november 2007 - Energinet.dk

energinet.dk

november 2007 - Energinet.dk

Med jævnstrøm på langfart:

Havareret transformer

på vej under kniven

Læs reportagen ...

Fokus på 3100 nye

miljøvenlige kunder:

Alt fra sygeplejersker

til svineproducenter

Læs artiklerne …

5 | 07

november december

Bindende mål for

vedvarende energi:

Historisk chance for

et grønnere Europa

Læs leder og artikler …


energineT.dK FlyTTer

Ved årsskiftet flytter Energinet.dk fra Skærbæk til

et nybygget domicil i Erritsø, nærmere betegnet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia.

Domicilet ligger centralt i Trekantområdet mellem

Motorvej E20 og Kolding Landevej.

Med flytningen samles alle medarbejdere tilknyttet

Energinet.dk's hovedsæde for første gang under ét

tag. Domicilet bliver daglig arbejdsplads for ca. 350

af virksomhedens lige ved 500 medarbejdere.

De øvrige er tilknyttet afdelingerne i Ballerup, Egtved,

Tjele, Vester Hassing og Lille Torup.


INdHOLd

Udgives seks gange årligt

af Energinet.dk's

kommuni ka tionsafdeling

Fjordvejen 1-11

DK-7000 Fredericia

Tlf. +45 70 10 22 44

Fax +45 75 56 29 85

kommunikation@energinet.dk

www.energinet.dk


redaktion

Redaktør Torben Bülow (DJ)

tlf. +45 76 22 48 04

tob@energinet.dk

Journalist

Mary-Anne Karas (DJ)

Tlf. +45 76 22 48 05

mks@energinet.dk

Når jeg møder folk i udlandet, ryster de på hovedet og spørger,

hvorfor vi dog stoppede med at udbygge vindkraften, netop

som vi skulle til at høste frugterne …

Leder: Høje ambitioner ikke nok for eU 4

CO 2: Til kamp mod klimaændringer 4

Ve-MÅL: Historisk chance for grønnere europa 5

eU: Atter hverdag for vedvarende energi 6

FOrSKNING: Forretningsforståelse, tak! 8

MINISTerBeSØG: Laura på tur med farmand 9

repOrTAGe: Med transformer på langfart 10

AFreGNING: Broget skare af nye Ve-kunder 15

LIBerALISerING: Livtag med energimonopoler 21

TILBAGeBLIK: da naturgassen kom til danmark 22

BAGSIdeN: energiudsigten sparer penge 24

Journalist

Sanne Safarkhanlou (DJ)

tlf. +45 76 22 48 12

ssa@energinet.dk

Kommunikationsdirektør

Hans Mogensen (ansv.)

tlf. +45 76 22 48 00

hmo@energinet.dk

Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved

Aalborg Universitet.

distribution

Anne Cecilie Nesager Røge

Tlf. +45 76 22 48 01

acm@energinet.dk

Layout og tryk Datagraf

Forsidefoto:

Lars Holm

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Miljøcertificeret efter

ISO 14001

Nyhedsmagasinet OmEnergi

trykkes på miljøvenligt papir.

ISSN-nr. 1901 1989

Oplag: 18.500

Næste nummer udkommer

ultimo februar 2008

Nyhedsmagasinet omenergi 3


Nyhedsmagasinet omenergi 4

Fot o g r a F Ni e l s Ny h o l m


Vi sikrer bedst sammenhæng mellem forsynings sikkerhed, miljø og

samfundsøkonomi med løsninger, der rækker ud over landet grænser ...

VOreS MeNING

NeTOp

eNerGIpOLITIK: Der ligger en vision af de helt store bag EU's

nye energipolitik. Den skal modstå globale klimaforandringer og

sikre en høj grad af forsyningssikkerhed i Europa. Der er med andre

ord meget på spil, når den nye politik skal realiseres.

I marts vedtog Europas ledere den nye politik med flotte og ambitiøse

mål for vedvarende energi, som i 2020 skal dække 20 procent af

EU's energiforbrug. Men visioner og høje ambitioner gør det naturligvis

ikke alene. Det kræver hårdt arbejde at indfri dem – og det

kræver effektive redskaber til implementering at følge op på målene.

Kommissionen ventes at tage fat på at skabe mere harmoniserede

rammevilkår for aktørerne på de europæiske energimarkeder.

Et fornuftigt designet marked for handel med vedvarende energi

vil kunne bringe Europa videre. Det vil givetvis være et stort spring

på én gang at gå fra vidt forskellige nationale støtteordninger til en

markedsbaseret løsning. Udfordringen ligger i at finde en afbalanceret

indpasning af løsningerne.

Opgaven med at sikre sammenhæng mellem forsyningssikkerhed,

miljø og samfundsøkonomi klarer vi bedst ved at satse på løsninger,

der rækker ud over landet grænser. Det er nødvendigt at fokusere på

det store perspektiv og fællesskabets evne til at indfri de ambitiøse

målsætninger.

Med den ny energipolitik peger pilen mod investeringer, hvor

CO 2-besparelser og vedvarende energi er endnu mere i fokus end i

dag. Her vil Danmark uden tvivl komme til at spille en afgørende

rolle. Dels har vi et stort potentiale for udbygning med vedvarende

energi, og dels har vi allerede gode erfaringer med at integrere vedvarende

energi i et liberaliseret elmarked.

Erfaringer som vi gerne stiller til rådighed for resten af Europa.

Med venlig hilsen

Peder Ø. Andreasen

Adm. direktør

Læs også artiklerne på side 5, 6 og 7

eU's visioner og

høje ambitioner

gør det ikke alene

energinet.dk med

i kampen mod

klimaændringer

KAMpAGNe: Klimaændringerne er blandt

de vigtigste udfordringer, som verden

står over for. Derfor går Energinet.dk nu

aktivt ind i Transport- og Energiministe-

riet og Miljøministeriets kampagne, "1

ton mindre", som har til formål at nedbringe

udledningen af CO 2 i atmosfæren.

- Vi vil gerne bidrage til, at alle danskere

gør en ekstra indsats for at reducere

CO 2-udledningen, siger adm. direktør

Peder Ø. Andreasen. Han henviser i

den forbindelse til, at virksomhedens nye

domicil i Trekantområdet er bygget med

tanke på energirigtighed og miljø. Bl.a.

supplerer solceller i facaden bygningens

strømforsyning.

Vil engagere medarbejderne

- Vi vil prøve at gøre klimaproblematikken

synlig internt i Energinet.dk ved at

engagere vores medarbejdere, så de går

foran i indsatsen for at reducere CO 2udledningen,

tilføjer Peder Ø. Andreasen.

Energinet.dk vil sætte fokus på kampagnen

ved hjælp af interne og eksterne

medier, ligesom der bliver tale om tiltag

som bl.a. gå-hjem-møder med fokus på

klimaspørgsmålet.

Læs mere på www.1tonmindre.dk


MÅL: Havmøllerne på Horns Rev får snart følgeskab, hvis

Danmark skal nå sine mål i EU's energiplan. Foto: Energinet.dk

Historisk chance for

et grønnere Europa

SAMSpIL: eU-kommissionens varslede plan for CO 2-reduktion og fremme af vedvarende energi

kan bane vejen for et effektivt samspil mellem miljø, forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.

det vurderer Gitte Agersbæk, som er ekspert i vedvarende energi i energinet.dk's markedsafdeling.

EU's stats- og regeringsledere satte sig på forårets topmøde

i Berlin ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser

samt mål for andelen af vedvarende energi (VE).

De blev enige om, at EU inden 2020 samlet set skal

reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent,

og at VE til den tid skal kunne dække 20 procent af

energiforbruget. Men topmødet tog ikke stilling til fordeling

af målene indbyrdes mellem landene og heller

ikke til, hvordan målene skal nås.

Netop de to løse ender giver EU-kommissionen et

bud på at samle i slutningen af januar 2008. VE-målene

bliver opgjort som en andel af den samlede anvendelse af

energi i EU, herunder også varme og transportsektoren.

- Der er dog ingen tvivl om, at EU's udspil også vil

betyde meget for udviklingen af elmarkedet i Danmark

såvel som i det øvrige EU. Planen kan komme til at

påvirke, hvilke teknologier det fremadrettet kan betale

sig at investere i – og hvor, siger civilingeniør Gitte

Agersbæk, der er ekspert i vedvarende energi i Energinet.dk's

markedsafdeling.

Uheldige bivirkninger

Hun tilføjer, at planen er vigtig set fra et markeds- og

forsyningssikkerhedsperspektiv, fordi den kan rette op

på de uheldige virkninger, som de nuværende ordninger

giver anledning til.

- Som det er, har vidt forskellige nationale CO 2-kvoteordninger

stor indflydelse på, hvor nye elproducerende

anlæg vil blive placeret. Men det bør nærmere være

behovet for ny produktionskapacitet og miljøhensynet,

som styrer udviklingen, og ikke, hvor man opnår flest

gratis CO 2-kvoter, understreger Gitte Agersbæk.

Og netop de gratis kvoter forhindrer efter Gitte

Agersbæks vurdering ordningen i at fremme de tiltænkte

investeringer i VE i fuldt omfang.

energinet.dk's ønskeseddel

Ifølge Energinet.dk's markedsdesignchef, Hans Erik

Kristoffersen, har den danske systemansvarlige virksomhed

i denne sammenhæng to ønsker.

- Reglerne for tildeling af CO 2-kvoter til elproducenter

bør harmoniseres for at skabe ens vilkår for alle

elmarkedets aktører i EU, mener Hans Erik Kristoffersen.

– Den bedste løsning vil være, at de enkelte EUlande

sælger kvoterne, modsat i dag, hvor kvoter stilles

gratis til rådighed for elproducenterne.

- For det andet bør Kommissionen gribe chancen for

at introducere handel med el fra nye vedvarende energianlæg

mellem landene. Det kan eksempelvis ske gennem

handel med grønne certifikater, foreslår markedsdesignchefen.

- Kombinationen skal sikre, at EU samlet set når

målene for VE og CO 2-reduktion på en måde, der spiller

effektivt sammen med elmarkedet, tilføjer Hans Erik

Kristoffersen.

Langsigtet vision

- Energinet.dk deler fuldt og helt EU-kommissionens

vision om en langsigtet plan. Vi ser det som en helt enestående

chance for at få rettet op på de forvridninger,

der ligger i de nuværende ordninger, vurderer designchefen.

Han finder det derfor vigtigt, at EU's plan får

skabt et effektivt samspil mellem målsætningen for VE

og CO 2-reduktion.

- De to mål skal helst understøtte hinanden. Og det

har EU-kommissionen nu en historisk chance for at

realisere, konkluderer Hans Erik Kristoffersen.

danmarks udfordring

Ve: Vedvarende energi dækker i dag omkring syv procent af EU's energiforbrug,

hvorfor EU samlet set mangler 13 procent for at nå de 20 procent, som er

målet i 2020. I Danmark udgør VE-andelen omkring 15 procent af det samlede

energiforbrug, mens andelen af el baseret på vedvarende energi udgør omkring

27 procent.

Hvis alle lande fremadrettet skal bidrage relativt lige meget til at dække EU's

elforbrug ved hjælp af VE, vil Danmark skulle bidrage med 28 procent i 2020.

Regeringens langsigtede energistrategi sigter mod 30 procent VE, men dog

først i 2025.

For at nå et mål om, at VE skal dække 20 procent af det samlede energiforbrug,

skal man typisk realisere en procentvis højere VE-andel i elsektoren.

Nyhedsmagasinet omenergi 5


Nyhedsmagasinet omenergi 6

BAGGrUNd

Nu er det atter hverdag for

vedvarende energi i EU

Ve-pAKKeN: euforien blomstrede i marts, da topmødet i Berlin vedtog

en ambitiøs handlingsplan for energi- og klimapolitik i eU. Nu forestår

en hård kamp om at udmønte ambitionen i konkrete forpligtelser.

Når verdens klimapolitiske forhandlere i begyndelsen

af december i år sætter kursen mod Bali i Indonesien

for at drøfte en køreplan frem mod klimatopmødet i

København om to år, vil EU-kommissionen offentlig-

gøre sine forslag til, hvordan EU kan leve op til egne

ambitiøse målsætninger for vedvarende energi og CO 2udledninger.

På topmødet i marts vedtog EU's stats-

og regeringsledere bindende mål om, at vedvarende

energi i 2020 skal dække 20 procent af fællesskabets

energiforbrug, og at medlemslandene samlet skal

reducere CO 2-udledningerne med 20-30 procent

i forhold til 1990. Desuden er der sat et vejledende

mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent.

Markeds- eller planøkonomi

I topmødets handlingsplan hedder det, at den fælles

forpligtelse skal tildeles landene “retfærdigt og hensigtsmæssigt

på baggrund af de nationale udgangspunkter og

potentialer, herunder den nuværende anvendelsesgrad af

vedvarende energi og energimiks”. Den slags brede formuleringer

var forudsætningen for, at det overhovedet

lykkedes topmøde-værten, den tyske forbundskansler

Angela Merkel, at få medlemsstaterne til at acceptere

bindende mål.

Men formuleringerne efterlader samtidig et stort

spillerum for fortolkninger, og det er det, der i disse

måneder giver hovedpine, grænsende til migræne, i

EU-kommissionen. Frankrig og Finland synes fx, at

“energimiks” giver et signal om, at lande med CO 2-

fri kernekraft skal have VE-rabat, mens “retfærdigt”

både kan tolkes ud fra landenes klimamæssige

VE-potentialer og ud fra deres økonomiske styrke.

Derfor kan der formentlig kun siges én ting med

rimelig sikkerhed: Det forslag, som der kan opnå

tilslutning til på et besluttende topmøde, bliver ikke

identisk med EU-kommissionens udspil 5. december.


Brede formuleringer giver

eU-kommissionen hovedpine ...

Iagttagere i Bruxelles forventer en eller anden tillempet

“flat rate”-model med 12-13 procent ekstra VE-forpligtelse

til alle lande, fordi EU lige nu i gennemsnit kun

har en VE-andel på 7-8 procent. Men procenten ventes

justeret – i hvert fald efter medlemslandenes økonomiske

formåen. Forpligtelsen om 10 procent andel af

biobrændstoffer til transport bliver derimod identisk

for alle medlemslande.

Udover at dele det fælles mål ud på de 27 medlemslande

skal Kommissionen også anvise de virkemidler,

der gør opgaven så omkostningseffektiv som mulig.

En model, der tilsyneladende vinder stadig større gehør,

går ud på at opbygge en slags virtuel handel. Modellen

skal give medlemsstaterne og/eller energihandelsselskaber

lov til at handle med VE-certifikater eller oprindelsesbeviser.

Den virtuelle handel vil dels kompensere for, at de

europæiske transmissionsnet endnu ikke kan håndtere

de store mængder VE-strøm, der skal flyttes fra pro-

duktion til forbrugere, dels skabe incitamenter til at

producere VE-el, hvor det kan ske mest effektivt.

Fokus på muligheder

Foruden udmøntningen af VE-målet vil Kommissionen

i slutningen af januar 2008 også fortælle, hvordan CO 2reduktionen

på 20-30 procent i perioden efter 2012 skal

fordeles internt i EU. Det bliver mindst lige så svært

som VE-fordelingen, fordi de nemme reduk-

tioner i Tyskland og Storbritannien allerede er udnyttet,

og et land som Danmark bliver næppe lige så generøst

behandlet som sidste gang.

Den lettiske energikommissær Andris Pielbags vil formentlig

fokusere på, at VE- og CO 2-mål ikke først og

fremmest skal betragtes som en byrde, men snarere som

den direkte vej til øget beskæftigelse og bedre forsynings-

sikkerhed. Hans talsmand, Ferran Tarradellas, fortalte i


LILLGrUNd: Verdens tredje største havmøllepark på Lillgrund i

det sydlige Øresund producerer nu til nettet. Stort set samtlige 48

Siemens-møller på i alt 110 MW er nu stillet op. Ved året udgang

ventes parken at kunne dække elforbruget i ca. 60.000 svenske

hjem. Billedet viser transformerplatformen og et forsyningsskib

med dele af endnu en vindmølle klar til opstilling.

Foto: Hans Blomberg

hvert fald for nylig danske energi- og miljøjournalister,

at man bør tænke i “muligheder”. Med henvisning til

det danske eksempel pegede han på, at vedvarende energi

og energieffektivisering ikke skader økonomisk vækst

og beskæftigelse – tværtimod. VE-el og biobrændstoffer

kan skabe nye arbejdspladser i yderområder, og alt tyder

på, at vedvarende energi bliver stadig mere konkurrencedygtig

i takt med stigende oliepriser og mere effektive

VE-teknologier, sagde han.

Herudover vil Kommissionen tirsdag den 20. november

2007 som led i opfølgningen på energi- og klima-

politikken udsende et forslag til strategisk energiteknologiplan

(SET-plan), der vil anvise, hvordan nye energiteknologier

kan fremme de politiske mål. Det gælder

både forbrugsteknologier, vedvarende energi, CO 2-

lagring (CCS) og anden form for teknologi med lave

CO 2-udledninger. SET-planen, som har været meget

vanskelig at skrive, skal også identificere de virkemidler,

der kan bringe de nye energiteknologier hurtigere ud

på markedet.

Af Steen Hartvig Jacobsen | Kommunikationsbureauet Rubrik

Opfølgning

på energi-

og klimapakken

TOpMØde: EU-kommissionen følger op på martstopmødets

handlingsplan med bl.a. følgende konkrete

initiativer i 2007 og næste år:

19. september: 3. liberaliseringspakke med fem

direktivforslag og forordninger

20. november: Forslag til SET-plan om

energiteknologisk udvikling

Januar 2008: Forslag til fordeling af VE-målet

om 20 procent mellem medlemsstaterne

Forslag til fordeling af EU's

CO 2-reduktion på 20-30 procent

mellem medlemsstaterne

Forslag til revision af

CO 2-kvotehandelssystemet

Forslag til en certificeringsordning

for bæredygtige biobrændstoffer

Forslag til effektivitetsnormer

for belysning

Forslag til international aftale

om energieffektivisering

Det er EU-kommissionens intention at samle

al VE-lovgivning i ét nyt VE-rammedirektiv

og revidere direktivet om CO 2-kvotehandel,

der skal give auktionering af kvoter større

vægt på bekostning af uddeling af gratis kvoter.

Nyhedsmagasinet omenergi 7


Nyhedsmagasinet omenergi 8

FOrSKNING | UdVIKLING

Nu skal Ole Opfinder

også tænke forretning

KrAV: Selv om man er forsker i hjertet, må man i stigende grad tænke som forretningsmand,

hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få en bevilling fra ForskeL-programmet.

Afsætningskanaler, investorer og udgiftsoptimering er ikke

altid det, der står øverst på forskernes prioriteringslister.

Ikke desto mindre skulle ansøgere om bevillinger fra

ForskEL-programmet i 2008 også tænke i forretnings-

potentialer for at kunne leve op til ansøgningskravene.

- Det er første gang i de ni år, ForskEL-programmet

har eksisteret, at vi så direkte har bedt ansøgerne om at

komme med et bud på en forretningsstrategi. Ofte er

forskeren ikke den ideelle til at drive en forretning, og

derfor mener vi, at det er en sund proces at få ansøgerne

til at tænke projektet helt igennem. Det er vigtigt at

vide, om der i det hele taget er kunder til teknologien,

mener programkoordinator Lise Nielson, Energinet.dk.

73 ansøgte om 313 mio. kr.

ForskEL-programmet støtter forskning, udvikling og

demonstration af teknologier til miljøvenlig elproduktion,

og i år har 73 ansøgere søgt om tilskud på i alt 313

mio. kr. Medregnes ansøgernes eget bidrag repræsenterer

projekterne samlet set en investering på 560 mio. kr.

Indsatsområderne brint/brændselsceller, vind og biomasse

udgør mere end 60 procent af ansøgningerne.

I fjor søgte 103 ansøgere om i alt 584 millioner kroner.

Den samlede budgetsum var knap en milliard kroner.

Energinet.dk har dog kun 130 mio. kr. til fordeling

om året.

Høj teknisk standard

- Det er nogle meget spændende ansøgninger, vi har

fået. Vi kan se, at der er mange nye ansøgere, der søger

mindre beløb, og som brænder efter at vise, at deres idé

virker. Når man går ansøgningerne igennem, står det

klart, at de alle er præget af en høj teknisk standard,

siger Lise Nielson.

Hun er også tilfreds med, at alle ansøgere har haft

succes med at udfylde den nye online-ansøgning, som

Energinet.dk i år har introduceret på www.ForskEL.dk,

korrekt og fyldestgørende.


Ofte er forskeren ikke den

ideelle forretningsmand …

Lise Nielson mener, at det forholdsvis lave antal ansøgninger

muligvis hænger sammen med, at Energistyrelsen

er på vej med et nyt forskningsprogram, EUDP, der støtter

demonstrationsanlæg, dvs. anlæg i fuld skala, designet

til videreført drift.

149 ansøgninger til eUdp

Ifølge Energistyrelsen har EUDP, der dækker over

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-

program, modtaget 149 ansøgninger på i alt 674 mio. kr.

til projekter med et samlet budget på 1,2 mia. kr.

- Vi ved, at mange forskere venter på penge, så de kan

færdigdemonstrere deres projekter. Men det kan ForskELprogrammet

desværre ikke imødekomme i den størrelsesorden,

der er nødvendig for projektet, siger hun.

Lige før jul får ansøgerne at vide, om de er indstillet

til bevilling fra ForskEL-programmet.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Fordeling af støtte på indsatsområder

Fordeling af støtte på indsatsområder

9%

0%

2%

3%

15%

31%

8%

5%

3%

LAGKAGe: Brint og brændselsceller er topscorere med 27 procent

af de ansøgte beløb. Dernæst følger biomasse og vindenergi med hhv.

19 og 18 procent samt biobrændstof (til transport) med 12 procent.

Illustration: Energinet.dk

3%

21%

Vind

Brint

Bølgekraft

Affald og biomasse

Biogas

Brændselsceller

Kraftvarme- NG/miljø

Øvrige

Solceller

Styring og regulering

Reserve


Med farmand et smut i Skærbæk

NYSLÅeT: datteren Laura på 11 år gjorde turen med, da den nyslåede og i skrivende stund

endnu fungerende transport- og energiminister hentede viden om sit nye ansvarsområde.

Jakob Axel Nielsen optrådte smilende, men

måske lidt ordknap, da OmEnergi’s udsendte

spurgte til de forestående energiforhandlinger

på Christiansborg i forbindelse med, at den

nyslåede transport- og energiminister mandag

den 22. oktober besøgte Energinet.dk i Skærbæk

for at indblik i sit nye ansvarsområde.

Allerede to dage efter fik vi det sandsynlige

svar på, hvorfor nye møder med potentielle

forligspartnere ikke lige stod øverst på

ministerens dagsorden: Folketingsvalg!

Regeringen trådte ikke tilbage, da valget

blev udskrevet, og kan i princippet blive siddende

uændret også efter valget. Under alle

omstændigheder fik adm. direktør Peder Ø.

Andreasen og formand Niels Fog lejlighed

til at præsentere Jakob Axel Nielsen og

ministersekretær Randi Skogstad for de

mange store udfordringer, som sandsynligvis

vil lande på energiministerens bord i den

nærmeste fremtid.

Orientering om udfordringer

At ansvarsområdet kræver sin mand, var

ministeren dog helt på det rene med. Ikke

mindst fordi hans forgænger, Flemming

Hansen, ved overdragelsen af ministeriet

i september mindede sin efterfølger om,

at energien fylder mindst 60 procent.

- Allerede nu ved jeg, at der er tale om

meget mere end 60 procent, smilede ministeren

ved ankomsten til Skærbæk. Og det var

endda før orienteringen hos Energinet.dk.

Besøg i voksenverdenen

Med sig på turen havde ministeren datteren

Laura på 11 år, som dog smilende afviste at

kommentere på, hvordan det er at være med

farmand på besøg i voksenverdenen.

Den værste lampefeber var tydeligvis

forduftet allerede tidligere på dagen, da de

besøgte Kystdirektoratet i Lemvig. Alligevel

fik hun hurtigt nok af fagsnakken i møde-

lokalet og valgte i stedet at hyggesnakke

med veninderne på mobilen og med chaufføren

i ministerbilen.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

Flemming Hansen ud af politik

BeSØG: 11-årige Laura prøvede en dag

i livets skole, da hun besøgte Energinet.dk

i Skærbæk sammen med sin far, transportog

energiminister Jakob Axel Nielsen.

Til venstre tager adm. direktør Peder Ø.

Andreasen og formand Niels Fog imod.

Foto: Niels Nyholm

Blå bog

Jakob Axel Nielsen (K)

afløste partifællen

Flemming Hansen som

transport- og energiminister

ved regeringsrokaden

12. september

i år. Inden da ordførerposter

på skatte-, bolig-,

medie- og kulturområdet.

Den nye minister

er 40 år og uddannet

advokat. Han blev

valgt ind i Folketinget

i 2005.

VALG: Den tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen, 68, forlader politik i forbindelse

med valget til Folketinget. Han har repræsenteret Det Konservative Folkeparti på tinge siden 1984 og

varetaget en lang række ordførerposter.

Fra 2001 trafikminister (senere transportminister) i VK-regeringen og fra 2005 tillige energiminister.

Flemming Hansen har opbygget skotøjskæden Holst Sko og bor privat i Vejle.

Nyhedsmagasinet omenergi 9


Nyhedsmagasinet omenergi 10

LÆSNING: Tømt for olie og demonteret er den næsten 250 ton

tunge transformer, T2, her kørt i stilling til at blive læsset på

Statnett Transports blokvogn på omformerstationen i Tjele.

Det sker ved at omslutte den med sektionen til højre i billedet.

det lange, tunge træk

HAVArI: Når én af elsystemets transformere havarerer, kan den kun sjældent lappes sammen

på stedet. en besværlig transport til Norge og et langvarigt ophold på et 'transformer-sygehus'

venter for det meste forude. Vi har fulgt den fejlramte Tjele-transformer til Skagerrak 3

på den første del af rejsen til Oslofjorden.

Det kræver sin mand, hans blokvogn og ikke mindst

hans skib at sende en næsten 250 ton tung transformer

fra det vestdanske elsystem på værksted. Nemmere bliver

det ikke af, at værkstedet befinder sig på den anden

side af havet.

Alligevel lykkedes det med lodder og trisser i nattens

mulm og mørke ved politiets mellemkomst at fragte den

havarerede transformer fra omformerstationen i Tjele

HJØrNer: Lastvognstoget på 72 meter er

bygget til at skære hjørner. Her er transformeren

ved at blive kantet uden for hegnet på omformerstationen

i Tjele.

ved Viborg, som betjener jævnstrømsforbindelsen Skagerrak

3 til Norge på 500 MW, over Kattegat og Skagerrak

til ABB's reparationsfabrik i Drammen ved

Oslofjorden.

Kortslutning i lastkobler

Eksperterne bekræftede hurtigt, at havariet udsprang

af en kortslutning som følge af strømspor mellem



Havarier på transformere har i de seneste fire-fem

år holdt Skagerrak 3 ude af elsystemet og dermed

markedet i næsten halvdelen af tiden …

rANderS: Ved midnatstid ledsager politiet lastvognstoget ind i Randers på

vej mod havnen. Den 35 kilometer lange rute fra Tjele fulgte mest de mindst

trafikerede veje, men ved indkørslen til byen var det nødvendigt at benytte en

kortere strækning af motorvejen, som derfor måtte afspærres.

faserne i en defekt lastkobler, hvad der sandsynligvis har ødelagt

nogle af viklingerne.

- Heldigvis er det lykkedes ABB at skaffe kobber til levering i

januar til de viklinger, som vi regner med er ødelagte. Derfor satser

vi på at have Skagerrak 3 tilbage på nettet 1. maj, oplyser ingeniør

Poul Damgaard fra Drift & Vedligehold Nord i Energinet.dk.

- Først når transformeren bliver skilt helt ved vi, om flere viklinger

end først antaget har taget skade. Det vil i givet fald forsinke fornyet

drift, da der er tre til seks måneders leveringstid på kobber.

Baggrunden for hele operationen er, at Skagerrak 3 faldt ud tirsdag

den 28. august kl. 18.13 som følge af for højt tryk i lastkoblertanken

på transformer T2. Det er den tekniske betegnelse for den havarerede

transformer, der har til opgave at regulere spændingen af den elektricitet,

som anlægget omformer fra vekselstrøm til jævnstrøm eller

fra jævnstrøm til vekselstrøm afhængig af, hvilken vej energien går.

Omformningen er nødvendigt som følge af, at det nordiske el-

system ikke frekvensmæssigt svinger sammen med det kontinentale

elsystem, som Vestdanmark er en del af. Et tilsvarende anlæg ved

Kristiansand udfører de samme opgaver på den norske side.

Vogntog på 72 meter

De tre jævnstrømsforbindelser over Skagerrak ejes og drives i fællesskab

af Energinet.dk og Statnett, hvis datterselskab Statnett Transport

stillede sit tunge udstyr og veltrænede montører til rådighed

for flytning af transformeren. Det 72 meter lange lastvognstog med

trækkere både for og bag ankom på Statnetts specialbyggede fartøj

repOrTAGe

rAMpe: Badet i projektørlys gør Statnett-folk

rampen klar, så blokvognen kan køre transfor-

meren ombord på specialfartøjet "Elektron" i

Randers Havn hen på de små timer.

Nyhedsmagasinet omenergi 11


Nyhedsmagasinet omenergi 12

“Elektron” til Randers Havn en onsdag i begyndelsen af

oktober og kørte om natten til Tjele, hvor Statnett-folkene

læssede transformeren på blokvognen den følgende

lørdag formiddag.

Dog måtte lastvognstoget pænt vente uden for hegnet

på, at politiet søndag kl. 22 atter gav grønt lys for den

langsommelige, tunge og altblokerende transport de 35

kilometer tilbage til Randers Havn. Som følge af en samlet

vægt på 440 ton foregik transporten med en gennemsnitshastighed

på ca. 10 km/t. I Randers kørte lastvognstoget

straks ombord på “Elektron”, der dog først kastede

los og satte kursen mod Norge den følgende morgen.

Har prøvet turen før

- Havarier på transformere har siden maj 2003 holdt

Skagerrak 3 ude af elsystemet i sammenlagt 22 måneder.

Så elmarkedet har været berørt i næsten halvdelen af

hele perioden, fortsætter Poul Damgaard. Derfor har

Tjele-transformeren som oprindeligt stod i Kristiansand

da også prøvet turen før – dog i modsat retning, eftersom

den ankom fra Drammen til Randers på samme

blokvogn og med samme skib i august 2006 efter at

have fået samtlige fornyet. Dengang tog ABB den

eLeKTrON: Transformeren troner her højt

over lønningen på Statnetts specialbyggede

fartøj "Elektron". Til højre venter én af

trækkerne på at køre ombord, inden skibet

den følgende morgen forlader Randers Havn

med kurs mod ABB's reparationsfabrik

i Drammen ved Oslofjorden.

oprindelige, men skrantende Tjele-transformer med

retur til reparation eller ombygning, da dens viklingsisolation

af papir var angrebet at kobbersulfid.

Inden den skrantende Tjele transformer nåede ABB

reparationsværksted, blev den omdirigeret til Kristiansand

for at indgå i driften på den norske omformerstation

i stedet for en kun tre måneder gammel transformer

fra Areva, som kortsluttede i januar 2006. Areva-transformeren

blev i februar 2006 transporteret til reparation

i England, hvorfra den endnu ikke er kommet retur.

reserve-transformere overvejes

- Vi arbejder tæt sammen med Statnett om at få for-

bindelsen tilbage i drift hurtigst muligt, tilføjer Poul

Damgaard. - Og i et forsøg på at minimere udetiden

ved fremtidige havarier har Statnett og Energinet.dk

nedsat en arbejdsgruppe, der skal barsle med et beslutningsgrundlag

for at anskaffe reserve-transformere.

De to selskaber ventes at træffe den endelige beslutning

om nye transformere i løbet af foråret 2008.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

Foto: Lars Holm


Nyhedsmagasinet omenergi 13


Nyhedsmagasinet omenergi 14

MILJØBeVIdSTe: For Mie og Richard

Andreasen er det en selvfølge at være

miljøbevidste – og vigtigt at give det

videre til deres tre drenge. Her ses

de foran familiens husstandsmølle

på et nedlagt landbrug mellem

Herning og Ringkøbing.



en rejse fra Moskva til Kina åbnede vores øjne for

at passe på naturen. det var chokerende at opleve

en alarmerende ligegyldighed over for miljøet …

Her er husstandsmøllen

en del af egnens kultur

HJerTeSAG: At passe godt på miljøet er en hjertesag for familien Andreasen i Vestjylland.

en vindmølle og jordvarme er for dem en drøm om selvforsyning, der er gået i opfyldelse.

Mød nogle af de mindste modtagere af tilskud til miljøvenlig elproduktion.

direkte afregning med

3100 ejere af vindmøller

og kraftvarmeværker

prISTILLÆG: De 3100 ejerne af 5242 vindmøller og 762

decentrale kraftvarmeværker, som ikke anvender fossile

brændsler, modtager hver måned et pristillæg for at producere

miljøvenlig el. Energinet.dk har hidtil udbetalt tillægget

via de lokale netvirksomheder, men fra 1. oktober afregner

Energinet.dk direkte med anlægsejerne.

Kunderne omfatter så at sige alt lige fra idealister til

kapitalister – fra sygeplejersker og lastbilchauffører til

landmænd og professionelle investorer.

Her og på de følgende sider præsenterer vi tre af

Energinet.dk's nye kunder, nemlig den vestjyske idealist

med sin lille husstandsmølle, investoren og svinebonden

på Mors, som satser på kæmpemøller og måske tilsvarende

store gevinster, samt verdens største møllelaug bag

Københavns grønne vartegn, nemlig Middelgrundens

Vindmøllepark.

de største kunder

De største kun er dog Vattenfall og DONG Energy, der

til sammen råder over en fjerdedel af den danske vindmølle-

kapacitet. DONG har 428 megawatt fordelt på 509 vind-

møller, mens Vattenfall står for 406 vindmøller på 309

megawatt.

De to selskaber ejer i fællesskab verdens største havvindmøllepark,

Horns Rev 1 vest for Blåvandshuk, mens DONG

ejer 80 procent af Nysted Havmøllepark syd for Lolland.

FeATUre

Fra køkkenvinduet kan Mie Andreasen

lige netop se møllens vingespidser. Vingernes

snurren er for hende et sikkert

tegn på, at alt er, som det skal være, og

et pejlemærke for, hvornår det er mest

fordelagtigt at starte vaskemaskinen

eller tage et dejlig varmt karbad.

For Mie og Richard Andreasen er

miljøbevidsthed en selvfølge – og vigtigt

også at lære deres børn. Parret bor

sammen med deres tre drenge på et

nedlagt landbrug mellem Herning og

Ringkøbing.

Med et tårn på kun 18 meter syner

husstandsmøllen på 22 kW ikke meget

i landskabet, men den har siden august

2004 været familiens vigtigste energi-

kilde. I år blev et jordvarmeanlæg også

koblet på, så familiens primære energiforbrug

dækkes nu af vedvarende energi-

kilder.

rejse skærpede miljøinteresse

Interesse og omtanke for miljøet har

parret altid haft, men den fik for alvor

næring under en rejse i 90'erne med

den transsibiriske jernbane fra Moskva

til Kina.

- Dér fik vi virkelig øjnene op for,

hvorfor vi skal passe på naturen. Det

var chokerende at se så meget affald

overalt og samtidig opleve en alarmerende

ligegyldighed over for miljøet,

fortæller Mie Andreasen.

Rejsen satte for hendes vedkommende

gang i tankerne om, hvad man selv

kan gøre for at værne om ressourcerne.

Nyhedsmagasinet omenergi 15


For ægtefællen Richard blev drømmen om egen vindmølle

dog grundlagt mange år før. Hans bedsteforældre

var andelshavere i Danmarks første store vindmøllepark,

Tændpibe ved Ringkøbing Fjord, og i faderens firma,

Barde El-Service, fik han som stor skoledreng lov til

at lave printplader til møllernes vindmålere og vind-

faner. En opvækst små 20 kilometer fra byen Lem,

hvorfra Vestas i 1979 sendte den første vindmølle på

markedet, sætter sine spor.

Ægte vindmøllekultur

- Vindmøller har altid interesseret mig, erkender

Richard, der også er uddannet elektriker og nu har

overtaget faderens installatørforretning. Og vindmøller

fylder også en del i hans arbejdsliv. Blandt virksom-

hedens faste kunder er blandt andet Vestas' fabrik i

Videbæk og adskillige lokale vindmøllejere.

Ifølge Mie Andreasen er det blevet en del af egnens

kultur at have sin egen lille vindmølle. Og alle på landet

burde have lov til at stille en husstandsmølle op, for det

giver mening, synes hun.

At tanken er rimelig udbredt omkring Videbæk ses

tydeligt under en køretur på de kanter. Husstandsmøller

er så almindelige i området, at egnens børn sammenligner

møllernes effekt på samme måde, som når de snakker

om hestekræfter i en bil, fortæller Mie.

Misundelsesafgift et skår i glæden

Interessen for vedvarende energi strækker sig for

Richard og Mie Andreasens vedkommende langt ud

peJLeMÆrKe: For Mie Andreasen er vingernes snurren et

pejlemærke for, hvornår det er mest fordelagtigt at starte

vaskemaskinen eller tage et varmt karbad.

over deres egen mølle og jordvarmeanlæg. Forskning

i nye energikilder og måder at lagre strøm på følger de

også spændt med i.

- Hvis vi kunne sætte vores overskydende strøm i

banken og så trække af overskuddet på kontoen, når det

ikke blæser nok, ville det give en større oplevelse af at

være selvforsynende – og tilmed en større økonomisk

gevinst ved at skåne miljøet, siger Richard.

Som reglerne er i dag, betaler ejere af husstandsmøller

en afgift for den del af møllens produktion, de selv

bruger. Selv om Richard Andreasen godt kan se nød-

vendigheden af at betale til et forsyningsnet, som sikrer

familien strøm, når egenproduktionen ikke slår til,

opleves det alligevel som en “misundelsesafgift”.

- Hvis jeg samlede træ i skoven og varmede huset op

med det, ville jeg få gratis energi og slippe for at betale

afgift af egen produktion. Og jeg ville samtidig kunne

forurene ganske gratis. Det hænger ikke helt sammen,

påpeger han.

Ingen guldrandet investering

Produktionen fra husstandsmøllen kan dække ca. 60

procent af familiens energiforbrug. Richard og Mie

Andreasen har ikke regnet på, om møllen er en god

investering.

- Det er et svært regnestykke at gøre op. Vi købte en

brugt mølle og byggede den om og har selv brugt meget

tid på bl.a. at støbe fundament. Det betyder også en hel

del, at jeg selv kan reparere den, når noget går i stykker.

Skulle vi betale os fra det hele, ville det have været en

større investering, erkender Richard Andreasen.

Totalt set kan økonomien godt hænge sammen, men

Richard Andreasen så da gerne, at belønningen for at

være selvforsynende var større.

- Så ville både virksomheder og private have et inci-

tament til selv at gøre noget. Samtidig ville Danmark

styrke sin position som foregangsland inden for ved-

varende energi. Det gør jo ikke noget, at Danmark

kommer med flere gode ideer på det område, mener

elektrikeren fra Vestjylland.

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk

Fotos: Birgitte Rødkær



En god vind kan gi'

plus på bundlinjen

FOrreTNING: For mange landmænd har vindmøller vist sig at være en god forretning.

Thomas Øllgaard på Mors er blandt de mange, der kombinerer traditionel svineproduktion

med vedvarende energi. Han er blot én af 3100 anlægsejere, som nu

modtager pristillægget for miljørigtig elproduktion direkte fra energinet.dk.

Der blæser næsten altid en god vind over Mors. Den

vind har mange morsingboer for længst forstået at

omsætte i kroner og ører. Én af dem er svineproducenten

Thomas Øllgaard, der ejer tre af de godt hundrede

vindmøller, der snurrer på øen i Limfjorden.

Produktionen af miljøvenlig energi tager stadig mere

af Thomas Øllgaards tid – og ikke mindst investeringer.

Til gengæld sikrer møllerne ham en fast indtægt, når

prisen på svinekød rutscher op og ned.

Møller som en familieinteresse

Interessen for vindmøller fik han sidst i 90'erne, da

på landsplan går alle partier ind for flere vindmøller,

men i praksis gives der ikke tilladelse til at stille dem

op, selv om alle gældende regler er overholdt …

FeATUre

hans svigerforældre rejste fem 1 MW-møller på deres

ejendom i Thy.

- Enten kunne jeg gå og være misundelig eller selv

komme i gang, fortæller Thomas Øllgaard. Han søgte

om lov til at opsætte vindmøller på sin ejendom i 1999,

men fik afslag. Det viste sig at være langt sværere at

få tilladelse til at opstille vindmøller, end han havde

forventet. Kommunen havde på det tidspunkt ikke

bestemt, hvor på Mors der måtte opføres nye, store

vindmøller, og derfor måtte Thomas Øllgaard afvente

politikernes beslutning.

- Da det i starten af år 2000 blev kendt, at ejere af

AFreGNING: Thomas Øllgaard afregner strømmen fra sine tre 1,75 MW møller til

markedspris samt et pristillæg på maksimalt 10 øre. Køb og skrotning af i alt 26

gamle og langt mindre vindmøller giver derudover endnu et pristillæg på 17 øre for

den strøm, der produceres i møllernes første 12.000 fuldlasttimer.

Nyhedsmagasinet omenergi 17


Nyhedsmagasinet omenergi 18

SLAGTeSVIN: Thomas Øllgaard overtog i 2003 forældrenes

svinebedrift, Toragergård, som ligger i udkanten af landsbyen

Tæbring på Mors. Til gården hører i dag ca. 800 hektar jord og

en besætning på 1000 søer. Det svarer til en årlig produktion på

ca. 25.000 slagtesvin.

daværende møller sandsynligvis ville få fortrinsret til at

opstille nye møller, begyndte jeg at købe gamle møller

op, fortæller Thomas Øllgaard. Samtidig bestilte han

en ny mølle hos Vestas på 1,75 MW.

Investerede et tocifret millionbeløb

En noget risikobetonet investering, for amtet havde jo

endnu ikke givet tilladelse til at opstille de tre nye møller,

som han endte med at ansøge om. Men han troede

på, at det nok skulle lykkes.

Tilladelsen kom dog først i 2002 efter lokale høringer

og VVM-undersøgelse, hvorefter de tre møller kunne

sluttes til nettet et par dage før jul i 2003. En samlet

investering på omkring 40-50 mio. kr. kunne langt om

længe begynde at give et afkast. Men Thomas Øllgaard

vil ikke sætte tal på, hvor god en investering vindmøllerne

har været.

- Det skal selvfølgelig hænge sammen rent driftsøkono-

misk, og det gør det også, erkender Thomas Øllgaard,

som i øjeblikket regner med en afskrivningstid på ca. 20 år.

Ingen logik i politik

Men spørgsmålet om hvornår investering i miljøvenlig

energiproduktion reelt også er en god forretning,

afhænger hele tiden af politikerne. Og den politiske

styring af udvidelsen af miljøvenlig energiproduktion ser

Thomas Øllgaard som et kæmpe problem.

- Der er i øjeblikket ingen sammenhæng mellem den

landspolitiske stemning og administrationen af tilladelser

på lokalplan. På landsplan går alle partier jo ind for

flere vindmøller, men i praksis gives der ikke tilladelse

til at stille dem op – heller ikke, selv om alle gældende

regler er overholdt, påpeger Thomas Øllgaard.

Han fandt det træls, da naboerne klagede over, at han

stillede sine møller op, og kunne langt hen ad vejen

godt forstå, at de følte sig generet.

- Men når alle regler blev overholdt, nytter det ikke

noget, at lokalpolitikerne ikke tør træffe en beslutning.

Så hopper kæden fuldstændig af for mig. Der skal være

en vis logik i regler og administration, tilføjer han.

I stedet oplevede Thomas Øllgaard det tit som en ren

hundehandel at have med amtet at gøre, eftersom de fik

lov til at bestemme suverænt.

Køber goodwill som sponsor

Af hensyn til naboerne er der monteret skyggestyring

på hans møller, og støjniveauet er testet. Han har også

hjulpet nogle af de nærmeste naboer med at plante

træer, så synet af møllerne mindskes. Derudover går

en del af indtægterne fra vindmøllerne til den lokale

friskole, Morsøfestivalen og spejderne.

- Vi er en virksomhed ligesom alle andre, og derfor

sponsorerer vi en række ting. Det er både en måde at

profilere virksomheden på og samtidig skabe lidt goodwill

hos de naboer, der måske føler sig generet af møllerne,

forklarer Thomas Øllgaard.

- Jeg vil da gerne være med til at aflevere et samfund

til næste generation, der er lige så rigt og godt, som det

vi har nu. For at vi kan gøre det, skal vi øge andelen af

vedvarende energi – det er helt åbenlyst for alle. Men

det kan vi altså kun gøre, hvis lovgivningen bliver fulgt

ordentligt til dørs på lokalplan. Så kan det godt være, at

nærdemokratiet ikke altid skal have helt så meget magt

– at de skal tvinges til at se på den enkelte beslutning i

en større sammenhæng, siger Thomas Øllgaard.

det skal være sjovt og føles godt

Han har allerede investeret et tocifret millionbeløb i sit

næste vindmølleprojekt. Derudover er han sammen med

60 andre landmænd på Mors i gang med at etablere et

biogasanlæg for at finde en bæredygtig og fremtidssikret

løsning på gyllehåndteringen på Mors.

- Når jeg investerer i miljø og energiproduktion, er

det bl.a. fordi jeg tror, at energipriserne vil stige – og

dermed bliver det på lang sigt en god investering. Jeg

bruger meget tid på at gå til møder og sætter mig godt

ind i tingene, inden jeg træffer en beslutning. For nogle

kan de store projekter og investeringer virke uoverskuelige,

men jeg synes jo, at det er sjovt. Min tommelfingerregel

er, at det skal føles godt i maven, når jeg

beslutter mig for en stor investering. For så er den nok

rigtig, tilføjer svineproducenten og vindmølleejeren.

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk

Foto: Poul Erik Bilstrup



MIddeLGrUNdeN: Miljøminister Connie Hedegaard omtaler

vindmøllerne på Middelgrunden som Københavns ”grønne vartegn”.

– Det viser bare, at vi valgte den helt rigtige placering, siger

koordinator Jens Larsen fra Københavns Miljø- og Energikontor.

Foto: Middelgrundens Vindmøllelaug

Københavns grønne vartegn

FÆLLeSSKAB: Middelgrundens Vindmøllelaug er verdens største og spredt

ud på over 8500 andele. de 10 møller på i alt 20 megawatt producerer

miljøvenlig el, som nu modtager et tilskud direkte fra energinet.dk.

En vifte af knejsende havmøller på Øresund ud for

Københavns havn har siden 2001 bidraget til at gøre

hovedstaden lidt grønnere. De tyve møller på hver 2

MW producerer hvert år næsten 90.000.000 kWh og

dækker dermed godt tre procent af det samlede energiforbrug

i Københavns Kommune.

- Møllerne på Middelgrunden er et godt eksempel på,

at lokal vedvarende energi også kan spille en væsentlig

rolle i energiforsyningen af større byer, siger Jens

Møllerne på Middelgrunden er et godt eksempel på, at

lokal vedvarende energi også kan spille en væsentlig

rolle i energiforsyningen af større byer …

FeATUre

Larsen fra Københavns Miljø- og Energikontor. Han

var aktiv i den gruppe, som i 1993 tog initiativ til den

folkejede del af vindmølleparken, og har i alle årene

har fungeret som administrator for projektet.

Stor interesse for andelene

Mens DONG Energy ejer halvdelen af møllerne på

Middelgrunden, så udgør resten verdens største andelsejede

havmøllepark med 8528 andelshavere. Der er

Nyhedsmagasinet omenergi 19


Nyhedsmagasinet omenergi 20

FOLKeLIG: Middelgrundens Vindmøllepark gik på nettet i 2001,

men det folkelige initiativ begyndte allerede otte år tidligere.

Her er 600 af møllelaugets medlemmer samlet i Korsgadehallen

på Nørrebro for at markere 10-året for initiativet.

Foto: Middelgrundens Vindmøllelaug

Fakta om

Middelgrundsprojektet:

- Middelgrundens Vindmøllepark består af 20 vind-

møller på hver 2 MW fra Bonus Energy (nu Siemens)

- Møllerne har en navhøjde på 64 meter og en

vingediameter på 76 meter

- Parken kan dække godt tre procent af Københavns

elforbrug

- Møllerne er opstillet i en bue på i alt 3,4 kilometer

- 10 af møllerne ejes af Middelgrundens Vindmøllelaug,

som har 8528 andelsha-vere. Flest fra

Københavnsområdet, mens resten kommer fra

det øvrige Danmark og fra udlandet

- DONG Energy ejer de resterende 10 møller

hovedsageligt tale om lokale borgere, som har købt en

andel for aktivt at fremme en bæredygtig udvikling på

energiområdet. En andel i Middelgrundens Vindmølle-

laug A/S kostede 4250 kr. i 2001, og det viste sig at være

en overkommelig udgift for de mange, som ønskede at

omsætte ord til handling. Interessen for at købe andele

var nemlig stor allerede, da projektet endnu blot var en

luftig tanke.

- Den store folkelige interesse og opbakning for vindmølleparken

ud for Amager betød meget for gennem-

førelsen af projektet, fortsætter Jens Larsen. - Mange

synes jo, at vedvarende energi er en god ting, men der

var delte meninger om, hvorvidt møllerne så godt ud og

ville blive et nyt vartegn for København eller snarere en

skændsel for byen.

Folkelighed gav konstruktiv debat

- Så det gav anledning til megen debat. Men det var en

debat, som takket være projektets folkelige forankring

var mere konstruktiv end mange af de vindmølle-debatter,

der verserer i dag, påpeger Jens Larsen. - Og det

varmer, når miljøminister Connie Hedegaard omtaler

parken som Københavns “grønne vartegn”. Det viser

bare, at vi valgte den helt rigtige placering.

Placeringen af møllerne i en svagt buet række med 180

meters mellemrum og en samlet længde af 3,4 kilometer

er et direkte udslag af den visuelle debat. Set fra luften

fortsætter buen Københavns struktur og udgør sammen

med Vestvolden, Parkbuen og Ring 2 en superellipse.

Interessen for vindmølleprojektet giver også Københavns

Miljø- og Energikontor lejlighed til at informere

interesserede om vedvarende energi og energibesparelser

generelt.

International opmærksomhed

Det folkelige engagement i vindmølleprojektet på

Middelgrunden er stadig stort og blev i år fejret af 600

medlemmer ved laugets 10 års fødselsdag. I årenes løb

er erfaringerne spredt ud over Danmarks grænser. Det

viser sig ved, at Jens Larsen hvert år modtager en lang

række udenlandske delegationer, som er interesseret i

at finde ud af, om ideen kan kopieres i deres hjemland.

- Danmark har været et foregangsland på vindmølleområdet

– og det er Middelgrunden med til at demonstrere,

fastslår Jens Larsen.

Som en påskønnelse af den folkelige deltagelse har

projektet modtaget “Den Europæiske Solpris” samt

“Global Energy Award”.

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk


Livtag med energimonopoler

VALGFrIHed: eU-kommissionen vil gøre det indre energimarked mere velfungerende

for at sikre forbrugerne større valgfrihed og åbne for mere vedvarende energi.

Mange års indsats for at nedbryde veletablerede offentlige

monopoler på det europæiske el- og gasmarked har

mødt massiv modstand, især i Tyskland og Frankrig.

Nu har EU-kommissionen mistet tålmodigheden med

de politisk beskyttede nationale energigiganter.

Da energikommissær Andris Pielbags’ konkurrencekollega

Nellie Kroes afslørede vidtgående misbrug hos

især de tyske energigiganter, besluttede han at foreslå nye

drastiske midler. Det fortalte én af Pielbags’ nærmeste

medarbejdere, Stina Soewarta, da en gruppe danske energi-

og miljøjournalister besøgte Kommissionen i oktober.

Lavere indtægter ved flaskehalse

Ifølge Stina Soewarta, som i øvrigt selv er dansker, viser

den grundige analyse nemlig, at lande med ejermæssigt

uafhængige systemansvar (TSO - Transmission System

Operator), som fx Energinet.dk i Danmark, har væsentligt

lavere indtægter fra håndtering af flaskehalse i transmissionssystemet.

Og mens Danmark og de øvrige lande med

uafhængige TSO’er i gennemsnit investerer ca. en tredjedel

af indtægterne i nettet for at reducere problemerne, så

har lande med vertikalt integrerede selskaber langt større

indtægter, hvoraf kun 16,8 procent går til netudbygning.

Det påvirker også elpriserne, for i lande, hvor kommercielle

selskaber kontrollerer TSO’erne systemansvaret,

steg priserne for el til husholdninger med ca. 30

procent i perioden 1998-2006, mens de uafhængige

TSO’er holdt prisstigningerne på ca. seks procent.

Større industrivirksomheder skulle betale seks procent

mere hos vertikalt integrerede selskaber, mens prisen

faldt med tre procent hos de uafhængige TSO’er.

politisk beskyttede monopoler

Både i Frankrig og Tyskland bliver monopolerne beskyttet

politisk, og sammen med andre meningsfæller udgør

de to store medlemsstater et blokerende mindretal. Derfor

vil Kommissionen for at få vedtaget sin 3. libe-raliseringspakke

åbne en kattelem for netop de lande.

I den forbindelse foreslår Kommissionen to modeller:

Den ene er en konsekvent ejermæssig udskillelse af

systemansvar og transmissionsnet (TSO) – den såkaldte

ejermæssige unbundling. Den anden model indfører et

uafhængigt systemansvarligt selskab (ISO), der får det

fulde ansvar for driften af de transmissionsnet, der fort-

sat ejes af vertikalt integrerede selskaber. ISO-modellen

forudsætter en ret bureaukratisk regulering, men det kan

blive prisen for at opnå flertal for reel uafhængighed.

Øgede beføjelser til regulatorer

Liberaliseringspakken indeholder desuden en række

initiativer, der styrker samarbejdet mellem de nationale

systemansvarlige selskaber, og som giver øgede beføjelser

til nationale regulatorer som Energitilsynet, der skal

overvåge konkurrenceforholdene. Kommissionen ønsker

også at oprette et europæisk reguleringsagentur.

Europa-Parlamentet ventes at presse på for at få gennemført

en konsekvent ejermæssig adskillelse efter at have

givet fuld opbakning til ideen i en VE-køreplan, der i september

blev vedtaget med meget stort flertal. Til gengæld

ventes især den tyske regering med støtte fra enkelte

andre medlemsstater at trække i den modsatte retning.

Af Steen Hartvig Jacobsen / Kommunikationsbureauet Rubrik

Sådan fungerer

systemansvaret

i de 27 eU-lande

eJerSKAB: 12 af EUs medlemsstater har udskilt systemansvaret

for elektricitet i ejermæssigt uafhængige

selskaber. Det drejer sig om Danmark, Sverige, Finland,

Storbritannien, Holland, Spanien, Portugal, Italien,

Litauen, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.

Derimod har 15 medlemsstater fortsat systemansvaret

placeret i mere eller mindre vertikalt integrerede

monopoler, der også varetager kommercielle aktiviteter

som produktion og handel. Det er Tyskland, Frankrig,

Irland, Belgien, Østrig, Grækenland, Luxembourg, Estland,

Letland, Polen, Ungarn, Slovenien og Bulgarien

samt østaterne Cypern og Malta.

Kun seks lande har udskilt gas-infrastrukturen i selvstændige

selskaber, nemlig Danmark, Storbritannien,

Holland, Spanien, Portugal og Rumænien.

Nyhedsmagasinet omenergi 21


Nyhedsmagasinet omenergi 22

TILBAGeBLIK

Naturgassen begyndte at strømme

ud til de første kunder i Syd- og

Sønderjylland fredag den 1. oktober

1982. Men vi pyntede os lidt med

lånte fjer, for den første gas var slet

ikke dansk – den kom først to år

senere. I stedet leverede Ruhrgas

varen som led i en trinvis opbygning

af den danske naturgasforsyning.

Folketinget besluttede i 1979, at

Danmark skulle forsynes med dansk

naturgas fra 1984 og gav samtidigt

grønt lys for den tekniske opbygning

af infrastrukturen. Ifølge en

aftale med DONG skulle DUC,

Dansk Undergrunds Consortium,

begynde at levere gas fra felterne i

Nordsøen i 1984, hvorefter markedet

gradvist skulle bygges op i de følgende

tre år. Men DONGs “låne-

aftale” med Ruhrgas betød, at mar-


NApOLeON: Som to Napoleoner overskrider DONGs formand, Jens Christensen, (t.h.) og energiminister

Knud Enggaard (V) den dansk-tyske grænse på vej til åbningsceremonien. (Foto: DONG)

Da naturgassen bragte

fred til Sønderjylland

kedsopbygningen kunne begynde

allerede i 1982 og dermed strække

sig over fem år, hvilket alt andet lige

resulterede i en langt smidigere introduktion

af naturgassen i Danmark.

Stor uenighed om gassalg

Det levnede til gengæld kun tre

år til den tekniske opbygning,

som skulle gøre det muligt at

modtage tysk gas i det sydjyske.

Samtidig var der brug for snarest

at forhandle aftaler om gassalget

på plads. Og her var parterne –

DONG og Naturgas Syd (NGS,

som siden 1999 har været en del

af DONG-koncernen) – mildest

talt ikke enige.

Jyderne mente, at københavnerne

ville bestemme det hele, og københavnerne

syntes, at jyderne var

Jyderne mente, at københavnerne

ville bestemme det hele …

JUBILÆUM: Naturgas Syd og dONG begravede for en stund stridsøksen og

glemte familiefejderne, da danmark gik ind i naturgasalderen på en diset

og lun fredag den 1. oktober 1982 - ved hjælp af tysk gas over grænsen.

ansvarsløse og blandede erhvervspolitik

og markedsopbygning sammen.

parat til start

Mens parterne sloges verbalt om

aftaler og markedsopbygning, blev

Danmarkshistoriens største anlægsprojekt

sat på skinner, og i Syd- og

Sønderjylland kunne DONG og

NGS så i juli 1982 modtage den første

gas fra Tyskland for at afprøve

systemerne og fylde rørene – parat

til den egentlige start den 1. oktober.

Dengang kunne man lave store tekniske

projekter on time and budget.

Så oprandt den 1. oktober. Ved

Frøslev, på grænsen mellem Danmark

og Tyskland, havde Ruhrgas

bygget en helt teltby, hvor åbningen

af gassen skulle finde sted. Energiminister

Knud Enggaard, som kun


"Alt i forskriftmæssig

stand til 1. oktober"

UNBUNDLING: I 1982 var DONG en blanding af et gastransmissionsselskab

og en gasgrossist. Som følge af EU-liberaliseringens krav om unbundling

flyttede ejeren, staten, transmissionsdelen over til et egentligt transmissionsselskab,

Gastra A/S. Det nye selskab fusionerede i 2005 fusioneret

med eltransmissionselskaberne Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission

til Energinet.dk.

Opbygningen af gastransmissionsdelen fyldte en hel del i DONG i 1982.

Inden den officielle åbning 1. oktober skulle anlæggene fyldes og afprøves

godt og grundigt:

- Først blev de store (luftfyldte) stålrør fra grænsen ved Frøslev til Egtved

19. juli fyldt med "propper" af kvælstof på alle ventilarrangementerne.

Den ubrændbare luftart kvælstof skulle adskille luften fra naturgassen.

Derved undgik man eksplosionsfare.

- Gaspåfyldningen blev indledt fra syd 20. juli, og ved omhyggeligt at

styre den hastighed, hvormed gassen blev påfyldt (og luften strømmede

ud i den anden ende), kunne man sikre, at der hele tiden var en

kvælstofprop mellem luft og gas. Og dermed ingen fare for eksplosion.

- Tre dage senere var rørene fyldt. 630.000 m 3 gas var landet i Danmark

med et tryk på 20 bar. Den unge driftsstab havde klaret denne første,

svære opgave med bravour.

I august og september gennemførte transmissionsafdelingen i Egtved ind-

køring af ledning og stationer. De sidste tilladelser kom i hus så betids, "at

vi kunne melde alt i forskriftsmæssig stand til 1. oktober," som Hans Jørgen

Rasmussen, daværende teknisk chef i DONG, noterede i en logbog.

Og siden da har systemet fungeret upåklageligt uden uheld og væsentlige

driftsstop.

en måned før havde overtaget posten

efter Poul Nielson, skulle holde

hovedtalen, og til sønderjydernes

store fortrydelse talte han på tysk.

Så er der gas

På et flammetårn tændte man en 30

meter høj flamme som bevis på, at

Danmark, som et af de sidste lande

på det europæiske kontinent, nu var

gået ind i naturgasalderen.

Efter en telt-frokost kørte alle

gæsterne til Vejen, hvor anden del

af åbningsfestlighederne skulle finde

sted. På NGS’ hovedkontor var der

anbragt to smukke gaslygter ved den

gamle hovedindgang. Og her markerede

NGS’ formand, borgmester

Arne Hansen, indgangen til den nye

æra ved at tænde for lyset. Men her

25 år senere kan det dog afsløres, at

det var med flaskegas og ikke natur-

gas, som man alligevel ikke havde

nået at installere.

Om aftenen var der dømt fest i

store haller i Brørup, der var én af

de første byer, som blev naturgas-

forsynet. Så naturgassens første dag

i Danmark endte i god og festlig

samhørighed.

Og de levede lykkeligt …

Måske er det for meget sagt, at parterne

levede lykkeligt til deres dages

ende, men naturgassen var i al fald

kommet for at blive. Den har bi-

draget positivt både til miljø og

betalingsbalance. Et Danmark uden

naturgas ville være utænkelig i dag.

Tillykke, Danmark, med de første

25 år med naturgas.

Af Povl Dons Christensen, tidl. know-how

chef m.m. i DONG (1977-2007)

FLAMMEN: En 30 meter

høj gasflamme ved Frøslev

markerede, at naturgassen

nu omsider var kommet til

Danmark. (Foto: DONG)

Første kunder

fik syntetisk

naturgas

PROPAN: Naturgas Syd

fik allerede i 1981 de første

kunder. De blev indtil oktober

1982 tilbudt syntetisk naturgas,

der bestod af propangas og luft

fordelt i distributionsledninger.

Faktisk er det stadig over 70

kunder, som blev forsynet med

gas før 1. oktober 1982. Bl.a. i

Bolderslev, Toftlund, Vejen,

Brørup og Horsens.

Nyhedsmagasinet omenergi 23


Energiudsigten på tv

kan spare dig penge

VERDENSPREMIERE: Ved at se TV Syds energiudsigt kan

elkunderne nu bruge strøm, når den er billigst. Det vil gavne

miljøet og elregningen, men også gøre det nemmere at styre

et elsystem med mange vindmøller.

Blæsten tuder om hushjørnet. Aftens-

maden er spist, og familien er klar til

at sætte sig til rette i sofaen. Netop

nu kan det sagtens være et godt tidspunkt

at starte opvaskemaskinen,

sætte kaffen over og se tv. For

strømmen er sandsynligvis billigere.

Det har omkring 250.000 elkunder

i Syd Energis forsyningsområde nu

mulighed for at holde øje med ved

hjælp af TV Syds "Energiudsigt", der

viser det kommende døgns elpriser

time for time. Energiudsigten er ligesom

vejrudsigten et kort indslag, der

varer ca. et minut, og er et forsøgsprojekt,

som Energinet.dk står bag i samarbejde

med Syd Energi, SydProduk-

tion, Elsparefonden og Rambøll.

Prisfleksibelt elforbrug

På www.energiudsigten.dk har elkunderne

også mulighed for at studere

priser, sparetips, miljøbelastning samt

møde fokusfamilierne Sørensen og

Knudsen.

Energinet.dk er interesseret i at

få afprøvet mulighederne for pris-

fleksibelt elforbrug hos mange typer

elkunder. Vi vil gerne have, at elkunderne

bruger strømmen, når der er for

meget af den, og den derfor er billig.

Det er typisk, når vindmøllerne pro-

BILLIGT: Når aftensmaden er

spist, og familien er klar til at

sætte sig til rette i sofaen, er

det måske tidspunktet at starte

opvaskemaskinen, sætte kaffen

over og se tv. For strømmen er

sandsynligvis billigere.

Tegning: Niels Poulsen

ducerer for fuld kraft, og forbruget er

lavt, altså om natten. På de tidspunkter

skal vi indpasse meget vindkraft i elsystemet,

mens vi andre gange kun har

meget lidt vindkraft at gøre godt med.

Derfor har vi behov for, at både elsystemet

og forbrugssiden er fleksibel,

siger Kim Behnke, sektionschef i

Energinet.dk. Han tilføjer, at Energi-

udsigten også er en fordel for miljøet

og kan hjælpe Danmark med at spare

på CO 2-udledningen.

Kræver fjernaflæst elmåler

For at kunne få del i den billigere

elpris skal kunderne indgå en aftale

med Syd Energi om at deltage i Nord

Pools spotmarked. Desuden skal

husstanden have en elmåler, som

Syd Energi kan fjernaflæse.

Energiudsigten for private elkunder

er ikke set før noget sted, og Syd

Energi vil bruge projektet til at videreudvikle

de produkter og pristilbud,

som elkunderne kan omsætte til

prisfleksibelt elforbrug.

Projektet løber over to år. Det

modtager 4,5 mio. kr. i støtte fra

Energinet.dk via PSO-midlerne og

råder over et budget på ca. 6,5 mio. kr.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42.504

Ændringer vedr. abonnement

ring venligst 76 22 48 01

More magazines by this user
Similar magazines