MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05

MAGASIN OM NATUR OG MILJØ

30: Vild med

edderkopper

6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov


❙ Miljø ❙ Danmark ❙

MiljøDanmark

Nummer 2 · april 2005

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer 6 gange om året

Abonnement 68 kr. om året

Oplag: 18.000

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

Redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

Forsidefoto: Niels Åge Skovbo

ISSN 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark på side 46 og

på bagsiden

2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

MiljøDanmarks redaktør

takker af

MiljøDanmarks redaktør siden

1997, Søren Jensen, fratræder

pr. 31. marts sin stilling.

Han har fået nyt job som

leder af et nyt videnscenter

om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet

under

Beskæftigelsesministeriet.

❙ TRAFIK ❙ AF KLAVS ANDERSEN ❙

Ved at bruge Vejdirektoratets

webportal trafikken.dk kan

du snige dig uden om de

værste forhindringer i trafik-

ken. Det sidste nye er et

zoombart trafikkort.

4:

På rejse i H.C. Andersens miljø

Københavns miljø var en katastrofe

på H.C. Andersens tid. I

anledning af digterens 200-års

fødselsdag den 2. april er Miljø-

Danmark gået på opdagelse i de

historiske annaler. Missionen er

at finde eventyret om H.C. Andersens

miljø i hans levetid fra

1805-75.

Du kender sikkert situationen: Du

er alt for sent på den om morgenen.

Efter at have afleveret poderne

i børnehaven kan du lige

netop nå ind på jobbet, hvis bare

ikke vejen er blokeret af lange,

osende og stressende bilkøer.

Det kan være svært at finde

den mindst trafikerede og lettest

fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet,

men der er

hjælp at hente på Vejdirektoratets

internetportal, trafikken.dk.

Målet med portalen er at få

trafikken i hele Danmark til at

glide lettere og dermed spare

både tid, penge og forurening.

Ligesom tre millioner andre

danskere valgte at gøre det sidste

år, kan du ved at gå ind på

portalen let og hurtigt danne dig

10:

Optimist versus pessimist

Der er ligheder mellem konklusionerne

fra Bjørn Lomborgs

Copenhagen Consensus konference

og miljøguruen Lester

Browns nye bog ”Plan B – For en

klode i drift”. Selvom Bjørn og

Lester også er fundamentalt

uenige. Plan B konkluderer bl.a.,

at vi for 10 procent af verdens

militærbudget kan iværksætte en

massiv global social indsats.

Undgå stress og jag i trafikken

et overblik over den aktuelle trafiksituation.

– Vi har på trafikken.dk samlet

alle informationer om, hvad der

sker på vejnettet. Velorienterede

bilister er sikrere bilister, siger

Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet.

Han er redaktør af indholdet

på trafikken.dk.

Det sidste nye skud på stammen

er et zoombart trafikkort.

Her kan du få detaljeret information

for alle regioner i Danmark

om vejarbejder og andre forhindringer

på vejene ved at dykke

ned i kortet og se på netop det

område, du er interesseret i.

Du har også mulighed for at se

friske billeder fra 30 fast placerede

webkameraer, der overvåger

de traditionelle flaskehalse på de


16:

Hvis tsunamien kommer til

Danmark

En ny rapport, der undersøger risikoen

for, at en tsunami rammer

danske, færøske eller grønlandske

farvande, er på trapperne.

Den vurderer, at det ikke er helt

usandsynligt, at en voldsom

stormflod, set over en 1.000-årig

periode, kunne ramme vores del

af verden.

tungt befærdede veje i Danmark.

Det zoombare kort giver oplysninger

om eventuelle vejarbejder

eller potentielle faresituationer.

Det kan for eksempel være tabte

genstande eller oliespild, som gør

det risikabelt at køre på en bestemt

strækning.

Vejdirektoratet overvejer også,

hvordan det vil være muligt at indrette

trafikken.dk, så systemet kan

anvendes mobilt via lommecomputere

eller mobiltelefoner.

Vejdirektoratet lægger trafikinformationer

fra blandt andre politiet,

Falck og amterne samt 5.000

såkaldte vejreportere ind i systemet,

mens Kort & Matrikelstyrelsen

leverer de digitale zoombare kort.

20:

Vindmøller redder Nakskov

1.000 nye arbejdspladser er

kommet til Nakskov og omegn siden

verdens største vindmølleproducent

Vestas i 1999 valgte at

placere en helt ny vingefabrik i

byens ellers tomme havneområde.

Det har vendt stemningen

og huspriserne i byen, alt imens

virksomheden skuer mod stadigt

større markeder i Kina og Indien.

28:

Mandtal over flere danske

dyr og planter

En ny opdateret Rødliste er

netop blevet offentliggjort med

den nyeste status for dyr og

planter i Danmark. Edderkopper,

græshopper og vandtæger er

som noget nyt kommet med – og

mange flere grupper vil følge i de

kommende år.

FOTO: SCANPIX

Indhold ❙

36:

Klima, kul og amerikanske

skurke

USA's præsident George W. Bush

har givet sin personlige opbakning

til opførelsen af verdens

reneste kulfyrede kraftværk, hvor

drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden,

og hvor der fremstilles

brint til fremtidens energiforsyning.

Nu følger Europa efter,

og i Danmark har Elsam bragt

kraftværket i Esbjerg på banen.

Sådan bruger du det

zoombare kort

For at anvende det

zoombare digitale kort er

det nødvendigt, at din

computer er udstyret

med en SVG-viewer og

en XML-parser. Det er

gratis software, du kan

hente på trafikken.dk ved

at klikke på ”hjælp til at

se kortet”.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

3


❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙

På rejse i

H.C. Andersens miljø

4 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april

er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler.

Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø.

I et lille land højt mod nord boede der engang en

ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den

unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i

livet, og derfor drog han til landets største by. For

her var der masser af muligheder. Muligheder, der

blev grebet. Både af den unge mand og af folkene

omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser

så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes.

Men midt i begejstringen undredes den unge

mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når

nu fremskridtet kom?

– I H.C. Andersens univers spiller naturen en

stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner,

rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne

ser man, at et overgreb mod naturen straffes,

fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen

Centret på Syddansk Universitet.

Det gælder blandt andet i historien ”Vinden fortæller

om Valdemar Då og hans døtre”, hvor Valdemar

i grådighed efter penge lader en hel skov hugge

op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på

Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide,

da han ikke har brænde til at varme huset op. Også

døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser

vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner.

H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete

mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner

kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen

begyndte så småt at gå i gang. H.C.

Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og

begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel

var han bevidst om, at fremskridtet kunne få

konsekvenser.

– Andersen tror på og håber på fremskridtet og er

meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige

landvindinger, af hele det materielle fremskridt.

Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret,

begynder han også at nære betænkeligheder ved de

omkostninger, den fører med sig, også omkostninger

for netop naturen, fortæller Johan de Mylius.

I ”Jylland mellem tvende have” skriver H.C. Andersen:

”Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen

flyve vil”. Dampdragen er en omskrivning af

jernbanen, som for Andersen repræsenterer den

hastigt fremadskridende udvikling.

– H.C. Andersen ser naturen som en kilde til

værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber

samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret

svar på, hvordan man får skabt en balance mellem

udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en

problematik, som optager ham, slutter Johan de

Mylius.

H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet

kommer til udtryk i bl.a. følgende historier:

• Klokken 1850

• Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859

• Hønse-Grethes familie 1870

• Dryaden 1868

• Nattergalen 1844

• Jylland mellem tvende have 1859


MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

FOTO: SCANPIX

5


❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙

KORT & MATRIKELSTYRELSEN

6 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

1805-75:

København var en miljøkatastrofe

Stanken er frygtelig

I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber

spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det

overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag

besejles af turbåde med fotograferende turister, driver

skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand.

Der er mennesker overalt

Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde

helt frem til 1851. I stedet vokser byen indad. Hver en

baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i

kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på

førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden

for byporten.

Ålesuppe i stedet for vand

Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i

nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det

bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også

at slukke tørsten med øl eller te.

Kemikalierne tages i brug

Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og

kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp

i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke

reguleret.

Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at

bygge uden for voldene.


FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM

Koleraepidemien hærger

Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes

sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes

af en koleraepidemi. 5000 af byens ca. 140.000 indbyggere

dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand

ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne.

Koldt som bare pokker

Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske

bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren,

så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet

med meder og bliver trukket over isen. Er der områder

med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man

fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de

kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som

"Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del.

”Det bliver da bare hældt ud”

Regulering af virksomhedernes måde at producere på er

der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til

landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne

bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som

sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer

og åer.

Lad der blive lys

Der bliver tændt for gassen i København i 1857. Det betyder,

at der for alvor kommer liv i byen – også om aftenen.

Luften er forurenet

Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at

være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke

trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til

opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning.

Kampen over naturen vindes

Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender

i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor

jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til

dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark

et af de lande i verden, der har det mest produktive

landbrug.

”Lad os tage på skovtur”

Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i

1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse

skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område.

Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i

hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering

og bliver dermed noget, man kan besøge.

Landemærket med

Rundetårn i baggrunden

er fotograferet

af Vilhelm Tillge i

ca. 1863 og findes

i bogen "Kongens

København" af Hans

Edvard Nørregård-

Nielsen.

Kilder:

Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet.

Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns

Bymuseum.

Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet.

Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet.

Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

7


❙ KEMISKE STOFFER ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙

Naturligt

hår...

Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen

kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse.

Forår er farver, og det skal håret også

mærke.

Men for nogle danskere giver hårfarver

ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver

også hævede øjne og ansigt, kløe og

afskallet hud.

Farvestofferne i hårfarve kan nemlig

give allergi.

– Industrien har ansvaret for, at produkterne

er sikre, men risikoen for allergi findes,

så det bedste råd er at lade være, hvis

man vil være sikker på at undgå allergi,

siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder

i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed.

Med den viden, der er om hårfarver i

dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve,

farver til øjenvipper og bryn eller

såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig

fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe

med producenter, detailhandlen,

forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen

set på muligheden for bedre

8 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden

L’Oreal har besluttet at tydeliggøre

advarsler om allergirisikoen til

forbrugerne med en advarselstrekant på

emballagen og i deres brugsanvisning,

mens de øvrige producenter afventer en

fælles beslutning i EU.

Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen

lavet pjecen ”Du kan få allergi

af hårfarve” med gode råd om

hårfarver. Den hænger i dag klos op ad

produkterne i butikkerne.

– Det er vigtigt, at information om risikoen

for allergi er i butikken, så forbrugerne

får en mulighed for at vælge fra eller

til, siger Lea Frimann Hansen, der

understreger, at information til borgerne

ikke kan stå alene.

Reglerne skal også gøres bedre. I dag er

det EU, som har ansvaret for den lovgivning,

der gælder for hårfarver.

– Danmark mener ikke, at reglerne er

gode nok, og vi har længe arbejdet for, at

de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen.

Hun uddyber:

– Som et resultat af blandt andet det

danske pres har man nu vedtaget en strategi

for arbejdet med hårfarver. Det er

første skridt mod en europæisk positivliste

med godkendte farvestoffer til hårfarver.

Det kommer til at betyde en større

sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig

hjælper det også virksomhederne til

at løfte deres ansvar.

Nye forskningsresultater på vej

Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er

det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi

udvikler sig nemlig over tid, så selvom

forbrugeren har farvet hår i mange år,

kan en tur til frisøren eller en omgang

med farven fra supermarkedet pludselig

få ansigtet til at hæve op af en allergisk

reaktion.


– Nye forskningsresultater er på vej

på området. De viser, at over en procent

af alle danskere, der farver hår, får en

allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra

Videncenter for Allergi og fortsætter:

– Allergien kan vare resten af livet, og

den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere

så voldsom, at de bliver indlagt

på hospitalet i en til fem dage. I nogle

tilfælde har tidligere raske personer haft

gener i huden i år efter en allergisk reaktion

fra hårfarve.

De mest voldsomme reaktioner kommer

af mørke hårfarver, men også affarvning

kan give allergi.

– Affarvning indeholder brintoverilte

og hårfarve, som giver håret en nuance.

Huden er derfor udsat for hårfarve, når

håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted.

Forbrugere, der har haft en hennatatovering,

er en særlig udsat gruppe, hvis de

senere farver håret med en almindelig

hårfarve.

– Mørk henna indeholder ofte et mørkt

hårfarvestof, der trænger ind i huden og

kan gøre personen allergisk, siger Heidi

Søsted.

– Tatoveringerne varer typisk tre uger

og er populære på festivalpladser og

feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk,

kan det ikke altid ses med det samme,

men en hårfarvning senere i livet kan

fremkalde allergi, og så må personen

undgå al hårfarve resten af livet.

Se pjecen ”Du kan få allergi af hårfarve”

på www.miljonyt.dk, nyhedsbrev nr. 16

eller Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk, hvor du også kan læse flere

fakta om hårfarver.

FOTO: SCANPIX

Gode råd om hårfarvning

– hvis dine børn bruger hårfarve,

skal du være særlig opmærksom.

– vil du være sikker på ikke at få

allergi, skal du lade være med at

farve dit hår.

Farv aldrig håret, hvis:

– du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden

– du tidligere har fået lavet en

hennatatovering

– du tidligere har fået kløe, hævelser

i ansigtet eller udslæt efter

hårfarvning.

Hvis du beslutter dig for at farve

dit hår, bør du:

– altid læse advarselsteksten og

følge brugsanvisningen

– vælge striber i håret frem for

helfarvning, da huden bliver

mindre udsat

– så vidt muligt undgå, at farvestoffer

kommer i kontakt med

ører og ansigt

– gemme emballagen et par dage.

Det gør det lettere at klage, hvis

du får en allergisk reaktion.

Mange producenter anbefaler, at

du laver en test af hårfarven på

huden. Selvom du laver testen,

kan du godt få allergi, når du farver

hår. Testen er ikke en garanti.

Søg læge, hvis du får kløe, svie,

udslæt eller lignende. Kontakt producenten

og/eller Miljøstyrelsen,

hvis du får allergi eller andre reaktioner.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

FOTO: PHOTOS

9


FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX

❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙

10 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Optimist

Lester Brown

i København


versus pessimist

– Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og

sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene – så kan du

heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at

overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown,

leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af

sin nye bog ”Plan B – For en klode i drift”.

Med Bjørn Lomborgs verdensberømte

bog ”Verdens sande tilstand” fik miljødebatten

i 1998 et ordentlig skud adrenalin.

På Hotel Kong Arthur en kold januardag

træder en ældre herre i mørkt

jakkesæt ind i receptionen. Han hedder

Lester Brown, og det var mod bl.a. ham,

at Bjørn Lomborgs anklage om de evige

dommedagsprofetier blev rettet.

Lester Brown har i mange år været leder

af World Watch Institute, en uafhængig

analyse– og forskningsinstitution i

Washington, som hvert år bl.a. udgiver

bøgerne ”State of the World”.

Han har nu rundet de 70 år og er

blevet leder af Earth Policy Institute i

Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner

og omlægningsprogrammer

til globalt bæredygtige økonomier.

Hans åbentstående blå skjorte og et par

markante sportssko knyttet til jakkesættet

vidner om Lester Brown som en del

af den globale miljøbevægelse.

Grænser for vækst – og viden

– Vores klode er i krise, og hvis ikke vi

ændrer kurs, så bliver der tale om en

økologisk katastrofe. Og det mere end

verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i

2004 var verdens økonomiske vækst

større, end den var i alle hundrede år i

det 19. århundrede tilsammen, pointerer

Lester Brown.

Han ser tre afgørende udfordringer,

hvor der skal sættes ind: Klimaændringer,

stabilisering af klodens befolkningstal

og sikring af vandforsyning til det stigende

antal mennesker, fx i Kina og Indien.

Set fra den over 100 år gamle økologiske

videnskab er der god opbakning bag

faren. Ikke mange steder i naturen ser

man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest

eksplosive vækstrater i det uendelige.

Som i et simpelt eksperiment med

bakteriers vækst i en petriskål, er det

åbenbart, at naturen sætter sine grænser

for vækst. Og hvis man ellers tror på, at

vi mennesker nedstammer fra aberne, så

er og bliver vi mennesker jo altså også

bare dyr med en usædvanlig veludviklet

intelligens.

Men der er også grænser for viden.

Som MiljøDanmark citerede professor i

økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002:

”Videnskabeligt præcise vurderinger af

klodens miljøtilstand bliver måske aldrig

mulige”.

Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer

som fx en sø at se, hvordan dyrearter

og ressourcer spiller sammen, er

det i mere komplicerede økosystemer

meget vanskeligere. Og vores jordklode

er simpelthen et så stort og kompliceret

puslespil med så mange brikker, at ingen

videnskabsfolk nogensinde vil kunne

overskue dem alle.

Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig

på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus

Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra

den globale miljøbevægelses centralnervesystem

i Washington?

Miljø truer Kina

Lester Brown var i København i januar i

anledning af oversættelsen af hans nye

bog: ”Plan B – For en klode i drift. Den

første halvdel af bogen bekræfter det,

Bjørn Lomborg i sin bog kalder ”Klagen”

– den evige opremsen af katastrofale problemer

og hvorfor alt peger frem mod

dommedag.

I anden halvdel af bogen kommer Plan

B, hvor Lester Brown peger på fremtidens

løsninger. Og her er der passager,

hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden.

>

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

11


FOTO: DAVE BUTOW/SILVER

FOTO: MARK HENLEY/PANOS

❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙

Verdens samlede militærbudget var i 2002 652 millarder dollars.

Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale

mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene.

Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og

mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny

supermagt er på vej.

12 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Men først er der – midt i klagen – flere

eksempler på verdens miljøtilstand, som

utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed.

Fx miljøødelæggelserne i Kina.

Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt

af en enorm støvstorm fra Kina,

hvor skoler måtte lukkes, og mange fik

åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown

frygter koreanerne stormene og kalder

dem ”den femte årstid”, for de er med

varierende kraft jævnligt tilbagevendende.

Årsagen er jordødelæggelser og

ørkendannelse i det nordlige og vestlige

Kina, som gør, at stærke vinde omkring

vinterens afslutning kan blæse millioner

af tons muldjord væk på en enkelt dag.

Muldjord, det kan tage mange år at gendanne,

og som gør, at Gobiørkenen nu

kun er 200 km fra Beijing.

– I et land som Kina, hvor forbruget af

mobiltelefoner og computere allerede i

dag er større end i USA, er Kinas ledere

godt klar over, at miljøproblemerne udgør

en alvorlig trussel for landets udvikling,

pointerer Lester Brown.

Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende

for klodens samlede tilstand?

Lester Brown er klar i sit mæle. Det

handler om vores alles overlevelse, det

handler om fødevarer, sikkerhed og

krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders

berømte ord om, at når en sommerfugl

basker med vingerne på den anden

side af kloden, kan det påvirke vejret

i Danmark.

Vi kan løse fattigdom

Den bedste måde at formidle hans budskab

på er måske at tage fat i de allersidste

sider i værket, i slutningen af Plan B

– sider som måske skulle have været de

allerførste i bogen. Hvor 11. september

på forunderlig vis bliver symbolet på

muligheden for at koble optimisme med

pessimisme – og Bjørn med Lester.

Plan B stiller skematisk op, at USA's

samlede militærbudget i 2002 var 343

milliarder dollars, og hele den øvrige

verdens militærbudget var på 319 milliarder

dollars – i alt 652 milliarder dollars.

Og dette sammenlignes med Verdensbankens

og Verdenssundhedsorganisationen

WHO's beregninger, der viser, at

der – for at nå de fastsatte globale sociale

mål – skal iværksættes en massiv indsats

i udviklingslandene for 62 milliarder

dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød-


”Jo mere vi forfølger

visdommen, jo mere bliver

det klart, at vi bare er

nogle enfoldige mennesker,

der er sat på jorden”

sels- og familieplanlægning, aids og

grunduddannelse via skoler.

– Det betyder altså, at for mindre end

10 procent af verdens militærbudget kan

der iværksættes en massiv global social

indsats. Det er jo fantastisk. For første

gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne

og teknologien til at begynde

at løse fattigdomsproblemer, siger Lester

Brown med en overraskende umiskendelig

glæde i stemmen, midt i al pessimismen

i øvrigt.

Og han slår fast, at 11. september – ligesom

Pearl Harbor under 2. verdenskrig

– er symboler for med hvilken kraft USA

kan omsætte ord til handling, når katastrofen

banker på døren:

– Tænk hvis denne kraft blev sat ind

på at løse verdens økologiske udfordringer,

drømmer han.

Og hvis vi ikke gør det, vil det blive

meget kostbart, mener han:

– Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser,

der er årsager til krige og konflikter.

I Rwanda hører vi fx om de etniske

konflikter mellem to befolkningsstammer,

men de modsætninger var jo

ældgamle. Nej, i virkeligheden var det

voldsomt tiltagende problemer med

dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom,

der lå bag, siger Lester Brown.

Selvom han tøver lidt, når snakken går

om 11. september og terrorbekæmpelse –

måske fordi han selv oplevede det på tæt

hold i New York – så er han heller ikke i

tvivl om, at en massiv global indsats for

sociale og miljømæssige mål også handler

om terrorbekæmpelse:

– Al tid og energi bruges lige nu på terror

og Irak. Det er jo helt ironisk, at

netop det kan ende med at blive Osama

Bin Ladens sejr på en måde, han slet

ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi

>

Sådan skal vi

redde verden

Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier:

I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil,

men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand

og agerjord, øgede CO2-udslip, klimaændringer, udbredt

sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske

konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer

kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet

er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem

– når de nu ikke kunne forhindre, at de skete.

II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering –

sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig –

skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og

kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere

befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og

muldjorden.

• Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder.

Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske

betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse

til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal

sundhedstjeneste og familieplanlægning.

• Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint.

Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip

af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi.

• Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af

forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye

teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand,

bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug

af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning

af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de

mindst vandkrævende.

• Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet

Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende

programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne.

• Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter

skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende

aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt

negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul,

overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

13


FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS

❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙

syning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal

omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B.

FOTO: MARK HENLEY/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandfor-

14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005


uger alle kræfter på den front, ender det

måske med, at den vestlige civilisation taber,

fordi vi ganske enkelt ikke kan

fortsætte uden at tage fat om løsningen på

de globale udfordringer.

Ligheder med Copenhagen Consensus

Lester Brown afviser på ingen måde, at

der er ligheder mellem konklusionerne i

hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen

Consensus-konferencen i København

i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt

stod i spidsen for en prioritering af, hvordan

verdens samlede problemer skulle

løses.

– Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke

kan løse de politiske problemer og gøre

noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige

problemer i udviklingslandene

– så kan du heller ikke løse den økologiske

udfordring. Hvis du slås for at

overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og

aids – som Copenhagen Consensus sætter

øverst på listen – er jo en manifestation af

problemerne med fattigdom og uddannelse,

særligt i Afrika, påpeger Lester

Brown.

– Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus

klart underestimerer miljøproblemerne,

særligt klimaændringerne og verdens

vandforsyning. Og så konstaterer

han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at

vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer

lidt for godt med, hvad mange gerne

vil høre:

– Det er ligesom med mine blå skjorter.

Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle

nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis

jeg skal købe nogle andre, kræver det en

ny stillingtagen og en handling, siger Lester

Brown – om et emne han tydeligvis

har overvejet en del.

Og der er ingen tvivl om, at de her er

fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men

måske noget skyldes tonen – optimisten

versus pessimisten – interessant er det

ihvertfald, at der også er steder, hvor de to

tankesæt jo møder hinanden.

Eller sagt på en anden måde – når Lester

bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre

provokativ – så er det måske der, løsningerne

findes. Den, der slås om at få ret i

kampen om verdens tilstand, ender måske

med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden

at vide – som sagt i en prædiken i

Biblen:

”Jo mere vi forfølger visdommen, jo

mere bliver det klart, at vi bare er nogle

enfoldige mennesker, der er sat på jorden.”

Velkendt

miljørapport

skifter stil

World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter

for vor klode. Med den nyeste ”State

of the World 2005” har rapportens danske udgave i år

skiftet karakter.

Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men

mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord

af Mikhail S. Gorbatjov – kendt som Ruslands præsident

under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald

Reagan – signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov

bl.a.:

”Efter min opfattelse står verden i dag over for

tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige

udfordring, fattigdommens og underudviklingens

udfordring samt udfordringen i

at skabe en bæredygtig udvikling.”

”Vi kunne i dag trænge til global glasnost –

åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog

fra nationer, regeringer og borgere for at skabe

konsensus om de globale udfordringer.”

”Vi er naturens gæster, ikke dens herrer.”

Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal

nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge

skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så

vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed,

og olieøkonomien skal omlægges.

Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke

skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke,

der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det

samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling

– alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er,

hvor meget og hvordan.

Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på

de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed.

Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer,

og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert

fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud

på de bredere sammenhænge.

Læs mere om bogen – og døm selv på

www.worldwatch.org

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

15


❙ NATURKATASTROFE ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙

Hvis tsunamien

kommer til Danmark

Risikoen for at Danmark, Grønland eller

Færøerne kan blive ramt af en tsunami

fra Atlanterhavet er minimal. Men set

over en periode på 1.000 år er det vores

vurdering, at en kraftig tsunami sandsynligvis

kan og vil forekomme.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport

fra Danmarks Meteorologiske Institut

som i samarbejde med Københavns

Universitet, Kystdirektoratet og Danmarks

og Grønlands Geologiske Under-

16 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

søgelse, GEUS, har lavet rapporten

"Tsunami – risikovurdering for danske,

færøske og grønlandske farvande".

Altså en undersøgelse af hvorvidt Danmark,

Grønland eller Færøerne kan blive

ramt af en naturkatastrofe i stil med den,

der ramte Sydøstasien den 26. december

2004 med nærmest ufatteligt tragiske

konsekvenser til følge.

Det centrale spørgsmål er naturligvis,

hvorvidt en eventuel Nordatlantisk tsu-

nami vil have skadevirkninger for et af

de tre lande i Rigsfælleskabet.

En gang på 1.000 år

– En kraftig tsunami i nordatlanten kan

opstå som følge af et helt usædvanligt

kraftigt jordskælv i Caribien eller i området

mellem Acorerne og Gibraltar.

Derfor vil Færøerne være mest udsat for

skadelige effekter, siger statsseismolog

Søren Gregersen fra Danmarks og Grøn-


Hvis det næsten helt usandsynlige skulle ske, nemlig at en tsunami rammer

rigsfællesskabet, bliver det værst på Færøerne.

lands Geologiske Undersøgelse, GEUS.

Desuden er det muligt, at en tsunami

kan opstå som følge af et skred på havbunden,

hvilket geologerne har fundet

tegn på skete for omkring 8.000 år siden.

Afstanden til Grønland vil betyde, at

bølgehøjden ikke kan blive særlig stor, og

Nordsøens ringe vanddybde i forhold til

det dybe Atlanterhav samt vestkystens

sikring mod stormflod, vil beskytte Danmark.

– Vi har kun kendskab til, at det er

sket en eneste gang – nemlig i 1755 –

hvilket vil sige, at det kan ske igen. Men

det vil også sige, at der er en uhyre lille

risiko med mindre man ser på det over et

meget stort tidsspand som for eksempel

1.000 år, siger Søren Gregersen.

Hvorom alting er, så er der ingen tvivl

om, at der er andre områder i såvel Europa

som USA, der er langt mere udsatte

end Danmark, Grønland og Færøerne,

hvis en kraftig nordatlantisk tsunami

gentager sig.

– Derfor er det også vores anbefaling,

at Danmark skal koble sig på udviklingen

af et eventuelt fælles amerikansk-europæiske

varslingssystem, der sandsynligvis

vil blive iværksat inden for de kommende

år. Det giver simpelthen ikke mening

at lave et særligt dansk varslingssystem,

siger sektionschef Erik Buch fra

Danmarks Meteorologiske Institut.

Tsunami ramte Portugal i 1755

Den 1. november 1755 blev Portugals

hovedstad ramt af tre voldsomme

flodbølger. Først trak vandet sig tilbage,

hvorefter en seks meter høj

bølge ramte Lissabon.

Årsagen var et jordskælv, med en

styrke på 8,7 på Richterskalaen, der

havde centrum i Atlanterhavet ud for

Lissabon. Rystelserne kunne mærkes

langt ind i Europa og Nordafrika, og

det samlede antal dødsofre var omkring

100.000 mennesker.

Ødelæggelserne fra den tilhørende

tsunami var størst ved Algarvekysten,

hvor bølgehøjden efter sigende

nåede op på 20 meter. Men flodbølgen

nåede kyster i Storbrittanien,

Irland, Frankrig, Belgien og Holland.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

FOTO: SCANPIX

17


18

KO RT N YT ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR OG HANNA SIGGA MADSLUND

VARME OG KULDE –

EN FARLIG COCKTAIL FOR

INSEKTER

Februar og marts iskolde dage kombineret

med den usædvanligt varme vinter, vi ellers har

haft, er livsfarlig for insekterne. Det betyder, at

vi måske kan se frem til at blive generet mindre

af insekter i den kommende sommer.

Den lune periode kan nemlig lokke insekterne

til at gå ud af deres vinterhi – i fagsprog

kaldet diapause – hvor de har nedsat deres

stofskifte og standset deres vækst og forplantningsaktiviteter.

– Vågner de op til dåd og forlader deres

overvintringssteder på grund af høje temperaturer,

vil deres diapause brydes på et tidspunkt,

hvor de har en ringe modstandskraft,

siger naturvejleder Jes Aagaard, Skov- og Naturstyrelsen.

– Får vi et kraftigt fald i temperaturen, så er

risikoen overhængende for, at både de voksne

insekter og pupper og larver går til grunde,

inden de har fundet et nyt sted at overvintre.

Det er derfor, vi midt om vinteren kan finde

døde sommerfugle eller andre insekter i vindueskarmen.

Læs ”Nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 03,

2005” på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

www.sns.dk under Udgivelser

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

FOTO: LEIF RUSLAND/SAMFOTO

DANMARK FØRST MED CO2 -HANDEL

Som det første land i EU er Danmark i luften med et CO2-kvoteregister. Den første spothandel, dvs. hvor der leveres kvoter fra en konto til en anden

i det øjeblik, handlen indgås, skete i sidste uge mellem Energi E2 og

A/S Dansk Shell. Der var tale om en testhandel, som bekræfter, at registeret

er fuldt operationelt og fungerer upåklageligt. Alle EU-lande skulle

ifølge EU's kvotedirektiv have etableret et kvoteregister pr. 1. januar 2005

for at igangsætte et europæisk handelssystem for CO2-kvoter. De øvrige

europæiske registre lader imidlertid vente på sig.

– Med den hurtige og effektive opstart af det danske CO2-kvoteregister har de danske virksomheder fået et godt udgangspunkt for at gøre sig

gældende på EU’s marked for CO2-kvoter. Det glæder mig, hvis Miljøstyrelsen

på den måde har kunnet medvirke til, at danske virksomheder

kommer til at stå stærkt på markedet, siger underdirektør i Miljøstyrelsen

Karsten Skov.

Læs det elektroniske nyhedsbrev Miljønyt nr. 17. februar 2005

www.mst.dk. Her kan du også læse mere om CO2-kvoter – blandt andet

om Danmarks klimaprojekt i Polen.

DANMARKS MILJØTILSTAND I

OFFENTLIG HØRING

Offentligheden har frem til 8. april mulighed for at kommentere et udkast

til en ny rapport om, hvordan det står til med miljøet i Danmark, inden

rapporten gøres færdig. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sendte i

marts et udkast til den fjerde danske miljøtilstandsrapport i offentlig

høring. Miljøtilstandsrapporten gør status over tilstanden og udviklingen i

det danske miljø og i vores natur og forsøger at sammenholde dette med

udviklingen i samfundets sektorer.

Tilstandsrapporten samler dermed den nyeste viden om miljø og natur

og er dermed en vigtig del af det faglige grundlag for miljøpolitikken i

Danmark.

Se udkast til rapporten "Natur og miljø 2005. Påvirkninger og tilstand" på

www.dmu.dk

SØKORT OG SKIBES UDRUSTNING

De to store regionale centre for elektroniske søkort, Primar Stavanger,

Norge, og IC-ENC, United Kingdom, har i fællesskab udarbejdet en omfattende

rapport: "Facts about Charts and Carriage Requirements", som på

en enkel måde giver brugerne svar på de spørgsmål, de måtte have i forbindelse

med skibes udrustning og brug af søkort.

Dokumentet synliggør bl.a. forskellen på og lovligheden af de forskellige

søkortprodukter, som i dag findes på markedet. Både papirsøkort,

rastersøkort og elektroniske søkort. Der er dog ikke tale om, at dokumentet

erstatter eller ændrer nationale eller internationale regler og bestemmelser,

og der henvises derfor altid til nationale myndigheder/flagstater

for nyeste information.

Find hele rapporten på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside

www.kms.dk under Nyheder.


PRESSEMEDDELELSER

FRA MILJØMINISTERIET

• Nye ambitiøse klimamål. 4.03.2005

• De nordiske samarbejdsministre vedtager

plan for modernisering. 1.03.2005

• Danmark står overfor stor opgave med

habitatområderne. 28.02.2005

• Konkrete resultater for miljø og udvikling.

25.02.2004

• Miljøforskning: Fortsat en dansk mærkesag.

24.02.2005

• Godt med indspil fra DN. 22.02.2005

• Miljøstyrelsen advarer imod babylegetøj.

4.02.2005

Pressemeddelelserne kan læses i fuld

tekst på www. mim.dk under Nyheder.

Læs alle gamle MiljøDanmark

artikler på nettet

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

kan du nu se et emneinddelt arkiv,

hvor du kan finde alle MiljøDanmarks

artikler siden den 1. februar 2004

i fuld længde.

SKAL JAGTTIDERNE VÆRE KORTERE?

Jægernes indberetninger er en af de vigtigste kilder, der findes til at

fastsætte bestanden af de dyr og fugle, der må jages. Men i de sidste

år er antallet af indberetninger faldet støt, og det kan gøre det svært at

finde ud af, om de enkelte arter fortsat har en bæredygtig bestand.

Læs mere om problemet i "Vildtinformation 05" – jægernes årlige blad

– der i denne uge er sendt ud til alle jægerne i forbindelse med opkrævningen

af jagttegn.

I Vildtinformation er der også artikler om forvaltning af kronvildt, regulering

af ræve, forsøg med agerhøns, invasive arter og meget mere.

Læs mere og se ”Vildtinformation 05” på Skov- og Naturstyrelsens

hjemmeside www. sns.dk under Nyheder.

NAIROBI-MØDE OM MILJØ OG

UDVIKLING GAV RESULTATER

På ministermødet i Nairobi i den sidste uge i februar drøftede man dels,

hvad der skal til for at nå FN-målet om miljømæssig bæredygtighed i

2015, og dels hvilken rolle miljøet spiller, hvis man vil opnå de øvrige

2015-mål, herunder at undgå fattigdom, sult og sygdom og at satse på

uddannelse. Resultatet af ministrenes drøftelser vil være et indspil til

FN’s 2005 topmøde i september. Resultaterne blev bl.a.:

• at styrke fokus på miljømålene fra Verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling i Johannesburg

• at iværksætte en række aktiviteter med henblik på at begrænse udbud,

efterspørgsel og handel samt forurening med kviksølv på globalt

plan

• at iværksætte en ny vandstrategi, som styrker indsatsen på ferskvandsområdet

• at opfordre FN’s Miljøprogram, UNEP, til at samarbejde med internationale

organisationer og regeringer med henblik på at styrke miljøaspektet

i indsatsen mod konsekvenserne af naturkatastrofer, herunder

etablering af varslingssystemer.

Læs hele pressemeddelelsen fra den 25-02-2005Miljøministeriets

hjemmeside www.mim.dk under Nyheder.

FOTO: PHOTOS

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

19


❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

20 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Vindmølleproduktion stiller helt andre krav end andre topmoderne brancher som

for eksempel biotech og IT. Derfor valgte verdens største vindmølleproducent

Vestas for eksempel at placere en helt ny vingefabrik i Nakskov, da vindmølle-

giganten skulle udvide sin danske produktionskapacitet for fem år siden.

Vindmøller


edder Nakskov

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

21


❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Nakskov Havn.

To ord, som ikke ligefrem stinker af

succes og nye arbejdspladser. Og på

sådan en bitterkold og forblæst februardag

giver udsigten til gamle udbankede

skibsvrag og store skrotbunker heller

ikke meget håb.

Og så alligevel: Midt imellem skrotbunkerne

ligger der noget, som ikke rigtig

passer ind i billedet. Små klynger af

spritnye vindmøllevinger, der ved nærmere

eftersyn er koncentreret om en nybygget

fabriksbygning ovre i det ene

hjørne af havnen.

Fabrikken blev helt præcist bygget i

slutningen af 1999, hvor vindmølleproducenten

Vestas etablerede en ny vingefabrik

i det Nakskov, som indtil da havde

været indbegrebet af nedtur og forfald,

efter at Nakskov Skibsværft måtte dreje

nøglen om i 1986 og sende omkring

2.000 medarbejdere ud i arbejdsløshed.

Resultatet var en voldsom fraflytning

fra byen og kraftigt faldende ejendomspriser,

der i løbet af 1990'erne

nåede så langt ned, at Nakskov begyndte

at tiltrække tilflyttere på overførselsindkomster

i stort tal. Det var simpelthen

blevet billigere at eje et gammelt hus i

Nakskov, end det var at bo i almennyttigt

byggeri.

Alle avishistorier fra Nakskov lod til at

handle om nedtur, narkomaner og bolighajer,

lige indtil Vestas kom ind på scenen

med ønsket om at udnytte byens

22 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Ufaglært arbejdskraft

er nu en

sandhed med modifikationer,

når

man ser på, hvordan

en vindmøllevinge

kommer til

verden.

store overskud af ledig arbejdskraft og de

gode udskibningsmuligheder, som ville

være muligt at opnå ved at etablere sig

direkte på havnen.

Manglede ufaglært arbejdskraft

– Ja, vi stod i en situation, hvor vi langt

hen ad vejen havde udtømt vores muligheder

for at tiltrække yderligere arbejdskraft

i området omkring Lem og Ringkøbing.

Derfor var vi på udkig efter et

sted med masser af ufaglært arbejdskraft,

som udgør langt hovedparten af vores

medarbejdere, siger administrerende direktør

Svend Sigaard.

Ufaglært arbejdskraft er nu en sandhed

med modifikationer, når man ser på,

hvordan en vindmøllevinge kommer til

verden. Det er et håndværk, som kræver

fornemmelse for at arbejde med kompositmaterialer

helt på samme måde som

en snedker har fornemmelse for træ. Derfor

har alle på vingefabrikken i Nakskov

også fået en måneds oplæring på AMU

Center Vest i Ribe, som gennem mange

år har haft et tæt samarbejde med Vestas.

– Men der er en masse ting, som ikke

kan læres på en skolebænk, når det

handler om at arbejde med kompositmaterialer.

Det er et præcisionsarbejde, som

den enkelte medarbejder løbende bliver

bedre og bedre til, forklarer fabrikschefen

Hans Jespersen.

Adgangen til havnefaciliteter var imidlertid

også en central faktor for placerin-

Fakta om Vestas

• Antal ansatte (2004): 9.500

• Andel af verdensmarkedet (installeret kapacitet,

2003): 23 procent

• Omsætning (2003): 12,3 milliarder kroner

• Produktionsfaciliteter: Danmark, Tyskland,

Indien, Italien, Skotland, England, Spanien,

Sverige, Norge og Australien.


gen af den nye vingefabrik, som i dag beskæftiger

omkring 500 medarbejdere.

– Transport med containerskibe er ofte

den mest oplagte løsning, når man skal

transportere en 39 meter lang vindmøllevinge

på syv tons. Desuden ligger Nakskov

jo relativt tæt på motorvejsnettet,

siger Svend Sigaard.

1.000 arbejdspladser til Nakskov

I dag har vingefabrikken omkring 500

medarbejdere, og medregnes de indirekte

arbejdspladser, som er opstået hos diverse

underleverandører af serviceydelser,

har vingefabrikken i Nakskov skønsmæssigt

givet arbejde til helt op omkring

1.000 mennesker på Lolland.

– Det er næsten umuligt at overvurdere

betydningen af Vestas engagement

her i byen. Stemningen er vendt, huspriserne

stiger og ud over de mange arbejdspladser

har Vestas også givet os lokalpolitikere

mod på at søge nye veje i forsøget

på at tiltrække nye virksomheder

til Vestlolland, siger Nakskovs borgmester

Flemming Bonne (SF).

Som den miljøvirksomhed Vestas er,

blev der stillet nogle meget kontante

krav til kommunen, da vingefabrikken

skulle etableres på havnefronten.

– Ja, Vestas kunne og kan naturligvis

ikke leve med at ligge på en grund, hvor

der er forurenet jord. Derfor tog vi en

hurtig beslutning om at fjerne al jorden,

der var forurenet af det tidligere værft og

udskifte det med helt rent sand, som

blev hentet op fra havbunden. Det var

selvfølgelig en bekostelig affære, men vi

udnyttede de enorme mængder af forurenet

jord til at etablere Nordeuropas mest

moderne genbrugsstation fremfor at

sende jorden til deponi, siger Flemming

Bonne.

Forholdet til Vestas er præget af det

faktum, at virksomheden er en virksomhed

i vækst, som tager mange beslutninger

på kort tid.

– Når man som kommune har med en

virksomhed som Vestas at gøre, er det

helt afgørende, at den kommunale administration

er i stand til at matche virksomhedens

medarbejdere på ethvert niveau.

Det er vigtigt, at du har gearet din

administration og politiske system til at

kunne tage relativt store beslutninger på

kort tid. Og det har vi måttet lære i en

fart, siger Flemming Bonne.

Snæver forretningsstrategi

Hastig vækst kræver stor handlekraft, og

Vestas har gennem de seneste 25 år

været i konstant vækst. Den seneste rigtig

store omvæltning var beslutningen i

slutningen af 2003 om at gå sammen

med NEG Micon, en af de hidtil største

konkurrenter på markedet for vindkraft.

– Det var to meget forskellige virksomheder,

der blev slået sammen. Begge firmaer

havde været i konstant forandring i

1990'erne. Men hvor NEG Micon var re-

>

Fem vigtige årstal

for Vestas

2004:

Vestas sammenlægges med NEG Micon

og bliver dermed verdens største leverandør

af vindkraftsystemer. Hovedkvarteret

etableres i Randers, hvor NEG Micon

havde sit hovedsæde.

2001:

Vestas vælges som leverandør af vindmøller

til det første store offshore-projekt

i Nordsøen, Horns Rev-projektet, ud

for Esbjerg. Projektet bliver verdens hidtil

største havmøllepark med en kapacitet

på 160 MW.

1986:

De særlige skattelove, der gjorde det

fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien,

falder væk, hvilket river tæppet

væk under Vestas, og i oktober

1986 går koncernen i betalingsstandsning.

Ved udgangen af 1986 dannes

derfor et nyt selskab, der udelukkende

beskæftiger sig med vindenergi, Vestas

Wind Systems A/S.

1978:

Den anden oliekrise lurer, og Vestas begynder

at undersøge vindmøllers potentiale

som en alternativ og ren energikilde.

Efter halvandet års eksperimenter

går Vestas over til en trevinget model,

der i princippet er den samme mølletype,

som kendes i dag.

1945:

Vestjysk Stålteknik A/S, som hurtigt bliver

forkortet til Vestas, grundlægges af

ni udbrydere fra Dansk Staalvindue Industri.

Med en startkapital på 75.000 kr.

installerer Vestas sig i nogle træbarakker

og begynder at producere husholdningsmaskiner,

som for eksempel røremaskiner

og bagevægte.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

23


Fra værftet til Vestas:

”Det er et håndværk at bygge

møllervinger”

Søren Frederiksen er i dag 50 år og har arbejdet på Vestas vingefabrik

i Nakskov siden starten i 1999.

– Selvom jeg er faglært skibsbygger, har jeg været utrolig glad for

mit job hos Vestas som i princippet er ufaglært. Men det er nu ikke

helt min oplevelse, for det er et håndværk at bygge vindmøllevinger,

og lønnen er lige så god som dengang, jeg var faglært på værftet,

siger Søren Frederiksen.

Karrieren som skibsbygger på Nakskov Skibsværft startede i 1971 og

sluttede brat i 1986, hvor værftet gik konkurs. I årene herefter forsøgte

han at udskifte en række skiftende og løse job med en fastansættelse,

blandt andet ved at flytte til Næstved.

– Men vi valgte at flytte tilbage, da min kone fik job som social- og

sundhedshjælper her i Nakskov, og da jeg så efter ni ugers omskoling

i Ribe fik fast arbejde hos Vestas, fik vi det helt perfekt. For det er her

i Nakskov, vi hører til, siger Søren Frederiksen.

24 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Fra værftet til Vestas:

”Miljømæssigt er det den

rigtige retning”

Tommy Hansen er 56 år og tidligere kranfører på Nakskov Skibsværft. I

dag er han fast del af det hold, som bugserer rundt med færdige vindmøllevinger,

som enten er 32 eller 39 meter lange og vejer op til syv

tons.

– Jeg startede hos Vestas i 2000, og der er flere grunde til, at jeg er

en meget tilfreds medarbejder. Men først og fremmest så synes jeg,

det er rart at vide, at vi som virksomhed trækker miljømæssigt i den

rigtige retning, siger Tommy Hansen.

Det faktum, at Vestas hovedkvarter og virksomhedskultur i høj grad

er jysk, kan ifølge Tommy Hansen sagtens mærkes i det daglige, ikke

mindst når man også har prøvet at arbejde på værftet i gamle dage.

– Jamen enhver større beslutning skal en tur omkring Jylland, og det

er selvfølgelig noget nyt. Men det er dygtige folk ovre i hovedkvarteret,

som for eksempel lægger enorm vægt på at holde et meget højt

sikkerhedsniveau for os medarbejdere, hvilket betyder, at antallet af

uheld er helt minimalt. Og det betyder altså en del, når man håndterer

så store ting, jeg gør hver dag, siger Tommy Hansen.


❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

sultatet af en række fusioner af mindre

firmaer, så havde Vestas nået sin størrelse

gennem en stadig stigende omsætning.

Men det er to virksomhedskulturer,

som er vant til forandring, og derfor er

der også stor vilje og lyst til at samordne

indsatsen i en fælles forretningsstrategi,

siger Svend Sigaard.

Det var ikke kun en vestjysk virksomhedskultur,

der stødte sammen med en

østjysk, det var også to forskellige forretningsstrategier,

som skulle smelte sammen

til én.

– I dag forfølger vi Vestas oprindelige

strategi. Vi er kun systemleverandør, vi

hverken finansierer, ejer eller projekterer

vindkraftprojekter. Vi er uafhængige, og

kan dermed byde på de helt store projekter,

faktisk meget større end dem, vi kender

i dag, siger Svend Sigaard.

Med et så snævert fokus på produktet

er Vestas også 100 procent afhængige af

at levere de bedste vindmøller overhovedet.

Konsekvensen er blandt andet, at

vindmøllerne vil blive produceret der,

hvor det kan gøres bedst og billigst.

– Indien og Kina er potentielt meget

store markeder, og vi har netop truffet en

principbeslutning om at etablere produktionskapacitet

i Kina. Generelt bygger vi

ny produktionskapacitet så tæt på mar-

kedet som muligt, fordi transport af møllerne

også spiller en vigtig rolle for de

samlede omkostninger. Vores overordnede

mål er at sænke prisen på en

kilowatt-time år for år. Det er jo det,

vores kunder køber i sidste ende, siger

Svend Sigaard.

Store muligheder for havmøller

Selvom vindmølleindustrien allerede

har gennemlevet et utal af forandringer

og voldsomme vækstrater, så ser den administrerende

direktør ingen tegn på, at

udviklingen vil stoppe.

– Ser vi på de planer, som de forskellige

regeringer har omkring i verden med

hensyn til ny udbygning med vindkraft,

så skal hele vindmøllebranchen vokse

med 20-25 procent om året for at dække

den globale efterspørgsel. Den primære

udbygning vil foregå i Europa og USA,

men lande som Indien og Kina er som

sagt også ved at komme godt med, siger

Svend Sigaard.

Forventningen er, at store dele af udbygningen

vil foregå til havs i offshoreparker,

som blandt andet har den fordel,

at uheldige visuelle effekter kan begrænses.

– I takt med at møllerne bliver større

og større er det også praktisk at opstille

dem til havs, hvor det er let at tranportere

dem til opstillingsstedet med båd.

Men både til lands og til vands er der

også færre og færre mennesker, som beklager

sig over den effekt, vindmøllerne

har i landskabet. Ganske enkelt fordi

vingerne på de store møller snurrer langsommere

rundt, hvilket irriterer øjet

mindre, siger Svend Sigaard.

Spørgsmålet om, hvor store vindmøllerne

egentlig kan blive i fremtiden,

handler på mange måder mere om efterspørgslen

end det tekniske potentiale,

som langt fra er udtømt endnu.

– De prototyper der afprøves i dag er

på 4-5 megawatt, og det højeste punkt

stikker 160-180 meter op i luften. Men

rent teknisk kan de sagtens blive meget

større, hvis økonomien i vindkraft forbedres,

og det er jo i høj grad et politisk

spørgsmål, givet traditionen for at styre

alle energipriser politisk, altså også med

hensyn til kul, olie og naturgas, siger

Svend Sigaard.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

25


❙ BEREDSKAB FOR HAVPATTEDYR ❙ AF TINE LUND ❙

Store hvaler

er fulde

af gift

Tandhvaler, der dør på danske

strande, bliver behandlet som farligt

affald. Det skyldes, at de er

fyldt med tungmetaller. Netop

disse hvaler bruges normalt ikke

til menneskeføde.

Det sker af og til, at store tandhvaler

som kaskelotter, der ellers er sjældne

gæster i danske farvande går på grund i

Danmark. Sidst var i 2000, hvor en enkelt

kaskelot strandede på Rømø, og før det

havde øen i Vadehavet besøg af 13 kaskelotter

i 1997 og 16 i 1996.

– Vi forsøgte at få dem ud igen, men

de havde mistet orienteringen og blev

ved med at gå på grund, fortæller Svend

Tougaard, der var med til at forsøge at få

kaskelotterne, der strandede i 1997, ud

igen.

Beredskabet blev derfor nødt til at lade

hvalerne ligge på stranden natten over,

og næste dag var de døde. De vejede i

snit 30 tons og var ikke lige til at flytte.

Derfor blev de skåret op på stranden,

hvorefter de blev kørt til lossepladser, der

kan tage sig af farligt affald.

– Hvalerne er så fyldt med tungmetaller,

at man ikke kan køre dem på en almindelig

losseplads. Der ville være risiko

for nedsivning og dermed forurening af

grundvandet, forklarer Svend Tougaard.

Den store mængde tungmetaller skyldes,

at hvalerne ikke er i stand til at udskille

disse stoffer. De deponeres derfor i hvalernes

væv.

– Det er fortidens synder, vi stadig ser

i hvalerne. Selvom det er 15 år siden,

man stoppede med at bruge PCB, så er

det stadig i hvalerne. Det er et langt sejt

træk, at gøre hvalerne giftfri, og der går

nok rigtig mange år endnu, før den første

giftfri hval besøger danske kyster, siger

Svend Tougaard.

26 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

En strandet hval

er intet særsyn

I 2003 blev der fundet flere hundrede hav-

pattedyr langs de danske kyster – en del er

sæler, der kryber på land, eller almindelige

marsvin. Men mere sjældne sæl- og hval-

arter, som fx klapmyds og vågehval, stran-

der også. Et dansk beredskab tager sig af

dyrene.

Døde eller strandede hvaler og sæler, der

er gået på land på de danske strande, er

slet ikke noget særsyn. I den netop offentliggjorte

opgørelse over strandede havpattedyr

i 2003 står der, at 301 dyr endte

deres liv på en dansk strand. Ud af de 301

havpattedyr var 147 sæler, dvs. 138 spættede

sæler, 7 gråsæler, 1 klapmyds og en

ukendt. Af hvaler var der 154, fordelt på

140 marsvin, 7 hvidnæser, 4 delfiner, 2

vågehvaler samt en ukendt. Hvorfor dyrene

strander eller går på land, kan der

ikke gives et entydigt svar på.

– For de unge sæler, som kravler på

land om efteråret, er forklaringen ofte, at

de ikke har fået sul nok på kroppen,

mens de diede. Når så vandet bliver koldere

om efteråret, skal de bruge endnu

mere energi for at holde varmen, og det

tærer på kræfterne. Med marsvinene

handler det om, at de er endt som bifangst

i fiskenet og druknet, inden de

driver ind, fortæller Svend Tougaard fra

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der

står for at indsamle dataene over døde

havpattedyr.

I sidste ende spiller det ikke den store

rolle, om dyrene er døde eller levende,

når de kommer ind på stranden, for det

er alligevel de færreste, der overlever.

Enten dør de af sig selv, eller også bliver

de aflivet af det beredskab, der bliver sat

i gang, når der bliver fundet en levende

sæl eller hval.

Beredskabet består af et samarbejde

mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeriog

Søfartsmuseet og Zoologisk Museum.

Det er vildtkonsulenterne, der, som

Skov- og Naturstyrelsens tilsynsførende,

har ansvaret for at tage ud og bese de

strandede dyr.

En følsom balance

– Hvis sælerne er levende, når vi kommer

ud, vurderer vi, om de er raske nok

til at få en chance mere. En chance mere

vil sige, at vi lader dem ligge på stranden,

til det har været højvande igen for

at se, om de selv kan finde ud. Kan de

ikke det, bliver de skudt. Drejer det sig

om hvaler, vurderer vi i hvert enkelt

tilfælde sammen med Fiskeri- og Søfarts-


Kaskelothval strandet på Rømø i 2000. Der er sjældent, at kaskelotter strander i Danmark, men Rømø har fra 1996-2000

haft i alt 30 kaskelotstrandinger, hvilket udgør halvdelen af alle strandede kaskelotter siden engang i 1500-tallet.

museet, hvordan sagen skal håndteres,

fortæller Jeppe Ebdrup, der som Skov- og

Naturstyrelsens vildtkonsulent holder

øje med Vadehavet.

Man kunne godt argumentere for, at

dyrene skulle have lov til at dø af sig

selv, men ud fra etiske grunde vælger

man at aflive dyrene.

– Der er en risiko for, at mågerne vil

hugge øjnene ud på havdyrene – også

inden de er døde. Og vi ser altså ingen

grund til at lade dyrene lide mere end

højst nødvendigt, siger Jeppe Ebdrup.

For nogle af de folk, der har fundet dyrene,

kan det være svært at forstå, at de

ikke blot bliver taget i halen og kastet ud

igen. Men når først de får forklaringen,

går det bedre.

– Det handler om at beskytte den vilde

bestand. De fleste af de dyr, der går på

land, er svage dyr. Vi kunne selvfølgelig

godt tage dem ind og fodre dem op, men

så ville det være med risiko for, at de fik

sygdomme, som så kunne sprede sig til

vildtbestanden. Og sandsynligvis ville de

alligevel dø relativt hurtigt, når de blev

sat ud. Så det er simpelthen en afvejning,

siger Svend Tougaard, som er Fiskeri- og

Søfartsmuseets mand i beredskabet.

Kadavere bruges til forskning

Helt spildt er de døde havdyrs liv dog

ikke. På anmodning fra forskere rundt

omkring i verden indsamler Fiskeri- og

Søfartsmuseet forskellige dele af dyrene.

Blandt andet har museet i øjeblikket bestillinger

på det indre øre fra marsvin.

Bestillingen kommer fra en forsker i

Kiel, der forsker i balance.

– Vi gemmer skeletterne fra alle andre

hvaler end marsvin og så tager vi også

DNA og vævsprøver. DNA’et skal bruges

til på et tidspunkt at slægtsbestemme dyrene,

mens vævsprøverne bliver brugt til

at bestemme indholdet af blandt andet

tungmetaller og miljøgifte i dyrene, siger

Svend Tougaard.

Når de brugbare dele er taget fra sælerne

og marsvinene, bliver de kørt til

kød- og benmelsfabrikken DAKA, hvor

de bliver brændt.

– Tidligere har man brugt kødet til dy-

refoder, men efter udbruddene af kogalskab,

er man blevet langt mere restriktiv

og anvendelsesmulighederne er blevet

færre, fortæller Svend Tougaard.

Rapporten ”Indberettede ilanddrevne

havpattedyr 2003” kan hentes på

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

www.sns.dk under Udgivelser.

Rapporten med de nyeste tal for 2004 er

på vej.

Hvis du finder en strandet hval

eller sæl

Ring til Falck, Politiet eller Skov- og Naturstyrelsen.

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i

Esbjerg har de en døgnåben telefon, der

har nummeret: 21 21 87 63. Se også

www.hvaler.dk

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

27

FOTO: POLFOTO


28 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005


FOTO: SCANPIX

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Mandtal over flere

danske dyr og planter

Urfugl, lundranunkel, riddergøgeurt, perlemorrandøje… De smukke navne dækker over arter af dyr og

planter, som er forsvundet i Danmark inden for de sidste 10-15 år.

Arter uddør og nye opstår over tusinder af år. Sådan er naturens gang. Men de seneste hundrede år har vi

mennesker ændret så meget på naturen, at et stigende antal planter og dyr er i fare for at blive udryddet.

Derfor er det blevet nødvendigt at holde mandtal i naturen. Den danske Rødliste registrerer de truede

plante- og dyrearter i Danmark og vurderer deres risiko for at uddø. Og i naturbeskyttelsen bliver der, hvor

det er muligt, gjort en særlig indsats for at redde de truede arter, før det er for sent.

En opdateret liste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark.

Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med – og mange flere grupper vil følge i

de kommende år.

Unge af kirkeugle –

en art der i følge

Den danske Rødliste

er moderat truet.

Truede dyr og planter på nettet

De nye vurderinger, som er foretaget i 2004, og som netop er offentliggjort på

http://redlist.dmu.dk dækker ca. 2.200 arter af svampe, fugle, edderkopper og en række

forskellige insekter. I 2005 regner DMU med at vurdere i alt ca. 2.000 arter af insekter,

svampe og pattedyr. Og de kommende år følger resten af arterne – i alt ca. 10-15.000 arter

over de næste seks år. De truede og forsvundne arter kaldes for de rødlistede arter.

Som underskriver af Biodiversitetskonventionen har Danmark forpligtet sig til regelmæssigt

at offentliggøre lister over forsvundne og truede arter i naturen. Rødlisten er den måde,

Danmark har valgt at gøre status på.

Sådan bliver Den danske Rødliste til

Rødlisten var et initiativ fra de grønne organisationer tilbage i 1970'erne. Siden slutningen af

1980'erne har det været Miljøministeriets ansvar at stå for listen. Den danske Rødliste bliver

til på baggrund af bidrag fra i alt 40 eksperter, som beskæftiger sig med de enkelte arter.

Det er fagfolk fra universiteter og museer. Og desuden bidrager en række frivillige danskere,

som interesserer sig for bestemte arter på amatørbasis, også til listen. Danmarks Miljøundersøgelser,

DMU, står for at koordinere arbejdet og for at redigere indholdet. Det er også

DMU, der sikrer, at den faglige kvalitet i vurderingerne er i orden.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

29


❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTOS: NIELS ÅGE SKOVBO ❙

Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata)

Edderkopper for første gang

på Den danske Rødliste

Danmark har i alt godt 500 arter af edderkopper,

som skal vurderes enkeltvis for at

komme med på Den danske Rødliste. Enkelte

arter er kræsne i deres valg af omgivelser.

Derfor er de ofte snævert bundet til

en bestemt naturtype. Et eksempel er arten

orange hjulspinder, som er i slægt med

korsedderkoppen. Orange hjulspinder lever

især i kanten af næringsfattige tørvemoser

med birkekrat. Det er en naturtype, der er i

tilbagegang på grund af dræning og udledning

af næringsstoffer. Arten er nu truet og

bliver derfor rødlistet.

30 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Edderkoppesamler

hjælper eksperterne

Lars Bruun er vild med edderkopper og bruger mange timer

af sin fritid på at studere de fascinerende dyr. Nu kommer hans

store viden Den danske Rødliste til gavn.

Mange danskere får gåsehud og har svært

ved at holde hvinet tilbage, når de får øje

på en edderkop. Men ikke Lars Bruun –

han er bidt af edderkopper. Så meget, at

han ligefrem samler på dem.

– Edderkopper er nogle fascinerende

kræ. Vi har lært, at de er lidt klamme,

men når man dykker ned under overfladen,

er de nogle spændende og fascinerende

dyr, fortæller biologen, som gennem

årene har samlet ca. 15.000 edderkopper

ind til Naturhistorisk Museum i

Århus. De sidste to år har han sammen

med andre arbejdet på at kortlægge og

vurdere de danske edderkoppearter.

Edderkopperne er nemlig for første gang

kommet med på Den danske Rødliste.

Det var en klassisk bog fra 1927 om

edderkoppernes biologi, som først fik

Lars Bruun på sporet af de fascinerende

kryb. Bogen stod i læsekrogen på Aabenraa

Gymnasium. Her endte han med at

tilbringe timer med at bladre og studere

billeder af de forskellige edderkoppearter.

– Mange af dem er flotte. Og så er der

ikke så mange, der interesserer sig for

dem, så det er stadig en slags pionerarbejde,

siger Lars Bruun. Han regner med,

at der i Danmark er 5-10 edderkoppeentusiaster.

En skattejagt

At gå på jagt efter edderkopper er som en

slags skattejagt, fortæller biologen. Det er

en udfordring at lure arten af og regne

sig frem til, hvor man kan finde den. For

Lars Bruun handler det ikke om, at edderkopperne

skal se flotte ud i en glaskasse

på væggen. Det er mere den natur-


Lars Bruun viser edderkoppen ”Araneus

angulatus”, som er en nær slægtning til

korsedderkoppen. Det er en art, som kun

er fundet to steder i Danmark, nemlig i

Silkeborg og på Lolland.

historiske værdi, der tæller. Når han har

fanget en edderkop, slår han den ihjel i

70 procent sprit, undersøger den under

en sterolup, og opbevarer den derefter i

en glastube med sprit. Langt de fleste af

hans fangster er givet videre til Naturhistorisk

Museum i Århus.

Selve arbejdet med rødlisten foregår

ved skrivebordet. Lars Bruun samler information

om bestanden af de forskellige

edderkoppearter ved at læse artikler og

rapporter. Og ved at ringe rundt til forskellige

museer og edderkoppeentusiaster

og høre, hvad de har gjort af fund.

Oplysninger, som han bruger til så objektivt

som muligt at vurdere, hvordan bestanden

af de enkelte edderkopper ser

ud. Hver art bliver vurderet ud fra vores

kendskab til den naturtype, den lever i

og hvor bundet arten er til den. Og ud fra

fund: Hvor almindelig er den – og hvor

nem er den at registrere?

Lars Bruun håber, at hans arbejde med

at vurdere edderkopperne kan betyde, at

der kommer mere fokus på de fascinerende

dyr. Og at naturområder med høj

værdi for edderkopper vil blive beskyttet

i fremtiden.

FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/HENRIK PYNDT SØRENSEN

Krisehjælp til

sortplettet blåfugl

Naturpleje ved Møns Klint har reddet en truet sommerfugleart

fra at uddø – og indsatsen har desuden

været til gavn for andre insekt- og plantearter.

Sortplettet blåfugl er en meget kræsen sommerfugl. Den er

både afhængig af en bestemt plante – nemlig timian eller merian,

som den lægger sine æg i. Og af en bestemt myreart, som

larven lever og overvintrer hos. Derfor er den en af de første arter,

der bukker under, når der sker ændringer i naturen.

Det er gået ned ad bakke for den sortplettede blåfugl i mange

år, og i 1994 var der kun ca. 50 sommerfugle tilbage et enkelt

sted ved Møns Klint. Der måtte en redningsindsats til. Og en

gruppe sommerfugleentusiaster begyndte – i samarbejde med

Skov- og Naturstyrelsen – at pleje det areal ved Møns Klint, hvor

sommerfuglen holdt til. Det høje græs blev slået og buskads og

krat blev fjernet med en kratrydder. Der kom mere lys og luft til

jordoverfladen – til gavn for både sommerfuglen og andre insekter

og planter, viste det sig.

– Den sortplettede blåfugl blev en slags flagskib. Mange af de

truede planter og insekter, der er afhængige af den særligt

kridtholdige jordbund ved Møns Klint, har haft glæde af det.

Blandt andet vrimlede det frem med sjældne orkidéer, da vi slog

græsset, fortæller biolog Per Stadel Nielsen, som har stået for

redningsindsatsen.

Med til historien hører også, at det lykkedes at vende udviklingen

for den sortplettede blåfugl, som biologen i dag skønner

findes i 5-600 eksemplarer ved Møns Klint.

27 truede arter af sommerfugle og 11 uddøde arter

Den sortplettede blåfugl lever på sandede overdrev og kræver

lune, åbne pletter med nøgen jord. Ifølge Per Stadel Nielsen

ved man ikke nøjagtig, hvad der har taget livet af sommerfuglene

mange steder i Danmark – men han mener, det er

sandsynligt, at især sommerhusbebyggelser, tilgroning af overdrevene

og tørre somre spillede en rolle. I Danmark kender vi

i alt 98 forskellige arter af dagsommerfugle, hvoraf 74 regnes

for rigtig danske. De 27 vurderes som truede på Den danske

Rødliste og 11 er uddøde.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

31


FOTO: AMPHI-FOTO / KURT JØRGENSEN

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Aktion klokkefrø er lykkedes

– Vi mennesker vil ikke nøjes med nattergalens sang, når vi tager ud i naturen i maj.

Vi vil også høre lyden af kirkeklokker hen over engene, når klokkefrøen kvækker,

siger Kåre Fog, der i over tyve år har kæmpet for at redde den sjældne art.

Paddeeksperten Kåre Fog er en garvet bidragyder

til Den danske Rødliste. I over

20 år har han fulgt udviklingen blandt

klokkefrøer og en række andre paddearter

i Danmark. Samtidig er han en af

ildsjælene bag en omfattende redningsaktion,

der har givet klokkefrøen så meget

kunstigt åndedræt, at arten nu kan

overleve i Danmark.

Historien om de små frøer, hvis kvækken

kan lyde som en fjern kirkeklokke,

går helt tilbage til 1974, hvor man første

gang fik overblik over, hvor mange steder

frøerne stadig fandtes. En optælling viste,

at den lille frø var stærkt på vej til at

dø ud. Klokkefrøen lever og yngler i

vandhuller på græsmarker, hvor der går

kvæg. Og den type natur bliver der mindre

og mindre af efterhånden, som land-

32 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

bruget bliver mere intensivt, fortæller

konsulenten.

De første år forsøgte man at beskytte

frøerne ved at frede deres vandhuller,

men det forhindrede dem ikke i at gro til

eller blive tørlagt. Først midt i 1980'erne

begyndte en målrettet redningsaktion.

– På det tidspunkt var der kun otte lokaliteter

tilbage med klokkefrøer – det

vil sige otte bestande med store geografiske

afstande imellem. For flere af dem

var det meget tæt på sidste udkald, fortæller

Kåre Fog, som personligt stod for

en redningsaktion for en bestand af klokkefrøer

på Sydsjælland.

En gravko rykkede ud og udvidede forsigtigt

et af de små vandhuller, frøerne

holdt til i.

– Der sad frøerne i et 10 m 2 stort vand-

hul og kiggede på gravemaskinen, mens

den arbejdede. Heldigvis var der ikke

nogen af dem, der kom i klemme i grabben

under gravearbejdet, smiler konsulenten.

Men det var ikke nok at forbedre frøernes

levesteder ved at gøre vandhullerne

større. I bestanden i Sydsjælland var der

så få eksemplarer af klokkefrøen tilbage,

at den snart ville uddø af sig selv.

– Så var der kun en ting at gøre – få

fat i de sidste hanner og hunner. Få dem

hjem i akvariet og bruge hunnens æg til

at opdrætte flere små frøer. Det var

virkelig ambulancetjeneste, husker Kåre

Fog.

Aktion klokkefrø er lykkedes. I dag er

der over 100 klokkefrøer i den sydsjællandske

bestand. Og antallet af frøer i


hele landet er vokset fra ca. 1.000 i 1991

til ca. 3.000 i dag.

Men paddeentusiaster som Fog kan

ikke tillade sig at slappe af endnu. For

nu gælder det om at bevare så mange forskellige

bestande af frøerne som muligt

for at sikre den størst mulige genetiske

variation. En trussel mod frøerne er nemlig

indavl – hvis der ikke sker fornyelse

af generne, bliver de langsomt svækkede.

Derfor har Kåre Fog og andre paddeeksperter

de sidste år arbejdet med at

dublere de bestande af klokkefrøer, der

er tilbage, ved at opdrætte frøer og grave

nye vandhuller til dem. Det sker for at

sikre, at der er en reservebestand, hvis

den oprindelige frøflok skulle uddø af

den ene eller den anden grund. Det er

lykkedes at dublere så godt som alle de

oprindelige bestande, og i dag kan man

høre klokkefrøernes karakteristiske

kvækken 14-15 forskellige steder i det

fynske og sydsjællandske landskab, når

det bliver maj og yngletid.

For sent at redde urfuglen

Selvom man i mange år har vidst, at urfuglen

var truet, er det ikke lykkedes at bevare

den i Danmark. Den hønselignende fugl,

som er kendt for sin spektakulære parringsdans,

har været almindelig på de jyske heder

tilbage i tiden. Men inden for de sidste

fem år er den helt forsvundet fra Danmark.

– Der er gjort en stor indsats for at sikre urfuglens

levesteder ved at pleje heden,

rydde den for nåletræer og genoprette

vådområder. Men vi kom nok for sent i

gang. Og vi fandt aldrig ud af, hvad der gik

galt, siger biolog Sten Asbirk fra Skov- og

Naturstyrelsen.

FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/ERIK THOMSEN

Ambulancetjeneste

for truede arter

Rødlisten over truede dyr og planter bruges til at prioritere

naturindsatsen. Den nye offentliggjorte liste er blevet udvidet

med flere nye grupper af dyr.

Den 1. april offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, den nyeste status

over truede dyr og planter på Den danske Rødliste. De nye tal omfatter i alt

2.209 arter. I forhold til den seneste status fra 1997 har en række nye arter fundet

vej til listen – blandt andet er edderkopper, græshopper og vandtæger kommet

med. Den danske Rødliste er en slags barometer over naturens tilstand.

Den danske Rødliste er et slags barometer over naturens tilstand. Den indeholder

en vurdering af dyre- og plantearternes risiko for at uddø og beskriver

hvilke påvirkninger, de truede arter er udsat for.

På listen er arterne ordnet i kategorier efter, om de er forsvundet, truede i

kritisk eller moderat grad, sårbare eller ikke truede. Den nyeste opgørelse viser,

at ud af de 2.209. arter, som er vurderet, er ca. en fjerdedel – nemlig 558 arter

– rødlistede, dvs. forsvundet eller i en eller anden grad i fare for at forsvinde fra

Danmark. I alt 66 arter er helt forsvundet inden for de sidste 150 år. Det gælder

bl.a. en række fugle, guldsmede, biller og svampe.

Ifølge biolog Peter Wind fra DMU kan tallene på rødlistede arter fra Den danske

Rødliste, som rummer de seneste vurderinger, ikke sammenlignes direkte

med rødlisten fra 1997, fordi metoden til at vurdere arterne er ændret. Der er

indført nye, internationale og mere objektive retningslinier til at vurdere, hvor

truede arterne er.

– Den danske Rødliste viser os, hvordan det går med de arter, som er hjemmehørende

i Danmark. Og dermed, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil bevare

den biologiske mangfoldighed. Men da den nyeste rødliste endnu ikke omfatter

alle danske arter, har vi ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan situationen

ser ud i forhold til 1997, fortæller biolog Peter Wind fra DMU.

Biolog Sten Asbirk fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at opgørelserne over

truede dyre- og plantearter spiller en stor rolle, når den danske naturbeskyttelse

skal prioriteres.

– Når vi overvejer, hvor vi skal bruge kræfter på aktiv pleje og beskyttelse af

naturområder, spiller det naturligvis en rolle, hvor stor naturgevinsten er. Og i

områder med mange rødlistede arter er naturgevinsten større, understreger biologen.

Sådan et område er overdrevene tæt på Møns Klint, hvor en omfattende

rydning af buske og træer har givet mange rødlistede plantearter bedre livsbetingelser.

Sten Asbirk fortæller, at Skov- og Naturstyrelsen de seneste år har drevet en

slags ambulancetjeneste for at redde de mest truede dyrearter. Det sker ved at

lave handlingsplaner for arter, som er særligt truede ifølge rødlisten, fx fiskearter

som snæbel og laks og engfugle som engsnarre, brushane, ryle og stor kobbersneppe.

Men det sker især ved at iværksætte konkrete initiativer, fx genskabelse

af vådområder eller hedepleje. Også odderen har de sidste år nydt godt

af en særlig redningsindsats (omtalt i MiljøDanmark nr. 5/2004).

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

33


❙ ELEKTRONIKAFFALD ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙

I den tidligere bananmodningshal står

fire mænd med hver sin hammer og

brækker computere, mobiltelefoner og

fjernsyn i smådele. Langs væggene står

grå plastikkasser pakket med kubikmetervis

af røgalarmer, tastaturer, telefoner

og gamle printplader og venter på at

komme en tur op på det røde transportbånd,

hvor flittige handsker tager imod,

klipper, skruer og banker delene fra hinanden.

Det er virksomhedens arbejde at skille

danskernes elektronikskrot ad. Råvarerne

skal nemlig fortsætte deres livscyklus.

– I stedet for at sende nogen ned i jorden

og hente råstoffer som guld, kobber

og jern, så kan vi jo lige så godt bruge det,

vi kan samle op lige her i vores affaldsstrøm,

siger Poul Bengt Petersen, salgschef

ved H.J. Hansen Elektromiljø i Vejle.

H.J. Hansen Elektromiljø skiller 11.000

tons af Danmarks årlige 20.000 tons elektronikaffald

ad, og råstofferne bliver

brugt i nye produkter.

– Det er en fascinerende tanke, at hvis

man køber en bronzeskrue til et skib, så

kan en vis procentdel stamme fra et

34 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Skrot er

guld

En ødelagt mobiltelefon eller en

gammel håndmikser er ikke værdiløse

genstande, men fyldt med råstoffer,

som kan bruges igen og igen.

sværd, der har kæmpet ude på heden i

bronzealderen, fortsætter Poul Bengt Petersen.

Det problematiske skrot

H.J. Hansen Elektromiljø henter danskernes

mobiltelefoner, computere, håndmiksere

og alt det andet, der bruger batteri

eller strøm fra genbrugspladserne.

Også producenters varer der ikke kan

sælges havner hos H.J. Hansen Elektromiljø.

En printplade fra en computer eller

mobiltelefon er bogstavelig talt guld

værd. Et kilo guld er den samlede skat

fra 60.000 kilo printplader. Her skal

medarbejderne hverken bryde sten eller

klippestykker for at nå ind til guldet,

men blot fjerne batterier, printkort og

display med stor forsigtighed. Displayet

indeholder flydende krystaller, som er

kræftfremkaldende, og glassene omkring

må derfor ikke gå itu.

Batterier og printkort bliver derefter

sendt videre til andre virksomheder, der

kan skille dem ad i råstoffer. Et printkort

bliver her kværnet og smeltet om, og

kobber og ædelmetaller som guld, sølv,

palladium og platin bliver skilt fra og er

klar til at indgå i nye produkter.

Alt i alt bliver 75 til 85 procent af mobiltelefonens

batteri, plastik og metal

genbrugt. De sidste procentdele bliver

enten til slagger og affald i raffineringsprocessen

eller brænder op, når printkortet

bliver smeltet om.

– I et TV til 80.000 kroner er der typisk

ikke brugt genbrugsmaterialer, da

kunden forventer, at Tv'et er pænt og

ensartet. Men i børnenes plastik lastbil

til 20 kroner, kan kunden godt leve med,

at farverne ikke er helt ensartet, så her er

der brugt genbrugsplastik, siger Poul

Bengt Petersen.

Hvorfor spiller mit slips?

På H.J. Hansen Elektromiljø kan de følge

danskernes forbrug af elektronik.

– Når der er udsalg på for eksempel videoer,

så vokser antallet, vi får ind, fortæller

Poul Bengt Petersen og fortsætter:

– Mest skrot får vi i januar og februar,

når julegaverne erstatter det gamle fjernsyn

og computer.

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN


Sammenlignet med danskernes forbrug

har mobiltelefoner været en sjælden gæst

hos H.J. Hansen Elektromiljø. Der er kun

1,5 mobiltelefon for hver kubikmeter

elektronikskrot, der afleveres i genbrugspladsernes

trådbure. Men danskernes foretrukne

legetøj findes heller ikke i køkkenaffaldet,

så Poul Bengt Petersen tror

på, at der ligger et lille lager af telefoner i

hjemmenes køkkenskuffer. Han siger:

– Vi så det samme med computere for

nogle år siden. Her rykkede familiens

computere rundt i hjemmets rum til alle

var fyldt op, og først da begyndte man at

skille sig af med dem.

Danskerne har ifølge Poul Bengt Petersen

god forståelse for, at alt hvad der

kører på strøm eller ikke kan brænde,

skal i sin egen affaldsbunke.

H.J. Hansen Elektromiljø

kan i dag følge med i danskernes

forbrug af elektronik.

Når der er udsalg på fx

videoer, så vokser det antal,

de får ind. Mest skrot

kommer dog ind, når julegaverne

erstatter det gamle

fjernsyn eller computeren.

– Men juleslipset der spiller en melodi,

børneskoene der blinker, og fødselsdagskortet

der spiller ”Happy Birthday”

tænker danskerne ikke over er

elektronikskrot, så den slags ting ser vi

aldrig i bunkerne fra genbrugspladserne.

Når elektroniske produkter havner på

genbrugsstationerne bliver råstoffer, giftige

tungmetaller og andre stoffer oparbejdet

eller genanvendt på en miljørigtig

måde. Hvis produkterne derimod ryger

med køkkenaffaldet, bliver de brændt og

uheldige indholdsstoffer kan forurene

omgivelserne. Eksemplevis vil produkternes

tungmetaller dels forurene slagger

og andet restaffald fra forbrændingsanlæggene,

mens en mindre del bliver ledt

direkte ud i naturen med røgen.

Fra gamle klude

til printplader

H.J. Hansen Elektromiljø er en del af koncernen

H.J. Hansen. Firmaet startede for

175 år siden, som en lille købmandsbutik i

Vestergade i Odense. Købmanden var en

snu rad, og fik bønderne til at tage deres

gamle klude og jern med til byen, når de

skulle handle. I bytte fik de kuponer til

købmandsbutikken, og kludene og jernet

blev genbrugt. Sådan startede virksomhedens

genvindingsindustri. I dag oparbejder

H.J. Hansen Elektromiljø alt det problematiske

affald, altså elektronikskrot,

kviksølvholdige lyskilder, batterier, kølemøbler,

plastik og metalholdig slam og

væske. Denne del af virksomheden startede

i 1995 med en medarbejder og 0 kilo

skrot. I dag arbejder over 60 medarbejdere

på skiftehold.

Hvordan afleverer jeg mit

elektronikskrot korrekt?

Dine mobiltelefoner og andre elektronikprodukter

kan kun genvindes, hvis

de havner det rigtige sted, når deres levetid

er forbi, og det er på genbrugsstationernes

bure til elektronikskrot.

Miljøstyrelsen har i samarbejde med

Elektronikpanelet udgivet pjecen ”Tænder

du på et bedre miljø?” med gode

råd om køb, brug og bortskaffelse af

elektroniske produkter. Du kan hente

pjecen på www.elektronikpanelet.dk.

Producenten får ansvaret – nye regler fra EU.

I 2005 træder et nyt EU-direktiv i kraft. Fra den 13. august skal producenterne mærke

deres elektroniske produkter, så forbrugeren ved, at de ikke må ende i køkkenaffaldet.

Den 1. januar 2006 overgår ansvaret for håndteringen af elektronikskrot fra kommunerne

til producenterne. De nye regler stiller blandt andet krav til, hvor mange procent

af det indsamlede elektronikskrot, der minimum skal genanvendes. Som noget

nyt skal farlige stoffer, materialer og komponenter tages ud af alle hårde hvidevarer,

inden de bliver oparbejdet til genanvendeligt jern og metal. Målet er at få elektronikskrot

indsamlet og behandlet særskilt, så det ikke bliver brændt med køkkenaffaldet.

Det minimerer forureningen af farlige stoffer i naturen og sparer på naturens ressourcer,

at materiale og råstoffer går til genanvendelse og ikke op i røg.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

35


FOTO: SCANPIX

❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙

Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat

raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil

ikke skrive under på Kyoto-aftalen og er samtidig storforbruger af drivhusgasser.

Spørgsmålet er, om det er den eneste sandhed – USA som miljøfolkets

yndlingsfjende. Eller om sandheden, som så mange gange før,

også har andre nuancer.

Tit og ofte har vi i Europa kigget med skeptiske briller på, hvad der

sker i USA. Fx har vi rystet på hovedet af deres underholdningsprogrammer

og af amerikanske valgkampe. Og lige pludselig er vores

egen dagligdag fyldt med reality-shows på tv og af valgkampe med

heppekor i en FCK-Brøndby-agtig atmosfære.

Det kan såmænd nok godt betale sig at kigge over Atlanten. På hvad,

der sker, og på hvad, der tænkes ”over there”. Selvom vi er skeptiske.

For hvem ved, om de amerikanere alligevel viser sig at have fat i den

lange ende, og om deres hverdag en dag også banker på vores dør?

Også på klimaområdet?

USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til

opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen

CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens

energiforsyning.

Selvom amerikanerne er længst fremme på området, følger Europa efter

med projekter, og i Danmark har Elsam nu også bragt kraftværket i

Esbjerg ind på banen.

Søren Jensen, redaktør

36 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005


Klima, kul og

amerikanske skurke

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

37


❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙

1 milliard dollars til

verdens reneste kraftværk

USA vil bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk ved hjælp af CO 2 -lagring og produktion

af brint. Målet er at styrke forsyningssikkerheden og mindske miljøbelastningen.

Visionen er klar.

Amerikanerne vil gennem de næste ti

år bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk

overhovedet.

Givet at de globale kulreserver er så rigelige

og fordelt på et så stort antal

lande, vil den amerikanske forsyningssikkerhed

forbedres markant, og miljøbelastningen

reduceres ditto, hvis elproduktion

med kul kunne foregå uden et

CO2-udslip.

Det kan den kulbaserede kraftproduktion

ikke i dag, i hvert fald ikke uden

markante ekstraomkostninger. Og det er

lige præcis dette problem, som det stort

anlagte amerikanske FutureGen-projekt

skal råde bod på.

FutureGen er en stor amerikansk satsning,

til en samlet pris på omkring 1 milliard

dollars, som tilmed nyder præsident

George W. Bushs personlige opbakning.

Den 27. februar 2003 offentliggjorde

præsidenten således selv nyheden om,

at USA engang mellem 2012 og 2015 vil

åbne "verdens første kulbaserede nulemmissionskraftværk,

der skal producere

elektricitet og brint".

Teknisk undgås al forurening fra værket,

hvilket vil ske på den måde, at

CO2'en pumpes ned i undergrunden, og

at elektriciteten i stort omfang bruges til

at producere brint, der kan bruges i

brintbiler. Brint kan iøvrigt også bruges

til opvarmning af huse ved hjælp af

brændselsceller.

Eneste biprodukt er vand

Kort fortalt er brændselsceller en slags

kemisk batteri, som bruger brint, naturgas,

biogas eller andet som brændsel.

Den enkelte brændselscelle producerer

el og varme ved at brændselsgassen og ilten

ledes gennem brændselscellen, og

38 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

George W. Bush taler i telefon med et

brintbatteri ved et arrangement på et

museum i Washington. USA's præsident

bakker personligt op bag FutureGen

projektet.

benyttes der brint, kommer der kun vand

ud som biprodukt, hvor fossile brændsler

som kul, olie og naturgas ellers giver

CO2.

– Målet er først og fremmest at demonstrere,

at det her kan lade sig gøre i stor

skala. Rent teknisk ved vi allerede i dag,

at det meste kan lade sig gøre. Men det

er klart, at et så stort anlagt projekt som

FutureGen-projektet vil give os en masse

nye praktiske erfaringer, som kan få stor

betydning for udbredelsen af teknolgien,

siger direktør Michael Jacobs fra det

amerikanske Energiministerium.

Med en kombination af CO2-lagring i

undergrunden og fremstilling af brint

med el, bliver det muligt at styrke den

FOTO: SCANPIX

amerikanske forsyningssikkerhed uden

at gå på kompromis med miljøet.

– FutureGen er et væsentligt bidrag til

den del af regeringens samlede energipolitik,

som fremmer miljø og forsyningssikkerhed

gennem øget brug af brint til

transport. Men det er klart, at de markante

ekstraomkostninger ved brint vil

være en stor barriere i mange år fremover,

siger Michael Jacobs.

Kraftværket får en installeret effekt på

275 megawatt, hvilket i grove træk skulle

kunne dække strømbehovet i mere end

400.000 husstande. Men det kommer naturligvis

an på, hvor stor en del af strømmen,

som bruges til produktion af brint.

– Potentialet i den her teknologi er

enorm. For der er masser af kul tilbage.

Og når man ved, hvor hårdt lande som

Kina og Indien satser på kulbaseret kraftproduktion,

så er det uhyre vigtigt, at der

bliver forsket i mulighederne for at hindre

forureningen, som normalt følger

med, siger chefkonsulent i Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS), Niels Peter Christensen, som i

flere år har samarbejdet med amerikanerne

om strategier for udvikling af nulemissions-teknologi.

Jordens tilgængelige

kulreserver kan dække

verdens forbrug de

næste 200-300 år.


FOTO: SCANPIX

EU planlæggerbrintlandsbyer

Det kan godt være, amerikanerne er

længere fremme i beslutningsprocessen,

men på papiret har EU-kommissionen

til gengæld større ambitioner med

Hypogen-projektet.

For i et indledende studie af mulighederne

for både at lave et nul-emmissionskraftværk

baseret på naturgas eller

kul i EU, opererer kommissionen ydermere

med at forsyne hele landsbyer

100 procent med brint.

– Den samlede pris kommer op i omegnen

af 2,8 milliarder dollars, og lige

nu er der ikke nogen som ved, hvorvidt

det kan lade sig gøre at finansiere et så

ambitiøst projekt, siger seniorforsker

Birthe Holst Jørgensen fra Forskningscenter

Risø, der har bidraget til det indledende

studie.

Et af problemerne er blandt andet, at

det er markant billigere at bruge naturgas

fremfor kul på det emmisions-fri

kraftværk, hvilket i givet fald vil gøre

forskningsresultaterne lidt mindre interessante,

end hvis værket bliver kulbaseret.

EU vurderer i øjeblikket et projektforslag

for næste fase af Hypogen med

henblik på i 2012 at udvikle det europæiske

CO2-fri kraftværk med brint.

GEUS deltager her i et konsortium af industrivirksomheder

og forskningsinstitutter.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

39


❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF SEBASTIAN SWIATECKI ❙

CO2-fri kulkraft er på vej

Det kulfyrede Esbjergværk skal som det første i Europa etablere et pilotanlæg,

der skal rense røgen for drivhusgassen CO2. Perspektiverne er vidtrækkende.

GEUS forventer, at CO2-separation og -lagring er metoder, som vil komme til at

supplere vedvarende energi og energibesparelser i fremtiden, hvor der vil være

behov for at reducere udslippet af drivhusgasser meget markant.

El fra kulkraft uden CO2-udslip til atmosfæren

kunne gøre verdens store kulreserver

til en drivhusgasneutral energikilde

på linie med vedvarende energi.

Den frigjorte CO2 kan lagres i undergrunden.

Esbjergværket skal tage de første skridt

i denne retning med etableringen af et

forsøgsanlæg til rensning af kulrøg for

CO2.

– Et af problemerne er, at processen

kræver et betydeligt energiforbrug i dag.

Nærmere betegnet en fjerdedel af kraftværkets

elproduktion. En af de store udfordringer

med det pilotanlæg, vi etablerer

på Esbjergværket, bliver at få bragt

dette energiforbrug ned, siger projektleder

og ingeniør Niels Kirkegaard fra Elsam.

Røgrensningen er led i et fireårigt 120

millioner kroners EU-forskningsprojekt,

Castor, CO2 from Capture to Storage. Formålet

er, at udvikle teknologi til rensning

af røg fra kulkraftværker for CO2.

Med de hidtil kendte metoder vil det

koste 12-25 øre per kWh at rense kulrøg

for CO2, ifølge beregninger fra Elsam. Beløbet

skal lægges oven i en produktionspris

på el fra kulkraft, der ligger på 18-25

øre per kWh. Inklusiv afgifter er forbrugernes

elpris i dag på omkring 1.50

krone per kWh. Heri er inkluderet 10

øres CO2 afgift.

Parterne i Castor er fra dansk side de

to elselskaber, Elsam og Energi E2, samt

GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse, foruden en lang række

store europæiske forskningsinstitutioner

og virksomheder.

Få erfaringer med CO2-rensning

I Europa er der hidtil ingen erfaringer

med rensning af kulkraftrøg for CO2. Glo-

40 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

balt set er erfaringerne yderst sparsomme.

I USA anvendes metoden i lille

skala på et par kulkraftværker med henblik

på at sælge CO2'en til industriformål.

Basisprocessen har været kendt siden

30'erne.

– Det nye ved Castorprojektet er forsøget

på at etablere en billig og effektiv

metode, som kan kobles på de eksisterende

kulkraftværker, siger Niels Kirkegaard.

Elsam skal som sin del af opgaven

bygge forsøgsanlægget på Esbjergværket

med start af røgrensningen til efteråret.

Anlæggets kapacitet bliver på 25 tons

CO2 i døgnet. Dette er under en halv procent

af værkets samlede CO2-udslip fra

skorstenene på 6000 tons i døgnet.

Hovedparten af den danske elproduktion

og fjernvarme stammer fra kulkraft,

sådan som det også er tilfældet med

store dele af verdens elproduktion.

Sådan foregår rensningen

Rensningen kommer til at foregå ved at

skylle røgen med det CO2- absorberende

stof, MEA, monoethanolamin. Der skal

cirka 10 tons MEA til at opfange et ton

CO2 fra kraftværksrøgen. Efterfølgende

skal CO2'en udskilles fra MEA'en, og det

kræver opvarmning af stoffet til 120 grader,

hvorefter MEA'en kan bruges igen.

Det er især denne opvarmning, som sluger

energi.

MEA har den egenskab, at stoffet også

optager svovldioxid og kvælstofilter, og

sker det, kan det ikke anvendes igen.

Derfor skal røgen måske først renses

endnu mere for svovldioxid og kvælstofilter,

end det i forvejen sker på et moderne

kulkraftværk som Esbjergværket.

Forsøgene skal vise, om det er nødvendigt,

siger Niels Kirkegaard.

– Et kraftværk med CO2 udskillelse

kan med rette kaldes et nul-emissionsanlæg,

idet CO2-absorbenten også fjerner de

sidste rester af svovldioxid og kvælstofilter,”

hedder det i en projektbeskrivelse

fra Elsam.

Pilotanlægget skal det første halve år

køre med MEA for at give basiserfaringer.

I forsøgets næste halve år skal projektet

afprøve nye, måske bedre, CO2-absorbenter

fra Castorprojektets forskningsdel.

CO2 kan øge olieudvindingen

En af visionerne er, at de store mængder

CO2 fra rensning af kulkraftrøg kan pumpes

ned i Nordsøens oliefelter, hvilket

vil gøre råolien mere tyndtflydende. Ved

CO2-injektion kan olieindustrien hente

8-16 procent mere olie op af oliefelterne

end ellers muligt, ifølge erfaringer fra

USA.

For de fem største danske oliefelter

kan dette betyde en ekstragevinst på 500-

600 millioner tønder olie til en værdi på

mellem 75-150 milliarder kroner, ifølge

en teoretisk beregning fra GEUS.

Dermed forventer Elsam, at den pris

olieindustrien er villig til at betale for

CO2'en, kommer til at dække udgifterne

til CO2-rensning og transport ud til oliefelterne,

der kan foregå med rørledning

eller skib.

Noget af CO2'en vil komme op sammen

med råolien og må så sendes ned i

oliefeltet på ny. Ligesom oliefeltet har

været et stabilt lager for olie i millioner

af år, mener fagfolk, at det samme vil

være tilfældet for CO2. Noget forskere i

flere lande gransker nøje.

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO


I Nordamerika pumper

man CO2 ned i undergrunden

for at forøge

indvindingen fra eksisterende

oliefelter.

Den øgede olieindvinding

er mulig, fordi

Dæklag

CO2

Injektionsboring

CO2 Olie- Forøget

CO2 er blandbar med

Reservoir

CO2 opblandet bræmolie- i olie meindvinding olien og får den til at

flyde lettere mod produktionsbrøndene.

ILLUSTRATION: GEUS

CO2 kan lagres i

undergrunden

Ud over at sende CO2'en ned i oliefelterne er en anden mulighed

at deponere CO2'en i saltvandsholdige sandstenslag med et

barrierelag af ler ovenover, hvilket findes i den danske undergrund.

Ved det tryk, som findes her, vil gassen optræde på

væskeform sammen med saltvandet. Ved en årlig deponering på

29 millioner tons CO2, hvilket svarer til det udslip, som kommer

fra store kraftværker og industrivirksomheder herhjemme, har

den danske undergrund, ifølge chefkonsulent Niels Peter Christensen,

GEUS, en kapacitet til at lagre CO2 i 500-600 år. Hvis

man i stedet tager den mængde CO2, som Danmark samlet set

skal reducere med, ifølge Kyoto-aftalen, så er der lagerplads til i

alt ca. 1.300 år, oplyser Niels Peter Christensen.

En række andre europæiske lande ser også ud til at have gode

lagerforhold for CO2 i undergrunden, i følge GEUS, der netop har

åbnet en ny hjemmeside om geologisk lagring af CO2.

Niels Peter Christensen peger på, at det er en ny tanke, at

kulkraft renset for CO2 kan blive et bidrag til fremtidens miljøvenlige,

ikke CO2-forurenende, elproduktion. Dog ikke mere ny end

at muligheden er nævnt i Regeringens klimastrategi fra 2003.

Læs mere på www.geus.dk/co2, som er GEUS's nye hjemmeside

om geologisk lagring af CO2

Kulreserver til

200-300 år

De hovedsageligt kulfyrede danske kraftværker står for 30-40

procent af Danmarks CO2-udslip. Et interessant spørgsmål er,

hvordan det vil gå med udviklingen af nye vedvarende energikilder

i forhold til udvikling af kulkraft uden CO2-udslip på tre afgørende

punkter: kW-pris, forsyningsstabilitet og tilstrækkelige

energimængder. Hidtil har kulkraft haft en suveræn førerposition

her. Jordens tilgængelige kulreserver kan dække verdens forbrug

de næste 200-300 år, ifølge beregninger. Hvorimod en anden

stor fossil energikilde, olien, er noget verden vil opleve knaphed

på i løbet af de næste årtier, med hvad deraf følger af prisstigninger

og øget afhængighed af producentlande. Når det handler

om naturgassen vil de nuværende kendte reserver cirka række til

60-70 års forbrug, givet at forbruget hverken stiger eller falder.

Det tilsvarende tal for urans vedkommende er 40 år.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Produktionsboring

41


❙ KVOTEHANDEL ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙

Ja tak til CO 2 -kvoter,

men...

Den 1. januar 2005 blev 377 danske virksomheder

tildelt hver sin kvote for, hvor

meget CO2 virksomheden gratis må udlede

i 2005, 2006 og 2007.

Det nye er, at virksomhederne kan

handle med kvoterne med andre virksomheder

i EU, og derfor har MiljøDanmark

besøgt Dansk Industri for at spørge

ind til, hvad industrien selv synes om

nyskabelsen.

– Først og fremmest er det vigtigt for

os at understrrege, at vi går ind for Kyoto-protokollen,

fordi verden står over

for et alvorligt miljøproblem. Men vi mener

også, at der er problemer i den måde

EU og Danmark har valgt at gennemføre

sine forpligtelser på, og det smitter af på

vores opfattelse af de nye CO2-kvoter,

siger direktør Kim Graugaard fra Dansk

Industri.

En CO2-kvote er grundlæggende en

forureningstilladelse, som virksomheden

får af myndighederne. Denne kvote eller

dele af den kan sælges videre til andre

virksomheder, som en hvilken som helst

anden vare. Eller den kan bruges eller

udvides med køb af kvoter hos andre

virksomheder.

– CO2-kvoter på EU-niveau sikrer, at

reduktionerne sker der, hvor det er billigst,

hvad enten det er i Danmark, Polen

eller Portugal, fordi kvoterne kan handles

mellem virksomheder overalt i EU.

Og det er langt at foretrække fremfor de

nationale tiltag, som myndighederne

hidtil har anvendt, siger Kim Graugaard.

Ikke meget tid tilbage

Ud over muligheden for at købe sig til

nye kvoter, kan virksomhederne natur-

42 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Ved årskiftet fik 377 danske virksomheder

hver deres CO 2 -kvote. MiljøDanmark har

besøgt Dansk Industri for at høre, hvad

industrien selv synes om nyskabelsen.

ligvis også vælge at investere i energibesparelser

og -effektiviseringer. Altså afveje

hvor dyrt er det at købe en ekstra

forureningstilladelse i forhold til, hvor

dyrt det er at reducere CO2-udslippet i

virksomheden gennem besparelser og effektiviseringer.

Det er i perioden 2008-2012, at Danmark

har forpligtet sig til at reducere sit

udslip af CO2 med 21 procent i forhold

til niveauet i 1990. Det sker i henhold til

EU's såkaldte byrdefordelingsaftale.

– Det betyder blandt andet, at Danmark

senest i juni 2006 skal fremlægge

en konkret plan for, hvordan virksomhedernes

forpligtelser skal udformes. Danmark

har altså kun et års tid til at finde

frem til de løsninger, som vi vil satse på

for perioden 2008 til 2012 siger Kim

Graugaard.

Den pressede tidshorisont skal også

ses i forhold til, at et typisk Joint Implementation-projekt

i et østeuropæisk land

tager op imod 3 til 5 år at få godkendt og

gennemføre.

– Så selvom vi både kan se store udviklingsmuligheder

for dansk erhvervsliv

i at udvikle og sprede danske energiog

miljøløsninger gennem fælles projekter

i såvel Østeuropa som i ulandene, så

bliver det altså vanskeligt at nå alene på

grund af det faktum, at det tager temmelig

lang tid at få godkendt den slags projekter,

siger Kim Graugaard.

Imidlertid ser Kim Graugaard både en

række internationale og nationale pro-

blemer i forhold til den måde, som klimapolitikken

fungerer på i dag.

Skeptisk over for EU's byrdefordeling

– Først og fremmest er der for ringe opbakning

til Kyoto-protokollen. Når lande

som USA, Kina og Indien står uden for

Kyoto-protokollen, repræsenterer aftalen

ikke den globale løsning på klimaproblemet,

som der er behov for, siger Kim

Graugaard.

Han fremhæver for eksempel det faktum,

at EU's andel af det samlede globale

CO2-udslip bliver markant mindre år for

år. For eksempel udgjorde de 25 EU-landes

udledninger 25 procent af det globale

udslip i 1990, mens det i år 2000

kun udgjorde ca. 14 procent.

– Hovedparten af den globale økonomiske

vækst foregår ganske enkelt udenfor

EU, og derfor er det et stort problem,

hvis Kyoto-protokollen udvikler sig til

at blive et europæisk anliggende, for

klimaproblemet er globalt og kræver som

sådan en global løsning, hvor Kina,

Indien og USA er involveret, siger Kim

Graugaard.

EU forpligtede sig med Kyoto-protokollen

i 1997 til at reducere sine samlede

CO2-udledninger med 8 procent i perioden

2008-2012 i forhold til 1990. I praksis

blev dette løfte fordelt på medlemslandene

gennem byrdefordelingsaftalen,

hvor Danmark sammen med Tyskland

gik med til at reducere sit nationale udslip

med 21 procent.


– Jeg har aldrig forstået logikken i byrdefordelingsaftalen.

Det giver ikke mening

at etablere et fælles marked for

såvel energi- som industriprodukter, for

så bagefter at skævvride konkurrencen

ved at dele Kyoto-forpligtelserne uens

ud på de enkelte medlemslande. Og er

målet med byrdefordelingsaftalen, at

nogle lande skal bidrage med flere penge

end andre, kunne vi jo bare sende en

check, ligesom vi gør med strukturudviklingsfondene,

siger Kim Graugaard.

Som alle andre, der følger med i den

internationale opfølgning på Kyoto-aftalen,

så er han meget bekymret for det

faktum, at USA ikke bakker op om aftalen.

– Vi risikerer simpelthen, at klimaproblemet

bliver et europæisk anliggende,

hvis store CO2-udledere som USA, Kina

og Indien står udenfor. Derfor er det af

langt større betydning for klodens fremtidige

klima, at disse lande bliver inddraget

i perioden efter 2012 end at der bliver

sat nye og mere ambitiøse mål i Europa,

siger Kim Graugaard.

– Først og fremmest er

der for ringe opbakning

til Kyoto-protokollen,

siger Kim Graugaard, direktør

i Dansk Industri.

Sådan fungerer CO2-kvoterne

FOTO: RICKY MOLLOY

Den 1. januar 2005 fik 377 danske virksomheder hvert tildelt en CO2kvote,

som konkret sætter tal på, hvor meget CO2 virksomheden må

udlede i årene 2005, 2006 og 2007.

Det handler for eksempel om, at en virksomhed som Aalborg Portland

i 2005 må udlede 3,3 millioner tons CO2, hvilket i 2007 skal

være reduceret med knap 25 procent til 2,5 millioner tons.

Hvis Aalborg Portland i 2007 udleder mere CO2 end de 2,5 millioner

tons CO2, må den nordjyske cementproducent ud og købe flere kvoter

eller betale en bøde på 40 euro pr. ton. En bøde som i øvrigt

stiger til 100 euro pr. ton CO2 fra og med den 1. januar 2008.

Ud af de 377 virksomheder er 244 fra el- og fjernvarmesektoren,

mens de 126 øvrige er industrivirksomheder. De sidste syv kvoteomfattede

virksomheder beskæftiger sig med olie- og gasudvinding i

Nordsøen.

Fakta om Kyoto-protokollen

Kyoto-protokollen trådte formelt i kraft i midten af februar 2005, og

ifølge den er aftalen, at:

• EU i perioden 2008-2012 samlet skal reducere sit CO2-udslip med

8 procent i forhold til niveauet i 1990

• Japan og Canada hver især skal reducere deres udslip med 6 procent

USA har ikke ratificeret Kyoto-protokollen og har afvist at indfri sin

målsætning om en reduktion på 7 procent, som oprindeligt aftalt

ved forhandlingerne i Kyoto.

Ingen u-lande, ej heller Kina og Indien, har nogle reduktionsforpligtelser.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

43


❙ UDGIVELSER FRA MILJØMINISTERIET ❙

Danmarks Miljøundersøgelser

www.dmu.dk

Overvågning af Vandmiljøplan II –

Vådområder 2004

Rapporten præsenterer resultaterne af en vurdering

af virkningen på næringsstoffer og natur af de

vådområder som blev gennemført under VMP II.

Faglig rapport nr. 518

Screening of "new" contaminants in

the marine environment of Greenland

and the Faroe Islands

Forskere fra DMU har undersøgt om en række kemiske

stoffer kunne udgøre et problem for miljøet omkring

Færøerne og Grønland. To grupper af stoffer

skiller sig ud som muligt forureningsproblem der bør

ses nærmere på: Bromerede flammehæmmere og

PFAS.

Faglig rapport nr. 525

Effekter af fiskeri på stenrevs algevegetation.

Et pilotprojekt på

Store Middelgrund i Kattegat

Rapporten præsenterer resultaterne af en pilotundersøgelse

af den fysiske påvirkning fx fra trawlfiskeri

af et stenrev udpeget som EF habitatområde

samt mulige konsekvenser for algevegetationen på

stenrevene.

Faglig rapport nr. 526

The impact on skylark numbers of reductions

in pesticide usage in Denmark.

Predictions using a landscape-scala

individual-based model

Effekten af et reduceret forbrug af pesticider på antallet

af lærker er belyst ved fem modeller (scenarier).

Disse fem modeller er sammenlignet med antallet

af lærker ved et uændret pesticidforbrug.

Faglig rapport 527

Annual Danish Emissions Inventory

Report to UNECE. Inventories 1990-2002

Rapporten rummer Danmarks bidrag til UNECE i henhold

til FN's konvention om grænseoverskridende

luftforurening. Den indeholder oplysninger om danske

udslip til atmosfæren af en lang række luftforureninger.

Arbejdsrapport nr. 202

Forekomst af ynglefugle i Skjern Å projektområde

i 2000 og 2003

Ny undersøgelse viser at der er kommet markant

flere ynglefugle ved den nedre del af Skjern Å efter

åen har fået sit oprindelige løb tilbage.

Arbejdsrapport nr. 203

44 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Opgørelse og beregningsmetode for

landbrugets emissioner af ammoniak og

drivhusgasser 1985-2002

DMU har ansvaret for udarbejdelse og afrapportering

af de årlige opgørelser af emissioner (udslip) fra

landbruget. Ammoniakfordampningen er i perioden

1985-2002 faldet med 29%, mens udslippet af drivhusgasser

er faldet med 26%. De mest betydende

årsager til reduktionerne er de tiltag der er blevet

iværksat i forbindelse med Vandmiljøplanerne.

Arbejdsrapport nr. 204

Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen:

Forsøg med datoregulering

på Nyord

Rapporten præsenterer resultaterne af et 4-årigt forsøg

med jagt på Nyord Sydeng ved Møn.

Arbejdsrapport nr. 205

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Stensbæk Plantage –

Ny vandretursfolder *

Stensbæk Plantage er mere end

blot en ganske almindelig vestjysk

hedeplantage. De unikke landskabsformationer,

urørte å-slyng,

store heder og vådbundsområder

byder på masser af oplevelser.

Folder nr. 10

Vildtinformation 2005*

Bladet udendes til samtlige

jægere i Danmark.

Hæftet beskæftiger sig

med aktuelle spørgsmål

om jagt, og i år er der artikler

om ulovlig fangst af

rovfugle, forsøg med pleje

for agerhøns, jagtetiske

regler for kronvildt, invasive

arter m.m. Desuden bringes statistik over det

vildt, der blev nedlagt i det forgagne år.

SNS 2005

15 s. – gratis

CDet ske i skoven – Naturvejleder 2005*

Igen i år er der udgivet en lille folder, der beskriver

aktiviteter i skoven 2005. Folderen oplyser endvidere

om gode links, hvor yderligere

informationer kan

hentes, hvis du planlægger

ture i naturen.

SNS 2005

71 s. - gratis

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

LCA-medarbejdere har stor glæde

af netværk

En del virksomheder arbejder i dag med LCA (Life

Cycles Assessment), men ofte er det kun en enkelt

eller ganske få medarbejdere i hver virksomhed.

Disse medarbejdere har derfor haft stor glæde af

deltagelse i et netværk med andre LCA-folk.

Artikel 2005 – kan læse i MST's artikeldatabase

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion –

årsberetning 2003

Årsberetningen indeholder en kort præsentation af

kemikalieinspektionens organisation og arbejdsopgaver.

Årets arbejde indenfor Kemikalieinspektionens

arbejdsfelt beskrives.

Orientering nr. 13/2004

Punktkilder 2003 – revideret udgave

Indeholder resultater for overvågningen af punktkilderne;

renseanlæg, industri, regnbetingede udløb,

spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret

fiskeopdræt.

Orientering 1/2005

Sådan bestiller

og finder du

publikationer:

Netboghandlen: www.frontlinien.dk

eller kontakt:

Frontlinien

Rentemestervej 8

2400 København NV

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: frontlinien@frontlinien.dk

Nye udgivelser – få dem med en e-mail.

Tilmelding:

www.dmu.dk under “Nyheder”

www.imv.dk under “Nyheder”

* Publikationen findes også som

elektronisk udgave


IMPEL – Ledelseshåndbog for

miljøadministrationer*

Bogen handler om ledelse,organisationsopbygning,organisationsændringer

og fortsat

udvilking af tilsynsadministratorer

og henvender sig

til ledere af tilsynsadministrationer

på alle administrative

niveauer.

Orientering 2/2005

85 s. – 150 kr.

Hvem Hvad Hvor i Miljøstyrelsen*

Miljøstyrelsen har udgivet en ny opdateret pjece på

henholdsvis dansk og engelsk,

der viser styrelsens organisation,

de faglige enheder og deres

arbejdsområder samt chefer.

Findes både som trykt og

elektronisk udg.

MST 2005

Vurdering af krydstogtskibe bidrag til

luftforurening

Danmarks Miljøundersøgelser har for MST foretaget

en beregning af luftforureningen fra krydstogtskibene

i Københavns Havn. Beregningerne viser, at

krydstogtskibene kun bidrager ganske lidt og kun i

umiddelbar nærhed af kajpladserne.

Miljøprojekt nr. 978

Prioritisation within the integrated

product policy

I projektet er udarbejdet og anvendt en metode,

som kan bruges til at lave en beslutningsgrundlag

for udvælgelse af indsatsområder på miljøområdet.

Miljøprojekt nr. 980

Quantification and Identification of

Active Microorganisms in Microbial Plant

protection Products

Alle mikrobiologiske plantebeskyttelssesmidler

(MPPP), der i januar 2004 blev markedsført i Danmark,

blev undersøgt med henblik på at de aktive

mikroorganismer, kvantificere dem, samt detektere

mikrobiologiske kontaminanter.

Miljøprojekt nr. 982

Stimuleret in situ reduktiv deklorering.

Videnopsamling og screening af

lokaliteter

Rapporten belyser muligheden for at anvende stimuleret

in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi

i forhold til danske lokaliteter, der er forurenet

med klorerede opløsningsmidler. Der foreligger en

appendiksrapport som Miljøprojekt nr. 984.

Miljøprojekt nr. 983

Måling af den aktuelle flux mellem

renseri og lejlighed på to lokaliteter

På to lokaliteter med renseri og overliggende lejlighed

er der foretaget målinger af luftbevægelsen

(fluxen) fra renseri til lejligheder i tre perioder i efteråret

2004.

Arbejdsrapport nr. 1/2005

Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse

www.geus.dk

The Chalk at Stevns Klint – A reservoir

chalk analogue

Rapporten beskriver kalken ved Stevns Klint og sammenligner

den med kalken i olie/gas reservoirerne i

Nordsøen.

Rapport 2004/56

Special Core Analysis for Chalk Background

velocity. Ultrasonic velocity

measurements on plug samples of chalk

from the wells Q-1, Otto-1, T-3, Gert-1,

West Lulu-1, Baron-2, I-1 and Cecilie-1B

Rapporten beskriver laboratorieundersøgelser af borekerner

fra Nordsøen.

Rapport 2004/106

Greenstone belts in the central

Godthåbsfjord region, southern West

Greenland. Preliminary results from

field work 2004

Rapporten beskriver geologien i Godthåbsfjord området,

Vestgrønland, og inkluderer en DVD med geologiske

kort.

Rapport 2004/110

Diamond exploration data from West

Greenland: 2004 update and revision

En ny digital kompilation af diamantdata fra Vestgrønland.

Rapport 2004/117

Small-scale mining in Mongolia – a survey

carried out in 2004

På vegne af Verdensbanken har GEUS arbejdet med

at kortlægge omfanget af small-scala mining, samt

de metoder der bruges i Mongoliet.

Rapport 2005/4

Salten Profilet – stratigrafi og aflejringsmiljø.

En plynologisk og sedimentologisk

undersøgelse af Salten Profilet, Århus

Amt.

Rapporten beskriver geologien i Salten Profilet i

Århus Amt med henblik på kortlægningen af grundvandsmagasiner.

Rapport 2005/6

Arbejdsprogram 2005 for GEUS

Arbejdsprogrammet beskriver GEUS' planlagte faglige

aktiviteter i 2005.

Læs www.geus.dk

Den Dynamiske Jord*

GEUS og Danmarks Rumcenter har udarbejdet et

hæfte, der beskriver noget af den danske forskning

indenfor jordobservation og

jordskævl. Formålet med hæftet

er at give læseren en introduktion

til pladetektonik, og til de

redskaber (geodæsi og seismologi),

der bruges til at studere

pladetektonik.

Målgruppen er geografiundervisningen i gymnasiet.

Dette hæfte skal ses som et supplement til den udsendte

plakat om "jordens tyngdefelt fra satelitter"

Plakat og hæfte kan fås i Frontlinien – gratis

Geological Survey of Denmark and

Greenland Bulletin 5 – The Jurassic of

North–East Greenland

Publikationen indeholder en beskrivelse af Juratidens

geologi i Nordøstgrønland.

Læs abstrakt: www.geus.dk

Ny web-facilitet "Greenland Mineral

Occurrence Map"

Her kan man via kort søge oplysninger om hundredvis

af mineralforekomster i Grønland. Den nye webfacilitet

giver mulighed for at vise mineralforekomsterne

sammen med andre typer af kortdata så som

kystlinier, floder, søer og digitale terrænmodeller.

Desuden er en hel række forskellige geodata som fx

flybårne geofysiske målinger og regionale geokemiske

data også gjort tilgængelige.

Besøg faciliteten på: www.geus.dk

Geological Survey of Denmark and

Greenland Map Series 1: Explanatory

notes to the Geological map of

Greenland, 1:500.000, Humboldt

Gletscher, Sheet 6

Publikationen indeholder en beskrivelse af et geologisk

kort, der dækker Humboldt Gletscher området i

Nordgrønland.

www.geus.dk

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

45


❙ UDGIVELSER

Institut for Miljøvurdering

www.imv.dk

IMV 2004 – årsrapport

I 2004 har IMV udgivet

seks rapporter inden for

en bred vifte af miljøemner.

Instituttet har afholdt

Copenhagen Consensus

mødet d. 24.-28. maj. I

august samlede IMV internationale

forskere til et

seminar om klimaændringer

og biodiversitet. Og i december inviteredes

førende forskere fra Europa og USA til en diskussion

af EU's affaldspolitik. Alt dette kan du læse om i årsrapporten.

IMV 2005

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

❙ Miljø ❙ Danmark ❙

Sæt kryds:

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.

Pris 68 kr. incl. moms for seks numre.

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. incl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S,

som står for salg mv. af MiljøDanmark.

Navn:

Søkort

Februar 2005:

Ny udgave af kort 101 – Kattegat N-lige del. Tidligere

udgave annulleret. Ajourførte optryk af kort 92 –

Skagerrak og kort 162 – Smålandsfarvandet SE-lige

del.

Stilling:

Firma/Inst.:

Adresse:

Postnr. og by:

46 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

Marts 2005:

Ny udgave af koart 118 – Roskilde Fjord, Frederikssund

– Roskilde. Den nye udgave viser de omfattende

afmærkningsændringer, der udføres marts og

april 2005. Tidligere udgave er annulleret. Ajourført

optryk af kort 132 – Sundet, S-lige del.

Søkort distribueres af Schultz Information

www.schultz.dk/soekort

Aktuel information om de danske havne og broer

På www.danskehavnelods.dk findes informationer

om danske lystbådehavne og erhvervshavne samt

om vej- og jernbanebroer. Informationerne opdateres

ugentligt

Lovstof

• Bekendtgørelse om buejagt. Bkg. nr. 1255 af 8/11-

2004

• Bekendtgørelse om oprettelse og drift af et CO2

–kvoteregister. Bkg. nr. 1305 af 14/12-2004

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

begrænsning af import, salg og anvendelse af

penta- og octabromdiphenylether. Bkg. nr 1529 af

20/12-2004

• Bekendtgørelse om regulering af støj og luftemission

fra fritidsfartøjer. Bkg. nr. 1535 af 22/12-2005

• Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Bkg. nr.

74 af14/01-2005

• Bekendtgørelserne kan ses i fuld tekst på

www.retsinfo.dk

Bestil abonnement

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Frontlinien

Rentemestervej 8

+++ 3226 +++

2400 København NV

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU.

Yderligere information klik ind på

http://www.europa.eu.int/eur-lex/da/index.html.

Her er der bl.a. mulighed for at se de sidste tre

måneders udgaver af EF-tidende, hvor ovennævnte

regler offentliggøres, samt finde gode

søgemuligheder.

Forbrugerbeskyttelse

Om samarbejde mellem nationale myndigheder med

ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

(Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004 af 27. oktober 2004

Phthalater

Om ændring af beslutning 1999/815/EF om forbud

mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler,

der er beregnet til at blive puttet i munden af børn

under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende

visse phthalater.

Kommissionens beslutning af 18. november 2004

(meddelt under nummer K(2004)4403)

Abonnement kan bestilles

ved at indsende kuponen.

Du kan også sende en mail til

frontlinien@frontlinien.dk

eller ring på 70 12 02 11.

Se også www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

• Miljøstyrelsen

• Skov- og Naturstyrelsen

• Kort & Matrikelstyrelsen

• Danmarks Miljøundersøgelser

• Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse


Proceshjælpestoffer

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 2037/2000 for så vidt angår proceshjælpestoffer.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2077/2004 af

3. december 2004-12

Biogeografi

Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning

i det atlantiske biogeografiske område

i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF.

Kommissionens beslutning af 7. december 2004

(meddelt under nummer K(2004)4032)

Biogeografi

Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning

i det kontinentale biogeografiske

område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EF.

Kommissionens beslutning af 7. december 2004

(meddelt under nummer K(2004)4031)

Luftforurening

Om ændring af forordning (EF) nr. 1727/1999 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene

i Fællesskabet mod brande og forordning (EF) nr.

2278/1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til

Rådets forordning (EØF) Nr. 3528/86 om beskyttelse

af skovene i Fællesskabet mod forurening.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2121/2004 af

13. december 2004

Kulbrinter

Om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske

aromatiske kulbrinter i luften.

Europa-parlamentets og Rådets direktiv

2004/107/EF af 15. december

Olietankskibe

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning

af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design

for olietankskibe med enkeltskrog.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2172/2004 af

17. december 2004

Benzin/dieselolie

Om, hvad der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/70/EF vedrørende benzin og dieselolie skal

forstås ved "passende geografisk afbalanceret adgang"

til blyfri benzin og dieselolie med et vist maksimalt

svovlindhold.

Kommissionens henstilling af 12. januar 2003

Aktive stoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage

Ampelomyces quisqualis og Gliocladium catenulatum

som aktive stoffer.

Kommissionens direktiv 2005/2/EF af 19. januar

2005

Udrangerede køretøjer

Om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.

Kommissionens beslutning af 24. januar 2005

(meddelt under nummer K(2004) 2735)

Kosmetiske midler

Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om

kosmetiske midler med henblik på tilpasning af direktivets

bilag VII til den tekniske udvikling.

Kommissionens direktiv 2005/9/EF af 28. januar

2005

Kvoter

Om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter

til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner

for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr.

2037/2000.

Kommissionens beslutning af 31. januar 2005

(meddelt under nr. (2005) 134)

Drivhusgasser

Om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets

og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF om

mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser

i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen.

Kommissionens beslutning af 10. februar 2005

(meddelt under nummer K(2005) 247)

Vilde dyr og planter

Om ændring af forordning (EF) nr. 349/2003 om suspension

af indførsel i Fællesskabet af enheder af

visse arter af vilde dyr og planter.

Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2005 af 14.

februar 2005

Forbrændingsmotorer

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/25/EF vedrørende emission af forurenende

luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer

til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/37/EF vedrørende typegodkendelse

af landbrugs- og skovbrugstraktorer.

Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar

2005

Kontrollerede stoffer

Om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer,

der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet

i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000.

Kommissionens beslutning af 23. februar 2005

(meddelt under nummer K(2005)293)

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

MiljøDanmark dækker emner fra:

● Miljøstyrelsen

● Skov- og Naturstyrelsen

● Kort & Matrikelstyrelsen

● Danmarks Miljøundersøgelser

● Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse

MiljøDanmark udkommer 6 gange om året

den 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august,

1. oktober og 1. december.

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.

Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre og

se guides til yderligere oplysninger.

Redaktion

Ansvarshavende:

Departementschef Lars Hindkjær

● Redaktør Søren Jensen, tlf. 33 92 76 95,

soj@mim.dk

● Redaktionssekretær Hanna Sigga Madslund,

tlf. 33 92 74 57, hsm@mim.dk

● Journalistpraktikant Sarah Friis Elkjær,

tlf. 33 92 76 38, xsfe@mim.dk

● Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,

tlf. 72 30 70 42, mma@frontlinien.dk

● Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

● Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk og

fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

● Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret

(ISO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Per Meilstrup, Miljøstyrelsen; Lotte Barfod,

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; Jens Christian

Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser;

Henrik Højmark Thomsen, Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelse;

Kasper Westphal Pedersen, Miljøministeriets

Departement.

Redaktion afsluttet den 18. marts 2005

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

47


København på H.C. Andersens tid

var en ren miljøkatastrofe Læs side 4-7

Bestil abonnement

6 blade for kun 68 kroner

Bestil abonnement på

MiljøDanmark ved at:

• kontakte frontlinien@frontlinien.dk

• ringe på tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen på side 46 i bladet.

6 blade - 68 kr. Få MiljøDanmark sendt

direkte til din postadresse 6 gange om året

30 blade - 650 kr. Til skoler eller til firmaer

og organisationer tilbyder MiljøDanmark

et sæt på 30 eksemplarer af hvert

nummer 6 gange om året for kun 650 kr.

Natur og miljø debatteres flittigt – og ofte stormfuldt. MiljøDanmark

følger op, går bagom og går i dybden. MiljøDanmark bringer nyheder,

reportager, portrætter og baggrundsartikler om natur og miljø i Danmark.

I nr. 1/2005 kan du bl.a. læse om:

• Nordpolen kan blive en del

af Danmark

• Skjern Å – Danmarks nye floddal

• Nye regler for husbåde

• Undgå naboens vrede – fyr rigtigt i

brændeovnen

• Ny teknologi skal forene miljø

og industri

• Dræberhaj er selv truet

I nr. 6 kan du bl.a. læse om:

• Mink på mode igen

• Forbrugernes ambassadør

• 86 tons is i døgnet

• Sælerne bader uden klor

• Økologisk internetfirma med

35.000 kunder

• Professor vil have ny miljølov

FOTO: SCANPIX

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42296

Afsender:

Schultz/Hafnia PortoService

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

More magazines by this user
Similar magazines