MiljøDanmark nr. 2/2005

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05 

MAGASIN OM NATUR OG MILJØ 

30: Vild med 

edderkopper 

6: Københavns miljø var en katastrofe 11: Ingen kender verdens sande tilstand 20: Vindmøller redder Nakskov

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 

MiljøDanmark 

Nummer 2 · april 2005 

Udgiver: 

Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

mim@mim.dk 

Tlf. 33 92 76 00 

Udkommer 6 gange om året 

Abonnement 68 kr. om året 

Oplag: 18.000 

Hjemmeside: www.mim.dk/ 

udgivelser/miljødanmark 

Redaktion: 

miljoedanmark@mim.dk 

Forsidefoto: Niels Åge Skovbo 

ISSN 0903 5907 

Yderligere oplysninger om 

MiljøDanmark på side 46 og 

på bagsiden 

2 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 

MiljøDanmarks redaktør 

takker af 

MiljøDanmarks redaktør siden 

1997, Søren Jensen, fratræder 

pr. 31. marts sin stilling. 

Han har fået nyt job som 

leder af et nyt videnscenter 

om arbejdsmiljø på Arbejdsmiljøinstituttet 

under 

Beskæftigelsesministeriet. 

❙ TRAFIK ❙ AF KLAVS ANDERSEN ❙ 

Ved at bruge Vejdirektoratets 

webportal trafikken.dk kan 

du snige dig uden om de 

værste forhindringer i trafik- 

ken. Det sidste nye er et 

zoombart trafikkort. 

4: 

På rejse i H.C. Andersens miljø 

Københavns miljø var en katastrofe 

på H.C. Andersens tid. I 

anledning af digterens 200-års 

fødselsdag den 2. april er Miljø- 

Danmark gået på opdagelse i de 

historiske annaler. Missionen er 

at finde eventyret om H.C. Andersens 

miljø i hans levetid fra 

1805-75. 

Du kender sikkert situationen: Du 

er alt for sent på den om morgenen. 

Efter at have afleveret poderne 

i børnehaven kan du lige 

netop nå ind på jobbet, hvis bare 

ikke vejen er blokeret af lange, 

osende og stressende bilkøer. 

Det kan være svært at finde 

den mindst trafikerede og lettest 

fremkommelige rute frem til bestemmelsesstedet, 

men der er 

hjælp at hente på Vejdirektoratets 

internetportal, trafikken.dk. 

Målet med portalen er at få 

trafikken i hele Danmark til at 

glide lettere og dermed spare 

både tid, penge og forurening. 

Ligesom tre millioner andre 

danskere valgte at gøre det sidste 

år, kan du ved at gå ind på 

portalen let og hurtigt danne dig 

10: 

Optimist versus pessimist 

Der er ligheder mellem konklusionerne 

fra Bjørn Lomborgs 

Copenhagen Consensus konference 

og miljøguruen Lester 

Browns nye bog ”Plan B – For en 

klode i drift”. Selvom Bjørn og 

Lester også er fundamentalt 

uenige. Plan B konkluderer bl.a., 

at vi for 10 procent af verdens 

militærbudget kan iværksætte en 

massiv global social indsats. 

Undgå stress og jag i trafikken 

et overblik over den aktuelle trafiksituation. 

– Vi har på trafikken.dk samlet 

alle informationer om, hvad der 

sker på vejnettet. Velorienterede 

bilister er sikrere bilister, siger 

Jesper Henrik Lyre fra Vejdirektoratet. 

Han er redaktør af indholdet 

på trafikken.dk. 

Det sidste nye skud på stammen 

er et zoombart trafikkort. 

Her kan du få detaljeret information 

for alle regioner i Danmark 

om vejarbejder og andre forhindringer 

på vejene ved at dykke 

ned i kortet og se på netop det 

område, du er interesseret i. 

Du har også mulighed for at se 

friske billeder fra 30 fast placerede 

webkameraer, der overvåger 

de traditionelle flaskehalse på de

16: 

Hvis tsunamien kommer til 

Danmark 

En ny rapport, der undersøger risikoen 

for, at en tsunami rammer 

danske, færøske eller grønlandske 

farvande, er på trapperne. 

Den vurderer, at det ikke er helt 

usandsynligt, at en voldsom 

stormflod, set over en 1.000-årig 

periode, kunne ramme vores del 

af verden. 

tungt befærdede veje i Danmark. 

Det zoombare kort giver oplysninger 

om eventuelle vejarbejder 

eller potentielle faresituationer. 

Det kan for eksempel være tabte 

genstande eller oliespild, som gør 

det risikabelt at køre på en bestemt 

strækning. 

Vejdirektoratet overvejer også, 

hvordan det vil være muligt at indrette 

trafikken.dk, så systemet kan 

anvendes mobilt via lommecomputere 

eller mobiltelefoner. 

Vejdirektoratet lægger trafikinformationer 

fra blandt andre politiet, 

Falck og amterne samt 5.000 

såkaldte vejreportere ind i systemet, 

mens Kort & Matrikelstyrelsen 

leverer de digitale zoombare kort. 

20: 

Vindmøller redder Nakskov 

1.000 nye arbejdspladser er 

kommet til Nakskov og omegn siden 

verdens største vindmølleproducent 

Vestas i 1999 valgte at 

placere en helt ny vingefabrik i 

byens ellers tomme havneområde. 

Det har vendt stemningen 

og huspriserne i byen, alt imens 

virksomheden skuer mod stadigt 

større markeder i Kina og Indien. 

28: 

Mandtal over flere danske 

dyr og planter 

En ny opdateret Rødliste er 

netop blevet offentliggjort med 

den nyeste status for dyr og 

planter i Danmark. Edderkopper, 

græshopper og vandtæger er 

som noget nyt kommet med – og 

mange flere grupper vil følge i de 

kommende år. 

FOTO: SCANPIX 

Indhold ❙ 

36: 

Klima, kul og amerikanske 

skurke 

USA's præsident George W. Bush 

har givet sin personlige opbakning 

til opførelsen af verdens 

reneste kulfyrede kraftværk, hvor 

drivhusgassen CO2 lagres i undergrunden, 

og hvor der fremstilles 

brint til fremtidens energiforsyning. 

Nu følger Europa efter, 

og i Danmark har Elsam bragt 

kraftværket i Esbjerg på banen. 

Sådan bruger du det 

zoombare kort 

For at anvende det 

zoombare digitale kort er 

det nødvendigt, at din 

computer er udstyret 

med en SVG-viewer og 

en XML-parser. Det er 

gratis software, du kan 

hente på trafikken.dk ved 

at klikke på ”hjælp til at 

se kortet”. 

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 

3

❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙ 

På rejse i 

H.C. Andersens miljø 


I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april 

er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler. 

Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø. 

I et lille land højt mod nord boede der engang en 

ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den 

unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i 

livet, og derfor drog han til landets største by. For 

her var der masser af muligheder. Muligheder, der 

blev grebet. Både af den unge mand og af folkene 

omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfindelser 

så dagens lys, og den unge Andersen begejstredes. 

Men midt i begejstringen undredes den unge 

mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når 

nu fremskridtet kom? 

– I H.C. Andersens univers spiller naturen en 

stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner, 

rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af historierne 

ser man, at et overgreb mod naturen straffes, 

fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. Andersen 

Centret på Syddansk Universitet. 

Det gælder blandt andet i historien ”Vinden fortæller 

om Valdemar Då og hans døtre”, hvor Valdemar 

i grådighed efter penge lader en hel skov hugge 

op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på 

Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide, 

da han ikke har brænde til at varme huset op. Også 

døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser 

vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner. 

H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete 

mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner 

kom til, landbruget blev intensiveret, og også industrialiseringen 

begyndte så småt at gå i gang. H.C. 

Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og 

begejstredes af sin første tur med jernbanen. Alligevel 

var han bevidst om, at fremskridtet kunne få 

konsekvenser. 

– Andersen tror på og håber på fremskridtet og er 

meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige 

landvindinger, af hele det materielle fremskridt. 

Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret, 

begynder han også at nære betænkeligheder ved de 

omkostninger, den fører med sig, også omkostninger 

for netop naturen, fortæller Johan de Mylius. 

I ”Jylland mellem tvende have” skriver H.C. Andersen: 

”Mellem rige bøndergårde, snart dampdragen 

flyve vil”. Dampdragen er en omskrivning af 

jernbanen, som for Andersen repræsenterer den 

hastigt fremadskridende udvikling. 

– H.C. Andersen ser naturen som en kilde til 

værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber 

samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret 

svar på, hvordan man får skabt en balance mellem 

udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en 

problematik, som optager ham, slutter Johan de 

Mylius. 

H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet 

kommer til udtryk i bl.a. følgende historier: 

• Klokken 1850 

• Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859 

• Hønse-Grethes familie 1870 

• Dryaden 1868 

• Nattergalen 1844 

• Jylland mellem tvende have 1859


FOTO: SCANPIX 

5

❙ H.C.ANDERSEN ❙ AF TINE LUND ❙ 

KORT & MATRIKELSTYRELSEN 


1805-75: 

København var en miljøkatastrofe 

Stanken er frygtelig 

I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber 

spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det 

overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag 

besejles af turbåde med fotograferende turister, driver 

skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand. 

Der er mennesker overalt 

Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde 

helt frem til 1851. I stedet vokser byen indad. Hver en 

baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i 

kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på 

førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden 

for byporten. 

Ålesuppe i stedet for vand 

Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i 

nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det 

bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også 

at slukke tørsten med øl eller te. 

Kemikalierne tages i brug 

Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og 

kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp 

i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke 

reguleret. 

Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at 

bygge uden for voldene.

FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM 

Koleraepidemien hærger 

Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyggernes 

sundhed. I 1853 går det galt, da København rammes 

af en koleraepidemi. 5000 af byens ca. 140.000 indbyggere 

dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spildevand 

ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i gaderne. 

Koldt som bare pokker 

Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de danske 

bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren, 

så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsynet 

med meder og bliver trukket over isen. Er der områder 

med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man 

fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de 

kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som 

"Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del. 

”Det bliver da bare hældt ud” 

Regulering af virksomhedernes måde at producere på er 

der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til 

landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne 

bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som 

sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer 

og åer. 

Lad der blive lys 

Der bliver tændt for gassen i København i 1857. Det betyder, 

at der for alvor kommer liv i byen – også om aftenen. 

Luften er forurenet 

Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at 

være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke 

trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til 

opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrensning. 

Kampen over naturen vindes 

Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi kender 

i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor 

jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til 

dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Danmark 

et af de lande i verden, der har det mest produktive 

landbrug. 

”Lad os tage på skovtur” 

Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i 

1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse 

skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område. 

Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i 

hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering 

og bliver dermed noget, man kan besøge. 

Landemærket med 

Rundetårn i baggrunden 

er fotograferet 

af Vilhelm Tillge i 

ca. 1863 og findes 

i bogen "Kongens 

København" af Hans 

Edvard Nørregård- 

Nielsen. 

Kilder: 

Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet. 

Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Københavns 

Bymuseum. 

Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet. 

Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet. 

Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. 

Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser. 


7

❙ KEMISKE STOFFER ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙ 

Naturligt 

hår... 

Hårfarver indeholder stoffer, der kan give allergi. Reaktionen 

kan være særdeles voldsom og kræve hospitalsindlæggelse. 

Forår er farver, og det skal håret også 

mærke. 

Men for nogle danskere giver hårfarver 

ikke kun en ny moderigtig frisure. De giver 

også hævede øjne og ansigt, kløe og 

afskallet hud. 

Farvestofferne i hårfarve kan nemlig 

give allergi. 

– Industrien har ansvaret for, at produkterne 

er sikre, men risikoen for allergi findes, 

så det bedste råd er at lade være, hvis 

man vil være sikker på at undgå allergi, 

siger Lea Frimann Hansen, funktionsleder 

i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. 

Med den viden, der er om hårfarver i 

dag, kan hverken permanent- eller skyllefarve, 

farver til øjenvipper og bryn eller 

såkaldte miljøvenlige hårfarver sige sig 

fri for allergirisikoen. Derfor har en arbejdsgruppe 

med producenter, detailhandlen, 

forbrugerorganisationer og Miljøstyrelsen 

set på muligheden for bedre 


mærkning af hårfarver. Kosmetikvirksomheden 

L’Oreal har besluttet at tydeliggøre 

advarsler om allergirisikoen til 

forbrugerne med en advarselstrekant på 

emballagen og i deres brugsanvisning, 

mens de øvrige producenter afventer en 

fælles beslutning i EU. 

Miljøstyrelsen har sammen med arbejdsgruppen 

lavet pjecen ”Du kan få allergi 

af hårfarve” med gode råd om 

hårfarver. Den hænger i dag klos op ad 

produkterne i butikkerne. 

– Det er vigtigt, at information om risikoen 

for allergi er i butikken, så forbrugerne 

får en mulighed for at vælge fra eller 

til, siger Lea Frimann Hansen, der 

understreger, at information til borgerne 

ikke kan stå alene. 

Reglerne skal også gøres bedre. I dag er 

det EU, som har ansvaret for den lovgivning, 

der gælder for hårfarver. 

– Danmark mener ikke, at reglerne er 

gode nok, og vi har længe arbejdet for, at 

de bliver ændret, siger Lea Frimann Hansen. 

Hun uddyber: 

– Som et resultat af blandt andet det 

danske pres har man nu vedtaget en strategi 

for arbejdet med hårfarver. Det er 

første skridt mod en europæisk positivliste 

med godkendte farvestoffer til hårfarver. 

Det kommer til at betyde en større 

sikkerhed for forbrugerne, og forhåbentlig 

hjælper det også virksomhederne til 

at løfte deres ansvar. 

Nye forskningsresultater på vej 

Hvis forbrugerne vælger at farve håret, er 

det vigtigt, at de gemmer emballagen. Allergi 

udvikler sig nemlig over tid, så selvom 

forbrugeren har farvet hår i mange år, 

kan en tur til frisøren eller en omgang 

med farven fra supermarkedet pludselig 

få ansigtet til at hæve op af en allergisk 

reaktion.

– Nye forskningsresultater er på vej 

på området. De viser, at over en procent 

af alle danskere, der farver hår, får en 

allergisk reaktion, siger Heidi Søsted fra 

Videncenter for Allergi og fortsætter: 

– Allergien kan vare resten af livet, og 

den allergiske reaktion er hos nogle forbrugere 

så voldsom, at de bliver indlagt 

på hospitalet i en til fem dage. I nogle 

tilfælde har tidligere raske personer haft 

gener i huden i år efter en allergisk reaktion 

fra hårfarve. 

De mest voldsomme reaktioner kommer 

af mørke hårfarver, men også affarvning 

kan give allergi. 

– Affarvning indeholder brintoverilte 

og hårfarve, som giver håret en nuance. 

Huden er derfor udsat for hårfarve, når 

håret bliver lysnet, siger Heidi Søsted. 

Forbrugere, der har haft en hennatatovering, 

er en særlig udsat gruppe, hvis de 

senere farver håret med en almindelig 

hårfarve. 

– Mørk henna indeholder ofte et mørkt 

hårfarvestof, der trænger ind i huden og 

kan gøre personen allergisk, siger Heidi 

Søsted. 

– Tatoveringerne varer typisk tre uger 

og er populære på festivalpladser og 

feriesteder. Bliver forbrugeren allergisk, 

kan det ikke altid ses med det samme, 

men en hårfarvning senere i livet kan 

fremkalde allergi, og så må personen 

undgå al hårfarve resten af livet. 

Se pjecen ”Du kan få allergi af hårfarve” 

på www.miljonyt.dk, nyhedsbrev nr. 16 

eller Miljøstyrelsens hjemmeside 

www.mst.dk, hvor du også kan læse flere 

fakta om hårfarver. 

FOTO: SCANPIX 

Gode råd om hårfarvning 

– hvis dine børn bruger hårfarve, 

skal du være særlig opmærksom. 

– vil du være sikker på ikke at få 

allergi, skal du lade være med at 

farve dit hår. 

Farv aldrig håret, hvis: 

– du har udslæt i ansigtet eller hovedbunden 

– du tidligere har fået lavet en 

hennatatovering 

– du tidligere har fået kløe, hævelser 

i ansigtet eller udslæt efter 

hårfarvning. 

Hvis du beslutter dig for at farve 

dit hår, bør du: 

– altid læse advarselsteksten og 

følge brugsanvisningen 

– vælge striber i håret frem for 

helfarvning, da huden bliver 

mindre udsat 

– så vidt muligt undgå, at farvestoffer 

kommer i kontakt med 

ører og ansigt 

– gemme emballagen et par dage. 

Det gør det lettere at klage, hvis 

du får en allergisk reaktion. 

Mange producenter anbefaler, at 

du laver en test af hårfarven på 

huden. Selvom du laver testen, 

kan du godt få allergi, når du farver 

hår. Testen er ikke en garanti. 

Søg læge, hvis du får kløe, svie, 

udslæt eller lignende. Kontakt producenten 

og/eller Miljøstyrelsen, 

hvis du får allergi eller andre reaktioner. 


FOTO: PHOTOS 

9

FOTO: BJARKE ØRSTED/SCANPIX 

❙ VERDENS TILSTAND ❙ AF SØREN JENSEN ❙ 


Optimist 

Lester Brown 

i København

versus pessimist 

– Hvis du ikke kan gøre noget ved fattigdom og de sociale og 

sundhedsmæssige problemer i udviklingslandene – så kan du 

heller ikke løse den økologiske udfordring. Hvis du slås for at 

overleve, så tænker du ikke på miljøet, sagde Lester Brown, 

leder af Earth Policy Institute i Washington ved lanceringen af 

sin nye bog ”Plan B – For en klode i drift”. 

Med Bjørn Lomborgs verdensberømte 

bog ”Verdens sande tilstand” fik miljødebatten 

i 1998 et ordentlig skud adrenalin. 

På Hotel Kong Arthur en kold januardag 

træder en ældre herre i mørkt 

jakkesæt ind i receptionen. Han hedder 

Lester Brown, og det var mod bl.a. ham, 

at Bjørn Lomborgs anklage om de evige 

dommedagsprofetier blev rettet. 

Lester Brown har i mange år været leder 

af World Watch Institute, en uafhængig 

analyse– og forskningsinstitution i 

Washington, som hvert år bl.a. udgiver 

bøgerne ”State of the World”. 

Han har nu rundet de 70 år og er 

blevet leder af Earth Policy Institute i 

Washington. Et institut, der laver udviklingsplaner 

og omlægningsprogrammer 

til globalt bæredygtige økonomier. 

Hans åbentstående blå skjorte og et par 

markante sportssko knyttet til jakkesættet 

vidner om Lester Brown som en del 

af den globale miljøbevægelse. 

Grænser for vækst – og viden 

– Vores klode er i krise, og hvis ikke vi 

ændrer kurs, så bliver der tale om en 

økologisk katastrofe. Og det mere end 

verdens ledere ser i øjnene i dag. Alene i 

2004 var verdens økonomiske vækst 

større, end den var i alle hundrede år i 

det 19. århundrede tilsammen, pointerer 

Lester Brown. 

Han ser tre afgørende udfordringer, 

hvor der skal sættes ind: Klimaændringer, 

stabilisering af klodens befolkningstal 

og sikring af vandforsyning til det stigende 

antal mennesker, fx i Kina og Indien. 

Set fra den over 100 år gamle økologiske 

videnskab er der god opbakning bag 

faren. Ikke mange steder i naturen ser 

man fx, at dyrearter kan fortsætte nærmest 

eksplosive vækstrater i det uendelige. 

Som i et simpelt eksperiment med 

bakteriers vækst i en petriskål, er det 

åbenbart, at naturen sætter sine grænser 

for vækst. Og hvis man ellers tror på, at 

vi mennesker nedstammer fra aberne, så 

er og bliver vi mennesker jo altså også 

bare dyr med en usædvanlig veludviklet 

intelligens. 

Men der er også grænser for viden. 

Som MiljøDanmark citerede professor i 

økologi, Jacob Weiner, for i juli 2002: 

”Videnskabeligt præcise vurderinger af 

klodens miljøtilstand bliver måske aldrig 

mulige”. 

Hvor det er muligt i afgrænsede økosystemer 

som fx en sø at se, hvordan dyrearter 

og ressourcer spiller sammen, er 

det i mere komplicerede økosystemer 

meget vanskeligere. Og vores jordklode 

er simpelthen et så stort og kompliceret 

puslespil med så mange brikker, at ingen 

videnskabsfolk nogensinde vil kunne 

overskue dem alle. 

Så hvem har egentlig ret, sådan sat rigtig 

på spidsen, t-shirt-lektoren fra Århus 

Universitet, eller jakkesæt-direktøren fra 

den globale miljøbevægelses centralnervesystem 

i Washington? 

Miljø truer Kina 

Lester Brown var i København i januar i 

anledning af oversættelsen af hans nye 

bog: ”Plan B – For en klode i drift. Den 

første halvdel af bogen bekræfter det, 

Bjørn Lomborg i sin bog kalder ”Klagen” 

– den evige opremsen af katastrofale problemer 

og hvorfor alt peger frem mod 

dommedag. 

I anden halvdel af bogen kommer Plan 

B, hvor Lester Brown peger på fremtidens 

løsninger. Og her er der passager, 

hvor Bjørn og Lester faktisk krydser hinanden. 

> 


11

FOTO: DAVE BUTOW/SILVER 

FOTO: MARK HENLEY/PANOS 


Verdens samlede militærbudget var i 2002 652 millarder dollars. 

Beregninger viser, at der for at nå de fastsatte globale, sociale 

mål skal investeres 62 milliarder dollars i udviklingslandene. 

Ikke mange er klar over det, men forbruget af computere og 

mobiltelefoner er allerede i dag større i Kina end i USA. En ny 

supermagt er på vej. 


Men først er der – midt i klagen – flere 

eksempler på verdens miljøtilstand, som 

utvivlsomt fortjener mere opmærksomhed. 

Fx miljøødelæggelserne i Kina. 

Den 12. april 2002 blev Sydkorea opslugt 

af en enorm støvstorm fra Kina, 

hvor skoler måtte lukkes, og mange fik 

åndedrætsbesvær. Ifølge Lester Brown 

frygter koreanerne stormene og kalder 

dem ”den femte årstid”, for de er med 

varierende kraft jævnligt tilbagevendende. 

Årsagen er jordødelæggelser og 

ørkendannelse i det nordlige og vestlige 

Kina, som gør, at stærke vinde omkring 

vinterens afslutning kan blæse millioner 

af tons muldjord væk på en enkelt dag. 

Muldjord, det kan tage mange år at gendanne, 

og som gør, at Gobiørkenen nu 

kun er 200 km fra Beijing. 

– I et land som Kina, hvor forbruget af 

mobiltelefoner og computere allerede i 

dag er større end i USA, er Kinas ledere 

godt klar over, at miljøproblemerne udgør 

en alvorlig trussel for landets udvikling, 

pointerer Lester Brown. 

Men hvorfor er miljøet i Kina så bekymrende 

for klodens samlede tilstand? 

Lester Brown er klar i sit mæle. Det 

handler om vores alles overlevelse, det 

handler om fødevarer, sikkerhed og 

krige. En anden måde at sige Tor Nørretranders 

berømte ord om, at når en sommerfugl 

basker med vingerne på den anden 

side af kloden, kan det påvirke vejret 

i Danmark. 

Vi kan løse fattigdom 

Den bedste måde at formidle hans budskab 

på er måske at tage fat i de allersidste 

sider i værket, i slutningen af Plan B 

– sider som måske skulle have været de 

allerførste i bogen. Hvor 11. september 

på forunderlig vis bliver symbolet på 

muligheden for at koble optimisme med 

pessimisme – og Bjørn med Lester. 

Plan B stiller skematisk op, at USA's 

samlede militærbudget i 2002 var 343 

milliarder dollars, og hele den øvrige 

verdens militærbudget var på 319 milliarder 

dollars – i alt 652 milliarder dollars. 

Og dette sammenlignes med Verdensbankens 

og Verdenssundhedsorganisationen 

WHO's beregninger, der viser, at 

der – for at nå de fastsatte globale sociale 

mål – skal iværksættes en massiv indsats 

i udviklingslandene for 62 milliarder 

dollars til bl.a. bedre sundhedspleje, fød-

”Jo mere vi forfølger 

visdommen, jo mere bliver 

det klart, at vi bare er 

nogle enfoldige mennesker, 

der er sat på jorden” 

sels- og familieplanlægning, aids og 

grunduddannelse via skoler. 

– Det betyder altså, at for mindre end 

10 procent af verdens militærbudget kan 

der iværksættes en massiv global social 

indsats. Det er jo fantastisk. For første 

gang i verdenshistorien har vi både ressourcerne 

og teknologien til at begynde 

at løse fattigdomsproblemer, siger Lester 

Brown med en overraskende umiskendelig 

glæde i stemmen, midt i al pessimismen 

i øvrigt. 

Og han slår fast, at 11. september – ligesom 

Pearl Harbor under 2. verdenskrig 

– er symboler for med hvilken kraft USA 

kan omsætte ord til handling, når katastrofen 

banker på døren: 

– Tænk hvis denne kraft blev sat ind 

på at løse verdens økologiske udfordringer, 

drømmer han. 

Og hvis vi ikke gør det, vil det blive 

meget kostbart, mener han: 

– Det er ofte fattigdom og miljøødelæggelser, 

der er årsager til krige og konflikter. 

I Rwanda hører vi fx om de etniske 

konflikter mellem to befolkningsstammer, 

men de modsætninger var jo 

ældgamle. Nej, i virkeligheden var det 

voldsomt tiltagende problemer med 

dyrkbar jord, kornmangel og fattigdom, 

der lå bag, siger Lester Brown. 

Selvom han tøver lidt, når snakken går 

om 11. september og terrorbekæmpelse – 

måske fordi han selv oplevede det på tæt 

hold i New York – så er han heller ikke i 

tvivl om, at en massiv global indsats for 

sociale og miljømæssige mål også handler 

om terrorbekæmpelse: 

– Al tid og energi bruges lige nu på terror 

og Irak. Det er jo helt ironisk, at 

netop det kan ende med at blive Osama 

Bin Ladens sejr på en måde, han slet 

ikke selv kunne forestille sig. Hvis vi 

> 

Sådan skal vi 

redde verden 

Lester Brown opererer i sin bog med to scenarier: 

I) Plan A: Business as usual. Vi fortsætter som hidtil, 

men det er baseret på et uholdbart forbrug af grundvand 

og agerjord, øgede CO2-udslip, klimaændringer, udbredt 

sult, miljøflygtninge, stigende uroligheder og politiske 

konflikter. På et tidspunkt nås en tærskel, hvor forandringer 

kan ske hurtigt og uforudsigeligt, og hvor spørgsmålet 

er, om vores politiske institutioner kan håndtere dem 

– når de nu ikke kunne forhindre, at de skete. 

II) Plan B: For en klode i drift. En massiv mobilisering – 

sammenlignelig med USA's indtræden i 2. verdenskrig – 

skal lukke luften ud af den globale økonomiske boble og 

kræve et hidtil uset internationalt samarbejde om at stabilisere 

befolkningstallet, klimaet, grundvandsstanden og 

muldjorden. 

• Verdens befolkning skal stabiliseres på 7,5 milliarder. 

Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske 

betingelser, og nøglerne til dette er bl.a. uddannelse 

til alle børn, vaccinationer, kontrol af aids epidemi, basal 

sundhedstjeneste og familieplanlægning. 

• Energiøkonomien skal omlægges fra kul til brint. 

Vindenergi og solceller skal fremmes for at reducere udslip 

af drivhusgasser og skabe en ny klimavenlig brintøkonomi. 

• Grundvandsniveauet skal stabiliseres. Ved brug af 

forskellige virkemidler som fx prissætning af vand, nye 

teknologier til kunstvanding, indsamling af regnvand, 

bedre udnyttelse i industri og husholdninger, mindre brug 

af vand til afskaffelse af affald fx fra toiletter samt omlægning 

af landbrugsafgrøder og husdyrproduktion til de 

mindst vandkrævende. 

• Ødelæggelse af muldjord skal stoppes. Blandt andet 

Sydkorea og USA har gode eksempler på, hvordan omfattende 

programmer og teknikker kan stoppe ødelæggelserne. 

• Skattesystemer og støtteordninger omlægges. Indkomstskatter 

skal sænkes, og skatter på miljøødelæggende 

aktiviteter øges. Støtteordninger til miljømæssigt 

negative aktiviteter, fx brug af fossile brændsler som kul, 

overfiskning og overudnyttelse af grundvand, skal udfases. 


13

FOTO: JEREMY HOVNER/PANOS 


syning til det stigende antal mennesker, energiøkonomien skal 

omlægges fra kul til brint, og klimaændringerne skal forebygges. 

Sådan lyder nogle af konklusionerne i Plan B. 

FOTO: MARK HENLEY/PANOS Klodens befolkningstal skal stabiliseres, der skal sikres vandfor- 

14 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

uger alle kræfter på den front, ender det 

måske med, at den vestlige civilisation taber, 

fordi vi ganske enkelt ikke kan 

fortsætte uden at tage fat om løsningen på 

de globale udfordringer. 

Ligheder med Copenhagen Consensus 

Lester Brown afviser på ingen måde, at 

der er ligheder mellem konklusionerne i 

hans Plan B og konklusionerne fra Copenhagen 

Consensus-konferencen i København 

i 2004, hvor Bjørn Lomborgs projekt 

stod i spidsen for en prioritering af, hvordan 

verdens samlede problemer skulle 

løses. 

– Selvfølgelig er der det. Hvis du ikke 

kan løse de politiske problemer og gøre 

noget ved fattigdom og de sociale og sundhedsmæssige 

problemer i udviklingslandene 

– så kan du heller ikke løse den økologiske 

udfordring. Hvis du slås for at 

overleve, så tænker du ikke på miljøet. Og 

aids – som Copenhagen Consensus sætter 

øverst på listen – er jo en manifestation af 

problemerne med fattigdom og uddannelse, 

særligt i Afrika, påpeger Lester 

Brown. 

– Men han tilføjer, at Copenhagen Consensus 

klart underestimerer miljøproblemerne, 

særligt klimaændringerne og verdens 

vandforsyning. Og så konstaterer 

han, at Bjørn Lomborgs budskaber om, at 

vi ikke skal bekymre os for meget, jo passer 

lidt for godt med, hvad mange gerne 

vil høre: 

– Det er ligesom med mine blå skjorter. 

Jeg hader at høre, at jeg burde købe nogle 

nye, for nu er jeg så vant til dem her. Hvis 

jeg skal købe nogle andre, kræver det en 

ny stillingtagen og en handling, siger Lester 

Brown – om et emne han tydeligvis 

har overvejet en del. 

Og der er ingen tvivl om, at de her er 

fundamentalt uenige, Bjørn & Lester. Men 

måske noget skyldes tonen – optimisten 

versus pessimisten – interessant er det 

ihvertfald, at der også er steder, hvor de to 

tankesæt jo møder hinanden. 

Eller sagt på en anden måde – når Lester 

bliver mere konstruktiv og Bjørn mindre 

provokativ – så er det måske der, løsningerne 

findes. Den, der slås om at få ret i 

kampen om verdens tilstand, ender måske 

med at tabe. For vi får måske aldrig sandheden 

at vide – som sagt i en prædiken i 

Biblen: 

”Jo mere vi forfølger visdommen, jo 

mere bliver det klart, at vi bare er nogle 

enfoldige mennesker, der er sat på jorden.” 

Velkendt 

miljørapport 

skifter stil 

World Watch Institute har i en årrække udgivet årlige miljøtilstandsrapporter 

for vor klode. Med den nyeste ”State 

of the World 2005” har rapportens danske udgave i år 

skiftet karakter. 

Fokus er ikke så meget på de typiske miljødata, men 

mere på krige, konflikter og ressourcepres. Med et forord 

af Mikhail S. Gorbatjov – kendt som Ruslands præsident 

under det store tøbrud i øst og topmøderne med Ronald 

Reagan – signaleres dette klart. I forordet skriver Gorbatjov 

bl.a.: 

”Efter min opfattelse står verden i dag over for 

tre gensidigt forbundne opgaver: Den sikkerhedsmæssige 

udfordring, fattigdommens og underudviklingens 

udfordring samt udfordringen i 

at skabe en bæredygtig udvikling.” 

”Vi kunne i dag trænge til global glasnost – 

åbenhed, gennemsigtighed og offentlig dialog 

fra nationer, regeringer og borgere for at skabe 

konsensus om de globale udfordringer.” 

”Vi er naturens gæster, ikke dens herrer.” 

Og hermed er scenen i bogen sat. Sikkerhedsbegrebet skal 

nyformuleres, kriges miljøkonsekvenser og miljøflygtninge 

skal gøres synlige. Der skal samarbejdes mere om vand, så 

vandkonflikter kan styres. Der skal skabes fødevaresikkerhed, 

og olieøkonomien skal omlægges. 

Miljørapporten markerer et skift. Et signal om at miljø ikke 

skal ses isoleret, men som en del af den samlede pakke, 

der hedder bæredygtig udvikling. Udfordringen er det 

samme som selve dilemmaet om begrebet bæredygtig udvikling 

– alt hører jo i princippet under. Spørgsmålet er, 

hvor meget og hvordan. 

Et succeskriterie må være, at rapporten af dens læsere på 

de respektive fagområder vurderes at have høj troværdighed. 

Som indspark til en mere bred debat om klodens udfordringer, 

og hvad bæredygtig udvikling er, må det i hvert 

fald betegnes som kærkomment, at nogle giver deres bud 

på de bredere sammenhænge. 

Læs mere om bogen – og døm selv på 

www.worldwatch.org 


15

❙ NATURKATASTROFE ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ 

Hvis tsunamien 

kommer til Danmark 

Risikoen for at Danmark, Grønland eller 

Færøerne kan blive ramt af en tsunami 

fra Atlanterhavet er minimal. Men set 

over en periode på 1.000 år er det vores 

vurdering, at en kraftig tsunami sandsynligvis 

kan og vil forekomme. 

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport 

fra Danmarks Meteorologiske Institut 

som i samarbejde med Københavns 

Universitet, Kystdirektoratet og Danmarks 

og Grønlands Geologiske Under- 


søgelse, GEUS, har lavet rapporten 

"Tsunami – risikovurdering for danske, 

færøske og grønlandske farvande". 

Altså en undersøgelse af hvorvidt Danmark, 

Grønland eller Færøerne kan blive 

ramt af en naturkatastrofe i stil med den, 

der ramte Sydøstasien den 26. december 

2004 med nærmest ufatteligt tragiske 

konsekvenser til følge. 

Det centrale spørgsmål er naturligvis, 

hvorvidt en eventuel Nordatlantisk tsu- 

nami vil have skadevirkninger for et af 

de tre lande i Rigsfælleskabet. 

En gang på 1.000 år 

– En kraftig tsunami i nordatlanten kan 

opstå som følge af et helt usædvanligt 

kraftigt jordskælv i Caribien eller i området 

mellem Acorerne og Gibraltar. 

Derfor vil Færøerne være mest udsat for 

skadelige effekter, siger statsseismolog 

Søren Gregersen fra Danmarks og Grøn-

Hvis det næsten helt usandsynlige skulle ske, nemlig at en tsunami rammer 

rigsfællesskabet, bliver det værst på Færøerne. 

lands Geologiske Undersøgelse, GEUS. 

Desuden er det muligt, at en tsunami 

kan opstå som følge af et skred på havbunden, 

hvilket geologerne har fundet 

tegn på skete for omkring 8.000 år siden. 

Afstanden til Grønland vil betyde, at 

bølgehøjden ikke kan blive særlig stor, og 

Nordsøens ringe vanddybde i forhold til 

det dybe Atlanterhav samt vestkystens 

sikring mod stormflod, vil beskytte Danmark. 

– Vi har kun kendskab til, at det er 

sket en eneste gang – nemlig i 1755 – 

hvilket vil sige, at det kan ske igen. Men 

det vil også sige, at der er en uhyre lille 

risiko med mindre man ser på det over et 

meget stort tidsspand som for eksempel 

1.000 år, siger Søren Gregersen. 

Hvorom alting er, så er der ingen tvivl 

om, at der er andre områder i såvel Europa 

som USA, der er langt mere udsatte 

end Danmark, Grønland og Færøerne, 

hvis en kraftig nordatlantisk tsunami 

gentager sig. 

– Derfor er det også vores anbefaling, 

at Danmark skal koble sig på udviklingen 

af et eventuelt fælles amerikansk-europæiske 

varslingssystem, der sandsynligvis 

vil blive iværksat inden for de kommende 

år. Det giver simpelthen ikke mening 

at lave et særligt dansk varslingssystem, 

siger sektionschef Erik Buch fra 

Danmarks Meteorologiske Institut. 

Tsunami ramte Portugal i 1755 

Den 1. november 1755 blev Portugals 

hovedstad ramt af tre voldsomme 

flodbølger. Først trak vandet sig tilbage, 

hvorefter en seks meter høj 

bølge ramte Lissabon. 

Årsagen var et jordskælv, med en 

styrke på 8,7 på Richterskalaen, der 

havde centrum i Atlanterhavet ud for 

Lissabon. Rystelserne kunne mærkes 

langt ind i Europa og Nordafrika, og 

det samlede antal dødsofre var omkring 

100.000 mennesker. 

Ødelæggelserne fra den tilhørende 

tsunami var størst ved Algarvekysten, 

hvor bølgehøjden efter sigende 

nåede op på 20 meter. Men flodbølgen 

nåede kyster i Storbrittanien, 

Irland, Frankrig, Belgien og Holland. 


FOTO: SCANPIX 

17

18 

KO RT N YT ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR OG HANNA SIGGA MADSLUND 

VARME OG KULDE – 

EN FARLIG COCKTAIL FOR 

INSEKTER 

Februar og marts iskolde dage kombineret 

med den usædvanligt varme vinter, vi ellers har 

haft, er livsfarlig for insekterne. Det betyder, at 

vi måske kan se frem til at blive generet mindre 

af insekter i den kommende sommer. 

Den lune periode kan nemlig lokke insekterne 

til at gå ud af deres vinterhi – i fagsprog 

kaldet diapause – hvor de har nedsat deres 

stofskifte og standset deres vækst og forplantningsaktiviteter. 

– Vågner de op til dåd og forlader deres 

overvintringssteder på grund af høje temperaturer, 

vil deres diapause brydes på et tidspunkt, 

hvor de har en ringe modstandskraft, 

siger naturvejleder Jes Aagaard, Skov- og Naturstyrelsen. 

– Får vi et kraftigt fald i temperaturen, så er 

risikoen overhængende for, at både de voksne 

insekter og pupper og larver går til grunde, 

inden de har fundet et nyt sted at overvintre. 

Det er derfor, vi midt om vinteren kan finde 

døde sommerfugle eller andre insekter i vindueskarmen. 

Læs ”Nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 03, 

2005” på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 

www.sns.dk under Udgivelser 


FOTO: LEIF RUSLAND/SAMFOTO 

DANMARK FØRST MED CO2 -HANDEL 

Som det første land i EU er Danmark i luften med et CO2-kvoteregister. Den første spothandel, dvs. hvor der leveres kvoter fra en konto til en anden 

i det øjeblik, handlen indgås, skete i sidste uge mellem Energi E2 og 

A/S Dansk Shell. Der var tale om en testhandel, som bekræfter, at registeret 

er fuldt operationelt og fungerer upåklageligt. Alle EU-lande skulle 

ifølge EU's kvotedirektiv have etableret et kvoteregister pr. 1. januar 2005 

for at igangsætte et europæisk handelssystem for CO2-kvoter. De øvrige 

europæiske registre lader imidlertid vente på sig. 

– Med den hurtige og effektive opstart af det danske CO2-kvoteregister har de danske virksomheder fået et godt udgangspunkt for at gøre sig 

gældende på EU’s marked for CO2-kvoter. Det glæder mig, hvis Miljøstyrelsen 

på den måde har kunnet medvirke til, at danske virksomheder 

kommer til at stå stærkt på markedet, siger underdirektør i Miljøstyrelsen 

Karsten Skov. 

Læs det elektroniske nyhedsbrev Miljønyt nr. 17. februar 2005 på 

www.mst.dk. Her kan du også læse mere om CO2-kvoter – blandt andet 

om Danmarks klimaprojekt i Polen. 

DANMARKS MILJØTILSTAND I 

OFFENTLIG HØRING 

Offentligheden har frem til 8. april mulighed for at kommentere et udkast 

til en ny rapport om, hvordan det står til med miljøet i Danmark, inden 

rapporten gøres færdig. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sendte i 

marts et udkast til den fjerde danske miljøtilstandsrapport i offentlig 

høring. Miljøtilstandsrapporten gør status over tilstanden og udviklingen i 

det danske miljø og i vores natur og forsøger at sammenholde dette med 

udviklingen i samfundets sektorer. 

Tilstandsrapporten samler dermed den nyeste viden om miljø og natur 

og er dermed en vigtig del af det faglige grundlag for miljøpolitikken i 

Danmark. 

Se udkast til rapporten "Natur og miljø 2005. Påvirkninger og tilstand" på 

www.dmu.dk 

SØKORT OG SKIBES UDRUSTNING 

De to store regionale centre for elektroniske søkort, Primar Stavanger, 

Norge, og IC-ENC, United Kingdom, har i fællesskab udarbejdet en omfattende 

rapport: "Facts about Charts and Carriage Requirements", som på 

en enkel måde giver brugerne svar på de spørgsmål, de måtte have i forbindelse 

med skibes udrustning og brug af søkort. 

Dokumentet synliggør bl.a. forskellen på og lovligheden af de forskellige 

søkortprodukter, som i dag findes på markedet. Både papirsøkort, 

rastersøkort og elektroniske søkort. Der er dog ikke tale om, at dokumentet 

erstatter eller ændrer nationale eller internationale regler og bestemmelser, 

og der henvises derfor altid til nationale myndigheder/flagstater 

for nyeste information. 

Find hele rapporten på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside 

www.kms.dk under Nyheder.

PRESSEMEDDELELSER 

FRA MILJØMINISTERIET 

• Nye ambitiøse klimamål. 4.03.2005 

• De nordiske samarbejdsministre vedtager 

plan for modernisering. 1.03.2005 

• Danmark står overfor stor opgave med 

habitatområderne. 28.02.2005 

• Konkrete resultater for miljø og udvikling. 

25.02.2004 

• Miljøforskning: Fortsat en dansk mærkesag. 

24.02.2005 

• Godt med indspil fra DN. 22.02.2005 

• Miljøstyrelsen advarer imod babylegetøj. 

4.02.2005 

Pressemeddelelserne kan læses i fuld 

tekst på www. mim.dk under Nyheder. 

Læs alle gamle MiljøDanmark 

artikler på nettet 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

kan du nu se et emneinddelt arkiv, 

hvor du kan finde alle MiljøDanmarks 

artikler siden den 1. februar 2004 

i fuld længde. 

SKAL JAGTTIDERNE VÆRE KORTERE? 

Jægernes indberetninger er en af de vigtigste kilder, der findes til at 

fastsætte bestanden af de dyr og fugle, der må jages. Men i de sidste 

år er antallet af indberetninger faldet støt, og det kan gøre det svært at 

finde ud af, om de enkelte arter fortsat har en bæredygtig bestand. 

Læs mere om problemet i "Vildtinformation 05" – jægernes årlige blad 

– der i denne uge er sendt ud til alle jægerne i forbindelse med opkrævningen 

af jagttegn. 

I Vildtinformation er der også artikler om forvaltning af kronvildt, regulering 

af ræve, forsøg med agerhøns, invasive arter og meget mere. 

Læs mere og se ”Vildtinformation 05” på Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside www. sns.dk under Nyheder. 

NAIROBI-MØDE OM MILJØ OG 

UDVIKLING GAV RESULTATER 

På ministermødet i Nairobi i den sidste uge i februar drøftede man dels, 

hvad der skal til for at nå FN-målet om miljømæssig bæredygtighed i 

2015, og dels hvilken rolle miljøet spiller, hvis man vil opnå de øvrige 

2015-mål, herunder at undgå fattigdom, sult og sygdom og at satse på 

uddannelse. Resultatet af ministrenes drøftelser vil være et indspil til 

FN’s 2005 topmøde i september. Resultaterne blev bl.a.: 

• at styrke fokus på miljømålene fra Verdenstopmødet om bæredygtig 

udvikling i Johannesburg 

• at iværksætte en række aktiviteter med henblik på at begrænse udbud, 

efterspørgsel og handel samt forurening med kviksølv på globalt 

plan 

• at iværksætte en ny vandstrategi, som styrker indsatsen på ferskvandsområdet 

• at opfordre FN’s Miljøprogram, UNEP, til at samarbejde med internationale 

organisationer og regeringer med henblik på at styrke miljøaspektet 

i indsatsen mod konsekvenserne af naturkatastrofer, herunder 

etablering af varslingssystemer. 

Læs hele pressemeddelelsen fra den 25-02-2005 på Miljøministeriets 

hjemmeside www.mim.dk under Nyheder. 

FOTO: PHOTOS 


19

❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN ENGEDAL FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙ 


Vindmølleproduktion stiller helt andre krav end andre topmoderne brancher som 

for eksempel biotech og IT. Derfor valgte verdens største vindmølleproducent 

Vestas for eksempel at placere en helt ny vingefabrik i Nakskov, da vindmølle- 

giganten skulle udvide sin danske produktionskapacitet for fem år siden. 

Vindmøller

edder Nakskov 


21


Nakskov Havn. 

To ord, som ikke ligefrem stinker af 

succes og nye arbejdspladser. Og på 

sådan en bitterkold og forblæst februardag 

giver udsigten til gamle udbankede 

skibsvrag og store skrotbunker heller 

ikke meget håb. 

Og så alligevel: Midt imellem skrotbunkerne 

ligger der noget, som ikke rigtig 

passer ind i billedet. Små klynger af 

spritnye vindmøllevinger, der ved nærmere 

eftersyn er koncentreret om en nybygget 

fabriksbygning ovre i det ene 

hjørne af havnen. 

Fabrikken blev helt præcist bygget i 

slutningen af 1999, hvor vindmølleproducenten 

Vestas etablerede en ny vingefabrik 

i det Nakskov, som indtil da havde 

været indbegrebet af nedtur og forfald, 

efter at Nakskov Skibsværft måtte dreje 

nøglen om i 1986 og sende omkring 

2.000 medarbejdere ud i arbejdsløshed. 

Resultatet var en voldsom fraflytning 

fra byen og kraftigt faldende ejendomspriser, 

der i løbet af 1990'erne 

nåede så langt ned, at Nakskov begyndte 

at tiltrække tilflyttere på overførselsindkomster 

i stort tal. Det var simpelthen 

blevet billigere at eje et gammelt hus i 

Nakskov, end det var at bo i almennyttigt 

byggeri. 

Alle avishistorier fra Nakskov lod til at 

handle om nedtur, narkomaner og bolighajer, 

lige indtil Vestas kom ind på scenen 

med ønsket om at udnytte byens 


Ufaglært arbejdskraft 

er nu en 

sandhed med modifikationer, 

når 

man ser på, hvordan 

en vindmøllevinge 

kommer til 

verden. 

store overskud af ledig arbejdskraft og de 

gode udskibningsmuligheder, som ville 

være muligt at opnå ved at etablere sig 

direkte på havnen. 

Manglede ufaglært arbejdskraft 

– Ja, vi stod i en situation, hvor vi langt 

hen ad vejen havde udtømt vores muligheder 

for at tiltrække yderligere arbejdskraft 

i området omkring Lem og Ringkøbing. 

Derfor var vi på udkig efter et 

sted med masser af ufaglært arbejdskraft, 

som udgør langt hovedparten af vores 

medarbejdere, siger administrerende direktør 

Svend Sigaard. 

Ufaglært arbejdskraft er nu en sandhed 

med modifikationer, når man ser på, 

hvordan en vindmøllevinge kommer til 

verden. Det er et håndværk, som kræver 

fornemmelse for at arbejde med kompositmaterialer 

helt på samme måde som 

en snedker har fornemmelse for træ. Derfor 

har alle på vingefabrikken i Nakskov 

også fået en måneds oplæring på AMU 

Center Vest i Ribe, som gennem mange 

år har haft et tæt samarbejde med Vestas. 

– Men der er en masse ting, som ikke 

kan læres på en skolebænk, når det 

handler om at arbejde med kompositmaterialer. 

Det er et præcisionsarbejde, som 

den enkelte medarbejder løbende bliver 

bedre og bedre til, forklarer fabrikschefen 

Hans Jespersen. 

Adgangen til havnefaciliteter var imidlertid 

også en central faktor for placerin- 

Fakta om Vestas 

• Antal ansatte (2004): 9.500 

• Andel af verdensmarkedet (installeret kapacitet, 

2003): 23 procent 

• Omsætning (2003): 12,3 milliarder kroner 

• Produktionsfaciliteter: Danmark, Tyskland, 

Indien, Italien, Skotland, England, Spanien, 

Sverige, Norge og Australien.

gen af den nye vingefabrik, som i dag beskæftiger 

omkring 500 medarbejdere. 

– Transport med containerskibe er ofte 

den mest oplagte løsning, når man skal 

transportere en 39 meter lang vindmøllevinge 

på syv tons. Desuden ligger Nakskov 

jo relativt tæt på motorvejsnettet, 

siger Svend Sigaard. 

1.000 arbejdspladser til Nakskov 

I dag har vingefabrikken omkring 500 

medarbejdere, og medregnes de indirekte 

arbejdspladser, som er opstået hos diverse 

underleverandører af serviceydelser, 

har vingefabrikken i Nakskov skønsmæssigt 

givet arbejde til helt op omkring 

1.000 mennesker på Lolland. 

– Det er næsten umuligt at overvurdere 

betydningen af Vestas engagement 

her i byen. Stemningen er vendt, huspriserne 

stiger og ud over de mange arbejdspladser 

har Vestas også givet os lokalpolitikere 

mod på at søge nye veje i forsøget 

på at tiltrække nye virksomheder 

til Vestlolland, siger Nakskovs borgmester 

Flemming Bonne (SF). 

Som den miljøvirksomhed Vestas er, 

blev der stillet nogle meget kontante 

krav til kommunen, da vingefabrikken 

skulle etableres på havnefronten. 

– Ja, Vestas kunne og kan naturligvis 

ikke leve med at ligge på en grund, hvor 

der er forurenet jord. Derfor tog vi en 

hurtig beslutning om at fjerne al jorden, 

der var forurenet af det tidligere værft og 

udskifte det med helt rent sand, som 

blev hentet op fra havbunden. Det var 

selvfølgelig en bekostelig affære, men vi 

udnyttede de enorme mængder af forurenet 

jord til at etablere Nordeuropas mest 

moderne genbrugsstation fremfor at 

sende jorden til deponi, siger Flemming 

Bonne. 

Forholdet til Vestas er præget af det 

faktum, at virksomheden er en virksomhed 

i vækst, som tager mange beslutninger 

på kort tid. 

– Når man som kommune har med en 

virksomhed som Vestas at gøre, er det 

helt afgørende, at den kommunale administration 

er i stand til at matche virksomhedens 

medarbejdere på ethvert niveau. 

Det er vigtigt, at du har gearet din 

administration og politiske system til at 

kunne tage relativt store beslutninger på 

kort tid. Og det har vi måttet lære i en 

fart, siger Flemming Bonne. 

Snæver forretningsstrategi 

Hastig vækst kræver stor handlekraft, og 

Vestas har gennem de seneste 25 år 

været i konstant vækst. Den seneste rigtig 

store omvæltning var beslutningen i 

slutningen af 2003 om at gå sammen 

med NEG Micon, en af de hidtil største 

konkurrenter på markedet for vindkraft. 

– Det var to meget forskellige virksomheder, 

der blev slået sammen. Begge firmaer 

havde været i konstant forandring i 

1990'erne. Men hvor NEG Micon var re- 

> 

Fem vigtige årstal 

for Vestas 

2004: 

Vestas sammenlægges med NEG Micon 

og bliver dermed verdens største leverandør 

af vindkraftsystemer. Hovedkvarteret 

etableres i Randers, hvor NEG Micon 

havde sit hovedsæde. 

2001: 

Vestas vælges som leverandør af vindmøller 

til det første store offshore-projekt 

i Nordsøen, Horns Rev-projektet, ud 

for Esbjerg. Projektet bliver verdens hidtil 

største havmøllepark med en kapacitet 

på 160 MW. 

1986: 

De særlige skattelove, der gjorde det 

fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien, 

falder væk, hvilket river tæppet 

væk under Vestas, og i oktober 

1986 går koncernen i betalingsstandsning. 

Ved udgangen af 1986 dannes 

derfor et nyt selskab, der udelukkende 

beskæftiger sig med vindenergi, Vestas 

Wind Systems A/S. 

1978: 

Den anden oliekrise lurer, og Vestas begynder 

at undersøge vindmøllers potentiale 

som en alternativ og ren energikilde. 

Efter halvandet års eksperimenter 

går Vestas over til en trevinget model, 

der i princippet er den samme mølletype, 

som kendes i dag. 

1945: 

Vestjysk Stålteknik A/S, som hurtigt bliver 

forkortet til Vestas, grundlægges af 

ni udbrydere fra Dansk Staalvindue Industri. 

Med en startkapital på 75.000 kr. 

installerer Vestas sig i nogle træbarakker 

og begynder at producere husholdningsmaskiner, 

som for eksempel røremaskiner 

og bagevægte. 


23

Fra værftet til Vestas: 

”Det er et håndværk at bygge 

møllervinger” 

Søren Frederiksen er i dag 50 år og har arbejdet på Vestas vingefabrik 

i Nakskov siden starten i 1999. 

– Selvom jeg er faglært skibsbygger, har jeg været utrolig glad for 

mit job hos Vestas som i princippet er ufaglært. Men det er nu ikke 

helt min oplevelse, for det er et håndværk at bygge vindmøllevinger, 

og lønnen er lige så god som dengang, jeg var faglært på værftet, 

siger Søren Frederiksen. 

Karrieren som skibsbygger på Nakskov Skibsværft startede i 1971 og 

sluttede brat i 1986, hvor værftet gik konkurs. I årene herefter forsøgte 

han at udskifte en række skiftende og løse job med en fastansættelse, 

blandt andet ved at flytte til Næstved. 

– Men vi valgte at flytte tilbage, da min kone fik job som social- og 

sundhedshjælper her i Nakskov, og da jeg så efter ni ugers omskoling 

i Ribe fik fast arbejde hos Vestas, fik vi det helt perfekt. For det er her 

i Nakskov, vi hører til, siger Søren Frederiksen. 


Fra værftet til Vestas: 

”Miljømæssigt er det den 

rigtige retning” 

Tommy Hansen er 56 år og tidligere kranfører på Nakskov Skibsværft. I 

dag er han fast del af det hold, som bugserer rundt med færdige vindmøllevinger, 

som enten er 32 eller 39 meter lange og vejer op til syv 

tons. 

– Jeg startede hos Vestas i 2000, og der er flere grunde til, at jeg er 

en meget tilfreds medarbejder. Men først og fremmest så synes jeg, 

det er rart at vide, at vi som virksomhed trækker miljømæssigt i den 

rigtige retning, siger Tommy Hansen. 

Det faktum, at Vestas hovedkvarter og virksomhedskultur i høj grad 

er jysk, kan ifølge Tommy Hansen sagtens mærkes i det daglige, ikke 

mindst når man også har prøvet at arbejde på værftet i gamle dage. 

– Jamen enhver større beslutning skal en tur omkring Jylland, og det 

er selvfølgelig noget nyt. Men det er dygtige folk ovre i hovedkvarteret, 

som for eksempel lægger enorm vægt på at holde et meget højt 

sikkerhedsniveau for os medarbejdere, hvilket betyder, at antallet af 

uheld er helt minimalt. Og det betyder altså en del, når man håndterer 

så store ting, jeg gør hver dag, siger Tommy Hansen.


sultatet af en række fusioner af mindre 

firmaer, så havde Vestas nået sin størrelse 

gennem en stadig stigende omsætning. 

Men det er to virksomhedskulturer, 

som er vant til forandring, og derfor er 

der også stor vilje og lyst til at samordne 

indsatsen i en fælles forretningsstrategi, 

siger Svend Sigaard. 

Det var ikke kun en vestjysk virksomhedskultur, 

der stødte sammen med en 

østjysk, det var også to forskellige forretningsstrategier, 

som skulle smelte sammen 

til én. 

– I dag forfølger vi Vestas oprindelige 

strategi. Vi er kun systemleverandør, vi 

hverken finansierer, ejer eller projekterer 

vindkraftprojekter. Vi er uafhængige, og 

kan dermed byde på de helt store projekter, 

faktisk meget større end dem, vi kender 

i dag, siger Svend Sigaard. 

Med et så snævert fokus på produktet 

er Vestas også 100 procent afhængige af 

at levere de bedste vindmøller overhovedet. 

Konsekvensen er blandt andet, at 

vindmøllerne vil blive produceret der, 

hvor det kan gøres bedst og billigst. 

– Indien og Kina er potentielt meget 

store markeder, og vi har netop truffet en 

principbeslutning om at etablere produktionskapacitet 

i Kina. Generelt bygger vi 

ny produktionskapacitet så tæt på mar- 

kedet som muligt, fordi transport af møllerne 

også spiller en vigtig rolle for de 

samlede omkostninger. Vores overordnede 

mål er at sænke prisen på en 

kilowatt-time år for år. Det er jo det, 

vores kunder køber i sidste ende, siger 


Store muligheder for havmøller 

Selvom vindmølleindustrien allerede 

har gennemlevet et utal af forandringer 

og voldsomme vækstrater, så ser den administrerende 

direktør ingen tegn på, at 

udviklingen vil stoppe. 

– Ser vi på de planer, som de forskellige 

regeringer har omkring i verden med 

hensyn til ny udbygning med vindkraft, 

så skal hele vindmøllebranchen vokse 

med 20-25 procent om året for at dække 

den globale efterspørgsel. Den primære 

udbygning vil foregå i Europa og USA, 

men lande som Indien og Kina er som 

sagt også ved at komme godt med, siger 


Forventningen er, at store dele af udbygningen 

vil foregå til havs i offshoreparker, 

som blandt andet har den fordel, 

at uheldige visuelle effekter kan begrænses. 

– I takt med at møllerne bliver større 

og større er det også praktisk at opstille 

dem til havs, hvor det er let at tranportere 

dem til opstillingsstedet med båd. 

Men både til lands og til vands er der 

også færre og færre mennesker, som beklager 

sig over den effekt, vindmøllerne 

har i landskabet. Ganske enkelt fordi 

vingerne på de store møller snurrer langsommere 

rundt, hvilket irriterer øjet 

mindre, siger Svend Sigaard. 

Spørgsmålet om, hvor store vindmøllerne 

egentlig kan blive i fremtiden, 

handler på mange måder mere om efterspørgslen 

end det tekniske potentiale, 

som langt fra er udtømt endnu. 

– De prototyper der afprøves i dag er 

på 4-5 megawatt, og det højeste punkt 

stikker 160-180 meter op i luften. Men 

rent teknisk kan de sagtens blive meget 

større, hvis økonomien i vindkraft forbedres, 

og det er jo i høj grad et politisk 

spørgsmål, givet traditionen for at styre 

alle energipriser politisk, altså også med 

hensyn til kul, olie og naturgas, siger 



25

❙ BEREDSKAB FOR HAVPATTEDYR ❙ AF TINE LUND ❙ 

Store hvaler 

er fulde 

af gift 

Tandhvaler, der dør på danske 

strande, bliver behandlet som farligt 

affald. Det skyldes, at de er 

fyldt med tungmetaller. Netop 

disse hvaler bruges normalt ikke 

til menneskeføde. 

Det sker af og til, at store tandhvaler 

som kaskelotter, der ellers er sjældne 

gæster i danske farvande går på grund i 

Danmark. Sidst var i 2000, hvor en enkelt 

kaskelot strandede på Rømø, og før det 

havde øen i Vadehavet besøg af 13 kaskelotter 

i 1997 og 16 i 1996. 

– Vi forsøgte at få dem ud igen, men 

de havde mistet orienteringen og blev 

ved med at gå på grund, fortæller Svend 

Tougaard, der var med til at forsøge at få 

kaskelotterne, der strandede i 1997, ud 

igen. 

Beredskabet blev derfor nødt til at lade 

hvalerne ligge på stranden natten over, 

og næste dag var de døde. De vejede i 

snit 30 tons og var ikke lige til at flytte. 

Derfor blev de skåret op på stranden, 

hvorefter de blev kørt til lossepladser, der 

kan tage sig af farligt affald. 

– Hvalerne er så fyldt med tungmetaller, 

at man ikke kan køre dem på en almindelig 

losseplads. Der ville være risiko 

for nedsivning og dermed forurening af 

grundvandet, forklarer Svend Tougaard. 

Den store mængde tungmetaller skyldes, 

at hvalerne ikke er i stand til at udskille 

disse stoffer. De deponeres derfor i hvalernes 

væv. 

– Det er fortidens synder, vi stadig ser 

i hvalerne. Selvom det er 15 år siden, 

man stoppede med at bruge PCB, så er 

det stadig i hvalerne. Det er et langt sejt 

træk, at gøre hvalerne giftfri, og der går 

nok rigtig mange år endnu, før den første 

giftfri hval besøger danske kyster, siger 

Svend Tougaard. 


En strandet hval 

er intet særsyn 

I 2003 blev der fundet flere hundrede hav- 

pattedyr langs de danske kyster – en del er 

sæler, der kryber på land, eller almindelige 

marsvin. Men mere sjældne sæl- og hval- 

arter, som fx klapmyds og vågehval, stran- 

der også. Et dansk beredskab tager sig af 

dyrene. 

Døde eller strandede hvaler og sæler, der 

er gået på land på de danske strande, er 

slet ikke noget særsyn. I den netop offentliggjorte 

opgørelse over strandede havpattedyr 

i 2003 står der, at 301 dyr endte 

deres liv på en dansk strand. Ud af de 301 

havpattedyr var 147 sæler, dvs. 138 spættede 

sæler, 7 gråsæler, 1 klapmyds og en 

ukendt. Af hvaler var der 154, fordelt på 

140 marsvin, 7 hvidnæser, 4 delfiner, 2 

vågehvaler samt en ukendt. Hvorfor dyrene 

strander eller går på land, kan der 

ikke gives et entydigt svar på. 

– For de unge sæler, som kravler på 

land om efteråret, er forklaringen ofte, at 

de ikke har fået sul nok på kroppen, 

mens de diede. Når så vandet bliver koldere 

om efteråret, skal de bruge endnu 

mere energi for at holde varmen, og det 

tærer på kræfterne. Med marsvinene 

handler det om, at de er endt som bifangst 

i fiskenet og druknet, inden de 

driver ind, fortæller Svend Tougaard fra 

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der 

står for at indsamle dataene over døde 

havpattedyr. 

I sidste ende spiller det ikke den store 

rolle, om dyrene er døde eller levende, 

når de kommer ind på stranden, for det 

er alligevel de færreste, der overlever. 

Enten dør de af sig selv, eller også bliver 

de aflivet af det beredskab, der bliver sat 

i gang, når der bliver fundet en levende 

sæl eller hval. 

Beredskabet består af et samarbejde 

mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeriog 

Søfartsmuseet og Zoologisk Museum. 

Det er vildtkonsulenterne, der, som 

Skov- og Naturstyrelsens tilsynsførende, 

har ansvaret for at tage ud og bese de 

strandede dyr. 

En følsom balance 

– Hvis sælerne er levende, når vi kommer 

ud, vurderer vi, om de er raske nok 

til at få en chance mere. En chance mere 

vil sige, at vi lader dem ligge på stranden, 

til det har været højvande igen for 

at se, om de selv kan finde ud. Kan de 

ikke det, bliver de skudt. Drejer det sig 

om hvaler, vurderer vi i hvert enkelt 

tilfælde sammen med Fiskeri- og Søfarts-

Kaskelothval strandet på Rømø i 2000. Der er sjældent, at kaskelotter strander i Danmark, men Rømø har fra 1996-2000 

haft i alt 30 kaskelotstrandinger, hvilket udgør halvdelen af alle strandede kaskelotter siden engang i 1500-tallet. 

museet, hvordan sagen skal håndteres, 

fortæller Jeppe Ebdrup, der som Skov- og 

Naturstyrelsens vildtkonsulent holder 

øje med Vadehavet. 

Man kunne godt argumentere for, at 

dyrene skulle have lov til at dø af sig 

selv, men ud fra etiske grunde vælger 

man at aflive dyrene. 

– Der er en risiko for, at mågerne vil 

hugge øjnene ud på havdyrene – også 

inden de er døde. Og vi ser altså ingen 

grund til at lade dyrene lide mere end 

højst nødvendigt, siger Jeppe Ebdrup. 

For nogle af de folk, der har fundet dyrene, 

kan det være svært at forstå, at de 

ikke blot bliver taget i halen og kastet ud 

igen. Men når først de får forklaringen, 

går det bedre. 

– Det handler om at beskytte den vilde 

bestand. De fleste af de dyr, der går på 

land, er svage dyr. Vi kunne selvfølgelig 

godt tage dem ind og fodre dem op, men 

så ville det være med risiko for, at de fik 

sygdomme, som så kunne sprede sig til 

vildtbestanden. Og sandsynligvis ville de 

alligevel dø relativt hurtigt, når de blev 

sat ud. Så det er simpelthen en afvejning, 

siger Svend Tougaard, som er Fiskeri- og 

Søfartsmuseets mand i beredskabet. 

Kadavere bruges til forskning 

Helt spildt er de døde havdyrs liv dog 

ikke. På anmodning fra forskere rundt 

omkring i verden indsamler Fiskeri- og 

Søfartsmuseet forskellige dele af dyrene. 

Blandt andet har museet i øjeblikket bestillinger 

på det indre øre fra marsvin. 

Bestillingen kommer fra en forsker i 

Kiel, der forsker i balance. 

– Vi gemmer skeletterne fra alle andre 

hvaler end marsvin og så tager vi også 

DNA og vævsprøver. DNA’et skal bruges 

til på et tidspunkt at slægtsbestemme dyrene, 

mens vævsprøverne bliver brugt til 

at bestemme indholdet af blandt andet 

tungmetaller og miljøgifte i dyrene, siger 

Svend Tougaard. 

Når de brugbare dele er taget fra sælerne 

og marsvinene, bliver de kørt til 

kød- og benmelsfabrikken DAKA, hvor 

de bliver brændt. 

– Tidligere har man brugt kødet til dy- 

refoder, men efter udbruddene af kogalskab, 

er man blevet langt mere restriktiv 

og anvendelsesmulighederne er blevet 

færre, fortæller Svend Tougaard. 

Rapporten ”Indberettede ilanddrevne 

havpattedyr 2003” kan hentes på 

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 

www.sns.dk under Udgivelser. 

Rapporten med de nyeste tal for 2004 er 

på vej. 

Hvis du finder en strandet hval 

eller sæl 

Ring til Falck, Politiet eller Skov- og Naturstyrelsen. 

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i 

Esbjerg har de en døgnåben telefon, der 

har nummeret: 21 21 87 63. Se også 

www.hvaler.dk 


27 

FOTO: POLFOTO


FOTO: SCANPIX 

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙ 

Mandtal over flere 

danske dyr og planter 

Urfugl, lundranunkel, riddergøgeurt, perlemorrandøje… De smukke navne dækker over arter af dyr og 

planter, som er forsvundet i Danmark inden for de sidste 10-15 år. 

Arter uddør og nye opstår over tusinder af år. Sådan er naturens gang. Men de seneste hundrede år har vi 

mennesker ændret så meget på naturen, at et stigende antal planter og dyr er i fare for at blive udryddet. 

Derfor er det blevet nødvendigt at holde mandtal i naturen. Den danske Rødliste registrerer de truede 

plante- og dyrearter i Danmark og vurderer deres risiko for at uddø. Og i naturbeskyttelsen bliver der, hvor 

det er muligt, gjort en særlig indsats for at redde de truede arter, før det er for sent. 

En opdateret liste er netop blevet offentliggjort med den nyeste status for dyr og planter i Danmark. 

Edderkopper, græshopper og vandtæger er som noget nyt kommet med – og mange flere grupper vil følge i 

de kommende år. 

Unge af kirkeugle – 

en art der i følge 

Den danske Rødliste 

er moderat truet. 

Truede dyr og planter på nettet 

De nye vurderinger, som er foretaget i 2004, og som netop er offentliggjort på 

http://redlist.dmu.dk dækker ca. 2.200 arter af svampe, fugle, edderkopper og en række 

forskellige insekter. I 2005 regner DMU med at vurdere i alt ca. 2.000 arter af insekter, 

svampe og pattedyr. Og de kommende år følger resten af arterne – i alt ca. 10-15.000 arter 

over de næste seks år. De truede og forsvundne arter kaldes for de rødlistede arter. 

Som underskriver af Biodiversitetskonventionen har Danmark forpligtet sig til regelmæssigt 

at offentliggøre lister over forsvundne og truede arter i naturen. Rødlisten er den måde, 

Danmark har valgt at gøre status på. 

Sådan bliver Den danske Rødliste til 

Rødlisten var et initiativ fra de grønne organisationer tilbage i 1970'erne. Siden slutningen af 

1980'erne har det været Miljøministeriets ansvar at stå for listen. Den danske Rødliste bliver 

til på baggrund af bidrag fra i alt 40 eksperter, som beskæftiger sig med de enkelte arter. 

Det er fagfolk fra universiteter og museer. Og desuden bidrager en række frivillige danskere, 

som interesserer sig for bestemte arter på amatørbasis, også til listen. Danmarks Miljøundersøgelser, 

DMU, står for at koordinere arbejdet og for at redigere indholdet. Det er også 

DMU, der sikrer, at den faglige kvalitet i vurderingerne er i orden. 


29

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTOS: NIELS ÅGE SKOVBO ❙ 

Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata) 

Edderkopper for første gang 

på Den danske Rødliste 

Danmark har i alt godt 500 arter af edderkopper, 

som skal vurderes enkeltvis for at 

komme med på Den danske Rødliste. Enkelte 

arter er kræsne i deres valg af omgivelser. 

Derfor er de ofte snævert bundet til 

en bestemt naturtype. Et eksempel er arten 

orange hjulspinder, som er i slægt med 

korsedderkoppen. Orange hjulspinder lever 

især i kanten af næringsfattige tørvemoser 

med birkekrat. Det er en naturtype, der er i 

tilbagegang på grund af dræning og udledning 

af næringsstoffer. Arten er nu truet og 

bliver derfor rødlistet. 


Edderkoppesamler 

hjælper eksperterne 

Lars Bruun er vild med edderkopper og bruger mange timer 

af sin fritid på at studere de fascinerende dyr. Nu kommer hans 

store viden Den danske Rødliste til gavn. 

Mange danskere får gåsehud og har svært 

ved at holde hvinet tilbage, når de får øje 

på en edderkop. Men ikke Lars Bruun – 

han er bidt af edderkopper. Så meget, at 

han ligefrem samler på dem. 

– Edderkopper er nogle fascinerende 

kræ. Vi har lært, at de er lidt klamme, 

men når man dykker ned under overfladen, 

er de nogle spændende og fascinerende 

dyr, fortæller biologen, som gennem 

årene har samlet ca. 15.000 edderkopper 

ind til Naturhistorisk Museum i 

Århus. De sidste to år har han sammen 

med andre arbejdet på at kortlægge og 

vurdere de danske edderkoppearter. 

Edderkopperne er nemlig for første gang 

kommet med på Den danske Rødliste. 

Det var en klassisk bog fra 1927 om 

edderkoppernes biologi, som først fik 

Lars Bruun på sporet af de fascinerende 

kryb. Bogen stod i læsekrogen på Aabenraa 

Gymnasium. Her endte han med at 

tilbringe timer med at bladre og studere 

billeder af de forskellige edderkoppearter. 

– Mange af dem er flotte. Og så er der 

ikke så mange, der interesserer sig for 

dem, så det er stadig en slags pionerarbejde, 

siger Lars Bruun. Han regner med, 

at der i Danmark er 5-10 edderkoppeentusiaster. 

En skattejagt 

At gå på jagt efter edderkopper er som en 

slags skattejagt, fortæller biologen. Det er 

en udfordring at lure arten af og regne 

sig frem til, hvor man kan finde den. For 

Lars Bruun handler det ikke om, at edderkopperne 

skal se flotte ud i en glaskasse 

på væggen. Det er mere den natur-

Lars Bruun viser edderkoppen ”Araneus 

angulatus”, som er en nær slægtning til 

korsedderkoppen. Det er en art, som kun 

er fundet to steder i Danmark, nemlig i 

Silkeborg og på Lolland. 

historiske værdi, der tæller. Når han har 

fanget en edderkop, slår han den ihjel i 

70 procent sprit, undersøger den under 

en sterolup, og opbevarer den derefter i 

en glastube med sprit. Langt de fleste af 

hans fangster er givet videre til Naturhistorisk 

Museum i Århus. 

Selve arbejdet med rødlisten foregår 

ved skrivebordet. Lars Bruun samler information 

om bestanden af de forskellige 

edderkoppearter ved at læse artikler og 

rapporter. Og ved at ringe rundt til forskellige 

museer og edderkoppeentusiaster 

og høre, hvad de har gjort af fund. 

Oplysninger, som han bruger til så objektivt 

som muligt at vurdere, hvordan bestanden 

af de enkelte edderkopper ser 

ud. Hver art bliver vurderet ud fra vores 

kendskab til den naturtype, den lever i 

og hvor bundet arten er til den. Og ud fra 

fund: Hvor almindelig er den – og hvor 

nem er den at registrere? 

Lars Bruun håber, at hans arbejde med 

at vurdere edderkopperne kan betyde, at 

der kommer mere fokus på de fascinerende 

dyr. Og at naturområder med høj 

værdi for edderkopper vil blive beskyttet 

i fremtiden. 

FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/HENRIK PYNDT SØRENSEN 

Krisehjælp til 

sortplettet blåfugl 

Naturpleje ved Møns Klint har reddet en truet sommerfugleart 

fra at uddø – og indsatsen har desuden 

været til gavn for andre insekt- og plantearter. 

Sortplettet blåfugl er en meget kræsen sommerfugl. Den er 

både afhængig af en bestemt plante – nemlig timian eller merian, 

som den lægger sine æg i. Og af en bestemt myreart, som 

larven lever og overvintrer hos. Derfor er den en af de første arter, 

der bukker under, når der sker ændringer i naturen. 

Det er gået ned ad bakke for den sortplettede blåfugl i mange 

år, og i 1994 var der kun ca. 50 sommerfugle tilbage et enkelt 

sted ved Møns Klint. Der måtte en redningsindsats til. Og en 

gruppe sommerfugleentusiaster begyndte – i samarbejde med 

Skov- og Naturstyrelsen – at pleje det areal ved Møns Klint, hvor 

sommerfuglen holdt til. Det høje græs blev slået og buskads og 

krat blev fjernet med en kratrydder. Der kom mere lys og luft til 

jordoverfladen – til gavn for både sommerfuglen og andre insekter 

og planter, viste det sig. 

– Den sortplettede blåfugl blev en slags flagskib. Mange af de 

truede planter og insekter, der er afhængige af den særligt 

kridtholdige jordbund ved Møns Klint, har haft glæde af det. 

Blandt andet vrimlede det frem med sjældne orkidéer, da vi slog 

græsset, fortæller biolog Per Stadel Nielsen, som har stået for 

redningsindsatsen. 

Med til historien hører også, at det lykkedes at vende udviklingen 

for den sortplettede blåfugl, som biologen i dag skønner 

findes i 5-600 eksemplarer ved Møns Klint. 

27 truede arter af sommerfugle og 11 uddøde arter 

Den sortplettede blåfugl lever på sandede overdrev og kræver 

lune, åbne pletter med nøgen jord. Ifølge Per Stadel Nielsen 

ved man ikke nøjagtig, hvad der har taget livet af sommerfuglene 

mange steder i Danmark – men han mener, det er 

sandsynligt, at især sommerhusbebyggelser, tilgroning af overdrevene 

og tørre somre spillede en rolle. I Danmark kender vi 

i alt 98 forskellige arter af dagsommerfugle, hvoraf 74 regnes 

for rigtig danske. De 27 vurderes som truede på Den danske 

Rødliste og 11 er uddøde. 


31

FOTO: AMPHI-FOTO / KURT JØRGENSEN 

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙ 

Aktion klokkefrø er lykkedes 

– Vi mennesker vil ikke nøjes med nattergalens sang, når vi tager ud i naturen i maj. 

Vi vil også høre lyden af kirkeklokker hen over engene, når klokkefrøen kvækker, 

siger Kåre Fog, der i over tyve år har kæmpet for at redde den sjældne art. 

Paddeeksperten Kåre Fog er en garvet bidragyder 

til Den danske Rødliste. I over 

20 år har han fulgt udviklingen blandt 

klokkefrøer og en række andre paddearter 

i Danmark. Samtidig er han en af 

ildsjælene bag en omfattende redningsaktion, 

der har givet klokkefrøen så meget 

kunstigt åndedræt, at arten nu kan 

overleve i Danmark. 

Historien om de små frøer, hvis kvækken 

kan lyde som en fjern kirkeklokke, 

går helt tilbage til 1974, hvor man første 

gang fik overblik over, hvor mange steder 

frøerne stadig fandtes. En optælling viste, 

at den lille frø var stærkt på vej til at 

dø ud. Klokkefrøen lever og yngler i 

vandhuller på græsmarker, hvor der går 

kvæg. Og den type natur bliver der mindre 

og mindre af efterhånden, som land- 


bruget bliver mere intensivt, fortæller 

konsulenten. 

De første år forsøgte man at beskytte 

frøerne ved at frede deres vandhuller, 

men det forhindrede dem ikke i at gro til 

eller blive tørlagt. Først midt i 1980'erne 

begyndte en målrettet redningsaktion. 

– På det tidspunkt var der kun otte lokaliteter 

tilbage med klokkefrøer – det 

vil sige otte bestande med store geografiske 

afstande imellem. For flere af dem 

var det meget tæt på sidste udkald, fortæller 

Kåre Fog, som personligt stod for 

en redningsaktion for en bestand af klokkefrøer 

på Sydsjælland. 

En gravko rykkede ud og udvidede forsigtigt 

et af de små vandhuller, frøerne 

holdt til i. 

– Der sad frøerne i et 10 m 2 stort vand- 

hul og kiggede på gravemaskinen, mens 

den arbejdede. Heldigvis var der ikke 

nogen af dem, der kom i klemme i grabben 

under gravearbejdet, smiler konsulenten. 

Men det var ikke nok at forbedre frøernes 

levesteder ved at gøre vandhullerne 

større. I bestanden i Sydsjælland var der 

så få eksemplarer af klokkefrøen tilbage, 

at den snart ville uddø af sig selv. 

– Så var der kun en ting at gøre – få 

fat i de sidste hanner og hunner. Få dem 

hjem i akvariet og bruge hunnens æg til 

at opdrætte flere små frøer. Det var 

virkelig ambulancetjeneste, husker Kåre 

Fog. 

Aktion klokkefrø er lykkedes. I dag er 

der over 100 klokkefrøer i den sydsjællandske 

bestand. Og antallet af frøer i

hele landet er vokset fra ca. 1.000 i 1991 

til ca. 3.000 i dag. 

Men paddeentusiaster som Fog kan 

ikke tillade sig at slappe af endnu. For 

nu gælder det om at bevare så mange forskellige 

bestande af frøerne som muligt 

for at sikre den størst mulige genetiske 

variation. En trussel mod frøerne er nemlig 

indavl – hvis der ikke sker fornyelse 

af generne, bliver de langsomt svækkede. 

Derfor har Kåre Fog og andre paddeeksperter 

de sidste år arbejdet med at 

dublere de bestande af klokkefrøer, der 

er tilbage, ved at opdrætte frøer og grave 

nye vandhuller til dem. Det sker for at 

sikre, at der er en reservebestand, hvis 

den oprindelige frøflok skulle uddø af 

den ene eller den anden grund. Det er 

lykkedes at dublere så godt som alle de 

oprindelige bestande, og i dag kan man 

høre klokkefrøernes karakteristiske 

kvækken 14-15 forskellige steder i det 

fynske og sydsjællandske landskab, når 

det bliver maj og yngletid. 

For sent at redde urfuglen 

Selvom man i mange år har vidst, at urfuglen 

var truet, er det ikke lykkedes at bevare 

den i Danmark. Den hønselignende fugl, 

som er kendt for sin spektakulære parringsdans, 

har været almindelig på de jyske heder 

tilbage i tiden. Men inden for de sidste 

fem år er den helt forsvundet fra Danmark. 

– Der er gjort en stor indsats for at sikre urfuglens 

levesteder ved at pleje heden, 

rydde den for nåletræer og genoprette 

vådområder. Men vi kom nok for sent i 

gang. Og vi fandt aldrig ud af, hvad der gik 

galt, siger biolog Sten Asbirk fra Skov- og 

Naturstyrelsen. 

FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/ERIK THOMSEN 

Ambulancetjeneste 

for truede arter 

Rødlisten over truede dyr og planter bruges til at prioritere 

naturindsatsen. Den nye offentliggjorte liste er blevet udvidet 

med flere nye grupper af dyr. 

Den 1. april offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, den nyeste status 

over truede dyr og planter på Den danske Rødliste. De nye tal omfatter i alt 

2.209 arter. I forhold til den seneste status fra 1997 har en række nye arter fundet 

vej til listen – blandt andet er edderkopper, græshopper og vandtæger kommet 

med. Den danske Rødliste er en slags barometer over naturens tilstand. 

Den danske Rødliste er et slags barometer over naturens tilstand. Den indeholder 

en vurdering af dyre- og plantearternes risiko for at uddø og beskriver 

hvilke påvirkninger, de truede arter er udsat for. 

På listen er arterne ordnet i kategorier efter, om de er forsvundet, truede i 

kritisk eller moderat grad, sårbare eller ikke truede. Den nyeste opgørelse viser, 

at ud af de 2.209. arter, som er vurderet, er ca. en fjerdedel – nemlig 558 arter 

– rødlistede, dvs. forsvundet eller i en eller anden grad i fare for at forsvinde fra 

Danmark. I alt 66 arter er helt forsvundet inden for de sidste 150 år. Det gælder 

bl.a. en række fugle, guldsmede, biller og svampe. 

Ifølge biolog Peter Wind fra DMU kan tallene på rødlistede arter fra Den danske 

Rødliste, som rummer de seneste vurderinger, ikke sammenlignes direkte 

med rødlisten fra 1997, fordi metoden til at vurdere arterne er ændret. Der er 

indført nye, internationale og mere objektive retningslinier til at vurdere, hvor 

truede arterne er. 

– Den danske Rødliste viser os, hvordan det går med de arter, som er hjemmehørende 

i Danmark. Og dermed, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil bevare 

den biologiske mangfoldighed. Men da den nyeste rødliste endnu ikke omfatter 

alle danske arter, har vi ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan situationen 

ser ud i forhold til 1997, fortæller biolog Peter Wind fra DMU. 

Biolog Sten Asbirk fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at opgørelserne over 

truede dyre- og plantearter spiller en stor rolle, når den danske naturbeskyttelse 

skal prioriteres. 

– Når vi overvejer, hvor vi skal bruge kræfter på aktiv pleje og beskyttelse af 

naturområder, spiller det naturligvis en rolle, hvor stor naturgevinsten er. Og i 

områder med mange rødlistede arter er naturgevinsten større, understreger biologen. 

Sådan et område er overdrevene tæt på Møns Klint, hvor en omfattende 

rydning af buske og træer har givet mange rødlistede plantearter bedre livsbetingelser. 

Sten Asbirk fortæller, at Skov- og Naturstyrelsen de seneste år har drevet en 

slags ambulancetjeneste for at redde de mest truede dyrearter. Det sker ved at 

lave handlingsplaner for arter, som er særligt truede ifølge rødlisten, fx fiskearter 

som snæbel og laks og engfugle som engsnarre, brushane, ryle og stor kobbersneppe. 

Men det sker især ved at iværksætte konkrete initiativer, fx genskabelse 

af vådområder eller hedepleje. Også odderen har de sidste år nydt godt 

af en særlig redningsindsats (omtalt i MiljøDanmark nr. 5/2004). 


33

❙ ELEKTRONIKAFFALD ❙ AF SARAH FRIIS ELKJÆR ❙ 

I den tidligere bananmodningshal står 

fire mænd med hver sin hammer og 

brækker computere, mobiltelefoner og 

fjernsyn i smådele. Langs væggene står 

grå plastikkasser pakket med kubikmetervis 

af røgalarmer, tastaturer, telefoner 

og gamle printplader og venter på at 

komme en tur op på det røde transportbånd, 

hvor flittige handsker tager imod, 

klipper, skruer og banker delene fra hinanden. 

Det er virksomhedens arbejde at skille 

danskernes elektronikskrot ad. Råvarerne 

skal nemlig fortsætte deres livscyklus. 

– I stedet for at sende nogen ned i jorden 

og hente råstoffer som guld, kobber 

og jern, så kan vi jo lige så godt bruge det, 

vi kan samle op lige her i vores affaldsstrøm, 

siger Poul Bengt Petersen, salgschef 

ved H.J. Hansen Elektromiljø i Vejle. 

H.J. Hansen Elektromiljø skiller 11.000 

tons af Danmarks årlige 20.000 tons elektronikaffald 

ad, og råstofferne bliver 

brugt i nye produkter. 

– Det er en fascinerende tanke, at hvis 

man køber en bronzeskrue til et skib, så 

kan en vis procentdel stamme fra et 


Skrot er 

guld 

En ødelagt mobiltelefon eller en 

gammel håndmikser er ikke værdiløse 

genstande, men fyldt med råstoffer, 

som kan bruges igen og igen. 

sværd, der har kæmpet ude på heden i 

bronzealderen, fortsætter Poul Bengt Petersen. 

Det problematiske skrot 

H.J. Hansen Elektromiljø henter danskernes 

mobiltelefoner, computere, håndmiksere 

og alt det andet, der bruger batteri 

eller strøm fra genbrugspladserne. 

Også producenters varer der ikke kan 

sælges havner hos H.J. Hansen Elektromiljø. 

En printplade fra en computer eller 

mobiltelefon er bogstavelig talt guld 

værd. Et kilo guld er den samlede skat 

fra 60.000 kilo printplader. Her skal 

medarbejderne hverken bryde sten eller 

klippestykker for at nå ind til guldet, 

men blot fjerne batterier, printkort og 

display med stor forsigtighed. Displayet 

indeholder flydende krystaller, som er 

kræftfremkaldende, og glassene omkring 

må derfor ikke gå itu. 

Batterier og printkort bliver derefter 

sendt videre til andre virksomheder, der 

kan skille dem ad i råstoffer. Et printkort 

bliver her kværnet og smeltet om, og 

kobber og ædelmetaller som guld, sølv, 

palladium og platin bliver skilt fra og er 

klar til at indgå i nye produkter. 

Alt i alt bliver 75 til 85 procent af mobiltelefonens 

batteri, plastik og metal 

genbrugt. De sidste procentdele bliver 

enten til slagger og affald i raffineringsprocessen 

eller brænder op, når printkortet 

bliver smeltet om. 

– I et TV til 80.000 kroner er der typisk 

ikke brugt genbrugsmaterialer, da 

kunden forventer, at Tv'et er pænt og 

ensartet. Men i børnenes plastik lastbil 

til 20 kroner, kan kunden godt leve med, 

at farverne ikke er helt ensartet, så her er 

der brugt genbrugsplastik, siger Poul 

Bengt Petersen. 

Hvorfor spiller mit slips? 

På H.J. Hansen Elektromiljø kan de følge 

danskernes forbrug af elektronik. 

– Når der er udsalg på for eksempel videoer, 

så vokser antallet, vi får ind, fortæller 

Poul Bengt Petersen og fortsætter: 

– Mest skrot får vi i januar og februar, 

når julegaverne erstatter det gamle fjernsyn 

og computer. 

FOTO: SØREN HAUGE CARLSEN

Sammenlignet med danskernes forbrug 

har mobiltelefoner været en sjælden gæst 

hos H.J. Hansen Elektromiljø. Der er kun 

1,5 mobiltelefon for hver kubikmeter 

elektronikskrot, der afleveres i genbrugspladsernes 

trådbure. Men danskernes foretrukne 

legetøj findes heller ikke i køkkenaffaldet, 

så Poul Bengt Petersen tror 

på, at der ligger et lille lager af telefoner i 

hjemmenes køkkenskuffer. Han siger: 

– Vi så det samme med computere for 

nogle år siden. Her rykkede familiens 

computere rundt i hjemmets rum til alle 

var fyldt op, og først da begyndte man at 

skille sig af med dem. 

Danskerne har ifølge Poul Bengt Petersen 

god forståelse for, at alt hvad der 

kører på strøm eller ikke kan brænde, 

skal i sin egen affaldsbunke. 

H.J. Hansen Elektromiljø 

kan i dag følge med i danskernes 

forbrug af elektronik. 

Når der er udsalg på fx 

videoer, så vokser det antal, 

de får ind. Mest skrot 

kommer dog ind, når julegaverne 

erstatter det gamle 

fjernsyn eller computeren. 

– Men juleslipset der spiller en melodi, 

børneskoene der blinker, og fødselsdagskortet 

der spiller ”Happy Birthday” 

tænker danskerne ikke over er 

elektronikskrot, så den slags ting ser vi 

aldrig i bunkerne fra genbrugspladserne. 

Når elektroniske produkter havner på 

genbrugsstationerne bliver råstoffer, giftige 

tungmetaller og andre stoffer oparbejdet 

eller genanvendt på en miljørigtig 

måde. Hvis produkterne derimod ryger 

med køkkenaffaldet, bliver de brændt og 

uheldige indholdsstoffer kan forurene 

omgivelserne. Eksemplevis vil produkternes 

tungmetaller dels forurene slagger 

og andet restaffald fra forbrændingsanlæggene, 

mens en mindre del bliver ledt 

direkte ud i naturen med røgen. 

Fra gamle klude 

til printplader 

H.J. Hansen Elektromiljø er en del af koncernen 

H.J. Hansen. Firmaet startede for 

175 år siden, som en lille købmandsbutik i 

Vestergade i Odense. Købmanden var en 

snu rad, og fik bønderne til at tage deres 

gamle klude og jern med til byen, når de 

skulle handle. I bytte fik de kuponer til 

købmandsbutikken, og kludene og jernet 

blev genbrugt. Sådan startede virksomhedens 

genvindingsindustri. I dag oparbejder 

H.J. Hansen Elektromiljø alt det problematiske 

affald, altså elektronikskrot, 

kviksølvholdige lyskilder, batterier, kølemøbler, 

plastik og metalholdig slam og 

væske. Denne del af virksomheden startede 

i 1995 med en medarbejder og 0 kilo 

skrot. I dag arbejder over 60 medarbejdere 

på skiftehold. 

Hvordan afleverer jeg mit 

elektronikskrot korrekt? 

Dine mobiltelefoner og andre elektronikprodukter 

kan kun genvindes, hvis 

de havner det rigtige sted, når deres levetid 

er forbi, og det er på genbrugsstationernes 

bure til elektronikskrot. 

Miljøstyrelsen har i samarbejde med 

Elektronikpanelet udgivet pjecen ”Tænder 

du på et bedre miljø?” med gode 

råd om køb, brug og bortskaffelse af 

elektroniske produkter. Du kan hente 

pjecen på www.elektronikpanelet.dk. 

Producenten får ansvaret – nye regler fra EU. 

I 2005 træder et nyt EU-direktiv i kraft. Fra den 13. august skal producenterne mærke 

deres elektroniske produkter, så forbrugeren ved, at de ikke må ende i køkkenaffaldet. 

Den 1. januar 2006 overgår ansvaret for håndteringen af elektronikskrot fra kommunerne 

til producenterne. De nye regler stiller blandt andet krav til, hvor mange procent 

af det indsamlede elektronikskrot, der minimum skal genanvendes. Som noget 

nyt skal farlige stoffer, materialer og komponenter tages ud af alle hårde hvidevarer, 

inden de bliver oparbejdet til genanvendeligt jern og metal. Målet er at få elektronikskrot 

indsamlet og behandlet særskilt, så det ikke bliver brændt med køkkenaffaldet. 

Det minimerer forureningen af farlige stoffer i naturen og sparer på naturens ressourcer, 

at materiale og råstoffer går til genanvendelse og ikke op i røg. 


35

FOTO: SCANPIX 

❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ 

Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat 

raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil 

ikke skrive under på Kyoto-aftalen og er samtidig storforbruger af drivhusgasser. 

Spørgsmålet er, om det er den eneste sandhed – USA som miljøfolkets 

yndlingsfjende. Eller om sandheden, som så mange gange før, 

også har andre nuancer. 

Tit og ofte har vi i Europa kigget med skeptiske briller på, hvad der 

sker i USA. Fx har vi rystet på hovedet af deres underholdningsprogrammer 

og af amerikanske valgkampe. Og lige pludselig er vores 

egen dagligdag fyldt med reality-shows på tv og af valgkampe med 

heppekor i en FCK-Brøndby-agtig atmosfære. 

Det kan såmænd nok godt betale sig at kigge over Atlanten. På hvad, 

der sker, og på hvad, der tænkes ”over there”. Selvom vi er skeptiske. 

For hvem ved, om de amerikanere alligevel viser sig at have fat i den 

lange ende, og om deres hverdag en dag også banker på vores dør? 

Også på klimaområdet? 

USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til 

opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen 

CO2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens 

energiforsyning. 

Selvom amerikanerne er længst fremme på området, følger Europa efter 

med projekter, og i Danmark har Elsam nu også bragt kraftværket i 

Esbjerg ind på banen. 

Søren Jensen, redaktør 


Klima, kul og 

amerikanske skurke 


37

❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ 

1 milliard dollars til 

verdens reneste kraftværk 

USA vil bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk ved hjælp af CO 2 -lagring og produktion 

af brint. Målet er at styrke forsyningssikkerheden og mindske miljøbelastningen. 

Visionen er klar. 

Amerikanerne vil gennem de næste ti 

år bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk 

overhovedet. 

Givet at de globale kulreserver er så rigelige 

og fordelt på et så stort antal 

lande, vil den amerikanske forsyningssikkerhed 

forbedres markant, og miljøbelastningen 

reduceres ditto, hvis elproduktion 

med kul kunne foregå uden et 

CO2-udslip. 

Det kan den kulbaserede kraftproduktion 

ikke i dag, i hvert fald ikke uden 

markante ekstraomkostninger. Og det er 

lige præcis dette problem, som det stort 

anlagte amerikanske FutureGen-projekt 

skal råde bod på. 

FutureGen er en stor amerikansk satsning, 

til en samlet pris på omkring 1 milliard 

dollars, som tilmed nyder præsident 

George W. Bushs personlige opbakning. 

Den 27. februar 2003 offentliggjorde 

præsidenten således selv nyheden om, 

at USA engang mellem 2012 og 2015 vil 

åbne "verdens første kulbaserede nulemmissionskraftværk, 

der skal producere 

elektricitet og brint". 

Teknisk undgås al forurening fra værket, 

hvilket vil ske på den måde, at 

CO2'en pumpes ned i undergrunden, og 

at elektriciteten i stort omfang bruges til 

at producere brint, der kan bruges i 

brintbiler. Brint kan iøvrigt også bruges 

til opvarmning af huse ved hjælp af 

brændselsceller. 

Eneste biprodukt er vand 

Kort fortalt er brændselsceller en slags 

kemisk batteri, som bruger brint, naturgas, 

biogas eller andet som brændsel. 

Den enkelte brændselscelle producerer 

el og varme ved at brændselsgassen og ilten 

ledes gennem brændselscellen, og 


George W. Bush taler i telefon med et 

brintbatteri ved et arrangement på et 

museum i Washington. USA's præsident 

bakker personligt op bag FutureGen 

projektet. 

benyttes der brint, kommer der kun vand 

ud som biprodukt, hvor fossile brændsler 

som kul, olie og naturgas ellers giver 

CO2. 

– Målet er først og fremmest at demonstrere, 

at det her kan lade sig gøre i stor 

skala. Rent teknisk ved vi allerede i dag, 

at det meste kan lade sig gøre. Men det 

er klart, at et så stort anlagt projekt som 

FutureGen-projektet vil give os en masse 

nye praktiske erfaringer, som kan få stor 

betydning for udbredelsen af teknolgien, 

siger direktør Michael Jacobs fra det 

amerikanske Energiministerium. 

Med en kombination af CO2-lagring i 

undergrunden og fremstilling af brint 

med el, bliver det muligt at styrke den 

FOTO: SCANPIX 

amerikanske forsyningssikkerhed uden 

at gå på kompromis med miljøet. 

– FutureGen er et væsentligt bidrag til 

den del af regeringens samlede energipolitik, 

som fremmer miljø og forsyningssikkerhed 

gennem øget brug af brint til 

transport. Men det er klart, at de markante 

ekstraomkostninger ved brint vil 

være en stor barriere i mange år fremover, 

siger Michael Jacobs. 

Kraftværket får en installeret effekt på 

275 megawatt, hvilket i grove træk skulle 

kunne dække strømbehovet i mere end 

400.000 husstande. Men det kommer naturligvis 

an på, hvor stor en del af strømmen, 

som bruges til produktion af brint. 

– Potentialet i den her teknologi er 

enorm. For der er masser af kul tilbage. 

Og når man ved, hvor hårdt lande som 

Kina og Indien satser på kulbaseret kraftproduktion, 

så er det uhyre vigtigt, at der 

bliver forsket i mulighederne for at hindre 

forureningen, som normalt følger 

med, siger chefkonsulent i Danmarks og 

Grønlands Geologiske Undersøgelse 

(GEUS), Niels Peter Christensen, som i 

flere år har samarbejdet med amerikanerne 

om strategier for udvikling af nulemissions-teknologi. 

Jordens tilgængelige 

kulreserver kan dække 

verdens forbrug de 

næste 200-300 år.

FOTO: SCANPIX 

EU planlæggerbrintlandsbyer 

Det kan godt være, amerikanerne er 

længere fremme i beslutningsprocessen, 

men på papiret har EU-kommissionen 

til gengæld større ambitioner med 

Hypogen-projektet. 

For i et indledende studie af mulighederne 

for både at lave et nul-emmissionskraftværk 

baseret på naturgas eller 

kul i EU, opererer kommissionen ydermere 

med at forsyne hele landsbyer 

100 procent med brint. 

– Den samlede pris kommer op i omegnen 

af 2,8 milliarder dollars, og lige 

nu er der ikke nogen som ved, hvorvidt 

det kan lade sig gøre at finansiere et så 

ambitiøst projekt, siger seniorforsker 

Birthe Holst Jørgensen fra Forskningscenter 

Risø, der har bidraget til det indledende 

studie. 

Et af problemerne er blandt andet, at 

det er markant billigere at bruge naturgas 

fremfor kul på det emmisions-fri 

kraftværk, hvilket i givet fald vil gøre 

forskningsresultaterne lidt mindre interessante, 

end hvis værket bliver kulbaseret. 

EU vurderer i øjeblikket et projektforslag 

for næste fase af Hypogen med 

henblik på i 2012 at udvikle det europæiske 

CO2-fri kraftværk med brint. 

GEUS deltager her i et konsortium af industrivirksomheder 

og forskningsinstitutter. 


39

❙ FREMTIDENS KRAFTVÆRK ❙ AF SEBASTIAN SWIATECKI ❙ 

CO2-fri kulkraft er på vej 

Det kulfyrede Esbjergværk skal som det første i Europa etablere et pilotanlæg, 

der skal rense røgen for drivhusgassen CO2. Perspektiverne er vidtrækkende. 

GEUS forventer, at CO2-separation og -lagring er metoder, som vil komme til at 

supplere vedvarende energi og energibesparelser i fremtiden, hvor der vil være 

behov for at reducere udslippet af drivhusgasser meget markant. 

El fra kulkraft uden CO2-udslip til atmosfæren 

kunne gøre verdens store kulreserver 

til en drivhusgasneutral energikilde 

på linie med vedvarende energi. 

Den frigjorte CO2 kan lagres i undergrunden. 

Esbjergværket skal tage de første skridt 

i denne retning med etableringen af et 

forsøgsanlæg til rensning af kulrøg for 

CO2. 

– Et af problemerne er, at processen 

kræver et betydeligt energiforbrug i dag. 

Nærmere betegnet en fjerdedel af kraftværkets 

elproduktion. En af de store udfordringer 

med det pilotanlæg, vi etablerer 

på Esbjergværket, bliver at få bragt 

dette energiforbrug ned, siger projektleder 

og ingeniør Niels Kirkegaard fra Elsam. 

Røgrensningen er led i et fireårigt 120 

millioner kroners EU-forskningsprojekt, 

Castor, CO2 from Capture to Storage. Formålet 

er, at udvikle teknologi til rensning 

af røg fra kulkraftværker for CO2. 

Med de hidtil kendte metoder vil det 

koste 12-25 øre per kWh at rense kulrøg 

for CO2, ifølge beregninger fra Elsam. Beløbet 

skal lægges oven i en produktionspris 

på el fra kulkraft, der ligger på 18-25 

øre per kWh. Inklusiv afgifter er forbrugernes 

elpris i dag på omkring 1.50 

krone per kWh. Heri er inkluderet 10 

øres CO2 afgift. 

Parterne i Castor er fra dansk side de 

to elselskaber, Elsam og Energi E2, samt 

GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse, foruden en lang række 

store europæiske forskningsinstitutioner 

og virksomheder. 

Få erfaringer med CO2-rensning 

I Europa er der hidtil ingen erfaringer 

med rensning af kulkraftrøg for CO2. Glo- 


balt set er erfaringerne yderst sparsomme. 

I USA anvendes metoden i lille 

skala på et par kulkraftværker med henblik 

på at sælge CO2'en til industriformål. 

Basisprocessen har været kendt siden 

30'erne. 

– Det nye ved Castorprojektet er forsøget 

på at etablere en billig og effektiv 

metode, som kan kobles på de eksisterende 

kulkraftværker, siger Niels Kirkegaard. 

Elsam skal som sin del af opgaven 

bygge forsøgsanlægget på Esbjergværket 

med start af røgrensningen til efteråret. 

Anlæggets kapacitet bliver på 25 tons 

CO2 i døgnet. Dette er under en halv procent 

af værkets samlede CO2-udslip fra 

skorstenene på 6000 tons i døgnet. 

Hovedparten af den danske elproduktion 

og fjernvarme stammer fra kulkraft, 

sådan som det også er tilfældet med 

store dele af verdens elproduktion. 

Sådan foregår rensningen 

Rensningen kommer til at foregå ved at 

skylle røgen med det CO2- absorberende 

stof, MEA, monoethanolamin. Der skal 

cirka 10 tons MEA til at opfange et ton 

CO2 fra kraftværksrøgen. Efterfølgende 

skal CO2'en udskilles fra MEA'en, og det 

kræver opvarmning af stoffet til 120 grader, 

hvorefter MEA'en kan bruges igen. 

Det er især denne opvarmning, som sluger 

energi. 

MEA har den egenskab, at stoffet også 

optager svovldioxid og kvælstofilter, og 

sker det, kan det ikke anvendes igen. 

Derfor skal røgen måske først renses 

endnu mere for svovldioxid og kvælstofilter, 

end det i forvejen sker på et moderne 

kulkraftværk som Esbjergværket. 

Forsøgene skal vise, om det er nødvendigt, 

siger Niels Kirkegaard. 

– Et kraftværk med CO2 udskillelse 

kan med rette kaldes et nul-emissionsanlæg, 

idet CO2-absorbenten også fjerner de 

sidste rester af svovldioxid og kvælstofilter,” 

hedder det i en projektbeskrivelse 

fra Elsam. 

Pilotanlægget skal det første halve år 

køre med MEA for at give basiserfaringer. 

I forsøgets næste halve år skal projektet 

afprøve nye, måske bedre, CO2-absorbenter 

fra Castorprojektets forskningsdel. 

CO2 kan øge olieudvindingen 

En af visionerne er, at de store mængder 

CO2 fra rensning af kulkraftrøg kan pumpes 

ned i Nordsøens oliefelter, hvilket 

vil gøre råolien mere tyndtflydende. Ved 

CO2-injektion kan olieindustrien hente 

8-16 procent mere olie op af oliefelterne 

end ellers muligt, ifølge erfaringer fra 

USA. 

For de fem største danske oliefelter 

kan dette betyde en ekstragevinst på 500- 

600 millioner tønder olie til en værdi på 

mellem 75-150 milliarder kroner, ifølge 

en teoretisk beregning fra GEUS. 

Dermed forventer Elsam, at den pris 

olieindustrien er villig til at betale for 

CO2'en, kommer til at dække udgifterne 

til CO2-rensning og transport ud til oliefelterne, 

der kan foregå med rørledning 

eller skib. 

Noget af CO2'en vil komme op sammen 

med råolien og må så sendes ned i 

oliefeltet på ny. Ligesom oliefeltet har 

været et stabilt lager for olie i millioner 

af år, mener fagfolk, at det samme vil 

være tilfældet for CO2. Noget forskere i 

flere lande gransker nøje. 

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

I Nordamerika pumper 

man CO2 ned i undergrunden 

for at forøge 

indvindingen fra eksisterende 

oliefelter. 

Den øgede olieindvinding 

er mulig, fordi 

Dæklag 

CO2 

Injektionsboring 

CO2 Olie- Forøget 

CO2 er blandbar med 

Reservoir 

CO2 opblandet bræmolie- i olie meindvinding olien og får den til at 

flyde lettere mod produktionsbrøndene. 

ILLUSTRATION: GEUS 

CO2 kan lagres i 

undergrunden 

Ud over at sende CO2'en ned i oliefelterne er en anden mulighed 

at deponere CO2'en i saltvandsholdige sandstenslag med et 

barrierelag af ler ovenover, hvilket findes i den danske undergrund. 

Ved det tryk, som findes her, vil gassen optræde på 

væskeform sammen med saltvandet. Ved en årlig deponering på 

29 millioner tons CO2, hvilket svarer til det udslip, som kommer 

fra store kraftværker og industrivirksomheder herhjemme, har 

den danske undergrund, ifølge chefkonsulent Niels Peter Christensen, 

GEUS, en kapacitet til at lagre CO2 i 500-600 år. Hvis 

man i stedet tager den mængde CO2, som Danmark samlet set 

skal reducere med, ifølge Kyoto-aftalen, så er der lagerplads til i 

alt ca. 1.300 år, oplyser Niels Peter Christensen. 

En række andre europæiske lande ser også ud til at have gode 

lagerforhold for CO2 i undergrunden, i følge GEUS, der netop har 

åbnet en ny hjemmeside om geologisk lagring af CO2. 

Niels Peter Christensen peger på, at det er en ny tanke, at 

kulkraft renset for CO2 kan blive et bidrag til fremtidens miljøvenlige, 

ikke CO2-forurenende, elproduktion. Dog ikke mere ny end 

at muligheden er nævnt i Regeringens klimastrategi fra 2003. 

Læs mere på www.geus.dk/co2, som er GEUS's nye hjemmeside 

om geologisk lagring af CO2 

Kulreserver til 

200-300 år 

De hovedsageligt kulfyrede danske kraftværker står for 30-40 

procent af Danmarks CO2-udslip. Et interessant spørgsmål er, 

hvordan det vil gå med udviklingen af nye vedvarende energikilder 

i forhold til udvikling af kulkraft uden CO2-udslip på tre afgørende 

punkter: kW-pris, forsyningsstabilitet og tilstrækkelige 

energimængder. Hidtil har kulkraft haft en suveræn førerposition 

her. Jordens tilgængelige kulreserver kan dække verdens forbrug 

de næste 200-300 år, ifølge beregninger. Hvorimod en anden 

stor fossil energikilde, olien, er noget verden vil opleve knaphed 

på i løbet af de næste årtier, med hvad deraf følger af prisstigninger 

og øget afhængighed af producentlande. Når det handler 

om naturgassen vil de nuværende kendte reserver cirka række til 

60-70 års forbrug, givet at forbruget hverken stiger eller falder. 

Det tilsvarende tal for urans vedkommende er 40 år. 


Produktionsboring 

41

❙ KVOTEHANDEL ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ 

Ja tak til CO 2 -kvoter, 

men... 

Den 1. januar 2005 blev 377 danske virksomheder 

tildelt hver sin kvote for, hvor 

meget CO2 virksomheden gratis må udlede 

i 2005, 2006 og 2007. 

Det nye er, at virksomhederne kan 

handle med kvoterne med andre virksomheder 

i EU, og derfor har MiljøDanmark 

besøgt Dansk Industri for at spørge 

ind til, hvad industrien selv synes om 

nyskabelsen. 

– Først og fremmest er det vigtigt for 

os at understrrege, at vi går ind for Kyoto-protokollen, 

fordi verden står over 

for et alvorligt miljøproblem. Men vi mener 

også, at der er problemer i den måde 

EU og Danmark har valgt at gennemføre 

sine forpligtelser på, og det smitter af på 

vores opfattelse af de nye CO2-kvoter, 

siger direktør Kim Graugaard fra Dansk 

Industri. 

En CO2-kvote er grundlæggende en 

forureningstilladelse, som virksomheden 

får af myndighederne. Denne kvote eller 

dele af den kan sælges videre til andre 

virksomheder, som en hvilken som helst 

anden vare. Eller den kan bruges eller 

udvides med køb af kvoter hos andre 

virksomheder. 

– CO2-kvoter på EU-niveau sikrer, at 

reduktionerne sker der, hvor det er billigst, 

hvad enten det er i Danmark, Polen 

eller Portugal, fordi kvoterne kan handles 

mellem virksomheder overalt i EU. 

Og det er langt at foretrække fremfor de 

nationale tiltag, som myndighederne 

hidtil har anvendt, siger Kim Graugaard. 

Ikke meget tid tilbage 

Ud over muligheden for at købe sig til 

nye kvoter, kan virksomhederne natur- 


Ved årskiftet fik 377 danske virksomheder 

hver deres CO 2 -kvote. MiljøDanmark har 

besøgt Dansk Industri for at høre, hvad 

industrien selv synes om nyskabelsen. 

ligvis også vælge at investere i energibesparelser 

og -effektiviseringer. Altså afveje 

hvor dyrt er det at købe en ekstra 

forureningstilladelse i forhold til, hvor 

dyrt det er at reducere CO2-udslippet i 

virksomheden gennem besparelser og effektiviseringer. 

Det er i perioden 2008-2012, at Danmark 

har forpligtet sig til at reducere sit 

udslip af CO2 med 21 procent i forhold 

til niveauet i 1990. Det sker i henhold til 

EU's såkaldte byrdefordelingsaftale. 

– Det betyder blandt andet, at Danmark 

senest i juni 2006 skal fremlægge 

en konkret plan for, hvordan virksomhedernes 

forpligtelser skal udformes. Danmark 

har altså kun et års tid til at finde 

frem til de løsninger, som vi vil satse på 

for perioden 2008 til 2012 siger Kim 

Graugaard. 

Den pressede tidshorisont skal også 

ses i forhold til, at et typisk Joint Implementation-projekt 

i et østeuropæisk land 

tager op imod 3 til 5 år at få godkendt og 

gennemføre. 

– Så selvom vi både kan se store udviklingsmuligheder 

for dansk erhvervsliv 

i at udvikle og sprede danske energiog 

miljøløsninger gennem fælles projekter 

i såvel Østeuropa som i ulandene, så 

bliver det altså vanskeligt at nå alene på 

grund af det faktum, at det tager temmelig 

lang tid at få godkendt den slags projekter, 

siger Kim Graugaard. 

Imidlertid ser Kim Graugaard både en 

række internationale og nationale pro- 

blemer i forhold til den måde, som klimapolitikken 

fungerer på i dag. 

Skeptisk over for EU's byrdefordeling 

– Først og fremmest er der for ringe opbakning 

til Kyoto-protokollen. Når lande 

som USA, Kina og Indien står uden for 

Kyoto-protokollen, repræsenterer aftalen 

ikke den globale løsning på klimaproblemet, 

som der er behov for, siger Kim 

Graugaard. 

Han fremhæver for eksempel det faktum, 

at EU's andel af det samlede globale 

CO2-udslip bliver markant mindre år for 

år. For eksempel udgjorde de 25 EU-landes 

udledninger 25 procent af det globale 

udslip i 1990, mens det i år 2000 

kun udgjorde ca. 14 procent. 

– Hovedparten af den globale økonomiske 

vækst foregår ganske enkelt udenfor 

EU, og derfor er det et stort problem, 

hvis Kyoto-protokollen udvikler sig til 

at blive et europæisk anliggende, for 

klimaproblemet er globalt og kræver som 

sådan en global løsning, hvor Kina, 

Indien og USA er involveret, siger Kim 

Graugaard. 

EU forpligtede sig med Kyoto-protokollen 

i 1997 til at reducere sine samlede 

CO2-udledninger med 8 procent i perioden 

2008-2012 i forhold til 1990. I praksis 

blev dette løfte fordelt på medlemslandene 

gennem byrdefordelingsaftalen, 

hvor Danmark sammen med Tyskland 

gik med til at reducere sit nationale udslip 

med 21 procent.

– Jeg har aldrig forstået logikken i byrdefordelingsaftalen. 

Det giver ikke mening 

at etablere et fælles marked for 

såvel energi- som industriprodukter, for 

så bagefter at skævvride konkurrencen 

ved at dele Kyoto-forpligtelserne uens 

ud på de enkelte medlemslande. Og er 

målet med byrdefordelingsaftalen, at 

nogle lande skal bidrage med flere penge 

end andre, kunne vi jo bare sende en 

check, ligesom vi gør med strukturudviklingsfondene, 


Som alle andre, der følger med i den 

internationale opfølgning på Kyoto-aftalen, 

så er han meget bekymret for det 

faktum, at USA ikke bakker op om aftalen. 

– Vi risikerer simpelthen, at klimaproblemet 

bliver et europæisk anliggende, 

hvis store CO2-udledere som USA, Kina 

og Indien står udenfor. Derfor er det af 

langt større betydning for klodens fremtidige 

klima, at disse lande bliver inddraget 

i perioden efter 2012 end at der bliver 

sat nye og mere ambitiøse mål i Europa, 


– Først og fremmest er 

der for ringe opbakning 

til Kyoto-protokollen, 

siger Kim Graugaard, direktør 

i Dansk Industri. 

Sådan fungerer CO2-kvoterne 

FOTO: RICKY MOLLOY 

Den 1. januar 2005 fik 377 danske virksomheder hvert tildelt en CO2kvote, 

som konkret sætter tal på, hvor meget CO2 virksomheden må 

udlede i årene 2005, 2006 og 2007. 

Det handler for eksempel om, at en virksomhed som Aalborg Portland 

i 2005 må udlede 3,3 millioner tons CO2, hvilket i 2007 skal 

være reduceret med knap 25 procent til 2,5 millioner tons. 

Hvis Aalborg Portland i 2007 udleder mere CO2 end de 2,5 millioner 

tons CO2, må den nordjyske cementproducent ud og købe flere kvoter 

eller betale en bøde på 40 euro pr. ton. En bøde som i øvrigt 

stiger til 100 euro pr. ton CO2 fra og med den 1. januar 2008. 

Ud af de 377 virksomheder er 244 fra el- og fjernvarmesektoren, 

mens de 126 øvrige er industrivirksomheder. De sidste syv kvoteomfattede 

virksomheder beskæftiger sig med olie- og gasudvinding i 

Nordsøen. 

Fakta om Kyoto-protokollen 

Kyoto-protokollen trådte formelt i kraft i midten af februar 2005, og 

ifølge den er aftalen, at: 

• EU i perioden 2008-2012 samlet skal reducere sit CO2-udslip med 

8 procent i forhold til niveauet i 1990 

• Japan og Canada hver især skal reducere deres udslip med 6 procent 

USA har ikke ratificeret Kyoto-protokollen og har afvist at indfri sin 

målsætning om en reduktion på 7 procent, som oprindeligt aftalt 

ved forhandlingerne i Kyoto. 

Ingen u-lande, ej heller Kina og Indien, har nogle reduktionsforpligtelser. 


43

❙ UDGIVELSER FRA MILJØMINISTERIET ❙ 

Danmarks Miljøundersøgelser 

www.dmu.dk 

Overvågning af Vandmiljøplan II – 

Vådområder 2004 

Rapporten præsenterer resultaterne af en vurdering 

af virkningen på næringsstoffer og natur af de 

vådområder som blev gennemført under VMP II. 

Faglig rapport nr. 518 

Screening of "new" contaminants in 

the marine environment of Greenland 

and the Faroe Islands 

Forskere fra DMU har undersøgt om en række kemiske 

stoffer kunne udgøre et problem for miljøet omkring 

Færøerne og Grønland. To grupper af stoffer 

skiller sig ud som muligt forureningsproblem der bør 

ses nærmere på: Bromerede flammehæmmere og 

PFAS. 


Effekter af fiskeri på stenrevs algevegetation. 

Et pilotprojekt på 

Store Middelgrund i Kattegat 

Rapporten præsenterer resultaterne af en pilotundersøgelse 

af den fysiske påvirkning fx fra trawlfiskeri 

af et stenrev udpeget som EF habitatområde 

samt mulige konsekvenser for algevegetationen på 

stenrevene. 


The impact on skylark numbers of reductions 

in pesticide usage in Denmark. 

Predictions using a landscape-scala 

individual-based model 

Effekten af et reduceret forbrug af pesticider på antallet 

af lærker er belyst ved fem modeller (scenarier). 

Disse fem modeller er sammenlignet med antallet 

af lærker ved et uændret pesticidforbrug. 

Faglig rapport 527 

Annual Danish Emissions Inventory 

Report to UNECE. Inventories 1990-2002 

Rapporten rummer Danmarks bidrag til UNECE i henhold 

til FN's konvention om grænseoverskridende 

luftforurening. Den indeholder oplysninger om danske 

udslip til atmosfæren af en lang række luftforureninger. 

Arbejdsrapport nr. 202 

Forekomst af ynglefugle i Skjern Å projektområde 

i 2000 og 2003 

Ny undersøgelse viser at der er kommet markant 

flere ynglefugle ved den nedre del af Skjern Å efter 

åen har fået sit oprindelige løb tilbage. 



Opgørelse og beregningsmetode for 

landbrugets emissioner af ammoniak og 

drivhusgasser 1985-2002 

DMU har ansvaret for udarbejdelse og afrapportering 

af de årlige opgørelser af emissioner (udslip) fra 

landbruget. Ammoniakfordampningen er i perioden 

1985-2002 faldet med 29%, mens udslippet af drivhusgasser 

er faldet med 26%. De mest betydende 

årsager til reduktionerne er de tiltag der er blevet 

iværksat i forbindelse med Vandmiljøplanerne. 


Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen: 

Forsøg med datoregulering 

på Nyord 

Rapporten præsenterer resultaterne af et 4-årigt forsøg 

med jagt på Nyord Sydeng ved Møn. 


Skov- og Naturstyrelsen 

www.skovognatur.dk 

Stensbæk Plantage – 

Ny vandretursfolder * 

Stensbæk Plantage er mere end 

blot en ganske almindelig vestjysk 

hedeplantage. De unikke landskabsformationer, 

urørte å-slyng, 

store heder og vådbundsområder 

byder på masser af oplevelser. 

Folder nr. 10 

Vildtinformation 2005* 

Bladet udendes til samtlige 

jægere i Danmark. 

Hæftet beskæftiger sig 

med aktuelle spørgsmål 

om jagt, og i år er der artikler 

om ulovlig fangst af 

rovfugle, forsøg med pleje 

for agerhøns, jagtetiske 

regler for kronvildt, invasive 

arter m.m. Desuden bringes statistik over det 

vildt, der blev nedlagt i det forgagne år. 

SNS 2005 

15 s. – gratis 

CDet ske i skoven – Naturvejleder 2005* 

Igen i år er der udgivet en lille folder, der beskriver 

aktiviteter i skoven 2005. Folderen oplyser endvidere 

om gode links, hvor yderligere 

informationer kan 

hentes, hvis du planlægger 

ture i naturen. 

SNS 2005 

71 s. - gratis 

Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

LCA-medarbejdere har stor glæde 

af netværk 

En del virksomheder arbejder i dag med LCA (Life 

Cycles Assessment), men ofte er det kun en enkelt 

eller ganske få medarbejdere i hver virksomhed. 

Disse medarbejdere har derfor haft stor glæde af 

deltagelse i et netværk med andre LCA-folk. 

Artikel 2005 – kan læse i MST's artikeldatabase 

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion – 

årsberetning 2003 

Årsberetningen indeholder en kort præsentation af 

kemikalieinspektionens organisation og arbejdsopgaver. 

Årets arbejde indenfor Kemikalieinspektionens 

arbejdsfelt beskrives. 

Orientering nr. 13/2004 

Punktkilder 2003 – revideret udgave 

Indeholder resultater for overvågningen af punktkilderne; 

renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, 

spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret 

fiskeopdræt. 

Orientering 1/2005 

Sådan bestiller 

og finder du 

publikationer: 

Netboghandlen: www.frontlinien.dk 

eller kontakt: 

Frontlinien 

Rentemestervej 8 

2400 København NV 

Tlf. 70 12 02 11 

E-mail: frontlinien@frontlinien.dk 

Nye udgivelser – få dem med en e-mail. 

Tilmelding: 

www.dmu.dk under “Nyheder” 

www.imv.dk under “Nyheder” 

* Publikationen findes også som 

elektronisk udgave

IMPEL – Ledelseshåndbog for 

miljøadministrationer* 

Bogen handler om ledelse,organisationsopbygning,organisationsændringer 

og fortsat 

udvilking af tilsynsadministratorer 

og henvender sig 

til ledere af tilsynsadministrationer 

på alle administrative 

niveauer. 

Orientering 2/2005 

85 s. – 150 kr. 

Hvem Hvad Hvor i Miljøstyrelsen* 

Miljøstyrelsen har udgivet en ny opdateret pjece på 

henholdsvis dansk og engelsk, 

der viser styrelsens organisation, 

de faglige enheder og deres 

arbejdsområder samt chefer. 

Findes både som trykt og 

elektronisk udg. 

MST 2005 

Vurdering af krydstogtskibe bidrag til 

luftforurening 

Danmarks Miljøundersøgelser har for MST foretaget 

en beregning af luftforureningen fra krydstogtskibene 

i Københavns Havn. Beregningerne viser, at 

krydstogtskibene kun bidrager ganske lidt og kun i 

umiddelbar nærhed af kajpladserne. 

Miljøprojekt nr. 978 

Prioritisation within the integrated 

product policy 

I projektet er udarbejdet og anvendt en metode, 

som kan bruges til at lave en beslutningsgrundlag 

for udvælgelse af indsatsområder på miljøområdet. 


Quantification and Identification of 

Active Microorganisms in Microbial Plant 

protection Products 

Alle mikrobiologiske plantebeskyttelssesmidler 

(MPPP), der i januar 2004 blev markedsført i Danmark, 

blev undersøgt med henblik på at de aktive 

mikroorganismer, kvantificere dem, samt detektere 

mikrobiologiske kontaminanter. 


Stimuleret in situ reduktiv deklorering. 

Videnopsamling og screening af 

lokaliteter 

Rapporten belyser muligheden for at anvende stimuleret 

in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi 

i forhold til danske lokaliteter, der er forurenet 

med klorerede opløsningsmidler. Der foreligger en 

appendiksrapport som Miljøprojekt nr. 984. 


Måling af den aktuelle flux mellem 

renseri og lejlighed på to lokaliteter 

På to lokaliteter med renseri og overliggende lejlighed 

er der foretaget målinger af luftbevægelsen 

(fluxen) fra renseri til lejligheder i tre perioder i efteråret 

2004. 

Arbejdsrapport nr. 1/2005 

Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse 

www.geus.dk 

The Chalk at Stevns Klint – A reservoir 

chalk analogue 

Rapporten beskriver kalken ved Stevns Klint og sammenligner 

den med kalken i olie/gas reservoirerne i 

Nordsøen. 

Rapport 2004/56 

Special Core Analysis for Chalk Background 

velocity. Ultrasonic velocity 

measurements on plug samples of chalk 

from the wells Q-1, Otto-1, T-3, Gert-1, 

West Lulu-1, Baron-2, I-1 and Cecilie-1B 

Rapporten beskriver laboratorieundersøgelser af borekerner 

fra Nordsøen. 


Greenstone belts in the central 

Godthåbsfjord region, southern West 

Greenland. Preliminary results from 

field work 2004 

Rapporten beskriver geologien i Godthåbsfjord området, 

Vestgrønland, og inkluderer en DVD med geologiske 

kort. 


Diamond exploration data from West 

Greenland: 2004 update and revision 

En ny digital kompilation af diamantdata fra Vestgrønland. 


Small-scale mining in Mongolia – a survey 

carried out in 2004 

På vegne af Verdensbanken har GEUS arbejdet med 

at kortlægge omfanget af small-scala mining, samt 

de metoder der bruges i Mongoliet. 

Rapport 2005/4 

Salten Profilet – stratigrafi og aflejringsmiljø. 

En plynologisk og sedimentologisk 

undersøgelse af Salten Profilet, Århus 

Amt. 

Rapporten beskriver geologien i Salten Profilet i 

Århus Amt med henblik på kortlægningen af grundvandsmagasiner. 

Rapport 2005/6 

Arbejdsprogram 2005 for GEUS 

Arbejdsprogrammet beskriver GEUS' planlagte faglige 

aktiviteter i 2005. 

Læs www.geus.dk 

Den Dynamiske Jord* 

GEUS og Danmarks Rumcenter har udarbejdet et 

hæfte, der beskriver noget af den danske forskning 

indenfor jordobservation og 

jordskævl. Formålet med hæftet 

er at give læseren en introduktion 

til pladetektonik, og til de 

redskaber (geodæsi og seismologi), 

der bruges til at studere 

pladetektonik. 

Målgruppen er geografiundervisningen i gymnasiet. 

Dette hæfte skal ses som et supplement til den udsendte 

plakat om "jordens tyngdefelt fra satelitter" 

Plakat og hæfte kan fås i Frontlinien – gratis 

Geological Survey of Denmark and 

Greenland Bulletin 5 – The Jurassic of 

North–East Greenland 

Publikationen indeholder en beskrivelse af Juratidens 

geologi i Nordøstgrønland. 

Læs abstrakt: www.geus.dk 

Ny web-facilitet "Greenland Mineral 

Occurrence Map" 

Her kan man via kort søge oplysninger om hundredvis 

af mineralforekomster i Grønland. Den nye webfacilitet 

giver mulighed for at vise mineralforekomsterne 

sammen med andre typer af kortdata så som 

kystlinier, floder, søer og digitale terrænmodeller. 

Desuden er en hel række forskellige geodata som fx 

flybårne geofysiske målinger og regionale geokemiske 

data også gjort tilgængelige. 

Besøg faciliteten på: www.geus.dk 

Geological Survey of Denmark and 

Greenland Map Series 1: Explanatory 

notes to the Geological map of 

Greenland, 1:500.000, Humboldt 

Gletscher, Sheet 6 

Publikationen indeholder en beskrivelse af et geologisk 

kort, der dækker Humboldt Gletscher området i 

Nordgrønland. 

www.geus.dk 


45

❙ UDGIVELSER 

Institut for Miljøvurdering 

www.imv.dk 

IMV 2004 – årsrapport 

I 2004 har IMV udgivet 

seks rapporter inden for 

en bred vifte af miljøemner. 

Instituttet har afholdt 

Copenhagen Consensus 

mødet d. 24.-28. maj. I 

august samlede IMV internationale 

forskere til et 

seminar om klimaændringer 

og biodiversitet. Og i december inviteredes 

førende forskere fra Europa og USA til en diskussion 

af EU's affaldspolitik. Alt dette kan du læse om i årsrapporten. 

IMV 2005 

Kort & Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 

Sæt kryds: 

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark. 

Pris 68 kr. incl. moms for seks numre. 

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade 

6 gange om året. Pris 650 kr. incl. moms. 

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S, 

som står for salg mv. af MiljøDanmark. 

Navn: 

Søkort 

Februar 2005: 

Ny udgave af kort 101 – Kattegat N-lige del. Tidligere 

udgave annulleret. Ajourførte optryk af kort 92 – 

Skagerrak og kort 162 – Smålandsfarvandet SE-lige 

del. 

Stilling: 

Firma/Inst.: 

Adresse: 

Postnr. og by: 


Marts 2005: 

Ny udgave af koart 118 – Roskilde Fjord, Frederikssund 

– Roskilde. Den nye udgave viser de omfattende 

afmærkningsændringer, der udføres marts og 

april 2005. Tidligere udgave er annulleret. Ajourført 

optryk af kort 132 – Sundet, S-lige del. 

Søkort distribueres af Schultz Information 

www.schultz.dk/soekort 

Aktuel information om de danske havne og broer 

På www.danskehavnelods.dk findes informationer 

om danske lystbådehavne og erhvervshavne samt 

om vej- og jernbanebroer. Informationerne opdateres 

ugentligt 

Lovstof 

• Bekendtgørelse om buejagt. Bkg. nr. 1255 af 8/11- 

2004 

• Bekendtgørelse om oprettelse og drift af et CO2 

–kvoteregister. Bkg. nr. 1305 af 14/12-2004 

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 

begrænsning af import, salg og anvendelse af 

penta- og octabromdiphenylether. Bkg. nr 1529 af 

20/12-2004 

• Bekendtgørelse om regulering af støj og luftemission 

fra fritidsfartøjer. Bkg. nr. 1535 af 22/12-2005 

• Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Bkg. nr. 

74 af14/01-2005 

• Bekendtgørelserne kan ses i fuld tekst på 

www.retsinfo.dk 

Bestil abonnement 



Frontlinien 

Rentemestervej 8 

+++ 3226 +++ 

2400 København NV 

Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 

Nye regler fra EU 

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. 

Yderligere information klik ind på 

http://www.europa.eu.int/eur-lex/da/index.html. 

Her er der bl.a. mulighed for at se de sidste tre 

måneders udgaver af EF-tidende, hvor ovennævnte 

regler offentliggøres, samt finde gode 

søgemuligheder. 

Forbrugerbeskyttelse 

Om samarbejde mellem nationale myndigheder med 

ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse 

(Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde). 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 

2006/2004 af 27. oktober 2004 

Phthalater 

Om ændring af beslutning 1999/815/EF om forbud 

mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, 

der er beregnet til at blive puttet i munden af børn 

under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende 

visse phthalater. 

Kommissionens beslutning af 18. november 2004 

(meddelt under nummer K(2004)4403) 

Abonnement kan bestilles 

ved at indsende kuponen. 

Du kan også sende en mail til 

frontlinien@frontlinien.dk 

eller ring på 70 12 02 11. 

Se også www.mim.dk/ 

udgivelser/miljødanmark 

• Miljøstyrelsen 

• Skov- og Naturstyrelsen 

• Kort & Matrikelstyrelsen 

• Danmarks Miljøundersøgelser 

• Danmarks og Grønlands 

Geologiske Undersøgelse

Proceshjælpestoffer 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 

(EF) nr. 2037/2000 for så vidt angår proceshjælpestoffer. 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2077/2004 af 

3. december 2004-12 

Biogeografi 

Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning 

i det atlantiske biogeografiske område 

i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF. 

Kommissionens beslutning af 7. december 2004 


Biogeografi 

Om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning 

i det kontinentale biogeografiske 

område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EF. 

Kommissionens beslutning af 7. december 2004 


Luftforurening 

Om ændring af forordning (EF) nr. 1727/1999 om 

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning 

(EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene 

i Fællesskabet mod brande og forordning (EF) nr. 

2278/1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til 

Rådets forordning (EØF) Nr. 3528/86 om beskyttelse 

af skovene i Fællesskabet mod forurening. 


13. december 2004 

Kulbrinter 

Om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske 

aromatiske kulbrinter i luften. 

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 

2004/107/EF af 15. december 

Olietankskibe 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 

(EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning 

af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design 

for olietankskibe med enkeltskrog. 


17. december 2004 

Benzin/dieselolie 

Om, hvad der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 

98/70/EF vedrørende benzin og dieselolie skal 

forstås ved "passende geografisk afbalanceret adgang" 

til blyfri benzin og dieselolie med et vist maksimalt 

svovlindhold. 

Kommissionens henstilling af 12. januar 2003 

Aktive stoffer 

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage 

Ampelomyces quisqualis og Gliocladium catenulatum 

som aktive stoffer. 

Kommissionens direktiv 2005/2/EF af 19. januar 

2005 

Udrangerede køretøjer 

Om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og 

Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer. 

Kommissionens beslutning af 24. januar 2005 

(meddelt under nummer K(2004) 2735) 

Kosmetiske midler 

Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om 

kosmetiske midler med henblik på tilpasning af direktivets 

bilag VII til den tekniske udvikling. 

Kommissionens direktiv 2005/9/EF af 28. januar 


Kvoter 

Om fastsættelse af en ordning for tildeling af kvoter 

til producenter og importører af hydrochlorfluorcarboner 

for perioden 2003 til 2009 i henhold til Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) nr. 

2037/2000. 

Kommissionens beslutning af 31. januar 2005 

(meddelt under nr. (2005) 134) 

Drivhusgasser 

Om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets 

og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF om 

mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser 

i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen. 

Kommissionens beslutning af 10. februar 2005 

(meddelt under nummer K(2005) 247) 

Vilde dyr og planter 

Om ændring af forordning (EF) nr. 349/2003 om suspension 

af indførsel i Fællesskabet af enheder af 

visse arter af vilde dyr og planter. 

Kommissionens forordning (EF) nr. 252/2005 af 14. 

februar 2005 

Forbrændingsmotorer 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 

2000/25/EF vedrørende emission af forurenende 

luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer 

til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og 

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 2003/37/EF vedrørende typegodkendelse 

af landbrugs- og skovbrugstraktorer. 

Kommissionens direktiv 2005/13/EF af 21. februar 


Kontrollerede stoffer 

Om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, 

der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet 

i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000. 

Kommissionens beslutning af 23. februar 2005 

(meddelt under nummer K(2005)293) 



Højbro Plads 4 

1200 København K 

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk 

tlf. 33 92 76 00 

MiljøDanmark dækker emner fra: 

● Miljøstyrelsen 

● Skov- og Naturstyrelsen 

● Kort & Matrikelstyrelsen 

● Danmarks Miljøundersøgelser 

● Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse 

MiljøDanmark udkommer 6 gange om året 

den 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august, 

1. oktober og 1. december. 

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis 

udtryk for Miljøministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale. 

Brug af citater tilladt med kildeangivelse. 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre og 

se guides til yderligere oplysninger. 

Redaktion 

Ansvarshavende: 

Departementschef Lars Hindkjær 

● Redaktør Søren Jensen, tlf. 33 92 76 95, 

soj@mim.dk 

● Redaktionssekretær Hanna Sigga Madslund, 

tlf. 33 92 74 57, hsm@mim.dk 

● Journalistpraktikant Sarah Friis Elkjær, 

tlf. 33 92 76 38, xsfe@mim.dk 

● Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo, 

tlf. 72 30 70 42, mma@frontlinien.dk 

● Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk 

● Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk og 

fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14, 

mikkelostergaard@image.dk 

● Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret 

(ISO 14001). 

En redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner følger MiljøDanmark: 

Per Meilstrup, Miljøstyrelsen; Lotte Barfod, 

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken, 

Kort & Matrikelstyrelsen; Jens Christian 

Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser; 

Henrik Højmark Thomsen, Danmarks og 

Grønlands Geologiske Undersøgelse; 

Kasper Westphal Pedersen, Miljøministeriets 

Departement. 

Redaktion afsluttet den 18. marts 2005 


47

København på H.C. Andersens tid 

var en ren miljøkatastrofe Læs side 4-7 

Bestil abonnement 

6 blade for kun 68 kroner 

Bestil abonnement på 

MiljøDanmark ved at: 

• kontakte frontlinien@frontlinien.dk 

• ringe på tlf. 70 12 02 11 

• eller brug kuponen på side 46 i bladet. 

6 blade - 68 kr. Få MiljøDanmark sendt 

direkte til din postadresse 6 gange om året 

30 blade - 650 kr. Til skoler eller til firmaer 

og organisationer tilbyder MiljøDanmark 

et sæt på 30 eksemplarer af hvert 

nummer 6 gange om året for kun 650 kr. 

Natur og miljø debatteres flittigt – og ofte stormfuldt. MiljøDanmark 

følger op, går bagom og går i dybden. MiljøDanmark bringer nyheder, 

reportager, portrætter og baggrundsartikler om natur og miljø i Danmark. 

I nr. 1/2005 kan du bl.a. læse om: 

• Nordpolen kan blive en del 

af Danmark 

• Skjern Å – Danmarks nye floddal 

• Nye regler for husbåde 

• Undgå naboens vrede – fyr rigtigt i 

brændeovnen 

• Ny teknologi skal forene miljø 

og industri 

• Dræberhaj er selv truet 

I nr. 6 kan du bl.a. læse om: 

• Mink på mode igen 

• Forbrugernes ambassadør 

• 86 tons is i døgnet 

• Sælerne bader uden klor 

• Økologisk internetfirma med 

35.000 kunder 

• Professor vil have ny miljølov 

FOTO: SCANPIX 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42296 

Afsender: 

Schultz/Hafnia PortoService 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?