Læs CO-Magasinet - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm 400 underleverandører og mange udlændinge - Det er et kæmpearbejde at sikre løn- og arbejdsvilkår for mellem 150 og 200 udlændinge, fortæller fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindøværftet Odense Staalskibsværft – Lindøværftet – er en global arbejdsplads med ansatte fra mange nationer. Blandt andet fra Litauen, Polen, Tyskland, Sverige og Grækenland. Mange er ansat ved værftets underleverandører. Men der er også polske og tyske vikarer som skibsbyggere. Andre udlændinge er ansat på tidsbestemt kontrakt eller på almindelige vilkår. Ifølge fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindø, er det et kæmpearbejde – blandt andet ved hjælp af tjek af lønsedler – at kontrollere, at de udenlandske kolleger får, hvad de skal have: Løn- og arbejdsvilkår efter dansk overenskomst. Årsagen er mange underleverandører. Og mange forskellige ansættelsesformer. Underleverandører kan være underleverandører til underleverandører til underleverandører. Der udlånes og udlejes medarbejdere på kryds og tværs. Sprogbarrierer, kulturforskelle og frygt for at miste jobbet kan gøre det vanskeligt at kommunikere med nogle af de udenlandske kolleger. 200 udlændinge Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen skønner, at der på grund af stor travlhed og mangel på faglært arbejdskraft for tiden arbejder mellem 150 og 200 udlændinge på værftet. Han accepterer fuldt ud de udenlandske kolleger: - Så længe de er her på vilkår, hvor de har samme løn- og arbejdsvilkår som os, har vi ingen problemer med dem, siger han. Kollegerne er i det store og hele positivt indstillet over for dem. De betragter dem som kolleger. Men de er opmærksomme på, at de skal have ordentlige forhold. Og der kan være sprogbarrierer. Navnlig med de polske vikarer. Alle i dansk fagforening Udenlandske ansatte ved underleverandører er ikke et nyt fænomen på Lindø. Et tysk underleverandørfirma har i nogle år haft grækere ansat som såkaldte b-malere med rengøring og overfladebehandling som speciale. Her er der indgået en tiltrædelsesaftale til den danske overenskomst med Fagligt Fælles Forbund/3F. Alle udlændinge på Lindø er medlem af en dansk fagforening. Ordningen med de græske malere har fungeret tilfredsstillende i en årrække. Det samme gælder for litauiske skibsbyggere fra Lindøs værft i Litauen. Her kommer med jævne mellemrum – ca. hver 3. eller 4. måned – et nyt sjak på 20 til 25 skibsbyggere. De er medlem af Dansk Metal og er ansat på kontrakt på Lindø. På samme løn- og arbejdsvilkår som de danske kolleger. To dages seminar - Hvert hold kommer på et to dages seminar, hvor vi i Fællesklubben i samarbejde med Dansk Metal og Metal Odense orienterer om, hvordan den danske model fungerer. De får en fridag og bruger en lørdag på seancen.
Alle er meldt ind i Dansk Metal, men de betaler kun til den faglige del. Alle udlændinge er også aktive medlemmer af Fællesklubben, hvortil de betaler kontingent, fortæller Lars Hansen. Polakker uden lønsedler Det nyeste tiltag på Lindø er import af polske skibsbyggere via et vikarbureau. Det drejer sig om ca. 20 polske skibsbyggere. Forholdene har ikke været i orden, og der har været stor usikkerhed om de polske kollegers løn- og arbejdsvilkår. Fællesklubben har brugt store ressourcer på at komme til bunds i sagen om de polske vikarer. Det har knebet med at få lønsedler på bordet. Og Fællesklubben VIL se lønsedler. - De første 5, 6, 7 uger, de var her, havde de ingen lønsedler, fortæller Lars Hansen. Så har vi ikke hånd i hanke med noget. Og det vil vi ikke finde os i. Vi vil se lønsedler! Når der foreligger en lønseddel kan vi se, om de har fået, hvad de skal have. Nej til ublu løn - Vi var nødt til at holde et fællesmøde for at få firmaet til at lave lønsedler. Og udbetale rigtig løn. Og så kigger vi på, om deres kontrakter er i orden. Hvis vi i fremtiden skal have polakker og tyskere ansat som skibsbyggere, vil vi arbejde på, at de skal være ansat på kontrakt eller på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det har været et kæmpearbejde for os at fremskaffe og tjekke lønsedler og kontrakter. Og sikre, at de vikaransatte får, hvad de skal have. Vi vil ikke acceptere ublu løn- og arbejdsforhold. Sprogbarrierer Ifølge fællestillidsrepræsentant Lars Hansen får de udenlandske medarbejdere normal sikkerhedsmæssig introduktion, før de starter på værftet. Det kræver en del tolkebistand. Og navnlig i forhold til de polske arbejdere har der været kommunikationsmæssige barrierer. - De polske vikarer i skibsbyggerklubben bliver også kaldt ind, hvor vi fortæller dem, hvordan tingene fungerer her på værftet. Og vi laver hele tiden opfølgningsmøder på, om de får, hvad de skal have i løn. I begyndelsen virkede nogle af de polske kolleger nervøse for at sige for meget til os. Måske var de bange for at miste deres job. Men jeg synes, de er blevet mere trygge ved os. De har fundet ud af, at vi gør et stykke arbejde – for dem. Lav aftaler - Hvis jeg skal give andre tillidsvalgte et godt råd om, hvordan de skal forholde sig i forhold til ansættelse af udenlandske kolleger, skal det være at de skal prøve at lave aftaler om, hvordan det skal foregå – inden de kommer ind på arbejdspladsen, siger Lars Hansen. Tillidsfolkene skal efterfølgende sikre sig tid og mulighed for at følge op på, om aftalerne bliver overholdt, om de får den rigtige løn, og om de har de rigtige forhold. Jeg har haft en mand til at gøre en stor del af arbejdet med tjek af løn- og arbejdsforhold for udenlandske ansatte. Nogle gange får vi hjælp af vore underleverandører, der i de fleste tilfælde – ligesom os – er interesseret i et godt samarbejde. Jeg synes også arbejdsgiverne har en kæmpeforpligtelse i forhold til at sikre, at dansk overenskomst overholdes, når de antager udenlandsk arbejdskraft. Det burde være en selvfølge. Men det er langtfra altid tilfældet, beklager Lars Hansen. Ingen problemer med de mange udlændinge på Lindø så længe de har samme løn- og arbejdsvilkår som os, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. <strong>CO</strong>-<strong>Magasinet</strong> · side 6-7
Page 1 and 2: Kulturchok at komme til Danmark Sid
Page 3 and 4: Af Bjarne Kjær Foto Michael Bo Ras
Page 5: t fra Tyskland tyske kolleger - Det
Page 9 and 10: Det er en kæmpe omvæltning at bos
Page 11 and 12: så der har ikke været meget plads
Page 13 and 14: Arbejdsgiverne er selv skyld i mang
Page 15 and 16: “hvis ledelsen reelt vil denne æ
Page 17 and 18: Nye regler om skils- missedeling p
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse Master-gra
Page 21 and 22: direktør for organisationen med ti
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Ulykker Industr

Læs CO-Magasinet - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?