MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

❙ KVOTEHANDEL ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ Ja tak til CO 2 -kvoter, men... Den 1. januar 2005 blev 377 danske virksomheder tildelt hver sin kvote for, hvor meget CO2 virksomheden gratis må udlede i 2005, 2006 og 2007. Det nye er, at virksomhederne kan handle med kvoterne med andre virksomheder i EU, og derfor har MiljøDanmark besøgt Dansk Industri for at spørge ind til, hvad industrien selv synes om nyskabelsen. – Først og fremmest er det vigtigt for os at understrrege, at vi går ind for Kyoto-protokollen, fordi verden står over for et alvorligt miljøproblem. Men vi mener også, at der er problemer i den måde EU og Danmark har valgt at gennemføre sine forpligtelser på, og det smitter af på vores opfattelse af de nye CO2-kvoter, siger direktør Kim Graugaard fra Dansk Industri. En CO2-kvote er grundlæggende en forureningstilladelse, som virksomheden får af myndighederne. Denne kvote eller dele af den kan sælges videre til andre virksomheder, som en hvilken som helst anden vare. Eller den kan bruges eller udvides med køb af kvoter hos andre virksomheder. – CO2-kvoter på EU-niveau sikrer, at reduktionerne sker der, hvor det er billigst, hvad enten det er i Danmark, Polen eller Portugal, fordi kvoterne kan handles mellem virksomheder overalt i EU. Og det er langt at foretrække fremfor de nationale tiltag, som myndighederne hidtil har anvendt, siger Kim Graugaard. Ikke meget tid tilbage Ud over muligheden for at købe sig til nye kvoter, kan virksomhederne natur- 42 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 Ved årskiftet fik 377 danske virksomheder hver deres CO 2 -kvote. MiljøDanmark har besøgt Dansk Industri for at høre, hvad industrien selv synes om nyskabelsen. ligvis også vælge at investere i energibesparelser og -effektiviseringer. Altså afveje hvor dyrt er det at købe en ekstra forureningstilladelse i forhold til, hvor dyrt det er at reducere CO2-udslippet i virksomheden gennem besparelser og effektiviseringer. Det er i perioden 2008-2012, at Danmark har forpligtet sig til at reducere sit udslip af CO2 med 21 procent i forhold til niveauet i 1990. Det sker i henhold til EU's såkaldte byrdefordelingsaftale. – Det betyder blandt andet, at Danmark senest i juni 2006 skal fremlægge en konkret plan for, hvordan virksomhedernes forpligtelser skal udformes. Danmark har altså kun et års tid til at finde frem til de løsninger, som vi vil satse på for perioden 2008 til 2012 siger Kim Graugaard. Den pressede tidshorisont skal også ses i forhold til, at et typisk Joint Implementation-projekt i et østeuropæisk land tager op imod 3 til 5 år at få godkendt og gennemføre. – Så selvom vi både kan se store udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv i at udvikle og sprede danske energiog miljøløsninger gennem fælles projekter i såvel Østeuropa som i ulandene, så bliver det altså vanskeligt at nå alene på grund af det faktum, at det tager temmelig lang tid at få godkendt den slags projekter, siger Kim Graugaard. Imidlertid ser Kim Graugaard både en række internationale og nationale problemer i forhold til den måde, som klimapolitikken fungerer på i dag. Skeptisk over for EU's byrdefordeling – Først og fremmest er der for ringe opbakning til Kyoto-protokollen. Når lande som USA, Kina og Indien står uden for Kyoto-protokollen, repræsenterer aftalen ikke den globale løsning på klimaproblemet, som der er behov for, siger Kim Graugaard. Han fremhæver for eksempel det faktum, at EU's andel af det samlede globale CO2-udslip bliver markant mindre år for år. For eksempel udgjorde de 25 EU-landes udledninger 25 procent af det globale udslip i 1990, mens det i år 2000 kun udgjorde ca. 14 procent. – Hovedparten af den globale økonomiske vækst foregår ganske enkelt udenfor EU, og derfor er det et stort problem, hvis Kyoto-protokollen udvikler sig til at blive et europæisk anliggende, for klimaproblemet er globalt og kræver som sådan en global løsning, hvor Kina, Indien og USA er involveret, siger Kim Graugaard. EU forpligtede sig med Kyoto-protokollen i 1997 til at reducere sine samlede CO2-udledninger med 8 procent i perioden 2008-2012 i forhold til 1990. I praksis blev dette løfte fordelt på medlemslandene gennem byrdefordelingsaftalen, hvor Danmark sammen med Tyskland gik med til at reducere sit nationale udslip med 21 procent.
– Jeg har aldrig forstået logikken i byrdefordelingsaftalen. Det giver ikke mening at etablere et fælles marked for såvel energi- som industriprodukter, for så bagefter at skævvride konkurrencen ved at dele Kyoto-forpligtelserne uens ud på de enkelte medlemslande. Og er målet med byrdefordelingsaftalen, at nogle lande skal bidrage med flere penge end andre, kunne vi jo bare sende en check, ligesom vi gør med strukturudviklingsfondene, siger Kim Graugaard. Som alle andre, der følger med i den internationale opfølgning på Kyoto-aftalen, så er han meget bekymret for det faktum, at USA ikke bakker op om aftalen. – Vi risikerer simpelthen, at klimaproblemet bliver et europæisk anliggende, hvis store CO2-udledere som USA, Kina og Indien står udenfor. Derfor er det af langt større betydning for klodens fremtidige klima, at disse lande bliver inddraget i perioden efter 2012 end at der bliver sat nye og mere ambitiøse mål i Europa, siger Kim Graugaard. – Først og fremmest er der for ringe opbakning til Kyoto-protokollen, siger Kim Graugaard, direktør i Dansk Industri. Sådan fungerer CO2-kvoterne FOTO: RICKY MOLLOY Den 1. januar 2005 fik 377 danske virksomheder hvert tildelt en CO2kvote, som konkret sætter tal på, hvor meget CO2 virksomheden må udlede i årene 2005, 2006 og 2007. Det handler for eksempel om, at en virksomhed som Aalborg Portland i 2005 må udlede 3,3 millioner tons CO2, hvilket i 2007 skal være reduceret med knap 25 procent til 2,5 millioner tons. Hvis Aalborg Portland i 2007 udleder mere CO2 end de 2,5 millioner tons CO2, må den nordjyske cementproducent ud og købe flere kvoter eller betale en bøde på 40 euro pr. ton. En bøde som i øvrigt stiger til 100 euro pr. ton CO2 fra og med den 1. januar 2008. Ud af de 377 virksomheder er 244 fra el- og fjernvarmesektoren, mens de 126 øvrige er industrivirksomheder. De sidste syv kvoteomfattede virksomheder beskæftiger sig med olie- og gasudvinding i Nordsøen. Fakta om Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen trådte formelt i kraft i midten af februar 2005, og ifølge den er aftalen, at: • EU i perioden 2008-2012 samlet skal reducere sit CO2-udslip med 8 procent i forhold til niveauet i 1990 • Japan og Canada hver især skal reducere deres udslip med 6 procent USA har ikke ratificeret Kyoto-protokollen og har afvist at indfri sin målsætning om en reduktion på 7 procent, som oprindeligt aftalt ved forhandlingerne i Kyoto. Ingen u-lande, ej heller Kina og Indien, har nogle reduktionsforpligtelser. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 43
Page 1 and 2: ❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05 MA
Page 3 and 4: 16: Hvis tsunamien kommer til Danma
Page 5 and 6: MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 FOTO
Page 7 and 8: FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Koleraep
Page 9 and 10: - Nye forskningsresultater er på v
Page 11 and 12: versus pessimist - Hvis du ikke kan
Page 13 and 14: ”Jo mere vi forfølger visdommen,
Page 15 and 16: uger alle kræfter på den front, e
Page 17 and 18: Hvis det næsten helt usandsynlige
Page 19 and 20: PRESSEMEDDELELSER FRA MILJØMINISTE
Page 21 and 22: edder Nakskov MILJØDANMARK NR. 2 A
Page 23 and 24: gen af den nye vingefabrik, som i d
Page 25 and 26: ❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN
Page 27 and 28: Kaskelothval strandet på Rømø i
Page 29 and 30: FOTO: SCANPIX ❙ DEN DANSKE RØDLI
Page 31 and 32: Lars Bruun viser edderkoppen ”Ara
Page 33 and 34: hele landet er vokset fra ca. 1.000
Page 35 and 36: Sammenlignet med danskernes forbrug
Page 37 and 38: Klima, kul og amerikanske skurke MI
Page 39 and 40: FOTO: SCANPIX EU planlæggerbrintla
Page 41: I Nordamerika pumper man CO2 ned i
Page 45 and 46: IMPEL - Ledelseshåndbog for miljø
Page 47 and 48: Proceshjælpestoffer Om ændring af

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?