte lægge mig på maven og lade mig glide udover kanten til jeg fik fodfæste ved nedløbsrøret og på den måde kunne komme ned. Min rædsel hindrede mig dog ikke i at gøre turen flere gange. Det samme var tilfældet med træerne i haven. Flere af dem var så høje, at de ragede opover hovedbygningen. Alligevel kravlede jeg gang på gang så højt op, at jeg havde svært ved at komme ned igen. 5
Page 1: GLIMT FRA MIT LIV Licie Bjerregaard
Page 4 and 5: 2 1946 Indhold Licie Bjerregaard-Ru
Page 8 and 9: Når vi gik tur skulle vi altid gå
Page 10 and 11: kæmmet og derefter fik vi håret v
Page 12 and 13: På Ørnehøj fik vi også nye ople
Page 14 and 15: 12 - At der på 1.sal til venstre v
Page 16 and 17: 14 Bjælkehuset på Ørnehøj. Cars
Page 18 and 19: foldes sammen. I dag kan jeg sige,
Page 20 and 21: I 1941 blev ønsket om at forlade
Page 22 and 23: I 1978 talte han i løbet af få da
Page 24 and 25: 22 1943 - 1953, fra Sygeplejerske t
Page 26 and 27: og så skulle vi selv være parate
Page 28 and 29: Bryllupsbillede af Kirsten og Carl
Page 30 and 31: Om Skodsborg ved jeg blandt andet,
Page 32 and 33: hinanden. Dette fællesskab ville j
Page 34 and 35: En af de unge, jeg traf på Skodsbo
Page 36 and 37: Viggo Poulsen mistede livet under t
Page 38 and 39: Fyrrestuen, som Valdemar og Elisabe
Page 40 and 41: Denne begivenhed prentede sig dybt
Page 42 and 43: Urværket stod på en fast træplad
Page 44 and 45: dårlig eksamen, men var glad for,
Page 46 and 47: De boede i København, og et par m
Page 48 and 49: år legater til unge sønderjyder,
Page 50 and 51: hun også havde den evne at kunne g
Page 52 and 53: 50 1959 - 1962, de grønlandske år
Page 54 and 55: Lidt højere oppe og til venstre fo
Page 56 and 57:
Da jeg kom ind i huset, så jeg, at
Page 58 and 59:
det net, de nu kaldte mit. Det blev
Page 60 and 61:
sygeplejestationen. Den sidste salm
Page 62 and 63:
men det lykkedes for Ulrik Lennert
Page 64 and 65:
Steen Lennert. Født 1951, gift med
Page 66 and 67:
Siden har de besøgt mig flere gang
Page 68 and 69:
Tillæg 2 Forældre: Hertha Kathrin
Page 70 and 71:
Tillæg 3 68 Ellen Kirstine Thomase
Page 72:
Tillæg 5 70 Carsten Koch og Ørneh
show all

GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?