❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05
MAGASIN OM NATUR OG MILJØ
30: Vild med
edderkopper
6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov
❙ Miljø ❙ Danmark ❙
MiljøDanmark
Nummer 2 · april 2005
Udgiver:
Miljøministeriet
Højbro Plads 4
1200 København K
mim@mim.dk
Tlf. 33 92 76 00
Udkommer 6 gange om året
Abonnement 68 kr. om året
Oplag: 18.000
Hjemmeside: www.mim.dk/
udgivelser/miljødanmark
Redaktion:
miljoedanmark@mim.dk
Forsidefoto: Niels Åge Skovbo
ISSN 0903 5907
Yderligere oplysninger om
MiljøDanmark på side 46 og
på bagsiden
2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
MiljøDanmarks redaktør
takker af
MiljøDanmarks redaktør siden
1997, Søren Jensen, fratræder
pr. 31. marts sin stilling.
Han har fået nyt job som
leder af et nyt videnscenter
om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet
under
Beskæftigelsesministeriet.
❙ TRAFIK ❙ AF KLAVS ANDERSEN ❙
Ved at bruge Vejdirektoratets
webportal trafikken.dk kan
du snige dig uden om de
værste forhindringer i trafik-
ken. Det sidste nye er et
zoombart trafikkort.
4:
På rejse i H.C. Andersens miljø
Københavns miljø var en katastrofe
på H.C. Andersens tid. I
anledning af digterens 200-års
fødselsdag den 2. april er Miljø-
Danmark gået på opdagelse i de
historiske annaler. Missionen er
at finde eventyret om H.C. Andersens
miljø i hans levetid fra
1805-75.
Du kender sikkert situationen: Du
er alt for sent på den om morgenen.
Efter at have afleveret poderne
i børnehaven kan du lige
netop nå ind på jobbet, hvis bare
ikke vejen er blokeret af lange,
osende og stressende bilkøer.
Det kan være svært at finde
den mindst trafikerede og lettest
fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet,
men der er
hjælp at hente på Vejdirektoratets
internetportal, trafikken.dk.
Målet med portalen er at få
trafikken i hele Danmark til at
glide lettere og dermed spare
både tid, penge og forurening.
Ligesom tre millioner andre
danskere valgte at gøre det sidste
år, kan du ved at gå ind på
portalen let og hurtigt danne dig
10:
Optimist versus pessimist
Der er ligheder mellem konklusionerne
fra Bjørn Lomborgs
Copenhagen Consensus konference
og miljøguruen Lester
Browns nye bog ”Plan B – For en
klode i drift”. Selvom Bjørn og
Lester også er fundamentalt
uenige. Plan B konkluderer bl.a.,
at vi for 10 procent af verdens
militærbudget kan iværksætte en
massiv global social indsats.
Undgå stress og jag i trafikken
et overblik over den aktuelle trafiksituation.
– Vi har på trafikken.dk samlet
alle informationer om, hvad der
sker på vejnettet. Velorienterede
bilister er sikrere bilister, siger
Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet.
Han er redaktør af indholdet
på trafikken.dk.
Det sidste nye skud på stammen
er et zoombart trafikkort.
Her kan du få detaljeret information
for alle regioner i Danmark
om vejarbejder og andre forhindringer
på vejene ved at dykke
ned i kortet og se på netop det
område, du er interesseret i.
Du har også mulighed for at se
friske billeder fra 30 fast placerede
webkameraer, der overvåger
de traditionelle flaskehalse på de
16:
Hvis tsunamien kommer til
Danmark
En ny rapport, der undersøger risikoen
for, at en tsunami rammer
danske, færøske eller grønlandske
farvande, er på trapperne.
Den vurderer, at det ikke er helt
usandsynligt, at en voldsom
stormflod, set over en 1.000-årig
periode, kunne ramme vores del
af verden.
tungt befærdede veje i Danmark.
Det zoombare kort giver oplysninger
om eventuelle vejarbejder
eller potentielle faresituationer.
Det kan for eksempel være tabte
genstande eller oliespild, som gør
det risikabelt at køre på en bestemt
strækning.
Vejdirektoratet overvejer også,
hvordan det vil være muligt at indrette
trafikken.dk, så systemet kan
anvendes mobilt via lommecomputere
eller mobiltelefoner.
Vejdirektoratet lægger trafikinformationer
fra blandt andre politiet,
Falck og amterne samt 5.000
såkaldte vejreportere ind i systemet,
mens Kort & Matrikelstyrelsen
leverer de digitale zoombare kort.
20:
Vindmøller redder Nakskov
1.000 nye arbejdspladser er
kommet til Nakskov og omegn siden
verdens største vindmølleproducent
Vestas i 1999 valgte at
placere en helt ny vingefabrik i
byens ellers tomme havneområde.
Det har vendt stemningen
og huspriserne i byen, alt imens
virksomheden skuer mod stadigt
større markeder i Kina og Indien.
28:
Mandtal over flere danske
dyr og planter
En ny opdateret Rødliste er
netop blevet offentliggjort med
den nyeste status for dyr og
planter i Danmark. Edderkopper,
græshopper og vandtæger er
som noget nyt kommet med – og
mange flere grupper vil følge i de
kommende år.
FOTO: SCANPIX
Indhold ❙
36:
Klima, kul og amerikanske
skurke
USA's præsident George W. Bush
har givet sin personlige opbakning
til opførelsen af verdens
reneste kulfyrede kraftværk, hvor
drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden,
og hvor der fremstilles
brint til fremtidens energiforsyning.
Nu følger Europa efter,
og i Danmark har Elsam bragt
kraftværket i Esbjerg på banen.
Sådan bruger du det
zoombare kort
For at anvende det
zoombare digitale kort er
det nødvendigt, at din
computer er udstyret
med en SVG-viewer og
en XML-parser. Det er
gratis software, du kan
hente på trafikken.dk ved
at klikke på ”hjælp til at
se kortet”.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
3
❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙
På rejse i
H.C. Andersens miljø
4 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april
er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler.
Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø.
I et lille land højt mod nord boede der engang en
ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den
unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i
livet, og derfor drog han til landets største by. For
her var der masser af muligheder. Muligheder, der
blev grebet. Både af den unge mand og af folkene
omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser
så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes.
Men midt i begejstringen undredes den unge
mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når
nu fremskridtet kom?
– I H.C. Andersens univers spiller naturen en
stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner,
rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne
ser man, at et overgreb mod naturen straffes,
fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen
Centret på Syddansk Universitet.
Det gælder blandt andet i historien ”Vinden fortæller
om Valdemar Då og hans døtre”, hvor Valdemar
i grådighed efter penge lader en hel skov hugge
op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på
Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide,
da han ikke har brænde til at varme huset op. Også
døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser
vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner.
H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete
mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner
kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen
begyndte så småt at gå i gang. H.C.
Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og
begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel
var han bevidst om, at fremskridtet kunne få
konsekvenser.
– Andersen tror på og håber på fremskridtet og er
meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige
landvindinger, af hele det materielle fremskridt.
Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret,
begynder han også at nære betænkeligheder ved de
omkostninger, den fører med sig, også omkostninger
for netop naturen, fortæller Johan de Mylius.
I ”Jylland mellem tvende have” skriver H.C. Andersen:
”Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen
flyve vil”. Dampdragen er en omskrivning af
jernbanen, som for Andersen repræsenterer den
hastigt fremadskridende udvikling.
– H.C. Andersen ser naturen som en kilde til
værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber
samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret
svar på, hvordan man får skabt en balance mellem
udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en
problematik, som optager ham, slutter Johan de
Mylius.
H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet
kommer til udtryk i bl.a. følgende historier:
• Klokken 1850
• Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859
• Hønse-Grethes familie 1870
• Dryaden 1868
• Nattergalen 1844
• Jylland mellem tvende have 1859
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: SCANPIX
5
❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙
KORT & MATRIKELSTYRELSEN
6 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
1805-75:
København var en miljøkatastrofe
Stanken er frygtelig
I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber
spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det
overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag
besejles af turbåde med fotograferende turister, driver
skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand.
Der er mennesker overalt
Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde
helt frem til 1851. I stedet vokser byen indad. Hver en
baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i
kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på
førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden
for byporten.
Ålesuppe i stedet for vand
Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i
nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det
bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også
at slukke tørsten med øl eller te.
Kemikalierne tages i brug
Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og
kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp
i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke
reguleret.
Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at
bygge uden for voldene.
FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM
Koleraepidemien hærger
Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes
sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes
af en koleraepidemi. 5000 af byens ca. 140.000 indbyggere
dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand
ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne.
Koldt som bare pokker
Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske
bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren,
så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet
med meder og bliver trukket over isen. Er der områder
med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man
fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de
kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som
"Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del.
”Det bliver da bare hældt ud”
Regulering af virksomhedernes måde at producere på er
der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til
landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne
bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som
sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer
og åer.
Lad der blive lys
Der bliver tændt for gassen i København i 1857. Det betyder,
at der for alvor kommer liv i byen – også om aftenen.
Luften er forurenet
Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at
være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke
trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til
opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning.
Kampen over naturen vindes
Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender
i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor
jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til
dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark
et af de lande i verden, der har det mest produktive
landbrug.
”Lad os tage på skovtur”
Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i
1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse
skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område.
Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i
hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering
og bliver dermed noget, man kan besøge.
Landemærket med
Rundetårn i baggrunden
er fotograferet
af Vilhelm Tillge i
ca. 1863 og findes
i bogen "Kongens
København" af Hans
Edvard Nørregård-
Nielsen.
Kilder:
Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet.
Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns
Bymuseum.
Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet.
Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet.
Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
7
❙ KEMISKE STOFFER ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙
Naturligt
hår...
Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen
kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse.
Forår er farver, og det skal håret også
mærke.
Men for nogle danskere giver hårfarver
ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver
også hævede øjne og ansigt, kløe og
afskallet hud.
Farvestofferne i hårfarve kan nemlig
give allergi.
– Industrien har ansvaret for, at produkterne
er sikre, men risikoen for allergi findes,
så det bedste råd er at lade være, hvis
man vil være sikker på at undgå allergi,
siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder
i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed.
Med den viden, der er om hårfarver i
dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve,
farver til øjenvipper og bryn eller
såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig
fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe
med producenter, detailhandlen,
forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen
set på muligheden for bedre
8 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden
L’Oreal har besluttet at tydeliggøre
advarsler om allergirisikoen til
forbrugerne med en advarselstrekant på
emballagen og i deres brugsanvisning,
mens de øvrige producenter afventer en
fælles beslutning i EU.
Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen
lavet pjecen ”Du kan få allergi
af hårfarve” med gode råd om
hårfarver. Den hænger i dag klos op ad
produkterne i butikkerne.
– Det er vigtigt, at information om risikoen
for allergi er i butikken, så forbrugerne
får en mulighed for at vælge fra eller
til, siger Lea Frimann Hansen, der
understreger, at information til borgerne
ikke kan stå alene.
Reglerne skal også gøres bedre. I dag er
det EU, som har ansvaret for den lovgivning,
der gælder for hårfarver.
– Danmark mener ikke, at reglerne er
gode nok, og vi har længe arbejdet for, at
de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen.
Hun uddyber:
– Som et resultat af blandt andet det
danske pres har man nu vedtaget en strategi
for arbejdet med hårfarver. Det er
første skridt mod en europæisk positivliste
med godkendte farvestoffer til hårfarver.
Det kommer til at betyde en større
sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig
hjælper det også virksomhederne til
at løfte deres ansvar.
Nye forskningsresultater på vej
Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er
det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi
udvikler sig nemlig over tid, så selvom
forbrugeren har farvet hår i mange år,
kan en tur til frisøren eller en omgang
med farven fra supermarkedet pludselig
få ansigtet til at hæve op af en allergisk
reaktion.
– Nye forskningsresultater er på vej
på området. De viser, at over en procent
af alle danskere, der farver hår, får en
allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra
Videncenter for Allergi og fortsætter:
– Allergien kan vare resten af livet, og
den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere
så voldsom, at de bliver indlagt
på hospitalet i en til fem dage. I nogle
tilfælde har tidligere raske personer haft
gener i huden i år efter en allergisk reaktion
fra hårfarve.
De mest voldsomme reaktioner kommer
af mørke hårfarver, men også affarvning
kan give allergi.
– Affarvning indeholder brintoverilte
og hårfarve, som giver håret en nuance.
Huden er derfor udsat for hårfarve, når
håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted.
Forbrugere, der har haft en hennatatovering,
er en særlig udsat gruppe, hvis de
senere farver håret med en almindelig
hårfarve.
– Mørk henna indeholder ofte et mørkt
hårfarvestof, der trænger ind i huden og
kan gøre personen allergisk, siger Heidi
Søsted.
– Tatoveringerne varer typisk tre uger
og er populære på festivalpladser og
feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk,
kan det ikke altid ses med det samme,
men en hårfarvning senere i livet kan
fremkalde allergi, og så må personen
undgå al hårfarve resten af livet.
Se pjecen ”Du kan få allergi af hårfarve”
på www.miljonyt.dk, nyhedsbrev nr. 16
eller Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk, hvor du også kan læse flere
fakta om hårfarver.
FOTO: SCANPIX
Gode råd om hårfarvning
– hvis dine børn bruger hårfarve,
skal du være særlig opmærksom.
– vil du være sikker på ikke at få
allergi, skal du lade være med at
farve dit hår.
Farv aldrig håret, hvis:
– du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden
– du tidligere har fået lavet en
hennatatovering
– du tidligere har fået kløe, hævelser
i ansigtet eller udslæt efter
hårfarvning.
Hvis du beslutter dig for at farve
dit hår, bør du:
– altid læse advarselsteksten og
følge brugsanvisningen
– vælge striber i håret frem for
helfarvning, da huden bliver
mindre udsat
– så vidt muligt undgå, at farvestoffer
kommer i kontakt med
ører og ansigt
– gemme emballagen et par dage.
Det gør det lettere at klage, hvis
du får en allergisk reaktion.
Mange producenter anbefaler, at
du laver en test af hårfarven på
huden. Selvom du laver testen,
kan du godt få allergi, når du farver
hår. Testen er ikke en garanti.
Søg læge, hvis du får kløe, svie,
udslæt eller lignende. Kontakt producenten
og/eller Miljøstyrelsen,
hvis du får allergi eller andre reaktioner.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: PHOTOS
9
FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX
❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙
10 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Optimist
Lester Brown
i København
versus pessimist
– Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og
sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene – så kan du
heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at
overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown,
leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af
sin nye bog ”Plan B – For en klode i drift”.
Med Bjørn Lomborgs verdensberømte
bog ”Verdens sande tilstand” fik miljødebatten
i 1998 et ordentlig skud adrenalin.
På Hotel Kong Arthur en kold januardag
træder en ældre herre i mørkt
jakkesæt ind i receptionen. Han hedder
Lester Brown, og det var mod bl.a. ham,
at Bjørn Lomborgs anklage om de evige
dommedagsprofetier blev rettet.
Lester Brown har i mange år været leder
af World Watch Institute, en uafhængig
analyse– og forskningsinstitution i
Washington, som hvert år bl.a. udgiver
bøgerne ”State of the World”.
Han har nu rundet de 70 år og er
blevet leder af Earth Policy Institute i
Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner
og omlægningsprogrammer
til globalt bæredygtige økonomier.
Hans åbentstående blå skjorte og et par
markante sportssko knyttet til jakkesættet
vidner om Lester Brown som en del
af den globale miljøbevægelse.
Grænser for vækst – og viden
– Vores klode er i krise, og hvis ikke vi
ændrer kurs, så bliver der tale om en
økologisk katastrofe. Og det mere end
verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i
2004 var verdens økonomiske vækst
større, end den var i alle hundrede år i
det 19. århundrede tilsammen, pointerer
Lester Brown.
Han ser tre afgørende udfordringer,
hvor der skal sættes ind: Klimaændringer,
stabilisering af klodens befolkningstal
og sikring af vandforsyning til det stigende
antal mennesker, fx i Kina og Indien.
Set fra den over 100 år gamle økologiske
videnskab er der god opbakning bag
faren. Ikke mange steder i naturen ser
man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest
eksplosive vækstrater i det uendelige.
Som i et simpelt eksperiment med
bakteriers vækst i en petriskål, er det
åbenbart, at naturen sætter sine grænser
for vækst. Og hvis man ellers tror på, at
vi mennesker nedstammer fra aberne, så
er og bliver vi mennesker jo altså også
bare dyr med en usædvanlig veludviklet
intelligens.
Men der er også grænser for viden.
Som MiljøDanmark citerede professor i
økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002:
”Videnskabeligt præcise vurderinger af
klodens miljøtilstand bliver måske aldrig
mulige”.
Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer
som fx en sø at se, hvordan dyrearter
og ressourcer spiller sammen, er
det i mere komplicerede økosystemer
meget vanskeligere. Og vores jordklode
er simpelthen et så stort og kompliceret
puslespil med så mange brikker, at ingen
videnskabsfolk nogensinde vil kunne
overskue dem alle.
Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig
på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus
Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra
den globale miljøbevægelses centralnervesystem
i Washington?
Miljø truer Kina
Lester Brown var i København i januar i
anledning af oversættelsen af hans nye
bog: ”Plan B – For en klode i drift. Den
første halvdel af bogen bekræfter det,
Bjørn Lomborg i sin bog kalder ”Klagen”
– den evige opremsen af katastrofale problemer
og hvorfor alt peger frem mod
dommedag.
I anden halvdel af bogen kommer Plan
B, hvor Lester Brown peger på fremtidens
løsninger. Og her er der passager,
hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden.
>
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
11
FOTO: DAVE BUTOW/SILVER
FOTO: MARK HENLEY/PANOS
❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙
Verdens samlede militærbudget var i 2002 652 millarder dollars.
Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale
mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene.
Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og
mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny
supermagt er på vej.
12 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Men først er der – midt i klagen – flere
eksempler på verdens miljøtilstand, som
utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed.
Fx miljøødelæggelserne i Kina.
Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt
af en enorm støvstorm fra Kina,
hvor skoler måtte lukkes, og mange fik
åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown
frygter koreanerne stormene og kalder
dem ”den femte årstid”, for de er med
varierende kraft jævnligt tilbagevendende.
Årsagen er jordødelæggelser og
ørkendannelse i det nordlige og vestlige
Kina, som gør, at stærke vinde omkring
vinterens afslutning kan blæse millioner
af tons muldjord væk på en enkelt dag.
Muldjord, det kan tage mange år at gendanne,
og som gør, at Gobiørkenen nu
kun er 200 km fra Beijing.
– I et land som Kina, hvor forbruget af
mobiltelefoner og computere allerede i
dag er større end i USA, er Kinas ledere
godt klar over, at miljøproblemerne udgør
en alvorlig trussel for landets udvikling,
pointerer Lester Brown.
Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende
for klodens samlede tilstand?
Lester Brown er klar i sit mæle. Det
handler om vores alles overlevelse, det
handler om fødevarer, sikkerhed og
krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders
berømte ord om, at når en sommerfugl
basker med vingerne på den anden
side af kloden, kan det påvirke vejret
i Danmark.
Vi kan løse fattigdom
Den bedste måde at formidle hans budskab
på er måske at tage fat i de allersidste
sider i værket, i slutningen af Plan B
– sider som måske skulle have været de
allerførste i bogen. Hvor 11. september
på forunderlig vis bliver symbolet på
muligheden for at koble optimisme med
pessimisme – og Bjørn med Lester.
Plan B stiller skematisk op, at USA's
samlede militærbudget i 2002 var 343
milliarder dollars, og hele den øvrige
verdens militærbudget var på 319 milliarder
dollars – i alt 652 milliarder dollars.
Og dette sammenlignes med Verdensbankens
og Verdenssundhedsorganisationen
WHO's beregninger, der viser, at
der – for at nå de fastsatte globale sociale
mål – skal iværksættes en massiv indsats
i udviklingslandene for 62 milliarder
dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød-
”Jo mere vi forfølger
visdommen, jo mere bliver
det klart, at vi bare er
nogle enfoldige mennesker,
der er sat på jorden”
sels- og familieplanlægning, aids og
grunduddannelse via skoler.
– Det betyder altså, at for mindre end
10 procent af verdens militærbudget kan
der iværksættes en massiv global social
indsats. Det er jo fantastisk. For første
gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne
og teknologien til at begynde
at løse fattigdomsproblemer, siger Lester
Brown med en overraskende umiskendelig
glæde i stemmen, midt i al pessimismen
i øvrigt.
Og han slår fast, at 11. september – ligesom
Pearl Harbor under 2. verdenskrig
– er symboler for med hvilken kraft USA
kan omsætte ord til handling, når katastrofen
banker på døren:
– Tænk hvis denne kraft blev sat ind
på at løse verdens økologiske udfordringer,
drømmer han.
Og hvis vi ikke gør det, vil det blive
meget kostbart, mener han:
– Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser,
der er årsager til krige og konflikter.
I Rwanda hører vi fx om de etniske
konflikter mellem to befolkningsstammer,
men de modsætninger var jo
ældgamle. Nej, i virkeligheden var det
voldsomt tiltagende problemer med
dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom,
der lå bag, siger Lester Brown.
Selvom han tøver lidt, når snakken går
om 11. september og terrorbekæmpelse –
måske fordi han selv oplevede det på tæt
hold i New York – så er han heller ikke i
tvivl om, at en massiv global indsats for
sociale og miljømæssige mål også handler
om terrorbekæmpelse:
– Al tid og energi bruges lige nu på terror
og Irak. Det er jo helt ironisk, at
netop det kan ende med at blive Osama
Bin Ladens sejr på en måde, han slet
ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi
>
Sådan skal vi
redde verden
Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier:
I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil,
men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand
og agerjord, øgede CO2-udslip, klimaændringer, udbredt
sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske
konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer
kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet
er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem
– når de nu ikke kunne forhindre, at de skete.
II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering –
sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig –
skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og
kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere
befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og
muldjorden.
• Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder.
Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske
betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse
til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal
sundhedstjeneste og familieplanlægning.
• Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint.
Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip
af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi.
• Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af
forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye
teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand,
bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug
af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning
af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de
mindst vandkrævende.
• Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet
Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende
programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne.
• Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter
skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende
aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt
negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul,
overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
13
FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS
❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙
syning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal
omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B.
FOTO: MARK HENLEY/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandfor-
14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
uger alle kræfter på den front, ender det
måske med, at den vestlige civilisation taber,
fordi vi ganske enkelt ikke kan
fortsætte uden at tage fat om løsningen på
de globale udfordringer.
Ligheder med Copenhagen Consensus
Lester Brown afviser på ingen måde, at
der er ligheder mellem konklusionerne i
hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen
Consensus-konferencen i København
i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt
stod i spidsen for en prioritering af, hvordan
verdens samlede problemer skulle
løses.
– Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke
kan løse de politiske problemer og gøre
noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige
problemer i udviklingslandene
– så kan du heller ikke løse den økologiske
udfordring. Hvis du slås for at
overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og
aids – som Copenhagen Consensus sætter
øverst på listen – er jo en manifestation af
problemerne med fattigdom og uddannelse,
særligt i Afrika, påpeger Lester
Brown.
– Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus
klart underestimerer miljøproblemerne,
særligt klimaændringerne og verdens
vandforsyning. Og så konstaterer
han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at
vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer
lidt for godt med, hvad mange gerne
vil høre:
– Det er ligesom med mine blå skjorter.
Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle
nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis
jeg skal købe nogle andre, kræver det en
ny stillingtagen og en handling, siger Lester
Brown – om et emne han tydeligvis
har overvejet en del.
Og der er ingen tvivl om, at de her er
fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men
måske noget skyldes tonen – optimisten
versus pessimisten – interessant er det
ihvertfald, at der også er steder, hvor de to
tankesæt jo møder hinanden.
Eller sagt på en anden måde – når Lester
bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre
provokativ – så er det måske der, løsningerne
findes. Den, der slås om at få ret i
kampen om verdens tilstand, ender måske
med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden
at vide – som sagt i en prædiken i
Biblen:
”Jo mere vi forfølger visdommen, jo
mere bliver det klart, at vi bare er nogle
enfoldige mennesker, der er sat på jorden.”
Velkendt
miljørapport
skifter stil
World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter
for vor klode. Med den nyeste ”State
of the World 2005” har rapportens danske udgave i år
skiftet karakter.
Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men
mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord
af Mikhail S. Gorbatjov – kendt som Ruslands præsident
under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald
Reagan – signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov
bl.a.:
”Efter min opfattelse står verden i dag over for
tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige
udfordring, fattigdommens og underudviklingens
udfordring samt udfordringen i
at skabe en bæredygtig udvikling.”
”Vi kunne i dag trænge til global glasnost –
åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog
fra nationer, regeringer og borgere for at skabe
konsensus om de globale udfordringer.”
”Vi er naturens gæster, ikke dens herrer.”
Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal
nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge
skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så
vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed,
og olieøkonomien skal omlægges.
Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke
skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke,
der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det
samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling
– alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er,
hvor meget og hvordan.
Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på
de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed.
Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer,
og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert
fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud
på de bredere sammenhænge.
Læs mere om bogen – og døm selv på
www.worldwatch.org
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
15
❙ NATURKATASTROFE ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙
Hvis tsunamien
kommer til Danmark
Risikoen for at Danmark, Grønland eller
Færøerne kan blive ramt af en tsunami
fra Atlanterhavet er minimal. Men set
over en periode på 1.000 år er det vores
vurdering, at en kraftig tsunami sandsynligvis
kan og vil forekomme.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport
fra Danmarks Meteorologiske Institut
som i samarbejde med Københavns
Universitet, Kystdirektoratet og Danmarks
og Grønlands Geologiske Under-
16 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
søgelse, GEUS, har lavet rapporten
"Tsunami – risikovurdering for danske,
færøske og grønlandske farvande".
Altså en undersøgelse af hvorvidt Danmark,
Grønland eller Færøerne kan blive
ramt af en naturkatastrofe i stil med den,
der ramte Sydøstasien den 26. december
2004 med nærmest ufatteligt tragiske
konsekvenser til følge.
Det centrale spørgsmål er naturligvis,
hvorvidt en eventuel Nordatlantisk tsu-
nami vil have skadevirkninger for et af
de tre lande i Rigsfælleskabet.
En gang på 1.000 år
– En kraftig tsunami i nordatlanten kan
opstå som følge af et helt usædvanligt
kraftigt jordskælv i Caribien eller i området
mellem Acorerne og Gibraltar.
Derfor vil Færøerne være mest udsat for
skadelige effekter, siger statsseismolog
Søren Gregersen fra Danmarks og Grøn-
Hvis det næsten helt usandsynlige skulle ske, nemlig at en tsunami rammer
rigsfællesskabet, bliver det værst på Færøerne.
lands Geologiske Undersøgelse, GEUS.
Desuden er det muligt, at en tsunami
kan opstå som følge af et skred på havbunden,
hvilket geologerne har fundet
tegn på skete for omkring 8.000 år siden.
Afstanden til Grønland vil betyde, at
bølgehøjden ikke kan blive særlig stor, og
Nordsøens ringe vanddybde i forhold til
det dybe Atlanterhav samt vestkystens
sikring mod stormflod, vil beskytte Danmark.
– Vi har kun kendskab til, at det er
sket en eneste gang – nemlig i 1755 –
hvilket vil sige, at det kan ske igen. Men
det vil også sige, at der er en uhyre lille
risiko med mindre man ser på det over et
meget stort tidsspand som for eksempel
1.000 år, siger Søren Gregersen.
Hvorom alting er, så er der ingen tvivl
om, at der er andre områder i såvel Europa
som USA, der er langt mere udsatte
end Danmark, Grønland og Færøerne,
hvis en kraftig nordatlantisk tsunami
gentager sig.
– Derfor er det også vores anbefaling,
at Danmark skal koble sig på udviklingen
af et eventuelt fælles amerikansk-europæiske
varslingssystem, der sandsynligvis
vil blive iværksat inden for de kommende
år. Det giver simpelthen ikke mening
at lave et særligt dansk varslingssystem,
siger sektionschef Erik Buch fra
Danmarks Meteorologiske Institut.
Tsunami ramte Portugal i 1755
Den 1. november 1755 blev Portugals
hovedstad ramt af tre voldsomme
flodbølger. Først trak vandet sig tilbage,
hvorefter en seks meter høj
bølge ramte Lissabon.
Årsagen var et jordskælv, med en
styrke på 8,7 på Richterskalaen, der
havde centrum i Atlanterhavet ud for
Lissabon. Rystelserne kunne mærkes
langt ind i Europa og Nordafrika, og
det samlede antal dødsofre var omkring
100.000 mennesker.
Ødelæggelserne fra den tilhørende
tsunami var størst ved Algarvekysten,
hvor bølgehøjden efter sigende
nåede op på 20 meter. Men flodbølgen
nåede kyster i Storbrittanien,
Irland, Frankrig, Belgien og Holland.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: SCANPIX
17
18
KO RT N YT ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR OG HANNA SIGGA MADSLUND
VARME OG KULDE –
EN FARLIG COCKTAIL FOR
INSEKTER
Februar og marts iskolde dage kombineret
med den usædvanligt varme vinter, vi ellers har
haft, er livsfarlig for insekterne. Det betyder, at
vi måske kan se frem til at blive generet mindre
af insekter i den kommende sommer.
Den lune periode kan nemlig lokke insekterne
til at gå ud af deres vinterhi – i fagsprog
kaldet diapause – hvor de har nedsat deres
stofskifte og standset deres vækst og forplantningsaktiviteter.
– Vågner de op til dåd og forlader deres
overvintringssteder på grund af høje temperaturer,
vil deres diapause brydes på et tidspunkt,
hvor de har en ringe modstandskraft,
siger naturvejleder Jes Aagaard, Skov- og Naturstyrelsen.
– Får vi et kraftigt fald i temperaturen, så er
risikoen overhængende for, at både de voksne
insekter og pupper og larver går til grunde,
inden de har fundet et nyt sted at overvintre.
Det er derfor, vi midt om vinteren kan finde
døde sommerfugle eller andre insekter i vindueskarmen.
Læs ”Nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 03,
2005” på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
www.sns.dk under Udgivelser
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: LEIF RUSLAND/SAMFOTO
DANMARK FØRST MED CO2 -HANDEL
Som det første land i EU er Danmark i luften med et CO2-kvoteregister. Den første spothandel, dvs. hvor der leveres kvoter fra en konto til en anden
i det øjeblik, handlen indgås, skete i sidste uge mellem Energi E2 og
A/S Dansk Shell. Der var tale om en testhandel, som bekræfter, at registeret
er fuldt operationelt og fungerer upåklageligt. Alle EU-lande skulle
ifølge EU's kvotedirektiv have etableret et kvoteregister pr. 1. januar 2005
for at igangsætte et europæisk handelssystem for CO2-kvoter. De øvrige
europæiske registre lader imidlertid vente på sig.
– Med den hurtige og effektive opstart af det danske CO2-kvoteregister har de danske virksomheder fået et godt udgangspunkt for at gøre sig
gældende på EU’s marked for CO2-kvoter. Det glæder mig, hvis Miljøstyrelsen
på den måde har kunnet medvirke til, at danske virksomheder
kommer til at stå stærkt på markedet, siger underdirektør i Miljøstyrelsen
Karsten Skov.
Læs det elektroniske nyhedsbrev Miljønyt nr. 17. februar 2005 på
www.mst.dk. Her kan du også læse mere om CO2-kvoter – blandt andet
om Danmarks klimaprojekt i Polen.
DANMARKS MILJØTILSTAND I
OFFENTLIG HØRING
Offentligheden har frem til 8. april mulighed for at kommentere et udkast
til en ny rapport om, hvordan det står til med miljøet i Danmark, inden
rapporten gøres færdig. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sendte i
marts et udkast til den fjerde danske miljøtilstandsrapport i offentlig
høring. Miljøtilstandsrapporten gør status over tilstanden og udviklingen i
det danske miljø og i vores natur og forsøger at sammenholde dette med
udviklingen i samfundets sektorer.
Tilstandsrapporten samler dermed den nyeste viden om miljø og natur
og er dermed en vigtig del af det faglige grundlag for miljøpolitikken i
Danmark.
Se udkast til rapporten "Natur og miljø 2005. Påvirkninger og tilstand" på
www.dmu.dk
SØKORT OG SKIBES UDRUSTNING
De to store regionale centre for elektroniske søkort, Primar Stavanger,
Norge, og IC-ENC, United Kingdom, har i fællesskab udarbejdet en omfattende
rapport: "Facts about Charts and Carriage Requirements", som på
en enkel måde giver brugerne svar på de spørgsmål, de måtte have i forbindelse
med skibes udrustning og brug af søkort.
Dokumentet synliggør bl.a. forskellen på og lovligheden af de forskellige
søkortprodukter, som i dag findes på markedet. Både papirsøkort,
rastersøkort og elektroniske søkort. Der er dog ikke tale om, at dokumentet
erstatter eller ændrer nationale eller internationale regler og bestemmelser,
og der henvises derfor altid til nationale myndigheder/flagstater
for nyeste information.
Find hele rapporten på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside
www.kms.dk under Nyheder.
PRESSEMEDDELELSER
FRA MILJØMINISTERIET
• Nye ambitiøse klimamål. 4.03.2005
• De nordiske samarbejdsministre vedtager
plan for modernisering. 1.03.2005
• Danmark står overfor stor opgave med
habitatområderne. 28.02.2005
• Konkrete resultater for miljø og udvikling.
25.02.2004
• Miljøforskning: Fortsat en dansk mærkesag.
24.02.2005
• Godt med indspil fra DN. 22.02.2005
• Miljøstyrelsen advarer imod babylegetøj.
4.02.2005
Pressemeddelelserne kan læses i fuld
tekst på www. mim.dk under Nyheder.
Læs alle gamle MiljøDanmark
artikler på nettet
På MiljøDanmarks hjemmeside
www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark
kan du nu se et emneinddelt arkiv,
hvor du kan finde alle MiljøDanmarks
artikler siden den 1. februar 2004
i fuld længde.
SKAL JAGTTIDERNE VÆRE KORTERE?
Jægernes indberetninger er en af de vigtigste kilder, der findes til at
fastsætte bestanden af de dyr og fugle, der må jages. Men i de sidste
år er antallet af indberetninger faldet støt, og det kan gøre det svært at
finde ud af, om de enkelte arter fortsat har en bæredygtig bestand.
Læs mere om problemet i "Vildtinformation 05" – jægernes årlige blad
– der i denne uge er sendt ud til alle jægerne i forbindelse med opkrævningen
af jagttegn.
I Vildtinformation er der også artikler om forvaltning af kronvildt, regulering
af ræve, forsøg med agerhøns, invasive arter og meget mere.
Læs mere og se ”Vildtinformation 05” på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside www. sns.dk under Nyheder.
NAIROBI-MØDE OM MILJØ OG
UDVIKLING GAV RESULTATER
På ministermødet i Nairobi i den sidste uge i februar drøftede man dels,
hvad der skal til for at nå FN-målet om miljømæssig bæredygtighed i
2015, og dels hvilken rolle miljøet spiller, hvis man vil opnå de øvrige
2015-mål, herunder at undgå fattigdom, sult og sygdom og at satse på
uddannelse. Resultatet af ministrenes drøftelser vil være et indspil til
FN’s 2005 topmøde i september. Resultaterne blev bl.a.:
• at styrke fokus på miljømålene fra Verdenstopmødet om bæredygtig
udvikling i Johannesburg
• at iværksætte en række aktiviteter med henblik på at begrænse udbud,
efterspørgsel og handel samt forurening med kviksølv på globalt
plan
• at iværksætte en ny vandstrategi, som styrker indsatsen på ferskvandsområdet
• at opfordre FN’s Miljøprogram, UNEP, til at samarbejde med internationale
organisationer og regeringer med henblik på at styrke miljøaspektet
i indsatsen mod konsekvenserne af naturkatastrofer, herunder
etablering af varslingssystemer.
Læs hele pressemeddelelsen fra den 25-02-2005 på Miljøministeriets
hjemmeside www.mim.dk under Nyheder.
FOTO: PHOTOS
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
19
❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙
20 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Vindmølleproduktion stiller helt andre krav end andre topmoderne brancher som
for eksempel biotech og IT. Derfor valgte verdens største vindmølleproducent
Vestas for eksempel at placere en helt ny vingefabrik i Nakskov, da vindmølle-
giganten skulle udvide sin danske produktionskapacitet for fem år siden.
Vindmøller
edder Nakskov
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
21
❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙
Nakskov Havn.
To ord, som ikke ligefrem stinker af
succes og nye arbejdspladser. Og på
sådan en bitterkold og forblæst februardag
giver udsigten til gamle udbankede
skibsvrag og store skrotbunker heller
ikke meget håb.
Og så alligevel: Midt imellem skrotbunkerne
ligger der noget, som ikke rigtig
passer ind i billedet. Små klynger af
spritnye vindmøllevinger, der ved nærmere
eftersyn er koncentreret om en nybygget
fabriksbygning ovre i det ene
hjørne af havnen.
Fabrikken blev helt præcist bygget i
slutningen af 1999, hvor vindmølleproducenten
Vestas etablerede en ny vingefabrik
i det Nakskov, som indtil da havde
været indbegrebet af nedtur og forfald,
efter at Nakskov Skibsværft måtte dreje
nøglen om i 1986 og sende omkring
2.000 medarbejdere ud i arbejdsløshed.
Resultatet var en voldsom fraflytning
fra byen og kraftigt faldende ejendomspriser,
der i løbet af 1990'erne
nåede så langt ned, at Nakskov begyndte
at tiltrække tilflyttere på overførselsindkomster
i stort tal. Det var simpelthen
blevet billigere at eje et gammelt hus i
Nakskov, end det var at bo i almennyttigt
byggeri.
Alle avishistorier fra Nakskov lod til at
handle om nedtur, narkomaner og bolighajer,
lige indtil Vestas kom ind på scenen
med ønsket om at udnytte byens
22 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Ufaglært arbejdskraft
er nu en
sandhed med modifikationer,
når
man ser på, hvordan
en vindmøllevinge
kommer til
verden.
store overskud af ledig arbejdskraft og de
gode udskibningsmuligheder, som ville
være muligt at opnå ved at etablere sig
direkte på havnen.
Manglede ufaglært arbejdskraft
– Ja, vi stod i en situation, hvor vi langt
hen ad vejen havde udtømt vores muligheder
for at tiltrække yderligere arbejdskraft
i området omkring Lem og Ringkøbing.
Derfor var vi på udkig efter et
sted med masser af ufaglært arbejdskraft,
som udgør langt hovedparten af vores
medarbejdere, siger administrerende direktør
Svend Sigaard.
Ufaglært arbejdskraft er nu en sandhed
med modifikationer, når man ser på,
hvordan en vindmøllevinge kommer til
verden. Det er et håndværk, som kræver
fornemmelse for at arbejde med kompositmaterialer
helt på samme måde som
en snedker har fornemmelse for træ. Derfor
har alle på vingefabrikken i Nakskov
også fået en måneds oplæring på AMU
Center Vest i Ribe, som gennem mange
år har haft et tæt samarbejde med Vestas.
– Men der er en masse ting, som ikke
kan læres på en skolebænk, når det
handler om at arbejde med kompositmaterialer.
Det er et præcisionsarbejde, som
den enkelte medarbejder løbende bliver
bedre og bedre til, forklarer fabrikschefen
Hans Jespersen.
Adgangen til havnefaciliteter var imidlertid
også en central faktor for placerin-
Fakta om Vestas
• Antal ansatte (2004): 9.500
• Andel af verdensmarkedet (installeret kapacitet,
2003): 23 procent
• Omsætning (2003): 12,3 milliarder kroner
• Produktionsfaciliteter: Danmark, Tyskland,
Indien, Italien, Skotland, England, Spanien,
Sverige, Norge og Australien.
gen af den nye vingefabrik, som i dag beskæftiger
omkring 500 medarbejdere.
– Transport med containerskibe er ofte
den mest oplagte løsning, når man skal
transportere en 39 meter lang vindmøllevinge
på syv tons. Desuden ligger Nakskov
jo relativt tæt på motorvejsnettet,
siger Svend Sigaard.
1.000 arbejdspladser til Nakskov
I dag har vingefabrikken omkring 500
medarbejdere, og medregnes de indirekte
arbejdspladser, som er opstået hos diverse
underleverandører af serviceydelser,
har vingefabrikken i Nakskov skønsmæssigt
givet arbejde til helt op omkring
1.000 mennesker på Lolland.
– Det er næsten umuligt at overvurdere
betydningen af Vestas engagement
her i byen. Stemningen er vendt, huspriserne
stiger og ud over de mange arbejdspladser
har Vestas også givet os lokalpolitikere
mod på at søge nye veje i forsøget
på at tiltrække nye virksomheder
til Vestlolland, siger Nakskovs borgmester
Flemming Bonne (SF).
Som den miljøvirksomhed Vestas er,
blev der stillet nogle meget kontante
krav til kommunen, da vingefabrikken
skulle etableres på havnefronten.
– Ja, Vestas kunne og kan naturligvis
ikke leve med at ligge på en grund, hvor
der er forurenet jord. Derfor tog vi en
hurtig beslutning om at fjerne al jorden,
der var forurenet af det tidligere værft og
udskifte det med helt rent sand, som
blev hentet op fra havbunden. Det var
selvfølgelig en bekostelig affære, men vi
udnyttede de enorme mængder af forurenet
jord til at etablere Nordeuropas mest
moderne genbrugsstation fremfor at
sende jorden til deponi, siger Flemming
Bonne.
Forholdet til Vestas er præget af det
faktum, at virksomheden er en virksomhed
i vækst, som tager mange beslutninger
på kort tid.
– Når man som kommune har med en
virksomhed som Vestas at gøre, er det
helt afgørende, at den kommunale administration
er i stand til at matche virksomhedens
medarbejdere på ethvert niveau.
Det er vigtigt, at du har gearet din
administration og politiske system til at
kunne tage relativt store beslutninger på
kort tid. Og det har vi måttet lære i en
fart, siger Flemming Bonne.
Snæver forretningsstrategi
Hastig vækst kræver stor handlekraft, og
Vestas har gennem de seneste 25 år
været i konstant vækst. Den seneste rigtig
store omvæltning var beslutningen i
slutningen af 2003 om at gå sammen
med NEG Micon, en af de hidtil største
konkurrenter på markedet for vindkraft.
– Det var to meget forskellige virksomheder,
der blev slået sammen. Begge firmaer
havde været i konstant forandring i
1990'erne. Men hvor NEG Micon var re-
>
Fem vigtige årstal
for Vestas
2004:
Vestas sammenlægges med NEG Micon
og bliver dermed verdens største leverandør
af vindkraftsystemer. Hovedkvarteret
etableres i Randers, hvor NEG Micon
havde sit hovedsæde.
2001:
Vestas vælges som leverandør af vindmøller
til det første store offshore-projekt
i Nordsøen, Horns Rev-projektet, ud
for Esbjerg. Projektet bliver verdens hidtil
største havmøllepark med en kapacitet
på 160 MW.
1986:
De særlige skattelove, der gjorde det
fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien,
falder væk, hvilket river tæppet
væk under Vestas, og i oktober
1986 går koncernen i betalingsstandsning.
Ved udgangen af 1986 dannes
derfor et nyt selskab, der udelukkende
beskæftiger sig med vindenergi, Vestas
Wind Systems A/S.
1978:
Den anden oliekrise lurer, og Vestas begynder
at undersøge vindmøllers potentiale
som en alternativ og ren energikilde.
Efter halvandet års eksperimenter
går Vestas over til en trevinget model,
der i princippet er den samme mølletype,
som kendes i dag.
1945:
Vestjysk Stålteknik A/S, som hurtigt bliver
forkortet til Vestas, grundlægges af
ni udbrydere fra Dansk Staalvindue Industri.
Med en startkapital på 75.000 kr.
installerer Vestas sig i nogle træbarakker
og begynder at producere husholdningsmaskiner,
som for eksempel røremaskiner
og bagevægte.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
23
Fra værftet til Vestas:
”Det er et håndværk at bygge
møllervinger”
Søren Frederiksen er i dag 50 år og har arbejdet på Vestas vingefabrik
i Nakskov siden starten i 1999.
– Selvom jeg er faglært skibsbygger, har jeg været utrolig glad for
mit job hos Vestas som i princippet er ufaglært. Men det er nu ikke
helt min oplevelse, for det er et håndværk at bygge vindmøllevinger,
og lønnen er lige så god som dengang, jeg var faglært på værftet,
siger Søren Frederiksen.
Karrieren som skibsbygger på Nakskov Skibsværft startede i 1971 og
sluttede brat i 1986, hvor værftet gik konkurs. I årene herefter forsøgte
han at udskifte en række skiftende og løse job med en fastansættelse,
blandt andet ved at flytte til Næstved.
– Men vi valgte at flytte tilbage, da min kone fik job som social- og
sundhedshjælper her i Nakskov, og da jeg så efter ni ugers omskoling
i Ribe fik fast arbejde hos Vestas, fik vi det helt perfekt. For det er her
i Nakskov, vi hører til, siger Søren Frederiksen.
24 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Fra værftet til Vestas:
”Miljømæssigt er det den
rigtige retning”
Tommy Hansen er 56 år og tidligere kranfører på Nakskov Skibsværft. I
dag er han fast del af det hold, som bugserer rundt med færdige vindmøllevinger,
som enten er 32 eller 39 meter lange og vejer op til syv
tons.
– Jeg startede hos Vestas i 2000, og der er flere grunde til, at jeg er
en meget tilfreds medarbejder. Men først og fremmest så synes jeg,
det er rart at vide, at vi som virksomhed trækker miljømæssigt i den
rigtige retning, siger Tommy Hansen.
Det faktum, at Vestas hovedkvarter og virksomhedskultur i høj grad
er jysk, kan ifølge Tommy Hansen sagtens mærkes i det daglige, ikke
mindst når man også har prøvet at arbejde på værftet i gamle dage.
– Jamen enhver større beslutning skal en tur omkring Jylland, og det
er selvfølgelig noget nyt. Men det er dygtige folk ovre i hovedkvarteret,
som for eksempel lægger enorm vægt på at holde et meget højt
sikkerhedsniveau for os medarbejdere, hvilket betyder, at antallet af
uheld er helt minimalt. Og det betyder altså en del, når man håndterer
så store ting, jeg gør hver dag, siger Tommy Hansen.
❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙
sultatet af en række fusioner af mindre
firmaer, så havde Vestas nået sin størrelse
gennem en stadig stigende omsætning.
Men det er to virksomhedskulturer,
som er vant til forandring, og derfor er
der også stor vilje og lyst til at samordne
indsatsen i en fælles forretningsstrategi,
siger Svend Sigaard.
Det var ikke kun en vestjysk virksomhedskultur,
der stødte sammen med en
østjysk, det var også to forskellige forretningsstrategier,
som skulle smelte sammen
til én.
– I dag forfølger vi Vestas oprindelige
strategi. Vi er kun systemleverandør, vi
hverken finansierer, ejer eller projekterer
vindkraftprojekter. Vi er uafhængige, og
kan dermed byde på de helt store projekter,
faktisk meget større end dem, vi kender
i dag, siger Svend Sigaard.
Med et så snævert fokus på produktet
er Vestas også 100 procent afhængige af
at levere de bedste vindmøller overhovedet.
Konsekvensen er blandt andet, at
vindmøllerne vil blive produceret der,
hvor det kan gøres bedst og billigst.
– Indien og Kina er potentielt meget
store markeder, og vi har netop truffet en
principbeslutning om at etablere produktionskapacitet
i Kina. Generelt bygger vi
ny produktionskapacitet så tæt på mar-
kedet som muligt, fordi transport af møllerne
også spiller en vigtig rolle for de
samlede omkostninger. Vores overordnede
mål er at sænke prisen på en
kilowatt-time år for år. Det er jo det,
vores kunder køber i sidste ende, siger
Svend Sigaard.
Store muligheder for havmøller
Selvom vindmølleindustrien allerede
har gennemlevet et utal af forandringer
og voldsomme vækstrater, så ser den administrerende
direktør ingen tegn på, at
udviklingen vil stoppe.
– Ser vi på de planer, som de forskellige
regeringer har omkring i verden med
hensyn til ny udbygning med vindkraft,
så skal hele vindmøllebranchen vokse
med 20-25 procent om året for at dække
den globale efterspørgsel. Den primære
udbygning vil foregå i Europa og USA,
men lande som Indien og Kina er som
sagt også ved at komme godt med, siger
Svend Sigaard.
Forventningen er, at store dele af udbygningen
vil foregå til havs i offshoreparker,
som blandt andet har den fordel,
at uheldige visuelle effekter kan begrænses.
– I takt med at møllerne bliver større
og større er det også praktisk at opstille
dem til havs, hvor det er let at tranportere
dem til opstillingsstedet med båd.
Men både til lands og til vands er der
også færre og færre mennesker, som beklager
sig over den effekt, vindmøllerne
har i landskabet. Ganske enkelt fordi
vingerne på de store møller snurrer langsommere
rundt, hvilket irriterer øjet
mindre, siger Svend Sigaard.
Spørgsmålet om, hvor store vindmøllerne
egentlig kan blive i fremtiden,
handler på mange måder mere om efterspørgslen
end det tekniske potentiale,
som langt fra er udtømt endnu.
– De prototyper der afprøves i dag er
på 4-5 megawatt, og det højeste punkt
stikker 160-180 meter op i luften. Men
rent teknisk kan de sagtens blive meget
større, hvis økonomien i vindkraft forbedres,
og det er jo i høj grad et politisk
spørgsmål, givet traditionen for at styre
alle energipriser politisk, altså også med
hensyn til kul, olie og naturgas, siger
Svend Sigaard.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
25
❙ BEREDSKAB FOR HAVPATTEDYR ❙ AF TINE LUND ❙
Store hvaler
er fulde
af gift
Tandhvaler, der dør på danske
strande, bliver behandlet som farligt
affald. Det skyldes, at de er
fyldt med tungmetaller. Netop
disse hvaler bruges normalt ikke
til menneskeføde.
Det sker af og til, at store tandhvaler
som kaskelotter, der ellers er sjældne
gæster i danske farvande går på grund i
Danmark. Sidst var i 2000, hvor en enkelt
kaskelot strandede på Rømø, og før det
havde øen i Vadehavet besøg af 13 kaskelotter
i 1997 og 16 i 1996.
– Vi forsøgte at få dem ud igen, men
de havde mistet orienteringen og blev
ved med at gå på grund, fortæller Svend
Tougaard, der var med til at forsøge at få
kaskelotterne, der strandede i 1997, ud
igen.
Beredskabet blev derfor nødt til at lade
hvalerne ligge på stranden natten over,
og næste dag var de døde. De vejede i
snit 30 tons og var ikke lige til at flytte.
Derfor blev de skåret op på stranden,
hvorefter de blev kørt til lossepladser, der
kan tage sig af farligt affald.
– Hvalerne er så fyldt med tungmetaller,
at man ikke kan køre dem på en almindelig
losseplads. Der ville være risiko
for nedsivning og dermed forurening af
grundvandet, forklarer Svend Tougaard.
Den store mængde tungmetaller skyldes,
at hvalerne ikke er i stand til at udskille
disse stoffer. De deponeres derfor i hvalernes
væv.
– Det er fortidens synder, vi stadig ser
i hvalerne. Selvom det er 15 år siden,
man stoppede med at bruge PCB, så er
det stadig i hvalerne. Det er et langt sejt
træk, at gøre hvalerne giftfri, og der går
nok rigtig mange år endnu, før den første
giftfri hval besøger danske kyster, siger
Svend Tougaard.
26 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
En strandet hval
er intet særsyn
I 2003 blev der fundet flere hundrede hav-
pattedyr langs de danske kyster – en del er
sæler, der kryber på land, eller almindelige
marsvin. Men mere sjældne sæl- og hval-
arter, som fx klapmyds og vågehval, stran-
der også. Et dansk beredskab tager sig af
dyrene.
Døde eller strandede hvaler og sæler, der
er gået på land på de danske strande, er
slet ikke noget særsyn. I den netop offentliggjorte
opgørelse over strandede havpattedyr
i 2003 står der, at 301 dyr endte
deres liv på en dansk strand. Ud af de 301
havpattedyr var 147 sæler, dvs. 138 spættede
sæler, 7 gråsæler, 1 klapmyds og en
ukendt. Af hvaler var der 154, fordelt på
140 marsvin, 7 hvidnæser, 4 delfiner, 2
vågehvaler samt en ukendt. Hvorfor dyrene
strander eller går på land, kan der
ikke gives et entydigt svar på.
– For de unge sæler, som kravler på
land om efteråret, er forklaringen ofte, at
de ikke har fået sul nok på kroppen,
mens de diede. Når så vandet bliver koldere
om efteråret, skal de bruge endnu
mere energi for at holde varmen, og det
tærer på kræfterne. Med marsvinene
handler det om, at de er endt som bifangst
i fiskenet og druknet, inden de
driver ind, fortæller Svend Tougaard fra
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der
står for at indsamle dataene over døde
havpattedyr.
I sidste ende spiller det ikke den store
rolle, om dyrene er døde eller levende,
når de kommer ind på stranden, for det
er alligevel de færreste, der overlever.
Enten dør de af sig selv, eller også bliver
de aflivet af det beredskab, der bliver sat
i gang, når der bliver fundet en levende
sæl eller hval.
Beredskabet består af et samarbejde
mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeriog
Søfartsmuseet og Zoologisk Museum.
Det er vildtkonsulenterne, der, som
Skov- og Naturstyrelsens tilsynsførende,
har ansvaret for at tage ud og bese de
strandede dyr.
En følsom balance
– Hvis sælerne er levende, når vi kommer
ud, vurderer vi, om de er raske nok
til at få en chance mere. En chance mere
vil sige, at vi lader dem ligge på stranden,
til det har været højvande igen for
at se, om de selv kan finde ud. Kan de
ikke det, bliver de skudt. Drejer det sig
om hvaler, vurderer vi i hvert enkelt
tilfælde sammen med Fiskeri- og Søfarts-
Kaskelothval strandet på Rømø i 2000. Der er sjældent, at kaskelotter strander i Danmark, men Rømø har fra 1996-2000
haft i alt 30 kaskelotstrandinger, hvilket udgør halvdelen af alle strandede kaskelotter siden engang i 1500-tallet.
museet, hvordan sagen skal håndteres,
fortæller Jeppe Ebdrup, der som Skov- og
Naturstyrelsens vildtkonsulent holder
øje med Vadehavet.
Man kunne godt argumentere for, at
dyrene skulle have lov til at dø af sig
selv, men ud fra etiske grunde vælger
man at aflive dyrene.
– Der er en risiko for, at mågerne vil
hugge øjnene ud på havdyrene – også
inden de er døde. Og vi ser altså ingen
grund til at lade dyrene lide mere end
højst nødvendigt, siger Jeppe Ebdrup.
For nogle af de folk, der har fundet dyrene,
kan det være svært at forstå, at de
ikke blot bliver taget i halen og kastet ud
igen. Men når først de får forklaringen,
går det bedre.
– Det handler om at beskytte den vilde
bestand. De fleste af de dyr, der går på
land, er svage dyr. Vi kunne selvfølgelig
godt tage dem ind og fodre dem op, men
så ville det være med risiko for, at de fik
sygdomme, som så kunne sprede sig til
vildtbestanden. Og sandsynligvis ville de
alligevel dø relativt hurtigt, når de blev
sat ud. Så det er simpelthen en afvejning,
siger Svend Tougaard, som er Fiskeri- og
Søfartsmuseets mand i beredskabet.
Kadavere bruges til forskning
Helt spildt er de døde havdyrs liv dog
ikke. På anmodning fra forskere rundt
omkring i verden indsamler Fiskeri- og
Søfartsmuseet forskellige dele af dyrene.
Blandt andet har museet i øjeblikket bestillinger
på det indre øre fra marsvin.
Bestillingen kommer fra en forsker i
Kiel, der forsker i balance.
– Vi gemmer skeletterne fra alle andre
hvaler end marsvin og så tager vi også
DNA og vævsprøver. DNA’et skal bruges
til på et tidspunkt at slægtsbestemme dyrene,
mens vævsprøverne bliver brugt til
at bestemme indholdet af blandt andet
tungmetaller og miljøgifte i dyrene, siger
Svend Tougaard.
Når de brugbare dele er taget fra sælerne
og marsvinene, bliver de kørt til
kød- og benmelsfabrikken DAKA, hvor
de bliver brændt.
– Tidligere har man brugt kødet til dy-
refoder, men efter udbruddene af kogalskab,
er man blevet langt mere restriktiv
og anvendelsesmulighederne er blevet
færre, fortæller Svend Tougaard.
Rapporten ”Indberettede ilanddrevne
havpattedyr 2003” kan hentes på
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
www.sns.dk under Udgivelser.
Rapporten med de nyeste tal for 2004 er
på vej.
Hvis du finder en strandet hval
eller sæl
Ring til Falck, Politiet eller Skov- og Naturstyrelsen.
På Fiskeri- og Søfartsmuseet i
Esbjerg har de en døgnåben telefon, der
har nummeret: 21 21 87 63. Se også
www.hvaler.dk
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
27
FOTO: POLFOTO
28 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
FOTO: SCANPIX
❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙
Mandtal over flere
danske dyr og planter
Urfugl, lundranunkel, riddergøgeurt, perlemorrandøje… De smukke navne dækker over arter af dyr og
planter, som er forsvundet i Danmark inden for de sidste 10-15 år.
Arter uddør og nye opstår over tusinder af år. Sådan er naturens gang. Men de seneste hundrede år har vi
mennesker ændret så meget på naturen, at et stigende antal planter og dyr er i fare for at blive udryddet.
Derfor er det blevet nødvendigt at holde mandtal i naturen. Den danske Rødliste registrerer de truede
plante- og dyrearter i Danmark og vurderer deres risiko for at uddø. Og i naturbeskyttelsen bliver der, hvor
det er muligt, gjort en særlig indsats for at redde de truede arter, før det er for sent.
En opdateret liste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark.
Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med – og mange flere grupper vil følge i
de kommende år.
Unge af kirkeugle –
en art der i følge
Den danske Rødliste
er moderat truet.
Truede dyr og planter på nettet
De nye vurderinger, som er foretaget i 2004, og som netop er offentliggjort på
http://redlist.dmu.dk dækker ca. 2.200 arter af svampe, fugle, edderkopper og en række
forskellige insekter. I 2005 regner DMU med at vurdere i alt ca. 2.000 arter af insekter,
svampe og pattedyr. Og de kommende år følger resten af arterne – i alt ca. 10-15.000 arter
over de næste seks år. De truede og forsvundne arter kaldes for de rødlistede arter.
Som underskriver af Biodiversitetskonventionen har Danmark forpligtet sig til regelmæssigt
at offentliggøre lister over forsvundne og truede arter i naturen. Rødlisten er den måde,
Danmark har valgt at gøre status på.
Sådan bliver Den danske Rødliste til
Rødlisten var et initiativ fra de grønne organisationer tilbage i 1970'erne. Siden slutningen af
1980'erne har det været Miljøministeriets ansvar at stå for listen. Den danske Rødliste bliver
til på baggrund af bidrag fra i alt 40 eksperter, som beskæftiger sig med de enkelte arter.
Det er fagfolk fra universiteter og museer. Og desuden bidrager en række frivillige danskere,
som interesserer sig for bestemte arter på amatørbasis, også til listen. Danmarks Miljøundersøgelser,
DMU, står for at koordinere arbejdet og for at redigere indholdet. Det er også
DMU, der sikrer, at den faglige kvalitet i vurderingerne er i orden.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
29
❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTOS: NIELS ÅGE SKOVBO ❙
Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata)
Edderkopper for første gang
på Den danske Rødliste
Danmark har i alt godt 500 arter af edderkopper,
som skal vurderes enkeltvis for at
komme med på Den danske Rødliste. Enkelte
arter er kræsne i deres valg af omgivelser.
Derfor er de ofte snævert bundet til
en bestemt naturtype. Et eksempel er arten
orange hjulspinder, som er i slægt med
korsedderkoppen. Orange hjulspinder lever
især i kanten af næringsfattige tørvemoser
med birkekrat. Det er en naturtype, der er i
tilbagegang på grund af dræning og udledning
af næringsstoffer. Arten er nu truet og
bliver derfor rødlistet.
30 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Edderkoppesamler
hjælper eksperterne
Lars Bruun er vild med edderkopper og bruger mange timer
af sin fritid på at studere de fascinerende dyr. Nu kommer hans
store viden Den danske Rødliste til gavn.
Mange danskere får gåsehud og har svært
ved at holde hvinet tilbage, når de får øje
på en edderkop. Men ikke Lars Bruun –
han er bidt af edderkopper. Så meget, at
han ligefrem samler på dem.
– Edderkopper er nogle fascinerende
kræ. Vi har lært, at de er lidt klamme,
men når man dykker ned under overfladen,
er de nogle spændende og fascinerende
dyr, fortæller biologen, som gennem
årene har samlet ca. 15.000 edderkopper
ind til Naturhistorisk Museum i
Århus. De sidste to år har han sammen
med andre arbejdet på at kortlægge og
vurdere de danske edderkoppearter.
Edderkopperne er nemlig for første gang
kommet med på Den danske Rødliste.
Det var en klassisk bog fra 1927 om
edderkoppernes biologi, som først fik
Lars Bruun på sporet af de fascinerende
kryb. Bogen stod i læsekrogen på Aabenraa
Gymnasium. Her endte han med at
tilbringe timer med at bladre og studere
billeder af de forskellige edderkoppearter.
– Mange af dem er flotte. Og så er der
ikke så mange, der interesserer sig for
dem, så det er stadig en slags pionerarbejde,
siger Lars Bruun. Han regner med,
at der i Danmark er 5-10 edderkoppeentusiaster.
En skattejagt
At gå på jagt efter edderkopper er som en
slags skattejagt, fortæller biologen. Det er
en udfordring at lure arten af og regne
sig frem til, hvor man kan finde den. For
Lars Bruun handler det ikke om, at edderkopperne
skal se flotte ud i en glaskasse
på væggen. Det er mere den natur-
Lars Bruun viser edderkoppen ”Araneus
angulatus”, som er en nær slægtning til
korsedderkoppen. Det er en art, som kun
er fundet to steder i Danmark, nemlig i
Silkeborg og på Lolland.
historiske værdi, der tæller. Når han har
fanget en edderkop, slår han den ihjel i
70 procent sprit, undersøger den under
en sterolup, og opbevarer den derefter i
en glastube med sprit. Langt de fleste af
hans fangster er givet videre til Naturhistorisk
Museum i Århus.
Selve arbejdet med rødlisten foregår
ved skrivebordet. Lars Bruun samler information
om bestanden af de forskellige
edderkoppearter ved at læse artikler og
rapporter. Og ved at ringe rundt til forskellige
museer og edderkoppeentusiaster
og høre, hvad de har gjort af fund.
Oplysninger, som han bruger til så objektivt
som muligt at vurdere, hvordan bestanden
af de enkelte edderkopper ser
ud. Hver art bliver vurderet ud fra vores
kendskab til den naturtype, den lever i
og hvor bundet arten er til den. Og ud fra
fund: Hvor almindelig er den – og hvor
nem er den at registrere?
Lars Bruun håber, at hans arbejde med
at vurdere edderkopperne kan betyde, at
der kommer mere fokus på de fascinerende
dyr. Og at naturområder med høj
værdi for edderkopper vil blive beskyttet
i fremtiden.
FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/HENRIK PYNDT SØRENSEN
Krisehjælp til
sortplettet blåfugl
Naturpleje ved Møns Klint har reddet en truet sommerfugleart
fra at uddø – og indsatsen har desuden
været til gavn for andre insekt- og plantearter.
Sortplettet blåfugl er en meget kræsen sommerfugl. Den er
både afhængig af en bestemt plante – nemlig timian eller merian,
som den lægger sine æg i. Og af en bestemt myreart, som
larven lever og overvintrer hos. Derfor er den en af de første arter,
der bukker under, når der sker ændringer i naturen.
Det er gået ned ad bakke for den sortplettede blåfugl i mange
år, og i 1994 var der kun ca. 50 sommerfugle tilbage et enkelt
sted ved Møns Klint. Der måtte en redningsindsats til. Og en
gruppe sommerfugleentusiaster begyndte – i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen – at pleje det areal ved Møns Klint, hvor
sommerfuglen holdt til. Det høje græs blev slået og buskads og
krat blev fjernet med en kratrydder. Der kom mere lys og luft til
jordoverfladen – til gavn for både sommerfuglen og andre insekter
og planter, viste det sig.
– Den sortplettede blåfugl blev en slags flagskib. Mange af de
truede planter og insekter, der er afhængige af den særligt
kridtholdige jordbund ved Møns Klint, har haft glæde af det.
Blandt andet vrimlede det frem med sjældne orkidéer, da vi slog
græsset, fortæller biolog Per Stadel Nielsen, som har stået for
redningsindsatsen.
Med til historien hører også, at det lykkedes at vende udviklingen
for den sortplettede blåfugl, som biologen i dag skønner
findes i 5-600 eksemplarer ved Møns Klint.
27 truede arter af sommerfugle og 11 uddøde arter
Den sortplettede blåfugl lever på sandede overdrev og kræver
lune, åbne pletter med nøgen jord. Ifølge Per Stadel Nielsen
ved man ikke nøjagtig, hvad der har taget livet af sommerfuglene
mange steder i Danmark – men han mener, det er
sandsynligt, at især sommerhusbebyggelser, tilgroning af overdrevene
og tørre somre spillede en rolle. I Danmark kender vi
i alt 98 forskellige arter af dagsommerfugle, hvoraf 74 regnes
for rigtig danske. De 27 vurderes som truede på Den danske
Rødliste og 11 er uddøde.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
31
FOTO: AMPHI-FOTO / KURT JØRGENSEN
❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙
Aktion klokkefrø er lykkedes
– Vi mennesker vil ikke nøjes med nattergalens sang, når vi tager ud i naturen i maj.
Vi vil også høre lyden af kirkeklokker hen over engene, når klokkefrøen kvækker,
siger Kåre Fog, der i over tyve år har kæmpet for at redde den sjældne art.
Paddeeksperten Kåre Fog er en garvet bidragyder
til Den danske Rødliste. I over
20 år har han fulgt udviklingen blandt
klokkefrøer og en række andre paddearter
i Danmark. Samtidig er han en af
ildsjælene bag en omfattende redningsaktion,
der har givet klokkefrøen så meget
kunstigt åndedræt, at arten nu kan
overleve i Danmark.
Historien om de små frøer, hvis kvækken
kan lyde som en fjern kirkeklokke,
går helt tilbage til 1974, hvor man første
gang fik overblik over, hvor mange steder
frøerne stadig fandtes. En optælling viste,
at den lille frø var stærkt på vej til at
dø ud. Klokkefrøen lever og yngler i
vandhuller på græsmarker, hvor der går
kvæg. Og den type natur bliver der mindre
og mindre af efterhånden, som land-
32 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
bruget bliver mere intensivt, fortæller
konsulenten.
De første år forsøgte man at beskytte
frøerne ved at frede deres vandhuller,
men det forhindrede dem ikke i at gro til
eller blive tørlagt. Først midt i 1980'erne
begyndte en målrettet redningsaktion.
– På det tidspunkt var der kun otte lokaliteter
tilbage med klokkefrøer – det
vil sige otte bestande med store geografiske
afstande imellem. For flere af dem
var det meget tæt på sidste udkald, fortæller
Kåre Fog, som personligt stod for
en redningsaktion for en bestand af klokkefrøer
på Sydsjælland.
En gravko rykkede ud og udvidede forsigtigt
et af de små vandhuller, frøerne
holdt til i.
– Der sad frøerne i et 10 m 2 stort vand-
hul og kiggede på gravemaskinen, mens
den arbejdede. Heldigvis var der ikke
nogen af dem, der kom i klemme i grabben
under gravearbejdet, smiler konsulenten.
Men det var ikke nok at forbedre frøernes
levesteder ved at gøre vandhullerne
større. I bestanden i Sydsjælland var der
så få eksemplarer af klokkefrøen tilbage,
at den snart ville uddø af sig selv.
– Så var der kun en ting at gøre – få
fat i de sidste hanner og hunner. Få dem
hjem i akvariet og bruge hunnens æg til
at opdrætte flere små frøer. Det var
virkelig ambulancetjeneste, husker Kåre
Fog.
Aktion klokkefrø er lykkedes. I dag er
der over 100 klokkefrøer i den sydsjællandske
bestand. Og antallet af frøer i
hele landet er vokset fra ca. 1.000 i 1991
til ca. 3.000 i dag.
Men paddeentusiaster som Fog kan
ikke tillade sig at slappe af endnu. For
nu gælder det om at bevare så mange forskellige
bestande af frøerne som muligt
for at sikre den størst mulige genetiske
variation. En trussel mod frøerne er nemlig
indavl – hvis der ikke sker fornyelse
af generne, bliver de langsomt svækkede.
Derfor har Kåre Fog og andre paddeeksperter
de sidste år arbejdet med at
dublere de bestande af klokkefrøer, der
er tilbage, ved at opdrætte frøer og grave
nye vandhuller til dem. Det sker for at
sikre, at der er en reservebestand, hvis
den oprindelige frøflok skulle uddø af
den ene eller den anden grund. Det er
lykkedes at dublere så godt som alle de
oprindelige bestande, og i dag kan man
høre klokkefrøernes karakteristiske
kvækken 14-15 forskellige steder i det
fynske og sydsjællandske landskab, når
det bliver maj og yngletid.
For sent at redde urfuglen
Selvom man i mange år har vidst, at urfuglen
var truet, er det ikke lykkedes at bevare
den i Danmark. Den hønselignende fugl,
som er kendt for sin spektakulære parringsdans,
har været almindelig på de jyske heder
tilbage i tiden. Men inden for de sidste
fem år er den helt forsvundet fra Danmark.
– Der er gjort en stor indsats for at sikre urfuglens
levesteder ved at pleje heden,
rydde den for nåletræer og genoprette
vådområder. Men vi kom nok for sent i
gang. Og vi fandt aldrig ud af, hvad der gik
galt, siger biolog Sten Asbirk fra Skov- og
Naturstyrelsen.
FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/ERIK THOMSEN
Ambulancetjeneste
for truede arter
Rødlisten over truede dyr og planter bruges til at prioritere
naturindsatsen. Den nye offentliggjorte liste er blevet udvidet
med flere nye grupper af dyr.
Den 1. april offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, den nyeste status
over truede dyr og planter på Den danske Rødliste. De nye tal omfatter i alt
2.209 arter. I forhold til den seneste status fra 1997 har en række nye arter fundet
vej til listen – blandt andet er edderkopper, græshopper og vandtæger kommet
med. Den danske Rødliste er en slags barometer over naturens tilstand.
Den danske Rødliste er et slags barometer over naturens tilstand. Den indeholder
en vurdering af dyre- og plantearternes risiko for at uddø og beskriver
hvilke påvirkninger, de truede arter er udsat for.
På listen er arterne ordnet i kategorier efter, om de er forsvundet, truede i
kritisk eller moderat grad, sårbare eller ikke truede. Den nyeste opgørelse viser,
at ud af de 2.209. arter, som er vurderet, er ca. en fjerdedel – nemlig 558 arter
– rødlistede, dvs. forsvundet eller i en eller anden grad i fare for at forsvinde fra
Danmark. I alt 66 arter er helt forsvundet inden for de sidste 150 år. Det gælder
bl.a. en række fugle, guldsmede, biller og svampe.
Ifølge biolog Peter Wind fra DMU kan tallene på rødlistede arter fra Den danske
Rødliste, som rummer de seneste vurderinger, ikke sammenlignes direkte
med rødlisten fra 1997, fordi metoden til at vurdere arterne er ændret. Der er
indført nye, internationale og mere objektive retningslinier til at vurdere, hvor
truede arterne er.
– Den danske Rødliste viser os, hvordan det går med de arter, som er hjemmehørende
i Danmark. Og dermed, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil bevare
den biologiske mangfoldighed. Men da den nyeste rødliste endnu ikke omfatter
alle danske arter, har vi ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan situationen
ser ud i forhold til 1997, fortæller biolog Peter Wind fra DMU.
Biolog Sten Asbirk fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at opgørelserne over
truede dyre- og plantearter spiller en stor rolle, når den danske naturbeskyttelse
skal prioriteres.
– Når vi overvejer, hvor vi skal bruge kræfter på aktiv pleje og beskyttelse af
naturområder, spiller det naturligvis en rolle, hvor stor naturgevinsten er. Og i
områder med mange rødlistede arter er naturgevinsten større, understreger biologen.
Sådan et område er overdrevene tæt på Møns Klint, hvor en omfattende
rydning af buske og træer har givet mange rødlistede plantearter bedre livsbetingelser.
Sten Asbirk fortæller, at Skov- og Naturstyrelsen de seneste år har drevet en
slags ambulancetjeneste for at redde de mest truede dyrearter. Det sker ved at
lave handlingsplaner for arter, som er særligt truede ifølge rødlisten, fx fiskearter
som snæbel og laks og engfugle som engsnarre, brushane, ryle og stor kobbersneppe.
Men det sker især ved at iværksætte konkrete initiativer, fx genskabelse
af vådområder eller hedepleje. Også odderen har de sidste år nydt godt
af en særlig redningsindsats (omtalt i MiljøDanmark nr. 5/2004).
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
33
❙ ELEKTRONIKAFFALD ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙
I den tidligere bananmodningshal står
fire mænd med hver sin hammer og
brækker computere, mobiltelefoner og
fjernsyn i smådele. Langs væggene står
grå plastikkasser pakket med kubikmetervis
af røgalarmer, tastaturer, telefoner
og gamle printplader og venter på at
komme en tur op på det røde transportbånd,
hvor flittige handsker tager imod,
klipper, skruer og banker delene fra hinanden.
Det er virksomhedens arbejde at skille
danskernes elektronikskrot ad. Råvarerne
skal nemlig fortsætte deres livscyklus.
– I stedet for at sende nogen ned i jorden
og hente råstoffer som guld, kobber
og jern, så kan vi jo lige så godt bruge det,
vi kan samle op lige her i vores affaldsstrøm,
siger Poul Bengt Petersen, salgschef
ved H.J. Hansen Elektromiljø i Vejle.
H.J. Hansen Elektromiljø skiller 11.000
tons af Danmarks årlige 20.000 tons elektronikaffald
ad, og råstofferne bliver
brugt i nye produkter.
– Det er en fascinerende tanke, at hvis
man køber en bronzeskrue til et skib, så
kan en vis procentdel stamme fra et
34 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Skrot er
guld
En ødelagt mobiltelefon eller en
gammel håndmikser er ikke værdiløse
genstande, men fyldt med råstoffer,
som kan bruges igen og igen.
sværd, der har kæmpet ude på heden i
bronzealderen, fortsætter Poul Bengt Petersen.
Det problematiske skrot
H.J. Hansen Elektromiljø henter danskernes
mobiltelefoner, computere, håndmiksere
og alt det andet, der bruger batteri
eller strøm fra genbrugspladserne.
Også producenters varer der ikke kan
sælges havner hos H.J. Hansen Elektromiljø.
En printplade fra en computer eller
mobiltelefon er bogstavelig talt guld
værd. Et kilo guld er den samlede skat
fra 60.000 kilo printplader. Her skal
medarbejderne hverken bryde sten eller
klippestykker for at nå ind til guldet,
men blot fjerne batterier, printkort og
display med stor forsigtighed. Displayet
indeholder flydende krystaller, som er
kræftfremkaldende, og glassene omkring
må derfor ikke gå itu.
Batterier og printkort bliver derefter
sendt videre til andre virksomheder, der
kan skille dem ad i råstoffer. Et printkort
bliver her kværnet og smeltet om, og
kobber og ædelmetaller som guld, sølv,
palladium og platin bliver skilt fra og er
klar til at indgå i nye produkter.
Alt i alt bliver 75 til 85 procent af mobiltelefonens
batteri, plastik og metal
genbrugt. De sidste procentdele bliver
enten til slagger og affald i raffineringsprocessen
eller brænder op, når printkortet
bliver smeltet om.
– I et TV til 80.000 kroner er der typisk
ikke brugt genbrugsmaterialer, da
kunden forventer, at Tv'et er pænt og
ensartet. Men i børnenes plastik lastbil
til 20 kroner, kan kunden godt leve med,
at farverne ikke er helt ensartet, så her er
der brugt genbrugsplastik, siger Poul
Bengt Petersen.
Hvorfor spiller mit slips?
På H.J. Hansen Elektromiljø kan de følge
danskernes forbrug af elektronik.
– Når der er udsalg på for eksempel videoer,
så vokser antallet, vi får ind, fortæller
Poul Bengt Petersen og fortsætter:
– Mest skrot får vi i januar og februar,
når julegaverne erstatter det gamle fjernsyn
og computer.
FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN
Sammenlignet med danskernes forbrug
har mobiltelefoner været en sjælden gæst
hos H.J. Hansen Elektromiljø. Der er kun
1,5 mobiltelefon for hver kubikmeter
elektronikskrot, der afleveres i genbrugspladsernes
trådbure. Men danskernes foretrukne
legetøj findes heller ikke i køkkenaffaldet,
så Poul Bengt Petersen tror
på, at der ligger et lille lager af telefoner i
hjemmenes køkkenskuffer. Han siger:
– Vi så det samme med computere for
nogle år siden. Her rykkede familiens
computere rundt i hjemmets rum til alle
var fyldt op, og først da begyndte man at
skille sig af med dem.
Danskerne har ifølge Poul Bengt Petersen
god forståelse for, at alt hvad der
kører på strøm eller ikke kan brænde,
skal i sin egen affaldsbunke.
H.J. Hansen Elektromiljø
kan i dag følge med i danskernes
forbrug af elektronik.
Når der er udsalg på fx
videoer, så vokser det antal,
de får ind. Mest skrot
kommer dog ind, når julegaverne
erstatter det gamle
fjernsyn eller computeren.
– Men juleslipset der spiller en melodi,
børneskoene der blinker, og fødselsdagskortet
der spiller ”Happy Birthday”
tænker danskerne ikke over er
elektronikskrot, så den slags ting ser vi
aldrig i bunkerne fra genbrugspladserne.
Når elektroniske produkter havner på
genbrugsstationerne bliver råstoffer, giftige
tungmetaller og andre stoffer oparbejdet
eller genanvendt på en miljørigtig
måde. Hvis produkterne derimod ryger
med køkkenaffaldet, bliver de brændt og
uheldige indholdsstoffer kan forurene
omgivelserne. Eksemplevis vil produkternes
tungmetaller dels forurene slagger
og andet restaffald fra forbrændingsanlæggene,
mens en mindre del bliver ledt
direkte ud i naturen med røgen.
Fra gamle klude
til printplader
H.J. Hansen Elektromiljø er en del af koncernen
H.J. Hansen. Firmaet startede for
175 år siden, som en lille købmandsbutik i
Vestergade i Odense. Købmanden var en
snu rad, og fik bønderne til at tage deres
gamle klude og jern med til byen, når de
skulle handle. I bytte fik de kuponer til
købmandsbutikken, og kludene og jernet
blev genbrugt. Sådan startede virksomhedens
genvindingsindustri. I dag oparbejder
H.J. Hansen Elektromiljø alt det problematiske
affald, altså elektronikskrot,
kviksølvholdige lyskilder, batterier, kølemøbler,
plastik og metalholdig slam og
væske. Denne del af virksomheden startede
i 1995 med en medarbejder og 0 kilo
skrot. I dag arbejder over 60 medarbejdere
på skiftehold.
Hvordan afleverer jeg mit
elektronikskrot korrekt?
Dine mobiltelefoner og andre elektronikprodukter
kan kun genvindes, hvis
de havner det rigtige sted, når deres levetid
er forbi, og det er på genbrugsstationernes
bure til elektronikskrot.
Miljøstyrelsen har i samarbejde med
Elektronikpanelet udgivet pjecen ”Tænder
du på et bedre miljø?” med gode
råd om køb, brug og bortskaffelse af
elektroniske produkter. Du kan hente
pjecen på www.elektronikpanelet.dk.
Producenten får ansvaret – nye regler fra EU.
I 2005 træder et nyt EU-direktiv i kraft. Fra den 13. august skal producenterne mærke
deres elektroniske produkter, så forbrugeren ved, at de ikke må ende i køkkenaffaldet.
Den 1. januar 2006 overgår ansvaret for håndteringen af elektronikskrot fra kommunerne
til producenterne. De nye regler stiller blandt andet krav til, hvor mange procent
af det indsamlede elektronikskrot, der minimum skal genanvendes. Som noget
nyt skal farlige stoffer, materialer og komponenter tages ud af alle hårde hvidevarer,
inden de bliver oparbejdet til genanvendeligt jern og metal. Målet er at få elektronikskrot
indsamlet og behandlet særskilt, så det ikke bliver brændt med køkkenaffaldet.
Det minimerer forureningen af farlige stoffer i naturen og sparer på naturens ressourcer,
at materiale og råstoffer går til genanvendelse og ikke op i røg.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
35
FOTO: SCANPIX
❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙
Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat
raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil
ikke skrive under på Kyoto-aftalen og er samtidig storforbruger af drivhusgasser.
Spørgsmålet er, om det er den eneste sandhed – USA som miljøfolkets
yndlingsfjende. Eller om sandheden, som så mange gange før,
også har andre nuancer.
Tit og ofte har vi i Europa kigget med skeptiske briller på, hvad der
sker i USA. Fx har vi rystet på hovedet af deres underholdningsprogrammer
og af amerikanske valgkampe. Og lige pludselig er vores
egen dagligdag fyldt med reality-shows på tv og af valgkampe med
heppekor i en FCK-Brøndby-agtig atmosfære.
Det kan såmænd nok godt betale sig at kigge over Atlanten. På hvad,
der sker, og på hvad, der tænkes ”over there”. Selvom vi er skeptiske.
For hvem ved, om de amerikanere alligevel viser sig at have fat i den
lange ende, og om deres hverdag en dag også banker på vores dør?
Også på klimaområdet?
USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til
opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen
CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens
energiforsyning.
Selvom amerikanerne er længst fremme på området, følger Europa efter
med projekter, og i Danmark har Elsam nu også bragt kraftværket i
Esbjerg ind på banen.
Søren Jensen, redaktør
36 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Klima, kul og
amerikanske skurke
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
37
❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙
1 milliard dollars til
verdens reneste kraftværk
USA vil bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk ved hjælp af CO 2 -lagring og produktion
af brint. Målet er at styrke forsyningssikkerheden og mindske miljøbelastningen.
Visionen er klar.
Amerikanerne vil gennem de næste ti
år bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk
overhovedet.
Givet at de globale kulreserver er så rigelige
og fordelt på et så stort antal
lande, vil den amerikanske forsyningssikkerhed
forbedres markant, og miljøbelastningen
reduceres ditto, hvis elproduktion
med kul kunne foregå uden et
CO2-udslip.
Det kan den kulbaserede kraftproduktion
ikke i dag, i hvert fald ikke uden
markante ekstraomkostninger. Og det er
lige præcis dette problem, som det stort
anlagte amerikanske FutureGen-projekt
skal råde bod på.
FutureGen er en stor amerikansk satsning,
til en samlet pris på omkring 1 milliard
dollars, som tilmed nyder præsident
George W. Bushs personlige opbakning.
Den 27. februar 2003 offentliggjorde
præsidenten således selv nyheden om,
at USA engang mellem 2012 og 2015 vil
åbne "verdens første kulbaserede nulemmissionskraftværk,
der skal producere
elektricitet og brint".
Teknisk undgås al forurening fra værket,
hvilket vil ske på den måde, at
CO2'en pumpes ned i undergrunden, og
at elektriciteten i stort omfang bruges til
at producere brint, der kan bruges i
brintbiler. Brint kan iøvrigt også bruges
til opvarmning af huse ved hjælp af
brændselsceller.
Eneste biprodukt er vand
Kort fortalt er brændselsceller en slags
kemisk batteri, som bruger brint, naturgas,
biogas eller andet som brændsel.
Den enkelte brændselscelle producerer
el og varme ved at brændselsgassen og ilten
ledes gennem brændselscellen, og
38 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
George W. Bush taler i telefon med et
brintbatteri ved et arrangement på et
museum i Washington. USA's præsident
bakker personligt op bag FutureGen
projektet.
benyttes der brint, kommer der kun vand
ud som biprodukt, hvor fossile brændsler
som kul, olie og naturgas ellers giver
CO2.
– Målet er først og fremmest at demonstrere,
at det her kan lade sig gøre i stor
skala. Rent teknisk ved vi allerede i dag,
at det meste kan lade sig gøre. Men det
er klart, at et så stort anlagt projekt som
FutureGen-projektet vil give os en masse
nye praktiske erfaringer, som kan få stor
betydning for udbredelsen af teknolgien,
siger direktør Michael Jacobs fra det
amerikanske Energiministerium.
Med en kombination af CO2-lagring i
undergrunden og fremstilling af brint
med el, bliver det muligt at styrke den
FOTO: SCANPIX
amerikanske forsyningssikkerhed uden
at gå på kompromis med miljøet.
– FutureGen er et væsentligt bidrag til
den del af regeringens samlede energipolitik,
som fremmer miljø og forsyningssikkerhed
gennem øget brug af brint til
transport. Men det er klart, at de markante
ekstraomkostninger ved brint vil
være en stor barriere i mange år fremover,
siger Michael Jacobs.
Kraftværket får en installeret effekt på
275 megawatt, hvilket i grove træk skulle
kunne dække strømbehovet i mere end
400.000 husstande. Men det kommer naturligvis
an på, hvor stor en del af strømmen,
som bruges til produktion af brint.
– Potentialet i den her teknologi er
enorm. For der er masser af kul tilbage.
Og når man ved, hvor hårdt lande som
Kina og Indien satser på kulbaseret kraftproduktion,
så er det uhyre vigtigt, at der
bliver forsket i mulighederne for at hindre
forureningen, som normalt følger
med, siger chefkonsulent i Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse
(GEUS), Niels Peter Christensen, som i
flere år har samarbejdet med amerikanerne
om strategier for udvikling af nulemissions-teknologi.
Jordens tilgængelige
kulreserver kan dække
verdens forbrug de
næste 200-300 år.
FOTO: SCANPIX
EU planlæggerbrintlandsbyer
Det kan godt være, amerikanerne er
længere fremme i beslutningsprocessen,
men på papiret har EU-kommissionen
til gengæld større ambitioner med
Hypogen-projektet.
For i et indledende studie af mulighederne
for både at lave et nul-emmissionskraftværk
baseret på naturgas eller
kul i EU, opererer kommissionen ydermere
med at forsyne hele landsbyer
100 procent med brint.
– Den samlede pris kommer op i omegnen
af 2,8 milliarder dollars, og lige
nu er der ikke nogen som ved, hvorvidt
det kan lade sig gøre at finansiere et så
ambitiøst projekt, siger seniorforsker
Birthe Holst Jørgensen fra Forskningscenter
Risø, der har bidraget til det indledende
studie.
Et af problemerne er blandt andet, at
det er markant billigere at bruge naturgas
fremfor kul på det emmisions-fri
kraftværk, hvilket i givet fald vil gøre
forskningsresultaterne lidt mindre interessante,
end hvis værket bliver kulbaseret.
EU vurderer i øjeblikket et projektforslag
for næste fase af Hypogen med
henblik på i 2012 at udvikle det europæiske
CO2-fri kraftværk med brint.
GEUS deltager her i et konsortium af industrivirksomheder
og forskningsinstitutter.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
39
❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF SEBASTIAN SWIATECKI ❙
CO2-fri kulkraft er på vej
Det kulfyrede Esbjergværk skal som det første i Europa etablere et pilotanlæg,
der skal rense røgen for drivhusgassen CO2. Perspektiverne er vidtrækkende.
GEUS forventer, at CO2-separation og -lagring er metoder, som vil komme til at
supplere vedvarende energi og energibesparelser i fremtiden, hvor der vil være
behov for at reducere udslippet af drivhusgasser meget markant.
El fra kulkraft uden CO2-udslip til atmosfæren
kunne gøre verdens store kulreserver
til en drivhusgasneutral energikilde
på linie med vedvarende energi.
Den frigjorte CO2 kan lagres i undergrunden.
Esbjergværket skal tage de første skridt
i denne retning med etableringen af et
forsøgsanlæg til rensning af kulrøg for
CO2.
– Et af problemerne er, at processen
kræver et betydeligt energiforbrug i dag.
Nærmere betegnet en fjerdedel af kraftværkets
elproduktion. En af de store udfordringer
med det pilotanlæg, vi etablerer
på Esbjergværket, bliver at få bragt
dette energiforbrug ned, siger projektleder
og ingeniør Niels Kirkegaard fra Elsam.
Røgrensningen er led i et fireårigt 120
millioner kroners EU-forskningsprojekt,
Castor, CO2 from Capture to Storage. Formålet
er, at udvikle teknologi til rensning
af røg fra kulkraftværker for CO2.
Med de hidtil kendte metoder vil det
koste 12-25 øre per kWh at rense kulrøg
for CO2, ifølge beregninger fra Elsam. Beløbet
skal lægges oven i en produktionspris
på el fra kulkraft, der ligger på 18-25
øre per kWh. Inklusiv afgifter er forbrugernes
elpris i dag på omkring 1.50
krone per kWh. Heri er inkluderet 10
øres CO2 afgift.
Parterne i Castor er fra dansk side de
to elselskaber, Elsam og Energi E2, samt
GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse, foruden en lang række
store europæiske forskningsinstitutioner
og virksomheder.
Få erfaringer med CO2-rensning
I Europa er der hidtil ingen erfaringer
med rensning af kulkraftrøg for CO2. Glo-
40 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
balt set er erfaringerne yderst sparsomme.
I USA anvendes metoden i lille
skala på et par kulkraftværker med henblik
på at sælge CO2'en til industriformål.
Basisprocessen har været kendt siden
30'erne.
– Det nye ved Castorprojektet er forsøget
på at etablere en billig og effektiv
metode, som kan kobles på de eksisterende
kulkraftværker, siger Niels Kirkegaard.
Elsam skal som sin del af opgaven
bygge forsøgsanlægget på Esbjergværket
med start af røgrensningen til efteråret.
Anlæggets kapacitet bliver på 25 tons
CO2 i døgnet. Dette er under en halv procent
af værkets samlede CO2-udslip fra
skorstenene på 6000 tons i døgnet.
Hovedparten af den danske elproduktion
og fjernvarme stammer fra kulkraft,
sådan som det også er tilfældet med
store dele af verdens elproduktion.
Sådan foregår rensningen
Rensningen kommer til at foregå ved at
skylle røgen med det CO2- absorberende
stof, MEA, monoethanolamin. Der skal
cirka 10 tons MEA til at opfange et ton
CO2 fra kraftværksrøgen. Efterfølgende
skal CO2'en udskilles fra MEA'en, og det
kræver opvarmning af stoffet til 120 grader,
hvorefter MEA'en kan bruges igen.
Det er især denne opvarmning, som sluger
energi.
MEA har den egenskab, at stoffet også
optager svovldioxid og kvælstofilter, og
sker det, kan det ikke anvendes igen.
Derfor skal røgen måske først renses
endnu mere for svovldioxid og kvælstofilter,
end det i forvejen sker på et moderne
kulkraftværk som Esbjergværket.
Forsøgene skal vise, om det er nødvendigt,
siger Niels Kirkegaard.
– Et kraftværk med CO2 udskillelse
kan med rette kaldes et nul-emissionsanlæg,
idet CO2-absorbenten også fjerner de
sidste rester af svovldioxid og kvælstofilter,”
hedder det i en projektbeskrivelse
fra Elsam.
Pilotanlægget skal det første halve år
køre med MEA for at give basiserfaringer.
I forsøgets næste halve år skal projektet
afprøve nye, måske bedre, CO2-absorbenter
fra Castorprojektets forskningsdel.
CO2 kan øge olieudvindingen
En af visionerne er, at de store mængder
CO2 fra rensning af kulkraftrøg kan pumpes
ned i Nordsøens oliefelter, hvilket
vil gøre råolien mere tyndtflydende. Ved
CO2-injektion kan olieindustrien hente
8-16 procent mere olie op af oliefelterne
end ellers muligt, ifølge erfaringer fra
USA.
For de fem største danske oliefelter
kan dette betyde en ekstragevinst på 500-
600 millioner tønder olie til en værdi på
mellem 75-150 milliarder kroner, ifølge
en teoretisk beregning fra GEUS.
Dermed forventer Elsam, at den pris
olieindustrien er villig til at betale for
CO2'en, kommer til at dække udgifterne
til CO2-rensning og transport ud til oliefelterne,
der kan foregå med rørledning
eller skib.
Noget af CO2'en vil komme op sammen
med råolien og må så sendes ned i
oliefeltet på ny. Ligesom oliefeltet har
været et stabilt lager for olie i millioner
af år, mener fagfolk, at det samme vil
være tilfældet for CO2. Noget forskere i
flere lande gransker nøje.
FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
I Nordamerika pumper
man CO2 ned i undergrunden
for at forøge
indvindingen fra eksisterende
oliefelter.
Den øgede olieindvinding
er mulig, fordi
Dæklag
CO2
Injektionsboring
CO2 Olie- Forøget
CO2 er blandbar med
Reservoir
CO2 opblandet bræmolie- i olie meindvinding olien og får den til at
flyde lettere mod produktionsbrøndene.
ILLUSTRATION: GEUS
CO2 kan lagres i
undergrunden
Ud over at sende CO2'en ned i oliefelterne er en anden mulighed
at deponere CO2'en i saltvandsholdige sandstenslag med et
barrierelag af ler ovenover, hvilket findes i den danske undergrund.
Ved det tryk, som findes her, vil gassen optræde på
væskeform sammen med saltvandet. Ved en årlig deponering på
29 millioner tons CO2, hvilket svarer til det udslip, som kommer
fra store kraftværker og industrivirksomheder herhjemme, har
den danske undergrund, ifølge chefkonsulent Niels Peter Christensen,
GEUS, en kapacitet til at lagre CO2 i 500-600 år. Hvis
man i stedet tager den mængde CO2, som Danmark samlet set
skal reducere med, ifølge Kyoto-aftalen, så er der lagerplads til i
alt ca. 1.300 år, oplyser Niels Peter Christensen.
En række andre europæiske lande ser også ud til at have gode
lagerforhold for CO2 i undergrunden, i følge GEUS, der netop har
åbnet en ny hjemmeside om geologisk lagring af CO2.
Niels Peter Christensen peger på, at det er en ny tanke, at
kulkraft renset for CO2 kan blive et bidrag til fremtidens miljøvenlige,
ikke CO2-forurenende, elproduktion. Dog ikke mere ny end
at muligheden er nævnt i Regeringens klimastrategi fra 2003.
Læs mere på www.geus.dk/co2, som er GEUS's nye hjemmeside
om geologisk lagring af CO2
Kulreserver til
200-300 år
De hovedsageligt kulfyrede danske kraftværker står for 30-40
procent af Danmarks CO2-udslip. Et interessant spørgsmål er,
hvordan det vil gå med udviklingen af nye vedvarende energikilder
i forhold til udvikling af kulkraft uden CO2-udslip på tre afgørende
punkter: kW-pris, forsyningsstabilitet og tilstrækkelige
energimængder. Hidtil har kulkraft haft en suveræn førerposition
her. Jordens tilgængelige kulreserver kan dække verdens forbrug
de næste 200-300 år, ifølge beregninger. Hvorimod en anden
stor fossil energikilde, olien, er noget verden vil opleve knaphed
på i løbet af de næste årtier, med hvad deraf følger af prisstigninger
og øget afhængighed af producentlande. Når det handler
om naturgassen vil de nuværende kendte reserver cirka række til
60-70 års forbrug, givet at forbruget hverken stiger eller falder.
Det tilsvarende tal for urans vedkommende er 40 år.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Produktionsboring
41
❙ KVOTEHANDEL ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙
Ja tak til CO 2 -kvoter,
men...
Den 1. januar 2005 blev 377 danske virksomheder
tildelt hver sin kvote for, hvor
meget CO2 virksomheden gratis må udlede
i 2005, 2006 og 2007.
Det nye er, at virksomhederne kan
handle med kvoterne med andre virksomheder
i EU, og derfor har MiljøDanmark
besøgt Dansk Industri for at spørge
ind til, hvad industrien selv synes om
nyskabelsen.
– Først og fremmest er det vigtigt for
os at understrrege, at vi går ind for Kyoto-protokollen,
fordi verden står over
for et alvorligt miljøproblem. Men vi mener
også, at der er problemer i den måde
EU og Danmark har valgt at gennemføre
sine forpligtelser på, og det smitter af på
vores opfattelse af de nye CO2-kvoter,
siger direktør Kim Graugaard fra Dansk
Industri.
En CO2-kvote er grundlæggende en
forureningstilladelse, som virksomheden
får af myndighederne. Denne kvote eller
dele af den kan sælges videre til andre
virksomheder, som en hvilken som helst
anden vare. Eller den kan bruges eller
udvides med køb af kvoter hos andre
virksomheder.
– CO2-kvoter på EU-niveau sikrer, at
reduktionerne sker der, hvor det er billigst,
hvad enten det er i Danmark, Polen
eller Portugal, fordi kvoterne kan handles
mellem virksomheder overalt i EU.
Og det er langt at foretrække fremfor de
nationale tiltag, som myndighederne
hidtil har anvendt, siger Kim Graugaard.
Ikke meget tid tilbage
Ud over muligheden for at købe sig til
nye kvoter, kan virksomhederne natur-
42 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Ved årskiftet fik 377 danske virksomheder
hver deres CO 2 -kvote. MiljøDanmark har
besøgt Dansk Industri for at høre, hvad
industrien selv synes om nyskabelsen.
ligvis også vælge at investere i energibesparelser
og -effektiviseringer. Altså afveje
hvor dyrt er det at købe en ekstra
forureningstilladelse i forhold til, hvor
dyrt det er at reducere CO2-udslippet i
virksomheden gennem besparelser og effektiviseringer.
Det er i perioden 2008-2012, at Danmark
har forpligtet sig til at reducere sit
udslip af CO2 med 21 procent i forhold
til niveauet i 1990. Det sker i henhold til
EU's såkaldte byrdefordelingsaftale.
– Det betyder blandt andet, at Danmark
senest i juni 2006 skal fremlægge
en konkret plan for, hvordan virksomhedernes
forpligtelser skal udformes. Danmark
har altså kun et års tid til at finde
frem til de løsninger, som vi vil satse på
for perioden 2008 til 2012 siger Kim
Graugaard.
Den pressede tidshorisont skal også
ses i forhold til, at et typisk Joint Implementation-projekt
i et østeuropæisk land
tager op imod 3 til 5 år at få godkendt og
gennemføre.
– Så selvom vi både kan se store udviklingsmuligheder
for dansk erhvervsliv
i at udvikle og sprede danske energiog
miljøløsninger gennem fælles projekter
i såvel Østeuropa som i ulandene, så
bliver det altså vanskeligt at nå alene på
grund af det faktum, at det tager temmelig
lang tid at få godkendt den slags projekter,
siger Kim Graugaard.
Imidlertid ser Kim Graugaard både en
række internationale og nationale pro-
blemer i forhold til den måde, som klimapolitikken
fungerer på i dag.
Skeptisk over for EU's byrdefordeling
– Først og fremmest er der for ringe opbakning
til Kyoto-protokollen. Når lande
som USA, Kina og Indien står uden for
Kyoto-protokollen, repræsenterer aftalen
ikke den globale løsning på klimaproblemet,
som der er behov for, siger Kim
Graugaard.
Han fremhæver for eksempel det faktum,
at EU's andel af det samlede globale
CO2-udslip bliver markant mindre år for
år. For eksempel udgjorde de 25 EU-landes
udledninger 25 procent af det globale
udslip i 1990, mens det i år 2000
kun udgjorde ca. 14 procent.
– Hovedparten af den globale økonomiske
vækst foregår ganske enkelt udenfor
EU, og derfor er det et stort problem,
hvis Kyoto-protokollen udvikler sig til
at blive et europæisk anliggende, for
klimaproblemet er globalt og kræver som
sådan en global løsning, hvor Kina,
Indien og USA er involveret, siger Kim
Graugaard.
EU forpligtede sig med Kyoto-protokollen
i 1997 til at reducere sine samlede
CO2-udledninger med 8 procent i perioden
2008-2012 i forhold til 1990. I praksis
blev dette løfte fordelt på medlemslandene
gennem byrdefordelingsaftalen,
hvor Danmark sammen med Tyskland
gik med til at reducere sit nationale udslip
med 21 procent.
– Jeg har aldrig forstået logikken i byrdefordelingsaftalen.
Det giver ikke mening
at etablere et fælles marked for
såvel energi- som industriprodukter, for
så bagefter at skævvride konkurrencen
ved at dele Kyoto-forpligtelserne uens
ud på de enkelte medlemslande. Og er
målet med byrdefordelingsaftalen, at
nogle lande skal bidrage med flere penge
end andre, kunne vi jo bare sende en
check, ligesom vi gør med strukturudviklingsfondene,
siger Kim Graugaard.
Som alle andre, der følger med i den
internationale opfølgning på Kyoto-aftalen,
så er han meget bekymret for det
faktum, at USA ikke bakker op om aftalen.
– Vi risikerer simpelthen, at klimaproblemet
bliver et europæisk anliggende,
hvis store CO2-udledere som USA, Kina
og Indien står udenfor. Derfor er det af
langt større betydning for klodens fremtidige
klima, at disse lande bliver inddraget
i perioden efter 2012 end at der bliver
sat nye og mere ambitiøse mål i Europa,
siger Kim Graugaard.
– Først og fremmest er
der for ringe opbakning
til Kyoto-protokollen,
siger Kim Graugaard, direktør
i Dansk Industri.
Sådan fungerer CO2-kvoterne
FOTO: RICKY MOLLOY
Den 1. januar 2005 fik 377 danske virksomheder hvert tildelt en CO2kvote,
som konkret sætter tal på, hvor meget CO2 virksomheden må
udlede i årene 2005, 2006 og 2007.
Det handler for eksempel om, at en virksomhed som Aalborg Portland
i 2005 må udlede 3,3 millioner tons CO2, hvilket i 2007 skal
være reduceret med knap 25 procent til 2,5 millioner tons.
Hvis Aalborg Portland i 2007 udleder mere CO2 end de 2,5 millioner
tons CO2, må den nordjyske cementproducent ud og købe flere kvoter
eller betale en bøde på 40 euro pr. ton. En bøde som i øvrigt
stiger til 100 euro pr. ton CO2 fra og med den 1. januar 2008.
Ud af de 377 virksomheder er 244 fra el- og fjernvarmesektoren,
mens de 126 øvrige er industrivirksomheder. De sidste syv kvoteomfattede
virksomheder beskæftiger sig med olie- og gasudvinding i
Nordsøen.
Fakta om Kyoto-protokollen
Kyoto-protokollen trådte formelt i kraft i midten af februar 2005, og
ifølge den er aftalen, at:
• EU i perioden 2008-2012 samlet skal reducere sit CO2-udslip med
8 procent i forhold til niveauet i 1990
• Japan og Canada hver især skal reducere deres udslip med 6 procent
USA har ikke ratificeret Kyoto-protokollen og har afvist at indfri sin
målsætning om en reduktion på 7 procent, som oprindeligt aftalt
ved forhandlingerne i Kyoto.
Ingen u-lande, ej heller Kina og Indien, har nogle reduktionsforpligtelser.
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
43
❙ UDGIVELSER FRA MILJØMINISTERIET ❙
Danmarks Miljøundersøgelser
www.dmu.dk
Overvågning af Vandmiljøplan II –
Vådområder 2004
Rapporten præsenterer resultaterne af en vurdering
af virkningen på næringsstoffer og natur af de
vådområder som blev gennemført under VMP II.
Faglig rapport nr. 518
Screening of "new" contaminants in
the marine environment of Greenland
and the Faroe Islands
Forskere fra DMU har undersøgt om en række kemiske
stoffer kunne udgøre et problem for miljøet omkring
Færøerne og Grønland. To grupper af stoffer
skiller sig ud som muligt forureningsproblem der bør
ses nærmere på: Bromerede flammehæmmere og
PFAS.
Faglig rapport nr. 525
Effekter af fiskeri på stenrevs algevegetation.
Et pilotprojekt på
Store Middelgrund i Kattegat
Rapporten præsenterer resultaterne af en pilotundersøgelse
af den fysiske påvirkning fx fra trawlfiskeri
af et stenrev udpeget som EF habitatområde
samt mulige konsekvenser for algevegetationen på
stenrevene.
Faglig rapport nr. 526
The impact on skylark numbers of reductions
in pesticide usage in Denmark.
Predictions using a landscape-scala
individual-based model
Effekten af et reduceret forbrug af pesticider på antallet
af lærker er belyst ved fem modeller (scenarier).
Disse fem modeller er sammenlignet med antallet
af lærker ved et uændret pesticidforbrug.
Faglig rapport 527
Annual Danish Emissions Inventory
Report to UNECE. Inventories 1990-2002
Rapporten rummer Danmarks bidrag til UNECE i henhold
til FN's konvention om grænseoverskridende
luftforurening. Den indeholder oplysninger om danske
udslip til atmosfæren af en lang række luftforureninger.
Arbejdsrapport nr. 202
Forekomst af ynglefugle i Skjern Å projektområde
i 2000 og 2003
Ny undersøgelse viser at der er kommet markant
flere ynglefugle ved den nedre del af Skjern Å efter
åen har fået sit oprindelige løb tilbage.
Arbejdsrapport nr. 203
44 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Opgørelse og beregningsmetode for
landbrugets emissioner af ammoniak og
drivhusgasser 1985-2002
DMU har ansvaret for udarbejdelse og afrapportering
af de årlige opgørelser af emissioner (udslip) fra
landbruget. Ammoniakfordampningen er i perioden
1985-2002 faldet med 29%, mens udslippet af drivhusgasser
er faldet med 26%. De mest betydende
årsager til reduktionerne er de tiltag der er blevet
iværksat i forbindelse med Vandmiljøplanerne.
Arbejdsrapport nr. 204
Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen:
Forsøg med datoregulering
på Nyord
Rapporten præsenterer resultaterne af et 4-årigt forsøg
med jagt på Nyord Sydeng ved Møn.
Arbejdsrapport nr. 205
Skov- og Naturstyrelsen
www.skovognatur.dk
Stensbæk Plantage –
Ny vandretursfolder *
Stensbæk Plantage er mere end
blot en ganske almindelig vestjysk
hedeplantage. De unikke landskabsformationer,
urørte å-slyng,
store heder og vådbundsområder
byder på masser af oplevelser.
Folder nr. 10
Vildtinformation 2005*
Bladet udendes til samtlige
jægere i Danmark.
Hæftet beskæftiger sig
med aktuelle spørgsmål
om jagt, og i år er der artikler
om ulovlig fangst af
rovfugle, forsøg med pleje
for agerhøns, jagtetiske
regler for kronvildt, invasive
arter m.m. Desuden bringes statistik over det
vildt, der blev nedlagt i det forgagne år.
SNS 2005
15 s. – gratis
CDet ske i skoven – Naturvejleder 2005*
Igen i år er der udgivet en lille folder, der beskriver
aktiviteter i skoven 2005. Folderen oplyser endvidere
om gode links, hvor yderligere
informationer kan
hentes, hvis du planlægger
ture i naturen.
SNS 2005
71 s. - gratis
Miljøstyrelsen
www.mst.dk
LCA-medarbejdere har stor glæde
af netværk
En del virksomheder arbejder i dag med LCA (Life
Cycles Assessment), men ofte er det kun en enkelt
eller ganske få medarbejdere i hver virksomhed.
Disse medarbejdere har derfor haft stor glæde af
deltagelse i et netværk med andre LCA-folk.
Artikel 2005 – kan læse i MST's artikeldatabase
Miljøstyrelsens kemikalieinspektion –
årsberetning 2003
Årsberetningen indeholder en kort præsentation af
kemikalieinspektionens organisation og arbejdsopgaver.
Årets arbejde indenfor Kemikalieinspektionens
arbejdsfelt beskrives.
Orientering nr. 13/2004
Punktkilder 2003 – revideret udgave
Indeholder resultater for overvågningen af punktkilderne;
renseanlæg, industri, regnbetingede udløb,
spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret
fiskeopdræt.
Orientering 1/2005
Sådan bestiller
og finder du
publikationer:
Netboghandlen: www.frontlinien.dk
eller kontakt:
Frontlinien
Rentemestervej 8
2400 København NV
Tlf. 70 12 02 11
E-mail: frontlinien@frontlinien.dk
Nye udgivelser – få dem med en e-mail.
Tilmelding:
www.dmu.dk under “Nyheder”
www.imv.dk under “Nyheder”
* Publikationen findes også som
elektronisk udgave
IMPEL – Ledelseshåndbog for
miljøadministrationer*
Bogen handler om ledelse,organisationsopbygning,organisationsændringer
og fortsat
udvilking af tilsynsadministratorer
og henvender sig
til ledere af tilsynsadministrationer
på alle administrative
niveauer.
Orientering 2/2005
85 s. – 150 kr.
Hvem Hvad Hvor i Miljøstyrelsen*
Miljøstyrelsen har udgivet en ny opdateret pjece på
henholdsvis dansk og engelsk,
der viser styrelsens organisation,
de faglige enheder og deres
arbejdsområder samt chefer.
Findes både som trykt og
elektronisk udg.
MST 2005
Vurdering af krydstogtskibe bidrag til
luftforurening
Danmarks Miljøundersøgelser har for MST foretaget
en beregning af luftforureningen fra krydstogtskibene
i Københavns Havn. Beregningerne viser, at
krydstogtskibene kun bidrager ganske lidt og kun i
umiddelbar nærhed af kajpladserne.
Miljøprojekt nr. 978
Prioritisation within the integrated
product policy
I projektet er udarbejdet og anvendt en metode,
som kan bruges til at lave en beslutningsgrundlag
for udvælgelse af indsatsområder på miljøområdet.
Miljøprojekt nr. 980
Quantification and Identification of
Active Microorganisms in Microbial Plant
protection Products
Alle mikrobiologiske plantebeskyttelssesmidler
(MPPP), der i januar 2004 blev markedsført i Danmark,
blev undersøgt med henblik på at de aktive
mikroorganismer, kvantificere dem, samt detektere
mikrobiologiske kontaminanter.
Miljøprojekt nr. 982
Stimuleret in situ reduktiv deklorering.
Videnopsamling og screening af
lokaliteter
Rapporten belyser muligheden for at anvende stimuleret
in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi
i forhold til danske lokaliteter, der er forurenet
med klorerede opløsningsmidler. Der foreligger en
appendiksrapport som Miljøprojekt nr. 984.
Miljøprojekt nr. 983
Måling af den aktuelle flux mellem
renseri og lejlighed på to lokaliteter
På to lokaliteter med renseri og overliggende lejlighed
er der foretaget målinger af luftbevægelsen
(fluxen) fra renseri til lejligheder i tre perioder i efteråret
2004.
Arbejdsrapport nr. 1/2005
Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse
www.geus.dk
The Chalk at Stevns Klint – A reservoir
chalk analogue
Rapporten beskriver kalken ved Stevns Klint og sammenligner
den med kalken i olie/gas reservoirerne i
Nordsøen.
Rapport 2004/56
Special Core Analysis for Chalk Background
velocity. Ultrasonic velocity
measurements on plug samples of chalk
from the wells Q-1, Otto-1, T-3, Gert-1,
West Lulu-1, Baron-2, I-1 and Cecilie-1B
Rapporten beskriver laboratorieundersøgelser af borekerner
fra Nordsøen.
Rapport 2004/106
Greenstone belts in the central
Godthåbsfjord region, southern West
Greenland. Preliminary results from
field work 2004
Rapporten beskriver geologien i Godthåbsfjord området,
Vestgrønland, og inkluderer en DVD med geologiske
kort.
Rapport 2004/110
Diamond exploration data from West
Greenland: 2004 update and revision
En ny digital kompilation af diamantdata fra Vestgrønland.
Rapport 2004/117
Small-scale mining in Mongolia – a survey
carried out in 2004
På vegne af Verdensbanken har GEUS arbejdet med
at kortlægge omfanget af small-scala mining, samt
de metoder der bruges i Mongoliet.
Rapport 2005/4
Salten Profilet – stratigrafi og aflejringsmiljø.
En plynologisk og sedimentologisk
undersøgelse af Salten Profilet, Århus
Amt.
Rapporten beskriver geologien i Salten Profilet i
Århus Amt med henblik på kortlægningen af grundvandsmagasiner.
Rapport 2005/6
Arbejdsprogram 2005 for GEUS
Arbejdsprogrammet beskriver GEUS' planlagte faglige
aktiviteter i 2005.
Læs www.geus.dk
Den Dynamiske Jord*
GEUS og Danmarks Rumcenter har udarbejdet et
hæfte, der beskriver noget af den danske forskning
indenfor jordobservation og
jordskævl. Formålet med hæftet
er at give læseren en introduktion
til pladetektonik, og til de
redskaber (geodæsi og seismologi),
der bruges til at studere
pladetektonik.
Målgruppen er geografiundervisningen i gymnasiet.
Dette hæfte skal ses som et supplement til den udsendte
plakat om "jordens tyngdefelt fra satelitter"
Plakat og hæfte kan fås i Frontlinien – gratis
Geological Survey of Denmark and
Greenland Bulletin 5 – The Jurassic of
North–East Greenland
Publikationen indeholder en beskrivelse af Juratidens
geologi i Nordøstgrønland.
Læs abstrakt: www.geus.dk
Ny web-facilitet "Greenland Mineral
Occurrence Map"
Her kan man via kort søge oplysninger om hundredvis
af mineralforekomster i Grønland. Den nye webfacilitet
giver mulighed for at vise mineralforekomsterne
sammen med andre typer af kortdata så som
kystlinier, floder, søer og digitale terrænmodeller.
Desuden er en hel række forskellige geodata som fx
flybårne geofysiske målinger og regionale geokemiske
data også gjort tilgængelige.
Besøg faciliteten på: www.geus.dk
Geological Survey of Denmark and
Greenland Map Series 1: Explanatory
notes to the Geological map of
Greenland, 1:500.000, Humboldt
Gletscher, Sheet 6
Publikationen indeholder en beskrivelse af et geologisk
kort, der dækker Humboldt Gletscher området i
Nordgrønland.
www.geus.dk
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
45
❙ UDGIVELSER
Institut for Miljøvurdering
www.imv.dk
IMV 2004 – årsrapport
I 2004 har IMV udgivet
seks rapporter inden for
en bred vifte af miljøemner.
Instituttet har afholdt
Copenhagen Consensus
mødet d. 24.-28. maj. I
august samlede IMV internationale
forskere til et
seminar om klimaændringer
og biodiversitet. Og i december inviteredes
førende forskere fra Europa og USA til en diskussion
af EU's affaldspolitik. Alt dette kan du læse om i årsrapporten.
IMV 2005
Kort & Matrikelstyrelsen
www.kms.dk
❙ Miljø ❙ Danmark ❙
Sæt kryds:
Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.
Pris 68 kr. incl. moms for seks numre.
Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade
6 gange om året. Pris 650 kr. incl. moms.
Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S,
som står for salg mv. af MiljøDanmark.
Navn:
Søkort
Februar 2005:
Ny udgave af kort 101 – Kattegat N-lige del. Tidligere
udgave annulleret. Ajourførte optryk af kort 92 –
Skagerrak og kort 162 – Smålandsfarvandet SE-lige
del.
Stilling:
Firma/Inst.:
Adresse:
Postnr. og by:
46 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Marts 2005:
Ny udgave af koart 118 – Roskilde Fjord, Frederikssund
– Roskilde. Den nye udgave viser de omfattende
afmærkningsændringer, der udføres marts og
april 2005. Tidligere udgave er annulleret. Ajourført
optryk af kort 132 – Sundet, S-lige del.
Søkort distribueres af Schultz Information
www.schultz.dk/soekort
Aktuel information om de danske havne og broer
På www.danskehavnelods.dk findes informationer
om danske lystbådehavne og erhvervshavne samt
om vej- og jernbanebroer. Informationerne opdateres
ugentligt
Lovstof
• Bekendtgørelse om buejagt. Bkg. nr. 1255 af 8/11-
2004
• Bekendtgørelse om oprettelse og drift af et CO2
–kvoteregister. Bkg. nr. 1305 af 14/12-2004
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
begrænsning af import, salg og anvendelse af
penta- og octabromdiphenylether. Bkg. nr 1529 af
20/12-2004
• Bekendtgørelse om regulering af støj og luftemission
fra fritidsfartøjer. Bkg. nr. 1535 af 22/12-2005
• Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Bkg. nr.
74 af14/01-2005
• Bekendtgørelserne kan ses i fuld tekst på
www.retsinfo.dk
Bestil abonnement
MiljøDanmark
Miljøministeriet
Frontlinien
Rentemestervej 8
+++ 3226 +++
2400 København NV
Sendes ufrankeret
Modtageren
betaler portoen
Nye regler fra EU
Denne rubrik indeholder lovstof fra EU.
Yderligere information klik ind på
http://www.europa.eu.int/eur-lex/da/index.html.
Her er der bl.a. mulighed for at se de sidste tre
måneders udgaver af EF-tidende, hvor ovennævnte
regler offentliggøres, samt finde gode
søgemuligheder.
Forbrugerbeskyttelse
Om samarbejde mellem nationale myndigheder med
ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse
(Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 af 27. oktober 2004
Phthalater
Om ændring af beslutning 1999/815/EF om forbud
mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler,
der er beregnet til at blive puttet i munden af børn
under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende
visse phthalater.
Kommissionens beslutning af 18. november 2004
(meddelt under nummer K(2004)4403)
Abonnement kan bestilles
ved at indsende kuponen.
Du kan også sende en mail til
frontlinien@frontlinien.dk
eller ring på 70 12 02 11.
Se også www.mim.dk/
udgivelser/miljødanmark
• Miljøstyrelsen
• Skov- og Naturstyrelsen
• Kort & Matrikelstyrelsen
• Danmarks Miljøundersøgelser
• Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse
Proceshjælpestoffer
Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2037/2000 for så vidt angår proceshjælpestoffer.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2077/2004 af
3. december 2004-12
Biogeografi
Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning
i det atlantiske biogeografiske område
i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF.
Kommissionens beslutning af 7. december 2004
(meddelt under nummer K(2004)4032)
Biogeografi
Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning
i det kontinentale biogeografiske
område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EF.
Kommissionens beslutning af 7. december 2004
(meddelt under nummer K(2004)4031)
Luftforurening
Om ændring af forordning (EF) nr. 1727/1999 om
visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene
i Fællesskabet mod brande og forordning (EF) nr.
2278/1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EØF) Nr. 3528/86 om beskyttelse
af skovene i Fællesskabet mod forurening.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2121/2004 af
13. december 2004
Kulbrinter
Om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske
aromatiske kulbrinter i luften.
Europa-parlamentets og Rådets direktiv
2004/107/EF af 15. december
Olietankskibe
Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning
af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design
for olietankskibe med enkeltskrog.
Kommissionens forordning (EF) nr. 2172/2004 af
17. december 2004
Benzin/dieselolie
Om, hvad der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/70/EF vedrørende benzin og dieselolie skal
forstås ved "passende geografisk afbalanceret adgang"
til blyfri benzin og dieselolie med et vist maksimalt
svovlindhold.
Kommissionens henstilling af 12. januar 2003
Aktive stoffer
Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage
Ampelomyces quisqualis og Gliocladium catenulatum
som aktive stoffer.
Kommissionens direktiv 2005/2/EF af 19. januar
2005
Udrangerede køretøjer
Om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.
Kommissionens beslutning af 24. januar 2005
(meddelt under nummer K(2004) 2735)
Kosmetiske midler
Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om
kosmetiske midler med henblik på tilpasning af direktivets
bilag VII til den tekniske udvikling.
Kommissionens direktiv 2005/9/EF af 28. januar
2005
Kvoter
Om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter
til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner
for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr.
2037/2000.
Kommissionens beslutning af 31. januar 2005
(meddelt under nr. (2005) 134)
Drivhusgasser
Om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF om
mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser
i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen.
Kommissionens beslutning af 10. februar 2005
(meddelt under nummer K(2005) 247)
Vilde dyr og planter
Om ændring af forordning (EF) nr. 349/2003 om suspension
af indførsel i Fællesskabet af enheder af
visse arter af vilde dyr og planter.
Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2005 af 14.
februar 2005
Forbrændingsmotorer
Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/25/EF vedrørende emission af forurenende
luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer
til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/37/EF vedrørende typegodkendelse
af landbrugs- og skovbrugstraktorer.
Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar
2005
Kontrollerede stoffer
Om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer,
der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet
i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000.
Kommissionens beslutning af 23. februar 2005
(meddelt under nummer K(2005)293)
MiljøDanmark
Miljøministeriet
Højbro Plads 4
1200 København K
Redaktion: miljoedanmark@mim.dk
tlf. 33 92 76 00
MiljøDanmark dækker emner fra:
● Miljøstyrelsen
● Skov- og Naturstyrelsen
● Kort & Matrikelstyrelsen
● Danmarks Miljøundersøgelser
● Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse
MiljøDanmark udkommer 6 gange om året
den 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august,
1. oktober og 1. december.
Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis
udtryk for Miljøministeriets holdning.
Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.
Brug af citater tilladt med kildeangivelse.
www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark
Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre og
se guides til yderligere oplysninger.
Redaktion
Ansvarshavende:
Departementschef Lars Hindkjær
● Redaktør Søren Jensen, tlf. 33 92 76 95,
soj@mim.dk
● Redaktionssekretær Hanna Sigga Madslund,
tlf. 33 92 74 57, hsm@mim.dk
● Journalistpraktikant Sarah Friis Elkjær,
tlf. 33 92 76 38, xsfe@mim.dk
● Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,
tlf. 72 30 70 42, mma@frontlinien.dk
● Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,
jens@rumfang.dk
● Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,
jens@rumfang.dk og
fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14,
mikkelostergaard@image.dk
● Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret
(ISO 14001).
En redaktionskomité fra ministeriets
institutioner følger MiljøDanmark:
Per Meilstrup, Miljøstyrelsen; Lotte Barfod,
Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken,
Kort & Matrikelstyrelsen; Jens Christian
Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser;
Henrik Højmark Thomsen, Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse;
Kasper Westphal Pedersen, Miljøministeriets
Departement.
Redaktion afsluttet den 18. marts 2005
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
47
København på H.C. Andersens tid
var en ren miljøkatastrofe Læs side 4-7
Bestil abonnement
6 blade for kun 68 kroner
Bestil abonnement på
MiljøDanmark ved at:
• kontakte frontlinien@frontlinien.dk
• ringe på tlf. 70 12 02 11
• eller brug kuponen på side 46 i bladet.
6 blade - 68 kr. Få MiljøDanmark sendt
direkte til din postadresse 6 gange om året
30 blade - 650 kr. Til skoler eller til firmaer
og organisationer tilbyder MiljøDanmark
et sæt på 30 eksemplarer af hvert
nummer 6 gange om året for kun 650 kr.
Natur og miljø debatteres flittigt – og ofte stormfuldt. MiljøDanmark
følger op, går bagom og går i dybden. MiljøDanmark bringer nyheder,
reportager, portrætter og baggrundsartikler om natur og miljø i Danmark.
I nr. 1/2005 kan du bl.a. læse om:
• Nordpolen kan blive en del
af Danmark
• Skjern Å – Danmarks nye floddal
• Nye regler for husbåde
• Undgå naboens vrede – fyr rigtigt i
brændeovnen
• Ny teknologi skal forene miljø
og industri
• Dræberhaj er selv truet
I nr. 6 kan du bl.a. læse om:
• Mink på mode igen
• Forbrugernes ambassadør
• 86 tons is i døgnet
• Sælerne bader uden klor
• Økologisk internetfirma med
35.000 kunder
• Professor vil have ny miljølov
FOTO: SCANPIX
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42296
Afsender:
Schultz/Hafnia PortoService
Hjulmagervej 13
9490 Pandrup