MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTOS: NIELS ÅGE SKOVBO ❙ Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata) Edderkopper for første gang på Den danske Rødliste Danmark har i alt godt 500 arter af edderkopper, som skal vurderes enkeltvis for at komme med på Den danske Rødliste. Enkelte arter er kræsne i deres valg af omgivelser. Derfor er de ofte snævert bundet til en bestemt naturtype. Et eksempel er arten orange hjulspinder, som er i slægt med korsedderkoppen. Orange hjulspinder lever især i kanten af næringsfattige tørvemoser med birkekrat. Det er en naturtype, der er i tilbagegang på grund af dræning og udledning af næringsstoffer. Arten er nu truet og bliver derfor rødlistet. 30 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 Edderkoppesamler hjælper eksperterne Lars Bruun er vild med edderkopper og bruger mange timer af sin fritid på at studere de fascinerende dyr. Nu kommer hans store viden Den danske Rødliste til gavn. Mange danskere får gåsehud og har svært ved at holde hvinet tilbage, når de får øje på en edderkop. Men ikke Lars Bruun – han er bidt af edderkopper. Så meget, at han ligefrem samler på dem. – Edderkopper er nogle fascinerende kræ. Vi har lært, at de er lidt klamme, men når man dykker ned under overfladen, er de nogle spændende og fascinerende dyr, fortæller biologen, som gennem årene har samlet ca. 15.000 edderkopper ind til Naturhistorisk Museum i Århus. De sidste to år har han sammen med andre arbejdet på at kortlægge og vurdere de danske edderkoppearter. Edderkopperne er nemlig for første gang kommet med på Den danske Rødliste. Det var en klassisk bog fra 1927 om edderkoppernes biologi, som først fik Lars Bruun på sporet af de fascinerende kryb. Bogen stod i læsekrogen på Aabenraa Gymnasium. Her endte han med at tilbringe timer med at bladre og studere billeder af de forskellige edderkoppearter. – Mange af dem er flotte. Og så er der ikke så mange, der interesserer sig for dem, så det er stadig en slags pionerarbejde, siger Lars Bruun. Han regner med, at der i Danmark er 5-10 edderkoppeentusiaster. En skattejagt At gå på jagt efter edderkopper er som en slags skattejagt, fortæller biologen. Det er en udfordring at lure arten af og regne sig frem til, hvor man kan finde den. For Lars Bruun handler det ikke om, at edderkopperne skal se flotte ud i en glaskasse på væggen. Det er mere den natur-
Lars Bruun viser edderkoppen ”Araneus angulatus”, som er en nær slægtning til korsedderkoppen. Det er en art, som kun er fundet to steder i Danmark, nemlig i Silkeborg og på Lolland. historiske værdi, der tæller. Når han har fanget en edderkop, slår han den ihjel i 70 procent sprit, undersøger den under en sterolup, og opbevarer den derefter i en glastube med sprit. Langt de fleste af hans fangster er givet videre til Naturhistorisk Museum i Århus. Selve arbejdet med rødlisten foregår ved skrivebordet. Lars Bruun samler information om bestanden af de forskellige edderkoppearter ved at læse artikler og rapporter. Og ved at ringe rundt til forskellige museer og edderkoppeentusiaster og høre, hvad de har gjort af fund. Oplysninger, som han bruger til så objektivt som muligt at vurdere, hvordan bestanden af de enkelte edderkopper ser ud. Hver art bliver vurderet ud fra vores kendskab til den naturtype, den lever i og hvor bundet arten er til den. Og ud fra fund: Hvor almindelig er den – og hvor nem er den at registrere? Lars Bruun håber, at hans arbejde med at vurdere edderkopperne kan betyde, at der kommer mere fokus på de fascinerende dyr. Og at naturområder med høj værdi for edderkopper vil blive beskyttet i fremtiden. FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/HENRIK PYNDT SØRENSEN Krisehjælp til sortplettet blåfugl Naturpleje ved Møns Klint har reddet en truet sommerfugleart fra at uddø – og indsatsen har desuden været til gavn for andre insekt- og plantearter. Sortplettet blåfugl er en meget kræsen sommerfugl. Den er både afhængig af en bestemt plante – nemlig timian eller merian, som den lægger sine æg i. Og af en bestemt myreart, som larven lever og overvintrer hos. Derfor er den en af de første arter, der bukker under, når der sker ændringer i naturen. Det er gået ned ad bakke for den sortplettede blåfugl i mange år, og i 1994 var der kun ca. 50 sommerfugle tilbage et enkelt sted ved Møns Klint. Der måtte en redningsindsats til. Og en gruppe sommerfugleentusiaster begyndte – i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen – at pleje det areal ved Møns Klint, hvor sommerfuglen holdt til. Det høje græs blev slået og buskads og krat blev fjernet med en kratrydder. Der kom mere lys og luft til jordoverfladen – til gavn for både sommerfuglen og andre insekter og planter, viste det sig. – Den sortplettede blåfugl blev en slags flagskib. Mange af de truede planter og insekter, der er afhængige af den særligt kridtholdige jordbund ved Møns Klint, har haft glæde af det. Blandt andet vrimlede det frem med sjældne orkidéer, da vi slog græsset, fortæller biolog Per Stadel Nielsen, som har stået for redningsindsatsen. Med til historien hører også, at det lykkedes at vende udviklingen for den sortplettede blåfugl, som biologen i dag skønner findes i 5-600 eksemplarer ved Møns Klint. 27 truede arter af sommerfugle og 11 uddøde arter Den sortplettede blåfugl lever på sandede overdrev og kræver lune, åbne pletter med nøgen jord. Ifølge Per Stadel Nielsen ved man ikke nøjagtig, hvad der har taget livet af sommerfuglene mange steder i Danmark – men han mener, det er sandsynligt, at især sommerhusbebyggelser, tilgroning af overdrevene og tørre somre spillede en rolle. I Danmark kender vi i alt 98 forskellige arter af dagsommerfugle, hvoraf 74 regnes for rigtig danske. De 27 vurderes som truede på Den danske Rødliste og 11 er uddøde. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 31
Page 1 and 2: ❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05 MA
Page 3 and 4: 16: Hvis tsunamien kommer til Danma
Page 5 and 6: MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 FOTO
Page 7 and 8: FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Koleraep
Page 9 and 10: - Nye forskningsresultater er på v
Page 11 and 12: versus pessimist - Hvis du ikke kan
Page 13 and 14: ”Jo mere vi forfølger visdommen,
Page 15 and 16: uger alle kræfter på den front, e
Page 17 and 18: Hvis det næsten helt usandsynlige
Page 19 and 20: PRESSEMEDDELELSER FRA MILJØMINISTE
Page 21 and 22: edder Nakskov MILJØDANMARK NR. 2 A
Page 23 and 24: gen af den nye vingefabrik, som i d
Page 25 and 26: ❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN
Page 27 and 28: Kaskelothval strandet på Rømø i
Page 29: FOTO: SCANPIX ❙ DEN DANSKE RØDLI
Page 33 and 34: hele landet er vokset fra ca. 1.000
Page 35 and 36: Sammenlignet med danskernes forbrug
Page 37 and 38: Klima, kul og amerikanske skurke MI
Page 39 and 40: FOTO: SCANPIX EU planlæggerbrintla
Page 41 and 42: I Nordamerika pumper man CO2 ned i
Page 43 and 44: - Jeg har aldrig forstået logikken
Page 45 and 46: IMPEL - Ledelseshåndbog for miljø
Page 47 and 48: Proceshjælpestoffer Om ændring af

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?