Ann e-Grethe Bjarup Riis - Glostrup Bio

glostrupbio.dk

Ann e-Grethe Bjarup Riis - Glostrup Bio

Film i Glostrup Bio

Medlemsblad for Sofarækken

Nr. 59 - september 2012

Anne-Grethe

Anne Grethe

Bjarup Riis

Du kan, hvad du vil!


Se de sidste års blade i farver på www.glostrupbio.dk

Film i Glostrup Bio

Medlemsblad for

Biografforeningen

Sofarækken

Ansvarshavende:

Arne Christensen

Redaktør:

Holger Pedersen

redaktionen@glostrupbio.dk

Eget tryk

Oplag: 500

Biografforeningen Sofarækken

Formand : Arne Christensen,

Højmarksvej 14, 2600 Glostrup

4363 0664 / 4061 7180 (mobil)

formand@glostrupbio.dk

Indhold:

Glostrup Bio

Bryggergårdsvej 2

2600 Glostrup

Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk

Biografleder Lotte Warming.

4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk

Formandens klumme / Filmklubben

Anne-Grethe Bjarup Riis

Du kan, hvad du vil!

Hvidsten Gruppen

På Vej mod Hvidsten

Filmskuespilleren

Mange flere farver på paletten

Tarok - og derefter

Glostrup Bios gamle, nye sal

Kommende film

Støt vores samarbejdspartnere

2

3

4

4

5

7

11

13

16

19

23


Formandens klumme

Glostrup Bio er byens biograf, og ikke bare biografen i Glostrup. De fleste biografer

ligger i dag i butikscentre, og deres kunder kommer fra et stort opland. I

Glostrup Bio træffer man ofte nogen, man kender. Dette gælder til de almindelige

forestillinger, men måske i endnu højere grad, når man går I SeniorBio, BabyBio

eller Filmklubben for Børn og Unge.

Mange holder også øje med, hvad der ellers sker i biografen hen over året. Det

kan være Kulturnatten, hvor der ikke mindst er oplevelser for de yngre, f.eks.

når det lokale rockband, Marziti , vælter huset. Eller koncerterne med Glostrup

Byorkester, der tiltrækker alle aldre, ikke mindst de lidt ældre og midaldrende.

Det kan være de hyppige særarrangementer, hvoraf nogle er offentlige - f.eks. i

forbindelse med premierer - mens andre er forbeholdt Sofarækkens medlemmer.

De mange medlemmer er i høj grad med til at forankre det lokale islæt.

Vi får meget ofte at vide, at det er hyggeligt at komme i Glostrup Bio. Det gælder

de lidt nostalgiske rammer, men måske i endnu højere grad mødet med

nogle af de over 80 frivillige. Teknikken og komforten er i topklasse. Siden vi fik

det nyeste digitale udstyr sidste år, kan vi vise billeder og lyd i allerbedste kvalitet.

Og samtidig kan vi hurtigt vise de nyeste film - også i 3D.

29. juni i år genindviede vi vores sal efter en stor renovering. Nye stole og gulvbelægning,

samt nymalet loft med flotte runde loftslamper. Dermed har vi

fuldført en modernisering af salen, der er sket i etaper gennem adskillige år.

Læs mere om salen gennem tiderne i artiklen længere fremme i dette nummer.

Velkommen i byens gamle - nye- biograf!

Filmklubben for Børn og Unge

3

Arne Christensen

Filmklubben indleder sæson 2012-13 den 6. oktober, og du kan allerede nu

melde dit barn ind på et af de tre hold (for ca. 3-5 årige, 6-9 årige eller 10-13årige).

Tilmeld på www.glostrupbio.dk/filmklub eller i biografen senest første

spilledag. Mød os den 29. september kl. 10-15 i Glostrup Shoppingcenter.

Igen i år koster det kun 125 kr. for 6 filmoplevelser. Se mere på hjemmesiden.


Anne-Grethe Bjarup Riis

Du kan, hvad du vil!

Overskriften er titlen på et af de foredrag, Anne-Grethe Bjarup Riis har på programmet.

Pointen er, at man med vilje, disciplin og udholdenhed selv kan skabe

det liv, man gerne vil have. Det er hun selv det bedste bevis på. Et andet af hendes

foredrag handler om Hvidsten Gruppen, som er det foreløbigt seneste område,

hvor hun i den grad er trådt i karakter – som instruktør. Lige nu er hun i

gang med at forberede sin næste storfilm, der har den navnkundige travhest,

Tarok, som omdrejningspunkt.

Og så kan hun jo en masse andet: Skuespiller på teater og tv, forfatter, billedkunstner,

debattør, danser (blev nummer tre ved Vild Med Dans) og mangeårigt

medlem af satiregruppen Emmas Dilemma. Bare for at nævne lidt af alt det,

hun har haft gang i, siden hun opdagede, at der er noget, der hedder en teaterskole.

Anne-Grethe er lige kommet hjem fra filmfestivalen i Karlovy Vary, hvor Hvidsten

Gruppen vakte stor interesse. Samtidig har det toneangivende filmmagasin

Variety udvalgt hende til at være blandt de ti instruktører, man bør holde øje

med. På festivalen kom en Hollywood-producer og spurgte, om hun kunne være

interesseret i at lave film eller tv i Hollywood. Det vil hun da ikke udelukke!

Det må ikke blive ligegyldigt, men så er der vist egentlig heller ikke så mange

andre grænser for, hvad Anne-Grethe Bjarup Riis kan kaste sig ud i. Hun har i

hvert fald nået utroligt meget, siden hun strøg skjorter i Herning omkring 1980.

Hun kan, hvad hun vil!

Anne-Grethe når lige at hilse på biografleder Lotte, der er på

vej ud af døren. Hun har sin lille hund med. Coco hedder den,

og den tilhører racen Bichon Havanais. Den er lige blevet klippet,

og er med, fordi familien i denne tid holder ferie i et sommerhus

ved Isefjord.

Inden vi går i gang med interviewet, får Anne-Grethe naturligvis

en tur rundt i biografens nyligt renoverede og flotte sal og

de øvrige lokaler. Hun synes, der er hyggeligt.

Det er altid morsomt at vise rundt i en biograf med historie.

4


Hvidsten Gruppen

Regner Grasten ringede en dag

Inden Hvidsten Gruppen havde du

som instruktør kun lavet en 17minutters

kortfilm, Nedenunder

(2009). Hvordan i alverden fandt

filmproducent Regner Grasten lige

på at ringe netop til dig, da han ville

producere en storfilm som Hvidsten

Gruppen?

Fra premieren på Hvidsten Gruppen.

Regner Grasten, Anne-Grethe og

skuespiller Thomas Ernst.

Holbaekonline.dk © Rolf Larsen.

Regner og jeg har tidligere haft et fantastisk samarbejde. Den første roman,

som jeg skrev sammen med Trine Appel, Send mere Sex, var oprindelig et manuskript

til en film, hvor Regner hjalp os med at skrive manuskriptet. Både Trine

og jeg havde oplevet skilsmisser – den ene værre end den anden – og vi talte

meget om det, da vi lavede Emmas Dilemma sammen. Så gik vi til Regner og

”Ålen” (Peter Aalbæk Jensen / red.), der dengang havde Filmfabrikken (Firmaet

havde til formål at finde nye talenter, men blev lukket i 2011 /red.).

Ved denne lejlighed blev Regner simpelthen min mentor, og det er han stadig.

Man skal ikke tage fejl af Regner, der godt kan finde ud af at lave dybde og

struktur i et manuskript. Nå, men vi fik jo så bare ikke den film igennem. Nu har

jeg det gen, at jeg ikke gerne giver op. Så vi lavede det om til en roman i stedet

for.

Regner og Tove (hans kone /red.) havde set mig instruere DR’s Showtime. Det

syntes de var rigtigt sjovt, og så spurgte Regner mig på et tidspunkt, om jeg ville

instruere en romantisk komedie: Ude af Sync. Den arbejdede vi så rigtig meget

på – men den fik vi så heller ikke igennem!

Så ringede han med det her projekt – jamen, så faldt jeg jo om! Et er jo at lave

en kortfilm på 17 minutter, men det er noget helt andet at stå med sådan et

stort historisk projekt. Vi samarbejdede superfedt, og nu skal vi også samarbejde

på en anden storfilm, den om Tarok.

5


Om optagelserne

59 skuespillere og 80 statister var der at holde

rede på. Alle indendørs optagelser er taget i

Risby Studierne. Nogle scener er skudt i den

nedlagte Flyvestation Værløse.

Søndag @ Lars Høgsted

Jens Jørn Spottag, som jeg interviewede tidligere

i år, roste din instruktion meget. Han fortalte

om den specielle teknik med, at skuespillerne

fik lov at bevæge sig relativt frit. Det var

dermed kamerafolkene, der skulle sørge for at

følge med i stedet for det sædvanlige med en

nøje fastlagt plan med mærker i gulvet og den

slags.

Det er noget af det, der er kommet ud af

dogme-filmene. Jeg var med i Lars von

Triers Idioterne. Jeg blev meget overrasket

over, at fotograferne kunne følge

os i den film! Vi løb jo af sted og kravlede

i træer, og det blev bare vildere og

vildere! Det var sjovt at vende det hele

rundt på den måde.

I modsætning til de stramme regler for

dogme-filmene er Hvidsten Gruppen

skudt med det allernyeste udstyr, så den

blev så teknisk flot som muligt.

Den har en billedmætning, som er helt

vidunderlig. De to fotografer, Morten

Bruus og Claus Sisseck, havde et fantastisk

samarbejde. Bruus tog mest de

klassiske, store billeder, mens Sisseck

fangede de mange små detaljer, der er

så vigtige at få med.

Og så havde jeg et supergodt samarbejde

med den erfarne Anders Refn, der var

teknisk instruktør. Det var ham, der sikrede,

at det hele kom med, og som var

med til at klippe filmen til sidst.

Indtil da havde jeg som skuespiller også stået på mærker på gulvet og alt det.

Både før og efter for resten, ikke mindst på tv. Det er lidt af en kunst at ramme

alle de mærker (griner). Man bliver lidt låst på arme og ben på den måde.

6


Tjekkerne græd, og spurgte og spurgte

Du er lige kommet hjem fra filmfestivalen i Karlovy Vary, hvor filmen fik en flot modtagelse.

Fra den 47. internationale filmfestival i Karlovy Vary i

Tjekkiet. Byen er nok bedre kendt som Karlsbad.

7

Ja, det var ret fantastisk! Filmen

blev vist for en fuld sal, og de sad

og græd bagefter.

Bagefter blev jeg interviewet, og

der kom en masse spørgsmål fra

salen. Det var meget interessant

at få lejlighed til at vise filmen i

udlandet, fordi man der spørger

om nogle helt andre ting, end det

jeg er vant til. Det var sådan noget

som, hvorvidt det var korrekt,

at man fik lov at barbere sig og gå

med vielsesring i fængslerne i

Danmark.

De var meget interesserede i, hvad der egentlig skete deroppe i Danmark under

krigen. De så den vist både som en politisk parallel til forholdene i deres land

dengang – men også i relation til det, der sker lige nu i f.eks. Syrien. Det er interessant

med historien i Hvidsten Gruppen, at den åbner op for, at folk pludselig

begynder at fortælle.

Mange bedsteforældre fortæller nu de unge generationer om, hvordan det

egentligt var dengang.

På vej mod Hvidsten

Hjemmet og skolen

© Karlovy Vary IFF 2012.

Du kommer fra Herning. Din far var langturschauffør og ved landbruget, og din mor var sygeplejerske.

Du har sagt i andre interviews, at der ikke var alverden af overskud i dit hjem, og

det ikke er der, du har det kreative fra.

Der herskede nok en vis laissez-faire i mit hjem. Der var intet, der pegede på, at

jeg skulle være skuespiller. Det var sådan nogen inde i fjernsynet. De var urørlige,

og nogen, man ikke kunne komme i nærheden af. Der var så meget jante,

og man skulle endelig ikke tro, at man var noget som helst.


Først boede vi i Herning, og da jeg var otte år, flyttede vi ud på landet, hvor min

far i fire år var driftsleder med ansvar for 1.500 svin.

Det var en fantastisk tid for mig derude på landet. Det eneste krav var stort set,

at vi skulle være hjemme til aftensmaden. Ellers drønede vi rundt.

Vi fór rundt på cykler overalt, og det var der ikke nogen, der bekymrede sig om.

Vi besøgte gamle forladte gårde, som var afspærret, fordi der var for farligt.

Det var fire år med op i grantræerne og rundt i kornmarkerne.

Man bestemte selv, og det gav vist nogen selvstændighed.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det med at gå i skole. Jeg syntes, det var provokerende

og hæmmende, og jeg syntes, at lærerne var dårlige. Så jeg havde ikke

nogen særlig god skoletid.

Tidligt oprør mod uretfærdighed

Jeg har læst om dit oprør i skolen, da en pige, I kaldte ”Ost”, ikke fik så gode karakterer som

dig, selv om hun faktisk var dygtigere. Det gjorde du oprør imod, og på et tidspunkt kylede

du lærerens sixpence ”ad helvede til”.

(Griner) Ja, det er rigtigt nok. Jeg havde tit et problem med grineflip i skolen.

Jeg kunne få koldsved ved tanken, når der var et ustoppeligt grineflip på vej.

Jeg kunne også finde på at tage mit tørklæde på hovedet som en gammel kone

og sidde med ryggen til læreren. Det var nok en kombination af anarkisten og

den kommende skuespiller.

Så, jo – jeg var selvfølgelig klassens klovn.

Der var lidt en skuespiller med holdninger på vej allerede her?

Jeg var lidt af en skuespiller allerede dengang, men jeg var overhovedet ikke

bevidst om, at der kunne være en fremtid der. Jeg fik da startet en teatergruppe

i 10. klasse, og jeg var med til at lave små film i en ungdomsklub. Det var

helt vildt sjovt. Det var satiriske ting, hvor jeg virkelig fik levet noget ud.

For eksempel lavede vi i teatergruppen i 10. klasse nogle happenings inde ved

banegården i Herning. Jeg lavede en karakter, som var psykisk syg. Jeg gik rundt

med en pose salt, som jeg strøede rundt omkring. Folk blev jo helt forskrækkede,

og det endte med, at nogen ringede til politiet for at få mig fjernet.

Der var måske kimen til at være med i Idioterne!

8


Fra skjortefabrik til teaterskole

Ud af 10. klasse – og hvad så?

Efter de obligatoriske 10 års skolegang stod jeg så der og vidste ikke, hvad jeg

skulle eller ville. Der var ikke nogen, der havde sagt til mig, at jeg hellere måtte

komme i gymnasiet eller sådan noget. Det kunne jeg selv styre. Det blev så til.

at jeg stod på en skjortefabrik og strøg ”bjælker” på skjorter et helt år (stykket

foran med knaphuller / red.).

Det var ikke specielt morsomt.

Men egentlig havde du allerede en idé om, at det med teatret måske var en vej væk fra fabrikken?

Jeg havde været på højskole, hvor der var en teaterlinje, og jeg har som pædagogmedhjælper

også været med til at lave teater for børnene. Det med teatret

fik yderligere fart, da jeg tog et kursus på fire måneder på Århus Teater Akademi.

Jeg vidste faktisk ikke på det tidspunkt, at det var muligt at komme på en

rigtig teaterskole. Det var der heldigvis så nogen, der gjorde mig opmærksom

på.

Der er jo tre skoler, og jeg startede med at gå til optagelsesprøve i København,

hvor jeg røg ind i første hug. Der var jeg så fra 1988 til 1992 og gik bl.a. i klasse

med Peter Mygind, som jeg også har lavet et par film sammen med.

Fra Faust til abe

Så blev du endelig rigtig skuespiller og skulle ud på et vanskeligt jobmarked.

Jeg debuterede på Århus Teater i Faust. Der spillede jeg sammen med Anne

Louise Hassing, som lige var kommet ind på teaterskolen. Hun havde samme år

været med i Niels Malmros’ film: Kærlighedens Smerte. Vi blev gode venner.

Senere har jeg bl.a. spillet på Folketeatret i Pelle Erobreren og Genboerne –

sidstnævnte sammen med Per Pallesen. Det var rigtig sjovt. Jeg

har stået på mange forskellige scener siden da.

I Gasolin på Dr. Dante overtog jeg Lotte Andersens rolle, da

stykket blev taget op igen. Sammen med Louise Mieritz, som

jeg senere kom til at lave Emmas Dilemma med.

Fra Dr. Dantes scrapbog 1995. © Dr. Dante

9


Jeg har også været med i Kirsten Dehlholms eksperimenterende Hotel Pro Forma

teater og små teatre som Kalejdoskop og Sputnik.

Ikke desto mindre står der i en beskrivelse af din karriere, at dit gennembrud skete i et abekostume!

(Griner højt og længe). Det var simpelthen så morsomt. Inden da var der gået

alt for lang tid, hvor telefonen ikke havde ringet med nye opgaver. Men så endelig

ringede Ditte Marie Bjerg og sagde, og jeg skulle komme op til Vendsyssel

Egnsteater. Yes! Nu skulle jeg spille rigtigt teater igen. Først spillede vi tre nyskrevne

enaktere og derefter Folk og Røvere i Kardemomme By. Jeg havde glædet

mig til at spille Tante Sofie, men det blev som løve, kamel og æsel. Ok, mon

der findes en skole for dyreskuespillere!

Den sidste rolle var så som aben i Peter Pedal, som jeg spillede 200 gange. Der

lærte jeg så virkelig, hvad der skal til. Hvis jeg ikke gav den 100 %, ville det ikke

virke. I mit foredrag, ”Du kan, hvad du vil”, bruger jeg altid historien om Peter

Pedal, fordi jeg der var så kreativ som aldrig før. Jeg skulle skabe min egen rolle.

Ikke som min veninde på Det Kongelige Teater, der fik lov til at gå ind med et

brev i starten. Jeg fik unægtelig lov til at arbejde. Min veninde er heller ikke

skuespiller mere. Sjovt nok ringede Det Kongelige Teater og spurgte, om jeg

ville derind. Det ville jeg ikke, fordi jeg nu havde fundet ud af, at det er skidesjovt

at bygge ting op selv. Bagefter lavede vi så Emmas Dilemma i stedet for.

For at vende tilbage til Lars von Trier, sendte han jo ikke sine castere ind på Det

Kongelige Teater, da han skulle bruge roller til Idioterne. Man gik hellere ned i

underskoven og fandt frem til f.eks. Louise Mieritz og mig. Så der gik ikke så

lang tid mellem Peter Pedal og abekostumet, til vi stod i Cannes på den røde

løber.

Coco, som er bundet til et stoleben i

nærheden, begynder at trippe og kigge

mere og mere længselsfuldt. Den mangler

ikke vand, fordi vi allerede har lånt

den vandskål, som normalt bruges af

Inges hund. I stedet bliver Coco bundet

ude foran i det gode vejr. Coco skutter

sig lidt i sin nyklippede tilstand, men

finder sig så til rette.

Vi fortsætter.

10


Filmskuespilleren

Idioterne

Din debut i en biograffilm blev samtidig der, hvor du blev en del af filmhistorien. Det var Lars

von Triers forkætrede dogmefilm, Idioterne (1998). Hvordan var det at være med i den?

Det var vildt! Bodil Jørgensen var jo fantastisk som Karen, og Anne Louise Hassing

var også med som hende, der ligesom passede ”idioterne”. En af de normale,

som ikke ”spassede” med.

Det var simpelthen så lærerigt at være med i denne dogme-film. Lars (von Trier)

stiller sig ikke tilfreds, hvis det ikke er helt i orden. Han kan være fuldstændig

kold og kan finde på at sige, at man spiller ad helvede til. Han er egentlig

rigtig sød, men han lægger ikke fingrene imellem. Han siger ofte: ”Vær til stede!

Lad være med at spille – vær!”. Hold da op, hvor skal man huske på det.

Det har jeg også taget med i instruktionen af Hvidsten Gruppen: ”Vi skal være!”.

Som skuespiller skal man også selv kræve, at det bliver i orden, selv under tidspres.

Man må aldrig nøjes med noget, der ikke er optimalt.

Fra lanceringen af Idioterne ved filmfestivalen i Cannes i maj 1998. Fra venstre ses Anne-Grethe

Bjarup Riis, Trine Michelsen, Louise Mieritz, Anne Louise Hassing og Jens Albinus. Bagved ses Troels

Lyby, Henrik Prip, Nikolaj Lie Kaas og Luis Mesonero .

11

Scanpix © Eric Gaillard


Halalabad Blues, Hotellet, Drømmen – og meget andet

Så fik du de mere blide farver på paletten i tv-serien Hotellet, og derefter kom din næste store filmrolle i

Helle Ryslinges Halalabad Blues (2002). Du spillede en succesrig fotograf, der bliver forelsket i en fyr med

tyrkiske aner. Filmen blev ikke set af særlig mange – heller ikke af mig.

Jeg blev nomineret til både en Robert og Zulu-Award for

bedste hovedrolle. Det var nu slet ikke så tosset en film,

men der kom kun 50.000 ind og så den. En ting syntes jeg

selv, der kiksede. Jeg spillede sammen med en svensk

fyr. Helle syntes ikke det fungerede med det svenske, så

han blev ”dubbet” – hele vejen igennem (det vil sige, at

en anden skuespiller indtalte hans replikker efter optagelserne

/ Red.). Derved syntes jeg ikke rigtigt, dialogen

svingede ordentligt. Eller også var årsagen måske bare,

at det var en smallere film.

Du var med i flere film, herunder Baby Doom (1998), Veninder

(2005), Blå Mænd (2008) og Julefrokosten (2009) – foruden en masse tv-serier og tvunderholdning.

Din sang i Der var engang en dreng – der fik en lillesøster med vinger (Wikke

& Rasmussen, 2006) fik du flere priser for. Du var også nomineret til en Robert for din rolle i

Drømmen (Niels Arden Oplev, 2006). En karakterrolle igen i denne fine film.

Der var tale om, at jeg skulle have haft en større rolle i Baby Doom, hvor jeg for

resten igen spillede sammen med min elevkammerat, Peter Mygind. Heldigvis

blev det kun en lille rolle, for ellers havde jeg ikke kunnet spille med i Idioterne.

Drømmen er en god film, hvor jeg sammen med Jens Jørn Spottag spillede forældre

til drengen Frits.

12


Mange flere farver på paletten

Billedkunstner

Du er minsandten også en anerkendt maler med mange udstillinger

bag dig. Hele to gange på Charlottenborg (1996 og 2006).

Du breder dig meget?

Jeg har det sådan, at jeg ikke kan lade være med at

brede mig. Jeg startede dog allerede som 16-årig med

at male, så det kom faktisk først. Der er nok mange,

der tænker: ”Nå, så hun er billedkunstner også, det er

nok sådan en slags hobby, hun går og sysler med derhjemme”.

Sådan er det jo slet ikke. Jeg maler kun, hvis

jeg for eksempel skal udstille noget eller vil sende noget

til en censureret udstilling.

Som kunstner er jeg autodidakt, men jeg har malet en

del nede på Møn hos Clifford Wright, der var gift med

Elsa Gress, til hun døde i 1988. På teaterskolen gik jeg i

klasse med Peter Mygind, og der lærte jeg Jytte Abildstrøm

at kende. Hun kendte Elsa Gress og Clifford

Wright. Jeg gik jo og malede hjemme på stuegulvet, og

solgte nogle billeder til gallerier og kunstforeninger. Så

sagde Jytte: ”Du skal da ned til Clifford og male!”.

I al den tid, hvor jeg gik

på teaterskolen, kom jeg

meget på Møn og malede

sammen med

Clifford. Han lærte mig

mange forskellige ting,

men ellers er jeg helt

autodidakt.

Jeg blander alle teknikker

og laver oliemaleri,

fotomontage, lysinstallationer

og meget andet.

13


Send mere … forfatter

Du har skrevet to bøger, den første sammen med Trine Appel. Den hedder Send mere Sex og

din anden bog hedder Send flere Børn. Er der en selvbiografisk vinkel i dem.

Ja da, det er der i høj grad. Men det er selvfølgelig en blanding af fiktion og virkelighed.

Det er jo også Trines historie i den første bog, vi var begge blevet skilt.

Jeg havde overhovedet ikke troet på, at jeg skulle blive skilt. Det er det værste,

jeg har oplevet. Benene bliver sparket væk under én – identiteten ryger. Det

anker, man har, og alt det, man har troet på og bygget op, forsvinder.

Og det udsætter man sine børn for. Jeg var jo ”den onde” i min egen historie,

fordi jeg havde mødt Bo, der blev min mand. Det var dengang, vi lavede Hotellet

i 2000 (Bo Mortensen var line-producer på tv-serien).

Den næste bog, Send flere Børn, skrev jeg, efter at vi havde fået Gilbert i 2007.

Det var et chok for Bo og mig, da vi så, at han var født med deforme hænder og

fødder. Da han blev født, manglede han nogle fingre, tæer og negle hist og her.

Hans ben var så tynde, at man næsten troede, at foden kunne knække. Nu har

han nogle ar, der går sådan zigzag (demonstrerer det). Han har været igennem

tre operationer allerede, og vi har lige fået

brev om, at han skal igennem en operation

igen snart.

Han løber rundt og holder fint balancen.

Der er ingenting i vejen med ham ud over,

at han ikke er speciel god til at gribe med

den ene hånd. I bogen fortsætter jeg så

historien med, at hovedpersonen får et

andet kuld børn. Det er altså fiktion!

Jeg sidder faktisk og skriver på den tredje

roman i serien lige nu: Send mere Kærlighed.

Trilogien slutter dermed.

Kommer der så en film på grundlag af trilogien?

Nu skriver jeg lige bog nummer 3 færdig,

og så laver jeg Tarok.

Så får vi se, hvad der sker!

14


Emmas Dilemma

Gruppen Emmas Dilemma blev sammensat af instruktøren Lotte Svendsen i 1995. Her optrådte

du sammen med bl.a. Trine Appel, Louise Mieritz, Helle Dolleris og Mette Horn. I skrev det

kollektivt og spillede alle rollerne. Det varede en halv snes år.

Vi har i alt lavet fem forestillinger i Emmas Dilemma. Først tre forestillinger,

derpå satireprogrammer i DR’s fredagsunderholdning, og derefter yderligere to

sceneudgaver.

Vi lavede det hele selv med en flad struktur og med Lotte som instruktør. Det

var jo det, der var det sjove for os. Jeg skal ikke sammenligne med Hvidsten

Gruppen, men min lyst til at instruere kommer helt sikkert fra Emmas Dilemma,

fordi vi var nede i alle funktioner og havde ansvaret for det hele.

Vi var alle sammen meget nyuddannede, da vi startede i 1995, men nu er vi

blevet nogle alt for travle damer. Vi vil egentlig gerne genoptage det, men at

sætte sådan en forestilling op kræver faktisk, at man river et år ud af kalenderen.

Vi mødtes for et par år siden hjemme hos mig og blev enige om, at nu skulle

vi lave det. Vi var alle sammen opsatte på det. Men så kom kalenderne frem!

En skønne dag vil vi lave det igen.

At lave alle disse karakterer – hold da op,

hvor har det været lærerigt. Jeg kalder det

også min legeplads, hvor jeg har kunnet

udvikle mig helt frit i stedet for at stå – stiv

som en pind – inde på Det Kongelige Teater.

Det er jo ikke altid, man kan få de store,

gode roller.

Så må man jo lave noget selv for at udvikle

sig på den måde.

Indignation og debat

Du har kommenteret mangfoldige emner i presse og tv. Det har ofte drejet sig om kvindesyn

og børn – og prostitution. Kvinderne er vist som regel helt enig med dig, mens nogle mænd

synes, at du kan være en værre rappenskralde. Hvordan har du det med at være ret kendt for

også at være en hidsig debattør?

Det er meget sjovt men også lidt hårdt. Min mand bliver også blandet lidt ind i

det nu. Nu er det åbenbart kommet på mode at lave interviews om ”manden

bag kvinden”.

15

© DR


Der var en kvindelig journalist ude at interviewe ham

en hel dag, og et par dage efter ringer Ekstrabladet

så. Jeg har læst interviewet, som gik på, hvordan det

er at være gift med en rappenskralde.

Men altså – det er mærkeligt med alle de der titler,

man får klasket på sig, hvis man er en kvinde, der siger

sin mening. Mændene må jo godt sige barske ting.

Jeg ved ikke rigtig, hvorfor det er sådan, men det må

jeg jo bare tage med. Jeg har på den anden side også

fået Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund, fordi

jeg har givet de prostituerede en stemme.

”Kreativ vrede som drivkraft”, er der skrevet om dit kunstneriske virke. Du virker egentlig

overhovedet ikke vredladen.

Nej! (Hjertelig latter). Jeg er overhovedet ikke vred. Jeg får bare ondt i maven,

og mit hjerte bløder, når der er noget, der er uretfærdigt. Så må man gøre noget.

I 2010 lavede DR en top-10 over de største sportspræstationer

gennem tiden. Vinderen blev en hest,

der døde for 30 år siden: Tarok. Mellem 1975 og 1980

deltog den i 156 løb, hvoraf den vandt de 111. I 1977

løb den i New York, hvor 700 danske fans var med. Da

den døde af en tarmsygdom i 1961 var der landesorg.

”Dannebrog på fire ben”, blev den kaldt. På billedet

ses Tarok med ejeren Karl Laursen fra Stald Kima ved

Skive. ”Man sælger da ikke en ven!”, sagde han.

© Scanpix

16

Tarok – og derefter

Filmen om Tarok

© Dansk Kvindesamfund

Travhesten Tarok er den mest berømte

hest i dansk travsport. Men, hvad bliver

nu det for en film? En sportsfilm, De

Røde Heste for tredje gang – eller

hvad?

Slet ikke! Vi bokser med manuskriptet

lige nu, så jeg kan ikke

helt sige, hvordan historien bliver

skåret.

Vi har researchet en masse på

familien Laursen fra Skive, der

opdrættede Tarok. Regner

(Grasten) og Tove er også supergode

til at researche.

Vi har også inddraget Jørn Laursen.

Ham, der sad i sulkyen.


Karl Laursen og hans familie fik

knoklet sig op igen efter en masse

modgang i en periode, hvor

der knap nok var smør til brødet.

Karl havde en jernvilje, og

han havde virkelig regnet den

ud, da han valgte at satse på

Tarok. Han havde fundet den

helt rigtige kombination af

egenskaber hos dens far og mor.

Karl elskede det naturlige, og

hans heste i Stald Kima skulle

ikke have kunstige vitaminer.

Havren blev kværnet lige inden,

hesten skulle havde den.

Tarok skulle have det godt og ud på græsset og løbe rundt og gå ture. Karl havde

en ualmindelig sympatisk måde at behandle hestene på, men han var også

en viljefast herre, der satte sine beslutninger igennem. Tarok kan vel siges at

være en katalysator for at beskrive familien og dens sammenhold i to generationer.

Deres forskellighed og hele tiden i 1970’erne.

Hovedrollerne er på plads nu, og vi er i færd med at caste birollerne. Planen er,

at filmen optages i april og maj 2013, og at filmen får premiere senere samme

år.

Jørn Laursen med frue - og Tarok.

© US photo

Regner Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis laver PR for

den kommende film på Charlottenlund Travbane.

Er det ikke lidt vanskeligt at lave en film om mennesker,

der stadig lever, og deres forældre?

Naturligvis skal vi tage hensyn til at bl.a. Jørn

Laursen lever, og at Karl ikke er her mere. Det er

på samme måde som med Hvidsten Gruppen, selv

om den jo går længere tilbage i tiden. Både de

levende og de afdøde mennesker skal da respekteres.

Jeg vil gerne portrættere dem med stor

ærlighed, og jeg kunne ikke drømme om ikke at give dem noget sympati.

Min grundlæggende tro er, at der er godhed i enhver, og den vil jeg gerne have

frem.

17

Hammer PR © Kamilla Bryndum


Next stop Hollywood?

Det amerikanske filmblad, Variety, der samarbejder

med filmfestivalen i Karlovy Vary, har udvalgt

ti instruktører, som man skulle holde øje med. Du

var blandt disse efter bare en film – det er da fantastisk!

Samtidig har du fået en føler fra en amerikansk

producer med henblik på eventuelt at lave

film eller tv i USA. Kommer vi til at se dig lave film

i Hollywood?

Måske! Det er der jo rigtig, rigtig mange,

der gerne vil, så der er jo nok kun en promilles

chance for, at det lykkes. Men nu er

der da en kontakt, og så må vi jo se, hvad

det ender med. Det er mig ikke alt om at

gøre.

Hvis nu en producent derovre fra kom med en

stor pose penge og et par stjerneskuespillere og

sagde, at så kunne du godt gå i gang med at lave

en mainstream feel-good film. Ville du så slå til?

Ja, da! Det ville da være skidesjovt. Hvis

man drejer filmen ordentligt, er det da

bare superfedt, at filmen også er underholdende.

Da jeg skrev en mail til Anne-Grethe Bjarup Riis, kom

svaret næsten med det samme. ”Kære Holger. Jeg er

frisk ;-). Glæder mig til at snakke med dig. KH Anne-

Grethe”.

Ingen dikkedarer, og sådan blev interviewet også. Aldrig

har der været grinet så meget under et af mine

interview, og sjældent har det været mere intensivt.

Man kan ikke undgå at blive smittet af alt dette menneskelige

overskud.

Denne ægte integritet. Uden krukkeri og dikkedarer.

18


Glostrup Bios gamle, nye sal

Da biografens gæster første gang efter den store

renovering blev lukket ind i salen fredag den 29.

juni, var det første, de lagde mærke til, vist nok de

store, runde lamper i loftet.

I så stor en sal spiller lyset en vigtig rolle, og salslyset

har ændret sig meget gennem de mange år, der

er gået, siden salen blev indviet i 1947.

En biografsal skal være en smule mørk og hyggelig -

lidt huleagtig. Øjnene skal vænnes til det dæmpede

lys, før der bliver helt mørkt i salen, når filmen starter.

Man er jo ikke hjemme ved fladskærmen.

På den anden side skal vores gæster kunne finde

deres pladser, og helst ikke snuble op ad trapperne.

Ved renoveringen blev stolene sorte og loftet mørkere. Gulvet under stolene

blev ligeledes mørkt. Så der måtte findes en løsning med mere lys. Se senere.

Men lad os først tage en tur gennem de næsten 65 år, salen har eksisteret.

Biografsalen i 1947

Arkitekt Erik Engelstoft var den mest kendte specialist i biografer i mange år. For eksempel i Køge,

Greve, Sorø, Hvalsø, Herning, Haderslev, Maribo og Odense. Mange af biograferne blev bygget

i samme stil som Glostrup Bio, men kun få er tilbage med de oprindelige hovedlinjer.

19


Da biografen blev indviet 2. juledag

1947, var der en enkelt

række lamper i siderne. Desuden

var der indirekte lys i loftet.

Det var meget moderne på den

tid.

Salen ligner på mange punkter

sig selv med sin opdeling i parket

og terrasse og opgangen i

midten. Der var imidlertid over

500 stole dengang - nu er der

250! Dengang var der forskel på

billetpriserne - og komforten.

De forreste pladser var af træ,

og sofarækken var virkelig topersoners

sofaer.

Hyggeligt, men trangt.

CinemaScope i 1956

Billedet herunder blev taget i anledning af, at lærredet var blevet meget bredere

for at kunne vise CinemaScope format. Lærredet blev 30 % større, og samtidig

skete en del renovering.

Lamperne sidder nu i et mønster fordelt på hele væggen, og det indirekte lys i

siderne er tilsyneladende væk. Der er kommet mere spot på tæppet.

Folkebladet skrev begejstret

bl.a.: ”Nu er der i alle Fald ingen

Undskyldning for at tage til

København for at gaa i Biografen.

De meget smukke og afstemte

Farver i Forbindelse

med den smukke Lysvirkning

paa Væggene og det pragtfulde

Fortæppe giver et Helhedsindtryk,

der er præget af god Smag”.

20


Den store renovering i 1976

Den sidste private ejer af biografen var Leo Schou,

der samtidig havde distributionsselskabet Regina

Film. Han købte biografen i 1974 af Edith Langebek

og solgte videre til Glostrup Kommune i 1982.

I 1976 bekostede Schou den store ombygning,

hvoraf de sidste spor først forsvandt i 2012.

Schou havde overvejet at bygge den store sal om til flere mindre, men beslutningen

blev heldigvis at beholde salen intakt - men stærkt moderniseret.

Der kom nye stole, og antallet af pladser blev reduceret fra 520 til 388. Terrassen

blev bygget om, så der blev bedre benplads. Stolene holdt i 36 år, men antallet

blev hen ad vejen reduceret til ca. 250. Der kom nyt, endnu større lærred

og nyt fortæppe. Loftet og væggene blev malet i lyse farver, og der kom tæppe

over det hele. ”Glostrup Bio genopstår som en Fugl Føniks”, skrev Folkebladet.

Endelig kom der ny belysning. Lamperne fra den gang bruger vi stadig, men de

er nu samlet i grupper over de to døre i siderne.

Renoveringen i 2006

Salen blev fikset op i 2000, hvor Sofarækken

blev skabt, og 2002 blev foyeren gennemgribende

ombygget. Den store renovering

af selve salen skete imidlertid

først i 2006.

Ved denne lejlighed fik biografen nye

lydabsorberende vægge, nyt lærred og

nyt fortæppe. Der kom nyt digitalt surround

lydanlæg.

Der var egentlig mange flere planer dengang,

men pengene lod sig ikke skaffe.

Således måtte biografen beholde de

gamle stole, gulvtæppet og loftsmalingen

fra 1976 nogle år endnu.

21


Tilbage i nutiden - projekt 2012

Det begyndte faktisk med, at biografen

fik et friskt tilbud på nogle let brugte stole.

Det stod hurtigt klart, at det også var

på høje tid at skifte gulvbelægningen.

Når salen alligevel var ryddet, ville det jo

være smart at sætte stilladser op og male

loftet. Og at sætte nye loftslamper op.

Der blev udarbejdet en plan, så det hele

kom til at hænge sammen, både tiden og

budgettet.

Blandt Sofarækkens over 80 aktive er der

mange kompetencer af forskellig art.

Derfor kunne projektet styres professionelt,

ligesom biografens Servicegruppe

udførte en masse tilpasninger, hvorved

omkostningerne kunne begrænses.

De runde lamper kan betjenes både af

filmautomatikken og manuelt, og der kan

sættes ekstra power på, når salen benyttes

til andet end film.

Under stolene er der praktisk linoleum,

og i siderne samt på trapperne er der et

muntert prikket tæppe. Loftet er malet i

en grå tone, der er optimal til formålet.

Hermed er salen fuldt moderniseret, og

det varer sikkert mange år, før større renoveringer

igen bliver påkrævet.

Men mindre forbedringer komme der

garanteret fra tid til anden.

Der sker altid noget i en levende biograf!

22


Nogle af efterårets film

Da det ikke er muligt at vise planen for hele den periode, bladet

dækker, anbefales det, at du abonnerer på vores nyhedsbrev. Se

www.glostrupbio.dk. Du kan også finde vores annonce i Folkebladet

eller snuppe programmet i kasserne udenfor biografen.

Fantastiske danske film på vej

Susanne Bier har stået for nogle af de bedste

danske film de senere år. Denne gang er der tale

om en romantisk komedie, Den Skaldede Frisør. I

hovedrollen møder Trine Dyrholm selveste Pierce

Brosnan, og en del af filmen er optaget i det

idylliske Italien (fra 6. september).

Idyllisk er der også på Skagen. I filmen om Marie

Krøyer og om hendes forhold til gemalen, den

berømte maler P.S. Krøyer, er det hele ikke så

idyllisk, som de forelskede billeder tyder på. En

anden internationalt berømt, dansk instruktør

har instrueret: Bille August (fra 27. september).

Fra Skagens guldalder til Afrikansk helvede. I den danske film, Kapringen, bliver

et skib bordet af somaliske sørøvere. Det får store konsekvenser for de danske

søfolk, hvor hovedpersonen Mikkel spilles af Pilou Asbæk (fra 20. september).

Trænger man til en romantisk komedie med en utraditionel vinkel, går man

sjældent forkert af instruktøren Hella Joof. Hun er aktuel med en film med den

spøjse titel, Sover Dolly på Ryggen. En stjernespækket film med Lene Maria

Christensen og Nikolaj Lie Kaas i spidsen (fra 11. oktober).

Der er også tænkt på børnene med hensyn

til en dansk film, der næsten er dømt til at

blive klassiker. Titlen Far til Fire til Søs spiller

på såvel det maritime i handlingen som

på storesøster Søs, der omsider skal giftes

med Peter (fra 4. oktober).

23


Flere oplevelser for (ikke mindst) børnene

Når Disney og PIXAR kommer med en ny film, kan man som

regel være sikker på kvaliteten. Denne gang handler filmen

om den rødhårede kongedatter og bueskytte Merida, der i

middelalderens skotske højland kommer til at lave kaos i

hele riget. Filmen er i fantastisk 3D, som ikke bliver flottere

end i Glostrup Bio (fra 30. august). Der vil komme yderligere

tilbud til børnene i forbindelse med efterårsferien.

Længe ventede storfilm på vej

Det er altid spændende at se, hvordan figuren

James Bond udvikler sig, og hvad han roder sig

ind i. Daniel Craig spiller rollen igen i årets film:

Skyfall. Det er faktisk den 23. film om agent

007, siden Dr. No med Sean Connery havde

premiere i 1962 - altså for netop 50 år siden.

(fra 25. oktober).

Lige så spændende bliver det at følge fortsættelsen

- som egentlig er en forgænger - af

trilogien Ringenes Herre. Peter Jackson vil efter

sigende overgå sig selv i denne film, som menes

at være den første i en ny trilogi. Hobbitten

- en Uventet Rejse vises i storslået 3D (fra 12.

december).

Nimbus Film 24 © Per Arnesen

More magazines by this user
Similar magazines