Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

40
7. Feltstudie af Job Oriented Training (JOT)
i Holland
Institut for Pædagogik (IFP) besøgte i september 2006 TNO Defence, Secu rity and Safety /
Training and Education Department (TNO) i Haag. Målet var at ind samle informationer om
metoden ”Job Oriented Training” (JOT), udviklet ved TNO af forsknings medarbejder psykolog
Maud Stehouwer. Metoden er beskrevet i to videnskabe lige papers (Stehouwer, 2005
og 2006). Endvidere er metoden tidligere beskrevet på dansk af Institut for pædago gik
(Sjøstedt m.fl ., 2006).
Metodens indhold
Indholdet i JOT er generelt set kognitive færdigheder inden for det operative militære domæne.
I Air Defence kurset (Stehouwer, 2005) uddannes luftforsvarsdelingsførere i planlægning
af forsvar af landbaserede enheder. I det observerede kursus uddannes marinebefalingsmænd
til at varetage funktionen som ”Assistent Principle Warfare Offi cer”.
Der eksisterer ikke nogen på forhånd fastlagt tidstruktur for gennemførelse af JOT. Der er ikke
generelle anvisninger på hvor lang tid, der skal bruges på forberedelse, øvefase og evaluering.
Der anvendes ved alle JOT-kurser en computerbaseret simulation som hjælpemiddel.
Centralt i kurserne står en militær instruktør nøje udvalgt af TNO på baggrund af hans forståelse
for og accept af JOT-principperne. Den helt dominerende anvisning fra TNO til instruktørerne
er at afholde sig fra at intervenere eller blande sig i, hvad der foregår under
kursets gennemførelse - medmindre eleverne selv henvender sig for at få hjælp. Hollænderne
pointerer, at hvis instruktøren blander sig, vil han blive mål for kursisternes opmærksomhed
i stedet for, at kursisterne selv engagerer sig og interagerer med hin anden.
Først når kursisternes eget ansvar er etableret, kan instruktøren komme på banen.
Stehouwer angiver følgende skitse for instruktørens intervention (Stehouwer, 2005):
1. Under elevernes løsning af den tildelte opgave: Instruktøren støtter, hvis han
bliver spurgt, men giver ingen løsninger.
2. Under elevernes diskussion af opgaven: Lytter kun!
3. Tilbagemelding: Giver fokus gennem at stille ekspertspørgsmål til løsningerne.
4. Den endelige plan: Giver ekspertsyn på den givne opgave, ikke på løsningen.
Det er instruktørerne, der konstruerer de opgaver, eleverne skal løse. Opgaven er en operativ
problemstilling, og i Luftforsvarskurset gælder det f.eks. om placering af våben og
sensor i terrænet. Ifølge Stehouwer er det normalt, at instruktørerne under tilrettelæggelsen
af JOT-kurser under vurderer eleverne, og at opgaverne således ofte har tendens til at
være for nemme at løse. Når problemet erkendes, blev opgavernes sværhedsgrad juste ret.
Det er i den præcise defi nition af uddannelsesmålene, at styringen ligger. Instruktørernes
og uddannelsesplanlæggernes indfl ydelse ligger i planlægningen og tilrettelæggelsen. I gennemførelsesfasen
slippes eleverne løs, og instruktørerne intervenerer ikke, og i kon struktionen
af øvelsernes opgaver er det centralt, at der præcist defi neres hvad, der er den
centrale kognitive færdighed i funktionen, og at der tages udgangspunkt i denne i kon-