Inklusion af børn med høretab i børnehave og folkeskole - Center for ...

ÅRENE PÅ CENTER FOR
DØVBLINDHED OG HØRETAB
VAR GULD VÆRD
Inden de begyndte i den lokale børnehave, fik Sofie og lillesøster malene stimuleret deres
sproglige udvikling i børnehaven og vuggestuen på Center for Døvblindhed og Høretab.
Det er hårdt at få at vide, at ens barn har høretab. Anne-
Mette og Johnny Elefsen i Tårs har fået den chokerende besked
to gange. I foråret 2003 afdækkede et besøg på Høreklinikken,
at datteren Sofie på halvandet år havde stort
behov for høreapparater. I september 2004 blev lillesøster
Malene født. Da hun blev hørescreenet få uger senere, viste
det sig, at hun var døv.
- Det har været utroligt barsk at forholde sig til. Jeg ved ikke,
hvad vi skulle have gjort uden Center for Døvblindhed og
Høretab, siger de to pigers mor, Anne-Mette Elefsen, der
har valgt at arbejde på nedsat tid for at tilgodese døtrenes
behov for en rolig og struktureret hverdag.
Der er ikke arveligt betinget høretab i Anne-Mette og Johnny
Elefsens familier, og det er fortsat et mysterium, at begge
piger er født med høretab. Men sådan har skæbnen formet
sig, og det er blevet et altoverskyggende mål for forældreparret
at sikre de to piger de bedst mulige betingelser for en
god barndom og et godt voksenliv.
Den intensive stimulering
I dag boltrer Malene sig med sine venner i børnehaven Vestbakken
i Tårs. Sofie har også gået i børnehaven, men går nu
i børnehaveklassen på Tårs Skole. Begge piger trives og er
sociale og populære. Anne-Mette Elefsen er sikker på, at det
i høj grad skyldes den intensive stimulering, som døtrene fik
i de interne dagtilbud på Center for Døvblindhed og Høretab,
inden de begyndte på Vestbakken.
- Vi kom i kontakt med småbørnsvejledningen straks efter,
at Sofies høretab var konstateret. De pædagogiske konsulenter
fulgte hende i dagplejen og foreslog på et tidspunkt,
at hun kom på et to-ugers observationsforløb i Center for
Døvblindhed og Høretabs børnehave Bambi.
- Vi kunne med det samme se, at Bambi var det helt rigtige
sted for hende. En dagpleje kan slet ikke give den talepædagogiske
træning, som pædagogerne på Center for Døvblindhed
og Høretab kan. I maj 2004 fik vi en plads til hende i
Bambi, og det var fantastisk at følge den udvikling, der skete.
6
- Da hun blev CI-opereret i april året efter, havde hun et sprog
på tegn. Det gjorde det lettere at få gang i hendes verbale
sprog. Vi var på tegn til tale kursus, så vi kunne tale med hende
og bruge tegn. Sådan fortsatte vi, til hun blev bedre og bedre
til at høre og tale uden tegn, fortæller Anne-Mette Elefsen.
Malene kom i vuggestuen
Et års tid efter Sofies første CI-operation vurderede småbørnsvejledningen,
at hun var klar til at påbegynde en udslusning
til børnehaven i hjembyen. I de første måneder var
hun i Vestbakken to dage om ugen og i Bambi tre dage om
ugen. Herefter blev det omvendt, indtil hun efter et lille års
udslusning stoppede i Bambi.
I mellemtiden var lillesøster Malene begyndt i Center for
Døvblindhed og Høretabs vuggestue Dumbo, hvor pædagogerne
arbejdede med hendes førsproglige udvikling. Godt
et år gammel blev hun CI-opereret i højre øre. Halvandet år
senere fik hun CI på venstre øre. Da hun fyldte tre år, mente
både pædagogerne og forældrene, at hun var klar til at blive
indskrevet i børnehaven i Tårs.
- De to år på Center for Døvblindhed og Høretab var guld
værd for hende. I Dumbo og Bambi får børnene fem-seks timers
stimulering og støtte hver dag, fordi alle medarbejdere er
specialuddannede. Det kan vi andre slet ikke hamle op med.
Støttepædagog Jette Løj Lintner samler altid en lille gruppe
børn omkring Malene, når de træner ord og udtale gennem
spil og leg.
Storesøster Malene havde stort udbytte af et ekstra år i børnehaven,
inden hun begyndte i børnehaveklassen på Tårs
Skole.
- Malene blev opereret så tidligt, at hun havde et godt sprog,
inden hun begyndte på Vestbakken. Sofie havde større
sproglige mangler end Malene, og hun fik først bevilget sin
anden CI-operation, da hun var næsten seks år. Derfor var
det værdifuldt, at hun i en lang periode kunne gå i Bambi
nogle dage om ugen. Det var også godt, at hendes skolestart
blev udskudt et år, så hun fik ro til at udvikle sproget, siger
Anne-Mette Elefsen og fremhæver det store engagement,
som personalet i Vestbakken har udvist for at modtage og
støtte de to piger bedst muligt.
God støtte i børnehaven
For medarbejderne i børnehaven har mødet med først Sofie
og siden Malene været både udfordrende, spændende og lærerigt.
Børnehaven har ikke tidligere haft børn med høretab,
men pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen fra
Center for Døvblindhed og Høretab klædte dem godt på til
opgaven, og der blev hurtigt etableret et godt trekantsamarbejde
mellem forældre, børnehave og småbørnsvejledning.
- Vi har gjort meget ud af at inkludere Sofie og Malene i børnehaven.
De skal ikke føle sig omklamrede, og de skal ikke
føle, at de behandles anderledes end andre børn. Malenes
høretab betyder f.eks. ikke, at hun skal have mere hjælp end
de andre børn til at tage sin flyverdragt på. Det betyder heller
ikke, at hun kan slippe for at rydde op, siger Jette Løj Lintner.
Jette Løj Lintner har talt meget med Anne-Mette Elefsen og
Birthe Hyldgaard Klausen om sin rolle som støttepædagog.
Det er vigtigt at finde den rette balance. Derfor er det heller
ikke altid Jette Løj Lintner, der holder øje med, om Malene
er med i en leg eller har forstået en besked. Det kan også
Lynlåsen driller, men børnehaveleder Bente Larsen (tv) og
Anne-Mette Elefsen opfordrer Malene til at prøve en gang
mere. Hun skal ikke overbeskyttes, fordi hun har høretab.
være en af de andre kolleger. Malene skal føle, at hun er i
børnehaven på samme vilkår som de andre børn.
- Når jeg tager Malene til side for at træne ord og udtale,
tager jeg altid et par andre børn med, så det bliver en fælles
leg. Og jeg har lært at håndtere, at hun ikke kan høre mig,
når vi er i svømmehallen. For selvfølgelig skal hun med i vandet,
siger Jette Løj Lintner, der blev slemt forskrækket, da
Sofie i sin tid svømmede ud på det dybe vand ved det første
besøg i svømmehallen.
Sætte ord på handlinger
Gennem årene har børnehavens personale vendt hændelser
og spørgsmål med Birthe Hyldgaard Klausen ved hendes tilbagevendende
besøg i børnehaven. De har også gjort flittigt
brug af muligheden for at ringe eller maile, hvis de har haft
behov for et godt råd.
- Vi har erfaringen i det sociale og pædagogiske arbejde med
børn. Men vi har været vildt afhængige af Center for Døvblindhed
og Høretab i arbejdet med pigernes sprogudvikling.
Vi har skullet lære altid at sætte ord på vores handlinger,
fordi børn med høretab mangler ord. Vi har også skullet
lære, at man skal være meget opmærksom for at finde ud af,
om Sofie og Malene virkelig har hørt og forstået en besked,
eller de bare gør det, som de andre børn gør.
- Det er meget betryggende, at Center for Døvblindhed og
Høretab kommer og observerer og aftaler den talepædagogiske
træning med Jette. Centret er vores garanti og sikkerhed
for, at Malene får den bedst mulige støtte, siger børnehavens
leder, Bente Larsen.
7