EVALUERING AF FIE - Region Hovedstaden

regionh.dk

EVALUERING AF FIE - Region Hovedstaden

Juli 2011

Page 1

EVALUERING AF FIE

2011


Forord

Evalueringen af FIE er udarbejdet af Innovayt A/S på vegne af Region Hovedstaden. Evalueringen er baseret

kvalitative interviews (brugere, samt eksterne partnere og interessenter), en kvantitativ brugerundersøgelse,

samt skriftligt dokumentationsmaterialet stillet til rådighed af FIE og RegH samt Grants Office ved Karolinska

Instituttet.

København, juli 2011.

Page 2


Indhold

1. INTRODUKTION ............................................................................................................................... 5

2. DESIGN OG METODE ........................................................................................................................ 6

2.1. FOKUS OG AFGRÆNSNING ................................................................................................................................. 6

2.2. EVALUERINGSMETODER .................................................................................................................................... 9

3. ORGANISATION, RESSOURCER, INPUT ............................................................................................ 11

3.1. ETABLERING ................................................................................................................................................. 11

3.2. MISSION OG FUNKTION .................................................................................................................................. 11

3.3. STYRINGSGRUNDLAGET .................................................................................................................................. 11

3.4. ORGANISATION OG RESSOURCER ..................................................................................................................... 12

3.5. VURDERING OG KONKLUSIONER ....................................................................................................................... 12

4. I HVILKEN GRAD HAR FIE OPFYLDT SINE PROCESMÅL? .................................................................... 13

4.1. HVAD ER BRUGERNES BEHOV FOR OG OPLEVELSE AF ASSISTANCEYDELSERNES KVALITET? ............................................ 13

4.2. HVORDAN VURDERER BRUGERNE KVALITET OG RELEVANS AF FINANSIERINGS-DATABASEN? ........................................ 15

4.3. HVORDAN VURDERES VÆRKTØJSKASSENS KVALITET OG HVEM BRUGER DEN? ........................................................... 16

4.4. HVORDAN VURDERES FIES WORKSHOPS - OG ER DE ET RELEVANT INSTRUMENT? .................................................. 17

4.5. HVAD ER LÆSERNES OPLEVELSE AF NYHEDSBREVET OG HVILKEN ROLLE SPILLER DET? ................................................. 19

4.6. HAR FIES HJEMMESIDE DEN FORNØDNE KVALITET OG RELEVANS? .......................................................................... 20

4.7. HVAD ER KVALITETEN OG RELEVANSEN AF FIES ROADSHOWS, NETVÆRKSAKTIVITETER OG ANDRE

SYNLIGGØRELSESAKTIVITETER? ............................................................................................................................... 21

4.8. KVALITET OG RELEVANS AF STRATEGISKE AKTIVITETER .......................................................................................... 23

4.9. SAMLET VURDERING AF KVALITET OG RELEVANS AF FIES OUTPUT .......................................................................... 23

5. I HVILKEN GRAD OPFYLDER FIE SINE TAKTISKE MÅL? ...................................................................... 29

5.1 LEVER FIES ASSISTANCE TIL FORSKNINGSANSØGNINGER OP TIL FASTLAGTE MÅL OG FORVENTNINGER? .......................... 30

5.2. HVAD ER EFFEKTEN OG RELEVANSEN AF FIES RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED? ............................................................. 37

5.3. HVAD ER EFFEKTEN OG RELEVANSEN AF FIES KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER? ........................................................ 39

5.4. HAR FIE OPFYLDT SINE MÅL I RELATION TIL STRATEGISKE INITIATIVER? .................................................................... 40

5.5. SAMLET VURDERING AF EFFEKT OG RELEVANS AF FIES RESULTATER ........................................................................ 41

6. I HVILKEN GRAD HAR FIE OPFYLDT SINE STRATEGISKE MÅL? ........................................................... 44

6.1. I HAR FIES INDSATS BIDRAGET TIL AT ØGE TILTRÆKNINGEN AF EKSTERNE FORSKNINGSBEVILLINGER? ............................ 44

6.2. HAR FIE HAFT SUCCES MED TILTRÆKNING AF STORE STRATEGISKE FORSKNINGSPROJEKTER? ....................................... 45

6.3. HAR FIE HAFT SUCCES MED AT SIKRE REGION HOVEDSTADEN EN ØGET DELTAGELSE I EU OG ANDRE INTERNATIONALT

FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER? ................................................................................................................... 45

6.4. SAMLET VURDERING AF FIES IMPACT ................................................................................................................ 46

Page 3


7. INTERNATIONAL BENCHMARKING AF FIE MED GRANTS OFFICE PÅ KAROLINSKA I SVERIGE .............. 48

7.1. KORT OM KAROLINSKA ................................................................................................................................... 48

7.2. GRANTS OFFICE, MISSION, MÅLSÆTNINGER, ORGANISATION/RESSOURCER, FUNKTIONER/YDELSER ............................. 49

7.3. KAROLINSKAS RESULTATER I FORHOLD TIL REGION HOVEDSTADENS RESULTATER ................................................ 53

7.4. SAMLEDE KONKLUSIONER FOR BENCHMARKING MELLEM GRANTS OFFICE VED KAROLINSKA OG FIE............................. 54

8. DISKUSSION AF MULIGHEDER/BARRIERER FOR TILTRÆKNING AF STØRRE EKSTERNE

FORSKNINGSBEVILLINGER TIL REGIONEN .............................................................................................. 56

8.1. OPLEVEDE BARRIERER FOR FORSKERNE I FORHOLD TIL TILTRÆKNING AF EKSTERNE FORSKNINGSMIDLER ........................ 56

8.2. FORSKERNES PRIORITETER FOR RÅDGIVNINGEN OG SAMMENSÆTNING AF VIRKEMIDLER .................... 58

8.3. HVILKE MULIGHEDER/BARRIERER LIGGER I SAMARBEJDET MED EKSTERNE AKTØRER? ................................................. 59

9. HVILKE POTENTIALER OG MULIGHEDER FINDES, VED SIDEN AF FIES EKSISTERENDE INDSATS, FOR

YDERLIGERE TILTRÆKNING AF STØRRE EKSTERNE FORSKNINGSBEVILLINGER TIL REGIONEN?

ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF FIES AKTIVITETER OG MÅLOPFYLDELSE .......................................... 61

9.1. ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF FIES AKTIVITETER .......................................................................................... 61

9.2. ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF FIES STYRINGSREDSKABER .............................................................................. 63

9.3. ANBEFALINGER RELATERET TIL FIES OVERORDNEDE FUNKTIONSOMRÅDER .............................................................. 64

9.4. ANBEFALINGER RETTET MOD REGH .................................................................................................................. 65

BILAG I: Resultat af spørgeskemaundersøgelse om FIE

BILAG II: Liste over FP7 projekter på sundhedsområdet med deltagelse af RegHs hospitaler og øvrige

virksomheder

BILAG III: Kildemateriale

Page 4


1. Introduktion

FIE blev etableret i august 2008 med det formål at øge Region Hovedstadens (RegH) andel af nationale og

internationale forskningsmidler med 135-140 mio. DKK årligt i løbet af enhedens første tre år. Baggrunden

for oprettelsen var, at RegH som følge af strukturreformen mistede hjemtag af forskningsmidler til

regionens hospitaler med ca. 122 mio. DKK. Samtidig eksisterer der i RegH et ønske om at fastholde og

styrke niveauet af den kliniske forsknings, samt profilere og internationalisere forskningen ved at øge

regionens deltagelse i højt profilerede internationale forskningsprojekter finansieret af fx EU og NIH

(National Institute of Health i USA).

Efter 2 ½ års drift af FIE gennemføres en evaluering af enhedens indsats og resultater - dels med henblik på

at opnå en vurdering af FIEs effekt og relevans for brugerne og dels for at vurdere potentialet og

mulighederne for, at FIE kan styrke sin indsats for at tiltrække større strategiske forskningsprojekter til

regionen. Evalueringen er desuden motiveret af, at FIE tilsyneladende har opnået et stærkt ”brand” blandt

regionens forskere og er involveret i højt antal ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering, men

samtidig har haft svært ved at opnå de ønskede resultater for så vidt angår involveringen i større

strategiske ansøgninger til nationale og internationale fonde og programmer.

På denne baggrund, har evalueringen derfor til formål at afdække:

Hvilke resultater og erfaringer er opnået af FIEs faktiske indsats siden opstarten?

Hvilke potentialer og muligheder findes, ved siden af FIEs eksisterende indsats, for yderligere

tiltrækning af større eksterne forskningsbevillinger til regionen?

Derudover forventer FIE og RegH følgende konkrete resultater af evalueringen:

At den muliggør en politisk-administrativ helhedsvurdering af FIE efter enhedens første knap tre

leveår.

At evalueringen bibringer læring og erfaringsopsamling til regionen og FIE, der kan optimere

relevansen og effektiviteten af enhedens aktiviteter.

Nedenfor beskrives i kapitel 2 evalueringsdesign og -metode, hvorefter kapitel 3 indeholder en

gennemgang af FIEs organisation og funktion. Kapitel 4, 5 og 6 er evalueringens hovedafsnit, hvor FIEs

målopfyldelse evalueres. I kapitel 7 benchmarkes FIEs resultater, organisation samt ydelser med Grants

Office på Karolinska Instituttet, idet denne organisation repræsenterer europæisk state-of-the-art indenfor

tiltrækning af internationale fondsmidler til forskning på sundhedsområdet. I kapitel 8 diskuteres

muligheder og barrierer for tiltrækningen af større eksterne forskningsbevillinger til regionen. I det

afsluttende kapitel 9 præsenteres anbefalinger til optimering af FIEs indsats.

Page 5


2. Design og metode

2.1. FOKUS OG AFGRÆNSNING

Evalueringen tager udgangspunkt i de målsætninger, som er formuleret for FIE af RegH. Kilderne til

identifikation af disse målsætninger er såvel beslutningsdokumenter som interviews og samtaler med FIEs

ledelse, medarbejdere og ejere. På baggrund af målsætningerne er der formuleret en række konkrete

evalueringsspørgsmål. Evalueringens opbygning og metodevalg er desuden dels baseret på en række

evalueringskriterier og dels en systematiseret fremstilling af målsætningerne i et målhierarki. Førstnævnte

forklares kortfattet nedenfor, hvorefter creoDKs målhierarki forklares og opstilles.

Evalueringskriterierne, som anvendes og belyses er:

- Relevans: Betegner graden af overensstemmelse mellem FIEs indsats og de problemer og

målsætninger, der ligger til grund for FIEs arbejde

- Effekt: Udtrykker i hvilket omfang produkterne/ydelserne har nået målgruppen, og i hvilken grad

målet skønnes nået. Objektive virkninger og effekter inddrages, når det er relevant og muligt

- Kvalitet: Udtrykker i hvilket omfang brugerne oplever at FIEs ydelser opfylder deres forventning

- Organisation og processer: Belyser hvorvidt der benyttes en passende organisationsstruktur,

styringsværkstøjer og – processer.

Med henblik på at styrke evalueringen og udvælgelsen af de uddybende evaluerings- og analysespørgsmål

oprettes som nævnt et målhierarki for FIE. Et målhierarki er et redskab, som kategoriserer målsætninger på

forskellige analyseniveauer og illustrerer relationer mellem målniveauer. Disse kan efterfølgende knyttes til

virkninger i form af konkrete outputs, resultater og impact. For FIE kan der i den sammenhæng identificeres

målsætninger på tre niveauer:

- Strategiske mål: Er organisationens overordnede målsætninger.

- Taktiske mål: Evalueringens definition på mere specifikke målsætninger, som fx fremgår af årlige

handlingsplaner. Taktiske mål kan være såvel eksplicitte som implicitte.

- Procesmål: Er målene for de dag–til-dag aktiviteter, enheden udfører for at opfylde taktiske og

strategiske mål.

Parallelt med målhierarkiet kan der opstilles et hierarki af virkninger, der ligesom målsætningerne kan

inddeles på forskellige analyseniveauer afhængigt af, hvor direkte disse kan relateres til den evaluerede

enheds aktiviteter. Målhierarkiet og relationerne mellem mål og virkning er illustreret i figur 1 nedenfor.

Illustrationen viser, hvorledes en organisation gør brug en af en række inputs i organisationens aktiviteter.

Aktiviteterne har en række forventede virkninger, som inddeles i hhv. 1. og 2. og dernæst 3.

ordensvirkninger – eller outputs, resultater og impacts. Med udgangspunkt i målhierarkiet har Innovayt i

figur 2 nedenfor operationaliseret et målhierarki for FIE.

Page 6


Figur 1: Målhierarki

Figur 2: Målhierarki for FIE

Med udgangspunkt i FIEs målhierarki er mål og evalueringskriterierne derefter knyttet til en række

uddybende evalueringsspørgsmål, som benyttes til at besvare evalueringens første hovedspørgsmål;

”Hvilke resultater og erfaringer er opnået af FIEs faktiske indsats siden opstarten?”. Disse er listet i tabel

1, hvor de også knyttes til relevante kvantitative og kvalitative kilder.

Page 7


Besvarelsen af evalueringens andet hovedspørgsmål; ”Hvilke potentialer og muligheder findes, ved siden

af FIEs eksisterende indsats, for yderligere tiltrækning af større eksterne forskningsbevillinger til

regionen?”; tager udgangspunkt i FIEs organisation, virkemidler og fordelingen af disse, og er derfor

baseret på analyser af resultatet af den kvantitative og kvalitative evaluering af FIEs aktiviteter, desk

research, Innovayts erfaringer på området, samt en benchmarking af FIE med Karolinska Instituttets Grant

Office. Besvarelsen af evalueringens andet spørgsmål er fokuseret på anbefalinger, der kan bidrage til at

optimere relevansen og effektiviteten af enhedens aktiviteter. Rammen for besvarelsen af evalueringens

andet hovedspørgsmål er gengivet i tabel 2.

Tabel 1: Uddybende evalueringsspørgsmål

Afsnit Uddybende spørgsmål til besvarelse af evalueringsspørgsmål 1:

”Hvilke resultater og erfaringer er opnået af FIEs faktiske indsats siden

opstarten?”

4. I Hvilken grad har FIE opfyldt sine procesmål?

4.1. Hvad er brugernes behov for og oplevelse af assistanceydelsernes kvalitet? √√√ √√√ √√ √

4.2. Hvordan vurderer brugerne kvalitet og relevans af Finansierings-databasen? √ √√√ √√ √√

4.3 Hvordan vurderes Værktøjskassens kvalitet og hvem bruger den? √ √√√ √√ √√√

4.4. Hvordan vurderes FIEs workshops og er de et relevant instrument? √ √√√ √√ √√

4.5 Hvad er læsernes oplevelse af Nyhedsbrevet? √√ √√√ √√ √

4.6 Har FIEs hjemmeside den fornødne kvalitet og relevans? √ √√√ √√ √

4.7 Hvad er kvaliteten og relevansen af FIEs roadshows, netværksaktiviteter og andre

synliggørelsesaktiviteter?

Page 8

Desk research

Bruger-survey

Brugerinterview

√ √√√ √√ √ √

4.8 Kvalitet og relevans af FIEs strategiske aktiviteter? √ √√ √√

5 I hvilken grad opfylder FIE sine taktiske mål?

5.1. Lever FIEs assistance til forskningsansøgninger op til fastlagte mål og

forventninger?

Ekspert interview

Dokumentationsmaterial

e

√√ √√√

5.2. Hvad er effekten og relevansen af FIEs rådgivningsvirksomhed? √√ √√√

5.3. Hvad er effekten og relevansen af FIEs kommunikationsaktiviteter? √√ √√√

5.4. Har FIE opfyldt sine mål i relation til strategiske initiativer? √√ √√√

6. I hvilken grad har FIE opfyldt sine strategiske mål?

6.1. Har FIEs indsats bidraget til at øge tiltrækningen af eksterne forskningsbevillinger? √√ √√

6.2. Har FIE haft succes med tiltrækningen af tiltrækningen af store strategiske

forskningsprojekter?

6.3. Har FIE haft succes med at sikre RegH en øget deltagelse i EU og andre

internationalt finansierede forskningsprojekter?

√√ √√

√√ √√ √√


Tabel 2: Uddybende analyser

Afsnit Uddybende analyser til besvarelsen af evalueringsspørgsmål 2:

”Hvilke potentialer og muligheder findes - ved siden af FIEs

eksisterende indsats - for yderligere tiltrækning af større

eksterne forskningsbevillinger til regionen?”

7. International benchmarking af FIE overfor Grants office på Karolinska i Sverige

7.1. Kort om Karolinska √√√ √

7.2. Grants Office’s mission, målsætninger, organisation/ressourcer,

funktioner/ydelser

Page 9

Desk research

Bruger-survey

Brugerinterview

√√ √√√ √√

7.3. Grants Office’s resultater √√ √√ √√√

8. Diskussion af muligheder/barrierer for tiltrækning af større eksterne forskningsbevillinger til regionen

8.1. Oplevede barrierer for forskerne i forhold til tiltrækning af eksterne

forskningsmidler

8.2. Forskernes behov for FIE ved tiltrækning af eksterne

forskningsbevillinger

√√ √√√ √√

√√ √√√ √√

8.3. Hvilke muligheder/barrierer ligger i samarbejdet med eksterne aktører? √√ √√

2.2. EVALUERINGSMETODER

Med udgangspunkt i evalueringens genstandsfelt og evalueringsspørgsmål benyttes en kombination af fire

bærende metodeelementer:

- Desk research: Ved evalueringen er det politisk/strategiske forlæg for FIE samt i foreliggende

dokumentation vedr. FIEs resultater, produkter og services blevet inddraget. Det omfatter blandt

andet notater og publikationer i regions- og FIE-regi siden enhedens oprettelse, samt FIEs

årsplaner, målsætninger og egen dokumentation vedr. målopfyldelse.

- Brugersurvey: Den grundlæggende fundering af evalueringen af FIEs generelle opgavevaretagelse

er sket gennem en bred spørgeskemaundersøgelse rettet mod FIEs brugere på regionens hospitaler

og øvrige virksomheder. Undersøgelsen er gennemført som elektronisk survey, der blev udsendt til

949 respondenter. Respondenterne består af abonnenter på FIEs nyhedsbrev, samt mailinglister

udleveret til FIE fra Hospitaler i RegH med henblik på også at ramme en gruppe af potentielle

brugere. Undersøgelsen resulterede i 340 fulde og delvise besvarelser, og omfattede hele spekteret

af FIEs aktuelle aktiviteter. Derudover indeholdt spørgeskemaet også spørgsmål til belysning af FIEs

fremtidige aktiviteter. Ved at inddrage potentielle brugere har det været muligt at sammenligne

med en kontrolgruppe, som endnu ikke har modtaget FIEs rådgivning/kender til FIEs eksistens. Den

fulde brugersurvey er vedlagt som bilag I.

Ekspert interview

Dokumentationsmateriale


- Kvalitative interviews: Ved siden af brugersurvey, er der blevet gennemført 15 dybdegående

interviews med udvalgte brugere og interessenter til FIE. Foruden uddybning af variable fra

brugersurvey er de kvalitative interviews særligt blevet anvendt til at belyse tematiseringen

omkring større strategiske bevillinger. På brugersiden er aktuelle eller potentielle brugere af FIE

blevet interviewet og på interessent-siden har de interviewede primært været aktører, som kan/vil

få indflydelse på regionens aktuelle og fremtidige forskningsstrategi og derfor meningsfuldt har

kunnet bidrage til at belyse FIEs rolle i denne.

- International benchmarking: Der er gennemført en international benchmark-analyse af FIEs

organisation/ressourcer, målsætninger og resultater overfor Karolinska Instituttets Grants Office.

Benchmarkingen har vurderet FIEs performance på de tre målniveauer overfor Karolinska, men

derudover indgår erfaringer fra Karolinska i høj grad også som input til evaluerings anbefalinger

vedr. større strategiske satsninger og optimering af FIEs arbejde. Selve dataindsamlingen til

benchmarking-delen er baseret på desk research, dokumentationsmateriale fra Grants Office samt

interview af lederen af Grants Office på Karolinska Institut, Miles Davies.

En samlet kildeliste kan konsulteres i bilag III.

Page 10


3. Organisation, Ressourcer, Input

3.1. ETABLERING

RegHs forsknings- og innovationsstøtteenhed (FIE) blev etableret af RegH i august 2008 som en operationel

enhed, der fik til formål at øge hjemtaget af eksterne forskningsmidler på sundhedsområdet. Den

umiddelbare årsag til etableringen skal findes i konsekvenserne af strukturreformen. Således mistede

regionens hospitaler godt 122 mio. DKK i basisforskningsmidler.

3.2. MISSION OG FUNKTION

FIEs mission er formuleret på baggrund af ovenstående. Organisationen skal tilbyde højt kvalificeret

forsknings- og innovationsstøtte til regionens forskere på hospitaler, i psykiatrien samt ved regionens

øvrige virksomheder. Gennem tre overordnede funktioner skal FIE bidrage til en væsentlig forøgelse af

hjemtaget af eksterne forskningsmidler til regionen. FIEs tre funktioner kan overordnet siges at være:

- Ansøgningsassistance til forskere, der ansøger om ekstern forskningsfinansiering

- Rådgivning af forskere om programmer og fonde (nationale såvel som internationale), der støtter

forskning på sundhedsområdet.

- Deltagelse i strategiske initiativer til fremme regionens forskningspolitiske interesser

I tillæg til ovenstående og i forlængelse af regionens overordnede sundhedspolitik blev FIE samtidig pålagt

to særlige opgaver:

- At fremme regionens deltagelse i strategiske forskningsprojekter (af FIE i deres afrapportering

defineret som forskningsprojekter på mere end 10 mio. DKK)

- At sikre en øget deltagelse i internationale forskningsprojekter - herunder særligt EU’s forsknings-

og udviklingsprogrammer og amerikanske NIH.

FIE har derfor umiddelbart en ganske klar mission og funktion, som også er udtrykt i de strategiske mål.

- FIE skal øge de eksterne forskningsbevillinger til RegHs hospitaler og øvrige virksomheder.

- FIE skal øge antallet af eksternt finansierede strategiske forskningsprojekter.

- FIE skal sikre RegH en øget deltagelse i EU og andre internationalt finansierede forskningsprojekter.

Som vist i figur 2ovenfor udmøntes FIE strategiske mål i en række mere eller mindre eksplicitte taktiske og

procesrelaterede mål for kontorets virke med udgangspunkt i kontorets handlingsplaner og

strategidokumenter.

Det er karakteristisk for FIE, at man ved operationaliseringen af enhedens mission og strategiske

målsætninger alene har fokuseret på funktioner og ydelser relateret til at optimere ansøgningsfasen, mens

man har fravalgt post-award-ydelser som fx bistand til kontraktforhandlinger og projektadministration.

3.3. STYRINGSGRUNDLAGET

Enhedens klare mission, operationelle fokus, og strategiske mål udgør et tilsyneladende et klart og

anvendeligt styringsgrundlag, som er forankret i aftalegrundlaget samt de årlige handlingsplaner, der

kvantificerer FIEs taktiske mål.

Anvendeligheden af styringsværktøjerne er dog hæmmet af, at der ikke eksisterer hverken statistisk

grundlag eller en etableret metode til måling af FIEs værdiskabelse (forstået som de ekstra finansielle

ressourcer FIE direkte og indirekte tiltrækker til forsknings og udvikling).

Page 11


RegH har samlede opgørelser over de brugte eksternt finansierede forskningsmidler fra 2007, 2008 og

2009, men for at der kan foretages sammenligninger af det aggregerede hjemtag over tid, er det

nødvendigt med tal for 2010 og frem – da størstedelen af FIEs hjemtag i 2009 først kan forventes at blive

forbrugt i 2010 og frem. Netop tilvæksten over tid (før og efter oprettelse) er et kerneelement i FIEs

etableringsgrundlag. Fraværet af aggregerede data efter oprettelsen forringer mulighederne for en objektiv

evaluering af såvel direkte og indirekte effekter af FIEs aktiviteter.

Styringsgrundlaget specificerer heller ikke en præcis metode til vurdering af FIEs værdiskabelse og effekt på

RegH’s samlede hjemtag. I den forbindelse kan nævnes mindst to mulige, fremtidige udgangspunkter. For

det første kan enkelte opgørelse over det aggregerede hjemtag over tid lede til konklusioner om såvel

direkte (deltagelse i ansøgningsudarbejdelse) som indirekte effekter (fx styrkelse af informations- og

kompetenceniveauer). Et andet muligt perspektiv er opgørelser over behandlede sager, hvor brugerne

direkte i opfølgende evalueringer knytter kvaliteten af produktet til FIEs indsats. De to perspektiver og

mulige kombinationer diskuteres uddybende i rapportens anbefalinger (kapitel 9).

Sammenfattende er FIE således kendetegnet ved, at enheden agerer på et klart styringsgrundlag med

specifikke kvantitative – men at der samtidig er meget begrænsede muligheder for at måle på disse, og

desuden heller ikke en præcis operationalisering eller metode tilknyttet de kvantitative mål.

3.4. ORGANISATION OG RESSOURCER

Organisatorisk er FIE en decentral enhed under Koncern Regional Udvikling, som har 6 fuldtidsansatte og en

studentermedarbejder. Driften af FIE afholdes af RegH.

Af sammenlignelige forskningsstøtteenheder kan nævnes Norddanmarks FUPA, som dog er væsentlig

mindre end FIE med 2 blot medarbejdere dedikeret til fundraising. Der kan også drages paralleller til Region

Midtjylland, hvor Århus Universitet driver en forskningsstøtteenhed, der også supporterer regionens

universitetshospitaler. Enheden har 6 AC-fuldmægtige, hvis fokusområde er det sundheds- og

naturvidenskabelige område. Men det er værd at holde sig for øje, at disse 6 medarbejdere dækker

forskningsstøtte til såvel klinisk- som universitetsbaseret forskning.

Ligeledes kan der drages paralleller til Grants Office (GO) på Karolinska Institut i Stockholm, der har 13

ansatte, men til forskel fra FIE også varetager post award services, som fx kontraktforhandlinger med

bevillingsmyndigheder samt projektadministration. Sammenligningen med GO uddybes i kapitel 7.

Sammenlignet med andre danske kontorer er FIE således en relativt ressourcestærk organisation.

3.5. VURDERING OG KONKLUSIONER

- FIE har en klar mission og funktion, hvilket giver sig til udtryk i et klart styringsgrundlag. Det er

imidlertid vanskeligt at effektmåle på de væsentligste kvantitative mål, fordi det nødvendige statistiske

materiale og en specifik metode ikke er til rådighed.

- FIE er sammenlignet med lignede organisationer en relativ ressourcestærk forskningsstøtteenhed med

begrænsede fokusområder. Dette retfærdiggør, at der stilles ambitiøse forventninger til enhedens

resultater.

Page 12


4. I Hvilken grad har FIE opfyldt sine procesmål?

Nedenfor gennemføres med udgangspunkt i brugerundersøgelsen, de

kvalitative interviews samt Innovayts observationer en vurdering af, hvorvidt

FIE indfrier sine procesmål. Vurderingen belyser, hvorvidt FIEs output indfrier

brugernes forventninger til kvalitet, samt i hvilket omfang FIEs output er

relevante for brugernes samt FIEs taktiske og strategiske målopfyldelse.

4.1. HVAD ER BRUGERNES BEHOV FOR OG OPLEVELSE AF ASSISTANCEYDELSERNES KVALITET?

En af FIEs hovedopgaver er at tilbyde konkret bistand til forskere i ansøgningsprocessen. Rådgivningen

spænder fra kommentering på enkelte dele af en ansøgning til engelsk korrektur samt egentlig

tovholderfunktion på større ansøgninger.

Hvad er brugernes oplevelse af assistanceydelsernes kvalitet?

Helt overordnet kan det konkluderes, at FIEs leverer bistand og rådgivning ved ansøgninger af en meget høj

oplevet kvalitet. Dette gælder både generelt og specifikt for ansøgninger til internationale fonde og

programmer (se figur 4 og figur 5). Således indikerer 89 % af brugerne, at FIEs rådgivning og eller

kommentarer til ansøgninger om finansiering af forskningsprojekter var af høj eller meget høj kvalitet.

Figur 4:

FIEs rådgivning og/eller kommentarer til konkrete

ansøgninger om finansiering af forskningsprojekter var af

(129)

2%2%

9%

40%

Figur 5:

49%

FIEs rådgivning om ansøgninger til EU-fonde eller andre

internationale fonde og programmer som fx NIH er af...

54%

12%

0% 0%

33%

Spørgeskemaundersøgelsens klare konklusioner af den oplevede kvalitet blev understøttet i evalueringens

interviews, hvor der også over en bred kam blev udtrykt stor ros til FIEs evne til at bidrage konstruktivt til

brugernes ansøgninger og højne kvaliteten af disse. Dog er det værd at bemærke, at enkelte af de

Page 13

Meget høj

kvalitet

Høj kvalitet

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav

kvalitet

Meget høj kvalitet

Høj kvalitet

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav kvalitet

FIE assisterer os

ofte med vore

ansøgninger, deres

hjælp har været helt

uvurderlig”

Professor ved

Glostrup Hospital

FIEs hjælp var helt

sikkert med til at gøre

ansøgningen bedre”

Professor ved

Hvidovre

”En af vores Ph.d.

studerende har brugt

FIE – Jeg har ikke selv

brugt FIE, men det

skulle jeg måske gøre

i fremtiden”

Professor ved Hillerød

Hospital


interviewede, der havde søgt FIEs hjælp til ansøgninger, mere end en gang

oplevede, at rådgivningen var standardiseret.

Møder assistanceydelserne målgruppens behov?

Den individuelle vejledning anses af brugere og potentielle brugere som et

væsentlig element til at kvalitetssikre og generelt højne kvaliteten af de

ansøgninger, der indsendes. Prioriteringen af den individuelle rådgivning

forekommer derfor yderst relevant og spiller tilsyneladende en rolle i

opfyldelsen af FIEs taktiske og strategiske mål. Således indikerer 68,9 % af

FIEs brugere i spørgeskemaundersøgelsen, at ”kommentering og

opkvalificering af ansøgninger” er en af de væsentligste ydelser FIE tilbyder.

Hvis man alene ser på tallet for professorer, der har brugt FIE, mener 73 % at

det er en væsentlig funktion FIE.

Også ydelser som særlig bistand ved internationale ansøgninger samt hjælp

til budgetlægning bliver af brugerne anset som væsentlige, og professorerne

og overlægerne peger endvidere særligt på tovholderfunktionen som en

væsentlig funktion. Derimod mente kun ca. 27 % af FIEs brugere, at engelsk

korrektur var en væsentlig ydelse for kontoret.

Det var dog en fremherskende holdning blandt flere af de interviewede potentielle brugere - der alle var

professorer eller ledende overlæger - at FIEs rådgivning mest var til gavn for de urutinerede ansøgere som

fx. Ph.d. studerende og post doc’er. Denne holdning stod dog til en vis grad i kontrast til den holdning, der

gjorde sig gældende hos brugere, der aktivt havde fået rådgivning til ansøgninger af FIE. Disse vurderede

FIEs indsats meget højt og ikke mindst relevant også for professorer og ledende overlæger.

Samtidig viste de kvalitative interviews også, at der blandt brugerne og potentielle brugere af FIE hersker

stor uvidenhed om omfanget af den rådgivning og assistance, FIE yder. Enkelte forskere, der havde været i

kontakt med FIE i forbindelse med større ansøgninger til det strategiske

forskningsråd, var således ikke klar over, at FIE kan tilbyde yderligere hjælp

end opklarende telefonsamtaler og skriftlig kommentarer til ansøgninger

herunder ydelser som tovholderfunktion, hjælp til budgetlægning og engelsk

korrektur. Denne problematik giver anledning til tre kommentarer.

For det første, og som det vil blive uddybet nedenfor i afsnittet om FIEs

synliggørelsesaktiviteter, er der blandt brugerne uklarhed om FIEs konkrete

rådgivningsydelser og kompetencer.

For det andet er der blandt visse brugere et misforhold mellem, hvad man

tror FIE kan bruges til, og hvad FIE egentlig tilbyder. Det betyder, at FIE i visse

tilfælde ikke involveres i den grad, det er muligt og nyttigt.

For det tredje gav en enkelt informant indirekte udtryk for, at uklarheden om FIEs ydelser kunne opleves

som en forskelsbehandling, fordi professoren havde oplevet, at en kollega modtog væsentlig større bistand

til en ansøgning end informanten selv.

Ser man de tre kritikpunktet samlet kan det problematiseres, hvorvidt den manglende viden om FIEs

ydelser og rådgivningskompetencer har indflydelse på nogle brugeres beslutning om at fravælge FIE til at

assistere på større strategiske ansøgninger.

Page 14

”Jeg ved at en af

vores Ph.d.

studerende har gjort

brug af ordningen,

men selv har jeg ikke

følt at jeg har haft

behov for rådgivning

– det er nok en fejl fra

min side ..... Men man

kan jo ikke lade være

med at tænke FIE som

endnu et

bureaukratisk lag, der

skal håndteres”

Professor ved

Hvidovre Hospital

”Jeg klarer selv mine

ansøgninger, og hvis

jeg har brug for input,

så spørger jeg hellere

en kollega, som har

haft succes ved den

fond jeg søger hos.”

Professor på

Rigshospitalet


4.2. HVORDAN VURDERER BRUGERNE KVALITET OG RELEVANS AF

FINANSIERINGS-DATABASEN?

FIE har udviklet og lanceret en finansieringsdatabase, der med udgangen af

2010 havde 537 aktive opslag om fundingmuligheder på sundhedsområdet.

Databasen skal fungere som ”point–of-entry” for forskere på sundhedsområdet

i RegH, der leder efter eksterne finansieringsmuligheder.

Hvordan oplever brugerne kvaliteten af finansieringsdatabasen?

Brugerundersøgelsen og de kvalitative interviews blandt FIEs brugere viser, at

det er lykkedes FIE at opbygge en finansieringsdatabase, som benyttes aktivt af

forskerne i RegH. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 80 % af FIEs brugere har

benyttet databasen - og at hele 24 % benytter sig af finansieringsdatabasen

regelmæssigt (se figur 6). I de kvalitative interviews gav flere endda udtryk for, at de eller deres kolleger

havde brugt finansieringsdatabasen til at identificere fonde, til hvilke der sidenhen blev indsendt

succesfulde ansøgninger.

Samtidig blev kvaliteten af finansieringsdatabasen også vurderet som meget høj af brugerne. Således

vurderer 80 % af de brugere, der har benyttet Finansieringsdatabasen, at den er af høj eller meget høj

kvalitet, mens ingen vurderer, at den er af lav eller meget lav kvalitet (se figur 7).

En enkelt bruger i de kvalitative interview havde dog oplevet, at der var sket ændringer i de faktiske

ansøgningsprocedurer til en mindre privat fond i forhold til oplysningerne i databasen. Da denne fond

ligesom flere andre mindre private fonde ikke har en egen hjemmeside med formalia, er oplysningerne i

databasen ofte den primære vejledning for forskerne, og en kontinuerlig

opdatering af databasen er derfor essentielt for databasens anvendelighed. Det

er dog ikke Innovayts vurdering, at manglende opdatering af databasen er et

større problem for nærværende.

Figur 6

Søgt i finansieringsdatabasen på FIEs

hjemmeside 2%

24%

38%

18%

17%

Aldrig

Ved en enkelt

lejlighed

Flere gange

Regelmæssigt

Ved ikke

Page 15

”Det ville være fint,

hvis FIE kunne hjælpe

med at koordinere

møder med

internationale

partnere og holde styr


ansøgningsprocessen”

Professor på

Righsospitalet

”Jeg kunne jo se, at

da min kollega skulle

ansøge det

strategiske

forskningsråd om

penge til et

forskningsprojekt,

som jeg også er med i,

spillede FIE en helt

anden og aktiv rolle i

ansøgningen, end de

gjorde da jeg spurgte

om hjælp til min

ansøgning til

forskningsrådet året

før. Det var nok delvis

min egen skyld, fordi

jeg ikke spurgte om

mere hjælp end jeg

gjorde”

Professor ved

forskningscenter


Figur 7

FIEs Finansieringsdatabase er af FIEs

Finansieringsdatabase er af ...

20%

14%

64%

0%

Afspejler indholdet af Finansieringsdatabasen målgruppens behov?

Relevansen af Finansieringsdatabasen vurderes meget højt både i de

kvalitative interviews og i brugerundersøgelsen. Således vurderer 77,2 % af

FIEs brugere, at finansieringsdatabasen er en af FIEs væsentligste ydelser, og

hele 64,7 % af de respondenter, der kendte til FIE, men ikke havde benyttet

FIE, mener, at Finansieringsdatabasen er en af FIEs væsentligste ydelser. Det

blev understøttet i de kvalitative interviews, hvor finansieringsdatabasen

fremhæves som et vigtigt instrument til brug ved identifikation af alternative

funding-muligheder til allerede kendte fonde og programmer.

2%

Det er samtidig Innovayts vurdering, at Finansieringsdatabasen er af høj

standard både hvad angår kvantitet (udtømmende dækning af fonde og programmer) og hvad angår

kvalitet og brugervenlighed. Finansieringsdatabasen udgør såvel internt som eksternt et nyttigt grundlag for

opfyldelsen af målene for øget ekstern forskningsfinansiering. Finansieringsdatabasen spiller tilmed en

væsentlig rolle for FIEs brandværdi.

4.3. HVORDAN VURDERES VÆRKTØJSKASSENS KVALITET OG HVEM BRUGER DEN?

FIE har udviklet en online-værktøjskasse med skabeloner og best practise eksempler i forbindelse med

ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering. Værktøjskassen er generisk og er som udgangspunkt

primært tiltænkt den uerfarne ansøger, fx. Ph.d. studerende og Post doc’er. Værkstøjskassen er tilgængelig

på hjemmesiden og specifikt tiltænkt mindre ansøgninger, hvor FIE ikke har ressourcer til at yde individuel

rådgivning i ansøgningsprocessen. Samtidig skal værktøjskassen dog også være et tilbud til den mere

erfarne forsker, der kan søge inspiration til at forbedre sine ansøgninger.

Hvordan er kvaliteten af FIEs værktøjskasse?

Vurderingen af FIEs værktøjskasse tager udgangspunkt i brugerundersøgelsen og i særlig grad Ph.d.ernes

brug af denne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at værktøjskassens kvalitet generelt vurderes højt af sine

brugere (se figur 8 nedenfor), men – måske lidt overraskende – har blot ca. 47 % af FIEs aktive brugere

benyttet sig af værktøjskassen. Blandt hovedmålgruppen for Værktøjskassen – Ph.d.’ere - er anvendelsen

dog noget højere, 59 %, og samtidig stiger tilfredsheden med kvaliteten af værktøjskassen blandt brugere i

denne gruppe. Idet hele 74 % vurderer værktøjskassen til at være af høj kvalitet. Værktøjskassen kan derfor

siges at ramme sin kernemålgruppe. Overordnet set opfylder værktøjskassen således sin funktion, som et

effektivt redskab FIE kan henvise uerfarne brugere til, når FIE ikke har ressourcerne til at yde detailbistand

på deres ansøgninger.

Page 16

Meget høj

kvalitet

Høj kvalitet

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav

kvalitet

”Hvis jeg med mine

sparsomme ressourcer

skulle købe en ydelse

hos FIE, så skulle det

være finansieringsdatabasen

– den bliver

brugt af alle på

afdelingen”

Professor på

Righsospitalet

”Finansieringsdatabas

en gør også en

opmærksom på at der

er andre muligheder

end de gængse fonde

at søge”

Ph.d. ved Hillerød

Hospital


Figur 8

FIEs værktøjskasse er af

33%

0% 0%

9%

59%

Meget høj

kvalitet

Høj kvalitet

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav

kvalitet

I evalueringens interviews med professorer og ledende overlæger var der ingen af de adspurgte, der havde

gjort brug af FIEs værktøjskasse på nettet. De var primært af den opfattelse, at denne type ydelser var

rettet mod uerfarne brugere. Samtidig viste disse interviews dog også, at flere af de interviewede søgte

generisk bistand til en række af de elementer, som værktøjskassen beskriver fx budgetplanlægning og

projektbeskrivelser. Dette understreger, som også anført i afsnit 4.1., et manglende kendskab blandt FIEs

brugere og potentielle brugere til FIEs specifikke ydelser.

Rammer værktøjskassens indhold kompetence- og erfaringshuller blandt målgruppen?

Værktøjskassens synes at være af relevans for FIE, der kan henvise ”uerfarne” forskere, der ønsker bistand

til at sammensætte ansøgninger om ekstern finansiering. Samtidig værdsættes værktøjskassen af unge

brugere, og værktøjskassen kan således frigøre ressourcer hos FIEs konsulenter til at yde specifik rådgivning

til forskere med større ansøgninger.

Værktøjskassen bidrager derfor til opfyldelsen af FIEs taktiske og strategiske mål på trods af, at den hører til

blandt en af FIEs mindst benyttede ydelser.

Innovayts vurderer imidlertid også, at værktøjskassens meget generiske opbygning betyder, at dens

potentiale for mere systematisk at aflaste FIEs konsulenter er begrænset. Det kan derfor overvejes, om

man bør udvikle flere specifikke templates og værktøjer til de væsentligste og strategisk mest interessante

programmer og fonde (fx de strategiske forskningsfonde og private fonde som Lundbeck Fonden og Novo

Nordisk Fonden samt EU-programmerne). Disse bør af konkurrencemæssige hensyn ikke være tilgængelige

for online download, men alene udsendes på opfordring. En sådan service kan være til gavn for såvel den

unge forsker som den mere erfarne forsker, der med specifikke templates til fx budgetlægning og

projektbeskrivelser kan spare tid samt professionalisere sin ansøgning.

4.4. HVORDAN VURDERES FIES WORKSHOPS - OG ER DE ET RELEVANT INSTRUMENT?

FIE gennemfører årligt en række workshops om ansøgningsskrivning. Disse workshops har primært til

formål at højne deltagernes generelle kompetencer i relation til at skrive ansøgninger om ekstern

forskningsfinansiering. Samtidig er det dog også klart, at disse workshops repræsenterer et effektiv

instrument for FIE til at informere brugere og potentielle brugere om FIEs ydelser og kompetencer.

Hvordan vurderes workshop-instrumentets kvalitet?

Den gennemførte brugerundersøgelse viser tydeligt, at kvaliteten af FIEs Workshops vægtes meget højt.

Således mener 76 % af FIEs brugere, at udbyttet af FIEs workshop er af høj eller meget kvalitet (se figur 9).

Den meget positive opfattelse af FIEs workshop kom også til udtryk i de kvalitative interviews, hvor flere

Page 17

”Det ville være godt hvis

man kunne få eksempler på

budgetlægning og

projektledelse som man så

kunne tilpasse”

Professor på Rigshospitalet


havde hørt dem meget positivt omtalt af kolleger. Endelig bekræftes denne vurdering af FIEs egne

evalueringer, der også viser en meget stor tilfredshed blandt deltagerne. 1

Innovayts egne observationer, opnået gennem deltagelse på en workshop om ansøgningsskrivning

gennemført af FIE i marts 2011, understøtter den positive vurdering af kvaliteten af FIEs workshops.

Oplægsholdernes erfaring med ansøgningsskrivning på sundhedsområdet og flittige brug af eksempler

bidrog til at højne kvaliteten af workshoppen, og præsenterede FIEs kompetencer i et positivt lys. Samtidig

er det Innovayts vurdering, at selektionen af relevant information om ansøgningsskrivning samt formidling

af samme var præcis og klar.

Figur 9

Udbyttet af FIEs workshop var af ....

(N73) Meget høj

0% 0%

16%

kvalitet

Høj kvalitet

23%

60%

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav

kvalitet

Fremmer workshop-instrumentet FIEs mål?

Det er ikke muligt entydigt at vurdere, om FIEs workshops i sig selv bidrager til en øget ansøgningsaktivitet,

samt ikke mindst bedre ansøgninger og dermed en yderligere tiltrækning af ekstern finansiering. Baseret på

de kvalitative interview og brugerevalueringen er det Innovayts vurdering, at de afholde workshops er med

til at ruste - især de yngre forskere - til at søge ekstern finansiering. Samtidig fungerer FIEs workshops også

som et effektivt vindue til FIEs ydelser og kompetencer. I den forbindelse er det værd at nævne, at flere af

de interviewede professorer og ledende overlæger gav udtryk for, at de havde hørt om FIE via de yngre

forskere, der havde deltaget i arrangementer med FIE og fortalt positivt om disse. I samme ombæring gav

de også udtryk for, at de anså oplæg og workshops for deres unge forskere om tiltrækning af ekstern

forskningsfinansiering som en væsentlig opgave for FIE.

Det er imidlertid værd at understrege, at der blandt professorer og overlæger var en generel skepsis mod at

deltage i generelle workshops om ansøgningsskrivning. Dette blev helt klart anset for at være spild af tid.

Kun 18,9 % af professorerne, som har benyttet FIE, anser workshops om ansøgningsskrivning, som en af de

væsentligste ydelser FIE tilbyder, mod 37,9 % af de Ph.d. studerende. Til gengæld var der blandt nogle af de

interviewede en vis interesse i at deltage i specifikke workshops om fx budgetlægning og

projektadministration.

1 Se eksempler på evalueringen i FIEs årsrapporter for 2009 og 2010.

Page 18

”Workshops om

ansøgningsskrivning er

vigtigt for vækstlaget –

altså de unge forskere –

dem skal FIE satse på at nå

ud til”.

Professor på Rigshospitalet

FIE var på hospitalet og

holdt et arrangement for de

Ph.d. studerende – Det var

en stor succes og jeg tror

mange på hospitalet fik

øjnene op for FIE på det

tidspunkt..

Ph.d. studerende fra

Hillerød Hospital


4.5. HVAD ER LÆSERNES OPLEVELSE AF NYHEDSBREVET OG HVILKEN ROLLE SPILLER DET?

FIE udsender sit elektroniske nyhedsbrev ”Nyhedsbrev fra FIE”, 11 gange om året. Nyhedsbrevet har som

hovedformål at holde brugere og potentielle brugere orienteret om kommende eksterne

finansieringsmuligheder. Derudover har nyhedsbrevet også en vigtig funktion i relation til at brande FIE og

FIEs ydelser og kompetencer overfor brugere og potentielle brugere.

Hvordan oplever brugerne nyhedsbrevets kvalitet?

Kvaliteten af FIEs nyhedsbrev er søgt belyst via spørgeskemaundersøgelsen samt gennem de kvalitative

interviews. Helt overordnet kan det konkluderes, at det lykkedes FIE at skabe et meget populært

nyhedsbrev, der efter to års eksistens modtages af mere end 1000 personer. Blandt

spørgeskemaundersøgelsens respondenter, der kendte til FIE, modtager 75 % af dem nyhedsbrevet, og

samtidig indikerer hele 57 % af modtagerne, at de altid læser nyhedsbrevet. Kun 2 % læser det aldrig (se

figur 10 og figur 11). Derudover er modtagerne meget tilfredse med kvaliteten af nyhedsbrevet og 90 % af

læserne er således enige eller meget enige i, at nyhedsbrevet er overskueligt og velskrevet (se figur 12).

Figur 10

Modtager du FIEs nyhedsbrev -

Nyhedsbrev fra FIE?

(N293)

Figur 12

3%

20,8% 3,8%

Nyhedsbrevet er overskueligt og velskrevet

(N218)

0% 7%

59%

75,4%

31%

Ja

Nej

Meget

enig

Enig

Uenig

Meget

uenig

Ved ikke

Er indholdet relevant for indfrielsen af FIEs målsætninger?

Det kan overordnet konkluderes, at nyhedsbrevet er et yderst relevant instrument for FIEs egen

markedsføring samt til at informere brugere og potentielle brugere om kommende muligheder for at søge

ekstern finansiering til forskningsprojekter. Således gav flere af de interviewede brugere udtryk for, at de

jævnligt brugte nyhedsbrevet til at holde sig orienteret om kommende fundingmuligheder og deadlines.

93% af modtagerne var enten meget enige eller enige i, at nyhedsbrevet er et godt redskab til at holde sig

orienteret om muligheden for ekstern forskningsfinansiering (se figur 13). Nyhedsbrevet støtter således

Page 19

Figur 11

41,0%

Hvor ofte læser du FIEs elektoniske nyhedsbrev -

Nyhedsbrev fra FIE?

(N222)

Altid

1,8%

0,5%

56,8%

En gang i

mellem

Aldrig

Ved ikke


klart op om FIEs taktiske mål for så vidt angår synliggørelse og informationsformidling om

finansieringsmuligheder.

Nyhedsbrevet vurderes samtidig i spørgeskemaundersøgelsen, som den mest effektive måde for FIE at

komme i kontakt med forskerne i regionen på. Hele 50,7 % af respondenterne pegede på Nyhedsbrevet

som en af de tre bedste måde at komme i kontakt med forskerne på (se figur 17 i afsnit 4.7, hvor der

gennemføres en uddybende diskussion af dette spørgsmål). FIE bør derfor overveje, om man kan bruge

nyhedsbrevet til at skabe endnu mere opmærksomhed om sine kompetencer og ydelser.

Figur 13

Nyhedsbrevet er et godt redskab til at holde sig

orienteret om muligheden for ekstern

forskningsfinansiering

(N220)

2% 0% 5%

Meget enig

Enig

37%

Uenig

56%

4.6. HAR FIES HJEMMESIDE DEN FORNØDNE KVALITET OG RELEVANS?

Hjemmesiden repræsenterer sammen med nyhedsbrevet FIEs umiddelbare ansigt overfor sine brugere og

er således et væsentligt element i synliggørelsen af FIEs kompetencer og ydelser.

Hvad er vurderingen af hjemmesidens kvalitet?

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 98 % af FIEs brugere har besøgt FIEs hjemmeside, 60 % har besøgt

hjemmesiden flere gange, og 21 % besøger hjemmesiden regelmæssigt (se figur 14). 73 % af FIEs brugere

anser hjemmesiden for at være af høj eller meget høj kvalitet (se figur 15).

Innovayt vurderer desuden, at hjemmesiden fremstår let, overskuelig og umiddelbart intuitiv.

Hjemmesidens specifikke underoverskrifter vedr. EU programmer og NIH viser derudover, at FIE har et

særligt fokus på disse områder.

Meget uenig

Ved ikke

Dog er det også Innovayts vurdering, at netop disse to sektioner af

hjemmesiden har mangler med hensyn til indhold og form. Under EU

syntes kun medtaget meget formelle beskrivelser af de enkelte

programmer, hvor der fx kunne gøres mere ud af at skrive præcist,

hvordan de enkelte programmer kan være relevante for forskere i

RegH. Dette kunne fx gøres gennem brug af case-beskrivelser fra

igangværende EU-projekter på regionens hospitaler og mere præcise angivelser af, hvilke

topics/terapiområder, der er med i arbejdsprogrammerne. Kun under et program - og efter flere klik - kan

man finde en case-historie om et Marie Curie-fellowship. Samtidig syntes der i høj grad at mangle

information om, hvilken rådgivning og assistance, man som forsker kan trække på hos FIE i fald man måtte

ønske/overveje at søge EU-funding. Og ønsker man oplysninger om rådgivning og ansøgningsbistand, skal

der klikkes tilbage til FIEs ydelser for information om omfanget af rådgivning og ansøgningsbistand til EU

Page 20

”Jeg får jo også deres

nyhedsbrev – det er god

måde at holde sig opdateret

om kommende deadline”

Professor ved Rigshospitalet


ansøgninger. For NIH mangler generelt også beskrivelser fra igangværende NIH projekter i regionen. Til

gengæld er der under NIH en kort sektion under ansøgningsprocedure, der fortæller, at FIE kan hjælpe med

ansøgningen.

Figur 14

Andel af brugere der har besøgt FIEs

hjemmeside

(N211)

Aldrig

0%

21%

2% 18%

Ved en enkelt

lejlighed

Flere gange

60%

Regelmæssigt

Ved ikke

Page 21

Figur 15

FIEs hjemmeside er af

(N190)

1% 0%

Understøtter hjemmesiden indfrielsen af FIEs mål?

Hjemmesidens mange besøgende - og ikke mindst det faktum, at så stor en del af brugerne vender tilbage

til hjemmesiden viser, at den tilsyneladende udfylder reelle behov og dermed har en relevant funktion både

som ansigt udadtil for FIE, men også som vejviser for brugerne til FIEs online redskaber som fx.

Værktøjskassen og Finansieringsdatabasen. Dermed bidrager hjemmesiden også til opfyldelsen af FIE

taktiske og strategiske mål.

Netop derfor er det som anført ovenfor også vigtigt, at hjemmesidens indhold om EU og NIH bliver

udbygget og forbedret i form og indhold, – hvilket kan bidrage til øge indholdets relevans i forhold til de

strategiske og taktiske mål om en øget deltagelse i EU-projekter og NIH projekter.

4.7. HVAD ER KVALITETEN OG RELEVANSEN AF FIES ROADSHOWS, NETVÆRKSAKTIVITETER OG ANDRE

SYNLIGGØRELSESAKTIVITETER?

FIE afholder i tillæg til sine workshops også en række roadshows og deltager i andre arrangementer og

netværk for at synliggøre sine ydelser og kompetencer overfor brugerne. Aktiviteterne skal samtidig skabe

en forankring på de enkelte hospitaler og institutioner.

Hvordan er kvaliteten af FIEs synliggørelsesaktiviteter?

Kvaliteten af aktiviteterne er svære at vurdere, men det kan konkluderes, at det er lykkedes FIE at skabe

opmærksomhed om sig selv og sine overordnede ydelser. Dette reflekteres også af spørgeskemaundersøgelsen,

hvoraf kun 8 % af de 340 respondenter har indikeret, at de ikke kendte til FIE på forhånd (se

figur 16). En yderligere indikator af aktiviteternes effekt er det faktum, at antallet af registrerede

henvendelser til FIE steg fra 196 i 2009 til 313 i 2010.

Samtidig er det også værd, at bemærke at 22 % af brugerne og de potentielle brugere første gang stiftede

bekendtskab med FIE ved arrangement, hvor FIE var til stede, mens 16 % hørte om FIE via deres intranet og

13 % har hørt om FIE fra ledelsen (se figur 17). Dette antyder, at FIE har været gode til at kommunikere om

sig selv og sine ydelser.

26%

6%

67%

Meget høj

kvalitet

Høj kvalitet

Neutral

Lav kvalitet

Meget lav

kvalitet


Figur 16

Har du kendskab til Region Hovedstadens

Forsknings- og Innovationsstøtteenhed også

kaldet FIE?

(N323)

Figur 17

8,4% 0,6%

91,0%

Ja

Nej

Ved ikke

Hvordan stiftede du første gang bekendstskab med FIE

(N293)

6,1%

5,1% 3,4%

3,8%

23,2%

2,7%

3,8%

16,7%

13,0%

22,2%

Understøtter synliggørelsesaktiviteterne FIEs målsætninger?

FIE har i sin opstartsfase haft et stort behov for at synliggøre sine kompetencer og ydelser, og de

gennemførte aktiviteter har dermed også haft en afgørende betydning, for at FIE på relativ kort tid har

opbygget en høj brandawareness blandt forskere i RegH. Relevansen af disse aktiviteter har således været

Page 22

Læste om FIE

Intranettet

Deltog i arrangement

hvor FIE blev

præsenteret/var til stede

Hørte om FIE fra ledelsen

Fandt selv frem til FIE

Blev kontaktet direkte af

FIE

Hørte om FIE gennem

mine kolleger

Læste om FIE i

nyhedsbrev

Deltog i workshop

arrangeret af FIE

På anden vis

Ved ikke

FIE har jo været på besøg,

men hvis ikke de bliver ved

med at komme, så glemmer

vi dem –

Overlægeforeningerne er et

godt sted, med også

kontakten til de

forskningsansvarlige

Professor på Hvidovre


høj. Samtidig er der ingen tvivl om, at FIEs evne til at fastholde et velkendt

brand blandt regionens forskere er af afgørende betydning for kontorets

strategiske og taktiske målopfyldelse - ikke mindst fordi FIE er en centralt

placeret enhed, der ikke er en del af forskernes dagligdag.

Det er imidlertid også klart - som det kommer til udtryk i de kvalitative

interviews - at FIEs behov for synliggørelse ændrer sig i takt med, at

enheden bevæger sig fra en opstarts- til driftsfase.

Det er således Innovayts vurdering, at der allerede nu i mindre grad er behov for at gøre opmærksom på

FIEs eksistens i sig selv, men i højere grad på FIEs specifikke kompetencer og ydelser. Som påpeget ovenfor,

er der på disse områder stadig uklarheder om enhedens ydelser og målgrupper. FIE bør i den forbindelse

overveje, om man gennem fx nyhedsbrevet og via hospitalernes intranet kan implementere tiltag, der

sætter større fokus på FIEs ansøgnings- og rådgivningsydelser, samt de ekstra ydelser i ansøgningsfasen,

som er målrettet ansøgere til større strategiske bevillinger fra nationale eller internationale fonde.

Hvis FIE samtidig ønsker at komme i bedre direkte kontakt med professorer og overlæger bør det også

overvejes, om generelle præsentationer af FIE er den rette metode. Flere af de interviewede professorer og

overlæger gav udtryk for, at de jo kendte til FIEs eksistens, og at deres knappe tid gjorde, at de ikke

prioriterede generelle ”informationsmøder”. Til gengæld blev det foreslået, at FIE i samarbejde med fx

overlægeforeningerne arrangerede mere forskningsstrategiske møder.

I denne forbindelse skal det pointeres, at personlig, proaktiv og opsøgende tilstedeværelse - spiller en

afgørende indflydelse for kendskabet til FIE. Dette problematiseres og uddybes i evalueringens følgende

kapitler. I denne sammenhæng kan skal det nævnes, at - næstefter

nyhedsbrevet og brug af intranettet - deltagelse i fx. afdelingsmøder og

Forskningens Dag vurderes som de mest effektive måder, hvorpå FIE kan

etablere kontakt med forskerne.

4.8. KVALITET OG RELEVANS AF STRATEGISKE AKTIVITETER

FIE gennemfører også en række strategiske aktiviteter, herunder

samarbejdet med creoDK, Tectra, Erfa-netværk, eksterne partnere samt

kontaktnetværk på hospitaler og i Psykiatrien. Disse aktiviteter har til

hensigt at styrke RegHs forskningsstrategiske arbejde nationalt og

internationalt. Hverken brugerundersøgelsen eller de kvalitative

interviews har haft specifikt fokus på effekten og relevansen af FIE

strategiske netværksaktiviteter på outputniveau. Relevans af disse vil

derfor alene blive vurderet på taktisk og strategisk niveau i afsnit 5.4 og

kapitel 6.

4.9. SAMLET VURDERING AF KVALITET OG RELEVANS AF FIES OUTPUT

Ovenstående analyse viser, at FIEs kerneydelser modtager en meget positiv vurdering af brugere. Generelt

viser analysen ligeledes god sammenhæng mellem virkemidlerne, brugernes behov og enhedens

målsætninger. Relevansen understreges af brugernes samlede vurdering, som viser, at 88,7 % af FIEs

brugere er enige eller meget enige i, at FIEs ydelser er relevante for dem, når de skal søge ekstern

forskningsfinansiering (se figur 18). Samtidig vil hele 96,6 % af FIEs brugere anbefale kolleger at bruge FIE,

og 92,5 % forventer at ville bruge FIE igen (se figur 19 og figur 20). Brugernes oplevede kvalitet vurderes

ligeledes positivt – jf. figur 21 og figur 22. Førstnævnte viser, at FIEs brugere stort set kun associerer

Page 23

”Jeg kan ikke finde på noget

negativt at sige om FIE – de

gør et rigtig godt stykke

arbejde”

Professor Glostup Hospital

”De færreste professorer

eller overlæger har til eller

lyst til at sidde og høre i

lang tid om FIE, men hvis de

kan invitere nogle

forskningspolitisk og

forskningsstrategisk

interessante oplægsholdere

til at holde oplæg evt. i

samarbejde med

overlægeforeningerne – og

her på Rigshospitalet også

professorforeningen, så

kommer de[professorerne

og overlægerne] …”

Professor ved Rigshospitalet


positive ord med FIEs opgaveløsning og vurderer FIEs samlede indsats meget højt på en skala fra 1 – 5 (hvor

5 er meget tilfreds). 36,7 % procents af brugeren vurderede FIEs indsats til et 5 tal og det vægtede

gennemsnit er 4. Nedenfor opsummeres de evaluerede ydelsers kvalitet og relevans, ligesom der foreslås

en række fremadrettede tiltag til optimering af de enkelte ydelser.

Assistance og rådgivning: Samlet set er den oplevede kvalitet af FIEs rådgivnings- og assistanceydelser høj –

og vurderes tilmed af målgruppen som meget relevante. Den oplevede uklarhed om FIEs ydelser og

kompetencer blandt brugerne giver dog anledning til at problematisere, hvorvidt FIE i sin kommunikation til

og kontakt med den enkelte forsker er god nok til dels at afdække forskerens behov, dels til at matche sine

rådgivningskompetencer og -ydelser til disse behov. Samtidig betyder den manglende klarhed om FIEs

kompetencer og ydelser, at nogle erfarne forskere fravælger FIE, fordi de tror at tilbuddet primært er af

relevans for unge, uerfarne forskere. Dermed er der fare for, at FIE ikke i tilstrækkeligt omfang når ud med

sine ydelser til en af sine vigtigste målgrupper, nemlig de professorer og ledende overlæger, der står bag

flertallet af de strategiske forskningsansøgninger. Samtidig bør FIE gennem sine informationsaktiviteter

yderligere anskueliggøre assistanceydelserne evt. gennem brug af best practise eksempler og

ambassadører. Innovayt anbefaler, at FIE prioriterer følgende fremadrettet:

- Styrke kendskabet til enhedens konkrete ydelser. Midlerne til dette kan være best practise

eksempler, brug af ”ambassadører” for ordningen samt målrettet brug af de eksisterende

kommunikationsværktøjer

- Sikre at forskere, der kontakter FIE med henblik på specifik rådgivning indledningsvis modtager et

ensartet tilbud, som samtidig skræddersyes til den konkrete anledning

Finansieringsdatabasen: Finansieringsdatabasen må anses som succesfuld. Dette bekræftes af brugernes

positive vurdering og gentagne brug af databasen. Samtidig er finansieringsdatabasen, sammen med FIEs

elektroniske nyhedsbrev og hjemmesiden, den vigtigste indgang brugerne har til FIE og spiller en væsentlig

rolle i brandingen af FIE. Brugernes positive modtagelse og omfattende brug forpligter indsatsen

fremadrettet. Hvis databasen bliver forskernes primære eller eneste indgang til eksterne

finansieringsmuligheder, er det essentielt for FIEs omdømme, at Finansieringsdatabasen til ethvert

tidspunkt er udtømmende og fuldt opdateret. FIE bør derfor prioritere følgende:

- Fastholdelse af finansieringsdatabasens niveau

- Anvende databasens popularitet som løftestang til at markedsføre relevante ydelser i forlængelse af

de enkelte programmer. Fx udvikling af features, der knytter illustrative cases, relevante partnere

samt serviceydelser til enkelte programmuligheder. Dette vurderes at have betydeligt potentiale -

særligt i relation til større strategiske ansøgninger og internationale fonde og programmer som fx

EU’s forsknings- og udviklingsprogram

Værktøjskassen: Analysen konkluderer, at værktøjskassen lever op til sit formål - nemlig en høj brugerandel

blandt særligt de ”unge forskere” samt en tilsvarende høj brugertilfredshed. Samtidig må Værktøjskassen

siges at være en relevant ydelse for brugerne, som understøtter FIEs mere overordnede mål. Dog er der

umiddelbart rum for en forbedring af værktøjskassen. Ligesom den oplevede uklarhed blandt FIEs brugere

og potentielle brugere om værktøjskassen eksistens giver anledning til at rejse spørgsmål ved, om FIE i sine

synliggørelsesaktiviteter er god nok til at markedsføre fordelene ved værktøjskassen. FIE bør derfor

prioritere følgende:

- Opprioritere synliggørelse af Værktøjskassen

- Videreudvikle værktøjskassen – bl.a. gennem mere kontekstspecifikke templates og illustrationer til

de mest populære programmer og fonde, der evt. kan udsendes på opfordring.

Page 24


Workshops: Generelle workshops syntes alene at være et relevant instrument for yngre forskere, mens

forskere med en vis erfaring finder, at generelle workshops er tidsspilde. Set i lyset af dette bør FIE

overveje, om man kan opprioritere gennemførelsen af workshops rettet mod yngre forskere og evt. sætte

afholdelsen af disse workshops i system i samarbejde med hospitaler og psykiatrien, således at FIE kommer

ud årligt og holder oplæg for nye årgange af Ph.d. studerende. I forhold til de mere erfarne forskere kan FIE

overveje at afholde åbne og faste workshops 3-4 gange om året på COBIS om specifikke typer af

ansøgninger eller områder af ansøgningsskrivningen fx. budgetplanlægning, projektledelse eller

projektimplementering. FIE bør derfor prioritere følgende:

- Øge antallet af workshops overfor de unge forskere evt. ved at indgå et fast samarbejde med

hospitalerne omkring årlige workshops for nye Ph.d. studerende.

- Invitere interesserede erfarne forskere fra alle regionens hospitaler til skemalagte ”taylor made”

workshops på fx. på COBIS

Nyhedsbrevet: FIEs Nyhedsbrev er et effektivt redskab til synliggørelse af FIE og samtidig værdsættes

indholdet af FIEs brugere, der bruger det aktivt i arbejdet med at identificere eksterne funding muligheder.

Nyhedsbrevet bidrager derfor fuldt ud til opfyldelsen af FIEs taktiske som strategiske mål. FIE bør derfor

prioritere:

- Fastholdelse og fortsat udvikling af det høje niveau på nyhedsbrevet

- Overveje, hvorledes nyhedsbrevet kan bruges til at skabe øget synlighed om FIEs kompetencer og

ydelser fx. gennem best practise eksempler på succesfulde ansøgningsforløb

Hjemmesiden: Hjemmesiden modtager en meget god vurdering af brugerne. Da mange brugere

regelmæssigt besøger hjemmesiden syntes den også at bidrage til kontorets taktiske målopfyldelse. Dog

syntes hjemmesiden at have en visse mangler i forhold til en profilering af enhedens taktiske og ikke mindst

strategiske mål vedr. tiltrækningen af flere EU projekter og NIH projekter til regionen. Innovayt anbefaler,

at FIE prioriterer følgende fremadrettet:

- Fastholdelse af det høje niveau på hjemmesiden generelt

- Opprioritere informationsniveauet vedr. EU og NIH ansøgninger

Synliggørelsesaktiviteter: FIEs synliggørelsesaktiviteter har haft stor relevans og synes og at have haft den

fornødne kvalitet. Fremadrettet bør FIE:

”De [FIE] er professionelle

- Målrette synliggørelsesaktiviteterne yderligere med henblik på og engagerede og bidrager

at skabe større klarhed om kompetencer og ydelser fx gennem med konstruktivt input til

nyhedsbrevet og via faste opslag på hospitalernes intranet. vores ansøgninger”

- Udvikle nye metoder til at komme i kontakt med professorer Professor ved Herlev

og overlæger. Innovayt anbefaler i den sammenhæng, at FIE

agerer facilitator og arrangør for møder i samarbejde med fx

Hospital

overlægeforeningerne om specifikke forskningspolitiske

emner. Ved disse arrangementer lægges fokus på best

practice eksempler hvorimod generelle præsentationer af FIE

kan nedprioriteres

Page 25


Figur 18

FIE og FIEs ydelser er relevante, når jeg skal søge ekstern

forskningsfinansiering

(N213)

Figur 19

62,4%

4,2%

6,6% 0,5%

26,3%

Vil du anbefale kolleger/andre at bruge FIEs tilbud, hvis de

søger om eksterne forskningsmidler?

(N211)

0,9% 0,5%1,9%

81,0%

15,6%

Page 26

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

Intet svar

Nej - slet ikke

Nej - i mindre grad

Ja - til en hvis grad

Ja - i høj grad

Ved ikke


Figur 20

Med udgangspunkt i dine nuværende erfaringer

med FIE, vil du da fremover benytte FIEs tilbud?

(N212))

7,1%

0,5%

Figur 21

52,0%

1,0%

26,0%

92,5%

2,5%

45,0%

1,5%

Page 27

ja

nej

Måske

Hvilke af følgende termer beskriver bedst FIEs opgaveløsning

(Der kan max vægles 2 kategorier)

(N200)

60,0%

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

17,0%

38,0%

0,0% 0,0%


Figur 22

Indiker din generelle tilfredshed med FIE på en skala fra 1 (meget utilfres til 5 (meget

tilfreds)

(N210)

45,0%

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

2,4%

6,2%

16,2%

Page 28

38,6%

36,7%

1 2 3 4 5

1

2

3

4

5


5. I hvilken grad opfylder FIE sine taktiske mål?

Nedenfor gennemføres med udgangspunkt i dokumentationsmaterialet (årsrapporter,

målopfyldelsesdokumenter, handlingsplaner og baggrundsdokumenter) samt de kvalitative interviews en

vurdering af FIEs målopfyldelse hvad angår organisationens resultatmål for de enkelte aktivitetsområder – i

denne analyse kaldet ”taktiske” mål. Afsnittet behandler således alene FIEs konkrete resultater på

nedenstående områder samt deres relevans for den overordnede, strategiske målopfyldelse (se tabel 3).

Tabel 3

FIEs taktiske målsætninger

Effekt og relevans af assistance til forskningsansøgninger

- Bistand til ansøgninger

- Facilitering af strategiske forskningsansøgninger fra RegH med et ansøgt beløb

på mere end 10 mio. DKK

- Øget synlighed om EU og NIH forskningsprogrammer og facilitering af

ansøgninger til disse

Effekt og relevans af FIEs Rådgivningsvirksomhed

- Vejledning om ansøgningsskrivning (værktøjskassen samt workshops)

- Information om og synliggørelse af finansieringsmuligheder (Nyhedsbrev,

hjemmeside m.m.)

- Finansieringsdatabasen

Effekt og relevans af Kommunikationsaktiviteter

- Synliggørelse af FIE – Kommunikationsaktiviteter

Effekt og relevans af de strategiske initiativer

- Strategiske initiativer

Det er FIEs taktiske målsætning - i løbet af en treårig periode - årligt at bidrage til tiltrækningen af ca. 145

mio. DKK ekstra eksterne forskningsmidler til regionen. FIEs bistand til konkrete ansøgninger spiller en

væsentlig rolle i opfyldelsen af dette mål, men som det beskrives nedenfor, må det også forventes, at FIEs

informationsformidling og især finansieringsdatabasen bidrager til at nå det samlede mål, om end det er

svært at måle og isolere disse indirekte effekter.

Selvom FIE dermed har ét meget klart mål for sit arbejde, er det aktuelt ikke muligt at efterprøve enhedens

målopfyldelse på tiltrækning af ekstern finansiering til forskning. Dette skyldes, som nævnt i afsnit 3.3, at

FIEs indsats ikke kan forventes at være slået igennem i de aggregerede tal for brugte eksternt finansierede

forskningsmidler før 2010 og frem. Når disse tal foreligger, og hvis de kan anses for valide, vil det være

muligt at foretage en tentativ vurdering af FIEs direkte effekt i forhold til de brugte eksternt finansierede

forskningsmidler i 2008, hvor de beløb sig til 638 mio. kr. og 2009, hvor de beløb sig til 783 mio. kr. 2

2 Beløbet for 2008 er anslået i ”Afrapportering af Politik for Sundhedsforskning for 2007-2010” og beløbet for 2009 er

opgjort til denne evaluering af TEMA Forsknings og Innovation i RegH. Såvel tallet fra 2008 som tallet for 2009 er dog

usikre på grund af forskelle i regnskabsførelsen mellem de enkelte hospitaler, og skal således behandles med

varsomhed.

Page 29


Dermed er det på nuværende tidspunkt ikke muligt entydigt at sige, i hvilken grad FIEs bistand til

succesfulde ansøgninger og informationsformidling repræsenterer nye midler til regionen

5.1 LEVER FIES ASSISTANCE TIL FORSKNINGSANSØGNINGER OP TIL FASTLAGTE MÅL OG

FORVENTNINGER?

5.1.1. Bistand til ansøgninger

Nedenfor gennemgås de kvantitative resultater af FIE generelle ansøgningsbistand for 2009 og 2010 (der

ses bort fra resultatet for 2008, hvor kontoret kun var i drift nogle få måneder). Opgørelsen af FIEs

ansøgningsbistand er baseret på udtræk fra FIEs database, hvor FIE registrerer alle ansøgninger, de har

været involveret i. FIE registrerer efter følgende kriterier:

- FIE skal have set konkret udkast til en ansøgning.

- FIE skal have kommenteret på ansøgningen. Dette omfatter typisk kommentarer i ansøgningen ved

brug af ”track changes”/insert comment og/eller generelle kommentarer).

Har FIEs ansøgningsbistand har effekt?

Resultaterne viser, at FIE gennem sin aktive bistand til ansøgninger har været involveret i tiltrækningen af

100 mio. DKK i 2009 og 148 mio. DKK i 2010 (nedenfor gennemgås resultaterne for ansøgningsbistanden for

2009 og 2010 i detaljer). Dette resultat antyder, at FIEs ansøgningsassistance har haft effekt, men muliggør

som tidligere nævnt ikke tydelige konklusioner om enhedens værditilvækst for de enkelte forløb - og

hvorvidt hjemtaget kan siges - helt eller delvist – at omfatte nye, ”ekstra” midler.

Resultat for ansøgningsbistand 2009

FIE fik i 2009 oparbejdet en sagsportefølje bestående af 196 henvendelser, der resulterede i bistand til 97

ansøgninger. Disse repræsenterede et samlet ansøgt beløb på ca. 473 mio. DKK. FIEs endelige resultat for

2009 er:

- 25 godkendte ansøgninger til en samlet støttesum på ca. 100 mio. DKK

- 68 afviste ansøgninger

- 4 ansøgninger, hvor FIE ikke er bekendt med resultatet af ansøgningen

Tabel 4: Henvendelser til FIE 2009 Tabel 5: Antal ansøgninger fordelt på beløbsinterval i 2009

Hospital Antal

Bispebjerg 14

Frederiksberg 2

Gentofte 12

Glostrup 20

Herlev 21

Hillerød 11

Hvidovre 41

Praksissektoren 1

Psykiatrien 4

Regionen i øvrigt 4

Rigshospitalet 66

I alt 196

Beløbsinterval Antal Beløb

0 0 0

1 - 200.000 kr. 16 1.480.370

200.000 - 1 mio. kr. 19 9.864.296

1 - 3 mio. kr. 37 65.969.665

3 - 10 mio. kr. 14 74.139.817

10 - 25 mio. kr. 7 104.080.000

Over 25 mio. kr. 4 217.500.000

I alt 97 473.034.148

Page 30


Tabel 6: Succesfulde ansøgninger / bevilget beløb 2009

Beløbsinterval Antal Beløb

0 68 0

1 - 200.000 kr. 7 389.890

200.000 - 1 mio. kr. 7 2.796.958

1 - 3 mio. kr. 5 7.704.959

3 - 10 mio. kr. 2 8.900.000

10 - 25 mio. kr. 2 28.000.000

Over 25 mio. kr. 2 52.600.000

I alt 93 100.391.807

Resultater for ansøgningsbistand 2010

FIE udvidede sin sagsportefølje i 2010, således at den udgjorde 250 direkte henvendelser vedr. ansøgning

om eksterne forskningsmidler. Henvendelserne resulterede i bistand til 143 ansøgninger for et samlet

ansøgt beløb på ca. 1,2 mia. DKK. FIEs endelige resultat for 2010 er:

- 38 godkendte ansøgninger til en værdi af ca. 148 mio. DKK

- 78 afviste ansøgninger

- 27 Ansøgninger, hvor FIE ikke er bekendt med resultatet af ansøgningen.

Det lykkes således FIE at bidrage til tiltrækningen af 148 mio. DKK, hvilket overstiger ambitionen om 145

mio. DKK.

Tabel 7: Henvendelser til FIE i 2010 Tabel 8: Antal ansøgninger fordelt på beløbsinterval i 2010

Hospital Antal

Bispebjerg 21

Frederiksberg 2

Gentofte 16

Glostrup 41

Handicap 1

Herlev 15

Hillerød 10

Hvidovre 24

Praksissektoren 3

Psykiatrien 8

Regionen i øvrigt 5

Rigshospitalet 107

I alt 253

Beløbsinterval Antal Beløb

0 23 0

1 - 200.000 kr. 12 812.085

200.000 - 1 mio. Kr. 18 8.841.333

1 - 3 mio. Kr. 43 80.229.998

3 - 10 mio. Kr. 16 88.481.215

10 - 25 mio. kr. 19 342.626.209

Over 25 mio. kr. 12 626.991.084

I alt 143 1.147.981.924

Page 31


Tabel 9: Succesfulde ansøgninger / bevilget beløb

Beløbsinterval Antal Beløb

0 78 0

1 - 200.000 kr. 12 839.180

200.000 - 1 mio. Kr. 9 4.355.000

1 - 3 mio. kr. 8 15.241.314

3 - 10 mio. kr. 3 14.000.000

10 - 25 mio. kr. 4 58.719.375

Over 25 mio. kr. 2 55.000.000

I alt 116 148.154.869

Bidrager FIEs ansøgningsassistance til målopfyldelsen?

FIEs ansøgningsbistand udgør en af hjørnestenene i enhedens arbejde. Som beskrevet ovenfor har

organisationen haft aktivt engagement i et betydeligt antal ansøgningssager, som repræsenterer høje

beløb. Sammenholdes dette med konklusionerne i afsnit 4.1, som tydeliggjorde brugernes positive

vurderingen af ydelsernes kvalitet, kan det konstateres, at FIEs rådgivning, og de resultater enheden har

opnået, spiller en væsentlig og relevant funktion for enhedens strategiske mål om at styrke regionens evne

til at tiltrække ekstern forskningsfinansiering. Der er imidlertid identificeret en række udfordringer i det

samlede kildemateriale:

- I såvel 2009 som 2010 spiller to store succesfulde ansøgninger en væsentlig rolle i målopfyldelsen,

således bidrager to ansøgninger med mere end 50% af det samlede resultat i 2009 og i 2010 med

ca. 30 % af det samlede resultat. FIE resultat er således i meget høj grad afhængig af en eller flere

meget store ansøgninger.

- FIE havde 2010 har meget stor succes med ansøgninger, der hidrører relativt små beløb (succesrate

på 70 %), mens succesraten for ansøgninger på mere end 1 mio. DKK har været på ca. 19 % og for

de helt store ansøgninger på over 25 mio. DKK 17 %.

- FIEs opgørelsesmetode belyser ikke FIEs ressourceforbrug og kvalitative bidrag til de individuelle

ansøgninger. Dermed er det empirisk meget svært at vurdere, om FIEs indsats har været afgørende

for de enkelte ansøgningers succes.

- Ovenstående observationer giver anledning til følgende kommentarer: FIE bør overveje, hvordan

enheden kan prioritere og forbedre sit rådgivningstilbud til forskere, der søger om midler til store

bevillinger med henblik på at hæve succesraten for ansøgninger på over 1 mio. DKK. Det bør også

føre til en generel nedprioritering af de helt små ansøgninger. En styrkelse af den generelle

succesrate for ansøgninger over 1 mio. DKK vil alt andet lige have en væsentlig effekt på FIEs

samlede effekt og samtidig gøre FIE mindre afhængig af en til to meget store ansøgninger.

5.1.2. Lever FIE op til de stillede forventninger med hensyn til facilitering af store strategiske

forskningsansøgninger fra RegH?

FIE har som målsætning at øge tiltrækningen af økonomisk store og strategiske forskningsprojekter til

Regionen. Dette skal ses som et led i FIEs overordnede målsætning om at bidrage til regionens udvikling og

fastholdelse blandt de førende vidensregioner i verden.

Har FIE haft effekt på tiltrækning af store, strategiske forskningsbevillinger?

FIEs var i 2010 underlagt et mål om at skulle rådgive på minimum 15 ansøgninger med en ansøgningssum

på mere end 10 mio. DKK og en samlet ansøgningssum på minimum 600 mio. DKK. FIE opfyldte og overgik

Page 32


det opstillede mål ved at bidrage til 31 ansøgninger på mere end 10 mio. DKK og en samlet ansøgningssum

på ca. 970 mio. DKK (se tabel 14). Også i 2009 overgik FIE de kvantitative forventninger til kontoret, da

kontoret formidlede 11 ansøgninger på mere end 10 mio. DKK til en samlet ansøgningssum på ca. 320 mio.

DKK (se tabel 10).

Ser man på effekten af ansøgningerne - og dermed på disse ansøgningers bidrag til den overordnede

målsætning om at tiltrække ekstra 145 mio. DKK til forskning i RegH - blev resultatet i 2009, at FIE bidrog til

4 succesfulde store strategiske ansøgninger med en samlet bevillingsværdi på ca. 80 mio. DKK. FIE havde

således en succesrate på 36 % på de store ansøgninger i 2009, og ansøgningerne repræsenterede ca. 80 %

af de midler, FIE var medvirkende til at tiltrække til regionen.

I 2010 bidrog FIE til 6 succesfulde, store ansøgninger med en samlet bevillingsværdi på ca. 114 mio. DKK.

FIE oplevede således en vækst i antallet af succesfulde ansøgninger og af den værdi, de tilfører regionen.

Samtidig faldt FIEs succesrate på store strategiske ansøgninger dog til kun 19 % (hvilket blandt andet

skæmmes af, at ingen af de 7 store EU-ansøgninger, FIE bidrog til, er blevet godkendt til finansiering) 3 . De 6

succesfulde ansøgninger repræsenterede i øvrigt ca. 77 % af de midler, som FIE tiltrak i 2010.

Overordnet set opfylder og overstiger FIE således sine mål for faciliteringen af store ansøgninger. FIEs og

regionens relativt lave succesrate på de store ansøgninger i 2010 (Blot 19 % [25 % hvis EU ansøgninger] ikke

medtælles) repræsenterer imidlertid et stort uforløst potentiale 4 . Ikke mindst set i lyset af, at succesraten i

2009 var 36 % (50 % hvis EU- og NIH-ansøgninger ikke medtælles).

Selvom kun to fulde års erfaringer samt et relativt lille antal ansøgninger udgør et empirisk spinkelt

grundlag for klare konklusioner, bør det overvejes, hvorledes succesraten for store ansøgninger kan hæves.

Projekterne spiller således en væsentlig rolle for regionens strategiske målsætning for FIEs indsats.

Tabel 10: 2009, Antal ansøgninger på >10 mio. DKK og

samlet ansøgningssum

Beløbsinterval Antal Beløb

10 - 25 mio. kr. 7 104.080.000

Over 25 mio. kr. 4 217.500.000

I alt 11 321.580.000

Page 33

Tabel 11: 2009, Antal succesfulde ansøgninger på >10

mio. DKK og bevilliget beløb

Beløbsinterval Antal Beløb

10 - 25 mio. kr. 2 28.000.000

Over 25 mio. kr. 2 52.600.000

I alt 4 80.600.000

Tabel 12: 2009, Bevillingsgiver afslag og tilsagn på ansøgninger på >10 mio. DKK

Bevillingsgiver / bevilget beløb Afslået 10-25 mio. 25 mio. + I alt

EU 2 0 0 2

NIH 1 0 0 1

Offentlige danske forskningsmidler 2 2 1 5

Private danske fonde 2 0 1 3

I alt 7 2 2

3 FIEs indsats for at facilitere EU og NIH ansøgninger evalueres specifikt i afsnit 6.3.

4 Til sammenligning kan det nævnes, at Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom i 2009 havde en gennemsnitlig

succesrate på 19 %


Tabel 13: 2010, Antal ansøgninger på >10 mio. DKK og

samlet ansøgningssum

Beløbsinterval Antal Beløb

10 - 25 mio. kr. 19 342.626.209

Over 25 mio. kr. 12 626.991.084

I alt 31 969.617.293

Tabel 15: 2010, Bevillingsgiver afslag og tilsagn på ansøgninger på >10 mio. DKK

Bevillingsgiver / bevilget beløb

Afslået

(mangler svar)

Page 34

Tabel 14: 2010, Antal succesfulde ansøgninger på >10

mio. DKK og bevilliget beløb

Beløbsinterval Antal Beløb

10 - 25 mio. kr. 4 58.719.375

Over 25 mio. kr. 2 55.000.000

I alt 6 113.917.375

10-25 mio. 25 mio. + I alt

EU 7 0 0 7

NIH 0 0 0 0

Offentlige danske forskningsmidler 16 3 0 19

Private danske fonde 2 1 2 5

I alt 25 4 2

I hvilken grad bidrager FIEs indsats for at tiltrække store strategiske ansøgninger til FIEs strategiske

målsætninger?

Tiltrækningen af store og strategisk vigtige forskningsprojekter til regionen er en af FIEs strategiske

målsætninger, og FIEs opfyldelse af de taktiske mål på dette område er således en væsentlig indikator for

FIEs performance. På baggrund af FIEs resultater kan det konkluderes, at FIE opfylder og overgår sine

taktiske mål med hensyn til tiltrækningen af store projekter. Samtidig er der dog også et udtalt ønske fra

regionen, at FIE yderligere forbedrer sin indsats på dette område.

Som nævnt ovenfor oplevede FIE i 2010 på den ene side en stor vækst i antallet af store ansøgninger, som

de blev involveret - og på den anden side et stort fald i succesraten på store ansøgninger Det er derfor

naturligt at vurdere, hvordan FIE bedre kan udløse potentialet på dette område – fx gennem prioriteringen

af virkemidler, optimerede assistancemetoder samt gennem en ændret tilgang til forskerne.

En målrettet indsats mod betydelig styrkelse af succesraterne på store ansøgninger bør have oprindelse i

enhedens egne erfaringer, internationale erfaringer og best practices – samt ledsages af og

operationaliseres i form af konkrete mål for indsatsen.

Emnet behandles uddybende i de efterfølgende afsnit – særligt i forbindelse med den internationale

benchmarking af FIE samt gennem inddragelse af Innovayts erfaringer i rapportens anbefalinger. I denne

sammenhæng skal imidlertid nævnes enkelte elementer, som kan indgå i en styrket indsats for udbyttet af

store ansøgningsprojekter:

En oplagt mulighed for at FIE er at opdyrke flere ansøgninger, hvor enheden fra begyndelsen af

ansøgningsfasen kan spille en aktiv rolle via direkte kontakter til udvalgte forskningstunge

centre/afdelinger. En sådan proaktiv indsats tager udgangspunkt i konkrete og identificerede sammenfald

med finansieringsmuligheder og særlige kompetencer. I den forbindelse er et oplagt udgangspunkt de


udpegede global excellence centre – og endvidere at basere indsatsen på en fast dialog om aktuelle og

fremtidige finansieringsmuligheder.

I tillæg til ovenstående bør FIE også overveje, om enheden i højere grad kan tilbyde en generel validering af

projektidéer til store strategiske ansøgninger med henblik på at kunne frasortere mindre gangbare forslag.

Dette vil ikke alene kunne hæve succesrater, men også være potentiel kilde til ressourcebesparelser.

5.1.3. Øget synlighed om EU og NIH forskningsprogrammer og facilitering af ansøgninger til disse

FIE har et særligt taktisk mål i forhold til at øge synligheden af EU og NIH forskningsprogrammerne samt at

facilitere ansøgninger til disse. Målet er opsat med henblik på at styrke regionens internationale

forskningsprofil samt med henblik på, at regionens forskere udnytter de finansieringsmuligheder, der findes

i EU forsknings- og udviklingsprogrammer samt i NIH. Fraværet af relevant statistisk materiale vanskeliggør

også her konklusioner om Regionens deltagelse og vurderinger af FIEs relative bidrag. Nedenfor gennemgås

FIEs resultater på området, hvorefter relevansen af de gennemførte aktiviteter diskuteres.

Hvad har effekten af indsatsen på EU og NIH projekter været?

FIE har haft som mål at bidrage til 5-7 EU ansøgninger og 4-5 NIH ansøgninger i 2010. Dette mål har FIE

opfyldt og overgået ved at facilitere 14 EU-ansøgninger og 6 NIH ansøgninger, og allerede i 2009 ydede FIE

bistand til 5 EU-ansøgninger og 1 NIH-ansøgning.

Resultaterne af denne indsats har været begrænsede. Således blev blot én ansøgning til EU godkendt i 2009

og yderligere en i 2010. 2010 resultatet kan dog stadig påvirkes mærkbart af 9 ansøgninger, hvis resultater

endnu er uafklarede. Med hensyn til NIH har FIE ikke været involveret i succesfulde ansøgninger.

Uddybning af resultaterne er præsenteret i tabel 16 og tabel 17 nedenfor.

Tabel 16: EU og NIH ansøgninger i 2009

Bevillingsgiver /

bevilget beløb

Afslået

1-3

mio.

3-10

mio.

Page 35

10-25

mio.

25

mio. +

EU 4 1 0 0 0 5

NIH 1 0 0 0 0 1

Tabel 17: EU og NIH ansøgninger i 2010

Bevillingsgiver /

bevilget beløb

Afslået (svar

mangler)

200k-1

mio.

1-3

mio.

3-10

mio.

10-25

mio.

I alt

25

mio. +

EU 4 (9) 1 0 0 0 0 15

NIH 4 (2) 0 0 0 0 0 6

Resultaterne af rådgivningsindsatsen for EU- og NIH-projekter opfylder isoleret set målsætningerne, men

må på grund af succesraterne og dermed effekten samlet set karakteriseres som utilfredsstillende. Ikke

mindst set i lyset af RegHs deltagelse i 20 FP7 projekter på sundhedsområdet siden 2008 (se bilag II). Til

trods for positive brugervurderinger samt det forhold, at ansøgningernes succes afhænger af en lang række

faktorer udenfor FIEs indflydelsessfære, repræsenterer de mange mislykkede forsøg et uindfriet potentiale

og ufrugtbar ressourceinvestering, som alene retfærdiggør en revurdering af indsatsen.

Erfaringerne bør således enten føre til en nedprioritering af den internationale indsats – eller til en

målrettet indsats mod forbedring af succesraterne. Innovayts anbefalinger i den forbindelse er

I alt


sammenfladende med anbefalingerne i forbindelse med store projekter generelt ovenfor, og gennemgås

derfor ikke yderligere her.

Synliggørelse af EU og NIH finansieringsmuligheder

FIE har en særlig sektion på hjemmesiden relateret til EU og NIH indholdet på disse sider er beskrevet i

afsnit 4.6, hvor Innovayt konstaterer, at hjemmesidens indhold om EU og NIH kan og bør forbedres.

Derudover bringes der relevante nyheder om EU og NIH finansieringsmuligheder i Nyhedsbrev fra FIE. Der

er ikke stillet specifikke taktiske mål til FIE informationsformidling af mulighederne for EU og NIH

finansiering, men umiddelbart virker profileringen af disse områder nedprioriteret. Dette kan ses som et

udtryk for en manglende prioritering af området fra FIEs side - eller som et resultat af en manglende

interesse blandt regionens forskere.

Strategisk indsats i forhold til EU og NIH

I tillæg til synliggørelsesaktiviteterne forsøger FIE gennem regionens EU advisory board og samarbejdet

med creoDK (RegHs, KU og DTU’s lobbykontor i Bruxelles) at påvirke tilblivelsen af EUs forskningspolitiske

dagsorden indenfor regionens styrkepositioner på sundhedsområdet. Konkret er det intentionen at påvirke

de specifikke topics i EUs rammeprogram, således at de matcher forskningskompetencer og

forskningsprojekter i regionen. FIE har i forhold til såvel creoDK og EU advisory board opfyldt de fastsatte

taktiske mål i forhold til initiering af projekter og mødefrekvens. Til trods for FIES indsats og de

organisatoriske tiltag, er der endnu ikke udviklet et systematisk samarbejde med creoDK om et betydeligt

antal specifikke, forskningsfaglige prioriteter. Effekten af oprettelsen af advisory board og RegHs

forskningspolitiske råd på FIEs samarbejde med creoDk omkring interessevaretagelse bør dog afventes – og

indsatsen giver derfor ikke i denne anledning til konkrete anbefalinger.

I hvilken grad har facilitering af EU og NIH ansøgninger bidraget til FIEs strategiske målsætning?

Valget af en kvantitativ målsætning, som alene relaterer sig til antallet af indsendte ansøgninger, betyder,

at indsatsen ikke tilstrækkeligt bidrager til den strategiske målopfyldelse. Det bør således fremadrettet

overvejes, hvorvidt der for FIE bør formuleres mål, der relaterer sig til antallet af succesfulde NIH- og EUansøgninger

og/eller et mål om at tiltrække et vist antal midler til regionen fra disse programmer.

Anbefalingen lægger op til, at FIE i højere grad foretager en kvalitativ vurdering af de projektforslag de

præsenteres for af forskerne med henblik på at nedbringe de meget lave succesrater på NIH- og EUansøgninger.

Systematisk lave succesrater udgør generelt og specifikt på ansøgninger til EU og NIH programmer en

trussels mod FIEs troværdighed som sparringspartner på ansøgninger til disse og andre fonde. FIE bør

derfor principielt kun involvere sig aktivt i EU-projekter med en realistisk mulighed for at blive godkendt til

finansiering. Som nævnt er forudgående validering en kerneudfordring i denne bestræbelse.

Et muligt valideringskoncept består af følgende elementer:

- Sikring af fuldstændigt match mellem indkaldelsen og projektforslaget

- Et objektivt set stærkt europæisk konsortium

- En vurdering af konkurrencesituationen – og eventuel alliance med formodet stærkere konsortier

- Sikkerhed for at projektet indeholder tilstrækkelig nyhedsværdi og forskningshøjde – evt. gennem

inddragelse af uafhængige eksperters vurdering.

Her – som generelt for indsatsen mod lave succesrater - vil en valideringsprocedure indebære en

bortprioritering og – muligvis kontroversiel - reduktion af antallet af ansøgninger, men kan retfærdiggøres

alene gennem en optimeret ressourceanvendelse.

Page 36


I tillæg til valideringen af de ansøgninger FIE bidrager til, er det også nødvendigt at se på, om de

kommunikationskanaler, FIE har benyttet sig af til at informere om mulighederne for at søge EU og NIH

midler, er relevante.

I den sammenhæng er det Innovayts vurdering, at formidlingen på grund af dennes generelle niveau ikke

tilstrækkeligt bidrager til at fremme effekten - på trods af mediernes oplevede kvalitet blandt brugerne.

Innovayts erfaringer og den internationale benchmarking-øvelse i kap 7 bekræfter, at formidlingen af

internationale programmuligheder skal være detaljerede, specifikke og allerede i udgangspunktet knyttes

til illustrationer og konkrete overvejelser om en snæver målgruppes muligheder. Kommunikationen bør

således baseres på personlig og opsøgende dialog med de enkelte forskere.

5.2. HVAD ER EFFEKTEN OG RELEVANSEN AF FIES RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED?

FIE har i tillæg til sin assistance til ansøgninger også som mål at bidrage til en generel styrkelse af

kompetence- og vidensniveauet i koncernen, som indirekte skal kvalificere de ansøgninger, forskere i

regionen indsender. Denne indsats har derfor også som direkte formål at understøtte målet om at øge

tiltrækningen af eksterne forskningsmidler til regionen med ekstra 145 mio. DKK årligt. Nedenfor vurderes

om FIE på sine væsentligste indsatsområder lever på til de opstillede mål.

Først ses samlet på FIEs to instrumenter Værktøjskassen og Workshops og dernæst på rækken af

informations og synliggørelsesinstrumenter.

Har Værktøjskassen og Workshops indfriet de opstillede mål?

Værktøjskassen

FIE har med udviklingen af værktøjskassen opfyldt de opsatte mål for at udvikle og videreudvikle en

vejledningsfunktion på hjemmesiden, der giver forskere adgang til lettilgængelig viden om, hvorledes en

god ansøgning sættes sammen.

Workshops

FIE har afholdt 14 workshops i 2009 for forskere i regionen, hvilket opfylder de opstillede taktiske mål for

FIEs aktiviteter på dette område. I 2010 blev der kun afholdt 10 workshops mod et mål om at afholde 12-14

workshops. Dette ledte til, at man som målsætning for 2011 har et mål om at udvikle et nyt koncept for

sine workshops, og der indtil videre kun afholdt 4 workshops i første halvår af 2011.

Er værktøjskassen og workshop af tilstrækkelig relevans?

Virkemidlerne er møntet på styrkelse af generelle ansøgningskompetencer og udgør således principielt

relevante tilbud. Da resultatet af denne indsats er indirekte, og evalueringen tilmed ikke har adgang til

aggregerede data om Regionens hjemtag over tid, er det ikke muligt, at vurdere i hvilket omfang FIEs

indsats giver sig udslag i flere succesfulde ansøgninger, og dermed i hvilken grad indsatsen udgør et

relevant bidrag til opfyldelsen af det strategiske om at tiltrække forskningsmidler til regionen.

Information om og synliggørelse af finansieringsmuligheder

FIEs information om og synliggørelse af finansieringsmuligheder finder sted gennem 5 hovedkilder:

- Nyhedsbrev fra FIE

- FIEs hjemmeside

- Roadshows og præsentationer

- Besvarelser på personlig henvendelser via mail og telefon

- Finansieringsdatabasen

Page 37


Nedenfor kommenteres disse områder kort med undtagelse af Finansieringsdatabasen, som behandles i et

selvstændigt i afsnit.

- Nyhedsbrev fra FIE: FIE har opfyldt de stillede mål for udvikling af og udsendelse af et Nyhedsbrev

om eksterne finansieringsmuligheder på sundhedsområdet. I 2009 blev nyhedsbrevet udsendt 10

gange og i 2010 11 gange. Samtidig vidner det store antal modtagere (Nyhedsbrevet har pr. 1. maj

2001 godt 1000 modtagere) om, at nyhedsbrevet på kort tid har opnået en stor udbredelse blandt

regionens forskere.

- FIEs hjemmeside: FIE har opfyldt de opstillede taktiske mål med hensyn til udvikling en hjemmeside,

der kan fungerer som indgang til FIEs ydelser. Hjemmesiden fremstår færdig, let overskuelig og

indeholder de krævede informationer. Samtidig har hjemmeside også oplevet en kraftig vækst i

antallet af unikke besøgende, fra 4.621 unikke besøgende i 2009 til 8.060 i 2010, hvilket

repræsenterer en vækst på ca. 74 %.

- Personlige henvendelser: Der var ikke opstillet mål for antallet af personlige henvendelser

fra/kontakter til forskere i 2009 og 2010, men med samlet 313 kontakter til individuelle forskere i

2010, må det siges, at FIE er lykkedes med at blive et referencepunkt for forskere, der ønsker

vejledning om eller har spørgsmål til ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering.

I hvilken grad bidrager FIEs informations og synliggørelse til FIEs målsætninger?

FIEs information om og synliggørelse af finansieringsmuligheder står centralt i FIEs arbejde med at

professionalisere regionens tiltrækning af eksterne forskningsmidler, og som sådan er det en yderst

relevant ydelse. Effekten af ydelsen på det konkrete mål om at øge tiltrækningen af midler til forskning i

regionen kan dog kun måles indirekte. Det må forventes, at indsatsen dels bidrager direkte til det antal

ansøgninger, FIE efterfølgende involveres i, dels at indsatsen også bidrager til, at forskere i regionen bliver

mere opmærksomme på eksterne finansieringskilder og selvstændigt søger midler udenom FIE.

Samtidig indikerer FIEs succes med sit nyhedsbrev og det store antal besøgende til hjemmesiden, at FIE

dette område har udviklet en række vellykkede instrumenter til informationsformidling, og at FIE har

tiltaget sig væsentlig rolle overfor forskere i regionen, der søger viden om ekstern finansieringsmuligheder.

Det er dog vigtigt at påpege, som beskrevet i afsnit 5.1.3., at FIE har haft svært ved at komme udover

rampen i forhold til at fremme gode ansøgninger til EU og NIH. FIE er opmærksomme på denne

problematik, og har specifikt bedt Innovayt spørge regionens forskere om, de anser det for nødvendigt med

et nyhedsbrev alene rettet mod EU-funding. Af spørgeskemaanalysen fremgår det imidlertid klart, at kun

meget få af regionens forskere vil vægte værdien af et sådan nyhedsbrev højt. Innovayt kan derfor ikke

anbefale udviklingen af specifikt nyhedsbrev om internationale finansieringsmuligheder.

Finansieringsdatabasen

FIEs finansieringsdatabase har til hensigt at blive et centralt ”point-of–entry” for forskere, der søger

information om eksterne finansieringsmuligheder til forskning. Samtidig er det blevet opstillet som mål for

FIE, at de i løbet af 2001 skal sælge adgang til databasen til minimum to eksterne partnere.

I hvilken grad har finansieringsdatabasen slået igennem som point-of-entry for forskere i RegH?

Finansieringsdatabasen er tilsyneladende blevet et ”point-of–entry” for forskere i regionen, der ønsker

viden om finansieringsmuligheder. I brugerundersøgelsen får Finansieringsdatabasen som beskrevet en

meget høj vurdering på alle kvalitetsparametre. Målt på antal besøg og unikke besøgende på hjemmesiden,

må det konkluderes, at finansieringsdatabasen har nået en stor udbredelse. Således havde

Finansieringsdatabasen i 2009, 233 unikke besøgende og i alt 1.210 Besøg. I 2010 steg dette tal til 1.153

unikke besøgende og i alt 3.678 besøg i alt. Dette må siges at være en imponerende vækst i brugen af

Page 38


Finansieringsdatabasen og et entydigt bevis for, at FIE med Finansieringsdatabasen har udviklet et effektivt

redskab for forskerne til at identificere finansieringsmuligheder.

Samtidig er Finansieringsdatabasen blevet gjort tilgængelig for forskere på KU og DTU samt Aalborg

Universitet. Sidstnævnte har i 2011 købt sig adgang til finansieringsdatabasen, mens FIE stiller

Finansieringsdatabasen gratis til rådighed for KU og DTU.

Tabel 18: Opgørelse over besøg i Finansieringsdatabasen 2009 og 2010

Besøg i FIEs Finansieringsdatabasen

2009 2010

Unikke besøgende 233 1153

Besøg i alt 1210 3678

Relevans af Finansieringsdatabasen

Finansieringsdatabase spiller en selvstændig og central rolle i arbejdet med at informere forskere i regionen

om mulighederne for at søge ekstern finansiering til forskningsprojekter. Finansieringsdatabasens succes

antyder tilmed, at den indirekte bidrager til opnåelsen af FIE strategiske mål om årligt at tiltrække eksterne

forskningsmidler til regionen. Samtidig bekræfter salget af adgangen til Finansieringsdatabasen til Ålborg

Universitet, at Finansieringsdatabasen har en kvalitet, der gør den eftertragtet på markedet.

Selv om FIE har gjort den eksterne adgang til Finansieringsdatabasen begrænset, således at eksterne

forskere ikke får adgang til FIE specifikke bemærkninger til de enkelte fonde, så vil Innovayt dog alligevel

stille spørgsmål ved, om det er formålstjenstligt at sælge adgangen til en så effektiv database til eksterne

interessenter, hvorved opnåede konkurrencefordele kan gå tabt. Da salget af Finansieringsdatabasen

tilsyneladende ikke er begrundet i ønsket om indtægter, syntes det ikke nødvendigt at opstille salg af

Finansieringsdatabasen som et eksplicit mål.

Innovayt vil i den forbindelse påpege, at åbningen af Finansieringsdatabasen for KU og DTU ikke anses for

omfattet af ovenstående problematik. KUs og DTUs adgang til finansieringsdatabasen medvirker til en

yderligere styrkelse af samarbejdet mellem KU, DTU og RegH på det forskningspolitiske område, hvilket

udgør en selvstændig målsætning for Regionen. Samtidig er forskerne på KU og DTU ofte

oplagte/nødvendige samarbejdspartnere for regionens forskere.

5.3. HVAD ER EFFEKTEN OG RELEVANSEN AF FIES KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER?

FIE har i tillæg til den specifikke informationsformidling om finansieringsmuligheder også haft til opgave at

skabe opmærksomhed om sig selv gennem generelle kommunikationsaktiviteter. Disse har blandt andet

været roadshows, deltagelse ved Forskningens Dag på regionens hospitaler, præsentationer af FIE ved

specifikke arrangementer, samt deltagelse i forskellige netværk m.m. Nedenfor vurderes om FIEs aktiviteter

har opfyldt de opstillede mål, og dernæst om aktiviteterne set i sammenhæng med brugernes vurdering

(som beskrevet i afsnit 4.7) kan siges at været relevante i forhold til FIEs strategiske målopfyldelse.

Page 39


Har FIE opfyldt sine specifikke mål på kommunikationsområdet?

Overordnet set opfylder FIEs synliggørelsesaktiviteter de fastlagte mål for enheden, og som

brugerevalueringen også viste, er der efterhånden et meget udbredt kendskab til FIE blandt regionens

forskere. At FIE har opnået en stor forankring blandt forskerne, viser sig også tydeligt ved, at efterspørgslen

efter FIEs ydelser er vokset markant fra 2009 og til 2010. Nedenfor præsenteres et kort udvalg af FIEs

synliggørelsesaktiviteter:

- Forskningens Dag: FIE har i 2009 0g 2010 deltaget ved Forskningens Dag på regionens hospitaler i

alt 11 gange, og forsøger fremadrettet at deltage ved alle lignende arrangementer.

- Roadshows: FIE har afholdt præsentationsmøder med relevante forskningstunge afdelinger med

udgangspunkt i Regionens forskningsevaluering fra 2009, der blev afholdt ca. 30 møde i 2009,

hvilket er blevet fulgt op med yderligere møder i 2010. Derudover er der afholdt og forsøgt afholdt

møder med de forskningsansvarlige de forskellige hospitaler.

- Folder: FIE har udarbejdet en folder, der beskriver FIEs kompetencer og ydelser.

- Intranet: FIE har haft opslag på en række af regionens hospitalers intranet.

Hvordan har kommunikationsaktiviteterne bidraget til FIEs overordnede målsætninger?

FIEs synliggørelsesaktiviteter har spillet en væsentlig rolle for enhedens hurtige forankring blandt brugerne

og aktiviteterne har bidraget aktivt til enhedens opfyldelse af sine strategiske mål. Af samme grund bør FIE i

sine fremtidige kommunikationsaktiviteter sætte større fokus på specifikke ydelser og kompetencer på

problemområder og særlige potentialer.

Samtidig bør FIE tage til efterretning, at brugerne og især de ledende overlæger og professorer ikke føler de

har tid til at deltage i ”informationsmøder” af generel karakter. Informationsarrangementer for denne

målgruppe bør således gentænkes, som beskrevet i afsnit 4.7, med henblik på at gøre dem interessante for

målgruppen.

5.4. HAR FIE OPFYLDT SINE MÅL I RELATION TIL STRATEGISKE INITIATIVER?

FIE har en række strategiske opgaver, der dels har til hensigt at støtte op om opfyldelsen af FIEs strategiske

mål samt endvidere understøtte regionens øvrige forskningspolitiske initiativer. Disse består af:

- Facilitering af samarbejdet med KU, DTU, creoDK og EU’s Advisory Board

- TECTRA/CSI/Forskningssekretariatet

- Erfa-netværk med regionens forskningskonsulenter

- Eksterne samarbejdspartnere – herunder kontakt til FI, Eurocenter, fondssekretariater

Har FIE opfyldt sine taktiske mål på det strategiske område?

FIE har jf. deres målopfyldelsesnotat for 2010 opfyldt samtlige de stillede taktiske mål for møder,

netværksaktiviteter m.m. i relation til ovenstående aktører.

Hvilken relevans har de strategiske initiativer for FIEs strategiske mål

De strategiske indsatser bidrager i høj grad til opfyldelsen af FIEs øvrige taktiske og strategiske mål.

Herunder særligt samarbejdet med creoDK, EU’s Advisory Board samt KU og DTU.

Samarbejdet med creoDK og EU Advisory Board rummer oplagte muligheder for at øve indflydelse på EUs

kommende rammeprogram for forsknings- og udvikling samt i relevant omfang at sikre påvirkningen af

andre, specifikke forskningspolitiske prioriteter. Ligeledes er FIEs samarbejde med FI, Eurocenter og andre

fondssekretariater med til at sikre, at FIE har den relevante information til rådighed i forbindelse med deres

rådgivende funktion overfor regionens forskere. Også her har FIE muligheden for at udøve

interessevaretagelse på vegne af regionens forskere.

Page 40


Relationerne til andre aktører som TECTRA, CSI, Forskningssekretariatet og regionens

forskningskonsulenter spiller ligeledes en væsentlig rolle for FIEs forankring i regionen. Særligt i forhold til

TECTRA bør FIE overveje om der muligheder for at indgå strategiske samarbejder omkring profilering af

ydelser og kompetencer i forhold til EU-programmerne, eftersom TECTRA har fået overdraget

kompetencen til at underskrive EU-kontrakter på vegne af RegHs aktører.

Fremadrettet bør FIE overveje at søge optagelse i nationale og internationale ekspert/advisory groups på

sundhedsområdet (fx i EU) samt bistå relevante medarbejdere med at blive evaluatorer på fx EUansøgninger.

Deltagelse i disse fora vil give FIE mulighed for at opsamle viden og erfaringer, der kan

benyttes direkte til at styrke enhedens rådgivnings og assistance ydelser på især det internationale område.

5.5. SAMLET VURDERING AF EFFEKT OG RELEVANS AF FIES RESULTATER

FIE har indfriet de opsatte resultatmål på sine indsatsområder, og det samlede resultatet af FIEs assistance

på ansøgninger, der udgør et af FIE væsentligste målepunkter, er positivt.

På trods af den overvejende positive konklusion viser evalueringen også, at FIE står med en række store

udfordringer, idet resultater på væsentlige områder halter efter. Nedenfor samles de overordnede

konklusioner vedr. FIEs opfyldelse af taktiske mål indenfor de fire overordnede indsatsområder (assistance,

rådgivning, kommunikation og strategiske initiativer) og kobles med anbefalinger til optimeringen af

effekten på de enkelte områder.

Konklusioner og anbefalinger til FIEs assistanceydelser

FIE opfylder og overgår samlet og enkeltvis de opsatte taktiske mål til enheden vedr. assistance til

forskningsansøgninger både for så vidt angår generel ansøgningsbistand og tiltrækning af eksterne midler,

faciliteringen af store strategiske ansøgninger samt faciliteringen af EU og NIH ansøgninger.

De lave succesrater på store og internationale projektansøgninger udgør dog et iøjnefaldende problem,

som FIE – uanset kilderne til dette – bør adressere. Anbefalingerne – som specificeres nedenfor - omfatter i

den sammenhæng metodemæssige tiltag, som tillader at effekten af enhedens arbejde kan identificeres;

egentlig målstyring af indsatsen; prioritering af mellemstore projekter, som repræsenterer stort aktuelt

hjemtag samt målrettede tiltag mod forbedring af succesrater, som omfatter såvel faglig prioritering som

optimeret kommunikation.

Bistand til ansøgninger: FIE har i såvel 2009 som 2010 opnået resultater, som klart indfrier de opstillede

mål for organisationen. FIE bør dog fremadrettet forsøge at øge succesraten for mellemstore ansøgninger

(mellem 1 og 10 mio. DKK), idet det kan kontrollere og indhegne risikoen, som er forbundet med store

ressourcesatsninger på enkelte store projekter. Ligeledes er det med FIEs og Regions Hovedstadens

nuværende dokumentationsmetoder meget svært at vurdere og kvalificere FIEs egentlige værdibidrag til

ansøgninger. FIE bør derfor prioritere følgende:

- Opprioritering af bistand til ansøgninger på mere end 1 mio. DKK, med henblik på en større

succesrate på disse ansøgninger

- Innovayt anbefaler, at der udvikles en metode til at evaluere og kvalificere assistancen til

enkeltprojekter. Elementer i den sammenhæng kan være det samlede ressourceforbrug, som

muliggør optimeret prioritering samt systematiske bruger–evalueringer efter hvert forløb, hvor

deltagerne bedes vurdere indsatsen på enkelte variable

- Endelig kan en relevant metode til vurdering af organisationens bidrag i ansøgningssager være

komparative analyser af succesrater for de ansøgningsforløb, som FIE deltager i og

succesraterne i øvrigt i koncernen og den generelle population.

Page 41


Facilitering af store strategiske ansøgninger: FIE har opfyldt og overgået de taktiske mål opstillet i

enhedens handlingsplaner i forhold til faciliteringen af store strategiske ansøgninger på mere end 10 mio.

DKK. Dog har FIE oplevet et markant fald i succesraten på de faciliterede ansøgninger i 2010. Evalueringen

ovenfor – kombineret med Regionens ønske om at styrke området – giver anledning til følgende

anbefalinger:

- FIE bør fremadrettet måles på hjemtaget af midler til strategiske ansøgninger. Dette leder

naturlig til en anbefaling af en opprioritering af området, således at FIE involveres aktivt i flere

ansøgninger (samt måles på dette fremadrettet).

- FIE bør revurdere intensiteten af engagementerne og optimere rådgivningsmetoder, således at

succesraterne på området hæves. Mulige elementer i den forbindelse kan være:

Proaktiv og opsøgende indsats overfor klare potentialer – fx i form af centre med global

excellence awards.

Optimering og opprioritering af validerings- og sorteringsindsatsen.

EU og NIH ansøgninger: På trods af at FIE har indfriet og overgået sine opsatte taktiske mål for facilitering

af såvel EU som NIH ansøgninger, har indsatsen ikke givet tilfredsstillende resultater. Idet de skuffende

resultater på de EU og NIH-ansøgninger kan have negativ betydning for FIEs omdømme og samtidig aktuelt

repræsenterer en ressourcedødvægt, bør FIE revidere sin indsats for at forøge regionens deltagelse i EU og

NIH projekter. Såfremt prioriteringen af området fastholdes, omfatter dette:

- Knytte mål for indsatsen til antallet af succesfulde ansøgninger - og ikke alene assistance til

ansøgninger uanset resultat

- Højne succesraten på ansøgninger til EU og NIH gennem anvendelse af validering

- Tidlig involvering i ansøgningsfasen gennem opsøgende kontakt til forskerne

- Benytte individuelle kommunikationskanaler rettet mod professorer/overlæger ved

afdelinger/centre hvis forsknings og forskningskompetence matcher indkaldelserne fra EU og

NIH

- Bruge creoDK til at fremme fremtidige EU-ansøgninger fra regionen.

Konklusioner og anbefalinger til FIE som rådgivningsvirksomhed

FIE har indfriet sine definerede mål for rådgivningsvirksomhed. FIEs succes med finansieringsdatabasen og

Nyhedsbrevet er meget iøjnefaldende og bør fastholdes. FIE har imidlertid haft svært ved at finde det rette

format for sine workshops, hvorfor disse bør gentænkes, ligesom FIEs hjemmeside med fordel kan styrkes

især med henblik på at profilere de dele af hjemmesider, der omhandler EU og NIH. Med

Finansieringsdatabasen har FIE udviklet et meget effektivt informationsredskab for regionens forskere.

Finansieringsdatabasen lever fuldt ud op til, og overgår de taktiske mål man på forhånd kunne have

opstillet til Finansieringsdatabasen brug. Samtidig bidrager Finansieringsdatabasen direkte til FIE

strategiske målsætning om, at højne forskernes viden om mulighederne for at søge ekstern

forskningsfinansiering og bidrager givetvis indirekte til at øge den reelle tiltrækning af midler til regionen.

FIE bør dog i relation til finansieringsdatabasen overveje, om det bør være et særskilt mål at sælge adgang

til databasen til forskere udenfor RegH.

Værktøjskassen og Workshops er relevant redskab til at professionalisere regionens forskere arbejde med

at tiltrække ekstern forskningsfinansiering. Det står dog også klart, at det endnu ikke er lykkedes FIE at

sammensætte og kommunikere de to ydelser på en måde, som gør dem attraktive for regionens forskere. I

afsnit 4.8 anfører Innovayt med udgangspunkt i resultaterne af brugerundersøgelsen og de kvalitative

interview en række forslag til forbedringer og ændringer i forhold til såvel værktøjskassen og FIEs

workshop. Disse skal ikke gentages her, men det lave resultat, især hvad angår gennemførslen af

workshops, understreger behovet for at gentænke denne ydelse.

Page 42


Konklusioner og anbefalinger til FIE kommunikationsindsats

FIE har opfyldt sine resultatmål relateret til synliggørelsen af FIE overfor potentielle brugere og enheder.

Samtidig fremstår valget kommunikationsmidler som relevant og effektive. FIE har dog nu nået en så høj

forankring blandt sine brugere og potentielle brugere, at FIE fremadrettet bør satse på en mere fokuseret

information om FIE specifikke ydelser og kompetencer. FIE bør derfor prioritere følgende:

- Fortsat deltagelse ved Forskningens dag

- Oplæg og møder med afdelinger og forskningsansvarlige

- Sætte forstærket fokus på FIE særlige kompetenceområder og ydelser

- Sikre at informationsmøder og arrangementer imødekommer særlige behov blandt professorer

og ledende overlæger.

Konklusioner og anbefalinger til FIEs strategiske initiativer

FIE har indfriet de beskrevne taktiske mål for sit strategiske arbejde, og samtidig fremstår de strategiske

indsatser FIE er involveret i som relevante for enheden taktiske og strategiske målopfyldelse. Det er dog

væsentligt, at enheden over tid fastholder sit operationelle fokus og ikke involveres i forskningspolitiske

opgaver, som er hjemmehørende i en stabsfunktion. Dette giver anledning til anbefaling af følgende:

- Fastholdelse af de nuværende strategiske indsatser.

- Opprioritering af det strategiske samarbejde med creoDK

- Arbejde for tættere samarbejde med TECTRA på EU-området.

- Positionering i forhold til ekspertgrupper og advisory boards, samt bringe medarbejdere i spil som

evaluatorer på relevante nationale og internationale programmer.

Page 43


6. I hvilken grad har FIE opfyldt sine strategiske mål?

6.1. I HAR FIES INDSATS BIDRAGET TIL AT ØGE TILTRÆKNINGEN AF EKSTERNE FORSKNINGSBEVILLINGER?

FIEs helt overordnede funktion er at sikre tiltrækningen af ekstra eksterne forskningsbevillinger til RegHs

hospitaler og øvrige virksomheder. Effekten af rådgivningsydelserne og FIEs ansøgningsassistancevirksomhed

er i den sammenhæng afgørende for FIEs overordnede strategiske målopfyldelse. Innovayt har

som et gennemgående tema i evalueringen problematiseret de begrænsninger, som fraværet af

aggregerede hjemtags-data medfører. I forhold til gennemgangen nedenfor medfører dette, at vurderingen

af aktiviteternes samlede effekter er sammensat af en række indikatorer og kilder, som enkeltvis kan

sandsynliggøre tendenser og samlet understøtter tentative konklusioner.

Har FIE haft den forventede effekt på Regionens overordnede hjemtagsmål?

Innovayt vurderer samlet, at FIE har opfyldt sit strategiske mål med hensyn til at øge tiltrækningen af

eksterne forskningsbevillinger til Regionen. Følgende elementer understøtter denne vurdering:

22,2 % af de adspurgte respondenter, som har benyttet FIE, giver udtryk for, at FIE har været medvirkende

til, at de har søgt og opnået en forskningsbevilling (se figur 24). 42,7 % af FIEs brugere har hørt om kolleger

eller andre, der har modtaget ekstern forskningsfinansiering som følge af et samarbejde med FIE (se figur

25). Innovayt tillægger disse vurderinger stor vægt i den samlede vurdering.

I 2010 var FIE med varierende intensitet engageret i ansøgninger, der tilsammen hjemførte ca. 148 mio. kr.

til Regionen. Hvis niveauet for RegHs årligt brugte eksternt finansierede forskningsmidler anslås til at være

mellem 638 mio. kr. (2008) og 783 mio. kr. (2009), og FIE kan fastholde sit hjemtag over tid, svarer det til et

engagement på ca. 19-23 % af det samlede hjemtag.

Det må formodes, at Finansieringsdatabasen, hjemmesiden, værktøjskassen samt FIEs øvrige indsats har

haft positive indirekte effekter, således at forskere selvstændigt har indsendt succesfulde ansøgninger til

nationale og internationale programmer og fonde. Dette understøttes af det forhold, at disse elementer

som ydelserne generelt vurderes at have høj kvalitet af brugerne.

Materialet muliggør ikke entydige konklusioner om FIEs direkte eller indirekte merværdi på hjemtaget af

eksterne forskningsmidler. I den forbindelse er det dog markant, at 80,4 % af brugerne erklærer sig enige

eller meget enige i, at FIE tilvejebringer et nyt og supplerende rådgivningstilbud, som de ikke tidligere har

haft adgang til (se figur 25) – og at 70,8 % af brugerne indikerer, at FIE er et aktiv for deres

afdelings/instituts/centers/enheds arbejde med at tiltrække ekstern forskningsfinansiering (se figur 26).

Figur 23

Har FIEs ydelser været en medvirkende årsag til, at du

har søgt og opnået en ekstern forskningsbevilling?

(N207)

15,9%

19,3%

22,2%

42,5%

Ja

Nej

Afventer svar på

ansøgning

Ved ikke

Page 44

Figur 24

Har du hørt om kolleger eller andre, der har modtaget

ekstern forskningsfinansiering som følge af et

samarbejde med FIE?

(N211)

23,2%

34,1%

42,7%

Ja

Nej

Ved

ikke


Figur 25

FIE tilvejebringer et nyt og og supplerende

rådgivningstilbud, som vi/jeg ikke tidligere har

haft adgang til lokalt

(N214)

11,7%

37,9%

5,1% 2,8%

42,5%

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

Ved ikke

Page 45

Figur 26

FIE er et aktiv i min afdeling/instituts/centers/enheds

arbejde med at tiltrække ekstern forskningsfiansiering?

(N212)

28,3%

17,9%

4,2% 7,1%

42,5%

Meget

uenig

Uenig

6.2. HAR FIE HAFT SUCCES MED TILTRÆKNING AF STORE STRATEGISKE FORSKNINGSPROJEKTER?

FIEs andet strategiske mål er at facilitere økonomisk store og strategisk vigtige forskningsprojekter til

regionen. Disse er defineret som projekter til en værdi af mere end 10 mio. DKK i støttebeløb.

Impact

På trods af at FIE har opfyldt sine opstillede resultatmål for så vidt angår facilitering af økonomisk store og

strategiske forskningsprojekter har enheden ikke opnået den forventede impact på dette område. Det kan

skyldes, at FIE ikke systematisk har sikret høj intensitet i de enkelte engagementer, og – eventuelt som

konsekvens heraf – at succesraterne for ansøgningsforløbene samlet for perioden har været lave og under

forventning. Der er i RegH en forventning om, at FIE fremover skal påtage sig en endnu mere aktiv og

strategisk styrende rolle overfor forskerne i forhold til at sikre en øget ekstern finansiering af store

forskningsprojekter indenfor regionen styrkepositioner.

Innovayt anbefaler i den forbindelse en række konkrete tiltag, som FIE kan iværksætte med henblik på at

styrke indsatsen på dette område (se 5.5). Der er imidlertid også på koncernniveau en række muligheder

for at styrke området. I den forbindelse kan nævnes:

- I forbindelse med tildelingen af global execellence awards kan man på forhånd specificere en

servicepakke til modtagerne, som systematisk mobiliserer centrene ifht eksterne forskningsmidler i

Danmark og internationalt.

- For alle strategiske forskningsansøgninger over et vist niveau kan der indføres en fast procedure for

kvalitetssikring og validering, som foretages af FIE – evt. i samarbejde med ekstern forskningsfaglig

ekspertise. Dette kan fx indføres for alle ansøgninger på mere en 25 mio. DKK.

- FIE kan – bl.a. gennem creoDK - arbejde endnu mere intensivt på interessevaretagelsen overfor

nationale programmer og fonde, således at fremtidige indkaldelser i så høj grad som muligt stemmer

overens med regionens forskningsprioriteter. Det skal dog her tilføjes, at det endnu er for tidligt at

vurdere effekten af den aktuelle prioritering af interessevaretagelse.

6.3. HAR FIE HAFT SUCCES MED AT SIKRE REGION HOVEDSTADEN EN ØGET DELTAGELSE I EU OG ANDRE

INTERNATIONALT FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER?

FIEs tredje strategiske mål er at sikre RegH en øget deltagelse i EU og andre internationalt finansierede

forskningsprojekter, herunder særligt i det amerikanske NIH program.

Enig

Meget

enig


Impact

FIE har opfyldt sine mål gennem facilitering af i alt 19 EU ansøgninger og 7 NIH ansøgninger og dermed

indfriet egne og opdragsgivers krav. Evalueringen viser dog, at enheden ikke har opnået den forventede

impact. Således er blot to mindre EU-ansøgninger blevet godkendt til finansiering indtil videre - og ingen

NIH ansøgninger har opnået finansiering. Dette må betragtes som et utilfredsstillende resultat. Hvis

området fortsat skal prioriteres, bør erfaringerne give anledning til en revurdering af indsatsen.

I afsnit 5.2 anbefaler Innovayt en omlægning FIEs indsats, der i hovedtræk indeholder en mere direkte

kommunikation til relevante forskere/afdelinger/centre samt en mere aktiv involvering i validering af og

assistancen til EU og NIH-ansøgninger med henblik på at øge succesraten.

I tillæg hertil kan Regionen med henblik på fremadrettet at styrke FIEs indsats på området overveje

følgende initiativer, der i andre sammenhænge og organisationer har mobiliseret en højere efterspørgsel

efter og søgning på internationale ordninger.

- Bistand på kontraktforhandlinger i forbindelse med EU og NIH projekter evt. i samarbejde med

TECTRA

- Post award services – fx. gennem oprettelsen af en enhed, der kan bistå med

projektadministrationen af internationale projekter, hvor RegH er hovedaktør eller koordinator

- Sikre at forskere i internationale projekter modtager administrativ bistand ved lokal

projektadministration (TAP-hjælp til forskerne)

Det kan overvejes, i hvilken grad FIEs kompetenceområde kan udvides til at omfatte de to førstnævnte

områder. En sådan prioritering kan sammensættes udgiftsneutralt, men bør indhegnes organisatorisk, så

den ikke medfører målforskydning og selvstændig prioritering af indtægtsdækkede aktiviteter.

I tillæg til ovenstående bør FIE og RegH fastlægge en samlet strategi for en mere systematisk anvendelse af

creoDK.

6.4. SAMLET VURDERING AF FIES IMPACT

Det er lykkedes FIE, at blive en nøgleaktør for regionens forskere ved tilvejebringelsen af ekstern

finansiering både i relation til informationsformidling om finansieringsmuligheder og i relation til aktiv

bistand ved ansøgninger. Samtidig vurderes FIEs indsats og kvalitet i rådgivning meget positivt af brugerne.

FIE har således indfriet forventningerne til hjemtag af eksterne forskningsmidler efter godt tre år i drift.

FIE har desuden opfyldt alle de definerede aktivitets- og resultatmål relateret til tiltrækningen af økonomisk

store og strategiske forskningsprojekter. Alligevel har FIEs forventede impact i relation til store strategiske

ansøgninger været mindre end forventet. På den baggrund har Innovayt i afsnit 5.5 foreslået en række

ændringer i FIEs resultatmål og foreslået ændringer i fokus for FIEs aktiviteter på området. Derudover

anbefaler Innovayt også, at regionen styrker FIEs kompetencer overfor forskerne på dette område ved at

gøre ekstensiv ansøgningsbistand fra FIE til en del af præmien ved tildeling af global excellence awards,

samt ved at gøre det obligatorisk at involvere FIE i ansøgninger på over 25 mio. DKK, og slutteligt ved at

satse på en øget interessevaretagelse overfor danske programmer og fonde.

FIE har opfyldt aktivitets- og resultatmål relateret til faciliteringen af ansøgninger til EU og NIH, men den

meget lave succesrate for ansøgningerne bevirker, at FIEs impact ikke har indfriet forventningerne. Derfor

foreslår Innovayt i afsnit 5.5. en omlægning af FIEs indsats ved EU og NIH ansøgninger.

Page 46


Derudover noterer Innovayt også, at regionen gennem en række initiativer kan øge forskernes interesse i at

søge EU og NIH midler samt andre internationale programmer og fonde. Dels ved at tilbyde post award

administrationshjælp (bistand i forbindelse med kontraktforhandlinger) dels gennem tildeling af

administrativ hjælp til forskere, der deltager i internationale projekter. Endelig bør FIE og Regionen

fastlægge en samlet strategi for brugen af creoDK til påvirkning af retningen af såvel den overordnede

europæiske forskningspolitik på sundhedsområdet som individuelle indkaldelser til fordel for regionale

sundhedsvidenskabelige styrkepositioner.

Page 47


7. International benchmarking af FIE med Grants Office på Karolinska i Sverige

I dette kapitel foretages en benchmarking af FIE med Grants Office (GO) på Karolinska Instituttet i Sverige.

Først præsenteres Karolinska Institut, og der gives en gennemgang af GO, hvor organisation/ressourcer og

funktioner/ydelser sammenholdes med FIEs. Dernæst præsenteres Karolinskas/GO’s resultater forholdt til

FIEs/RegH. Slutteligt foretages en samlet vurdering af GO’s ydelser overfor FIEs – dette med henblik på at

identificere mulige best practices og udviklingspotentialer.

GO har samme overordnede funktion som FIE, nemlig at understøtte Karolinskas tiltrækning af eksterne

forskningsmidler. Samtidig er Karolinska et monofakultært universitet på sundhedsområdet, hvilket

betyder, at GO og FIE i stort omfang dækker de samme forskningsområder og dermed også bejler til de

samme internationale fonde og programmer. En benchmark af FIE med GO kan derfor bruges til at belyse

FIEs organisation, services og resultater. Bag valget af GO er desuden, at organisationens gode erfaringer og

tilsyneladende fremragende resultater kan bruges som inspiration for FIE fremadrettet.

Selvom GO på mange måder kan være et forbillede for FIE fremadrettet, er det ikke muligt at lave en en-tilen

becnhmark af GO med FIE. Det skyldes primært, at GO alene servicerer forskere på ansat på Karolinska

og ikke, som FIE, forskere ansat på de tilknyttede universitetshospitaler. GO understøtter derfor præklinisk

forskning, og de servicerer som udgangspunkt universitetsansatte og ikke klinikere. GO’s målgruppe kan

derfor bedst sammenlignes med forskerne på KU Sund.

Nedenstående benchmark er baseret på et interview med lederen af GO, skriftligt

dokumentationsmateriale udleveret af FIE samt i øvrigt indsamlede oplysninger om Karolinskas og GO’s

arbejde og resultater 5 .

7.1. KORT OM KAROLINSKA

Karolinska Instituttet er et af verdens ledende medicinske universiteter. Karolinska havde i 2010 ca. 2000

forskere og 347 Ph.d.-studerende ansat. Karolinska er ansvarlig for ca. 40 % af den medicinsk-akademiske

forskning i Sverige og havde i 2010 et forskningsbudget på 4,4 mia. SEK.

Karolinska hentede ca. 230 mio. SEK fra EU til forsknings- og udviklingsprojekter i 2010, hvilket placerer

organisationen som nummer 16 på listen over de største modtagere af midler fra EU’s 7. Rammeprogram

for forskning og udvikling, hvorfra man samlet har sikret et hjemtag på 67 mio. EUR. Højst rangerede

danske modtager er KU på en 25. plads. Karolinskas hovedforskningsområder er listet nedenfor i tabel 21.

Kendetegnende for forskningen er, at den er præklinisk.

Tabel 19

Karolinskas hovedforskningsområder

- Kræft,

- Cirkulation og respiration,

- Endokrinologi og metabolisme

- Folkesundhed og International sundhed

Page 48

- Infektion

- Inflammation og immunologi

- Neurologi

- Reproduktion, vækst og udvikling

- Væv og bevægelse

5 Grants Office har ifølge lederen Miles Davies aldrig gennemgået en formel, institutionel evaluering. Ligesom kontoret ikke har

specifikke resultatmål eller udarbejder årsrapporter. Tallene for Karolinska Instituttets samlede eksterne finansiering offentliggøres,

men der eksisterer ingen målinger af Grants Office direkte og indirekte bidrag til det samlede resultat.


Tabel 20: Fordeling af årsværk på Karolinska på beskæftigelseskategorier i forhold til RegH 6

Videnskabelige stillinger Karolinska RegH Videnskabelige stillinger

Professor 331 142 Professorer

Lektor 152 49

Forskerassistent 138 NA

Adjunkt 180 NA

Forskere 708 NA

Page 49

Kliniske

forskningslektorer

Doktorand 519 153 Post doc.'s

Ph.d. studerende

347 593

Ph.d.

studerende

Totalt 2375 937 Totalt

7.2. GRANTS OFFICE, MISSION, MÅLSÆTNINGER, ORGANISATION/RESSOURCER, FUNKTIONER/YDELSER

Mission

GO’s mission er at øge antallet af eksternt finansierede forskningsprojekter på Karolinska gennem

informationsaktiviteter og ansøgningsrådgivning. Derudover skal GO også gennem informations- og

rådgivningsaktiviteter bidrage til en ”god” implementering af internationalt finansierede

forskningsprojekter.

GO’s primære mission er således sammenlignelig med FIEs, men det er dog værd at bemærke, at

Karolinskas årsrapport for 2010 kun refererer til GO en gang - i en tabel med titlen ”Grants Office (EUansökningar

mm)”. Dette opsummerer på mange måder Grants Office faktiske fokus, som i meget høj grad

er rettet mod EU og andre internationale finansieringskilder.

Målsætninger

Strategiske målsætninger

Der eksisterer ikke eksplicitte, strategiske målsætninger for GO, men med udgangspunkt i det kvalitative

interview samt desk research kan GO’s strategiske målsætninger sammenfattes som:

- At tilbyde rådgivningsydelser indenfor en grant management life cycle, til fordel for forskere og

administrativt personale.

- At fastholde og øge den eksterne finansiering af forskning på Karolinska med særligt fokus på

tiltrækning af midler fra EU og andre internationale fonde og programmer.

- At forskere ved KI er velinformerede om mulighederne for at søge ekstern finansiering til forskning

Taktiske målsætninger og outputmålsætninger

GO har ikke definerede resultat- eller outputmål for sit arbejde, men fungerer alene ud fra en præmis om,

at der eksisterer et overordnet behov for at understøtte forskerne med at tilvejebringe ekstern finansiering.

6 Tal fra Karolinska hjemmeside: http://ki.se/ki/jsp/polopoly.jsp?d=600&a=105523&l=sv og RegHs

”Handlingsplan 2010 for Sundhedsforskning”.


GO får derfor også alene sin legitimitet ved løbende at kunne påvise en vækst i tiltrækningen af den

eksterne finansiering og i særlig grad den internationale finansiering, samt gennem brugernes positive

tilbagemeldinger om GO til Karolinskas ledelse.

Organisation/Ressourcer

GO er en operationel enhed placeret under Karolinskas Faculty Office for Research and Doctoral Education.

Kontoret har i dag 13 ansatte fordelt som vist i tabel 21.

Tabel 21: Benchmark af ressourcefordeling mellem Grants Office og FIE

Information og Ansøgningsbistand

vedr. FP 7

Information og ansøgningsbistand til

US funding

Information og ansøgningsbistand til

nordiske finansieringskilder

(primært svenske)

Kontraktforhandlinger særligt i

relation til EU

Post award services i relation til EUprojekter

Post award services i relation US

programmer

Grants Office FIE

Antal

medarbejdere

2

1

1

Page 50

Antal

Medarbejdere

Kommunikation 1 1

4

Information og ansøgningsbistand

vedr. danske og internationale fonde

(herunder EU og NIH)

1 0 NA

2 0 NA

1 0 NA

Kommunikation +

Finansieringsdatabase

Karriererådgivning for unge forskere 3 0 NA

Ledelse 1 1 Ledelse

Total 13 6 Total

GO er umiddelbart en væsentlig større organisation end FIE. Hvis man imidlertid korrigerer for de services,

som FIE ikke tilbyder – dvs. post award services samt career advise enheden (der først primo 2011 er blevet

integreret med GO) - er der kun 5 personer dedikeret til arbejdet med ansøgningsfasen. GO’s ressourcer på

dette område er derfor sammenlignelige med FIEs. Ressourceopdelingen viser dog tydeligt, at Grants Office

i højere grad end FIE lægger vægt på at tilbyde serivices til den fulde grant management life cycle.

Funktioner og Ydelser

Nedenfor gennemgås Grants Office funktioner og relaterede ydelser i direkte forhold til FIE ydelser på

samme område. Funktionerne er defineret i forhold til en grant management life cycle, som vist i figur 27.


Figur 27: Grant management life cycle

Sammenligningen i tabel 22 nedenfor viser, at FIE og GO i vid udtrækning tilbyder en række af de samme

ydelser relateret til programtilblivelsesfasen, informationsformidling og ansøgningsprocessen.

Dog er der en række væsentlige forskelle. GO’s ansøgningsbistand og informationsformidling er i højere

grad fokuseret alene på de internationale finansieringsmuligheder. Der er således en forventning om, at

forskerne selv er i stand til at søge national finansiering. Kun ved meget store nationale strategiske

ansøgninger involveres GO i den egentlige ansøgningsproces, og kun hvis det efterspørges.

Dette afspejler sig også i ressourcefordelingen. Blot én person er afsat til informationsformidling og

ansøgningsbistand relateret til Nordiske (inklusiv svenske) fonde og programmer, mens tre personer skal

håndtere informationsformidling og ansøgningsbistand til EU og NIH.

GO har ud fra en ressourcebetragtning droppet at opretholde en egen finansieringsdatabase og køber i

stedet adgang til en international finansieringsdatabase, der også dækker svenske finansieringsordninger

(Research Professionals). Ligeledes er det værd at notere, at alle GO’s informationer og

rådgivningsværktøjer kun er tilgængelige på Karolinskas intranet.

En i øjnefaldne forskel er endelig, at GO dækker hele grant management life cycle og således har en række

ydelser og tilbud relateret til kontraktforhandling og projektadministration, som FIE ikke tilbyder. Det er

GO’s erfaring, at ekspertisen og netværksopbygningen forbundet med ansvaret for kontraktforhandlinger

og projektadministration er vigtig for udviklingen af deres kompetencer på andre områder. Ligeledes giver

post award-ydelser også anledning til et styrket netværk i forskningsmiljøet, hvilket opfattes som en helt

afgørende styrke i relation til opdyrkningen af nye ansøgninger.

Page 51


Tabel 22: Funktioner og Ydelser - Grants Office vs. FIE

Grants Office FIE

- Påvirkning af Nationale og Internationale fonde og

programmer

Programtilblivelsesfasen

Informationsformidling om muligheder

- Indkøbt ekstern international finansieringsdatabase til

forskerne, med henblik på at frigøre egne ressourcer.

- Nyhedsbrev

- Hjemmeside på lukket intranet med informationer om

fonde og muligheder

- Specifikke informationsmøder relateret til indkaldelser

- I forhold til EU og NIH ansøgninger laves målrettet

kommunikation til relevante afdelinger/personer indenfor

de relevante forskningsområder

Ansøgningsfasen

- Workshops om ansøgningsskrivning primært rettet mod

yngre forskere

- Opdyrkning af EU og NIH ansøgninger gennem

personlig/direkte kontakt til forskere

- Konkret ansøgningsbistand til internationale ansøgninger,

men også til større nationale ansøgninger

- Hjemmeside på lukket intranet, med værktøjskasse.

- Templates og færdige teksteksempler til ”generelle” dele

af ansøgninger sendes på opfordring til forskere

Kontraktforhandlinger

- Tildelt retten til at indgå kontrakter med EU og NIH på

vegne af Karolinska. Grant Office ser derfor alle godkendte

EU og NIH projekter igennem.

- Understøtter på opfordring forskere med deres

kontraktforhandlinger med EU og NIH.

- Påtager sig kontraktforhandlingerne i projekter, hvor GO

har projektadministrationen.

- Deltager ved enkelte lejligheder også i

kontraktforhandlinger omkring meget store nationale

forskningsprojekter, hvor Karolinskas ledelse er involveret

Projektadministration

- Varetager projektadministrationen på udvalgte store EUprojekter.

For nærværende er GO projektkoordinator på

tre EU-projekter.

- Yder bistand til ”lokale” projektadministratorer.

- Involveret i audits af Karolinskas EU og NIH projekter

- Afholder kurser og møde om projektadministration

- Har netværk for projektadministratorer i relation til både

EU og NIH programmer.

- NIH netværket mødes (ca. 70 personer) hver 2. måned til

erfaringsudveksling og hands on diskussioner om

specifikke problemer med projektadministrationen

Page 52

- Påvirkning af nationale finansieringsprogrammer

- Påvirkning af EU-programmer gennem samarbejde

med creoDK

- Driver egen finansieringsdatabase med over 500

opslag

- Nyhedsbrev

- Åben hjemmeside med informationer om

kommende deadlines og overordnede muligheder

indenfor EU og NIH

- Generelle præsentationer (Roadshows) få

specifikke informationsmøder

- Forsøg på målrettet kommunikation mod enkelte

relevante afdelinger i forbindelse med enkelte EU

og NIH indkaldelser

- Workshops primært med deltagelse af yngre

forskere

- Ingen specifik strategi for opdyrkning af EU og NIH

ansøgninger gennem personlig kontakt til forskere

- Konkret ansøgningsbistand primært til nationale

fonde og programmer og mindre grad til

internationale fonde og programmer

- Værktøjskasse på åben hjemmeside, med

generelle anvisninger og

- Få specifikke templates og tekstforslag kan

udsendes på opfordring

- Ingen ydelser

- Tilbyder kursus ifølge hjemmesiden, men ellers

ingen ydelser.


7.3. KAROLINSKAS RESULTATER I FORHOLD TIL REGION HOVEDSTADENS RESULTATER

GO opgør ikke ”egne” resultater relateret til succesrater på ansøgninger eller bevillinger, de har bidraget til

at hjemtage til Karolinska. Det er derfor ikke muligt at benchmarke FIEs resultater direkte med Karolinska.

Derimod kan der foretages generelle sammenligninger af Karolinskas samlede eksterne hjemtag med RegH.

I tabel 23 sammenlignes således Karolinskas andel af ekstern forskningsfinansiering med det tilsvarende tal

for RegH. Sammenligningen viser, at begge organisationer har en eksternfinansieringsgrad af deres

forskningsaktiviteter på ca. 2/3, og at Karolinskas forskningsbudget er væsentlig større end det tilsvarende

budget i RegH.

Den markante forskel - som også fremgår af tabel 25 - er, at Karolinska modtager en væsentlig højere andel

af sin forskningsfinansiering fra EU end RegH. Karolinska modtog alene i 2009 234 mio. SEK fra EU til

forskning og udvikling, hvilket svarer til 6 % af Karolinskas samlede forskningsmidler i 2009. Heroverfor står

RegH, som blot har registreret, at man har brugt 20 mio. kr. fra EU til forskning i 2009.

Karolinskas succes med engagementet i europæiske forsknings- og udviklingsprojekter blev også

understreget i midtvejevalueringen af 7. Rammeprogram, hvori det fremgår, at Karolinska samlet har

modtaget 67 mio. EUR fra rammeprogrammet og deltager/har deltaget i 120 projekter. Af disse er

Karolinska koordinator for 27. En tilsvarende søgning på RegHs deltagelse i EU’s 7. rammeprogram vister, at

regionen deltager/har deltaget i 20 projekter og har haft koordinatorrollen i ét projekt (Se bilag II). Selvom

tallene korrigeres for, at Karolinska har et højere forskningsbudget end RegH, er Karolinskas tal på EUområdet

bemærkelsesværdige. Karolinska er med en 16. plads på listen af organisationer, der modtager

flest midler fra 7. rammeprogram, også den højest rangerende organisation i Norden - foran Lunds

Universitet (nr. 23) samt KU (nr. 25) og DTU (nr. 28)

Karolinska er tilsyneladende også dygtigere til at hjemhente finansiering fra amerikanske fonde og

programmer som fx NIH end RegH. Dette kan dog ikke efterprøves empirisk, men de kvalitative interview

med danske forskere og FIE antyder dog, at det blev opfattet som sværere at søge og få NIH midler end

tidligere. I den forbindelse har Karolinska ikke oplevet et fald i forskningsfinansieringen fra USA og heller

ikke GO vurderede, at det var blevet sværere at søge amerikanske midler.

Tabel 23: Sammenligning af ekstern forskningsfinansiering

Karolinska RegH*

Mio. SEK Mio. DKK

Forskningsregnskab 2009 4.057 1000-1.200 Anslået Forskningsregnskab

Brugt Ekstern Finansiering 2009 2.731 783 Brugt Ekstern Finansiering (2009)

Andel af ekstern finansiering i % 67,3 % 78 - 65,7 % Andel af Ekstern Finansiering i %

Udvalgte Finansieringskilder Udvalgte Finansieringskilder

European Union

Andel af samlet regnskab

235

(6 %)

Page 53

20

(1,6-2.0 %)

European Union

(Andel af samlet regnskab)

US Federal (NIH, NSF, US Army) 49 N/A US Federal (NIH, NSF, US Army)

US Foundations 22 N/A US Foundations

*De opgivne tal for RegH er ikke validerede tal. Det samlede eksterne brugte forskningsbudget er baseret på udtræk

foretaget af TEMA Forskning og Innovation i Regionhovedstaden (dette gælder også EU-midler), mens tallet for den

samlede forsknings finansiering er anslået på baggrund af flere kilder.


7.4. SAMLEDE KONKLUSIONER FOR BENCHMARKING MELLEM GRANTS OFFICE VED KAROLINSKA OG FIE

Den gennemførte benchmarking-øvelse mellem GO ved Karolinska og FIE gør det muligt at drage en række

konklusioner vedr. ligheder og forskelle mellem de to forskningsstøtteenheder. Forskellene kan endvidere

bidrage til anbefalinger om, hvilke elementer af FIEs aktuelle tilgang bør fastholdes – og hvorledes FIE kan

optimere sin nuværende indsats.

Organisation, Målsætning, ressourcer og funktionsområder.

Som udgangspunkt har de to enheder som forventet sammenlignelige overordnede målsætninger, og

organisatorisk er der også store ligheder. Dog har GO flere ressourcer med 12 ansatte, hvilket hovedsageligt

skyldes, at GO har flere funktionsområder end FIE.

Sammenligningen mellem GO og FIE viser, at de to organisationer adskiller sig fra hinanden på tre

væsentlige områder i relation til funktioner og tilbudte ydelser:

- GO tilbyder ydelser der dækker grant management life cycle, hvor FIE alene tilbyder ydelser frem til

afleveringen af ansøgningen. Det betyder dog også, at selvom GO er en større enhed end FIE, så har

GO umiddelbart ikke flere personaleressourcer til at løfte ydelser relateret til

informationsformidling og ansøgningsproces end FIE.

- GO’s ydelser, som fx rådgivning om finansieringsmuligheder og ansøgningsbistand, fokuserer i

væsentlig højere grad på Europæiske og internationale programmer og fonde – særligt EU og NIH.

Der lægges til gengæld væsentligt færre ressourcer i information og ansøgningsbistand til nationale

finansieringsmuligheder.

- GO prioriterer i højere grad direkte og målrettet kommunikation til relevante forskningsafdelinger

og professorer om internationale finansieringsmuligheder. Det gøres for tidligst muligt at

identificere og opdyrke mulige EU-projekter.

Derudover bør det også nævnes, at GO har valgt at opgive at drive en selvstændig finansieringsdatabase for

i stedet at købe Karolinska adgang til en international finansieringsdatabase, der også dækker svenske

fonde og programmer. GO har desuden valgt ikke at gøre deres informationer offentlig tilgængelige, men

offentliggør alene information på Karolinskas intranet.

Resultater

Helt overordnet viser sammenligningen af Karolinska og RegH, at begge organisationer henter ca. 2/3 af

deres forskningsbudget fra eksterne kilder. RegH er altså umiddelbart på samme niveau som Karolinska,

når det handler om at tiltrække ekstern finansiering til sundhedsforskning.

Sammenligningen viser dog også, at Karolinska klarer sig bedre end RegH på tiltrækningen af finansiering

fra internationale programmer og fonde - og i særlig grad fra EU, hvor Karolinska henter 6 % af sin

forskningsfinansiering, mens RegH kun henter 1,5-2 %. Ligeledes henter Karolinska også kontinuerligt store

bevillinger fra fx de amerikanske fonde herunder særligt NIH, hvor RegH og FIE har haft et meget beskedent

hjemtag. Der er derfor ingen tvivl om, at RegH kan optimere tiltrækningen af midler fra EU og andre

internationale fonde og programmer. Det skal dog understreges, at der ikke kan foretages en direkte

sammenligning mellem de to organisationers evne til at tiltrække midler fra internationale fonde. Det

skyldes primært, at Karolinska er et universitet, der udfører præ-klinisk medicinsk forskning, mens RegHs

hospitaler og øvrige virksomheder primært udøver klinisk forskning. Da de fleste internationale fonde og

programmer (herunder EU) prioriterer den generelle medicinske forskning og kun i mindre grad den

kliniske forskning, har Karolinska i den forbindelse et større objektivt potentiale end RegH. Det er i den

forbindelse også er mindre oplagt, at RegH påtager sig koordinationen af store internationale

forskningsprojekter, hvor den kliniske forskning måske kun spiller en mindre rolle.

Page 54


Hvad kan FIE lære af Grants Office?

Da en af FIEs strategiske målsætninger specifikt er møntet på øget hjemtag af midler fra EU og andre

internationale fonde, giver Karolinskas - og dermed GO’s - gode resultater således god grund til at overveje,

om FIEs indsats i relation til EU-midler og andre internationale fonde kan optimeres med udgangspunkt i

GO’s erfaringer. Det skal dog understreges, at GO med en historik på godt 10 år har en konsolideret

position og kendskab blandt forskerne - og samtidig naturligt har opbygget netværk og ekspertise.

Sammenligninger skal derfor tage i betragtning, at FIE blot har eksisteret i 3 år – og derfor ikke på samme

vis har gennemgået denne modning samt organisatoriske udvikling og indlæring.

Innovayt vil dog pege på følgende fire relevante best practices og mulige tiltag som relevante for en

optimering af af FIEs indsats:

- Mulig nedprioritering af services relateret til nationale fonde og programmer samt ikke-strategiske

ansøgninger til fordel for en prioritering af arbejdet med internationale programmer og fonde.

- Målrettet kontakt til relevante afdelinger/enheder og individuelle forskere med udgangspunkt i de

specifikke topics og terapiområder, der er inkluderet i EU's arbejdsprogrammer. Dette med henblik

på opdyrkning af projektansøgninger og stærke internationale konsortier.

- Opbygning af faglige netværk mellem forskere, der er med i EU/NIH projekter med henblik på at

skabe erfaringsudveksling.

- Udvidelse af funktions- og ydelsesområde til at dække den samlede grant management life cycle.

GO skaber tilsyneladende på den vis en række positive synergier med relevans for ansøgningsfasen,

ligesom GO’s tilbud om assistance med projektadministration kan være med til at fjerne nogle af de

negative barrierer i form af fx opfattede administrative byrder.

- Derudover bør FIE overveje, om man på sigt skal gøre fx værktøjskassen samt information om EUprogrammer

og NIH til genstand for adgangsbegrænsninger.

Page 55


8. Diskussion af muligheder/barrierer for tiltrækning af større eksterne

forskningsbevillinger til regionen

Kapitlet nedenfor diskuterer muligheder og barrierer for tiltrækningen af større eksterne

forskningsbevillinger til regionen. Følgende områder vil blive diskuteret med henblik på anbefalinger til,

hvorledes FIE kan optimere sin indsats:

- Barrierer for forskerne i forhold til tiltrækning af eksterne forskningsmidler

- Forskernes behov for FIE ved tiltrækning af eksterne forskningsbevillinger

- Hvilke muligheder/barrierer eksisterer der i samarbejdet med eksterne aktører?

8.1. OPLEVEDE BARRIERER FOR FORSKERNE I FORHOLD TIL TILTRÆKNING AF EKSTERNE

FORSKNINGSMIDLER

I spørgeskemaundersøgelsen indikerer 87,6 % af respondenterne, at de

oplever et øget pres for at tiltrække ekstern finansiering (se figur 28), og

kun 16 % af respondenterne indikerer, at de ikke har problemer med at

sikre ekstern finansiering (se figur 29). Hele 91 % af respondenterne anser

en støttefunktion til tilvejebringelsen af eksterne finansiering som en

nødvendighed (se figur 30). Nedenfor præsenteres en række af de

væsentligste barrierer, forskerne oplever. Identifikationen af barriererne

baserer sig primært på input fra interviews med brugere og potentielle

brugere.

Figur 28

Jeg oplever et øget pres for at tiltrække ekstern

finansiering til forskning?

(N300)

3%

1% 6%

59%

2%

28%

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

Intet svar

Page 56

Figur 29

2%

14%

8%

12%

43%

”Jeg skal fordele min tid

mellem patienterne, min

forskning og min

undervisning. Når så tiden er

gået kan jeg så ordne den

del af min forskning jeg ikke

nåede, så den administrative

afrapportering og så måske

kan jeg få tid til at overveje

om jeg skal søge penge til ny

forskning”

Professor på Rigshospitalet

Jeg har ikke problemer med at tilvejebringe

eksterne midler til min forskning?

(N299)

21%

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig


Figur 30

Jeg anser en støttefunktion til tilvejebringelsen af

ekstern finansiering som en nødvendighed?

(N300)

55%

2% 4% 1% 2%

36%

- Manglende tid: Størstedelen af de interviewede professorer og ledende overlæger pegede på, at

knaphed på tid enten forhindrede dem i at skrive ansøgninger til relevante fonde og programmer

eller betød, at ansøgningerne ikke blev kvalitetssikret ordentlig inden indlevering.

- Manglende adgang til forskningssekretærer og anden administrativ bistand: Flere af de

interviewede gjorde opmærksom på, at den manglende adgang til bistand fra forskningssekretærer

og andet administrativt personale gjorde, at de fravalgte at søge store bevillinger

- Lettere at komme igennem med flere, mindre ansøgninger: Enkelte forskere pegede på, at søgning

af flere, mindre bevillinger er forbundet med mindre risiko end store projekter til det strategiske

forskningsråd eller EU.

- Administrative byrder og bureaukrati: EU-projekter opfattes som unødvendigt bureaukratiske.

Mere end 60 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen erklærede sig enig i eller meget

enig i, at frygten for den bureaukratiske projektadministration afholder dem fra at søge EU og

andre internationale fonde. Denne frygt blev bekræftet i de kvalitative interviews, hvor det også

kom frem, at frygten ikke kun var relateret til afrapporteringen til EU. Også den interne håndtering

af et EU-projekt og andre typer af internationale projekter på det enkelte hospital blev anset som

værende en udfordring.

- Besværlige ansøgningsprocedurer: Flere pegede på ansøgningsskemaernes kompleksitet, og

dermed et stigende krav til, at man som ”læge” skal være bogholder og projektleder før man kan

blive forsker.

- Manglende viden om ”alternative” finansieringsmuligheder: Flere af de interviewede pegede på, at

de nok havde en tendens til at søge de ”kendte” fonde, og dermed måske overså oplagte fonde og

programmer. Denne problematik (samt ovenstående) bekræftedes også af respondenterne i

spørgeskemaundersøgelsen hvoraf 58 % erklærede, at de har behov for yderligere information og

vejledning i at søge ekstern finansiering.

Page 57

Meget uenig

Uenig

Enig

Meget enig

Intet svar

Ved ikke

”Den manglende tid spiller

en væsentlig rolle. Jeg kan

ikke bare hive den tid ud af

kalenderen, det kræver at

skrive en EU-ansøgning –

Jeg har jo også patienter.

Så det må en af de andre

internationale partnere

klare for mig”

Professor på Hvidovre


8.2. FORSKERNES PRIORITETER FOR RÅDGIVNINGEN OG SAMMENSÆTNING AF VIRKEMIDLER

Spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews understreger, at brugernes og de potentielle

brugeres behov er meget forskellige. Dog tegner der sig et billede af følgende ydelser er de mest

efterspurgte (se også tabel 26):

- Finansieringsdatabasen - til online identifikation af finansieringskilder

- Generel information og vejledning om eksterne finansieringsmuligheder

- Kommentering og opkvalificering af ansøgning inden indsendelse

- Hjælp til budgetlægning i ansøgninger

- Særlig bistand ved ansøgninger til internationale fonde og programmer som EU og NIH.

Ses der alene på, hvilke ydelser professorerne (blandt FIEs brugere) efterspørger, er det gennemgående de

samme ydelser, der efterspørges. Hele 75,7 % har dog peget på bistand til ansøgninger til EU og NIH som en

af FIEs væsentligste ydelser, og 27 % af professorerne så gerne, at de kunne modtage støtte til

projektadministrationen af større projekter. At det i særlig grad er professorerne, der efterspørger

assistance til EU og NIH ansøgninger, er forventet. Mange ytrede i

interviews ønske om, at hjælpen til projektadministration klares lokalt.

Dette antyder en grundliggende skepsis overfor en mulig fremtidig

central projektadministration i RegH. Konkret frygtes det, at

administrationen af forskningsprojekterne bliver tungere end den

allerede er internt på hospitalerne – og dermed en endnu større reel

barriere for forskerne, når de overvejer at søge ekstern

forskningsfinansiering.

Overvejelser omkring en mulig udvidelse af FIEs funktion med post

award services, som fx hjælp til projektadministration, forudsætter

således, at der udvikles et koncept for indsatsen i samarbejde med

hospitalernes økonomiafdelinger, der gør det meget tydeligt for de

involverede, at deres administrative forpligtelser reelt mindskes ved at

lade en central enhed som fx FIE varetage projektadministrationen.

Det er også værd at pege på, at hverken brugerne generelt eller professorerne er interesserede i et særligt

nyhedsbrev om EU-muligheder, hvilket taler for, at man som på Grants Office vælger en målrettet

kommunikation med relevante afdelinger/centre/forskere, i relation til internationale fonde og

programmer.

Tabel 26: Forskelle i fremtidige behov mellem ”alle brugere” og professorer

Hvilke af følgende ydelser er det vigtigst, at FIE tilbyder fremadrettet?

(afkryds max fem kategorier)

Answer Options

Page 58

”Vi mangler administrativt

personale til at hjælpe os –

og vores økonomistyring

klares af en person –

vedkommende kan ikke også

styre et EU-projekt”

Professor ved

forskningscenter

”Jeg har stadig ikke fået den

halve forskningssekretær,

som man har lovning på som

professor”

Professor på Rigshospitalet

Alle brugere

(N206)

Response

Percent

Kun Professorer

(N37)

Response

Percent

Finansieringsdatabasen - til online identifikation af finansieringskilder 77,2% 56,8%

Hjælp til budgetlægning i ansøgninger 46,6% 54,1%

Generel information og vejledning om eksterne finansieringsmuligheder 57,8% 56,8%

Kommentering og opkvalificering af ansøgning inden indsendelse 68,9% 73,0%

Tovholder funktion på større ansøgninger 31,6% 48,6%


Engelsk korrektur på ansøgninger 27,2% 18,9%

Særlig bistand ved ansøgninger til internationale fonde og programmer som EU

og NIH

57,8% 75,7%

Online værktøjskasse og templates til brug ved ansøgningsskrivning 30,1% 13,5%

Støtte til projektadministration af større forskningsprojekter 19,4% 27,0%

Hjælp til Gantt- og organisationsdiagrammer til brug ved ansøgninger 14,6% 27,0%

Udsendelse af månedligt nyhedsbrev om finansieringsmuligheder 30,1% 21,6%

Udsendelse af halvårligt nyhedsbrev om EU finansierings- og projektmuligheder 10,7% 8,1%

Workshops om ansøgningsskrivning 33,0% 18,9%

Workshops om projektadministration 17,0% 10,8%

Workshops om budgetplanlægning 17,5% 5,4%

For at kvalificere resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blev der i de

kvalitative interview også spurgt til, hvordan FIE kan forbedre sin

rådgivning i forbindelse med store strategiske ansøgninger. Som

beskrevet i kapitel 4 udtrykte alle en meget høj tilfreds med FIEs

nuværende ydelser og kvaliteten af denne, men samtidig kom det frem,

at der var en del uklarheder om, hvilke ydelser FIE faktisk tilbyder ved

større strategiske ansøgninger. Der blev således generelt peget på at FIE

skulle blive bedre til at:

- Kommunikere tov-holder funktionen på store ansøgninger.

- Kommunikere, at FIE kan bistå med udfærdigelsen af de ikke-videnskabelige afsnit

- Kommunikere, at FIE kan bistå med budgetlægningen i forbindelse med de store projekter.

Desuden blev det også foreslået;

- at FIE skal dedikere ansøgningsbistand til enheder, der har modtaget global excellence awards.

- at FIE tager ud til de forskningstunge enheder og mødes med ledelse og hjælper dem med at

udvikle en strategi/plan for indhentning af strategiske forskningsmidler.

- at FIE arbejder strategisk med interessevaretagelse overfor såvel europæiske og danske fonde og

programmer med henblik på at de matcher regionens forskningsprioriteter.

- at Regionen skal sikre allokering af administrative ressourcer til enheder/forskere, der vinder større

strategiske projekter til brug ved administrationen af projekterne.

Der var flere af de interviewede, der i forbindelse med diskussionen af store strategiske forskningsprojekter

pegede på, at grænsen for et stort strategisk forskningsprojekt i RegH nok ikke skulle lægge på mere end et

par mio. DKK, idet antallet af meget store projekter var relativt lille, og at langt de fleste brugte den meste

tid på at søge om bevillinger på op til et par mio. kroner.

Der kunne derudover i de kvalitative interviews konstateres en skepsis - særligt blandt de potentielle

brugere - overfor den faglige tyngde og dybde i FIEs rådgivning. Denne skepsis må anses som en væsentlig

barriere for FIEs ønske om i højere grad at blive involveret i større strategiske ansøgninger på vegne af

ledende overlæger og professorer, men må betragtes som naturlig for en nyetableret organisation.

8.3. HVILKE MULIGHEDER/BARRIERER LIGGER I SAMARBEJDET MED EKSTERNE AKTØRER?

FIE har gennem sine strategiske initiativer allerede iværksat forskellige samarbejdsrelationer med eksterne

aktører. Flere af disse kan med fordel udvikles med henblik på at styrke regionens mulighed for at tiltrække

større strategiske forskningsprojekter. I forhold til de allerede igangsatte samarbejdsrelationer vil det være

naturligt at styrke samarbejde med følgende aktører:

Page 59

”Jeg har stadig ikke fået den

halve forskningssekretær,

som man har lovning på som

professor”

Professor på Rigshospitalet


creoDK

Samarbejdet med creoDK i Bruxelles kan med fordel styrkes med henblik på tidligt at identificere specifikke

muligheder i EUs rammeprogram for regionens forskere, samt gennem iværksættelsen af yderligere

strategiske initiativer, der kan fremme regionens styrkepositioner i det fremtidige rammeprogram for

forsknings og udvikling.

Københavns Universitet

KU Sund: KU og i særdeleshed KU Sund indgår i dag i en lang række EU-projekter (KU er således nummer 25

på listen over største modtagere af midler fra 7. rammeprogram for Forskning og udvikling), og allerede i

dag er der et stort overlap mellem forskere ansat ved KU og forskere ansat i RegH. Det virker derfor oplagt

at FIE og RegH søger et strategisk samarbejde med KU om at inddrage hinanden (hvor det er fagligt

relevant) i fælles EU-ansøgninger.

EU-kontoret på KU: Hvis der er et ønske om at øge FIEs funktionsområde til også at dække post award

services, herunder kontraktforhandlinger og støtte til projektadministration, bør det overvejes, om der

eksisterer mulige synergier i et samarbejde med EU-kontoret om disse ydelser. Dette syntes oplagt - ikke

mindst når man tager den fælles lokalisering hos COBIS i betragtning.

Forskningssekretariater og fonde

FIE bør fremadrettet overveje at styrke sit samarbejde med og kontakt til forskningssekretariater (herunder

Forsknings- og Innovationsstyrelsen) og de større fonde med henblik på at sikre at regionens

forskningsstrategiske prioriteter nyder bedst muligt fremme. Dette foreslås implementeret gennem en

styrkelse af de personlige kontakter, men også ved at invitere fonde og forskningssekretariater til at

præsenterer deres strategi og indkaldelser i relevante fora i RegH. Dette kunne fx gøres i regi af FIEs erfagruppe

med de forskningsansvarlige fra regionens hospitaler eller i samarbejde med overlægeforeninger

(og professorforeningen på Rigshospitalet).

Som foreslået i afsnit 5.4 bør FIE også overveje, at søge deltagelse i relevante nationale og internationale

ekspertgrupper og advisory groups. Ligesom FIE bør foreslå relevante medarbejdere at søge at blive

evaluatorer.

Barrierer

Den primære barriere, som FIE skal forholde sig til ved udvikling af sine strategiske relationer til eksterne

partnere er relateret til ressourcer. FIE er som udgangspunkt en operationel enhed med et klart fokus på

informationsformidling og konkret rådgivning af forskere. De strategiske samarbejdsinitiativer bør derfor

afbalanceres således, at de ikke svækker FIE i udførelsen af deres hovedopgave og bidrager konkret til FIEs

strategiske målsætninger.

FIE skal være opmærksom på, at interessevaretagelse og prioritering af særlige strategiske initiativer kan

være forbundet med trade-offs, der enten kommer til udtryk igennem oplevede forringelser af

serviceniveauet og -forpligtelsen - eller bortprioritering af andre områder med tilknyttede interessenter.

Page 60


9. Hvilke potentialer og muligheder findes, ved siden af FIEs eksisterende indsats,

for yderligere tiltrækning af større eksterne forskningsbevillinger til regionen?

Anbefalinger til optimering af FIEs aktiviteter og målopfyldelse

I tillæg til den overordnede evaluering af FIEs faktiske resultater og indsats blev Innovayt bedt om at

vurdere følgende spørgsmål:

Hvilke potentialer og muligheder findes, ved siden af FIEs eksisterende indsats, for yderligere

tiltrækning af større eksterne forskningsbevillinger til regionen?

Nedenfor præsenteres evalueringens anbefalinger på fire niveauer:

1. Aktiviteter: Anbefalinger til optimering af FIEs aktiviteter

2. Styring: Anbefalinger til optimering af FIEs styringsredskaber

3. Strategi: Anbefalinger relateret til FIEs overordnede funktionsområde

4. Rammebetingelser: Anbefalinger relateret til opdragsgiver, Region Hovedstaden.

Anbefalingerne nedenfor tilgodeser specifikke hensyn, muligheder og problemstillinger, som blev

identificeret i evalueringen. Det skal i den forbindelse nævnes, at opprioritering af enkelte indsatsområder

kan være forbundet med ressourceimplikationer og trade-offs – fx i form af effektivitetsforbedringer,

nødvendig bortprioritering eller yderligere finansiering.

9.1. ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF FIES AKTIVITETER

Assistance til ansøgninger

Opdyrkning af Ansøgninger

FIE bør opprioritere indsatsen til fordel for store strategiske ansøgninger til nationale fonde og programmer

samt EU og NIH gennem brug af opsøgende kontakt til ledere af forskningstunge afdelinger/enheder og

centre. Indsatsen skal desuden sikre FIE en mere central rolle i disse initiativer – og dermed forbedre

mulighederne for at forbedre aktuelle succesrater. Indsatsen kan målrettes udpegede områder – fx global

excellence-centre - og bør inkludere omfattende kvalitetssikring og indledende validering (se nedenfor).

Validering af ansøgninger før der tilbydes assistance

RegH og FIEs lave succesrate på store nationale ansøgninger (plus 10 mio. DKK) og meget beskedne

resultater på ansøgninger til EU og NIH, dokumenterer et tydeligt behov for en ansøgnings- og

forskningsfaglig valideringsprocedure. Evalueringen rummer konkrete forslag, der bl.a. omfatter dialog med

bevillingsmyndigheder, vurderinger af konkurrencesituation og alliancemuligheder. Til trods for, at dette

kræver en betydelig investering, må anbefalingen i lyset af de aktuelle succesrater netto formodes at have

positive ressourceimplikationer.

Øget assistance til store ansøgninger

FIE bør frigøre ressourcer til i højere grad at kunne tage et aktivt medejerskab til få men store ansøgninger.

Dette vil betyde, at antallet af ansøgningssager, som FIE aktivt kan assisterer på, vil falde.

Page 61


Rådgivning og vejledning

Udvikling af flere templates og eksempelbaseret materiale

Værktøjskassen bør videreudvikles og tilføjes flere kontekstspecifikke og brugertilpassede templates (evt.

kun tilgængelige på opfordring) til de store nationale og internationale fonde som FX EU og NIH

Målrettet kontakt til relevante forskere/enheder/afdelinger/centre

Frem for at informere bredt om fx indkaldelser til EU's 7. rammeprogram bør FIE selektivt udvælge forskere

eller afdelinger/enheder, indenfor de udbudte prioriteter, og arrangere møder med disse om specifikke

finansieringsmuligheder.

Workshops om ansøgningsskrivning for Ph.d- studerende

Analysen viste klart, at interessen for workshops om ansøgningsskrivning var ganske lille blandt professorer

og ledende overlæger. Derimod så de gerne, at der blev gjort en indsats på dette område for deres Ph.d.

studerende. Disse gav også selv i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at workshops om

ansøgningsskrivning var en væsentlig ydelse for dem. Det bør derfor overvejes, om FIE kan institutionalisere

workshops om ansøgningsskrivning for Ph.d. studerende evt. i samarbejde med de forskningsansvarlige på

hospitalerne. Dette bidrager ikke direkte til tiltrækningen af store ansøgninger, men sikrer indirekte

effekter og styrkelse af kompetenceniveauer.

Specifikke workshops om projektledelse og budgetlægning på COBIS

Der er kun en begrænset interesse for workshops om projektledelse og budgetlægning blandt brugerne,

men behovet er til stede. Det anbefales derfor, at disse arrangeres på COBIS og markedsføres bredt via

nyhedsbrevet og andre kommunikationskanaler (fx intranettet og forskningsansvarlige). FIE kan evt. af

ressourcemæssige årsager overveje at lade eksterne konsulenter forestå disse workshops, frem for selv at

skulle udvikle koncepter og drejebog for workshops.

Synliggørelse af FIE

Oprettelse af netværk for forskere og administratorer af EU og NIH projekter i RegH

Det anbefales, at der oprettes Erfa-netværk for forskere og administratorer involveret FP7 projekter og NIH

projekter. Sådanne netværk fungerer ikke alene som effektive fora for udveksling af viden og erfaringer,

men er ofte katalysatorer for udvikling af nye ideer og samarbejder. Der er således dramatiske forskelle på

førstegangs-ansøgeres succesrater, når de sammenlignes med erfarne deltagere.

Forskningspolitiske/strategiske møder

Det anbefales, at der arrangeres forskningspolitiske/strategiske møder i fællesskab med

overlægeforeningerne på regionens hospitaler. Professorer og læger efterspøger forskningspolitisk og -

fagligt indhold - og en nedprioritering af generelle præsentationer om FIE. FIE kan som medarrangør af

denne type arrangementer dels synliggøre sig selv og sine kompetencer men også opbygge sit brand blandt

ledende forskere i regionen.

Strategiske aktiviteter

Bedre udnyttelse af creoDK til opdyrkning af projekter og strategiske indsatser.

creoDKs viden om EU’s forskningspolitik på sundhedsområdet bør bringes i spil overfor relevante

afdelinger/centre/enheder, således at fx udkast til arbejdsprogrammer bruges til at identificere potentielle

ansøgere tidligst muligt. Dette forudsætter en systematisk anvendelse af og samarbejde med creoDK.

Deltagelse i ekspert grupper og advisory boards

FIE bør søge deltagelse i relevante nationale og internationale ekspert grupper og advisory boards, ligesom

FIE bør opfordre sine medarbejdere til at søge om evaluator-roller på relevante programmer. Deltagelse i

Page 62


denne type aktivitet vil ofte bibringe værdifuld viden, der kan benyttes til at aktivt i ansøgningsprocesser og

valideringer af projekter.

9.2. ANBEFALINGER TIL OPTIMERING AF FIES STYRINGSREDSKABER

Kvantitative mål for antallet af succesfulde ansøgninger til EU og NIH

FIE måles aktuelt alene på antallet af faciliterede ansøgninger, hvilket fremmer involveringen i et højt antal

EU og NIH ansøgninger. FIE bør i stedet stilles et egentligt resultatmål for til antallet af succesfulde

ansøgninger. Dette vil fremme en mere aktiv og selektiv involvering i færre og stærkere projekter samt øge

FIEs incitament til at opdyrke potentielle projekter tidligt i ansøgningsfasen. Dette kan også bidrage til at

hæve succesraten for EU- og NIH-ansøgningerne.

Kvantitativt mål for tiltrækningen for antallet af store strategiske forskningsprojekter der vindes til

regionen

FIE måles på på tiltrækningen af midler til regionen, men har derudover et nominelt aktivitets-baseret mål

for, hvor mange store strategiske ansøgninger, der skal faciliteres årligt. Et egentligt resultatmål for antallet

af succesfulde projektansøgninger kan styre incitamenter i retning af mere effektive engagementer i form

af færre, men mere lovende ansøgninger.

Styrkelse af datagrundlag og udarbejdelse af indikatorer

FIEs overordnede målsætning er at bidrage til tiltrækningen af ekstra 145 mio. DKK i eksterne

forskningsbevillinger årligt. Anvendeligheden af dette målstyringsværktøj er dog hæmmet af, at der ikke

eksisterer hverken statistisk grundlag eller en etableret metode til måling af FIEs værdiskabelse (forstået

som de ekstra finansielle ressourcer FIE direkte og indirekte tiltrækker til forsknings og udvikling).

RegH har samlede opgørelser over de brugte eksternt finansierede forskningsmidler fra 2007, 2008 og

2009. For at kunne foretage sammenligninger af det aggregerede hjemtag over tid, er det imidlertid

nødvendigt med tal for 2010 og frem – da størstedelen af FIEs hjemtag i 2009 først kan forventes at blive

forbrugt i 2010 og frem. Netop tilvæksten over tid (før og efter oprettelse) er et kerneelement i FIEs

etableringsgrundlag. Fraværet af aggregerede data efter oprettelsen forringer mulighederne for en objektiv

evaluering af såvel direkte og indirekte effekter af FIEs aktiviteter. Styringsgrundlaget specificerer heller

ikke en præcis metode til vurdering af FIEs værdiskabelse og effekt på RegH’s samlede hjemtag. I den

forbindelse kan nævnes mindst to mulige, fremtidige udgangspunkter eller indikatorer. For det første kan

enkelte opgørelse over det aggregerede hjemtag over tid lede til konklusioner om såvel direkte (deltagelse i

ansøgningsudarbejdelse) som indirekte effekter (fx styrkelse af informations- og kompetenceniveauer). Et

andet muligt perspektiv er opgørelser over succesfulde, behandlede sager, hvor brugerne i opfølgende

evalueringer direkte knytter kvaliteten af produktet til FIEs indsats.

Følgende elementer og metoder kan indgå i udviklingen af brugbare og evidensbaserede indikatorer på FIEs

værditilvækst.

For det første kan FIEs effekt sandsynliggøres gennem hospitalernes afrapportering af brugte eksterne

forskningsmidler. (Tallene for 2007 og 2008 er samlet i regionens Handlingsplan 2010 for

Sundhedsforskning og TEMA forskning og Innovation har anslået tallet for 2009). Det er således en

nødvendig betingelse for at postulere den ønskede effekt, at der ikke kan aflæses et fald i den eksterne

forskningsfinansiering som følge af strukturreformen.

For det andet, bør FIE indføre et registreringssystem for enhedens behandlede ansøgninger, der kvalificerer

FIEs rolle i ansøgningsprocessen. Dette bør endvidere baseres på såvel egne som brugernes vurdering og

kvalificering af det konkrete bidrag og værditilvækst.

Page 63


For det tredje kan FIE gennem surveys spørge sine brugere, om FIE har været en medvirkende årsag til, at

de er blevet tildelt en ekstern forskningsbevilling - og hvor stor denne bevilling er. I den gennemførte

spørgeskema undersøgelse til nærværende evaluering indikerede ca. 22 % af FIE brugere, at FIE havde

været en medvirkende årsag til, at de havde modtaget en forskningsbevilling.

I relation til kortlægningen af FIEs tiltrækning af større strategiske bevillinger, syntes det mest oplagt, at der

på regionalt plan indføres en ordning, hvorunder alle vunde forskningsbevillinger på over fx 10 mio. DKK,

skal indberettes til regionen/FIE. Med udgangspunkt i disse indrapporteringer kan der løbende foretages en

vurdering af, i hvilket omfang FIE har faciliteret og/eller assisteret på de succesfulde ansøgninger. Samme

model kunne bruges til registrering af vundne EU-projekter. På EU niveau er det i øvrigt gennem

Kommissionens statistikenhed i DG RTD og ved brug af det fælles PIC-nummer for RegH muligt at indsamle

basisdata for regionens deltagelse i FP7 via aggregerede databaser på kontraktniveau. 7

9.3. ANBEFALINGER RELATERET TIL FIES OVERORDNEDE FUNKTIONSOMRÅDER

Anbefalingerne relateret til FIEs overordnede funktionsområder er primært baseret på konklusionerne fra

benchmarking-øvelsen med Grants Office. Nedenstående anbefalinger har klare prioriterings- og

ressourceimplikationer, som dog ikke drøftes yderligere.

Udvidelse af funktion med Grant Management Life Cycle og Post-Award Services

Sammenligningen med Grants Office giver anledning til at overveje, hvorvidt post-award funktioner

(kontraktforhandlinger og bistand til og rådgivning om projektadministration) kan styrke FIEs muligheder

for at indfri målsætningerne.

Grants Office tilbyder således en række af disse funktioner, som letter projektimplementeringen for

forskerne og samtidig er med til at nedbryde en række af barriererne forbundet med bl.a.

programkendskab og administrative byrder. Derudover bidrager Grants Offices viden om

kontraktforhandlinger samt projektimplementeringen tilsyneladende også til at højne kvaliteten af de

ansøgninger, der skrives. Erfaringer med post award services viser, at disse kan indføres, så de på sigt er

udgiftsneutrale. En udvidelse af servicepaletten er derfor relevant med henblik på at positive effekter for

hjemtaget af store EU eller NIH projekter. I den forbindelse vil det også være naturligt at se på hvilke

synergier, der kan opnås gennem et intensiveret samarbejde med andre enheder lokaliseret på COBIS

herunder TECTRA og KU’s EU-kontor.

Empiriske erfaringer viser imidlertid, at disse indtægtsdækkede aktiviteter kan foranledige målforskydning

på bekostning af udviklingsopgaver, og forskernes skepsis og frygt for bureaukratisering og centralisering

udgør et selvstændigt forbehold. Det er således afgørende for en eventuel udvidelse af FIEs

funktionsområde til også at dække post-award-services, at der opbygges et system for fx

projektadministration, der ikke blot indhegner risici for målforskydning, men også repræsenterer - og giver

brugerne - sikkerhed for reel administrativ aflastning.

7 PIC-nummeret, er identifikationsnummer tildelt til RegH af Kommissionens i forbindelse med deltagelse i FP7

projekter.

Page 64


9.4. ANBEFALINGER RETTET MOD REGH

Incitament-ordninger til afdelinger/enheder, der søger og får tildelt store strategiske bevillinger

Oplevet og reel ressourcemangel kan afhjælpes gennem incitamentsordninger – enten som midler til

administrativ hjælp samt forskningssekretærer eller midler til rekruttering af erstatninger for erfarne

medarbejdere. Sådanne incitamentsordninger har vist sig effektive mod barrierer. Hvis disser barrierer er

betydelige, er eventuelle investeringer er ofte forbundet med betydelig gearingseffekter i form af øget

eksternt hjemtag.

Få en strategi for tiltrækning af ekstern finansiering af FIE

Professorer og andre ledende forskere har behov for mere aktiv rådgivning og ansøgningsbistand til de

store ansøgninger. For at komme denne gruppe i møde og samtidig sikre et fokus regionens

forskningsmæssige styrkepositioner anbefaler Innovayt derfor, at der som en del af præmien for at blive

udpeget som global excellence centre følger udarbejdelsen af en strategi for tiltrækning af ekstern

finansiering, som skal udarbejdes af FIE i samspil med centret. Dels vil udarbejdelsen af en sådan strategi

bringe FIE tættere på de forskningstunge centre i regionen og samtidig vil strategien forhåbentlig også

afføde ansøgninger om ekstern finansiering af forskningsprojekter.

Page 65


Bilag I: Resultat af spørgeskemaundersøgelse om FIE

Der er gennemført en elektronisk survey blandt 949 burgere og potentielle brugere af FIE. Innovayt modtog

340 fuldstændige og delvise besvarelser svarende til svarprocent på 36 %. Respondenterne er udvalgt

blandt modtagerne af FIEs nyhedsbrev, samt mailinglister på forskere/forskningsinteresseret personale fra

en række af Regions Hospitaler.

Resultaterne indgår i evalueringen af FIEs målopfyldelse i relation til evalueringskriterierne relevans, effekt

og kvalitet, samt til at tegne et nuanceret billede af brugernes opfattelse af creoDK. Derudover bidrager de

generelle spørgsmål vedr. behov for forskningsstøtte til udviklingen af anbefalinger for FIEs fremtidige

virke.

Spørgeskemaet er inddelt i 6 sektioner og består samlet af 36 spørgsmål, der hver især har til formål

bibringe specifik information om burgernes og de potentielle brugeres kendskab til FIE, brug af FIE, behov

for forskningsstøtte samt den oplevede kvaliteten af FIEs ydelser. Spørgeskemaet sektioner gør det muligt,

at opdele respondenterne i 3 distinkte grupper.

Gruppe 1: Respondenter der kender FIE og har brugt FIEs ydelser

Gruppe 2: Respondenter der kender FIE, men ikke har benyttet FIEs ydelser

Gruppe 3: Respondenter, der ikke har kendskab til FIE

Der er i tillæg til gruppeinddelingen foretaget krydstabuleringer af besvarelserne for følgende

stillingsgrupper; professor, ledende overlæge, post doc og Ph.d. studerende. Resultaterne af

krydstabuleringerne benyttes i evalueringen og er elektronisk fremsendt til FIE, men medtages af

pladshensyn ikke i dette bilag.

1. sektion – Spørgsmål 1-4: Alle

- Kontrolspørgsmål vedr. ansættelsessted, funktion/stilling, Forksningsintensitet samt kendskab til

FIE

2. sektion – Spørgsmål 5-9: Gruppe 1 og Gruppe 2.

- Spørgsmål vedr. hvor respondenterne hørte om FIE første gangs, samt spørgsmål relateret til FIEs

nyhedsbrev

3. sektion – Spørgsmål 10-22: Gruppe 1

- Spørgsmål vedr. relevans, effekt og kvalitet i FIEs opgaveløsning samt brugernes fremtidige behov

4. sektion – Spørgsmål 23-30: Gruppe 2

- Spørgsmål vedr. kendskab til FIEs ydelser, fravalg af FIE, behov for fremtidig forskningsstøtte

5. sektion – Spørgsmål 31-33: Gruppe 3

- Spørgsmål vedr. relevans af FIEs ydelser samt behov for forskningsstøtte

6. sektion – Spørgsmål 33-35: Alle

- Spørgsmål vedr. ekstern forskningsfinansiering samt kommunikationskanaler

Nedenfor præsenteres resultatet af den fulde spørgeskemaundersøgelse.

1. sektion – Spørgsmål 1-4: Alle

Page 66


Spørgsmål 1

Er du ansat på et hospital i RegH eller ved en af regionens øvrige virksomheder?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 95,9% 326

Nej* 4,1% 14

Ved ikke 0,0% 0

answered question 340

*Brugere der svarede nej til ovenstående spørgsmål fik afsluttet spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgsmål 2

Hvilken af følgende svarmuligheder beskriver bedst din funktion/stilling?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Professor 16,1% 52

Seniorforsker 10,5% 34

Overlæge 11,8% 38

læge 5,9% 19

Post doc 8,7% 28

P.hd. 12,7% 41

Studerende 2,8% 9

Forskningsassistent 4,6% 15

MVU’er (sygeplejerske, ergo/fys, jordmoder) 8,4% 27

Forskningskonsulent/-administrator 4,6% 15

Ledelse 6,5% 21

Andet 7,4% 24

answered question 323

Spørgsmål 3

Har du ansøgt eller bistået ved ansøgninger om eksterne midler fra offentlige

fonde, private fonde og/eller internationale fonde og programmer (fx EU eller NIH)

til finansiering af forskningsprojekter?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 82,3% 265

Nej 17,7% 57

Ved ikke 0,0% 0

answered question 322

Page 67


Spørgsmål 4

Har du kendskab til RegHs Forsknings- og Innovationsstøtteenhed også kaldet FIE?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja* 91,0% 294

Nej** 8,4% 27

Ved Ikke** 0,6% 2

answered question 323

* Respondenter, der svarede ja til ovenstående spørgsmål indgår i Gruppe 1 og Gruppe 2.

**Respondenter, der svarede nej eller ved ikke til ovenstående spørgsmål udgør Gruppe 3, der blev stillet

spørgsmålene i sektion 5 og sektion 6.

Page 68


2. sektion – Spørgsmål 5-9: Gruppe 1 og Gruppe 2

Spørgsmål 5

Hvordan stiftede du første gang bekendtskab med FIE?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Læste om FIE på Intranettet 16,7% 49

Deltog i arrangement hvor FIE blev præsenteret/var

til stede

22,2% 65

Hørte om FIE fra ledelsen 13,0% 38

Fandt selv frem til FIE 3,8% 11

Blev kontaktet direkte af FIE 2,7% 8

Hørte om FIE gennem mine kolleger 23,2% 68

Læste om FIE i nyhedsbrev 6,1% 18

Deltog i workshop arrangeret af FIE 3,8% 11

På anden vis 5,1% 15

Ved ikke 3,4% 10

answered question 293

Spørgsmål 6

Modtager du FIEs nyhedsbrev - Nyhedsbrev fra FIE?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja* 75,4% 221

Nej 20,8% 61

Ved ikke 3,8% 11

answered question 293

* Respondenter der svarede Ja til at modtage ”Nyhedsbrev fra FIE” har som tillægsspøgsmål fået stille

spørgsmål 7 og 8

Spørgsmål 7 (Kun stillet til respondenter der har indikeret at de modtager Nyhedsbrev fra FIE)

Hvor ofte læser du FIEs elektoniske nyhedsbrev - Nyhedsbrev fra FIE?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Altid 56,8% 126

En gang i mellem 41,0% 91

Aldrig 1,8% 4

Ved ikke 0,5% 1

answered question 222

Page 69


Spørgsmål 8 (Kun stillet til respondenter der har indikeret at de modtager Nyhedsbrev fra FIE)

Hvad er din vurdering af nyhedsbrevets kvalitet og indhold?

Answer Options

Meget

enig

Enig Uenig Meget

uenig

Ved

ikke Total

Nyhedsbrevet er et godt redskab til at holde sig

orienteret om muligheden for ekstern

forskningsfinansiering

37% 56% 2% 0% 5% 100%

Nyhedsbrevet er overskueligt og velskrevet 31% 59% 3% 0% 7% 100%

Nyhedsbrevet er blot endnu et af mange nyhedsbreve jeg

ikke får læst

1% 14% 43% 38% 3% 100%

answered question 221

Spørgsmål 9

Har du besøgt FIEs hjemmeside eller benyttet dig af FIEs øvrige ydelser i relation til

ansøgninger om ekstern finansiering af forskning?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 75,8% 222

Nej 23,2% 68

Ved ikke 1,0% 3

answered question 293

Page 70


3. sektion – Spørgsmål 10-22: Gruppe 1

Spørgsmål 10

På hvilke af følgende områder har du samarbejdet/stiftet bekendtskab med FIE, og hvor ofte?

Answer Options Aldrig

Ved en

enkelt

lejlighed

Flere

gange

Regelmæssigt

Ved

ikke Total

Besøgt FIEs hjemmeside

2% 18% 60% 21% 0% 100%

Søgt i finansieringsdatabasen på FIEs

hjemmeside

Brugt værktøjskassen på FIEs hjemmeside

Modtaget vejledning af FIE pr. mail, telefonisk

eller ved personligt møde om

finansieringsmuligheder

Modtaget rådgivning og/eller kommentering

af konkrete ansøgninger om

forskningsfinansiering

Modtaget specifik rådgivning om ansøgninger

til EU fonde eller andre internationale fonde

og programmer som fx NIH

Page 71

18% 17% 38% 24% 2% 100%

45% 21% 21% 6% 7% 100%

32% 26% 37% 5% 0% 100%

40% 24% 31% 5% 0% 100%

73% 14% 10% 3% 0% 100%

Modtaget hjælp til budgetlægning?

Anvendt muligheden for engelsk korrektur på

72% 18% 8% 2% 0% 100%

ansøgninger

88% 8% 4% 0% 0% 100%

Deltaget i en workshop arrangeret af FIE 64% 30% 5% 0% 0% 100%

Andet 67% 7% 3% 1% 21% 100%

answered question 214


Spørgsmål 11

11. Hvad er din vurdering af FIEs ydelser på de områder, hvor du har været i kontakt med dem?

Answer Options

Meget

høj

kvalitet

Høj

kvalitet Neutral

Lav

kvalitet

Meget

lav

kvalitet

Ved

Ikke Total

FIEs hjemmeside er af

6% 60% 23% 0% 0% 10% 100%

FIEs Finansieringsdatabase er af

FIEs værktøjskasse er af

FIEs vejledning pr. mail, telefonisk eller

ved personligt møde om

finansieringsmuligheder er af

FIEs rådgivning og/eller kommentarer til

konkrete ansøgninger om finansiering af

forskningsprojekter var af

FIEs rådgivning om ansøgninger til EU

fonde eller andre internationale fonde

og programmer som fx NIH er af

FIEs hjælp til budgetplanlægning var af

Tilbuddet om engelsk korrektur var af

Udbyttet af FIEs workshop var af

Spørgsmål 12

10% 50% 16% 1% 0% 23% 100%

4% 27% 15% 0% 0% 54% 100%

26% 36% 6% 2% 0% 30% 100%

25% 30% 5% 1% 1% 38% 100%

9% 15% 3% 0% 0% 72% 100%

5% 15% 8% 0% 0% 71% 100%

2% 8% 2% 0% 0% 87% 100%

6% 22% 8% 0% 0% 64% 100%

FIE og FIEs ydelser er relevante, når jeg skal søge ekstern forskningsfinansiering?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Meget uenig 6,6% 14

Uenig 0,5% 1

Enig 26,3% 56

Meget enig 62,4% 133

Intet svar 4,2% 9

answered question 213

Page 72

answered question 213


Spørgsmål 13

FIE er et aktiv i min afdelings/instituts/centers/enheds arbejde med at tiltrække

ekstern forskningsfinansiering?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Meget uenig 4,2% 9

Uenig 7,1% 15

Enig 42,5% 90

Meget enig 28,3% 60

Intet svar 17,9% 38

answered question 212

Spørgsmål 14

FIE tilvejebringer et nyt og supplerende rådgivningstilbud, som vi/jeg ikke tidligere

har haft adgang til lokalt?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Meget uenig 5,1% 11

Uenig 2,8% 6

Enig 42,5% 91

Meget enig 37,9% 81

Ved ikke 11,7% 25

answered question 214

Spørgsmål 15

Hvilke af følgende termer beskriver bedst FIEs opgaveløsning? (der kan vælges

max 2 kategorier)

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Professionel 52,0% 104

Utilstrækkelig 1,0% 2

Effektiv 26,0% 52

Middelmådig 2,5% 5

Engageret 45,0% 90

Ineffektiv 1,5% 3

Løsningsorienteret 17,0% 34

kompetent 38,0% 76

inkompetent 0,0% 0

Page 73


Ufokuseret 0,0% 0

answered question 200

Spørgsmål 16

Indiker din generelle tilfredshed med FIE på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5

(meget tilfreds)

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

1 2,4% 5

2 6,2% 13

3 16,2% 34

4 38,6% 81

5 36,7% 77

answered question 210

Spørgsmål 17

Med udgangspunkt i dine nuværende erfaringer med FIE, vil du da fremover

benytte FIEs tilbud?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

ja 92,5% 196

nej 0,5% 1

Måske 7,1% 15

answered question 212

Spørgsmål 18

Vil du anbefale kolleger/andre at bruge FIEs tilbud, hvis de søger om eksterne

forskningsmidler?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Nej - slet ikke 0,5% 1

Nej - i mindre grad 1,9% 4

Ja - til en hvis grad 15,6% 33

Ja - i høj grad 81,0% 171

Ved ikke 0,9% 2

answered question 211

Spørgsmål 19

Har FIEs ydelser være en medvirkende årsag til, at du har søgt og opnået en

ekstern forskningsbevilling?

Page 74


Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 22,2% 46

Nej 42,5% 88

Afventer svar på ansøgning 15,9% 33

Ved ikke 19,3% 40

answered question 207

Spørgsmål 20

Har du hørt om kolleger eller andre, der har modtaget ekstern

forskningsfinansiering som følge af et samarbejde med FIE?

Response

Answer Options

Percent

Page 75

Response

Count

Ja 42,7% 90

Nej 34,1% 72

Ved ikke 23,2% 49

answered question 211

Spørgsmål 21

Hvilke af følgende ydelser er det vigtigst, at FIE tilbyder fremadrettet? (afkryds max

fem kategorier)

Answer Options

Finansieringsdatabasen - til online identifikation af

finansieringskilder

Hjælp til budgetlægning i ansøgninger

Generel information og vejledning om eksterne

finansieringsmuligheder

Kommentering og opkvalificering af ansøgning inden

indsendelse

Tovholder funktion på større ansøgninger

Engelsk korrektur på ansøgninger

Særlig bistand ved ansøgninger til internationale

fonde og programmer som EU og NIH

Online værktøjskasse og templates til brug ved

ansøgningsskrivning

Response

Percent

Response

Count

77,2% 159

46,6% 96

57,8% 119

68,9% 142

31,6% 65

27,2% 56

57,8% 119

30,1% 62


Støtte til projektadministration af større

forskningsprojekter?

Hjælp til Gantt- og organisationsdiagrammer til brug

ved ansøgninger

Udsendelse af månedligt nyhedsbrev om

finansieringsmuligheder

Udsendelse af halvårligt nyhedsbrev om EU

finansierings- og projektmuligheder

Workshops om ansøgningsskrivning

Workshops om projektadministration

Page 76

19,4% 40

14,6% 30

30,1% 62

10,7% 22

33,0% 68

17,0% 35

Workshops om budgetplanlægning 17,5% 36

answered question 206

Spørgsmål 22

Bør FIE gøre mere reklame for sig selv og sine ydelser?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Nej - alle kender FIE og deres ydelser 1,9% 4

Nej 10,3% 22

Hverken eller 23,8% 51

Ja 31,3% 67

Ja - der er alt for mange, der ikke kender FIE 17,8% 38

Ved ikke 15,0% 32

answered question 214


4. sektion – Spørgsmål 23-30: Gruppe 2

Spørgsmål 23

Når du ikke har benyttet dig af FIEs ydelser, er det så fordi? (marker max tre

muligheder)

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Jeg Ikke har behov for at søge om ekstern

finansiering til min forskning

15,2% 10

Jeg skriver selv mine ansøgninger 27,3% 18

Jeg ikke mener, at FIE kan hjælpe mig 3,0% 2

Jeg har ikke haft behov endnu, men forventer at

bruge FIE i fremtiden

63,6% 42

Jeg mangler information om FIEs ydelser og

kompetenceområder

18,2% 12

Jeg modtager rådgivning lokalt eller fra ekstern

partner

10,6% 7

Jeg er tidspresset og når ikke at kontakte FIE 18,2% 12

Jeg har ikke problemer med at skaffe

forskningsmidler

4,5% 3

Jeg har hørt FIEs arbejde negativt omtalt af

kolleger/samarbejdspartnere

Ansøgningsprocedurerne til de forskellige fonde er

0,0% 0

ofte så komplicerede, at de afholder mig fra at søge

om ekstern finansiering

7,6% 5

answered question 66

Spørgsmål 24

Hvilke af følgende af FIEs ydelser er du bekendt med?

Answer Options

Page 77

Marker de

ydelser du

kender

Response

Count

FIEs hjemmeside 62% 41

Finansieringsdatabasen på FIEs hjemmeside 36% 24

Værktøjskassen på FIEs hjemmeside 15% 10

Vejledning af FIE pr. mail, telefonisk eller ved

personligt møde om finansieringsmuligheder

30% 20

Rådgivning og/eller kommentering af konkrete

41% 27

ansøgninger om forskningsfinansiering

Specifik rådgivning om ansøgninger til EU fonde eller

andre internationale fonde og programmer som fx

NIH

35% 23

Hjælp til budgetlægning? 14% 9

Mulighed for engelsk korrektur på ansøgninger 12% 8

Workshop arrangeret af FIE 17% 11

Ingen af ovenstående 15% 10

answered question 66


Spørgsmål 25

Jeg anser FIE for at være et nødvendigt og relevant tilbud til forskere i RegH?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Meget uenig 7,2% 5

Uenig 0,0% 0

Enig 39,1% 27

Meget enig 44,9% 31

Intet svar / Ved ikke 8,7% 6

answered question 69

Spørgsmål 26

FIE tilvejebringer et nyt rådgivningstilbud, som vi/jeg ikke tidligere har haft adgang

til lokalt?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Meget uenig 0,0% 0

Uenig 3,0% 2

Enig 42,4% 28

Meget enig 22,7% 15

Ved ikke 31,8% 21

answered question 66

Spørgsmål 27

Jeg har eller vil anbefale FIE til kolleger/andre, hvis de søger eksterne

forskningsmidler?

Response

Answer Options

Percent

Page 78

Response

Count

Meget uenig 2,9% 2

Uenig 0,0% 0

Enig 52,2% 36

Meget enig 33,3% 23

Intet svar 11,6% 8

answered question 69


Spørgsmål 28

Hvilke af følgende ydelser er det i dine øjne vigtigst, at FIE tilbyder fremadrettet?

(marker max fem kategorier)

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Finansieringsdatabasen - til online identifikation af

finansieringskilder?

64,7% 44

Hjælp til budgetlægning i ansøgninger? 41,2% 28

Generel vejledning om eksterne

finansieringsmuligheder?

45,6% 31

Praktisk bistand til ansøgningsskrivning? 51,5% 35

Validering og kommentering på ansøgninger inden

indsendelse?

48,5% 33

Tovholder funktion på større ansøgninger? 17,6% 12

Engelsk korrektur på ansøgninger? 27,9% 19

Særlig bistand ved ansøgninger til internationale

fonde og programmer som EU og NIH?

45,6% 31

Online værktøjskasse og templates til brug ved

ansøgningsskrivning

26,5% 18

Støtte til projektadministration af større

forskningsprojekter?

17,6% 12

Hjæp til Gantt- og organisationsdiagrammer til brug

ved ansøgninger?

5,9% 4

Udsendelse af månedligt nyhedsbrev om

finansieringsmuligheder?

35,3% 24

Udsendelse af halvårligt nyhedsbrev om EU

finansierings- og projektmuligheder?

16,2% 11

Workshops om ansøgningsskrivning? 35,3% 24

Workshops om projektadministration? 17,6% 12

Workshops om budgetplanlægning? 16,2% 11

Ved ikke 10,3% 7

answered question 68

Spørgsmål 29

Bør FIE gøre mere reklame for sig selv og sine ydelser?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Nej - alle kender FIE og deres ydelser 7,4% 5

Nej 8,8% 6

Hverken eller 19,1% 13

Ja 36,8% 25

Page 79


Ja - der behov for yderligere information om FIE og

FIEs ydelser

16,2% 11

Ved ikke 11,8% 8

answered question 68

Spørgsmål 30

Har du hørt om projekter, hvor kolleger eller samarbejdspartnere har fået ekstern

forskningsfinansiering som følge af et samarbejde med FIE?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 31,9% 22

Nej 44,9% 31

Ved ikke 23,2% 16

answered question 69

Page 80


5. sektion – Spørgsmål 31-33: Gruppe 3

Spørgsmål 31

Har du søgt - eller bistået ved ansøgninger - om ekstern fiansiering af

foskningsprojekter inden for de sidste 2 år, eller forventer du at søge om ekstern

forskningsfinansiering indenfor de næste to år?

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 53,8% 14

Nej 34,6% 9

Ved ikke 11,5% 3

answered question 26

Spørgsmål 32

Hvis jeg havde haft kendskab til FIE eksistens, er det sandsynligt, at jeg ville have benyttet mig af

følgende ydelser indenfor de seneste 2 år?

Answer Options

Besøgt FIEs hjemmeside

Søgt i finansieringsdatabasen på

FIEs hjemmeside efter relevante

fonde

Brugt FIEs værktøjskasse til

ansøgningsskrivning på FIEs

hjemmeside

Søgt vejledning af FIE pr. mail,

telefonisk eller ved personligt møde

om finansieringsmuligheder

Bedt om rådgivning og/eller

kommentering af konkrete

ansøgninger om

forskningsfinansiering

Søgt om specifik rådgivning om

ansøgninger til EU fonde eller andre

internationale fonde og

programmer som fx NIH

Søgt hjælp til budgetlægning

Anvendt muligheden for engelsk

korrektur på ansøgninger

Med høj

sandsynlighed

Page 81

Sandsynligvis Sikkert

ikke

Helt

sikkert

ikke

Ved

ikke

Response

Count

23% 50% 8% 8% 12% 26

19% 35% 15% 12% 19% 26

12% 31% 19% 12% 27% 26

12% 15% 42% 12% 19% 26

12% 23% 31% 12% 23% 26

12% 8% 38% 23% 19% 26

8% 16% 44% 20% 12% 25

8% 23% 15% 35% 19% 26

Deltaget i en workshop om 12% 23% 27% 27% 12% 26


finansieringsmuligheder og

ansøgningskrivning arrangeret af FIE

Spørgsmål 33

Hvilke af følgende ydelser vil være af størst gavn for dig ved tilvejebringelsen af

ekstern forskningsfinansiering fremadrettet? (marker max fem kategoerier)

Answer Options

Finansieringsdatabasen - til online identifikation af

finansieringskilder

Page 82

Response

Percent

answered question 26

Response

Count

53,8% 14

Hjælp til budgetlægning i ansøgninger

Generel vejledning om eksterne

30,8% 8

finansieringsmuligheder

53,8% 14

Praktisk bistand til ansøgningsskrivning

Validering og kommentering på ansøgninger inden

indsendelse

Tovholder funktion på større ansøgninger

Engelsk korrektur på ansøgninger

Særlig bistand ved ansøgninger til internationale

fonde og programmer som EU og NIH

Online værktøjskasse og templates til brug ved

ansøgningsskrivning

Støtte til projektadministration af større

forskningsprojekter

Hjælp til Gantt- og organisationsdiagrammer til brug

ved ansøgninger

Månedlig nyhedsbred om finansieringsmuligheder

Halvårligt nyhedsbrev om EU finansierings- og

projektmuligheder

Workshops om ansøgningsskrivning

Workshops om projektadministration

26,9% 7

50,0% 13

7,7% 2

11,5% 3

23,1% 6

15,4% 4

15,4% 4

3,8% 1

15,4% 4

7,7% 2

11,5% 3

0,0% 0

Workshops om budgetplanlægning 7,7% 2


Ingen af de ovenstående

Page 83

0,0% 0

Ved ikke 19,2% 5

answered question 26

skipped question 314


6. sektion – Spørgsmål 34-35: Alle

Spørgsmål 34

Du bedes angive hvor enig du er i følgende udsagn?

Answer Options

Jeg oplever et øget pres for at tiltrække ekstern

finansiering til forskning

Jeg anser en støttefunktion til tilvejebringelsen

af ekstern finansiering som en nødvendighed

Jeg har ikke problemer med at tilvejebringe

eksterne midler til min forskning

Ansøgningsprocedurerne til de forskellige

fonde er ofte så komplicerede, at de afholder

mig fra at søge om ekstern finansiering

Frygten for den bureaukratiske

projektadministration afholder mig fra at søge

finansiering fra EU fonde og andre

Internationale fonde

Jeg så helst, at der eksisterede decentrale

støtteenheder på de enkelte hospitaler frem

for en central enhed som FIE

Jeg har behov for mere information om og

vejledning i at søge eksterne

finansieringsmuligheder til min forskning

Jeg har ikke behov for at søge ekstern

finansiering til min forskning

Page 84

Meget

uenig

Uenig Enig Meget

enig

Intet

svar

Ved

ikke

Response

Count

1% 2% 28% 59% 3% 6% 300

1% 2% 36% 55% 2% 4% 300

21% 43% 14% 2% 8% 12% 299

7% 40% 30% 7% 6% 10% 298

5% 20% 32% 20% 10% 14% 297

22% 45% 9% 1% 4% 18% 298

3% 17% 40% 18% 8% 13% 292

54% 29% 4% 1% 5% 7% 293

Spørgsmål 35

Hvordan kommer FIE bedst i kontakt med regionens forskere? (marker max tre

kategorier)

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Til Forskningens Dag 20,9% 63

Telefonkontakt 8,9% 27

Nyhedsbrev 50,7% 153

Internettet 41,1% 124

Intranet 40,1% 121

answered question 301


Sociale medier (Facebook/LinkedIn) 3,0% 9

Besøg på afdelingsmøder 30,5% 92

De forskningsansvarlige 46,7% 141

Via ledelsen 22,5% 68

Ved ikke 2,6% 8

answered question 302

Spørgsmål 36

Vil du på baggrund af dette spørgeskema søge yderligere information om FIE og

FIEs ydelser

Answer Options

Response

Percent

Response

Count

Ja 44,4% 136

Nej 35,6% 109

Ved Ikke 19,9% 61

answered question 306

Page 85


BILAG II: Liste over FP7 projekter på sundhedsområdet med deltagelse af RegHs

hospitaler og øvrige virksomheder

På baggrunden af søgninger i EU's cordisdatabase er der blevet identificeret 20 FP7 indenfor temaet

HEALTH med deltagelse af RegH.

RegH/er koordinator af et projekt (Nr. 5 ATPBONE), der ledes af Glostrup Hospital ved Jesper Thyge

Johansen.

Derudover er til orientering også indsat de FP7 projekter, der dukkede op ved en tilsvarende søgning for

Region Midtsjylland i alt 7 projekter.

FP 7 projekter i RegH

Rigshospitalet

1. DEER

Title: Developmental effects of environment on reproductive health

Research area: ENV.2007.1.2.1.2. Environmental factors and their impact on reproduction and

development

Project start date: [2008-05-01]

2. MICROENVIMET

Title: Understanding and fighting metastasis by modulating the tumour microenvironment through

interference with the protease network

Research area: HEALTH-2007-2.4.1-6 Understanding and fighting metastasis

Project start date: [2008-03-01]

Hvidovre Hospital

3. EPICE

Title: Effective Perinatal Intensive Care in Europe: translating knowledge into evidence based

practice

Research area: HEALTH.2010.3.1-1 Better understanding of dissemination and implementation

strategies. FP7-HEALTH-2010-two-stage

Project start date: [2011-01-01]

4. CONNECT

Title: Consortium of neuroimagers for the noninvasive exploration of Brain connectivity and

tractography

Research area: ICT-2007.8.0 FET Open

Project start date: [2009-12-01]

Glostrup Hospital

5. ATPBONE

Title: Fighting osteoporosis by blocking nucleotides: purinergic signalling in bone formation and

homeostasis

Research area: HEALTH-2007-2.4.5-3 Osteoporosis: signalling pathways in bone formation and

homeostasis

Page 86


Project start date: [2008-01-01]

6. COMOESTAS

Title: Continuous monitoring of medication overuse headache in Europe and Latin America:

development and standardization of an alert and decision support system

Research area: ICT-2007.5.2 Advanced ICT for risk assessment and patient safety

Project start date: [2008-01-01]

Sankt Hans Hospital

7. PSYCHGENE

Title: Copy number variation and endophenotypes in psychiatric disorders

Research area: PEOPLE-2007-3-1-IAPP Marie Curie Action: "Industry-Academia Partnerships and

Pathways"

Project start date: [2008-03-01]

RegH

8. PSIP

Title: Patient safety through intelligent procedures in medication

Research area: ICT-2007.5.2 Advanced ICT for risk assessment and patient safety

Project start date: [2008-01-01]

9. EURIPIDES

Title: European research initiative to develop Imaging Probes for early In-vivo Diagnosis and

Evaluation of response to therapeutic substances

Research area: HEALTH-2007-1.2-3 Novel targeted imaging probes for early in vivo diagnosis

and/or evaluation of response to therapy

Project start date: [2008-02-01]

10. FAST

Title: TOWARDS SAFE AND EFFECTIVE IMMUNOTHERAPY OF PERSISTENT LIFE-THREATENING FOOD

ALLERGIES

Research area: HEALTH-2007-1.4-3 Immunotherapy of human food allergies

Project start date: [2008-09-01]

11. ALPHA-MAN

Title: Clinical development of Enzyme Replacement Therapy in alpha-Mannosidosis patients using

recombinant human enzyme.

Research area: HEALTH.2010.2.4.4-1 Clinical development of substances with a clear potential as

orphan drugs. FP7-HEALTH-2010-single-stage

Project start date: [2010-10-01]

12. OPTIMISE

Title: OPtimization of Treatment and Management of Schizophrenia in Europe (OPTiMiSE)

Research area: HEALTH-2009-2.2.1-3 Optimising current therapeutic approaches to schizophrenia

Page 87


Project start date: [2010-02-01]

13. IMPACTT

Title: Immunoglobulin IgY pseudomonas A clinical trial for cystic fibrosis treatment

Research area: HEALTH.2010.2.4.4-1 Clinical development of substances with a clear potential as

orphan drugs. FP7-HEALTH-2010-single-stage

Project start date: [2011-01-01]

14. DALI

Title: Vitamin D And LIfestyle Intervention for Gestational Diabetes Mellitus (GDM) Prevention

Research area: HEALTH-2009-2.4.3-1 Novel therapeutical approach to pregnancy-induced diabetes

Project start date: [2010-03-01]

15. COPACETIC

Title: COPD pathology: addressing critical gaps, early treatment and innovative concepts

Research area: HEALTH-2007-2.4.5-6 Innovative concepts in chronic obstructive pulmonary disease

pathogenesis (COPD)

Project start date: [2008-01-01]

16. INFARCT CELL THERAPY

Title: Therapy after heart infarct: prevention of reperfusion injury and repair by stem cell transfer

Research area: HEALTH-2007-2.4.2-5 Cell therapies for the treatment of heart ischemia

Project start date: [2009-01-01]

17. MYOAGE

Title: Understanding and combating human age-related muscle weakness

Research area: HEALTH-2007-2.4.5-10 Understanding and combating age-related muscle weakness

Project start date: [2009-01-01]

18. LOULLA&PHILLA

Title: Development of 6-mercaptopurine and Methotrexate oral liquid formulations for the

maintenance treatment of Acute Lymphoblastic Leukemia in children

Research area: HEALTH-2007-4.2-1 Adapting off-patent medicines to the specific needs of

paediatric populations

Project start date: [2008-11-01]

19. FLIP

Title: Fatty liver: Inhibition of progression

Research area: HEALTH-2009-2.4.5-1 Prevention and treatment of non-alcoholic fatty liver disease

(NAFLD)

Project start date: [2010-01-01]

20. BETACELLTHERAPY

Title: Beta cell therapy in Diabetes

Research area: HEALTH-2009-1.4-1 Cell therapy for tissue and organs

Project start date: [2010-01-01]

Page 88


FP7 projekter i Region Midtjylland

Skejby og Aarhus Sygehus

1. SYSCOL

Title: Systems Biology of Colorectal Cancer

Research area: HEALTH.2010.2.1.2-1 Tackling Human Diseases through Systems Biology

Approaches. FP7-HEALTH-2010-two-stage

Project start date: [2011-01-01]

2. GENICA

Title: Genomic instability in cancer and precancer

Research area: HEALTH-2007-2.4.1-3 Genomic instability and genomic alterations in pre-cancerous

lesions and/or cancer

Project start date: [2008-01-01]

3. UROMOL (Coordinator)

Title: Prediction of bladder cancer disease course using risk scores that combine molecular and

clinical risk factors

Research area: HEALTH-2007-2.4.1-1 Translating the knowledge on non-coding RNAs linked to the

aetiology of cancer into novel diagnosis and therapy strategies,HEALTH-2007-2.4.1-2 Translating

clinical 'omics'-technology (genomics, proteomics, metabolomics) into innovative cancer

biomarkers aiding in early diagnosis, prognosis and treatment selection of cancer patients

Project start date: [2008-02-01]

4. INHERITANCE

Title: INtegrated HEart Research In TrANslational genetics of dilated Cardiomyopathies in Europe

Research area: HEALTH-2009-2.4.2-3 Translation of basic knowledge on inherited

cardiomyopathies into clinical practice

Project start date: [2010-01-01]

5. METOXIA

Title: Metastatic tumours facilitated by hypoxic tumour micro-environments

Research area: HEALTH-2007-2.4.1-12 Translating the hypoxic tumour microenvironment

Project start date: [2009-02-01]

6. ARITMO

Title: Arrhythmogenic potential of drugs

Research area: HEALTH-2009-4.2-2 Study of the Arrhythmogenic potential of different classes of

medicines

Project start date: [2010-01-01]

7. DIAMARK (Leader Aalborg)

Title: Sensory and biomechanical markers in diabetic neuropathy of the gut. Basic investigations

and new approaches for treatment

Research area: HEALTH-2007-2.4.3-7 Markers and treatment for diabetic neuropathy complications

Project start date: [2008-11-01]

Page 89


Bilag III: Kildemateriale

Kvalitative interviews

Der er gennemført 15 kvalitative interviews, der repræsenterer følgende grupper:

Medarbejdere ved FIE (2)

FIEs brugere (professorer, ledende overlæger og Ph.d’er) (5)

FIEs potentielle brugere (Professorer og ledende overlæger) (4)

Forskningsansvarlige (2)

Fondssekretariat og eksterne partnere (2)

Spørgeskemaundersøgelse:

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til 949, baseret på mailadresser modtaget fra FIE. Resulterede

340, fulde og delvise besvarelse, hvilket svarer til en svarprocent på 36 %

Generelle kilder

- Cordis FP7 project database: http://cordis.europa.eu/fp7/projects_en.html

- Forskningsevaluering i RegH, Uddannelses- og Forskningsudvalgets møde den 27. oktober 2010,

Udviklingschef Kristian Johnsen

- Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020, 2011, RegH

- Handlingsplan 2010 for Sundhedsforskning, RegH, 2010

- Interim Evaluation of the Seventh Framework Programme, Report of the Expert Group, 2010

- Oplæg til ramme for udarbejdelse af Politik for Sundhedsforskning, 2011, RegH

- Notat om oplæg til ramme for udarbejdelse af Politik for Sundhedsforskning 2011, RegH

Dokumentation fra FIE

- Baggrundnotat om FIE

- Handlingsplan/Målsætninger for FIE 2009,

- Handlingsplan/Målsætninger for FIE 2010,

- Handlingsplan/Målsætninger for 2011

- Miniundersøgelse – debrief, 2010

- Målopfølgningsnotat, 2009

- Målopfølgningsnotat, 2010

- Opgavebeskrivelse for FIE, 2007

- Opgørelser over roadshows, netværksaktvitieter og workshops

- Præsentationer til Workshop

- Udtræk Fra FIE database om FIEs faktiske resultaer

- Årsrapport - FIEs første halvandet Årsrapport fra FIE (2009)

- Årsrapport 2010 - FIE – penge til forskning

Kilder brugt ved Benchmark med Karolinska

- Karloinskas Institutets hjemmeside

- Årsredovisning 2010, Karolinska Instituttet, 2011

Page 90


- Karolinska Institutet, A leading medical university, A general presentation 2010

- Grants Office and Research Financing, Copenhagne visit, 2010

- US Funding at KI, Præsentation for FIE, 2010

Page 91

More magazines by this user
Similar magazines