Læs CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Læs CO-Magasinet - CO-industri

Kulturchok at

komme til

Danmark

Side 8-9

nr. 9 september 2006

Konflikt – arbejdsgivernes ansvar Side 3

Mangel på svejsere Side 4-5

Uddannelse af lærlinge forsømt i årevis Side 12-13


Leder

indhold

Slipper ikke for at betale

Det er en kendsgerning, at det er ødelæggende for et almindeligt

familieliv og tilmed sundhedsskadeligt at arbejde om natten og i

weekender og på andre skæve tidspunkter. Det giver søvnproblemer,

øget stress, psykiske problemer, afskærer folk fra at deltage i

fritidsaktiviteter, øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og risikoen

for fx brystkræft hos kvinder for bare at nævne et par af ulemperne.

Det ved alle eksperter, det ved arbejdsgiverne, og det ved især

enhver, der har prøvet det på sin egen krop. Der er derfor ikke ret

mange ved deres fulde fem, der påtager sig den form for arbejde –

helt frivilligt og uden at de får ekstra-betaling i form af de genetillæg,

som eksempelvis industriens overenskomster sikrer dem. Det

er heller ingen hemmelighed, at arbejdsgiverne i årevis har forsøgt

at slippe af med tillæggene for fx aften- og natarbejde, skifteholdsarbejde

og weekendarbejde under dække af fromme ønsker om øget

fleksibilitet og af hensyn til konkurrencekraften, som det så

”poetisk” kaldes. I virkelighedens verden gælder det imidlertid ene

og alene om at slippe for at betale penge og intet andet. På trods af

at de ved, at den form for arbejde er ødelæggende for de fleste mennesker.

Arbejde døgnet rundt uden tillæg

Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen

luftede synspunktet igen, da han i Erhvervsbladet for nylig åbnede

op for det kommende overenskomstopgør – i utide.

”Virksomhederne har brug for, at hele døgnet fremover skal betragtes

som normal arbejdsstid uden at udløse særlige tillæg. Men i dag

er det ikke svært at rekruttere for eksempel nathold. Folk har forskellige

interesser,” lød budskabet. Samtidig advarede han mod, at

der stilles urealistiske forventninger i forbindelse med de kommende

overenskomstforhandlinger til januar. Og afviste i samme

omgang, at de ”kommende overenskomstforhandlinger på nogen

måde kan blive dyre”.

Konflikt – arbejdsgivernes ansvar 3

Mangel på svejsere – import fra Tyskland 4

400 underleverandører 6

Tysk indvandrer fik kulturchok 8

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Danmarks ældste industri 10

Klynk, klynk, klynk 12

Forandring til det bedre 14

Mere tværfagligt lokalt samarbejde 16

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 14

e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

Kravet fra DI blev skudt ned lige så hurtigt det dukkede op.

”Vi afviser pure arbejdsgivernes ønske om at forringe løn- og

arbejdsvilkår. Lønmodtagerne skal fortsat have tillæg, når de arbejder

uden for normal arbejdstid,” lød den klare melding fra CO-industris

formand Thorkild E. Jensen. Tilsvarende meldinger lød fra

stort set samtlige fagforbund og fra arbejdspladserne. Og man

kunne næsten unde DI-direktøren, at han havde haft lejlighed til at

overvære debatten på Dansk Metals kongres i Aalborg. Så ville han

i hvert fald ikke være i tvivl om holdningen til forslaget hos tillidsrepræsentanter

og arbejdspladserne: Løntillæggene er ikke til

debat. Og hvis spørgsmålet om arbejde på ubekvemme tidspunkter

bliver et tema ved de kommende overenskomstforhandlinger, bliver

det ikke på arbejdsgivernes præmisser. Der er nemlig et massivt

ønske om at forhøje genesatserne og få gjort noget ved den måde,

arbejdsgiverne i dag udnytter skifteholdsbestemmelserne.

Folkekrav?

Men lur os, hvis ikke arbejdsgivere og deres altid villige støtter i dele

af den borgerlige presse i den kommende tid igen og igen vil gentage

kravet med den begrundelse, at man i virkeligheden kun efterkommer

et stadig stærkere ”folkekrav” om øget fleksibilitet og den enkeltes

ret til selv at vælge sin arbejdstid.

Erhvervsbladet bakkede således DI-kravet op med at konstatere, at

”stadig flere danskere foretrækker rent faktisk at arbejde på det, vi

i gamle dage kaldte skæve tidspunkter.”

Det kan godt være, at stadig flere rent faktisk arbejder på skæve tidspunkter,

men ingen skal bilde os ind, at de gør det for deres egen fornøjelses

eller arbejdsgiverens skyld. De gør det, fordi de er med til

at holde samfundet i gang og fordi det giver en ekstra økonomisk

gevinst. Forsvinder den, vil det være en katastrofe for alle og ikke

mindst for de industrivirksomheder, der kommer til at mangle i

tusindvis af mennesker i produktionen.

Nye regler om skilsmissedeling 17

International fagbevægelse 18

Ny kommunikationschef i CO 23

Succes koster job 24

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Forside: Frank Naumann, der flyttede med familien

fra DDR til Lem i Vestjylland.

Foto: Jens Bach


Af Bjarne Kjær

Foto Michael Bo Rasmussen

Godt udgangspunkt for OK07

Arbejdsgivernes ansvar, hvis

det ender med en konflikt

Vi må sikre bedre sammenhæng mellem arbejds-, familie- og fritidsliv,

siger Thorkild E. Jensen – Metal-kongres angiver temaer for de kommende

overenskomstforhandlinger

- Vi må ved de kommende overenskomstforhandlinger

se på den stigende oplevelse af

stress og psykisk belastning. Vi må finde

bedre løsninger på det helbredsmæssige

pres fra skifteholdsarbejdet, og vi må sikre

bedre sammenhæng mellem arbejds-, familie-

og fritidsliv. Det fastslog formanden for

Dansk Metal Thorkild E. Jensen på Metalkongressen

i Aalborg.

Her pegede han på en række temaer for de

kommende overenskomstforhandlinger:

- Vi skal gøre meget for at trække flere til

faget. Her kommer vi ikke udenom, at lærlingelønningerne

skal kunne konkurrere

med andre tilbud til de unge.

- Vi skal sikre bedre grundlag for, at flere kan

få voksen- og efteruddannelse.

- Gode rammer for tillidsrepræsentanternes

arbejde er forudsætningen for det decentrale

overenskomstsystem. Derfor skal vi forbedre

både deres vilkår og værktøjer.

- Vi skal også et skridt videre med pensionen

og løn ved barsel og sygdom. Samtidig skal

vi fortsat sørge for, at der er plads til de lokale

lønforhandlinger.

Nej til DI-forslag

- Vore medlemmer ser og hører, hvad der

Thorkild E. Jensen på talerstolen på Metal-kongressen i Aalborg.

sker omkring dem. De kan se andre gruppers

enorme lønstigninger. Og medlemmerne

kan se, at der er stigende rift om dem. Det

er i det lys, de sætter deres forventninger.

- Arbejdsgiverne vil også i 2007 have deres

krav: Øget fleksibilitet, flere timer arbejdstimer

og færre timer med tillæg, som vi for

nylig har hørt Hans Skov Christensen fra

Dansk Industri sige.

Og netop udmeldingen fra DI fik vrede ord

med fra adskillige delegerede på kongressen,

der betegnede forslaget som usmageligt,

uanstændigt og som en åben krigserklæring

til de ansatte, der må arbejde på

skæve tidspunkter.

- Vi siger hver gang, det bliver svært. Men

der er heller ingen tvivl om, at spørgsmålet

om globalisering og konkurrenceevne vil

gøre forhandlingerne yderst vanskelige. Vi

vil gøre vort bedste for at opnå et resultat,

som medlemmerne kan være tilfredse med.

- Men arbejdsgiverne skal også vide, at hvis

de ikke forstår de signaler, jeg sender her, så

er det deres ansvar, hvis det ender med konflikt,

fastslog Thorkild E. Jensen.

Han mente, at der er et godt udgangspunkt

for de kommende overenskomstforhandlinger:

Dansk erhvervsliv har gode tider.

Erhvervsklimaet er i topform. De 100 danske

virksomheder, der beskæftiger flest af

Dansk Metals medlemmer, har et overskud

på mere end 20 milliarder kroner eller

760.000 kroner pr. metalarbejder, og der er

fremgang for dansk industri på de fleste

områder. Beskæftigelsen er i topform, og der

er mangel på arbejdskraft i flere brancher, så

virksomhederne ligger i hård konkurrence

om kvalificerede medarbejdere. Og direktørernes

lønninger stiger langt højere end

inflationen. I enkelte tilfælde ser vi endda

tilnærmelser til grådighed, hvis jeg må sige

det mildt.

I sin beretning på kongressen langede

Metal-formanden hårdt ud efter arbejdsgiverne,

der ikke har sørget for at virksomhederne

i dag har den fornødne kvalificerede

arbejdskraft.

- Arbejdsgiverne ligger som de har redt. De

har længe vidst, at vi før eller siden ville få

mangel på faglærte. Alligevel gjorde de ikke

meget for at løfte uddannelsesindsatsen.

- Vi må nu forlange, at arbejdsgiverne løfter

deres ansvar, så vi også i de kommende årtier

har den fornødne arbejdsstyrke i Danmark,

sagde Metal-formanden.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Erik Sandager

Foto Arkiv

Mangel på svejsere -impo

Tillidsrepræsentanter står over for nye arbejdsopgaver, når de skal hjælpe

På grund af mangel på faglærte industriteknikere

med CNC-erfaring og svejsere med

særlige kompetencer og certifikater er flere

virksomheder i industrien begyndt at antage

ledige tyske metalarbejdere.

KE-Burgmann Bredan, Ringkøbing, Roug

A/S, Herning, og Danstoker i Midtjylland er

blandt de virksomheder, som er begyndt at

importere udenlandsk arbejdskraft. Sønderjysk

Maskinfabrik har omkring 55 tyske

metalarbejdere ansat på dansk overenskomst,

og de er medlem af Metal Aabenraa.

Indtil nu har kompensatorfabrikken KE-

Burgmann Bredan i Ringkøbing ansat 10

tyske smede og svejsere som vikarer. Bortset

fra en enkelt er alle ansættelser kommet i

stand via vikarbureauet JKS, der er medlem

af DI. De ansætter nordtyskerne efter de

danske regler i vikarbureauet.

Ifølge Lydia Nansen, kunde- og personalekonsulent

i JKS, har vikarbureauet omkring

146 tyske grænsependlere i arbejde i

Danmark. Når de kaldes grænsependlere er

det fordi de kører hjem til Tyskland mindst

en gang om ugen.

- De, der arbejder i industrien, bliver aflønnet

efter Industriens Overenskomst, fortæller

Lydia Nansen. Efter 3 måneder kan den

danske virksomhed overtage grænsependleren

uden økonomisk udgift.

Import af tysk arbejdskraft

Ifølge Helge Albertsen, afdelingsformand i

Dansk Metal i Skjern og Ringkøbing i

Vestjylland, er der både stor efterspørgsel og

stor mangel på arbejdskraft. Den lokale

Metal-afdeling er derfor gået i samarbejde

med Erhvervscentret i Lem, Skjern Tekniske

Skole og vikarbureauet JKS i Ringkøbing for

at hjælpe virksomhederne med at importere

arbejdskraft syd for grænsen, hvor ledigheden

er på 16 procent, mens der er mere end

fuld beskæftigelse i lokalområdet. Nogle

virksomheder belønner medarbejdere, hvis

de kan headhunte nye kolleger.

- Det er ikke til at opdrive en ledig klejnsmed,

industritekniker eller faglært metalar-

bejder i området, konstaterer Helge Albertsen.

Virksomhederne er desperate, og derfor

er vi gået ind i samarbejdet, der støttes af Det

regionale Arbejdsmarkedsråd.

- Jeg havde gerne set danske smede i disse

job, men der er uddannet for få i mange år.

Og det akutte behov kan kun dækkes ved

import af arbejdskraft.

10 tyske kolleger

Allan Nielsen, tillidsrepræsentant ved kompensatorfabrikken

KE-Burgmann Bredan i

Ringkøbing, har fået 10 nye kolleger fra

Tyskland, som er blevet skaffet til virksomheden

af vikarbureauet JKS. Alle er svejsere

og arbejder på 4-dages uge i Danmark. Fem

mand er på daghold, fem mand arbejder om

natten. Foruden de ti vikarer, der er blevet

hyret i løbet af sommeren, er der en enkelt

tysker, der selv har skaffet sig arbejde.

Tidligere har virksomheden med godt resultat

antaget og integreret en del bosniske

flygtninge fra lokalområdet. Men de havde

væsentligt bedre dansk-kundskaber end de

tyske vikarer. Når virksomheden har valgt at

ansætte udenlandske vikarer, er det fordi det

har været umuligt at opdrive en ledig smed

eller svejser, oplyser tillidsrepræsentanten.

- Mine danske kolleger har taget positivt

imod de nye kolleger, men introduktionen

har været sparsom. Og der er sprogproblemer.

Når du skal forklare en svejsemetode,

de ikke har brugt før, kniber det med at finde

de rigtige ord. Hvis de laver fejl skyldes det

ofte manglende kommunikation eller

instruktion. For når vi kommer til specifikke

ting, er det svært at klare sig med fingersprog

og fagter.

Mange spørgsmål

- Det er helt andre spørgsmål, du står overfor

som tillidsrepræsentant. Det er spørgsmål

om opholds- og arbejdstilladelse, EU-blanketter,

sygesikring, CPR-numre, dansk og

tysk fagforening, arbejdsløshedskasse,

dansk og tysk skat. Blot at få dem indmeldt i

Dansk Metal er et puslespil. En kollega har

lige været her med sit skattekort. Hvad skal

han stille op med det? Det, der kører automatisk

for os, er ingen selvfølge for dem.

- Jeg prøver at hjælpe, så godt jeg nu kan. Vi

har sprogvanskeligheder. Men vi har et par

tyskere ansat, der har arbejdet og boet i

Danmark i en del år. Og det har været en stor

hjælp for mig. De kan både tolke og besvare

mange praktiske spørgsmål.

Allan Nielsen synes, det er udmærket at fagforeningen

går ind og fremmer import af

fremmed arbejdskraft.

- Ellers kommer vi til at mangle folk, siger

han. Som det ser ud nu kan vi ikke følge

med uden at få tilført arbejdskraft udefra.

Men det ville være dejligt med et dansk-kursus

for de nye kolleger.

OK med import

Lindy Bang, fællestillidsrepræsentant ved

Roug A/S i Herning, der fremstiller tanke og

vindmølletårne, mener, det er OK, at virksomheden

har importeret et antal tyske svejsere

på grund af arbejdskraftmangel. Men

han er meget utilfreds med, at tyskerne ikke

taler og forstår dansk, og at firmaet ikke har

taget initiativ til at starte et dansk-kursus.

Kontakten til de tyske medarbejdere er gået

gennem Arbejdsformidlingen i Flensborg.

Det er uddannede smede, der er blevet antaget,

og de arbejder på samme overenskomstmæssige

vilkår som de danske kolleger.

- De arbejder 12 timer i døgnet. Firmaet stiller

bolig til rådighed imod betaling. Det er

en almindelig lejlighed, hvor der bor 5-6 personer.

Nogle har et værelse på fabrikken i

nogle kontorbygninger. Det er så vidt jeg

kan bedømme rimelige forhold, de er indkvarteret

under.

Sprogproblemer

- Min personlige holdning til import af

arbejdskraft er, at det er i orden i den nuværende

situation. Men de skal have ordentlige

forhold. De skal stilles over for samme krav

som til flygtninge: De skal kunne sproget –

ellers kan vi ikke bruge dem.


t fra Tyskland

tyske kolleger

- Det kan ikke være meningen, at jeg skal

kunne tale både tysk, engelsk og fransk for

at være tillidsrepræsentant i sådan en biks.

Det er et problem, at jeg ikke kan kommunikere

med dem, men det er firmaet da ligeglad

med, fortæller fællestillidsrepræsentant

Lindy Bang, der oplyser, at han har rejst

problemstillingen i samarbejdsudvalget.

Men uden positivt resultat.

Tillidsrepræsentant Bjarke Gravesen fra

Danstoker, der fremstiller olie- og gaskedler

til energisektoren, mener, det er OK at firmaet

har taget initiativ til import af tysk

arbejdskraft. Men han er langtfra begejstret:

- Min holdning er, at det er en skidt situation,

for jeg ville da meget hellere have

dansk arbejdskraft. Mit største ønske ville

være, at man kunne modvirke sådan et tryk

ved selv at have uddannet flere faglærte.

Hvis alternativet er, at de må sige nej til kunderne,

er de nødt til at gøre noget. Det kan vi

miste arbejdspladsen på. Og så er vi rigtig på

spanden, siger Bjarke Gravesen.

CO-Magasinet · side 4-5


Af Erik Sandager

Foto Niels Nyholm

400 underleverandører

og mange udlændinge

- Det er et kæmpearbejde at sikre løn- og

arbejdsvilkår for mellem 150 og

200 udlændinge, fortæller fællestillidsrepræsentant

Lars

Hansen fra Lindøværftet

Odense Staalskibsværft – Lindøværftet – er

en global arbejdsplads med ansatte fra

mange nationer. Blandt andet fra Litauen,

Polen, Tyskland, Sverige og Grækenland.

Mange er ansat ved værftets underleverandører.

Men der er også polske og tyske vikarer

som skibsbyggere. Andre udlændinge er

ansat på tidsbestemt kontrakt eller på

almindelige vilkår.

Ifølge fællestillidsrepræsentant Lars

Hansen, Lindø, er det et kæmpearbejde –

blandt andet ved hjælp af tjek af lønsedler –

at kontrollere, at de udenlandske kolleger

får, hvad de skal have: Løn- og arbejdsvilkår

efter dansk overenskomst.

Årsagen er mange underleverandører.

Og mange forskellige ansættelsesformer.

Underleverandører kan være underleverandører

til underleverandører til underleverandører.

Der udlånes og udlejes medarbejdere

på kryds og tværs. Sprogbarrierer, kulturforskelle

og frygt for at miste jobbet kan

gøre det vanskeligt at kommunikere med

nogle af de udenlandske kolleger.

200 udlændinge

Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen skønner,

at der på grund af stor travlhed og mangel

på faglært arbejdskraft for tiden arbejder

mellem 150 og 200 udlændinge på værftet.

Han accepterer fuldt ud de udenlandske kolleger:

- Så længe de er her på vilkår, hvor de har

samme løn- og arbejdsvilkår som os, har vi

ingen problemer med dem, siger han.

Kollegerne er i det store og hele positivt indstillet

over for dem. De betragter dem som

kolleger. Men de er opmærksomme på, at de

skal

have

ordentlige

forhold. Og der

kan være sprogbarrierer.

Navnlig

med de polske vikarer.

Alle i dansk fagforening

Udenlandske ansatte ved underleverandører

er ikke et nyt fænomen på Lindø. Et tysk

underleverandørfirma har i nogle år haft

grækere ansat som såkaldte b-malere med

rengøring og overfladebehandling som speciale.

Her er der indgået en tiltrædelsesaftale

til den danske overenskomst med Fagligt

Fælles Forbund/3F. Alle udlændinge på

Lindø er medlem af en dansk fagforening.

Ordningen med de græske malere har fungeret

tilfredsstillende i en årrække.

Det samme gælder for litauiske skibsbyggere

fra Lindøs værft i Litauen. Her kommer

med

jævne mellemrum

– ca. hver 3. eller 4. måned – et nyt sjak

på 20 til 25 skibsbyggere. De er medlem af

Dansk Metal og er ansat på kontrakt på

Lindø. På samme løn- og arbejdsvilkår som

de danske kolleger.

To dages seminar

- Hvert hold kommer på et to dages seminar,

hvor vi i Fællesklubben i samarbejde med

Dansk Metal og Metal Odense orienterer

om, hvordan den danske model fungerer. De

får en fridag og bruger en lørdag på seancen.


Alle er meldt ind i Dansk Metal, men de

betaler kun til den faglige del. Alle udlændinge

er også aktive medlemmer af

Fællesklubben, hvortil de betaler kontingent,

fortæller Lars Hansen.

Polakker uden lønsedler

Det nyeste tiltag på Lindø er import af polske

skibsbyggere via et vikarbureau. Det

drejer sig om ca. 20 polske skibsbyggere.

Forholdene har ikke været i

orden, og der har været stor usikkerhed

om de polske kollegers

løn- og arbejdsvilkår. Fællesklubben

har brugt store ressourcer

på at komme til

bunds i sagen om de polske

vikarer. Det har knebet

med at få lønsedler på

bordet. Og Fællesklubben

VIL se lønsedler.

- De første 5, 6, 7 uger, de

var her, havde de ingen

lønsedler, fortæller Lars

Hansen. Så har vi ikke

hånd i hanke med noget.

Og det vil vi ikke finde os

i. Vi vil se lønsedler! Når

der foreligger en lønseddel

kan vi se, om de har fået,

hvad de skal have.

Nej til ublu løn

- Vi var nødt til at holde et fællesmøde

for at få firmaet til at lave lønsedler.

Og udbetale rigtig løn. Og så kigger vi på,

om deres kontrakter er i orden. Hvis vi i

fremtiden skal have polakker og tyskere

ansat som skibsbyggere, vil vi arbejde på, at

de skal være ansat på kontrakt eller på

almindelige overenskomstmæssige vilkår.

Det har været et kæmpearbejde for os at

fremskaffe og tjekke lønsedler og kontrakter.

Og sikre, at de vikaransatte får, hvad de

skal have. Vi vil ikke acceptere ublu løn- og

arbejdsforhold.

Sprogbarrierer

Ifølge fællestillidsrepræsentant Lars Hansen

får de udenlandske medarbejdere normal sikkerhedsmæssig

introduktion, før de starter på

værftet. Det kræver en del tolkebistand. Og

navnlig i forhold til de polske arbejdere har

der været kommunikationsmæssige barrierer.

- De polske vikarer i skibsbyggerklubben bliver

også kaldt ind, hvor vi fortæller dem,

hvordan tingene fungerer her på værftet. Og

vi laver hele tiden opfølgningsmøder på, om

de får, hvad de skal have i løn. I begyndelsen

virkede nogle af de polske kolleger nervøse

for at sige for meget til os. Måske var de

bange for at miste deres job. Men jeg synes,

de er blevet mere trygge ved os. De har fundet

ud af, at vi gør et stykke arbejde – for

dem.

Lav aftaler

- Hvis jeg skal give andre tillidsvalgte et godt

råd om, hvordan de skal forholde sig i forhold

til ansættelse af udenlandske kolleger,

skal det være at de skal prøve at lave aftaler

om, hvordan det skal foregå – inden de kommer

ind på arbejdspladsen, siger Lars

Hansen. Tillidsfolkene skal efterfølgende

sikre sig tid og mulighed for at følge op på,

om aftalerne bliver overholdt, om de får den

rigtige løn, og om de har de rigtige forhold.

Jeg har haft en mand til at gøre en stor del af

arbejdet med tjek af løn- og arbejdsforhold

for udenlandske ansatte. Nogle gange får vi

hjælp af vore underleverandører, der i de fleste

tilfælde – ligesom os – er interesseret i et

godt samarbejde. Jeg synes også arbejdsgiverne

har en kæmpeforpligtelse i forhold til

at sikre, at dansk overenskomst overholdes,

når de antager udenlandsk arbejdskraft. Det

burde være en selvfølge. Men det er langtfra

altid tilfældet, beklager Lars Hansen.

Ingen problemer med de mange udlændinge på

Lindø så længe de har samme løn- og arbejdsvilkår

som os, siger fællestillidsrepræsentant

Lars Hansen.

CO-Magasinet · side 6-7


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Indvandrer fra DDR

fik kulturchok i DK

Det er ikke nemt at brænde alle broer og søge lykken i et fremmed land,

erkender Frank Naumann, indvandrer fra Østtyskland til Danmark

Den spinkle mand ligner mere en tysk lektor,

en intellektuel, end en maskinarbejder i

Vestjylland.

Iført blåt arbejdstøj, ring i øret, fipskæg og

tynde briller står Frank Naumann, 46 år og

indvandrer fra DDR, og presser, stanser og

bearbejder emner på en stor grøn maskine

på maskinfabrikken A/S Thor i industribyen

Lem ved Ringkøbing.

Det er 9 år siden parret Nicola og Frank

Naumann med to, i dag tre børn flyttede fra

Østtyskland til Danmark i håb om at skabe

en bedre tilværelse.

Begge var blevet ramt af arbejdsløshed og

kunne ikke se en fremtid i Halle.

Beslutningen om at emigrere til Danmark

blev realiseret 15. oktober 1997. Hver 3. indbygger

i Halle i Østtyskland – omkring

100.000 mennesker – har forladt byen og er

flyttet til den vestlige del. I jagten på lykke i

form af arbejde, velfærd og velstand i

Vesteuropa.

Nicola og Frank Naumann og deres tre børn

– Ronja på 15 år, Leonie på 9 år og Noah på

4 år – bor nu i eget ældre hus i Bredgade i

Lem omgivet af maskinfabrikker til alle

sider.

Parret har ingen planer om at rejse tilbage

til Tyskland, selv om deres forventninger

til opholdet i Danmark ikke er

blevet indfriet, men har været præget

af kulturchok, skuffelser og nederlag.

Danske tænder

Nicola Naumann har en 7

år lang uddannelse som

tandtekniker, men har

ikke kunnet finde arbejde

der svarer til hendes

uddannelse og kvalifikationer

i Danmark. Parret er

ikke flygtninge, men indvandrere.

Og hjælpen fra

Ringkøbing Kommune

og andre offentlige

myndigheder har

været minimal.

Nicola har i 6 år ikke fået en krone i understøttelse

eller kontanthjælp. Drømmen om

at blive tandtekniker i Danmark er punkteret.

Nu har hun fået job som rengøringsassistent.

Parret har svært ved at skjule en vis

skuffelse, vrede og bitterhed.

- Min kones 7-årige akademiske og medicinske

tandteknikeruddannelse er åbenbart

ikke god nok til danske tænder, konstaterer

han sarkastisk.

Tvunget til Stasi-spionage

Frank Naumann er født og opvokset i

Østtyskland, det tidligere DDR, men havde

det dårligt med det politiske pres i DDR:

- Mange østtyskere blev imod deres vilje

hvervet til at spionere for Stasi ved hjælp af

afpresning. Det kunne være naboer eller

familie, der var blevet tvunget til at være

Stasi-spioner for at slippe for straf. De havde

styr på alt hvad der blev sagt i skolen, på

arbejdspladsen og i boligforeningen – alt

blev registreret.

- Det var ikke klogt at give udtryk for utilfredshed,

udtrykke undren eller stille

spørgsmål: Hvorfor skulle man vente 12-15

år på at købe en bil? Og mere end 20 år på at

få en telefon? Det var et autoritært samfund,

men i befolkningen var der også en del solidaritet.

- Min familie var ikke kommunister, men tilpassede

sig til dels systemet for at kunne

overleve. Mine forældre – min far var maler,

min mor sygeplejerske – havde prøvet Det 3.

Rige. De var vant til autoriteter. Jeg vil ikke

fordømme dem.

Murens fald gav frihed

DDR-regimets kollaps og Murens fald kom

bag på Frank. Han var på det tidspunkt 30 år

og uddannet værktøjsmager. Murens fald

åbnede nye muligheder og gav frihed til at

rejse frit.

Familien begyndte senere at holde sommerferier

i Danmark. Det var i lejet sommerhus

ved Vesterhavet. Lokale beboere fortalte de


Det er en kæmpe omvæltning at bosætte sig i et

andet land, mener Frank Naumann fra det tidligere

DDR. Her sammen med hustruen Nicola og

det ene af parrets tre børn i haven ved huset i

Lem i Vestjylland.

østtyske turister, at det ville være nemt for

dem at finde arbejde og bolig i Danmark.

Da Frank Naumann blev arbejdsløs, blev

beslutningen truffet. Og den 15. oktober

1997 emigrerede familien Naumann til Lem,

hvor de boede i et ældre hus, som de havde

lånt. De har senere købt huset, der har vist

sig at være i en dårligere forfatning end forventet.

Og han er ved at renovere på det

gamle hus. Møblerne var opmagasineret i

Tyskland.

Frank Naumann kunne i tre måneder opretholde

sin tyske dagpengeret, mens han søgte

arbejde i Danmark. Han fik i januar 1998

arbejde på natholdet på kompensatorfabrikken

Bredan i Ringkøbing, hvor han var ansat

indtil 2001. Fra 2001 til 2004 arbejdede han

som reparatør på Skjern Tricotagefarveri. Et

spændende, afvekslende og udfordrende

arbejde, som han var glad for. Men reparationsarbejdet

på farveriet blev outsourcet og

Frank blev fyret. Han startede i oktober

2004 i sit nuværende arbejde ved maskinfabrikken

A/S Thor, der fremstiller hydrauliske

pumper til Brenderup-trailere og til

landbrugsmaskiner. Det er ikke drømmejobbet,

men til gengæld ligger virksomheden

tæt på bopælen.

- Jeg håber jeg kan finde større arbejdsmæssige

udfordringer på et tidspunkt. Men det

har ingen hastværk. Jeg har tidligere arbejdet

som låsesmed i Tyskland i 10 år. Det var

spændende, udfordrende og selvstændigt

arbejde. Mit nuværende arbejde består mest

i at presse, stanse, bore og bearbejde emner.

Det kræver ingen svendeprøve at udføre

dette arbejde, men det giver brød på bordet

og timelønnen er på 154 kr.

Stort kulturchok

- Det faglige system i Danmark er meget

anderledes i forhold til det jeg er vant til i

Tyskland. Det gælder både med hensyn til

fagforeningen, arbejdsløshedskasse, ferieloven,

feriepenge og regler. Det er to vidt forskellige

systemer. I Danmark er jeg medlem

af Dansk Metal og følger de love og regler

der findes her, fortæller han.

- Hvis jeg skal give andre tyskere et godt råd,

vil jeg sige, man skal skelne mellem at arbejde

og bosætte sig i Danmark. Der er gode

chancer for at finde arbejde. Jeg synes, det er

et forsøg værd, men det er vigtigt at gøre sig

klart, at det ikke er nemt at brænde alle

broer bag sig og bosætte sig i et fremmed

land. Det er en kæmpe omvæltning.

- Det har været et meget stort kulturchok for

os at komme fra en storby som Halle med

300.000 indbyggere og til en lille vestjysk

stationsby som Lem med 1200 indbyggere.

Vi troede jo – men det var en kæmpe fejltagelse

– at det ville være godt for os at

komme til at bo på landet. Men hvis vi

kunne vælge om, ville vi ikke have valgt det

samme igen. Vi er i bund og grund storbymennesker,

og vi egner os måske ikke til at

bo på landet. Vi savner mulighed for kulturelle

tilbud som biograf, teater og bibliotek.

Sprogproblemer

På frokostbordet ligger Stern, det seriøse

tyske nyhedsmagasin. Frank Naumann foretrækker

tyske magasiner, aviser og at se tysk

tv, via satellit. Og helst ”seriøse kanaler”.

Han bruger ofte ord som ”seriøs” og ”realistisk”.

I hjemmet taler familien Naumann

tysk. Det piner Frank Naumann, at børnene

taler bedre dansk end tysk. Selv taler han et

forståeligt dansk, men med accent. Han har

et forholdsvis stort ordforråd.

- Jo, jeg har haft sprogproblemer. Mange herude

taler dialekt, og det gør det ikke lettere

at lære at tale dansk. Mine børn hopper mellem

dansk og tysk. De har ikke haft problemer

i børnehave eller skole og er ikke blevet

mobbet. Mine børn taler bedre dansk end

tysk, desværre. Vi taler jo tysk derhjemme.

Man skifter ikke bare identitet.

Jeg ER tysker

- Vi er stadig tyske statsborgere. Og jeg vil

ikke søge om dansk statsborgerskab. Jeg kan

godt respektere de danske love, regler og

kultur. Men jeg er født som tysker. Og jeg ER

tysker. Og det ser jeg ingen grund til at

ændre.

- Hvorfor skulle jeg skifte? Jeg har mine rettigheder

som borger i EU og kan bevæge

mig frit omkring. Der ville ingen fordele

være ved dobbelt statsborgerskab. Til kommunalvalg

kan jeg stemme i Danmark. Men

jeg er ikke interesseret i politik. Hverken i

Danmark eller Tyskland. Når børnene bliver

myndige, må de bestemme, om de vil ændre

statsborgerskab. Men indtil videre er de

tyskere.

Ingen vej tilbage

- Min mor blev tilbage. Vi spurgte, om hun

ville med. Men det er vanskeligt. Hun er 81

år gammel og ikke rask. Vi holder kontakt

ved hjælp af telefon og holder ferier dernede.

Hvad skal man gøre, spørger han. Ifølge

Frank Naumann har han ingen danske venner.

- Det ville være løgn, hvis jeg påstod, at vi

har danske venner. Men vi har bekendte.

Min erfaring er, at danskerne er meget interesserede

i én, i første omgang. Men de mister

hurtigt interessen. I Tyskland har vi selvfølgelig

venner, men de minimerer sig, fordi

vi kun kommer der i vore ferier. Der er 750

km fra Lem til Halle. Og i bil tager turen

afhængig af trafiksituationen 8 til 18 timer.

- Nej, der er ingen vej tilbage – det er ikke

realistisk. Som tysker har du en anden mentalitet.

Du flytter ikke bare, når du har købt

hus og bosat dig. Jeg er 46 år. Og jeg ville

ikke have en chance på det tyske arbejdsmarked.

Jeg ville være alt for gammel. Jeg

betragter mig som gæstearbejder i

Danmark. Jeg forventer, at jeg skal bo i

Danmark til jeg bliver pensionist, fortæller

Frank Naumann.

CO-Magasinet · side 8-9


Af Bodil Rohde

Illustration Flemming Bau

Et tværsnit af en flintmine, hvor kridt og flint bliver transporteret op til overfladen i kurve.

2007 skal være Industrikulturens År, og her

skal der sættes fokus på industriens kulturhistorie

i de sidste 150-200 år.

Men Danmarks industri er meget ældre. For

6000 år siden – i yngre stenalder – var der en

omfattende og velorganiseret flintminedrift

i Hov nord for Thisted. Herfra blev der leveret

råmateriale til en storstilet produktion af

flintøkser, og flinten blev desuden eksporteret

til Norge og Sverige. Der blev også gravet

flint i Bjerre øst for Hanstholm og på

Skovbakken i Ålborg. Men minekomplekset

i Hov var langt det største med op til 300

skakter, som var fordelt på et areal på størrelse

med 9-10 fodboldbaner.

Danmarks

ældste

industri

I mere end 1000 år har minearbejdere

i stenalderen hentet

flint op fra et enormt flintminekompleks

nord for Thisted

Grunden til, at der var stordrift lige præcis

her, er, at kridtlaget med dets flintlag ligger

tæt på jordoverfladen og var tilgængeligt

med datidens redskaber. Andre steder blev

flinten hugget ud af kystskrænter og samlet

på jorden. Men den bedste kvalitet fandtes i

kridtet, og i Hov var der minedrift i mere

end 1000 år.

Arbejdet i minerne

Minerne blev opdaget i 1957 af professor C.

J. Becker fra Nationalmuseet. Han var på

ferie i området, og i siderne på en nyåbnet

kridtgrav så han tydelige spor efter mineskakterne.

Udgravninger viste, at skakterne

var op til otte meter dybe og fire meter i diameter,

og at der i bunden var sidegange –

eller stoller – som fulgte flintlagene. En af

skakterne gav Becker og hans kolleger

en klar forestilling om, hvordan minearbejdet

var foregået.

Skakten var syv meter dyb og havde spor

efter to platforme. Den øverste har været af

træ og dækket halvdelen af skakten, mens

den nederste var hugget ud i kridtet. De har

været forbundet med stiger, som var lavet af

træstammer med stynede grene og blev

brugt, når kridt og flint fra brydningen blev

transporteret op til overfladen i kurve.

I bunden var skakten udvidet med stoller.

Den længste var næsten syv meter, en anden

fem meter og andre kortere. Stollerne havde

forbindelse med hinanden, og mellem dem

var der kun tynde vægge og søjler af kridt.

Minearbejderne har haft en nøje viden om,

hvor meget der kunne graves, uden at der

skete sammenstyrtninger.

De fleste stoller var omkring en meter høje,

Industrikulturens År 2007

Industrikulturens År 2007 er et landsdækkende formidlingsprojekt, som er sat i gang af

Kulturarvsstyrelsen og landets museer.

Projektet har to overordnede formål. Det ene er at styrke museernes indsamling, registrering

og formidling af den industrielle kulturarv. Det andet er at øge befolkningens

kendskab til industrisamfundets historie og kulturarvens betydning i det 21. århundrede.

Meningen er, at der skal sættes en lang række forskellige aktiviteter i gang og især på

lokalt plan. Dvs. udstillinger, byvandringer, virksomhedsbesøg, konkurrencer, film, koncerter,

multimedieshows og meget andet.

Alt sammen med fokus på industrisamfundets kulturhistorie i de sidste par hundrede år.


så der har ikke været meget plads at arbejde

på, når flinten skulle hugges ud. Det foregik

ifølge Becker med hakker af hjortetak.

Overalt i vægge og gulve var der smalle furer

og små runde huller efter hakkerne. En af

dem blev fundet under udgravningen. Den

var 30 cm lang og tilspidset og har formentlig

været et effektivt og meget kostbart redskab.

Når en ny skakt blev taget i brug, blev det

udgravede kridt herfra fyldt ned i brugte,

tomme skakter. Det var tværsnit af sådanne

fyldte skakter, Becker så i kridtgraven i Hov.

Dagens middag og datering

Under udgravningerne blev der fundet spor

efter minearbejderne. Øverst i en opfyldt

skakt lå resterne af dagens middag, nemlig

nogle knogler fra en okse. Der var også skår

af et lille, fint dekoreret lerkar.

Skårene har været vigtige i dateringen af

minerne. De stammer fra 3500 f. Kr. og er

antagelig et vidnesbyrd om, at minerne har

været i drift på det tidspunkt.

I årene efter udgravningerne er der blevet

lavet seks kulstof 14-dateringer af knogler

fra smådyr, som blev fundet i skakterne.

Den ældste datering er fra knoglerne fra en

vandrotte, som er dumpet ned i en skakt

kort tid efter 4000 f. Kr., og den yngste

dyreknogle-datering er fra 2800 f. Kr. De

viser, at minedriften har stået på i formentlig

mere end 1000 år.

Fra 1999 har den russiske geofysiker

Tatyana Smekalova og den danske arkæolog

Olfert Voss lavet magnetiske kortlægninger

i området. De er foretaget med et magnetometer

og afslører blandt andet forstyrrelser

af jordlagene som følge af gamle nedgravninger.

Derfor ved man nu, at de skakter,

som Becker fandt i sin tid, i virkeligheden

var en lille del af et enormt minekompleks

med en udstrækning på omkring 70.000

kvadratmeter.

Flinten blev hugget ud af kridtlaget med hakker af hjortetak.

Danmarks Flintcenter

Efter afslutningen af udgravningerne i 1959

forblev en af de store miner åbne for fagfolk

og interesserede, og mange benyttede sig af

muligheden for at komme ned i bunden af

skakten via en stor arbejdsstige. I 1981 styrtede

skakten imidlertid delvist sammen i en

efterårsstorm og blev derefter lukket af sikkerhedsmæssige

grunde.

I 1999 blev der gjort et forsøg på at gøre

denne del af den industrielle kulturarv tilgængelig

for alle. Med Museet for Thy og

Vester Hanherred som primus motor blev

der udarbejdet et forslag og en projektbeskrivelse

til etablering af Danmarks Flintcenter.

Centret skulle bygges på mineområdet

og fortælle om både flinten og kalkens

geologiske dannelse, minedriften og brugen

af flint i oldtiden og i dag. Projektet er endnu

ikke blevet realiseret. Men flintminerne

ligger der stadig, selv om de er dækket af

jord og ikke umiddelbart er synlige i landskabet.

CO-Magasinet · side 10-11


Af Erik Sandager

Foto Karin Riggelsen

Klynk, klynk, klynk

Siger fællestillidsrepræsentant Renny Fredlykke, Vojens, om arbejdsgivernes

klagesang om flaskehalse og mangel på faglært arbejdskraft

- Klynk.

Sådan karakteriserer fællestillidsrepræsentant Renny Fredlykke fra

Vojens Tovværk A/S - Certex arbejdsgivere, der råber op om flaskehalse

og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Han mener, arbejdsgiverne bærer hovedansvaret for den nuværende

situation, hvor der nogle steder er ved at opstå mangel på faglært

arbejdskraft.

Årsag: Mange virksomheder har i mange år forsømt at uddanne lærlinge

og opkvalificere medarbejderstaben.

- Så derfor ligger virksomhederne som de har redt, konstaterer

Renny Fredlykke bramfrit. Det kan jo ikke undre, der er mangel på

faglærte, når de ikke vil antage lærlinge og elever.

Renny Fredlykke er træt af at høre arbejdsgivere og politikere synge

med på melodien om ”flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft”.

- Mange virksomheder efterspørger faglært kvalificeret arbejdskraft,

siger han. Men hvad har de selv gjort? Mange virksomheder har i en

årrække forsømt at uddanne lærlinge. Og opkvalificere egne medarbejdere

med efteruddannelse.

På spørgsmålet om kritikken også omfatter Vojens Tovværk, svarer

han ja. For det er flere år siden, der er blevet uddannet lærlinge ved

Vojens Tovværk. Et forsøg med en voksenlærling for nogle år siden

faldt ikke så heldigt ud, men Vojens Tovværk har dog uddannet kontorelever.

Må gøre noget

- Hvad har du gjort for at få sat skub i lærlingeuddannelsen i dit eget

firma?

- Jeg har rejst spørgsmålet over for vor direktør, siger Renny

Fredlykke. Han har lovet mig, at vi skal forsøge at få uddannet lærlinge

i fremtiden. Men noget af det produktionsudstyr, vi har, er forældet.

Derfor har jeg foreslået, at vi eventuelt kunne dele en lærling


Arbejdsgiverne er selv skyld i mangel på

faglært arbejdskraft. De har en årrække

forsømt at uddanne lærlinge, siger fællestillidsrepræsentant

Renny Fredlykke.

med en anden virksomhed i området. Det forslag ligger på bedding.

Direktøren har samme opfattelse som jeg: Vi må gøre en indsats for

at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, påpeger fællestillidsrepræsentanten.

Nyt ”karriereforløb”

Renny Fredlykke er selv uddannet automekaniker. Har undervist på

Haderslev Tekniske Skole, kommunale ungdomsskoler og arbejdet

med produktudvikling i flere store danske virksomheder. Det er kun

6 år siden, han blev ansat ved Vojens Tovværk. Ellers har han skiftet

job næsten hvert andet år.

Det er 4 år siden, københavneren, der har boet det meste af sit liv i

Jylland, indledte et nyt ”karriereforløb”, da han på opfordring fra kolleger

stillede op og blev valgt som tillidsrepræsentant. Kort efter

blev han valgt som fællestillidsrepræsentant for faglærte og ufaglærte

i Vojens og i Hvidovre ved København.

- Det mest spændende ved at være tillidsvalgt er den tillid, mine kolleger

og virksomheden viser mig. Hvis jeg ikke havde den tillid og

opbakning, ville jeg droppe tillidshvervet. Nogle gange kan det være

et surt show. Det kan være en vanskelig balancegang på samme tid

at tilfredsstille forventninger fra kolleger og virksomhed.

Udjævner lønforskelle

- Hvis jeg skal nævne et resultat, jeg er særlig stolt af, må det være

nogle af de lønstigninger, jeg har fået hevet hjem til lavtlønnede kolleger.

Det er lykkedes at udjævne nogle af de største lønforskelle,

men det har været på bekostning af andre og mere højtlønnede.

Nogle har bedre kvalifikationer og samarbejdsevner, og det skal også

tilgodeses. Den gennemsnitlige timeløn ligger på ca. 135 kr. for

Metal og på ca. 125 kr. for 3F.

Navn: Renny Fredlykke

Alder: 55 år

Fødested: København

Bopæl: Nustrup

Arbejdsplads: Vojens Tovværk A/S - Certex

Uddannelse: Automekaniker

Fagforbund: Dansk Metal

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant for timelønnede i produktionen

i Vojens og Hvidovre

Familie: Gift i 35 år med Karin Fredlykke. To døtre. Charlotte på 32 år,

der bor i Køln i Tyskland og har to små børn. Lene på 30 år bor i

Lundeborg og har to børn.

Fritidsinteresser: Gymnastik, dans, hus, have, edb

E-mail: rfredlykke@yaahoo.dk

Opskruet tempo

- Hvilke opgaver jeg prioriterer højest? Et godt arbejdsmiljø og

uddannelse af elever og lærlinge kommer højest på min prioriteringsskala.

Efter min mening er et opskruet arbejdstempo årsag til,

at vi har et for stort gennemtræk af medarbejdere. Når kunderne ringer,

fordi deres grej til løft og håndtering er brudt ned, vil de have

det lavet her og nu. Det er ikke alene ved Vojens Tovværk, arbejdstempoet

bliver skruet op i disse år. Jeg tror, det gælder i industrien

som helhed. Selv om vi forsøger at forbedre arbejdsmiljøet, så vi

bedre kan holde på folk og skabe sunde og sikre arbejdspladser, så

er det en tidkrævende opgave.

Svenskejet OK

- Det engelske firma, der tidligere ejede os, interesserede sig ikke for

arbejdsmiljø. Svenskerne matcher bedre den danske kultur, hvor vi

efterstræber et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det er klart en fordel

– også for os medarbejdere – at vi nu er ejet af Axel Johnson

International AB frem for det engelske firma, som købte os af amerikanerne

i 2004.

- Der er ingen medarbejdervalgte repræsentanter i aktieselskabsbestyrelsen.

Det skyldes, at der er oprettet et holdingselskab, hvor medarbejdernes

mulighed for indflydelse er meget begrænset. Det eneste,

der foregår i holdingselskabet, er at gennemgå og godkende

regnskabet. Det er i øvrigt ikke mit indtryk, at virksomheden er

interesseret i at få medarbejdere repræsenteret i bestyrelsen.

- Med hensyn til uddannelse er to elever på kontoret netop færdiguddannet.

Men vi taler om at antage flere elever. Og måske også om

at uddanne lærlinge igen. Men mine kolleger skal være med på

ideen, hvis det skal blive en succes, mener Renny Fredlykke.

Vojens Tovværk

Vojens Tovværk A/S - Certex, der har cirka 110 medarbejdere og

afdelinger i Vojens, Vejen og Hvidovre, udvikler, producerer, importerer,

sælger og servicerer grej til løft og håndtering.

For et år siden blev Vojens Tovværk, der indgik i Certex i Danmark,

Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Baltikum og Rusland, af de britiske

ejere solgt til en af Sveriges ledende privatejede koncerner, Axel

Johnson International AB, der årligt omsætter for ca. 4,8 mia. SEK og

beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere.

Axel Johnson International AB har andre selskaber inden for forretningsområdet

med løft og håndtering: Ancra AB med aktiviteter i

Sverige, Finland, Baltikum og Polen, RO RO International samt

Allsafe Jungfalk i Tyskland.

Efter opkøbet indgår Vojens Tovværk i et af de største selskaber

inden for løft og håndtering med en omsætning på ca. 750 mio. kr.

CO-Magasinet · side 12-13


Af Jette Møller Nielsen

Foto Søren Madsen

Forandringer til det bedre

Arbejdsmiljøet i callcentre kan forbedres, uden at det går ud over virksomhedens

resultater - Det viser treårigt udviklingsprojekt, som bl.a.

TDC Oplysningen har deltaget i

Lederne er blevet mere åbne og indstillet på,

at medarbejderne skal være glade og motiverede

i deres arbejde. Medarbejderne er blevet

mere selvbevidste og indstillet på forandringer

i arbejdet.

Kort sagt: En god udvikling er sat i gang i de

to TDC Oplysningen-centre, som har deltaget

i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt

for callcentre.

Står det til fællestillidsrepræsentant for

TDC Oplysningen øst for Storebælt Rita

Heymann og kundeservicechef i TDC

Oplysningen Lisbeth Willumsen, skal denne

udvikling fortsætte. Ikke kun i de to centre,

men i alle TDC’s kundeservicecentre.

- Arbejdsmiljøet er blevet meget bedre.

Kollegerne er blevet mere åbne og mindre

konfliktsky. De tager større ansvar for at gå

efter de aftalte mål for arbejdet og snakker

ikke mere så meget om, hvordan det var før,

siger Rita Heymann.

Også lederne har ændret adfærd:

- Vi arbejder med at gøre arbejdet mere lystog

motivationspræget. Det handler om at få

mere glæde ind i tingene og være opmærksom

på, hvordan man virker på andre, siger

Lisbeth Willumsen.

Modeller for god praksis

Formålet med projekt “Callcentre - udvikling

af arbejdet”, der startede i 2003, har været at

udvikle arbejdet i call- og kontaktcentre til

glæde for medarbejdere, virksomheder og

samfundet.

TDC Oplysningen, Danske Banks koncernkundelinie

og Nykredits kundekontaktcenter

deltog med i alt 700 medarbejdere og

ledere i projektet, som forskere og konsulenter

fra Danmarks Tekniske Universitet,

CASA (senere TeamArbejdsliv) og Handelsskolen

Sjælland Syd stod for. Projektet blev

støttet af EU’s Socialfond.

Forskerne tog initiativ til projektet, fordi

kundeservice og kontaktformidling mere og

mere lægges ud til callcentre, hvor arbejdet

ofte er meget styret, kontrolleret og ensidigt

gentaget. De fandt det vigtigt at udvikle

modeller og metoder til at opnå god praksis

i centrene for at imødegå meget dårlige

arbejdsforhold.

Målet var at forbedre arbejdsmiljøet og sikre

effektivitet, servicekvalitet og fleksibilitet i

de deltagende centre gennem at udvikle

organisationen og uddanne ledere og medarbejdere.

Det kan lykkes

Tre år efter kunne forskerne konkludere, at

“projektet viser, at det er muligt at ændre

arbejdet i callcentre, så det bliver mere tilfredsstillende

for medarbejderne og kunderne,

uden at det går ud over virksomhedens

forretningsmæssige resultater.” Men kun

Medarbejderne på Oplysningen skal i dag ikke blot oplyse telefon-, fax- og mobilnumre, men også kunne gå på nettet, finde e-mailadresser og hjemmesider,

anvise ruter og finde frem til den slagter, der ligger nærmest kundens opholdssted. opholder sig.


“hvis ledelsen reelt vil denne ændring og tør

satse på den. Ved aktivt at inddrage gruppeledere

og medarbejdere i at udforme målet

og planlægge vejen skabes det engagement,

som er afgørende for, at det lykkes.”

Projektet blev gennemført i en tid med store

omvæltninger i TDC. I starten deltog ca. 200

ansatte i Oplysningen i Roskilde, Hillerød

og på Borups Allé i København. Men kort

efter blev en del ansatte afskediget, fordi

antallet af opkald til 118 var faldende. Så

blev Oplysningen i Roskilde lukket, og de

ansatte blev omplaceret eller fratrådte frivilligt.

Ved projektets afslutning var de 200 deltagere

blevet til 130.

Rita Heymanns daglige arbejdsplads

Oplysningen i Hillerød havde i 1987 216

ansatte. Pt. er der ca. 35, og pr. 1. december

vil der kun være 20. Nedskæringen klares

ved omplacering eller frivillig fratrædelse.

TDC Oplysningen er fra 1905 og dermed et

af landets ældste callcentre. De fysiske forhold

og sikkerhedsforholdene er gode.

Ny adfærd

Ifølge Lisbeth Willumsen, der var TDC’s

interne projektleder, havde Oplysningen

ikke brug for at ændre sin organisation:

- Vi havde allerede lavet videndeling og små

teams. Derfor satsede vi i projektet på at

ændre ledernes og medarbejdernes adfærd

og udvikle deres viden og kunnen. Vi ville

gå fra kontrol til udvikling, og i dag forventer

vi, at vi som hovedregel ikke behøver

kontrollere folk, for de tager selv ansvar.

- Lederne har ændret deres adfærd meget.

Hvis medarbejdere ønsker oplysninger, så

spiser de dem ikke af med tågesvar eller

med, at “det kommer oppefra”, men viser

åbenhed og giver svar.

- Men også medarbejderne har skullet

ændre sig. Der sker mange nye ting i arbejdet,

og medarbejderne er i dag mere fleksible,

indstillet på kundeservice og på at lære

nye opgaver og arbejde mere selvstændigt,

siger hun.

Oplysningens medarbejdere er typisk midaldrende

ufaglærte kvinder med kort skolegang,

der har været ansat i mange år. Mens

det tidligere var en dyd at kunne klare 80-

100 opkald i timen, skal man nu også kunne

oplyse fax- og mobilnumre, lave telefonvækning

og -pasning, gå på internettet, finde emailadresser

og hjemmesider, anvise ruter

og fortælle fx, hvor den nærmeste slagter

ligger i forhold til det sted, hvor kunden

befinder sig.

- Det har betydet, at selvværdet hos nogle

har været i bund. De har været bange for

Rita Heymann: - Arbejdsmiljøet er

blevet forbedret, og kollegerne er blevet

mere selvbevidste og indstillet på

forandringer i arbejdet. Nu glæder

jeg mig til, at der kommer gang i den

faglige udvikling.

ikke at kunne leve op til de nye

krav, siger Rita Heymann.

Museum og væksthus

“Ordet på bordet” var en af de

aktiviteter, der blev brugt i projektet for at

forbedre trivsel, sociale spilleregler og

arbejdskvalitet og fremme medarbejdernes

forretningsforståelse. De forskellige teams

samledes til åben dialog over tre dage, sendte

myter og gammel adfærd på museum og

satte ny lederstil og samarbejde i væksthus.

- Det at sætte noget på museum og andet i

væksthus var meget frugtbart og fungerer

faktisk stadig, siger Lisbeth Willumsen.

Lederne deltog bl.a. i to dages-aktiviteten

“Faktabaseret ledelse” for at forbedre deres

viden om virksomheden, så de kunne bygge

deres ledelse på fakta i stedet for antagelser

eller følelser.

Medarbejderne var også gennem en kompetenceafklaring.

I mindre grupper diskuterede

de både deres egne og deres teams nuværende

kompetencer, og hvilke kompetencer

der er brug for fremover.

Et af temaerne var coaching, som der var en

del utilfredshed med forud for projektet.

Mange medarbejdere blev nervøse og stressede

af, at deres nærmeste leder lyttede med

på deres samtaler i en halv time, hvorefter

man talte om forløbet, og hvad der kunne

forbedres.

- Vi tilpasser nu coachingen mere individuelt:

Nogle medarbejdere skal selv foreslå forbedringer

af deres kundedialog. Andre er vi

mere vejledende overfor. I nogle tilfælde går

fire-fem medarbejdere sammen om “cafécoaching”

og leger kunder på 118, siger

Lisbeth Willumsen.

De involverede medarbejdere har generelt

vurderet aktiviteterne i projektet positivt.

Gang i faglig udvikling

Rita Heymann glæder sig til, at der nu skal

gang i den faglige udvikling:

- Nogle medarbejdere føler sig usikre over

for informationsteknologien. Der sker hele

tiden noget nyt, og det skal de have tid til at

studere. Mange bruger ikke selv nettet, men

skal oplæres i det og i at finde nye og nemmere

måder at søge oplysninger på. Vi skal

kort sagt være bedre til at optræde som

detektiver.

Lisbeth Willumsen: - Lederne

er blevet mere åbne og arbejder

med at gøre arbejdet mere

lyst- og motivationspræget.

- Nogle manglerengelskkundskaber,

og

de skal have

sprogundervisning, også fordi det giver

mere selvværd. Det skal ske i arbejdstiden,

for arbejdspladsen har brug for, at de kan

sprog, siger hun.

Men ledelsen er ikke enig:

- Der er ikke brug for meget mere end skoleengelsk,

og det kan de fleste i dag. Ellers er

der altid nogle i nærheden der kan hjælpe.

Men vi betaler da for folks fritidsundervisning,

siger Lisbeth Willumsen.

Kører videre

Rita Heymann drømmer også om, at

Oplysningens medarbejdere på længere sigt

både kan betjene 118 og lave anden kundeservice,

sådan som fx. medarbejderne i

Nykredits kundekontaktcenter nu gør det.

- Det kunne fx. være at sælge bredbåndsforbindelser.

Det vil kræve nye kompetencer og

viden. Men dem kunne folk så få i fremtiden.

Selv om callcenter-projektet er afsluttet,

arbejdes der stadig med elementer af det i

TDC, fx. udvikling af bedre ledelse og “Fra

kontrol til udvikling”.

Alle divisioner får via ledelsen tilbudt

“Ordet på bordet”, men nu som hovedregel

kun som et to timers forløb ledet af en medarbejder

med tilknytning til projektet.

- Det er ikke godt nok. Der burde være ekstern

underviser på, og to timer er alt for kort

tid til at nå ordentligt gennem processen og

blive enige om, hvad der skal på museum og

hvad der skal i væksthus, mener Rita

Heymann.

Læs om Callcenter-projektet i håndbogen

“Drivsel - drift og trivsel i callcentre”.

Den kan købes på Institut for

Produktion og Ledelse, DTU, Bygning

424, 2800 Lyngby, eller downloades fra

www.callcentre.dk

CO-Magasinet · side 14-15


Af Bjarne

tværfagligt

Kjær

Mere tværfagligt

lokalt samarbejde

En masse gamle vaner og fordomme skal nedbrydes,

hvis faggrupperne skal arbejde på tværs

- Vi har fået en masse materiale om arbejdet

i fællesklubber og det tværfaglige lokale

samarbejde, efter at første fase af CO-industris

fællesklub-projekt nu er afsluttet. Det

siger formanden for CO-industris tillidsrepræsentantudvalg

Gerda Christensen, sektionschef

i HK/Privat.

Hun venter, at næste fase kan blive en række

inspirationsseminarer i slutningen af 2007

for tillidsrepræsentanter, hvor materialet fra

undersøgelsen vil blive brugt.

- I første fase af fællesklub-projektet er gennemført

telefoninterviews med mere end

200 tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter.

De har omfattet tillidsrepræsentanter

fra 3F, Dansk Metal, HK/Privat,

Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund

og forbundet Træ-Industri-Byg (TIB). Desuden

har der været fire fokusgrupper med i

alt 29 deltagere. Vi har været glade for, at så

mange tillidsrepræsentanter har medvirket.

- Gennem spørgeskemaundersøgelsen og

fokusgrupperne har vi nu fået kortlagt fællesklubbernes

og de forskellige lokale samarbejdsorganers

arbejde og fået belyst fordele

og ulemper, gode og dårlige erfaringer

med fællesklubber eller andre former for

tværfagligt lokalt samarbejde. Men vi har

også fået indtryk af arbejdet de steder, hvor

der ikke er etableret en fællesklub, og om

baggrunden for, at der ikke er fællesklubber,

siger Gerda Christensen.

Det gælder fx hvordan det faglige samarbejde

fungerer, andre måder at samarbejde på,

hvad man får ud af samarbejdet og hvordan

man kan få inspiration til at få samarbejdet

til at fungere.

Det er analysefirmaet Wilke A/S, der har

Svært at få tingene til at fungere

“Interessen for det tværfaglige arbejde er klart til stede, men det kan til tider være

svært at få tingene til at fungere i praksis. De fleste steder foretrækkes et uformelt

samarbejde, hvor man bruger hinanden, når behovet er der. Kun med hensyn til lønforhandlinger

er der ret klare strukturer for samarbejdet. De nye udfordringer er svære at

sætte i struktur, og her er brug for mere opbakning og redskaber til, hvordan man kan

systematisere et tværfagligt samarbejde.

En sidste men meget vigtig ting ved det tværfaglige arbejde er, at der er en masse

gamle vaner og fordomme, som skal nedbrydes, og her er der behov for, at faggrupperne

tvinges til at arbejde på tværs. Kun ved at lære hinanden at kende, kommer man videre

på det punkt.”

Sammenfatningen i CO-projektet Tværfagligt arbejde og fællesklubber.

stået for både telefoninterviews og fokusgrupper.

Inspirationsseminarer

- På baggrund af det materiale, vi nu har fået

med rapporten, forestiller vi os, at der skal

holdes en række inspirationsseminarer for

tillidsrepræsentanter. På grund af de kommende

overenskomstforhandlinger i begyndelsen

af det nye år bliver det formentlig tidligst

i slutningen af 2007, siger Gerda

Christensen. Det bliver CO-industris tillidsrepræsentantudvalg,

der til sin tid skal stå

for denne fase af projektet.

Formålet med undersøgelsen har været at

kortlægge, hvorvidt tillidsrepræsentanter er

organiseret i fællesklubber og arbejdet i fællesklubberne.

Langt den største del af de tillidsrepræsentanter

(55 procent), der har deltaget

i undersøgelsen, har angivet, at der

ikke er en fællesklub på deres virksomhed.

Det betyder dog ikke, at der ikke eksisterer

et tværfagligt arbejde på arbejdspladserne,

det er blot meget uformelt. Med i billedet

hører også, at hele 30 procent af tillidsrepræsentanterne

angiver, at andre tillidsrepræsentanter

er deres vigtigste samarbejdspartnere.


Nye regler om skils-

missedeling på vej

Nye regler, som gælder fra den 1. januar 2007,

åbner op for deling af arbejdsmarkedspensionen

ved separation og skilsmisse.

Pensionsordninger i Industriens Pension skal som hovedregel ikke deles ved separation og skilsmisse. Deling

kan dog komme på tale, hvis ægteskabet har varet mere end ca. 15 år og der er store forskelle på ægtefællernes

pensionsopsparing. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle har sparet mindre op til pension, end hvad

man må betragte som rimeligt. Deling skal dog kun ske, hvis den manglende pensionsopsparing overstiger en

vis bagatelgrænse, der svarer til op til 2 års pensionsindbetalinger for en fuldtidsarbejdende. Det kan fx skyldes,

at den ene ægtefælle har været hjemmearbejdende, på deltid, eller pga. børnepasning/orlov.

Eksempel på deling ved skilsmisse

Jan og Connie er gift. De arbejder samme sted og tjener begge 280.000 kr. årligt. Via deres arbejdsgiver

indbetales 10,8% i pensionsbidrag til Industriens Pension. Connie og Jan får et barn. Og i hele

barnets første år går Connie hjemme. I den periode er der ingen indbetalinger til Industriens

Pension for Connie. Herefter fortsætter Connie på samme arbejdsplads. Men på deltid (60% af

normal tid) de næste 5 år, hvorefter hun igen starter på fuld tid. Jan arbejder i hele perioden fuld tid.

Umiddelbart efter at Connie er startet på fuld tid, vælger Connie og Jan at blive skilt.

I de sidste 6 år har Jan indbetalt: 6 år x 280.000 kr. x 10,8% = 181.440 kr.

I de sidste 6 år har Connie indbetalt: 5 år x 280.000 kr. x 60% x 10,8% = 90.720 kr.

Forskel i indbetalinger til pensionsordningen: = 90.720 kr.

Forskellen i indbetalingerne – og dermed i pensionsopsparingen – er 90.720 kr. Det er den forskel,

der skal kompenseres for. Dvs. at Connie skal kompenseres for halvdelen, altså 45.360 kr.

Kompensationen

Connie skal have kompensationen på en af følgende måder: 1. Kontant, 2. Ved skævdeling via

andre midler, 3. Ved en afdragsordning, 4. Ved deling af Jans kapitalpension, 5. Ved deling af

Jans ratepension, 6. Ved afdrag over en kort årrække (op til 5 år) når Jans løbende alderspension

kommer til udbetaling. Rækkefølgen er i prioriteret orden. Det vil sige, at først forsøges forskellen

afregnet kontant. Kan det ikke lade sig gøre, forsøges en skævdeling via andre midler,

så en afdragsordning, dernæst deling af kapitalpension osv. Punkt 6 (altså arbejdsmarkedspensionen)

er således allersidste udvej.

Kompensationen forrentes

Skal kompensationen ske efter punkt 6, vil beløbet på de 45.360 kr. blive forrentet fra tidspunktet

for skilsmissen og frem til tidspunktet for pensionen. Forrentningen vil blive

regnet efter den offentlige satsreguleringsprocent, der kan ændres år for år.

Forudsætninger

Ovenstående forudsætter, der er tale om fælleseje. Laves der særeje, kan man

undgå deling. Eksemplet tager for overskuelighedens skyld udgangspunkt i

indbetalinger til pensionsordningen. Skal det være helt korrekt, er det værdien

af pensionsopsparingen, som skal indgå i beregningen.

CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene

Internationa

International fagbe

Wal-Mart indgår

overenskomst i Kina

Den amerikanske butikskoncern Wal-Mart,

der er berygtet for sin fagforeningsfjendske

politik, har indgået overenskomst med det

kinesiske fagforbund. Aftalen er indgået få

uger efter, at Kinas øverste fagforeningsleder

Wang Zhaoguo fremhævede butiksgiganten

som et skoleeksempel på en fagforeningsfjendsk

virksomhed i Kina og truede

med at indføre lovgivning, der kunne sikre

de ansatte ret til at danne lokale fagforeninger

som afdelinger af Kinas LO (ACFTU).

Kort efter så den første fagforening dagens

lys i Wal-Mart-forretningen i Quanzhou i det

sydvestlige Kina. Og i dag er der oprettet 22

fagforeninger i koncernens kinesiske forretninger.

Der er endnu 37 tilbage før alle er

dækket, men tilsyneladende har Wal-Mart

indset det fornuftige i at opnå enighed med

ACFTU om etablering af fagforeninger.

Det sidste nye er, at den første Wal-Mart-forretning

i Kina har fået en lokal kommunistisk

parti-afdeling for de ansatte og også en

kommunistisk ungdomsafdeling. Det oplyser

Kinas nyhedsbureau Xinhua. Den er

oprettet i Wal-Mart-forretningen i Shenyan,

og noget tyder på, at den amerikansk-ejede

butiksgigant – der regnes for noget af det

mest højreorienterede der findes i USA – må

acceptere oprettelse af partiafdelinger rundt

om i alle butikker i Kina. Det vil bringe Wal-

Mart-forretningerne i Kina på linje med de

store statsejede kinesiske butikker, hvor der

Vil selv bestemme

sin afgang

»Det har været hårdt psykisk, jeg var aldrig kommet

igennem uden opbakning fra en stærk kone og

et stærkt fagforbund. Jeg er ikke interesseret i at gå

på efterløn med en “sæk penge" i erstatning, men

vil selv bestemme, hvornår jeg holder op med at

arbejde. Metal hjalp mig i min kamp, som også har

noget med stolthed at gøre.«

Servicetekniker Laust Søndergaard, 62 år, i Metal

(Dansk Metal). Han er tilbage i sit job efter at han

sammen med 17 andre blev fyret fra Canon Danmark

A/S efter 26 år i firmaet. Han fik tilbudt

erstatning på 40.000 men sagde nej.

Afskedigelsesnævnet kendte fyringen uberettiget.

er et tæt samarbejde mellem kommunistpartiet,

fagforeningen og ledelsen.

Iransk angreb på oliearbejdere

Den internationale sammenslutning af fagforbund

for kemi-, energi- og minearbejdere

ICEM og den internationale sammenslutning

for olie- og gas-arbejdere fordømmer

på det skarpeste Irans angreb på en

rumænsk olieplatform i Den Persiske Golf i

slutningen af august. Iranske kanonbåde

affyrede skud mod olieplatformen Orizont,

der er ejet af det rumænske selskab Grup

Servicii Petroliere (GPS), inden de bordede

platformen og tog 26 arbejdere som gidsler.

Irans voldsomme og livsfarlige aktion skyldes

en handelsmæssig konflikt, hvor GPS

har færdiggjort arbejdet for et selskab fra

Dubai, der har fremlejet efterforskning og

produktion i et iransk gasfelt til et iransk selskab,

der er et datterselskab til det nationale

iranske olieselskab.

19 af de 26 arbejdere er medlemmer af det

rumænske fagforbund for oliearbejdere

(FSLI Petrom), mens 7 er af indisk oprindelse

og arbejdede for et catering-selskab.

- Det er totalt uacceptabelt og forkasteligt at

sætte uskyldige arbejderes liv og helbred på

spil, som Irans væbnede styrker gjorde ved

denne lejlighed, siger ICEM’s generalsekretær

Fred Higgs. Vi har forstået, at der var

privatøkonomiske uoverensstemmelser mellem

selskaberne, men den slags må løses

gennem forhandlinger og civile retssager.

Øget fleksibilitet

– for sidste gang

»Nu tror jeg, at vi for sidste gang har hørt arbejdsgiverne

efterlyse mere fleksibilitet i overenskomsterne.

Jeg tror det er på tide, at vi begynder at stille

krav til virksomhedens fleksibilitet i forbindelse

med arbejdstiderne. Emnet bliver sat på dagsordenen

til de kommende overenskomstforhandlinger.«

Faglig chef Carlo Søndergaard i HK Privatbladet

(HK/Privat) om HK-undersøgelse, der viser at 35

procent af HK/Privats medlemmer altid eller

næsten altid er til rådighed for deres arbejde enten

via hjemmearbejdsplads, mobiltelefon, på rejser,

ferie og lignende.

Under aktionen blev de 26 arbejdere tvunget

til at opholde sig på platformens helikopterlandingsplads

i mange timer uden mad

og drikke. Senere fik de lov til at vende tilbage

til deres opholdsrum, men det iranske

militær afbrød enhver kommunikation mellem

arbejderne, olieselskabet og deres familier.

Korea indklaget for ILO

Koreas metalarbejderforbund, Koreas LO og

den internationale sammenslutning af

metalarbejderforbund IMF har indgivet en

officiel klage over Korea til FN’s arbejdsorganisation

ILO. Korea anklages for ikke at

beskytte vikaransatte og for at overtræde

deres ret til at danne fagforeninger og forhandle

overenskomster. Det er i strid med

ILO-konventionerne 87 og 98.

Klagen til ILO er et nyt skridt i fagforeningernes

langvarige kamp for at få regeringen

til at garantere arbejdernes helt basale rettigheder

i Korea.

Striden har stået på fra 2004 til de seneste

overgreb på arbejderne på Hyundai-bilfabrikkerne

i Ulsan, Asan og Jeonju og hos

Hynix/Magnachip, Kiryung Electronics og

KM&I.

Klagen til ILO indeholder en lang række

konkrete klagepunkter mod myndighederne

og mod disse virksomheder. Blandt andet

om hvordan virksomhederne fyrer arbejdere,

der melder sig i fagforeninger, og hvordan

de truer og straffer de ansatte.

Mere orlov til

mændene

»Meget tyder på, at barselsorlov bliver et tema, når

der skal forhandles nye overenskomster, og at vi

kommer til at diskutere en form for fordeling mellem

mænd og kvinder. Vore medlemmer mener, at

de skal have del i opsvinget. Og at det skal afspejle

sig i det resultat, vi får forhandlet os frem til.

Regeringens finanslovsforslag forudser en generel

lønudvikling på over fire procent til næste år.

Det giver os da et vist råderum.«

Gruppeformand Børge Frederiksen i Fagbladet (3F)

om kravene til de nye overenskomster fra flere 3Fafdelinger

om længere fædreorlov og barselsløn

øremærket til mænd og om forventningerne til forårets

overenskomstresultat.


l fagbevægelse

vægelse

Master-grad i globalisering

Det internationale Global Labour University

tilbyder nu to specielle master-programmer

i Arbejdsmarked og Globalisering for fagforeningsledere.

De to programmer henvender

sig specielt til fagforeningsledere, der

ønsker at styrke den analytiske, forskningsmæssige

og politiske kapacitet i fagforbundene.

Kurset for arbejdsmarked og udvikling starter

i januar 2007 på Witwatersrand-universitetet

i Sydafrika. Og i september 2007 holder

universitetet i Kassel i Tyskland og

Berlins handelshøjskole et kursus i arbejdsmarkedspolitik

og globalisering.

Interesserede fagforeningsmedlemmer skal

tilmelde sig senest 1. oktober 2006 til kurset

i Sydafrika og senest 1. marts 2007 til kurset

i Tyskland. Undervisningen foregår på engelsk,

og ikke mindst kvinder opfordres til at

deltage. Deltagerne må som hovedregel ikke

være fyldt 40 år. Det er muligt at få stipendier

for deltagere fra udviklingslandene. Du

kan se mere om master-programmet på

www.global-labour-university.org

Nyt norsk industriforbund

To af Norges vigtige industriforbund,

Kjemisk Forbund

og NOPEF (Norsk Olje og

Petrokemisk Fagforbund), er på

en sammenlægningskongres i begyndelsen

af denne måned slået sammen i et nyt for-

Forsigtighed over for

efteruddannelse

»Helt grundlæggende er der nok en forsigtighed

over for efteruddannelse hos mange af vore medlemmer.

Folk bliver næsten helt stakåndede, når de

hører ord som efteruddannelse og kompetenceudvikling.

I stedet for at sætte sig ned og ryste opgivende på

hovedet skal man tage udfordringen op. Det giver

fagligt og personligt selvværd at dygtiggøre sig. Og

så er man heller ikke så sårbar, hvis man bliver

fyret eller pludselig er nødt til at skifte job.«

Kompetencechef Judi Olsen i Teknikeren

(Teknisk Landsforbund).

bund Industri Energi (IE). Samlet har det

nye forbund 47.000 medlemmer, hovedsageligt

ansatte inden for olie-, gas og kemiområdet,

som samlet står for mere end 80 procent

af Norges vareeksport. Formålet med sammenlægningen

er at øge forhandlingsstyrken

og den politiske påvirkning. Allerede

inden sammenlægningen har de to forbund

samarbejdet tæt både nationalt og internationalt.

Kjemisk Forbund blev stiftet i 1924 og går

ind i det nye forbund med 27.000 medlemmer.

Forbundet organiserer medlemmer

inden for flere områder og er især dominerende

i den landbaserede procesindustri.

NOPEF er fra 1977, og medlemstallet var

inden sammenlægningen omkring 20.000.

Medlemmerne er hovedsagelig ansatte på

olie- og gasfelter og i den landbaserede olieog

petrokemiske industri.

På sammenlægningskongressen blev Leif

Sande valgt som det nye forbunds første formand.

Han har siden 2000 været formand

for NOPEF og har i flere år været fremtrædende

medlem af det norske Sosjalistisk

Venstreparti, der nærmest svarer til SF i

Danmark.

Det nye norske forbund bliver med sine

47.000 medlemmer norsk LO’s næststørste

forbund i den private sektor.

For det norske Arbeiderparti kan fusionen

koste dyrt. Kjemisk Forbund har hidtil

været en af Arbeiderpartiets vigtigste forbundsfæller,

også økonomisk, mens NOPEF

Mange bliver snydt

for pension

»I det enkelte tilfælde kan

det måske være vanskeligt at afgøre, om der er rod

i bogholderiet, eller om mester bevidst har snydt –

men set fra svendenes synspunkt er resultatet det

samme: De er blevet snydt for deres overenskomstmæssige

ret til arbejdsmarkedspension.

Det kan dreje sig om temmelig store beløb – penge

som medlemmerne vil mangle, når de engang går

på pension.«

Faglig sekretær Knud Egon Poulsen i Elektrikeren

(Dansk El-Forbund). Forbundets MidtVest-afdeling

har fundet adskillige tilfælde, hvor elektrikere er

blevet snydt for væsentlige beløb. De fleste sager er,

hvor medlemmer har været kortvarigt ansat i et

firma.

i nogle situationer har støttet Arbeiderpartiet

politisk, men har været imod økonomisk

støtte.

I det nye forbund er indgået et kompromis

ved at fastslå, at der ikke gives økonomisk

partistøtte i de første fire år. Derefter skal

spørgsmålet drøftes på ny.

Protest mod kæmpebøder

til strejkende

Frie Faglige Internationale ICFTUC har protesteret

til den australske premierminister

John Howard over den seneste række overgreb

mod faglige organisationer i Australien

som følge af landets berygtede industri-lovgivning.

I brevet til premierministeren kritiserer

ICFTUC´s generalsekretær Guy Ryder

starten på en række sagsanlæg fra regeringen

mod 107 bygningsarbejdere. De er

idømt bøder på mere end 28.000 australske

pund svarende til omkring 124.000 kroner

for angiveligt at have deltaget i en kortvarig

arbejdsnedlæggelse i februar i protest mod

fyringen af sikkerhedsrepræsentanten i en

virksomhed, der anlægger en jernbane i det

vestlige Australien.

Mange af arbejderne frygter, at bøderne og

omfattende sagsomkostninger vil drive dem

fra hus og hjem med ødelæggende følger for

deres familier.

Absurd udvisning

»Det virker helt absurd, at vi har en

dansk uddannet tømrer i fast arbejde,

som skal udvises, samtidig med

at danske tømrervirksomheder skriger på arbejdskraft.

Alene i juli har vi haft henvendelser fra

mestre, som med kyshånd ville tage imod mindst

30 svende, hvis vi ellers kunne finde dem. Men det

kan vi ikke. Vi har ikke en ledig tømrersvend.«

Formanden for TIB i Randers Ejvind Clemmensen i

Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om

udvisningen af kosovo-albaneren Mendom Shala

efter otte års asyl i Danmark. Udvisningen er foreløbig

sat i bero, men mens sagen behandles af

Integrationsministeriet må den uddannede tømrersvend

ikke arbejde.

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Hjort og a-kasser taber

sag om efterløn

Op mod 25.000 efterlønsmodtagere vil

kunne kræve 12.000-15.000 kroner som

kompensation for, at a-kasserne ikke har fortalt

dem, hvordan de kunne undgå modregning

af feriepenge i efterlønnen. Beskæftigelsesministeren,

Arbejdsdirektoratet og akasserne

har nemlig lidt nederlag i Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Sagen går ud på, at efterlønsmodtagere efter

en ændring af ferieloven i 2004 kunne have

undgået modregning i efterlønnen, hvis de

ventede med at få udbetalt feriepengene til

efter ferieårets afslutning 1. maj.

Beskæftigelsesministeren erkendte i foråret,

at der var et hul i loven, men han nægtede,

at der skulle være grund til at yde efterlønsmodtagerne

kompensation.

I a-kasserne har man omvendt meldt hus

forbi, fordi fejlen klokkeklart ligger hos det

offentlige. Nu siger Ankenævnet, at de

pågældende efterlønsmodtagere skal stilles i

den situation, de ville have været i, hvis de

havde fået fuld besked. I første omgang er

det a-kasserne, der skal betale, men de vil

kræve pengene fra staten. Fagforbundene

3F, FOA, HK og Dansk Metal har besluttet, at

deres medlemmer, der berøres af afgørelsen,

hurtigst muligt skal have deres penge. De

truer samtidig beskæftigelsesministeren

med at trække ham i retten for at få ham til

at betale regningen, der samlet løber op i

hundreder af millioner kroner.

Hetz mod de arbejdsløse

LO-formand Hans Jensen langede i sin tale

på Dansk Metals kongres ud efter arbejdsgivernes

og beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksens hetz mod de arbejdsløse.

Samtidig opfordrede han til samarbejde om

at få de sidste ledige i arbejde.

- Arbejdsgivernes synspunkt er sådan set

rimeligt klart: De ledige gider ikke arbejde.

Det er ikke noget nyt! Det sagde arbejdsgiverne

også, da vi havde 300.000 arbejdsløse.

For så kan de nemlig finde alle deres dødssyge

forslag om nedskæringer i dagpengene

og stramninger i reglerne for rådighed frem

af skuffen. Stramninger, der også skal

gælde, når arbejdsløsheden stiger igen.

Desværre bliver de sekunderet af en velvillig

Claus Hjort Frederiksen, som også flere

gange har forsøgt at bane vej for nedskæringer

i dagpengene og stramning af rådighed,

sagde LO-formanden.

HK kræver ligestilling

i pensionen

Det skal være slut med, at kvindernes pension

halter bagud, fordi de går på barsel.

HK/Handel foreslår op til overenskomstforhandlingerne

næste år, at den centrale barselsfond

skal udvides til også at omfatte

pensionsindbetalinger under barsel, som

dermed vil sikre, at kvinderne ikke står med

et efterslæb ved pensionsalderen.

HK/Handel vurderer, at pensionsindbetalingen

vil kunne sikres for blot 200 kroner

årligt. Dermed kommer den årlige indbetaling

op på i alt 1.000 kroner, da arbejdsgiverne

i dag betaler knapt 800 kroner om året pr.

ansat til barselsfonden.

Den ekstra indbetaling skal sikre, at kvinderne,

ud over fuld løn under barsel, også vil

kunne opretholde fuld indbetaling på pensionen

under barslen.

I dag mister en kvinde, der får to børn, alene

på grund af sin barsel op mod 500 kroner

hver eneste måned, når hun skal have sin

pension udbetalt.

Hjort trues med retssag

LO er klar til at trække beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) i retten,

hvis han ikke sørger for, at der bliver udbetalt

erstatning til en række lønmodtagere.

De har fået udbetalt for lav godtgørelse i

sager, hvor deres arbejdsgivere har rod i

ansættelseskontrakten.

I maj afsagde Højesteret en dom, der fastslog,

at det var ulovligt, da Claus Hjort

Frederiksen med et pennestrøg nedsatte

erstatningen til ansatte med manglende

eller mangelfulde ansættelsesbeviser fra

mellem 5000 og 10.000 kroner og til 1000

kroner i "bagatelsager", mens loftet blev halveret

i de øvrige sager.

Siden har LO forgæves forsøgt at få udbetalt

erstatning til de personer, der har fået for

lave erstatninger frem til 2006.

Sikker jobstart for unge

Som led i den europæiske arbejdsmiljøuge

23.- 27. oktober 2006 indleder Det europæiske

Arbejdsmiljøagentur, fagforbund og

branchearbejdsmiljøråd en kampagne for at

begrænse de mange arbejdsulykker, hvor

unge er impliceret.

I Europa er sandsynligheden for, at 18-24årige

kommer ud for arbejdsulykker, mindst

50 procent højere end for mere erfarne

arbejdstagere. I EU mister 430 unge under

25 år hvert år livet på arbejdspladser, og

715.000 unge mellem 18 og 24 kommer ud

for en alvorlig arbejdsulykke. Bag statistikken

gemmer sig rystende beretninger om

unge mennesker, der må leve med konsekvenserne

af ulykker og ødelagt helbred

resten af deres liv eller som dør en alt for tidlig

død.

Arbejdsgiverne skal yde en større indsats

for at beskytte unge arbejdstagere, og de

unge skal være mere bevidste om arbejdsmiljørisici,

når de første gang kommer ind

på arbejdsmarkedet.

Sikker jobstart-kampagnen har til formål at

forbedre arbejdsmiljøet for EU´s 75 millioner

unge. Den byder på et bredt udvalg en

quizzer, interaktivt undervisningsmateriale

og arrangementer, herunder uddeling af priser

for god praksis, samt en videokonkurrence

for skoler. Du kan se mere om kampagnen

på http://ew2006.osha.eu.int

Arbejdsgivere tæt på fusion

Arbejdsgiverorganisationerne HTS-I og

Dansk Handel og Service (DHS) er formentlig

klar til en fusion i november, og de er

parat til at åbne fusionen for andre arbejdsgiverorganisationer.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er de

to organisationer nået så langt med deres

forhandlinger, at de snart kan offentliggøre

navnet på den nye store organisation og

navnet på formand og administrerende


direktør for organisationen med tilsammen

20.000 medlemsvirksomheder.

Som følge af fusionen vil DHS sælge sit

domicil i Vester Farimagsgade i København,

og der skal findes et større hovedsæde til de

200 medarbejdere, men HTS-I vil beholde

Børsbygningen på Slotsholmen, der sandsynligvis

kan frigøres til repræsentative formål.

37.000 på supplerende

dagpenge

Den rekordlave arbejdsløshed har ikke betydet,

at det er slut med supplerende dagpenge.

I 2005 var der næsten 37.000 personer,

som i mere end 15 af årets 52 uger fik dagpenge

for at supplere indkomsten. Det viser

en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening

har offentliggjort. Samtidig viser

opgørelsen, at tallet har været støt stigende

over de seneste syv år.

150.000 modtog sidste år supplerende dagpenge

i kortere eller længere perioder, hver

fjerde altså i mere end 15 uger, og de er dermed

reelt på fast nedsat tid.

DA kræver, at AF og a-kasserne undersøger,

om de personer, som modtager supplerende

dagpenge, søger job.

Problemer i hvert andet firma

I mere end 25 år har LO´s Jobpatrulje hver

sommer besøgt landets virksomheder for at

holde øje med de unges løn- og arbejdsforhold.

Sidste år var der problemer i 40 procent

af de virksomheder, Jobpatruljen

besøgte. I år var der problemer i halvdelen

af virksomhederne.

- Det er helt urimeligt, at flere og flere

arbejdsgivere viser ligegyldighed over for de

unge menneskers arbejdsvilkår, siger LOsekretær

Harald Børsting.

I alt har Jobpatruljen besøgt 2.460 virksomheder

og gennemført 605 interviews. 129

sager er sendt videre til de lokale fagforeninger,

154 sager er sendt til Arbejdstilsynet og

49 sager er sendt videre til politiet.

Der er typisk tale om overtrædelser af

arbejdsmiljøloven, overtrædelser af overenskomster

og af bevillings- og restaurationslovgivningen.

På aftaleområdet er det

problemer med løn, arbejdstider og tillæg

for forskudt arbejdstid. På miljøområdet er

det typisk problemer med maskiner og

tunge løft og unges arbejde alene om natten.

På bevillingslovens område sættes unge til

at arbejde i lokaler, hvor der udskænkes

alkohol, eller medvirke selv til at udskænke

alkohol, hvilket er ulovligt.

LO har udarbejdet en Fritidsjob-guide. Her

kan man se, hvor meget de unge skal have i

løn, hvor længe de må arbejde m.v. Guiden

kan ses på www.jobpatruljen.dk

Intet værn mod børnearbejde

Danmark kan ikke forbyde import af produkter,

der er fremstillet af børn, uden at

komme i konflikt med internationale konventioner.

Det mener økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen (K).

Af et svar fra ministeren til Enhedslistens

Rune Lund fremgår det, at arbejdstagerforhold

– herunder børnearbejde – ikke er

omfattet af regelsættet i verdenshandelsorganisationen

WTO, som regulerer den internationale

handel.

Stor effekt af rygeforbud

Færre rygere og mindre tobaksforbrug er

resultatet af det indendørs rygeforbud, som

Brøndby som den første danske kommune

indførte på alle kommunens arbejdspladser

1. januar 2005. Det viser en undersøgelse fra

Kræftens Bekæmpelse. Ifølge undersøgelsen

blandt kommunens ansatte er resultatet

20 procent færre rygere, mindre tobaksforbrug

i og uden for arbejdstiden og en positiv

holdning til rygeforbud hos både rygere og

ikke-rygere.

Vejle kommune er siden fulgt efter, og

Allerød og Frederiksberg kommuner indfører

om kort tid også røgfri arbejdspladser.

Dårligt psykisk miljø

koster 1.400 liv

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster 1.400 liv

og mindst 1,5 milliarder kroner i produktionstab

årligt. Psykisk belastende arbejdssituationer

er også skyld i 30.000 hospitalsindlæggelser,

500.000 konsultationer hos

praktiserende læger og hver femte førtidspension

om året, viser en undersøgelse fra

Statens Institut for Folkesundhed.

Mængden af arbejdsopgaver, høje krav til

kvaliteten og manglende indflydelse på

arbejdssituationen påvirker de erhvervsaktive

danskere så meget, at 1.400 årligt dør

som følge af psykisk arbejdsbelastning. Det

er næsten fem gange så mange, som der dør

af usikker sex, og tre gange så mange, som

der dør af trafikulykker.

Tallene viser, at danskere i alle aldre risikerer

at dø af stress, hjerte-kar-sygdomme eller

andre sygdomme relateret til psykisk

arbejdsbelastning.

TDC skal betale bod

for personlighedstest

TDC brød overenskomsten, da koncernen i

2004 og 2005 benyttede sig af personlighedstest

på en række obligatoriske salgskurser

for medarbejdere. Det har Arbejdsretten

nu fastslået. Samtidig er TDC idømt en bod

på 40.000 kroner til Dansk Metal.

Arbejdsretten lagde i sin afgørelse blandt

andet vægt på, at TDC trods protester fra

Dansk Metal fortsatte med at benytte personlighedstesten

helt frem til den faglige

voldgift.

Sagen blev oprindeligt sendt til faglig voldgift

af Arbejdsretten, og her gjorde voldgiften

det klart, at der var tale om et klokkeklart

brud på en lokalaftale at benytte den

anvendte personlighedstest.

Mange unge i mesterlære

De nye praktiske indgange til erhvervsuddannelserne

i form af mesterlære, forpraktik

eller trainee-forløb ser ifølge Undervisningsministeriet

ud til at blive en succes.

På fem uger siden 1. august er der indgået

170 nye mesterlæreaftaler, fordelt på 23

uddannelser. Butiksmedhjælper, frisør, tømrer,

bager og smed er topscorerne, men også

virksomheder som uddanner kokke, murere,

bygningsmalere, mekanikere og datakommunikationsteknikere

er med på listen.

Den nye mesterlære er indført af hensyn til

dem, der er mere praktisk end teoretisk orienterede.

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt

m.v.

Kurser og konferencer

CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene.

2006/091

Lukning af CO-industri 7. og 8. september

2006.

2006/090

Kursus i holddrift for forbundenes forhandlere.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-Service og

A/S-konferencer

CO-industri har sammen med BAT-kartellet, Handelskartellet og

Grafisk-Mediekartellet konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

onsdag den 27. september og tirsdag den 3. oktober

2006 i henholdsvis Århus og Nyborg:

Onsdag den 27. september på Radisson SAS Scandinavia Hotel i

Århus og tirsdag den 3. oktober på Hotel Nyborg Strand i Nyborg.

Programmet for de to konferencer ser således ud:

9.00 - 9.15 Registrering og kaffe

9.15 - 9.30 Velkomst

9.30 - 11.30 Kapitalfondenes betydning for dansk erhvervsliv og

arbejdet i bestyrelsen ved Steen Jacobsen, medarbejdervalgt

i TDC, Erik Adolfsen, dir. i Industriens

Pension, og Bernd Petersen, dir. Odion Executive

Partner

11.30 - 12.00 Paneldebat

12.00 - 12.30 CSR projekt – Erhvervs- og selskabsstyrelsen ved

Victor Kjær og Carsten Ingerslev

12.30 - 13.30 Frokost

13.30 - 14.15 Advarselssignaler i virksomheden ved Teddy Wivel,

rådgiver, bestyrelsesmedlem og forfatter

14.15 - 14.30 Kaffepause

14.30 - 16.00 Medarbejderindflydelse ved skuespiller Flemming

Jensen

16.00 Afslutning

2006/089

Tysk arbejdsmarkedsråds indberetning

om arbejdsmarkedet.

2006/088

Virksomhedsoverdragelse – ISS Facility

Service A/S/ FKI Logistex Crisplant A/S.

2006/087

Tysk arbejdsmarkedsråds indberetning

om arbejdsmarkedet.

ESU-service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og

kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

Der er tilmelding til de to konferencer senest 7 dage før konferencedatoen.

Tilmelding kan ske til CO-industri pr. brev eller telefax 3363 8099

eller på e-mail til lb@co-industri.dk

Ved tilmelding skal anføres navn, cpr.nr., adresse, virksomhed,

medlemsforbund og afdeling samt kartel.

ESU-konference

CO-industri holder konference for medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg

mandag den 18. september 2006 i Odense Congress

Center i Odense. Konferencen er fra kl. 9.00 til kl. 16.00.

På programmet er “Forholdet mellem ledelse og medarbejdere i

international kontekst” ved Christina Colclough, FAOS, “MAN

B&W Diesel - et europæisk selskab”. Det er første gang en koncern

med virksomheder i Danmark er omdannet til et europæisk selskab.

Tillidsrepræsentant Werner Jørgensen vil fortælle om processen.

Desuden vil Jan Goltermann, mangeårigt ESU-medlem, fortælle

om sine erfaringer fra 10 år i europæisk samarbejdsudvalg.

Endelig vil juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting

og Bo Falkencrone fortælle om den europæiske håndbog for ESUmedlemmer.

Håndbogen er et godt værktøj for ESU-medlemmer i

virksomheder, hvor der sker store forandringer.

2006/086

Organisationsudvalgsmøde 15. august

2006.

2006/083

Ulykker – Fra UPS til OBS – En vejledning

med metoder og løsningsforslag ved

nærved-ulykker.


Pjecer og Tryksager

Ulykker

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen

“Ulykker – En vejledning med metoder og løsningsforslag ved

nærved-ulykker – Fra UPS til OBS”.

Vejledningen beskriver, hvordan man kan arbejde systematisk

med fokusering på nærved-ulykker samt hvordan den indsamlede

viden kan benyttes fremadrettet for at forebygge ulykker.

Vejledningen består af tre trin:

1. UPS – det var lige ved at ske. En metode til at arbejde med nærved-ulykker.

2. Adfærdsændring – en metode til risikovurdering af medarbejderens

adfærd.

3. God praksis – eksempler på løsninger til forebyggelse af ulykker.

Principperne, der er beskrevet i vejledningen, kan anvendes i alle

former for virksomheder.

Vejledningen kan bestilles direkte på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk/pjecer og den kan ses på I-BAR´s hjemmeside

www.i-bar.dk

Ny kommunikationschef i CO

Journalist Linda Hansen er ansat som ny

kommunikationschef i CO-industri fra 1.

november 2006.

Linda Hansen er 45 år og har gennem de

seneste 11 år arbejdet på erhvervsredaktionen

på Ritzaus Bureau, der leverer

nyheder døgnet rundt til den samlede danske

dagspresse, radio og tv.

Hun har realeksamen fra Islev Skole i

Rødovre i 1977, HF-eksamen fra Rødovre

Statsskole i 1982 og to-årigt bifag i europæisk

etnologi fra Københavns

Universitet i 1989.

Inden hun startede sin uddannelse som

journalist, har hun haft forskellige job lige

fra rengøring af busser, sortering af pakker

i postterminalen i København til arbejde

hos AOF i Storkøbenhavn.

Linda Hansen blev uddannet som journalist

fra Danmarks Journalisthøjskole i

Århus i januar 1995 efter praktik på LO-

Bladet og på Net-Redaktionen, der leverer

nyheder og baggrundsstof om arbejds-

markedet til store dele af fagpressen. Net-

Redaktionen er en del af Lynnx Media og

er ejet af A-Pressen.

Efter afslutningen på sin journalistuddannelse

fortsatte hun direkte i et job på Net-

Redaktionen. Ni måneder senere kom hun

på Ritzaus erhvervsredaktion, hvor hun

har været siden. Hun har blandt andet

som en af sine journalistiske opgaver på

Ritzau fulgt overenskomstforhandlingerne

lige siden 1995.

Hun har i en årrække siddet i bestyrelsen

for Foreningen af Arbejdsmarkedsjournalister.

Linda Hansen bor på Østerbro i København.

Ud over jobbet, kæreste, venner og

familie har hun travlt med sin kolonihave

i Rødovre.

Hun overtager posten som kommunikationschef

i CO-industri efter informationschef

Bjarne Kjær, der går på pension med

udgangen af november.

Kartel-pjece

CO-industri har fået udarbejdet

en ny version af pjecen om kartellet for

industriansatte. Den fortæller kort om CO´s vigtigste

arbejdsområder, medlemsforbund, medlemstal, forretningsudvalg

og centralledelse m.m.

Pjecen kan bestilles direkte via CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk/pjecer

Her kan den også hentes som pdf-fil.

Foto Harry Nielsen

Linda Hansen –

ny kommunikationschef i CO-industri.

CO-Magasinet · side 22-23


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Medarbejderne på Oticon får en lille andel i succesen i form af medarbejderaktier, siger fællestillidsrepræsentant

Susanne Kold (i midten).

Succes

koster job

Oticon har stor succes med nyt høreapparat,

men effekten for medarbejderne i Thisted er

en arbejdsfordeling

Selv om William Demant Holding A/S har

opjusteret forventningerne til 2006, som

blandt andet skyldes succes med høreapparatet

Oticon Delta, så smitter den økonomiske

fremgang ikke positivt af i form af flere

job på Oticon A/S i Thisted.

- Effekten af succes med Oticon Delta er, at

der ikke er behov for så mange arbejdstimer,

fordi vi får mange dele udefra – og i højere

grad end tidligere, fortæller fællestillidsrepræsentant

Susanne Kold fra Oticon A/S i

Thisted. Måske lyder det mærkeligt, men

succes med Oticon Delta medfører, at der er

planlagt arbejdsfordeling i 8 uger. 70 operatører

skal skiftes til at gå hjemme og holde

en uge fri.

- Fordelingen er som udgangspunkt en justering

af lageret, vurderer Susanne Kold.

Formodningen er, at vi kommer i gang igen.

Måske endda med overarbejde.

Produktionen svinger meget – op og ned.

Fordelingen er en periode, vi skal have overstået.

Og vi har oplevet noget tilsvarende tidligere.

Susanne Kold afviser, at succes med Delta er

en arbejdsmæssig fiasko:

- Vi er nødt til at følge med udviklingen,

siger hun. Vi kan ikke sige, vi ikke vil lave de

nye produkter, fordi der ikke er så mange

timer i det.

- Dét, Oticon satser på, er at opnå så stor succes,

at de sælger flere produkter. Og så får vi

flere hænder i gang. Strategien er lykkedes,

set over flere år. Og i Thisted er vi i alt 680

medarbejdere. Heraf er mellem 500 og 550

timelønnede. Og langt de fleste er kvinder.

Andel i succes

Medarbejderne får dog en lille andel i succesen

med Oticon Delta, idet de igen i år –

for 7. gang siden 1992 – får mulighed for at

erhverve medarbejderaktier. Denne gang til

kurs 100, mens kursen på Københavns

Fondsbørs p.t. ligger omkring 420.

Udlodning af 140.000 medarbejderaktier er

et led i et medarbejderaktieprogram til 34

mio. kr. Alle medarbejdere i danskejede selskaber

får tilbudt aktier. Og næsten alle

medarbejdere – det gælder også de timelønnede

i Thisted – benytter sig af muligheden.

Guldrandet

Medarbejderaktier fra Oticon har i næsten

alle tilfælde vist sig at være en guldrandet

investering, men de kan først indløses efter

5 års ejerskab. Mange har tjent en ekstra

Maskinel Magasinpost

ID nr.: 42428

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

skilling på aktier, idet aktiekursen har været

opadgående i næsten hele perioden.

- Det påvirker os positivt, når vi kan erhverve

medarbejderaktier. Sidste gang var i 2004,

hvor alle ansatte fik 35 aktier som gave i

anledning af Oticons 100 års jubilæum, fortæller

Susanne Kold.

- Jeg sidder i bestyrelsen for Oticon A/S, og

jeg mærker stor interesse for aktier blandt

mine kolleger. Det er kommet os til gode, at

det er gået godt med aktiekursen. Og det

påvirker da positivt.

William Demant Holding forventer i år en

vækst på 13-15 procent, en koncernomsætning

på over 5 mia. kr. og et rekordoverskud.

More magazines by this user
Similar magazines