Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

Læring eller indlæring.indd - Forsvarskommandoen

TNO ser ikke nogen domænemæssige begrænsninger for anvendelsen af JOT-fi losofi en.

Der er fra forskellige sider angivet, at JOT ikke kan overføres til andre niveauer af eksper tise.

Således er der i forbindelse med et kursus for offi cerer blevet fremført, at JOT ikke egnede

sig til uddannelsesvirksomhed på lavere niveauer. Ligeledes er der i forbindelse med kurser

for marinekonstabler blevet anført, at JOT ikke egnede sig til de højere ni veauer. Disse udsagn

må siges at være gensidigt modbevisende, og en hypotese må derfor være, at JOT kan

anvendes til udvikling af kundskaber på alle niveauer.

Hvordan kommer konstruktivistiske opfattelser til udtryk?

Et relevant spørgsmål i dette working paper er, hvordan JOT forholder sig til begrebet læ ring

og det underliggende konstruktivistiske læringsyn.

I udgangspunktet må vi sige, at TNO og Maud Stehouwer ikke har nogen intention om at

være konstruktivistisk funderet. Vi fi nder ikke begrebet konstruktivisme anvendt i deres

publikationer, og konstruktivisme som retning eller fænomen adresseres ikke. I stedet orienterer

de sig teoretisk mod den kognitive hjerneforskning. Der er dog en tæt forbindelse

idet centrale kognitive hjerneforskere i dag ofte er (social)konstruktionistiske i deres tilgang.

Det gælder for eksempel Umberto Maturana som står fadder til den toneangivende

systemteori, som er konstruktivistisk. Endvidere kan der peges på danske Kjeld Fredens –

som direkte kalder sig socialkonstruktionist (Fredens 2004). Ud over denne teoretiske forbindelse

kommer Stehouwer-inspiration fra udforskningen af eks pertbegrebet hvorigen nem

der knyttes an til den omfattende forskning inden for beslutningstagning, ikke mindst den

del der med Kleins begreb kaldes Naturalistisk Beslutningstagning (Klein 1998).

På trods af at begrebet ikke anvendes er der ikke nogen tvivl om, at JOT-metoden falder

in den for de karakte ristika, vi kan identifi cere somkonstruktivistisk funderet uddannelses virksomhed

og kom petenceudvikling. Forbindelsen ses mest i praksis, men en teoretisk fællesmængde

etab leres også. Ikke kun gennem ovennævnte forbindelse men også di rekte

gennem hollændernes reference til Jarvis (for eksempel Jarvis 2006c).

TNO bruger blandt andet Jarvis til at etablere en alternativ rolle for instruktøren i uddannelse.

I stedet for at lægge vægt på instruktørens rolle som vidensbank, fremhæves ved

hjælp af blandt andet Jarvis læringen som en social situation, hvilket danner udgangspunkt

for etableringen af instruktøren som rollemodel eller professionelt forbillede, mere end et

al vidende leksikon der virker gennem foredragsbaseret overførelse af viden.

Men den vigtigste forbindelse til Jarvis er nærmere betoningen af læring som erfaringsbaseret

og det er også her den overordnede forbindelse mellem konstruktivismen og Hollændernes

arbejde fi ndes. Jarvis understreger at læring tager udgangspunkt i erfaringer,

såvel de, som er akkumuleret gennem vores biografi , som de umiddelbare oplevelser vi får

i det kontinuerlige møde med verden. Den direkte forbindelse til konstruktivismen er, at når

det understreges, at vi lærer gennem vores egne erfaringer, både dem vi har med os og

dem vi får i nuet, så er det åbenlyst, at læringen er subjektiv og dannes og lejres social kon-

43

More magazines by this user
Similar magazines