Regionshuset - Region Nordjylland

rn.dk

Regionshuset - Region Nordjylland

Regionshuset

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

Nr. 4 December 2010 4. årgang

MoNa GreGerseN efter oMstilliNGeN:

GlaD iGeN!

De koMMeNDe akutMoDtaGelser:

Mere præcise diagnoser til patienterne

og kortere ventetid for de mest syge


oPslaGstaVleN:

Opslagstavlen emmer af jul. Du kan bl.a.

læse om traditionen med mistelten, finde en

opskrift på pebernødder og lære at sige

”Glædelig jul og godt nytår” på en masse sprog.

4

MiN ”11. sePteMber”:

Læs Mona Gregersens ærlige

beretning om, hvordan hun oplevede at

blive udpeget til omstillingspuljen.

6

VaNDrefestiVal:

Tag med Pia Drotten, hendes veninde og

hunde på Nordjysk Vandrefestival og hør

om ”Pilgrimsruten” og ”Mors Rundt”.

12

PÅ skatteJaGt:

På den mudrede mark i Aalborg Øst graver

museumsinspektør Torben Trier og hans

arkæologteam efter oldtidsskatte, inden de

første spadestik til det nye sygehus tages.

18

tÆt PÅ:

Kom tæt på Regionshusets smilende

kommunikationskonsulent, Christine Maria

Andersen, som er opvokset i Grønland og

fuldstændig vild med dans.

20

reGioNsHuset DeceMber 2010

iNDsiGt & uDsyN

DeceMber 2010

Leder: 3

Opslagstavle 4

Julekonkurrence 5

Min ”11. september” 6

Professionel proces som satte gang i selvransagelsen 9

De menneskelige mekanismer i en organisationsforandring 10

Vilde vovser, vabler og vådt vejr 12

Bag kulisserne til det nye supersygehus 14

Visioner fra tænketank i tusch og streg 16

Måske i næste skovlfuld 18

Sprudlende energi – på dansegulvet og i livet 20

Rundt i regionen:

Akutmodtagelser: Kvalitet på døgnbasis 22-23

Børnepsykiatri: Hurtigere indsats giver hurtigere effekt 24-25

Nyt for de fleste 26-27

Bagsideklummen: Regionen gør kolde hænder varme 28


Foto: Louise Aamann, Foto/AV Direktionen er hoppet med på julemoden og ønsker samtidig alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

leDer

NybyGGeri er ikke kuN eN oPGaVe for

ProJektorGaNisatioNeN

I dette nummer af personalebladet beskrives Projektorganisationen

i forbindelse med byggeriet af nyt Universitetssygehus i Aalborg

Øst. Det er givet, at byggeriet vil overstige alle øvrige regionale

opgaver, når det gælder omgivelsernes interesse. Det kan vi

allerede se på nuværende tidspunkt. Projektet vil blive det største

anlægsprojekt i regionen de næste mange år.

Derfor er det selvfølgelig også en opgave, der har stor bevågenhed

blandt Regionshusets medarbejdere. Jeg kan derfor berolige og

sige, at opgaverne i forbindelse med projektet ikke er forbeholdt

den forholdsvis begrænsede gruppe af medarbejdere i Projektafdelingen.

Opgaven er så stor, at der vil være behov for at inddrage

medarbejdere fra alle dele af organisationen. Projektafdelingens

primære opgave er i virkeligheden at koordinere denne viden.

I forbindelse med tænketankens første møde, som er omtalt i en

artikel i bladet, var der hentet god hjælp hos Ledelse og Kompetenceudvikling

i HR til at få tilrettelagt en meget involverende proces

for tænktetankens medlemmer, og i den videre proces vil der i høj

grad være behov for kompetencerne hos især HR, PKA, IT og Kon-

iNDsiGt & uDsyN – Magasin for regionshuset

Redaktion:

Tina Dessau (redaktør),

Dorthe Vittrup Andersen,

Charlotte Damborg, Jane Kempf Bertelsen,

Pia Drotten, Michael Falk Hvidberg,

Inge Kjær Andersen og

Trine Tranholm-Bjerg.

Ansvarshavende: Direktør Dorte Stigaard

Grafisk design: SHRPA Production

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vester Kopi

Oplag: 850

Forsidebillede: Mathies Brinkmann

Jespersen, freelance

cernøkonomi. Men også Regional Udvikling vil blive involveret, i

forhold til at tænke eksterne regionale aktører ind, men også i forhold

til logistik, IT, procesinnovation osv.

Der er nemlig rigtig mange hensyn at tage i planlægningen af en

så stor byggeproces. For det første skal byggeriet være robust overfor

udvikling i teknologi og behandlingsformer. For det andet skal

den fremtidige organisering og arbejdstilrettelæggelse overvejes.

For det tredje skal logistikken i huset tænkes igennem. For det

fjerde skal energiforbrug og bæredygtighed indtænkes. Det samme

skal for det femte ny teknologi såvel kendt som endnu ukendt.

I senere faser vil elementer som arkitektonisk udtryk, bygge- og

økonomistyring osv. blive centrale.

Der er derfor brug for, at den samlede viden i hele organisationen

anvendes optimalt, så vi sikrer den nordjyske befolkning et godt

og velfungerende universitetssygehus, der skal være flagskibet i

fremtidens sundhedstilbud i regionen.

God læselyst / Per Christiansen

Bladet findes elektronisk på Regionens

intranet, www.personalenet.rn.dk, og på

Regionens hjemmeside, www.rn.dk.

Ris, ros eller idéer til bladet

lægges i postkassen ved

receptionen eller mailes til

redaktør tina.dessau@rn.dk.

541 687

Svanemærket tryksag

reGioNsHuset DeceMber 2010


oPslaGstaVleN

Redaktionsgruppen ønsker alle

en rigtig glædelig jul

Vidste du…

At traditionen med mistelten stammer

fra den keltiske folketro, hvor misteltenen

værnede mod onde ånder. I det 18.

århundrede i England opstod juleskikken

med at tillade en mand at kysse en kvinde,

der befandt sig under en ophængt mistelten.

Denne tradition kom til Danmark i

slutningen af det 19. århundrede.

kvartalets citat

“Christmas my child, is love in action:

Every time we love, every time we give,

it’s Christmas”.

Ukendt

HA HA HA

Hvad sagde

julemanden, da han

sad fast i skorstenen

med hovedet nedad?

”OH, OH, OH”!

Glædelig jul og godt nytår

Bulgarsk: Vesela Koleda i chestita nova godina

Filippinsk: Maligayang Pasko

Indonesisk: Selamat Hari Natal dan Selamat Tahun Baru

Latin: Natale hilare et Annum Faustum

Tyrkisk: Noeliniz Ve Yeni Yiliniz Kutlu Olsun

Vietnamesisk: Chuc mung nam moi va Giang Sing vui ve

Hvis du har gode ideer, tips eller

andet du gerne vil dele med dine

kolleger – eller måske et spørgsmål,

som redaktionen kan undersøge

for dig – så send en mail til

redaktør Tina Dessau på

tina.dessau@rn.dk.

Konkurrence –

vind fire design-sæt

Var du ikke en af de heldige, der til Oktoberfesten vandt et af de super

eksklusive sæt logo-beklædning til herrer bestående af skjorte, slips, sokker og

underbukser, så har du chancen her, hvis du svarer rigtigt på dette spørgsmål:

Hvem fik det første af de kun 10 design-sæt til sit 25 års jubilæum?

Send svaret til tina.dessau@rn.dk senest d. 16. december 2010 og bliv klædt

på i RN-stil fra inderst til yderst. Der trækkes lod blandt de korrekte svar.

Vinderne offentliggøres på PersonaleNet d. 17. december 2010.

Forkæl dine kollegaer

ved at bage:

Pebernødder

125 g smør

250 g farin

500 g mel

1 kop vand

2 tsk hjortetaksalt

Smuldr mel og smør og tilsæt

de øvrige ingredienser. Ælt

dejen godt igennem og rul

den ud i tynde stænger.

Udskær stængerne i små

stykker og læg dem på en

smurt bageplade. Bages i

ovnen ved 200 grader.


JulekoNkurreNce

Hvor finder du denne kryddersild* i december måned?

a b c

i koncernøkonomi,

regionshuset

Aflever dit svar i postkassen ved receptionen eller send en mail til tina.dessau@rn.dk

senest den 16. december 2010. Vi trækker lod blandt de rigtige svar og offentliggør

vinderen på PersonaleNet den 17. december 2010. Medlemmer af redaktionsgruppen

kan ikke deltage i konkurrencen.

Præmien er en ekstravagant julekasse fra sigurd Müller Vinhandel A/s indeholdende:

4 flasker Plaisir de Noël, 1 flaske Tourraine, 1 flaske Fonseca Port Bin 27, 100 gr.

Aalborg Chokoladen, Naturens Æblemarmelade (275 ml), en dåse Salmiak Lakrids

fra Johan Bülow samt en julebog.

*Kryddersilden er kontorelev Karina Lund.

På launis

fiskekonserves

a/s, aalbæk

Hos it-support,

it-huset

indsigt & udsyn

Julekonkurrence

Foto: Tina Dessau, Kommunikation

5

reGioNsHuset DeceMber 2010


6

indsigt & udsyn

omstillingsramt

Hele efteråret har regionshuset stået i de administrative forandringers tid. en række medarbejdere er kommet i en

omstillingspulje og har fået nyt job. Personalebladet har fulgt to af de berørte på nærmeste hold og hørt en ekspert om,

hvordan man håndterer en stor forandring i livet.

Dagbog fra Mona Gregersen:

MiN ”11. sePteMber”

for Mona Gregersen kom ”udpegningen” til omstillingspuljen som et lyn fra en klar

himmel. Den sendte hende på en følelsesmæssig rutschetur, som har bidt sig fast.

læs hendes ærlige beretning her.

Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

onsdag den 22. september 2010

… vil nok lang hen af vejen være min ”11.

september”; en dato jeg ikke glemmer. Det

er første gang i mit liv, jeg har prøvet at

blive ”udvalgt” til ikke længere at skulle

varetage mit job.

Morgenen startede som sædvanlig med,

at jeg gik ned og sorterede post, indtil

min kollega kom ned og sagde: ”Du skal

komme op i afdelingen med det samme –

jeg sorterer posten”. Jeg var ikke et sekund

i tvivl om, hvad jeg skulle op til, - men at

reGioNsHuset DeceMber 2010

komme ind i rummet og se, hvem den anden

”udvalgte” var, var noget af det værste,

jeg nogensinde har oplevet. Stemningen

var mildest talt kaotisk. Det eneste lyspunkt

jeg kunne få øje på var, at vores tillidsrepræsentant

var til stede. Det gav mig

en tryghedsfornemmelse midt i den rædsomme

situation, vi var endt i.

Nok havde jeg forberedt mig på, at det lige

så godt kunne være mig som en af mine

kollegaer, der blev udvalgt, men helt forberedt

kan man aldrig være. Når det rammer,

føles det ligesom at få et kæmpe slag i

baghovedet af et baseballbat. Godt nok var

der ingen, der var døde. Jeg var heller ikke

blevet fyret. Men jeg følte mig kasseret,

uduelig, og var både ked af det, frustreret

og meget vred.

Hele seancen tog et par timer, og det var

ganske forfærdeligt og frustrerende. Men

vi fik at vide, at vi naturligvis havde tjenestefri

til at tage hjem til familien nogle

dage. Bagefter blev vi et par timer sammen

med vores tillidsrepræsentant. Kollegaerne

kom chokerede ind en efter en. Der

blev vist brugt mere end en pakke Kleenex

den dag.

torsdag den 23. september 2010

Jeg blev hjemme torsdagen over, for jeg

havde bestemt ikke lyst til at komme ud

til de klaphatte mere! Men efter jeg havde


gjort hele huset rent, sparket til støvsugeren,

sparket gulvspanden i stykker og cyklet

ca. 10 km i en helvedes fart, besluttede

jeg torsdag aften efter at have talt med

mine kloge børn og mand, at jeg ville på

arbejde igen fredag.

Jeg havde jo ikke gjort noget. Ikke hugget

af kassen eller lavet tjenesteforsømmelser

eller lignende. Det var jo ikke mig, der var

noget i vejen med! Jeg var bare blevet ”udpeget”.

Desuden havde jeg mest af alt brug

for at komme ud til mit daglige netværk,

nemlig mine kollegaer.

Så den kæmpe bule, der var kommet fra

baseballbattet, gjorde ondt, men da den

forsvandt nogle dage efter, begyndte jeg at

mærke efter og se lidt fremad igen.

Fredag den 24. september 2010

At gå og vente på jobkataloget var ganske

umenneskeligt. Jeg gik rundt i en fuldstændig

isoleret verden og følte mig usikker.

Lige pludselig troede jeg ikke, jeg

kunne noget som helst.

Desuden ringede telefonen næsten ikke

mere. Der var ingen mails, der var ingen, der

spurgte til opgaver, kollegaerne blev kaldt

til møder, som jeg ikke længere var en del

af. Jeg blev godt nok hurtigt sat ud af spil.

tirsdag den 28. september 2010

Endelig sent om eftermiddagen kom ”tilbudsavisen”.

Jeg lavede hurtigt et tryk og

tog hjem. Her kom det næste dyk så. Jeg

kunne ikke se mig selv nogen som helst

steder. Jeg kunne kun få øje på de linjer i

stillingsbeskrivelserne, som jeg ikke har

beskæftiget mig med!

onsdag den 29. september 2010

Om aftenen løb/gik jeg en tur. Jeg satte

mig på toppen af en høj og skuede ud mod

horisonten og tænkte hele situationen

igennem. Nede på marken løb en hare. Jeg

kunne mærke den lidt kolde men friske aftenluft

og tænke på, at godt nok have jeg

fået et gok i nødden, men i livet er der andre

ting, der er vigtigere. Nemlig at trække

frisk luft, nyde naturen og have en solid

og kærlig familie. Så da haren forsvandt

ud over marken, tog jeg en dyb indånding,

mærkede nuet og tænkte: Det her må blive

den første dag i et nyt arbejdsliv!

Stillingskataloget blev nøje gennemlæst. Der

var fem mulige jobs, som for mit vedkommende

var interessante. Først udvalgte jeg

tre jobs og lagde dem i rækkefølge. Jeg kontaktede

alle fem steder og efter en god snak

med kontaktpersonerne, var jeg nu af en anden

opfattelse. Bunken blev vendt og lagt i en

ny rækkefølge efter mine kompetencer.

torsdag den 30. september 2010

Jeg havde møde med en jobcoach. Det

skulle vise sig at vende op og ned på mine

to første jobønsker. Efter en brainstorm på,

hvad jeg prioriterede, fandt jeg pludselig ud

af, at det psykiske arbejdsmiljø spiller den

største rolle for, hvad jeg kan præstere.

Torsdag aften var jeg totalt afklaret og

havde valgt de tre jobs, hvor jeg håber på at

finde arbejdsglæden igen. Et sted hvor jeg

vil kunne trives, og hvor jeg forhåbentlig

indsigt & udsyn

omstillingsramt

får lov til blive, indtil jeg efter mit eget valg

vælger at gå på efterløn.

Fredag den 8. oktober 2010

Lige før frokost blev min ansøgning lagt

på chefens bord til underskrift og en time

senere blev den sendt af sted.

Da jeg kørte hjem, følte jeg en kæmpe lettelse.

Nu var beslutningen taget; jeg var

totalt afklaret, og mentalt forestillede jeg

mig lige så stille, hvordan jeg ville befinde

mig et af de nye steder.

Mandag den 11. oktober 2010

Jeg var meget lettet men meget spændt på,

hvilket job jeg ville få. Ind imellem gav det

søvnløse nætter, hvor spekulationen tog

over.

tirsdag den 19. oktober 2010

Vi havde fået at vide, at vi vil få besked onsdag

morgen kl. 08.00. Underligt nok kom

der et sug i maven igen, som udløste en

fornemmelse af spænding, nervøsitet og

en smule angst for, at jeg ikke fik det, jeg

selv helst ville.

Vi gik ledelsen på klingen, da vi fandt ud

af, at de skulle informeres allerede tirsdag

morgen. Hvorfor i al verden skulle vi så

vente til onsdag?

Tirsdag formiddag kom lederen ind på mit

kontor, lukkede døren og spurgte, hvor jeg

havde sat min første prioritet. Jeg nævnte

nummeret, og hun sagde med et smil, at

det havde jeg fået. Jeg råbte: ”Yes, det er

godt gået” og sagde pænt tak.

reGioNsHuset DeceMber 2010

7


8

indsigt & udsyn

omstillingsramt

Her er Mona Gregersen på sin nye plads hos SUVI på Østre Allé.

En meget stor lettelse og en tung sky havde

delt sig over mig. Nu vidste jeg, hvor jeg

skulle hen og kunne mentalt begynde at

forberede mig.

Trods den glædelige nyhed, var det også

meget vemodigt. Det var ikke sjovt at skulle

tage afsked med alle mine gode kollegaer,

Mona er 58 år og uddannet kontorassistent.

Hun har været i Amtet/

Regionen i 22 år. Mona sidder i en

stilling som overassistent i Regionssekretariatet,

indtil hun officielt den

1. januar 2011 flytter til sin nye stilling

som kursuskoordinator i Ledelse

& Kompetenceudvikling på SUVI.

reGioNsHuset DeceMber 2010

som jeg sætter meget stor pris på. Nogle

kom med små gaver og ja, så blev der igen

brug for et lille lommetørklæde.

torsdag den 21. oktober 2010

Jeg blev mødt af to af mine nye kollegaer,

der kom for at ønske mig velkommen. Der

lå desuden en mail fra min nye chef med velkomst

og et par informationer om et snarligt

møde. Begge dele betød utroligt meget

for mig og varmede langt ind i hjertet.

Nu glæder jeg mig til at komme et nyt sted

hen, få nye kollegaer og til at tilføre det

nye sted en masse viden, god arbejdsindsats,

smitte dem med mit gode humør og

få en masse gode og spændende oplevelser

– men ventetiden er ulidelig lang…

Fortsættelse følger i næste nummer af Indsigt &

Udsyn.

”Jeg var i kontakt med min tillidsrepræsentant

hver dag. Hun var

medvirkende til, at jeg holdt dampen

oppe. Desuden var hun super til at

lytte og råde mig til mit næste træk.

Kollegaer stod der i hobetal fra hele

huset. Kom ind og forhørte sig om,

hvordan jeg havde det, hvordan det

hele var foregået og holdt ligefrem

øje med mig. Det var en kæmpe

støtte. Tak alle sammen!”


indsigt & udsyn

omstillingsramt

ProfessioNel Proces soM

satte GaNG i selVraNsaGelseN

også thomas Kanstrup fra hR havnede i

omstillingspuljen. Modsat Mona var thomas

imidlertid forberedt på, at det ville

ende med at blive vilkårene. derfor er

hans oplevelse af processen knap så dramatisk.

den har hovedsageligt givet anledning

til overvejelser om, hvilke opgaver

der giver mest mening for ham.

Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

- Jeg havde i et stykke tid vidst, at de opgaver

jeg sidder med skulle organiseres på en an-

den måde. På den måde var jeg ret forberedt

på, at jeg var udpeget til organisatorisk omplacering,

fortæller Thomas Kanstrup, som

er AC-fuldmægtig i HR.

- Samtidigt hører det også med til historien,

at jeg løbende var i dialog med min chef.

Derfor har der været rig lejlighed til at stille

spørgsmål undervejs, uddyber han.

Thomas har dog oplevet det som en lang

proces. Han mener imidlertid, at vi skal

erkende, at det har været en stor manøvre,

hele den administrative organisation har

været igennem.

- Så jeg synes ikke, jeg har været uforstående,

snarere lidt utålmodig, smiler han.

Meldingen om sin nye placering fik Thomas

pr. telefon fra sin chef i efterårsferien.

- Jeg blev rigtig glad og mærkede straks en

forventning til at begynde i min nye afdeling.

Derfor blev jeg hurtig konkret i mine

spørgsmål i forhold til, hvornår skiftet

kunne ske, fortæller Thomas.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde

videre med de af opgaverne, jeg tager

med, og naturligvis til de nye faglige udfordringer.

Overordnet set mener Thomas desuden,

at processen med omplaceringer har været

håndteret professionelt og gennemskueligt

af HR.

- Det er naturligvis en speciel fornemmelse,

når ens jobfunktion får en ”udløbsdato”.

Det har i hvert fald givet anledning

til overvejelser hos mig om, hvilke opgaver

der giver mening i den nye sammenhæng,

og hvad jeg godt kan lide af opgaver. Men

processen har været professionel. Den har

jeg ikke noget at udsætte på, slutter han.

Thomas Kanstrup er uddannet

cand.mag i Kommunikation fra

Aalborg Universitet i 2001. Han

kommer fra en stilling som ACfuldmægtig

i HR, hvor han arbejdede

med national og international

rekruttering af primært læger og

sygeplejersker. Pr. 1. januar 2011 er

han omplaceret til en stilling som

AC-fuldmægtig i PKA, hvor han

fortsat skal arbejde med lægerekruttering

og lægelig videreuddannelse.

reGioNsHuset DeceMber 2010

9


10

indsigt & udsyn

omstillingsramt

De MeNNeskeliGe MekaNisMer

i eN orGaNisatioNsforaNDriNG

Erhvervspsykolog Lene Bilde Thomsen mener, at det for langt de fleste medarbejdere,

der er involveret i en organisationsforandring, ender godt.

Af: Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

Omstillingsramt. Omstillingspulje. Drejebog.

Stillingskatalog. Ordene flyver gennem

luften. Der er ingen tvivl om, hvad

der er i fokus for mange medarbejdere i

skrivende stund. Der er heller ingen tvivl

om, at det kan være svært at være omstillingsramt.

- Det første der sker, når der meldes ud, at

der skal ske omorganiseringer, er, at folk

forholder sig til, om det har noget med

dem at gøre. Hvis det har det, er det allerede

der, de skal forholde sig til en ny virkelighed,

fortæller Lene Bilde Thomsen.

Ifølge hende rammes de involverede personer

af uro, da situationen for dem er uforudsigelig

– de har ikke kontrol over den.

Trygheden er væk.

- Folk begynder at stille sig selv spørgsmål

som: Hvad skal der ske med mig? Hvad

skal jeg lave? Kan jeg finde ud af det? Vil

reGioNsHuset DeceMber 2010

mine nye kollegaer kunne lide mig? osv.,

siger Lene Bilde Thomsen.

- Nogle vil endda få tanken: Var det jeg

lavede ikke godt nok? Er jeg ikke kompetent?

Og det er rigtig ubehageligt – men

helt naturligt, siger hun.

Fasen med uro vil stå på lige så længe, den

berørte part ikke ved, hvad der skal ske

med ham/hende. Men samtidig kan personen

gå igennem forskellige følelser, som

ofte begynder med benægtelse, går over i

en vrede- eller depressionslignende reaktion,

så accept og derefter nyorientering.

- Vi knytter os ofte til både opgaver, funktioner,

kollegaer, kontorer og ting. Så

mens vi skiller os fra det, vi kender, oplever

mange en periode med sorg, fortæller Lene

Bilde Thomsen.

- Og mens uroen og sorgen har fat i os, kan

det være svært at vide, hvad man skal gribe

fat i. Man er ikke på toppen, og derfor kan

man heller ikke yde sit bedste, som man

plejer, uddyber hun.

umiddelbart tænker du

måske ”godt det ikke er mig,

der er udpeget til omstillingspuljen”.

Men selv om det kan

være hårdt for den enkelte

medarbejder, giver det også

muligheder. Det fortæller

erhvervspsykolog og udviklingskonsulent,

lene bilde

thomsen, fra ledelse og

kompetenceudvikling i Hr.

udmelding = Lettelse

Men der er lys forude. For med udmeldingen

om, hvad der skal ske, træder en ny

fase i kraft:

- Med udmeldingen kommer der ofte en

form for lettelse. For med den kan den

omstillingsramte begynde at handle igen;

tænke sig ind i det nye. Altså begynde selv

at skabe sit eget rum i organisationen igen,

fortæller Lene Bilde Thomsen.

Og for det meste ender det godt. De omstillede

personer har ofte et anderledes

perspektiv og kan se flere nuancer, der

hvor de kommer hen. Desuden får de en

ekstra chance for at tage deres arbejdsliv

op til revision.

- De omstillingsberørte får sat fokus på,

hvilken retning de har lyst til at gå i. Selv

om det måske ikke umiddelbart føles sådan,

så får de en chance for at stoppe op og

tænke sig om: Hvad kan jeg? Og hvad VIL

jeg?, slutter Lene Bilde Thomsen.


Gode råd…

… til de gamle kollegaer

Når man ikke selv er berørt, kan man være tilbøjelig til

at tænke i logik. Tænke rationelt. Man glemmer – eller

ved ikke – hvor hårdt det er. Så det vigtigste er at lytte og

forstå. Drop de velmenende gode råd. Spørg til hvordan

det går, og pas på med ikke at behandle personen, som

om han/hun allerede er ude af kontoret eller afdelingen.

… til de nye kollegaer og ledere

Det er meget vigtigt, at det nye sted byder godt velkomment

og placerer den nye kollega i kontoret. Både med

opgaver og med bord og stol. De bør tænke grundigt

over, at det er en god ny kollega, der har været igennem

en svær periode og har brug for at føle sig velkommen.

… til ledelsen generelt

Som medarbejdere vil vi gerne forandre os og flytte

med. For organisationens skyld. Men vi har brug for at

forstå hvorfor. Derfor er kommunikationen alfa omega.

Men processen er ikke ligetil. Derfor, når ledelsen gerne

vil have engagerede og loyale medarbejdere, må denne

også acceptere, at nyorienteringen tager tid.

… til den omstillingsramte

Husk på at det ikke er fordi, der er noget galt med dig.

Husk på at du ikke er alene, selv om forskellige personer

håndterer urosituation forskelligt. Og hav så tålmodighed

med dig selv i dit nye job – du behøver ikke at forstå

alt fra dag ét.

indsigt & udsyn

omstillingsramt

kommentar til omstillingsprocessen fra tr i

DJØf, anders Jørgensen, som repræsenterer

ca. halvdelen af samtlige omstillingsberørte:

”Jeg synes, at der i omstillingsprocessen har været et godt

grundlag at arbejde ud fra. Det mindste af alle onder for

de, som har været berørt. Så det har generelt været en

god proces. Der har været enkelte skønhedspletter, som

desværre har haft en effekt for enkelte personer og deres

valg. Men jeg er sikker på, at de berørte medarbejdere nok

skal klare sig igennem og ud på den anden side – også selv

om mange har været følelsesmæssigt berørte og forståeligt

usikre i situationen. Nu retter vi så fokus mod at være med

til at sikre, at Regionen kan fastholde de gode evner, som

de midlertidigt ansatte har”.

11

reGioNsHuset DeceMber 2010


12

indsigt & udsyn

Nordjysk Vandrefestival

Pia Drotten på nordjysk vandring:

VilDe VoVser,

Vabler oG VÅDt VeJr

Min gode veninde rikke og jeg plejer en gang årligt at lave noget aktivt sammen

i en forlænget weekend i løbet af sommeren. i år har vi været lidt sent ude af starthullerne,

hvorfor denne weekend først er blevet i oktober. Derfor faldt det naturlige

valg på at opleve et par ture under Nordjysk Vandrefestival i efterårsferien.

Af og foto: Pia Drotten,

Koncernøkonomi

PiLgRiMsRuten – 23 km

Jeg står tidligt op fredag for at være klar til

Rikkes ankomst. Vi har aftalt at spise morgenmad

sammen, inden turen til Sæby

Vandrehjem, hvor dagens udflugt starter.

Vi skal med på den sidste etape af Pilgrimsruten

fra Aalborg til Frederikshavn.

Kl. 9.00 er der afgang sammen med de

andre fire, som er gået fra Aalborg i mandags.

Hverken Rikke eller jeg har sat os ind

i turen, så det er lidt som børn, vi oplever

dagen. Jeg har taget mine to terrorister

med på dagens tur (red.: Pias hunde), og de

nyder sammen med os andre turen langs

kysten, inden vi drager ind i landet med

kurs mod Understed.

Rikke og jeg er enige om, at udkants Danmark,

eller som nogen vælger at kalde det

reGioNsHuset DeceMber 2010

– Baglandet – virkelig åbner sig og har en

pragtfuld natur. Så langt øjet rækker kan

vi se vestpå. Vender vi os om, er der frit udsyn

over Kattegat med udsigt til Nordre

Rønne ved Vesterø på Læsø.

Ved Øksnebjerg findes der et helt unikt

sted, der viser noget om solens højde og

op- og nedgang. Til forelskede og andet

godtfolk kan det oplyses, at stedet er et

fantastisk sted at se en solnedgang.

Derfra går turen bagom ind igennem

Bangsbo Ådal og til Bangsbo Skov Dyrepark,

som er stærkt anbefalelsesværdigt,

da det er meget smukt. Ved enden ligger

Bangsbo Herregård, hvor søen omkring

hovedbygningen danner rammen om den

rene idyl.

Målet for dagen er Krudttårnet i Frederikshavn.

Klokken er ved at være 15.45, da de

sidste kilometer traves igennem Frederikshavn

by. Rikke og jeg taler ikke så meget

sammen på det sidste stykke. Vi kan begge

mærke, at vi er ved at være trætte. Ikke kun

på grund af dagens motion og friske luft,

men også af de mange sanseindtryk, vi har

fået. Hundene klarede dagen med bravour,

men der er – som i Tour de France – dømt

hviledag for dem i morgen.


101 vandreoplevelser

i Nordjylland venter dig og

din familie i efterårsferien

fra den 16. – 24. oktober 2010

Prøv f.eks.:

• Gå-banko

• Naturvandring

• Etapevandring – ny etape hver dag

• Vandreferie med overnatning

• Geocaching

• Nordic walking - stavgang

• Svampetur

• Bjergvandring

• Trav og kast

• Rollespilstur

• Litteraturtur

• Nationalpark vandring

• Byvandring

• Pilgrimsvandring

Læs mere om oplevelserne på

VisitNordjylland.dk/vandrefestival

MoRs Rundt – 25 km

Lørdag ringer vækkeuret kl. 05.20. Er det

lørdag eller hverdag, siden det ringer på det

tidspunkt? Ingen tvivl om, at der skal kaffe

til! Udenfor regner og rusker det. I bilen

tænker jeg flere gange, at vi er godt skøre, da

vi i tågebanker, total mørke og med regnen

piskende mod forruden tager de cirka 150

km til Nykøbing på Mors for at gå i det vejr.

Kl. 8.30 bliver vi kørt til Ljørslev Kirke. Det

er et par fra Morsø Fodslaw, som er vores

guider. På turen får vi fortællinger om området.

Fx Højris Slot, som emmer af hygge.

Undervejs får guiderne en melding om, at

der er jagt i den skov, vi skal igennem, så

turen får naturligt en anden rute end den

planlagte, så vi drejer af og følger kanten

af skoven igennem et krat og går henover

en godt mudret majsmark. Der er noget

ved de morsingboer, man bare kommer til

at holde af. De giver ikke så let op.

Vi ser lidt af Jesperhus Blomsterpark, som

vi ellers ikke ville have gjort. Guiderne

fortsætter lystigt med at fortælle videre

om Mors. Vi får talt en del om erhvervsudvikling

og natur, krydret med historiske

fakta. Proportionalt med dette rammer

regndråberne os og begynder at kravle ind

under vores ellers så vandtætte udrustninger.

På den anden side af Jepserhus rammer

vi Kystlinien – en vandrerute rundt

om Mors. Vandet i Limfjorden står højt, og

nogle steder er stien lettere oversvømmet,

så turen går af og til på den tang – tæt op

af hybenbuske – som adskiller Kystruten

fra fjorden – ét forkert trin og man står i

Limfjorden!

Men det nytter ikke at surmule og hænge

med næbbet, selvom vablerne mærkes. Så

det høje trav fortsættes ind mod Nykøbing.

Langs kystruten står der nogle bænke, hvor

der er sat små skilte med Piet Heins Gruk

op. Vi får lige tid til at stoppe op og læse et

enkelt og fortærer samtidig vores madpakker

i et sheelter med udsigt til Glyngøre.

Det er nu ikke mange minutter, vi holder

pause, da vi er våde og kommer til at fryse.

indsigt & udsyn

Nordjysk Vandrefestival

13

12.45 rammer vi turistkonteret i Nykøbing.

Selvom turen er ændret, mener vores

guider, at vi har gået 23 km, da de sjældent

har gået i så raskt et tempo med ikke-fodslaws

folk. Det er lidt kært, men det er nok

nærmere 17 km, der er tale om…

Evalueringen af Nordjysk Vandrefestival

er, at Rikke og jeg er deltagere

igen næste år. Det er en god

mulighed for at røre sig og lære om

Nordjylland. Der er plads til alle og

tempoet er man selv med til at sætte.

Der er så mange ting og gode oplevelser

gemt i ”Baglandet”, så det

er bare med at komme derud. Var

Nordjysk Vandrefestival en restaurant,

ville vi give den 6 stjerner ud af

6. Så vi besøger den helt klart igen!

reGioNsHuset DeceMber 2010


14

indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

baG kulisserNe til

Det Nye suPersyGeHus

Pionerånd og forventningsfuld stemning præger

Projektafdelingen, der skal planlægge det

kommende universitetssygehus i Aalborg. to

nye chefer tænker i delmål – for deres kerneopgave

står først færdig om et årti.

Af: Thomas Chemnitz, Kommunikation

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

Den bare mark til det nye sygehus i Aalborg

Øst bliver for øjeblikket pløjet igennem

af Nordjyllands Historiske Museum.

De graver efter arkæologiske spor, og fortiden

skal nok vise sig i form af smykker,

husholdningsredskaber, knogler eller sågar

en jernalderlandsby.

Fremtiden byder helt sikkert på andet end

en jernalderlandsby. Det skal Projektafdelingen

i Regionshuset være med til at sikre.

De tænker udelukkende i fremtid. Et sygehus

bygget i niveauer op langs marken set

nede fra Føtex. I mange etager eller plant.

Uden en færdig arkitekttegning er det et

sygehus i mange variationer.

- Jeg har ikke et bestemt billede. Det skal

helst blive en spændende arbejdsplads i en

anderledes og markant bygning. Vi skal

kunne bygge både et arkitektonisk spændende

byggeri, der samtidig er funktionelt

og matcher vores fremtidige opgaver, siger

Mette Mulvad Mortensen, der er sekretariatschef

i Projektafdelingen og har som

opgave at få organisationen til at fungere

og kommunikere internt og eksternt.

Ved siden af hende sidder John Stefansen,

der er kontorchef i Projektafdelingen. Han

skal de næste år stå for planlægningsopgaver

til det nye sygehus og sideløbende løse byggeopgaver

på det eksisterende Sygehus Syd.

- Jeg har en forestilling om det nye sygehus

som noget unikt og spændende og samtidig

et sygehusbyggeri, hvor logistikken er knivskarp.

Hvor adgangsveje er logiske, hvor patienterne

skal vente så lidt som muligt, og

hvor der er et godt flow gennem systemet,

siger John Stefansen.

reGioNsHuset DeceMber 2010

et vinderprojekt

Når de sidder ved siden af hinanden, smiler

imødekommende og taler med interesse

og i mange tillægsord om deres arbejde

og projekt – ja, så virker de to til at

være kommet på et rigtigt vinderhold.

- Jeg havde været i samme stilling i 7 år, og

dette var muligheden for at være med til

at bygge et sygehus, og måske er det den

eneste chance, jeg får, siger Mette Mulvad

Mortensen.

Også John ser det som en mulighed:

- Jeg er 48 år, og for mit vedkommende er

det kun én gang, jeg kan være med til at

bygge et nyt sygehus. Det er en kæmpe udfordring

og kæmpe ansvar, siger han.

tanker ud af boksen

Projektet vender op og ned på, hvordan

Mette Mulvad Mortensen og John Stefansen

almindeligvis tænker i opgaver:

- Vi er vant til at beskæftige os med processer,

hvor vi siger, at vi er færdige, når rapporten

ligger på bordet. Det her er noget helt andet.

Det er stort og omfangsrigt men samtidig

håndgribeligt. Derfor er det en spændende

opgave, siger Mette Mulvad Mortensen.

- Nu skal vi vende tingene på hovedet, og

det er dejligt at blive udfordret på sine vaner

og tanker, siger hun.

- Det inspirerende i det her projekt er, at vi

skal tænke ud af boksen. Vi skal ikke tage

udgangspunkt i, hvordan et sygehus ser ud

i dag men tænke 10 eller 50 år frem. Vi skal

stå med en bygning, som er robust nok til

at rumme fremtidens måde at behandle

på, fremtidens teknologiske løsninger og

fortsat forskningsmæssig udvikling. Det

er meget anderledes, siger John Stefansen.

Langsigtet planlægning

Både John Stefansen og Mette Mulvad

Mortensen har en plan for, hvordan de

skal holde fokus på målet og holde motivationen

i gang:

- Lige nu handler det om at få overblik

over tidsplanen og få delt de næste år op

i nogle bidder. Det spændende ved det er,

at de små bidder bidrager til det store hele.

Derfor kommer motivationen undervejs,

når de små dele viser, at de er vigtige for

det endelige resultat, siger Mette Mulvad

Mortensen.

- Ja, mindre dele. Og så har vi en stor glæde

og entusiasme omkring arbejdet, selvom

vi er bevidste om, at vi bærer et stort ansvar,

siger John Stefansen og svarer videre

på spørgsmålet, om de begge vil følge livsværket

til dørs:

- Når sygehuset står færdigt, kunne det være

spændende for os at kunne blive i miljøet og

følge det nye sygehus og deltage i selve driften

af sygehuset.

Projektafdelingen forventer, at de på et

tidspunkt rykker tættere på byggeriet.

Måske bliver de installeret i en pavillon

på marken, når det første spadestik er sat

i jorden:

- Ja, eller i en skurvogn, siger Mette Mulvad

Mortensen, mens hun og John lader tankerne

spinde videre lige fra deres mulige

kommende arbejde i en skurvogn iført refleksveste

og sikkerhedshjelme til tanker

om, hvordan det bliver, når Ulla Astman

tager det første spadestik, og hvem der

skal indvie det nye sygehus.

syGeHuset

oG ØkoNoMieN

I november gav Regeringen tilsagnet

om ekstra 900 mio. kr. til byggeriet.

Derfor har regionen i øjeblikket et

samlet tilsagn på 4,1 mia. kr.

Regionen ser nu på, hvordan

projektet kan virkeliggøres inden

for den nuværende ramme.


indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

Mette Mulvad Mortensen og John Stefansen på den mark, som på et tidspunkt bliver beliggenhed for Aalborgs universitetssygehus. Det er Nordjyllands

Historiske Museum, der graver efter oldtidsfund i baggrunden.

ProJektafDeliNGeN

... er foreløbig placeret i Regionshuset.

Afdelingen har lige nu 16 medarbejdere

og er en del af en samlet projektorganisation,

hvor Forretningsudvalget

i Regionen er overordnet ansvarlig

som bygherre. Projektafdelingen har

netop gennemført første seminar om

den kliniske struktur sammen med

Aalborg Sygehus samt et seminar sammen

med en tænketank. Læs mere på

www.nytsygehus.rn.dk

Projektafdelingen arbejder med de

opgaver, der knytter sig til anlægsprojekterne.

Det er betjening af det politiske

system, ansøgninger om kvalitetsfondsmidler,

rapporter, styring af

byggeprojekter og af anlægsøkonomi,

funktionsplanlægning, fysisk planlægning,

myndighedsgodkendelse

osv. Endvidere varetager afdelingen

økonomi- og regnskabsfunktioner i

forbindelse med de anlægsprojekter,

der er placeret i afdelingen.

JoHN stefaNseN

• 48 år

• Fraskilt med tre børn på 15, 19 og

22 år

• Bor i gammelt bindingsværkshus i

Arden – halvdelen af haven ligger i

Rold Skov

• Cand.scient. i geografi

• Har altid arbejdet i sygehusvæsenet,

siden han begyndte på Århus

Amtssygehus i 1988

• Kom fra et job som strategi- og udviklingschef

på Aalborg Sygehus

• Begyndte 1. august 2010 i Projektafdelingen

”Jeg forestiller mig, at det bliver et

byggeri i forskellige niveauer med

sengeafdelinger, tværgående funktioner,

ambulatorier m.m. Samtidig

skal bygningskroppen og fysikken

indeholde noget, der skal fungere

med basis patientbehandling og behandling

på højt specialiseret niveau

blandet med forskning”.

Mette MulVaD MorteNseN

• 45 år

• Har to børn på 9 og 11 år med sin

mand Kenn Bloch

Mortensen, kontorchef i Regional

Udvikling

• Bor i Hasseris

• Cand.oecon fra Aalborg Universitet

1991

• Begyndte karrieren i Statens Regnskabsdirektorat

og har siden arbejdet

i Nordjyllands Amt i Social- og

Sundhedsudannelserne, Planlægning-

og Udviklingskontoret

• Begyndte i Anæstesien i 2003 –

senest som vicedirektør

• Begyndte i maj 2010 i Projektafdelingen

”Vi skal overholde den økonomiske

ramme, men i den sidste ende vil

selve byggeriet være det, som vi nok

bliver vurderet mest på”.

15

reGioNsHuset DeceMber 2010


16

indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

VisioNer fra tÆNketaNk i

Af: Tina Dessau,

Kommunikation

Med dannelsen af Projektorganisationen

for Nyt Universitetssygehus er der nedsat

en tænketank med en række personer, som

ikke har deres daglige gang i sygehusverdenen.

Medlemmernes opgave er ”at tænke

reGioNsHuset DeceMber 2010

ud af boksen” og komme med nye, anderledes

og kreative vinkler på moderne sygehusbyggeri.

Tænketankens medlemmer mødtes første

gang torsdag den 7. oktober 2010 på UCN,

der ligger med udsigt til den mark, hvor

det nye sygehus vil vokse frem i løbet af de

kommende år.

Medlemmerne i tænketanken fik mulighed

for i grupper at give deres første input

til blandt andet det gode patientforløb og

sygehusets rolle i samfundet. Disse temaer

affødte mange interessante og givende diskussioner.

På den baggrund har tænketanken

nu videregivet de første bud på, hvordan

vi kan tænke anderledes, når vi bygger

morgendagens sygehus.


tuscH oG streG

Deltagerne blev guidet igennem dagen med

hjælp fra konsulentfirmaet Soulfighters,

hvor facilitator Jens Ole Amstrup havde tre

tegnere med til at visualisere medlemmernes

tanker på store plancher.

Du kan læse mere om tænketanken på www.

nytsygehus.rn.dk. Her finder du ligeledes et

link til de andre gruppers illustrationer.

indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

17

Tegner Ib Kjeldsmark har her gengivet tankerne

og visionerne fra tænketankens gruppe 3.

”Det er vigtigt, at vi får integreret det nye sygehus med det nære sundhedsvæsen og

det omkringliggende samfund, så vi kan skabe et effektivt sygehus, der spiller sammen

med de praktiserende læger, det kommunale sundhedspersonale og lokalsamfundet”.

Thomas Kastrup-Larsen, Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg

Kommune og medlem af tænketanken.

reGioNsHuset DeceMber 2010


18

indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

reGioNsHuset DeceMber 2010

MÅske i NÆste

skoVlfulD…

før de rigtige udgravninger til det nye aalborg sygehus

kan begynde, har museumsinspektør torben trier og hans

arkæologteam fået frit spillerum til at grave efter skjulte

skatte og svar om fortiden – og torben indrømmer gerne,

at spændingen ved skattejagten er en stor del af jobbet.


Af: Rasmus Hougaard, Kommunikation

Foto: Line Bloch-Klostergaard, Foto/AV,

og Klaus Anton Lundgaard,

Kommunikation

Hvis du også tænker på en ældre, lidt støvet

mand iført teske, fuldskæg og mudret

regnfrakke, når nogen siger ”arkæolog”, så

glem det.

Museumsinspektør Torben Trier ligner

mere en rockstjerne, da vi møder ham på

marken i Aalborg Øst, hvor det nye sygehus

skal stå engang. Og det støver ikke,

men sprøjter med hjerteblod, når han fortæller

om fortidens nordjyske landskab,

så selv den mindste sumpaflejring lyder

spændende og proppet med mysterier, der

venter på at blive afdækket.

- Derovre, siger han og peger på marken

ved siden af, hvor vi står. - Lige derovre gik

kystlinjen i stenalderen. Faktisk står vi på

østsiden af en ø, der strækker sig helt over

til Gigantium, og det var oplagt at lave bopladser

i strandkanten. Terrænet var noget

ubeboeligt, men det har også været et

kæmpe ressourceområde, hvor der ikke var

umiddelbare konkurrenter at slås med.

Så et område med arkæologisk potentiale.

Foreløbig er Torben Trier og hans folk dog

kun i gang med forundersøgelser, og det

foregår med, hvad man vel kan kalde et ”grovarkæologisk”

redskab – en gravemaskine.

drømmer om en gravplads

Torben er nu ikke i tvivl om, at han vil

finde noget. Den samlede sygehusgrund

er over 90 hektar – og dermed suverænt det

største sammenhængende areal, man har

haft mulighed for at undersøge så tæt på

den gamle fjordlinje i Nordjylland. Og det

giver plads til at drømme:

- Jeg håber at finde et bredt udsnit af bebyggelser

fra hele fortiden – ønskescenariet er

en gravplads med tilhørende bebyggelse.

Bebyggelser fortæller os, hvordan folk har

levet, mens grave indeholder de fineste

fund og siger noget om datidens tro, siger

Torben – og vrider ubevidst hænderne, så

man bliver usikker på, om det er på grund

af den bidende novemberblæst eller tanken

om, hvad markmulden gemmer.

skattejagt uden teske

Indtil videre har det dog været begrænset

med spektakulære fund. Det fineste har

været et flintesegl. Men når undersøgelserne

rykker længere op ad bakken, vil der

med garanti dukke flere ting op. Måske i

den næste skovlfuld…

- Der er et stort element af skattejagt i det

her, selvfølgelig er der det. Du finder ikke

en arkæolog, der vil påstå andet. Men det

er nok nogle lidt underlige skatte, vi kan

blive helt elektriske over – fx et jordlag,

som kan hjælpe os til at forstå en periode,

eller nogle kogesten med 300 år gammel

fedtsyre fra de dyr, der er tilberedt, konstaterer

Torben med et grin.

Altså ingen gravkamre fulde af guld lige

om hjørnet, desværre.

Og lad os så lige punktere en myte: Det

er meget lidt arkæologi, der foregår med

pensel og teske nu om dage. Hvis Torben

støder på noget spændende, der kræver

gefühl, ja så graver han ganske enkelt hele

kvadratmeteren op, støber den ned i gips

indsigt & udsyn

sygehusbyggeri

19

og tager den med hjem til laboratoriet,

hvor han i ro og mag kan røntgenfotografere

fundet og se, hvad det indeholder, og

hvor han skal grave.

Fund forstyrrer ikke sygehusbyggeri

Nu sidder der nok nogen og tænker: Hvad

nu, hvis Torben Trier pludselig afdækker

en hel jernalderlandsby – vil det så ikke

forsinke vores sygehusbyggeri? Næppe,

fortæller specialkonsulent Poul Møller fra

Projektafdelingen for Nyt Universitetssygehus

i Aalborg:

- Vi har helt bevidst inviteret Torben og

hans kolleger herud i så god tid, at de med

stor sikkerhed kan nå at blive færdige, før

vi efter planen begynder sygehusbyggeriet

i 2013. Det ville jo være godt gammeldags

trælst, hvis vi måtte standse, fordi der lige

pludselig stak en værdifuld flinteøkse op

af jorden, siger han.

ejer ikke jorden endnu

Faktisk ejer Region Nordjylland slet ikke

jordlodderne endnu, men forpagterne af

gårdene har givet lov til at begynde allerede

nu, så både arkæologer og Projektafdelingen

for det nye sygehus kan få spaden i jorden.

- Ud over museet har vi også hyret et geoteknisk

firma til at lave foranalyser, siger

Poul Møller. - Det geotekniske firma skal

undersøge jordbundsforholdene og gøre

os i stand til at tage de nødvendige forholdsregler

i den videre planlægning, så

vi ikke pludselig får nogle grimme overraskelser,

når vi skal til at grave.

De næste måneder gemmer marken dog

primært på overraskelser af den gode slags

– i form af arkæologiske fund.

reGioNsHuset DeceMber 2010


20

indsigt & udsyn

tæt på

sPruDleNDe eNerGi

– PÅ DaNseGulVet oG i liVet

hun kan slet ikke lade være med at involvere

sig. Med at netværke. eller med at danse.

hun er opvokset i grønland, elsker lakrids

og er en af de mest smilende medarbejdere

i Regionshuset. det er naturligvis Christine

Maria Andersen fra Kommunikation, der er

tale om. Kom tæt på hende her.

Af: Karina Lund, kontorelev,

Inge Kjær Andersen, Praksissektoren

og Tina Dessau, Kommunikation

Foto: Mathies Brinkmann Jespersen,

freelance

De latinamerikanske rytmer flyder ud af

højtalerne. Dansegulvet er fyldt til bristepunktet

og luften er tyk af energi og sensuelle

undertoner. Blandt de dansende er

Christine Maria Andersen. Hun er let at få

øje på med det røde hår svingende om sig.

Christine har danset salsa i syv år og er fuldstændig

hooket på bevægelserne, musikken

og den glæde der udløses, når man slipper

sig fri på dansegulvet.

salsafeber og kærlighed

- Dans er kommunikation. Den man danser

med kommunikerer, og man svarer tilbage.

Det er et samspil, hvor musikken fortæller

os, hvad vi skal gøre, fortæller hun.

Så salsa tænder Christine, men hun drager

ofte uden for Dobbelt A for at hente inspiration.

- Jeg er meget i Århus, hvor der er mange

gode dansere. Inden for det sidste års tid har

jeg desuden danset i Sverige, Polen, Mexico,

Cuba, Tyskland, Holland og Østrig, fortæller

Christine og prøver at regne ud, om hun har

glemt et land eller to.

Hun er arrangør af Danmarks største salsafestival,

som hvert år afholdes i Sønderborg

med ca. 200 deltagere. Her har Christine nok

at se til, som ansvarlig for weekendens program

og undervisere, som hun henter ind fra

hele verden.

Det var også her, Christine mødte sin kæreste,

Peter:

- Han var så venlig at tilbyde mig et lift hjem

til Aalborg, griner hun.

reGioNsHuset DeceMber 2010

Heldigvis var der masser at tale om i bilen.

Både Christine og Peter havde lige været på

Cuba – og brænder begge for de intense dansetrin…

netværkende idégenerator

Det med at lære nye mennesker at kende, er

helt naturligt for Christine. Hun kan simpelthen

ikke lade være med at involvere sig i

mennesker. Derfor har hun et stort netværk.

- Jeg har snart 700 facebookvenner, selvom

jeg prøver at begrænse det. Rigtig mange er

salsarelaterede; andre bruger jeg i mit arbejde,

fortæller Christine.

På grund af hendes nysgerrighed er hun typen,

der spotter nye tendenser. Hun er med

helt fremme, når det fx gælder de sociale medier,

og hvad de kan bruges til.

- Internettet er opfundet til mig! Alt er serveret.

Verden er åben. Man kan få inspiration

alle steder fra, siger hun entusiastisk.

Det er med samme entusiasme, Christine ruller

sig ud i sit arbejde. Her handler det ligeledes

om at få gode idéer – og om sikre formidlingen

af dem. Christine bruger ofte sociale

medier og tænker i alternativ markedsføring,

når hun arbejder med events, kampagner, annoncering,

rekruttering og digitale projekter.

- Der foregår temmelig mange ting i mit hoved

hele tiden. Andre kan godt blive i tvivl, om

jeg har styr på tingene. Men det har jeg!, slår

hun fast. - Det er bare ikke nødvendigvis skrevet

ned på en fin huskeseddel.

duracell fra grønland

Og det med at huske går fint. Christine er

opvokset i Grønland, og elsker sine minder

fra den grøn-hvide ø, som har en stor plads i

hendes hjerte.

- Mit bedste indre billede fra Grønland er

fra en stjerneklar kulsort nat. Sneen lyste og

nordlyset bølgede. Frosten knasede under

mine fødder, mens jeg som den første satte

mine spor i sneen. I vinduerne skinnede masser

af julestjerner imødekommende. Det var

fantastisk, fortæller Christine.

Måske er det ligeledes fra sin opvækst i Grønland,

Christine har sin spontanitet og evne

til at skabe spændende muligheder om sig.

- I Grønland planlægger man ikke alt, men

kommer lige forbi og hygger sig. De er langt

mere imødekommende og sociale, end vi er i

Danmark, fortæller hun.

Netop det spontane er vigtigt i Christines

hverdag.

- Der skal være plads til indskydelser. Måske

er det derfor, der tit sker noget på min vej,

der gør, at jeg fx ikke lige kommer til tiden,

griner hun og tilføjer, at det selvfølgelig mest

er i fritiden.

Og der sker altid noget, når man er sammen

med Christine. Det siger vennerne i hvert fald.

- De kalder mig ”dampbarn” eller ”duracell”!

Ja, ja…, men jeg sætter nu pris på mit gå-påmod,

og min evne til at sige: ”det skal jeg

nok finde ud af”, slutter Christine og danser

– smilende og spontant – videre mod nye

spændende oplevelser.

cHristiNe Maria

aNDerseN, 33 År

Kommunikationskonsulent i

Kommunikation

Startede med at skrive projekt for

Amtet i 2001 og har været her siden

Har kæresten Peter og bonusdatteren

Ronja på 7 år – og en lille ny

på vej

Opvokset i Nuuk og Ummannaq i

Grønland og bor nu i Gug

Har et fjernsyn – dog uden TVsignal

I Christines køkken findes altid

frisk frugt og grønt - og skummetmælk

Elsker is og lakrids – og spiser

meget af begge dele

Vil gerne lære at danse tango

Elsker at deltage i konkurrencer på

nettet – og vinder ofte!


Regionshusets ukronede salsaqueen, Christine Maria Andersen, på dansegulvet på Havana Nights i Aalborg med kæresten, Peter.

indsigt & udsyn

tæt på

21

reGioNsHuset DeceMber 2010


22

indsigt & udsyn

rundt i regionen

Kvalitet på døgnbasis

startskuddet til de nye akutmodtagelser er taget og et omfattende projekt igangsat.

men hvorfor er det, vi gør det, og hvordan kommer de til at fungere?

Af Louise Lindberg, KOMMID

Tegning: Niels Poulsen

Er den patient, der kommer ind midt om natten,

i lige så gode hænder som den, der kommer i dagtimerne?

Er det acceptabelt, at den unge turnus- eller

introlæge ikke har mulighed for sparring med

en speciallæge? Er vi effektive nok i de indledende

undersøgelser i forhold til fastsættelsen af den præcise

diagnose? Kan vi være tilfredse med kvaliteten

af det, vi leverer på akutområdet?

reGioNsHuset DeceMber 2010

Det er blot nogle af de spørgsmål, som

ligger til grund for den gennemgribende

arbejdsproces, der er igangsat med forbedring

af akutområdet.

Siden maj 2009 har en arbejdsgruppe fokuseret

på at udvikle det fælles akutområde

i regionen. Omdrejningspunktet har både

været kvalitetsmæssige og økonomiske forbedringer,

så regionen kan hæve niveauet

og sikre de nordjyske patienter bedst muligt.

Når de nye akutmodtagelser slår dø-

Akutmodtagelserne bliver sygehusenes nye

trafikcentrum, der fordeler patienterne videre

ud i systemet – 24 timer i døgnet og med kortest

ventetid til de mest syge.

rene op ved udgangen af 2012, vil især fire

områder være bærende for forandringen.

Modtagelsen. Arbejdsprocesserne. Ventetiden.

Kvaliteten.

Én indgang

Uanset om man selv dukker op, er henvist

af lægen eller kommer ind med ambulancen,

foregår det via samme indgang.

Straks foretager personalet en vurdering

af, hvilken type patient der er tale om, og

de indledende undersøgelser igangsættes.


- Vi indfører et triageringssystem, hvor patienterne

vurderes efter hastegrad. Rød,

orange, gul, grøn eller blå, hvor rød f.eks.

er en traumepatient, forklarer ledende

overlæge Jørn Munkhof Møller, der skal

lede akutcentret i Aalborg.

- Som led i processen uddanner vi også

ambulancepersonalet, så der allerede ved

modtagelsen er foretaget en vurdering af

patienten, tilføjer projektchefen for de nye

akutmodtagelser i regionen, Flemming

Knudsen.

Kortere ventetid

Når patienten er farvekategoriseret, igangsættes

den pakke, der matcher patientens

behov. Bestemte symptomer udløser

bestemte undersøgelser. Hvis en patient

kommer ind med mavesmerter, er der faste

rutiner for, hvilke undersøgelser der skal

foretages og på samme måde med andre

symptomer.

- Når en patient kommer ind, vil personalet

blandt andet straks påbegynde en række

systematiske undersøgelser af de vitale parametre.

Tiden er helt afgørende, og jo før

vi kan igangsætte behandling, desto større

sikkerhed for patienten, siger Jørn Munkhof

Møller.

I takt med kategoriseringen og de faste

undersøgelsesrutiner af patienterne nedsættes

ventetiden generelt, og der kommer

større fokus på hurtigere at få stillet den

rette diagnose.

- De nye processer sikrer mere præcise

diagnoser til patienterne og kortere ventetid,

ikke mindst for de mest syge, siger

Flemming Knudsen.

Kvalitet 24 timer i døgnet

- En af de store udfordringer i skademodtagelsen

i dag er, at der i en stor del af døgnets

timer primært er unge læger til stede,

som ikke får supervision fra mere erfarne

speciallæger, siger Flemming Knudsen.

- Vi vil nu sikre kvalitet døgnet rundt ved

at fastansætte speciallæger i akutmodtagelsen,

så vi altid har eksperter tilstede,

når det er nødvendigt – og som samtidig

kan supervisere de yngre læger, som fort-

sat vil være i overtal, supplerer Jørn Munkhof

Møller.

Nyt akutsengeafsnit

En af de helt afgørende forandringer bliver

indførelsen af et nyt led i akutcenteret. Ud

over selve akutmodtagelsen, hvor patienterne

ankommer, og de indledende undersøgelser

foretages, vil et akutsengeafsnit blive

tilkoblet. Her kommer patienten over, når en

foreløbig diagnose er stillet, men videre undersøgelser

mangler at blive foretaget.

Til akutsengeafsnittet er tilkoblet en række

speciallæger fra forskellige afdelinger i huset,

som sammen vurderer patientens videre

forløb.

- For at undgå problematikken med, hvem

der tager hvilke patienter, får de fastansatte

speciallæger i akutmodtagelsen ansvaret

for at uddele opgaver til de løst tilkoblede

læger fra afdelingerne, forklarer

Jørn Munkhof Møller.

Nogle patienter vil herefter kunne sendes

hjem til videre ambulant behandling,

mens andre har fået en nærmere diagnose

og flyttes til de regulære sengeafdelinger.

Klar i 2012

De tre nye akutmodtagelser, som

forventes at kunne tages i brug ved

udgangen af 2012, placeres i Aalborg,

Hjørring og Thisted.

I Thisted oprettes 16 sengepladser

i forlængelse af akutmodtagelsen, i

Hjørring 32 og i Aalborg 36.

I Aalborg er der tale om en midlertidig

akutmodtagelse, indtil det nye

sygehus står klar. Dér er planen, at

omkring 100 sengepladser skal tilknyttes

akutmodtagelsen. Den midlertidige

afdeling på Afsnit Syd laves

som tilbygning til den eksisterende

skadestue, så disse lokaler fortsat

benyttes til akutmodtagelse, mens

der tilknyttes en akutsengemodtagelse

i omkringliggende lokaler.

Nye arbejdsprocesser

De omfattende ændringer i processer og

metoder betyder, at funktioner overalt på

sygehuset påvirkes, og at der i langt højere

grad end tidligere bliver tale om tværgående

samarbejde.

- Det vil være en glidende proces at få alt

til at spille, og det kræver noget fra alle sider,

men med fokus på medbestemmelse

og ansvarsfordeling tror vi på, det lykkes,

siger Flemming Knudsen.

I sin opsummering af, hvilken effekt ændringerne

af akutcentret får, nævner Flemming

Knudsen større patientsikkerhed,

bedre og mere effektive arbejdsprocesser,

bedre økonomi, større tværfagligt samarbejde

og nye muligheder for kompetenceudvikling.

- Overordnet set handler det om bedre

kvalitet hele vejen rundt. For både personale,

patienter og sygehusvæsnet generelt,

afslutter han.

Først med

nyt it-system

Nordjylland var først i Danmark

med den elektroniske ambulancejournal.

Også med de nye akutmodtagelser

er vi helt fremme på

it-systemerne. Et nyt logistik- og

overblikssystem indføres i skadestuen.

Derved bliver Nordjylland det

første sted i Danmark, hvor man

elektronisk kan modtage automatiske

meldinger på patientens tilstand

under hele ambulancetransporten.

Hermed får personalet i akutafdelingen

mulighed for at følge patientens

tilstand og de mulige kritiske

hændelser under transporten.

På den måde bindes data fra

ambulancejournalen, data fra

akutafdelingerne og data fra den

nye elektroniske patientjournal nu

sammen og kan danne grundlag for

patientens behandling.

reGioNsHuset DeceMber 2010


24

indsigt & udsyn

rundt i regionen

Hurtigere indsats

giver Hurtigere eFFeKt

Månedlange ventelister med uvished om

fremtiden eller flere hundrede kilometers

transport for egen regning. Det var valgmulighederne

for mange af de nordjyske

børnefamilier, der havde brug for psykiatrisk

hjælp, før privathospitalet Aleris slog

sig ned ved siden af Børnepsykiatrisk Afdeling

på Mølleparkvej.

Af Louise Lindberg, KOMMID

Foto: Rasmus Degnbol

Samarbejdet mellem det offentlige og det

private er ikke noget nyt. Heller ikke i børnepsykiatrien.

Men tidligere var den eneste

mulighed for nordjyske familier, som ville

undgå den lange ventetid på Børnepsykiatrisk

afdeling, at blive tilkoblet klinikker i

Silkeborg, Vejle eller Nordsjælland. En mulighed,

der var forbundet med både økonomiske

og tidsmæssige omkostninger.

- Vi har i flere år forsøgt at få et samarbejde

i stand med en klinik, der ville flytte tættere

på, så transporttid og udgifterne forbundet

dermed ikke var så uoverskuelige

for familierne, fortæller psykiatridirektør

Per Lund Sørensen.

Men det var lettere sagt end gjort. Trods en

ihærdig indsats var der ikke nogen, der ville

flytte til Aalborg. Indtil privathospitalet

Aleris med hovedkontor i Nordsjælland

en dag ringede og præsenterede sig – og et

samarbejde så småt begyndte at tage form.

Ingen fortrinsret til naboer

Aleris har nu slået sig ned i lejede lokaler

lige ved siden af Børnepsykiatrisk Afdeling

på Mølleparkvej. Første halvårlige

prøveperiode ud af to er i fuld gang, og

Per Lund Sørensen synes, at samarbejdet

kører fornuftigt. Han påpeger dog, at for-

reGioNsHuset DeceMber 2010

holdet til andre privatklinikker rundt om

i landet ikke er ændret, fordi Aleris er flyttet

ind ved siden af.

- Når vores kapacitet i det offentlige er

for lav og ventelisterne for lange, gælder

to-måneders-reglen med frit sygehusvalg.

Hvad folk vælger er helt op til dem, og vi

anbefaler ikke nogle frem for andre, understreger

han.

Patienterne i fokus

Psykiatridirektøren påpeger, at den største

ændring, efter Aleris er flyttet tættere på,

tilfalder de nordjyske familier.

- Arbejdsprocesserne her i huset har ikke

som sådan ændret form. Men det er klart,

at det er en kæmpe gevinst for familierne,

at der nu er nogle tættere på, og vi ønsker

jo også, at alle kommer i behandling hurtigst

muligt, siger han.

Mellem en tredjedel og halvdelen af de børn

og unge, der får foretaget en psykiatrisk udredning,

har brug for videre behandling. En

behandling, Børnepsykiatrisk typisk tager

sig af. De private klinikker hjælper primært

til med de indledende udredninger, som

typisk kræver 4-6 samtaler. Aleris har dog

komprimeret forløbet til en proces på 2-3

dage, hvor eksperter kaldes ind, og udredningerne

ligger klar langt tidligere, end det

før har været tilfældet.

Ifølge Per Lund Sørensen er det afgørende,

at udredningen af patienten påbegyndes

hurtigst muligt, så vedkommende kan få

hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt.

- Det er en kæmpe fordel for alle, at ventetiden

beskæres betragteligt, og når der

pludselig kan laves 20 ekstra udregninger

om ugen, er det noget, vi kan mærke, fortæller

han.

Kvalitet frem for alt

Det altafgørende for Per Lund Sørensen

og hans kolleger er, at kvaliteten af det arbejde,

de private klinikker foretager, er lige

så høj som den, patienterne kan få i det offentlige.

- Da privathospitalerne kom på banen

inden for psykiatrien for et par år siden,

var der visse indkøringsproblemer og hos

enkelte læger også en vis skepsis over for

kvaliteten på privathospitalerne, fortæller

Per Lund Sørensen, som dog mener, at den

holdning har ændret sig i dag.

- For det første er privathospitalerne godkendt

af Danske Regioner til at varetage

lige netop de opgaver, de får – og for det

andet laves der helt klare aftaler med dem

for netop at sikre den nødvendige kvalitet.

Kvalitet var da også ét af de tre krav, Per

Lund Sørensen stillede, da samarbejdet

med Aleris kom på tale. Ud over kvalitetssikringen

havde han en forventning om, at

Aleris skulle tilføre regionen nye ressourcer

og ikke komme og headhunte eksperterne

fra det offentlige. For at kunne køre

de komprimerede udredningsforløb og

leve op til forventede standarder hiver Aleris

derfor eksperter ind fra Oslo. Men på

trods af dette lever de op til det tredje krav

om ikke at være dyrere at samarbejde med

end med andre privatklinikker i landet.

Per Lund Sørensen ser det som en stor gevinst

for regionen, at der er rykket et privathospital

hertil, så de nordjyske patienter

fremover ikke behøver tage på langfart

for at få hjælp, og han ser frem til det fortsatte

samarbejde.


nu er der Håb

Forude For dennis

Siden skolestart har der været problemer

med Dennis, som altid har haft

svært ved at sidde stille. Han har igennem

årene skiftet skole en del gange,

og de seneste år er han blevet involveret

i kriminalitet. Han er lige fyldt 14 år.

I juli måned blev han endelig henvist

til Børnepsykiatrisk afdeling, men da

datoen for første samtale kom, var det

som at få en spand koldt vand i hovedet.

- Vi kunne få en tid tre dage, før Dennis

fyldte 18, fortæller hans mor, Birgitte.

Hun valgte at benytte sig af muligheden

for at blive tilkoblet en privatklinik,

og efter én måned kom Dennis til

første samtale på Aleris.

- De stillede med et team fra Sjælland,

og Dennis var igennem nogle samtaler

og test med psykologer og psykiatere,

og nu har vi allerede fået en diagnose.

Han har ADHD og er altså ikke bare

en umulig dreng, der ikke vil opføre sig

ordentligt, siger den lettede mor.

Reddet fra ungdomsfængsel

Dennis skal nu starte i medicinsk

behandling.

- Vi er lidt spændte, for hvis han ikke

kan fortsætte behandlingen på Aleris,

er der måske en ny ventetid forude,

siger Birgitte.

Hun er dog fuld af håb, og føler allerede,

at hun har fået nogle gode

redskaber til at tackle Dennis’ sygdom.

Hun tør slet ikke tænke på, hvad der

var sket, hvis ikke han var kommet i

behandling nu.

- Hvis først vi var kommet til, når

Dennis fyldte 18, havde de næste år af

hans liv foregået i et ungdomsfængsel,

konkluderer hun.

- Han var allerede på vej til at blive fjernet

hjemmefra og sendt på et opholdssted,

og ADHD og alle hormonerne, der

følger med puberteten, er vist ikke en

god cocktail. Men nu er der håb forude.

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen mener, at samarbejdet med Aleris først og fremmest er en kæmpe gevinst

for patienterne. Og han er meget opmærksom på, at tilbuddet skal kunne matche det offentlige i kvalitet.

reGioNsHuset DeceMber 2010


26

indsigt & udsyn

rundt i regionen

nyt For de Fleste

alice alice aagaard aagaard madsen, madsen,

sygeplejerske på øjenambulatoriet

på aalborg sygehus

- fulgte kommunikationsmodulet på den

Sundhedsfaglige Diplomuddannelse på

University College Nordjylland:

”Det var et fantastisk inspirerende og spændende

modul, som jeg har lært meget af, og som jeg kan

bruge i både arbejdsmæssig sammenhæng og

privat. privat. privat. Det Det Det var var var meget meget meget kvalifi kvalifi kvalifi cerede cerede cerede undervisere, undervisere, undervisere,

som som som var var var gode gode gode til til til at at at formidle formidle formidle stoffet stoffet stoffet og og og gode gode gode til til til at at at

hæfte teorien på praksis.”

Ja Ja Ja Ja til til til til frugt frugt frugt frugt

✔✔

og og og og julegaver julegaver julegaver julegaver

Nej Nej Nej Nej til til til til motionsløb motionsløb motionsløb motionsløb

ole ole ole ole dahl, dahl, dahl, dahl,

Trods Trods Trods besparelser besparelser besparelser er er er der der der fortsat fortsat fortsat julega- julega- julegaver

ver ver og og og frugt frugt frugt til til til medarbejdere medarbejdere medarbejdere i i i Region Region Region

Nordjylland Nordjylland Nordjylland i i i 2011. 2011. 2011. Men Men Men der der der bliver bliver bliver

ikke ikke ikke ikke længere længere længere længere givet givet givet givet tilskud, tilskud, tilskud, tilskud, når når når når ansatte ansatte ansatte ansatte

deltager deltager deltager deltager i i i i motionsløb. motionsløb. motionsløb. motionsløb. Samtidig Samtidig Samtidig Samtidig blev blev blev blev

det detdetdet også også også også til til til til et et et et navneskift. navneskift. navneskift. navneskift. I I I I år år år år snaksnaksnaksnakker ker ker ker vi vi vi vi om om om om De De De De Bedste Bedste Bedste Bedste Arbejdspladser.

Arbejdspladser.

Arbejdspladser.

Arbejdspladser.

Næste Næste Næste Næste Næste år år år år år hedder hedder hedder hedder hedder det det det det det Den Den Den Den Den Udviklende Udviklende Udviklende Udviklende Udviklende

Arbejdsplads. Arbejdsplads. Arbejdsplads. Arbejdsplads. Det Det Det Det betyder betyder betyder betyder også også også også noget noget noget noget

for for for prioriteringen, prioriteringen, prioriteringen, hvor hvor hvor opgavefl opgavefl opgavefl ytning, ytning, ytning,

arbejdstilrettelæggelse arbejdstilrettelæggelse og og kompetencekompetenceudvikling

kommer i fokus.

aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig ved ved ved ved ved ved ortopædkirurgien

ortopædkirurgien

ortopædkirurgien

ortopædkirurgien

ortopædkirurgien

ortopædkirurgien

- fulgte et kursus i sundhedsøkonomi:

”Trepartsmidlerne gav mig mulighed for at komme

på kursus kursus i Sundhedsøkonomi Sundhedsøkonomi på trods trods af, at der der af

spareårsager ellers ikke var penge til det. Trepartsmidlerne

har derfor været med til at give mine

kompetencer et stort løft, fordi jeg virkelig kan drage

nytte af sundhedsøkonomikurset i min hverdag.”

slagtilbud

– få udviklet dine

kompetencer gratis

Husk at det er lige nu, du skal

søge kompetenceudvikling via trepartsmidlerne

– senest 1. juni, men hurtigst

muligt, da pengene bliver fordelt

efter først-til-mølle.

Skriv ’trepartsmidler’ i søgefeltet

på PersonaleNet og

læs mere.


Ja til frugt ✔ Hvis sneen


Hvis Hvis Hvis sneen sneen sneen sneen

vælter vælter ned… ned…

Hvis Hvis du du som som ansat ansat i i Region Region NordjylNordjylland holder fri pga. snevejr eller

lignende, kan det ikke ske med løn.

Regionen er til gengæld velvilligt

indstillet indstillet over over for, for, at at fridagen fridagen holdes holdes

som som som ferie ferie ferie eller eller eller afspadsering. afspadsering. afspadsering. Og Og Og hvis hvis hvis

du du har har mulighed mulighed for for det, det, kan kan du du

også også vælge vælge at at arbejde arbejde hjemmefra. hjemmefra.

susanne susanne susanne susanne susanne susanne g. g. g. g. g. g. nielsen, nielsen, nielsen, nielsen, nielsen, nielsen,

overassistent overassistent i i strategi strategi & &

udvikling på aalborg sygehus

- fulgte specialefaget ”Moderne offentlig

kommunikation” på Kommunomuddannelsen:

”Jeg bruger de nye redskaber i mit daglige arbejde

til at forbedre mine skriftlige produkter som

breve, mails, og andet skriftligt materiale. Indholdet

på specialefaget handler bl.a. om godt sprog,

kommunikationskanaler, interessentanalyser,

målgrupper og budskaber. Det er et specialefag,

jeg kan anbefale, da alle kan få udbytte af

indholdet og bruge det til at forbedre det skriftlige

materiale på deres arbejdsplads.”


TILFREDSHEDS-SPØRGESKEMA PÅ VEJ TIL DIG

Tilfredshed 2010/11 er nu i fuld gang. Der er allerede udsendt spørgeskemaer i Specialsektoren

og på Sygehusapoteket, i januar bliver det Psykiatriens tur og herefter følger de

øvrige sektorer. Det er planen, at alle har gennemført Tilfredshed 2010/11 i god tid inden

sommerferien.

Aalborg Sygehus og IT-afdelingen var pilotprojekt i 2009 og deltager ikke i denne omgang.

Dog deltager de medarbejdere fra Ortopædkirurgien, Anæstesien og Graviditet og

Fødsel, der bliver flyttet til Aalborg Sygehus pr. 1. januar 2011.

Du kan læse mere på www.tilfredshed.rn.dk.

PROJEKTGRUPPE FLYTTER OPGAVER

En ny projektgruppe med deltagere fra alle sygehusene, specialbørnehjemmene, Planlægning,

Kvalitet & Analyse og HR skal arbejde med effektiv og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

Projektgruppen skal give forskellige forslag til, hvor og hvordan man kan

forbedre arbejdstilrettelæggelse og derigennem hente en økonomisk gevinst. Det drejer

sig bl.a. om at anvende de muligheder, eksisterende arbejdstidsaftaler og overenskomster

giver for at effektivisere arbejdstilrettelæggelsen.

Opgaveflytningen skal understøtte en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det betyder, at opgaverne

ikke skal løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt. Derfor er det helt

centralt at arbejde med fleksibilitet mellem faggrupperne med fokus på teamsamarbejde.

Der er allerede iværksat en række fælles regionale opgaveflytningsindsatser i regionen.

MEDARBEJDERROKADEN PÅ PLADS

Medarbejderne i omstillingspuljen på det administrative område har nu fået tilbudt et nyt

fast job i regionen. Langt de fleste medarbejdere har fået deres førsteprioritet opfyldt.

Nu, da personalerokaderne er på plads, ophører ansættelsesstoppet. Man vil fortsat kunne slå

administrative stillinger op internt, idet der var flere ledige jobs i stillingskataloget, end der

var medarbejdere i omstillingspuljen.

Derfor er der udarbejdet et nyt administrationsgrundlag for interne stillingsopslag. Det er

gældende i resten af 2010. Efter årsskiftet forventes det, at regionen kan vende tilbage til normal

praksis omkring administrative stillingsopslag.

Peter Friis Jeppesen

reGioNsHuset DeceMber 2010


MeDarbeJDer MeD MeNiNG

reGioNeN GØr

kolDe HÆNDer

VarMe

Af: Inge Kjær Andersen, Praksissektoren

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

Jeg har været i boldbanken for at donere et par røde dråber. Jeg

møder frejdigt op med mit regionale personaleskilt hængende på

hoften, hvilket straks bliver bemærket: ”Du er en af os”. En dejlig

fornemmelse. Især i en tid hvor sygefagligt personale er i høj kurs,

mens det samme ikke helt gælder det administrative personale.

Straks jeg er kommet op på briksen, lyder det: ”Du har godt nok

kolde hænder. Vi henter lige en varmepude”. Som det naturligste

i hele verden hører jeg mig selv svare: ”Jamen, jeg er jo de kolde

hænder, og I er de varme.” Smilende tavshed. ” Vi kan altså ikke

lide kolde hænder, de gør det vanskeligere at stikke rigtigt i åren,

så her gør vi kolde hænder varme”.

Det er mærkeligt med opdelingen i varme og kolde hænder. Varme

hænder lyder langt mere positivt end kolde. Men der er naturligvis

forskel på de fysiske varme hænder og de metaforiske varme

hænder. For jeg tror bestemt, en sygeplejerske kan have lige så

fysisk kolde hænder som mig og være tilhænger af ordsproget:

Har man kolde hænder, har man et varmt hjerte.

Nå, men denne skelnen mellem kolde og varme hænder handler

egentlig om en organisations evne til at vægte arbejdet og tildele

det værdi. Der svæver ofte en usagt antydning af, at varme

hænders arbejde er mere værd end de koldes – uden at det dog

dermed antydes, at de varme hænder også får mere i løn end de

kolde, tværtimod.

Derfor er der stor politisk opmærksomhed på det antalsmæssige

forhold mellem kolde og varme hænder. Folk må helst ikke gå fra

at være varm hånd til at blive kold, og der må bestemt ikke ansæt-

REGIONSHUSET

reGioNsHuset DeceMber 2010

tes flere kolde hænder. De kolde hænder skal blot arbejde mere.

Jeg kan næsten høre djævlen fremsige mantraet: ”De kan arbejde

sig til varmen, kan de!” Ja, eller smutte en tur i blodbanken for få

varmet hænderne.

Men alt arbejde har en betydning, og intet kan undværes i den

store sammenhæng!

De varme hænder har brug for det forarbejde, den udvikling, de

kolde kan producere. Omvendt er de kolde hænders arbejde afhængige

af de varmes til at udføre de borgernære opgaver; sikre

der sker noget ude i virkeligheden.

Samfundet kræver simpelthen både varme og kolde hænder for at

hænge sammen. Det kræver engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere,

der udfører et godt stykke arbejde, hvad enten det er

en varm eller en kold hånd.

Så på med vanten! Den kolde tid nærmer sig, og frosne hænder er

af gode grunde endnu ikke et modetrip. Kære ledelser: Værdsæt

jeres medarbejdere: Også de kolde af slagsen!

har du lyst til at skrive…?

”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel

af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag

lufter deres personlige synspunkter, holdninger og

opfordringer. Hvis du har lyst til at blive klummeskribent,

kan du henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

More magazines by this user
Similar magazines