120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole
26.07.2013 • Views
Share Embed Flag

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
auning.skole.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

KÆRE KOLLEGER<br />

Vi vil med <strong>den</strong>ne handleplan<br />

<strong>for</strong> <strong>læsning</strong> give lærerne et<br />

redskab til, at eleverne på <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> får varierede og<br />

brugbare læse- og læringsstrategier<br />

i alle fag og at lærerne<br />

i de boglige fag samarbejder<br />

om undervisningen i faglig<br />

<strong>læsning</strong>.<br />

På <strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> er <strong>læsning</strong> et<br />

indsatsområde. I indskolingen<br />

har vi særligt fokus på <strong>den</strong><br />

tidlige indsats. Allerede i børnehaveklassen<br />

spottes elever<br />

med svage <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong><br />

<strong>læsning</strong>. Eleverne følges tæt<br />

og får et intensivt kursus i<br />

sproglige <strong>for</strong>udsætninger.<br />

I indskolingen handler <strong>læsning</strong><br />

primært om afkodning -<br />

at knække læseko<strong>den</strong>, mens<br />

det på mellemtrinnet og overbygningen<br />

drejer sig om at<br />

læsefærdighederne skal bruges<br />

til at tilegne sig kundskab,<br />

indsigt og oplevelser i<br />

fagene. Her handler det ikke<br />

om læseundervisning i konkret<br />

<strong>for</strong>stand, det er læringsundervisning.<br />

På alle trin gælder det, at <strong>læsning</strong><br />

og skrivning er to sider<br />

af samme sag. I en optimal<br />

udvikling <strong>for</strong>egår disse to indsatser<br />

altid sideløbende. Når<br />

vi i <strong>den</strong>ne handleplan omtaler<br />

arbejdet med <strong>læsning</strong>, omfatter<br />

det såvel læse- som skriveaktiviteter.<br />

Lærerne på 4. og 7. årgang<br />

deltager i Task Force;<br />

”Læsning i alle fag” . Formålet<br />

med dette projekt er at fremme<br />

elevernes læse<strong>for</strong>ståelse i<br />

fagene ved at give dem strategier<br />

og redskaber til at kunne<br />

engagere sig i at læse, <strong>for</strong>stå<br />

og tilegne sig teksten rigtig<br />

godt.<br />

Denne handleplan er tænkt<br />

som en hjælp til at optimere<br />

elevernes <strong>læsning</strong> og læring.<br />

Samtidig er <strong>den</strong> ment som en<br />

hjælp til at lette lærernes arbejde<br />

med planlægning af undervisningen.<br />

Danskfagudvalgene er kom-<br />

AUNING SKOLE<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FEBRUAR 2012<br />

met med indspark og ønsket<br />

om, at handleplanen skal være<br />

en praktisk håndbog. Den<br />

bagvedliggende teori findes<br />

der<strong>for</strong> til sidst i handleplanen.<br />

Læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier og<br />

andre litteraturpædagogiske<br />

værktøjer findes ligeledes<br />

her.<br />

<strong>Handleplan</strong>en skal være en<br />

rød tråd <strong>for</strong> <strong>læsning</strong> gennem<br />

hele skole<strong>for</strong>løbet. Den skal<br />

fremme, at elevernes <strong>læsning</strong><br />

bliver optimeret; at eleverne<br />

læser <strong>for</strong> at lære.<br />

<strong>Handleplan</strong>en er dynamisk og<br />

skal løbende udvikles.<br />

Med venlig hilsen<br />

Mette og Birgit<br />

HANDLEPLANEN<br />

INDEHOLDER:<br />

Anbefalinger til hvordan<br />

undervisningen i læse-<br />

og læringsstrategier kan<br />

varetages på hver årgang<br />

Procedurer <strong>for</strong> evaluering<br />

af læseundervisningen på<br />

hvert klassetrin<br />

Varetagelse af elever med<br />

læsevanskeligheder<br />

Læsevejledernes rolle<br />

INDHOLD<br />

INDSKOLINGEN<br />

2<br />

MELLEMTRINNET 12<br />

UDSKOLINGEN<br />

STRATEGIER<br />

OM LÆSNING<br />

18<br />

23<br />

25<br />

LÆSEVEJLEDEREN 29

SIDE 2 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

God litteratur til<br />

lærerne i indskolingen:<br />

”Det gode læse<strong>for</strong>løb” af<br />

Ingvar Lundberg<br />

”Opdagende skrivning” af<br />

Klara Korsgaard<br />

”Skriv op og ned! Af Elsebeth<br />

Otzen<br />

Læsedetektiven I ” af Elisabeth<br />

Arenbak<br />

LÆSNING I INDSKOLINGEN<br />

Når man spørger børn,<br />

hvad de skal lære, når de<br />

kommer i skole, vil de<br />

fleste svare, at de skal lære<br />

at læse. Et vigtigt mål <strong>for</strong><br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> er netop at<br />

sørge <strong>for</strong>, at alle elever får<br />

mulighed <strong>for</strong> en vellykket<br />

læse- og skriveudvikling.<br />

0.klasse<br />

Læsning vil sige at <strong>for</strong>stå<br />

skrevne meddelelser. Det<br />

er en aktiv meningssøgende<br />

proces, hvor læseren<br />

genskaber et <strong>for</strong>estillingsindhold<br />

på basis af en<br />

i<strong>den</strong>tifikation af tekstens<br />

ord og <strong>for</strong>håndskendskab<br />

til tekstens begrebsver<strong>den</strong>.<br />

Læsefærdigheder og<br />

skrivefærdigheder er to<br />

sider af samme sag og de<br />

udvikles sammen.<br />

I 0. klasse bygger læseudviklingen<br />

på sproglig udvikling.<br />

Efterhån<strong>den</strong> kan<br />

barnet flytte sin opmærksomhed<br />

fra ord og sætningers<br />

betydning til, hvordan<br />

de lyder. Barnet kan<br />

lægge mærke til om ord<br />

er lange eller korte, om de<br />

rimer osv. Den læse<strong>for</strong>bere<strong>den</strong>de<br />

undervisning i 0.<br />

klasse bygger på en faglig<br />

og legende tilgang. Så<br />

mange som muligt skal<br />

være klar til at modtage<br />

<strong>den</strong> <strong>for</strong>tsatte læseundervisning<br />

ved overgangen til<br />

1. klasse.<br />

Den løbende evaluering i<br />

0. klasse skal komme <strong>den</strong><br />

første <strong>for</strong>melle læseundervisning<br />

i 1. klasse til gode.<br />

1. klasse<br />

Eleverne lærer nu at anvende<br />

varierede læsestrategier,<br />

som understøtter<br />

de to komponenter i <strong>læsning</strong>;<br />

afkodning og sprog<strong>for</strong>ståelse.<br />

For børn med<br />

risiko <strong>for</strong> at få læsevanskeligheder<br />

er det afgørende<br />

nødvendigt, at de får udpegende<br />

undervisning i,<br />

hvordan ”man gør”. Lydmeto<strong>den</strong><br />

skal være et fast<br />

element i undervisningen<br />

af disse børn.<br />

2. klasse<br />

Funktionelle læsefærdigheder<br />

er målet <strong>for</strong> 2. klasse.<br />

Det er basis <strong>for</strong>, at eleverne<br />

kan bruge <strong>læsning</strong><br />

til at skaffe sig ny vi<strong>den</strong>,<br />

indsigt, og oplevelser og<br />

dermed også til at bevare<br />

nysgerrighe<strong>den</strong> og læselysten.<br />

Dette er igen basis<br />

<strong>for</strong>, eleverne kan tilegne<br />

sig vi<strong>den</strong> gennem <strong>læsning</strong> i<br />

alle skolens fag i det videre<br />

skole<strong>for</strong>løb.<br />

3. klasse<br />

I 3. klasse arbejdes med at<br />

automatisere og konsolidere<br />

elevernes læsefærdigheder.<br />

Forældresamarbejde<br />

<strong>Skole</strong>ns <strong>for</strong>ventning til<br />

<strong>for</strong>ældrene er, at de også<br />

tager ansvar <strong>for</strong> deres<br />

børns <strong>læsning</strong>. Dette gøres<br />

derhjemme, ved at<br />

læse med børnene minimum<br />

30 minutter dagligt.<br />

Der er lavet en skrivelse<br />

til <strong>for</strong>ældrene, hvori<br />

vi beskriver, hvilke <strong>for</strong>ventninger<br />

vi har til de 30<br />

minutters daglig <strong>læsning</strong>.<br />

Den <strong>for</strong>tsatte <strong>læsning</strong> op<br />

gennem skole<strong>for</strong>løbet<br />

kræver også <strong>for</strong>ældreopbakning.<br />

Allerede in<strong>den</strong> skolestart<br />

grundlægges barnets<br />

sproglige kompetencer og<br />

barnets tidlige sproglige<br />

udvikling er af afgørende<br />

betydning <strong>for</strong> <strong>den</strong> senere<br />

læseudvikling.<br />

For at få <strong>for</strong>ældrene på<br />

banen i arbejdet omkring<br />

elevernes læseudvikling,<br />

har vi udarbejdet en folder<br />

om <strong>læsning</strong>, der er tilpasset<br />

<strong>for</strong>ældre til elever i<br />

indskolingen, mellemtrinnet<br />

og udskolingen.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSEVANSKELIGHEDER<br />

Læsevanskeligheder<br />

Læsefærdigheder udvikles i<br />

samspil mellem elevernes<br />

<strong>for</strong>udsætninger, læselyst,<br />

læseerfaring og <strong>den</strong> undervisning,<br />

eleven deltager i.<br />

Langt de fleste elever lærer<br />

at læse, men <strong>for</strong> nogle er det<br />

en vanskelig proces. Carsten<br />

Elbro definerer læsevanskeligheder<br />

således: ”At have<br />

læsevanskeligheder vil sige,<br />

at læsefærdighederne ikke<br />

slår til ”. Der eksisterer i dag<br />

sikker vi<strong>den</strong> om årsager til<br />

læsevanskeligheder. Årsagerne<br />

er begrundet i sproglige<br />

vanskeligheder.<br />

Al vi<strong>den</strong> om læseudvikling<br />

understreger vigtighe<strong>den</strong><br />

af at finde og i<strong>den</strong>tificere<br />

læsevanskeligheder så<br />

tidligt som muligt <strong>for</strong> at hindre<br />

vanskelighederne i at<br />

brede sig til elevens hele<br />

skoleliv. Det betyder, at vi<br />

på skolen – ja helst allerede i<br />

børnehaven – må lede efter<br />

tidlige tegn <strong>for</strong> at iværksætte<br />

Tidlig Indsats.<br />

Som tidligere beskrevet har<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> i de sidste år<br />

haft <strong>læsning</strong> som indsatsområde.<br />

Læsning har haft stor<br />

bevågenhed såvel lokalt som<br />

nationalt. Børnehaverne er<br />

begyndt at arbejde systematisk<br />

med sproglig opmærksomhed,<br />

<strong>for</strong>ældre vejledes til<br />

højt<strong>læsning</strong> <strong>for</strong> børnene i<br />

hjemmet. Der <strong>for</strong>egår systematisk<br />

undervisning i bogstav<br />

– lyd<strong>for</strong>bindelserne allerede<br />

i børnehaveklassen.<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> har 2 uddannede<br />

læsevejledere. Vi afholder<br />

klassekonferencer på flere<br />

årgange. På klassekonferen-<br />

cerne mødes lærerne fra<br />

almenundervisningen, specialundervisningen<br />

og læsevejlederen<br />

under overskriften<br />

”Alle evalueringer peger også<br />

fremad”, her <strong>for</strong>egår en kvalificeret<br />

og kvalificerende<br />

samtale om hver enkelt elev i<br />

klassen. I løbet af <strong>den</strong>ne<br />

samtale ledes bl.a. efter tegn<br />

på læsevanskeligheder.<br />

Systematisk løbende evaluering<br />

kan give læreren et indblik<br />

i elevens faglige udvikling<br />

og kan samtidig være<br />

elevens mulighed <strong>for</strong> at få<br />

indsigt i sin egen læring. På<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> følger vi, når<br />

det drejer sig om læseudvikling,<br />

<strong>den</strong> evalueringsplan,<br />

der skitseres i Norddjurs<br />

Kommunes <strong>Handleplan</strong> <strong>for</strong><br />

Læsning.<br />

<strong>Handleplan</strong> <strong>for</strong> elever i<br />

risiko <strong>for</strong> at udvikle læsevanskeligheder.<br />

På <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> tilstræber vi et<br />

tæt samarbejde mellem<br />

dansklæreren, læsevejlederen<br />

og Ressourcecentrets<br />

lærere <strong>for</strong> at i<strong>den</strong>tificere<br />

tegn på læsevanskeligheder.<br />

Vi arbejder:<br />

Forebyggende: Dansklærere<br />

og læsevejledere samarbejder<br />

om at implementere<br />

nødvendig vi<strong>den</strong> om læse-<br />

skriveudvikling, således at<br />

der i undervisningen er fokus<br />

på de centrale komponenter,<br />

som fremmer sproglig opmærksomhed<br />

og læse – skriveudviklingen<br />

<strong>for</strong> alle elever.<br />

Undervisningsdifferentiering,<br />

fleksibel holddannelse<br />

er værktøjer. Danskfagudvalg<br />

er et eksempel på et<br />

møde<strong>for</strong>um.<br />

Foregribende: Der sker en<br />

målrettet indsats <strong>for</strong> elever,<br />

der er i<strong>den</strong>tificeret som værende<br />

i risiko <strong>for</strong> at udvikle<br />

læsevanskeligheder. Der er<br />

brug <strong>for</strong> yderligere differentiering<br />

og holddannelse. Der<br />

kan inddrages lærer fra Ressourcecentret,specialundervisningen<br />

<strong>for</strong>egår i almenklassen<br />

– evt. på hold. Der<br />

kan anmodes om rådgivning<br />

fra læsevejleder. Forældrene<br />

inddrages. Der oprettes en<br />

Læselogbog på <strong>den</strong> eller de<br />

konkrete elever, <strong>den</strong> særlige<br />

indsats andrager.<br />

Indgribende: Der sker en<br />

målrettet indsats <strong>for</strong> elever,<br />

som på trods af en <strong>for</strong>ebyggende<br />

og <strong>for</strong>egribende undervisning<br />

stadig har svært<br />

ved at udvikle brugbare læse<br />

– skrivefærdigheder. Lærer<br />

fra Ressourcecentret inddrages,<br />

der <strong>for</strong>etages yderligere<br />

læseundersøgelse ved Ressourcecenter<br />

eller læsevejleder.<br />

Forældrene er inddraget.<br />

Der udarbejdes en Individuel<br />

Undervisningsplan af<br />

lærer fra Ressourcecentret.<br />

Eleven følges med en Læselogbog,<br />

som dansklæreren er<br />

tovholder <strong>for</strong>. Specialundervisningen<br />

kan <strong>for</strong>egå in<strong>den</strong><strong>for</strong><br />

klassens rammer eller<br />

u<strong>den</strong><strong>for</strong> klassens rammer.<br />

Forældre og elev orienteres<br />

om målene <strong>for</strong> <strong>den</strong> særlige<br />

indsats.<br />

Inkluderende: De indgribende<br />

indsatser i <strong>for</strong>hold til<br />

<strong>den</strong> konkrete elev er afsluttede<br />

eller sat på pause. Eleven<br />

undervises i almenklassen<br />

med de særlige beskrivelser,<br />

der ligger omkring<br />

SIDE 3<br />

standpunkt og læringsstil.<br />

Elevens læse – og skrivefærdigheder<br />

vedligeholdes<br />

og automatiseres. Der<br />

anvendes kompenserende<br />

IT. Eleven er tilknyttet<br />

skolens IT advokat. Det er<br />

klassens læreres ansvar, at<br />

undervisningsmaterialerne<br />

<strong>for</strong>eligger digitalt.<br />

Udover skolens egne Ressourcepersoner<br />

er der<br />

mulighed <strong>for</strong> at trække på<br />

PPR, herudover kan der<br />

søges om support fra kommunens<br />

Læse – Sprogcenter<br />

i Grenå.<br />

Læselogbog: er en elektronisk<br />

dagbog, som klasselæreren<br />

opretter, når<br />

hun opdager, at en elev er<br />

i risiko <strong>for</strong> at udvikle læsevanskeligheder.Klasselæreren<br />

har ansvaret <strong>for</strong>, at<br />

der opsummeres i læselogbogen<br />

omkring: elevens<br />

læse – skriveudvikling,<br />

indhold i indsatser, evaluering<br />

af indsatser. Læselogbogen<br />

præciserer læseudvikling,<br />

skriveudvikling,<br />

staveudvikling samt indeholder<br />

de evalueringer,<br />

eleven har deltaget i.<br />

Omkring kompensatorisk<br />

IT – se <strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

IT strategi.<br />

Carsten Elbros<br />

”Læsevanskeligeheder” beskriver<br />

læse– og skrivevanskeligheder.<br />

Hvad skyldes de og<br />

hvad kan man gøre ved dem.

SIDE 4 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT STYRKE OG<br />

UDVIKLE<br />

ELEVERNES<br />

SPROGLIGE<br />

FÆRDIGHEDER<br />

SAMT<br />

AT GØRE<br />

ELEVERNE<br />

SPROGLIGT<br />

PARATE TIL DEN<br />

FREMTIDIGE LÆSE–<br />

OG<br />

SPROGINDLÆRING<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE<br />

MATERIALER<br />

På vej til <strong>den</strong> første<br />

<strong>læsning</strong><br />

”Big Books”<br />

Rim og remser<br />

Læse let bøger<br />

Hop om bord i lyd<br />

og ord<br />

Halfdan Rasmussens<br />

ABC<br />

Skæg med bogstaver<br />

(CD)<br />

ALKALÆR<br />

LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN<br />

FASTE TILTAG<br />

Klassens kommende dansklærer<br />

deltager efter jul i undervisningen<br />

i 3 lektioner<br />

om ugen.<br />

I september holdes der klassekonference<br />

med ledelsen,<br />

børnehaveklasseleder, pædagog,<br />

talepædagog samt læsevejleder.<br />

I april afholdes der klassekonference<br />

med børnehave-<br />

AKTIVITETER<br />

Klasseværelset er <strong>for</strong>synet<br />

med mange billedbøger,<br />

læse let bøger og andet materiale<br />

der inspirerer til at<br />

legeskrive og - læse<br />

(magnetbogstaver, papskilte,<br />

brevpapir, postkasse, postkort,<br />

huskesedler osv.)<br />

Den sproglige opmærksomhed<br />

øges gennem mange<br />

gentagelser og genkendelighed.<br />

Der arbejdes med rim<br />

og remse, <strong>for</strong>tælling, højt<strong>læsning</strong>,<br />

ord og sætninger,<br />

stavelser og samtale. Vigtigt<br />

at skabe et trygt miljø, hvor<br />

alle tør deltage.<br />

klasselærer, kommende<br />

klasselærer/e, ledelsen samt<br />

læsevejleder.<br />

Klassekonferencerne bygges<br />

op om resultaterne fra<br />

”Læseevaluering på begyndertrinnet”.<br />

På baggrund af<br />

resultaterne, oprettes der<br />

små sproghold i samarbejde<br />

med Kompetencecenteret.<br />

MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE<br />

Mundtligt:<br />

er sproglig parat til at<br />

lære at læse<br />

har et rimeligt ord -<br />

og begrebs<strong>for</strong>råd<br />

sætter pris på en god<br />

historie/ eventyr<br />

er fonologisk opmærksom<br />

Læsning:<br />

kan læse sit eget navn<br />

kan legelæse<br />

kender <strong>den</strong> korrekte<br />

læseretning<br />

kender bogstavernes<br />

<strong>for</strong>m, navne og lyde<br />

kan høre et ords begyndelseslyd<br />

Hjemmet in<strong>for</strong>meres om<br />

dets betydning <strong>for</strong> læseindlæringen,<br />

og bør op<strong>for</strong>dres<br />

til at læse / billedlæse /<br />

stimulere / samtale med<br />

deres barn. En folder til <strong>for</strong>ældrene<br />

om <strong>læsning</strong> er udarbejdet<br />

af læsevejlederne.<br />

Den fonologiske opmærksomhed<br />

øges gennem arbejdet<br />

med bogstavernes lyde.<br />

Der arbejdes systematisk og<br />

struktureret efter et fastlagt<br />

program, hvor bl.a. bogstavets<br />

navn, <strong>for</strong>m og lyd understøttes<br />

af håndfonemer.<br />

Der tages højde <strong>for</strong> hvordan<br />

det enkelte barn bedst tileg-<br />

Skrivning:<br />

kan skrive sit eget<br />

navn<br />

kan legeskrive til egne<br />

tegninger<br />

<strong>for</strong>står at skrift kan<br />

bruges til noget<br />

ner sig bogstaverne.<br />

Der arbejdes med børnestavning<br />

(opdagende skrivning).

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN<br />

EVALUERING<br />

Børnehaveklasseleder <strong>for</strong>etager<br />

tre læseevalueringsopgaver<br />

i starten af skoleåret<br />

(september)<br />

Materiale: Læseevaluering på<br />

begyndertrinnet – Store bogstaver,<br />

Vokaler, Find billedet.<br />

Der bliver <strong>for</strong>skellige tiltag<br />

med de børn, der ikke klarer<br />

læseevalueringsopgaverne<br />

tilfredsstillende (Materiale:<br />

Læseevaluering på begynder-<br />

trinnet - Bogstavbenævnelse).<br />

Børnehaveklasselederen <strong>for</strong>etager<br />

KTI-testen<br />

(Kontrolleret tegneiagttagelse)<br />

i september og april.<br />

Børnehaveklasseleder <strong>for</strong>etager<br />

tre læseevalueringsopgaver<br />

i april.<br />

Materiale: Læseevaluering på<br />

begyndertrinnet – Alle bogstaver,<br />

Konsonanter, Find<br />

billedet.<br />

Også her igangsættes tiltag<br />

<strong>for</strong> børn med særlige behov.<br />

(Materiale: Læseevaluering<br />

på begyndertrinnet – Bogstavbenævnelse,<br />

Fonologisk<br />

analyse).<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Læselog<br />

Portfolio<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Eleven har lyst til at læse,<br />

kan i et vist omfang lege med<br />

ord og rim.<br />

Eleven kender begreberne<br />

bogstav, ord og sætning.<br />

Eleven kan ”legeskrive” og<br />

lidt senere ”børnestave.”<br />

Eleven kan lytte aktivt til<br />

op<strong>læsning</strong> og <strong>for</strong>tælling.<br />

Eleven kan gen<strong>for</strong>tælle og<br />

selv <strong>for</strong>tælle historier.<br />

Holddeling<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong><br />

Eleven kan indgå i samtale og<br />

dialog.<br />

Eleven har en begyn<strong>den</strong>de<br />

<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> sammenhængen<br />

mellem skriftens tegn og<br />

talens lyd.<br />

Eleven har fået et begyn<strong>den</strong>de<br />

kendskab til de 3 alfabeter<br />

(navn, <strong>for</strong>m og lyd).<br />

På årgangen arbejdes der i nogle lektioner med holddeling ud fra<br />

<strong>for</strong>skellige kriterier.<br />

I dialogisk op<strong>læsning</strong> inddrages børnene aktivt i op<strong>læsning</strong> af billedbøger;<br />

svarer på spørgsmål og <strong>for</strong>tæller selv dele af historien.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong>er støtter elevernes tilegnelse af nye ord.<br />

Op<strong>læsning</strong>s<strong>for</strong>men kan være medvirkende til, at styrke elevernes<br />

fokus på or<strong>den</strong>es udtale og lydlige struktur.<br />

SIDE 5

SIDE 6 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT STYRKE OG<br />

UDVIKLE ELEVERNES<br />

SPROGLIGE<br />

FÆRDIGHEDER,<br />

AT GIVE ELEVERNE<br />

MULIGHED FOR AT<br />

ERFARE, AT<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING KAN<br />

GIVE OPLEVELSER<br />

OG VIDEN<br />

AT STIMULERE<br />

ELEVERNES LÆSE–<br />

OG SKRIVELYST<br />

AKTIVITETER<br />

Der arbejdes med begrebskort.<br />

Som træning til at kunne<br />

fastholde indhold af en tekst<br />

kan eleverne arbejde med<br />

handlingsbro eller tørresnor.<br />

Det er væsentligt, at eleverne<br />

læser selvstændigt i bøger,<br />

der passer til <strong>den</strong> enkeltes<br />

niveau.<br />

Der arbejdes med læseugler<br />

(afkodningsstrategier) og<br />

læseorme (læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier)<br />

LÆSNING I 1. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

I maj holdes der klassekonference<br />

med ledelse, dansklærer,<br />

matematiklærer, pædagog,<br />

læsevejleder samt læsekonsulent.<br />

Der arbejdes med materialet;<br />

Der arbejdes med skrivning<br />

af små fiktive historier og<br />

tekster om egne oplevelser.<br />

Arbejdet med skrivning er<br />

fra første dag i 1. klasse en<br />

del af undervisningen <strong>for</strong> at<br />

støtte elevernes opmærksomhed<br />

på det talte sprogs<br />

segmenter og tilegnelsen af<br />

det alfabetiske princip.<br />

Eleverne kan benytte sig af<br />

børnestavning, men kravet<br />

til korrekt stavning af lydrette<br />

ord og hyppige ord skærpes.<br />

Læreren er meget op-<br />

”Den første <strong>læsning</strong>”<br />

Der arbejdes med <strong>for</strong>skellige læringsstile<br />

og <strong>for</strong>skellige læringsstrategier<br />

- herunder CL.<br />

Iværksættelse af tidlig indsats<br />

<strong>for</strong> elever med behov <strong>for</strong> det.<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK, NYE FÆLLES MÅL<br />

Læsning:<br />

Udvikle ord<strong>for</strong>råd, begreber<br />

og faglige udtryk<br />

Læse enkle tekster op<br />

Lytte med <strong>for</strong>ståelse til<br />

op<strong>læsning</strong> og <strong>for</strong>tælling og<br />

gen<strong>for</strong>tælle indholdet<br />

Anvende sikre og automatiseredeafkodningsstrategier<br />

til <strong>læsning</strong> af almindeligt<br />

brugte ord i alderssvarende<br />

tekster<br />

Læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge enkle<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

Søge <strong>for</strong>klaring på ukendte<br />

ord<br />

Opnå passende læsehastighed<br />

og præcision<br />

Gen<strong>for</strong>tælle indholdet og<br />

udtrykke <strong>for</strong>ståelse af det<br />

læste<br />

Læse fiktive og ikke-fiktive<br />

børnebøger og digitale<br />

tekster af passende sværhedsgrad<br />

Begynde at læse sig til<br />

vi<strong>den</strong> i faglige tekster<br />

Læse med begyn<strong>den</strong>de<br />

bevidsthed om udbyttet af<br />

det læste<br />

Udvikle begyn<strong>den</strong>de læserutiner<br />

Finde og vælge bøger til<br />

egen <strong>læsning</strong><br />

mærksom på elevens staveudvikling.<br />

Der arbejdes i værksteder,<br />

som træner specifikke læringsområder.<br />

Der er løbende opfølgning<br />

med, og inddragelse af <strong>for</strong>ældre.<br />

Der er fokus på at alle elever<br />

arbejder in<strong>den</strong> <strong>for</strong> nærmeste<br />

udviklingszone.<br />

Der skal være tid og ro til<br />

<strong>for</strong>dybelse.<br />

Skrivning:<br />

Skrive enkle fiktive tekster<br />

Stavning :<br />

Stave til lydrette og hyppige<br />

ord i egne tekster.<br />

(stavetrin 1)<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 1. KLASSE<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den første <strong>læsning</strong>: læsebogen,<br />

arbejdsbogen og bogstavbogen.<br />

Individuelle materialer:<br />

Dus med dansk<br />

EVALUERING<br />

I starten af maj tages <strong>den</strong><br />

kommunale læseprøve<br />

OS64 af dansklæreren. Herefter<br />

afholdes klassekonference.<br />

Derudover er der<br />

mulighed <strong>for</strong> at tage<br />

MiniSL 1 i marts.<br />

A-bogen<br />

Skrivebøger<br />

Små læselet bøger<br />

Superbog.dk<br />

Bogtyven<br />

Alfabetet på tapetet<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetececenter<br />

Elevplaner<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræ<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Eleven er ved at tilegne sig<br />

læsefærdighed ved <strong>læsning</strong> af<br />

tekster med få lydrette ord<br />

på hver side, oftest med billeder,<br />

som teksten bygger<br />

på. De benytter sig primært<br />

af ydre ledetråde.<br />

Den <strong>for</strong>ståelsesbaserede afkodning<br />

kræver stor op-<br />

Holddeling<br />

mærksomhed og energi i<br />

søgningen efter indholdet.<br />

Eleven læser kendte ord i<br />

tekster ved hjælp af ordbilleder.<br />

Eleven bruger bogstavly<strong>den</strong>,<br />

ofte det første bogstavs lyd,<br />

<strong>for</strong> at afkode nye ord i teksten,<br />

og korrigerer ofte sig<br />

selv.<br />

Nogle børn tilegner sig<br />

skriftsproget bedre gennem<br />

skrivning. De finder det<br />

nemmere at skrive ly<strong>den</strong>e i<br />

ord de selv har fundet på<br />

(genkalde) end at læse ly<strong>den</strong>e<br />

i ukendte ord (genskabe).<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

SIDE 7<br />

Når eleven læser<br />

95% af . or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at fremme<br />

elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse bøger<br />

alene, da de er <strong>for</strong> svære<br />

til selvstændig læsetræning<br />

ÅRSPLANERNE<br />

Selve læseundervisningen <strong>for</strong>egår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige <strong>for</strong>udsætninger. Der tages<br />

højde <strong>for</strong> elevens udbytte af <strong>for</strong>skellige arbejdsmetoder samtidig med, at tempoet er <strong>for</strong>skelligt på hol<strong>den</strong>e.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong><br />

I dialogisk op<strong>læsning</strong> inddrages børnene aktivt i op<strong>læsning</strong> af billedbøger; svarer på spørgsmål<br />

og <strong>for</strong>tæller selv dele af historien.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong>er støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Op<strong>læsning</strong>s<strong>for</strong>men kan være<br />

medvirkende til, at styrke elevernes fokus på or<strong>den</strong>es udtale og lydlige struktur.

SIDE 8 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT ELEVEN FORTSAT<br />

HAR LYST TIL AT LÆSE<br />

OG SKRIVE<br />

AT ELEVEN KAN<br />

ANVENDE LÆSNING OG<br />

SKRIVNING I<br />

HVERDAGEN<br />

AT ELEVEN FÅR<br />

OPLEVELSEN AF, AT<br />

LÆSNING GIVER<br />

OPLEVELSER<br />

AT ELEVEN BRUGER<br />

LÆSNING TIL<br />

OPLYSNING OG<br />

INFORMATION<br />

AT BRUGE SKRIFT SOM<br />

EGENTLIGT<br />

KOMMUNIKATIONS-<br />

MIDDEL<br />

AKTIVITETER<br />

Klasseværelset bør være<br />

godt <strong>for</strong>synet med et bredt<br />

udvalg af skønlitteratur, faglitteratur<br />

og andre materialer,<br />

der vækker elevernes<br />

interesse og giver dem lyst<br />

til at læse og skrive.<br />

Det er vigtigt, at <strong>læsning</strong> og<br />

skrivning går hånd i hånd<br />

med præsentation og fremstilling<br />

af tekster. Målet <strong>for</strong><br />

2. klasse er, at eleverne staver<br />

lydrette ord og flere af<br />

de 120 hyppige ord korrekt.<br />

Læsning og skrivning medtænkes<br />

altid i emne og værkstedsundervisning,<br />

på samme<br />

måde som en differentieret<br />

læseudvikling er en <strong>for</strong>ud-<br />

LÆSNING I 2. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

I maj holdes der klassekonference<br />

med ledelse, dansklærer,<br />

matematiklærer samt<br />

læsevejleder.<br />

MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE<br />

Læsning:<br />

skelne lyde, sætte lyde/<br />

bogstaver sammen og læse<br />

nye ord<br />

læse lette tekster u<strong>den</strong><br />

hjælp (lix 10 – 15)<br />

anvende relevante afkodningsstrategier<br />

(stave, dele<br />

og lydere)<br />

anvende relevante og<br />

brugbare læsemåder<br />

(<strong>for</strong>beredt <strong>læsning</strong>, højt<strong>læsning</strong>,<br />

stille<strong>læsning</strong>, fri<br />

selvstændig <strong>læsning</strong> og<br />

skærm<strong>læsning</strong>)<br />

at eleven kan gengive<br />

indholdet af en læst eller<br />

sætning <strong>for</strong> det enkelte barns<br />

læse- og skrive udvikling.<br />

Der skal være tid og ro til<br />

<strong>for</strong>dybelse.<br />

Tidlig undervisning i faglig<br />

<strong>læsning</strong>. Der arbejdes med<br />

strategierne brainstorm,<br />

tokolonnenotat og VØL skema.<br />

Der arbejdes med fiktive<br />

teksters tredeling - indledning,<br />

handling, afslutning.<br />

Der arbejdes med handlingsbro<br />

og <strong>for</strong>tællingsansigt <strong>for</strong><br />

at fastholde handlingen.<br />

Der arbejdes løbende med<br />

litteraturarbejde.<br />

Fortsat læsehjælp <strong>for</strong> elever<br />

med behov <strong>for</strong> det.<br />

Der arbejdes med <strong>for</strong>skellige<br />

læringsstile og <strong>for</strong>skellige<br />

skrevet tekst<br />

vide, at der er <strong>for</strong>skel på<br />

det talte og skrevne sprog<br />

vide, at sproget består af<br />

<strong>for</strong>skellige ordklasser<br />

udtrykke sig i billeder,<br />

lyd, tekst og drama<br />

finde in<strong>for</strong>mationer i <strong>for</strong>skellige<br />

medier<br />

Skrivning:<br />

skrive huskesedler, breve<br />

og beskeder, som andre<br />

kan læse<br />

skrive enkelte tekster om<br />

egne oplevelser, skrive ud<br />

fra fantasi, billeder, læste<br />

Der arbejdes med sproget;<br />

ord, sætninger, ordklasser,<br />

ords betydning (antonymer,<br />

synonymer)<br />

Der arbejdes med læseugler<br />

(afkodningsstrategier) og<br />

læseorme (læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier)<br />

Løbende opfølgning på det<br />

enkelte barns læseudvikling.<br />

Der arbejdes i værksteder,<br />

som træner specifikke læringsområder.<br />

Der er løbende opfølgning<br />

med, og inddragelse af <strong>for</strong>ældre.<br />

Der er fokus på, at alle elever<br />

arbejder in<strong>den</strong> <strong>for</strong> nær-<br />

læringsstrategier - herunder<br />

CL.<br />

tekster i enkle fiktive<br />

genrer som historie og<br />

eventyr<br />

skrive de små og store<br />

trykbogstaver i håndskrift<br />

anvende computer børneskrive<br />

Stavning:<br />

udnytte det fonematiske<br />

princip (stave lydret) =<br />

stavetrin 2<br />

være klar over, at der<br />

<strong>for</strong>ekommer en del undtagelser<br />

fra <strong>den</strong> indlærte<br />

staveregel<br />

meste udviklingszone.<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 2. KLASSE<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den første <strong>læsning</strong>: læsebogen<br />

og arbejdsbogen.<br />

Sikker stavning 2. klasse<br />

(1+ 2)<br />

Læsefidusens kapitelbøger<br />

Individuelle materialer:<br />

EVALUERING<br />

I april/maj tages <strong>den</strong> kommunale<br />

læseprøve OS120,<br />

staveprøven ST2, DVO<br />

nonords stavning. Herefter<br />

afholdes klassekonference.<br />

Der er nationale test i <strong>læsning</strong>.<br />

Læsebøger til selvstændig<br />

<strong>læsning</strong><br />

B, c, d - bogen<br />

Superbog.dk<br />

Dansklf.dk<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Elevplan<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræ - målcirkler<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Læseren anvender og skifter<br />

mellem <strong>for</strong>målsbestemte<br />

strategier i en efterhån<strong>den</strong><br />

funktionel <strong>læsning</strong> af enkle<br />

tekster.<br />

Læseren stopper op, bliver<br />

hængende i afkodningen, der<br />

kræver megen opmærksomhed<br />

– <strong>læsning</strong>en går langsomt.<br />

For de lidt bedre læsere på<br />

dette klassetrin gælder, at de<br />

selvstændigt kan læse en<br />

Holddeling<br />

ukendt tekst af et vist omfang<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> egen erfaringsver<strong>den</strong>.<br />

De vil søge<br />

efter mening og har der<strong>for</strong><br />

brug <strong>for</strong> gode <strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

Afkodningen kræver stadig<br />

opmærksomhed, og læseren<br />

går i stå under afkodning af<br />

ukendte ord i <strong>den</strong> løbende<br />

<strong>læsning</strong>; <strong>læsning</strong>en er endnu<br />

ikke fly<strong>den</strong>de.<br />

Det gælder stadig, at nogle<br />

børn tilegner sig skriftsproget<br />

bedre gennem skrivning.<br />

De finder det nemmere<br />

at skrive ly<strong>den</strong>e i ord de<br />

selv har fundet på<br />

(genkalde) end at læse ly<strong>den</strong>e<br />

i ukendte ord<br />

(genskabe).<br />

Selve læseundervisningen <strong>for</strong>egår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige<br />

<strong>for</strong>udsætninger. Der tages højde <strong>for</strong> elevens udbytte af <strong>for</strong>skellige arbejdsmetoder samtidig<br />

med, at tempoet er <strong>for</strong>skelligt på hol<strong>den</strong>e.<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING I DE<br />

FORSKELLIGE<br />

FAG, SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

ÅRSPLANERNE<br />

SIDE 9<br />

Når eleven læser<br />

95% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at fremme<br />

elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse bøger<br />

alene, da de er <strong>for</strong> svære<br />

til selvstændig læsetræning

SIDE 10 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

BEVARER OG FORTSAT<br />

UDVIKLER LYSTEN TIL<br />

AT LÆSE OG SKRIVE<br />

FÅR OPLEVELSER OG<br />

TILEGNER SIG VIDEN<br />

GENNEM LÆSNING AF<br />

FORSKELLIGE GENRER<br />

STIFTER<br />

BEKENDTSKAB MED<br />

UDDRAG AF<br />

BØRNELITTERATUREN<br />

ANVENDER LÆSNING<br />

OG SKRIVNING I ALLE<br />

FAG OG PÅ TVÆRS AF<br />

FAGENE<br />

ERFARER, AT<br />

KROPSSPROG OG<br />

STEMMEFØRING ER<br />

VIGTIG I<br />

KOMMUNIKATION<br />

HENTER INSPIRATION<br />

TIL EGEN SKRIFTLIG<br />

OG MUNDTLIG<br />

FORMULERING FRA<br />

DET, DER LÆSES,<br />

HØRES OG SES<br />

LÆSNING I 3. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

Sikre en god overgang mellem<br />

indskoling og mellemtrin.<br />

(Retningslinjer <strong>for</strong><br />

overgangen er beskrevet på<br />

intra)<br />

MÅL—TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN<br />

Mundtligt:<br />

lytte koncentreret til<br />

hinan<strong>den</strong> og stille relevante<br />

spørgsmål til det<br />

<strong>for</strong>talte<br />

<strong>for</strong>mulere egne synspunkter<br />

og <strong>for</strong>holde sig<br />

til andres<br />

<strong>for</strong>tælle og oplæse egne<br />

tekster<br />

reflektere over og samtale<br />

om indholdet i <strong>for</strong>skellige<br />

tekster og teksttyper<br />

beskrive billeders indhold<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

tekst<strong>læsning</strong><br />

Læsning:<br />

læse ukendte tekster med<br />

stigende hastighed<br />

lære at læse <strong>for</strong> at tilegne<br />

sig vi<strong>den</strong> og indsigt<br />

begynde at skelne mel-<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den sikre <strong>læsning</strong> og dertilhørende<br />

arbejdsbøger.<br />

Sikker stavning 3. klasse<br />

(1+ 2)<br />

Individuelle materialer:<br />

Frk. Ignora bøgerne<br />

Vitello bøgerne<br />

Zackarias bøgerne<br />

Superbog.dk<br />

lem fiktion og fakta<br />

<strong>for</strong>stå en skriftlig arbejdsbeskrivelse<br />

i fx dansk<br />

eller matematikbogen<br />

læse ukendte tekster med<br />

sikkerhed i op<strong>læsning</strong> og<br />

<strong>for</strong>ståelse (lix 15-20).<br />

Skrivning:<br />

Eleven skal i løbet af 3. klasse<br />

kunne;<br />

omsætte sin egen <strong>for</strong>tælling<br />

til en skreven tekst<br />

begynde at arbejde med<br />

procesorienteret skrivning<br />

– idémylder, tankekort<br />

og idéliste<br />

nuancere indholdet og<br />

sproget gennem et begyn<strong>den</strong>de<br />

arbejde med<br />

sproglære<br />

bruge navneord, udsagnsord<br />

og tillægsord i<br />

korrekt bøjnings<strong>for</strong>m<br />

anvende punktum korrekt,<br />

lave en overskrift<br />

og markere samtale i<br />

egne tekster<br />

kende anvendelsen af små<br />

og store bogstaver<br />

skrive en begyn<strong>den</strong>de<br />

sammenhængende skrift<br />

anvende computer<br />

Stavning:<br />

udnytte det fonematiske<br />

princip – lydret stavning<br />

– svarende til trin 2<br />

stave de almindeligste<br />

ord korrekt – 120 ord<br />

stavelsesdele<br />

arbejde med bøjningsendelser<br />

videreudvikle evnen til at<br />

skelne lyde

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 3. KLASSE<br />

AKTIVITETER<br />

Læseaktiviteter, hvor man<br />

synliggør <strong>læsning</strong> i klassen.<br />

Dette kan være i <strong>for</strong>m af<br />

bogorm, læsebarometer,<br />

læsekontrakt på elevintra,<br />

præsentationer af læste bøger,<br />

etc.<br />

Lærerens op<strong>læsning</strong> er stadig<br />

vigtig. Dette øger ord<strong>for</strong>rådet,<br />

giver bedre <strong>for</strong><strong>for</strong>ståelse<br />

og inspirerer til videre <strong>læsning</strong>.<br />

Litteraturarbejde; Det er<br />

vigtigt at arbejde med før,<br />

under, efter aktiviteter.<br />

EVALUERING<br />

Dansklærer tager SL 60 og<br />

ST 3 i februar /marts in<strong>den</strong><br />

an<strong>den</strong> skole-hjem samtale.<br />

Udnyttelse af læse- og skrivestrategier<br />

så mulighe<strong>den</strong><br />

<strong>for</strong> at arbejde sig fra lyd til<br />

skrift muliggøres.<br />

Klasseteammøder.<br />

Årgangsmøder<br />

Læseren læser nu fly<strong>den</strong>de<br />

med god <strong>for</strong>ståelse.<br />

Læseren har et fundament af<br />

funktionelle læsestrategier<br />

og udvider sin <strong>læsning</strong> til<br />

også at omfatte bøger med at<br />

væsentligt større omfang end<br />

tidligere.<br />

Læsning af fællestekst – (<strong>for</strong><br />

klassen, makkeren.) Det<br />

giver ansvar over <strong>for</strong> hinan<strong>den</strong>,<br />

giver glæde ved at dele<br />

oplevelser.<br />

Selvstændig <strong>læsning</strong> øger<br />

<strong>den</strong> sproglige kompetence,<br />

automatiserer <strong>læsning</strong> og<br />

giver læselyst.<br />

Undervisning i faglig <strong>læsning</strong>.<br />

Der arbejdes med strategierne<br />

brainstorm, tokolonnenotat<br />

og VØL skema.<br />

Bruge skolebiblioteket så<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Elevplaner<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræet - målcirkler<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

Læseren <strong>for</strong>etrækker typisk<br />

stille<strong>læsning</strong>.<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.<br />

meget som muligt.<br />

Arbejde med genrer. Find<br />

<strong>for</strong>skellige slags tekster og<br />

snak om hensigt, afsender og<br />

modtager (fx huskeseddel,<br />

fødselsdagskort, roman osv.)<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Når eleven<br />

læser 95% af<br />

or<strong>den</strong>e rigtigt<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING I DE<br />

FORSKELLIGE<br />

FAG, SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

SIDE 11<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at<br />

fremme elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse<br />

bøger alene, da de er<br />

<strong>for</strong> svære til selvstændig<br />

læsetræning<br />

ÅRSPLANERNE

SIDE 12 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

AT LÆSE<br />

FOR AT LÆRE!<br />

Nu har eleverne knækket<br />

læseko<strong>den</strong>, og <strong>den</strong> nye læsefærdighed<br />

skal bruges til at<br />

tilegne sig kundskab, indsigt<br />

og oplevelser i mange fag.<br />

De grundlæggende læsefærdigheder<br />

skal <strong>for</strong>tsat udvikles<br />

ved en systematisk og omhyggelig<br />

læseundervisning på<br />

mellemtrinnet. Der er fokus<br />

på konsolidering og automatisering<br />

af læsefærdigheder<br />

og <strong>den</strong> <strong>for</strong>tsatte <strong>læsning</strong> skal<br />

danne grundlag <strong>for</strong> at udvikle<br />

<strong>for</strong>skellige læsemåder<br />

samt at anvende læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

i mødet med<br />

<strong>for</strong>skellige tekstgenrer og<br />

<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mål med <strong>læsning</strong>en.<br />

Fokus er nu på at<br />

læse <strong>for</strong> at lære. Elevernes<br />

<strong>for</strong>tsatte læseudvikling er et<br />

fælles anliggende <strong>for</strong> alle<br />

klassens faglærere. Dansklæreren<br />

er ansvarlig <strong>for</strong> at introducere<br />

læsestrategier.<br />

Faglærerne er ansvarlige <strong>for</strong><br />

deres fags særlige fagterminologi<br />

og teksters genretræk.<br />

Ydermere skal faglærerne<br />

inkludere læsefærdigheder<br />

og læsestrategier i<br />

elevernes arbejde med at<br />

læse teksterne til faget.<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

LÆSNING I 4. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig<br />

artikulation og betoning,<br />

samt bruge kropssprog og<br />

stemme som udtryksmiddel<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier<br />

til <strong>læsning</strong> af kendte og nye<br />

ord i alderssvarende tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge <strong>for</strong>skellige<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>stå-<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

1) En idé til, hvordan det kan<br />

gøres: hver uge får en elev til<br />

opgave at læse en kort skønlitterær<br />

tekst op <strong>for</strong> resten af<br />

klassen. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så<br />

op<strong>læsning</strong>en bliver fuldstændig<br />

fly<strong>den</strong>de, og med optimal artikulation<br />

og betoning. Brug<br />

eventuelt Louis Jensens Firkantede<br />

historier; på <strong>den</strong> måde kan<br />

eleven også brillere med at<br />

<strong>for</strong>tolke teksten.<br />

2/6) Ved afslutningen af 4.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en alderssvarende,<br />

skønlitterær tekst<br />

(LIX 20-25) være 120-150 ord i<br />

minuttet. Mål elevernes hastighed<br />

ved begyndelsen af året,<br />

midtvejs og ved afslutningen af<br />

året. Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal<br />

der udarbejdes kontrolspørgsmål<br />

til teksterne. Tekster til<br />

hastighedsmåling findes <strong>for</strong><br />

eksempel på undervis.dk<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er<br />

en bevidst, målstyret handling,<br />

der kan udføres før, under eller<br />

else af ord og fagudtryk<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. tilpasse læsehastighed, præcision<br />

og læsemåde til <strong>for</strong>mål,<br />

genre og sværhedsgrad<br />

7. udtrykke <strong>for</strong>ståelse af det<br />

læste mundtligt og skriftligt<br />

8. læse alderssvarende skøn-<br />

og faglitteratur og digitale<br />

tekster med god <strong>for</strong>ståelse<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. Læse med bevidsthed om<br />

efter <strong>læsning</strong> af en tekst med<br />

henblik på <strong>for</strong>skellige elementer<br />

i læse<strong>for</strong>ståelsen. En samlet<br />

oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side 23 og<br />

24. Vælg ud, hvilke I gerne vil<br />

arbejde med på dette klassetrin.<br />

VØL skema, brainstorm, mind<br />

maps samt tokolonnenotater er<br />

oplagte at introducere på dette<br />

klassetrin<br />

4) på dette klassetrin kan eleverne<br />

rådføre sig med kammeraterne<br />

eller med læreren. Det<br />

vigtigste er, at eleven aktivt gør<br />

noget, når hun læser noget, hun<br />

ikke <strong>for</strong>står.<br />

5) En læseteknik eller læsemåde<br />

er en bestemt måde at angribe<br />

en tekst på. Det er en besvarelse<br />

af spørgsmålet: Hvordan<br />

skal jeg læse? Ved <strong>læsning</strong> af<br />

skønlitterære tekster nærlæser<br />

man. Det vil sige, at man læser<br />

hele teksten grundigt. I detaljen<br />

kan der skelnes mellem at læse<br />

på linjen, mellem linjerne og<br />

bag linjerne. Det er en rigtig<br />

god idé at træne dette i <strong>for</strong>bindelse<br />

med <strong>læsning</strong> af skønlitterære<br />

tekster, da det tvinger<br />

eget udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde<br />

hensigtsmæssige læserutiner<br />

12. søge og vælge skøn- og<br />

faglitteratur på bibliotek og<br />

i digitale medier<br />

13. læse lette og korte norske<br />

og svenske tekster<br />

læseren til at læse aktivt. Brug<br />

kolonnenotat til arbejdet.<br />

7) Ved afslutningen af 4. Klasse<br />

bør eleven kunne udfærdige et<br />

resumé af en læst tekst<br />

11) Det vil være en god idé at<br />

holde styr på, hvad <strong>den</strong> enkelte<br />

elev læser i løbet af året, hvor<br />

meget eleven læser, og hvornår<br />

eleven læser. Lav et læsebarometer<br />

til hver enkelt elev eller<br />

brug læsekontrakten på elev-<br />

intra. Stil krav om, at der som<br />

minimum læses 30 minutter om<br />

dagen derhjemme. På læsebarometeret<br />

/i læsekontrakten laves<br />

et mål <strong>for</strong>, hvor mange sider<br />

eleven ønsker at læse om ugen<br />

og på et helt år. Et godt udgangspunkt<br />

vil være mindst<br />

1500 sider i løbet af året. Løbende<br />

udfylder eleverne deres<br />

læsebarometer (fx i bibliotekstimen).

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 4. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt<br />

anvende og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder matematikfaglige<br />

udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og<br />

in<strong>for</strong>mationer i tabeller og<br />

diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer<br />

knyttet til en kontekst, der<br />

giver mulighed <strong>for</strong> intuitiv<br />

tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med<br />

<strong>for</strong>skellige undersøgelsesmetoder<br />

og udstyr in<strong>den</strong>dørs og<br />

u<strong>den</strong>dørs samt anvende faglig<br />

<strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og<br />

genkende <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om<br />

deres udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

hjælp af stikord, resumé og<br />

tidslinje<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Lær eleverne at bruge procesnotater<br />

ved tekststykker. Se<br />

eksempel på: undervis.dk<br />

Natur/teknik<br />

1) På dette klassetrin vil det<br />

være en god idé fra begyndelsen<br />

at have fokus på nye, centrale<br />

ord og begreber. Et eksempel<br />

på et ordkendskabskort kan ses<br />

på: http://www.undervis.dk/<br />

dan/ordkendskabskort/<br />

I naturfaglige tekster vil der<br />

også <strong>for</strong>ekomme mange sammensatte<br />

ord. Det kunne være<br />

snelavine, mudderstrømme, hjertekammer<br />

og så videre. En god<br />

huskeregel <strong>for</strong> eleverne vil være,<br />

at sammensatte ord læses<br />

<strong>for</strong>fra, men <strong>for</strong>stås bagfra. Et<br />

hjertekammer er altså et kammer<br />

i hjertet! Lær eleverne<br />

<strong>den</strong>ne tankegang.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Den berettende teksttype er<br />

<strong>for</strong>holdsvis enkel i sin opbygning,<br />

og det vil være en god idé<br />

at eleverne <strong>for</strong>står opbygningen<br />

af en berettende tekst og <strong>for</strong>målet<br />

med at læse <strong>den</strong> – altså hvad<br />

det <strong>for</strong>ventes at de kan, når de<br />

har læst en sådan tekst. Lær<br />

eleverne at benytte notatteknikken<br />

tidslinje i <strong>for</strong>bindelse med<br />

<strong>læsning</strong>en af disse tekster.<br />

I begyndelsen gøres det bedst<br />

ved, at du som lærer laver tidslinjerne<br />

på tavlen, og indledningsvis<br />

måske selv finder oplysningerne<br />

i teksten, mens<br />

eleverne skriver med i deres<br />

hæfter. Gradvist kan eleverne<br />

bidrage med oplysninger til<br />

tidslinjen. Se beskrivelse af<br />

berettende tekster på: http://<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

berettende-tekster/<br />

2) Især i Ind i historien er der<br />

store dele faktion. Formålet er<br />

naturligvis at gøre teksterne<br />

spæn<strong>den</strong>de at læse, men det er<br />

vigtigt, at eleverne fra begyndelsen<br />

lærer at <strong>for</strong>holde sig<br />

kildekritisk til teksterne. Samtal<br />

med eleverne om <strong>den</strong>ne skelnen<br />

mellem fiktion, fakta og<br />

faktion. Lad eventuelt eleverne<br />

mundtligt uddrage det historiske<br />

indhold af faktionsteksterne.<br />

3) Dette kan gøres ved at benytte<br />

VØL modellen. Før eleverne<br />

begynder at læse skriver<br />

de ned, hvad de ved i <strong>for</strong>vejen<br />

om emnet og hvad de ønsker at<br />

lære ved at læse teksten. Ved<br />

endt <strong>læsning</strong> skriver de ned,<br />

hvad de nu har lært. Se eksempel<br />

på VØL model på http://<br />

www.undervis.dk/dan/volmodel/<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte i <strong>for</strong>bindelse<br />

med faglig <strong>læsning</strong>:<br />

EVALUERING<br />

TASK FORCE<br />

SIDE 13<br />

ST4 tages i september<br />

på alle elever.<br />

Dansklæreren tager<br />

læseprøven ”De tre<br />

unger” som evaluering<br />

på et <strong>for</strong>løb i faglig<br />

<strong>læsning</strong>.<br />

Nationale test<br />

Klassekonference<br />

SL 40 tages på bekymringselever.<br />

Alle lærere i Norddjurs<br />

Kommune deltager i et<br />

kursus i faglig <strong>læsning</strong> i<br />

årene 2011-2014.<br />

Formålet med projektet<br />

er, at fremme elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelse i fagene<br />

ved at give dem strategier<br />

og redskaber til at kunne<br />

engagere sig i at læse,<br />

<strong>for</strong>stå og tilegne sig<br />

teksten rigtig godt. Det<br />

handler også om<br />

videreudvikling af<br />

lærernes vi<strong>den</strong> og<br />

kompetencer. Teamene<br />

på 4. og 7. årgang er på<br />

kursus og samarbejder<br />

med læsevejlederen om<br />

faglig <strong>læsning</strong> i klasserne.<br />

HUSK:<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING GÅR<br />

ALTID HÅND I<br />

HÅND!

SIDE 14 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

HUSK:<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING GÅR<br />

ALTID HÅND I<br />

HÅND!<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

Faglig <strong>læsning</strong> af Elisabeth<br />

Arnbak er delt op i en<br />

teoretisk del om <strong>læsning</strong><br />

og læring og en praktisk<br />

del med masser af ideer til<br />

<strong>den</strong> konkrete undervisning<br />

i faglig <strong>læsning</strong>.<br />

LÆSNING I 5. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig artikulation<br />

og <strong>for</strong>tolkende betoning,<br />

samt bruge kropssprog og stemme<br />

som udtryksmiddel, afpasset efter<br />

genre og <strong>for</strong>mål<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier til <strong>læsning</strong> af<br />

kendte og nye ord i <strong>for</strong>skellige<br />

teksttyper<br />

3. læse sprogligt udviklende tekster<br />

og bruge <strong>for</strong>skellige læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>ståelse af<br />

ord og fagudtryk i trykte og elektroniske<br />

medier<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. udvikle læsehastighed og tilpasse<br />

læsemåde til genre og sværhedsgrad<br />

7. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

8. læse alderssvarende skøn- og<br />

faglitteratur og digitale tekster<br />

hurtigt og sikkert med god <strong>for</strong>ståelse<br />

og indlevelse<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Da der nu er fokus på en <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning kunne det være en<br />

idé at en elev hver uge får til opgave<br />

at læse et digt op <strong>for</strong> resten af<br />

klassen. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så op<strong>læsning</strong>en<br />

bliver fuldstændig fly<strong>den</strong>de,<br />

med optimal artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning.<br />

2/6) Ved afslutningen af 5. Klassetrin<br />

bør elevens læsehastighed ved<br />

<strong>læsning</strong> af en alderssvarende, skønlitterær<br />

tekst (LIX 25-30) være<br />

150-170 ord i minuttet. Mål elevernes<br />

hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved afslutningen<br />

af året. Find egnede tekster på<br />

www.undervis.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der udarbejdes<br />

kontrolspørgsmål til teksterne.<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der<br />

kan udføres før, under eller efter<br />

<strong>læsning</strong> af en tekst med henblik på<br />

<strong>for</strong>skellige elementer i læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

En samlet oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side<br />

28. Vælg ud, hvilke strategier, I<br />

gerne vil arbejde med på dette<br />

klassetrin.<br />

4) Fra 5. Klasse vil det være en god<br />

idé at have ordbøger i klassen. Både<br />

ordbøger til brug ved tvivl om<br />

stavning, men også en betydningsordbog<br />

– eller måske hvis nogle af<br />

<strong>for</strong>ældrene har et gammelt leksikon,<br />

de vil donere til klassen. Hvis<br />

der er adgang til en computer i<br />

klassen vil eleverne ligeledes kunne<br />

benytte<br />

www.gyl<strong>den</strong>dalsleksikon.dk eller<br />

lignende online opslagsværk.<br />

5) En læseteknik eller læsemåde er<br />

en bestemt måde at angribe en<br />

tekst på. Det er en besvarelse af<br />

spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse?<br />

Ud over at kunne nærlæse, som<br />

eleverne har lært tidligere, skal<br />

eleverne også nu lære at punktlæse<br />

og oversigtslæse.<br />

- ved punkt<strong>læsning</strong> <strong>for</strong>stås at kunne<br />

finde en bestemt oplysning i en<br />

tekst. Denne teknik kan trænes på<br />

mange måder. Tag fx en stak gratisaviser<br />

med i skole. Kig på tvprogrammerne<br />

og lad eleverne<br />

finde et bestemt program, du spørger<br />

om – eller lad eleverne gøre<br />

det 2 og 2 sammen. Lad eleverne<br />

medbring de gule fagbøger hjemmefra<br />

og led efter bestemte oplysninger<br />

i dem.<br />

- ved oversigts<strong>læsning</strong> menes at få<br />

et overblik over et materiale. Kig<br />

på <strong>for</strong>si<strong>den</strong>, bagsi<strong>den</strong>, indholds<strong>for</strong>tegnelse,<br />

index og så videre. Dette<br />

kan selvfølgelig godt gøres til genstand<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>mel indøvelse, men<br />

det fungerer måske nok bedst funk-<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. læse med øget bevidsthed om eget<br />

udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner og oparbejde<br />

læsekultur<br />

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og internet til egen<br />

<strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

13. læse lette norske og svenske tekster <br />

tionelt – i en situation, hvor eleverne<br />

har brug <strong>for</strong> at finde materialer<br />

til en bestemt opgave. Læs med<br />

findes som klassesæt på skolen, og<br />

det vil være oplagt at bruge dele af<br />

dette materiale.<br />

7) Ved afslutningen af 5. klasse<br />

bør eleven med hjælp fra f.eks. Læs<br />

med kunne udfærdige et resumé og<br />

et referat af en læst tekst. I Læs med<br />

er begge notatteknikker gennemgået.<br />

11) Det vil være en god idé igen at<br />

holde styr på, hvad <strong>den</strong> enkelte<br />

elev læser i løbet af året, hvor<br />

meget eleven læser, og hvornår<br />

eleven læser. Lav en læsekontrakt<br />

til hver enkelt elev. Stil krav om, at<br />

der som minimum læses 25-30<br />

minutter om dagen derhjemme. I<br />

læsekontrakten sættes mål <strong>for</strong> hvor<br />

mange sider der skal læses i perio<strong>den</strong>.<br />

Læsemæng<strong>den</strong> skal som minimum<br />

være <strong>den</strong> samme som <strong>for</strong>egående<br />

år, men meget gerne øges.<br />

Dette afgøres individuelt elev <strong>for</strong><br />

elev. Et godt udgangspunkt vil<br />

være 2000-2500 sider i løbet af<br />

året.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 5. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt anvende<br />

og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer, som<br />

indeholder matematikfaglige udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og in<strong>for</strong>mationer<br />

i tabeller og diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer knyttet<br />

til en kontekst, der giver mulighed<br />

<strong>for</strong> intuitiv tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med <strong>for</strong>skellige<br />

undersøgelsesmetoder og udstyr<br />

in<strong>den</strong>dørs og u<strong>den</strong>dørs samt anvende<br />

faglig <strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og genkende<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne mellem<br />

fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om deres<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til væsentlige<br />

ord og begreber in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes<br />

terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige<br />

i en tekst ved hjælp af stikord,<br />

resumé, referat og tidslinje<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

1) eleverne begynder nu at støde<br />

på mere og mere tekst i matematik.<br />

De kan mange begreber. Det vil<br />

være en god idé at samle de vigtige,<br />

centrale ord og begreber i en<br />

matematikordbog. Det kunne fx<br />

være i <strong>for</strong>bindelse med følgende<br />

typiske kendetegn in<strong>den</strong> <strong>for</strong> matematikkens<br />

sprog:<br />

betegnelser <strong>for</strong> processer:<br />

Addere, multiplicere…<br />

betegnelser <strong>for</strong> egenskaber:<br />

buet, stump, ligesidet…<br />

betegnelser <strong>for</strong> funktioner:<br />

ligninger…<br />

Kendte ord bruges på en ny måde:<br />

punkt – ikke en del af en dagsor<strong>den</strong><br />

eller lignende, men et<br />

bestemt sted i et koordinatsystem…<br />

søjle – ikke en del af en antik<br />

bygning, men en del af et<br />

diagram<br />

skærer – ikke at skære noget<br />

over, men to linjer der mødes…<br />

Ordbogen kunne også indeholde en<br />

sammenfatning af hvert afsnit,<br />

eleverne kommer igennem.<br />

3) Eleverne kan allerede nu <strong>for</strong>mo<strong>den</strong>tlig<br />

bruge procesnotater ved<br />

tekststykker. På 5. klassetrin kunne<br />

en måde at øge elevernes <strong>for</strong>ståelse<br />

af tekststykker på, være at lade<br />

eleverne selv lave tekststykker til<br />

hinan<strong>den</strong>. Selve procesnotatet<br />

kunne justeres, således at eleverne<br />

ikke længere skal tegne deres opgaveløsning.<br />

Natur/teknik<br />

1) I mange Natur/teknik tekster<br />

optræde taksonomier. En taksonomi<br />

er en tekst, hvor tekniske termer<br />

introduceres, defineres, beskrives<br />

og klassificeres. Et eksempel:<br />

Atomer er sammensat af tre <strong>for</strong>skellige<br />

slags partikler, nemlig protoner,<br />

elektroner og neutroner. For bedre at<br />

<strong>for</strong>stå <strong>den</strong>ne sammenhæng kan<br />

læreren i en klasseundervisningssituation<br />

lave mindmaps på tavlen,<br />

<strong>for</strong> at vise sammenhængen.<br />

Det anbefales på dette klassetrin, at<br />

eleverne ikke selvstændigt skal lave<br />

mindmaps, de skal i samarbejde<br />

med hinan<strong>den</strong> og med læreren<br />

vænne sig til at strukturere erhvervet<br />

vi<strong>den</strong> på <strong>den</strong>ne måde.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. Notatteknikken<br />

tidslinje kan eleverne nu<br />

<strong>for</strong>søgsvis prøve at benytte selvstændigt<br />

og individuelt i <strong>for</strong>bindelse<br />

med <strong>læsning</strong> af tekster, der<br />

egner sig til <strong>den</strong>ne teknik. På dette<br />

klassetrin kan du som lærer passende<br />

introducere en alternativ notatteknik<br />

til berettende tekster, nemlig<br />

kolonnenotatet. Eleverne kender<br />

<strong>for</strong>mo<strong>den</strong>tlig meto<strong>den</strong> en smule<br />

fra dansk. I begyndelsen anbefales<br />

det, at du som lærer benytter<br />

meto<strong>den</strong> på tavlen, mens eleverne<br />

skriver med i deres hæfter, og ret<br />

hurtigt vil de kunne bruge meto<strong>den</strong><br />

selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat<br />

på: http://<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

kolonnenotat/<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Samtal med eleverne om <strong>den</strong>ne<br />

skelnen mellem fiktion, fakta og<br />

faktion. Lad eventuelt eleverne selv<br />

<strong>for</strong>tælle skriftligt om det historiske<br />

emne både ved at skrive en faktatekst<br />

og en faktionstekst.<br />

3) Dette kan gøres ved at benytte<br />

VØL modellen. Før eleverne begynder<br />

at læse skriver de ned, hvad<br />

de ved i <strong>for</strong>vejen om emnet og<br />

hvad de ønsker at lære ved at læse<br />

teksten. Ved endt <strong>læsning</strong> skriver<br />

de ned, hvad de nu har lært. Se<br />

eksempel på VØL model på:<br />

http://www.undervis.dk/dan/vol<br />

-model/<br />

Ofte vil en del af de spørgsmål,<br />

som eleverne har ønsket svar på,<br />

ikke være blevet besvaret. På dette<br />

klassetrin kan eleverne evt. begynde<br />

at finde svar andre steder, i<br />

bøger eller på internettet.<br />

EVALUERING<br />

SIDE 15<br />

Dansklæreren tager ST5 på<br />

hele klassen i september.<br />

Dansklæreren tager kommunal<br />

test LÆS 5 i januar/<br />

februar<br />

Læs med af Hanne Fabrin<br />

er et godt materiale<br />

til træning af læseteknikker,hastighedstræning,<br />

notatteknikker<br />

m.m. - primært til mellemtrinnet.<br />

Vi har materialet<br />

som klassesæt på<br />

skolen.<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte i <strong>for</strong>bindelse<br />

med faglig <strong>læsning</strong>.

SIDE 16 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

Merethe Brudholms<br />

’Læse<strong>for</strong>ståelse’ er en<br />

rigtig god fagbog til<br />

læreren med såvel teori<br />

som praktiske eksempler<br />

og grafiske<br />

modeller.<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

I <strong>læsning</strong> i fagene af<br />

Gerd Fredheim arbejder<br />

eleverne med<br />

at øge læse<strong>for</strong>ståelsen<br />

<strong>for</strong> bedre at<br />

kunne læse <strong>for</strong> at<br />

lære.<br />

LÆSNING I 6. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK—FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig<br />

artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning, samt bruge kropssprog<br />

og stemme som udtryksmiddel,<br />

afpasset efter genre og<br />

<strong>for</strong>mål<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier til<br />

<strong>læsning</strong> af kendte og nye ord i<br />

<strong>for</strong>skellige teksttyper<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge <strong>for</strong>skellige<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>ståelse<br />

af ord og fagudtryk i trykte og<br />

elektroniske medier<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. udvikle læsehastighed og tilpasse<br />

læsemåde til genre og<br />

sværhedsgrad<br />

7. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

8. læse alderssvarende skøn- og<br />

faglitteratur og digitale tekster<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Målet er det samme, som <strong>for</strong> 5.<br />

Klassetrin. For at <strong>for</strong>tsætte elevernes<br />

tilvænning til og træning i at<br />

læse op <strong>for</strong> andre, kan arbejdet <strong>for</strong><br />

eksempel <strong>for</strong>tsættes ved at lade<br />

eleverne læse tekster op, som de<br />

selv har skrevet. Det kan være i en<br />

valgfri genre, men der skal være<br />

fokus på betoningen.<br />

For at variere genren kunne det på<br />

dette klassetrin måske være gyserhistorier,<br />

eleverne læste op <strong>for</strong><br />

hinan<strong>den</strong>. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så<br />

op<strong>læsning</strong>en bliver fuldstændig<br />

fly<strong>den</strong>de, og med optimal artikulation<br />

og <strong>for</strong>tolkende betoning.<br />

Selv om det ikke har ret meget<br />

med <strong>læsning</strong> at gøre kunne man<br />

også <strong>for</strong>søge at skabe en progression<br />

i dét at fremlægge. Lad eventuelt<br />

eleverne få ansvar <strong>for</strong> at skulle<br />

tilpasse stemningen i lokalet til<br />

op<strong>læsning</strong>en.<br />

2/6) Ved afslutningen af 6. Klassetrin<br />

bør elevens læsehastighed ved<br />

<strong>læsning</strong> af en alderssvarende, skønlitterær<br />

tekst (LIX 30 - 35) være<br />

175 ord i minuttet, eller højere.<br />

Mål elevernes hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved<br />

afslutningen af året. Her kan du<br />

finde egnede tekster:<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

laesehastighed/<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der udarbejdes<br />

kontrolspørgsmål til teksterne.<br />

For at øge fokus på, at eleverne<br />

skal tilpasse tempoet til teksten,<br />

kan samme øvelse eventuelt også<br />

laves med faglige tekster.<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der<br />

kan udføres før, under eller efter<br />

<strong>læsning</strong> af en tekst med henblik på<br />

<strong>for</strong>skellige elementer i læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

En samlet oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side<br />

28. Vælg hvilke strategier, I gerne<br />

vil arbejde med på dette klassetrin…<br />

4) Fra 6.klasse bør det være en<br />

automatiseret arbejdsgang, at eleverne<br />

af sig selv søger svar i ordbøger<br />

eller elektroniske medier, når<br />

de støder på ord, de ikke <strong>for</strong>står.<br />

5) Læseteknikkerne nær<strong>læsning</strong>,<br />

oversigts<strong>læsning</strong> og punkt<strong>læsning</strong><br />

konsolideres og videreudvikles. I<br />

stedet <strong>for</strong> kun at lade eleverne<br />

bruge teknikkerne i bøger, bør<br />

færdighederne også trænes på<br />

internettet generelt – og på udvalgte<br />

hjemmesider. I <strong>den</strong>ne sammenhæng<br />

kaldes punkt<strong>læsning</strong> nogle<br />

steder <strong>for</strong> skanning. I materialet<br />

Læs med er dette område gennemgået.<br />

Hjemmesi<strong>den</strong> ”Danske dyr”<br />

vil være oplagt at bruge til træningen.<br />

hurtigt og sikkert med god<br />

<strong>for</strong>ståelse og indlevelse<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. læse med øget bevidsthed om<br />

eget udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner og<br />

oparbejde læsekultur<br />

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og Internet<br />

til egen <strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

7) Ved afslutningen af 6. klasse<br />

bør eleven selvstændigt kunne<br />

udfærdige et resumé og et referat<br />

af en læst tekst.<br />

11) Bliv ved med at lave en læsekontrakt<br />

til hver enkelt elev. Stil<br />

krav om, at der som minimum<br />

læses 25-30 minutter om dagen<br />

derhjemme. I læsekontrakten sættes<br />

mål <strong>for</strong> hvor mange sider der<br />

skal læses i perio<strong>den</strong>. Læsemæng<strong>den</strong><br />

skal som minimum være <strong>den</strong><br />

samme som <strong>for</strong>egående år, men<br />

meget gerne øges. Dette afgøres<br />

individuelt elev <strong>for</strong> elev. Et godt<br />

udgangspunkt vil være 3000 sider i<br />

løbet af året.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 6. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt anvende<br />

og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer, som<br />

indeholder matematikfaglige udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og in<strong>for</strong>mationer<br />

i tabeller og diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer knyttet<br />

til en kontekst, der giver mulighed<br />

<strong>for</strong> intuitiv tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med <strong>for</strong>skellige<br />

undersøgelsesmetoder og udstyr<br />

in<strong>den</strong>dørs og u<strong>den</strong>dørs samt anvende<br />

faglig <strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og genkende<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne mellem<br />

fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om deres<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til væsentlige<br />

ord og begreber in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes<br />

terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige<br />

i en tekst ved hjælp af stikord,<br />

resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

1) I matematiksprog benyttes ofte<br />

byde<strong>for</strong>m. Aflæs, beregn, opgør,<br />

omregn, afmærk, indtegn… Som<br />

øvelse til at tydeliggøre dette – og<br />

<strong>for</strong> at alle elever <strong>for</strong>står betydningen,<br />

kan man lade eleverne om<strong>for</strong>mulere<br />

tekster til fx nutid. Det skal<br />

kun gøres i et begrænset omfang,<br />

da eleverne skal vænne sig til, at<br />

sådan er matematiksprog bare!<br />

Ideen er udelukkende at tydeliggøre<br />

<strong>for</strong> eleverne, at det ikke har en<br />

særlig betydning, at der ofte bruges<br />

byde<strong>for</strong>m.<br />

Der vil også tit <strong>for</strong>ekomme det,<br />

man kalder <strong>for</strong> afpersonalisering af<br />

subjektet, hvilket betyder at sætningen<br />

gøres passiv. I slikbo<strong>den</strong><br />

sælges der både slik, is og popcorn.<br />

Popcorn sælges i bægre af to <strong>for</strong>skellige<br />

størrelser. Ved salg af popcorn i små<br />

bægre kan udgifterne udtrykkes ved<br />

ligningen… Det kan <strong>for</strong>virre nogle<br />

elever. Som oven<strong>for</strong> kan man i en<br />

periode omskrive disse tekster til<br />

aktiv, men i læng<strong>den</strong> skal de vænne<br />

sig til passivkonstruktionerne.<br />

Formålet er at tydeliggøre <strong>for</strong><br />

eleverne, at der ikke følger en helt<br />

ny betydning med de passive <strong>for</strong>muleringer.<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt ved at lade<br />

eleverne selv ud<strong>for</strong>me deres egne<br />

måder at gøre det på.<br />

Natur/teknik<br />

1) I arbejdet med taksonomierne<br />

kan eleverne på dette klassetrin<br />

selv begynde at finde dem i teksterne,<br />

og de kan få til opgave selv at<br />

skulle lave mindmaps over dem.<br />

I naturfaglige tekster <strong>for</strong>ekommer<br />

der også ind imellem nominaliseringer.<br />

En nominalisering er som<br />

hovedregel egentlig bare et udsagnsord<br />

(i sjældnere tilfælde et<br />

tillægsord) der laves om til et begreb<br />

– et navneord. Et eksempel:<br />

Bakterier omdanner ammoniak til<br />

nitrat. Denne proces kaldes <strong>for</strong> nitrifikation.<br />

Nitrifikation er en nominalisering.<br />

De vil altid være vanskelige<br />

at have med at gøre, men de kan<br />

italesættes – og det kan anbefales<br />

eleverne at prøve at ”tilbagedanne”<br />

ordet igen til et udsagnsord. Det<br />

kan ind imellem hjælpe på <strong>for</strong>ståelsen.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det nu<br />

kunne kræves af eleverne, at de<br />

tager hensigtsmæssige notater til de<br />

berettende tekster, enten i <strong>for</strong>m af<br />

tidslinjer eller som kolonnenotater.<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Fra dette klassetrin bearbejdes<br />

historien kronologisk fra istiderne<br />

og frem. Lad eventuelt eleverne<br />

finde oplysninger om en periode i<br />

flere <strong>for</strong>skellige materialer. Det<br />

kunne være et gruppearbejde, hvor<br />

alle grupper egentlig har samme<br />

opgave, men skal benytte <strong>for</strong>skellige<br />

kilder. Grupperne vil uvægerligt<br />

komme frem til divergerende oplysninger<br />

på nogle områder. Samtal<br />

om hvor<strong>for</strong> – og hvad der så er<br />

mere troværdigt end andet.<br />

3) VØL modellen bør tilpasses på<br />

dette klassetrin. Før eleverne begynder<br />

at læse skriver de ned, hvad<br />

de ved om emnet i <strong>for</strong>vejen. I <strong>den</strong><br />

midterste kolonne noterer eleverne,<br />

hvad de lærer af nye ting, og i<br />

<strong>den</strong> tredje kolonne noterer eleverne<br />

ned, hvad de synes om det læste<br />

– <strong>for</strong>søg at lade dem problematisere<br />

emnet.<br />

EVALUERING<br />

SIDE 17<br />

Dansklærerne tager læseprøven<br />

TL1 samt staveprøven<br />

ST6 på alle elever i<br />

september.<br />

National test i <strong>læsning</strong>.<br />

Klassekonference.<br />

V: Hvad ved jeg<br />

Ø: Hvad ønsker jeg at vide<br />

L: Hvad har jeg lært<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

faglig <strong>læsning</strong>:

SIDE 18 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

GENERELT OM<br />

LÆSNING I UD-<br />

SKOLINGEN<br />

I udskolingen handler det ikke<br />

om læseundervisning i konkret<br />

<strong>for</strong>stand - det er læringsundervisning.<br />

Vores ambition er, at eleverne<br />

ved, at det kræver noget af<br />

dem at lære noget, når de<br />

læser <strong>for</strong> at få vi<strong>den</strong>. Så skal<br />

der tænkes! Det er langsom<br />

tænke<strong>læsning</strong>. Det handler<br />

om bevidstgørelse.<br />

Vores ambition er, at eleverne<br />

overvejer, hvad de skal bruge<br />

teksten til, og hvilken baggrundsvi<strong>den</strong><br />

de har med sig.<br />

Der skal lyse røde lamper, når<br />

ord er u<strong>for</strong>ståelige, og når det<br />

er svært at få mening ud af<br />

teksten.<br />

Det er i princippet ligegyldigt<br />

hvilket redskab eller strategi,<br />

der bruges, bare det får eleven<br />

til at reagere på teksten!<br />

I handleplanen s. 23 og 24<br />

findes en række grafiske modeller,<br />

der kan styrke elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

TASK FORCE<br />

Alle lærere i Norddjurs<br />

Kommune deltager i et<br />

kursus i faglig <strong>læsning</strong> i<br />

årene 2011-2014.<br />

Formålet med projektet<br />

er at fremme elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelse i fagene<br />

ved at give dem<br />

strategier og redskaber<br />

til at kunne engagere sig<br />

i at <strong>for</strong>stå teksten rigtig<br />

godt. Teamene på 4. og<br />

7. årgang er på kursus<br />

og samarbejder med<br />

læsevejlederen om faglig<br />

<strong>læsning</strong> i klasserne.<br />

LÆSNING I 7. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE)<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op med<br />

tydelig artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning, samt bruge kropssprog<br />

og stemme som udtryksmiddel<br />

afpasset efter genre og kommunikationssituation<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier til <strong>læsning</strong> af<br />

alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, opslagsvær-<br />

ker, ordbøger og søgning på internet<br />

som et naturligt redskab til<br />

<strong>for</strong>ståelse af ord og fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt<br />

og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger, aviser,<br />

opslagsværker og på internet<br />

9. læse med høj bevidsthed om eget<br />

udbytte af det læste<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) For at bevare progression i<br />

<strong>for</strong>hold til tidligere klassetrins<br />

arbejde på dette område, kunne<br />

man <strong>for</strong> eksempel i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en periode<strong>læsning</strong> over<br />

romantikken lade eleverne øve<br />

at læse ældre danske tekster op<br />

<strong>for</strong> hinan<strong>den</strong>.<br />

Man kunne også lave et ”hold en<br />

tale <strong>for</strong> klassen” <strong>for</strong>løb. En elev<br />

om ugen holder en tale <strong>for</strong><br />

resten af klassen – med fokus på<br />

artikulation og betoning, gestik<br />

og mimik.<br />

2/7) Ved afslutningen af 7.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en skønlitterær<br />

tekst være 200 ord i<br />

minuttet, eller højere. Mål<br />

elevernes hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved<br />

afslutningen af året. Brug f.eks<br />

tekster fra www.undervis.dk<br />

eller www.digitalretstavning.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der<br />

udarbejdes kontrolspørgsmål til<br />

teksterne. For de fleste tekster<br />

er det allerede lavet. For at øge<br />

fokus på, at eleverne skal tilpasse<br />

tempoet til teksten, kan samme<br />

øvelse eventuelt også laves<br />

med faglige tekster.<br />

5) Læseteknikkerne nær<strong>læsning</strong>,<br />

oversigts<strong>læsning</strong> og<br />

punkt<strong>læsning</strong> konsolideres og<br />

videreudvikles. Læs på kan med<br />

<strong>for</strong>del anvendes til dette arbejde.<br />

6) Ved afslutningen af 7. klasse<br />

bør eleven med hjælp fra læreren,<br />

ud over de tidligere indlærte<br />

teknikker, kunne anvende:<br />

kompositionsdiagram,<br />

årsag-følge kort,<br />

Tekstproblemløsning<br />

Venn diagram.<br />

Disse kan med <strong>for</strong>del gennemgås<br />

af dansklæreren, men de<br />

skal primært anvendes ude i<br />

fagene! Aftal på årgangen, hvem<br />

der gør hvad.<br />

8/10) Bliv ved med at lade<br />

eleverne bruge læsekontrakten<br />

på elev- intra.. På dette klassetrin<br />

kan der med <strong>for</strong>del fokuseres<br />

på både skønlitteratur og<br />

faglitteratur.<br />

Nogle elever ved vi godt læser<br />

så meget skønlitteratur, så vi<br />

ikke er bekymrede <strong>for</strong> deres<br />

10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner<br />

med henblik på en langsigtet<br />

læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk søgning<br />

af skøn- og faglitteratur på<br />

bibliotek og digitale medier til<br />

egen <strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske tekster<br />

læsekultur. Stil krav til disse<br />

elever om, at der i stedet <strong>for</strong> –<br />

eller som et supplement, også<br />

skal skrives i læsekontrakten<br />

hvad de har læst af faglitteratur.<br />

I stedet <strong>for</strong> at fokusere på læsemæng<strong>den</strong><br />

<strong>for</strong> alle elever, kan<br />

man evt. begynde at fokusere på<br />

hvad de læser. Meget dygtige<br />

læsere skal måske anbefales også<br />

at læse andre genrer, end de<br />

normalt læser, <strong>for</strong> eksempel<br />

novellesamlinger, digte eller<br />

ældre litteratur.<br />

I ”Læs og skriv i genrer” af<br />

Mia Finnemann Schultz undersøger<br />

eleverne genrernes<br />

særlige kendetegn og<br />

sprog. Via et funktionelt<br />

genrekendskab kan eleverne<br />

finde oplysningerne i teksterne<br />

hurtigt og sikkert.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 7. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt <strong>for</strong>stå<br />

og <strong>for</strong>holde sig til in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder matematikfaglige<br />

udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig kritisk<br />

til modeller, der gengiver<br />

træk fra virkelighe<strong>den</strong>, bl.a.<br />

ved hjælp af regneudtryk,<br />

tegning, diagrammer, ligninger,<br />

funktioner og <strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse både<br />

rent faglige og anvendelsesorienterede<br />

problemer og vurdere<br />

løsningerne bl.a. med hen-<br />

blik på at generalisere resultater<br />

4. skelne mellem definitioner og<br />

sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer i<br />

faglige tekster<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå <strong>den</strong><br />

berettende teksttype og med<br />

hjælp kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde<br />

sig kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj bevidsthed<br />

om deres udbytte af<br />

<strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

hjælp af grafiske modeller<br />

såsom stikord, resumé, referat,<br />

tidslinje og kolonnenotat<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt ved at lade<br />

eleverne selv ud<strong>for</strong>me deres egne<br />

måder at gøre det på.<br />

4) Som noget nyt skal eleverne<br />

lære at skelne mellem definitioner<br />

og sætninger. Definitionen er central<br />

i naturvi<strong>den</strong>skabelige tekster –<br />

der er mange af dem! Definitioner<br />

kan kendes på, at verbet ”er” optræder<br />

på en eller an<strong>den</strong> måde i<br />

sammenhængen. Lidt udvidet<br />

optræder følgende verber i en eller<br />

an<strong>den</strong> <strong>for</strong>m næsten altid i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en definition: Være, blive,<br />

have, kalde…<br />

Et eksempel: En retvinklet trekant er<br />

en todimensionel figur, som har tre<br />

rette sider og en vinkelsum på 180<br />

grader. To af vinklerne er spidse, mens<br />

<strong>den</strong> tredje er ret. Hvis eleverne kender<br />

til disse kendetegn <strong>for</strong> en definition,<br />

bør de kunne skelne mellem<br />

dem og andre sætninger. I arbejdet<br />

med ordbogen kan eleverne i samarbejde<br />

med læreren måske op<strong>for</strong>dres<br />

til at prøve at lave deres egne<br />

definitioner af nye ord og begreber<br />

eller emneområder. Det gælder<br />

om at gøre definitionerne så præcise,<br />

som muligt. Dette arbejde vil<br />

også øge elevernes bevidsthed<br />

omkring, hvordan en definition er<br />

bygget op.<br />

Geografi, biologi og fysik<br />

Eleverne skal med lærerens<br />

hjælp kunne skelne mellem teksttyperne<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende og diskuterende<br />

tekster. Når eleverne gives<br />

lektier <strong>for</strong>, så kig først sammen på<br />

teksten, der skal læses, og bliv<br />

enige om teksttypen. Repeter <strong>for</strong><br />

eleverne, hvad <strong>for</strong>målet med at<br />

læse <strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de teksttype er.<br />

Når teksttypen er bestemt skal<br />

eleverne med lærerens hjælp kunne<br />

anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram<br />

og årsag-følge kort<br />

(flowdiagram). Se<br />

www.undervis.dk<br />

Derudover bør eleverne selvstændigt<br />

kunne anvende grafiske modeller<br />

såsom: notatteknikkerne mindmap,<br />

tidslinje, kolonnenotat, resumé,<br />

referat og tekstproblemløsning.<br />

Historie og kristendom<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det nu<br />

kunne kræves af eleverne, at de<br />

tager hensigtsmæssige notater til de<br />

berettende tekster, enten i <strong>for</strong>m af<br />

tidslinjer eller som kolonnenotater.<br />

Introducer eleverne <strong>for</strong> notatteknikken<br />

tekstproblemløsning. Denne<br />

teknik egner sig egentlig bedst til<br />

diskuterende tekster, men hvis <strong>den</strong><br />

anvendes på en almindelig berettende<br />

tekst, vil <strong>den</strong>ne tekst meget<br />

ofte kunne problematiseres. Det er<br />

rigtig god træning <strong>for</strong> eleverne; det<br />

sikrer at de <strong>for</strong>holder sig aktivt<br />

kritiske til det læste. Se eksempel<br />

på: http://www.undervis.dk/<br />

dan/tekstproblemlosning/<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Lad eventuelt eleverne finde<br />

oplysninger om en periode i flere<br />

<strong>for</strong>skellige materialer. Det kunne<br />

være et gruppearbejde, hvor alle<br />

grupper egentlig har samme opgave,<br />

men skal benytte <strong>for</strong>skellige<br />

kilder. Grupperne vil uvægerligt<br />

komme frem til divergerende oplysninger<br />

på nogle områder. Samtal<br />

om hvor<strong>for</strong> – og hvad der så er<br />

mere troværdigt end andet.<br />

1) Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes<br />

opbygning med fokus på:<br />

indholds<strong>for</strong>tegnelse, registre, overskrifter,<br />

illustrationer og billedtekster,<br />

bagsidein<strong>for</strong>mationer, faktabokse<br />

etc. Det anbefales endvidere<br />

at man i samarbejde med eleverne<br />

udvikler en hensigtsmæssig læse-<br />

EVALUERING<br />

SIDE 19<br />

1. eleverne undervises i fagbøgernes<br />

indhold og opbygning.<br />

2. eleverne skal præsenteres<br />

<strong>for</strong> – og i samarbejde med<br />

læreren kunne skelne mellem<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

3. eleverne skal med hjælp fra<br />

læreren kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set<br />

i <strong>for</strong>hold til teksttypen<br />

4. Eleverne bør altid præsenteres<br />

<strong>for</strong> et læse<strong>for</strong>mål.<br />

retning/anvisning af fagbogens<br />

sider.<br />

2) Eleverne skal præsenteres<br />

<strong>for</strong> - og i samarbejde med<br />

læreren kunne skelne mellem<br />

berettende, beskrivende, <strong>for</strong>klarende,<br />

instruerende og<br />

diskuterende teksttyper.<br />

3) Læreren skal være opmærksom<br />

på altid at give eleverne et<br />

læse<strong>for</strong>mål.<br />

Dansklæreren tager TL 2<br />

samt ST7 i starten af september<br />

måned.<br />

Klassekonference<br />

Læs på af Hanne Fabrin<br />

er et godt materiale til<br />

træning af læseteknikker,<br />

hastighedstræning,<br />

notatteknikker m.m. -<br />

primært til udskolingen.

SIDE 20 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN<br />

SELVSTÆNDIG, AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE OG<br />

UDVIDE LÆSELYSTEN<br />

SÅLEDES AT FLERE<br />

FORSKELLIGE<br />

GENRER LÆSES<br />

EVALUERING<br />

Dansklærerne tager ST8<br />

samt TL3 i september.<br />

National test i <strong>læsning</strong>.<br />

LÆSNING I 8. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE)<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op<br />

med tydelig artikulation og<br />

<strong>for</strong>tolkende betoning<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier<br />

til <strong>læsning</strong> af alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, op-<br />

slagsværker, ordbøger og<br />

søgning på internet som et<br />

naturligt redskab til <strong>for</strong>ståelse<br />

af ord og fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige<br />

læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af<br />

det læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur<br />

hurtigt og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger,<br />

aviser, opslagsværker og på<br />

internet<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

2/7) Ved afslutningen af 8.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en<br />

skønlitterær tekst være 225<br />

ord i minuttet, eller højere.<br />

Mål elevernes hastighed<br />

midtvejs og ved afslutningen<br />

af året. Brug tekster fra<br />

www.undervis.dk eller<br />

www.digitalretstavning.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal<br />

der udarbejdes kontrolspørgsmål<br />

til teksterne. For<br />

at øge fokus på, at eleverne<br />

skal tilpasse tempoet til teksten,<br />

kan samme øvelse<br />

eventuelt også laves med<br />

faglige tekster.<br />

6) Ved afslutningen af 8.<br />

klasse bør eleven kunne anvende<br />

alle tidligere indlærte<br />

notatteknikker selvstændigt.<br />

8/10) Bliv ved med at lade<br />

eleverne skrive læsekontrakt.<br />

På dette klassetrin<br />

<strong>for</strong>tsættes der med fokus på<br />

både skønlitteratur og faglit-<br />

teratur.<br />

Nogle elever ved vi godt<br />

læser så meget skønlitteratur,<br />

så vi ikke er bekymrede<br />

<strong>for</strong> deres læsekultur. Stil<br />

krav til disse elever om, at<br />

der i stedet <strong>for</strong> – eller som<br />

et supplement, også skal<br />

skrives på læsekontrakten,<br />

hvad de har læst af faglitteratur.<br />

Eleverne udfylder løbende<br />

læsekontrakten på elevintra.<br />

I stedet <strong>for</strong> at fokusere på<br />

læsemæng<strong>den</strong> <strong>for</strong> alle elever,<br />

kan man evt. begynde at<br />

fokusere på hvad de læser.<br />

Flere og flere læsere skal<br />

måske anbefales også at læse<br />

andre genrer, end de normalt<br />

læser, <strong>for</strong> eksempel<br />

novellesamlinger, digte eller<br />

ældre litteratur.<br />

9. læse med høj bevidsthed<br />

om eget udbytte af det læste<br />

10. fastholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner med henblik på<br />

en langsigtet læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk<br />

søgning af skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og digitale<br />

medier til egen <strong>læsning</strong><br />

og opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske<br />

tekster<br />

Dansk Vi<strong>den</strong>center <strong>for</strong> <strong>læsning</strong><br />

har en meget in<strong>for</strong>mativ<br />

hjemmeside med alt det<br />

nyeste in<strong>den</strong><strong>for</strong> læseområdet:<br />

www.vi<strong>den</strong>omlaesning.dk

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 8. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt<br />

<strong>for</strong>stå og <strong>for</strong>holde sig til<br />

in<strong>for</strong>mationer, som indeholder<br />

matematikfaglige udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig<br />

kritisk til modeller, der<br />

gengiver træk fra virkelighe<strong>den</strong>,<br />

bl.a. ved hjælp af<br />

regneudtryk, tegning, diagrammer,<br />

ligninger, funktioner<br />

og <strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse<br />

både rent faglige og anvendelsesorienteredeproblemer<br />

og vurdere løsningerne<br />

bl.a. med henblik på at<br />

generalisere resultater<br />

4. skelne mellem definitioner<br />

og sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer<br />

i faglige tekster<br />

Historie og samfundsfag<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype og<br />

selvstændigt kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde sig<br />

kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj bevidsthed<br />

om deres udbytte af<br />

<strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt<br />

ved at lade eleverne selv<br />

ud<strong>for</strong>me deres egne måder<br />

at gøre det på.<br />

4) Eleverne skal nu selvstændigt<br />

kunne lave deres egne<br />

definitioner af nye ord og<br />

begreber eller emneområder.<br />

Det gælder om at gøre<br />

definitionerne så præcise,<br />

som muligt. Dette arbejde<br />

vil også øge elevernes bevidsthed<br />

omkring, hvordan<br />

en definition er bygget op.<br />

Geografi, biologi og fysik/kemi<br />

1) Eleverne skal selvstændigt<br />

kunne skelne mellem teksttyperne<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende tekster.<br />

Eleverne bør af sig selv<br />

tage hensigtsmæssige notater<br />

alt efter teksttype.<br />

Historie og samfundsfag<br />

1) Den berettende teksttype,<br />

som eleverne kender fra<br />

tidligere års historieundervisning<br />

suppleres nu med en<br />

væsentlig større del af beskrivende<br />

og diskuterende<br />

tekster fra samfundsfag.<br />

Bliv ved med at minde om<br />

<strong>for</strong>målet med at læse de enkelte<br />

teksttyper. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det<br />

nu kunne kræves af eleverne,<br />

at de tager hensigtsmæssige<br />

notater til samtlige tekster,<br />

enten i <strong>for</strong>m af tidslinjer,<br />

kolonnenotater, kompositionsdiagrammer,tekstproblemløsning,<br />

Venn-diagram<br />

eller egne udviklede metoder.<br />

2) Eleverne skal naturligvis<br />

stadig <strong>for</strong>holde sig kildekritisk<br />

til teksterne.<br />

Læsning i fagene generelt<br />

1) Eleverne <strong>for</strong>ventes nu at<br />

kunne opstille læse<strong>for</strong>mål<br />

mere selvstændigt – det bør<br />

dog <strong>for</strong>egå i et vejle<strong>den</strong>de<br />

samarbejde med læreren.<br />

2) Arbejdet med notatteknikker<br />

bør <strong>for</strong>egå som et led<br />

i arbejdet med læse<strong>for</strong>mål og<br />

teksttyper. Således at elevernes<br />

<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> sammenhængen<br />

mellem teksttype,<br />

læse<strong>for</strong>mål og notatteknik<br />

udvides.<br />

Faglig <strong>læsning</strong> af Elisabeth<br />

Arnbak<br />

hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig<br />

notatteknik<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

SIDE 21<br />

1. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

2. eleverne skal kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set i<br />

<strong>for</strong>hold til teksttypen

SIDE 22 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

I OKTOBER SKAL DER<br />

SØGES KOMPENSATION<br />

TIL ELEVER MED<br />

SÆRLIGE BEHOV. DET<br />

KUNNE F.EKS. VÆRE<br />

BRUG AF CD-ORD<br />

ELLER FORLÆNGELSE<br />

AF FORBEREDELSES–<br />

OG EKSAMENSTID.<br />

EVALUERING<br />

Folkeskolens afgangsprøve<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE<br />

TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN<br />

SELVSTÆNDIG,<br />

AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE OG<br />

UDVIDE<br />

LÆSELYSTEN<br />

SÅLEDES AT FLERE<br />

FORSKELLIGE<br />

GENRER LÆSES<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt<br />

<strong>for</strong>stå og <strong>for</strong>holde sig til in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder<br />

matematikfaglige udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig<br />

kritisk til modeller, der gengiver<br />

træk fra virkelighe<strong>den</strong>,<br />

bl.a. ved hjælp af regneudtryk,<br />

tegning, diagrammer,<br />

ligninger, funktioner og<br />

<strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse<br />

LÆSNING I 9. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op med<br />

tydelig artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier til<br />

<strong>læsning</strong> af alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, opslags-<br />

værker, ordbøger og søgning<br />

på internet som et naturligt<br />

redskab til <strong>for</strong>ståelse af ord og<br />

fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur<br />

hurtigt og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger,<br />

aviser, opslagsværker og på<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Eleverne skal trænes i <strong>for</strong>skellen<br />

på højt<strong>læsning</strong> og op<strong>læsning</strong>. I<br />

<strong>for</strong>bindelse med op<strong>læsning</strong> af tekster<br />

kunne der arbejdes med at lade<br />

elever vælge centrale tekststykker/<br />

uddrag som de finder særligt vigtige<br />

<strong>for</strong> tolkningen af teksten.<br />

både rent faglige og anvendelsesorienterede<br />

problemer og<br />

vurdere løsningerne bl.a. med<br />

henblik på at generalisere<br />

resultater<br />

4. skelne mellem definitioner og<br />

sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer i<br />

faglige tekster<br />

Historie og samfundsfag<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå <strong>den</strong><br />

2-11) På 9.årgang <strong>for</strong>udsætter vi,<br />

at eleverne mestrer de <strong>for</strong>skellige<br />

læsemetoder og har et bredt udvalg<br />

af <strong>for</strong>ståelsesstrategier, de kan<br />

trække på.<br />

Det er lærerens opgave at fastholde<br />

eleverne i at være opmærksomme<br />

på hvilke læsemetoder de anvender<br />

og hvornår.<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Læsning i fagene generelt<br />

berettende teksttype og selvstændigt<br />

kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde<br />

sig kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj<br />

bevidsthed om deres udbytte<br />

af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab<br />

til væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

internet<br />

9. læse med høj bevidsthed om<br />

eget udbytte af det læste<br />

10. fastholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner med henblik på en<br />

langsigtet læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk<br />

søgning af skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og digitale<br />

medier til egen <strong>læsning</strong> og<br />

opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske tekster<br />

Læreren skal ligeledes fastholde<br />

og opmuntre eleverne<br />

til at bruge <strong>for</strong>ståelsesstrategier,<br />

når de læser.<br />

1-2) Det <strong>for</strong>ventes nu, at elevernes arbejde med læse<strong>for</strong>mål og notatteknik er så automatiseret, at<br />

eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og <strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig<br />

notatteknik<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

2. eleverne skal kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set<br />

i <strong>for</strong>hold til teksttypen

FEBRUAR 2012<br />

SIDE 23<br />

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER<br />

En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der kan<br />

udføres før, under eller efter <strong>læsning</strong>en<br />

af en tekst med henblik på <strong>for</strong>skellige<br />

elementer af læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

(Brudholm) Strategierne deles i 4<br />

Før <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

Genrekendskab teksttypekendskab<br />

hovedkategorier:<br />

hukommelsesstrategier: bruges<br />

til at repetere dele af teksten<br />

<strong>for</strong> at huske <strong>den</strong><br />

organisationsstrategier: bruges<br />

til at skabe overblik<br />

elaboreringsstrategier: bruges<br />

til at bearbejde <strong>den</strong> nye vi<strong>den</strong>,<br />

så <strong>den</strong> integreres med elevens<br />

baggrundsvi<strong>den</strong><br />

overvågningsstrategier: bruges<br />

Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før <strong>læsning</strong>en begynder. Kendte og <strong>for</strong>ventelige<br />

strukturer hjælper på læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

Forfatterkendskab Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme <strong>for</strong>fatter – lad dem <strong>for</strong>tælle.<br />

Emnekendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler.<br />

Periodekendskab Fælles samtale om <strong>den</strong> tid, teksten er skrevet i – eller <strong>den</strong> tid, handlingen <strong>for</strong>egår i.<br />

Titlens betydning Lad eleverne komme med <strong>for</strong>udsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning.<br />

Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten.<br />

Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på <strong>den</strong>ne måde<br />

Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at<br />

læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender <strong>for</strong>målet.<br />

VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten<br />

Tip en tekst Læreren laver på <strong>for</strong>hånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til<br />

under <strong>læsning</strong> – eller samlet gennemgang efter endt <strong>læsning</strong>.<br />

Lærers op<strong>læsning</strong> Ind imellem kan det give en god <strong>for</strong><strong>for</strong>ståelse og sikre en god begyndelse <strong>for</strong> alle, hvis læreren læser <strong>den</strong> første bid af teksten<br />

højt.<br />

Under <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

FARAO <strong>læsning</strong> Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig <strong>læsning</strong>, men <strong>den</strong> kan sagtens<br />

bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: http://www.undervis.dk/teksttyper/farao.html<br />

Rolle<strong>læsning</strong> Sikrer at alle <strong>for</strong>står hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære <strong>for</strong> eleverne. Der er 4<br />

roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten<br />

giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren<br />

<strong>for</strong>klarer sammenhængen med det <strong>for</strong>udgående eller prøver at <strong>for</strong>udsige, hvad der følger. Rollerne roterer<br />

med uret og næste afsnit læses.<br />

Meddigtning Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at <strong>for</strong>holde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af<br />

det læste, men må gerne finde på nyt.<br />

Moddigtning Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis…<br />

Skyg en person Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten.<br />

Citatmosaik<br />

Logskrivning<br />

Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen<br />

placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er.<br />

Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs.<br />

Lav overskrifter til kapitler<br />

God øvelse til at vise læse<strong>for</strong>ståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i <strong>for</strong>vejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert<br />

afsnit eksempelvis gives en overskrift.<br />

Synsvinkelskift<br />

Børn/voksne<br />

Stikord/overstregning/<br />

understregning<br />

I tekster med en jeg-<strong>for</strong>tæller er <strong>den</strong>ne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise <strong>for</strong>skelle på personers væremåder – og<br />

så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel!<br />

Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema!<br />

Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig – motiv og tema!<br />

Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet.<br />

Biodigt Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: <strong>for</strong>navn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægts<strong>for</strong>hold 3<br />

Hvem er du? kort<br />

eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler… 3 eksempler, linje 6: trænger til… 3 eksempler,<br />

linje 7: frygter… 3 eksempler, linje 8: giver… 3 eksempler, linje 9: ønsker… 3 eksempler, linje 10: efternavn<br />

Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik<br />

dobbeltnotat<br />

Årsag-følge kort<br />

En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne<br />

og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves <strong>for</strong> korte tekststykker!<br />

Bruges til at gennemskue led i <strong>for</strong>klarende, faglitterære tekster<br />

kompositionsdiagram Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier<br />

mindmap Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier<br />

Spændingskurve Fokus på komposition<br />

Sæt manglende oplysninger<br />

ind i teksten<br />

Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik!<br />

Tidslinje Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster<br />

kolonnenotat Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster<br />

til at evaluere egen <strong>for</strong>ståelse<br />

I det efterfølgende er vist en række<br />

<strong>for</strong>slag til anvendelsen af sådanne<br />

strategier eller værktøjer, både før,<br />

under og efter <strong>læsning</strong>.

SIDE 24 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER, FORTSAT...<br />

Efter <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

Resumé Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge<br />

Referat Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge<br />

Opsummering Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst<br />

Berettermodel<br />

Fortælleansigter<br />

<strong>for</strong>tællingskort<br />

Eventyrbro<br />

God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en <strong>for</strong>tællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation,<br />

uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning<br />

Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser<br />

(mun<strong>den</strong>)<br />

Analyseværktøj <strong>for</strong> lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet<br />

Kompositionsværktøj i de små klasser – velegnet til eventyr<br />

Aktantmodel Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver – objekt – modtager, hjælper - subjekt - modstander<br />

Kontraktmodel<br />

Procesnotat<br />

Komposition i <strong>for</strong>tællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse,<br />

selvovervindelse, genetablering af kontrakt<br />

Til tekststykker i matematik<br />

Venn diagram Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster<br />

Tekstproblemløsning<br />

5 spørgsmål<br />

Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende<br />

værktøj<br />

Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har <strong>for</strong>stået teksten fuldt ud, <strong>for</strong>muler<br />

de fem ting som spørgsmål, diskuter de <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eslåede spørgsmål med en eller flere kammerater– svar på spørgsmålene<br />

Spørgsmål til teksten<br />

Læreren laver spørgsmålene<br />

til eleverne eller eleverne<br />

laver spørgsmål til hinan<strong>den</strong><br />

Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong><br />

og vi<strong>den</strong> om andre temaer (ud over linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Det litterære klatretræ De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø – på linjerne<br />

Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer – på og mellem linjerne<br />

Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition – bag om linjerne, læser tolkende<br />

Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner – tolkende, reflekterende, perspektiverende<br />

Find et vigtigt sted… Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling<br />

Dramatisering Velegnet til at gå i dyb<strong>den</strong> med ethvert tekststykke<br />

Tableau Velegnet til at gå i dyb<strong>den</strong> med ethvert tekststykke<br />

Lav tegneserie Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst<br />

Omskriv til an<strong>den</strong> genre Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed – og genrekendskab!<br />

Den varme stol Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev ”er” en person fra teksten, resten stiller spørgsmål.<br />

paneldiskussion Som oven<strong>for</strong>, men med mulighed <strong>for</strong> at få flere elever involveret – kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra<br />

flere <strong>for</strong>skellige tekster – eller måske fra flere <strong>for</strong>skellige perioder.

FEBRUAR 2012<br />

Læse<strong>for</strong>ståelse - hvor<strong>for</strong> og hvordan<br />

af Merete Brudholm ;<br />

både om <strong>læsning</strong> af skøn– og<br />

faglitteratur. For mellemtrinnet<br />

og udskolingen. Vi har<br />

<strong>den</strong> på lærerbiblioteket...<br />

DEN<br />

INTERAKTIVE<br />

LÆSEMODEL<br />

ILLUSTRERER<br />

ALLE DE<br />

OMRÅDER, DET<br />

ER NØDVENDIGT<br />

AT ARBEJDE<br />

MED, FOR AT<br />

OPNÅ EN GOD<br />

LÆSEFÆRDIGHED<br />

En grundbog om <strong>læsning</strong>,<br />

mest <strong>for</strong> indskolingen - <strong>den</strong><br />

har vi også på biblioteket...<br />

BETRAGTNINGER OM LÆSNING<br />

En god læsefærdighed består<br />

helt overordnet af to hovedkomponenter,<br />

nemlig afkodning<br />

og læse<strong>for</strong>ståelse.<br />

Afkodning <strong>for</strong>stået som <strong>den</strong><br />

færdighed, der sætter os i stand<br />

til at se, at krusedullerne på<br />

papiret repræsenterer bogstaver,<br />

at bogstaverne har hver<br />

deres navne og lyde, og hvis<br />

VIDEN OM VERDEN<br />

Vores Vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong> har betydning<br />

<strong>for</strong> vores udbytte af at læse<br />

en tekst. Lidt abstrakt kan man<br />

<strong>for</strong>estille sig vores vi<strong>den</strong> som<br />

struktureret i skemaer. Enhver<br />

tekst kan ses som en invitation<br />

til læseren om at aktivere et<br />

skema. Ved <strong>læsning</strong> aktiveres<br />

skemaer, som hjælper læseren<br />

til at organisere det læste; og<br />

efter <strong>læsning</strong>en hjælper skemaerne<br />

læseren til at huske det<br />

læste. Hvis teksten indeholder<br />

vi<strong>den</strong>, vi allerede besidder i<br />

man sætter ly<strong>den</strong>e sammen<br />

opstår der ord – ord vi genkender<br />

fra det talte sprog. I begyndelsen<br />

hakker vi i det og går i<br />

stå, men med øvelse automatiseres<br />

færdighe<strong>den</strong>; vi mestrer<br />

færdighe<strong>den</strong> at afkode.<br />

Afkodning i sig selv har ingen<br />

værdi. Først når vi opnår en<br />

<strong>for</strong>ståelse af det, vi afkoder, kan<br />

man tale om, at vi læser.<br />

<strong>for</strong>vejen, vil mange skemaer<br />

blive aktiveret; det vil være<br />

meget let <strong>for</strong> os at læse og <strong>for</strong>stå<br />

indholdet af teksten. Hvis alt<br />

indholdet i en tekst er nyt <strong>for</strong><br />

os, og måske beskrevet i et<br />

sprog, vi ikke er vant til, kan vi<br />

komme i situationer, hvor næsten<br />

ingen skemaer aktiveres; i<br />

disse tilfælde får vi et meget<br />

lille udbytte af det læste.<br />

Til vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong> hører også<br />

evnen til at kunne drage følgeslutninger<br />

(at danne inferen-<br />

SIDE 25<br />

Ovenstående er en rigtig, men<br />

lidt unuanceret betragtning om,<br />

hvad <strong>læsning</strong> er. På <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> vil vi der<strong>for</strong> betragte det<br />

at være i besiddelse af en god<br />

læsefærdighed gennem Den<br />

interaktive læsemodel. I det efterfølgende<br />

vil vi kort gennemgå<br />

indholdet af modellen.<br />

Ehris interaktive læsemodel<br />

ser). Et eksempel: Jonas var inviteret<br />

til Louises fødselsdag. Han<br />

spekulerede på, om han havde råd til<br />

en god bog. Han gik ind på sit værelse<br />

og rystede sparegrisen. Den gav<br />

ingen lyd fra sig. Jonas satte sig<br />

tungt ned på sin seng. Der står<br />

ingen steder i <strong>den</strong>ne tekst, at<br />

Jonas ikke har råd til at købe en<br />

bog, og at det gør ham trist til<br />

mode. Det er læserens evne til<br />

at gå bag om tekstens eksplicitte<br />

udsagn, der er afgørende <strong>for</strong><br />

udbyttet af teksten.

SIDE 26<br />

HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED<br />

Læserens hukommelse <strong>for</strong> en<br />

tekst deles almindeligvis i en<br />

arbejdshukommelse og en<br />

langtidshukommelse.<br />

Arbejdshukommelsen bruges<br />

til at holde <strong>den</strong> røde tråd i en<br />

tekst. En læser, der finder<br />

en tekst uinteressant skal<br />

bruge meget mere energi <strong>for</strong><br />

at få noget ud af teksten, end<br />

en motiveret læser skal.<br />

Langtidshukommelsen bruges<br />

til at danne paralleller til<br />

andre tekster af samme type,<br />

eller med samme indholdsområde,<br />

som læseren tidli-<br />

VIDEN OM TEKSTER<br />

Elevens vi<strong>den</strong> om tekster har også<br />

betydning <strong>for</strong> <strong>den</strong> samlede læse<strong>for</strong>ståelse.<br />

Det er vigtigt <strong>for</strong> læseren at<br />

kunne <strong>for</strong>udsige in<strong>den</strong> <strong>for</strong> hvilken<br />

ramme, teksten skal <strong>for</strong>stås.<br />

De fleste læsere har en<br />

<strong>for</strong>ventning om, at hvis en tekst<br />

begynder med ”Der var engang”<br />

så vil resten af teksten holde sig<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> et mønster, der er<br />

<strong>for</strong>udsigeligt. Genrebevidsthed<br />

giver en <strong>for</strong>nemmelse <strong>for</strong>,<br />

hvordan en tekst er bygget op,<br />

<strong>den</strong> vækker <strong>for</strong>ventninger til,<br />

gere har stiftet bekendtskab<br />

med.<br />

Læserens metabevidsthed<br />

har meget stor betydning <strong>for</strong><br />

udbyttet af <strong>læsning</strong>en. Ved<br />

metabevidsthed <strong>for</strong>stås læserens<br />

opmærksomhed på egne<br />

tankeprocesser, bevidsthed<br />

om hvornår man <strong>for</strong>står det,<br />

man læser – og hvordan man<br />

ændrer strategi, hvis man<br />

ikke <strong>for</strong>står det, man læser.<br />

En læser med en aktiv læseindstilling<br />

får et markant<br />

hvad der skal ske i teksten – og<br />

dermed en bedre <strong>for</strong>håndsvi<strong>den</strong>.<br />

Formålet med en tekst danner<br />

grundlaget <strong>for</strong> en <strong>for</strong>nuftig<br />

opdeling i <strong>for</strong>skellige teksttyper.<br />

Fortællende skønlitterære<br />

teksters <strong>for</strong>mål har Astrid Lindgren<br />

beskrevet godt således: ”At<br />

læse bøger er at komme langt ud i<br />

<strong>den</strong> vide ver<strong>den</strong> og dybt ind i sig<br />

selv.” In<strong>for</strong>merende, faglitterære<br />

tekster har som oftest til <strong>for</strong>mål<br />

at in<strong>for</strong>mere, instruere, klassifi-<br />

større udbytte af en tekst,<br />

end en læser, der bare afkoder<br />

derudaf.<br />

Alle disse dele, der har betydning<br />

<strong>for</strong> læserens samlede<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en, er vi<br />

nødt til at tage højde <strong>for</strong> i<br />

vores læseundervisning.<br />

cere, overbevise, berette eller<br />

<strong>for</strong>klare.<br />

Forskellene i teksternes <strong>for</strong>mål<br />

betyder også <strong>for</strong>skelle i teksternes<br />

struktur og <strong>for</strong>tælle<strong>for</strong>hold.<br />

Læserens evne til at kunne gennemskue<br />

teksttypen, har stor<br />

betydning <strong>for</strong>, hvilken læsemåde<br />

og hvilke læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

det vil hensigtsmæssigt at<br />

anvende – og dermed stor betydning<br />

<strong>for</strong> <strong>den</strong> samlede <strong>for</strong>ståelse.<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

FEBRUAR 2012<br />

VIDEN OM SPROG<br />

Elevens vi<strong>den</strong> om sprog har også betydning<br />

<strong>for</strong> udbyttet ved <strong>læsning</strong> af<br />

en tekst.<br />

Ved syntaks menes tekstens opbygning.<br />

Rækkefølgen af led<strong>den</strong>e i en<br />

sætning kan varieres, og det har<br />

betydning <strong>for</strong> indholdet. Det er ikke<br />

lige meget om ”drengen slår pigen”<br />

eller om ”pigen slår drengen.” Det<br />

er sværere at læse tekster med lange<br />

sætninger end tekster med korte<br />

sætninger. Det er sværere at læse<br />

tekster med mange indskudte sætninger,<br />

end tekster u<strong>den</strong> indskudte<br />

sætninger. Det er sværere at læse<br />

tekster med passivkonstruktioner end<br />

tekster u<strong>den</strong> disse. Alt dette betyder<br />

ikke, at vi helt skal undgå tekster med<br />

lange sætninger, med mange indskudte<br />

sætninger eller med passivkonstruktioner;<br />

men det betyder, at vi som lærere<br />

skal være opmærksomme på disse<br />

<strong>for</strong>hold og tage højde <strong>for</strong> det i vores<br />

undervisning.<br />

Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige<br />

betydning. Hertil hører elevernes<br />

evne til at kunne følge <strong>den</strong> røde<br />

tråd gennem en tekst (kohærens) og<br />

elevernes evne til eksempelvis at kunne<br />

gennemskue tekstbånd (kohæsion)<br />

BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB<br />

Bogstav-lyd kendskabet har<br />

direkte med afkodningsfærdighe<strong>den</strong><br />

at gøre. Hvis læseren<br />

skal bruge <strong>for</strong> megen energi på<br />

afkodningen, går det ud over<br />

<strong>den</strong> centrale, meningsskabende<br />

funktion.<br />

Læserens ordkendskab har naturligvis<br />

stor betydning <strong>for</strong><br />

udbyttet af <strong>læsning</strong>en. Ved<br />

ordbilleder <strong>for</strong>stås <strong>den</strong> egenskab<br />

ved afkodningen, der sætter<br />

læseren i stand til at genkende<br />

hyppigt brugte ord alene ved<br />

”ordets udseende.”<br />

Det er også helt selvfølgeligt, at<br />

en læser med et stort ord<strong>for</strong>råd<br />

får et markant større udbytte af<br />

HVAD ER LÆSEVANSKELIGHEDER?<br />

Der eksisterer en progredierende<br />

kategorisering af de sproglige<br />

vanskeligheder: Én kategori<br />

af vanskeligheder vedrører<br />

sproglyde, <strong>den</strong> vil medføre, at<br />

eleven har svært ved at bearbejde<br />

sproglyd, har usikker fonem<br />

opmærksomhed, dette medfører<br />

fonologiske vanskeligheder<br />

og problemer med skriftens<br />

lydprincip.<br />

En an<strong>den</strong> kategori af vanskeligheder<br />

er kædet sammen med<br />

sproglyde og langsom benævnelse<br />

– kaldet dobbelte vanskeligheder.<br />

Disse medfører, at<br />

eleven udover fonologiske van-<br />

skeligheder kan udvikle vanskeligheder<br />

med langsom bogstavbenævnelse,<br />

så bogstaverne<br />

ikke processeres tæt nok tidsmæssigt<br />

til, at eleven kan opdage<br />

stavelsesmønstre. Derved<br />

bliver elevens evne til at lagre<br />

præcise og sammenhængende<br />

repræsentationer af ords specifikke<br />

stavemåder hæmmet.<br />

En tredje kategori udvikler vanskeligheder<br />

med sproglyde,<br />

langsom benævnelse samt begrænset<br />

ord<strong>for</strong>råd og sproglig<br />

hukommelse – kaldes sammensatte<br />

vanskeligheder. Disse<br />

medfører, at eleven udover de<br />

Ved pragmatik <strong>for</strong>stås enkeltords<br />

egentlige betydning i <strong>den</strong> sammenhæng,<br />

de optræder i. Tekster med<br />

mange lange, svære og sjældne ord<br />

er sværere at læse end tekster u<strong>den</strong><br />

disse ord. En tekst bliver også sværere<br />

at læse, hvis ord bruges i en<br />

an<strong>den</strong> sammenhæng – eller med en<br />

an<strong>den</strong> betydning, end det normalt er<br />

tilfældet. En søjle vil <strong>for</strong> de fleste af<br />

os være noget, vi kan se i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en flot bygning, men <strong>for</strong> en<br />

matematiker er søjlen måske bare en<br />

del af et diagram.<br />

en tekst, end en læser med et<br />

lille ord<strong>for</strong>råd.<br />

oven<strong>for</strong> beskrevne vanskeligheder<br />

kan have begrænset ord<strong>for</strong>råd,<br />

have svært ved at lære<br />

bogstavernes navne, navne på<br />

tal, problemer med sprog<strong>for</strong>ståelsen.<br />

Der<strong>for</strong> opnås der heller<br />

ikke støtte af god meningsdannelse<br />

undervejs i <strong>læsning</strong>en.<br />

SIDE 27<br />

LUS er et rigtig godt redskab<br />

til at få sat ord og struktur<br />

på elevernes læseudvikling,<br />

primært i indskolingen<br />

og på mellemtrinnet - <strong>den</strong><br />

har vi også på biblioteket...<br />

Carsten Elbros<br />

”Læsevanskeligeheder” beskriver<br />

læse– og skrivevanskeligheder.<br />

Hvad skyldes de og<br />

hvad kan man gøre ved dem.

SIDE 28<br />

De fem staveudviklingstrin (mette ziegler)<br />

1: Trin 2. Trin 3. Trin 4. Trin 5. Trin<br />

Sproglig opmærksomhed<br />

a) omsætte sproglyde<br />

til bogstaver<br />

b) gengive antal lyde<br />

i ord<br />

c) danne sammensatte<br />

ord<br />

d) gengive antal stavelser<br />

i ord<br />

Lydret Stavning<br />

a) skelne mellem lydrette<br />

konsonanter i <strong>for</strong>lyd<br />

b) gengive relevante<br />

vokaler<br />

c) skelne mellem lydrette<br />

konsonanter i udlyd<br />

d) gengive relevante<br />

bogstaver i korrekt rækkefølge<br />

e) skrive én vokal i hver<br />

stavelse<br />

Lydfølgeregler<br />

a) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

2 i<br />

<strong>for</strong>lyd<br />

b) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

2 i<br />

udlyd<br />

c) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

3 i<br />

<strong>for</strong>lyd<br />

d) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

3 i<br />

udlyd<br />

e) skelne mellem kort<br />

og lang vokal<br />

f) kort vokal er ofte<br />

ikke lydret<br />

g) kort vokal med<br />

dobbeltkonsonant<br />

h) kort vokal med<br />

stumme bogstaver<br />

i) bruge stumt h – d -<br />

g - v<br />

Morfemer<br />

a) bruge store og små<br />

bogstaver<br />

b) dele et ord i stam<strong>for</strong>m<br />

og endelser<br />

c) stave udsagnsords<br />

endelser<br />

d) stave navneords<br />

endelser<br />

e) stave tillægsords<br />

endelser<br />

f) anvende stedord<br />

korrekt<br />

g) skelne mellem<br />

endelserne –ene og -<br />

ende<br />

h) binde ord korrekt<br />

sammen i sammensætninger<br />

i) <strong>for</strong>stavelser<br />

j) afledningsendelser<br />

k) anvende vi<strong>den</strong> om<br />

et ord er sammensat<br />

eller består af flere<br />

ord<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

Beherskelse<br />

På dette trin <strong>for</strong>ekommer<br />

sjæl<strong>den</strong>t stavefejl.<br />

Ved særligt vanskelige<br />

staveopgaver, kan en god<br />

staver komme til at begå<br />

fejl. Disse fejl skyldes<br />

ikke manglende beherskelse<br />

af strategier.<br />

Ved gennem<strong>læsning</strong> vil<br />

disse fejl ofte blive korrigeret<br />

af eleven selv, evt.<br />

efter brug af ordbog.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSEVEJLEDERNES OPGAVER<br />

Åbent kontor,<br />

hvor lærere kan<br />

søge råd og vejledning<br />

fx til at<br />

udvikle eller få<br />

hjælp til læse<strong>for</strong>løb<br />

i deres klasser<br />

Klassekonferencer<br />

på 0., 1., 2.,<br />

4., 6., 7. årgang<br />

Videreudvikle<br />

handleplan <strong>for</strong><br />

<strong>læsning</strong><br />

Individuelle læseudredninger<br />

Faglig ajourføring<br />

Læsevejledernetværk<br />

Koordinering mellem<br />

fagudvalg, kompetencecenter,pædagogiskservicecenter<br />

og it<br />

Opsamling på skoleniveau<br />

- samarbejde<br />

med ledelsen<br />

Deltagelse i Task<br />

Force<br />

Håndbog i læsevejledning<br />

- teori og<br />

praksis<br />

Redigeret af Jørgen<br />

Frost<br />

SIDE 29

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!