Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

22

4. Begrebet læring i forsvarets litteratur

Efter udredningen af det teoretiske grundlag for læringsbegrebet, der noterede tidligere

pædagogiske forståelser i form af behaviorisme, kognitiv teori, humanistisk teori og so cial

teori, for så at ende op med det i vores øjne tidssvarende bud på begrebet i form af (social)konstruktivisme,

er det interessant at klarlægge, hvordan læringsbegrebet har ud viklet

sig i den danske militære kontekst gennem nyere tid. Dette tilbageblik kan være med til at

give en forståelse af, hvad der påvirker forsvarets læringskultur.

Siden 1970’erne har ”det orange bibliotek” 5 udgjort det teoretiske pædagogiske grundlag

for forsvaret. Som det fremgår af kapitel 4, er der behov for at justere dette grundlag, og

fl ere skoler har da også i praksis – med udgangs punkt i forsvarets pædagogiske princip per

– arbejdet med andre læringsforståelser. Læ ringsbegrebet er da også trængt ind i den nyeste

del af ”det orange bibliotek”, nemlig de pædagogiske principper, og det anvendes ved

Forsvarsakademiet i daglig tale, ved rådgivning og i undervisningen på kurserne. Desuden

er en ny læringsforståelse, nye begreber og defi nitioner, kommet til i forbindelse med udviklingen

og implementeringen af FOKUS..

Konsekvensen har været en lettere begrebsforvirring på forsvarets uddannelsessteder og i

forsvarets litteratur, hvor omtale og defi nitioner i høj grad har sammenhæng med udgi velsesåret.

Dette afsnit har derfor til formål at skabe overblik over læringsbegrebet i forsva rets

toneangivende litteratur.

Ledelse og uddannelse (FKOPUB PS. 180-3, FKO 1998)

Begrebet læring fi ndes ikke, men begrebet indlæring (s. 382) er hyppigt anvendt i fl ere

kapitler, bl.a. byg ger hele uddannelsesdelen (s. 381-488) på indlæringsbegrebet. Indlæ ring

defi neres som ”varige ændringer i adfærdsmulighederne som følge af personlige erfa ringer”

(s. 384). Denne defi nition genfi ndes i Undervisning i praksis (Forsvarskommandoen 2000)

og i Hånd bog for instruktører (Hærstaben 1970). De personlige erfa ringer defi neres som

oplevelser, sådan som de fremkommer gennem sansepåvirkning og eller i form af mentale

processer i hjernen. Indlæring kan fi nde sted som opdragelse eller uddannelse. I den forrige

udgave af Ledelse og uddannelse er det værd at hæfte sig ved føl gende be grundelser for

denne læringsforståelse (s. 326): ”Disse adfærdsændringer har deres dy bere årsager i varige

ændringer i centralnervesystemet, de såkaldte centrale pro cesser, som der fi ndes forskellige

teorier for” (1988, s. 326).

Under ”Indlæringsformer” omtales den kognitive model, og på baggrund af denne sættes

indlæring lig med læring, der defi neres som ”tilegnelse af ny viden og nye færdigheder gennem

konstruktion af relationer”(s. 408). Relationerne kan variere fra meget simple forbindelser

til uhyre komplekse sammenhænge, og læringsprocessen kan derfor betragtes

som en vilkårlig serie af forskellige mentale processer, der er direkte medinddraget i den

bestemte konstruktion, som fører til opnåelse af læringens resultat. Hvordan man organiserer

viden (faktual-, procedure- og kontekstviden) til hensigtsmæssig læring i forbindelse

med uddannelse og undervisning er behandlet på s. 408-409.

More magazines by this user
Similar magazines