GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

Når vi gik tur skulle vi altid gå i lige rækker. Jeg hadede disse ture i flok, og i trods - men
også for at drille - trådte jeg ofte et skridt til siden og skabte uorden, og det måtte jeg
naturligvis straffes for. Straffen for min ulydighed og mangel på disciplin var, at jeg blev
sendt i seng og der skulle jeg så ligge og komme på bedre tanker.
6
Optagelseshjemmet i Nørregade 91 i Esbjerg, Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Fra den tid mindes jeg med taknemlighed en af dem der passede os. Hun kom altid op til mig
på sovesalen , trøstede mig og puttede dynen om mig. Jeg tror også, at det var hende der
fortalte, at man ikke kunne forbyde mig at have en salmebog med i seng - læse måtte jeg ikke
-, men så lå jeg og sang salmer. Det er nok mere dækkende at sige, at jeg skrålede så højt, jeg
kunne for at komme af med min trods.
Engang lavede jeg også kortslutning. Det skete en dag da jeg i skolen havde haft fysik. Jeg var
så optaget af, hvad jeg havde hørt om elektricitet, at jeg straks efter skoletid fik fat i noget
ledning - gad vide hvor jeg fandt det – Ledningen delte jeg i to stykker, satte to af enderne i en
stikkontakt og lod så de løse ender røre hinanden. De smeltede gnistrende sammen og d jeg
prøvede at tænde lyset, gik det i al sin gru op for mig, hvad jeg havde lavet. Jeg sneg mig op
på loftet, hvor jeg vidste at måleren og sikringerne var, men der stod en af plejerskerne og
strøg . Hun hed Anthonsen og var altid så god mod os barn, så jeg begyndte at tale med hende
og bevægede mig - ligesom tilfældig – hen til måleren.
Sikringerne var af den type, hvor et "øje" faldt ud, når sikringen sprang, så derfor var det let
for mig at sige: "Har De set, at der er faldet et rødt "øje" ud?". "Nå" sagde hun "Så kan jeg
bedre forstå jernet bliver koldt". Hun satte nye sikringer i, og da jeg gik, har jeg sikkert igen
lovet mig selv ikke at lave flere skarnsstreger. Ak ja!