Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

14

gesom oplevelse af omverden konstrueres af mennesker. Heri gøres der i læringsbegre bet

op med en universel og essentiel verdensforståelse, der i udgangspunktet bygger på et

kulturelt forankret naturvidenskabeligt grundsyn i den vestlige verden, hvor idealet er viden,

der er hævet over enhver tvivl (herunder subjektets meningskonstruktion). Et kon struktivistisk

grundsyn på viden er, at viden altid konstrueres som subjektets fortolkning af omverden, og

derfor altid vil være subjektiv og aldrig vil være hævet over det tolkende subjekt. I mere eller

mindre grad relaterer de traditionelle pædagogiske traditioner sig til den objektive virkelighedsforståelse

(Behaviorisme, kognitivisme og social læringsteori).

Det skelsættende spørgsmål inden for det konstruktivistiske felt er imidlertid, hvordan konstruktion

af viden fi nder sted, og hvordan den manifesterer sig. Med andre ord: Hvad er

læring? Det er i den forbindelse afgørende at skelne mellem den kognitive konstruktion, der

foregår som biologiske og psykiske processer i det enkelte menneske som en relativ isoleret

mental proces, og som kun i begrænset omfang (kan) påvirkes direkte af lærings miljøet,

eller om mennesker som hovedregel konstruerer viden som en samfundsmæssig og kulturel

erkendelsesproces, der determinerer det enkelte individs indre mentale proces ser. Det sidste

er et socialkonstruktivistisk perspektiv af overordentlig stor betydning:

”Der er nemlig enorm forskel på at sige, at noget er fuldstændigt socialt kon strueret,

dvs. at det udelukkende fi ndes i kraft af bestemte sociale faktorer, og så blot at

hævde at noget er påvirket af sociale faktorer, dvs. at man bliver nødt til at tage

højde for noget socialt hvis man vil forstå hvad en genstand … er.”

(Lægaard m. fl . 2003, s.60).

I den ene ende af det konstruktivistiske felt fi ndes således de teorier, som betoner, at læring

er et fænomen, der bunder i en persons individuelle konstruktion af verden. Denne

proces på virkes måske nok af det sociale miljø, men betinges ikke alene af det (Merriam &

Caffa rella 1999). Her kan man f.eks. relatere en række betydningsfulde læringsteorier, som

den kognitive teori om Kumulativ læring (Nissen), Assimilativ og Akkomodativ læring (J.

Piaget), Transformational learning (J. Mezirow), der fokuserer på de individuelle sider af

konstruktionsbegrebet (jf. Merriam & Caffarella 1999), Refl eksion-i-praksis (D. Schön), Refl

eksion & Handling (Kolb 1984, Dewey 1996).

I den anden ende befi nder de teorier sig, som mere radikalt betoner, at læring overvejende

eller fuldt ud be tinges af en social di skurs 4 (Lægaard 2003). Her kan man f.eks. relatere en

teori som situated learning (Lave & Wenger) (jf. Merriam & Caffarella 1999), der med begreber

om f.eks. legitim perifer deltagelse fokuserer på de sociale sider af kon struktionsbegrebet.

Desuden bør samfundsforskere, der tildeler læringsbegrebet nye sen- og postmoderne

betydninger, også placeres her. Det er f.eks. Quortrup med teorien om det læ rende

samfund samt såvel Giddens, Bourdieu, Beck og Baumann med deres teorier om det refl

eksive moderne samfund. Det giver følgende modsatrettede eller supplerende kon struktivistiske

perspekti ver på læring:

More magazines by this user
Similar magazines