DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk
PelsDyravl
MedleMsblad for
dansk pelsdyravlerforening
#8 november 2012
litauiske Minktyve døMt og udvist / politiet øger fokus på Minktyveri / teMa: Hvalpesyge
nyt alternativ til buntMageruddannelsen / tænk på din skat inden nytår
ProDuktionsDirektør effektiviserer:
røntgensortering
sParer millioner årligt

estyrelse
forMand
Pelsdyravler Tage Pedersen
Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted
Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)
Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000
tpe@kopenhagenfur.com
næstforMand
Pelsdyravler John Papsø
Duelundvej 7, 8620 Kjellerup
Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213
jpa@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Jørgen Westergaard
Nørredigevej 79, Gjøl
9440 Aabybro
Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414
jwe@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Henning Christensen
Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N
Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838
hch@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Knud J. Vest
Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge
Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877
kjv@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Lars Eilertsen
Petersmindevej 130, 8520 Lystrup
Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471
lei@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen
Mosbækvej 48, 9240 Nibe
Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
kbj@kopenhagenfur.com
leDenDe meDarbeJDere
adM. direktør
Torben Nielsen
Tlf.: 4326 1041
tn@kopenhagenfur.com
økonoMidirektør
Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
ka@kopenhagenfur.com
koMMunikationsCHef
Sander Jacobsen
Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932
sja@kopenhagenfur.com
sekretariatsCHef
Lars Skjoldegaard
Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907
lsk@kopenhagenfur.com
koPenHagen fur avlerserviCe
Direkte tlf. 4326 1255
farmerservice@kopenhagenfur.com
lanDsDelsforeninger
nordjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen
Mosbækvej 48, 9240 Nibe
Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
kbj@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
Midtjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler John Papsø
Duelundvej 7, 8620 Kjellerup
Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213
jpa@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning
fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Henning Christensen
Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N
Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838
hch@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
sjællands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Knud J. Vest
Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge
Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877
kjv@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
faglige funktioner
kopenHagen rådgivning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N
Tlf.: 7213 2800
Funktionschef: Leif Bruun
Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com
udvalg for forskning og rådgivning
John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213
Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451
Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226
Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414
Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785
Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838
Knud Vest, Tlf.: 4678 8392
Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371
Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222
Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653
Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183
Forsknings- og Rådgivningschef
Peter Foged Larsen
Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927
pfl@kopenhagenfur.com
Sekretær Susanne Skottrup Andersen
Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302
ssa@kopenhagenfur.com
rådgivning til pelsdyravlere
Rådgiver Michael Sønderup
Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263
msn@kopenhagenfur.com
Rådgiver Henrik Bækgaard
Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307
hbk@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vilhelm Weiss
Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941
vwe@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Krogh Hansen
Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309
bkh@kopenhagenfur.com
Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg
Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304
msb@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund
Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305
vlu@kopenhagenfur.com
Rådgiver Elna Mortensen
Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306
emo@kopenhagenfur.com
Rådgiver Inger Knude Aagaard
Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311
ikr@kopenhagenfur.com
rådgivning til foderCentraler
Rådgiver Mikael Lassén
Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059
tml@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Lyngs
Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321
bls@kopenhagenfur.com
Rådgiver Mette Line Christiansen
Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310
mlc@kopenhagenfur.com
kopenHagen forskning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N
Tlf.: 7213 2800
forskning@kopenhagenfur.com
Forsknings- og Rådgivningschef:
Peter Foged Larsen
Mobil 5085 2927, pfl@kopenhagenfur.com
kopenHagen farM
Herningvej 112 C, 7500 Holstebro
Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714
farm@kopenhagenfur.com
Dyrlæge: Tove Clausen
Tlf.: 2258 1957
kopenHagen diagnostik
Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com
driftfaglig afdeling
Afdelingschef Hans Henrik Møller
Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154
hhm@kopenhagenfur.com
driftfaglig@kopenhagenfur.com
Seniorspecialist Jørgen Østergaard
Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418
joe@kopenhagenfur.com
anDre
ræveavlerforeningen
Formand: Georg Larsen
Birkevej 46, Hornum, 9600 Års
Tlf.: 9866 1545
nordjyllands CHinCHillaforening
Formand: Henrik Larsen
Langoddevej 6, 9750 Østervrå
Tlf.: 9895 1033
Midtjyllands CHinCHillaforening
Formand: Karen D. Hansen
Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup
Tlf.: 9772 3722
dC2 syd
Formand: Johannes Edlefsen
Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder
Tlf.: 7473 4480
sjællands CHinCHillaforening
Formand: Hans Erik Ploumann Johansen
Bahhe Chinchilla
Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø
Tlf.: 5599 6290
danske pelsdyravleres veteranklub
Formand: Bent Fogtmann
Jernkærvej 8, 6770 Ribe
Tlf.: 7542 0838
dtu veterinærinstituttet
Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C
Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340
(Indsendelse af materiale skal ske gennem
praktiserende dyrlæge)
det politiske foderudvalg
Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S
Formand: Niels Erik Halgaard
Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21,
7500 Holstebro
Tlf.: 9743 5410
dansk pelsdyr foder a.M.b.a.
Udbyhøjvej 63, 8900 Randers
Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466
Direktør: Mogens Mørch Søndergaard
Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk

analyselaboratoriet
Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro
Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277
Laboratorieleder: Bent Munkøe
Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk
koPenHagen fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1000
kopenhagenfur@kopenhagenfur.com
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
75. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1060
info@kopenhagenfur.com
reDaktion
Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041
(ansvarshavende)
Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289
(media manager)
Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061
(redaktør)
Christian Serritslev Riis Tlf.: 4326 1419
(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet
udsendes til samtlige medlemmer af Dansk
Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet
samt til institutioner i ind- og udland.
annonCering
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
ken@kopenhagenfur.com
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i
bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående
aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året
omkring den 20. i månederne januar, februar,
marts, april, juni, september, oktober og november
i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsabonnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
Design, ProDuktion og tryk
MONTAGEbureauet ApS
forsiDefoto
Med røntgenanlægget i drift fra den nye sæson
vil Kopenhagen Fur kunne skære yderligere af
sorteringsomkostningerne. Samtidig har produktionsdirektør
Thomas Gabriel sat en række
initiativer i gang, der vil øge effektiviteten andre
steder i sorteringsprocesserne.
Foto: Nikolai Linares
ISSN 0011-6424
inDHolDsfortegnelse
leder: forlig Med faktaforvirring 5
røntgenanlæg er klar til brug 6
"vi skal Måle os Med de tunge drenge" 10
det værste udbrud af Hvalpesyge i nyere tid 12
anbefalinger for vaCCination soM
følge af Hvalpesyge 15
Minktyve får et års fængsel og
udvises af danMark 18
når international kriMinalitet koMMer tæt på 20
avlerbesøg under deCeMber-auktionen Med
besøg i tivoli 25
royal deltagelse til laugenes opvisning 26
nyt alternativ til buntMageruddannelsen 28
kontroldanMark: det kan gøres bedre 30
på vindertur til naMibia 42
ifasa 2012: avl og genetik 44
ifasa 2012: adfærd og velfærd 45
welfur ved ifasa-kongressen
i købenHavn august 2012 47
tænk på din skat inden nytår 50
generalforsaMlinger og skindudstillinger 52
navnenyt 54
nye faglige Medarbejdere 57
test dine avlsHanner nu 58
julekrydsord 59
aktuelt 60
3

OPTIMÉR DIN
FORMUE OG SKAT
Invester i en europæisk solcellepark med Obton A/S
– Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi.
Obton har erfaring fra mere end 30 solcelleparker i drift, og er i gennemsnit
2,3% foran vores budgetter. En K/S-investering er en attraktiv løsning for personer
med høj indkomst eller en virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. her.
K/S Obton Solenergi
Griebo Euper
Placering: Tyskland
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 1 %
K/S Obton Solenergi
Westerhausen
Placering: Tyskland
Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 %
K/S Obton Solenergi
Pantah
Placering: Italien
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 4 %
K/S Obton Solenergi
Hessen
Placering: Tyskland
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 11 %
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C
Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com
K/S Obton Solenergi
Pantah II
Placering: Italien
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 6 %
K/S Obton Solenergi
Apulien
Placering: Italien
Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -4 %
Vil du vide
mere om dine
investeringsmuligheder:
obton.com
K/S Obton Solenergi
Apulien VI
Placering: Italien
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 7 %
K/S Obton Solenergi
Nardo
Placering: Italien
Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 7 %
Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og
administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer
mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S
haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere
strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

forlig meD
faktaforvirring
leDer
af tage pedersen
tpe@kopenHagenfur.CoM
Den 2. november indgik man på Christi-
ansborg et veterinærforlig, som samtlige
partier i Folketinget stod bag. Forliget
rummer generelle tiltag samt konkrete
initiativer for landbrugets tre hovedproduktioner
svin, mink og kvæg. Der
lægges op til at ændre myndighedernes
kontrol til en mere helhedsorienteret
linje. Målet er altså mindre jagt på enkeltfejl
og detaljer via lange tjeklister.
Den mere helhedsorienterede linje fra
myndighedernes side er et positivt
initiativ. Det bør føre til mere jordnære
kontroller, der forholder sig til virkeligheden
på vores farme i stedet for at tage
udgangspunkt i rigide formularer, der
er skabt på et skrivebord langt væk fra
landbruget.
Det er også positivt, at hele den politiske
palet på Christansborg sidestiller minkproduktion
med kvæg- og svineproduktion.
Vores betydning for dansk eksport
har rodfæstet sig. Vi bliver betragtet
som en af de væsentligste hovedproduktioner
i dansk landbrug.
Et andet tegn på den status er, at mink-
avler Martin Merrild blev valgt som ny
formand, da Landbrug & Fødevarer holdt
delegeretmøde den 7. november. Der
skal i den forbindelse lyde et stort tillykke
til Martin Merrild herfra. Både han
og alle andre minkavlere fortjener et
skulderklap. Vores grundige arbejde og
de afledte gode resultater bliver bemærket
rundt omkring i både dansk landbrug
og det danske samfund.
Veterinærforliget bringer dog også et
par nye udfordringer på banen for vores
erhverv. Fødevareministeriet vil rette
fokus på gruppeindhusning over de
næste fire år samt et udkast, der skal
føre til yderligere krav om burberigelse.
Fødevareministeriet ønsker både hylder
og rør i alle bure. Den løsning må ifølge
veterinærforliget højest koste vores erhverv
12 millioner kroner.
Jeg er spændt på at se hvilke mulighe-
der, som man fra politisk hold kan se
inden for den omkostningsramme. Det
vidner om en mangel på indsigt i omkostningsniveauet
for en løsning, der
skal gælde hele erhvervet. Samtidig viser
det den generelle mangel på indsigt,
som myndighederne desværre ofte afslører.
En mangel på indsigt, som vi ofte
står til indtægt for, når der skal foretages
kontroller eller laves ny lovgivning for
erhvervet.
Vi står heldigvis i den situation, at vi som
erhverv sidder med ved bordet, når der
skal tages stilling til både gruppeindhusning
og burberigelse. Det bør sikre,
at der ikke bliver truffet beslutninger,
som mangler hold i virkeligheden ude på
farmene samt den forskningsbaserede
viden, som er en hjørnesten i vores arbejde
med dyrene.
Hele processen omkring veterinærfor-
liget har gjort det tydeligt, at man fra
Fødevareministeriets side mangler faglige
begrundelser for, at der skulle være
behov for tiltag, der kan forbedre dyrevelfærden
på minkfarme.
En ting er, at Fødevareministeriet mener,
at vi kan finansiere både hylder og rør i
alle bure inden for en ramme på 12 millioner
kroner. Det kan ganske enkelt ikke
lade sig gøre rent økonomisk. Noget helt
andet er det manglende videnskabelige
belæg for, at den løsning, som Fødevareministeriet
lægger op til, vil have en
gavnlig effekt. Vi står altså med nogle
tiltag, som ikke har en påviselig relevans
for dyrene. Vi er altid villige til at diskutere
ordentlige forhold for vores dyr,
men det skal være på baggrund af fakta.
Ikke på baggrund af populistiske tiltag
grebet ud af den blå luft.
Fødevareministeren har selv rost minkerhvervet
i forbindelse med vores kontrolresultater
i 2011. Den ros vil hun få
rig mulighed for at gentage i fremtiden.
Vores foreløbige optælling af kontrolresultaterne
for 2012 bekræfter, at myndighedernes
besøg på danske minkfarme
byder på endnu flere rene kontrolrapporter
end tidligere år. Vi kan således
imødese, at vi kan blive klassens duks,
når man sammenligner os med andre
hovedproduktioner af dyrehold.
Den udvikling skal alle avlere have ros
for, og jeg kan kun opfordre til, at man på
hver eneste farm fortsat gør sit bedste
for at fastholde en høj standard. Med det
nye veterinærforlig ser jeg reel fremgang
for, at vores indsats på farmene bliver
honoreret for helheden i stedet for at
blive negligeret af rigide kontrolsystemers
fokus på enkeltfejl. Men når fødevareministeren
tilsyneladende har problemer
med at forstå, at der bør lovgives
ud fra fakta, så må vi blot gøre vores til,
at fakta bliver endnu sværere at overse i
fremtiden.
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 5

øntgenanlæg er
klar til brug
Det kræver en mand at betjene røntgenanlægget (øverst).
Til gengæld kan de fire røntgenbokse (nederst) klare opgaven
med at måle dækhårslængde og underuldslængde.
Nu er Kopenhagen Furs nye sorteringsmaskine parat. Efter to års forberedelse er røntgenanlægget klar
til at sortere 50 procent af skindene ved den kommende sæson. Det er en yderligere effektivisering og
forbedring af sorteringsprocessen, hvilket vil kunne mærkes i form af lavere omkostninger.
ProDuktion
af CHristian serritslev riis
Csr@kopenHagenfur.CoM
fotos: nikolai linares
Teknologien har spillet en stor rolle i
den effektiviseringsproces, som produktionen
hos Kopenhagen Fur har gennemgået.
Blandt andet med indførelsen
af længdemåling, farvesortering og
renhedsgrad i en og samme maskine. Nu
er det seneste skud på den teknologiske
stamme klar til at blive taget i brug.
- I første omgang har vi samlet to pro-
cesser i røntgenmaskinen. Vi har taget
længdemålingsprocessen, som i forvejen
var automatiseret, og så automatiserer
vi hårlængdedelingen, som før var
manuel, fortæller produktionsdirektør
Thomas Gabriel.
De brune Hanner får første tur
Maskinen kommer altså til at assistere
skindsortererne med delingen mellem
classic og velvet. Dermed skal sorte-
rerne kun skal koncentrere sig om den
øvrige kvalitetssortering. Maskinen
foretager sorteringen mellem classic og
velvet og måler underuldslængde og
dækhårslængde. Underuldsbeskaffenheden
og dækhår vil fortsat blive vurderet
af en sorterer, der derefter inddeler i de
forskellige underkategorier. Det er dog
ikke alle typer, der får chancen for en tur
i røntgenanlægget.
- I år har vi valgt, at alle brune hanner
kommer igennem samt et par andre
typer. Syv mio. ud af de ti mio. skind,
der kommer i gennem anlægget denne
sæson, vil være brune hanner. Jo større
volumen typen har, jo mere mening giver
det at bruge maskinen, siger Thomas
Gabriel.
Han fortæller, at der stadig skal opti-
meres på anlægget, så kapaciteten kan
øges. Thomas Gabriel regner med, at 75
til 90 procent af næste sæsons skind vil
blive målt på røntgenanlægget.
kvaliteten bliver obJektiv
Gennem de seneste ti år er antallet af
indlevererede skind steget med over
60 procent. Det store udbud har gennem
hele perioden stillet store krav til
effektiviteten i sorteringsprocessen,
der i lønomkostninger alene koster 80
millioner kroner. Hvis Kopenhagen Fur i
endnu højere grad skal være en lukrativ
forretning, er effektivitet i produktionen
afgørende.
Én ting er økonomi, en anden er kvalitet
og præcision. Den helt store kvalitet ved
røntgenmaskinen er, at man kan ensarte
vurderingen af skindene fuldstændig.
Maskinen giver en objektiv vurdering
af skindet, så der måles ud fra samme
forudsætning hver gang. Vurderingen vil
indeholde oplysninger, der kan anvendes
til forbedring hos avlerene, ved pelsning
og i Kopenhagen Furs interne processer.
Dokumentationen fra vurderingen af
hvert enkelt skind er tilgængelig i billedformat
med en række værdifulde oplysninger,
som vil have stor værdi for av-
6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 8. November 2012
7

lere, auktionshus og kunder. Resultatet
af sorteringen vil derfor blive mere ensartet.
Avlerne og kunderne kan i sidste
ende stole endnu mere på sorteringens
præcision. Det er ifølge Thomas Gabriel
den forbedring, der er vigtigst.
- Kvaliteten af vores arbejde kommer
altid først, men det er naturligvis også
nødvendigt at kunne forrente den investering,
vi har lavet. Det er en lønsom
investering, der udover at sikre kvalitet
også sparer penge, siger han.
Som noget af det mest banebrydende
giver røntgenteknologien fremtidige muligheder
for yderligere kvalitetssortering,
heriblandt måling af underuldsbeskaffenhed
og vurdering af dækhår. Det er
det væsentlige kvalitetsparameter, som
i øjeblikket bliver vurderet manuelt.
Thomas Gabriel har allerede gode indi-
Robotarmen sørger for at flytte skindene fra transportvognene og over til røntgenanlægget.
Robotarmen er designet, så den ikke skader skindene, når den løfter dem af vognen.
kationer på, at de vil kunne måles. Det
kan resultere i behov for udvidelse af
kapaciteten og dermed behov for endnu
et røntgenanlæg. Tests er i gang og sker
i samarbejde med den eksisterende leverandør
Innospektion, men også en ny
samarbejdspartner, tyske MultiTech.
Den økonomiske gevinst
Skindvolumen har været stigende gennem
de sidste mange år. Som det ser
ud nu, vil den udvikling ikke stoppe. Det
stiller ikke bare krav til fortsat effektivisering.
Det skaber også nogle kapacitetsproblemer,
der skal imødekommes.
Målet er, at Kopenhagen Fur i løbet af
fire eller fem år skal håndtere 25 millioner
skind.
- Når avlerne trapper deres aktiviteter
op, så er vi tvunget til at følge med. Hvis
vi er effektive nok, så behøver vi ikke nye
lokaler for at håndtere en højere skindvolumen.
Det er en positiv udfordring at
skabe plads til 25 millioner skind, siger
Thomas Gabriel og tilføjer, at der blandt
andet bliver arbejdet på et vakuumpakningssystem,
der også skal forbedre
kapaciteten i Glostrup.
Når røntgenmaskinen tages i brug, vil
der i første omgang blive en besparelse
på ca. 20 øre pr. skind. Indenfor de
næste fire til fem år skulle sorteringsomkostningen
falde fra fire til tre kroner
pr. skind – en besparelse på 20 millioner
kroner årligt. Det skal drives af yderligere
teknologiudvikling samt ved at arbejde
systematisk med en LEAN-transformation
af hele produktionsområdet. Det
vil sikre, at Kopenhagen Fur vil kunne
håndtere 25 mio. skind i den nuværende
fabrik på konkurrencedygtige vilkår.
8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 8. November 2012
Ny og stærkere trådbelægning
Testresultater med saltspray
n Standard Alu-zink u Betafence Zinkalu10 yNYHED
– Fås kun hos Hedested Gruppen
Betafence har udviklet en ny trådbelægning, der har fået navnet Zincalu10.
Zincalu10 indeholder mere aluminium end traditionelle alu-zink belægninger,
hvilket gør den ekstra korrosionsbestandig. Det er påvist med saltspray-tests
udført iht. ISO 9227.
Ring til HG og få vejledning om, hvordan og hvor meget du kan øge levetiden
med den nye belægning på trådvarer fra Betafence.
Erik Bach 20 12 32 12
Ole Andersen 20 12 32 13
Jens Villadsen 22 69 58 10
Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31
Heiko Andresen 20 29 32 44
Johannes Nielsen 30 80 12 00
Henrik Mortensen 20 20 56 11
Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68
Døgnservice 20 21 30 44
Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted
Telefon (+45) 75 89 12 44
Telefax (+45) 75 89 11 80
www.hedensted-gruppen.dk
9

”vi skal måle os meD
De tunge Drenge”
Kopenhagen Furs produktionsdirektør, Thomas Gabriel, har en klar strategi for fremtiden. Hvis
Kopenhagen Fur skal fastholde sin verdensførende position, må der ikke hviles på laurbærrene.
Sorteringsprocessen skal optimeres efter forbilleder i andre brancher.
interview
af CHristian serritslev riis
Csr@kopenHagenfur.CoM
- Vi er verdensførende inden for sorte-
ring og afsætning af kvalitetsskind. Vi
sætter trenden i vores egen branche. Innovationskraften
skal komme fra os selv,
hvis vi fortsat skal udvikle vores organisation
og fastholde vores position. Derfor
skal vi lade os inspirere af de bedste
danske produktionsvirksomheder som
Radiometer og Novo Nordisk.
Sådan ridser den nye produktionsdirek-
tør, Thomas Gabriel, sine mål op, mens
han inspicerer det store røntgenanlæg
i produktionshallen. Han tiltrådte som
produktionsdirektør i februar fra en stilling
som Vice President for produktion
og logistik hos DBI Plastics. Han har været
meget begejstret over sin første tid
hos auktionshuset i Glostrup. Begejstringen
begrænser sig ikke til det professionelle
plan.
- Jeg har fået en rigtig god og positiv
modtagelse. Det, synes jeg, siger meget
om hvilken virksomhedskultur, der findes
her på stedet. God virksomhedskul-
tur er ikke noget, man skal tage for givet.
Kopenhagen Fur er en markedsførende
virksomhed,hvor folk strutter af selvtillid,
og det har virkelig afspejlet sig i den
modtagelse, jeg har fået, siger Thomas
Gabriel.
Han anerkender i høj grad den udvikling,
som virksomheden har gennemgået de
seneste ti år. Det er en innovativ tradition,
han gerne vil føre videre.
innovation skaber fortsat suCCes
Men hvorfor skal Kopenhagen Fur fortsat
fokusere så meget på innovation? Thomas
Gabriel mener, at de største udfordringer
kommer, når man allerede er god
og succesfuld.
- Når man er rigtig god, så forsvinder
behovet for at blive fantastisk. Men vi
skal stadig udfordre os selv. For at blive
inspirerede vil vi målsætte efter virksomheder
udenfor vores egen branche. Vi
kan lære rigtig meget af de bedste produktionsvirksomheder
i Danmark; Radiometer,
Novo Nordisk og andre af de helt
tunge drenge, siger Thomas Gabriel.
Det er ikke, fordi de omtalte virksomhe-
der er store, at Kopenhagen Fur skal lade
sig inspirere af dem. Det er, fordi de er
de dygtigste. Som det er tilfældet med
Kopenhagen Fur, er de i international
konkurrence. Selvom et firma som Novo
Nordisk i høj grad har været succesfuldt,
så introducerer de stadig forbedringsprogrammer.
Ifølge Thomas Gabriel handler det om
at være konkurrencedygtig, på forkant
med udviklingen og sætte dagsordenen
i branchen. Det er en udfording, som
også gør sig gældende for Kopenhagen
Fur. Det er en ambitiøs indstilling, men
den er ifølge Thomas Gabriel nødvendig,
hvis man gerne vil fastholde sin førsteplads
i en branche.
meDarbeJDerne skal involveres
Det nye røntgenanlæg er et glimrende
eksempel på innovation, der kan holde
omkostningsprisen nede, men der findes
også mange andre metoder. Ved
hjælp af en masse nye medarbejderinitiativer
skal flowet i arbejdsprocessen
optimeres. Operatørerne, der håndterer
skindene i det daglige, skal have større
indflydelse på arbejdsgangen.
- Vi skal blive ved med at dygtiggøre os,
selvom vores maskiner og vi selv bliver
bedre. Vi har sat et "Good to Great"program
i gang, der fokuserer på leder-
10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Jeg Har fået en rigtig goD
og Positiv moDtagelse. Det,
synes Jeg, siger meget om,
Hvilken virksomHeDskultur,
Der finDes Her På steDet.
udvikling. Samtidig effektiviserer vi via
et LEAN-program, hvor vores operatører
kan hjælpe med at udvikle og forbedre
virksomheden og de daglige arbejdsgange.
Kan vi samle nogen processer?
Kan vi gøre ting lettere? Det er operatørerne
de bedste til at svare på, og LEANværktøjskassen
giver en række gode
værktøjer til det, siger Thomas Gabriel.
Det kan være helt små ting, der foreslås
som ændringer, men hvis det forbedrer
arbejdsgangen, så bliver det hilst meget
velkomment. Det kan dreje sig om at effektivisere
arbejdsgangen ved showlotbundtning
og vejning eller en hurtigere
frasortering af skadede skind, så de ikke
forstyrrer arbejdsgange i processerne.
Nr. 8. November 2012
Produktionsdirektør Thomas Gabriel søger nye måder at effektivisere sorteringsprocesserne hos Kopenhagen Fur.
I den forbindelse lytter han til inputs fra medarbejderne.
Eller foretage showlot-kontrol, inden en
sortering sendes til nedpakning. Her kan
der ifølge Thomas Gabriels beregninger
vindes 50.000 kroner, men det er faktisk
ikke det væsentlige. For når de skadede
skind ofte bliver opdaget forskellige steder
i processen, ødelægger det flowet.
På det tidspunkt er der desuden spildt
arbejdskraft og emballage på skindet.
- Samlet set prøver vi at give medarbej-
derne nogle værktøjer til at gøre deres
idé til virkelighed. Indtil videre er responsen
overvældende god, siger Thomas
Gabriel.
Thomas Gabriel
Tidligere jobs:
DBI Plastics - Vice President for
produktion og logistik
Novo Nordisk – Director i færdig-
vareproduktionen, Site Kalundborg
Malaco Leaf – Produktionsleder
Norfrig A/S - Produktionsteknisk
chef
11

Det værste uDbruD af
HvalPesyge i nyere tiD
I 2012 har der været 55 udbrud af hvalpesyge på danske minkfarme, alle beliggende i
Jylland. På de fem farme, der først fik konstateret hvalpesyge, viste det sig, at der var
observeret ræve i farmen eller i farmens umiddelbare omgivelser. Mistanken om smitte
fra den vilde fauna blev yderligere forstærket, da DTU, Veterinærinstituttet i slutningen
af oktober påviste hvalpesyge i en vild ræv fra Vejen.
sygDomme
af tina struve
kopenHagen diagnostik
godelind wolf-jäCkel og anne sofie HaMMer
købenHavns universitet
elisabetH HolM og gitte larsen
dtu, veterinærinstituttet
Det nuværende udbrud af hvalpesyge
er det værste, der er set i 13 år. Fra 2007
til 2010 blev der ikke påvist hvalpesyge
i Danmark. I 2011 var der tre udbrud, og
i 2012 tæller vi på nuværende tidspunkt
55 udbrud med en stadig daglig tilgang
af nye tilfælde.
Hvalpesyge skyldes en såkaldt Morbil-
livirus af Paramyxoviridae-familien. Mor-
billivirus består af otte forskellige typer,
der blandt andet er kendt for at give
mæslinger, sælpest, hundesyge (hvalpesyge)
samt lignende sygdomme hos får,
geder, kvæg og havpattedyr.
60
50
40
30
20
10
0
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Virus spredes via inhalation af luftbåren
virus over korte afstande og kontakt med
savl, hoste og flåd fra øjne og næse. Fra
dyrene er smittet kan der gå mellem en
uge og i visse tilfælde et par måneder,
Antal udbrud af hvalpesyge siden 1999 (DTU, Veterinærinstituttet)
før de udviser symptomer. Virus invaderer
og ødelægger lymfevævet. Det medfører
et nedsat immunforsvar, hvorved
dyrene er meget modtagelige for andre
infektioner. Hvis dyret udvikler en lav
12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

antistof-reaktion når smitten finder sted,
kan det udskille virus i ugevis uden at
have tydelige kliniske symptomer1 .
meget varierenDe symPtomer
Erfaringer fra tidligere og nuværende
udbrud viser, at symptomerne på hvalpesyge
ofte er varierede og meget uspecifikke.
De første symptomer er ofte flåd
fra øjne og snude, men der kan også ses
hævelse og skorpedannelse ved snude,
øjne, ører og poter.
Sygdommen kan desuden medføre en
øget følsomhed over for dagslys, hvilket
giver sig til udtryk ved, at minkene kigger
ned i tråden og ”misser” med øjnene.
Andre gange angriber virus nervesystemet,
hvilket kan medføre adfærdsforandringer
og krampeanfald. Disse
meget varierende symptomer har i visse
tilfælde bevirket en forsinket mistanke
om tilstedeværelsen af virus. Det skyldes,
at det simpelthen ikke forekommer
sandsynligt for hverken avler, konsulent
eller dyrlæge, at der skulle være tale om
hvalpesyge.
I mellemtiden har virus haft mulighed
for at brede sig blandt dyrene. Når hvalpesyge
bliver diagnosticeret, vil en stor
del af dyrene allerede være inficerede,
og vaccinationen vil derfor ikke have den
tilsigtede effekt. Tværtimod er det i flere
tilfælde set, at dødeligheden stiger i kølvandet
på vaccinationen, idet dyrene har
været syge på vaccinationstidspunktet.
Erfaringerne fra det nuværende udbrud
viser, at der er meget stor forskel på
udviklingen af kliniske symptomer samt
dødelighed af infektionen.
Påvist i vilDe ræve
I april 2012 berettede tyske aviser om
forekomst af hvalpesyge i vildtlevende
rovdyr (ræv og mår) i delstaten Niedersachsen
i den nordvestlige del af
Tyskland. Angiveligt er 36 procent af 192
prøver fra vildtlevende rovdyr indsamlet
i Niedersachsen testet positive for hvalpesyge2
.
Hvalpesyge betragtes som en af de
alvorligste infektionssygdomme hos
vildtlevende rovdyr. Den har vist sig at
Klassiske symptomer på hvalpesyge.
Over: Sammenknebne øjne med flåd.
Tv.: Skorper omkring snude samt hævede poter.
Foto: Jørgen Østergaard
kunne inficere en meget bred vifte af
arter og kan have stor konsekvens for
nogle populationer. Hos de vildtlevende
dyr, der er testet positive for hvalpesyge
i Tyskland, har obduktionsfund været
meget uspecifikke. Dyrene er ofte blevet
undersøgt på grund af adfærdsforandringer.
Disse er symptomer på, at nervesystemet
er angrebet.
I forbindelse med det nuværende ud-
brud af hvalpesyge er kun få vilde dyr
sendt til analyse på DTU, Veterinærinstituttet.
Foreløbig er hvalpesygen påvist i
en vild ræv fra Vejen, men det er vigtigt,
at der indsendes materiale til undersøgelse
for at udbredelsen i vilde dyr kan
vurderes. Fundet i ræven fra Vejen tyder
på, at der er en smitterisiko fra den vilde
fauna, men forløbet af udbruddet kan
ikke forklares via den vilde fauna alene.
Meget tyder på, at også menneskelig
adfærd har medvirket til den store geografiske
spredning. Yderligere undersøgelser
af smitteveje og udbredelse af
hvalpesyge vil blive nærmere undersøgt
i samarbejde mellem Kopenhagen Diagnostik
og DTU, Veterinærinstituttet.
1Rijks et al. (2012), in: “Infectious Diseases of wild mammals and birds in Europe”, Chapter 7, pp. 99-118
2Niedersachsen Landesamtes für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit. Citeret 5/11-2012. Tilgængelig på:
http://www.laves.niedersachsen.de/portal/live.php?navigation _ id=20132&article _ id=73580& _ psmand=23 13

HyPPigt forekommenDe i Den vilDe
fauna
Hvalpesygevirus er hyppigt påvist i vilde
dyr i store dele af Europa. De typer, der
blev fundet i de vilde dyr i Tyskland, er
meget nært beslægtet med den type,
der ses hos hunde. Derfor antyder tyske
forskere, at smitten i den vilde fauna har
en vis sammenhæng med andelen af
uvaccinerede hunde.
I Danmark har der også tidligere været på-
vist hvalpesyge i den vilde fauna. Ved ud-
bruddet af hvalpesyge i 2002 og 2003 sås
adfærdsforandringer hos grævlinger med
hvalpesyge. Nogle grævlinger mistede
deres skyhed overfor mennesker og husdyr.
De gik ind i huse og udviste truende
adfærd over for dyr og mennesker.
Netop adfærdsændringer i forbindelse
med hvalpesyge er meget problematisk,
fordi nedsat skyhed overfor mennesker
og husdyr øger sandsynligheden for
at de vildtlevende dyr kan videregive
smitte til husdyr. Dog kunne sammenhængen
mellem udbruddene hos mink
HvalPesyge betragtes
som en af De alvorligste
infektionssygDomme Hos
vilDtlevenDe rovDyr.
Varierende grader af skorper på poterne ” hard pad” Foto: DTU, Veterinærinstituttet
og forekomsten af virus i den vilde fauna
ikke klart dokumenteres i 2003.
Pas På HunDen
Som nævnt skyldes hvalpesyge hos
mink infektion med et morbillivirus. Det
er det samme morbillivirus, der er årsag
til hundesyge hos hundefamilien, eksempelvis
hos tamhunde og mårhunde.
Der findes ingen effektiv behandling for
infektion med morbillivirus.
Den sikreste måde at forebygge syg-
dommen hos tammink og hunde er vac-
cination. Især for jagthunde, som færdes
meget i naturen, kan der være risiko for
kontakt med smittede dyr. På grund af
den høje forekomst af hvalpesyge er
der god grund til at sørge for, at hunden
bliver vaccineret regelmæssigt. Hunde
med symptomer på hvalpesyge bør tilses
af en dyrlæge.
Infektion med morbillivirus kan være
fatal for husdyr og vildtlevende rovdyr,
men sygdommen er ikke farlig for
mennesker. Det er væsentligt at øge
kendskabet til sygdommens forekomst
og smitteveje for at få mere viden om
sygdommen og begrænse infektionens
udbredelse. Det gælder både blandt husdyr
og i vilde dyrebestande.
Derfor opfordres alle til at indsende
aflivet eller dødfundet vildt, der har
udvist symptomer på hvalpesyge. DTU,
Veterinærinstituttet, som foretager undersøgelserne,
kontaktes forinden på tlf.
35 88 62 50 for vejledning omkring indsendelsesblanket
og forsendelse. Selve
undersøgelsen foretages uden beregning,
men indsender skal selv betale for
forsendelsen.
14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

anbefalinger for
vaCCination som følge
af HvalPesyge
sygDomme
af tina struve
tst@kopenHagenfur.CoM
og jørgen østergård
joe@kopenHagenfur.CoM
kopenHagen diagnostik
uDbreDelse af HvalPesyge
På nuværende tidspunkt er hvalpesygen
spredt til store dele af Jylland. Første
tilfælde blev observeret i den sydlige del
af Jylland i begyndelsen af juli. Udbredelsen
er dog meget hurtigt eskaleret,
og nu strækker forekomsten sig helt op
nord for Limfjorden. Der er på nuværende
tidspunkt ingen indikationer på,
at sygdommen er til stede andre steder
end i Jylland.
konsekvenser i forbinDelse meD
Pelsning
Den usædvanligt høje forekomst af
hvalpesyge dette år – kombineret med
det meget sene tidspunkt på året – har
Nr. 8. November 2012
desværre påvirket pelsningen for rigtig
mange avlere. I mange af de farme, hvor
der har været konstateret hvalpesyge,
har man ikke længere kunne gøre som
normalt, idet farmen kom under offentligt
tilsyn.
Det har betydet, at Fødevarestyrelsen
har udstukket et regelsæt, som skulle
bekræftes af det ønskede pelseri, før
dette kunne godkendes til at pelse mink
for farme med hvalpesyge. Et af disse
krav er, at pelseriet ikke tillader skind
at gå tilbage til usmittede farme. Dette
har påvirket rigtig mange smittede såvel
som usmittede farme.
Vi anmoder i dette tilfælde om, at man
udviser kollegial forståelse. Det er forhåbentlig
ikke en tilstand, der vil gentage
sig i fremtiden, selvom man generelt
mindsker risikoen for indførsel af smitte
til farmen ved at undlade at tage skind
retur fra pelsning.
begrænsning af smittePresset
Der er ikke belæg for at antage, at de
markedsførte vacciner mod hvalpesyge
ikke er effektive til deres godkendte formål.
Dog kan optimal beskyttelse af en
besætning imidlertid kun forventes, når
vaccinerne anvendes på rette vis.
Indlysende betingelser er, at vaccinerne
både før og under anvendelsen håndteres
på en sådan måde, at deres evne til
at fremkalde beskyttelse ikke nedsættes.
Samtidig skal injektionsteknikken være
teknisk korrekt. Det er utrolig vigtigt at
overholde anbefalingerne for vaccinationspunktet
meget nøje for ikke at rende
ind i problemer med maternel immunitet
(beskyttelse fra tæven).
Som situationen omkring hvalpesyge er
i øjeblikket, bliver det i det kommende
år meget vigtigt at få ryddet godt ud i de
skjulte smittekilder. Som en konsekvens
heraf anbefaler Kopenhagen Diagnostik,
15

at alle de jyske farme vintervaccinerer
deres dyr mod hvalpesyge. Det er dog
bestemt også en god ide at vaccinere
sine dyr udenfor Jylland.
For at understrege vigtigheden af denne
strategi er det besluttet, at hvis en farm
er beliggende i Jylland, og ejeren ikke
vælger at følge denne vaccinationshenstilling,
vil den normale selvrisiko ved
katastrofehjælp på seks procent blive
forhøjet til 25 procent. Besætninger er
undtaget af denne regel, hvis det kan
dokumenteres, at samtlige dyr i besætningen
er blevet vaccineret i forbindelse
med udbrud af hvalpesyge påvist senere
end 1. august.
Denne strategi bevirker, at man skal
være meget påpasselig med ikke at
komme for tidligt i gang med at vaccinere
til sommer. Vaccinen vil simpelthen
ikke have den ønskede effekt, hvis ikke
man venter med at vaccinere til omkring
den 1. august. Vaccinerer man tidligere,
risikerer man derfor at have en andel af
dyrene, der ikke er beskyttet optimalt.
Så kan sygdommen bryde igennem efter
en lang periode, hvor dyrene har været
raske smittebærere.
vaCCination i forbinDelse meD køb
og salg af Dyr
Risikoen for indførsel af hvalpesygevirus
er øget for alle farme, som indkøber
avlsdyr. Men risikoen forøges betydeligt,
Geografisk udbredelse af hvalpesyge (gul)
og smitsom lungebetændelse (blå)
når der købes dyr fra farme i et risikoområde
– i dette tilfælde Jylland. Risikoen
øges yderligere, når de indkøbte
dyr stammer fra en farm, hvor der i fortiden
– i dette tilfælde de seneste år – har
været udbrud af hvalpesyge.
Rutinemæssig vaccination er nemlig in-
gen garanti for, at de pågældende virus
ikke findes på farmen. I farme, hvor der
vaccineres rutinemæssigt mod hvalpesyge,
bør alle indkøbte dyr være vaccineret
mindst to uger – meget gerne tre
uger – før ankomsten.
I tilfælde af indkøb af mink fra Jylland må
vi i år henstille til, at man virkelig overvejer,
om man skal købe dyr ind, hvis man
16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

er beliggende udenfor Jylland. Ønsker
man at tage risikoen, er det særdeles
vigtigt, at man vaccinerer sin besætning
senest to uger inden modtagelsen af
de indkøbte dyr. Samtidig skal man kun
indkøbe dyr, der er vaccineret mindst to
uger tidligere.
tænk over smittebeskyttelse
På nuværende tidspunkt er der mange
smittede besætninger. Formentlig er
der også adskillige besætninger, som er
smittet, uden at dyrene har udviklet de
klassiske kliniske symptomer. Dermed
er smitten endnu ikke opdaget. Det
betyder, at der er et øget behov for smittebeskyttelse.
Forebyggende vaccination er et rigtig
godt tiltag til at afbøde følgerne af indføring
og/eller tilstedeværelse af smitstof
i en farm. Men den opnåede beskyttelse
vil ikke i alle tilfælde være total. Derfor
skal man ligeledes overveje alle de andre
metoder, som er mulige i forhold til at
begrænse smitte udefra.
Når der udbryder smitsom sygdom på en
farm, vil smittespredningens hastighed
afhænge af koncentrationen af dyr på farmen.
Jo flere mink, der holdes pr. kvadratmeter,
desto hurtigere vil smitte i reglen
spredes. Derfor bør det overvejes at vente
med at flytte dyrene sammen, indtil man
har fået overstået sin vintervaccination.
Støvler og arbejdstøj kan fungere som
transportmiddel for såvel hvalpesygevirus
som andre smitsomme sygdomme.
Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at
modtage gæster, der har båret deres tøj
på andre farme.
Nr. 8. November 2012
støvler og arbeJDstøJ
kan fungere som
transPortmiDDel for såvel
HvalPesygevirus som anDre
smitsomme sygDomme.
Det kan anbefales at have overtræksdragter
liggende til besøgende. At
anmode sine gæster om at skifte fodtøj
eller anvende skoovertræk, før de
betræder farmområdet – og i øvrigt selv
følge nogenlunde samme regel – vil også
være en fornuftig foranstaltning. Maskiner
og andet udstyr bør ikke flyttes fra
én farm til en anden, uden at det forinden
er grundigt rengjort og desinficeret.
I forbindelse med dette års mange
udbrud af hvalpesyge synes der i flere
tilfælde at være en sandsynlig sammenhæng
med forekomst af hvalpesyge i
den vilde fauna. Derfor er det relevant at
gennemgå hegn og beplantning omkring
farmen for at undgå, at den vilde bestand
kan få adgang til farmen.
17

minktyve får et års
fængsel og uDvises af
Danmark
Tre mænd fra Litauen er dømt ved Retten i Esbjerg for tyveri af mink. Under retssagen kom
det frem, at der er tale om bestilt arbejde fra bagmænd i Litauen. En fjerde litauer bosiddende
i Danmark blev frikendt for at have medvirket til planlægningen.
retssag
unDer retssagen kom Det frem, at De tre mænD
var blevet kontaktet af en bagmanD i litauen.
Han fortalte Dem, at Det ville være nemt at køre
til Danmark, bryDe inD På en minkfarm og køre
minkene til litauen.
af Hans løgstrup poulsen
Hlp@kopenHagenfur.CoM
foto: ole joern, red star pHoto
Tyveriet fandt sted natten til den 13.
april i år, hvor de tre mænd brød ind på
minkavler René Lambertsens farm ved
Esbjerg og stjal 517 drægtige minktæver.
De kørte imidlertid fast i den sandede
jord ved farmen og blev således opdaget
af René Lambertsen, da han ankom til
sin minkfarm tidligt om morgenen. Han
tilkaldte politiet, og selvom de tre mænd
tog flugten hen over markerne, blev de
anholdt kort før middag samme dag.
De tre minktyve erkendte at have begået
tyveriet, og der var således tale om tilståelsessager.
De blev dømt for at have
planlagt tyveriet i forening med ukendte
medgerningsmænd. Under retssagen
kom det frem, at de tre mænd var blevet
kontaktet af en bagmand i Litauen. Han
fortalte dem, at det ville være nemt at
køre til Danmark, bryde ind på en minkfarm
og køre minkene til Litauen.
tog mink uDen HanDsker
De tre tiltalte havde tydeligvis ikke den
store kendskab til opgavens omfang.
Eksempelvis var de gået i gang med at
18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

René Lambertsen (th) havde den 13. april i år indbrud på sin minkfarm. Karsten Jørgensen (tv) var manden,
der senere på dagen fik øje på de tre litauiske indbrudstyve, efter de havde taget flugten til fods væk fra farmen.
samle minkene fra burene uden hand-
sker. Derfor var de tre mænds hænder
også voldsomt medtagede ved grundlovsforhøret,
fortalte den ene af de tre
mænds forsvarere.
Den manglende omtanke betød også, at
mange af minkene led en grum skæbne,
da de blev puttet i en varevogn og en
trailer, hvor der var mangel på ilt. De tre
mænd var imidlertid ikke anmeldt for dyreplageri.
Direkte adspurgt mente anklageren
ikke, man kunne bevise, at de tre
mænd havde haft til hensigt, at minkene
skulle lide overlast.
Da de tre mænd ankom til Danmark, stil-
lede ukendte medgerningsmænd bure
Nr. 8. November 2012
til rådighed for de tre mænd. Her kom en
fjerde tiltalt i sagen ind i billedet. Han er
herboende litauer og arbejder som avisbud.
Ifølge anklageren skulle manden
have hjulpet de tre øvrige tiltalte med
at planlægge tyveriet. Han nægtede sig
imidlertid skyldig.
frifunDet ville sælge minkbure
Den fjerde tiltalte havde i lighed med de
tre øvrige et telefonnummer til den formodede
bagmand i Litauen. Den tiltalte
havde på dagen for tyveriet flere gange
været i telefonisk kontakt med bagmanden.
Den tiltalte forklarede, at han havde
fået kontakt til bagmanden gennem litauiske
bekendte i Danmark.
Den formodede bagmand var ifølge
den tiltalte interesseret i at købe brugte
minkbure i Danmark. Den tiltalte havde
i den forbindelse øjnet en mulighed for
at supplere indkomsten som avisbud
ved at købe brugte minkbure, når danske
minkfarme skifter burene ud, og sælge
dem videre med fortjeneste. Det var
ifølge tiltalte netop en eventuel pris for
minkbure, som samtalerne den 13. april
drejede sig om.
Anklageren mente at kunne bevise, at
den fjerde tiltalte havde deltaget i planlægningen
af tyveriet, men ud fra vidnernes
forklaringer var dommeren og de to
domsmænd ikke enige, og manden blev
frifundet.
19

når international
kriminalitet
kommer tæt På
De mange tyverier af mink og minkskind har fået øget opmærksomhed fra politiets side, også
udenfor Danmarks grænser. For René Lambertsen var det en hård oplevelse at blive udsat for
tyveri, men gode kolleger hjalp både med at fange tyvene og få rettet op på skaderne på farmen.
inDbruD
af Hans løgstrup poulsen
Hlp@kopenHagenfur.CoM
foto: ole joern, red star pHoto
Fredag den 13. april lidt over klokken
seks. René Lambertsen kører som enhver
anden morgen mod sin minkfarm
nordvest for Esbjerg. Da han drejer fra
hovedvejen, kan han se, at der holder
en varevogn med en stor trailer parkeret
ved farmen. René Lambertsen skynder
sig at bakke væk og griber sin mobiltelefon.
Han ringer til en anden minkavler,
som han beder om at få fat i flere avlere,
der kan komme til stedet.
- Jeg aner jo ikke, hvad det er for nogen
mennesker eller hvor mange, der er.
Derfor tænker jeg, at jeg hellere må få
fat i nogen, der kan følge efter, hvis nu
de kører fra farmen, forklarer René Lambertsen.
Først derefter ringer han til politiet. Det
er en priotering, som René Lambertsen
efterfølgende er meget tilfreds med.
- Da jeg så ringer til politiet, får jeg
besked på, at jeg skal blive i røret. Det
betød, at jeg ikke havde mulighed for at
få fat i andre efterfølgende, siger René
Lambertsen.
flygter Hen over markerne
Hurtigt støder andre avlere fra Esbjergegnen
til René Lambertsen. En af avlerne
kører bag en hvid varevogn med lituaiske
nummerplader, som trækker ind
til siden, da de nærmer sig farmen og
gruppen af avlere, der har samlet sig ved
hovedvejen. En mand kommer ud fra farmen,
og manden i den hvide varevogn
råber ud af vinduet til ham. Den hvide
varevognen kører i høj fart væk fra stedet,
og kort efter kan René Lambertsen
se tre mand løbe fra farmen hen over
markerne.
Avlerne sætter efter i biler, men må
opgive at følge efter over markerne. De
kører rundt i området, kontakter andre
landmænd og beder dem holde øje med
mistænkelige personer til fods. Det giver
pote. Omkring klokken halv 11 om formiddagen
ringer Karsten Jørgensen – en
landmand, som hjælper René Lambertsen
i højsæsonerne – og fortæller, at han
har set tre mænd gå rundt i området.
En gruppe avlere støder til Karsten Jør-
gensen. De finder hurtigt de tre mænd,
som viser sig at være af litauisk oprin-
delse. Uden den store dramatik bliver
mændene holdt tilbage, indtil politiet
ankommer til stedet.
- Jeg kan ikke takke mine avlerkolleger
nok. Det var guld værd at kunne samle
så mange folk i sådan en situation, siger
René Lambertsen.
østeuroPæiske tyvetogter
Retssagen mod de tre mænd ender med
at blive en tilståelsessag. I Retten i Esbjerg
kommer det frem, at de tre mænd
var blevet hyret af en bagmand i Litauen.
De skulle ifølge deres egne vidneudsagn
køre til Danmark, fylde varevogn og
trailer med mink og køre dem tilbage til
Litauen, hvor de ville modtage betaling
for dyrene. De tre mænd er til gengæld
ikke særlig meddelsomme om manden i
den hvide varevogn, der dukkede op ved
farmen og advarede dem, så de kunne
flygte. Politianklageren i retssagen er
ikke i tvivl om, at der er tale om en medskyldig
samt et tegn på, at der er tale om
organiseret kriminalitet.
Den udlægning stemmer overens med
det generelle billede, som dansk politi
har af omrejsende kriminelle fra Østeuropa,
der kommer til Danmark for at
begå berigelseskriminalitet. Fungerende
20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale
Efterforskningscenter, Michael Ask,
forklarer, at tyvetogter til Danmark er en
almindelig fremgangsmåde, hvorefter
varene sælges til aftagere på det sorte
marked både i hjemlandene og i Vesteuropa.
- Der er ingen tvivl om, at den omrej-
sende kriminalitet er organiseret. Ud fra
de sager, vi har opklaret, tegner der sig
et mønster, hvor fremgangsmåden er at
slå til flere steder på kort tid. Stederne
er typisk udvalgt på forhånd. Det billede
gør sig også gældende for tyveri af mink
og minkskind, siger Michael Ask.
De tre mænd, der brød ind på René
Lambertsens minkfarm, er i starten af
20'erne. De angav pengemangel som
årsag til, at de valgte at tage til Danmark
Xxxxxxxxxxxxxx.
for at begå krimininalitet. Ifølge Michael
Ask er det især litauere i Jylland og
rumænere på Sjælland. Det skyldes, at
der i Jylland arbejder mange litauere i
landbruget, mens rumænerne er kraftigt
repræsenteret i Københavnsområdet.
Michael Ask understreger, at rigtig
mange østeuropæere bor og arbejder i
Danmark på helt lovlig vis. Alligevel er
de med til at skabe grundlaget for tyveribølger
i Danmark.
- Dem, der tager på tyvetogter i Dan-
mark, er typisk fattigdomskriminelle, der
ser kriminialitet som deres eneste måde
at forsørge sig selv. De hører historier
fra landsmænd, der arbejder eller har
arbejdet i Danmark. De hører om dansk
velstand, og hvor nemt det er at begå
berigelseskriminaltet, fordi vi har tradi-
tion for at leve i et sikkert samfund uden
høj kriminialitet. Det er der så nogle
bagmænd, der kan lukrere på, forklarer
Michael Ask.
kørte fast i sanDJorD
Da de tre mænd tager flugten hen over
markerne, skynder René Lambertsen
sig ned til sin minkfarm. De tre mænd
har fyldt drægtige tæver i traileren, og
selvom René og de øvrige avlere skynder
sig at få den åbnet, er mange af
minkene omkommet eller ilde tilredt på
grund af iltmangel.
Avlerne opdager, at vinduerne på va-
revognen dugger. Også den er fyldt
op med drægtige minktæver. Avlerne
slår ruderne i stykker på den aflåste
varevogn for at komme de mange mink
til undsætning. En varm og fugtig luft
Efter indbruddet modtog René Lambertsen (tv) stor hjælp fra alle sider, bl.a. fra Karsten Jørgensen (th), der hjalp med at få fanget indbrudstyvene.
Selvom farmen i dag er tilbage i fulde omdrejninger, og René Lambertsen har taget hul på pelsningen med højt humør,
er indbruddet på minkfarmen stadig noget, der ligger i baghovedet på ham.
Nr. 8. November 2012
21

strømmer ud fra varevognen. Også min-
kene i traileren har lidt under manglen
på ilt.
- Det var et forfædeligt syn, som jeg
aldrig glemmer. Af de 517 tæver, der var
taget ud af deres bure, var over 200 allerede
døde. Flere måtte desværre aflives.
Det var hårdt at se dyrene lide på den
måde, husker René Lambertsen.
Han finder hurtigt ud af, hvorfor de tre
mænd ikke er kørt fra farmen. Varevognens
ene forhjul sidder fast i den løse
sandjord foran farmen. Det er ifølge
René Lambertsen langtfra den første bil,
der har siddet fast netop der.
Brædder og andet ligger under hjulet
som et tegn på, at tyvene har forsøgt at få
bilen fri. Minkene har været lukket inde i
bil og trailer, mens mændene har arbejdet
med at få varevognen fri. Den tanke nager
René Lambertsen, men han ved, at han
traf den rigtige beslutning ved ikke at køre
direkte ned til farmen.
- I stiuationen vidste jeg ikke de her
ting og tænkte mere på, om jeg kunne
komme til skade. Hele situationen tog
hårdt på især min 11-årige datter og også
resten af familien. Det er svært at slippe
tanken om, at der kan dukke tyve op på
farmen igen, siger René Lambertsen.
samarbeJDer meD litauen
Tyveri af minkskind og levende mink er
blevet et problem i pelsdyrbranchen i
Danmark, og vintermånederne er højsæson
for indbrud på farme og pelserier.
Samlet set blev der i perioden november
2011 til marts 2012 begået 23 indbrud
og tre forsøg på indbrud på minkfarme
Den Her oPlevelse Har sat sine
sPor i båDe mig og min familie.
rundt om i landet. I alt slap gerningsmændene
af sted med lige under 39.000
skind og omtrent 1.750 dyr, hvoraf
mange blev aflivet på farmene.
De mange sager i især jyske politikredse
har også fået Rigspolitiets Nationale
Efterforskningscenter til at sætte øget
fokus på den del af omrejsende kriminalitet.
Sager fra de forskellige politikredse
bliver her samlet, og herfra er der kontakt
videre ud i Europa. Dels gennem det
europæiske politisamarbejde Europol,
dels gennem direkte samarbejde med
andre landes politi.
Fungerende politiinspektør ved Rigspoli-
tiets Nationale Efterforskningscenter, Mi-
chael Ask, oplyserer, at man har oprettet
et tæt samarbejde med politiet i Litauen.
Efterforskning og analyser af berigelseskriminialitet
bliver sendt videre til politikolleger
i Litauen.
- Politiet i Litauen efterforsker derefter
de personer, der menes at være indblandet
i kriminalitet begået i Danmark,
forklarer Michael Ask.
Et andet eksempel på samarbejdet fandt
sted i Midtjylland hen over sommeren,
hvor en litauisk politimand kom til Danmark
og hjalp med efterforskningen i tre
måneder.
- Hans viden og sproglige kundskaber
var en stor hjælp, især i forhold til skriftligt
efterforskningsmateriale, som politiet
i Midtjylland havde samlet sammen,
siger Michael Ask.
HJælPen stoD klar
Indbruddet på René Lambertsen den 13.
april skete kun få dage før, at minktæver
begynder at føde deres hvalpe. Med de
mange døde og aflivede minktæver stod
René Lambertsen med et akut problem
på sin farm. Men allerede inden dagen
var omme, var 200 nye, parrede tæver
på plads på farmen, indkøbt hos hjælpsomme
avlerkolleger.
- Opbakningen har været helt fantastisk,
og der skal lyde en stor tak uanset, om
det har drejet sig om indkøb af parrede
tæver, hjælp fra forsikringsselskabet eller
støtte under retssagen. Jeg havde
aldrig været i en retsssal før, og med i
alt fire forsvarere for de tiltalte siddende
rundt om mig, da jeg skulle vidne, var
det rart at have velkendte ansigter i lokalet,
siger René Lambertsen.
Retssagen er nu afsluttet, og han er nu
i fuld gang med at pelse. Alt er således,
som det skal være. Alligevel er René
Lambertsen også frustreret. Han har
svært med at acceptere tanken om, at
tyvene kan være tilbage i Danmark ugen
efter, at de er færdige med at afsone deres
dom, selvom de er udvist af Danmark
de næste seks år.
- Den her oplevelse har sat sine spor i
både mig og min familie. Det er hårdt
at tænke på, at udenlandske kriminelle
frit kan køre over grænsen og på en nat
ødelægge alt det, man har brugt mange
år på at bygge op, siger René Lambertsen.
22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG
Flere skind i timen med samme høje kvalitet
Forbedret slibning
Skarpere rulle
Mindre fedtudtræk
Længere holdbarhed
Automatisk skindholder
Ingen
ødelagte
skind
Ny mulighed til alle PAMU
skrabemaskiner
Med PAMUTEC’s nye mulighed for
regulering af omdrejningshastig-
heden på rullerne, opnås en super
kvalitet samtidig med at tiden
udnyttes optimalt!
Da PAMU´s skraberuller giver færre
vibrationer, kan vi nu regulere
hastigheden separat på alle
skraberuller op og ned i forskellige
zoner på skindet.
VI GENOPSLIBER OGSÅ!
Variabel rullehastighed =
Konstant høj hastighed på stok
800 omdr
NYHED
1400omdr
30 cm
220Oomdr
LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030

Jul_i_Tivoli_A4.indd 1 13/11/12 11.39
24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

avlerbesøg unDer DeCember-auktionen
meD besøg i tivoli
Kopenhagen Fur har indgået et samar-
bejde med Tivoli og vil derfor tilbyde alle
besøgende avlere at besøge Jul i Tivoli
til rabatpris i forbindelse med besøget på
auktionen. Der vil være busser, som kører
til og fra Tivoli alle tre salgsdage. Indgangen
i Tivoli vil kun koste kr. 50 pr. person.
Hvis du ønsker at besøge Tivoli, skal
du tilmelde dig dette samtidig med den
almindelige tilmelding til besøg under
december-auktionen. Betalingen på kr. 50
pr. person vil blive faktureret og trukket
via din avlerkonto.
Du vil ved ankomsten til Kopenhagen Fur
få udleveret bestilte busbilletter samt indgangsbilletter
til Tivoli.
Besøget i Tivoli vil vare ca. 2½ time, inden
bussen kører tilbage til Kopenhagen
Fur.
tilMelding
• Kan ske via dit FarmCockpit eller på tlf. 43 26 12 55
onsDag Den 12. DeCember:
afgang koPenHagen fur kl. 12.30 - retur fra tivoli kl. 15.30
afgang kopenHagen fur kl. 14.30 - retur fra tivoli kl. 17.30
afgang koPenHagen fur kl. 16.30 - retur fra tivoli kl. 19.30
afgang kopenHagen fur kl. 18.30 - kun bus til tivoli og ikke retur
torsDag Den 13. DeCember:
afgang koPenHagen fur kl. 12.30 - retur fra tivoli kl. 15.30
afgang kopenHagen fur kl. 14.30 - retur fra tivoli kl. 17.30
afgang koPenHagen fur kl. 16.30 - retur fra tivoli kl. 19.30
afgang kopenHagen fur kl. 18.30 - kun bus til tivoli og ikke retur
freDag Den 14. DeCember:
• Ved tilmeldingen bedes du oplyse dit kontonr, hvilket tidspunkt du kommer,
hvor mange personer, ønske om avlerkatalog, ønske om besøg i
Tivoli samt tidspunkt for busafgang
• Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil før auktionen modtage et brev med
bekræftelse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang
etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes
til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten.
Salgsprogrammet for december-auktionen kan du finde på
hjemmesiden.
Sidste frist for tilmelding til auktionsbesøg samt besøg i Tivoli er fredag
den 7. december.
Nr. 8. November 2012
afgang koPenHagen fur kl. 12.30 - retur fra tivoli kl. 15.30
Auktionen afsluttes efter frokost denne dag.
Ovenstående busture er med forbehold for et tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
25

oyal Deltagelse til
laugenes oPvisning
HKH Prinsesse Benedikte og indenrigsminister Magrethe Vestager gæstede laugenes
årlige opvisning i Moltkes Palæ. De gamle håndværk blev hyldet, og buntmagerne viste
deres ypperste arbejde frem.
traDitioner
tekst og foto af
CHristian serritslev riis
Csr@kopenHagenfur.CoM
- Jeg bliver altså nødt til at mærke denne her, sagde HKH Prinsesse Benedikte, da hun kom forbi smykkedesigner Mads Hessings stand.
Halskæden er lavet af chinchillaskind og fik mange roser fra prinsessen.
Stemningen sitrede under de store
farverige hvælvinger på Moltkes Palæ
midt i København. Oldermændene fra
Guldsmedelauget, Skrædderlauget og
Buntmagerlauget havde taget deres kæder
på i dagens anledning, og de store
designkanoner var kørt i stilling for at
imponere de fremmødte.
Opvisningen skal ifølge laugene selv ses
som både en opvisning og et velgørenhedsarrangement
for de små håndvær-
26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

kere, der ofte er enkeltmandsfirmaer.
Det giver dem en unik mulighed for at
vise deres kreationer frem, så der kan
sættes fokus på, hvad det hele handler
om – håndværk.
”Det er et samfunDsanliggenDe”
HKH Prinsesse Benedikte ankom som
den sidste til forsamlingen. Efter en kort
introduktion og velkomst til gæsterne
kunne den officielle taler, indenrigs- og
økonomiminister, Magrethe Vestager,
indtage podiet.
Nr. 8. November 2012
Buntmagermester Pia Christensen viser et af
opvisningens højdepunkter til HKH Prinsesse
Benedikte. En grøn rævekrave, der fik stor
opmærksomhed hele aftenen, og der blev
også skrevet et par telefonnumre ned på
interesserede købere.
- Det kan godt gøres til en personlig
sag, om der er efterspørgsel efter det
gode håndværk, det unikke design og
kvaliteten, der rækker ud over det massefremstillede.
Men det er også et samfundsanliggende.
For et samfund uden
håndværk er fattigere og har alt for lidt at
bygge på, sagde Magrethe Vestager, der
i sin tale lagde meget vægt på de gamle
traditioners betydning og sin fascination
for håndværkerne.
- Glemmebogen har taget meget. Den
skal ikke tage det gode håndværk. Jeg
Magrethe Vestager ankom i god tid til håndtryk
og fotografering. Til højre ses Æresoldermand
fra Guldsmedelauget, Fleming Hertz, samt
oldermand for Buntmagerlauget, John Marthin.
er ikke i tvivl om, at en opvisning som
denne er en brik til løsningen af udfordringen.
For opvisningen er kommunikation
- god kommunikation, sagde hun.
Efter den flotte opvisning gik HKH Prin-
sesse Benedikte og oldermand i Skræd-
derlauget, Johnny Alexander Wichmann,
rundt til de forskellige designere og fik
sig en kort snak om idéerne og udfordringerne
i processen.
27

nyt alternativ til
buntmager-
uDDannelsen
Pels er blevet en del af grundforløbet på uddannelsen som beklædningshåndværker.
Det nye tiltag sikrer, at samtlige elever på uddannelsen kommer til at arbejde med pels.
Målet er at sikre den fremtidige interesse for buntmagernes håndværk.
uDDannelse
af CHristian serritslev riis
Csr@kopenHagenfur.CoM
Selvom Buntmagerlauget formår at im-
ponere publikum, politikere og kongelige
til laugenes årlige opvisning, så har det
gamle håndværk mørke fremtidsudsigter.
Antallet af buntmagere er faldet
fra 50 til 20 de sidste 20 år. Ud af disse
20 har kun fire buntmagere deres eget
værksted. Det er en udvikling, der truer
erhvervets fremtid.
- Problemet er, at der ikke er praktikplad-
ser til alle dem, der gerne vil være bunt-
magere. Efterspørgslen på uddannelsen
er der intet i vejen med, men buntma-
gerne har ikke kapacitet til at tage praktikanter,
siger John Marthin, der er oldermand
i Buntmagerlauget.
Laugenes årlige opvisning er et forsøg
på at sætte fokus på de gamle håndværk
i Danmark. De små håndværkere får
sværere og sværere ved at overleve. Det
betyder et alarmerende lavt antal lærepladser,
hvis man kigger ud i fremtiden.
et nøDvenDigt tiltag
Som en konsekvens af problemet har
Kopenhagen Fur fået placeret såkaldte
læringselementer på beklædningshåndværker-uddannelserne
rundt om i
landet. Det er sket i samarbejde med de
tre skoler EUC Syd, CPH WEST i Ishøj og
designskolen TEKO i Herning. Fra 2013
vil de have pels på uddannelsens grund-
forløb. Når de 110 nye elever møder op,
kan de se frem til at kreere mindst tre
produktprojekter af pels.
- Vi kan desværre ikke skabe flere prak-
tikpladser selv. Kopenhagen Studio har
hele tiden to lærlinge. Mere har vi ikke
kapacitet til, fortæller Peter Kobjevsky,
der er personalechef hos Kopenhagen
Fur og medlem af det faglige udvalg, der
har stået for udviklingen af den nye uddannelsesplan.
- Men ved at vise beklædningshåndvær-
kerne, hvad pels kan bruges til, prøver
vi at skabe et alternativ til buntmageruddannelsen.
Når færre bliver buntmagere,
bliver vi nødt til at skabe interesse den
anden vej rundt. Så i stedet for at specialisere
få folk på buntmageruddannelsen,
28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Buntmagerlauget viste både traditionelle og nye teknikker til årets udgave af laugenes opvisning. Her er det en frakke, der drejer hovederne på publikum.
prøver vi at skabe et bredt, grundlæg-
gende kendskab til pels, fortæller han.
koPenHagen fur leverer sParring
Målet for undervisningen er at udbrede
kendskabet til de forskellige pelstyper,
men også at lære eleverne om genetik,
farvningsteknikker og kvalitet. Derfor
bliver Kopenhagen Fur både sponsor og
en vigtig sparringspartner under forløbene.
Faglærere fra skolerne skal blandt
andet på et kursus i Glostrup for at skabe
bedre ekspertise hos skolerne.
Det er den grundlæggende brug af pels
og skind, der er i fokus, men udover
grundforløbet på uddannelsen vil man
også oprette forløb, hvor det bliver muligt
at specialisere sig. Uddannelsen som be-
Nr. 8. November 2012
klædningshåndværker består nemlig af et
grundforløb og et profilforløb. I profilforløbet
vil det også blive muligt at inkorporere
pels. Hvis elevinteressen er til stede,
vil det blive vurderet, hvorvidt der skal
indføres et valgfrit specialefag i pels.
Oldermand i Buntmagerlauget, John
Marthin, er ikke begejstret for udviklingen,
men han accepterer, at tiderne
skifter.
- Som buntmagere kan vi gøre noget ved
udviklingen. Buntmagerfaget er i uddannelsessammenhæng
dødt, men Buntmagerlauget
vil eksistere så længe det kan.
Men vi er glade for, at man prøver at udbrede
kendskabet til materialet gennem
de veje man kan.
Problemet er, at Der
ikke er PraktikPlaDser
til alle Dem, Der gerne
vil være buntmagere.
29

Det er politikerne på Christiansborg, som
gennem lovgivningsarbejdet fastlægger
de rammer, som samfundet skal fungere
indenfor. Lovtekster, bekendtgørelser og
retningslinjer sætter rammer for hvilke
opgaver, rettigheder, pligter og muligheder,
som borgere, virksomheder og myndigheder
har.
Med til rammerne hører der en masse
regler. Herunder regler for, hvordan
myndighederne skal have kontrol med
samfundets aktiviteter, hvordan kontrollen
skal foregå og hvilke konsekvenser
det skal have, hvis man ikke overholder
reglerne.
Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I
Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved
restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne
udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”.
Det kan gøres beDre
- Vi er nødt til at spørge: Er det nu nødvendigt, siger den nuværende fødevareminister, Mette
Gjerskov, i denne afsluttende tema-artikel om Kontroldanmark. Hendes forgænger, Henrik Høegh,
advarer mod pernittengryneri og efterlyser konduite.
kontrolDanmark
af stig andersen
stig@stigandersen.dk
fotos: polfoto
Politikernes arbejde opleves ikke altid
som perfekt. Spørg bare SOSU-assistenten,
der føler sig tyranniseret af tidsskemaer
og afkrydsningskolonner. Eller
overlægen, der oplever faglig frustration,
når der hvert år sker 5000 utilsigtede
dødsfald på danske sygehuse. Eller
slagtermesteren, der får besøg af en ”alt
for emsig” smiley-kontrollant. Eller stilladsarbejderen,
der simpelt hen ikke kan
få Arbejdstilsynet til at forstå, hvordan
man hurtigst og bedst bygger et stillads
op. Dansk Pelsdyravl har igennem 2012
fortalt disse personers historier.
Det er bestemt ikke alle, der finder po-
litikernes rammer og regler for vores
fælles liv perfekte, fyldestgørende eller
hensigtsmæssige. Ofte er attituden, at
myndighederne hellere skulle blande sig
udenom, når det handler om kontrol-indsatsen,
som skal sørge for sikkerhed og
sundhed, arbejdsmiljø og retssikkerhed,
velfærd og bæredygtighed. Og ofte er offentlig
kontrol den direkte årsag til, at ”det
er blevet for svært at drive virksomhed”.
Kontrol er i dag en del af arbejdslivet for
enhver kioskejer, slagtermester, supermarkedschef,
landmand, maskinfabrikant,
byggepladsleder og ansatte i private eller
offentlige institutioner og forvaltninger.
Kontrollen har udviklet sig, så mange er
af den opfattelse, at den mest rammende
betegnelse for vort samfund i dag er:
Kontroldanmark.
Politikerne veD, at Den er gal
En trøst for kritikerne og alle, der ønsker
Kontroldanmark hen, hvor peberet gror,
kan det måske være, at heller ikke politikerne
er tilfredse. De ved godt, at den
kontrol, der skal være i et samfund, skal
have en høj grad af både relevans og
30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

fornuft i sig, hvis den skal accepteres og
respekteres. Og at en kontrolindsats, der
ikke er respekt for, er en halsløs gerning.
I denne 7. og afsluttende temaartikel om
Kontroldanmark har vi talt med fem fremtrædende
politikere. De har alle haft politisk
ansvar for store dele af de områder i
samfundet, som direkte berøres af samfundets
kontrolindsats. Det er to tidligere
erhvervsministre, den nuværende og en
tidligere fødevareminister og den nuværende
socialminister. Alle har de bud på,
hvor vi har for lidt eller for meget kontrol
i Danmark.
Eller sagt på en anden måde: De ved, at
der er masser af muligheder for at gøre
det bedre.
lene esPersen (k)
tiDligere økonomi- og erHvervsminister
Det er en udbredt opfattelse, at det danske
samfund ikke mindst i VK-regeringens
tid frem til 2011 i stigende grad udviklede
sig til et formynderisk, destruktivt og
kontrolfikseret samfund. På trods heraf
forstår selvsamme VK-regerings økonomi-
og erhvervsminister fra 2008 til
2010, Lene Espersen, godt, når der tales
om Kontroldanmark.
- Jeg har besøgt mange både private og
offentlige virksomheder og institutioner,
og det er klart min opfattelse, at vi ge-
Det var en af Sovjet-kommunismens
fædre, Vladimir Lenin, som sagde: ”Tillid
er godt. Men kontrol er bedre”. I den
første artikel i denne serie sagde CBS-forskeren,
cand.mag. og Ph.d. Niels Thyge
Thygesen: ”Da man ikke kan kontrollere
alt, så er min sikkerhed for at kunne bevæge
mig i denne verden ikke kontrol.
Det er tillid”.
Det handler som med så meget andet om
at finde balancen, nødvendigheden og
relevansen. Eller som fødevareminister
Mette Gjerskov siger det i et af disse afsluttende
interviews i serien om Kontroldanmark:
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi erkender,
at vi efterhånden får uanede muligheder
nerelt har for meget kontrol. Vi er overregulerede
på en række områder, fastslår
Lene Espersen.
- Som økonomi- og erhvervsminister ville
jeg gerne arbejde for flere vækstvirksomheder.
I den forbindelse oplevede jeg, at
mange gerne vil have to ansatte i stedet
for ti, for ellers kommer Arbejdstilsynet
med alle mulige regler og krav om to badeværelser
osv. Det bliver så kompliceret,
at man skal ansætte en medarbejder til
kun at tage sig af reguleringerne, og det
gider virksomheder ikke.
Arbejdstilsynet gør vel også noget godt,
både for virksomheder og medarbejdere?
for at kontrollere alting. Min holdning er,
at med kontrol som med bureaukrati og
andet godt, så skal man hele tiden stille
spørgsmålet: Er det her nu nødvendigt?
Hendes forgænger i Fødevareministeriet,
Henrik Høegh, gør opmærksom på, at
der i enhver kontrolindsats også indgår
et menneskeligt element. Han efterlyser
konduite i kontrolarbejdet.
- Konduite er ikke altid lige nemt, men er
den ikke-eksisterende, er resultatet nemt
for meget pernittengryn, siger Henrik
Høegh.
når reglerne
HånDHæves uens,
skaber Det irritation
Det var i VK-regeringens tid, at Kontroldanmark blev udviklet. Men erhvervsministeren fra
dengang, Lene Espersen, mener klart, at vi generelt har for meget kontrol i Danmark.
Nr. 8. November 2012
- Ja, men de holder også sig selv i gang.
De bliver vel nærmest lønnet efter hvor
mange cases, de kan give anmærkninger
på. Det fører til en masse rapporter, og
jeg har en fornemmelse af, at vi har lavet
så mange regler, at ingen rigtig har overblik
over, hvordan tingene skal administreres.
Det betyder, at reglerne håndhæves
uens, og det skaber irritation.
automatreaktion: mere kontrol
- Samtidig betyder den kendsgerning, at
medierne kører så meget på enkeltsager,
at der i det offentlige udvikles en nulfejlskultur,
som betyder, at man hellere gør
tingene ekstra grundigt end at lade den
sunde fornuft råde. Man skal gøre op
med denne nulfejlskultur. I stedet skal vi
31

have ledere i den offentlige sektor, som
tør sige til medarbejderne, at tingene ikke
behøver gøres på den meget overdokumenterede
måde, som kun er spild af en
masse kræfter. Hvis der er et problem på
f.eks. et plejehjem, så er det med 99 procents
sikkerhed et ledelsesproblem, siger
Lene Espersen.
- Men når der kommer en sag om et pleje-
hjem, så er det sikkert som amen i kirken,
at det første, som Dansk Folkeparti siger,
er, at nu skal der være flere uanmeldte
besøg på alle plejehjem i Danmark. Det
kommer der intet ud af. Da jeg var justitsminister,
havde vi en sag om misrøgt
af nogle heste. Dengang var kravet fra
oppositionen også straks, at der skulle
flere uanmeldte dyrevelfærdskontroller.
Men den mand, der ejede den gård, hvor
misrøgten fandt sted, var psykisk syg. Alligevel
var reaktionen, at en masse andre
gårde skulle til at betale for, at der kunne
aflægges flere kontrolbesøg.
eu og Det Danske
- Et lille, men aktuelt eksempel på, at vi
overkontrollerer, er i forbindelse med
nogle ændringer i pesticiddirektivet fra
EU. Det skal vi selvfølgelig overholde,
men herudover kommer den danske
fødevareminister med nogle ekstra krav,
som kun skal gælde for danskerne. Argumentet
er, at man skal kunne finde frem til
hvilken sprøjte, der er anvendt, og hvem,
der har sprøjtet. Jeg vil gerne have, at vi
passer på grundvandet. Jeg er tilhænger
af skrappe regler for, hvor mange pesticider
der sprøjtes med. Men hvilken
sprøjte, der bruges, og hvem, der har
brugt den, er grundvandet altså ligeglad
med, siger Lene Espersen.
- Det aktuelle eksempel drejer sig ikke om
mange penge og er en lillebitte sag i den
store sammenhæng. Men det er ekstra
besvær. Når argumentet er, at det skal
være nemmere for kontrollen at foretage
sin kontrol, så har vi nået et punkt, hvor
ellers initiativrige folk ikke orker mere,
fordi de drukner i papirer.
et klogere kontrolsystem
Er der steder eller områder, hvor vi har
for lidt kontrol?
- Det har jeg ikke umiddelbart nogle bud
på. Men måske er der steder, hvor vi skal
have en mere målrettet kontrol. F.eks.
har vi i det veterinærforlig, der netop
er indgået i Folketinget, sagt, at når det
drejer sig om antibiotikamisbrug, så skal
der kontrolleres oftere hos dem, der er
problemer med. Til gengæld skal der kontrolleres
mindre de steder, hvor der aldrig
er problemer. Et sådant meritbaseret system,
tror jeg, er et klogere kontrolsystem.
- Jeg er bestemt tilhænger af, at tillid er
bedre end kontrol, men det er svært at
få politikere til at erkende, når de er gået
for vidt. Jeg synes, at det er gået for vidt
med Kontroldanmark. I de Konservatives
folketingsgruppe har vi faktisk besluttet,
at vi ikke hele tiden vil gå ud og bede om
kontrol, når der ikke er brug for den. Til
gengæld siger vi gerne, at der skal være
bedre uddannede ledere i den offentlige
sektor. Men når f.eks. vores socialordfører,
tidligere socialminister Benedikte
Kier, går ud med budskabet om bedre
ledere frem for ørkesløs kontrol, så er det
ikke hende, der kommer på tv. Det gør
Dansk Folkeparti, som kræver ekstra kontrol,
siger Lene Espersen.
32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Dyrevelfærd
Forståelse Løsninger
Viden
Sund fornuft!
Nr. 8. November 2012
Faglighed
Effektivitet
Landmandsejet
Helhed
Økonomi
Mening Innovation Sikkerhed
Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste
33

monoPoler skal
bryDes og bankerne
HolDes i kort snor
Den nuværende regerings første erhvervsminister, Ole Sohn, vil have mindre statslig kontrol med
de regulerede erhverv, men mere kontrol med bankerne.
ole soHn (sf)
tiDligere vækst- og erHvervs-
minister
Kun godt et år fik Ole Sohn som vækstog
erhvervsminister, inden han i forbindelse
med valget af Annette Vilhelmsen
til ny SF-formand trak sig som minister.
På det år nåede han ikke at få gennemført
et af sine politiske mål: Et opgør med monopolerne
i Danmark.
- Apotekerne er et erhverv, som har væ-
ret reguleret, fordi man gerne ville have
kontrol med medicinuddelingen. Det er
jeg enig i, at man skal have, men ejerforholdene
kan være anderledes. For at eje
et apotek skal man i dag være farmaceutuddannet,
men det giver ikke mening, at
man skal have en bestemt uddannelse for
at eje et apotek, siger Ole Sohn.
- Vi har i Danmark en række sådanne re-
gulerede erhverv, som der kræves auto-
risation fra staten for at kunne udøve. Det
er klart, at der på et apotek skal være den
nødvendige faglige kompetence, men det
kan klares ved, at der ansættes farmaceuter.
Men forretningen – apoteket – kan
være ejet af andre eller investorejet. Når
jeg fremhæver netop apotekerne, er det,
fordi de efter min opfattelse er overregulerede
og dermed overbeskyttede. Det er
en af grundene til, at vi har færre apoteker
i Danmark end i f.eks. Sverige og Norge.
Det lyder som om, at SF’eren Ole Sohn
ønsker en øget liberalisering?
- Jeg vil kalde det et opgør med monopoler,
og sådan et er apotekererhvervet.
Hvis man kalder det liberalisering, lyder
det som om, jeg er ligeglad med, om
der står en farmaceut eller en HK’er bag
disken, men det er jeg ikke. Bl.a. af sikkerhedsgrunde
skal der ikke slækkes på de
faglige krav.
tilliD frem for kontrol
Når det drejer sig om mere traditionel
kontrolvirksomhed, peger Ole Sogn på,
at det vil være gavnligt, hvis der på en
række områder indenfor det offentlige
udøves mindre statslig kontrol.
- Der er en tendens til, at hver gang noget
går galt i det offentlige, så er reaktionen
fra mange politikere: Så må vi have mere
kontrol, siger Ole Sohn.
- Selvfølgelig sker der fejl i en stor organi-
sation som det offentlige, men at der sker
fejl i én by, betyder jo ikke nødvendigvis,
at der skal sættes ind med en overkon-
trol i hele landet. Generelt er der alt for
meget kontrol i det offentlige. I stedet for
kontrol skal man i højere grad vise tillid til
de enkelte medarbejdere, hvilket man jo
i vid udstrækning gør i det private. Ingen
produktionsvirksomhed med respekt for
sig selv har jo en værkfører siddende for
at overvåge, om arbejderne opfører sig
ordentligt.
Hvad kan tillid, som kontrol ikke kan?
- Tillid kan skabe arbejdsglæde. Tillid kan
bevirke, at man både som person og som
gruppe får en ansvarsfølelse, så tingene
fungerer og er i orden. Hvorimod det ikke
er motiverende, hvis man, hver gang man
har løst en opgave, skal sætte sig hen og
vente, indtil man får en ny opgave. Det er
hverken motiverende eller innovativt.
mere kontrol af bankerne
Er der også steder, hvor vi efter din opfattelse
har for lidt kontrol?
- Det har vi i forhold til den finansielle
infrastruktur, altså først og fremmest
bankerne. Den finansielle sektor har en
særlig rolle i samfundet. Hvis en vindmøllefabrik
i Varde må lukke, bliver de kede
af det. Men hvis Danske Bank lukker, så
vil samfundet gå i stå. De finansielle virksomheder
har ikke mindst den særlige
rolle, at de skal sørge for at stille kredit til
34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ådighed for husholdninger, private og
virksomheder, siger Ole Sohn.
- Op igennem 00’erne så vi, at det at
investere i en maskinfabrik, hvor forrentningen
ikke var overvældende, ikke var så
sjovt som at investere i et spektakulært
ejendomsprojekt. Den opgave har den
finansielle sektor ikke kunnet håndtere.
Eller sagt på en anden måde: De har ikke
magtet, at dollartegnene væltede ud af
øjnene på dem. At der netop nu foretages
opstramninger for den finansielle sektor
er udtryk for, at det er et område, hvor
samfundet har en almen interesse i, at
mere spekulative metoder holdes i ave.
- At en bank går konkurs, okay, så har ak-
tionærerne tabt deres penge. Problemet
er følgevirkningerne. En bankkonkurs betyder
også, at virksomheder må lukke, så
folk bliver arbejdsløse.
- Derfor skal bankerne kontrolleres, men
det er jo ikke sådan, at bankerne ikke selv
skal administrere deres virksomhed. Det
er rammerne for de finansielle virksomheder,
der skal strammes op overfor, så
vi ikke kommer til at opleve det samme,
som vi oplevede i 00’erne. Men lige
præcis her skal vi have mere kontrol i
modsætning til andre områder, hvor jeg
mener, vi bør slække, siger Ole Sohn.
kontrol skal beskytte
uDsatte børn og unge
Når der foretages kontrol, er det også for at gøre folk dygtigere og få dem til at tage
ansvar, siger socialminister Karen Hækkerup.
karen HækkeruP (s)
soCialminister
Nr. 8. November 2012
Karen Hækkerup har som socialminister
markeret sig kraftigt omkring samfundets
ansvar overfor de svageste grupper. Det
er da også uden tøven, at hun som det
første nævner vilkårene og mulighederne
for udsatte børn, når man spørger hende,
om der er steder i samfundet, hvor hun
mener, der er for lidt kontrol.
- Der er brug for mere kontrol, når man
f.eks. har haft for få regler for, hvad der
skal til for at blive godkendt som opholds-
35

sted. Der har været mange sager omkring
børn, hvor man må sige, at loven ikke er
blevet overholdt, siger Karen Hækkerup.
- Det er jo ikke loven, der er noget galt
med i sådanne sager, og det har måske
ikke været medarbejderens intention at
overtræde loven. Alligevel er kæden et
eller andet sted hoppet af i for mange situationer.
Der har manglet systematik, og
beslutninger er ikke blevet effektueret.
- Især i relation til særligt udsatte og
sårbare, som børn er, har tillid ikke været
nok. Der er man nødt til at have et større
element af kontrol. Men det handler også
om læring. Det er jo ikke kun for at kontrollere,
at der skal foretages kontrol. Det
er også for at gøre folk dygtigere og få
dem til at tage ansvar for, at tingene bliver
bedre. Det er en af de dagsordener, som
jeg arbejder meget med som socialminister.
- Det er ikke en kontrol af folks holdnin-
ger, jeg taler om, for sådan noget gør vi
ikke i Danmark. Men jeg vil gerne gøre op
med holdningen til, at hvad der foregår
på folks private matrikler, det er fredhelligt.
Lige præcis her har jeg en anden
holdning, og skal jeg vælge, vil jeg altid
vælge at se det ud fra børnenes situation.
Jeg synes, vi har set så mange sager, at
der er ting, vi ikke kan se så firkantet på.
Og alene med det formål at sikre, at børnene
ikke bliver svigtet. Der har været for
mange sager, hvor forældre har fået lov til
at køre rundt med systemerne med den
konsekvens, at børnene har betalt en meget
stor pris, siger Karen Hækkerup.
vil ikke bare Dømme ”for meget
kontrol”
Hvor vil du gerne mindske kontrollen?
- Der er helt sikkert steder, hvor man kan
finde nogle tåbeligheder i forbindelse
med for meget kontrol. Der har jo i mange
år været en tendens til, at hver gang medierne
har skrevet om f.eks. ældre, der
ikke får den hjemmehjælp, de har krav
på, så bliver der straks fulgt op med krav
om mere kontrol. Det har ført til nogle
kontrolregimer, som nogen gange ikke
altid giver mening. Andre gange har det
dog vist sig, at den øgede kontrol er noget,
man er blevet klogere af, og at netop
kontrollen har ført til, at borgerne får en
bedre hverdag. Det kan virke omsonst,
når alt skal registreres, men der er mening
med galskaben engang imellem. Så
jeg vil ikke bare dømme ”for meget kontrol”,
selvom jeg er sikker på, at det kan
findes. Men kontrol kan også give virkelig
god mening og være med til at udvikle
den hjælp, som borgerne får, siger Karen
Hækkerup.
36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Der sk al mere konDuite
inD i kontrolarbeJDet
Fødevareområdet skal være gennemkontrolleret, siger den tidligere fødevareminister Henrik
Høegh. Men folk skal ikke ”knaldes” på petitesser.
Henrik HøegH (v)
tiDl. føDevareminister
Fødevareområdet er gennemkontrolleret.
Og sådan skal det også være, fastslår den
tidligere fødevareminister Henrik Høegh.
- Det er der to grunde til. Den ene er, at
der bliver fordelt rigtig mange tilskudskroner
til området, og både skatteyderne
og landmændene selv kræver, at der er
styr på, hvem der får hvad. Den anden
grund er forbrugersikkerheden og fødevaresikkerheden
i forhold til den enkelte
forbruger, siger Henrik Høegh.
Han finder det kontrolniveau, der er in-
denfor fødevareområdet, både rimeligt
og rigtigt. Til gengæld efterlyser Henrik
Høegh, hvad han kalder konduite i det
kontrolarbejde, som foregår.
- I den kontrol, der finder sted både over-
for landbruget og i fødevaresektoren,
ligger der en stor udfordring i at finde
det rigtige niveau i kontrollen. Meget
kontrol beror jo på personlige indtryk hos
de mennesker, der på myndighedernes
vegne foretager kontrollen. Det er svært
at skrive en kontrolbekendtgørelse, som
kan efterleves i alle situationer. Man kan
skrive, at der skal være et bestemt antal
grader i en køledisk, så man præcist kan
måle, om kravet opfyldes. Men når det
kommer til, om der også er rent og ryddeligt,
er det et personligt skøn. Så kræver
det konduite, fastslår Henrik Høegh.
- Som fødevareminister arbejdede jeg
meget på at skabe ensartede afgørelser,
også når det handlede om ryddeligheden
og renligheden. Men der var – og er – stadig
situationer, hvor man af kontrolrap-
Nr. 8. November 2012
porterne nærmest kan læse, at enten har
kontrolløren været i dårligt humør, eller
også har den, der er blevet kontrolleret,
været i dårligt humør. Og det har jeg det
skidt med.
HumørraPPorter er useriøse
- Hvis en kontrolrapport er udtryk for, at
en kontrollør har været i dårligt humør, så
er det ikke et udtryk for seriøst kontrolarbejde.
På den anden side er vi jo alle sam-
37

men mennesker. Ligesom en kontrollør
måske er mere venlig, imødekommende
og forstående, hvis han bliver taget ordentligt
imod, siger Henrik Høegh.
- Det er nødvendigt, at kontrollørerne
bruger og udviser konduite. Ellers bliver
kontrollen til et mareridt i detaljer. Konduite
er ikke altid lige nemt, men er den
ikkeeksisterende, er resultatet nemt for
meget pernittengryn. Derfor bad jeg også
som fødevareminister ledelsen i kontrolarbejdet
om at finde et passende niveau
i de afgørelser, der bliver truffet i kontrolarbejdet.
- Det kræver selvfølgelig også, at dem,
der kontrolleres, har en forståelse for,
at når deres produkter skal sælges som
fødevarer af høj kvalitet og med stor sikkerhed,
så skal man acceptere kontrollen.
Det gælder, om det er en landmand, en
bager eller en slagter, siger Henrik Høegh.
- Jeg har oplevet kontrolsituationer, som
er kørt helt af sporet. Årsagen kan ligge
både hos kontrollørerne og hos dem, der
kontrolleres. Men min opfattelse er altså,
at problemerne normalt kan løses med
lidt konduite.
gerne råD og veJleDning
Noget andet, som har optaget Henrik Høegh,
er, hvor grænsen går mellem egentlig
kontrol eller rådgivning og vejledning.
- Min holdning er, at hvis de virksomhe-
der og personer, der kontrolleres, over-
ordnet har styr på tingene og ikke har
noget at skjule, og der i øvrigt er åbenhed
og parathed til at medvirke i kontrolarbejdet,
så er det acceptabelt at benytte sig
af rådgivning og vejledning. Så kan man
vende tilbage 14 dage senere for at se,
om tingene er kommet i orden. Det kan
ikke være meningen, at man skal ”knaldes”
på petitesser, siger Henrik Høegh.
- Kontrolniveauet på fødevareområdet er
godt nok, og vi har stor glæde og gavn
af vore kontrolaktiviteter. Men kontrollen
skal håndteres på den rigtige måde.
Situationer, hvor kontrolindsatsen efter
Henrik Høeghs opfattelse kan forekomme
lidt for firkantede, kan skyldes EU-regler,
som det kan være svært at se relevansen
af i Danmark. Det kan være svært at sidde
i Bruxelles og lave ensartede regler for
hele Europa. Der er forskel på Finland og
Spanien, som Henrik Høegh udtrykker det.
- Der er ting, som er for rigide. Jeg kan
godt forstå de landmænd og andre, som
giver udtryk for, at kontrolindsatsen er
for nidkær. Hvis der er gjort en indsats
for at gøre tingene rigtigt, så må det ikke
være sådan, at et tilfælde har afgørende
betydning for en kontrol. F. eks. hvis det
har regnet kraftigt den dag, kontrolløren
er på besøg, og der derfor står søer på en
tredjedel af et areal. Det må ikke betyde,
at en landmand mister et tilskud. Ingen
kan jo gardere sig mod de oversvømmelser,
der følger med et kraftigt regnvejr.
Der er situationer, hvor vi er ude i noget
kontrolhysteri. Det gælder også f.eks. forhold
omkring biodiversitet og græshøjder,
hvor der efter min opfattelse er noget
kontorjuristeri, som er gået for langt,
siger Henrik Høegh.
man er nøDt til at Have
tilliD til, at mennesker
er orDentlige
Men kontrol kan ligefrem føre til noget smukt, siger fødevareminister Mette Gjerskov og forklarer
her, hvorfor smiley-ordningens symbol er smukt: Forbrugerne kan bruge den til noget.
mette gJerskov (s)
føDevareminister
- Da man ikke kan kontrollere alt, så er
min sikkerhed for at kunne bevæge mig i
denne verden tillid. Det er ikke kontrol, siger
CBS-forskeren Niels Thyge Thygesen.
Spørger man den minister, som har ansvaret
for det formentlig største kontrollørkorps
i Danmark, fødevareminister
Mette Gjerskov, er hun enig.
38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Hvad er risikoen ved at erstatte kontrol
med tillid?
- Den er, at man ikke kan bestemme alt
ned i mindste detalje. Men jeg tror, at
man nogle gange er nødt til at have tillid
til, at mennesker er ordentlige. At de
passer deres arbejde og i øvrigt gerne vil
udføre deres arbejde.
- Jeg har selv engang været på en ar-
bejdsplads, hvor der blev indført alko-
holforbud, fordi der var nogle problemer
med drikkeri i krogene. Så fik vi en ny
direktør, og han syntes, det var noget pjat
med et sådant forbud. Selvfølgelig skal
man kunne have vin med til fødselsdage
og andre festlige lejligheder. Så han sløjfede
alkoholforbuddet, fortæller Mette
Gjerskov.
- I den beslutning lå selvfølgelig, at op-
stod der problemer med drikkeri i kro-
gene, så ville han tage direkte fat i det
dér, hvor problemet var. Det samme skal
vi nok turde som politikere. At tage fat
dér, hvor problemerne er i stedet for bare
at lave generelle regler.
Hvorfor tør politikere ikke det?
- Jeg tror, at noget af det handler om, at
vi er berøringsangste. Og at det er meget
nemmere bare at lave en regel. Man laver
en regel og tror så, at man har løst et
problem.
ingen tyranni fra tJeklister
Mange oplever, at regeltyranniet har
taget overhånd. Er det hensigtsmæssigt
med alle de regler?
- Nej, og man er nødt til at basere meget
på dialog. Det prøver jeg også selv. Jeg
har i mange år være involveret i fødevarekontrollen,
også som oppositionspolitiker.
Den forsøger man at gøre mere
rådgivende, altså at tage dialogen med
virksomhederne. Det samme prøver vi
med det veterinærforlig, vi netop har indgået
i Folketinget. F .eks. omkring kontrollen
med antibiotika i landbruget. Således
at man i hvert fald i starten tager dialogen
i stedet for bare at krydse af, at det eller
det ikke er i orden. På samme kan man
tage en snak med dyrlægen og landmanden
i fællesskab i de tilfælde, hvor der er
dyr, der har det skidt, i stedet for straks
at gå en tjekliste igennem. Det er meget
godt med tjeklister, men man behøver
måske ikke at kontrollere ventilationssystemet
hvert kvartal.
- Vi skal passe på ikke at blive tyrannise-
rede af tjeklister. I stedet skal vi have tillid
til, at faglige mennesker med deres uddannelse
kan komme langt, fastslår Mette
Gjerskov.
er Det nu nøDvenDigt?
Et langt stykke ad vejen mener Mette
Gjerskov dog, at der er den nødvendige
balance i den kontrolindsats, der finder
sted i Danmark. Men hun er også klar
over, hvor nemt kontrollen kan løbe løbsk.
- Det er vigtigt, at vi erkender, at vi ef-
terhånden får uanede muligheder for at
kontrollere alting. Min holdning er, at med
kontrol som med bureaukrati og andet
godt, så skal man hele tiden stille spørgsmålet:
Er det her nu nødvendigt?
- Kontrol skaber kontrol, og det gror, hvis
ikke man stopper det. I det netop indgåede
veterinærforlig satte vi os som
mål, at det ikke måtte have ekstra om-
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 39

kostninger for erhvervet. Men vi ville
gerne have mere kontrol med antibiotika
på nogle områder. Derfor tvang vi os
selv til at finde andre områder, hvor vi
kunne lempe kontrollen. Man er nødt
til at tænke kreativt og se på, om der er
noget, der kan skæres væk. Det handler
om at gøre kontrollen kvalificeret, siger
Mette Gjerskov.
Den smukke smiley
På et enkelt område kalder hun dog ligefrem
kontrolindsatsen i Danmark for
smuk: Smiley-ordningen, der omfatter
kontrol af fødevarevirksomheder, og hvor
der uddeles glade eller sure smileys.
De skal ophænges i butikkernes eller
virksomhedernes indgangsdør, så forbrugerne
kender resultatet.
- Det er en kontrolordning, som er lyk-
kedes. Det ”smukke” i den er, at i stedet
for at kontrollen med vores fødevarer er
en diskussion mellem en virksomhed og
myndighederne, så er det med smileyordningen
flyttet over til at blive en diskussion
mellem forbrugeren og den, der
leverer varen.
- I stedet for at tingene foregår bag luk-
kede døre, så er det nu lagt helt åbent
frem. Resultaterne ligger på nettet, og det
hænger i butikkerne. Det opfatter jeg som
en rigtig god måde at bruge kontrol på,
fortsætter fødevareministeren.
- Det er ikke alle steder, man kan gøre
det samme. Men her er en branche, hvor
der også er brodne kar, som man har
været nødt til at få styr på. Tidligere fik
de brodne kar en bøde, og så skete der
ikke mere. Nu mister de simpelthen deres
kunder.
Er din tilfredshed med smiley-ordningen
udtryk for, at du gerne vil have mere af
den slags direkte forbrugervendt kontrol?
- Ja, men uden at jeg her og nu kan pege
på et område og sige, at der eller der skal
vi også have en sådan kontrol. Men det at
bruge kontrolsystemet, så det kan bruges
af forbrugerne, er vigtigt.
fiskeriet er overkontrolleret
Et andet område, som hører under fødevareministerens
ansvar, og som optager
hende meget, er den kontrol, der foretages
overfor fiskerierhvervet. Ikke fordi
den er smuk eller direkte henvendt til
forbrugeren. Men fordi den er for meget
efter Mette Gjerskovs opfattelse.
- Vi bruger for mange ressourcer på at
kontrollere fiskerierhvervet. Jeg kunne
tænke mig en kontrolordning, så det ikke
ender med, at erhvervet oplever, at de
skal lege kispus med kontrollen. I praksis
vil det for mig sige, at vi indfører noget,
vi kalder dokumenteret fiskeri, hvor der
er kameraovervågning på, når der fiskes.
Ikke for at overvåge, hvornår skipper drik-
ker kaffe, men for at få dokumentation i
det øjeblik, trawlet kører ned, så man kan
se hvor og hvad, der fiskes.
- Kan vi få gennemført en sådan kame-
rakontrol, slipper vi for al anden kontrol
i form af blanketter, der skal skrives, forhåndsgodkendelser,
der skal indhentes
og en hel masse tid og snak om, hvor
et fiskefartøj befinder sig hvornår. Lige
præcis sådan noget er der rigtig meget af
i fiskeriet i øjeblikket. Men med kameraer
og en regel om, at hele fangsten skal landes,
vil kontrolfunktionen kunne udføres
fyldestgørende, og den ville ikke mindst
kunne forenkles, siger Mette Gjerskov.
man kan komme langt meD tilliD
Kunne man ikke bare erstatte hele dette
kontrolapparat med tillid?
- Måske på nogle områder og nok mest,
når det offentlige kontrollerer sig selv,
f.eks. i forbindelse med tidsregistreringer
og det, vi kalder minuttyranni. På områder,
hvor det handler om hvorvidt mennesker
udfører deres arbejde. Her kan man
komme rigtig langt med tillid. Men med
en fælles ressource som fiskeri skal vi
kunne dokumentere overfor omverdenen,
bl.a. EU-landene, hvad vi gør, for vi deler
fiskebestanden med alle andre lande. Det
er vigtigt, at vi kan dokumentere, at vi
fisker bæredygtigt, så det er ikke kun et
spørgsmål om kontrol. Det handler også
om vigtig dokumentation, siger Mette
Gjerskov.
40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Spar i Skatten 2012
Vi beregner – du Sparer
SkAtteFRADRAG 2012
FRADRAG
SkAtteFRADRAG 2012
Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66
www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk
køb eller laV en
leaSingaftale inden
udgangen af 2012
Serviceaftale med
3 års
garanti
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 41

På vinDertur til
namibia
Oktober måned 2012 tog en uventet drejning for Else og Børge Papsø. Til parrets store
overraskelse vandt de nemlig Kopenhagen Furs velgørenhedsforenings lodtrækning om
en rejse til det sydvestafrikanske land Namibia.
velgørenHeD
Børge og Else Papsø på deres tur til Namibia
af nina brønden jakobsen
nbj@kopenHagenfur.CoM
Børge Papsø troede ikke sine øjne ører,
da han tilbage i september løftede røret
i hjemmet på Duelund Vildtfarm ved
Kjellerup i Midtjylland. Opkaldet var fra
Inge Østermand, der er projektleder for
Kopenhagen Furs velgørenhedsprojekt i
Namibia. Hun fortalte, at han havde vundet
en tur til Namibia. Inge Østermand
blev først mødt med tavshed i røret, men
efter lidt tid hørte hun Børge Papsø råbe
på konen Else. Hun blev mindst lige så
overrasket som sin mand.
Da forbløffelsen havde lagt sig, skulle
parret ikke bruge mange overvejelser, før
de takkede ja til turen til det sydvestlige
Afrika. Det var den helt rigtige beslutning,
mener parret efter at være tilbage i
Danmark efter at have oplevet Namibia.
Rejsen bød på spændende oplevelser
og nye indtryk, men særligt mødet med
de namibiske børn har printet sig fast til
deres hukommelse.
Kopenhagen Furs velgørenhedsforening sikrer, at børnene i Namibia kan komme i
børnehave og dermed være klar til de udfordringer, som kommer, når skoletiden starter.
- Vi fik en fantastisk modtagelse i alle
børnehaver, vi besøgte. Både børn og
lærere var så glade og taknemmelige
for den hjælp, vi yder. Det var gribende
at se. Tænk, at vi er med til at ændre
dagligdagen for så mange børn og deres
familier i Namibias slumkvarter. Og så
for penge fra skind, som vi førhen bare
kasserede, siger Else Papsø.
Som de første avlere kunne Børge og
Else Papsø med egne øjne opleve, hvad
pengene fra de donerede skind ender
med at udrette i det sydvestlige Afrika.
Rejsen er gennem de sidste seks år ble-
vet udloddet blandt medarbejdere hos
Kopenhagen Fur, som er medlem af virksomhedens
velgørenhedsforening. Men
som noget nyt i år kunne også en dansk
minkavler, der donerer skind til projektet,
vinde en rejse til Namibia.
traDitionel frokost
Parret besøgte flere af projektets børnehaver
sammen med Inge Østermand
og de to vindende medarbejdere fra
Kopenhagen Fur, Maria Blæsbjerg og
Johnny Sandgaard. Et sted havde tolv af
børnehavelærerne kreeret en traditionel
namibisk frokost, som bestod af vildtpølser,
lam, kylling, kartoffelsalat, spinat og
majsgrød.
Børnene underholdt med en lokal dans,
som de havde øvet sig på længe. På
lange rækker dansede børnene foran
gruppen fra Danmark hele vejen gennem
børnehaven. Indenfor stod flotte
borde med hvide duge klar, som alle var
udsmykket med hvide fugle med kulørte
vinger, som børnene selv havde lavet.
- Vi var først lidt bange for, at det kun var
os, der skulle spise, men heldigvis var
der lavet tilstrækkeligt mad til, at børnene
kunne få både pølser, kartoffelsalat
og saftevand, så det var også en festdag
for dem, fortæller Else Papsø.
Da danskerne skulle gå fra børnehaven,
løb en af drengene hen til Børge Papsø og
spurgte, om han ville være hans bedstefar.
Det satte en lavine af kram og knus i
gang, og der gik lang tid, inden danskerne
kunne løsrive sig. Ifølge Inge Østermand
viser det den taknemmelighed, som børnene
føler for den hjælp, de modtager.
42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

- Det var en hel speciel oplevelse, som
jeg ikke har prøvet før. Måske er børnene
efterhånden så vant til os, at de ikke længere
opfatter os som fremmede, siger
Inge Østermand.
meD På uDflugt
Danskerne kom også med en børnehave
på udflugt. Udflugten gik til et storcenter,
hvor børnene kunne få lov til at køre op
og ned ad rulletrapper og prøve en elevator.
De fleste børn var nervøse, for det
var en førstegangsoplevelse for størstedelen
af dem. Men med Børge og Else i
hånden rullede de uproblematisk op og
ned af de mystiske trapper.
Der blev leget, tegnet og spist pommes
frites med ketchup, men først skulle der
bedes bordbøn med høj røst. Storcentret
donerede slik og balloner, og da turen var
nået til ende, sang alle børnene en sang
til Børge og Else. Dagen forinden havde
Else strøget en lille dreng over håret, og
da han så hende, styrtede han hende i
møde og gav hende et stort kram.
- Den sang og det kram påvirkede mig
meget. Selv efter en tur rundt i byen
Det er ikke svært at forstå, at Børge og Else Papsø tabte deres hjerter til børnene i Namibia.
Ifølge parret fra Kjellerup i Midtjylland var taknemmeligheden for Kopenhagen Furs donationer tydelig.
kunne jeg ikke tale om det uden at få en
klump i halsen, siger Else Papsø.
Udover besøgene i børnehaverne til-
bragte parret også en hel dag på en ka-
rakulfarm, ligesom de var på en dagstur
til en stor game park, hvor de oplevede
nogle af Namibias mange vilde dyr.
vi fik en fantastisk
moDtagelse i alle
børneHaver, vi besøgte.
båDe børn og lærere
var så glaDe og
taknemmelige for Den
HJælP, vi yDer.
Kopenhagen Furs velgørenhedsForening
Størstedelen af Kopenhagen Furs medarbejdere er medlemmer af velgørenhedsforeningen
og bidrager gennem et månedligt løntræk til foreningens arbejde med
at hjælpe nødlidende børn til en bedre start på livet. Virksomheden bidrager med
et fast årligt beløb.
Igennem de sidste seks år har foreningen koncentreret sin indsats på børn i slum-
kvarteret i Namibias hovedstad, Windhoek
Danske og hollandske avlere donerer også auktionsindtægter til projektet i Nami-
bia. Det sker både via skind af lav kvalitet og regulære skind.
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 43

ifasa købenHavn 2012
avl og genetik
forskning
af vilHeM weiss
vwe@kopenHagenfur.CoM
og peter foged larsen
pfl@kopenHagenfur.CoM
avl
Gruppeindhusning bliver mere og mere
almindeligt indenfor minkproduktion.
Desværre medfører gruppeindhusning
en øget risiko for aggressioner mellem
dyrene. Det betyder også flere dyr
med skader. En undersøgelse, hvor aggressionsniveauet
blev målt i form af
bidemærker på lædersiden af skindet,
viser, at dyrenes aggressionsniveau er
arveligt. Aggressionsniveauet afhænger
både af dyrets egen genetik og af genetikken
ved de dyr, det sættes sammen
med i buret. Resultatet af undersøgelsen
indikerer, at det er muligt at avle sig frem
til dyr, der kan gruppeindhuses, uden at
de får flere skader end ved parvis indhusning.
Aggression hos mink var også emnet
i en russisk undersøgelse, hvor der er
påvist en sammenhæng mellem dyrenes
pigmentering og deres temperament.
Undersøgelsen blev lavet ved at krydse
mink af typen ”Karelian Plettet”, der
minder om en mislykket Cross på to
grupper af vildmink. Den ene gruppe var
selekteret til at være meget tillidsfulde,
mens den anden gruppe var selekteret til
at være meget aggressive. Det viste sig,
at krydsningerne mellem den spættede
han og de aggressive tæver var væsentligt
mere pigmenterede end krydsningerne
med de tillidsfulde mink.
Jagten på et endnu højere avlsresultat
ved fravænning er efterhånden koncentreret
om, at vi ikke skal have flere
hvalpe født. I stedet handler det om at
holde liv i dem, der bliver født. Denne
øvelse begynder allerede, når de befrugtede
æg har sat sig fast. I en dansk
undersøgelse blev sammenhængen mellem
antal implantationsar i børhornene
– et udtryk for hvor mange befrugtede
æg, der er implanteret, og hvor fostrene
er nået halvvejs gennem drægtigheden
– og antallet af fødte hvalpe registreret.
Resultatet af undersøgelsen er, at der er
væsentlig flere implantationsar, end der
er fødte hvalpe. Antallet af implantationsar
er ikke afhængig af tævernes fedningsgrad
ved fødsel, men der er tydelig
forskel i antallet af levende hvalpe ved
fødsel. Fede tæver mister flere hvalpe
end tæver i normal foderstand. En optimal
fodring gennem drægtigheden kan
reducere tabet af fostre og resultere i
flere levendefødte hvalpe.
En hollandsk undersøgelse bekræf-
tede, at antallet af aktive dievorter ved
tæverne er afgørende for hvor mange
hvalpe i kuldet, der overlever. Antallet
af anlæg for dievorter er arveligt. Den
hollandske undersøgelse konkluderede,
at det kan betale sig at lægge antallet
af dievorter hos minkhvalpe ind som en
udvælgelsesparameter, når næste års
avlsdyr skal findes.
genetik
På det genetiske område er der på et generelt
forskningsniveau sket en voldsom
udvikling i de senere år. På pelsdyrom-
44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ådet er der også sket en stor udvikling.
Der foregår koordineret forskning på
internationalt plan, der skal kortlægge
pelsdyrenes genkort. Det skal synliggøre
på hvilke kromosomer, de respektive gener
er placeret. På nogle områder er det
ikke nødvendigvis genernes placering
på kromosomerne, der er det mest hensigtsmæssige
at kigge efter. Derimod er
der nogle korte sekvenser på nogle kromosomer
– de såkaldte genmarkørere –
der angiver, om et dyr er i besiddelse af
lige nøjagtig den egenskab, vi ønsker. Inden
for genforskning har man den store
fordel, at der i nogen udstrækning kan
anvendes resultater fra forskning indenfor
andre dyrearter, hvis det viser sig, at
der er en tilstrækkelig stor lighed. Det er
en stor fordel for pelsdyrerhvervet, da
de andre husdyrbrugsgrene er længere
fremme indenfor den type forskning,
end vi er.
Forskning i disse emner er lig med
forskning på lang sigt. Der kommer ikke
nødvendigvis brugbare resultater her og
nu, men engang i fremtiden vil det være
helt naturligt at anvende disse redskaber
også i pelsdyravlen. Vi skal blot kigge
på forskningen indenfor menneskets
genetik for at se perspektiverne. Der
kan nu undersøges for diverse forskellige
arvelige sygdomme indenfor mennesker.
Overføres dette til mink, vil det
med årene blive muligt at undersøge for
diverse arvelige defekter. Det bliver måske
ikke indenfor en overskuelig fremtid
muligt at udvælge de rigtige avlsdyr via
genetiske analyser, men det bliver forhåbentlig
muligt at udpege de dyr, der er
bærere af uønskede gener. Vi kæmper
indenfor nogle af minktyperne med problemer,
som måske kan afhjælpes ved
hjælp af en genetisk analyse.
Arbejdet med genforskningen har indtil
videre resulteret i, at man har fundet ud
af på hvilke kromosomer, at generne for
kvalitetsegenskaberne dækhårstykkelse,
dækhårslængde og underuldstæthed
ligger. Samtidig viste undersøgelsen,
at egenskaberne dækhårslængde og
dækhårstykkelse ser ud til at være koblet
sammen således, at der ved en selektion
for den ene egenskab og samtidig selekteres
for den anden. Sammenhængen
bestod i, at selektion for kortere dækhår
også betød dyr med tyndere dækhår.
Der er ligeledes fundet en metode til test
af slægtskabet mellem mink. Dette kan
– når metoden bliver tilgængelig i praksis
– anvendes ved avlsdyrindkøb, hvor
man ved indkøb regner med en form for
krydsningsfrodighed. Specielt når der
handles mellem to besætninger med
meget højt skindmæssigt produktionsniveau,
kan man frygte, at der er slægtskab
mellem individerne. Dermed opnås
den ønskede fremgang ikke. I sådanne
tilfælde kan genetiske analyser sikre det
rigtige indkøb af nye avlsdyr.
aDfærD og velfærD
forskning
af vilHeM weiss
vwe@kopenHagenfur.CoM
og peter foged larsen
pfl@kopenHagenfur.CoM
Begreberne adfærd og velfærd er noget,
som alle pelsdyravlere i stigende grad
skal beskæftige sig med. Ligesom indenfor
al anden husdyrbrugsproduktion er
der også krav til pelsdyrerhvervet om
at dokumentere, at dyrene har en god
velfærd i de produktionssystemer, de nu
engang befinder sig i. For at dokumentere
dette er der forsket meget i, hvordan
velfærd kan måles, og hvordan forskelle
i farmmanagement kan påvirke dyrenes
velfærd.
Nr. 8. November 2012
En bedre velfærd hos dyrene kan blandt
andet opnås ved at selektere for mere tillidsfulde
dyr, når der udvælges avlsdyr.
Forskellige selektionsforsøg har udover
bedre velfærd også vist produktionsmæssige
fordele i form af bedre parringsvillighed
og tegn på bedre udvikling
af hvalpene, bl.a. i forhold til at lære at
drikke. Ligeledes har undersøgelser vist,
at burberigelse enten i form af hylder, rør
eller bidesnor reducerer dyrenes stressniveau
ganske betydeligt og dermed giver
dem en bedre velfærd.
Stressede tæver op til fødsel mister i for-
bindelse med fødslen og i dagene umid-
delbart efter flere hvalpe end de tæver,
der ikke er stressede. Man kan mindske
tævernes stressniveau ved at give dem
halm, så de kan udøve normal redebygningsadfærd.
Det er vigtigt for tævens
velfærd – og dermed også for hvalpenes
overlevelsesmuligheder – at hun har mulighed
for at lave en rede, hvor hun kan
holde hvalpene samlet, så de er lette at
holde varme.
klatrebure og gruPPeinDHusning.
Klatrebure og deres indflydelse på dyrenes
velfærd er meget diskuteret. I en
svensk undersøgelse er klatrebure sammenlignet
med almindelige standardbure
til tæver i diegivningsperioden. I de første
fire uger af diegivningsperioden er der
ingen forskel på de to burtyper, men i
ugerne fem til otte er der forskel. Tæ-
45

verne i klatrebure er i disse uger mindre i
redekassen og tilbringer mere tid på hylderne,
hvilket tyder på, at tæven bruger
klatreburets mulighed for at komme væk
fra hvalpene.
Den mest udbredte anvendelse er dog i
vækstperioden. For at se på indflydelsen
på dyrenes velfærd har hollænderne
lavet en undersøgelse, hvor dødeligheden
blandt dyr, der går i klatrebure, blev
sammenlignet med dyr, der går parvis.
Hollænderne fandt ikke nogen forskel i
dødeligheden i de to grupper.
En lignende undersøgelse, der omfattede
fire farme i Danmark, gav et lidt andet
resultat. Her blev der registreret flere
dødsfald ved gruppeindhusning, flere
flytninger af dyr på grund af bid og flere
skind med bidmærker på lædersiden.
Den danske undersøgelse konkluderer,
at de danske mink endnu ikke er tilpasset
gruppeindhusning. Der var dog stor
forskel på resultaterne på de fire farme,
hvilket indikerer, at der avlsmæssigt kan
arbejdes hen imod dyr, der kan gruppeindhuses.
tiDlig vækst og fravænning.
Det kan være svært at komme igennem
perioden, hvor hvalpene både skal fravænnes
og lære at drikke.
En hollandsk undersøgelse viste, at hvis
der etableres vandnipler i redekassen eller
i umiddelbar nærhed af redekassehullet,
begyndte hvalpene at drikke vand ca.
fire dage før end hvalpe, der ikke havde
disse drikkenipler til rådighed. Som følge
af dette var der ikke så mange hvalpe,
der slikkede tæven i munden. Tævens
vægttab i forbindelse med diegivningen
var mindre, hvalpene var roligere og de
havde en bedre tilvækst.
En anden kritisk periode er tiden op til fra-
vænning, hvor hvalpene får deres ”løm-
melperiode”, hvilket ofte medfører skader
på de mindste hvalpe i de store kuld.
På Kopenhagen Farm – forsøgsfarmen i
Holstebro – blev fravænningstidspunktets
indflydelse på hvalpenes velfærd undersøgt.
Resultatet af undersøgelsen viser, at
de fleste bidskader blandt hvalpe kommer
efter 42-49 dage. Det forekommer oftest
i de store kuld med mere end 6 hvalpe,
og det er oftest de mindste tævehvalpe i
kuldet, der bliver bidt.
Resultaterne fra Kopenhagen Farm viste
yderligere, at det var en stor fordel at
dele de store kuld omkring dag 42 for at
imødegå problemer med bidskader hos
hvalpene i denne periode. Dette reducerede
antallet af bid med op til 60 %.
Omvendt viste resultaterne også, at det
ikke var gavnligt med en konsekvent opdeling
af alle hvalpe dag 42, idet de små
hvalpe i kuldene havde mindre tilvækst
og større dødelighed. Når store kuld deles,
skal der derfor aldrig sættes mindre
end fire hvalpe sammen. Samtidig skal
det altid være de største hvalpe i kuldet,
der fjernes. Det er et resultat, der er tankevækkende.
Det viser betydningen af
den passus i lovgivningen, der giver mulighed
for trinvis fravænning, før hvalpene
er otte uge, hvis det er velfærdsmæssigt
betinget. Endelig er det tilrådeligt at
iblande mest muligt vand i foderet, da
væskemangel øger aggressionsniveauet
mellem hvalpene og stresser tæven.
46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

welfur veD ifasa-
kongressen i
købenHavn august
2012
forskning
af steen Henrik Møller
institut for Husdyrvidenskab,
aarHus universitet
steeenH.Moller@agrsCi.dk
Den sidste session ved verdenskongres-
sen var reserveret til WelFur for mink
og ræv. WelFur er et europæisk projekt,
som EFBA har sat i gang for at udvikle en
systematisk måde at vurdere dyrevelfærden
på mink- og rævefarme. WelFur udvikles
efter samme principper, som blev
udviklet i et stort EU-projekt, Welfare
Quality®. Det ser ud til at blive en bredt
accepteret måde at vurdere velfærd hos
produktionsdyr på i EU.
Welfare Quality® – og dermed også
WelFur – bygger på, at dyrenes velfærd
skal måles på baggrund af fire velfærdsprincipper:
• Fodring
• Indhusning
• Sundhed
• Hensigtsmæssig adfærd.
Nr. 8. November 2012
Disse principper bedømmes ud fra 12
velfærds-kriterier, der hver vurderes på
baggrund af en eller flere indikatorer for
dyrenes velfærd. For at dække hele minkens
livscyklus vurderes disse velfærdsindikatorer
i tre perioder af sæsonen:
• Avlsdyr om vinteren
• Tæver med hvalpe om foråret
• Hvalpe i vækstsæsonen om ef
teråret.
Protokollen med de valgte indikatorer for
de tre sæsoner er afprøvet i flere lande,
og resultaterne blev præsenteret på
IFASA-kongressen.
Formålet med WelFur er at give en
systematisk vurdering af pelsdyrenes
velfærd på en farm. Velfærden vurderes
på grundlag af pasningsrutiner og
indhusning på farmen samt dyrenes registrerede
sundhed og adfærd den dag,
hvor farmen besøges. Afprøvningen af
WelFur protokollerne for mink og ræv
viser, at de er fintfølende nok til at skelne
mellem farmene. Det er således muligt
at vurdere velfærden hos mink og ræv
ud fra de principper, der er blevet udviklet
i Welfare Quality®. Både for mink og
ræv er WelFur ved at være klar til at tage
i brug.
oPlæg til velfærDsvurDering
Som oplæg til sessionen om WelFur
havde vi inviteret filosoffen Peter Sandøe
til at sætte scenen for, hvad en velfærdsvurdering
kan og ikke kan. Peter
Sandøe var formand for den rådgivende
komite for Welfare Quality®-projektet.
Han har et skarpt øje for faldgrupperne
undervejs i udviklingen af systemer til
velfærdsvurdering på farmniveau. Det
tog han alvorligt og fokuserede på de
mulige farer, der lurer, hvis velfærdsvurderingen
bruges til andet og mere, end
den er udviklet til. Heldigvis mente han
godt, at man kunne opfylde dette formål
med WelFur, hvis bare det ikke oversælges.
Peter Sandøe var kritisk overfor
mange andre mulige formål, der ofte
angives for at vurdere dyrevelfærd. Desværre
var det vist ikke alle der fangede
denne pointe, men indlægget bevirkede,
47

at alle var vågne efter gallamiddagen
aftenen før.
welfur mink
Det første indlæg beskrev, hvordan
velfærds-indikatorer var udvalgt i hver af
de tre sæsoner på grundlag af
• hvor godt de afspejler minkenes
velfærd
• hvor troværdigt de kan måles
• hvor anvendelige de er i praksis
Validitet og troværdighed blev vurderet
efter hvor god og entydig dokumentation,
der findes, mens anvendeligheden
blev vurderet ud fra praktiske erfaringer.
I alt 22 velfærdsindikatorer klarede
denne vurdering tilfredsstillende og
indgår i en eller flere af de tre protokoller.
Derudover arbejdedes der med at
videreudvikle og dokumentere velfærdsindikatorer.
Det gælder eksempelvis
måling af temperament hos mink i gruppeindhusning,
da testen er udviklet og
dokumenteret til avlsdyr og hvalpepar.
En troværdig indikator skal give samme
resultat uanset hvem, der måler, og
hvilken dag, der måles indenfor den beskrevne
periode. Om to personer vil få
samme resultat, det afhænger primært
af indlæring og træning – tænk bare på
f. eks. huldvurdering eller skindsortring.
For at undersøge hvor der især er behov
for bedre træningsmateriale og mere
øvelse, blev syv indikatorer registreret af
to personer ved hvert farmbesøg. Farmbesøgene
blev foretaget af forskere og
konsulenter, der alle til dagligt arbejder
med mink. Det viste sig, at når det gælder
syge dyr, skader og pelsgnav, skal
der være præcise beskrivelser af, hvad
der skal registreres, hvordan registreringen
udføres samt mængden af rutine,
før resultatet bliver troværdigt.
WelFur for mink er baseret på en stik-
prøve på 120 bure, der afspejler farmen
mht. dyr (gruppering, køn, alder og farvetyper)
og indhusning (bur- og haltyper,
vandingssystem mm.). Der er mange
praktiske fordele ved at måle alle indikatorer
på de samme bure, selvom den
optimale stikprøve ikke nødvendigvis
har samme størrelse for alle indikatorer.
Et indlæg vurderede derfor, om en stikprøve
på 120 bure var tilstrækkeligt, eller
om der kunne opnås væsentligt bedre
resultater med en dobbelt så stor stikprøve.
Der var ingen behov for en større
stikprøve for de indikatorer, der måles på
dyrenes sundhed eller adfærd. Pasningsrutinerne
er de samme for hele farmen,
mens forskelle i indhusning skal dækkes
af den måde, som stikprøven tages på.
Derfor afhænger resultatet ikke af størrelsen
på stikprøven.
Steen Henrik Møller fortalte på IFASA-kongressen
om baggrunden for det europæiske pelsdyrsprojekt WelFur.
aflivning
Et svensk indlæg bekræftede, at der er
mere stereotypi hos mink før fodring
end efter fodring. Samtidig kunne man
konstatere meget stor variation mellem
farme. Undersøgelsen var gennemført
med et andet formål og efter en anden
metode end WelFur. Resultaterne kan
derfor ikke direkte sammenlignes med
resultater fra WelFur-projektet i Danmark,
Norge og Holland.
48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

En finsk undersøgelse bekræftede, at 80
% CO2 og 4 % CO fra flaske eller udstødningsgas
er effektivt til aflivning af mink.
I de undersøgte koncentrationer var CO2
fra flaske den gas, der hurtigst ledte til
bevidstløshed og død, mens CO i lav
koncentration på 2 % var mindst effektiv.
beregning af en samlet værDi for
velfærD På Den enkelte farm
De mange forskellige velfærdsindikatorer
skal samles til en enkelt værdi for
velfærd for af de fire velfærds-principper:
Fodring, indhusning, sundhed og
hensigtsmæssig adfærd. På baggrund af
resultatet af de fire velfærdsprincipper
beregnes en samlet vurdering af velfærden
på hver farm. Velfærden klassificeres
som værende et resultat af
• Bedste praksis
• God praksis
• Acceptabel praksis
• Uacceptabel praksis.
Nr. 8. November 2012
Dette regnearbejde foretages af den
samme franske forskergruppe og efter
samme metoder som i Welfare Quality ® .
Den velfærdsmæssige betydning af
forskellige udfald af hver indikator blev
først vurderet af en gruppe forskere og
dyrlæger. De har f.eks. skulle vurdere
betydningen af at 0, 5, 10, 20, 50 eller
75 % af minkene ikke har adgang til en
redekasse, eller at en tilsvarende andel
af minkene laver stereotypi. Det særlige
ved pelsdyrproduktion er, at hele
produktionen fra avl til skind foregår på
samme farm. Det adskiller sig fra produktionen
af f.eks. smågrise og slagtesvin,
der som regel foregår – og derfor
måles – på forskellige bedrifter. I pelsdyrproduktionen
er der derfor en særlig
udfordring i at sammenveje velfærden
målt i tre forskellige sæsoner over året til
et samlet udtryk.
Når disse beregninger er foretaget, er
det vigtigt at avlerne kan få adgang til
data. Hvis klassificeringen f. eks. viser,
at dyrenes velfærd bør forbedres, skal
avleren og dennes rådgivere selvfølgelig
have adgang til baggrunden for klassificeringen.
Man skal kunne se, om det
f. eks. er en defekt aflivningskasse eller
meget pelsgnav, der trækker ned i den
samlede vurdering, så man har mulighed
for at rette op på forholdene.
49

tænk På Din skat
inDen nytår
Som minkavler har man formentlig en større indkomst i 2012, end man har registeret
på forskud. Det vil give en restskat for 2012, som det er værd at tænke på inden nytår.
Desuden vil det være klogt at beholde mest muligt likviditet hjemme på farmen. Den
enkelte avler er nok den, der er bedst til at passe på pengene.
økonomi
af CHefkonsulent palle Høj
Heden & fjorden rådgivningsCenter
paH@HflC.dk
Med en rigtig god indtjening følger heldigvis
en rigtig god likviditet. Mit klare
budskab er som tidligere præciseret,
at man selvfølgelig skal sørge for at
udskyde skatten mest muligt, når man
har en rigtig god indtjening. Men det
allervigtigste er at fastholde sine likviditetsmæssige
reserver. Hvis man får lavet
en ti- eller 11-måneders opgørelse, giver
det et godt overblik over, hvor regnskabet
for 2012 ender, og hvor meget, der
eventuelt skal indbetales inden nytår til
pension eller skat. Sidste bankdag i 2012
er fredag den 28. december 2012.
brug af virksomHeDsorDningen
Det allerbedste, man kan gøre, er at
spare op i virksomhedsordningen, hvor
man kan nøjes med at betale en foreløbig
skat på 25 %.
Landbruget har i mange år arbejdet for
en konjunkturudligningsfond, så man
kunne spare op i gode tider og trække
nogle af disse penge ud igen i dårlige
tider. Det har man allerede i dag i opsparingsordningen
i virksomhedsordningen.
Det glemmer man måske en gang i mellem,
men det er særdeles god ordning
for landbruget, hvor mange driftsgrene
oplever svingende indkomster.
Andre driftsgrene har oplevet underskud
de seneste år. Her har virksomhedsordningen
fungeret særdeles godt og givet
et likviditetsmæssigt input. Har man sparet
1 mio. kr. op og efterfølgende får et
underskud på 1 mio. kr., får man udbetalt
den foreløbigt indbetalte skat på 250.000
kr. I virksomhedsordningen har vi en reel
konjunkturudligningsfond.
investeringer i beDriften
Det vil aldrig være fornuftigt at investere
i december måned blot for at spare i
skat. I de tilfælde vil man ofte komme til
at betale for meget for sine investeringer.
Man vil stå stærkere efter nytår, når
man ikke er tvunget til at købe og derfor
kan gå igen, hvis ikke prisen er attraktiv.
Man kan kun afskrive 25 %, og man skal
huske, at man i stedet kan spare beløbet
op til 25 % skat og investere næste år.
Rentebesparelsen ved at få fradraget
et år før er relativ beskeden med de
lave renter, man har eller får på indlån.
Grænsen for fradrag på hele beløbet ved
småinventar er på 12.300 kr.
inDskuD På Pensioner
Det vil være fornuftigt at indskyde
50.000 kr. på en rateordning, da det er
godt at fordele sine opsparinger og investeringer.
Der er fortsat også mulighed
for at indskyde indtil 30 % af overskuddet
fra den selvstændige virksomhed,
så man kan komme længere op end de
50.000 kr. Her er det værd at bemærke,
at ordningen på 30 % kun kan anvendes
et år yderligere. Det vil således være en
rigtig god ordning at anvende her for
2012, hvorved man får et ekstra indskud
på pensionsordning. Specielt hvis man
ikke tidligere har indbetalt større beløb
på en pensionsordning. Fredag den 28.
december 2012 er sidste frist for at indbetale
til pensionsordninger.
Deling af overskuD mellem
ægtefæller
Da der er mange virksomheder, der har
overskud i 2012, kan der være en ide i at
dele overskuddet. Et ægtepar, der første
50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

gang ønsker at dele dette overskud, skal
inden udgangen af 2012 meddele SKAT
og kreditorer, at de begge hæfter for
den samlede gæld. Ligedelingsreglerne
kan være fordelagtige at anvende, hvis
indskud på ophørspension i forbindelse
med kommende salg af ejendom mv.
skal optimeres.
gaver inDen Jul
Julegaver til medarbejdere i form af naturalier
er fortsat skattefrie i det omfang,
at værdien ikke overstiger 700 kr. Der er
fradragsret for julegaver til medarbejdere.
Du kan give afgiftsfri gaver til familie-
medlemmer, hvis gaverne ikke oversti-
ger følgende beløb:
Børn, børnebørn, oldebørn og forældre:
58.700 kr.
Svigerbørn: 20.500 kr.
Beløbene gælder pr. gaveyder. Der er
dog ikke fradragsret for denne type gaver.
Nr. 8. November 2012
genanbringelse af
eJenDomsavanCer
Fristen for genanbringelse af ejendomsavancer
fra 2011 udløber ved udgangen
af indkomståret 2012. Hvis du skal købe
ejendom eller afholde forbedringsudgifter,
som der skal genanbringes i, skal
aftale om køb mv. være indgået inden
udgangen af 2012.
suCCession i familieHanDler
Hvis der er planlagt familiehandel med
en minkfarm til næste år, hvor det er meningen,
at køber skal overtage en virksomhedsopsparing,
skal overdragelsen
af virksomheden ske den 1. januar 2013.
De nødvendige forberedelser i forbindelse
med generationsskiftet skal derfor
være på plads inden nytår.
reParation og veDligeHolDelse af
boligen
Hvis du vil udnytte muligheden for at få
et fradrag på op til 15.000 kr. (pr. person)
i 2012, skal du skynde dig. Arbejdet skal
nemlig være udført og regningen betalt
inden nytår, hvis du vil have fradrag i 2012.
Bemærk i øvrigt, at fradragsmuligheden
helt bortfalder ved udgangen af 2012.
skal man investere i anDet?
Der er også mange andre muligheder
for at investere sine penge og få et skattefradrag
og måske et overskud på lang
sigt. Man kan få tilbud om olierettigheder
i USA, vindmøller i Tyskland, solceller
i Italien eller Spanien samt masser af
anpartsprojektor i Danmark.
Jeg vil hverken anbefale disse investe-
ringer eller blankt afvise dem, da der
både er gode investeringer og dårlige
investeringer i alle disse tilbud, som
minkavlere selvfølgelig bliver tilbudt i de
kommende måneder op til jul.
Som nævnt indledningsvis vil jeg gerne
opfordre til, at man gemmer sin likviditet
og kun bruger den på fornuftige investeringer
på ens farm, og at man bruger
opsparingsordningen i virksomhedsordningen
til at udskyde ens skattebetaling
mest muligt. Virksomhedsordningen bør
sammen med investeringer på farmen
have førsteprioritet.
51

generalforsamlinger i lanDsDelsforeningerne 2013
alle aktive medlemmer af landsdelsforeningen har stemmeret
sjællands Pelsdyravlerforening
osted kro
fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening
Hovborg kro
nordjyllands Pelsdyravlerforening
Hotel søparken, åbybro
midtjyllands Pelsdyravlerforening
plexus idom-råsted, Holstebro
skinDuDstillinger 2013
sjællands Pelsdyravlerforening
bromølle kro
fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening
Hovborg kro
de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter:
vejleegnens Pelsdyravlerforening
filskov sognegård
lillebælt Pelsdyravlerforening
Hos orla lauritsen
grænseegnens Pelsdyravlerforening
stubbæk forsamlingshus
esbjerg Pelsdyravlerforening
næsbjerg Hus
nordjyllands Pelsdyravlerforening
Hotel søparken, åbybro
de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter:
vesthimmerland Pelsdyravlerforening
aars Hotel
Han Herred Pelsdyravlerforening
fjerritslev kro
sæby østvendsyssel Pelsdyravlerforening
Hotel Hjallerup kro
ålborg Pelsdyravlerforening
gjøl kro
nord østvendsyssel Pelsdyravlerforening
restaurant snerlen
Pelsdyravlerforeningen for thy og mors
vildsund kro
vestvendsyssel Pelsdyravlerforening
vidstrup forsamlingshus
midtjyllands Pelsdyravlerforening
plexus idom-råsted, Holstebro
de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter
bordingegnens Pelsdyravlerforening
restaurant søgården, sunds
lemvig og omegns Pelsdyravlerforening
pelscenter vestjylland, lemvig
Holstebroegnens Pelsdyravlerforening
den sorte boks, Holstebrohallen, Holstebro
ringkøbingegnens Pelsdyravlerforening
Holmsland idræts- og kulturcenter, ringkøbing
Djursland og omegns Pelsdyravlerforening
pavillonen, grenaa
sydhimmerlands Pelsdyravlerforening
tinghallen, viborg
skive-vinderup Pelsdyravlerforening
Hotel vinderup, vinderup
onsdag 30. januar 2013, kl. 19.00.
foreningen er vært ved middag kl. 18.15, tilmelding
fredag 1. februar 2013, kl. 10.30.
foreningen er vært ved frokost efter generalforsamlingen, tilmelding
Mandag 4. februar 2013, kl. 19.00.
foreningen er vært ved middag kl. 18.00, tilmelding
torsdag 31. januar 2013, kl. 14.00.
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 – 18.30
landsdelsudstilling fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 – 16.00
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 – 17.00
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 – 17.30
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 – 17.00
lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 11.00 – 15.00
landsdelsudstillingen fredag 8. februar 2013
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 - 18.00
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 – 17.30
fredag 1. februar 2013, åbent kl. 15.00 - 19.30
fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 - 18.00
fredag 18. januar 2013, åbent kl. 14.00 – 18.00
fredag 18. januar 2013, åbent kl. 13.00 – 17.30
torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 15.00 – 20.00
landsdelsudstilling torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00
lørdag 19. januar 2013, åbent kl.13.00 - 16.00
søndag 20. januar 2013, åbent kl. 13.00 - 16.00
(der tages forbehold overfor sygdomssituationen, så udstillingen kan flyttes til anden adresse)
lørdag 19. januar 2013, åbent kl. 11.00 - 16.00
lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 10.00 - 15.00
fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00
søndag 27. januar 2013, åbent kl. 10.00 - 16.00
torsdag 17. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00
52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Kort model passer i 9” x 12” ruser - NYHED Lang model passer i 11” x 12” ruser.
Nr. 8. November 2012
4
VINTERLY
- en effektiv
læskærm
Besøg hjemmesiden
www.solo-gruppen.dk
53

navnenyt
Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.
Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.
finn winter
40 års Jubilæum
Finn Winter kan den 23. november
2012 fejre sit 40 års Jubilæum.
Igennem alle sine 40 år på Pelsen har
Finn altid haft en forkærlighed for
skind fra mutationer og vildmink.
Finn startede sin karriere i 1972 som
oplægger i Scan Black afdelingen. Året
efter blev Finn ansat som sorteringselev.
Her fik man hurtigt øjnene op for
birgit mortensen
25 års Jubilæum
Birgit Mortensen kan den 29. november
2012 fejre sit 25 års jubilæum på
Kopenhagen Fur. ”Fru Mortensen”,
som Birgits kælenavn er blandt venner
– og dem er der mange af, har nu i
25 år været en central del af natholdet.
Utallige er de tidligere og nuværende
kolleger som ”fru Mortensen” har været
med til at oplære i minkskindenes
mange forædlingsprocesser gennem
kennetH Jensen
25 års Jubilæum
Den 1. december 2012 kan produktionsleder
Kenneth Jensen fejre sit 25
års jubilæum..
Kenneth startede 1. december 1987 i
arbejdsgruppen for derefter at overgå
til kvalitetssorteringen. Han udviklede
Finns skindfaglige egenskaber især
indenfor mutationsmink samt ræve- og
vildskind.
I 1978 blev Finn funktionær, og to år
senere blev han sorteringsformand under
sorteringsleder Jørn Højlund.
I 1983 blev Finn selv sorteringsleder,
og det job havde han indtil 2001.
Finn har altid arbejdet meget med
mutationer, ræve- og vildskind. Der
findes ikke nogen, som ved mere
omkring vildskind end Finn. Denne
viden har også ført Finn ud i den store
verden. Han har besøgt rigtigt mange
lande i forbindelse med hans arbejde,
huset. Det er altid udført med godt
humør, hvilket netop er et af Birgits
kendetegn. Vi er mange, som er blevet
fanget af hendes smittende latter gennem
årene.
I fritiden pendler Birgit mellem flere af
Sjællands større byer, og gerne sammen
med nogle veninder fra hendes
store netværk. Efter sigende ligger der
mange fristende skotøjsbutikker der,
som alle kræver konstant overvågning.
”Fru Mortensen” har lovet sit nathold
sig hurtigt til en dygtig skindsorterer,
hvor kvalitet og produktivitet var i fokus.
På baggrund af Kenneths faglige og
ledelsesmæssige kvalifikationer blev
han i 2002 udnævnt til lederassistent.
I 2006 blev han udnævnt til produktionsleder
for mutationsområdet, som
han fortsat leder og udvikler med stort
engagement.
Udover sine faglige kvalifikationer er
Kenneth åben og nysgerrig og stadig
og Finns viden omkring vildskind og
andre skindarter er uvurderlig for Kopenhagen
Fur.
Siden 2001 har Finns hovedområde
været øvrige skindarter. I 2008 kom
han i Kvalitetsafdelingen, hvor Finn
også er i dag.
Kære Finn, Kopenhagen Fur og alle
dine kollegaer ønsker dig et stort tillykke
med dit jubilæum. Jeg er utrolig
glad for at have dig i min afdeling, og
jeg håber, at du fortsætter i mange år
endnu.
Bjarne Rasmussen
og Kopenhagen Fur, at pensionisttilværelsen
ligger meget langt ude i
fremtiden. Det er vi alle meget taknemmelige
for.
Kolleger på natholdet og Kopenhagen
Fur ønsker hermed Birgit tillykke med
jubilæet. Vi siger dig tak for de første
25 års altid loyale og pligtopfyldende
arbejdsindsats på Kopenhagen Furs
nathold.
Kjeld Nielsen
ivrig for at udvikle sig selv og Kopenhagen
Fur. Han er ligeledes stærkt
medvirkende til, at humøret hos egen
gruppe og i produktionsledelsen altid
er højt og intakt.
Kopenhagen Fur og alle dine kolleger
ønsker dig et stort tillykke og takker
dig for et fantastisk samarbejde og et
altid stort engagement.
Thomas Gabriel
54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

outi loHi
50 år
Den 10. januar 2013 kan Outi Lohi fejre
sin 80-års fødselsdag. Til trods for, at
hun har været pensioneret i adskillige
år, er hun stadig aktiv i pelsdyrsammenhæng.
Ringen er nu sluttet, fordi
Outi igen bor i sit hjemland Finland,
hvor hun stadig bliver omtalt med stor
respekt.
Outi bliver ofte nævnt i forbindelse
med avl, genetik og skind; men i løbet
af de 47 år, som hun har beskæftiget
sig med pelsdyr, har hun bevæget sig
inden for alle dele af erhvervet. Outi begyndte
i den nordlige landsdelsforening
i Finland (PSTK) i juli 1965, hvor hun
som praktiserende konsulent gav råd
til både avlere og fodercentraler. I 1969
blev hun ansat af den finske pelsdyravlerforening
opbyggede sammen med
Jouni Kangas Pelsdyrlaboratoriet. Allerede
på dette tidspunkt var Outi blevet
bidt af EDB og deltog i udvik-lingen af
de første computerbaserede beregninger
til vores erhverv. Sammen med
Jouni Kangas udviklede hun det første
computerbaserede program til planlægning
af foderblandinger til mink.
Det var disse erfaringer, Outi havde
med i bagagen, da hun i 1982 kom
til Danmark og Dansk Pelsdyravlerforening.
I 1985 blev hun ansat som
forsøgsleder ved Statens Husdyrbrugsforsøg,
Afdeling for Forsøg med
Pelsdyr.
Som forsøgsleder havde Outi fokus på
avl og genetik, men bestemt også andre
fagområder.
Farvegenetik er og har altid været hen-
des hjertebarn, uanset om det er ræv
eller mink. Hun kører stadig gerne flere
hundrede kilometer for at se en ny farvetype.
Outi kæmpede i mange år for
at bevare forskellige farvetyper af mink
på Forskningscenter Foulum – til gavn
for avlere og glæde for de mange besøgende.
Farvetyperne på Forsknings-
Nr. 8. November 2012
center Foulum dannede grundlaget for
noget af den første viden om minkens
genkort. Bogen 'Smukke Pelsdyr og
deres farvegenetik' er 'Biblen' indenfor
pelsdyrenes farvegenetik og er i høj
grad kommet til veje af Outis hånd. I
øjeblikket arbejder hun på at beskrive
de nye farvetyper, der er opstået i
mink og ræv, siden bogens udgivelse.
Via sin mentorrolle har Outi været
medvirkende til at skaffe ny viden om
minkens genetik for egenskaberne:
kropsvægt, kropslængde, pelskvalitet,
silkethed, farve og skindlængde, minkens
temperament, minkens moderegenskaber
og kuldstørrelse. Som forsøgsleder
havde hun stor indflydelse
på opstarten af forskningen i hår og
skind; om minkens hårlængde, pelsfylde,
dækhårenes silkethed og form,
pelsens farve og renhed, samt pelsfejl
som metalic.
Outi har altid arbejdet intensivt for et
godt skandinavisk samarbejde inden
for alle områder. Specielt inden for
avlsudvalget har hun gjort en uvurderlig
indsats. Internationalt er Outi
også et velkendt navn, som alle lytter
til med stor respekt. Det er jo ikke en
tilfældighed, at Outi sammen med
Gunnar Jørgensen blev udnævnt til de
første to æresmedlemmer i både NJF
og IFASA. Derfor vil vi glæde os meget
at se dig til det næste NJF-møde i Finland
i 2015 og til IFASA-kongressen i
Finland i 2016.
Fagligt er Outi en meget vidtfavnende
person. Alligevel sætter vi størst pris
på hendes menneskelige egenskaber.
Selvom hun gennem årene har ydet en
meget stor indsats på mange områder,
er Outi et meget beskedent menneske,
der altid sætter andres behov forud
for sine egne. Alt for mange gange har
hun løst andres opgaver i dagtimerne
og sine egne opgaver i de sene aftentimer.
Hun har været en uvurderlig
støtte for mange i opstarten med pelsdyr,
uanset om man ville være farmer,
konsulent, forsker eller lave en faglig
opgave som studerende. Den finske
stædighed kommer frem på en utrolig
givende måde. Outi opgiver ikke så let,
skønt udfordringen kan være stor.
Vi vil tillade os at bruge en modifice-
ring af den britiske statsmand Winston
Churchills citater "Aldrig har så mange,
haft een alene, at takke for så meget."
Outis hus har også altid stået åben. Vi
er mange, der har nydt hendes gode
mad og gode selskab, både i Stenløse,
Foulum, Svinding og nu i Finland.
På egne vegne og på vegne af dine
kolleger i alle verdens hjørner, samt
mange finske og danske avlere, ønsker
vi dig hjerteligt tillykke med dagen. Vi
ønsker dig mange gode og aktive år
fremover; men også at du tager dig tid
til at nyde din pensionisttilværelse.
Bente Krogh Hansen
Mikael Lassén
NJF- Arbejdsgruppe for Pelsdyr
– Udvalget for Avl og Genetik
55

navnenyt
Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.
Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.
Jan CHristiansen
25 års Jubilæum
Den 1. december 2012 kan produkti-
onsleder Jan Christiansen fejre sit 25
års jubilæum på Kopenhagen Fur.
Jan startede sin karriere i specialgrup-
pen, en gruppe med mange spæn-
dende opgaver, men hurtigt stod det
klart for alle, at Jan havde potentiale
til meget mere. Da nedpakningen og
lagerstyringen var og er to store områder,
som kræver et stort overblik,
præcision, struktur og ikke mindst
analytiske evner at styre, så var det
arne tønning
DøDsfalD
Tidligere pelsdyravler Arne Tønning,
Slagelse, døde den 15.oktober, næsten
91 år gammel. Han blev begravet den
20.oktober i valgmenighedskirken i
Havrebjerg, en landsby 5 km. nord for
Slagelse.
Kirken var fylt helt op, og der var så
mange blomster, at pladsen uden for
kirken måtte bruges. Det viser, at Arne
Tønning var en agtet og respekteret
person. Præsten var en god ven af
familien, og hun holdt en meget personlig
tale, hvor hun især fremhævede
Arnes redebonne sindelag, samt at
han var et menneske, der ikke findes
mange af.
Nok var Arne ikke af mange ord, men
når han talte, var det gennemtænkt,
hvilket var en væsentlig årsag til, at
han blev formand for Sjællands Pels-
helt naturligt at Jan overtog ledelsen
af disse områder nogle få år senere, da
Jan netop besidder disse kompetencer
til perfektion.
Ansvaret for nedpakningen og lager-
styringen er stadig rammen for Jans
virke på Kopenhagen Fur. Udviklingen i
branchen har dog gjort, at et fjernlager
i Hongkong også er kommet under
Jans ”vinger”. En udfordring, som Jan
vanen tro også påtog sig med stor entusiasme.
Som man nok kan forstå, så tilbringer
Jan rigtig mange timer på Kopenhagen
Fur. Derfor tog Jan konsekvensen
heraf og flyttede familien til Farum og
tættere på arbejdspladsen. Samtidig
skiftede Jan støtten til barndomsklub-
dyravlerforening i to perioder, henholdsvis
1955-60 og 1971-79. Samtidig
sad han også i hovedbestyrelsen.
Arne var født på en landbrugsejendom
i Hyllerup vest for Slagelse. Senere
overtog han gården, som blev sæde
for en anerkendt pelsdyrfarm med
sorte mink af god kvalitet. Da Arne var
et åbent menneske, startede han bekæmpelse
af plasmacytose, hvor det
ikke tog lang tid, før besætningen var
sygdomsfri, og han kunne sælge avlsdyr
med god samvittighed.
Jeg har kendt Arne i mere end 40 år,
hvor han var revisor og jeg kasserer
i Danske Pelsdyravleres Veteranklub.
Det var betryggende at arbejde sammen
med Arne, idet han var grundig
og samvittighedsfuld i sit revisionsarbejde.
Vi blev særdeles gode venner
igennem mange år, hvor det var berigende
at lytte til Arnes fortælling om
pelsdyravl. Hvordan han som 17-årig
i 1938 købte sølvræve, hvor de første
ben B93 ud med FC Nordsjælland. To
gode valg, vil mange nok mene.
Ud over at følge sit ”nye” yndlingsfod-
boldhold FC Nordsjælland, så er Jan
også et stort familiemenneske. Da alle
i familien, som ud over hustruen Beth
også tæller et par raske drenge og en
datter, er meget aktive, så går fritiden
ofte med diverse sportsaktiviteter.
Kopenhagen Fur og kolleger ønsker
dig et stort tillykke med jubilæet. Da
du stadig er en ung mand, håber vi
alle, at vi mange år endnu kan nyde
godt af dit store engagement og altid
gode humør.
Sven Erik Hansen
to sølvrævetæver kostede ham 15
månedslønninger. Han fortalte også,
at han lejede en hjælper til at passe sin
lille rævefarm således, at han kunne
tage på højskole i seks måneder.
For nogle år siden gik Arne og Grethe
på pension og købte en større villa i
Slagelse Vest, og deres søn Anders
Tønning flyttede ind på gården og forsatte
pelsdyr-produktionen.
Arne og Grethe har fire børn, to sønner
og to døtre, som omtalte deres far i
kaffe-kom-sammen efter begravelsen.
Familien vil savne ham, men gav udtryk
for, at deres far har haft et langt
og et lykkeligt liv.
Æret være Arne Tønnings minde.
Mogens Hansen
56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

nye faglige meDarbeJDere
bente lyngs
Bente Lyngs er pr. 1. november 2012 ble-
vet fastansat efter det sidste år at have
været barselsvikar for Mette Line Christiansen.
Bente Lyngs er ansat som foderkonsulent
og kursusansvarlig for de lov-
inger knuDe aagaarD
Vi har desuden ansat en ny miljømedarbejder.
Hun hedder Inger Knude Aagaard
og har erfaring fra en lignende stilling
i Fjerkræafdelingen på Videnscentret i
Skejby.
mette kragH Jensen
Mette Kragh Jensen tiltræder den 1. januar
2013 stillingen som rådgivende veterinær
i Kopenhagen Diagnostik, dog med sæde
i Århus-afdelingerne. Mette har tidligere
haft med mink at gøre, først sin tid som assistent
ved Stenhøj Dyrlægerne, og siden
som embedsdyrlæge i Veterinærafdelingen
i Fødevareregion Nordjylland. Efter et par år
i Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold har
Mette siden 2008 været ansat som konsulent
hos Boehringer Ingelheim Vetmedica. Mette
dimitterede som Cand. Med. Vet. fra den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole i 1996.
Nr. 8. November 2012
pligtige kurser til minkpassere, driftledere
og transportkursus.
Inger startede den 1. august 2012 i en seks
måneders stilling for i første omgang at
hjælpe med at reducere ventetiden på
miljøsager, hvilket allerede har haft stor
effekt.
Mettes hovedopgave bliver – sammen
med Jørgen Østergaard – at styrke rådgivningen
og bistå avlerne på farmene under
akutte sygdomsudbrud, herunder bekæmpelsen
af plasmacytose. Mette vil således
blive et kendt ansigt for avlerne, specielt
i Nordjylland. Herudover vil Mette stå for
det vigtige og fremadrettede samarbejde
mellem Kopenhagen Fur og de praktiserende
dyrlæger.
57

test Dine avlsHanner nu
PlasmaCytose
af søren jespersen
sje@kopenHagenfur.CoM
I henhold til bekendtgørelsen om plasmacytose
hos pelsdyr skal alle hanner i
den kommende tid testes for plasmacytose
på farme udenfor kontrolzoner og
bekæmpelseszonen. Det gælder altså
også i områder, hvor der ikke er konstateret
plasmacytose. Testen er et vigtigt
våben i forebyggelsen, og den skal ifølge
bekendtgørelsen om plasmacytose være
gennemført senest med udgangen af
januar.
Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler
imidlertid, at man tester samtlige hanner
inden den 15. december. Det er der en
rigtig god grund til:
- Den her opfordring kommer, fordi be-
styrelsen vil foreningens samt hvert en-
kel avlers bedste. Hvis en farm får påvist
reagenter ved testen af avlshanner, er
det langt nemmere at skaffe nye avlsdyr,
jo tidligere man er ude. Hvis man tester
julekonkurrenCe
præMier
Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer
en rigtig god jul samt et godt nytår. Du deltager i konkurrencen ved
at finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan
også findes på www.kopenhagenfur.com.
Du kan vinde:
1. præmie: iPhone-holder i mink fra Oh! by Kopenhagen Fur.
2. præmie: Bladnøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur.
3. præmie: Hjertenøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur.
sidst i januar, og der bliver fundet plasmacytose,
så kan det være vanskeligt at
finde saneringsdyr, siger Lars Eilertsen,
som er bestyrelsens mand i plasmacytose-bekæmpelsen.
i alles interesse
Lars Eilertsen har fuld forståelse for, at
det er en tidskrævende opgave at teste
midt i pelsningsperioden. Men betydningen
af at få viden om plasmacytoseudbredelsen
kan være afgørende for at
kunne gøre en indsats.
- På nuværende tidspunkt er det syv må-
neder siden, at vi via tests sidst har haft
mulighed for at kortlægge plasmacytose-udbredelsen.
Med de seneste års
udvikling med udbrud i flere områder er
det i alle avleres interesse at få udbredelsen
kortlagt allerede nu, så man kan gå
en tryg jul i møde. Arbejdsbyrden ved at
teste er den samme i december som i januar,
så foreningen/bestyrelsen kan kun
opfordre til, at hver avler tester inden
den 15. december, siger Lars Eilertsen.
Ved salg af avlsdyr er der også fordele
ved at sørge for en tidlig test. Sælgere
og købere af avlsdyr bør sikre sig, at
samtlige avlshanner – eller et tilsvarende
antal dyr – er testet, og at resultatet er
kendt før flytning af dyr. Det kan være
et problem, hvis en farm eksempelvis
sælger ti testede avlshanner i december,
mens resten af farmens hanner mangler
at blive testet. Hvis der efterfølgende i
januar bliver fundet plasmacytose blandt
de øvrige hanner, risikerer man, at plasmacytose
kan være spredt via de allerede
solgte hanner.
Det er vigtigt, at man som sælgerfarm
tester et antal hanner i overensstemmelse
med den obligatoriske hantest, før
man udleverer dyr. Vi vil stærkt opfordre
sælgere af avlsdyr til at få testet før den
15. december, og vi opfordrer købere af
avlsdyr til at sikre sig, at alle avlshanner
– eller et tilsvarende antal dyr – er testet
på sælgerfarmen, siger Lars Eilertsen.
Selvom det er midt i pelsningsperio-
den, håber bestyrelsen på opbakning
til endnu et initiativ, der udgør en vigtig
fælles indsats i kampen mod plasmacytose.
1. præMie 2. præMie 3. præMie
Kodeord: ______________________________________________
Navn: ______________________________________________
Kontonr.: ______________________________________________
Adresse: ______________________________________________
By: ______________________________________________
Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk
kuverten “Julekonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest
fredag den 4. januar 2013. Vinderne bliver offentliggjort i januar-nummeret.
58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

julekonkurrenCe
Nr. 8. November 2012
59

aktuelt
avlerserviCe
af jesper lauge CHristensen
jlC@kopenHagenfur.CoM
og søren gersløv
sg@kopenHagenfur.CoM
uDbetaling af forskuD
fra sæsonstart
og mellem Jul og nytår
kalenDer 23. november 2012 til 25. Januar 2013
Dag/Dato
Fra sæsonstarten 2012/2013 vil Kopenhagen Fur udbetale forskud alle
mandage og onsdage, som falder på almindelige hverdage. I forbindelse
med bogføring og afstemning efter december-auktionen vil der
ikke blive udbetalt forskud mandag den 17. december og onsdag den
19. december.
I år falder julen og nytåret således, at første udbetaling af forskud ef-
ter december-auktionen bliver torsdag den 27. december. Husk sam-
tidig, at hvis du har tilmeldt dig "Stående forskud" i FarmCockpit, vil
dette fortsætte i den nye sæson.
DeaDline for inDsenDelse af
bloDPrøver
Kopenhagen Diagnostik gør opmærksom på, at deadline for indsendelse
af blodprøver er tirsdag den 11. december 2012, hvis der ønskes
svar inden jul.
fredag 7. deCeMber sidste frist for at tilMelde besøg på kopenHagen fur
under deCeMber-auktionen.
søndag 9. deCeMber eftersyn starter på kopenHagen fur
onsdag 12. deCeMber sidste udbetaling af skindforskud inden jul
onsdag 12. deCeMber
til fredag 14. deCeMber
auktion på kopenHagen fur
Mandag 19. deCeMber udbetalinger fra deponeringskonti. ingen
udbetalinger af skindforskud.
onsdag 21. deCeMber tidlig afregning for deCeMber-auktionen
– udbetalinger fra deponeringskonti
– ingen udbetaling af skindforskud
torsdag 27. deCeMber første udbetaling af forskud efter deCeMberauktionen
(sidste i 2012)
Mandag 31. deCeMber kopenHagen fur Holder lukket
onsdag 2. januar udbetaling af forskud (første i 2013)
fredag 4. januar afregningsdag for deCeMber-auktionen
fredag 25. januar januar-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
åbningstiDer
mellem Jul og
nytår
Kopenhagen Diagnostik holder lukket
mellem jul og nytår (den 27., 28. og 31.
december).
Hvis du ønsker svar på dine blodprøver
inden jul, husK at indsende prøverne i
god tid.
60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

tiDlig afregning efter
DeCember-auktionen
Hvis du ønsker Tidlig afregning tre dage
efter auktionen, skal du bestille dette
SENEST sidste salgsdag fredag den 14.
december. Udbetaling af Tidlig afregning
sker med bankoverførsel fra Kopenhagen
Fur onsdag den 19. december. I
denne forbindelse gør vi opmærksomme
på, at Tidlig afregning kun omfatter det
provenu, som fremkommer efter fradrag
af evt. hvalpeforskud samt alt skindforskud,
udlæg, fakturaer m.v. Hvis dit salg
i december ikke overstiger disse poster,
vil du ikke modtage Tidlig afregning,
men du kan i stedet bede om at få dit
skindforskud maksimeret. Skindforskud
udbetales som anført på forrige side.
Du kan bestille Tidlig afregning således:
Klik på Login. Log på FarmCockpit med
tilbagebetaling
og forfalD af
HvalPeforskuD
Hvalpeforskud forfalder til betaling med 20 % ved
december-auktionen 2012, 50 % ved februar-auktionen
2013 og med restbeløbet ved april-auktionen 2013.
Det betyder, at du efter december- og februar-auktionen
fortsat vil kunne modtage forskelsbeløbet mellem hvalpeforskud
og skindforskud, når der indleveres skind.
Bogføringsmæssigt bliver hele hvalpeforskuddet mod-
regnet i forbindelse med opgørelse af din konto efter
december- og februar-auktionen. Du har derefter mulighed
for at maksimere dit hvalpeforskud igen efter behov.
Hvis du har bedt om ”Stående forskud”, bliver dit hvalpeforskud
automatisk maksimeret.
Nr. 8. November 2012
dit kontonummer og din adgangskode.
Under "Økonomi" finder du "Forskud og
Tidlig afregning". Sæt X hvis du ønsker
Tidlig afregning. Husk der bliver beregnet
renter af beløbet.
Hvis du tidligere har bestilt Tidlig af-
regning, skal du ikke foretage en ny
registrering, da det fortsætter, indtil du
framelder dig. Hvis du er i tvivl, kan du
altid tjekke i dit FarmCockpit, om der er
sat X ved Tidlig afregning.
Avlere, der ikke har mulighed for at
bruge internet, er velkomne til at ringe til
Avlerservice, som vil hjælpe med til- og
framelding til Tidlig afregning.
leveringsPligt i
forbinDelse meD
HvalPeforskuD
For en god ordens skyld vil vi henlede opmærksomheden
på de leveringsfrister, der er fastsat i leveringskontrakten.
Der skal således være indleveret minimum 20 % af
skindene til Kopenhagen Fur medio december 2012. De
20 % behøver ikke være indleveret til december-auktionen,
men skal blot være indleveret til salg i sæsonen
2012/2013.
Hvis du ikke kan overholde leveringspligten, skal du give
Avlerservice skriftlig besked snarest.
Du har efterfølgende mulighed for at opnå dispensation
fra leveringspligten, såfremt der er tale om dokumenteret
ekstraordinært tab ved sygdom, forsikringsskade, tillæg
på egen farm eller salg af avlsdyr. Du kan altid se din
leveringspligt på de fremsendte lageropgørelser.
Ved manglende opfyldelse af leveringskontrakten vil
dette medføre opkrævning af gebyr for de skind, som
ikke er blevet indleveret i sæsonen 2012/2013.
61

medlemskontingent i 2012/2013 - grundkontingenter
I december måned faktureres grundkontingent til alle medlemmer. Fakturaen trækkes over din konto hos Kopenhagen Fur og vil
blive modregnet i afregningsbeløbet efter december-auktionen. Hvis der på dette tidspunkt ikke er indleveret skind på kontoen,
beder vi dig indbetale kontingentet senest den 20. januar 2013. Fakturaen kan du se i dine bilag i FarmCockpit fra 10. januar 2013.
Kontingentåret 2012/2013 løber fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013, og grundkontingenterne til Dansk Pelsdyravlerforening
og de 4 landsdelsforeninger, Sjællands Pelsdyravlerforening, Nordjyllands Pelsdyravlerforening, Midtjyllands Pelsdyravlerforening
samt Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening er:
grunDkontingenter
forening aktive MedleMMer
Dansk PelsDyravlerforening
landdelsforeninger
Kontingentet til landsdelsforeningerne i 2012/2013 vedtages først endeligt ved generalforsamlingerne i februar 2013. Derfor er
de anførte kontingenter foreløbige satser.
Der vil blive tillagt moms til alle de nævnte kontingenter.
avlsDyr-
kontingenter
2012/2013
Avlsdyrkontingenter til Dansk
Pelsdyravlerforening og landsdelsforeningerne
vil blive faktureret i
april 2013 på baggrund af avlsdyrtællingen,
som skal indberettes til
Kopenhagen Fur sidst i marts 2013.
kr. 750,00
inkl. dansk pelsdyravl
aktive MedleMMer kun Med
CHinCHilla/rex kaniner
kr. 300,00
inkl. dansk pelsdyravl
sjællands pelsdyravlerforening kr. 800,00 kr. 800,00
nordjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00
Midtjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 350,00
fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00
62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

DeCember 2012
oPsamling siDste frist frist nr.
Mandag 19/11 1 Mandag 19/11 brown/glow
t
pearl beige H + t
fredag 23/11 2 fredag 23/11 brown/glow
t
brown/glow
H
wHite
H + t
silverblue
H + t
sappHire
H + t
blaCk Cross
t
onsdag 28/11 3 onsdag 28/11 brown/glow
H
MaHogny
t
blaCk Cross
H
Mandag 03/12 4 Mandag 03/12 MaHogany
blåræve
H
februar 2013
1
kvota 2
1
kvota 2
oPsamling siDste frist frist nr.
torsdag 06/12 5 torsdag 06/12 brown/glow
t kvota 1
wHite
H + t kvota
pearl beige
H + t
golden pearl
H + t
paloMino
H + t
torsdag 13/12 6 torsdag 13/12 brown/glow
t kvota 2
MaHogany
t kvota
blaCk
t kvota
brown/glow
H kvota 1
silverblue
H + t
blaCk Cross
t
brown Cross
t
div. Cross
t
CinnaMon
t
torsdag 20/12 7 fredag 20/12 brown/glow H kvota 2
torsdag 03/01 8 Mandag 04/01 brown/glow
MaHogany
blaCk
blaCk Cross
brown Cross
div. Cross
CinnaMon
blåræve
onsdag 09/01 9 onsdag 10/01 sHadow/Hvide ræve
blue frost ræve
sølvræve
div. Mut. ræve
aPril 2013
H
H
H
H
H
H
H
kvota
kvota
kvota
oPsamling siDste frist frist nr.
onsdag 09/01 10 torsdag 10/01 brown/glow t kvota 1
onsdag 16/01 11 torsdag 17/01 brown/glow
MaHogany
blaCk
wHite
pearl beige
paloMino
pastel
onsdag 23/01 12 torsdag 24/01 brown/glow
silverblue
sappHire
Nr. 8. November 2012
t
t
t
H + t
H + t
H + t
t
H
H + t
H + t
kvota
kvota
kvota
kvota
3
2
kvota 1
63

tilmelDing
til februar-
auktionen 2013
Tilmelding til februar-auktionen
2013 kan ske fra begyndelsen af
januar enten på hjemmesiden
eller ved at ringe til Avlerservice
på 43 26 12 55.
kvalitetsikreDe Pelserier
Morten Clausen bybæk 1 sandby 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40
brandborg Mink/Martin sinkjær krogsgårdvej 2 sdr. nissum 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93
karin v. kristensen Hodsagervej 49 Hodsager 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50
fiskers pelseri Hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45
dalsgaard pels/anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19
seCHer & vintHer i/s/
Max vintHer og MiCHael seCHer
nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08
HerMan kristen jensen nibevej 206 øster Hornum 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86
p.n. Mink/per nielsen Hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99
dalsgaard pels nord/anders jensen bjørnbækvej 33 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19
Henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24
priMdaHl Mink i/s/birger priMdaHl barslundvej 8 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42
gindeskovgård Mink aps/bo larsen Hosevej 1 Hodsager 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62
pelsCenter vestjylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25
niels jørgen søgård jensen røjklitvej 25 Holmsland 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91
løgager MinkfarM/joHn agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24
kiM jensen roustvej 124 6818 årre 76 77 55 70 30 25 55 70
ellinge MinkfarM/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71
MulsMark Mink/jens wistoft åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99
Højgårdens Mink/joHn lykke jensen søviggårdsvej 37 kærup 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90
steven sCHerlund strengevej 55 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62
64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

El­Mover:
Elektrisk med
variabel hastighed
frem og tilbage.
Kan køres fra
begge ender
Mange muligheder
Foderskrabere:
Til fordeling. 2 modeller
(Smal / Bred) Rustfri udførsel
Foderspartel:
Til nedtryk af foder.
Foderet trykkes
ikke helt igennem
Silo skraber:
Længde: 220 cm.
eller 320 cm.
Gødningsspade:
Til udmugning i buret
Rustfri stål
Vinterly / Fødeindsats:
Laves på fixmål,
så de passer i alle kasser
GasUnit:
Nem og enkel måde at,
aflive syge og skadede
dyr på farmen.
Kapacitet ca. 125
aflivninger pr. flaske.
Flaske: Returflaske,
kan genfyldes.
Siloer:
Fodersiloer fra
2500 Liter til 2x5000 Liter.
Ekstraudstyr:
Sprinkleranlæg
Varme i bundlåge
Automatik i bundlåge
Multipumpen:
Pumpen har lang
levetid p.g.a.
unik opbygning.
Passer i næsten
alle maskiner
på markedet
Flyttefælde:
STÆRK kvalitet
med nyt unikt lukkesystem
Fældevogn:
Kapacitet: ca. 42 fælder
Mål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm
Fodernæb:
Ø38, Ø43
Foderhåndtag:
Ergonomisk foderhåndtag,
der minimerer belastning i
arm og skulder ved fodring
2M ­ Group A/S
Multipumpen | 2M ­ Design | 2M ­ Industri | 2M ­ Byg
Vadehavsvej 3, 6852 Billum ­ Tlf. 75 25 99 98 ­ Fax 75 25 99 97
Email: post@2m­group.dk ­ www.2m­group.dk
Kombi­Vogn:
Til flytning af
dyr og hvalpe
ved brug af
rør / flyttefælder
eller hvalpekasser
Reperationsplade:
Passer til de fleste
redekasser
Kantskraber:
Til afskrabning af
kanterne på gyllerenderne
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 65

avlsDyr
NAABJERG MINK
Ca 1500-2000 saneringsdyr i wildmink
til salg. Avlshanner i silver, hvid
samt wildmink. Avlstæver i stardust,
pastel,div cross plus hanner.
Kvalitet fra 106 til 114 og velvet % fra
91 til 100. Meget høj velvet 2 %.
Giv et kald på tlf: 51273733 eller send
mail på flemmingemadsen@hotmail.
com
Avlsdyr/saneringsdyr
sælges i typerne
Black, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl,
Silver, Safir, Hvid, Palomino, Silver/
safir cross.
Se hitliste.
UJ Agro I/S v Uwe og Jan Petersen
20286028/23617299
Uur mink Ikast
3000 Saneringsdyr Sælges
Avlsdyr i Silver Safir Brown Mah Pearl
Hvid Sort Blue Iris og Cross Kvalitet
108 til 114 Velvet % 89 til 99 Velvet 2
% 45
40418002
Avlsdyr med høj
velvet 2 % sælges:
Black, Mahogany, Braun/Glow, Silver,
Hvide og Palomino.
Niels Peter Knude
Aulum tel. 40592883
køb og salg
Mink-OVENLYSPLADER
Kortbrædder – rygningsbrædder –
spærtræ – høvlet minklægter – eternit
m.m. haves på lager til billige priser.
Levering/afhentning efter aftale.
Minkkort m.v.
Levering af alle former for minkkort,
burnumre, farmjournaler m.v.
BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø.
Tlf. 75 14 28 11
MC Fodermaskiner
Salg af nye og brugte fodermaskiner.
Reparation & service af alle mærker.
Bent Lauritsen Maskinfabrik
Holstebro 97402100 Fax 96102106
Se mere på www.BentLauritsen.dk
Minkfodersiloer i
rustfrit stål
beklædt med plastbelagte stålplader,
med eller uden sprinkleranlæg. Stor
aftapningsåbning. Størrelse fra
2.500-14.000 liter. Trapper og
gangbroer efter ønske.
Bent Lauritsen Maskinfabrik
Holstebro 97402100. Fax 96102106.
Se mere på www.BentLauritsen.dk
Ovenlysplader
60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,-
Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.
45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95.
Træ til minkhaller – til fantasipris.
Levering/afhentning – efter aftale.
Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.
Alt forefaldende arbejde
udføres på farmen
Blodprøver, vaccinering, opsætning
og nedtagning af haller, opsætning af
gyllerender, støbning af gange i haller,
udskiftning af ovenlysplader og tagplader
samt alt i rep. og andet arbejde
udføres. Tilbud gives gerne.
Vi kommer over hele landet.
Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62
Halmudlægger, årgang
2009
Pris: 15.000 kr.
Kontakt: Morten Daugberg, Vadum,
Tlf. 51719646
Fremstilling af minkinventar i forskellige
modeller, vi har lavet rendejern til
gyllerender i mere end 10 år og ved
hvad vi taler om.
Se mere på www.bk-kloak.dk eller
ring til bjarne 40137691.
4000 liter brugt rustfri
fodersilo sælges
Pris 27.000
Jan Petersen 20286028
Diverse
Rengøring af A-farme
• Hvalpenet
• Taner
Fast pris gives.
Arndal Rengøring ApS
v/Michael Arndal
Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64
Call Just to fix it
Reparation af tørreanlæg.
Tlf. 40 72 70 42
Køb/salg og vurdering
af landbrugsejendomme og minkfarme.
20 års erfaring i branchen.
IKAST EJENDOMSCENTER
Statsautoriseret ejendomsmægler
Gunnar Jensen
Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.
Blodprøver og
Vaccinationer
Udføres samt alt forfaldende arbejde
med mink. Kører i hele landet.
Mink Service kontakt:
97 48 48 74/23 31 03 81,
Gudumhusvej 1, 7600 Struer
Skrabe-valser 2012
Maskinel opskæring af 60, 80 og
100mm, samt 160mm (7 og 8 skær).
SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for
nærmere oplysning.
23 års erfaring.
OBS! Flytning
Ny adresse efter 14-10-2012:
Mimersvej 54, 7620 Lemvig
Lassesen`s Snolderenovering
H. Thorningsvej 15, 6000 Kolding
Tlf. 2176 6164
Email.: J.Lassesen.Kolding@mail.
tele.dk
Saneringsvask tilbydes
Vask af sygdomsfarme til fast pris
desinficering.
Garanti for godkendelse
Tlf. 40182664
Pelsning
Kvalitetspelsning af mink
Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og
moderne pelseri af høj kvalitet. Mange
års erfaring. Udhede minkfarm v/
Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej
3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.
Seriøs kvalitetspelsning
af mink fra kontrolleret pelseri.
Hel- eller delvis. Mange års erfaring.
Dalsgaard Pels v /Anders Jensen
www.dalsgaarden.com
Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev
Tlf. 40 54 33 19.
Pelsning af mink
Mange års erfaring med pelsning
af mink. Ring og hør nærmere.
Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter
Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby,
9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.
Kvalitetssikret Pelseri
Hel eller delvis pelsning tilbydes af
forårshanner og goldtæver.
Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen
Tlf. 2125 3271
Kopenhagen Fur
kvalitetssikret pelseri
helt eller delvist. Vi opfylder kravene
Få mest mulig ud af dine skind.
Ring for et godt tilbud.
Herman K. Jensen
tlf 24451986
Job søges
Praktikanter Ukraine
EU-arbejdskraft
Gratis formidling for arbejdsgiver.
www.abfarms.dk, Tlf: 40288060
Bliver dine skind
behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd!
- Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav
v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars
Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk
TVIS MINK | FARMSERVICE
l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination
l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde
Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.
Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.
Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro
97 43 56 59 / 21 63 25 62
tvismink@mail.dk
Professionel håndværk siden 1980
66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

KØB-SALG-VURDERING
af alt til mink.
Opstilling og flytning af minkhaller
SØNDERLUND FARMSERVICE
Tlf. 9747 3530 – 2094 3531
Se vores hjemmeside:
www.soender-lund.dk
E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk
Køb og salg af brugt udstyr
Beton hegn til farm og industri
Tagplader B5 grå 125 x 112 cm.
Pris fra 75,-
JM Farmsalg – 75 78 19 22
www.jm-farmsalg.dk
Vi får mange henvendelser fra købere til
minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
Gylleanlæg
– der bare virker
Komplet vacumsystem
Vi laver også bagskyl og reparation
af alle slags pumper.
Tlf. 21 25 62 64
7
Pumpestationer
Vandvarmere
ERO drikkeventiler
Tilbehør
Kontakt Lars Johnsen
Tlf. +45 7531 0936
Mobil +45 2033 0936
Email lbj@lbj.dk
- frostfri siden 1998
Energibesparende drikkevandsanlæg
3
electronic
Råhus til mink
Udføres som totalbyg
fra 500 kr. pr. m2.
Pris incl.:
Stålspær.
Fuldstøbt rand-fundament.
Celleplader på sider.
El-ledhejseport.
Tagrender i stål.
Ring:
31 24 15 36 - Martin
31 13 97 58 - Lars
www.thermofarm.dk
www.lbj.dk
DK-7100 Vejle
selv- byg med- byg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk
STÅLTRAPEZPLADER
Tag/væg til lavpris
fra pr. lb. m. ........kr. 3990 Plastisol – Prelaq Nova
Polyester & Galvaniseret
nYhed!!!
Pandeplader
Teglstensprofil i stål,
Stålplade med udseende som
Eternit (alt i fix-mål).
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P. STÅLTAG
8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
www.hp-staaltag.dk
hp@hp-staaltag.dk ·klaus@hp-staaltag.dk
Hvide Sande Tagrens
er også Vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller
– Rengøring af hvalpenet
– Desinfektion af minkhaller
– Salg af desinfektionsvæske
– Uforbindende tilbud gives
– Vi kører over hele landet
Palle Jensen
Mamrelund 1 A
6960 Hvide Sande
9731 2142 – 4029 4456
Minkbure og redekasser
Topcylinderbure, overbygninger.
Vi fremstiller gerne efter specialmål.
www.medana-as.dk
Tlf. 7565 0211
Billig reparationstråd
Reparationstråd i mange kvaliteter.
Kraftige ruser, usamlet eller samlet.
Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fodertråd
samt rammer og beslag. Alt
fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dk
tlf. 7565 0211
GYLLE
LØSNINGER
www. .dk
- eller ring 9734 1244...
Nr. 8. NOVEMBEr 2012 67

Dansk
PelsDyravl
Thyrrestrup Mink
Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50
www.tmink.dk
MM Multiservice er et
større, fl eksibelt ser vice fi rma
med fl ere års erfaring.
Vi lægger vægt på service og
individuelle løsninger.
MM Multiservice
MM
MULTI-
SERVICE
Rengøring og sanering af minkhaller
Før
Nedvaskning af store loftrum
Efter
Professionel desinfektion af minkhaller
Vi arbejder 24 timer i døgnet
(treholdskift)
Udlægning af læsket kalk
med professionelt udstyr, til
forebyggende bekæmpelse af vira,
fl uer, larver, lopper m.m.
Hjørringvej 451 . 9750 Østervrå
Tlf. 20 73 17 09
www.mm-multi service.dk
Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke
grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME
• HALLER
• MINKBURE
• GYLLEANLÆG
• VANDINGSANLÆG
• AUTOMATISK UDMUGNING
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro
Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk
68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 8. NOVEMBEr 2012 69

Dansk
PelsDyravl
næste nuMMer af bladet udkoMMer
freDag Den 25. Januar 2013
Rettelse til Dansk
Pelsdyravl
I artiklen "Foderbåren Salmonella Dublin i pelsdyrfoder"
i oktober-nummeret 2012 af Dansk Pelsdyravl
fremgår det fejlagtigt, at et salmonella-udbrud i april
2012 skete i tilknytning til Bording Fodercentral. Det er
en fejl. Der skulle have stået Holstebro Fodercentral.
Dansk Pelsdyravl beklager fejlen.
STØT
BØRNENE
I NAMIBIA
Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening
driver 29 børne haver,
der forbereder mere end 1.400
børn til skolegang i slum kvarteret
Katutura i Namibias hovedstad
Windhoek. Du kan støtte projektet
ved at donere skind og samtidig
vinde en rejse med ledsager til det
sydvestafrikanske land.
separator
til minkgylle
Renser gyllen for tørstof, over
20m 3 /h. og tørstof mere end
30% tørt.
7556 8333 · mail@swea.dk
Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia
70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061
Scan og se mere
Jasopels Wrap MaxiStretch har allerede bevist at den trækker
fl ere skind en størrelse op, men vigtigere er det at skindene
ikke bedrager – for de kryber ikke igen! Takket være folieteknikken
beholder de den størrelse som wrap´en giver dem – til
stor glæde for auktionsprisen, og ikke mindst din bundlinje.
Nogle skind bedrager
Hurtigere og billigere i drift
Jasopels Wrap MaxiStretch er hurtigere
og billigere. Du bestemmer
selv, hvor aggressivt du vil strække
dine skind – kun i ganske få tilfælde
vil en alarm advare dig om at
overveje yderligere stræk. Og selv
skadede skind bliver taget under
skånsom behandling.
SMP
Hvor længe tør du vente med at skifte til den
nye Wrap MaxiStretch?
Naturligvis har du allerede en tanemaskine. Måske er den
oven i købet ikke særlig gammel, hvorfor du sikkert synes
det lyder som en dårlig forretning allerede at udskifte den.
Men det kan være, at Jasopels kan lave et regnestykke, der
kan ændre din opfattelse. Ring eller skriv til Jasopels i dag
på tlf. 98 42 05 66 eller email info@jasopels.dk, så bliver du
ikke bedraget.
Se mere på www.jasopels.dk
Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk