Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

Under ”Indlæringsområder” defi neres viden, færdigheder og holdninger. Viden er ”erkendelse,

der kan udtrykkes eller omsættes i handling. Viden erhverves gennem egne erfaringer

eller meddeles af andre, f.eks. ved undervisning eller læsning” (s. 410). Færdighed er

”adfærdsmæssig kunnen” (s. 411), og holdning defi neres som ”et konstant beredskab til at

reagere på en bestemt måde” (s. 411). Først når eleven besidder den rette holdning, kan

man regne med en varig effekt af indlæringen af viden og færdigheder (s. 411). Under ”Uddannelse”

defi neres uddannelse som ”indlæring med sigte på kvalifi cering inden for et givet

område”, og ”kvalifi cering er anvendt i betydningen at gøre sig velegnet eller skikket til

noget ganske bestemt” (s. 434). Uddannelse kan gennemføres individuelt eller i samarbejde

med andre uden formel ledelse eller med formel leder.

Under undervisning omtales pædagogikkens udvikling i form af de tre paradigmer (den verbale

tradition, den nutidige og den fremtidige/teknologibaserede), der beskriver forhol det

mellem elev, underviser og indhold, hvor lærerens centrale rolle aftager, og elevens rolle

skifter fra modtage-ansvar til søge-ansvar i det fremtidige paradigme. Desuden næv nes

undervisningsprincipperne, der fører frem til en præsentation af forsvarets pædagogi ske

principper. Endelig defi neres undervisning som ”et organiseret samarbejde mellem underviser

og elever om at nå det for indlæringen fastsatte mål” (s. 470).

Generelt betragtes (ind)læring som en individuel kognitiv proces. Den grundlæggende læringsforståelse

tager udgangspunkt i den enkeltes psykiske processer, når der tilføres sanseindtryk

igennem en ydrebetinget indlæringssituation. Ansvaret for læringsprocessen påhviler

den der betinger sanseindtrykkene, med andre ord læreren eller instruktøren. Når

instruktøren ved, hvordan de menneskelige psykiske læringsmekanismer foregår, vil han

kunne tilsikre en given ønsket indlæring hos den lærende. Dette er et læringsperspektiv, der

længst har gjort sig gældende civilt som militært, og det har den behavioristiske individualpsykologi

som sit udspring.

Undervisning i praksis (FKOPUB PS. 180-6, FKO 2000)

Læring fi ndes på s. 267, men uden defi nition. Begrebet anvendes som ”ansvarlig for egen

læring ved en tilegnelse af viden og færdigheder gennem egen indsats” i forbindelse med

Enhedsstyret Selvindlæring (En Selv, selvinstruerende uddannelsesmiddel og ofte udfor met

som Programmeret Undervisning). Fokus er sat på den lærendes egenaktivitet frem for på

overførsel af viden fra en underviser, der dog har fabrikeret undervisningsmaterialet, hvorfor

der de facto er tale om videnoverførelse.

Selv om det ikke fremgår af stikordsregistret, optræder begrebet læring også på s. 21-22

under kapitlet ”Hvad er at lære?” Og på en mere udførlig måde end på s. 267. Begrebet

defi neres ikke, men indføres nærmest som et andet ord for indlæring, der ”for mange

havde en bismag af videnspåfyldning og terperi” (s. 21 forneden). Læring ”refererer ikke

blot til det, der skal læres, men også til måden, det skal læres på, hvad vi kan bruge det til,

og hvordan vi stadig kan videreudvikle det også i nye retninger, som man måske ikke kan

forestille sig lige nu”. Og videre: ”Herefter bliver begreberne læring, personlig udvikling,

23

More magazines by this user
Similar magazines