naturgenopretning i alling ådal detailprojektering - Naturstyrelsen

Til 

Naturstyrelsen Kronjylland 

Dokumenttype 

Detailprojekteringsrapport 

Dato 

Marts 2012 

NATURGENOPRETNING I 

ALLING ÅDAL 

DETAILPROJEKTERING

DETAILPROJEKTERINGSRAPPORT ALLING Å 

Revision 04 

Dato 2012-03-12 

Udarbejdet af Mads Bøg Grue, Peter Mæhl, Dennis S. Thomsen, Peter Bøn- 

løkke Adamsen 

Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen, Jens Aamand Kristensen 

Godkendt af Lone Clowes 

Beskrivelse Detailprojekteringsrapport 

Ref. 11727044\LF00281-2-PEBA 

1


INDHOLD 

1. Resumé 5 

1.1 Projektområdet 5 

1.2 Gennemførte undersøgelser 5 

1.3 Projektbeskrivelse 5 

1.4 Projektets konsekvenser 6 

2. Indledning 7 

2.1 Baggrund 7 

2.2 Formål 7 

3. Projektområdets historie 8 

3.1 Projektområdet 8 

3.2 Geologisk udvikling 8 

3.3 Historisk udvikling 9 

4. Forundersøgelser 12 

4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003 12 

4.2 VVM-redegørelse 2009 13 

4.3 Supplerende undersøgelser 14 

4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 20 

5. Nuværende forhold i projektområdet 23 

5.1 Områdebeskrivelse 23 

5.2 Topografi 26 

5.3 Plangrundlag og lovgivning 27 

5.4 Jordbundsforhold 33 

5.5 Arealanvendelse 35 

5.6 Tekniske anlæg, dræn og ledninger 35 

6. Natur 39 

6.1 Rigkær 39 

6.2 Øvrige naturtyper 40 

6.3 Bilag IV-arter 40 

6.4 Andet dyre- og fugleliv 40 

6.5 Natura 2000 41 

6.6 Vandløbskvalitet 41 

7. Hydrologiske forhold 43 

7.1 Afstrømningsdata og vandføringer 43 

7.2 Undersøgelser af grundvandsstanden 44 

7.3 Næringsstofkoncentrationer 44 

7.4 Hydrologisk model 45 

8. Naturgenopretningsprojektet 48 

8.1 Projektets hovedtræk 48 

8.2 Nyt forløb af Alling Å 48 

8.3 Nyt forløb af Alling Bæk 50 

8.4 Nyt forløb af Årslevholm Bæk 50 

8.5 Nyt forløb af Skader Å 51 

8.6 Jordarbejder 52 

8.7 Ændring af afvandingsforhold 54 

8.8 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse 61 

8.9 Faunapassage ved Sjellebro 63 

8.10 Boring/kilde syd for Årslev 63 

2


8.11 Signalkrebs 64 

8.12 Fremtidig naturpleje 65 

8.13 Offentlig adgang til projektområdet 66 

9. Projektets konsekvenser 67 

9.1 Konsekvenser for afvandingsforholdene 67 

9.2 Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet 74 

9.3 Konsekvenser i forhold til øvrig natur 74 

9.4 Konsekvenser for tilstødende arealer 76 

9.5 Konsekvenser for tekniske anlæg 79 

9.6 Omsætning af kvælstof 85 

10. Myndighedstilladelser 89 

10.1 Planloven 89 

10.2 Museumsloven 89 

10.3 Naturbeskyttelsesloven 89 

10.4 Vandløbsloven 89 

11. Beskrivelse af anlægsarbejderne 91 

11.1 Generelt om byggeplads og adgangsveje 91 

11.2 Jordarbejder generelt 93 

11.3 Forlægninger og genslygning af vandløb 93 

11.4 Kontrol og dokumentation 94 

11.5 Ny Alling Å 95 

11.6 Ny Alling Bæk 95 

11.7 Ny Årslevholm Bæk 96 

11.8 Ny Skader Å 96 

11.9 Ændring af dræn og grøfter 97 

11.10 Udførelse 106 

11.11 Kontrol 107 

11.12 El master 108 

11.13 Tidsplan for anlægsarbejdet 108 

11.14 Budget for anlægsarbejdet 108 

12. Referencer 109 

3


BILAG 

Bilag 1 Oversigtskort 

Bilag 2 Oversigtskort med delområder 

Bilag 3 Oversigtskort med § 3 natur 

Bilag 4 Højdemodel 

Bilag 5 Tekniske Anlæg (LER søgning) 

Bilag 6.1 Eksisterende dræn, grøfter og vandløb – Vest 

Bilag 6.2 Eksisterende dræn, grøfter og vandløb – Øst 

Bilag 7 Eksisterende afvandingsforhold – Sce0 

Bilag 8.1 Lodsejer løbe nr. VEST 

Bilag 8.2 Lodsejer løbe nr. ØST 

Bilag 9.1 Projektkort - Vest 

Bilag 9.2 Projektkort – Øst 

Bilag 9.3 Projektkort – Alling Å 

Bilag 9.4 Projektkort – Skader Å 

Bilag 10 Længdeprofiler af nye vandløbsstrækninger 

Bilag 11.1 Jordberegninger Alling Å fra Novapoint 

Bilag 11.2 Skema jordmængder – forslag til jordhåndtering 

Bilag 12.1 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter - delområde 1 

Bilag 12.2 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter – delområde 2 



Bilag 13 Beregnede medianmaks sommervandspejle før og efter v. Clausholm - Vasen 

Bilag 14.1 Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Vest 

Bilag 14.2 Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Øst 

Bilag 15 Boreprofiler og oversigtskort 

Bilag 16.1 Beregning af kvælstoftilførsel til projektområdet 

Bilag 16.2 Beregning af kvælstofomsætning i projektområdet 

Bilag 17 Notat Vasen 

Bilag 18 Notat vedr. undersøgelse af eventuel okkerudvaskning 

4


1. RESUMÉ 

1.1 Projektområdet 

Alling Ådal er beliggende syd for Randers Fjord og Alling Å munder ud i Grund Fjord vest for Alling 

Åbro. Projektområdet omfatter et areal på ca. 525 hektar langs Alling Å beliggende i Randers, 

Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner fra tilløbet af Brusgaard Møllebæk i vest til Ny 

Rævebro ved Vester Alling i øst. 

Ådalen er skabt ved erosion og aflejringer fra istidens smeltevand. Indtil midten af forrige århundrede 

bestod ådalen hovedsageligt af våde enge, der omkransede bugtende vandløb. Sidenhen 

er udnyttelsen af ådalen blevet intensiveret, og store arealer er blevet afvandet via dræn og 

grøfter samt tre pumpelag. Samtidig er Alling Å blevet kanaliseret og nogle strækninger forlagt. I 

dag fremstår ådalen som en mosaik af opdyrkede marker og naturarealer. Generelt er den ånære 

arealanvendelse dog forholdsvis ekstensiv. 

Projektområdet er vist på Bilag 1. 

Ådalen indeholder mange værdifulde naturtyper, eksempelvis indeholder ådalen forekomster af 

naturtypen rigkær. Alling Å munder ud i Grund Fjord som er sammenhængende med Randers 

Fjord, der er udpeget som Natura 2000 område. 

Naturstyrelsen overtog projektet fra det gamle Aarhus Amt, som fik udarbejdet en teknisk forundersøgelse 

i 2003 og har siden 2006 arbejdet med at skabe grundlaget for et naturgenopretningsprojekt 

i Alling Ådal. Indeværende detailprojekt er udarbejdet på grundlag af Orbicons teknisk-biologisk 

forundersøgelse fra 2003 og Alectias VVM-redegørelse fra 2009. 

Formålet med projektforslaget er primært at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og 

Randers Fjord ved at genskabe en naturlig hydrologi, men desuden skal projektet fremme vandløbsflora 

og –fauna, fastholde og øge biologiske værdier samt forbedre de rekreative muligheder i 

området. 

1.2 Gennemførte undersøgelser 

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende projektforslag er der udført modellering af såvel 

vandløb som grundvandstrømningen i ådalen ved hjælp af beregningsværktøjet MIKE11 og MIKE- 

SHE. 

I forbindelse med detailprojektet er beregningerne verificeret gennem opdaterede undersøgelser 

af områdets hydrologi. Den tidligere udførte hydrologisk MIKE-11 model er erstattet af en ny 

model i MIKE-11, som tager højde for de justeringer, der er sket med projektet. 

Det er besluttet at inddrage en forlægning af Alling Å på en delstrækning samt en forlægning af 

den nedre del af Skader å. 

Ovennævnte modelarbejde er også benyttet til at redegøre for konsekvenserne af disse tiltag. 

I forbindelse med detailprojekteringen er der foretaget en opmåling af tekniske anlæg og detaljer 

af grøfter mv. Der er desuden udført lagfølgeboringer, hvor der skal udgraves til nye vandløb. 

Områdets habitatnaturtyper er gennemgået på grundlag af tidligere registreringer. Projektets 

indsatser og konsekvenser for de enkelte naturtyper er gennemgået, så det sikres at projektet 

giver de optimale forhold for naturtyperne med den begrænsning, som prioriteringen giver, hvor 

der er konkurrerende ønsker til indsatsen. 

1.3 Projektbeskrivelse 

Ved projektets gennemførelse afskæres en mængde dræn, der tidlige havde udløb i Alling Å, ved 

projektgrænsen. Drænvandet føres til terræn, hvorefter drænvandet overrisler arealerne. 

Vandstanden i projektområdet hæves om sommeren ved at ophøre med grødeskæring på store 

dele af Alling Å og på de genslyngede strækninger af Skader og Alling Å. 

Projektet medfører en forlægning af Alling Å mellem nuværende St. 3.000 – 4.800 m, hvor vandløbet 

genslynges og bunden hæves på delstrækninger. Alling Å forlænges med ca. 500 meter og 

på lige strækninger mellem de nye sving etableres der stryg med gydegrus. 

5


Årslevholm Bæk genslynges fra den nuværende St. 355 m til udløbet i Alling Å. Dermed etableres 

en ny terrænnær vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm 

og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å med en længde på ca. 490 m. 

Skader Å genslynges på den nederste del fra den nuværende St. 4.700 m og til et nyt udløb i Alling 

Å. Det nuværende forløb nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt slynget 

forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 855 m og 

Skader Å vil blive ca. 125 m kortere end det eksisterende vandløb. 

Alling Bæk omlægges og deles i to løb, hvor den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig 

St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres til den nye Alling Å. Den resterende strækning 

af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs 

Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til Alling Å nedstrøms Rødebro. 

De gamle åløb vil blive fyldt med jord fra udgravningen af de nye vandløb, hvilket vil medvirke til 

at reducere bestanden af den invasive signalkrebs, som findes i stort antal i projektområdet. 

I ådalen ved Årslev findes en tidligere prøveboring til vandforsyningen, som til stadighed fører 

vand til terræn. Der oprettes et egentligt kildefelt og vandet ledes i et nyt forløb til Alling Å. 

Der etableres en faunapassage under Sjellebro, som blandt andet vil forbedre odderpassagen i 

ådalen. 

1.4 Projektets konsekvenser 

Det beskrevne projekt vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 118 kg N/ha/år, i alt ca. 62 tons/år 

og derved medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Grund Fjord og Randers Fjord. 

Ved projektets gennemførelse og den efterfølgende ekstensivering af driften vil der skabes nye 

arealer, hvor værdifulde naturtyper kan brede sig og om muligt vokse sammen. Forbedring og 

den fremtidige kvalitet af tilstanden i projektområdet vil dog afhænge af gennemførelse af rydning 

af opvækst og af den fremtidige pleje, fortrinsvist ved afgræsning. 

Der vil blive skabt forbedrede gyde- og opvækstforhold for laksefisk i Alling Å og i tilløbene inden 

for projektområdet. Lokalt skabes der vådere enge. Det vil skabe bedre forhold for engflora og 

fauna, specielt for padder. Reduceret grødeskæring i det nye vandløb og i tilløbene vil skabe forbedrede 

forhold for vandplanterne i vandløbene. 

Naturlig erosion i slyngningerne på de genslyngede vandløb og tilløb vil skabe redemuligheder for 

isfugl. Engfuglene vil få fordel af de store sammenhængende afgræssede engarealer. 

Odderen vil have gavn af de genslyngede strækninger af Alling Å og af tilløbene til åen. Det naturlige 

vandløb med brinker og gydebanker vil give mulighed for skjul og jagt for odderen. 

Opfyldning af de gamle åløb vil bidrage til en begrænsning i antallet af signalkrebs. 

6


2. INDLEDNING 

2.1 Baggrund 

Det tidligere Århus Amt fik i 2003 udført en teknisk-biologisk forundersøgelse på grundlag af udpegningen 

af et potentielt vådområde på 525 ha i Alling Ådal fra Robdrup til Vester Alling. Udpegningen 

er sket under VandMiljøPlan II (VMPII). Hovedformålet med projektet var dengang at 

reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet i Grund Fjord og Randers Fjord. Naturstyrelsen 

overtog i 2006 projektet i forbindelse med kommunalreformen, og Naturstyrelsen besluttede 

at prioritere gennemførelsen af projektet og iværksatte derfor en jordfordeling. I forbindelse 

med at Naturstyrelsen har overtaget opgaven, har projektet ændret karakter fra udelukkende 

at være et vådområdeprojekt til at være et naturgenopretningsprojekt med fokus på bl.a. 

forbedring af de rekreative muligheder i ådalen. 

Projektforslaget har på grund af sin størrelse og antallet af berørte lodsejere været gennem en 

VVM-sagsbehandling. I denne fase er det foreslået at kombinere VMP-II projektet med en vandløbsrestaurering 

af Alling Å og den nedre del af Skader Å, hvor denne forløber kanaliseret i Alling 

Ådal. 

I perioden frem til sommeren 2011 er der således foretaget en række forundersøgelser, mens der 

sideløbende er foretaget en stor jordfordeling i flere etaper. De nødvendige aftaler med lodsejerne 

er nu på plads og nærværende detailprojektering skal således danne grundlag for realisering 

af naturgenopretning af Alling Ådal. 

Nærværende rapport for detailprojektering indeholder en opsummering af de tidligere udførte 

undersøgelser, således at nærværende rapport i princippet kan læses uden forudgående detailkendskab 

til projektet. Denne opsummering findes under afsnit 4. 

2.2 Formål 

Projektets oprindelige hovedformål er et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte 

reduktionsmål under VMPII for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Herudover er 

projektets formål at bidrage til øgede rekreative muligheder i ådalen, herunder forbedrede adgangsmuligheder 

og formidling af områdets særlige natur og kultur. Naturgenopretningsprojekt 

Alling Ådal har således til formål, at: 

reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord 

genskabe naturlig hydrologi i projektområdet 

fremme en naturlig vandløbsflora og -fauna i Alling Å 

fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet 

forbedre de rekreative muligheder i området. 

Detailprojektering, udbud og tilsyn tager udgangspunkt i scenarie 3 i VVM-redegørelsen/ kommuneplantillæg 

fra 2009, dog med tilføjelser og ændringer beskrevet i Naturstyrelsens udbudsmateriale 

af 16. juni 2011. Formålet med nærværende detailprojekt er, at udarbejde en rapport 

der beskriver projektets delelementer tilstrækkeligt for, at der på baggrund heraf kan gennemføres 

myndighedsbehandling, information til lodsejere om projektets konsekvenser samt endeligt at 

udbyde anlægsarbejdet til entreprenører. 

7


3. PROJEKTOMRÅDETS HISTORIE 

3.1 Projektområdet 

Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en 

strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Alling Å er ca. 35 

km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i 

Grund Fjord vest for Allingåbro. 

Projektområdet er omkring 10 km langt og forløber på en ca. 13 km lang strækning af Alling Å. 

Arealmæssigt er projektområdet ca. 525 ha, der er beliggende i fire kommuner – Randers Kommune, 

Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Inden for projektområdet 

modtager Alling Å tilløb fra Brusgaard Møllebæk, Årslevholm Bæk, Alling Bæk, Skader Å, 

Skørring Å, Limeafløbet og Syvveje Bæk. 

3.2 Geologisk udvikling 

Prækvartæroverfladen i undersøgelsesområdet består af palæocæne bjergarter, primært Danienkalk. 

Disse kalkaflejringer er blevet gennemsat af sprækker og forkastninger, som formentlig 

skyldes oppresning af en 2,5 - 3 km dybtliggende saltpude fra Øvre Jura / Nedre Kridt. Sprækker 

og forkastninger menes at have haft afgørende betydning for dannelsen af landskabet, som det 

kan ses i dag i undersøgelsesområdet, idet dalene senere af istidens gletsjere og smeltevand er 

blevet eroderet og uddybet og i dag fremstår som bl.a. Alling Ådal, Skader Ådal og Rosenholm 

Ådal (Clausen 1989). Dette forhold er meget tydeligt, når den digitale terrænmodel for området 

opstilles. 

Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor den primære landskabsdannende faktor 

har været ismassers eroderende og aflejrende hændelser. 

Den glaciale lagserie for området består af aflejringer fra dels Saale-, dels Weischselistiden. For 

Weichsel-periodens vedkommende består serien af smeltevandsaflejringer (Tebbestrup formationen) 

og øverst af moræneler (NØ-till). Under Weichsel fungerede Alling Ådal som tunneldal for 

smeltevandet under isdækket. Som tunneldal står Alling ådal i forbindelse med det østvestgående 

dalstrøg, der gennemskærer Djursland fra øst mod vest (herunder Kolindsund). 

Den sidste is over området i Weichsel kom således fra nordøst og afsatte under fremskridningen 

de udbredte smeltevandsaflejringer og senere ved afsmeltningen den dækkende till; Fårup moræneler 

(Larsen et al., 1977, her Clausen, 1989). Et ophold i tilbagetrækningen, hvor israndslinien 

var beliggende mellem Randers Fjord og Alling Å, skabte et dødispræget landskab med morænegrus 

bag isranden samt de højeste terrasser umiddelbart foran isranden. Afløbsretningen 

ved dannelsen af disse terrasser var mod sydvest, eftersom det senere afløb via Alling Å til Randers 

Fjord var blokeret af isen. 

Efter afsmeltningen af NØ-isen kom den Baltiske is og lå i længere tid ved den østjyske israndslinie. 

På dette tidspunkt havde smeltevandet afløb væk fra isranden bl.a. via Rosenholm lavningen. 

Alling Ådalens hovedterrasse blev dannet på dette stadie af afsmeltningen. Rosenholm lavningen 

bestod i lang tid som en ferskvandssø, hvor der afsattes ler og gytje. 

Som følge af ismassernes afsmeltning i slutningen af sidste istid steg havet og trængte ind over 

store landområder. Omkring 4.500 år f.Kr. havde Littorinahavet, eller stenalderhavet som det også 

benævnes, dets største udbredelse. Ved Littorinahavets indtrængen oversvømmedes de østlige 

dele af Alling Ådalen, og der afsattes marint ler. Dog har Littorinahavet ikke på noget tidspunkt 

nået helt ind til undersøgelsesområdet, idet littorinaaflejringerne stopper få hundrede meter 

nedstrøms undersøgelsesområdet, dvs. umiddelbart vest for Vester Alling. Aflejringerne i undersøgelsesområdet 

består i stedet overvejende af ferskvandsdannelser. 

8


Figur 1 Udsnit af ”Landskabskort over Danmark”. (P. Smed © 1981). 

I historisk tid har Alling Ådal undergået forandringer i form af vandløbsreguleringer og landvindingsprojekter, 

se nedenstående afsnit. 

3.3 Historisk udvikling 

Alling Å har slynget sig naturligt gennem ådalen i årtusinder. Så sent som i 1800-tallet slyngede 

åen sig stadig gennem dale omgivet af våde moser og enge. Men siden er Alling Å i flere omgange 

udrettet og uddybet, og arealerne langs åen blev drænet og afvandet. Vådområderne er dermed 

forsvundet, og levestederne for en række dyr og planter blev forringet eller forsvandt helt. 

Denne udviklingshistorie er typisk for mange ådale i Danmark. 

På generalstabens kort fra 1876-78 (I17 Klavsholm, H17 Hørning) kan det ses, at hele Alling Ådal 

tidligere var dækket af ferske enge, som var afvandet ved grøfter. Engene er sandsynligvis blevet 

benyttet til græsning og høslæt om sommeren. Om vinteren har store dele af de enge, der lå 

nærmest åen, været vanddækket, og i perioder har hele ådalen været oversvømmet. 

Flere steder er der sket tørvegravning, hvorved der er dannet små søer, som siden hen har udviklet 

sig til mange af de moser, der ses i området i dag. 

Senere i 1900 tallet blev en del af engene i ådalen ved Clausholm Slot kunstigt afvandet bl.a. ved 

etablering af pumpelag på engene ved Årslevholm (1960erne), ved Tustrup (1960’erne) og på 

engene i Kæreng og Madeeng (1980´erne). Der blev etableret diger ud mod åen (kun ved sidstnævnte 

pumpelag) og gravet afvandingskanaler, hvorfra vandet fra engene blev pumpet ud i Alling 

Å. Efter etablering af pumpestationerne kunne områderne dyrkes mere intensivt med korn, 

og engene forsvandt. 

9


Figur 2 Alling Å vest. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. 

I dag er driften på flere af arealerne igen blevet mere ekstensiv, og en del af arealerne har udviklet 

sig til moser og enge. 

Alling Å er ligeledes reguleret på delstrækninger, hvilket fremgår ved sammenligning mellem målebordsblade 

(M 2114 Klavsholm (målt 1874 og rettet 1904) og M 2115 Hvilsager (målt 1878 og 

senest rettet i 1902)) og de nyeste 4 cm kort. Reguleringerne ses på 4 cm kortene, idet vandløbet 

i 1800-tallet har fulgt de viste sognegrænser. Det fremgår heraf, at de mest omfattende reguleringer 

har fundet sted indenfor området Alling Å Vest og især på strækningen mellem Rødebro 

og Nybro, hvor en række større slyng er gennemskåret. 

De omfattende dræninger i ådalen og udretninger/uddybninger af primært Alling Å og Skader Å 

har haft den konsekvens at store dele af terrænet i området har sat sig betragteligt som følge af 

omsætning af aflejringer med meget højt organisk indhold, typisk tørv og gytje med høje vandindhold. 

Sænkningen af grundvandspejlet i området som følge af dræningen og senere pumpningen 

har afvandet aflejringerne med højt organisk indhold, hvorfor der er sket en "afbrænding" af 

aflejringerne. I ref. /1/ er der foretaget en vurdering af ovennævnte forhold, og det er vurderet 

at en sætning af terrænet på op til en 1 m i forhold til 1878 niveauet ikke er usandsynlig. 

10


Figur 3 Alling Å øst. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. 

På en ca. 1.300 m lang strækning syd for landsbyen Årslev følger sognegrænsen positioner beliggende 

ca. 250 m syd for den eksisterende Alling Å. Her er der imidlertid ikke tale om regulering 

af selve Alling Å, men en ændring af et tidligere åbent tilløb til Alling Å (M 2114 Klavsholm). På 

strækningen benævnt Alling Å Øst er vandløbet kun reguleret i mindre omfang, idet ca. 5 større 

eller mindre slyng er afskåret. 

Reguleringsprojekterne har således med sikkerhed omfattet udretning af vandløbet. Reguleringerne 

har sandsynligvis også omfattet uddybninger af vandløbene. 

11


4. FORUNDERSØGELSER 

4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003 

Hedeselskabet A/S har for det daværende Århus Amt udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse 

for et vådområde langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling. 

For en detaljeret beskrivelse henvises der til selve rapporten, ref. /1/, der er dog nedenfor med 

kursiv gengivet rapportens resumé. 

4.1.1 Resumé 

Formål 

Formålet med projektet er, at der indenfor undersøgelsesområdet (765 ha) ved Alling Å etableres 

et vandmiljøplan II vådområde, hvor projektgennemførelsen tager udgangspunkt i at genskabe 

den naturlige hydrologi i ådalen med henblik på reduktion af den mængde kvælstof, der transporteres 

i Alling Å via Grund Fjord til Randers Fjord. Det er ligeledes formålet, at der etableres 

forbedrede naturvilkår i ådalen. 

Projektforslag 

Projektet er foreslået gennemført ved følgende tiltag: 

Dræntilløb og åbne grøfter afbrydes ved kanten af ådalen, således at vandet fra det laterale 

opland herfra tvinges til at sive gennem jorden i ådalsbunden. 

Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk reduceres, så vandspejlet hæves og arealerne 

oversvømmes i en større del af året. 

Eksisterende private pumpelag (3) nær ejendommen Clausholm (i alt ca. 120 ha) kan nedlægges. 

Undersøgelsesområdet er inddelt i 2 delområder Alling Å Vest og Alling Å Øst. Der er opstillet 2 

forslag som kan gennemføres uafhængigt for det ene (a) eller det andet (b) delområde eller for 

hele projektområdet (c), ligesom forslagene kan gennemføres i kombination med eller uden nedlæggelse 

af de private pumpelag. 

Forslag 1 (a, b og c) 

Dette forslag indeholder alene afbrydelse af samtlige dræn og grøfter inden for undersøgelsesområdet. 

Der er taget udgangspunkt i, at alle dræn og grøfter sløjfes, samt at de 3 private pumpelag 

nær Clausholm nedlægges. 

Forslag 2 (a, b og c) 

Forslag 2 indeholder samme elementer som forslag 1, men anlægsarbejderne suppleres med, at 

grødeskæring i Alling Å og Alling Bæk ophører. 

Påvirkede arealer 

Omfanget af påvirkede arealer varierer meget i de enkelte scenarier. Omfanget af påvirkede arealer 

for alle scenarier benævnt 1 eller 2 fremgår af nedenstående Tabel 1. 

Tabel 1 

Ved gennemførelse af det mest omfattende scenarie vil ca. 518 ha eller ca. 68 % af undersøgelsesområdet 

blive påvirket. 

12


Kvælstoffjernelse 

Gennemføres det mest omfattende projektforslag (scenarie 2c) vil området fremover kunne fjerne 

ca. 128 ton kvælstof/år. Det svarer til ca. 24 % af den samlede kvælstoftransport i Alling Å 

ved Vester Alling. De enkelte scenariers kvælstoffjernelse kan ses i nedenstående tabel. Hvis der 

i stedet alene gennemføres afbrydelse af dræn og grøfter i de 2 delområder (scenarie 1c) vil området 

kun kunne fjerne ca. 74 ton kvælstof om året. 

Tabel 2 

Kun såfremt grødeskæringen ophører i Alling Å og Alling Bæk (gennemførelse af scenarie 2b eller 

2c) vil den fremtidige årlige kvælstofomsætning være større end 200 kg kvælstof/ha. Ved en lavere 

kvælstoffjernelse bliver statens tilskud til projektgennemførelsen reduceret, hvilket ligeledes 

reducerer sandsynligheden for, at projektet kan realiseres. 

Landskab og natur 

Området er i dag især i den vestlige del overvejende agerland, men især i den østlige del findes 

der relativt store naturområder, og ca. 219 ha af det 765 ha store undersøgelsesområde er beskyttet 

i henhold til § 3 i naturbeskyttelseslovens regelsæt om beskyttelse af særlige naturområder. 

En del af disse områder vil blive påvirket af projektet, således at disse vil blive endnu fugtigere 

end i dag. Projektgennemførelsen vil ligeledes medføre, at der vil kunne etableres indtil ca. 

48 ha (scenarie 1c) eller ca. 77 ha (scenarie 2c) ny natur afhængigt af hvilket forslag, der gennemføres. 

Området vil fremover fremstå som en langt mere sammenhængende ådal, hvor Alling Å løber i 

en dal med en mosaik af øer, søer, enge, sumpede områder, rørskov, og tilvoksede partier med 

krat eller sumpskov. Den fremtidige tilstand vil i stort omfang afhænge af den fremtidige drift af 

arealerne. 

Anlægsudgifter 

De samlede anlægsudgifter for gennemførelse af forslag 2 i begge delområder er beregnet til ca. 

2 mio. kr. Hertil skal lægges udgifter til erstatning m.v. for jorden. Anlægsudgifterne er især 

knyttet afskæring af dræn og grøfter, nedlæggelse af pumpestationer samt etablering af afværgeforanstaltninger. 

Der er kun i begrænset omfang behov for gennemførelses af afværgeforanstaltninger. 

4.2 VVM-redegørelse 2009 

Alectia har for Naturstyrelsen i 2009 udarbejdet en VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling 

Ådal. Materialet består af selve redegørelsen, der beskriver 4 scenarier samt i bilagsform 

genberegning af de hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer. 

Der blev på baggrund heraf givet en VVM-tilladelse og udarbejdet et kommuneplantillæg baseret 

på redegørelsens scenarie 3 med følgende hovedelementer: 

Afbrydelse af dræn og grøfter i ådalen indenfor påvirkningsområdet 

Nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag 

Ophør af grødeskæring på strækningen mellem Ølstvadbro og Nybro samt strækningen 

Sjellebro til Ny Rævebro i Vester Alling. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro foretages 

en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende 

Omdriftsarealer inden for påvirkningsområdet omlægges til permanent græs 

Alle projektarealer omfattes af vådområdedeklaration indeholdende forbud mod brug af 

gødskning og kemiske sprøjtemidler 

Omlægning af hhv. den nedstrøms del af Skader Å samt en del af Alling Å. 

13


I nedenstående er der for overskuelighedens skyld medtaget et ikke-teknisk resumé fra selve redegørelsen 

og en sammenfatning fra genberegningen af de hydrauliske konsekvenser. Begge dele 

er markeret i kursiv. 

For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til VVM-redegørelse med bilag, ref./2/. 

4.2.1 Ikke-teknisk resumé 

Projektområdet er beliggende langs Alling Å på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup 

til Ny Rævebro ved Vester Alling. Området er omkring 11 km langt, og strækker sig over en 14,4 

km lang strækning af Alling Å. 

Projektet har til formål at genskabe den naturlige hydrologi i området og derigennem mindske 

næringsstofbelastningen i Grund Fjord og Randers Fjord. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter 

samt stort set at ophøre med grødeskæring i Alling Å inden for projektområdet. Herved vil der 

forekomme en stigning i vandstanden i området. På baggrund af den opstillede hydrauliske og 

hydrologiske model forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke 

forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren. 

Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed 

også mindske belastning af Natura 2000- området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge 

af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen 

for alvor er effektiv. 

Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet. 

Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider 

i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til 

permanent græs. Husdyrtætheden i projektområdet er generelt lav, og tætheden er endnu lavere 

på de tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet forventes øget med 0,03 DE/ha eller 3 kg 

kvælstof pr. ha. Projektet forventes på den baggrund ikke at skabe store problemer med jordfordelingen. 

Vandstanden i Alling Å vil stige som følge af projektet og samtidig vil der forekomme en større 

grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende 

strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes 

projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefauna. Da der ikke indskydes permanente 

søer i åens forløb, forventes kun en begrænset forøgelse af geddebestanden i området, og derfor 

kun en lille stigning i ørreddødeligheden som følge af prædation fra gedder. 

Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i 

området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel, 

der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at 

medføre mere natur i ådalen, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af 

den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur 

i området. Ekstensiveringen i kombination med en generelt øget naturværdi i området, vil skabe 

bedre rekreative muligheder for besøgende. Særligt hvis der etableres stisystemer, udsigtspunkter 

samt informationstavler. Dog må det forventes, at lystfiskerne i området får sværere ved at 

dyrke deres hobby på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører. 

4.3 Supplerende undersøgelser 

4.3.1 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Clausholm. 

Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige 

forhold ved Clausholm ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i 

forundersøgelsen fra 2003. 

I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Clausholm samt en beregning 

af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer 

fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /3/. 

Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist 

på nedenstående Figur 4. 

14


Figur 4 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. 

Scenarie 2c (ophør af grødeskæring) medfører en stigning i sommermiddelvandspejl i både Alling 

Å og Alling Bæk på ca. 30 cm på den pågældende strækning ved Clausholm. Selvom der er tale 

om en ret begrænset stigning af vandstanden på ca. 30 cm på strækningen langs Clausholm 

er konsekvensen dog at større arealer vil blive påvirket. Det samlede påvirkede areal stiger 

således fra 25,66 ha til 33,09 ha, eller en stigning på 7,43 ha. Påvirkningen omfatter naturligvis 

også de 25,66 ha, der under de fremtidige forhold vil blive mere fugtige end i dag. 

I den supplerende undersøgelse er der endvidere foretaget en analyse af hyppigheden af 

oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i området ved Clausholm ved både de eksisterende 

og de fremtidige forhold ved sommermiddel- og vintermiddelafstrømning. Analysen, 

der er foretaget med udgangspunkt i St. 5.270 m ved Rødebro, viser primært en mindre 

stigning i procent af antallet af oversvømmelser ved en fremtidig sommersituation, hvilket 

hænger godt sammen med ophør af grødeskæring. 

I notatet angives en fortsat grødeskæring i Alling Bæk to gange årligt som et afværgeforslag, 

såfremt den forøgede påvirkning ikke kan accepteres. Grødeskæring foreslås opretholdt 

på den ca. 1 km strækning af Alling Bæk inden udløbet i Alling Å. 

Såfremt der ønskes en sikring af den nuværende afvandingstilstand er der i notatet givet forslag 

til dette, hvilket er gengivet i kursiv i nedenstående: 

Uddybning af eksisterende grøfter, sikring af vandspejl i den vestlige ende af området. 

Den eksisterende grøft anbefales uddybet fra østsiden af mosen på matr. nr.1c. og frem til 

Clausholmvej. Grøftebunden uddybes til niveau 0 - ca. 30 cm under bund i Alling Bæk, så det er 

muligt at sænke vanspejlet i grøften tilstrækkeligt. Grøften afsluttes i en pumpebrønd med pumpe, 

vest for Clausholmvej. Strækningen har en samlet længde på ca. 750 m. Strækningen er 

skitseret på figur 5. 

15


Figur 5 Forslag til afværgeforanstaltninger Clausholm. Orbicon 

Afskærende dræn/faskine langs Clausholmvej 

Der foreslås eventuelt etableret et ca. 150 - 200 m langt dræn, alternativt nedgravet faskine på 

vestsiden af Clausholmvej. Den forbindes med den uddybede grøft fra vest og med pumpebrønden, 

således at grundvandsniveauet i grøften og drænet er sammenfaldende. Drænet vil afskære 

påvirkningen fra øst, og vandet kan afledes til Alling Å via pumpebrønden. Forløbet af 

dræn/faskine er skitseret på Figur 5. Systemet med grøften og drænet er fleksibelt forstået således, 

at der er mulighed for at variere grundvandspejlet i nærområdet. Dog bør der være opmærksomhed 

på, at for eksempel moseområdet og søerne i den vestlige del af området ikke påvirkes 

ved eventuelle ændringer i afvandingsforholdene. 

Det skal dog bemærkes, at det foreslåede dræn/faskine langs vejen ind til Clausholm kan vise sig 

overflødigt, idet der ifølge luftfotos og arealinfo.dk findes en åben grøft fra slottet med udløb i Alling 

Bæk på vestsiden af Clausholmvej, ligesom der findes et syd- nordgående rørlagt vandløb på 

østsiden af Clausholmvej. Såfremt disse vandløb har tilstrækkelig dybde, vil drænet/faskinen være 

overflødig. 

4.3.2 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Elisaholt. 


forhold ved Elisaholt ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i 

ref./1/. 

I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt samt en beregning 

af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer 

fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /4/. 


på nedenstående figur. Det skal bemærkes, at de fremtidige konsekvenser er beregnet med bag- 

16


grund i en bevarelse af det eksisterende forløb af Alling Å og ikke med baggrund i den nu planlagte 

omlægning af Alling Å. 


Det projekterede scenarie 2c vil medføre en begrænset stigning i vandstanden i Alling Å på den 

pågældende strækning, svarende til en forhøjelse på 15-30 cm ved en sommermiddel situation. 

Det samlede påvirkede område vil dog blive væsentligt forøget, idet de påvirkede arealer stiger 

fra ca. 5,52 ha til ca. 14,23 ha. Det samlede påvirkede areal svarer til ca. 12 % af matrikel 5a 

m.fl. i forhold til de nuværende godt 4 % under eksisterende forhold. 

Det er i notatet vurderet, at de mest ånære dele af drænsystemerne i dag er påvirket af stuvning 

fra åen. Ved gennemførelse af scenarie 2c vil stuvningszonen øges, men det er dog vurderet, at 

det ikke vil medføre en dårligere afvandingstilstand end angivet på ovenstående Figur 6. 

Endelig arbejdes der i notatet med en eventuel forlægning af Alling Å med henblik på at vurdere, 

hvorvidt dette kan reducere påvirkningen af arealerne på matrikel 5a m.fl. I nedenstående er i 

kursiv gengivet de vurderede positive og negative effekter af en eventuel forlægning. 

Positive effekter af forslaget 

Gennemførelse af forslaget vil kunne reducere omfanget af påvirkede arealer på matr.nr. 5a. Det 

er dog vanskeligt nøjagtigt at forudsige omfanget af påvirkede arealer. Omfanget vil ligge mellem 

det der er vist i figur 6 t.v. og figur 6 t.h. 

Forslaget vil indebære, at det vil kunne opretholdes en vis kvælstofomsætning, der dog vurderes 

at være noget mindre, end hvis de omtalte drænsløjfninger omtalt i afsnit 3 bliver gennemført. 

Alling Å vil på en strækning i den nedstrøms ende langs det omtalte sogne/kommuneskel blive 

genskabt i et af sine oprindelige forløb. 

Negative effekter af forslaget 

Forlægningen af Alling Å mod syd til et lavere vandspejl, i det mindste i den opstrøms ende, vil 

reducere effekten af den generelle vandspejlshævning i vandløbet således, at arealerne syd for 

åen alene påvirkes som følge af lukning af dræn og grøfter. 

Forlægningen mod syd vil resultere i et vandløb med ringere fald end i det eksisterende vandløb, 

idet en del af vandløbets nuværende fald udnyttes til etablering af startstryget i den opstrøms 

ende. 

17


Forslaget vil indebære jævnlig vedligeholdelse af både fordelerkanal og rørgennemføringer/render. 

Forslaget vil indebære store jordarbejder, idet et relativt stort vandløb skal graves over en 

mindst 2 km lang strækning, og det nye vandløb skal etableres dybt især på den opstrøms 

strækning. 

4.3.3 Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 15. 


forhold ved Robdrup Byvej 15 ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 

2c i ref./1/. 

I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 samt 

en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste 

elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /5/. 

Der er ved den tidligere forundersøgelse, ref. /1/, og ved denne supplerende undersøgelse fremkommet 

oplysninger om en lang række dræn i området. Udover ophør med grødeskæring foreslås 

der afbrydelse af en række dræn i området, hvor drænene føres ud på terræn til overrisling 

for dermed at fjerne næringsstofferne inden de når vandløbet. 


på nedenstående figur. Til højre er konsekvenserne vist med både ophør af grødeskæring og med 

overrisling fra dræn. 


Det projekterede scenarie 2c vil på strækningen af Alling Å medføre en vandstandsstigning på 

mellem 10 og 30 cm, hvilket sammen med lukning af dræn/overrisling fra åbning af dræn vil 

medføre, at de påvirkede arealer stiger fra eksisterende ca. 13,29 ha til ca. 20,15 ha. Det samlede 

påvirkede areal af matrikel 1a Robdrup, Ølst svarer til ca. 44 % i modsætning til ca. 29 % under 

de eksisterende forhold. 

4.3.4 Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. 

Orbicon har for Naturstyrelsen i juni 2011 udarbejdet et forslag til sikring af omdriftsarealer ved 

Elisaholt nord for Alling Å. I nedenstående er gengivet de væsentligste elementer herfra og der 

henvises til ref. /6/ for flere detaljer. 

18


Der er i forbindelse med arbejdet foretaget besigtigelser af arealerne samt supplerende opmåling 

af terræn, drænledninger og grøfter. Herudover er der i opstillingen af afværgetiltag taget udgangspunkt 

i den opstillede MIKE11 beregningsmodel fra VVM-redegørelsen, ref. /2/. 

Nedenfor i Figur 8 er gengivet projekttiltagene. 

Figur 8 Foreslåede projekttiltag til sikring af afvanding af omdriftsarealer ved Elisaholt. (Orbicon) 

De foreslåede afværgetiltag kan opdeles under tre elementer, og disse er som følgende: 

De drænede arealer mod nordvest (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14) - Med hensyn 

til en fremtidig fortsat afvanding af de dyrkede arealer mod nordvest foreslås der etableret en 

afskærende ca. 540 m lang afvandingsgrøft, der afsluttes på terræn ved den øverste del af 

de nye forløb af Alling Å (fra punkt 1 til punkt 8). Grøften opsamler vand fra det nordvestlige 

hoveddrænsystem, fra enkeltdræn på strækningen samt fra en stikgrøft ved punkt 3. 

Lavningen i den sydøstlige del (nord for punkterne 5 og 6) – Det er vurderet, at det 

mindre område er og fortsat efter projektgennemførelse vil være vandlidende i perioder. Der 

foreslås etableret et nyt stikdræn fra lavningen og ud til en bibeholdt strækning af den eksisterende 

Alling Å. Drændybden vil dog på grund af terrænforholdene ikke kunne blive mere 

end ca. 70 cm, hvorfor området fortsat efter gennemførelse af vådområdeprojektet vil være 

vandlidende i perioder. 

De drænede markarealer mod øst (ved punkterne 11, 12 og 13) – Området er beliggende 

topografisk noget højere, men alligevel ses der enkelte lokale fugtige områder. Afvandingstilstanden 

for området foreslås forbedret ved etablering af et nyt større drænsystem 

med ca. 650 m lang hoveddrænstrækning fra punkt 12 og 13 og ned til punkt 11, hvor eksi- 

19


sterende Alling Å bevares. Drænsystemet sikres afledning til den nye Alling Å via en ny grøft 

til punkt 9. 

Konsekvensen af etablering af en afskærende grøft fra nordvest er opstillet i en tabel, der er 

medtaget nedenfor (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14). 

Tabel 3 Tabel fra undersøgelsesrapporten vedr. Elisaholt 

Konsekvenserne af etablering af stikdræn nord for punkterne 5 og 6 vurderes at være, at grundvandsstanden 

vil have samme niveau som i den nuværende tilstand. I tørre somre og i normal år 

forventes området at kunne dyrkes, og stikdrænene vil sikre en generel stabil afledning af overfladevand 

fra arealet. Dog vil perioder med høj vandstand i Alling Å ved St. ca. 3.200 m, højere 

end kote +6,0 m DVR90, bevirke stuvning i drænene. 

4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 

4.4.1 Bekæmpelse 2009-2010 

Naturstyrelsen, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune 

har i 2009 iværksat et projekt til bekæmpelse af den invasive signalkrebs i Alling Åsystemet. 

Bekæmpelsen er udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i samarbejde 

med lokale lodsejere og NGO'er, der har udført det praktiske arbejde i perioden august 

2009 til november 2010. 

Bekæmpelsen er foretaget ved forskellige metoder – rusefiskeri, skjulfælder, netfiskeri, biomanipulation, 

udsætning af flodkrebs, udtørring og oprensning af søer og endelig ændret grødeskæringspraksis. 

Resultater af bekæmpelsen er uddybende beskrevet i ref. /7/, hvortil der henvises 

for detaljer. I nedenstående er medtaget uddrag fra rapportens anbefaling. 

20


Signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet forløb over 15 måneder, hvor knap 60.000 større 

individer blev opfisket og destrueret. I sensommeren 2011 vil en 2.200 meter lang strækning af 

Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP 

II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund 

vil efterfølgende ligge i en højere kote, og ådalen bliver mere våd. 

Det anbefales at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å som minimum frem til åbningen 

af de genslyngede strækninger. Bekæmpelsen bør fortsat koncentreres på Alling Åstrækningen 

fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk, nedre Alling Bæk samt dele af Skader Å. Signalkrebsenes 

invasion af de nygravede vandløbsstrækninger kan derigennem forhåbentlig begrænset 

og forsinkes, og de hjemmehørende flodkrebs, som blev udsat i området i 2010, får i 

stedet bedre mulighed for at bide sig fast på de nye strækninger. 

Der bør anvendes to bekæmpelsesmetoder: Fra marts eller primo april opfiskes kønsmodne signalkrebs 

med krebseruser på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk samt 

nedre Alling Bæk. Såfremt der er ressourcer til det, fiskes der også på de inficerede strækninger 

af Skader Å: Søerne og Nibækken ved Ebbestrupgaard, strækningen fra Voldumvej til Østrupvej 

og nederst i Skader Å ved Mygind Skov. Sideløbende udøves systematiseret netfiskeri efter mindre 

krebs på den stærkt inficerede Alling Å-strækning fra Skader Å og opstrøms. Ud over fast 

personel, minimum to personer, til det daglige bekæmpelsesfiskeri, bør inddragelsen af NGO’er 

og lodsejere opretholdes og udbygges, således at bekæmpelsen bliver så vidtrækkende og intensiv 

som muligt. 

Det aktive krebsefiskeri bør desuden suppleres med udsætning af aborrer, evt. fra opdræt, til at 

æde krebseyngel og småkrebs. Der bør ligeledes udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger, 

eksempelvis de flodkrebs som bliver fanget på de ”gamle” vandløbsstrækninger 

som skal opfyldes efterfølgende. 

4.4.2 Bekæmpelse 2011 

Da projektet ikke var klar til realisering i 2011 gav det mulighed for at fortsætte bekæmpelsen af 

signalkrebs. 

I 2011 er bekæmpelsen af signalkrebs fortsat under ledelse af Dansk Center for Vildlaks med 

praktisk hjælp fra 5 frivillige rusefiskere. Bekæmpelsen er sket ved net- og rusefiskeri, og der er i 

perioden fra 2. maj til 9. september 2011 opfisket og fjernet godt 30.000 signalkrebs fra Alling Åsystemet, 

og fanget og genudsat over 600 flodkrebs stammende fra udsætningerne i 2010. Nedenfor 

er gengivet de væsentligste konklusioner og anbefalinger for et videre forløb. 

Bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å-systemet har ikke ført til en udryddelse af denne invasive 

art. Det står klart at der, på trods af en stor bekæmpelsesindsats over tre sæsoner, fortsat 

er mange signalkrebs i å-systemet, og det vurderes at være usandsynligt at signalkrebsen kan 

fjernes fra å-systemet med de anvendte bekæmpelsesmetoder. 

Formålet med bekæmpelsen i 2011 var at decimere bestanden af signalkrebs, så de udsatte flodkrebs 

kunne få fodfæste på udsætningsstrækningerne. Projektet har haft succes på en række 

punkter: 

Signalkrebsefangsterne i ruserne var nedadgående for tredje sæsoner i træk. 

Signalkrebsene var i 2011 markant mindre i størrelsen gennemsnitligt. 

Der var i 2011 færre hunner med æg end i de foregående sæsoner. 

Flodkrebsene var stadig til stede i øvre Alling Å og Ebbestrupgaard-søerne i 2011, og fangsterne i 

Alling Å var svagt stigende over bekæmpelsessæsonen. 

I sensommeren 2012 vil en 2.200 meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste 

af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede 

forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere 

kote, og ådalen bliver mere våd. Der bør udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger 

når disse ”åbnes”. Dette ville give flodkrebsene en rigtig god mulighed for at etablere 

sig på strækningen, inden signalkrebsene indfinder sig. 

21


Den nuværende, kanaliserede vandløbsstrækning vil blive fyldt helt eller delvist op. Det er vigtigt 

at forhindre, at signalkrebsene kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen 

nedad, når vandet fra åen føres over i det nye forløb. Det kan evt. forhindres gennem opstilling 

af et fintmasket ruse- og netsystem til opsamling af krebsene. Evt. flodkrebs fanget i det gamle 

vandløb, kan i den forbindelse overføres til den genslyngede vandløbsstrækning. Man bør nøje 

overveje effekten af, at lade dele af vandløbsstrækningen eksistere som vandhuller, idet disse 

søer vil udgøre fine levesteder for signalkrebsene. 

En fortsat bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å-systemet vil formentlig være en nødvendighed 

hvis de udsatte flodkrebs, og de flodkrebs som naturligt findes i nedre Alling Å, skal bevares for 

fremtiden. Gennem en fortsat bekæmpelse af signalkrebsen, vil man kunne udvide det i forvejen 

store datasæt fra de foregående tre sæsoner, og følge krebsebestandenes udvikling. Udsætning 

af ekstra mange 1-årsørreder på stationer i øvre Alling Å kan forhåbentlig også bidrage til at minimere 

rekrutteringen af signalkrebs, med den selvfølgelighed i mente, at ørrederne jo selvfølgelig 

også vil prædere på evt. flodkrebs. Det kunne også være interessant at spørge lystfiskerne i 

Randers Sportsfiskerforening, om de kunne iværksætte en undersøgelse af maveindholdet på de 

fisk (havørred, bækørred, gedde, aborre, skrubbe, ål) de hjemtager fra Alling Å. 

Det anbefales, at man giver frivillige rusefiskere muligheden for at fortsætte bekæmpelsen af 

signalkrebsene i Alling Å ved rusefiskeri, under ordnede forhold og med lodsejeraftaler. Dette 

kunne evt. gøres gennem dannelsen af en forening, som kunne søge tilladelse hos fiskeridirektoratet. 

22


5. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 

5.1 Områdebeskrivelse 

Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning 

med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er geografisk beliggende syd 

for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny 

Rævebro ved Vester Alling. 

Nærværende projekt omfatter som nævnt den del af Alling Å, der strækker sig fra opstrøms ende 

ved tilløbet af Brusgaard Møllebæk fra nordvest og nedstrøms til Vester Alling, en strækning på 

ca. 10 km, og projektområdet omfatter således et areal på ca. 525 ha som fremgår af nedenstående 

Figur 9 og af Bilag 1. 

Ved udløb af Alling Å ved den østlige projektafgrænsning 

er det samlede vandopland 

på ca. 238 km 2 , og Alling Å modtager tilløb 

indenfor projektområdet af følgende vandløb 

med respektive opland som angivet i tabellen 

til højre. 

Der er under afsnit 7 – hydrologiske forhold 

givet en mere detaljeret beskrivelse af oplande 

og afstrømninger fra de respektive 

vandløb. 

Figur 9 Projektområdet Alling Å sydøst for Randers. © KMS 

Vandløb Opland 

km 2 

Brusgård Møllebæk 40,6 

Årslevholm Bæk 1,5 

Alling Bæk 4,9 

Vandløb fra Tustrup 1,7 

Skader Å 46,6 

Skørring Å 79,7 

Nybro Bæk 0,7 

Limeafløbet 4,5 

Syvveje Bæk 8 

Der er for overskuelighedens skyld valgt at opdele projektområdet (Alling Å) i fire delstrækninger 

og disse er som følgende: 

23


1. Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm (rødt Figur 10) 

2. Rødebro – Nybro (gult) 

3. Nybro – Sjellebro (grønt) 

4. Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling. (lyserødt) 

Figur 10 Delområderne og tilløb i vådområdeprojekt Alling Å. Også vist på Bilag 2. © COWI luftfoto 

2010 

Delområderne beskrives kort i det følgende, og der henvises til ref. /1/ og /2/ for supplerende 

beskrivelse. Delområder er yderligere vist på Bilag 2. 

5.1.1 Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm 

På denne mest opstrøms liggende delstrækning forløber Alling Å i en relativ bred og markant 

ådal, der varierer i en bredde mellem ca. 800 og 1.200 m. Alling Å er i henhold til regulativet stationeret 

positivt i nedstrøms retning, og projektområdet starter ved tilløbet fra Brusgaard Møllebæk 

i St. 1.239 m og denne delstrækning afsluttes ved Rødebro i St. 5.264 m. Den øverste del af 

Alling Å afvikles med et relativt godt fald på ca. 2,5 ‰, men det gennemsnitlige fald på hele 

strækningen ned til Rødebro er omkring 1 ‰. 

Alling Å er på strækningen mellem ca. 2 og 4 m bred og modtager tilløb fra Brusgaard Møllebæk 

og fra Årslevholm Bæk ca. ved St. 4.534 m. Alling Å har gennemgået en del reguleringer på 

strækninger, hvorfor Alling Å på hovedparten af delstrækningen er forlagt mod nord i ådalen. 

På delstrækningen er der primært dyrkede arealer på den nordlige halvdel, mens området mod 

syd primært består af naturarealer, hvor en lang række områder er § 3 beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 

som henholdsvis eng, mose og sø. På denne delstrækning findes et område, 

der er registreret som rigkær med et mindre ekstremrigkærsområde. Dette er beliggende umiddelbart 

vest for Vasen og nord for Alling Å ved Clausholm. Rigkær er en naturtype som er karakteriseret 

som et artsrigt plantesamfund med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er 

afhængig af en form for pleje for at sollyset kan nå jordbunden. 

24


Syd for Alling Å ved Clausholm Slot og ca. ved St. 4.650 m er et større område afvandet ved 

pumpning fra Årslevholm/Clausholm pumpelag. I det hele taget er store dele af ådalen afvandet 

ved enten dræning eller ved dræning/pumpning. 

5.1.2 Rødebro – Nybro 

På denne delstrækning forløber Alling Å ligeledes gennem en forholdsvis bred og markant ådal, 

der varierer mellem ca. 1.000 og 1.300 m. Strækningen forløber fra Rødebro i St. 5.264 m til 

nedstrøms ved Nybro i St. 8.055 m. På denne strækning modtager Alling Å tilløb fra: 

Alling Bæk fra syd ved Rødebro, St. 5.264 m 

Vandløb fra Tustrup fra nord, St. 6.975 m 

Skader Å fra syd, St. 7.163 m og 

Skørring Å fra syd, St. 7.898 m. 

Skader Å og Skørring Å er de to største tilløb til Alling Å, hvilket tydeligt giver sig til udtryk i at 

vandføringen stiger markant på strækningen, hvorfor bl.a. bredden af Alling Å fra Rødebro til Nybro 

forøges fra 3-4 m ved Rødebro til 5-6 m ved Nybro. På hele strækningen mellem Rødebro og 

Nybro er der et gennemsnitligt begrænset fald på ca. 0,3 ‰. 

Alling Å er generelt gennem hele delstrækningen præget af regulering af vandløbet med tilhørende 

dræning af de omkringliggende enge. Der er således på strækningen to private pumpelag – 

Clausholm Pumpelag mellem Alling Å og Skader Å, og Pumpelag ved Tustrup Hovedgård beliggende 

nord for Alling Å. Udover udretningen af Alling Å er der ligeledes foretaget en udretning/flytning 

af det nederste forløb af Skader Å, der tidligere løb direkte nord til Alling Å, men er i 

dag lagt relativt dybt i terræn i den sydlige del af projektområdet. Dette har sammen med etableringen 

af pumpelagene gjort det muligt at dyrke arealerne på den tidligere Kæreng og Madeeng. 

Grundet dræningen og pumpningen udgøres størstedelen af arealerne på denne delstrækning af 

omdriftsarealer, mens der primært nord for Alling Å mellem Vasen og Tustrup Hovedgård samt 

ved Nybro er registrerede eng og moseområder, der er beskyttet efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. 

5.1.3 Nybro – Sjellebro 

Mellem Nybro og Sjellebro bliver ådalen for Alling Å smallere, og varierer således i bredden mellem 

ca. 200 og 800 m (bredest ved Nybro). Strækningen forløber fra St. 8.055 m ved Nybro og 

ned til St. 11.285 m ved Sjellebro. Alling Å modtager på strækningen tilløb fra: 

Nybro Bæk fra nord, ca. St. 8.175 m 

Limeafløbet fra syd, ca. St. 9.765 m 

Det er på strækningen mindre vandløb, der løber til Alling Å, hvorfor der kun sker en begrænset 

forøgelse af vandføringen i Alling Å ved Sjellebro. På den første del af strækningen ned til tilløbet 

af Limeafløbet er der foretaget nogen udretning/regulering af Alling Å. Specielt umiddelbart nedstrøms 

for Nybro er der afskåret to markante slyngninger både nord og syd for det nuværende 

forløb. På trods af, at Alling Å er afkortet, er der på strækningen generelt et ringe fald på i gennemsnit 

0,2 ‰. 

På denne strækning er hovedparten af området registreret som § 3 beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. 

Den registrerede natur ligger i ådalen som en mosaik af eng og mose, og det 

er således også her, at de væsentligste rigkær i hele projektområdet er beliggende. Det drejer 

som et større sammenhængende område umiddelbart øst for Nybro og både syd og nord for Alling 

Å. Der er registreret fire rigkærsområder, hvoraf tre er af den meget sjældne mosetype ekstremrigkær. 

5.1.4 Sjellebro – Ny Rævebro 

Alling Å forløber gennem den sidste delstrækning mellem Sjellebro og Ny Rævebro mod øst ligeledes 

i en relativ smal ådal, der varierer i bredden mellem 150 og 300 m. Strækningen starter 

ved Alling Å´s underløb ved Sjellebro i St. 11.285 m og slutter sammen med hele projektområdet 

ved Ny Rævebro i St. 15.181 m ved Vester Alling. Alling Å modtager på denne delstrækning kun 

tilløb fra det mindre tilløb Syvveje Bæk fra syd i ca. St. 13.000 m, hvorfor der ikke sker en væ- 

25


sentlig forøgelse af vandføringen i Alling Å på strækningen ned til Ny Rævebro. På denne delstrækning 

er faldet relativt begrænset og i gennemsnit i størrelsesordenen 0,2 ‰. 

I den smalle ådal mellem Sjellebro og Ny Rævebro er langt størstedelen af arealerne registrerede 

som beskyttet eng og mose i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven. 

5.2 Topografi 

Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af 

ådalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, hvilket 

kan erkendes i dag ved Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal. I nedenstående Figur 11 er 

den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit af højdemodellen er desuden 

vedlagt som Bilag 4. 

Figur 11 Digital højdemodel for projektområdet Alling Å, der er markeret med sort streg. 

Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 

m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor der er registreret koten på jordoverfladen 

eller koten på et eventuelt frit vandspejl på terræn. Koten på jordoverfladen er endvidere 

påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. Med baggrund heri 

har Rambøll i forbindelse med opmåling af tekniske anlæg i området foretaget en række kontrolopmålinger 

af terræn med GPS. Kontrol opmålingen har vist, at terrænet generelt er ca. 10-20 

cm højere end hvad den digitale højdemodel angiver. Der er derfor i det efterfølgende arbejde 

med beregning af projekts konsekvenser for afvandingstilstanden korrigeret herfor. 

Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i tre overordnede 

niveauer med nogenlunde ens terrænforhold. 

1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af ådalen – de forhold der 

typisk erkendes ved de rødlige farver på Figur 11. Her ses koter op til mellem +30 og 45 

m DVR90. De gule farver udgør de markante og relativt stejle ådalsskråninger. 

2. Den mellemste del af området som udgøres af et fladere plateau som overgang til ådalen 

med Alling Å – det fladere plateau erkendes ved de lyseblå farver på ovennævnte Figur 

11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +9 og 11 m DVR90. 

3. Den laveste del af området som udgør den primære ådal med Alling Å – de forhold kan 

erkendes ved de blå farver på Figur 11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem 

kote +3 og +9 m DVR90. 

26


Inden for selve projektområdet er der et overordnet vest – øst gående terrænfald, hvor terrænet 

ved tilløb af Brusgård Møllebæk til Alling Å er beliggende omkring kote +12 m DVR90 og faldende 

jævnt til en terrænkote omkring +3 m DVR90 ved Vester Alling. 

5.3 Plangrundlag og lovgivning 

I dette afsnit beskrives de relevante nationale og internationale plan- og beskyttelsesforhold indenfor 

og i umiddelbar tilknytning til projektområdet. For en supplerende beskrivelse henvises 

der til ref./2/. 

I afsnit 10 er der en oversigt over hvilke godkendelser og dispensationer projekterne kræver. 

5.3.1 Planlægning 

Alling Å udgør på store dele af sit forløb kommunegrænserne mellem Randers Kommune mod 

nord og Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner mod syd. Plangrundlaget i projektområdet 

er derfor i høj baseret på udpegningerne i kommunernes kommuneplaner samt statens vandplaner. 

I kommuneplanen for Favrskov Kommune (2009) er et område omkring Clausholm Slot, Mygind 

Skov og langs et bælte mod vest langs med Alling Å til syd for Fløjstrup udlagt til rekreative formål 

og jordbrugsformål. De eksisterende markante landskabstræk og bevoksninger, moser, 

bække, vandhuller, vejtræer og levende hegn skal søges bevaret, og der må kun opføres bygninger 

eller anlæg som er nødvendige for skovbrug. 

I kommuneplanen for Randers Kommune 2001-2013 er der ønske om at udbygge det eksisterende 

system af grønne stier fra boligområder ud i naturområder. 

Der er i oktober 2009 udarbejdet et kommuneplantillæg for naturprojekt ved Alling Å for områder 

i: 

Randers kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16/Randers Kommuneplan 2009 

Norddjurs kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16/Norddjurs Kommuneplan 2009 

Syddjurs kommune: Rosenholm Kommuneplan 2001-12/Syddjurs Kommuneplan 2009 

Favrskov kommune: Kommuneplan 2009 

Projektområdet beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Selve Årslev og 

et område omkring byen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og er beliggende 

umiddelbart nord for projektområdet. 

Den vestlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 4 (ingen risiko for okkerudledning) 

og den østlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 1 (stor risiko for okkerudledning). 

Herudover er projektområdet udpeget som opland til fosforfølsomme overfladevandsområder. 

5.3.2 Naturbeskyttelsesloven 

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 er der i kommunens vejledende registrering af beskyttet 

natur en række forskellige naturtyper indenfor projektområdet såsom eng, mose, sø eller vandløb. 

I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 

3. Størstedelen af disse § 3-arealer er moser og enge samt søer. Størstedelen af disse mose- og 

engarealer B-målsatte, hvilket er karakteriseret som naturområder, med gode muligheder for at 

udvikle sig til værdifulde og karakteristiske naturtyper. Der er desuden registreret A-målsatte naturområder 

inden for projektområdet, hvor af det største er et moseområde beliggende langs Alling 

Å, umiddelbart øst for Nybro. A-målsatte naturområder er karakteriseret som særligt typiske 

naturlokaliteter med forekomster af sjældne dyr og planter, og som følge deraf tillades kun indgreb, 

der medvirker til at sikre lokalitetens tilstand. 

Inden for projektområdet er Alling Å og Skader Å omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 meter i 

henhold til naturbeskyttelseslovens § 16. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde 

landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der 

er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod at placere bebyggelse samt foretage 

terrænændringer. 

27


Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til 

naturbeskyttelseslovens § 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere 

bebyggelse. 

Der er udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling i den østlige del af projektområdet, 

jf. Naturbeskyttelseslovens § 19. Her er forbud mod at opføre bebyggelse over 8,5 meter, 

der virker skæmmende. Desuden er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18 en beskyttelseszone 

omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter. Inden for denne zone gælder det, at 

der ikke må etableres hegn, bebygges placeres campingvogne eller lignede. Denne bestemmelse 

har til hensigt at sikre fortidsminderne som værdifulde landskabselementer. 

Figur 12 Bygge- og beskyttelseslinier omkring projektområdet samt beskyttede jord- og stendiger 

5.3.3 Kulturminder og fredninger 

I henhold til Museumslovens § 29 a er der i og i tilknytning til projektområdet udpeget en række 

sten- og jorddiger, hvor tilstanden ikke må ændres. Der forekommer enkelte diger indenfor projektområdet. 

De ligger dog typisk ikke nede på de ånære lavbundsarealer. 

Omkring Clausholm og Mygind Skov syd for Alling Å, er der i henhold til kommuneplanen for 

Favrskov Kommune (2009) udpeget særlige bevaringsværdige kulturmiljøer. Clausholm er udpeget 

på baggrund af dets herregårdsmiljø og Mygind skov som følge af områdets mange forhistoriske 

træk og kulturhistoriske spor. 

Digerne langs Alling Å på opstrøms og nedstrøms side af Clausholmvej er udpeget som kulturmiljø 

i kommuneplanen for Randers Kommune. Digerne vil blive fjernet ved projektets gennemførelse. 

Der er to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til Museumsloven 

(§ 29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen og slottet 

Clausholm er ligeledes fredet som fortidsminde. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden 

af de fredede fortidsminder. 

Kommuneplanernes retningslinjer for bevaringsværdige kulturmiljøer angiver, at inden for de udpegede 

bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang 

beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller 

i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Byggeri, an- 

28


lægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer skal ske med respekt for de kulturhistoriske 

værdier. 

5.3.4 Natura 2000 

Beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsar- 

områder betegnes under ét som Natura 2000-områder. I Danmark er ovennævnte direktiver implementeret 

ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. Habitatdirektivet beskriver bl.a. der skal 

ydes en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uagtet om de forekommer indenfor 

eller udenfor de udpegede habitatområder. 

Selve projektområdet langs Alling Å ligger ikke i et Natura 2000-område, men Alling Å har udløb 

til Grund Fjord, der er sammenhængende med Randers Fjord. Randers Fjord er udpeget som Natura 

2000-område som habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". 

Randers Fjord er desuden udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde nr. 15 "Randers 

og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del". 

5.3.5 Vandløbsmålsætninger og Vandplan 

Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet 

fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark 

er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december 2011. 

Ved implementeringen af vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger 

ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og 

dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en 

god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden 

på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en 

faunaklasse 5. 

I Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord fremgår det, at Alling Å og tilløbene inden 

for projektområdet har miljømål om god økologisk tilstand. Dele af Skader Å og Skørring Å skal 

opnå høj økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af Alling Å gennem projektområdet er fordelt 

mellem moderat og god økologisk tilstand. Målsætningerne kan ses på Figur 18. 

I vandplanen er der forudsat, at der skal ske en række indsatser med henblik at opfylde de opstillede 

miljømål. Der er ikke stillet krav om ændret vedligeholdelse eller vandløbsrestaurering i 

Alling Å. Vandplanen angiver, at der skal ske restaurering af en del af Brusgaard Møllebæk og 

den nederste del af Alling Bæk. Der er krav om ændret vedligeholdelse på strækninger af Skørring 

Å og Revens Møllebæk (tilløb til Skader Å). Indsatserne kan ses på Figur 19. 

5.3.6 Vandløbsregulativer 

Alle vandløb i Danmark er omfattet af vandløbsloven, hvis formål er sikre vandløbets evne til at 

aflede vand og sikre vandløbets miljøforhold. Der er derfor for mange vandløb udarbejdet regulativer, 

der beskriver hvorledes vandløbet ser ud/skal se ud, og endelig hvordan vandløbet skal 

vedligeholdes. Inden for projektområdet er der udarbejdet regulativer for Alling Å, Alling Bæk, 

Skader Å og Skørring Å (sidstnævnte beskrives dog ikke nedenfor). 

5.3.6.1 Alling Å 

Alling Å er et tidligere amtsvandløb, hvorfor det gældende regulativ er udarbejdet af det tidligere 

Århus Amt i 1997 og opdateret i 2006. Alling Å er stationeret positivt i nedstrøms retning, hvor 

St. 0 m er beliggende ved Gl. Ølstvadbro i opstrøms ende og St. 30.025 m ved udløb i Grund 

Fjord. 

Vandløbet vedligeholdes i overensstemmelse med de fastsatte strømrendebredder i afsnit 3, der 

er gengivet i nedenstående tabel. 

29


Tabel 4. Fastsatte strømrendebredder – Regulativ Alling Å 

Vedligeholdelsen af Alling Å sker med baggrund i bestemmelser om bl.a. at: 

1. Vedligeholdelsen udføres således, at der opnås størst mulig variation i vandløbet. 

2. Vedligeholdelsen foretages i strømrenden, hvor grøde, grene og andet, der måtte hindre 

vandets frie løb væsentligt, fjernes. 

3. Grødeskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt med le. Hvor de fysiske forhold 

gør det påkrævet, kan grødeskæring foretages med maskine. 

Vedligeholdelsen af Alling Å udføres forskelligt på de enkelte delstrækninger af vandløbet, og der 

er under bilag 3 til regulativet vedlagt en oversigt over vedligeholdelsen på strækninger – som 

uddraget nedenfor. 

30


Tabel 5 Vedligeholdelse i Alling Å – fra regulativets Bilag 3. 

5.3.6.2 Alling Bæk 

Regulativet er udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet 

starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart nordøst for Robdrup og afsluttes i St. 2.383 m 

ved udløb i Alling Å ved Rødebro. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms retning. I 

nedenstående Figur 13 er vandløbets placering og stationering angivet. 

Figur 13 Alling Bæk med stationering. Favrskov Kommune 

Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings- 

evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne 

i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at: 

31


Grødeskæring iværksættes 2 gange om året, normalt inden 1. juni og 1. september. Hadsten 

Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets vandføringsevne. 

Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i 

afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan 

beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine. 

Vandløbets skikkelse er angivet i nedenstående tabel fra regulativet. 

Tabel 6 Vandløbets skikkelse – gengivet fra regulativet. 

Station Vandløbets 

bundkote 

(meter) 

Strømrende 

(meter) 

Fald 0 / 00 Anlæg Anmærkning 

0 4,86 Kommunegrænse 

246 4,69 Kant- og bundpæl I 

446 4,48 Kant- og bundpæl II 

570 4,82 Kant- og bundpæl III 

810 4,47 Markvej 

826 4,55 Kant- og bundpæl IV 

1126 

1376 

4,58 

4,77 

0,6 0,33 1:1 

Kant- og bundpæl V 

Markoverkørsel 

1426 4,48 Kant- og bundpæl VI 

1726 4,36 Kant- og bundpæl VII 

2026 4,51 Kant- og bundpæl VIII 

2168 4,45 Grusvej til Clausholm 

2252 4,25 Clausholmvej 

2312 4,20 Kant- og bundpæl IX 

2383 4,07 Udløb i Alling å 

*De anførte dimensioner for strømrenden gælder kun for den grødefri periode. 

5.3.6.3 Skader Å 

Regulativet er i 1993 udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet 

starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart syd for Skader og afsluttes i St. 5.715 

m ved udløb i Alling Å nord for Mygind Skov. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms 

retning. I nedenstående Figur 14 er vandløbets placering og stationering angivet. 

32


Figur 14 Skader Å med stationering. Favrskov Kommune 

Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings- 

evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne 

i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at: 

Grødeskæring kan iværksættes 2 gange om året, normalt inden 15. juni og 15. september. Hadsten 

Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets 

vandføringsevne. 

Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i 

afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan 

beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine. 

5.4 Jordbundsforhold 

5.4.1 Regionalt 

Alling Ådal er ligesom Randers Fjord dannet under og efter seneste istid. Der er tale om markante 

tunneldale i området (Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal), som er skabt ved at smeltevandsstrømmene 

mod isranden vest for projektområdet har eroderet terrænet under iskappen. 

Alling Ådal er en del af det østjyske morænelandskab med sine karakteristiske tunneldale. Projektområdet 

består i de øverste jordlag typisk af postglaciale ferskvandsaflejringer. I nedenstående 

figur er der vist den overfladenære jordbund. 

33


Figur 15 Jordartskort for projektområdet. Alectia 

Indenfor projektområdet er det som sagt ferskvandsaflejringer, der er dominerende. Aflejringerne 

er typisk postglacialt tørv, gytje og ler. 

5.4.2 Lokalt 

I forbindelse med nærværende detailprojektering er der foretaget en række kortere lagfølgeboringer 

i områderne, hvor der skal foretages gravearbejde, dvs. de to øverste delstrækninger (arbejder 

for ny Alling Å og ny Skader Å). Boringerne er udført som håndboringer og er benævnt 

med HB1 – HB10. HB1 – HB6 er udført i tracéet for den nye Alling Å, mens boringerne HB7 – 

HB10 er udført i den nye Skader Å. Placeringen af boringerne fremgår af Bilag 15. 

Håndboringerne er udført ned til ca. 2 m u.t., hvor dette var muligt. I alle boringerne er der truffet 

postglaciale aflejringer af ler, sand og tørv. I enkelte boringer ses der indslag af silt og gytje. 

Under borearbejdet er der registreret et grundvandspejl varierende mellem ca. 0,1 – 1 m u.t. 

Vandspejlet er truffet mest terrænnært ved boring HB6 ved Clausholm. 

Boreprofilerne er vist i Bilag 15. 

5.4.3 Okkerundersøgelse 

I forbindelse med etablering af projektet vil der skulle udgraves nye forløb af bl.a. Alling Å og 

Skader Å, hvorfor der vil være risiko for, at der kan ske en udvaskning af okker. Med baggrund 

heri udføres i forbindelse med ansøgningen om projektets realisering en undersøgelse af risikoen 

for udvaskning af okker og der opstilles en plan for håndtering af en eventuel risiko. Udgangspunktet 

for undersøgelsen er, at Alling Å opstrøms Rødebro er beliggende i okkerklasse 1 (stor risiko 

for okkerudledning), og at Alling Å og Skader Å nedstrøms Rødebro er beliggende i okkkerklasse 

4 (ingen risiko for okkerudledning). 

I undersøgelsen er der etableret 3 prøvefelter i området for ny Alling Å og 2 prøvefelter ved ny 

Skader Å. Hvert felt består af 5 lagfølgeboringer, der føres til i udgangspunkt 2 m u.t. svarende 

til en maksimal udgravningsdybde. Undersøgelsen er udført i uge 3, 2012 og er afrapporteret 

særskilt i et notat, der ligeledes beskriver de eventuelle afværgetiltag. Notatet indgår derefter i 

udbudsmaterialet, som entreprenører giver tilbud på anlægsarbejdet efter. Notatet er vedlagt 

som Bilag 18. 

5.4.4 Jordforurening 

Jorden i projektområdet er ikke områdeklassificeret og der er ingen V1 eller V2 områder. 

Jorden betragtes derfor som ikke forurenet. 

34


5.5 Arealanvendelse 

I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen i 2009 har Alectia indhentet oplysninger om 

arealanvendelsen i undersøgelsesområdet fra dels Areal Informations Systemet (AIS) og fra dels 

markblokkortet. Dette er de mest opdaterede data over arealanvendelsen i det oprindelige undersøgelsesområde 

på ca. 765 ha ref. /1/. Arealtyperne er inddelt i følgende kategorier: 

Tabel 7 Arealanvendelse i undersøgelsesområdet. 

Arealanvendelse i undersøgelses- 

området 

Antal ha 

Dyrket areal 509,04 

Våd natur (mose og eng) 217,79 

Skov 17,57 

Sø og vandløb 7,22 

By/industri 7,04 

Vej/transport 3,72 

Tør natur (hede og overdrev) 1,78 

Uklassificeret 0,54 

Rekreative arealer 0,27 

I alt 764,98 

Med det forbehold at ovenstående Tabel 7 tager udgangspunkt i det oprindelige undersøgelsesområdet, 

og derfor er lidt større end det nuværende projektområdet på 525 ha, så er en forholdsvis 

lille andel, der anvendes til andet end dyrkning eller naturområder. Langt størstedelen af 

det nuværende projektområde henligger som en mosaik af dyrkede arealer og natur. 

I Tabel 14 ses en tabel over den nuværende arealanvendelse i projektområdet. 

5.6 Tekniske anlæg, dræn og ledninger 

I Bilag 5 vises oversigtskort med de tekniske anlæg i området. Kortet er baseret på en kombination 

af data fra forundersøgelsen /1/, VVM-redegørelsen /2/ og registreringer i felten. I forbindelse 

med detailprojekteringen er der desuden indhentet opdaterede oplysninger hos LedningsEjer- 

Registret (LER), hvor nye oplysninger også er medtaget på Bilag 5. 

Alectia har i forbindelse med VVM-redegørelse udarbejdet et bilag 2 (til VVM), der bl.a. med baggrund 

i den tekniske forundersøgelse /1/ opsummerer de tekniske anlæg inden for projektområdet. 

Opsummeringen fra bilag 2, ref. /2/ er gengivet nedenfor og suppleret med oplysninger fra 

opmåling foretaget af Rambøll i forbindelse med nærværende detailprojektering. Projektområdet 

er siden VVM-redegørelsen blevet reduceret, hvorfor nogle oplysninger omkring tekniske anlæg 

ikke længere er relevant, og derfor ikke medtaget i nedenstående afsnit. 

5.6.1 Veje og broer 

Mellem Mygind og Clausholm forløber Mygindvej, som over en strækning på ca. 700 m umiddelbart 

øst for Clausholm er sammenfaldende med undersøgelsesområdets grænse. Langs nordsiden 

af Mygind Skov findes desuden en privat skovvej/markvej, der sandsynligvis fungerer som adgangsvej 

til en ejendom (benævnt skovfogedbolig på 4-cm kort) beliggende i den nordøstlige del 

af Mygind Skov tæt på Rosenholm Å. 

Projektområdet afgrænses mod øst af den nordvest til sydøst gående vej, Brugsbakken, mellem 

Vester Alling og Fløjstrup. Brugsbakken forløber langs undersøgelsesområdets grænse over en 

ca. 200 m lang strækning. Den digitale højdemodel viser, at vejen Brugsbakken er beliggende ikke 

lavere end kote +4,0 m. Brugsbakken krydser Alling Å via Ny Rævebro. 

Gennem Vester Alling går Limevej først mod sydvest og derefter mod syd udenfor Vester Alling. 

Over to korte strækninger i Vester Alling forløber Limevej langs grænsen af projektområdet. Tilsvarende 

forløber Fløjstrupvej gennem Fløjstrup langs nordsiden af den østlige del af undersøgelsesområdet. 

35


Tværs gennem den østlige del af projektområdet går Randersvejen (Landevej 21 mellem Assentoft 

og Rønde). Vejen krydser undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 200 m. Krydsningen 

af Alling Å sker via Sjellebro, der er beliggende relativt højt over Alling Å med et laveste 

punkt for vejen omkring kote +6,5 m. 

Fra Randersvejen syd for undersøgelsesområdet forløber Gammel Oustrupvej mod vest til sydvest 

til Mygind. Ved ejendommen Gammel Oustrup forløber undersøgelsesområdets afgrænsning 

i nærheden af Gammel Oustrupvej. 

Mellem Hørning og Mygind findes en vej, der krydser Alling Å via Nybro. Vejen hedder Lykkeskovvej 

nord for broen, mens den syd for hedder Stensvej. Nybro og Lykkeskovvej/Stensvej er 

relativt lavt liggende i terræn i forhold til vandspejlet i Alling Å. De laveste punkter for vejen er 

beliggende omkring kote +5,0 m. 

Fra Clausholm går Clausholmvej mod nord gennem undersøgelsesområdet. Ved Rødebro krydser 

Clausholmvej Alling Å. Vejen gennemskærer undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 450 

m. De laveste punkter for Clausholmvejs krydsning af Alling Å via Rødebro er beliggende omkring 

kote +6,6 m. 

Udover de ca. 450 m, hvor Clausholmvej krydser undersøgelsesområdet, er der tale om ca. 

1.000 m, hvor Clausholmvej løber langs undersøgelsesområdets grænse, både på sydsiden og på 

nordsiden. 

5.6.2 Bygninger 

Der er tale om følgende bygninger og ejendomme i projektområdet: 

Ejendommene Birkehus og Kallehave på Kallehavevej, hvor Kallehave er beliggende umiddelbart 

op ad Alling Å’s nordside. Ejendommene er ikke beliggende indenfor projektområdet, 

men i tilknytning hertil. Mens terrænet ved Birkehus er beliggende i kote 12,75 - 13,25 m, er 

ejendommen Kallehave beliggende i kote 11,25 - 12,25 m. Ejendommen Kallehave har kælder. 

Bebyggelsen Robdrup syd for Kallehave er ikke beliggende indenfor projektområdet. Terrænkoter 

for de nærmeste bebyggelser er beliggende mellem kote +12 og 13 m. Endvidere findes 

en ejendom ca. 1 kilometer øst til sydøst for Robdrup. Denne er beliggende i kote 8,50 - 

9,50 m. 

Byen Årslev og ejendommen Årslevholm nord for Alling Å er beliggende umiddelbart udenfor 

projektområdet. De lavest beliggende huse i Årslev ligger omkring kote 16,00-16,50 m, mens 

Årslevholm er beliggende ned til omkring kote 7,00 m. Ved Rambølls opmåling er sokkelkoten 

på de nærmeste bygninger til projektområdet indmålt til +9,2 m. Terræn ved ejendommens 

gylletanke er beliggende mellem kote +7,25 og 8,5 m. 

I bebyggelsen Vasen ca. 300 - 500 m nord for Rødebro på Clausholmvej findes 6 huse. Det 

lavest beliggende terræn ved disse huse ligger i kote 5,50 - 6,00 m. Sammenholdes dette 

med Alling Å’s længdeprofil med beregnede vandspejl for de nuværende forhold, fremgår det, 

at afvandingsforholdene ved nogle af disse huse allerede i dag er påvirket af vandspejlet i Alling 

Å ved ”normale” afstrømningshændelser. Ved Rambølls opmåling er der foretaget en 

indmåling af sokkelkoter. Ved havehuset, der er beliggende i det nordøstligste hjørne af Vasen, 

er sokkelkoten +6,0 m, mens sokkelkoten ved beboelse i det sydøstlige hjørne af Vasen 

er indmålt til +6,5 m. Der er endvidere foretaget en indmåling af terræn ved havehuset, hvilket 

viser +5,01 m. 

Der er i forbindelse med nærværende projekt ikke foretaget en terrænopmåling omkring 

bygningerne ved Clausholm. I henhold til den digitale terrænmodel vurderes det dog, at 

Clausholms bygninger som minimum er beliggende omkring kote 8,00 m. 

Endelig er der Tustrup Hovedgård ca. 1 km vest til nordvest for Nybro på nordsiden af Alling 

Å. Denne ejendoms terræn er i henhold til den digitale terrænmodel beliggende omkring kote 

7,50 m. Rambøll har foretaget en opmåling af terrænpunkter, sokkelkote og spildevandsafløb 

fra ejendommen. Sokkelkote er indmålt omkring +8,15 m. Terræn omkring bygninger er 

36


indmålt omkring kote +8 m. Mod Alling Å er terrænet på ejendommens sydlige afgrænsning 

relativt lavt beliggende, og der er her således indmålt koter mellem +4,5 og 5 m. 

Der findes ingen bygninger indenfor den østligste del af projektområdet. Derimod findes en række 

bygninger beliggende umiddelbart udenfor området. Det drejer sig fortrinsvist om landsbyerne 

Fløjstrup og Vester Alling. De lavest beliggende huse i disse landsbyer ligger ned til kote 5,00 m. 

Endvidere findes 2 ejendomme langs sydvestsiden af Randersvej, én umiddelbart nord for Alling 

Å samt én syd for. De 3 ejendomme, der er beliggende på Gammel Oustrupvej syd for delområdet 

er alle beliggende i minimum kote 6,00 m, mens skovfogedboligen på Schildensejevej (langs 

nordøstsiden af Mygind Skov) ligger i kote 6,00 - 6,50 m. 

5.6.3 Ledninger 

Der er i forbindelse med forundersøgelsen /1/ og nærværende detailprojektering indhentet ledningsoplysninger 

hos relevante ledningsejere. Følgende ledningsejere har ledninger i undersøgelsesområdet: 

Trige-Moselund (Midtjyske Net) har en 150 kV ledning, der forløber tværs gennem den vestlige 

del af projektområdet i syd-nord gående retning. Ledningen er etableret med stålmaster 

på betonfundamenter. I selve projektområdet er der 1 stålmast, hvor terræn omkring denne 

er beliggende i ca. +6,9 m. 

ELRO Net A/S har desuden en 60 kV højspændingsledning Allingåbro - Ølst, der gennemskærer 

den sydlige del af projektområdet omkring midt på strækningen. Ledningen er etableret 

med træmaster (H-master). Ledningen strækker sig gennem projektområdet fra vest ved 

Robdrup til øst ved Tustrup. ELRO Net A/S har oplyst til Naturstyrelsen, at ledningerne på 

træmaster skal saneres, men ikke inden for nær fremtid. Masterne skal derfor i fornødent 

omfang sikres ligesom adgangen hertil skal sikres i forhold til hævet vandspejl i ådalen. De 

terrænmæssige laveste beliggende master i forhold til en fremtidig vandspejlshævning er i 

området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. 

Desuden gennemskæres undersøgelsesområdet af en ca. nord til syd gående luftledning (10 

kV) umiddelbart øst for Rødebro ved Clausholm. Luftledning er placeret på nedgravede træmaster. 

ELRO Net A/S har desuden oplyst, at et sydvest til nordøst gående højspændingskabel 

krydser Alling Å ca. 300 m øst for Sjellebro ved Randersvej. 

TDC har oplyst, at man indenfor det vestlige del af projektområdet har telekabler beliggende 

langs Brusgårdsvej, Robdrupvej, Kallehavevej, Clausholmvej, Randersvej og Mygindvej. Disse 

veje gennemskærer delvist projektområdet. For Kallehavevej gælder dog, at der går 2 stikledninger 

mod syd, dvs. ind i projektområdet, dels til to ejendomme (Kallehavevej nr. 2 og 

nr. 4), dels til Robdrup syd for Alling Å. Alling Å krydses af dette telekabel. For Clausholmvej 

gælder ligeledes, at telekablet krydser undersøgelsesområdet, langs vestsiden af Rødebro. 

Telekablet ved Randersvej er beliggende langs vestsiden af vejen i en afstand på ca. 25 m fra 

vejmidten. Derudover findes nogle telekabler umiddelbart udenfor det østlige delområde, 

f.eks. langs Gammel Oustrupvej syd for delområdet og langs Fløjstrupvej og Brugsbakken i 

Vester Velling. 

POL-Divisionen har oplyst, at den militære olieledning POL-ledningen er beliggende i den østlige 

del af projektområdet. Ledningen krydser undersøgelsesområdet (og dermed Alling Å) i 

nord til syd gående retning ca. 300-500 m øst for Randersvej. Alling Å har på en strækning 

nedstrøms Randersvej en nord-syd gående orientering over ca. 350 m. Det er parallelt med 

denne strækning – og ca. 80 m øst for denne, hvor POL-ledningen ligger nedgravet. 

Favrskov Kommune har oplyst, at der fra Hvalløs, der er fælleskloakeret, ca. halvanden km 

vest for Clausholm løber en fællesledning først mod vest, dernæst mod nord til Robdrupvej. 

Efter Robdrupvej løber spildevandet ud i en åben grøft, der fungerer som fortyndingszone. 

Grøften løber ud i Vandløb fra Hvalløs, som igen har udløb i Alling Bæk. Nuværende udledning 

fra Hvalløs Trixtank afskæres inden 2016. Dette vil ske i sammenhæng med, at det offentlige 

spildevandsanlæg i Voldum nedlægges. Favrskov Kommune vil søge afskæringen af 

spildevandet fremmet under hensyn til nærværende projekt. 

I Favrskov Kommune er der umiddelbart kun 2 små husstande, der muligvis har direkte udledning 

til det påvirkede areal. Husene ligger lige uden for det påvirkede område og har 

ukendte spildevandsforhold. Begge huse hører ind under andre hovedejendomme. 

37


Syddjurs Kommune har meddelt, at ejendommen på Randersvej 195 (beliggende langs nordsiden 

af undersøgelsesområdet) har et privat renseanlæg med udløb til Alling Å. 

Der er en række ejendomme med private spildevandsanlæg beliggende tæt på projektområdets 

afgrænsning. 

5.6.4 Dræn og pumpestationer 

Opstrøms og nedstrøms for Rødebro er der tre tidligere pumpelag, der tilsammen afvander en relativ 

stor del af projektarealet – et pumpet areal der udgør ca. 120 ha. De tre pumpelag er: 

Årslevholm/Clausholm pumpelag. Pumpelaget er beliggende på begge sider af Alling Å omkring 

dennes St. 4.500 m i et fladt terræn, der hovedsageligt ligger mellem kote 5,5 m og 

kote 6,0 m. 

Clausholm Pumpelag. Pumpelaget er beliggende på Alling Å’s sydside mellem Rødebro og 

Skader Å’s udløb. Hovedparten af området har terræn beliggende mellem kote 4.5 og 5,0 m, 

mens mindre dele er beliggende mellem kote 5,0 og kote 6,0 m eller højere. Der er etableret 

diger mod Alling Å. 

Pumpelag ved Tustrup Hovedgård. Dette pumpelag er beliggende på nordsiden af Alling Å 

mellem St. ca. 6.300 m og St. ca. 7.000 m. Størstedelen af terrænet ligger mellem kote 4,5 

og 5,0 m. Der er i nogen grad diger langs Alling Å. 

5.6.5 Spildevand 

Nedenstående figur viser spildevandsforhold for ejendomme der omkranser projektområdet. 

Figur 16 Spildevandsforhold ved projektområdet 

De røde punkter markerer ejendomme med afløb til offentlig kloak, de gule punkter ejendomme 

med nedsivningsanlæg og de lilla punkter ejendomme afløb til vandløb. 

38


6. NATUR 

Der findes en lang række lokaliteter indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Indenfor projektområdet er der, foruden de § 3-beskyttede søer og vandløb, registreret 

naturtyperne eng og mose. På Figur 17 ses de § 3-beskyttede arealer. De A-målsatte områder 

i projektområdet er udpeget med en rød prik. De øvrige § 3- arealer er B-målsatte. 

Som det fremgår, er der tre adskilte områder med A-målsat natur. Det drejer sig om et engareal 

lige vest for Clausholm, et mindre moseareal nord for Clausholm samt et større moseområde 

umiddelbart øst for Nybro. 

Figur 17 Projektområdets naturtyper. Eng- og Mosearealer inden for projektområdet beskyttet efter 

Naturbeskyttelseslovens § 3 og A-målsatte naturområder er vist. De A-målsatte naturområders 

betegnelse i Naturdatabasen (http://www.miljoeportal.dk/Naturdata/) er 

vist. 

6.1 Rigkær 

Indenfor de registrerede § 3-beskyttede arealer er der flere rigkær. Rigkær er artsrige plantesamfund 

med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er afhængig af en form for pleje, 

således at sollyset kan nå ned til bunden. Rigkær er en forholdsvis sjælden naturtype i Danmark. 

Rigkærene i projektområdet ligger i to geografisk adskilte områder. 

Der ligger et ekstremrigkær 1 ved Vasen dvs. for foden af skrænterne på nordsiden af ådalen 

umiddelbart nord for Clausholm Slot. Der er tale om et fugtigt eng- og mose område (Naturdatabase-id 

l59401-En), der visse steder er så vådt, at dyrene kun delvist kan afgræsse det. På arealet 

er der bl.a. registreret maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, masseforekomst af butblomstret siv 

(skilleart for ekstremrigkær), gifttyde, vand-brandbæger, trindstænglet- og nikkende star og vinget 

perikon (Figur 17). 

1 Ekstremrigkær er betegnelsen for et område hvor meget kalkrigt grundvand findes i eller lige under jordoverfladen. Kalkindholdet 

bevirker, at pH-værdien er høj. Mindst én af følgende skillearter forekommer: Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Langakset Trådspore, 

Pukkellæbe, Mygblomst, Melet Kodriver, Rust-Skæne og Sort Skæne. 

39


De øvrige rigkær ligger samlet på et større, fugtigt område umiddelbart øst for Nybro (Figur 17). 

Der er registreret fire forekomster af rigkær i dette områder, og alle består af den meget sjælden 

rigkærstype ekstremrigkær (skilleart butblomstret siv). Rigkærene ligger på begge sider af Alling 

Å i en mosaik af blandet natur. De ligger dog ikke helt ned til åen. Der ligger et rigkær syd for 

åen og tre nord for, og som det fremgår af Figur 17, omfattes fire forskellige § 3-arealer. Det 

drejer sig om en A-målsat eng (l593-06-en) samt tre mosearealer(l593-02-mo, l593-04-mo, 

l593-07-mo). Der er tale om et stort sammenhængende område, hvilket yderligere er med til at 

forøge områdets værdi. 

Der er i området registreret et stort antal arter samt en høj diversitet af de arter, der er karakteristiske 

for rigkær f.eks. butblomstret siv, vibefedt, leverurt, engblomme, maj- og kødfarvet 

gøgeurt. Engblomme og leverurt er rødlistede (ikke truet), mens de nævnte orkidéarter er fredede. 

Vest for Clausholm Gods ligger en vældpræget eng, Hvalløs Kær (l584-07-en), ligeledes med høj 

naturværdi. 

6.2 Øvrige naturtyper 

Ud over de nævnte naturtyper forekommer en række § 3 eng- og moseområder langs åen og i 

nogen afstand fra denne. Alle registrerede § 3 natur typer er vist på Bilag 3. Disse er B-målsatte, 

dvs. med en lavere naturkvalitet. På ådalens skrænter findes enkelte § 3 beskyttede overdrev. 

6.3 Bilag IV-arter 

I EU's habitatdirektivets Bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng 

beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. 

Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke 

må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke 

må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende omtales de arter, der kan forventes at forekomme 

i området 

Flagermus. Der findes i Danmark 14 arter af flagermus på Habitatdirektivets bilag IV. Det er 

sandsynligt, at flere af disse arter forekommer i projektområdet. Eksempelvis er det forventeligt, 

at vandflagermus, langøret flagermus, brunflagermus og sydflagermus fouragerer i området. 

Odder findes langs Alling Å og er opført på den danske rødliste samt på Habitatdirektivets bilag II 

og IV. Fra at være gået voldsomt tilbage op gennem forrige århundrede og frem til 1980'erne, 

har odderen været i fremgang siden, og forekommer nu over det meste af Jylland samt enkelte 

steder på Sjælland. 

Spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark, og vil potentielt forekomme i projektområdets vandhuller. 

Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af 

Nord- og Vestjylland. Den findes i vandhuller, ofte mindre end 100 m 2 , som helst skal være åbne 

og solbeskinnede. Omgivelserne skal helst være med mulighed for skjul, f.eks. kvasbunker, væltede 

træer o.l. Det vurderes, at stor vandsalamander potentielt kan forekomme i området. 

6.4 Andet dyre- og fugleliv 

En række pattedyr, ud over de i foregående afsnit nævnte, findes i Alling Ådal og derfor også potentielt 

indenfor projektområdet. Det gælder f.eks. ræv, ilder, hare, rådyr samt flere arter af 

mus. 

Af padder vurderes skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander at forekomme. Alle padder 

er fredede. 

Herudover vil snog, alm. Firben og stålorm sandsynligvis forekomme. 

40


Fuglelivet omfatter arter knyttet til vandløb og vådområder, jf. oplysninger fra DOF-basen, men 

er ikke systematisk undersøgt. Observerede arter er blandt andet isfugl, bjergvipstjert, dobbeltbekkasin, 

pibe- og sangsvane, svaleklire, engsnarre og fiskehejre. 

6.5 Natura 2000 

Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område, men Alling Å systemet afvander til Natura 

2000 området N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000 området omfatter 

Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Der er en lang række naturtyper og 

arter på udpegningsgrundlaget for de nævnte områder. 

De naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for projektet, vil være: 

1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune, 

1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer) 

2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men 

trækker op i vandløb for at gyde 

3) 1355 Odder, der lever langs vandløb 

4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf. 

pkt. 1. 

En af de største trusler mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper er for 

stor belastning med næringsstoffer. 

6.6 Vandløbskvalitet 

Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord angiver målsætningerne for tilstanden i 

vandløbene. 

Figur 18 Mål for den økologiske tilstand i vandløbene i forbindelse med Alling Å. 

I vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord (december 2011) fremgår det, at vandløbene 

i overvejende grad er målsat med en god økologisk tilstand (Figur 18), en del af Skader Å er 

målsat til at have en høj økologisk tilstand. Alling Bæk er målsat med godt økologisk potentiale. 

Det fremgår af vandplanen, at der er behov for en indsats for at målene kan opfyldes, idet den 

nuværende økologiske tilstand og faunaklasse på delstrækninger ikke svarer til den målsatte. 

Indsatskravene ifølge vandplanen vil bestå i ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering, jf. 

Figur 19 

41


Figur 19 Indsatskrav til Alling Å ifølge vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. 

42


7. HYDROLOGISKE FORHOLD 

7.1 Afstrømningsdata og vandføringer 

I nedstrøms ende af projektområdet ligger vandløbsstation 21.52, hvor der er målt daglig vandstand 

og vandføring siden 1-1-1976. De målte vandføringer er vist i Figur 20. 

Figur 20 Vandføring målt i vandløbsstation 21.52 beliggende nedstrøms projektområde 

Det samlede opland til station 21.52 er 238 km 2 . Karakteristiske arealafstrømningsværdier baseret 

på data fra station 21.52 fra perioden 1-1-1976 til 31-12-2010, er vist i Tabel 8. 

Tabel 8 Afstrømningsværdier 

Vandføring fra vandløbsstation 

21.52 (l/s) 

Arealafstrømning (l/s/km 2 ) 

Sommermiddel 1123 4.7 

Årsmiddel 1784 7.5 

Median maksimum 7662 32.2 

10-års maksimum 9800 41.2 

En årsmiddel afstrømning på 7,5 l/s/km 2 svarer til en gennemsnitlig årsnedbør på 236 mm. 

De enkelte deloplande og afstrømningsværdier inden for projektområdet baseret på arealafstrømningen 

fra station 21.52 er vist i nedenstående Tabel 9. 

43


Tabel 9 Deloplande og afstrømning indenfor projektområdet 

Lokalitet Stationering (km) Tilløb op- Akkum. Sommer- Median 10-års 

land opland middel maks. maks. 

Eksisterende 

Ny (km 2 ) (km 2 ) (m 3 /s) (m 3 /s) (m 3 /s) 

Indløb 

projektområde 

1239 1200 30,5 30,5 143 982 1257 

Brusgård 

Møllebæk 

1239 1200 40,6 71,1 334 2289 2929 

Diffus tilstrømning 

5,7 76,8 361 2473 3164 

Årslevholm 

Bæk 

4534 5325 1,5 78,3 368 2521 3226 


0,7 79 371 2544 3255 

Alling 

Bæk 

5264 5775 4,9 83,9 394 2702 3457 


1,7 85,6 402 2756 3527 

Vl. fra 

Tustrup 

6975 7425 1,7 87,3 410 2811 3597 


0,2 87,5 411 2818 3605 

Skader Å 7163 7250 46,6 134,1 630 4318 5525 


0,38 134,5 632 4330 5541 

Skøring Å 7898 8325 79,7 214,2 1007 6897 8824 


0,9 215,1 1011 6926 8861 

Nybro 

Bæk 

8175 8650 0,7 215,8 1014 6948 8890 


2,5 218,3 1026 7029 8993 

Limeafløbet 

9765 10225 4,5 222,8 1047 7174 9179 


4,0 226,8 1066 7302 9343 

Syvejebæk 

13200 13500 8,0 234,8 1103 7560 9673 


Udløb 

1,8 236,6 1112 7618 9747 

projektområde 

15000 15000 236,6 1112 7618 9747 

7.2 Undersøgelser af grundvandsstanden 

Til beskrivelse af grundvandsstanden og projektets konsekvenser på grundvandsstanden, er der 

udført en række modelkørsler med eksisterende forhold og fremtidige forhold, med en integreret 

hydrologisk model, der både beskriver grundvands- og vandløbsstrømning. Modellen og resultaterne 

er beskrevet nedenfor. 

7.3 Næringsstofkoncentrationer 

Hedeselskabet har i forundersøgelsen fra 2003 vurderet belastningen af næringsstofferne kvælstof 

og fosfor i undersøgelsesområdet langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling. 

44


7.3.1 Kvælstof 

Hedeselskabet har vurderet kvælstofbelastningen af undersøgelsesområdet med baggrund i 

DMU’s tekniske anvisninger og ud fra et kendskab til lokale stoftransportdata for undersøgelsesområdet 

(ref./1/). 

Hedeselskabet har vurderet det samlede kvælstoftab fra de laterale oplande, som udgør 9 % af 

oplandet til undersøgelsesområdet til at være ca. 73 tons N/år, hvoraf de ca. 4 tons stammer fra 

de laterale oplande til pumpelagene. 

Kvælstoftabet fra oplandet svarer til en arealspecifik kvælstofudvaskning på ca. 30 kg N/ha/år. 

Denne udvaskning er højere end den arealspecifikke kvælstofudvaskning på ca. 24 kg N/ha/år 

beregnet på baggrund af stoftransportdata fra målestation 21.52 (40204) ved Vester Alling. Årsagen 

til denne difference kan skyldes, at der i modellen ikke tages højde for en eventuel omsætning 

af kvælstof undervejs fra oplandet til undersøgelsesområdet, og at datagrundlaget for modellen 

er baseret på kvælstofudvaskninger fra rodzonen fra en række landovervågningsoplande fordelt 

rundt i landet. 

Hedeselskabet har opgjort kvælstoftransporten via åbne tilløb på baggrund af stoftransport data 

fra station 21.52 (040204), der er beliggende i Alling Å ved Vester Alling, hvilket vil sige nedstrøms 

undersøgelsesområdet. 

Den gennemsnitlige transport af total-N for hele perioden er 476 tons N/år, hvoraf 410 tons er 

nitrit/nitrat-N og 10,6tons er ammonium-N. Udelades året 1977 er de tilsvarende transporter 

492, 423 og 10,6 tonsN/år. Nitrat-N udgør ca. 86 % af den totale kvælstoftransport. 

Omregnes kvælstoftransporten til en kvælstofkoncentration fås en gennemsnitlig koncentration 

af total-N for perioden på 7,7 mg N/l, mens koncentrationen af NOx-N og NHx-N er henholdsvis 

6,6 og 0,2 mg N/l. 

7.3.2 Fosfor 

Hedeselskabet har til beregning af fosforbelastningen ligeledes benyttet stoftransportdata fra målestation 

21.52 (040204) Vester Alling i nedstrøms ende af undersøgelsesområdet. 

Stofttransportdata er arealkorrigeret, så der er angivet en arealspecifik fosfortransport. 

Gennemsnitskoncentrationen over året for total-P er ca. 229 μg P/l og for ortho-P 137 μg P/l. 

Ortho-P udgør således ca. 60% af total-P. Da ortho-P generelt kan betragtes som opløst fosfor, 

kan den partikulært bundne fosfor angives som andelen af total-P fratrukket andelen af ortho-P. 

Andelen af partikulært bundet fosfor vil således udgøre 40% af total-P, svarende til 2,4 tons P/år 

eller 0,10 kg P/ha/år. 

7.4 Hydrologisk model 

I forbindelse med VVM-redegørelsen, ref /2/, blev der opstillet en integreret hydrologisk model til 

beregning af grundvandsstand og vandstande i vandløbet indenfor projektområdet. Modellen indeholder 

en beskrivelse af nedbør og fordampning, overfladisk afstrømning, strømning i umættet 

zone, grundvandsstrømning og strømning i vandløb. Modellen er sat op i MIKE SHE og MIKE 11, 

hvor MIKE 11 beregner strømning og vandstand i vandløbene, mens MIKE SHE beregner de øvrige 

hydrologiske processer. Modellen er beskrevet detaljeret i bilag 1 i ref /2/. 

Til detailprojekteringen er der lavet en revideret MIKE 11 opsætning, hvor den fysiske udformning 

af de nye vandløb er implementeret. 

Den reviderede model er sat op med Manningtal svarende til den eksisterende grødeskæringspraksis 

og med Manningtal svarende til den foreslåede fremtidige grødeskæringspraksis, for at 

kunne analysere effekten af den ændrede grødeskæring 

Den reviderede MIKE 11 model er efterfølgende implementeret i to forskellige integrerede modelopsætninger: 

1. Integreret grundvands- og vandløbsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af grundvandsstand 

og vandstand i vandløb, byggende på den oprindelige model, hvor alle hydrologiske 

processer er medtaget 

45


2. Overfladevandsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af vandstande og oversvømmede 

områder, hvor MIKE SHE delen kun beregner overfladestrømning i ådalen i forbindelse 

med høje vandføringer i åen 

7.4.1 Integreret grundvands- og vandløbsmodel 

Den oprindelige model er sat op som en dynamisk model til beregning af alle de hydrologiske 

processer i modelområdet i perioden 1995-2001. Som input til modellen er dels daglig nedbør og 

tidsafhængige parametre til beregning af fordampning og dels vandløbsafstrømning fra oplande 

uden for modelområdet. 

Modellen beregner fordampning, nedsivning til grundvandet, overfladeafstrømning og drænafstrømning 

til vandløb indenfor modelområdet samt derudover grundvands- og vandløbsstrømning. 

En del af afstrømningen til vandløbene fra det direkte opland beregnes direkte med modellen 

på baggrund af nedbør, fordampning , nedsivning mv., og der er i bilag 1 i ref /2/ beskrevet 

en kalibrering af vandføringen i modellen, for at få den samlede vandføring til at stemme overens 

med den målte vandføring fra vandløbsstation 21.52. 

Grundvandsdelen består af 2 lag, hvor det øverste repræsenterer de øverste 5 meter af geologien 

og det nederste de næste 10 meter. Vandspejlet i det øverste af de to lag, anvendes til beregning 

af dybden til det øverste grundvandsspejl. 

På baggrund af beregningsresultater af daglige værdier for dybden til grundvandsspejlet beregnes 

sommermiddeldybden ved at tage gennemsnittet fra perioden 1. maj til 30. september i hele 

beregningsperioden fra 1995-2001. 

7.4.2 Overfladevandsmodel 

Som supplement til den kombinerede grundvands- og vandløbsmodel, er der opstillet en ren 

vandløbs-/overfladevandsmodel, hvor vandløbsafstrømningen bestemmes direkte på baggrund af 

den målte afstrømning fra vandløbsstation 21.52. Dette gøres primært for at kunne bestemme 

vandstand og drændybde i de helt ånære arealer på baggrund af nogle veldefinerede afstrømningshændelser 

for både middel- og ekstremtilfælde. 

Overfladevandsmodellen er sat op således, at MIKE 11 beregner strømning i selve vandløbet, 

mens overfladevandsmodulet i MIKE SHE beregner 2D-strømning i ådalen ud fra terrænforholdene 

defineret i den digitale terrænmodel. 

MIKE 11 og MIKE SHE modellerne er koblet sådan, at vand vil strømme fra MIKE 11 ud på terræn 

i det tilfælde at vandspejlet i vandløbet ligger over terrænkoten i terrænmodellen, mens det 

modsatte er tilfældet, hvis vandspejlet på terræn i MIKE SHE modellen er højere end vandspejlet 

i vandløbet. 

Tilstrømningen til vandløbene i modellen er lagt ind ud fra oplandsarealer på baggrund af den 

specifikke afstrømning fra vandløbsstation 21.52, som vist i Tabel 9. Modellen er sat op dels med 

daglige vandføringer fra 2007 og dels med konstante karakteristiske vandføringer: sommermiddel, 

medianmaksimum og 10-års maksimum. 

De årstidsvarierende Manningtal er lagt ind i modellen på baggrund af den nuværende og den 

fremtidige grødeskæring. Ved de karakteristiske vandføringer er Manningtallene i modellen dog 

lagt ind som hhv. middel sommer og middel vinter Manningtal. I nedenstående tabel ses de anvendte 

Manningtal. 

Tabel 10 Manningtal M anvendt ved modelkørsler med karakteristiske vandføringer 

Periode M med nuværende grødeskæ- M med ændret fremtidig grøringdeskæring 

Sommer 12 6 

Vinter 23 23 

Vandstanden i oversvømmede områder i situationer med stor vandføring beregnes direkte af MI- 

KE SHE. 

46


Afvandingsdybder er på baggrund af modelresultaterne beregnet ved at sammenholde terrænkoten 

med vandstanden i nærmeste punkt i vandløbet. 

47


8. NATURGENOPRETNINGSPROJEKTET 

8.1 Projektets hovedtræk 

Projektet er opstartet under det tidligere Århus Amt som et vådområdeprojekt under VMPII, 

hvorfor den oprindelige målsætning var at omsætte næringsstoffer på våde enge inden udledning 

til Alling Å og dermed slutrecipienten Randers Fjord. 

Naturstyrelsen har i forbindelse med kommunalreformen overtaget ansvaret for realisering af 

projektet, og projektets målsætning er herefter blevet ændret til også at omfatte bevarelse og 

forbedring af de biologiske værdier i projektområdet samt forbedre mulighederne for den rekreative 

udfoldelse i Alling Ådal. 

Med henblik på at opfylde ovenstående arbejdes der i projektet med tre primære virkemidler til 

opfyldelse af dels krav til omsætning af næringsstoffer og dels forbedrede biologiske værdier, og 

disse er: 

Ophør med grødeskæring på delstrækninger 

Genslyngning af vandløbsstrækninger og 

Overrisling af drænvand. 

Ophør af grødeskæring sker i udgangspunkt gennem hele projektstrækningen, dog med den væsentligste 

undtagelse, at den nuværende vedligeholdelsespraksis opretholdes i den øverste del af 

projektområdet ved Kallehave og Elisaholt samt på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. Årsagen 

hertil er dels hensynet til afvandingsmæssige interesser ved Elisaholt og til dels for at undgå 

en ændring af grundvandsstanden lokalt ved værdifulde rigkær ved Nybro. 

Genslyngning af vandløb sker på de øverste beliggende 2 delstrækninger (opstrøms Nybro), hvor 

der sker fysiske ændringer af Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm Bæk og Skader Å. 

Der foretages overrisling med drænvand fra oplandet og afbrydelse af drængrøfter på alle delstrækninger 

med undtagelse af en delstrækning umiddelbart nedstrøms Nybro i det direkte opland 

til rigkærene beskrevet under pkt. 6.1. Denne undtagelse sker for at undgå overrisling med 

drænvand gennem rigkærene, der kunne give anledning til en uønsket næringsstoftilførsel til det 

sårbare plantesamfund. 

8.2 Nyt forløb af Alling Å 

8.2.1 Beskrivelse af tracé og profil 

Det nuværende forløb af Alling Å mellem St. 2.970 m og 4.790 m nedlægges i den eksisterende 

form og erstattes med et nyt mæandrerende forløb syd for det eksisterende. Det nye forløb følger 

i store træk det oprindelige løb (og nuværende kommunegrænse) af Alling Å før den primære 

afvanding og dræning af ådalen begyndte. 

48


Figur 21 Nyt forløb af Alling Å centralt gennem ådalen. © COWI luftfoto 2010 

Det nye forløb startes således i St. 2.970 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.296 m, hvor 

vandløbet igen tilsluttes den eksisterende Alling Å. Alling Å forlænges således med ca. 500 m. 

Bundkote ved St. 2.970 m er +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i +4,20 m ved St. 5.296 m. 

Det betyder, at der over en ca. 2.326 m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 1,15 m 

ved en sommermiddel vandføring, svarende til en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,54 ‰. 

Dybden af vandløbsbunden i forhold til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,36 

m, hvor afstanden mellem bunden og terræn er størst langs de øverste ca. 500 m. 

Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden 

i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet 

afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges 

med et anlæg på 1:4 ind til terræn. 

Bunden opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at der på strækninger 

blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og grus. Da et af projektets 

målsætninger er at forbedre de biologiske forhold, forsynes delstrækninger af den nye Alling Å 

med grus og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden. Grus og sten vil ligeledes 

blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af bunden for den nye 

strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald gennem svingene, 

men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte "riffle-pool" 

sekvenser. Den øverste strækning fra St. 2.970 m til St. 3.600 m afvikles med jævnt fordelt fald 

på ca. 0,54 ‰. Fra St. 3.600 m og nedstrøms til St. 5.296 m etableres "stryg" mellem svingene 

fordelt over et samlet strækning på ca. 320 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 2 ‰, 

hvilket betyder, at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald 

på ca. 0,2 ‰. 

Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger 

fra DTU Aqua (www.fiskepleje.dk) er følgende forhold for gydegrusets sammensætning 

anført: 

"Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af 

fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette 

kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de 

49


kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende 

blanding - 75 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 25 % sten på 32-80 mm (singels + håndsten)." 

Den nye strækning af Alling Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen 

for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse 

ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse" 

det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk 

forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter 

etablering bliver stabile. 

Den eksisterende del af Alling Å fra St. 2.970-3.040 m og igen fra St. 3.330-4.810 m skal tilfyldes 

til et niveau svarende til det omgivende terræn. Der bevares ca. 290 m af den eksisterende 

Alling Å (St. 3.040-3.330 m), som fortsat vil fungere som afvandingsgrøft for den sydøstlige del 

af Elisaholts arealer og som tilsluttes det nye forløb af Alling Å med en ny grøft. 

8.2.2 Forhold ved Elisaholt og Kallehave 

Projektområdet omfatter ikke arealer på den nordlige side af eksisterende Alling Å mellem nuværende 

St. 1.239 m og ca. St. 3.400 m, hvorfor der i projektets design, profil af ny Alling Å og 

fortsat vedligeholdelse, er taget hensyn til at skabe uændrede afvandingsmæssige forhold. 

Med henblik på, som minimum, at sikre de nuværende afvandingsmæssige forhold skal der i 

fremtiden fortsat skæres grøde i henhold til gældende regulativ for Alling Å. Det vil sige, at der 

vedligeholdes 1 gang årligt på strækningen fra nuværende St. 1.239 m og nedstrøms til nuværende 

St. 2.352 m. Herfra og nedstrøms til en ny St. 3.270 m foretages vedligeholdelsen fortsat 

2 gange årligt. Endelig foretages en række ændringer af eksisterende drænudløb til Alling Å, hvilket 

er nærmere beskrevet under afsnit 8.8.1. 

8.3 Nyt forløb af Alling Bæk 


Da Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb vil denne passere dele af Alling Bæk i relativ kort 

afstand, hvorfor det er valgt at opdele Alling Bæk i to forløb. 

Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup 

føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St. 3.680 m. Strækningen mellem nuværende 

St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med opgravet jord fra ny delstrækning 

af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms 

tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til 

Alling Å nedstrøms Rødebro med uændret tværsnit og en mindre vandføring. 

Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en 

bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved 

start af det nye forløb er +5,20 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m. 

8.4 Nyt forløb af Årslevholm Bæk 


Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb på strækningen af det eksisterende forløb, hvor Årslevholm 

Bæk tilløber Alling Å umiddelbart syd for ejendommen Årslevholm. Bekæmpelsen af signalkrebs 

har gennem de seneste to år vist, at strækningen ved bl.a. Årslevholm Bæks tilløb til Alling 

Å indeholder den relativt største bestand af signalkrebs, hvorfor der i projektet sløjfes de 

væsentligste vandløbsstrækninger i delområde 1 fra Brusgård Møllebæk til Rødebro. Endvidere 

har konsekvensberegninger for afvandingstilstanden vist, at der kan være en risiko for oversvømmelse 

af eksisterende sø og rigkær umiddelbart øst herfor. En oversvømmelse med åvand 

gennem længere perioder er ikke ønskeligt dels af hensyn til risikoen for smolttab i søen og dels 

risikoen for næringsrigt vand gennem rigkæret. 

Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm 

og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St. 4.835 m svaren- 

50


de til fremtidig ca. St. 5.322 m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St. 

355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m terrænnært henover engen. 

Strækningen mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm Bæk og ned til udløbet i Alling Å vil blive 

opfyldt med opgravet materiale, således signalkrebsen nuværende levesteder tildækkes. For at 

minimere risikoen for oversvømmelser med åvand af søen vil der blive etableret en mindre terrænhævning 

i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen. Dette foretages ved pålægning af 

overjord i en bredde på ca. 15 m over en strækning af ca. 200 m. Selve højden af terrænhævningen 

vil ikke umiddelbart blive synligt, da der skal oplægges mellem 0,2 m og 0,5 m i forhold 

til eksisterende terræn. 

Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde 

på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn 

henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4 ‰. Bundkoten ved starten ved 

St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m. 

8.5 Nyt forløb af Skader Å 


Det nuværende nederste forløb af Skader Å mellem St. 4.700 m og udløbet i Alling Å ved dennes 

nuværende St. 7.170 m nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt mæandrerende 

forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 

855 m og Skader Å vil således blive ca. 125 m kortere. 

Figur 22 Nyt forløb af Skader Å gennem den laveste del af Kæreng. De gule nuancer angiver højere 

terræn end de blågrønne nuancer. 

Det oprindelige forløb af den nederste del af Skader Å før afvandingen/dræningen har været mere 

direkte syd-nord fra St. 4.700 m til Alling Å St. 6.500 m. Terrænet i det oprindelige tracé er 

dog i henhold til den digitale terrænmodel (se Figur 11) højere beliggende end de øvrige engarealer, 

specielt Kæreng og Madeeng. Dette skyldes sandsynligvis, at der er sket en væsentlig 

"afbrænding" af de postglaciale aflejringer i Kæreng og Madeeng, mens der på arealet langs den 

oprindelige Skader Å er aflejret ler og/eller sand, der ikke i samme grad har givet anledning til 

sætninger. 

51


Konsekvensberegninger har vist, at der primært vil opstå de vådeste områder i Kæreng med 

mindre vanddækkede arealer, dog med ringe dybde. I forhold til at minimere risikoen for eventuelt 

tab af ørredsmolt under deres nedstrøms migration mod havet, så er forløbet af Skader Å lagt 

gennem disse laveste områder. Hermed er der hele tiden sikret defineret afløb fra de oversvømmede 

arealer. 

Det nye forløb startes således i St. 4.700 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.550 m, hvor 

Skader Å løber til Alling Å. 

Bundkote ved St. 4.700 m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote på +3,50 m ved udløbet i 

Alling Å. Det betyder, at der over en ca. 855 m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på 0,55 

m ved en sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8 ‰. Den 

nye Skader Å udgraves som et simpelt trapezformet profil, og dybden til vandløbsbunden i forhold 

til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,0 m, hvor afstanden mellem bunden 

og terræn er størst langs de øverste ca. 100 m. Bundbredden anlægges 2 m bred og med et 

anlæg på 1:2. 

Skader Å er Alling Å-systemets vigtigste gyde- og opvækstområde for havørreden. Bunden i den 

nye del af Skader Å opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at 

der på de øverste strækninger blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og 

grus. På strækningen nedstrøms til Alling Å må det forventes at bunden består tørve- og gytjeaflejringer, 

da forløbet er gennem Kæreng og Madeeng. Da et af projektets målsætninger er at forbedre 

de biologiske forhold, forsynes den øverste del af den nye strækning af Skader Å med grus 

og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden. 

Grus og sten vil ligeledes blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af 

bunden for den nye strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald 

gennem svingene, men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte 

"riffle-pool" sekvenser. Den nederste del af den nye strækning af Skader Å vil til tider være 

stuvningspåvirket af Alling Å, hvorfor det anbefales, at der skabes et "bedre" fald på den øverste 

strækning fra St. 4.700 m og ca. 200 m nedstrøms. Over disse ca. 200 m afvikles der et fald 

på ca. 2 ‰, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald 

på ca. 0,4 ‰. 

Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger 

fra DTU Aqua (www.fiskepleje.dk) er følgende forhold for gydegrusets sammensætning 

anført: 

"Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af 

fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette 

kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de 

kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende 

blanding - 75 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 25 % sten på 32-80 mm (singels + håndsten)." 

Den nye strækning af Skader Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen 

for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse 

ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse" 

det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk 

forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter 

etablering bliver stabile. 

8.6 Jordarbejder 

8.6.1 Jordbalance 

Der er udført en jordberegning for det samlede projekt i Alling ådal. Beregningerne er vist som rå 

beregninger fra Novapoint Bilag 11.1, hvoraf enkelte beregninger af bl.a. lavninger og grøfter ikke 

er medtaget. I Bilag 11.2 er der opstillet en beregning af jordbalancen og et forslag til håndtering. 

Beregningerne viser samlet et overskud af jord på 5.940 m 3 . Det forventes dog ikke, at der 

skal transporteres jord mellem delområde 1 og delområde 2. Derfor er tale om et jordoverskud 

52


på 1.967 m 3 i delområde 1, hvor det nye forløb af Alling Å bl.a. skal graves. Jordoverskuddet vil 

blive brugt til mindre terrænreguleringer i delområdet. Disse aftales løbende mellem entreprenøren, 

tilsynet og bygherren. 

I delområde 2 forventes et jordoverskud inden terrænregulering omkring masterne på 3.973 m 3 . 

Det store jordoverskud skabes primært pga. de høje diger langs med Skader Å, som stort set kan 

fylde åen uden yderligere tilførsel. Digerne fremgår af Figur 23, hvor terrænet nord og syd for 

vandløbet efter anlægsarbejdet og tilfyldningen af åen skal fremstå med et entydigt fald mod ny 

Skader Å. 

Figur 23: Tværsnit over Skader å. Udsnit fra højdemodel, som viser digerne på begge sider af vandløbet. 

Terrænet i selve vandløbet viser vandspejlet på det tidspunkt laserscanningen blev 

udført. 

8.6.2 Jordhåndtering 

Den mængde jord, som skal håndteres i projektet er opgjort på Bilag 11.2. Et forslag til jordhåndteringsplan 

er vist i de to næste afsnit. Jordhåndteringsplanen er ikke fast og vil bl.a. blive 

tilrettet så den passer til entreprenørens arbejdsplan. 

8.6.2.1 Delområde 1 

- Jord fra søen ved Robdrup håndteres lokalt og kan, hvis kvaliteten er til det køres til sikring 

af elmaster og adgangsvej umiddelbart vest for Alling Bæk start. 

- Jorden fra udgravningen af ny Alling Å skal bruges til tilfyldning af den eksisterende Alling 

Å samt den del af Årslevholm Bæk, som skal tilfyldes. 

- Jorden fra den nye forlægning af Alling Bæk skal anvendes til tilfylde Alling Bæk på 

strækningen umiddelbart syd for. 

- Jorden til terrænhævning af ca. 2000 m 2 nord for projektområdet skal transporteres fra 

udgravningen af ny Alling Å. 

Terrænet mellem søen og Årslevholm Bæk skal hæves dels med 185 m 3 fra udgravningen 

ny Årslevholm Bæk og derudover suppleres med ca. 65 m 3 , som afrømmes øst for terrænhævningen. 


- Den jord som fremkommer ved afrømning af diger langs med Alling Å, skal anvendes til 

sikring af master samt til opfyldning af grøft og pumpekanal. 

53


- Jorden fra udgravningen af ny Skader Å skal anvendes til grøfter, sikring af master samt 

som supplement ved tilfyldningen af den eksisterende del af Skader Å. 

- Den eksisterende del af Skader Å skal tilfyldes ved bl.a. at afrømme terrænet, som er vist 

på Figur 23 

8.6.3 Arbejdsplan jordarbejder 

Entreprenøren skal udarbejde en plan over principiel fremgangsmåde og transportvej for udførelse 

og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren 

skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet. 

I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement. 

Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede 

vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere, 

at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt. 

Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende: 

De tidsmæssige forhold. 

Specifikationer for planlagt materiel. 

Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten eksisterende åløb eller 

nye åløb eller en kombination af disse. 

Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger. 

Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse. 

Retablering af terrænet efter arbejder og transport 

Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder. 

Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige 

arbejder. 

Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær 

eller andre følsomme naturtyper undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af 

anlægsarbejderne, ikke påvirkes unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport 

gennem områder, der ikke ellers er berørt af anlægsarbejderne. 

Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse 

mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse. 

8.7 Ændring af afvandingsforhold 

Samtidig med at der graves nye vandløb, der vil forårsage hyppigere oversvømmelser ved store 

afstrømninger, så skal det vand, som tilføres projektområdet via dræn og grøftetilløb omlægges 

til overrisling inden for projektområdet for at øge kvælstofomsætningen. Den interne afvanding i 

form af pumpelag, drænsystemer og grøftesystemer skal også afbrydes. 

Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen 

af dræn og grøfter: 

Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet. 

Nye rør lægges med min. 2 ‰ fald og med en vandføringsevne svarende til eller større 

end det rør, som det erstatter. 

Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt 

må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn. 

Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde 

omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til 

spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd, 

hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren. 

Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet. 

54


Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn. 

Jord til punktvis tilfyldning af grøfter afrømmes på kanterne i samme grøft. Der kan foreligge 

individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe 

mindre bekkasinskrab. 

De enkelte tiltag er vist på vedlagte tegninger og er delvis gengivet i nedenstående figurer. Omlægning 

af drænsystemer til overrisling indenfor projektområdet er vist med røde cirkler, afbrydelser 

af interne dræn i projektområdet er vist med lilla stjerner, og endeligt er afbrydelser af 

grøfter markeret med gule cirkler. 

Det er væsentligt at understrege, at den fremtidige almindelige vedligeholdelse af dræn og udløbsbygværker 

- i lighed med eksisterende forhold - påhviler den enkelte lodsejer. 

8.7.1 Overrisling 

Der anvendes i projektet to forskellige metoder til at skabe overrisling. 

Der kan etableres overrisling direkte ud på terrænet, hvor drænet lægges om med et mindre fald 

fra projekt grænsen og føres frem til udløb over terræn. Dette er illustreret på Figur 24. 

Figur 24 Principskitse af omlægning af dræn til direkte udløb på terræn 

Løsningen, som er skitseret på Figur 24 anvendes, hvis terrænet udenfor projektområdet er stejlt 

og drænet er lagt således, at det over en kort afstand kan føres til terræn. Ulempen ved denne 

løsning er, at jorddækket over røret falder jo tættere på faskinen man er. Man skal således være 

forsigtig med traktorkørsel og lignende ovenfor faskinen. 

Alternativt kan drænet åbnes til en åben grøft med udløb til terræn. 

Som alternativ til udløbet direkte over terræn kan der etableres en opstigningsbrønd, der placeres 

med udløb (kuppelrist) over terræn i en kote svarende til 1 meter under den laveste terrænkote 

som drænsystemet afvander udenfor projektområdet. Dermed opretholdes 1 m drændybde. 

55


Figur 25 Til venstre: Principsnit af opstigningsbrønd. Til højre: Foto af en opstigningsbrønd. 

Hvis der på drænsystemet erfaringsmæssigt transporteres meget sand eller lignende, så bør der 

opstilles en spulebrønd til rensning af det nye ledningssystem frem til opstigningsbrønden. 

En detaljeret beskrivelse af de enkelte drænarbejder findes i kapitel 11.9. 

8.7.2 Delstrækning Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm 

Figur 26 Delstrækning fra Brusgård Møllebæk til Rødebro ved Clausholm. Temaet på figuren er også 

vist på Bilag 9.1 med signaturforklaring ©KMS 

8.7.2.1 Dræn og grøfter 

På denne strækning skal der i alt foretages 9 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og 

etablering af opstigningsbrønde. To af dem forventes at blive etableret med udløb direkte ud over 

terræn mens de øvrige etableres med opstigningsbrønd. På sydsiden af Alling Bæk er der en 

56


række grøfter, som tilfyldes punktvis, for at fordele vandet i projektområdet og samtidig fjerne 

grøfternes afvandingsfunktion. 

På matrikel nr. 5a syd for gården Elisaholt skal to drænsystemer omlægges for at skabe en tilfredsstillende 

afvanding af denne matrikel (Figur 27). I lavningen umiddelbart nordvest for Alling 

Å's 90 grader knæk mod øst lægges der et nyt dræn, som skaber en forbedret afvanding af selve 

lavningen. Pga. det lave terræn kan der ikke opnås en drændybde større end ca. 75 cm. Nordøst 

for denne lavning skal der lægges i alt ca. 530 m nye dræn, som skal afvande de to lavninger syd 

for Elisaholt på matr. nr. 5a. Her vil drændybden kunne holdes over 1 meter og udløbet til Alling 

Å vil fortsat ske i kote 6,3 m. 

Figur 27 Drænomlægning ved Elisaholt. © COWI luftfoto 2010 

8.7.2.2 Afbrydelse af pumpestation 

Centralt i delområdet skal den eksisterende pumpestation (Clausholm/Årslevholm), som har afvandet 

arealerne mellem Alling Bæk og Alling Å, afbrydes og fjernes. Pumpen inkl. installationer 

m.m. nedtages og bortkøres. Selve pumpehuset nedrives og bortskaffes. Skråningsanlægget omkring 

pumpesumpen reguleres til minimum anlæg 1:5. Det afgravede materiale bruges til at fylde 

arealet op omkring den gamle og nu fjernede pumpestation, således arealet fremstår planeret og 

ikke bærer præg af den tidligere pumpestation. 

8.7.2.3 Ny sø ved Robdrup 

I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen 

og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2 m og 

skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten i grøften skal være under det dræn som løber til 

brønden, hvilket er ca. 1 m under terræn frem til udløb i Alling Å. 

57


Figur 28 Ny sø og afskærende dræn ved Robdrup. © COWI luftfoto 2010 

Der skal etableres et nyt afskærende dræn fra en lavning på marken øst for søen. Det eksisterende 

dræn fra syd kobles på det nye dræn. På strækningen opsamles yderligere to dræn fra syd 

som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det nye dræn lægges med min. 2 ‰ fald og 

med udløb i den nye sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen stensikres. 

Den nye sø er skitseret med en størrelse på 4.200 m 2 og placeres ovenpå 2 brønde, som i forbindelse 

med udgravningen af søen fjernes. De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt 

nord for søen, således disse dræn ikke længere afvander projektområdet nord for. Den endelige 

udformning af søen aftales mellem bygherren og lodsejeren, dog skal Randers Kommune 

godkende denne. Det foreslås at etablere søen med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg 

ikke stejlere end 1:4. Den overskydende jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring 

adgangsvejen til elmasten længere mod øst og dels dozes ud i et maks. 25 cm tykt lagt omkring 

den nye sø, dog ikke på den § 3 beskyttede eng øst for søen. Søen etableres med et overfladeafløb 

mod øst i form af en lille grøft, hvis stensikrede udløb definerer udløbskoten fra den nye sø. 

Afløbet fra søen vil således skabe overrisling af engene mod øst sammen med de øvrige tiltag 

ned til nuværende Alling Bæk. 

58


8.7.3 Delstrækning Rødebro – Nybro 

Figur 29 Delstrækning fra Rødebro - Nybro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring 

©KMS 


På denne strækning skal der ikke foretages egentlige overrislinger fra det direkte opland med 

omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. Der skal i projektområdet afbrydes en 

lang række grøfter og afbrydes dræn. Ved Tustrup skal der tages hensyn til Kærlighedsstien, som 

går fra nord mod syd langs den gamle pumpekanal. Fra Tustrup Hovedgård er der spildevandsafløb 

i kote 4,6 m. Derfor må ingen grøfter i området syd for afproppes over denne kote. 

8.7.3.2 Afbrydelse af pumpestation 

Centralt i delområdet skal to eksisterende pumpestationer, som har afvandet arealerne hhv. nord 

og syd for Alling Å afbrydes og fjernes. Pumper inkl. installationer m.m. nedtages og bortkøres. 

Selve pumpehusene nedrives og bortskaffes. Pumpekanalen/pumpesumpen omkring de to tidligere 

pumpestationer tilfyldes til et niveau svarende til det omgivende terræn, således at områderne 

fremstår planeret og ikke bærer synlige præg af de tidligere pumpestationer. 

59


8.7.4 Delstrækning Nybro – Sjellebro 

Figur 30 Delstrækning fra Nybro – Sjellebro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.1 ©KMS 


På denne strækning skal der foretages 2 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering 

af opstigningsbrønde. Begge omlægninger skal etableres med opstigningsbrønd og placeret 

syd for Alling Å. I den vestlige ende af delområdet er der registreret værdifulde rigkær, og afvandingsforholdene 

skal være uændret omkring disse. Delområdet er hovedsageligt grøfteafvandet 

og grøfterne skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 30. Der vil dog ikke ske afbrydelse 

af grøfter lokalt ved rigkærene. Der skal endvidere i delområdet afbrydes en række interne dræn. 

Der er i dette delområde individuelle aftaler om bevarelse af enkelte grøfter og dræn bl.a. omkring 

Limeafløbet, og grøfterne er vist som uændrede. Desuden er der aftaler om en begrænset 

hævning af enkelte grøfters udløb i Alling Å eksempelvis den vestligste op mod rigkærene. Disse 

grøfter fremgår af projektkortene som afpropninger. Entreprenøren vil under anlægsarbejdet blive 

orienteret om evt. særaftaler. 

60


8.7.5 Delstrækning Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling 

Figur 31 Delstrækning fra Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling. Temaerne på figuren er også 

vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring ©KMS 


På denne strækning skal der foretages 4 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering 

af opstigningsbrønde. 2 af disse vil blive etableret med opstigningsbrønde omkring Syveje 

Bæk. En enkelt overrisling vil ske ved direkte udløb ud over terræn i projektområdet, mens det 

sidste drænsystem åbnes i en grøft med udløb direkte ud over terræn. Delområdet er hovedsageligt 

grøfteafvandet og disse skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 31. Der skal i delområdet 

også afbrydes en række interne dræn i projektområdet. 

I den nordlige ende af projektområde syd for Vestervang skal de eksisterende drænudløb i grøfterne 

hæves mest muligt og grøfterne afproppes, som vist på Bilag 9.2. I dette område skal der 

også graves 300 m ny grøft, som skal virke som fordelerrende mellem det dyrkede areal og det 

fremtidige projektområde. 

8.8 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse 

8.8.1 Generelt om vandløbsvedligeholdelse 

Ved projektets gennemførelse ophøres der med grødeskæring på store dele af Alling Å for at hæve 

vandstanden i projektområdet og skabe bedre fysiske forhold i Alling Å. Vedligeholdelsen ophører 

på en mindre delstrækning af Alling Bæk. 

Derudover ændres vedligeholdelsen ved ikke at foretage grødeskæring på de genslyngede dele af 

Årslevholm Bæk og Skader Å for at tilgodese de fysiske forhold i vandløbene. 

En oversigt over den nuværende praksis er givet i afsnit 5. 

61


8.8.2 Delstrækning Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm 

Fra nuværende St. 1.239 – 2.352 m slås der grøde en gang om året først i juli. Grøden slås i en 

strømrendebredde på 0,5 meter. Dette er som eksisterende praksis. 

Fra nuværende St. 2.352 m og nedstrøms til en ny St. 3.270 m foretages der fremover – i lighed 

med eksisterende praksis – vedligeholdelse 2 gange om året. Grøden slås i en strømrendebredde 

på 1,5 meter. På den nye strækning mellem ny St. 2.970 og St. 3.270 foretages grødeskæringen 

udelukkende i det indre profil. 

Fra ny St. 3.270 m og til Rødebro ophører grødeskæringen. 

8.8.3 Delstrækning Rødebro – Nybro 

Ingen grødeskæring. 

8.8.4 Delstrækning Nybro – Sjellebro 

På strækningen mellem Nybro og Sjellebro (St. 8.055 - 11.285 m) opretholdes den nuværende 

grødeskæring, hvor der slås 2 gange årligt, sidst i juni og sidst i august i en strømrendebredde 

på 5,0 – 5,5 m. 

8.8.5 Delstrækning Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling 

Ophør med grødeskæring. 

8.8.6 Delstrækning Skader Å 

Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede del fra St. 4.700 m og til udløbet i Alling Å. 

8.8.7 Delstrækning Årslevholm Bæk 

Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede strækning fra den nuværende St. 355 m til udløbet 

i Alling Ås nye St. ca. 5.322 m. 

8.8.8 Alling Bæk 

Grødeskæringen ophører på den øvre del af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 til ny St. 248 

m, som afskæres til det nye forløb af Alling Å. 

Grødeskæringen i nedre Alling Bæk på strækningen opstrøms Clausholm anbefales at ophøre, når 

der ikke længere tilledes spildevand til vandløbet. Grødeskæringen i Alling Bæk ved Clausholm 

Slot skal opretholdes. 

8.8.9 Særlige omstændigheder 

Ved projektets gennemførelse ophører grødeskæringen i store dele af Alling Å og på de nedre 

strækninger af Årslevholm Bæk og Skader Å. 

Det er som udgangspunkt vanskeligt at forudsige den præcise udvikling i grødesamfundene, som 

sandsynligvis vil ændre sig, da arter som er følsomme overfor vedligeholdelse vil få bedre vilkår. 

Det vurderes, at der vil opstå grødesamfund af vandplanter, som er gunstige for både de fysiske 

forhold og faunaen og som ofte er mindre problematiske i forhold til afvanding end for eksempel 

en monokultur af pindsvineknop. 

På grund af den relative usikkerhed anbefales det dog, at udviklingen i vandløbenes grødesammensætning 

og den deraf følgende afvanding - og i særdeleshed Alling Å - følges tæt. 

I tilfælde af, at der indfinder sig en grødevækst, der ændrer på de projekterede vandstande kan 

det være nødvendigt at vandløbsregulativerne beskriver en mulighed i regulativet for ekstraordinær 

grødeskæring i projektområdet, f.eks. hvis der sker opvækst af tagrør på strækninger med 

et lille fald. 

62


Det kan i en periode efter projektets gennemførelse være nødvendigt at udføre grødeskæring i et 

vist omfang, især hvis der ikke naturligt etableres en strømrende af et vist omfang i et givent 

vandløb. 

En målrettet grødeskæring vil kunne medvirke til at etablere en strømrende som sikrer den rette 

afvanding og samtidigt sikrer, at vandløbene kan transportere sediment videre nedstrøms. 

8.9 Faunapassage ved Sjellebro 

Af hensyn til pattedyr i projektområdet og i særdeleshed odderen etableres der gangbroer under 

Sjellebro i Alling Ås eksisterende St. 11.285 m. 

Figur 32. Eksempel på tør faunapassage ved Ganer Å. 

Gangbroerne består af træplanker som boltes fast i den nuværende bros sider af beton. Ved indløb 

og udløb etableres flade anlæg ned til vandspejlet, således odderen uhindret kan vandre op 

på gangbroerne. 

For at sikre en kontinuerlig passage etableres gangbroerne i mindst kote 3,5 m, således de ikke 

oversvømmes ved en afstrømning svarende til medianmaksimum om vinteren. Der vil således 

være passage ca. 50 cm over sommermiddel vandspejlet. 

8.10 Boring/kilde syd for Årslev 

På matrikel nr. 43f, Årslev By, Årslev findes der en tidligere indvindingsboring, som er afsluttet 

med brøndringe og dæksel. Boringen er blevet undersøgt af Naturstyrelsen og Randers Kommune 

under detailprojekteringen. Kilden bestod af et ca. 80 cm brønddæksel under terræn og en 60 cm 

brøndring under denne. 

63


Figur 33 Kilde syd for Årslev markeret med brøndsignatur og afløb mod øst. Drænomlægninger ses 

øverst i figuren mens det nye forløb ses nederst på figuren. Midt i figuren er den eksisterende 

Alling Å, som skal tilfyldes. © COWI luftfoto 2010 

Boringen afvander i den nuværende situation til Alling Å. I forbindelse med den fremtidige tilfyldning 

af Alling Å skal der etableres et kildefelt i et areal på ca. 10 x 20 m mod øst i det nuværende 

å forløb. I dette kildefelt opfyldes det eksisterende vandløb til en kote ca. 0,5-0,75 cm under kildens 

nuværende udløb. Ca. 260 m mod øst opfyldes, så der efterlades en mindre grøft i terrænet 

med et entydigt fald mod det naturlige hegn syd for Alling Å. Grøften føres ca. 20-25 m mod syd 

på vestsiden af hegnet, hvor grøften gøres gradvist mindre. 

Kilden vil således kunne inddrages som et rekreativt element ved planlægningen af stisystemer. 

Endvidere søges overrislingen af terræn med drænvand fra oplandet ledt uden om kildefeltet, der 

således kan medvirke til udvikling af eksempelvis rigkær lokalt. 

8.11 Signalkrebs 

Som det er beskrevet i nærværende rapports afsnit 4.4 er der foretaget en større indsats mod 

den invasive signalkrebs i Alling Å systemet. 

Signalkrebsen udgør dog stadig en trussel, men det er sandsynligt, at projektet kan medvirke til 

at nedbringe antallet af signalkrebs i systemet. Der er således i projektet lagt vægt på, at der tilfyldes 

så mange strækninger af eksisterende Alling Å og Skader Å som det er muligt. Samtidig 

anbefales der i den første periode efter etablering af de nye vandløbsstrækninger opsættes krebsefælder 

ved indløb og udløb af de nye vandløbsstrækninger. 

8.11.1 Udformning af nye vandløb 

Signalkrebsen er til stede i et stort antal i Alling på strækningen fra Brusgaard Mølle Bæk til Sjellebro. 

Alling Å er her reguleret, ligger relativt dybt i terrænet og har stejle brinker. Det betyder, 

at der er et relativt stort tilgængeligt og egnet areal, hvor signalkrebsen kan etablere sine huler. 

De nye genslyngede strækninger af Alling Å og Skader Å anlægges med dobbeltprofil, hvor det 

indre anlæg er 1:2 og det ydre 1:4. Strækningerne anlægges samtidigt terrænnært, 

64


Den nye strækning af Alling Bæk og den genslyngede del af Årslevholm Bæk anlægges med flade 

anlæg (1:2) på brinkerne og hæves samtidigt i terrænet. 

De nye vandløbsstrækninger vil være mindre sårbare overfor erosion som følge af signalkrebsens 

huler, og der vil derfor ske en mindre tilførsel af sediment til vandløbssystemet. 

Dette vil overordnet være positivt og i særlig grad for ørredens gydebanker, som er særdeles følsomme 

overfor indlejret materiale der kvæler æg og yngel. 

8.11.2 Tilfyldning af eksisterende vandløb og grøfter 

De nuværende strækninger af Alling Å (St. 2.970 – 4.790 m), Alling Bæk (St. 158 – 358 m), Årslevholm 

Bæk (ca. St. 355 – 555 m) og Skader Å (St. 4.700 - 5.715 m) fyldes op og nedlægges. 

Herved fjernes der strækninger, som har været meget velegnet som habitat for signalkrebsen på 

en del af Alling Å, der har den højeste tæthed af signalkrebs. 

En enkelt strækning af Alling Å mellem fra ca. St. 3.038 -3.319 m bevares som afvandingsgrøft. I 

denne vil der blive sat krebseruser for at undgå spredning af de krebs, som måtte befinde sig på 

denne strækning. 

Tilfyldningen skal foretages så spredningen af signalkrebs og yngel reduceres mest muligt til andre 

dele af vandløbssystemet. 

8.11.3 Forslag til fremtidig bekæmpelse 

Der er i 2009-2011 gennemført en systematisk bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å systemet. 

Ved nærværende projekts gennemførelse mindskes habitatet for signalkrebsen, hvorfor der med 

udgangspunkt i rapport fra Danmarks Center for Vildlaks (ref./7/) bør foretages fremtidig bekæmpelse 

for at nedbringe antallet yderligere. 

Følgende tiltag er nævnt i ovenstående rapport: 

Udsætning af flodkrebs i den genslyngede vandløbsstrækning 

at det ved gennemførelse af vådområdeprojektet i Alling Ådal forhindres, at signalkrebsene 

kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen nedad, når vandet fra 

åen føres over i det nye forløb, 

udsætning af ekstra mange 1-års ørreder i Øvre Alling Å, og at 

frivillige rusefiskere stadigvæk får mulighed for at bekæmpe signalkrebsen under ordnede 

forhold og med lodsejeraftaler, evt. i form af et laug. 

Derudover bør der til stadighed opsamles grøde på de strækninger hvor der fortsat sker grødeskæring 

således, at signalkrebsen ikke spreder sig længere ned i systemet. 

Under anlægsarbejdet forsøges det sikret, at signalkrebsene ikke spreder sig fra de gamle forløb 

ved, at de nye forløb af vandløbene udgraves først, hvorefter de gamle forløb lukkes til. Efter at 

de gamle forløb er tømt for eventuelle indespærrede fisk og flodkrebs fyldes de til. 

8.12 Fremtidig naturpleje 

Indenfor projektområdet i Alling ådal findes en række lysåbne naturtyper der kræver en kontinuerlig 

pleje både for at bestå og udvikles. 

Ved projektets gennemførelse bliver der mulighed for at udvide og sikre en mere sammenhængende 

natur i Alling Ådal. Gennem jordfordelingen er det tilstræbt at skabe større ejermæssig 

sammenhæng i ådalen, hvilket gør græsning og/eller slæt driftmæssig mere rentabel. 

Enge og kær bør plejes ved kreaturgræsning og/eller høslæt, hvor de lavt voksende, artsrige 

plantesamfund, og deres tilhørende dyreliv bevares. Græsning skaber stor variation og dermed 

mange forskellige levesteder. 

65


Manglende pleje vil medføre, at der etableres en høj vegetation af græsser og buske. I de våde 

og tørre enge vil der i første omgang etableres højstaudeeng, men på længere sigt vil der dannes 

birke- og/eller pilekrat, og de højst liggende dele af de tørre enge vil formodentligt på sigt springe 

i skov. 

I de meget lavvandede søer kan rørsumpen få stor udbredelse, og det kan blive nødvendigt med 

plejeforanstaltninger der holder rørskovsvegetationen på et lavt niveau. 

En direkte forbindelse mellem bredzonen med lav græsbevoksning og det åbne vand i søen er af 

stor betydning for fugle, padder og andet dyreliv. Dette kan sikres ved afgræsning, hvor dyrene 

kan gå ud i de lavvandede søer. 

Græsning kan bidrage til at indskrænke rørsumpens udbredelse og skabe mere lysåbne vandområder. 

Tilgroning af eng- og moseområderne vil være en trussel mod engenes store værdi for flora og 

fauna, idet tilgroning oftest er den største trussel mod engene. 

Da projektet medfører en generel hævning af grundvandsspejlet, må det forventes, at varigheden 

af den periode, hvor det er muligt at afgræsse arealerne, vil blive kortere end i dag. De sumpede 

områder er meget fugtige, og afgræsning kan sandsynligvis først foretages sent på sommeren. 

Fælles folde med både mere tørre enge og overdrev til forårsgræsning og våde enge til afgræsning, 

når græsvæksten på de højere liggende arealer tørrer ud kan sikre en fornuftig pleje af 

arealerne. 

8.13 Offentlig adgang til projektområdet 

8.13.1 Nyt sammenhængende stisystem 

I forbindelse med projektet planlægger Naturstyrelsen at etablere et nyt sammenhængende stisystem 

hvor offentligheden får adgang til dele af projektområdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, 

der skal beskrive de mulige fremtidige rekreative tiltag i ådalen med blandt andet udnyttelsen 

af Naturstyrelsens areal i projektområdets nordvestlige hjørne syd for Årslev. Der arbejdes med 

et stisystem, der blandt andet forløber langs med strækninger af den nye Alling Å – se desuden 

Bilag 9.1 - 9.4, hvor de foreløbige forslag til stiforløb er angivet. 

66


9. PROJEKTETS KONSEKVENSER 

9.1 Konsekvenser for afvandingsforholdene 

9.1.1 Beregnede vandspejle 

I projektet er der foretaget vandspejlsberegninger på den karakteristiske afstrømningsværdi 

sommermiddel. Ved sommermiddel er der på de fleste strækninger ikke direkte oversvømmelser 

fra vandløbet. Vandet løber således udelukkende i vandløbsprofilet, hvilket betyder, at vandspejlet 

er afhængig af den ruheden i selve vandløbet. Ved ophør med grødeskæring vil manningtallet, 

som beskriver ruheden i vandløbet, blive ændret fra en sommermiddel værdi på 12 til en sommermiddel 

værdi på 6. Denne øgede ruhed kommer til udtryk i et forhøjet vandspejl i vandløbet 

på de strækninger, hvor der projekteres ophør af grødeskæring. 

Figur 34 Oversigtskort over vandløbsvedligeholdelsen efter projektets gennemførelse. Strækninger 

hvor grødeskæring ophører (Manningtal 6), er markeret med grønt og strækninger 

hvor grødeskæring opretholdes (Manningtal 12) er markeret med blåt. Om vinteren er 

Manningtallet 23 for alle strækninger. 

Forudsætningen for detailprojekteringen af de nye vandløb har været at bevare de eksisterende 

forhold (vandspejl) i Alling Å på strækningen opstrøms det nye forløb syd for Elisaholt. På denne 

baggrund er det projekteret, at der først ophøres med grødeskæring ca. 300 m nedstrøms (ca. 

St. 3.270 m) i det nye forløb af Alling Å. Da længden af den nye strækning bliver længere end 

den eksisterende strækning, har det ligeledes været nødvendigt at øge tværsnittet i forhold til 

det eksisterende for at kompensere for det lavere bundfald (0,5 ‰) på strækningen. 

I delområde 3 (Nybro – Sjellebro) er der registreret en række biologisk værdifulde rigkær. Rigkærene 

må ikke tilføres det kvælstofholdige åvand, og det har således også været nødvendigt at 

tilstræbe uændrede forhold langs disse. Der skal derfor i fornødent omfang af hensyn til rigkærene 

foretages grødeskæring på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. 

Projektets konsekvenser i form af de beregnede fremtidige vandspejle vil først optræder når grødevæksten 

i vandløbene har opnået en ruhed svarende til det anvendte sommermiddel manningtal 

på 6. I det nygravede vandløb vil der gå en sæson eller to før grødevæksten tager til. Man 

kan evt. vælge at udplante vandplanter (eksempelvis vandstjerne eller vandranunkel), for at 

67


hjælpe væksten på vej. I de eksisterende vandløb er det foreslået langsomt at nedtrappe med 

grødeskæringen for at selektere i arterne, og dermed fremme de ønskede vandløbsplanter. Effekten 

af ophøret med grødeskæringen, vil først mærkes, når man har nået en tilstand, hvor grødeskæringen 

kan undværes og vandløbet således passer sig selv. 

På Bilag 12.1-12-4 er der præsenteret de beregnede sommermiddelvandspejle, som også beskrives 

nedenfor. 


Figur 35 Delområde 1: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige 

vandspejl mens blå er det eksisterende. © COWI luftfoto 2010 

Det fremgår af Figur 35 at vandspejlet syd for Elisaholt er uændret ved en sommermiddel afstrømning. 

Modellen beregner her vandspejle på 5-10 cm under det eksisterende vandspejl. 

Denne forskel vurderes at være marginal og samtidig at være indenfor normal modelusikkerhed. 

Der er opstillet en målestation ved Elisaholt til monitering af de fremtidige forhold. Når grødevæksten 

kommer i gang i den nye vandløbsstrækning bør denne moniteres for at finde den præcise 

station, hvor grødeskæringen skal ophøre. Det er muligt at denne kan flyttes 50-100 meter 

opstrøms. 

Det fremgår ligeledes af Figur 35, at vandspejlet generelt vil stige 20-30 cm fra udløbet af Årslevholm 

Bæk og videre ind i Delområde 2. Langs med Clausholm er der beregnet en stigning på 

12-15 cm i Alling Bæk. Den største ændring i vandspejl i dette delområde findes i den øvre del af 

Alling Bæk, som afskæres til Alling Å ca. 1.500 m længere opstrøms end nu. Dette medfører en 

stigning på op til 70 cm i den øvre del af Alling Bæk, som i fremtiden får et nyt afløb til det nye 

forløb af Alling Å. 

68



Figur 36 Delområde 2: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige 

vandspejl mens blå er det eksisterende. Er ligeledes vedlagt som Bilag. © COWI luftfoto 

2010 

Det fremgår af Figur 36 at vandspejlene på strækningen fra Rødebro og frem til Skader Å's gamle 

udløb stiger ca. 30 cm. Grødeskæringen opretholdes fra Nybro og nedstrøms til Sjellebro, og derfor 

aftager forskellen i vandspejlet fra Skader Å's gamle udløb og frem til Nybro, hvor der er 

uændrede forhold. 

69



Figur 37 Delområde 3: Sommermiddel vandspejle før og efter projektet. Røde tal er fremtidige 

vandspejle mens blå er eksisterende. © COWI luftfoto 2010 

Det fremgår af Figur 37 at vandspejlene langs med de registrerede rigkær umiddelbart nedstrøms 

Nybro er uændrede ved en sommermiddel afstrømning. Grødeskæringen ophører igen 

nedstrøms Sjellebro i den nedstrøms ende af delområde 3. Effekten af den øgede grødevækst 

nedstrøms Sjellebro ses i de beregnede vandspejle omkring udløbet af Limeafløbet, hvor der er 

beregnet en vandspejlstigning på ca. 10 cm. Forskellen i eksisterende vandspejl og projekteret 

vandspejl stiger til en forskel på ca. 30 cm ved Sjellebro. 

70


9.1.1.4 . Delområde 4 

Figur 38 Delområde 4: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. De røde tal er fremtidige 

vandspejl mens blå er de eksisterende. © COWI luftfoto 2010 

Det fremgår af Figur 38 at vandspejlet vil stige ca. 30 cm nedstrøms Sjellebro. Forskellen på 30 

cm fortsætter ned til midt i delområdet og er derefter aftagende frem til uændrede forhold ved 

Ny Rævebro i projektområdet nedstrøms ende. Ved udløbet af Syvejebæk ses en stigning i vandspejlet 

på 25 cm. 

71


9.1.2 Afvandingsforhold 

Til beskrivelse af de fremtidige afvandingsforhold er afstanden fra terræn til grundvandet beregnet 

for en sommermiddel situation. Grundvandspejlet er beregnet i den kombinerede MIKE 

11/MIKE SHE grundvandsmodel. 

Tabel 11 Arealopgørelse for eksisterende og projekterede arealer indenfor projektområdet med 

mindre end 1 meter til grundvandet. 

Dybde til grundvand og arealtilstand 

Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 

Våd eng, 0,25 m


Figur 40 Oversvømmelse af Alling Å i 2002 (Århus 

Stiftstidende) 

Når der løber så meget vand i vandløbet, at 

dette løber over sine breder, vil vandet 

strømme ud på det omgivende terræn. Det 

tværsnit som vandløbsmodellen regner på 

udvides altså betragteligt og vil ved en stor 

oversvømmelse omfatte hele ådalen. Vandløbsmodellen 

er opstillet til at anvende manningtal 

10 på terrænet (MIKE SHE). Grødeeffekten 

i selve vandløbet vil have en mindre 

effekt på forskellen i vandspejlene, når vandfladen 

er fordelt i hele ådalen sammenlignet 

med eksempelvis en sommermiddel, som er 

præsenteret i de foregående afsnit. 

Forskellen i vandspejlet ved en ekstrem sommerhændelser beregnet ved års medianmaksimum 

(hvilket svarer til ca. en 20 års sommermax) er vist på Figur 41 og Bilag 13. Vandspejlet vil i den 

fremtidige ekstrem sommer situation være op til 20 cm højere end i de eksisterende forhold. 

Figur 41 Øverst eksisterende sommeroversvømmelse (års medianmaks - 20 års sommermax). Nederst 

fremtidig sommeroversvømmelser (års medianmaks - 20 års sommermax). © COWI 

luftfoto 2010 

Ved de eksisterende forhold vil ca. 380 ha være påvirket ved en afstrømning svarende til årsmedianmaksimum, 

hvor vådområdeprojektet vil medføre at ca. 401 ha vil påvirkes. Det vil således 

ikke være de væsentlige ændringer mellem nuværende og fremtidige oversvømmelsessituationer. 

Beregningerne for vinter situationer er blevet udført med samme ruhed i vandløbet for den eksisterende 

og fremtidige situation. De viser således ikke nogen ændringer i vandspejlet. 

73


9.2 Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet 

9.2.1 Påvirkning af EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” 

Som nævnt i afsnit 6.5 er de naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for 

projektet: 

1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune, 

1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer 

2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men 

trækker op i vandløb for at gyde 

3) 1355 Odder, der lever langs vandløb 

4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf. 

pkt. 1. 

Projektet vil jf. afsnit 9.6 resultere i en formindsket udvaskning af kvælstof til Randers fjord og 

dermed Ålborg Bugt, på ca. 62 tons N/år. Den formindskede belastning med næringsstoffer vil 

gavne bevaringsstatus for de marine naturtyper samt fuglelivet knyttet til vandplanter og bundfauna 

i marine områder. 

Restaureringstiltagene i vandløbene vil forbedre gydemulighederne for havlampret og flodlampret 

i vandløbene, ligesom ændring i praksis for grødeslåning vil påvirke plante- og dyreliv i positiv 

retning, idet en mere udbredt plantevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed 

bedre fødesøgningsmuligheder for fiskearterne. 

9.2.2 Påvirkning af bilag IV-arter 

Flagermus. Som beskrevet i afsnit 6.3 vurderes det, at flere arter flagermus anvender projektområdet 

til fouragering. Fourageringsmulighederne vil ikke blive ændret væsentligt som følge af en 

gennemførelse af projektet, idet der ikke ændres ved landskabets åbne præg, og der skabes 

større variation mellem våde og tørre naturtyper. Arterne af flagermus vil derfor ikke påvirkes 

negativt af projektets gennemførelse. 

Odder findes som nævnt i afsnit 6.3 langs Alling Å. Det vurderes, at odderen vil få gavn af projektet 

gennem et mere varieret forløb af vandløbet og dets omgivelser, hvilket vil resultere i bedre 

fødemuligheder og muligheder for skjul. 

Spidssnudet frø forekommer potentielt i projektområdets vandhuller. En gennemførelse af projektet 

vil resultere i en større variation i landskabet mellem våde og tørre områder, og vil herigennem 

skabe forbedrede levemuligheder (fouragering) for spidssnudet frø. Dannelse af lavvandede 

søer kan skabe nye ynglemuligheder for arten. 

Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af 

Nord- og Vestjylland. Den er i afsnit 6.3 vurderet til potentielt at forekomme i området. Det vurderes, 

at projektet vil skabe uændrede eller bedre levevilkår for stor vandsalamander. 

9.3 Konsekvenser i forhold til øvrig natur 

Inden for projektområdet ligger som beskrevet i kapitel 6 en række § 3 eng- og moseområder. 

Påvirkningen af områderne er vurderet separat for anlæg af nyt åløb og ophør med grødeslåning. 

9.3.1 Konsekvenser af anlæg af nye åforløb 

Det ny åforløb gennemskærer følgende § 3 områder: 

Engområde (StedID l584-01-en) ca. 1 km vest for Clausholm. Området er artsfattigt og kulturpåvirket 

jf. besigtigelse udført af Århus Amt 2002. Føres vandløbet igennem området, vil 

der opstå mulighed for varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden 

til vandløbet, og dermed for et mere varieret plante- og dyreliv. 

Eng- og moseområde (StedID l583-02-mo) ca. 400 m nord for Mygind skov. Moseområdet 

angives at være vældpåvirket. Føres vandløbet igennem området, vil der opstå mulighed for 

varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden til vandløbet, og dermed 

for et mere varieret plante- og dyreliv. 

74


9.3.2 Konsekvenser af ophør med grødeskæring 

Den del af projektet, der omfatter ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger, vurderes at 

påvirke en stor del af § 3 eng- og moseområderne. På Figur 42 er projektområdet inddelt i delstrækninger, 

hvor konsekvenserne for naturområderne beskrives. 

Strækning A-B og C-D. 

Området vil generelt blive fugtigere, og de nuværende partier med eng vil skifte karakter til 

sump, med vandspejl i 0-0,25 meters dybde. Scenariet beskriver de "værst tænkelige" forhold, 

dvs. med en maksimal mængde grøde i vandløbet. Det vurderes, at der vil udvikles et mere varieret 

plantesamfund end på de nuværende tørre, kulturprægede enge. Mulighederne for afgræsning 

kan være begrænsede, så det bør overvejes at give mulighed for begrænset grødeskæring, 

således at områderne kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden. 

Strækning B-E. 

Området består af tør til fugtig eng, som bliver til fugtig/våd eng med to mindre sumpområder. 

Desuden er der et moseområde. Det vurderes, at der vil kunne udvikles mere varierede og fugtige 

engområder med eng- og sumpplanter. Det vurderes ligeledes, at moseområdet vil have gavn 

af en forhøjet grundvandsstand. Med grundvandsspejlet beliggende i 0,25-0,75 meters dybde eller 

dybere, vurderes det at området kan afgræsses. 

Strækning E-F. 

De vandløbsnære eng- og mosearealer bliver vådere med grundvandsstand nær terræn. Der vil 

være mulighed for udvikling af et mere varieret planteliv, idet der vil være områder med varierende 

fugtighed. Af hensyn til opstrøms beliggende rigkær opretholdes grødeskæringen på denne 

strækning. Vandspejlet på strækningen vil være lettere påvirket af ophøret med grødeskæring 

nedstrøms Sjellebro. 

Figur 42 Kort over projektområdet med angivelse af delstrækninger. © KMS 

75


Strækning F-G. 

På denne strækning findes flere ekstremrigkær, beskrevet i afsnit 6.1, hvor udgangspunktet vil 

være, at grundvandsstanden ikke må ændres. Dette vil heller ikke blive tilfældet, jf. konsekvenskortet 

over afvandingsforholdene i Bilag 14.2 samt de viste sommermiddel vandspejle på Bilag 

12.3. 

Strækning G-H. 

Området vil blive væsentligt vådere end det er i dag med sump- og sødannelser. Det eksisterende 

mindre rigkær ved foden af skrænten ved Clausholmvej vil blive marginalt vådere end i dag. 

Oversvømmelser med åvand vil blive reduceret til et minimum, da der udføres en mindre terrænhævning 

vest for søen ved Årslevholm. De udpegede § 3 eng- og moseområder bliver til våde 

eng- og sumpområder med småsøer. For moseområderne vil hævning af grundvandsstanden 

gavne udviklingen af mosevegetation. Afgræsning vil formentlig kun kunne finde sted i en kort 

periode. Områdets vandstand bør overvåges de første par år med henblik på at vurdere behovet 

for evt. grødeskæring og der bør gives mulighed for en begrænset grødeskæring, således at områderne 

også efterfølgende kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden. 

Strækning H-I. På denne strækning ligger engområder, hvor de vandløbsnære dele vil blive omdannet 

til sump og lavvandede søer. De vandløbsnære dele vil være for våde til at kunne afgræsses. 

Såfremt området skal kunne afgræsses, kan det blive nødvendigt med en grødeslagning efter 

behov. De varierende fugtighedsforhold vurderes alt andet lige at være grundlag for et mere 

varieret plante- og dyreliv i de berørte engområder. 

Strækning I-J. § 3 områderne på denne strækning ligger i den vestlige udkant af projektområdet 

og vil ikke blive påvirket væsentligt ved gennemførelse af projektet. 

For vandløbene vil ændring i praksis for grødeslåning påvirke plante- og dyreliv i positiv retning, 

idet en mere udbredt grødevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed forbedre 

faunaindekset for vandløbet. 

9.4 Konsekvenser for tilstødende arealer 

9.4.1 Elisaholt 

Det har været en forudsætning for projektet at skabe uændrede forhold på strækningen opstrøms 

det nye forløb af Alling Å. Der vil således være uændrede afvandingsforhold for de arealer 

ved Elisaholt, som afvander til denne strækning. De beregnede konsekvenser for afvandingstilstanden 

nord for nuværende Alling Å fremgår af Bilag 14.1 og de beregnede vandspejle i Alling Å 

før og efter projektets gennemførelse fremgår af Bilag 12.1. 

Der bevares en ca. 300 m lang strækning af den eksisterende Alling Å, til sikring af de dræn, som 

har tilløb til den eksisterende Alling Å på strækningen nedstrøms det nye forløb. For at forbedre 

afvandingen lægges der to nye drænsystemer nord for den bevarede gl. Alling Å. Der er således 

ingen konsekvenser for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer. 

9.4.2 Robdrup 

Ved Robdrup lægges et nyt afskærende dræn, som fortsat opretholder 1 m drændybde. Det nye 

dræn får direkte udløb over vandspejlet i den nye sø. Drænsystemet mod nord får nyt afløb fra 

en nygravet afvandingsgrøft. Grøften etableres med bund under det nuværende drænudløb i 

brønden. Vandspejlet i Alling Å nord for Robdrup er uændret. Der er således ingen konsekvenser 

for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer. 

I forbindelse med etablering af sø ændres afløbet mod øst fra en drænledning til en åben grøft i 

en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (l599-03-en). Engen er i dag drænet, så der 

vil ikke ske en ændring af de hydrologiske forhold i engen, hvorfor tilstanden ikke ændres bortset 

fra selve arealet der udgraves til grøft. 

9.4.3 Clausholm 

Ved Clausholm vil det nye vandspejl i Alling Bæk, som er ca. 10-20 cm højere ved sommermiddel 

umiddelbart ikke påvirke parkanlægget. Brønden på sydsiden af Alling Bæk, som ifølge drænkortene 

har været tilsluttet pumpestationen mod nord ved Alling Å, har ikke haft en funktion siden 

76


pumpestationen har været i drift. Nedrivningen og fjernelsen af pumpestationen vil således ikke 

påvirke dette system i forhold til den aktuelle tilstand. 

Med hensyn til vurdering af det fremtidige vandspejls eventuelle negative effekt på veje og allé 

træer i Clausholm slotspark er der foretaget en analyse i den digitale højdemodel. I nedenstående 

Figur 43 er der med gul streg angivet forløbet af veje fra Clausholmvej og ind i parken ved 

Clausholm Slot. 

Figur 43 Forløb af veje ved Clausholm Slot 

Samtidig er der angivet en række punkter, der refererer til længdeprofil i Figur 44, hvor de beregnede 

vandspejl ved forskellige afstrømningssituationer er indtegnet i forhold til terrænkoter. 

77


Figur 44 Vejkoter for Clausholmvej og vej i parkanlæg ved Clausholm Slot med angivelser af vandspejl 

Af ovenstående figurer kan det ses, at der ikke vil være nogen risiko for en forringelse af de interne 

vejes bæredygtighed eller risiko for at træer i alléen ”drukner”. De resulterende vandspejle 

som følge af etablering af vådområdet ved Clausholm vil ikke være nærmere terræn i parken end 

70-80 cm i sommermiddel situationen og med stort set uændrede forhold i en ekstrem sommer 

situation, hvor vandspejlet vil være tæt på terrænet i kote 5,5 m. Adgangsvejen er ca. 1,4 m 

over vandspejlet i ekstrem situationen. 

Øvrige stier og veje, som ikke er vist på ovenstående figurer vil fortsat have en afvandingsdybde 

på 75 cm eller mere, og der vil således ved en sommermiddel vandføring ikke være problemer 

med færdsel på disse. 

Det fremtidige sommermiddelvandspejl i Alling Bæk vil være 10-20 cm højere end det eksisterende. 

Det vurderes ikke at påvirke områdets nuværende anvendelse som primært er skov og 

græsningsarealer. 

Det kan dog af hensyn til eventuelle fremtidige drøftelser af vådområdets konsekvens for parken 

anbefales, at der ved Clausholm udføres en række moniteringsboringer, hvor grundvandstanden 

kan blive overvåget både før og efter projektet. 

9.4.4 Vasen 

Ved Vasen vil den forhøjede vandstand i Alling Å om sommeren, kunne medføre en opstuvning i 

afvandingsgrøften, som forløber fra Vasen og 700 m ned til Alling Å. Størstedelen af året vil forholdene 

ved Vasen være uændrede, men ved en hændelse med høj grødevækst og samtidig en 

afstrømning større end sommermiddel, vil vandet stuve op til afløbet fra søen og haveanlægget 

nord for denne. Ejendommene har deres spildevandsudløb til søen. 

Der arbejdes sideløbende med denne detailprojekteringsrapport med en løsning i dialog med ejeren 

af haveanlægget, som bliver påvirket. Der henvises til særskilt notat under bilag 17. 

9.4.5 Tustrup Hovedgård 

Tustrup Hovedgård har et spildevandsudløb på sydvestsiden af gården. Udløbet er indmålt til kote 

4,6 m. Dette afløb sikres ved at sørge for at ingen afpropninger af grøften vil stuve vandet til 

78


op over denne kote. Samtidig bevares farbarheden på "Kærlighedsstien" ved at undlade at afproppe 

grøften parallelt med og nedstrøms for stien. 

9.5 Konsekvenser for tekniske anlæg 

9.5.1 Eksisterende vejbroer 

Der findes følgende vejbroer i projektområdet: 

Rødebro 

Nybro 

Sjellebro 

Ny Rævebro 

Projektet medfører en række ændringer i vandstanden i Alling Å i sommerperioden, hvilket ses i 

nedenstående tabel. I udgangspunkt sker der med projektets gennemførelse ingen ændringer af 

vandstanden ved Ny Rævebro, da grødeskæringspraksis opretholdes nedstrøms herfor i Alling Å. 

Forholdende ved denne bro er derfor ikke omtalt i nedenstående afsnit. 

Tabel 12 Broer i projektområdet. 

9.5.2 Rødebro 

Bro Brodæk 

fra højdemodel 

(kote, m DVR90 ) 

Eksisterende medianmaksimum 

sommer 

(kote, m DVR90) 

Projekteret medianmaksimum 

sommer 

(kote, m DVR90) 

Rødebro 6,6 5,3 5,39 

Nybro (opstrøms) 5,2 4,36 4,42 

Nybro (nedstrøms) 5,2 4,29 4,30 

Sjellebro 6,5 3,6 3,8 

Ny Rævebro 4,5 2,75 2,75 

Figur 45 Foto Rødebro - bemærk banketten under broen der tillader faunapassage. 

79

9.5.3 Nybro 


Der sker en forøgelse af vandstanden på 9 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning 

svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Rødebro. I forhold til 

brodækket som har en kote på 6,6 meter har projektet ingen negative konsekvenser for broen. 

Det kan dog ikke udelukkes, at der er en forøget risiko for en lokal opstuvning ved ekstreme 

vandføringer – dette forhold er ligeledes gældende i dag. 

Figur 46 Foto Nybro. 


svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Nybro. 

Projektet medfører derfor ingen forøget risiko for broen eller oversvømmelse af denne. 

Det bemærkes, at Nybro generelt er i en meget dårlig stand og at Syddjurs Kommune selv nævner 

at den trænger til en udskiftning. I den forbindelse kan det anbefales, at der ske en mindre 

hævning af koten for brodækket, således frihøjden under broen kan øges. 

80


9.5.4 Sjellebro 

Figur 47 Foto Sjellebro 


svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Sjellebro. 

Brodækket ligger dog så højt, at der ikke er nogen risiko for broen eller oversvømmelse af denne. 

Der etableres i forbindelse med projektet en faunapassage under Sjellebro (afsnit 8.9). 

9.5.5 Veje 

I afsnit 5.6.1 findes en nærmere beskrivelse af veje i projektområdet. 

Vandspejlsberegningerne viser, at projektet ikke påvirker nogen af de større veje i eller uden for 

projektområdet. 

Entreprenøren vil under anlægsarbejdet være forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje 

mm., der er nødvendige for entreprisens gennemførelse. 

I planlægningen skal entreprenøren samtidig tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de 

aktuelle jordbundsforhold. 

81


Figur 48 Forslag til adgangsveje – entreprenøren skal indgå aftaler med lodsejere for adgangsveje 

og transportveje. © KMS 

For de forslag til adgangsveje, som er vist på Figur 48 samt evt. andre adgangsveje og transportveje 

skal entreprenøren selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere. 

9.5.6 Ledningsanlæg 

Ledninger i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 5.6.2. 

De projekterede vandstande (afsnit 9.1) bevirker, at langt størstedelen af ledningerne i og omkring 

projektområdet ikke påvirkes. 

9.5.6.1 Højspænding - master og ledning 

ELRO Net A/S har en 60 kV højspændingsledning Allingbro – Ølst, der gennemskærer den sydlige 

del af projektområdet midt på strækningen. 

Ledningerne – der er opsat på træmaster - skal på et senere tidspunkt saneres og masterne skal 

derfor sikres. Der skal ligeledes sikres adgang til masterne i forhold til, at vandspejlet hæves i 

området. 

De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. 

Projektet bevirker, at sommermiddelvandstanden hæves så meget, at ca. 10 ud af de 22 master 

bliver påvirket i en grad der gør, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger. 

De berørte master er de ti 60 kV master, der er beliggende længst mod øst i projektområdet og 

inden for delområde 2 og som endvidere fremgår af Figur 49 og Bilag 5. 

82


Figur 49 Fremtidige afvandingsforhold (Bilag 14.1) samt 60 kV master langs med Alling Å – her 

med nr. fra 1-10 fra vest mod øst. © COWI luftfoto 2010 

Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet 

hæves til ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag 

12.2. 

Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret. 

De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket 

vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende 

forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse 

med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af 

pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien" 

og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den 

vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur 49. 

På grund af terrænets form og opvækst af skov vurderes det at være vanskeligt at etablere en 

hævet adgangsvej, der muliggør en adgang til masterne uden at ændre på projektets udformning 

lokalt. 

I pumpelaget øst for Clausholm er der ifølge ledningsoplysninger placeret et elkabel fra ELRO i 

jorden. Det ses med et tracé nord-syd og krydsende mast nr. 2 på Figur 49. Kablet er et højspændingskabel, 

som skal påvises inden der udføres afrømning af diget langs med Alling Å samt 

drænafbrydelser omkring kablet. 

Syd for det nye forløb af Alling Å i delområde 1 er det fortsatte tracé af ovenstående 60 kV ledning 

(Figur 50). De 12 master i dette delområde skal bevares uændret. Der er dog jordoverskud i 

delområdet, så der er mulighed for at hæve terrænet rundt om udvalgte master evt. i samarbejde 

med ledningsejeren ELRO. 

83


Figur 50 60 kV master og ledning i delområde 1 (Brusgård Møllebæk – Rødebro). © COWI luftfoto 

2010 

9.5.6.2 Øvrige ledninger 

700 m nedstrøms Sjellebro krydser et højspændingskabel Alling Å. Yderligere 250 m længere 

nedstrøms krydser militærets olieledning Alling Å. Ca. 70 m vest for olieledningens oplyste forløb 

skal der graves en ny grøft til overrisling nr. 12 (se afsnit 11.9.4.4). Under 20 m fra elkablet skal 

en grøft afproppes 3 steder. I forbindelse med afpropningen skal der udføres jordarbejde i grøften. 

De to ledninger er vist på Figur 51. 

Figur 51 Elkabel og olieledning nedstrøms Sjellebro. © COWI luftfoto 2010 

84


Ved Robdrup er der modtaget oplysninger om et lavspændingskabel fra ELRO og en teleledning 

fra TDC, som begge krydser projektområdet i et nord-syd gående tracé. Ledningerne er vist på 

Figur 52. På samme figur ses en 150 kV luftledning, som krydser projektområdet. 

Elkablet ved søen skal påvises. Det forventes, at ledningen kan bevares uændret, hvilket forudsætter, 

at den ikke er placeret længere mod vest end det oplyste og således ikke falder sammen 

med udgravningen af søen. Afløbet fra søen, etableres så terrænnært, at det vil løbe over elkablet. 

Telekablet beliggende umiddelbart øst for Robdrup med et forløb tværs over ådalen skal påvises. 

Afhængig af dybden på kablet og det nye rør til opstigningsbrønden, må der forventes afværgetiltag 

på kablet, som ejes af TDC. 

Figur 52 Elkabel og tele kabel ved Robdrup. Til venstre på figuren ses den 150 kV luftledning, som 

krydser projektområdet. © COWI luftfoto 2010 

Udover de viste ledninger forventes det, at der er ført elkabler til de 3 pumpestationer. Der er ikke 

modtaget oplysninger om disse i forbindelse med en søgning i LedningsEjerRegisteret. Såfremt 

kablerne ikke er ”døde” kan pumperne eventuelt anvendes i anlægsperioden. Disse tracéer 

påvises og der skal tages hensyn til ledningerne i forbindelse med jordarbejde, drænafbrydelse 

mm. 

Ovenstående oplysninger skal betragtes som vejledende og fritager ikke entreprenøren fra på 

egen hånd at foretage en søgning i LedningsEjerRegisteret og på baggrund deraf foretage nødvendige 

påvisninger. 

9.6 Omsætning af kvælstof 

9.6.1 Oprindelig beregning og forudsætninger 

Hedeselskabets kvælstofberegning i 2003 viste, at der ved et påvirket areal på 517 ha blev omsat 

124,8 tons/år eller 241 kg/ha/år, senere reduceret til ca. 200 kg N/ha/år, ref. /1/. 

85


9.6.2 Beregning i forhold nye afvandingsmæssige konsekvenser 

Der er i forhold til ovenstående foretaget en ny beregning af kvælstofomsætningen hvor der indgår 

en ny analyse af arealanvendelsen i projektområdet og nye vandstandsberegninger, herunder 

omfang af oversvømmede områder og varigheden af disse. 

Rambøll har på baggrund af opdaterede hydrologiske beregninger foretaget en ny kvælstofberegning 

for vådområdeprojektet ved Alling Ådal. Beregningen er udført ved at anvende Naturstyrelsens 

skema for kvælstofberegninger for vådområdeprojekter af marts 2011. Skemaet er vedlagt 

som bilag 16. 

9.6.2.1 Tilførsel vandløbsoplandet 

Hedeselskabet har beregnet et tab af kvælstof fra vandløbsoplandet på 30,1 kg/ha/år. 

Hedeselskabet har anvendt en nettoafstrømning på 280 mm uden faktor 0,7, som ikke blev anvendt 

i 2003. 

Arealet med sandjord er sat til 25 %. 

I Rambølls beregning er vandbalancen sat til 236 mm ud fra den beregnede karakteristiske 

årsmiddelafstrømning baseret på målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet (afsnit 7.1). 

Da de 236 mm er baseret på den faktiske afstrømning er der ikke ganget med 0,7 som foreskrevet 

i Naturstyrelsens vejledning. 

Der er ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation foretaget en GIS analyse af andelen 

af sandjord og den er sat til 28 %. 

Arealet der dyrkes i vandløbsoplandet er sat til 90 % ud fra en vurdering af nyere luftfoto af området. 

Rambøll har på baggrund af ovenstående beregnet kvælstoftabet til 28,1 kg/ha/år, hvilket ligger 

relativt tæt på Hedeselskabet beregnede tab. 

Kvælstoftilførslen fra vandløbsoplandet betyder ikke noget i beregningen, da omsætningen bestemmes 

af oversvømmelsesarealet og antal dage med oversvømmelse. 

9.6.2.2 Tilførsel fra det direkte opland 

Hedeselskabet har opgjort tabet af kvælstof fra det direkte opland til 30,1 kg/ha/år, mens Rambøll 

har beregnet det til 24,8 kg/ha/år. 

De forskellige forudsætninger er opstillet i nedenstående tabel. 

Tabel 13 Sammenligning af kvælstof tab fra det direkte opland ved Alling Å. 

Hedeselskabet Rambøll 

Vandbalance for nedsivningsområdet 

(mm) 

280 236 

Andelen af sandjord i oplandet 

(%) 

25 70 

Andel af dyrket areal i oplandet 

(%) 

90 90 

Oplandets størrelse (ha) 2430 1792 

Gennemsnitligt årligt N-tab 

pr. ha opland (kg N/ha) 

30,1 24,8 

N-tab fra oplandet kg N 73.143 44.381 

Som det ses i ovenstående tabel har Hedeselskabet beregnet et signifikant større tab af kvælstof 

fra det direkte opland. 

86


Den anvendte vandbalance som Rambøll anvender, er baseret på en konkret beregning af afstrømningen 

foretaget ud fra data fra målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet. 

Hedeselskabet har sat andelen af sandjord i oplandet på 25 %, mens Rambøll har foretaget en 

GIS analyse ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation specifikt på det direkte opland. 

Andelen af sandjord er opgjort til 70 % hvilket sammenholdt med forskellen i vandbalancen bevirker 

en relativ stor forskel i kvælstoftilførslen. 

9.6.2.3 Omsætning ved oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet 

Hedeselskabet har beregnet omsætningen af kvælstof ved oversvømmelse med vandløbsvand til 

43.324 kg N/år, mens Rambølls beregning viser en omsætning på 15.300 kg N/år. 

I den nye beregning, hvor Rambøll har anvendt Naturstyrelsens vejledning (ref. /9/) og beregningsskema 

indgår et oversvømmet areal på 102 ha (hyppighed max. 100 dage) og en kvælstoffjernelse 

på 75 % ved overrisling. Tilsvarende er der i 2003 af Hedeselskabet forudsat et oversvømmet 

areal på ca. 193 ha (hyppighed 150 dage), hvori de eksisterende våde arealer ligeledes 

er medtaget. Rambøll har i nærværende beregninger ikke medtaget allerede våde arealer i omsætningsberegningen. 

Ligeledes er der i Hedeselskabets beregning antaget en kvælstoffjernelse 

på 90 % ved overrisling fra drænvand fra det direkte opland. Naturstyrelsen angiver i deres vejledning 

fra november 2011, at der i udgangspunktet kun kan regnes med 50 % N-omsætning 

ved overrisling med mindre der er særlige forhold, der taler for en højere omsætningsrate. 

Kvælstoffjernelsen på 75 % ved overrisling er sat til dette på grund af den store afstand mellem 

overrislingsbrøndene og vandløbet. 

Tabel 14 Arealanvendelse 

Arealanvendelse ha 

Agerjord 68 

Ager, brak 174 

Vedvarende græs 95 

Natur 188 

Den samlede reduktion af kvælstof fra projektområdet er opgjort til ca. 62 tons/år eller 118 

kg/ha/år. 

I rapport om overvågning af VMPII vådområder (ref. /8/) har Danmarks Miljøundersøgelser dokumenteret, 

at flere vådområdeprojekter har haft en kvælstoffjernelse, der lå væsentligt under 

de beregnede værdier. 

Ved et projekt i Gammelby Bæk var den beregnede kvælstoffjernelse 365 kg N/ha/år, mens den 

dokumenterede målte omsætning efterfølgende lå på 121 N/ha/år. Ved Engebjerg Enge var den 

beregnede kvælstoffjernelse 200 N/ha/år, mens den reelle kvælstoffjernelse er målt til 52,9 

N/ha/år. 

Samme scenarier er vist for projekter ved Ulleruplund, Nagbøl Å og Hjarup Bæk. 

Rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser henviser dog også til projekter, hvor den målte 

kvælstoffjernelse har været større end den projekterede. 

Naturstyrelsen har i processen med VMPII projekter ændret forudsætningerne for kvælstofberegningerne, 

blandt andet er den maksimale længde af oversvømmelser med vandløbsvand sat til 

100 dage, hvorfor der må forventes at der vil beregnes lavere kvælstoffjernelse end ved de tidligere 

projekter. De forventede lavere kvælstoffjernelser synes dog at være realistiske. Dette skal 

ses i lyset af erfaringer fra Danmarks Miljøundersøgelsers rapport (ref. /8/) og det forhold at betragtelige 

direkte oplande, eksempelvis ved Elisaholt/Kallehave og syd for Alling Å opstrøms mod 

Ølstvadbro er udtaget af projektet. 

87


For projektet ved Alling Å kan der i de første år, hvor grødevæksten ikke er etableret på de nye 

strækninger af vandløbene, være en risiko for at der vil kunne måles en lavere kvælstoffjernelse 

end de 118 N/ha/år, men i takt med at grøden etablerer sig vil der opnås de forventede oversvømmelser 

og kvælstoffjernelsen vil øges. 

88


10. MYNDIGHEDSTILLADELSER 

10.1 Planloven 

Projektets forhold til planloven 

Ifølge planlovens § 35 om ændret anvendelse i det åbne land, må der ikke uden tilladelse fra 

kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen 

af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. 

Søen ved Robdrup Byvej 15 og terrænændringen i forbindelse med genslygningen af Årslevholm 

Bæk kræver en landzonetilladelse. 

10.2 Museumsloven 

Projektets forhold til museumsloven 

I projektområdet findes sten- og jorddiger, hvis tilstand i henhold til museumslovens § 29 a ikke 

må ændres. 

Der er udpeget to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til 

museumsloven (§29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen 

og slottet Clausholm er ligeledes udpeget som fortidsminde Fælles for fredede fortidsminder og 

beskyttede diger er, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstande. Det vurderes ikke at 

projektet vil kræve behandling efter museumslovens § 29. 

10.3 Naturbeskyttelsesloven 

Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven 

I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 

3. Ændring i tilstanden, jf. afsnit 9.3 vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det 

vil endvidere kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 at genslynge Alling Å og Skader 

Å samt ændre Alling Ås profil ved at fjerne digerne på strækningen nedstrøms Rødebro. 

Ved etablering af en sø på Robdrup Byvej 15 planlægges det nuværende dræn ændret til en åben 

grøft i en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (l599-03-en) hvilket kan betinge en dispensation. 

Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 omfattet 

af åbeskyttelseslinjer (jf. afsnit 5.3.2). Anlæggelse af en svag vold vest for Vasen vil kræve behandling 

efter naturbeskyttelseslovens § 16. 

Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til 

naturbeskyttelseslovens § 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere 

bebyggelse. Det vurderes, at der ikke bliver behov for dispensation efter naturbeskyttelseslovens 

§ 17. 

Der er jf. naturbeskyttelseslovens § 19 udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling 

i den østlige del af projektområder (Figur 12, afsnit 5.3.2). Desuden er der i henhold til naturbeskyttelseslovens 

§ 18 en beskyttelseszone omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter. 

Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke de to nævnte lokaliteter. 

10.4 Vandløbsloven 

10.4.1 Projektets forhold til vandløbsloven 

Projektet skal godkendes i henhold til vandløbslovens § 16 samt kap. 2 i Bekendtgørelse om 

vandløbsregulering- og restaurering og den ændrede praksis for vedligeholdelsen skal implementeres 

ved udarbejdelse af nyt regulativ eller tillæg til det eksisterende i henhold til § 12. 

Etablering af faunapassage under Sjellebro kræver en tilladelse efter vandløbslovens § 47. 

Nedlæggelsen af de tre pumpelag ved Alling Å kræver tilladelse efter vandløbslovens § 38. 

89


10.4.2 Projektets forhold til okkerloven 

Projektet medfører lokale ændringer af vandspejlsforhold, opgravning af jord, genindbygning af 

opgravet jord i gamle åstrækninger – der kan derfor være en risiko for udvaskning af okker i en 

kortere periode, hvorfor en der skal foretages en ansøgning i henhold til okkerloven. Det laves 

sammen med ansøgning efter vandløbsloven og med baggrund i de supplerende undersøgelser i 

uge 3, 2012. Undersøgelsen er vedlagt som Bilag 18. 

90


11. BESKRIVELSE AF ANLÆGSARBEJDERNE 

Nedenstående er udformet som SAB – Særlige Arbejds Betingelser, som er en del af udbudsmateriale 

til de bydende entreprenører. 

11.1 Generelt om byggeplads og adgangsveje 

11.1.1 Byggeplads 

Entreprenøren skal etablere byggeplads inden for projektområdet. Skurbyen skal etableres på 

den anviste plads ved ny Alling Å i området syd for Elisaholt og ved ny Skader Å nord for Mygind 

Skov. Andre pladser til skure og oplagring af materialer kan etableres i projektområdet efter 

godkendelse af byggeledelsen. Entreprenøren skal sørge for at indgå aftaler med de relevante 

lodsejere for andre arbejdspladser. Eventuelle gener eller lignende i den forbindelse er bygherren 

uvedkommende. 

Entreprenøren skal i den faste pris indregne alle omkostninger til de nødvendige ydelser for etablering, 

drift og afrigning af byggepladsen. 

Inden aflevering kan finde sted, skal byggepladsen være ryddet, og de berørte arealer retablerede. 

Entreprenøren skal foretage en fotoregistrering af de arealer der berøres af arbejdet, således at 

det efterfølgende kan dokumenteres at adgangsveje m.m. efterlades i samme stand som de foreligger 

ved entreprisens start. 

Entreprenøren skal selv sørge for forsyning af vand, el, telefon, samt afledning af spildevand og 

øvrige forhold, der er nødvendige for at gennemføre entreprisen. 

Det forudsættes, at entreprenøren anvender autoriserede firmaer til tilslutning og afrigning af de 

midlertidige byggepladsinstallationer. 

Alle midlertidige installationer skal være fjernet, og de berørte arealer retablerede inden aflevering 

kan finde sted. 

11.1.2 Adgangsveje og beskyttelse af naturarealer 

Projektområdet indeholder store arealer af beskyttet natur, herunder rigkær, som er en særligt 

beskyttet naturtype. De projekterede anlægsarbejder er derfor placeret så der tages størst mulige 

hensyn til de beskyttede naturtyper. Adgangsveje til selve projektområdet er vist på Figur 48. 

Entreprenøren er forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje mm., der er nødvendige 

for entreprisens gennemførelse og i et omfang, som sikrer, at der ikke opstår forsinkelser som 

følge af utilstrækkelig kvalitet og omfang. 

I planlægningen skal entreprenøren tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de aktuelle 

jordbundsforhold. Eventuelle forstærkninger for at kunne færdes til anlægsarbejderne skal være 

indeholdt i prisen. 

Entreprenøren skal selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere for adgangsveje og 

transportveje uden for det anviste. 

Arbejdsarealerne og transportveje skal ved afleveringen fremstå plane og jævne. Sporkøring i 

terrænet over 0,1 m høje / dybe på græsarealer skal udjævnes inden afleveringen. Der sås græs 

efter retableringen af arbejdsveje. 

Anvendte adgangsveje, herunder offentlige veje og private fællesveje, retableres så de fremstår i 

samme stand som ved overdragelsen. Hvis entreprenøren vil påberåbe sig skader på vejen ved 

arbejdets overdragelse, skal dette kunne dokumenteres ved fotodokumentation til byggeledelsen 

inden vejen tages i brug. Nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af veje under arbejdets udførelse 

påhviler entreprenøren. 

91


11.1.3 Krav til maskiner 

Naturstyrelsen kræver at maskiner og transportmateriel opfylder betingelserne i ”Miljøkrav til 

skovmaskiner på Naturstyrelsens arealer, 2005”. 

11.1.4 Afsætning og opmåling 

Bygherren udleverer afsætningsplaner med koordinater og koter til centerlinie til nyt åløb, samt 

elektronisk tegninger, hvor af entreprenøren kan hente nødvendige data til afsætning eller udførelse 

med GPS-styrede maskiner. 

Al afsætning i terrænet påhviler entreprenøren. Alle kontrolarbejder og opmålinger for afregning 

(jvf. TAG) skal relateres til afsætningsplanerne. 

Sikring af fikspunkter, afsætningspunkter, skelpunkter m.v. påhviler entreprenøren. 

11.1.5 Jordbundsforhold 

Områdets geologi består overvejende af postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og sand. 

Tykkelsen af det postglaciale lag varierer. 

Geologien i områderne med anlæg af nye vandløbsstrækninger fremgår af vedlagte boreprofiler 

(Bilag 15) og placeringen af boringer fremgår af oversigtskortet Bilag 15. 

Entreprenørens valg af maskiner og transportudstyr skal tage hensyn til disse jordbundsforhold. 

11.1.6 Eksisterende ledninger 

Placering af kendte eksisterende ledninger i området fremgår af Bilag 5. Før arbejdet påbegyndes 

har entreprenøren pligt til at sørge for at få lokaliseret ledningerne i projektområdet, samt at 

indhente opdaterede ledningsoplysninger i LER og andre relevante steder. 

El- kablerne til de tre pumpestationer, som forventes at være i området, er der ikke modtaget 

oplysninger om. Disse forløb skal påvises. 

Påvisning af ledninger og frigravning kan være nødvendig ved arbejder nær ledninger. 

11.1.7 Myndigheder og arkæologi 

Bygherren har inden anlægsopstart indhentet de nødvendige godkendelser af projektet i henhold 

til gældende lovgivning. 

Entreprenøren skal sikre, at alle nødvendige godkendelser eller tilladelser er indhentet til arbejdets 

udførelse, før nogen del af arbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal forud for arbejdernes 

påbegyndelse underrette de relevante myndigheder og følge deres bestemmelser og forskrifter. 

Sidstnævnte vedrører især entreprenørens arbejdsmetoder, materiel, skure og interimsinstallationer 

på byggepladsen. 

Entreprenøren skal anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet. 

Entreprenøren skal kontakte Museum Østjylland, tlf. 87 12 26 00, så snart/hvis der stødes på 

oldsager i form af knogler, keramik, metal eller andet materiale. Ligeledes gøres opmærksom på, 

at de fugtige arealer anlægsarbejdet foregår i, har en særlig god bevaringseffekt på især træsager, 

hvorfor entreprenøren skal være meget opmærksom på sådanne. Museet skal derfor underrettes, 

hvis der i graveprocessen fremkommer tømmer i samlede konstruktioner/samlinger såvel 

som enkeltgenstande af bearbejdet træ. 

Entreprenøren skal tåle eventuelle flytning til andre arbejder i projektområdet eller stop som følge 

af arkæologiske undersøgelser. 

11.1.8 Vejrligsforanstaltninger 

Almene forhold er beskrevet i SB. 

92


11.1.9 Forurenede materialer 

Såfremt der træffes tegn på forurenet jord skal tilsynet omgående orienteres. 

Entreprenøren skal sikre sig, at eventuelt vand, som er forurenet af olie eller anden forureningskilde, 

ikke pumpes, eller på anden måde bortskaffes i vandløb, søer, dræn, afløb eller drænkanal 

med mindre forureningsfaktoren er udskilt, eller der er tilladelse til aktuel bortskaffelse. 

11.2 Jordarbejder generelt 

Entreprenøren skal udarbejde en plan over principielle fremgangsmåder og transportveje for udførelse 

og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren 

skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet. 

I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement. 

Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede 

vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere, 

at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt. 

Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende: 

De tidsmæssige forhold. 

Specifikationer for planlagt materiel. 

Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten det eksisterende åløb, 

de nye åløb eller en kombination af disse 

Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger. 

Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse. 

Retablering af terrænet efter arbejder og transport 

Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder. 

Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige 

arbejder. 

Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær 

undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af anlægsarbejderne, ikke påvirkes 

unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport gennem § 3-områder, der ikke ellers 

er berørt af anlægsarbejderne. 

Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse 

mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse. 

11.3 Forlægninger og genslygning af vandløb 

11.3.1 Generelt om udgravning af nye vandløb 

Arbejdet omfatter forlægning og genslygning af stækninger i Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm 

Bæk og Skader Å. Jordarbejdet omfatter: 

Afgravning af nyt åløb, som vist på tegninger 

Transport, deponering og indbygning af opgravede materialer i eksisterende Alling Å 

Nødvendig sortering af jord 

Tørholdelse 

Kontrol af råstofarbejder 

Kvalitetssikring. 

Udgravningerne skal foretages, så der kan ske en sortering af jorden, således at der ved efterfølgende 

terrænreguleringer / tilfyldninger sluttes af med et minimum 20 cm tykt lag af overjord 

(muld). Træffes store sten (d > 300 mm) skal de sorteres fra og efterfølgende udlægges i det 

nye åløb som strømsten. 

93


Arbejdet skal tilrettelægges, så der kan opnås nødvendig udtørring af den opgravede jord, der 

senere skal anvendes til genindbygning. Udgravning af nye åløb skal, så vidt det er muligt, ske 

tørt. Træffes under arbejdet vandførende lag eller kilder (ud over det oplyste) i udgravningerne, 

skal dette straks meddeles tilsynet 

Afledning af vand under arbejdet skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører 

oversvømmelse eller uacceptable gener for omgivelserne, specielt skal det tilsikres, at vandløbene 

ikke tilslemmes. 

Bunden af åen må ikke afvige mere end +50/-50 mm fra de projekterede koter. Afvigelserne må 

ikke være ensidige. Anlægget på skråningen må ikke afvige mere end 10 % fra det angivne. 

Vandløbets bund skal være fri for løse materialer inden der ledes vand ind i åen. 

Der skal ikke udlægges muld på vandløbsskråninger, med mindre det er specificeret efterfølgende. 

11.3.2 Generelt om indbygning af jord i eksisterende vandløb 

Jord opgravet fra de nye åløb skal anvendes til indbygning i de strækninger af de eksisterende 

åløb der nedlægges. 

Der skal tilfyldes til niveau med en overhøjde på 10 cm over det eksisterende terræn ved siden af 

balkerne langs åen. Balkerne skubbes ind over tilfyldningen som det sidste fyld. 

Jorden skal indbygges i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang i relation til 

det anvendte komprimeringsmateriel på en sådan måde, at den krævede komprimeringsgrad opnås 

i hele lagets tykkelse. Skal der indbygges sandet/gruset og leret jord lægges dette nederst, 

mens den gytje og tørvholdige jord lægges højere og der skal afsluttes med minimum 20 cm 

muld eller jord fra balkerne. 

I de øverste 0,5 m skal jorden komprimeres med kørsel med bæltekøretøjer svarende til 94 % 

Standard Proctor i gennemsnit og 92 % Standard Proctor som minimum. Jorden skal være farbar 

for en traditionel 4-hjuls trukket personbil. 

Da jorden i stor udstrækning er tørve- og gytjeholdig er der i jordberegningerne taget højde for, 

at jordens volumen ved indbygning reduceres med ca. 20 % i forhold til fastmål ved afgravningen. 

11.4 Kontrol og dokumentation 

Kontrollen med og dokumentationen af såvel materialer som udførte arbejder påhviler entreprenøren. 

Tilsynet skal dog have adgang til når som helst at udføre stikprøvevise kontroller såvel som supplerende 

geotekniske undersøgelser og inspektioner. Entreprenøren skal inden for de angivne 

tidsfrister acceptere rimelige afbrydelser i sine arbejder, der er betinget af sådan kontrol, undersøgelser 

og inspektioner. 

Entreprenørens kontroller skal dokumenteres ved hjælp af fuldstændigt udfyldte journaler, rapporter, 

påtegnede planer m.v. 

Alle i nærværende SAB nævnte opmålinger tjener til kontrol af arbejdets udførelse og til kontrol 

af anlæggets geometri. 

Generelt gælder at alle på tegninger anførte koter og mål skal indmåles og dokumenteres. Alle 

indmålinger skal afleveres digitalt i UTM32 EUREF89 og DVR90. Indmålingerne skal udleveres til 

tilsynet løbende, således at de kan kontrolleres ved byggemøder. Ved alle leverancer skal det dokumenteres 

at der er leveret det foreskrevne materiale, dette kan være følgesedler, sigtekurver, 

deklarationer m.m. 

94


Såfremt der anvendes GPS skal entreprenøren indlede sit arbejde med at verificere at nøjagtigheden 

er tilfredsstillende. 

11.5 Ny Alling Å 

11.5.1 Generelt 

Den eksisterende strækning på 1.820 meter af Alling Å mellem St. 2.970 m og 4.790 genslynges 

gennem engene syd for åen. Den nye 2.326 meter strækning fra St. 2.970 m tilsluttes den eksisterende 

Alling Å i en ny St. 5.296 m. 

Det nye forløb har en bundkote ved St. 2.970 m på +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i 

+4,20 m ved St. 5.296 m. 

Den øverste strækning fra St. 2.970 m til St. 3.600 m etableres med jævnt fordelt fald på ca. 

0,54 ‰. Fra St. 3.600 m og nedstrøms til St. 5.296 m etableres "stryg" mellem svingene fordelt 

over et samlet strækning på ca. 640 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 1 ‰, hvilket 

betyder at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald på ca. 

0,2 ‰. 

Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. 

Den nye vandløbsstrækning fra St. 2.970 – 5.296 m opbygges med et dobbeltprofil med en 

vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil 

med et indre anlæg på 1:2 være en samlet afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i 

det ydre profil. Det ydre profil anlægges med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes. 

Den opgravede jord køres til det eksisterende vandløb. 


Det nye forløb for Alling Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og efterfølgende 

indbygning i det gamle løb. 

Efterfølgende åbnes det nye løb og det gamle løb lukkes af i øverste ende og længst nedstrøms. 

Herefter tømmes det endnu vandfyldte løb for fisk ved elektrofiskeri og indfanges signal- og flodkrebs. 

Eventuelle flodkrebs udsættes på i Alling Å, mens signalkrebs destrueres. 

11.5.3 Græssåning 

De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, 

der ligger inden for de angivne grænser: 

Rødsvingel (Festuca rubra) 30-40 % 

Engrapgræs (Poa pratensis) 60-70 % 

Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m². 

11.5.4 Materialer 

Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16- 

32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). 

Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint. 

Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende. 

11.6 Ny Alling Bæk 


Alling Bæk opdeles i to forløb. 

95


Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup 

føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St. 3.680 m. 

Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en 

bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved 

start af det nye forløb er +5,2 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m. 

Strækningen mellem nuværende St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med 

opgravet jord fra ny delstrækning af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således 

forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs. 

11.7 Ny Årslevholm Bæk 


Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm 

og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St. 4.835 m svarende 

til fremtidig ca. St. 5.322 m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St. 

355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m. 

Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde 

på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn 

henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4 ‰. Bundkoten ved starten ved 

St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m. 

Det opgravede materiale fyldes i den gamle strækning mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm 

Bæk og ned til udløbet i Alling Å. 

Der etableres en mindre terrænhævning i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen over en 

strækning på ca. 200 m ved at pålægge overjord i en bredde på ca. 15 m i en højde på mellem 

0,2 m og 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. 


Det nye forløb af Årslevholm Bæk udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring 

og efterfølgende indbygning i det gamle forløb. 

Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri 

for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs. 

Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres. 

11.8 Ny Skader Å 


Det eksisterende forløb af Skader Å mellem St. 4.700 m og udløbet i Alling Å ved dennes nuværende 

St. 7.170 m nedlægges og erstattes med et nyt mæandrerende forløb nord for det eksisterende. 

Det nye forløb udgraves over en strækning på ca. 855 m. 

Det nye forløb starter i St. 4.700 m og afsluttes nedstrøms i en ny St. 5.550 m, hvor Skader Å 

løber til Alling Å. 

Bundkoten ved St. 4.700 m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote i +3,50 m ved udløbet i 

Alling Å. Over den ca. 855 m lange strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 0,55 m ved en 

sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8 ‰. 

På den øverste strækning fra St. 4.700 m og ca. 200 m nedstrøms afvikles der et fald på ca. 2 

‰, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald på ca. 0,4 

‰. 

Der udlægges gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag på de øverste 200 meter. 

96


Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden 

i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet 

afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges 

med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes. 

Den nye strækning af Skader Å anlægges med "bløde" sving for at minimere risikoen for kraftig 

erosion af brinkerne. 


Det nye forløb af Skader Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og 

efterfølgende indbygning i det gamle forløb. 

Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri 

for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs. 

Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres. 

11.8.3 Græssåning 

De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, 

der ligger inden for de angivne grænser: 

Rødsvingel (Festuca rubra) 30-40 % 

Engrapgræs (Poa pratensis) 60-70 % 

Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m². 


Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16- 

32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). Dette svarer til anbefalingen fra DTU Aqua. 

Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint. 

Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende. 

11.9 Ændring af dræn og grøfter 


Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen 

af dræn og grøfter: 

- Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet 

- Nye rør lægges med min. 2 ‰ fald og med en vandføringsevne svarende til eller større 

end det rør, som det erstatter. 

- Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt 

må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn. 

- Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde 

omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til 

spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd, 

hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren. 

- Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet. 

- Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn. 

- Jord til tilfyldning af grøfter afrømmes i skråningsanlægget i samme grøft. Der kan foreligge 

individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe 

mindre bekkasinskrab. 

97


11.9.2 Afbrydelse af eksisterende dræn i projektområdet 

Der er projekteret i alt 173 drænafbrydelser i hele projektområdet. Der udleveres ved anlægsopstart 

en liste med nr. samt X og y koordinater på de dræn, som skal afbrydes. 

11.9.3 Afbrydelse af eksisterende grøfter i projektområdet. 

Der er projekteret i alt 156 punktvise tilfyldninger af grøfter i projektområdet. Placering af grøfter 

og de projekterede afpropninger, herunder særskilte aftaler om afpropningen omfang vil blive udleveret 

til entreprenøren ved anlægsopstart. 

11.9.4 Overrisling med udløbsfaskine eller opstigningsbrønd. 

Overrislingerne er nummeret nedstrøms igennem projektområdet med nr. 1 længst mod vest. 

Nummereringen fremgår af Figur 53. 

Figur 53 Placering og nummerering af overrislingerne. Her vist med projektområdet og luftfoto som baggrund 

(© COWI 2010) 

11.9.4.1 Delstrækning 1 Brusgård Møllebæk – Rødebro ved Clausholm 

Overrisling 1 – løbe nr. 4 

Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,50 m. Der opstilles en opstigningsbrønd med overløb 

på terræn i kote 7,50 m ca. 90 m fra projektgrænsen. Det eksisterende rør bevares da der er 

groet skov ovenpå og en udskiftning til tæt rør ikke kan udføres. Brønden opstilles på- og tilsluttes 

den eksisterende drænledning, som afbrydes på den nedstrøms side. De eksisterende brønde 

bevares, så der er mulighed for at spule frem til opstigningsbrønden. 

Sø ved Robdrup – Løbe nr. 4 

I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen 

og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2m og 

skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten skal være under det dræn som løber til brønden. 

Bundkoten er tidligere indmålt til ca. 1 m under terræn (Orbicon: kote 7,65 m). Grøften graves et 

fald på min. 1 ‰ frem til Alling Å. 

Det nye afskærende dræn startes i kote 8,5-9,0 m, hvor det forventes at finde det eksisterende 

dræn. Det eksisterende dræn fra syd kobles på det nye dræn og dette ledes mod øst. På strækningen 

opsamles yderligere to dræn fra syd som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det 

nye dræn lægges med min. 2 ‰ fald og med udløb i en ny sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen 

stensikres. Den nye sø er skitseret med en størrelse på 4.200 m 2 og placeres ovenpå 2 brønde, 

som i forbindelse med udgravningen af søen fjernes. 

De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt nord for søen således disse dræn ikke 

længere afvander projektområdet nord for. Den endelige udformning af søen aftales mellem bygherren 

og lodsejeren, men skal endeligt godkendes af Randers Kommune. Det foreslås at etablere 

en ny sø med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg ikke stejlere end 1:4. Den overskydende 

jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring adgangsvejen til elmasten længere 

98


mod øst og dels uddozes i et maks. 25 cm tykt lagt omkring den nye sø, dog ikke på engen øst 

for. Søen etableres med et overflade afløb mod vest i form af en lille grøft med bund i kote +7,75 

m. Afløbet fra søen vil skabe overrisling af engene mod vest sammen med de øvrige tiltag på løbe 

nr. 4. 


Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +9,25 m. De to dræn fra syd lokaliseres og tilkobles en 

ny tæt ledning som føres ca. 50 m ind i projektområdet mod nordøst. Det nye rør lægges med 

minimum 2 ‰ fald. Der opstilles en opstigningsbrønd med indløb fra den nye ledning. Denne føres 

til terræn med en kuppelrist i kote +7,80 m. 

Den nordgående grøft afbrydes to steder. Af hensyn til skoven og den videre fordeling af vandet 

er overrislingen ført mod øst. 

Dræn ved Elisaholt – matr. nr. 5a og løbe nr. 139 

På matrikel 5a nord og nordvest for løbe nr. 139 skal der etableres to nye drænsystemer til forbedring 

af den eksisterende afvanding. 

I knækket af den eksisterende Alling Å etableres et nyt stikdræn (Ø80 mm), som skal afvande 

den lille lavning umiddelbart nordvest for vandløbet. Der skal i alt lægges 130 m nyt dræn. Den 

eksisterende terrænkote er +6,75 m i lavningen og den eksisterende drændybde er ca. 75 cm. 

Denne drændybde opretholdes og det nye udløb i den bevarede del af Alling Å etableres i kote 

5,75-6,00 m. 

På matriklen nord for Alling Å, lige nedstrøms 90 grader knækket, skal der etableres i alt ca. 534 

m nyt dræn. Heraf 250 m Ø80 mm, 120 m Ø 145 mm samt 170 m Ø200 mm. De nye dræn lægges 

med minimum 2 ‰ fald, med undtagelse af Ø80 mm drænet fra nordvest som på de nederste 

50 m lægges med et fald så det kan lægges sammen med Ø145 mm drænet fra nordøst. De 

to dræn samles i et Ø200 mm dræn med udløb i den bevarede del af Alling Å i kote 6,3 m. Til de 

nye dræn tilsluttes krydsende eksisterende dræn, hvis muligt. 

For at sikre afvandingen af matr. nr. 5a. bevares en strækning af Alling Å på 300 m og herfra 

etableres der en ny 50 m lang grøft frem til det nye forløb af Alling Å. 

99


Figur 54 

Længdeprofiler med bundkote for drænene samt terrænkote for den østlig omlægning er vist på 

Figur 55,Figur 56 og Figur 57. 

kote m DVR90 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

Figur 55 

Nyt dræn Ø80 mm (nordvest) 

Eksisterende terræn over dræn 

Dræn Ø80 mm 

0 50 100 meter 150 200 250 

100


kote m DVR90 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

Figur 56 

kote m DVR90 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

Figur 57 

Nyt dræn Ø145mm (nordøst) 


Dræn Ø145 mm 

0 20 40 60 meter 80 100 120 140 

Nyt dræn Ø200 mm (centralt) 


Dræn Ø200 mm 

0 50 100 150 200 

meter 


Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,65 m. Drænet fra nord omlægges til et nyt tæt rør, 

som forlænges over den tilfyldte Alling Å til udløb direkte i en stenfaskine i kote +6,65 m. Der 

skal regnes med ca. 35 m nyt rør. Der er opmålt et eksisterende rørudløb i Alling Å i kote +6,45 

m, så der er tale om en begrænset hævning af røret. 

101



Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord ligger ifølge drænplanen ca. 

1,2 m under terræn. Brønden nord for projektgrænsen er ikke lokaliseret, hvilket vil ske i forbindelse 

med anlægsopstarten. Fra den eksisterende brønd nord for projektgrænsen med terræn i 

kote +7,90 m lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 ‰ 30 m mod syd til indløb i en opstigningsbrønd. 

Afhængig af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør 

få indløb i opstigningsbrønden ca. 0,5 m under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb 

i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så 

indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor 

samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde 

mellem lodsejer og tilsynet. 


Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord vurderes, at ligge ca. 1,2 m 

under terræn. Rørets placering og kote lige nord for projektgrænsen er ikke indmålt, hvilket vil 

ske i forbindelse med en frigravning under anlægsopstarten. Fra det eksisterende rør nord for 

projektgrænsen med terræn i kote +7,90 m, sættes en ny spulebrønd. Derfra og 33 m mod syd 

lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 ‰ mod syd til indløb i en opstigningsbrønd. Afhængig 

af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør få indløb i opstigningsbrønden 

ca. 0,5m under terræn. 

Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn 

skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette 

er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion 

sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. 


Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90m. Der er lavere terræn mod nord, hvor det laveste 

terræn er i kote +7,30 m. For at opnå 1 m drændybde udenfor projektområdet skal der udlægges 

jord op til kote +7,8 m i et område på i alt 2.000 m 2 , som ifølge højdemodellen har en 

gennemsnitskote på +7,56 m. Der skal altså i alt udlægges 500 m 3 jord. Fra lavningen lægges et 

nyt dræn med start i kote 6,60 m. Det skal sikres at den nordlige afvanding opretholdes og at 

dette dræn derfor opsamles på strækningen. Om nødvendigt lægges et nyt dræn nord på for at 

fange det eksisterende og dermed skabe et entydigt fald på ledningen. Drænet lægges med minimum 

2 ‰ fald ca. 50 m frem til projektgrænsen, hvorfra det lægges som et tæt rør yderligere 

ca. 50 m frem til en opstigningsbrønd med kuppelrist/overløb i kote +6,80 m. Det nye rør vil have 

indløb i brønden ca. 0,50 cm under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i 

brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til 

brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer 

omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem 

lodsejer og tilsynet. 

Den eksisterende drændybde i lavningen skal findes anlægsfasen ved frigravning af drænet udvalgte 

steder. Er der kun eksempelvis 75 cm ned til drænene kan man nøjes med at hæve terrænet 

til 7,55 m på et mindre areal og dermed skabe uændrede forhold ved en opstigningsbrønd i 

kote 6,8 m. Inden der udlægges jord i lavningen dozes det eksisterende muldlag til siden således 

dette efter udlægning af tilkørt jord kan dozes tilbage. 


Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,10 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,90 m 

nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,34 m under terræn i projektgrænsen. 

Der lægges et nyt tæt rør ca. 87 m mod syd til en ny opstigningsbrønd med overløb over terræn i 

kote +6,85 m Drænene frigraves og indmåles udvalgte steder i forbindelse med anlægsopstart 

og viser drænene sig at lægge dybere i projektgrænsen lægges nye dræn på drænsystemet 

udenfor projektområdet. Dette for at få et entydigt fald på drænsystemet. 

102







Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,30 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,10 m 

nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,60 m under terræn i projektgrænsen. 

Drænet omlægges fra brønden i projektgrænsen og til et tæt rør 62 m sydpå med et fald på minimum 

2 ‰ ned til en opstigningsbrønd med overløb i kote 6,10 m. Brønden er ikke påvist, hvilket 

vil ske i forbindelse med anlægsopstarten. Stemmer drænplanens oplysninger vil det nye rør 

få indløb i opstigningsbrønden i kote 5,55 m. Er drænene placeret dybere i forhold til terræn end 

angivet kan det være nødvendigt at omlægge en del af drænsystemet udenfor projektområdet. 





Overrisling 9 – løbe nr. 15. 

Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,44 m. Brønden er indmålt med en bundkote i kote +6,1 

m. og et rørindløb fra brønden/røret fra nord i kote +6,5 m. Udløbet fra brønden sker i kote +6,4 

m. Udløbet fra brønden i projektgrænsen omlægges til et nyt træt rør med minimum 2 ‰ fald 

ind i projektområdet. Der etableres et udløb over terræn i en stenfaskine i kote +6,3 m. 





11.9.4.2 Delstrækning 2 Rødebro – Nybro 

På denne strækning foretages der udelukkende dræn- og grøfteafbrydelser. Der skal ikke etableres 

nye dræn eller opstigningsbrønde. 

11.9.4.3 Delstrækning 3 Nybro – Sjellebro 


Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,5 m. Fra projektgrænsen og 60 m mod nordøst lægges et 

nyt minimum 2 ‰ rør som kobles på det drænsystem som forventes at løbe i hegnet mod syd. 

Det nye rør lægges fra kote +4,20 m (dog korrigeret for faktiske forhold) til indløb i en ny opstigningsbrønd 

i kote 4,00 m. Opstigningsbrønden er placeret så der er overløb fra denne i terræn 

i kote +4,5 m. 






Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,6 m. Drænet afvander en lavning mod sydvest med terræn 

i kote 5,4 m. Der sættes en ny spulebrønd i projektgrænsen og derfra etableres en ny tæt 

ledning 65 m frem til en ny opstigningsbrønd med overløb i kote 4,40 m. Det kan være nødvendigt 

at omlægge en ledning uden for projektgrænsen hvis drænet lægger for dybt i selve projektgrænsen. 





103


11.9.4.4 Delstrækning 4 Sjellebro – Ny Rævebro ved Vester Alling 


Der etableres en ny åben grøft på ca. 25 m med en faldende dybde, så den forsvinder i terrænet 

i kote 3,85 m. Grøften graves fra det eksisterende rørudløb i projektgrænse. Rørudløbet er indmålt 

til kote +4,38 m. 

Grøften vil få en dybde på maks. 50 cm i forhold til det omgivende terræn. Den eksisterende 

grøft ud til Alling Å afproppes. 

Overrisling 13-16 – løbe nr. 71, 97, 98, 50 og 100. 

Fælles for alle disse overrislinger er at der løber dræn til grøften fra meget højt terræn. 

Grøften forlænges op mod projektgrænsen, hvor terrænet stiger 2-4 m. Her fanges drænet for at 

få synligt udløb i grøften. Mellem overrisling 14 og 15 etableres en ny 300 m lang skelgrøft op 

mod projektgrænsen. Grøften er en del af en lodsejeraftale og skal virke som fordelerrende mod 

syd. Selve grøften i projektområdet afproppes på en række steder for at fordele drænvandet. 


Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,0 m. Drænet lokaliseres i projektgrænsen og omlægges 

til udløb over terræn i en stenfaskine i ca. kote. +5,25 m. Grøften, som modtager det eksisterende 

dræntilløb afproppes en række steder inden udløbet til Alling Å. 

Overrisling 18 - løbe nr. 73 

Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,2 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør 

med minimum 2 ‰ fald ca. 35 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over 

terræn i kote +4,2 m. 






Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,1 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør 

med minimum 2 ‰ fald ca. 50 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over 

terræn i kote +4,2 m. 





11.9.5 Arbejdsgrundlag 

Alt ledningsanlæg skal udføres i overensstemmelse med følgende normer: 

DS 430, 2. udgave, april 1986. ”Lægning af fleksible ledninger af plast i jord”. 

DS 437. 2- udgave marts 1986 ”Lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord” 

DS 455, 1. udgave, januar 1985. ”Tæthed af afløbssystemer i jord”. 

DS 475, 1. udgave med tilhørende Anneks A, april 1997. ”Norm for etablering af ledningsanlæg 

i jord”. 

Nærværende beskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer. Vejledninger 

i normerne skal betragtes som krav, der kun må fraviges efter aftale med tilsynet. De i normerne 

nævnte tilknyttede standarder er ligeledes gældende grundlag for arbejdet. 

104


11.9.6 Stive ledninger 

Alle stive ledninger leveres og anlægges som 1. klasses betonrør, CE-mærkede og jf. DS/EN 

1916 samt DS 2420 inkl. tillæg i nyeste udgave og med gummipakning isat fra fabrik. Rørene 

skal leveres fra fabrik tilsluttet godkendt kontrolordning. 

Betonrør skal have en hærdetid på mindst 7 døgn ved leveringstidspunktet. 

Hvor der anvendes betonrør med dimension >400 mm, skal disse opfylde kravene til høj samlingsklasse 

i henhold til DS 421, pkt. 2.2. 

Bygherren forbeholder sig ret til at kassere rør, der ikke lever op til den her nævnte kvalitet. 

11.9.7 Fleksible ledninger 

Der henvises generelt til Danva´s vejledning nr. 54 vedr. brug af plastrør til vand- og afløbssystemer, 

seneste udgave. 

Rør skal være DS-mærkede. 

For gravitationsledninger i ledningsdimensioner mindre end Ø600 mm anvendes PVC SN8- 

rør/Ultra-SN8-rør med mindre andet er angivet på tegninger. For dimensioner mindre end eller 

lig med Ø160 mm dog glatte PVC-kloakrør. Alle plastrør skal være SN8-rør. Rørene skal være 

rødbrune. 

Drænledninger skal være korrugerede PVC-rør fremstillet efter DS 2077. 

11.9.8 Brønde 

Der skal anvendes præfabrikerede betonbrønde med glideringssamlinger, hvor intet andet er angivet 

på tilbudslisten eller på tegningerne. 

Brøndbunde leveres som fabriksfremstillede og skal opfylde kravene i DS/EN 1917 samt DS 

2420-2, nyeste udgaver. 

Ved tilslutning til brønde, herunder eksisterende brønde, anvendes Forsheda påboringstætninger. 

Ø 600 mm gennemløbsbrønde skal være præfabrikerede PP/PE-brønde komplet med fast bund og 

banketter samt aktuelle vinkeldrejninger efter udbudsmaterialet. Sidetilløbene skal være i medløb. 

Overrislingsbrønde 

Overrislingsbrøndene er Ø1250 mm BT brønd med sandfang. Brøndene lukkes med et betondæksel 

med en Ø600 mm kuppelrist placeret i midten af dækslet. Overrislingsbrønde etableres uden 

fast bund jf. principskitse som ses på Figur 58. 

Figur 58 Principskitse opstigningsbrønd 

105


11.9.9 Dæksler m.m. 

Karm og dæksel til brønde i belægninger skal være fremstillet af SG-jern. 

Dæksler i kørebaneareal skal være beregnet til 40 tons belastning, mens dæksler i øvrige arealer 

skal være beregnet til 15 tons belastning. 

11.9.10 Udløbssikring/Indløbssikring 

Ledninger der føres til terræn, samt ind- og udløb fra bassiner skal sikres ved udløbet med 

pigsten (70-140 mm) sat cementbaseret tørmørtel til udendørs brug. 

11.10 Udførelse 


Entreprenøren skal råde over og anvende det fornødne materiel for arbejdets rette og konditionsmæssige 

udførelse, dette gælder både udgravning, afstivning, tilfyldning og komprimering jf. 

afsnit 2.0. 

Såfremt der graves for dybt, skal der opfyldes til rigtig højde med grusfyld eller singels, der 

komprimeres omhyggeligt. 

Der gøres opmærksom på, at dækselkoter til brønde på tegninger kun er vejledende. 

Hvis der under arbejdet viser sig andre dimensioner eller koter på ledninger og brønde end der er 

oplyst på tegningerne, kontaktes tilsynet straks, hvorefter der tages en beslutning om tiltag. 

Hvis der under drænarbejdet identificeres yderligere dræn eller sidedræn kontaktes tilsynet, 

hvorefter der tages beslutning om hvilke tiltag der skal fortages. 

11.10.2 Ledningsarbejde 

Der regnes med normal understøtning af rørene. 

Rørene lægges på min. 10 cm udjævningslag. 

Omkringfyldning foretages til 10 cm over top af rør med grus med maksimal kornstørrelse 16 

mm ved PVC-ledninger og 32 mm ved betonrør. Omkringfyldning skal ske under omhyggelig 

stampning. 

Ved plastledninger der funderes på sten, skal der udlægges fiberdug imellem sten og grus, så 

grusset ikke vaskes væk. 

Ledningsgrave i bed- og græsarealer tilfyldes med opgravet råjord. Øverste 30 cm skal være 

muld. 

Komprimeringskrav iht. AAB. 

Nedlæggelse af dræn sker ved en frigravning af ledningen. For at lokalisere ledningen graves en 

op til 20 m lang rende vinkelret på drænet. Hvorefter røret overgraves og optages i en to meter 

længde. Røret afproppes og der fyldes til igen. 

Nedlæggelser ved udløb til vandløb skal ske mindst 5 m fra det nye vandløbstrace, således at opgravningen 

ikke påvirker vandløbet. 

11.10.3 Brønde 

Opgravning og tilfyldning udføres som anført under ledningsarbejder. 

Alle brønde skal være vandtætte. 

I belægningsarealer afsluttes med flydende karm og dæksel. 

I øvrige arealer afsluttes med fast karm og dæksel. 

106


Dækselkoter er vejledende. Dæksler skal indreguleres i forhold til eksisterende terræn. 

Nedlæggelser i eksisterende drænbrønde sker ved en opgravning af brønden og derefter afpropning 

af rørene og tilfyldning. 

Overrislingsbrønde 

Overrislingsbrønde etableres jf. Figur 58 

11.10.4 Udløbssikring/Indløbssikring 

Ledninger der føres til terræn skal sikres ved udløbet. Pigsten bygges rundt om udløbet ved 

hjælp af tørmørtel op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Lige foran 

rørudløbet etableres der en faskine 30x30x30 cm. Samtidigt etableres der i en halvcirkel af 

pigsten sat i tørmørtel, med en radius på 0,8 m ud fra rørudløbet rundt om faskinen. Udløbet 

holdes frit. 

Tilløbet til bassiner skal sikres. Pigsten (70-140 mm) bygges rundt om udløbet ved hjælp af beton 

op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Evt. rende etableres ligeledes 

med pigsten. Fra udløbet og en meter ud sættes stenene i beton. 

Udløbet fra bassiner skal også sikres. Pigsten (70-140 mm) bygges rundt om udløbet den første 

1 m ved hjælp af beton. 

11.11 Kontrol 


Entreprenøren skal føre og dokumentere kontrol som anført i gældende normer, og kontrolniveauet 

fastsættes til normal kontrol. 

Entreprenøren skal stille medhjælp til rådighed for tilsynets kontrolarbejde til bl.a. opmåling. 

11.11.2 Komprimering 

Kontrol af komprimeringsarbejdet skal ske ved bestemmelse af komprimeringsgrader i kontrolafsnit 

pr 100 m tilfyldt åløb. 

Komprimeringsgraden bestemmes ved isotopmålinger i forhold til standard proctorforsøg udført 

på repræsentativt materiale fra samme kontrolafsnit. 

Dokumentation for udført komprimeringskontrol skal forelægges tilsynet til gennemsyn. 

11.11.2.1 Omkring- og tilfyldning 

Der foretages den i normerne foreskrevne kontrol efter normalt 

Kravet til komprimeringsgraden i et kontrolafsnit anses for opfyldt, hvis gennemsnitsværdi og 

mindsteværdi for 3 på hinanden følgende komprimeringsgrader er større end eller lig med de anførte 

værdier i AAB. 

11.11.3 Registrering og indmåling 

Entreprenøren skal som en del af kontrollen efternivellere og aflevere en komplet koteliste for alle 

bund- og dækselkoter for brønde, bygværker, ledninger og tilslutninger. 

Endvidere skal ledningers og brøndes placeringer indmåles, og oplysningerne overgives til bygherren. 

Der udføres målsat skitse af evt. krydsende dræn. Der skal benyttes grundkort til stikskitserne. 

Grundkort udleveres af tilsynet ved opstart af arbejdet. 

Brønde, knækpunkter med mere opmåles ved af entreprenøren med X, Y og Z-koordinater og leveres 

elektronisk. 

107


Koter er i DVR90. 

11.12 El master 


Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 (Figur 49), som er en del af ELRO Net A/S 60 kV højspændingsledning 

Allingbro – Ølst, skal sikres mod hævningen af sommermiddelvandstanden i projektområdet. 

De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. 

Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret. 

11.12.2 Sikring af adgangsveje 

De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket 

vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende 

forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse 

med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af 

pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien" 

og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den 

vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur 49. 


Jorden der skal anvendes til terrænhævninger ved ovennævnte elmaster kommer fra det generede 

jordoverskud ved udgravningen af ny Skader Å og terrænreguleringer af dige ved Alling Å. 

11.12.4 Udførelse 

Elmasterne sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet hæves med 

resulterende ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag 

12.2. Det betyder, at der må forventes at der skal udlægges i størrelsesordenen 35-40 cm råjord, 

der efterfølgende overkøres med dozer eller gravemaskine, der anvendes til udplaneringen. 

Hævningen af terrænet omkring masterne skal i udgangspunkt ske i et 10 * 10 m felt med masterne 

centreret. 

11.12.5 Kontrol og dokumentation 

Entreprenøren skal efter minimum 2 overkørsler af terrænhævningen foretage den nødvendige 

dokumentation i form af opmåling af 4 terrænpunkter, der angives med x,y,z koordinater. Punkterne 

sammenholdes med de eksisterende terrænkoter. 

11.13 Tidsplan for anlægsarbejdet 

Udbudsmaterialet, der udarbejdes med baggrund i nærværende detailprojektering, vil indeholde 

en foreløbig tidsplan. Rambøll foreslår følgende overordnede tidsplan: 

Uge 9-22: Myndighedsbehandling gennemført 

Uge 21: Udbudsmateriale færdiggjort 

Uge 22: Udbud 

Uge 26: Klagefrist udløb 

Uge 26: Licitation 

Uge 32 -45: Anlægsarbejder 

Inden udarbejdelsen af udbudsmaterialet fastlægges udbudsformen i samarbejde med Naturstyrelsen 

og der udarbejdes detaljeret tidsplan for udbuds- og anlægsarbejdet. 

11.14 Budget for anlægsarbejdet 

I forbindelse med udsendelse af udbudsmaterialet til de bydende entreprenører udarbejder Rambøll 

et budget for anlægsarbejderne baseret på en udfyldt tilbudsliste. 

108


12. REFERENCER 

/1/ Alling Å, VMPII. Robdrup – Vester Alling. Teknisk og biologisk forundersøgelse, Hedeselskabet 

2003. 

/2/ VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal. Alectia 2009. 

/3/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Clausholm. 

Orbicon 2008. 

/4/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer ved Elisaholt. Orbicon 

2008. 

/5/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å – VMPII – Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 

15. Orbicon 2008. 

/6/ Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. Orbicon 2011. 

/7/ Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet. Danmarks Center for Vildlaks. 2011. 

/8/ Overvågning af Vandmiljøplan II, Vådområder 2005. Faglig rapport fra DMU, nr. 576. 

/9/ Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger. Naturstyrelsen 2011. 

109

BILAG 1 - OVERSIGTSKORT 

LF00372-1-DNST.docx

BILAG 2 – OVERSIGTSKORT MED DELOMRÅDER 

LF00372-1-DNST.docx

BILAG 3 – OVERSIGTSKORT MED § 3 NATUR 

LF00372-1-DNST.docx

BILAG 4 – HØJDEMODEL 

LF00372-1-DNST.docx

BILAG 5 – TEKNISKE ANLÆG (LER SØGNING) 

LF00372-1-DNST.docx

BILAG 6.1 – EKSISTERENDE DRÆN, GRØFTER OG 

VANDLØB (VEST) 

LF00372-1-DNST.docx

Signaturforklaring 

Projektområde 

Eksisterende vandløb 

Eksisterende grøfter 

Dræn - fra drænkort og oplyst af lodsejer 

Pumpestation 

Dato Konst./Tegn Kontrol 

17-01-2012 mabg 

11727044 

Projektnr. Mål 

Vådområdeprojekt Alling Å 

Naturstyrelsen 

1:15.000 (A3) 

peba 

Bilag 6.1 Vest 

Eksisterende dræn, grøfter og vandløb 

Godk. 

peba 

Englandsgade 25, 

5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 

www.ramboll.dk 

Tegning nr. 

1 

Rev. 

0

BILAG 6.2 – EKSISTERENDE DRÆN, GRØFTER OG 

VANDLØB (ØST) 

LF00372-1-DNST.docx


Projektområde 

Eksisterende vandløb 


Dræn - fra drænkort og oplyst af lodsejer 

Pumpestation 


17-01-2012 mabg 

11727044 




1:15.000 (A3) 

peba 

Bilag 6.2 Øst 

Eksisterende dræn, grøfter og vandløb 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

0

BILAG 7 – EKSISTERENDE AFVANDINGSFORHOLD 

(SCE0) 

LF00372-1-DNST.docx


Afvandingsforhold - afstand til grundvand 

Vanddækket, < 0 m 

Sump, 0,25 m til 0,00 m 

Våd eng, 0,50 m til 0,25 m 

Fugtig eng, 0,75 m til 0,50 m 


11-01-2012 mabg 

11727044 




1:25.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 

Bilag 7 - genskabt ud fra VVM redegørelsen 

Eksisterende afvandingsforhold - Mike11 / MikeShe 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

0

BILAG 8.1 – LODSEJER LØBE NR. VEST 

LF00372-1-DNST.docx


11-01-2012 mabg 

11727044 




1:15.000 (A3) 


Ejendomsgrænser og løbe nr. 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

0

BILAG 8.2 – LODSEJER LØBE NR. ØST 

LF00372-1-DNST.docx


13-02-2012 mabg 

11727044 




1:15.000 (A3) 


Ejendomsgrænser og løbe nr. 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

0

BILAG 9.1 – PROJEKTKORT VEST 

LF00372-1-DNST.docx


Eksisterende forhold 

Projekterede forhold 

Eksisterende bevaret vandløb 

Eksisterende dræn fra drænkort/lodsejeroplysninger 


Projektgrænse 

Tilfyldt vandløb 

Pumpestation afbrydes og fjernes 

Nyt vandløb/grøft 

Nyt tæt rør til terræn / overrislingsbrønd 

Nyt dræn (uden for projektområdet) 

Overrislingsbrønd 

Drænafbrydelser 

Terrænhævning 

Ny sø 

Stiforslag 

Afbrydelse af grøfter ved punktvis tilfyldning 


15-02-2012 mabg 

11727044 





Projektkort 

1:15.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

BILAG 9.2 – PROJEKTKORT ØST 

LF00372-1-DNST.docx





Eksisterende dræn fra drænkort/lodsejeroplysninger 




Pumpestation afbrydes og fjernes 


Nyt tæt rør til terræn / overrislingsbrønd 

Nyt dræn (uden for projektområdet) 

Overrislingsbrønd 

Drænafbrydelser 

Terrænhævning 

Ny sø 

Stiforslag 

Afbrydelse af grøfter ved punktvis tilfyldning 


08-02-2012 mabg 

11727044 





Projektkort 

1:15.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

2

BILAG 9.3 – PROJEKTKORT ALLING Å 

LF00372-1-DNST.docx






Gydebanke med 2 ‰ fald 


Nyt vandløb 

Forslag til ny sti 

Ny gangbro over Alling Å 

Ny stationering 


17-02-2012 mabg 

11727044 


1:5.000 (A3) 



Bilag 9.3 Alling Å 

Projektkort vandløb 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

BILAG 9.4 – PROJEKTKORT SKADER Å 

LF00372-1-DNST.docx






Gydebanke med 2 ‰ fald 


Nyt vandløb 

Ny stationering 


17-02-2012 mabg 

11727044 


1:2.500 (A3) 



Bilag 9.4 Skader Å 

Projektkort vandløb 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

BILAG 10 – LÆNGDEPROFILER AF NYE VANDLØBS- 

STRÆKNINGER 

LF00372-1-DNST.docx

kote m m DVR90 

7.5 

7 

6.5 

6 

5.5 

5 

4.5 

Længdeprofil af nyt vandløb - Alling Å ny st. 2.970-5.296 m 

Terræn over nyt vandløb 

Ny vandløbsbund - faldet afvikles på lige strækninger - ingen fald i slyng - gennemsnitligt fald på 

0,5‰ 

Vandspejl Sommermiddel 

Vandspejl - Medianmaksimum - vinter 

Bilag 10.1 

4 

2800 3300 3800 4300 4800 5300 5800 

Staion (m)

kote m DVR90 

6.5 

6 

5.5 

5 

4.5 

4 

3.5 

Længdeprofil af nyt vandløb - Skader Å ny st. 4.700-5.550 m 

Terræn over nyt vandløb 

Ny vandløbsbund - gennemsnitligt fald på 0,8 ‰ 

Vandspejl sommermiddel 

Vandspejl - Medianmaksimum - vinter 

Bilag 10.2 

3 

4500 4700 4900 5100 5300 5500 5700 

Staion (m)

BILAG 11.1 – JORDBEREGNINGER ALLING Å FRA 

NOVAPOINT 

LF00372-1-DNST.docx

Jordberegning 

Udgravning af nyt vandløb 

Grundlag: Beregning i Novapoint 

Afgravning -222 m 3 

Jordberegning 




AREAL MASSE VOLUMEN BEREGNING 

Grundlag: opmålte tværsnit fra VASP, Orbicon 

Volumenberegning 

Påfyldning 7280 m 3 

2012-01-17 14:08:34 Q:\2011\11727044\Cad\Tegningsfiler\Bilag-11.1(afgrav-påfyldning).dwg 

Jordberegning 




Clausholmvej 

Clausholmvej 

Tustrupvej 

Jordberegning 

Udjævning af eksist. vvold 

Grundlag: Digitalisering 


Påfyldning 1144.60 m 3 

Afgravning 1979.18 m 3 

Samlet difference -834.57 m 3 

Myginvej 

Jordberegning 




Jordberegning 

Opfyldning af eksist. vandløb 

Grundlag: 3 opmålt tværsnit fra Rambøll 


Påfyldning 3305.14 m 3 

Afgravning 3599.08 m 3 

Samlet difference -293.94 m 3 

N 

Signaturer: 

Afgravning: ~18857 m 3 

Påfyldning: ~12107 m 3 

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. 

2012-01-17 Cjm/Mabg Mabg Peba 

Projektnr. 11727044 Mål 

1:5000 


Vådområde projekt Alling Å 

Bilag 11.1 

Englandsgade 25 

DK-5100 Odense C 

Tlf. +45 65 42 58 00 

Fax +45 65 42 59 99 


Tegning nr. 

Jordberegning Bilag 11.1 

Rev. 

cjm

BILAG 11.2 – SKEMA JORDMÆNGDER, FORSLAG 

TIL JORDHÅNDTERING 

LF00372-1-DNST.docx

Delområde 1 

Bilag 11.2 

Udgravning mængde m 3 Novapoint Vurdering 

Ny Alling Å 9860 x 

Ny Årslevsholm Bæk 185 x 

Ny Alling Bæk 362 x 

Sø v. Robdrup 4000 x 

Påfyldning 

Delområde 2 

Udgravet i alt 14407 

Gl. Alling Å -7280 x 

Jord fra sø v. Robdrup (kørevej samt udlægges lokalt) -4000 x 

Gl. Alling Bæk -210 x 

Gl. Årslevholm Bæk -200 x 

Lavning nord for projektområdet -500 x 

Terræn mellem sø og vandløb -250 x 

Påfyldt i alt -12440 

Balance i område 1 1967 

Udgravning mængde m 3 Novapoint Vurdering 

Afgravning af dige langs med Alling Å 1979 x 

Skader Å 2303 x 

Dige langs med Gl Skader Å 3599 x 

Påfyldning 

Udgravet i alt 7881 

Gl. Skader Å -3308 x 

Grøft -400 x 

Pumpekanal -200 x 

Påfyldt i alt -3908 

Balance i område 2 3973 

Samlet jordbalance 5940 

Beregningsmetode 

Beregningsmetode

BILAG 12.1 – BEREGNEDE SOMMERMIDDEL VAND- 

SPEJLE FØR OG EFTER, DELOMRÅDE 1 

LF00372-1-DNST.docx





Eksisterende vandspejle - sommermiddel 

Projekterede vandspejle - sommermiddel 


07-02-2012 mabg 

11727044 




1:10.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 

Bilag 12.1 

Beregnede vandspejle - sommermiddel - delområde 1 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

2



LF00372-1-DNST.docx








12-01-2012 mabg 

11727044 


1:8.000 (A3) 



peba 

Godk. 

peba 

Bilag 12.2 



5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

BILAG 12.3 - BEREGNEDE SOMMERMIDDEL VAND- 


LF00372-1-DNST.docx








12-01-2012 mabg 

11727044 




1:10.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 

Bilag 12.3 



5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1



LF00372-1-DNST.docx








13-02-2012 mabg 

11727044 


1:8.000 (A3) 



peba 

Godk. 

peba 

Bilag 12.4 



5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

3

BILAG 13 – BEREGNEDE MEDIANMAKS SOMMER- 

VANDSPEJLE FØR OG EFTER VED CLAUSHOLM, VA- 

SEN 

LF00372-1-DNST.docx





Eksisterende vandspejle - medianmaks - sommer M 

Projekterede vandspejle - medianmaks - sommer M 


18-01-2012 mabg 

11727044 




1:10.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 

Bilag 13 

Beregnede vandspejle - medianmaks - sommer M 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

BILAG 14.1 – FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD 

(MIKE11 + MIKE SHE) VEST 

LF00372-1-DNST.docx




Sump, 0,25 m til 0,00 m 



Tør eng, 0,75 m til 1,00 m 


14-02-2012 mabg 

11727044 




1:15.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 


Fremtidige afvandingsforhold - sommermiddel 1 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

Rev. 

0

BILAG 14.2– FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD 

(MIKE11 + MIKE SHE) ØST 

LF00372-1-DNST.docx




Sump, 0,25 m til 0,00 m 



Tør eng, 0,75 m til 1,00 m 


13-02-2012 mabg 

11727044 




1:15.000 (A3) 

peba 

Godk. 

peba 


Fremtidige afvandingsforhold - sommermiddel 1 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

Rev. 

0

BILAG 15 – BOREPROFILER OG OVERSIGTSKORT 

LF00372-1-DNST.docx


17-01-2012 mabg 

11727044 




1:10.000 (A3) 

Bilag 15.1 

Oversigtskort håndboringer 

peba 

Godk. 

peba 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

1 

Rev. 

1

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering 

DVR90 Ukendt 

11727044 Naturgenopretning Alling Ådal, Naturstyrelsen 

Strækning : Boret af : Rambøll Dato : 2011.12.05 DGU-nr.: Boring : 

GeoGIS2005 2.1.93 - database-jyn - PSTMDK - 2011-12-21 11:42:50 

Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 

Udarb. af : JYN Kontrol : PGE Godkendt : MDT Dato : 2011.12.19 Bilag : 

0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

MULD, leret, planterester, mørkebrun 

LER, siltet, planterester, fast, mørkebrun 

LER, siltet, planterester, blød, mørkebrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB1 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

MULD, leret, mange planterester, 

mørkebrun 

LER, siltet, planterester, fast, mørkebrun 

GYTJE: LER, siltet, organiskholdigt, 

planterester, blød, mørk gråbrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB2 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 


mørkebrun 

SAND, mellem - groft, gulbrun, våd 

SAND, mellem, ringe sorteret, leret, svagt 

gruset, organiskholdigt, gråbrun 

SAND, fint, velsorteret, svagt gruset, grå, 

våd 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB3 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 


mørkebrun 

LER, stærkt siltet, svagt organiskholdigt, 

meget blød, gråbrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB4 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

TØRV, leret, mange planterester, sortbrun 

SAND, usorteret, stærkt tørveholdigt, 

sortbrun, våd 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB5 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

TØRV, leret, meget blød, sortbrun, våd 

SAND, fint - mellem, siltet, svagt 

organiskholdigt, grå, våd 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB6 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

MULD, leret, planterester, mørk gråbrun 

TØRV, sortbrun 

LER, stærkt siltet, svagt gruset, stærkt 

organiskholdigt, meget blød, gråbrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB7 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 


SAND, usorteret, svagt gruset, 

glimmerholdig, stærkt organiskholdigt, 

mørk gråbrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB8 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 


SAND, usorteret, gruset, stærkt 

organiskholdigt, planterester, mørk 

gråbrun, våd 

Plan : 

x 

Aflejring 

HB9 

Alder 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag : 


DVR90 Ukendt 




Kote 

(m) 

Geologi 

Boremetode : 

Håndboring 


0 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

TØRV, leret, sortbrun 

SAND, fint, velsorteret, lysebrun, fugtig 

SILT, sandet, lys gråbrun 

Plan : 

x 

Aflejring 

Alder 

HB10 

Miljøprofil 

Lugt 

S. 1/1 

Misfarv.

BILAG 16.1 – BEREGNING AF KVÆLSTOFTILFØR- 

SEL TIL PROJEKTOMRÅDET 

LF00372-1-DNST.docx

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES - DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG 16 NST-marts 2011 

ark 

VMPII-vådområdeprojekt, kvælstofberegning 

Projekt: Alling Å 

OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE 

Tilførsler: 

Vandløboplandet 

Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt N-udvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. 

Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning 

af effekten af retablerede vådområder" 

Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) 

Inddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) 

A= 236 mm 

Andelen af sandjord i oplandet i % 

S= 28% 

Andelen af dyrket areal i oplandet i % 

D= 90% 

Oplandets størrelse i ha 

Areal= 23800 ha 

Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland 

Ntab = 28.1 kg N/ha 

N-tab fra oplandet 

TotNtab = 668,585 kg N 

Direkte opland 

Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" 

Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) 

Inddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) 

A= 236 mm 

Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 

1 

Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, 

S= 70% fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord 

Andelen af dyrket areal i oplandet i % 

2 

Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse 

D= 90% 

Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha 

Areal= 1792 ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet 70 ha 

Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland 

Ntab = 24.8 kg N/ha 

N-tab fra oplandet 

TotNtab = 44,381 kg N 

Projektområdet 

Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning 

Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval 

Agerjord: 68 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) 45-50 

Ager, brak: 174 ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 5-10 

Vedv. græs: 95 ha natur* 5 kg N/ha (ref. 1) 0-5 

Natur*: 188 ha *Natur er bl.a. §3 områder som hede, natureng samt skov. 

Sum 525 ha 

Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen oktober 2005 

Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning 

Agerjord: 3,400 kg N 

Ager, brak: 8,700 kg N 

Vedv. græs: 950 kg N 

Natur: 940 kg N 

Sum = 13,990 kg N

BILAG 16.2 BEREGNING AF KVÆLSTOFOMSÆT- 

NING I PROJEKTOMRÅDET 

LF00372-1-DNST.docx

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES - DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG 16 NST-marts 2011 

ark 

Vådområdeprojekt, kvælstofberegning 

Projekt: 

OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING 

Omsætning: 

Som udgangspunkt kan man kun benytte et specifikt areal til enten sødannelse, oversvømmelse eller overrisling/nedsivning 

Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet 

Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og -varighed gange en omsætningsrate - der kan indsættes flere rækker 

Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Oversv.dage 2 

102 100 

Oversv.ha.dage, sum: 10200 ha*døgn 

Omsætningsrate 3 

1.5 kg N/ha pr. døgn 

Uddata: N-fjernelse = 15,300 kg N Se vejledning s. 2. 

- 

1 

Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra 

vandløbet 

2 

Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage 

3 N-konc. over 2-3 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha 

N-konc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha 

Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland 

Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland 

Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske 

kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. 

Inddata: Tilførsel fra det direkte opland (ark 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver 

44,381 kg N en særskilt forklaring. 

Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 

75% 26 Areal af opland/nedsivningsområdet 1 

1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den 

Uddata: N-fjernelse = 33,286 kg N hydrauliske belastning er for høj 

Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet 

Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift (ark 1) 

13,990 kg N 

Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde 

Projektområde: 525 ha 

Udvaskning: 1 kg N/ha 0-5 kg N/ha 

Samlet udvaskning = 525 kg N 

Uddata: Ekstensivering af landbrug = 13,465 kg N 

Vådområdeprojektets samlede N-reduktion 

Oversvømmelse med vandløbsvand: 15,300 kg N 

Reduktion i bidrag fra direkte opland: 33,286 kg N 

Ekstensivering af landbrug: 13,465 kg N 

Sødannelse - Metode 1 - kg N 

Sødannelse - Metode 2 - kg N 

TOTAL: 62,051 kg N 

Projektareal: 525 ha 

N-red. pr ha proj.område: 118 kg N/ha

BILAG 17 NOTAT VASEN 

LF00372-1-DNST.docx

NOTAT 

Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å 

Kunde Naturstyrelsen – Kjeld Lundager Jørgensen 

Notat nr. 2 

Dato 07-02-2012 

Til Kjeld Lundager Jørgensen 

Fra Mads Bøg Grue 

Kopi til Peter Bønløkke Adamsen 

1/7 

Bilag 17 

Dato 07-02-2012 

Rev2 

Rambøll 



T +45 6542 5800 

F +45 6542 5999 


1. Eksisterende forhold ved Vasen 

Området ved Vasen består af 4 ejendomme, som er beliggende mellem Clausholmvej og 

Tustrup Hovedgård. Området er ikke en del af projektområdet, men da de 4 ejendomme er 

registreret med spildevandsafløb til Alling Å via en 700 m lang grøft fra Vasen, er der udarbejdet 

følgende notat for at belyse eventuelle nødvendige afværgetiltag i forbindelse med 

vandspejlshævningen i Alling Å. 

Figur 1 Området Vasen ved Clausholmvej 221-227. Projektgrænsen ses med rød og grøften fra 

Vasen samt øvrige vandløb herunder det nye forløb af Skader Å med blå. 

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene 

har afløb til søen i den østlige side af Vasen. 

I Vasen er der lavt terræn i området mellem nr. 221 (Figur 1) mod nord og de tre andre 

ejendomme mod syd. I lavningen forløber en afvandingsgrøft med afløb til søen. 

Rambøll Danmark A/S 

CVR-NR 35128417 

Medlem af FRI

2/7 

Figur 2 Terrænforhold i Vasen vist med en ækvidistance på 25 cm. Der er trukket et længdeprofil 

i den grønne streg, som er vist på den følgende Figur 3. 

Figur 3 Tværsnit fra højdemodellen, hvor søen ses som en lavning omkring St. 25 m. Her med 

vandspejl i kote 4,5 m.

3/7 

Fra søen er der målt et afløb i kote +4,15 m. Ca. 75 m nedstrøms for søen er der indmålt en 

bundkote før rørbroen i kote +4,23 m. Der er således bagfald på strækningen og tærsklen 

ved rørbroen definerer den egentlige udløbskote fra området ved Vasen. Nedstrøms rørudløbet 

er der målt 4 tværprofiler på de nederste 240 meter fra Alling Å og ned til udløbet i Alling 

Å, hvor grøftens bundkote er 3,40 m. Der er således ca. 1,2 ‰ bundlinjefald i den i alt 

700 m lange grøft. 

Grøften er stuvningspåvirket fra Alling Å, hvor vandspejlet i Alling Å er i kote 4,0 m ved en 

sommermiddel afstrømning. Ved en ekstrem sommersituation, som eksempelvis i 2007 er 

vandspejlet i kote ca. 4,8 m. Da Rambøll målte vandspejlet i grøften var vandspejlet i Alling 

Å i kote 4,26 m og umiddelbart nedstrøms søen ved Vasen blev det målt til kote 4,36 m. 

Der var på opmålingstidspunktet således kun et vandspejlsfald på 10 cm, svarende til et fald 

på 0,14 ‰. 

Med baggrund i det eksisterende udløb i kote 4,23 m og dataudtræk fra højdemodellen, kan 

det konstateres, at der i dag allerede er dårlig afvanding af et ca. 8.000 m 2 område, som 

har terræn under kote 5,35 m. Det kan samtidig konstateres at området allerede nu vil være 

påvirket, hvis der optræder en ekstrem sommersituation, som vist på Figur 4, hvor der 

vurderes at være et vandspejl i ca. kote 4,7-4,8 m ved udløbet fra Vasen. Hvis der fortsat 

forudsættes en stuvning på 10 cm i vandspejlet, som ved Rambølls opmåling, vil der ved 

denne situation være et område i Vasen på ca. 4.500 m 2 (inkl. den eksisterende sø), som 

står med blankt vand i kote 4,9 m og altså med terræn under vandspejlet. 

Figur 4 Oversvømmelse fra Alling Å i sommeren 2002 (kilde Århus Stiftstidende). Med rødt er 

vist Vasens placering. Bemærk vandspejlet langt oppe på terrænet til højre for markeringen. 

Vandspejlet er ca. i kote 4,7-4,8 m, hvis der sammenlignes med højdemodellen.

2. Fremtidige forhold ved Vasen 

Der vil generelt være et højere sommervandspejl i Alling Å og således også i den stuvningspåvirkede 

grøft op til Vasen. Det må forventes at normal sommer vandspejlene stiger ca. 30 

cm i forhold til den eksisterende situation om sommeren. Ved en gennemsnitlig sommersituation 

vil det ikke forringe afvandingen i forhold til de eksisterende forhold. Hvor der i den 

eksisterende situation ses høje sommervandspejle i Alling Å og afvandingsgrøften op til Vasen 

som eksempelvis i 2002 og 2007, må det i fremtiden forventes at disse er op til 20 cm 

højere. 

4/7 

Når projektet i Alling Å gennemføres omlægges en del af Alling Å opstrøms Rødebro og samtidig 

omlægges Skader Å på de nederste ca. 900 m. I den eksisterende del af Alling Å ud for 

Vasen vil der ikke længere blive skåret grøde. Dette medfører, at der vil være et højere 

sommervandspejl end der ses under de eksisterende forhold. 

Dette betyder, at sommervandspejlet (sommermiddel) ud for Vasen vil stige med 30 cm op 

til kote 4,4 m. Sommervandspejlet vil således stige til ca. det niveau, der blev registreret 

under opmålingen i efteråret 2011. Ved en ekstrem situation forventes der, at der vil ske en 

stigning i vandspejlet fra kote 4,8 m og op til kote 5,0 m. Grunden til, at forskellen mellem 

eksisterende og fremtidige vandspejle er mindre i denne situation, skyldes at Alling Å her vil 

løbe i hele ådalen og ikke kun være begrænset til selve vandløbet. 

Figur 5 Vandspejl ved en sommermaks. Med mørkeblå er vist den fremtidige (kote 5,1 m) og 

med turkis de eksisterende (kote 4,9 m) vandspejle. Bemærk, at der kun er vist oversvømmelser 

uden for projektområdet på figuren. Der er store oversvømmelser indenfor 

projektområdet i begge situationer.

5/7 

Ved et vandspejl i kote 5,0 m og en stuvning på 10 cm i grøften op til Vasen vil der være et 

område på ca. 5.300 m 2 , som vil have et vandspejl i kote 5,1 m. Sommermaks. vandspejlene 

er vist på Figur 5 

Vintervandspejlene vil være uændrede. 

3. Konsekvensvurdering 

Ejeren af Clausholmvej 221 har et havehus op mod projektgrænsen i ejendommens østlige 

side. Havehuset har en sokkelkote omkring kote 6,0 m og terræn omkring kote 5,0 m. Havehuset 

vil ikke blive påvirket af vandspejlet i grøften og søen. Derimod kan adgangen til 

havehuset via haveanlægget være påvirket af den forhøjede vandstand. 

Udover havehuset er der udelukkende tale om forringet afvanding af haveanlæg og træbevoksede 

arealer. Der er således ikke nogen tekniske anlæg i Vasen, som bliver påvirket ved 

projektets gennemførelse. 

Formålet med dette notat er at belyse de eksisterende samt de fremtidige afvandingsforhold 

i området, og dermed skabe grundlag for en dialog med ejeren af Clausholmvej 221. Som 

det fremgår af notatets beskrivelse af de eksisterende forhold er der allerede nu perioder, 

hvor vandstanden i Alling Å påvirker Vasen. 

Som udgangspunkt bør man forsøge at forbedre afvandingen af Vasen ved at oprense grøften 

til et niveau, så denne har et entydigt fald mod Alling Å. Det vil således kun være vandspejlet 

i Alling Å og ikke lokale tærskler i grøften, som skaber opstuvningen op til Vasen. En 

oprensning af grøften bør omfatte en sænkning af rørbroen, så denne har underkant under 

kote 4,15 m, som er afløbet fra søen. 

Udover en oprensning af grøften nedstrøms Vasen foreslås en af følgende tiltag i forbindelse 

med gennemførelsen af vådområdeprojektet. 

1. Der kan etableres en pumpestation, som i en situation med vandspejlsforhold, der er 

kritiske for haveanlægget, foretager en afværgepumpning. Skal afværgepumpningen 

have effekt, skal der etableres et lavt dige, som laver en hydraulisk adskillelse mellem 

projektområdet og Vasen. Diget kan laves af jord fra projektområdet, hvor der er jordoverskud. 

Diget etableres med en kronebredde på 1 m og et skråningsanlæg ikke stejlere 

end 1:4. Pumpestationen etableres således, at der kan ske frit udløb fra søen ved 

normale forhold, og at pumpen dermed først starter når det er nødvendigt.

6/7 

Figur 6 Skitseret løsning til afværgepumpning. 

Der skal lægges afværgedræn i haveanlægget og frem til pumpestationen for at forbedre 

afværgepumpningen. Vælges denne løsning er der løbende driftsomkostninger forbundet 

med denne. Et økonomisk overslag for denne løsning er ca. 100.000 kr. Derudover 

skal der tillægges en årlig driftsomkostning på pumpen. Denne skønnes til ca. 

5.000-10.000 kr., men vil afhænge af valg af pumpe og pumpeniveau. 

2. Da der er tale om en mindre forringelse af afvandingen af rekreative områder, vil der 

være mulighed for at medtage arealet i vådområdeprojektet og således kompensere 

lodsejeren for den forringede periodevise afvanding. Ved sommermiddel er arealet med 

dårlig afvanding i de eksisterende forhold allerede ca. 8.000 m2, hvoraf det kun er den 

eksisterende sø, som har frit vandspejl. 

3. I forbindelse med vådområdeprojektet er der et større jordoverskud ved udgravningen 

af Skader Å og afrømningen af nogle diger langs med Alling Å. Denne jord kan sorteres, 

således at muld og evt. grus/sand vil være til rådighed for en evt. udlægning i haveanlægget 

ved Clausholmvej 221. Her vil en forhøjelse af det eksisterende haveanlæg med 

eksempelvis 25 cm betyde, at de eksisterende afvandingsmæssige forhold kan bevares 

selv ved ekstreme afstrømningssituationer. Udlægges der yderligere jord vil det samtidig 

betyde en forbedring af de eksisterende forhold også. Udlægningen af jord bør ske i 

samarbejde mellem entreprenøren, en evt. anlægsgartner samt lodsejeren. Lodsejerne 

vil her have mulighed for at forbedre sit haveanlæg og dermed sikre det mod dels de 

eksisterende forhold samt mod de fremtidige forhold. Da jorden oparbejdes i projektet 

vil der ikke være udgifter til indkøb af denne. Til gengæld vil der være udgifter til transport 

og udlægning af jorden, retablering af haveanlæg med planter og evt. græs herunder 

også en evt. anlægsgartner. Det skal nævnes, at nyudlagt jord kan være vanskeligt

7/7 

at afvande i de første år. Man kan i samarbejde med lodsejeren placere grusfaskiner eller 

blande den udlagte jord med grus for at forbedre afvandingen af haveanlægget. 

Samtidig foreslås det at etablere en ny afvandingsgrøft i det østlige skel fra havehuset 

og ned til grøften. Det antages at lodsejerne ønsker, at der udlægges jord på ca. 2.000 

m 2 i haven vest for søen i Vasen. En del af haven er her tæt bevoksning og jorden bør 

fordeles efter lodsejerens ønsker til fremtidige anvendelse af haven. Et økonomisk 

overslag på denne løsning afhænger af i hvilken grad ekstern rådgivning i form af anlægsgartner 

m.m. skal inddrages. Det vurderes, at arbejdet med jordflytning, afretning, 

afvanding (grus/dræn/grøft), rydning og retablering kan udføres for ca. 80.000 kr. Her 

er der ikke medregnet udgifter til evt. ekstern rådgivning fra anlægsgartner eller lignende. 

Arbejdet forventes udført af entreprenøren på selve vådområdeprojektet. 

Alle arbejder indenfor projektområdet øst for Vasen, skal godkendes af lodsejeren af denne 

matrikel, som er Tustrup Hovedgård. Et fremtidigt dige, pumpestation eller en afvandingsgrøft 

skal altså først accepteres af lodsejeren. 

Arealet indenfor projektområdet er registreret som § 3 eng. Ovenstående tiltag i form af 

tekniske anlæg og terrænreguleringer inden for denne § 3 eng, vil kræve en dispensation 

fra Naturbeskyttelsesloven.

BILAG 18 NOTAT VEDRØRENDE UNDERSØGELSE AF 

EVENTUEL OKKERUDVASKNING 

LF00372-1-DNST.docx

NOTAT 

Projekt Alling Å – naturgenopretning. Okkerundersøgelse 

Kunde Naturstyrelsen 

Notat nr. 1 

Dato 2012-02-16 

Til Naturstyrelsen 

Fra Rambøll, Dorte Harrekilde 

Kopi til Randers Kommune, Favrskov Kommune 

1. Indledning og formål 

I forbindelse med naturgenopretningsprojektet Alling Å skal der afgraves 

ca. 14.000 m 3 jord, der skal oplægges indtil det skal bruges 

til påfyldning i gamle åløb. I denne forbindelse skal det sikres, at 

den opgravede jord, der iltes ved opgravning og midlertidig henlæggelse 

i depot, ikke medfører en øget okkerbelastning, når jorden 

fyldes i de gamle åstrækninger. Ligeledes skal det vurderes, 

hvorvidt der i en periode er en risiko for en øget udvaskning af okker 

langs de nye forløb af Alling Å og Skader Å. 

1/5 

Den opgravede jord stammer fra ca. 1,6 km strækning af Ny Alling 

Å og ca. 1 km af Ny Skader Å. Områderne er lavtliggende med moser 

og enge. Det forventes således, at hovedparten af jernet 

stammer fra pyritholdige aflejringer. 

2. Undersøgelsesmetodik 

Okkerpotentialet i de berørte strækninger er undersøgt ved at udtage 

jordprøver til analyse for okker-relevante parametre. Ud fra 

analyseresultaterne er jordens maksimale potentiale for jernudvaskning 

beregnet. 

I henhold til Okker-vejledningen, /1/, er der udtaget en jordprøve 

pr. 5 ha, pr. jordlag. Prøven er udtaget som en blandeprøve bestående 

af 5 enkeltprøver. Prøverne er udtaget som følger; 3 prøver 

fra Ny Alling Å og 2 prøver fra strækningen Ny Skader Å. Strækningerne 

er inddelt i et tilsvarende antal felter, hvori der er etableret 5 

boringer i hvert felt, jf. figur 1 og 2 (vedlagt som tegning 3000 i bilag 

1). Boringerne er udført til ca. 2 m u.t. svarende til maksimale 

gravedybde i det fremtidige naturgenopretningsprojekt. Der er udført 

5 boringer pr. felt, dvs. 25 boringer i alt. Jordprøver er udtaget 

fra hvert jordlag, og jordlagene er beskrevet både mht jordart og 

mht farve (over/under iltningszonen). Prøverne er udtaget i poser 

(blandeprøven ligeså) og sendt til laboratoriet Milana. 

Dato 2012-02-20 

Rambøll 



T +45 6542 5800 

F +45 6542 5999 


Ref. 11727044 

LF00353-2-PEBA 

Rambøll Danmark A/S 

CVR-NR 35128417 

Medlem af FRI

2/5 

Figur 1 Boringer langs Alling Å – se bilag 1 for bedre opløsning. 

Figur 2 Boringer langs Skader Å - se bilag 1 for bedre opløsning. 

Analyseprogrammet består af følgende okkerrelevante parametre; glødetab, reaktionstal, 

ombytteligt calcium, kalk, pyrit og frit pyrit. 

3. Undersøgelsesresultater og vurdering 

3.1 Borearbejde 

Borearbejdet er foretaget af Jysk Geoteknik. Boreprofilerne er vedlagt i bilag 2. 

Boringerne er benævnt HB11-HB15, HB21-HB25 osv. Blandeprøverne for hver strækning og 

jordart er benævnt HB10.1, HB10.2, HB20.1, HB20.2 osv. I tabel 1 er vist, hvordan blandeprøverne 

er udtaget og hvilken jordart de repræsenterer.

3/5 

Blandeprøve Enkeltprøver Primære jordart Sted 

HB10.1 HB11 

HB12 

HB13 

HB14 (0-0,55 m u.t.) 

HB15 

Gytje 

HB10.2 HB14 (0,55-2 m u.t.) Ler 

HB20.1 HB21 (0-0,45 m u.t.) 

HB22 

HB23 

HB24 

HB25 

Tørv 

HB20.1 HB21 (0,45-1,5 m u.t.) Sand 

HB30.1 HB31 (0-0,2 m u.t.) 

HB32 (0-0,55 m u.t.) 

HB33 (0-0,6 m u.t.) 

HB34 (0-0,3 m u.t.) 

HB35 (0-0,4 m u.t.) 

HB30.2 HB33 (0,6-2 m u.t.) 

HB34 (0,3-0,8 m u.t.) 

HB35 (0,4-1,5 m u.t.) 

HB30.3 HB32 (0,55-2 m u.t.) 

HB34 (0,8-2 m u.t.) 

HB35 (1,5-2 m u.t.) 

HB40.1 HB42 (0-0,8 m u.t.) 

HB43 (0-0,55 m u.t.) 

HB44 (0-0,4 m u.t.) 

HB45 (0-0,4 m u.t.) 

HB40.2 HB41 (0-0,2 m u.t.) 

HB50.1 HB51 

HB42 (0,8-2 m u.t.) 

HB43 (0,55-2 m u.t.) 

HB44 (0,4-2 m u.t.) 

HB45 (0,4-2 m u.t.) 

HB52 

HB53 

HB54 

HB55 

Tørv/gytje 

Sand 

Ler 

Muld med ler og gytje 

Ler/gytje 

Gytje 

Tabel 1 Sammensætning af blandeprøver. Hvor ingen dybde er angivet repræsenterer enkeltprøven 

dybden 0-2 m u.t. 

Der er under borearbejdet ikke truffet entydige tegn på iltningsfronter i de gennemborede 

lagfølger, idet de grå sandlag langs Alling Å er vurderet at være naturlige iltede aflejringer. 

NY ALLING Å 

NY SKADER Å

3.2 Analysearbejde 

Analysearbejdet er foretaget af Milana og analyseresultaterne er vedlagt i bilag 3. Udvalgte 

analyseresultater er gengivet i tabel 2. 

4/5 

Blandeprøve Primære jordart Glødetab % Reaktionstal Pyrit 

% TS 

Frit pyrit 

% TS 

HB10.1 Gytje 39,6 6,7 0,46 0,0 

HB10.2 Ler 1,32 8,7 0,29 0,0 

HB20.1 Tørv 51,6 6,7 0,28 0,0 

HB20.1 Sand 0,54 8,4 0,11 0,0 

HB30.1 Tørv/gytje 17 6,6 0,07 0,0 

HB30.2 Sand 0,9 7,6 0,09 0,0 

HB30.3 Ler 1,1 7,6 0,17 0,0 

HB40.1 Muld med ler og 

gytje 

4,13 6,8 0,18 0,0 

HB40.2 Ler/gytje 3,32 6,9 0,17 0,0 

HB50.1 Gytje 28,8 6,9 0,26 0,0 

Grænseværdier 

Organogen jord >10 

Mineraljord 10 

>4,5 1,50 0,50 

4,5 0,30 0,0 

>4,5 0,5 0,2 

4,5 0,10 0,0 

Tabel 2 Udvalgte analyseresultater, se i øvrigt bilag 3 (grå farve angiver mineraljorde, hvide 

rækker er organogene jorde) 

I tabel 2 er også givet de vejledende grænseværdier for, hvornår der gennemføres modelberegninger 

af jernudvaskning, afhængigt af jordens glødetab og surhedsgrad (reaktionstal), 

/1/. 

Af tabellen ses, at samtlige prøvers indhold af pyrit og frit pyrit ikke overskrider grænseværdierne. 

Det ses også, at jordarterne har forholdsvis høje reaktionstal og kalkholdighed. 

Af analyseresultaterne vedlagt i bilag 3 ses desuden, at samtlige prøvers neutralisationskapacitet 

(beregnet i ht. /1/, /2/, /3/) er af en størrelsesorden, der er tilstrækkelig til at neutralisere 

prøvernes indhold af pyrit. 

3.3 Vurdering og anbefaling 

Det vurderes med baggrund i nærværende undersøgelse med tilhørende akkrediterede analyser, 

at den opgravede jord, der forventes iltet ved opgravning og midlertidig henlæggelse i 

depot, ikke medfører en øget okkerbelastning, når jorden fyldes i de gamle åstrækninger. 

Analyseresultaterne viser, at pyritindholdene i prøverne er uens fordelt, og der kan være 

tyndere horisonter, hvor pyritindholdene kan være højere end analyseresultaterne viser (og 

lavere).

5/5 

På baggrund af analyseresultaterne, især indholdene af kalk og reaktionstallene, vurderes 

det, at der ikke er væsentlig risiko for, at der i en periode efter anlægsarbejdet vil ske en 

øget udvaskning af okker langs de nye forløb af Alling Å og Skader Å. 

Det vurderes således, at der ikke vil være behov for særlige anlægsmæssige foranstaltninger 

til håndtering af en eventuel okkerproblematik under anlægsarbejdet. 

Nærværende undersøgelse skal vedlægges ansøgningen efter Vandløbsloven om gennemførelse 

af naturgenopretningsprojektet Alling Å. 

4. Referencer 

/1/ Hedeselskabet. Vejledning i forbindelse med okker-forundersøgelser. 1989. 

/2/ Miljøstyrelsen. Jernudvaskning fra drænede pyritholdige arealer. Miljøprojekt 

185/1991. 

/3/ Miljøstyrelsen. Revision af modelberegning af jernudvaskning som følge af 

pyritiltning. Arbejdsrapport 51/1995.

7/9 

BILAG 1 TEGNINGER

HB11 

HB12 

2012-01-19 12:56:03 Q:\2011\11727044\Cad\Tegningsfiler\T-3000(boringer).dwg 

HB14 

HB15 

HB13 

HB21 

HB22 

HB23 

HB24 HB25 

HB31 

HB32 

HB33 

HB34 

HB35 

Clausholmvej 

Clausholmvej 

Tustrupvej 

Myginvej 

HB42 

HB41 

HB43 

HB44 

HB45 

HB51 

HB53 

HB52 

HB54 

HB55 

N 

Koordinatliste 

Nr. Position X Position Y 

HB11 570349.237 6250348.145 

HB12 570430.265 6250368.996 

HB13 570562.668 6250324.707 

HB14 570539.666 6250235.008 

HB15 570531.317 6250147.819 

HB21 570648.573 6250151.743 

HB22 570734.410 6250136.046 

HB23 570874.807 6250128.744 

HB24 570954.109 6250185.961 

HB25 571009.091 6250171.384 

HB31 571087.635 6250123.732 

HB32 571148.787 6250090.655 

HB33 571331.272 6250106.921 

HB34 571440.112 6250088.982 

HB35 571540.536 6250106.921 

HB41 572966.850 6249925.821 

HB42 572978.528 6249985.275 

HB43 573044.142 6250027.505 

HB44 573096.967 6250087.515 

HB45 573167.586 6250125.855 

HB51 573216.017 6250169.929 

HB52 573289.972 6250212.159 

HB53 573346.690 6250255.499 

HB54 573405.632 6250262.723 

HB55 573455.677 6250280.504 

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. 

2012-01-19 Cjm/Doh 

Projektnr. 11727044 Mål 

1:5000 


Vådområde projekt Alling Å 



Tlf. +45 65 42 58 00 

Fax +45 65 42 59 99 


Tegning nr. 

3000 

Boreplan 3000 

Rev. 

CJM

8/9 

BILAG 2 BOREPROFILER

9/9 

BILAG 3 ANALYSERESULTATER

RAMBØLL 

Englandsgade 25, 2 

5100 Odense C 

Dorte Harrekilde 

Jord 

Sagsnummer: 1172044 

Kunde: Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers 

Prøvested: 1172044, Alling Å, 

RESULTATER FOR PRØVE 7680-7689 

ANALYSERAPPORT 

Udskrevet: 06-02-2012 

Version: 1 

Udtaget: 23-01-2012 

Modtaget: 26-01-2012 

Påbegyndt: 26-01-2012 

Udtaget af: JG 

Parameter - Enhed Metode HB10.1Akk HB10.2- HB20.1- HB20.1- HB30.1- 

7680/12 7681/12 7682/12 7683/12 7684/12 

Kommentar nr: *1 *1 *1 *1 *1 

- 

Tørstofindhold % DS 204 28.4 78.1 19.8 81.8 51.4 

Glødetab af tørstofindhold % DS 204 39.6 1.32 51.6 0.54 17.0 

Calciumtal # mg/100 g PD III 18B 1140 380 1130 160 310 

Calcium, beregning mækv/100 g Beregning 57 19 56 8 15 

Pyrit # % TS SM17,3120B,MOD 0.46 0.29 0.28 0.11 0.07 

Pyrit, frit % TS Beregning 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 

Reaktionstal - Vand/jord 2.5+DS 287 6.7 8.7 6.7 8.4 6.6 

Calciumcarbonat, kalkvirkning % TS M-1009 4.01 0.92 5.18 0.69 0.95 

Prove 

Parameter - Enhed Metode HB30.2Akk HB30.3- HB40.1- HB40.2- HB50.1- 

7685/12 7686/12 7687/12 7688/12 7689/12 

Kommentar nr: *1 *1 *1 *1 *1 

- 

Tørstofindhold % DS 204 81.3 79.3 76.8 72.6 35.6 

Glødetab af tørstofindhold % DS 204 0.90 1.10 4.13 3.32 28.8 

Calciumtal # mg/100 g PD III 18B 120 180 210 150 740 

Calcium, beregning mækv/100 g Beregning 6 9 10 7 37 

Pyrit # % TS SM17,3120B,MOD 0.09 0.17 0.18 0.17 0.26 

Pyrit, frit % TS Beregning 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 

Reaktionstal - Vand/jord 2.5+DS 287 7.6 7.6 6.8 6.9 6.9 

Calciumcarbonat, kalkvirkning % TS M-1009 0.58 1.00 0.82 0.78 3.25 

Prove 

KOMMENTARER 

*1 Ingen kommentar 

MILANA 

Bakkegårdsvej 406A, DK-3050 Humlebæk 

Tlf. +45 4925 0770, Fax +45 4925 0771 

SagsID: 197321 

Udskrevet: 06-02-2012 

1 af 1 

Mikkel West-Nørager 

TEST Reg. nr. 361 

Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for den analyserede prøve. Analyserapporten må 

kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig godkendelse foreligger. Oplysninger om måleusikkerhed kan rekvireres. 

Tegnforklaring: # ikke akkrediteret < mindre end > større end i.p. ikke påvist

naturgenopretning i alling ådal detailprojektering - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?