Download - Dansk Skoleidræt

skoleidraet.dk

Download - Dansk Skoleidræt

nr. 2 . 2009


Forebyggelseskommissionen kom 21. april med 52 konkrete

forslag til, hvordan vi danskere bliver sundere.

Kommissionen anbefalede bl.a., at børn fra 0.-10. klasse

skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen,

hvor motionen – ud over idrætstimerne - skal omfatte

aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO

eller i frikvarteret. Forslaget ligger i forlængelse af Breddeidrætsudvalgets

forslag om syv timers idræt om ugen

for børn og unge.

Dansk Skoleidræt er parat til at påtage sig sin del af an-








svaret for at realisere målsætningen, bl.a. ved at etablere

partnerskab med DIF og DGI om at skabe mere idræt

for børn og unge i skoler, institutioner og foreninger. Men

der kan gøres meget i skolerne alene. Vi har netop afviklet

kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse!, der har til formål

at aktivere eleverne en time i løbet af skoledagen

bl.a. gennem bevægelse i timer med boglige fag. Som du

kan læse på side 4 og 5 er historie- og matematiktimerne

fulde af aktivitet til stor glæde for eleverne og deres

sundhed. Men Sæt Skolen i Bevægelse! er kun et af vores

mange tilbud, som lever op til Forebyggelseskommissionens

anbefalinger om motion. På 620 skoler er store

elever blevet uddannet til legepatruljer, som leger med

de små i frikvartererne. Det giver ikke alene masser af

2 NR. 2 . 2009

motion men også sammenhold på tværs af klassetrin. En

stor del af udfordringen er også at aktivere de ellers inaktive

og idrætsusikre elever. Det er en stor udfordring,

som vi i Dansk Skoleidræt har arbejdet med i mange år.

Heldigvis har vi fundet konceptet, der virker: Skolesport.

Konceptet går ud på at tilbyde idræt lige efter skoletid på

elevernes egen skole med en kendt idrætslærer som tovholder,

store elever som igangsættere, og her bliver der

ligeledes etableret et samarbejde mellem skole, SFO og

idrætsforeningerne.

Så det behøver ikke at være så svært at få eleverne til at

være fysisk aktive en time i løbet af skoledagen. Koncepterne

eksisterer. De er gennemprøvet. De virker! I Dansk

Skoleidræt kan vi tage vores del af ansvaret. Nu må regeringen

leve op til sit. Det er primært interesseorganisationer,

fonde og firmaer,

der investerer i den danske sundhed.

Det er på høje tid, at regeringen

tager sit økonomiske

ansvar. Så sundhedsminister

undhedsminister

Jacob Axel Nielsen og undervisningsministerinister

Bertel

Haarder: Sæt t jer sammen,

sæt penge af f og læg en

handleplan for or mere

bevægelse i skolerne.

Lad os sætte

ind med motion,

kost og sund und

livsstil i skolererne. NU!


07

04

24






























NR. 2 . 2009 3


- Hvad var mandens arbejde, når han var hjemme

på gården, læser en af eleverne fra Horne Skole

op fra en lille seddel. En af klassekammeraterne


Find masser af inspirationsøvelser

på www.bevaegdignu.com under

Sæt Skolen i Bevægelse!

Foto: Johnny A. Wichmann

4 NR. 2 . 2009


leder efter svaret i bogen om vikingetiden, som

de har læst i derhjemme.

- Han passede markerne, slagtede husdyr og reparerede

skibe, lyder det, og hurtigt noteres svaret

på sedlen, og en af eleverne spæner af sted.

Hen med svaret i en blå plastkasse og hen til læreren

for at hente et nyt spørgsmål.

6. klasse på Horne Skole har historie. Men det er

ikke en helt almindelig historietime – endnu i

hvert fald. Skolen er med i Nordisk Kellogg’s og

Dansk Skoleidræts nye kampagne Sæt Skolen i

Bevægelse!, hvor eleverne skal være aktive

mindst en time i løbet af skoledagen - bl.a. gennem

bevægelse i de ellers stillesiddende timer.

Derfor er 6. klasses historiequiz om vikingetiden

rykket udenfor, hvor eleverne i grupper er fordelt

over skolens areal og skal hente spørgsmålene

hos læreren i midten af skolegården. Svaret skal

findes tilbage i gruppen, og sedlen med svaret

skal afleveres i en kasse i skolegården.

- Det er meget sjovere end at sidde og glo i en

bog i klassen. Jeg har mere lyst til at gå i skole og

lære noget i denne uge, for det har været meget

sjovere på den her måde, siger Christian Pedersen

fra 6. klasse, der ligesom klassekammeraterne

løber alt, hvad han kan med spørgsmålene,

selvom det ikke handler om at komme først.

- Men det er bare fedt at få lov til at løbe. Så får

jeg rørt mig og er mere frisk til næste time, lyder

det forpustet fra Christian.


I ugen før kampagnen lavede klassen en lignende

quiz om bronzealderen, men den foregik i

grupper i klasselokalet.

- Det handler om at tænke anderledes. Vi er vant

til at lave stillesiddende undervisning i et klasselokale,

og man skal da lige vænne sig til pludselig

at tænke den med bevægelse, siger idrætslærer

på Horne Skole Vibeke Munck.

For at hjælpe lærerne på vej med nytænkningen

har Nordisk Kellogg’s og Dansk Skoleidræt i

samarbejde med lærere fra hele landet udarbej-

Eleverne på Horne Skole er vilde med at lave hente

quiz i historie i stedet for at sidde i klasseværelset

og gennemgå spørgsmålene i grupper.


det mere end 40 øvelser som inspiration

til bevægelse i de stillesiddende

fag.

- Nogle af de ikke-idrætsmindede lærere

var skeptiske over at skulle indføre bevægelse

i undervisningen i starten, men

det har været en spændende udfordring, og vi

har været gode til at spare med hinanden, siger

Vibeke Munck.

Skolens lærere har sågar selv udviklet nye øvelser

til nogle af fagene, fx en hente-diktat i dansk

og walk-n’-talk-diskussioner i et ’snakkefag’ som

kristendom.

- Det er hele idéen med kampagnen, at lærerne

selv begynder at tænke bevægelse ind i undervisningen,

så vi sikrer undervisning med mere

bevægelse hele året og ikke kun i kampagneperioden,

siger projektleder for Sæt Skolen i Bevægelse

Lise Sohl Jeppesen fra Dansk Skoleidræt.


Udover de mange forslag til øvelser i undervisningen

indeholder kampagnens inspirationsmateriale

også forslag til lege i frikvartererne og

mere bevægelse til og fra skole. Alle aktive minutter

tæller nemlig med i kampagnen, der også

er en konkurrence om at bevæge sig mest. På


Se hvem der har vundet de forskellige præmier

i Sæt Skolen i Bevægelse! under Overblik

på side 9

Foto: Johnny A. Wichmann

Horne Skole betyder det, at eleverne

er mere motiverede til at bevæge sig i

frikvartererne.

- Vi hjælper hinanden med at komme ud. Hvis

der fx sidder nogle og hænger i klassen, går vi

hen og får dem med ud at spille fodbold, lege eller

sådan noget, så alle er aktive, siger Sofie

Poulsen fra 6.klasse.

- Ja og jeg er mere aktiv til og fra skole. Mine

forældre kører mig hver dag, men i denne uge

bliver jeg sat af et stykke fra skolen, så jeg kan

gå det sidste stykke, tilføjer en af Sofies klassekammerater.

Den øgede aktivitet til og fra skole, i frikvartererne

og i de boglige fag er netop nogle af de forslag,

som Forebyggelseskommissionen i april offentliggjorde

til en styrket national indsats på

forebyggelsesområdet. Et af kommissionens

medlemmer er derfor glad for kampagnen:

- Den ligger fuldstændig i tråd med det, vi i Forebyggelseskommissionen

har tænkt i forhold til at

få børn fra 0.-10. klasse til at være fysisk aktive

mindst én time dagligt i skoledagen, siger medlem

af Forebyggelseskommissionen og forskningsleder

på Institut for Idræt og Biomekanik på

Syddansk Universitet Bjarne Ibsen.

Han mener dog, at der skal mere til end kampagner.

- I dag tvinger vi eleverne til at sidde stille for at

modtage undervisning. Det er unaturligt. Mennesker

er skabt til at være i bevægelse, så derfor

skal vi have brudt den traditionelle tankegang.

Jeg håber, kampagnen kan fremme, at skolerne,

og for så vidt også SFO’erne, bliver forpligtet

til at sørge for, at børnene er fysisk aktive

i mindst én time hver skoledag, siger Bjarne

Ibsen.


Sæt Skolen i Bevægelse! bakkes også op

af forskningsdirektøren på Universe Research

Lab og lektor på Danmarks Pæ-

Lasse Østergaard fra 6. klasse spæner gerne frem og

tilbage til lærer Vibeke Munck i hentequizzen, selvom

det ikke handler om at komme først.

dagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop, der

påpeger, at eleverne opnår mere end et sundere

helbred gennem kampagnen:

- Forskningen viser, at hjernen fungerer bedre,

når mennesker har det godt. Hvis elever er i god

fysisk form, vil de derfor typisk have lettere ved

at koncentrere sig og dermed lære og huske bedre

og blive opmuntret til at lære mere. Det gamle

udtryk om ’en sund sjæl i et sundt legeme’ er så

aktuelt som nogensinde før, siger han.

På Horne Skole er historietimen ved at være slut.

Eleverne går til klasseværelset med gennemblæst

hår.

- Mere fysisk aktive timer er helt sikkert noget, vi

vil bruge fremover. Nok ikke så intensivt som i

denne uge, men når det passer ind, konkluderer

Vibeke Munck denne sidste dag i kampagneugen.

Tilbage i klasselokalet takker hun for en uge,

hvor eleverne satte skolen i bevægelse.

- Ej helt ærligt, kan vi ikke lave det igen i næste

uge, lyder det ærgerligt fra eleverne.

Tekst: Christina Hoffmann, ch@skoleidraet.dk


Sæt Skolen i Bevægelse! er en årlig tilbagevendende

aktivitetsuge og konkurrence, der i 2009 skulle

afvikles inden for ugerne 13-18. I løbet af ugen

handler det om at være aktiv mindst én time hver

dag i timerne, i frikvartererne og til og fra skole. Vinderne

findes ved lodtrækning blandt de skoler, hvor

mindst 75 % af skolens 0.-8. klasser har deltaget, og

hvor eleverne samtidig har bevæget sig i gennemsnit

en time om dagen.

NR. 2 . 2009 5


To billeder fra min skoletid i 70’erne har

brændt sig fast. Det ene viser gymnastiklæreren,

der monotont dirigerer os drenge

rundt i strækmarch i lige lange rækker i

den vestjyske gymnastiksal. Det andet er

kun få minutter yngre. Det viser en meget

sørgmodig klassekammerat; Viggo. Han

var kommet til at tage sin mors pose med

hullede og umage sokker - klar til stopning

- med i stedet for gymnastiktøjet. Og derfor

var Viggos hår stadig tørt efter gymnastiktimerne.

Og Viggo var ked af det.

Scenerne fortæller mig, g at stort set alle

børn er vilde med idræt i

skolen. Lige meget

hvor dygtig eller

dårlig læreren

måtte

være.

Men skruet frem i

nutid får scenerne

mig også til at tænke

på, om ikke idræt idræt

i virkeligheden er

grundskolens kuede

underhund. Er

idræt lige så vigtigt for skolen

som for børnene? Eller spurgt

6 NR. 2 . 2009

på en anden måde: Hvem tjekker årsplanen

i idræt?


Spørger jeg mine to ældste drenge, der går

i 3. og 2. klasse, tøver de ikke et sekund:

Idræt er det sjoveste fag i skolen. De har

begge idræt mandag morgen. Derfor har vi

ikke problemer med at motivere dem til

ugestarten. Og det er stort set lige meget,

hvad de dygtige dansk-, matematik-, naturog

teknik-, og engelsklærere hitter på af

spændende tværfaglige projektforløb med

skoven og

strand og biograf inddraget. In-

tet slår fæ fælles, fysisk aktivitet. I hvert fald

ikke for een

dreng. Men hånden på hjertet:

Vi V kender alle til idrætsforløb,

hvor undervisningen i perioder

bbestår

af fx lange løbeture i skoven.

ve Det kræver jo ikke den store

fantasi fan eller forberedelse. Jeg me-

ner: Også idrætstimer udløser jo forberedelsestid.

beredelse Bliver den altid brugt? Og

på hvad mmon?


I tre år ar arbejdede jeg som skolelærer. Ud

over at sk skolen brugte mit kendskab til at

lave hjem hjemmesider, fyldte jeg huller ud i

skemaet.

For eksempel havde 3. klasse et

hul i idræt idræt. De to klasser skulle have to læ-

rere, og så

blev jeg den ene. Jeg tog dren-

gene.

Bandt sko. Lånte håndklæder ud. Beordrede

snydepelsene i bad. Tændte bruserne.

Skruede ned for vandet. Fandt det varme.

Og prøvede efter bedste beskub at undervise

i idræt. Heldigvis havde min kvindelige

kollega idræt som linjefag, så jeg lagde

mig i hendes kølvand. Men hvordan er reglerne

lige i Kids Volley? Og når hun var syg,

kunne jeg stå med en vikar. Så var jeg pludselig

den erfarne med nøgle til boldskabet

og ham med de gode ideer og overblikket.

Bevares. Ingen led overlast. Børnene hilste

glad på mig i skolegården også bagefter.

Jeg gjorde det sikkert godt nok. Men er det

godt nok?


Som far ville jeg ønske, at idrætslæreren

naturligt også deltog i skole/hjem-samtalerne.

At idrætslæreren også tog ordet på

forældremødet. Vi taler så meget om de

mange intelligenser. Howard Gardners teori

er rent sprogligt stort set implementeret

alle vegne. Rent sprogligt… Men hvordan

kan man tage differentieret læring

alvorligt, hvis den lærer, der mest oplagt

står for elevens kropslige/kinæstetiske intelligens,

stort set ikke behøver tale med

de lærere, der arbejder ud fra det logiskmatematiske?

Det ligner et svigt. Mange

børn kunne opnå følelsen af sejr i stedet

for nederlag, hvis idræt fik højere status.


En skralde giver genlyd i alle små afkroge af Gerlev

Legepark. Der kaldes til samling, og eleverne,

der ellers er optagede af at afprøve et eldorado

af legeredskaber, bevæger sig hen mod den store

stentrappe. Det er tid til at sparke gang i legeeventen,

der skal give 16 legepatruljer fra Sjælland

ny inspiration til deres daglige virke.

- Er I klar til at lege, lyder det entusiastisk fra Artur

Stryjak, der er legeinstruktør i Gerlev Legepark.

- JAA, svarer de 115 legepatruljeelever, der er

kommet fra nær og fjern.

- Vi er SÅ klar til at lege med jer. Jeg snakker lidt

mærkeligt, fordi jeg er for Polen, men det er nu

lige meget, fortsætter legeinstruktøren. Og netop

disse ord bliver symptomatisk for en fantastisk

dag i Gerlev, hvor der er uendeligt ligegyldigt,

hvor man er fra, og hvordan man ser ud.

Bare man kan lide at lege, og det kan de godt

115 børn, der er mødt op.

- Jeg glæder mig bare til at lege en masse sjove

lege, lyder det forventningsfuldt fra Mikkel Dons

fra Holbæk Skole.

- Ja, og møde nogle nye mennesker og få nye

ideer til lege, supplerer legepatruljekollega Rebekka

Lynge, mens hun bevæger sig over i det

område af legeparken, hvor hun skal lege sammen

med resten af sin gruppe.


Inspiration er der masser af i løbet af dagen. Her

står den både på Kæmpe kispus , Kildemaskine ,

Kædetafat, Monster og Kylling og mange andre

lege, som legepatruljerne kan tage med hjem

i skolegården. Men legepatruljerne er også kommet,

fordi skolerne synes, at de fortjener en belønning

for det store arbejde, de yder i løbet af

året:

- Jeg har tre drenge med i dag, og de gør en fantastisk

indsats på vores skole. Faktisk har vi så

gode erfaringer med dem, at vi også bruger dem

som hjælpelærere. Hvis de en dag fx først skal

møde kl. 10.00, kommer de kl. 8.00 og hjælper til

et par timer i indskolingsklasserne, fortæller Michael

Tofte, der er lærer på Ellemarksskolen.

Udover at det giver eleverne selvværd at være

Legepatruljer fra hele landet blev belønnet

for deres indsats i frikvartererne ved to

store legeevents i Gerlev og Vingsted.



Læs mere og tilmeld jer på

www.legepatruljen.dk

med i legepatruljen, oplever Michael Tofte også,

at der er færre konflikter og mere fysisk aktivitet

i skolegården.

- Alle anerkender det store arbejde, Legepatruljen

gør, og de bliver da også hyldet i stor stil til

sommerafslutningen, fortsætter Michael Tofte.


Mange af lærerne deltager aktivt i legen og går

mindst lige så meget op i det som børnene – til

stor glæde for projektleder i Dansk Skoleidræt

Ann-Karina Overlade:

- Vi opfordrer også altid lærerne til at deltage aktivt

på legepatruljekurserne – det inspirerer og

sender et signal til eleverne om, at man aldrig er

for stor til at lege, siger hun, mens hun tilfreds

tager et view ud over legeparken:

- Det er bare alle anstrengelserne værd, når man

ser ungerne lege på den her måde – selv i frokostpausen

er de i gang, slutter hun.

Den følgende dag var det fynboernes og jydernes

tur. Her var 17 jyske og fynske legepatruljer til legeevent

i Vingstedcentret.

Tekst og foto: Maja Bach Løvstrup, mbl@skoleidraet.dk

NR. 2 . 2009 7


ICON ICON

- - ENERGIZE ENERGIZE YOUR YOUR PLAY PLAY

VÆLG SPIL VÆLG ANTAL

SPILLERE / HOLD

I tæt dialog med de unge har KOMPAN

udviklet ICON – en elektronisk platform som

gør legepladsen interaktiv. Børn og unge

får sved på panden og leger med en energi

og et engagement, som aldrig tidligere er

oplevet på en legeplads!

GAME NODE

SPILLET ER I GANG!

GAME

CONTROLLER

KOMPAN Danmark A/S · Korsvangen 15 · 5750 Ringe · Tlf. 63 62 10 11 · www.KOMPAN.com


Vinderne af kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse!

er fundet. Brønshøj Skole vandt 1.

præmien, som er tre HOPLA-spil. De to andenpræmier

gik til Ølsted Skole og Skanderborg

Realskole, som får hver ét HOPLA-spil.

Alle deltagerskoler var med i lodtrækning

om et besøg af Chris MacDonald. Vinderen

blev Strandskolen.

Læs hvordan I kan være med næste år på

www.bevaegdignu.com

Så er det igen tid… fagfordelingstid – startskuddet

er gået til ”kampen” om næste års klasser og fag.

Nedtrykt oplever jeg atter i år, at det fag mit hjerte

Kitte Ki Kitt tte Rytter Ry Rytt tter er lærer læ lære rer på en skole i Al Alle Allerød lerød og har

ar idr idræt dræt

og dansk som linjefag. Hun har været næstformand

i Dansk Skoleidræt Nordsjælland og aktiv i Dansk

Idrætslærerforening.

9.

bedst i verden

Efterskolen ved Nyborg vandt d 6 6 ud d af f 8 kampe k til il VM i i Skolebasketball Sk Skolb

k b ll i Tyrkiet, T ki der d foregik f ik i

starten af maj. Desværre var det kun nok til en 9. plads i den hårde konkurrence. Efterskolen ved

Nyborg kunne dog glæde sig over at have nogle af de bedste guards i turneringen.

Læs om VM-eventyret på www.skoleidraet.dk under Turneringer, ISF-CUP og basket.

o-lØb i idrÆt?

OrienteringsPatruljen er et nyt projekt under

Dansk Orienteringsforbund, der giver skolerne

mulighed for at lave en aktivitetsdag under kyndig

vejledning af en instruktør. Desuden kan skolerne

sende deres idrætslærere på kursus i at undervise

banker for – idræt selvfølgelig – bliver skåret ned i

timetal. Både hvad angår lærertimer og idrætstimer

i hallen, men også hvad angår svømmeundervisningen.

Den meget skarpe kniv er fremme! Resultatet

er: Jo mindre status et fag har, og jo mere presset

man er arbejdsforholdsmæssigt, jo mindre attraktivt

er det også ofte for lærerne at byde ind på.

Jeg har før kommenteret den stærkt team-opdelte

skole på dette sted og nogle af de ulemper, der kan

være ved den. En af ulemperne på min skole er, at

den ”gamle” faglærer i idræt er væk og dermed

grundlaget for et stærkt idrætsfagteam på tværs af

årgangene. Dermed er det fælles fodslag, det fælles

pres, den fælles interesse og fælles ”ild” også

væk.

Når vi diskuterer timetalsplan, er vi oppe mod

”tunge” fag, som taler deres eget sprog – som har

deres eget ”naturlige” pres – nemlig karakter- og

prøvefagene.

Jeg har interesseret fulgt diskussionen i pressen

om karakterer i idræt. Jeg har også kastet bolden

i orienteringsløb. OrienteringsPatruljen

vil blive tilbudt via nogle

af Dansk Skoleidræts kredse.

Læs mere på www.skoleidraet.dk

under Aktiviteter.

op blandt mine fagkolleger på lærerværelset og i

Dansk Skoleidræt, for jeg har længe tvivlet på, at

det skulle være det rigtige. Svaret er enstemmigt:

Der burde indføres karakter i idræt i udskolingen

på lige fod med de andre fag. Udtalelsen kan så

ligge på de andre klassetrin. Det handler om status

- både hos eleverne selv, hos andre kolleger,

hos forældrene, hos skoleledelsen og i samfundet

generelt.

For mig som idrætslærer handler det om kvalitet i

den daglige undervisning. Desværre er det sådan,

at kvaliteten i form af bl.a. uddannede lærerkræfter,

tildeling af timer, tildeling af penge til faget,

lokaleforhold mm. hænger sammen med status.

Det er rigtig trist, at det skal være sådan. I min

verdensopfattelse afspejler det i høj grad, det samfund

vi pt. lever i. Men ind i mellem er man nødt til

at synge som de fugle, man er iblandt eller brøle

med de aber, som er i flokken. Så for Kvalitetens

skyld, vil jeg her i Klummen æde en Kamel og gå

ind for Karakterer i idræt!

NR. 2 . 2009 9


Der er mere end almindeligt travlt på stationen i

Skjern. I lind strøm myldrer det ud med forventningsfulde

elever, der skal være med til DM i

Skolehåndbold i Skjern Kulturcenter. Humøret er

højt, og det skorter ikke på kække

kommentarer. Uden

for stationen agerer

Niels Erik Olesen


Turneringen arrangeres af Dansk

Skoleidræt og tilbydes elever på 8.-9.

klassetrin. Der afvikles indledningsvist

stævner i kredsforeningerne.

Vinderne kvalificerer sig til DMfinalestævnet.

Find din kredsforening

og læs mere på

www.skoleidraet.dk

10 NR. 2 . 2009

og Herluf Chri-

stensen fra Skjern Håndbold velkomstkomité. De

er begge frivillige i den lokale håndboldklub og

har indvilliget i at køre elevernes bagage fra stationen

til kulturcentret.

- Vi vil jo gerne gøre noget – ikke mindst for de

unge mennesker. Så vi var ikke i tvivl, da Ringkøbing-Skjern

Kommune bad om vores hjælp til det

her arrangement, siger Niels Erik Olesen på klingende

jysk, mens han læsser bagagen op på traileren.

Snart er begge trailere fyldt til bristepunktet, og

de to pensionister tager endnu en tur tilbage til

kulturcentret.



I Skjern Kulturcenter er der også livlig aktivitet. I

takt med at eleverne ankommer, stiger lydni-

veauet i centret. Når 300 unge mennesker skal

indkvarteres, går det ikke stille for sig. Snart er

lokalerne i det store kulturcenter omdannet til

hyggezoner med liggeunderlag, soveposer og tasker

overalt– og selvfølgelig de uundværlige

ghettoblastere, hvis baslyde forplanter sig i vægge

og gulve. Der er dømt lejrskolestemning, når

det er bedst. Børge Østergaard Hansen, der er

projektkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommunes

skoleforvaltning, løber i pendulfart mellem indgangen

og indkvarteringslokalerne. Han er udpeget

som kommunens ansvarlige for DM i Skolehåndbold

og kan se frem til et par travle dage:

- Pokkers, Hjemmeværnet kan ikke tage nattevagtstjansen,

siger Børge Østergaard Hansen og

taster et nyt telefonnummer på sin rødglødende

telefon:

- Jeg må lige have fat i min kollega Gitte og høre,


om hun kan tage vagten sammen med mig i nat,

fortsætter han.

Heldigvis indvilliger Børge Østergaard Hansens

kollega i at hjælpe den første nat, og en anden

kollega fra skoleforvaltningen den næste nat. I

det hele taget virker det som om, at mange af de

ansatte i Ringkøbing Skjern Kommune har taget

ejerskab på projektet ”DM i Skolehåndbold”.

Flere af de ansatte har da også erstattet skrivebordet

med dommerbordet i løbet af de næste

dage:

- Den tidligere leder i min afdeling var inkarneret

skoleidrætsmand, så som udgangspunkt har der

bare været en del hjerteblod i det her projekt fra

starten. Derudover ser vi selvfølgelig også dette

som en kærkommen lejlighed til at profilere os

udadtil, fortæller Børge Østergaard Hansen.


Åbningen af stævnet vidner også om, at man har

tænkt sig at give den fuld skrue som vært i Ringkøbing-Skjern

Kommune. Lidt i syv kommer byens

borgmester blæsende ind af døren for at

byde de unge mennesker velkommen, inden det

går løs med de første kampe. Forinden har han

siddet til byrådsmøde, men måtte forlade det før

sidste dagsordenspunkt:

- Når man har en aftale med de unge mennesker,

må man overholde den, siger Torben

Nørregaard efter en veloverstået

åbningstale.

- Vi har faciliteterne til at påtage

os dette værtskab, og

det vil vi gerne vise de

unge mennesker. Og så

vil vi gerne være med til

at give børn positive oplevelser

med idræt. Derudover

er vi bevidste om,

at hvis man vil nyde, må

man yde – nogen gange er

man bare med som deltager, andre gange som

både vært og deltager, siger Torben Nørregaard.


Stævnet i Ringkøbing-Skjern er det første, der er

arrangeret i et samarbejde mellem en kommune

og Dansk Skoleidræt, men helt sikkert ikke det

sidste. I løbet af vinteren modtog alle 98 kommuner

nemlig en invitation til samarbejde omkring

DM-stævner fra Dansk Skoleidræt. Ringkøbing-

Skjern Kommune var den første, der meldte sig

på banen, men siden har flere budt ind med tilbud

om værtskab – til stor glæde for Steen

Hjorth, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt

- Vi har henvendt os med tilbuddet om værtskab,

fordi flere kommuner faktisk har efterlyst det.

Derudover er det en del af vores strategi om at

styrke samarbejdet med kommunerne og udnytte

den lokale energi, der findes rundt omkring, siger

Steen Hjorth.

Tekst og foto: Maja Bach Løvstrup, mbl@skoleidraet.dk


1. Vestre Skole (Kreds Østjylland)

2. Østre Skole (Kreds Midt- og Vestjylland) d)

3. Tarm Skole (Kreds Midt- og Vestjylland) d)



1. Lundgårdsskolen (Kreds Midt- og Vestjylland) and)

2. Absalons Skole (Kreds Gl. Roskilde Amt) t)

3. Gudme Skole (Kreds Fyn)

Fair Play-pokalen gik til pigerne fra Kruså Skole kole

(Kreds Sønderjylland)



Kunne I også tænke jer at give 300-400

skoleelever fra hele landet en god

idrætsoplevelse og samtidig placere jeres

kommune på landkortet? Har I overnatningsmuligheder

til 350-400 elever

og lærere på en skole eller i en idrætshal

og blot en af følgende sportslige faciliteter?

Atletik: Et velegnet stadion, som har

de fornødne faciliteter/redskaber

Fodbold: Et anlæg med seks baner

Basketball: Fire til seks baner i to

sammenhængende haller/haller i gåafstand

fra hinanden

Volleyball: Seks baner i to sammenhængende

haller/haller i gåafstand

fra hinanden

Håndbold: Min. to baner i to sammenhængende

haller/haller i gåafstand

fra hinanden


Kontakt Dansk Skoleidræts stævnekoordinator

Ann-Karina Overlade på tlf. 6331

0060.

Dansk Skoleidræt vil være ansvarlig for

udarbejdelse af kampprogram og stævneledelse

samt stå for kontakten til de

deltagende skoler.

Foto: Bent Christiansen


HOP ET FACIT

Lærer Claus Engelbrecht, Skottegårdsskolen: - Jeg

har stor glæde af taltavlen i matematikundervisningen

i min 1. klasse. Jeg bruger den både til at repetere

tallene, hvor eleverne skal sige talremser – fx

1-2-3-4, kan du se den lille tiger - mens de hopper på

de pågældende tal. Jeg bruger den også til at lave

regnestykker i både plus og minus, hvor de fx hopper

på de tal, der indgår i regnestykket. Vi har også

lavet små kort med regnestykker på, som eleverne

skal give hinanden. Eleven, der skal regne stykket

ud, lægger en mælkeprop på det rigtige facit. Når

vi når til tabellerne, ser jeg også et stort potentiale

i taltavlen. Der er helt klart en fordel i, at eleverne

bruger flere intelligenser og både får matematikken

ind auditivt, visuelt og kropsligt – det bliver ganske

enkelt nemmere for dem at huske, hvordan man

gør.










JORDEN RUNDT

PÅ EN DARTSKIVE

Viceskoleleder Carsten Andersen, Ruds Vedby

Skole: - På vores skole bruger vi dartskiven på flere

forskellige niveauer. I børnehaveklassen bruger de

dartskiven til et spil, de kalder ”Jorden rundt”. De

inddeles i hold på tre personer. Hvert hold får en

ærtepose. Den første spiller kaster og forsøger at

ramme tallet 1, den næste tallet 2 osv.. Rammer

de ikke tallet, skal den næste prøve. De skal huske,

hvor langt de er nået, indtil det bliver deres tur igen.

Det hold, der først når til 20, har vundet. I 2. klasse

bruger de også dartskiven og ærteposerne, når de

skal lave plusstykker. Læreren fastsætter et tal, de

skal nå, og så handler det om at nå det først ved

at lægge resultaterne fra regnestykkerne sammen.

De store regnestykker, dvs. sammenlægningen af

resultaterne, udregnes med en lommeregner – på

den måde får de allerede her lidt træning i at bruge

en lommeregner. I overbygningen bruger de dartskiven

til at træne hovedregning i de fire regnearter.

På vores skole arbejder vi meget med forskellige

læringsstile, fordi vi gerne vil tilgodese de elever,

der lærer bedst ved at bruge mere end bare syns-

og høresansen. Med aktivitetsspillene i skolegården

har vi fået nogle rigtig gode redskaber til at nå

det mål.

HINK ET ORD

Lærer Tina Andersen, Parkskolen: - Vi bruger alfabetet

på mange forskellige måder i danskundervisningen.

Eleverne vælger ofte selv, hvilke spil de vil

spille. De spiller mange gange i hold, da det selvfølgelig

er mest praktisk i forhold til undervisningen,

men der også mulighed for at spille alene. Vi bruger

fx spillet til at træne vokaler og konsonanter, hvor

de hopper på hhv. de blå og røde bogstaver, mens

de remser dem op. Vi bruger også alfabetet til at

træne 120 hyppige ord, ordklasser mm., hvor de enkeltvis

eller gruppevis giver hinanden opgaver i at

stave ord – enten ved at hoppe på bogstaverne eller

forsøge at ramme dem med ærteposer. Nogle af

spillene har vi fået fra ”Leg og Lær”- idékataloget,

som fulgte med, da vi købte spillene, men andre spil

har vi selv udviklet. Sommetider udvikler eleverne

deres egne spil, hvilket også virker godt. Eleverne

er rigtig glade for spillene, og de lader ikke til at

bemærke, at de faktisk arbejder fagligt. Vi har også

børn med faglige vanskeligheder, som også har stor

glæde af spillene og denne form for indlæring.


Testpakke Spil & leg

Indhold: Sportsbold, Gymnastikbold, Fodbold,

Legebold, Flerfarvet bold, Gymnastikbold og

Easyball.

Dess.nr. 49008

Sætpris

328,-

Udendørs bordtennisbord

Pro 510 Outdoor. Vandfast svær kunststof-plade med højdejustérbare

fødder. Særdeles gode spille-egenskaber.

Inkl. kraftigt netgarniture.

Dess.nr. 049051

14 x JOOLA HIT, 1 stjernet og

30 bolde JOOLA TRAINING

Dess.nr. 87250

693,-

4.569,-

Beach-volley-fritidsanlæg

FUN VOLLEY

Anlægget til begyndere. Stabile

3-delte stålrørsstolper holder

nettet, der har bred kant. Der

medfølger kraftige jordsøm

og brede barduner. Det hele

pakkes i en praktisk transporttaske

med justerbar bærerem.

Dess. Nr. 50760

1.279,-

Bordtennisskolesæt

Bordtennis-skolesæt bestående

af 14 bats og 30 bolde.

Kontakt din Sport Direct forhandler på

www.sport-direct.dk

2.058,-

Igoal

– de nye, enestående oppustelige mål.

Robuste og stabile og alligevel absolut

sikre! Hvert IGOAL leveres med en praktisk

taske, som er lige så nem at transportere

som at opbevare i. Nettet er allerede fastgjort

til målrammen. Derudover medfølger

en dobbelt virkende luftpumpe. Målramme

af slidstærk PVC med forstærkede hjørner.

Inklusive jordforankring og vægtposer. Kan

fås i forskellige størrelser.

Dess. Nr. 56292

Str. 2x3 m.

Hockey Sæt PLAY

Det ideelle hockey-sæt til skolebrug –

velegnet til både indendørs og udendørs

brug. Består af 12 hockey stave PLAY af

plast, længde ca. 90 cm. 6 stave med rødt

og 6 stave med gult skaft. 3 No Bounce

hockeybolde – farve orange.

Dess.nr. 57649

Sætpris (uden mål) 1.179,-

Sport Direct er Danmarks klubleverandør no. 1 når det gælder beklædning, udstyr og bolde m.m. til sportsklubber, skoler og institutioner.

Desuden er vi også førende når det gælder fi rma- og profi lgaver.

Bestil Sport Direct’s store specialkataloger på www.sport-direct.dk - her kan du også bladre i katalogerne og evt. downloade dem.

Priserne er ekskl. moms


Riv ud og

hæng op!

med

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræt er for første gang med i Sundhedsstyrelsens kampagne Get Moving.

I samarbejde med Friluftsbasen tilbyder vi syv spændende lærerkurser om leg.

Aktiviteter fra Boldlege fra det tradi-

kultur til natur tionelle til det alternative

Bliv præsenteret for en række

boldlege, som appellerer til den

bredde målgruppe, hvilket også

indbefatter dem, som ellers havde

dømt bolden ude.

Lær at formidle aktiviteter

fra den gamle legekultur.

teter som blev leget


Kurserne er gratis, varer to timer og

og max. 30 deltagere.

n og i


Aktiv

i gader og stræder,

marker og enge.

kræver min. 20

I uge 37 og 39 foregår de på Fy

Jylland. I uge 38 på Sjælland. Så saml

dine kollegaer eller andre interesserede

og bestil et af følgende kurser:

Store holdkampe

Bliv rustet til mange timers

aktivitet for fl ere store

gruppers/klassers sammenstød

med hinanden, hvor 2 til 4

hold kæmper indbyrdes om

herredømme, faner og skatter.

Aktiviteter fra fi ktion

til virkelighed

Lær at lave fysisk aktive udgaver

af computerspillet Counter

Strike og det ærefulde Harry

Potter spil: Quidditch, som

eleverne kender.

Vilde kamplege

Særligt drenge har brug

for at prøve grænser af.

På dette temakursus vil

deltagerne blive præsenteret

for en række actionprægede

aktiviteter.

Ta’ på kursus

Først til mølle!

Bestil et kursus

senest den

24. juni!!

og sæt gang i legen på din skole i uge 41

- op til Skolernes Motionsdag!

Læs mere og bestil et kursus på www.skoleidraet.dk. Tilmeld din skole/kommune kampagnen på

www.getmoving.dk og få tilsendt en kampagnepakke med inspirationskatalog og plakater


YO-YO testene på cd-rom

YO-YO testene er en hurtig og enkel måde at vurdere den

fysiske præstationsevne.

YO-YO testene henvender sig til alle, der beskæftiger sig med idræt, hvad

enten det er på motionst- eller konkurrenceniveau, og som ønsker en

konkret målestok for den fysiske præstationsevne og udvikling.

YO-YO testene er meget brugbare i undervisning i folkeskolen og

gymnasiet.

Med en blanding af tekst, speak, fotos og animationer bliver du instrueret

dels i selve testningens gennemførelse dels i arbejdet med det øvrige

indhold på cd-rommen.

Der er lavet en database funktion, hvor det er muligt at gemme, beregne,

sammenligne og fortolke i testresultaterne.

Programmet er bygget meget enkelt op efter samme principper, som du

kender fra windows.

YO-YO testene består af en data cd-rom og to cd med lyd til brug i idrætshallen

eller idrætspladsen.

Pris 250 kr. (312,50 kr. for ikke-medlemmer under DIF)

Korshøjvej 2 · 8600 Silkeborg · Tlf. 7020 0455 · www.virklund-sport.dk

YO-YO testene købes ved henvendelse til DIF Forsendelsen, 4326 2060

eller www.dif.dk / Hente en pjece / Træning

www.virklund-sport.dk


Vær med til at undersøge om brugen af it i idrætsundervisningen

kan være med til at øge graden af læring i en idrætslektion.

Den enkelte skole tager udgangspunkt i deres egen undervisning

og planlægger i samarbejde med SKUD’s konsulenter,

hvorledes it kan integreres i planlægningen eller i evalueringen

af undervisningen eller i selve undervisningen. Dette kan ske på

flere niveauer:

dervisningen,

så muligheden for at øve og træne idrætslige

færdigheder øges for den enkelte elev? Dvs. at instruktionen,

administrationen og organiseringen af aktiviteterne

sker hurtigere.

mentet

i læring af idrætslige færdigheder hos den enkelte


elev? Således at den engagerede tid i en målrettet opgave

øges for den enkelte elev. Der afsættes ikke nødvendigvis

mere tid til at lære opgaven, men eleven er mere engageret

i den tid, der er afsat.

ledning

og feedback, der gives? Og kan it være med til at lette

forståelsen og udførelsen af en opgave?



Idrætslærere er generelt enige om, at ledelsens opmærksomhed

på idræt har stor betydning for fagets status på skolen. Vær

med til at undersøge, hvordan

skolens ledelse kan være med til at kvalitetsudvikle idrætsfaget.

Først bliver fagets status på den enkelte skole kortlagt. Ud

fra denne baseline kan ledelsen og SKUD-konsulenten vurdere,

hvilke visioner og konkrete tiltag, der skal arbejdes med i projektperioden.



NR. 2 . 2009 17


Foto: Hjalleseskolen










Både elever og lærere jublede den dag i november

måned sidste år. Skolens drenge havde netop vundet

Dansk Skoleidræts ISF-CUP i Skolefodbold og

dermed sikret sig en plads ved VM-turneringen i

Tyrkiet i april 2009. Men skolens viceinspektør,

Keld Gantzhorn, rettede hurtigt fokus mod den

næste store udfordring. Hvis fodboldholdet skulle

af sted til VM, var det nødvendigt at skaffe

150.000 kroner til turen.

- Vi fik hurtigt stablet et møde med forældrene på

benene. Det vigtigste var at få familierne med på

ideen, og heldigvis var der opbakning fra alle fra

18 NR. 2 . 2009

start, fortæller viceskoleinspektør Keld Gantzhorn,

der således hurtigt kunne sætte arbejdet med at

skaffe penge i gang. Et af de første skridt blev produktionen

af en VM-avis, der præsenterede hver

enkelt spiller og holdets historie på en professionel

facon med eleverne i en journalistisk hovedrolle.

Og så blev der arrangeret en jongleringsopvisning

i Dalumcentret, hvor drengene tjente penge

til turen via deres evner med fodbolden.



Men skolens primære fokus blev, at eleverne selv

skulle ud og hive sponsorater i land. Alle drengene

på Hjalleseskolens fodboldhold spiller fodbold

på højt niveau rundt om i de største fynske fodboldklubber,

og de drømmer alle om at komme til

at leve af at spille fodbold. Derfor besluttede Keld

Gantzhorn og skoleholdets træner Erling Thomsen

at gøre indsamlingen til en proces, som samtidig

ville give eleverne nogle erfaringer, de kan få glæde

af i fremtiden.

Drengene havde kæmpet hårdt for at komme til VM i Tyrkiet,

hvor de fik masser af kulturelle oplevelser udover den store

fodboldoplevelse.


Foto: Hjalleseskolen

De danske drenge fra Hjalleseskolen

blev nr. 4 ved VM i Tyrkiet, der blev afviklet

i april. I bronzekampen førte de

danske drenge fra Hjalleseskolen ellers

med 1-0 over østrigerne, indtil der

manglede fire minutter. Men Østrig udlignede.

Det gjorde ondt på de danske

drenge, og østrigerne udnyttede situationen

til at score det afgørende mål.

På trods af skuffelsen kan Hjalleseskolen

være tilfreds. Målet var at komme i

mellemrunden, og så endte de som verdens

fjerdebedste skolehold. Cypern

blev verdensmestre, og Sydafrika vandt

sølv. Danmark havde også et pigehold

fra Idrætsskolerne i Ikast af sted. De

blev nr. 5.


Foto: Turgut

- De her drenge spiller jo fodbold på allerhøjeste

niveau i deres årgang. Så vi prøvede at sætte fokus

på, at de skal se sig selv som en lille enmandsforretning.

De skulle simpelthen lære at

sælge sig selv, de skulle selv ud for at skaffe

sponsorer, ud og spørge små lokale forretninger

eller virksomheder, om de ville købe et personligt

sponsorat, siger holdets træner, Erling Thomsen.

Med hjælp fra forældrene blev eleverne derfor

sendt på sponsorjagt. Hver elev skulle skaffe

mellem tre og seks sponsorater á 1000 kroner,

hvis målet om en tur til Tyrkiet og VM-turneringen

skulle gå i opfyldelse. En stor opgave for en

dreng i 9. eller 10. klasse.

- Det var lidt svært. Jeg skulle lige trække vejret

en ekstra gang. Jeg er ikke vant til at gå ud og

forsøge at overtale folk til at købe sponsorater,

men da jeg først havde prøvet det et par gange

var det ok, og jeg fik en tro på, at det kunne lykkes,

og det var fedt, fortæller Jesper Mikkelsen,

der spiller i forsvaret på Hjalleseskolens fodboldhold.


Når Jesper Mikkelsen ikke træner med skoleholdet,

spiller han for den fynske storklub OB. Her er

alt sat i system, så de unge drenge kun skal tænke

på at spille fodbold.

- Serviceniveauet er efterhånden meget højt, og

det er drengene vant til fra deres klubber. Derfor

har det også været en god øvelse for dem at finde

ud af, at der altså ligger ret meget arbejde

bag de gode forhold, fortæller Erling Thomsen.

På den måde har skolens tilgang til indsamling

Foto: Turgut

af de mange penge, fået drengene til at se mere

nuanceret på deres dagligdag.

- Vi er vant til, at der ligger tøj og udstyr klar til

os før en kamp i klubberne, så det er fint med en

anden vinkel på det. Vi har fundet ud af, hvor

svært det er at få hevet så mange penge i land,

siger Jesper Mikkelsen.

Sponsorjagten har således været med til at give

eleverne et mere nuanceret syn på den verden,

de til daglig færdes i. En proces som Hjalleseskolen

har været meget bevidst om gennem hele

forløbet.

- Det var vigtigt for os, at VM ikke kun kom til at

handle om fodbold, men at der også var elementer

af undervisning i det. Processen med at sælge

personlige sponsorater har lært eleverne en

masse om at presse sig selv og om relationer til

andre mennesker, og så har de fået en masse

selvtillid ud af at have løst opgaven, siger en tilfreds

viceskoleinspektør Keld Gantzhorn.


Hjalleseskolen kunne hurtigt se, at eleverne havde

taget ansvaret for indsamlingen til sig. Kronerne

kom i kassen i et imponerende tempo. Ved

fælles hjælp fik elever, forældre og Hjalleseskolen

samlet alle pengene ind. Turen til Tyrkiet og

VM for skolehold var hjemme. En stor succesoplevelse

for den lille skole.

- 150.000 kroner er rigtig mange penge. Men vi

viste, at det ikke er umuligt at samle så stort et

beløb ind. Det kræver selvfølgelig stor opbakning

fra elevernes forældre, og ikke mindst en

stor indsats fra elevernes side. Men det var en

opgave, som de klarede virkelig flot. Så andre


Kvalifikation til VM sker ved at vinde

Dansk Skoleidræts ISF-CUP for skolehold,

som afvikles i fodbold, basketball,

håndbold og volleyball. Turneringerne

afholdes hvert andet år. I

skoleåret 2009/10 er det i håndbold og

volleyball. Grundskoler, 10. kl.-ordninger,

efterskoler, gymnasier, handelsskoler

og tekniske skoler kan deltage.

skoler behøver ikke at frygte at kvalificere sig til

så stor en turnering, fortæller Keld Gantzhorn.

I arbejdet med at skaffe penge til at sende holdet

af sted viste det sig også hurtigt, at det ikke

kun var fodboldholdet, der fik noget ud af arbejdet.

Den fynske skole har fået en masse værdifuld

omtale.

- Der har været en enorm interesse om skolen og

vores tur. Hjalleseskolen er jo nærmest blevet

verdenskendt på Fyn. Vi kan blandt andet se det

på, at tilmeldingerne til vores eliteklasser er steget

markant, fortæller holdets træner Erling

Thomsen.

Selvom Hjalleseskolen tabte kampen om bronzemedaljerne

ved VM i Tyrkiet, fik eleverne en oplevelse

for livet. En oplevelse, der vil være med

til at præge dem fremover.

- Alle mennesker er et produkt af en række succesoplevelser

eller mangel på samme. Eleverne

har fået en stribe succesoplevelser ud af det her.

Og det er også det, skolen drejer sig om, fortæller

viceskoleinspektør Keld Gantzhorn.

Tekst: Tobias May Hertz, freelancejournalist

NR. 2 . 2009 19


Som jeg skrev i sidste nummer, er jeg stor fortaler for, at skoledagen

har motion på skemaet hver dag. Men hvad er det lige præcis,

eleverne skal få ud af det? Egentlig er det meget simpelt. Forskning

har vist, at træning markant ændrer hele kemien i hjernen, og nogle

af de kemiske forandringer er direkte relaterede til vores evne til

at lære nyt og at huske. Ganske smart, især når man går i skole og

skal lære nyt hver dag. Træning får hjernen til at frigive stoffer, der

stimulerer hjernecellerne og forbindelsen mellem dem til at vokse

og blive stærkere. Populært sagt producerer kroppen sin helt egen

hjerne-celle-gødning, brain derived neurotrophic factor (BDNF).

BDNF bliver produceret flere steder i kroppen, inklusive i hjernen.

Når du tager på en cykel- eller en løbetur, og dine benmuskler starter

muskelsammentrækningerne, så producerer de samtidig et protein,

der hedder Insulin Like Growth Factor (IGF). Dine muskler pumper

derudad, og du sveder. Inde i din krop frigiver musklerne IGF til

blodbanen. IGF tager rejsen igennem blodbanen, og noget af det vil

komme ind i din hjerne. Her fortæller den kemiske budbringer, at

din hjernes kemiske byggemaskineri kan skrue op for produktionen

af BDNF (din hjernecellegødning). BDNF beder hjernecellerne om at

forgrene sig, strække sig ud, forbinde sig og kommunikere med hinanden

- og det er ikke alt: Det lader også til, at BDNF endda kan få

skabt nye hjerneceller, særligt i området af hjernen, der er ansvarligt

for indlæring og hukommelse. Det er en rigtig god nyhed!


Meget tyder på, at intensiteten og varigheden af træningen har betydning

for, hvor stort udbytte din hjerne får. Et studie, der blev publiceret

for nylig i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise

er det første, der har vist, at højere træningsintensiteter i 30

min. producerer mere BDNF end lavere træningsintensiteter. Højintensitetstræningen

foregik ved 75% af det maksimale iltoptag,

hvilket svarer til 80-84% af den maksimale puls, mens lav-intensi-


Chris MacDonald er en af landets mest efterspurgte

sundheds- og motionseksperter. Han

har en baggrund indenfor træningsfysiologi,

sportspsykologi og ernæring og er bl.a. kendt

20 NR. 2 . 2009

tetstræningen foregik ved 55% af max. iltoptag, som svarer til 60-

64% af den maksimale puls. Begge disse træningsintensiteter er

gode, men det lader til at høj-intensitetstræningen gav lidt større

effekt i BDNF-produktionen.

I forhold til varighed er de fleste eksperter enige om, at træningen

nok skal vare i mindst 30 min. og helst længere. Man har vist, at 30-

60 min. ved 60-80% af ens maksimale puls signifikant øger den generelle

kredsløbsform, og god hjernefunktion hænger sandsynligvis

sammen med det.


Først og fremmest er det vigtigste overhovedet at komme i gang

med at få motion, hvis man ikke allerede er det. Desværre tyder

meget på, at især i teenageårene begynder det at gå ned ad bakke

med motionen, så efter min mening har vi en vigtig mission i skolen

med at hjælpe alle elever til at være i gang med god og effektiv

træning, der både styrker kroppen og hjernen. Det kan lade sig gøre

i udlandet, og jeg tror og håber på, at det også bliver fremtiden i

Danmark.

fra tv-programmet ”Chris på skolebænken”.

Han har netop bistået Undervisningsministeriet

i fornyelsen af idræt i gymnasierne og interesserer

sig generelt for skoleidrætten.


Har du en kommentar til kronikken

eller et spørgsmål til Chris,

så klik på fanebladet magasin

på www.skoleidraet.dk.


Randers Elitesportscollege blev Skoleliga-mestre hos både drengene og pigerne, da finalestævnet i Skoleligaen

i Håndbold blev afholdt i ELRO Arena i Randers i april. Læs mere www.skoleligaen.dk


3.b på Kerteminde Skole, 6.b på Pandrup

Skole og 6. klasse på Årre Skole har vundet

UNICEF og Dansk Skoleidræts Fair Playkonkurrence

og skal dermed spille fodbold

mod børn fra Uganda. De tre vinderklasser

har lavet deres egne Fair Play-regler og indsendt

dem til konkurrencen, der er en del af

undervisningsmaterialet ”Sport – andet end

bare sjov”. Præmien er deltagelse i en fodboldturnering

til august på Brøndby Stadion,

Tilbud

til 5. klasser!

Tilmeld jer næste skoleårs klasseturnering i Skoleskydning,

der er et populært tilbud fra Dansk Skoleidræt

og De Danske Skytteforeninger. Skolerne får gratis

undervisningsmateriale, som kan bruges tværfagligt og

er udarbejdet af fagfolk. Træningen forgår på indendørsbaner

fra september til november. De 20 bedste hold i

lokalområdet kvalificerer sig til en amtsfinale d. 21.

november, og d. 28. november slutter turneringen

med en landsfinale i Vingsted. Tilmeld jer på

www.skoleidraet.dk under Aktiviteter



3.b på Kerteminde Skole, ole 66.b b på Pandrup hvor tre a

hvor tre andre ndre hold også deltager. deltager Det ene er

fra Uganda og udgøres af børn, som er med i

UNICEF’s program Sports for Life. De to andre

hold kommer fra Nyborg, som er værtskommune

for børnene fra Uganda, mens de gæster

Danmark.

Bestil det gratis undervisningsmateriale

”Sport – andet end bare sjov” på www.skoleidraet.dk

under Butikken.

Skolefitness er så stort et hit på Island, at finalen

har flere tusinde tilskuere og vises live på tv. I maj

overværede repræsentanter fra Dansk Skoleidræt

finalen for at se, om konceptet kan implementeres

i Danmark. Skolefitness er bl.a. en succes,

fordi det appellerer til de børn, der ellers ikke er

foreningsaktive. Dansk Skoleidræt overvejer nu,

hvordan konceptet kan blive en del af den danske

idrætsundervisning.


Formanden for Skoleidrættens Udviklingscenter Jesper von Seelen

skal lave et Ph.D.- projekt med titlen ”Praksis, læring og kvalitet

i idrætstimerne i den danske folkeskoles 7.-10. klasse”. Projektet

bygger bl.a. på resultaterne fra SKUD’s udviklingsprojekter

og skal undersøge kvalitet og praksis i folkeskolens idrætsundervisning.

. Læs mere på www.skud.nu

Foto: UNICEF

TILMELD JER

turneringerne nu…

Dansk Skoleidræts tilbyder i skoleåret 2009/10 turneringer inden

for basket, fodbold, håndbold, atletik og volleyball lleyball – nogle

med kvalifikation til VM for skolehold. Læs mere e og tilmeld jer

nu på www.skoleidraet.dk under Turneringer.


ACTION FRIDAY

Nordisk idrottslärarkongress

i Grebbestad, Sverige. 4 – 9 augusti 2009.

Grebbestad, det pittoreska kustsamhället i norra Bohuslän,

15 mil från Göteborg, har omgivningar rika på fornminnen. Här

finns hällristningar som tillhör Världsarvet, och goda möjlig-

heter till aktiviteter av olika slag; du kan fiska, spela tennis eller

golf, rida, segla, vindsurfa, vandra, dansa eller ta en båttur, för

att nämna några. Boende och aktiviteter är koncentrerat kring

Grebbestads Folkhögskola, se: www.grebbestads.fhsk.se

Vi bjuder på workshops, valbara pass i Bohusläns spännande

natur, inslag med aktuellt från de nordiska länderna, utflykter i

kulturens tecken, samt självklart kvällar med musik och dans.

Kostnad 4950 SEK.

Anmälan sker till info@grebbestads.fhsk.se

Varmt välkomna önskar Kongresskommittén

Helena Kronberg:

Tel (+46) 0702-12 36 87

helena.kronberg@

harlanda.goteborg.se

Er Skolernes Motionsdag også ACTION FRIDAY

på din skole? Så vil vi rigtig gerne høre, hvad I

laver.

Gode traditioner?

Sjove aktiviteter?

Konkurrencer?

Temaer?


Vi samler de 20 bedste forslag i et inspirationskatalog,

som udsendes til alle skoler i landet inden

Skolernes Motionsdag 2009.

Deadline for indsendelse af idéer er 22. juni

2009 – send det til skoleidraet@skoleidraet.dk

Konkurrencen er klassebaseret - husk skolens

navn, adresse, kontaktperson, mail og klasse.

Læs mere om konkurrencen og præmier på

www.skoleidraet.dk

Sandra Roks:

Tel (+46) 0739-45 29 72

sandra.roks@gbgsd.se

OBS! Sänkt pris.

Lucas Janemalm:

Tel (+46) 0707-80 84 26

lucas.janemalm@telia.com


Året er 1964. Kina sprænger sin første atombombe,

The Beatles indtager de første fem pladser

på USA’s single hitliste, og for første gang nogensinde

offentliggøres en rapport, som dokumenterer,

at rygning er sundhedsskadelig. Men

det er også året, hvor den 26-årige unge skolelærer

Knud Hansen bliver valgt ind i organisationen

Dansk Skoleidræt, som dengang hed Landsudvalget

for Skoleidræt. Et skridt mod en ny æra

er taget. Et skridt, der skal vise sig at præge de

næste 45 år af Knuds liv.

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog det skridt. Arbejdet

for de danske skoleelever har haft enorm

betydning for mig. Jeg har mødt så mange for-

En rørt og overrasket Knud Hansen får overrakt Dansk

Skoleidræts æresnål. Det skete den 23. april 2005

under VM i Skolefodbold i Skærbæk, som Knud Hansen

havde æren for kom til Danmark.

i skoleidrættens tjeneste

skellige mennesker, som har givet mig meget i

min tilværelse. Det har været en fantastisk tid,

siger den nu 71-årige Knud Hansen, der netop

har droslet voldsomt ned på arbejdet i Dansk

Skoleidræt ved at træde ud af Forretningsudvalget

som næstformand og ud af Internationalt

Skoleidrætsforbund, hvor han har siddet som

præsident for den tekniske komité i fodbold.


Knud startede sin skoleidrætskarriere i den sønderjyske

afdeling af Dansk Skoleidræt, dengang

kaldet Tønder Amt. Allerede året efter sin indtræden

overtog han formandsposten, som han

besad indtil 1986. I mellemtiden var Knud blevet

valgt ind i det nystiftede Forretningsudvalg, som

blev en realitet i 1970, og allerede otte år efter

blev han næstformand for landsudvalget. Der var

dog også en mere international dimension af

skoleidrætten, som Knuds hjerte bankede for. I

1974 indmeldte Landsudvalget for Skoleidræt

sig i Internationalt Skoleidrætsforbund, ISF. I juni

måned det år ringede Dansk Skoleidræts daværende

formand Tangsig Christensen til Knud:

- Kan du tale engelsk? Kan du tale tysk? Kan du

rejse til Jugoslavien om 14 dage til ISF’s generalforsamling?

Knud svarede bekræftende på de tre spørgsmål,

og det blev starten på et 34 år langt ISF-eventyr,

hvor han var præsident for ISF’s tekniske komité

i fodbold i de 30. I Knuds tid i ISF voksede forbundet

fra 12 til 72 medlemslande.


Efter 45 år i Dansk Skoleidræt og 34 år i ISF har

Knud lagt hjertebarnet på hylden.

- Det var en svær beslutning. Lysten har jeg stadig.

Heldigvis har jeg det sådan, at når jeg endelig

har taget en beslutning om at stoppe med noget,

mit hjerte brænder for, så sætter jeg en

”firewall” op. Det sværeste er at tage beslutningen,

siger Knud, der grundet tid og helbred valgte

at stoppe, mens legen var god. Han stopper

dog ikke helt men slutter, hvor det begyndte. Han

er netop valgt ind i Dansk Skoleidræts lokale

kreds i Sønderjylland, hvor han skal forsøge at

oprette kommunale skoleidrætsudvalg. Skoleidrætseventyret

er dermed ikke forbi, men ringen

er sluttet for Knud Hansen.

Tekst og foto: Christina Hoffmann, ch@skoleidraet.dk

NR. 2 . 2009

23


Foto: Sønderbro Skole

Det er blandt luftmadrasser og soveposer, at det sociale topper til DM-stævnerne.








Mørket har lagt sig over Gilbroskolen i Ishøj, og

eleverne er for længst taget hjem. Men fra et

klasseværelse i den ene fløj lyder guitartoner og

fællessang. Her har flere af deltagerne til DM i

Skolevolleyball stuvet sig sammen iført pyjamasser

og soveposer. En elev jammer på en guitar,

imens de andre synger til. I det sideliggende

klasseværelse gør idrætslærer Jønne Maul klar

til natten. Han har sine elever fra Bryndum Skole

med til stævnet, og det betyder, at han skal

tilbringe natten blandt borde, stole og tavlekridt.

- Det er da forfriskende, siger Jønne Maul ironisk,

imens han folder soveposen ud over sit liggeunderlag:

– Det er jo ikke ligefrem som at ligge

i en rigtig seng. Man kan godt mærke, at

skolerne sparer på rengøringen, for man får nul-

24 NR. 2 . 2009

lermænd i næsen, når man trækker vejret ind,

fortsætter han med et smil på læben.


Alligevel udsætter han sig gerne for nullermænd i

næsen år efter år.

- Jeg gider da ikke sove i et klasselokale, men det,

mange ikke forstår, er, at vi får det tifold igen. Eleverne

ved godt, at vi som lærere ofrer noget ved at

tage med. Så de to nætter, jeg bruger her, giver mig

flere års goodwill tilbage på skolen, siger Jønne

Maul.

Det er dog ikke alle lærere, der har den indstilling.

Dansk Skoleidræt oplever, at flere - specielt yngre

lærere - melder fra pga. overnatningskravet.

- Det er rigtig ærgerligt, for det er en vigtig del af

konceptet. For det første sikrer vi, at alle har lige vilkår,

så nogle ikke overnatter på hotel, imens andre

ikke kan. For det andet handler vores DM-stævner i

lige så høj grad om det sociale som det sportslige.

Her har overnatningen på skolen en enorm værdi

for sammenholdet i klassen og for stemningen på

banen om dagen, hvor eleverne hepper på hinan-

den på tværs af skolerne, fordi de har hygget sig

sammen aftenen før, siger Dansk Skoleidræts stævnekoordinator

Ann-Karina Overlade.



Mette Berner Rasmussen er med til DM for første

gang. Hun hører til den yngre generation af den

danske lærerstab, men hun har ikke ladet sig afskrække

af overnatningskravet.

- Da jeg lige hørte om det, tænkte jeg da; Oh my

God. Det var ikke særlig sjovt. Men nu vil jeg sige,

at det er en del af oplevelsen. Man lærer sine elever

meget bedre at kende på denne måde, så jeg

ville ikke være det foruden, siger hun.

Eleverne på Vibeholmskolen ville heller ikke være

overnatningen foruden. Til dette års volley-DM deltager

de som lokal skole og har fem minutter på cykel

hjem. Alligevel kræver Dansk Skoleidræt til stor

glæde for lærere og elever, at de også skal overnatte

på skolen.

- Det ville være rigtig træls, hvis vi skulle hjem og

sove. Så fik vi ikke det sammenhold, vi får af at

overnatte her. Det ville splitte holdet, siger Rakul

Petersen fra 9.A på Vibeholmskolen, og lærer Steen

Spangen er enig – selvom det koster skolen 260 kr.

pr. elev for overnatning og mad.

- Pengene er givet godt ud. Det er blandt luftmadrasser

og soveposer, at det sociale topper, så det

ville ikke være det samme, hvis eleverne skulle

tage hjem, siger han.

Tekst: Christina Hoffmann, ch@skoleidraet.dk


På Bryndum Skole ved Esbjerg er det populært

at deltage i DM i Skolevolley, men for at

komme i betragtning til holdet, skal man ikke

bare være god med en bold. Eleverne skal

opføre sig ordentligt såvel i som uden for timerne

– ellers kommer de ikke med.

- Vi har den holdning, at når skolen betaler

for elevernes deltagelse, må eleverne give

noget igen ved at være gode ambassadører

– både til stævnet, men også i klasseværelset

og skolegården, siger idrætslærer Jønne

Maul. Skulle eleverne glemme at praktisere

den gode opførsel, hiver Jønne Maul gerne

sidste års Fair Play-pokal frem med en reminder

om, at ”den er ikke kommet af ingenting”.

- En DM-deltagelse er, hvad man gør den til,

og vi har markedsført det som en eftertragtet

oplevelse. Dem, der bliver udtaget, er ”the

chosen ones”. Det kan man godt grine af,

men vi tager det seriøst, og det smitter af på

eleverne. Resultatet er en kulturbærer for

god opførsel og en række gode rollemodeller,

siger Jønne Maul.

I år har skolen et synligt bevis på DM-stævnets

betydning med på holdet.

- Vi har en elev, hvis drøm var at komme med

på holdet, men han var en af skolens ’rødder’

og holdt gårdvagter og andre lærere beskæftiget

i mange år. Han fik at vide, at den adfærd

skulle ændres, hvis han ville med. Jeg

kan selvfølgelig ikke sige, at det alene er

DM-gulerodens skyld, men han begyndte

pludselig at ændre adfærd, startede i en volleyballklub

i sin fritid og i år kunne han så

komme med til DM, siger Jønne Maul.

Foto: Lars Rønbøg

Jønne Maul giver drengene en peptalk.


1. Bryndum Skole (Kreds Sydvestjylland)

2. Hyltebjerg Skole (Kreds Kbh. Kommune)

3. Vibeholmskolen (Kreds Kbh. Omegn)



1. Bryndum Skole (Kreds Sydvestjylland)

2. Vestervig Skole (Kreds Nordjylland)

3. Marie Kruses Skole (Kreds Kbh. Omegn)

Fair Play-pokalen gik til pigerne fra

Birkelundskolen (Kreds Midt- og Vestjylland).


Byen stod på den anden ende, da vinderne fra

Bryndum Skole ankom til Esbjerg. Selv borgmesteren

var mødt frem i de sene aftentimer og stod

og viftede med velkomstflag, inden han holdt en

fin tale til de fremmødte, stolte forældre, spillere

og ledere. Undervisningen blev dagen efter suspenderet,

og alle 520 elever, rengøringspersonale,

kontorfolk, pedeller osv. mødte op i skolens hal

med flag og hyldest til de stolte spillere. Taler og

en enkelt sodavand lunede. Siden har alle skrivende

aviser og blade i byen besøgt skolen med fotograf

og journalist og skrevet fine artikler.

NR. 2 . 2009 25

Foto: Lars Rønbøg


Hvem spiser sundest og er mest aktiv; Stjerneholdet eller din klasse? Som noget

nyt kan eleverne kæmpe mod et hold med kendte stjerner i kampagnen Aktiv

rundt i Danmark. Holdet er ikke sat endnu, men det kommer til at bestå af kendte

sportsfolk, politikere eller andre kendte ansigter. I de tre uger kampagnen kører,

vil deltagerne på stjerneholdet, lige som eleverne, bevæge sig alt det, de

kan og gerne mindst én time om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.


Hver elev og hver ’stjerne’ får et aktivitetskort, hvor de påfører alle deres aktiviteter

- både til og fra skole/arbejde, i skolen/på arbejdet og i fritiden. Én gang

om ugen regner klassen og stjerneholdet hver deres samlede aktiviteter sammen

og krydser af på et danmarkskort, hvor målet er at ’bevæge’ sig mest rundt

i løbet af de tre kampagneuger 39, 40 og 41.

- Og den perfekte afrunding på kampagnen vil naturligvis være, at hele skolen

også deltager i Skolernes Motionsdag. De point eleverne samler sammen på

Skolernes Motionsdag tæller jo godt med i det samlede regnskab, siger kam-


Læs om kampagnen og tilmeld jer på

www.aktivrundti.dk.

Sidste tilmeldingsfrist

er den 5. sep. 2009.

26 NR. 2 . 2009

pagnelederen for Aktiv rundt i Danmark, Anders Flaskager. Der er ikke præmier

til de klasser, der slår stjerneholdet. De vinder alene æren. Til gengæld er der

præmier til den mest aktive klasse inden for hver aldersgruppe og masser af lodtrækningspræmier.



Sidste år deltog flere end 100.000 børn fordelt på 4.866 klasser i Aktiv rundt i

Danmark, der ikke alene handler om at bevæge sig mest. Det gælder også om

at huske at spise morgenmad, frokost og mindst ét stykke frugt om dagen.

- Morgenmad, frokost og frugt er med i pointstillingen, da det gælder, at ”uden

mad og drikke dur helten ikke”. Alt for mange børn spiser ikke morgenmad og

frokost, og det går ud over koncentrationen i

skolen, siger Anders Flaskager fra UC

Syd, der sammen med hovedsponsor

Arla og samarbejdspartnerne Danmarks

Idræts-Forbund, Tress og

Fødevarestyrelsen står bag kampagnen.

Tekst: Christina Hoffmann,

ch@skoleidraet.dk


Er dine elever

Aqua Champs?

Dansk Skoleidræt og Dansk Svømmeunion

tilbyder nu et nyt, tidssvarende og

alsidigt mærkesystem som inddrager

alle discipliner i svømningen på en

legende måde. Mærkerne tager afsæt

i bogen ”Moderne svømning” og dvd’en

”Når børn lærer at svømme”, som

indeholder de nyeste tanker inden for

svømning.

Aqua Champ er navnet på det nye mærkesystem, der er udviklet

af Dansk Svømmeunion. Mærkerne er tiltænkt såvel klubsvømning

som skolesvømning og kan købes til 9 kr. + moms i ”Butikken” på

www.skoleidraet.dk fra næste skoleår.

I relation til Fælles Mål for idræt støtter mærkerne de trinmål for

5. og 9. klasse, som går på fortrolighed og omtanke i og på vand.

Især svømning og livredning har en central plads i de omtalte

målsætninger.










a

Idr et

i skolen

Oplag: 3500

ISSN nr. 0106-2190

32. åårgang

UDGIVES UDG AF:

Dansk Dans Skoleidræt, Lindholm Havnevej 31, 5800 Nyborg

www.skoleidraet.dk

www

FORSIDEFOTO: FORS Johnny A. Wichmann

BLADET BLA UDKOMMER I 2009:

Februar, Febru maj, september og november

KOPIERING:

Kopiering til undervisning tilladt med registrering til Copy-Dan. Øvrig

brug af artikler/tegninger/fotos kun efter skriftlig tilladelse.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Christina Hoffmann, redaktion@skoleidraet.dk

ANNONCER:

ch@skoleidraet.dk

KONTORTID:

Man-tors: 9-14.30 og fre: 9-14

Materialer kan bestilles på www.skoleidraet.dk

LAYOUT OG PRODUKTION:

Elbo Grafisk ApS, Fredericia, info@elbo.dk

FORRETNINGSUDVALGET:

Formand Lene Mygenfordt lm@skoleidraet.dk

Næstformand Tom Christensen tom@tomch.dk

Jette Schmidt jette.schmidt@webspeed.dk

Karin Bønnerup karin.boennerup@skolekom.dk

Preben Hansen preben.hansen1@skolekom.dk

Lars Ricken lars.ricken2@skolekom.dk

Søren Jakobsen sojak@nyassens.dk

Finn Kristensen finn.kristensen4@hellebjerg.dk

Randi Fechtenburg randi.fechtenburg@skolekom.dk

Suppleant Jannie Kongeskov jannie.kongeskov@it.dk

DANSK SKOLEIDRÆTS PARTNERE:

DANSK SKOLEIDRÆT SAMARBEJDER MED:

Samt International Schoolsport Federation og de

NR. 2 . nordiske

2009 27

skoleidrætsforbund.


AL HENVENDELSE TIL:

DANSK SKOLEIDRÆT, LINDHOLM HAVNEVEJ 31, 5800 NYBORG, SKOLEIDRAET@SKOLEIDRAET.DK, TLF. 6531 4646.

NYHEDER...

Alle snakker om læring igennem bevægelse –

har I købt de nye læringskoncepter til dansk og

matematik?

Med koncepterne ”Bevægelse i matematikundervisningen”

og ”Bevægelse i danskundervisningen”

vil vi kombinere det faglige indhold med

bevægelse. Vi har taget udgangspunkt i, at koncepterne

kan bruges i ethvert klasselokale, og at

konceptet har inspiration til mange lektioner.

Tilgangen til koncepterne for elever og læreren

skal både være lærende og legende med ud-

En verden af

muligheder!

gangspunkt i Fælles Mål og Trinmål for fagene.

Vi har gjort konceptet enkelt og simpelt, så det er

nemt at gå til både for elever og læreren. Koncepterne

bygger på, at man kan aktivere elverne enkeltvis,

parvis eller i grupper, og at de ved hjælp

af selvkontrol kan optimere læreprocesserne.

902700 Sproglæringspakke

kr. sæt 6325,- / 7906,-

902 710 Matematiklæringspakke

kr. sæt 6542,-/ 8178,-

Fun-Battle:

Aktivere op til 24 spillere

Kan spilles overalt

Alle kan være med

3 spillemuligheder

652 580 FunBattle

kr. sæt 3.555,- 4.444

Ring og bestil

– levering omgående

GRATIS

konsulentbesøg

Danmarksvej 34, 8660 Skanderborg

Ordretelefon 86 52 22 00 · www.tress.dk

Vores produktprogram

spænder

bredt og omfatter alt

til skoleidrætten og

fysisk aktivitet i

skolegården

C

Vi står altid til rådighed

med gode råd og vejledning,

som giver Jer størst

mulig sikkerhed for et

optimalt valg af produkt.

More magazines by this user
Similar magazines