Nr. 2 - Dansk Ethioper Mission

dem.dk.dk

Nr. 2 - Dansk Ethioper Mission

DEM

Bladet

nr. 2

April • 2010

Kirkens slumarbejde i Botswana

Altid behov

for fornyelse

Sprog læres

med ørerne

EtiopiEn

LibEria

botswana

DANSK ETHIOPER MISSION

DANSK ETHIOPER MISSION


INDHOlD

INDHOlD

INDHOlD

En af mine mindste .................................................... 3

Kirkens slumarbejde i Francistown ......................... 4

Ud af slummen ............................................................ 5

Altid behov for fornyelse ......................................... 6

Missionskonference i Etiopien ................................ 7

Andagt og notitser ................................................8-9

Frihedshuset sætter børn fri .................................10

Vi griner med hinanden ..........................................11

Sprog læres med ørerne ................................ 12-13

Valg til DEMs bestyrelse ................................ 14-15

Når flotte ord bliver grimme .................................16

DEM-bladet

Redaktion:

Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.),

e-mail: sune@dem-dk.dk

Redaktionssekretær Marianne Bach,

e-mail: marianne@dem-dk.dk

DEM-Bladet sendes seks gange om året gratis til

alle interesserede i Danmark og Færøerne og til

DEMs medlemmer uanset bopæl. Artikler i DEM-

Bladet kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere

numre findes på www.dem-dk.dk. Ændringer

i navn og adresse meddeles direkte til DEM, tlf.

7456 2233 eller mail: info@dem-dk.dk

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet

andet er anført.

Forsidefoto: Drenge fra Lighthouse, Addis Ababa,

Etiopien.

Fotograf: Ruth Osmundsen

Layout: Orla F. Møller, Ydre Missions Hus

Tryk: Handy-Print A/S, Skive

Formand:

Hans Peter Nohns, København, tlf. 3583 4052

Generalsekretær:

Sune Skarshom, privat tlf. 6596 0307

Missionssekretær:

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen,

tlf. 2056 1489

Adresse:

Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld

Telefon: 7456 2233 • Telefax: 7456 1334

E-mail: info@dem-dk.dk

Hjemmeside: www.dem-dk.dk

Giro: 607 1104

Nordea bank: 2207 0062262753

ISSN 0903-6156

En verden

af muligheder

Jeg vil gerne være missionær, men jeg

har ret svært ved at se mig selv arbejde

for DEMs partnerkirker i Afrika.

Bemærkningen faldt fra en mand først

i 30’erne som havde henvendt sig for

at forhøre sig om mulighederne for en

ansættelse.

Ærligt talt så kan jeg godt forstå

ham. Uddannet som datalog, ph.d. og

med erhvervserfaring fra udvikling af

software, så trækker det ligesom ikke

rigtigt med computerundervisning på basalt brugerniveau

og servicering af meget gamle pcere. Dertil

kommer en meget ustabil internetforbindelse og ofte

svigtende elforsyning. I alle tilfælde må man sige at

det for vedkommende ville være rent fagligt og karrieremæssigt

selvmord med en sådan ansættelse. I al

fald i dele af Afrika.

Men der er faktisk en anden oplagt mulighed for at

udvikle sig fagligt og samtidig arbejde som missionær

for DEM. Også som højtuddannet forsker. Muligheden

er Jobmission! I al korthed handler Jobmission om at

arbejde som kristen fagperson på en ganske almindelig

arbejdsplads i et land med få kristne og trængte

kirker.

For personen nævnt her kunne det for eksempel være

i Indien hvor de mest hotte virksomheder indenfor

software arbejder. Indien er generelt inde i en fantastisk

høj teknologisk udvikling som sagtens kan matche

de bedste virksomheder i Vesten. Det gælder flere

lande i Asien. En ansættelse af en dansk medarbejder i

sådan en virksomhed ville både være karrieremæssigt

befordrende og samtidig en mulighed for at være et

kristent medmenneske i det daglige. Uden for arbejdstiden

vil han kunne støtte og opmuntre den lokale

menighed der som et markant mindretal lever med et

konstant pres fra omgivelserne.

DEMs arbejdsfelt er ikke afgrænset til Afrika! Verden

er fuld af muligheder for at være i mission. Det handler

om at Gud åbner vores øjne for dem. Jobmission er en

af dem. Jeg håber at du har fået øje på den!

Se mere på www.jobmission.dk.

Sune Skarsholm

generalsekretær

lEDER

lEDER

lEDER

En af mine mindste

Under mit besøg i Addis Ababa fik jeg mulighed

for at se vægmalerier af Agnete Kofoed Petersen –

også kaldet Nete – som hun har malet på forskellige

institutioner for syge og døende i Etiopiens

hovedstad. Og det var kunstneren selv der viste

rundt.

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, sekretær for international

mission

Vi standser foran et stort vægmaleri. Det er

varme og gyldne farver der præger maleriet. Jesus

ser med milde, lidt sørgmodige øjne ned på os.

Omkring ham står børn, og selv sidder han med

et barn på skødet. Man kunne tænke sig en titel i

retning af: Lad de små børn komme til mig.

Men scenen er en anden her end den vi kender fra

Bibelen hvor mødre med småbørn flokkes om Jesus

på en støvet vej i Palæstina. Her på billedet sidder

Jesus ned. Som om han har god tid. Her er ingen

ivrige mødre. Blot børnene der på en særlig stille

måde har fundet hen i hans nærhed.

Motivet er malet på endevæggen i et rum med

køjesenge i grønlakeret metal. Lokalet tjener som

sovesal for hiv- og aidsramte børn i Addis Ababa.

Med Jesu øjne

- I begyndelsen var det svært at male Jesu øjne.

Det var hele tiden vrede og frustration over det

jeg så, der kom til udtryk i maleriet – også i Jesu

øjne. Jeg så jo børn dø omkring mig. Det var

næsten ikke til at bære, fortæller Nete.

Nete fortæller videre at den lille pige med appelsinen

er et portræt af et af de syge børn på

børnehjemmet. En lille pige der var dødssyg af

aids og lå bleg og stille i sin seng. Ingen havde

nogensinde set hende smile. Da Nete var færdig

med motivet, spurgte hun den syge pige: Kan du

se hvem det er? Da smilede pigen for første gang

idet hun genkendte sig selv der ved siden af Jesus.

Da pigen døde af sin sygdom, var hendes venner

på børnehjemmet ikke i tvivl: Nu var hun hos Jesus.

Der i hans nærhed. I tryghed.

Det lykkedes til sidst for Nete at få mildhed frem i

Jesu øjne. Men som vi stod der i lokalet og betragtede

maleriet, så jeg også fasthed i Jesu blik. Som

om han ville sige: Det som I har gjort mod en af

mine mindste, har I gjort imod mig.

Agnete Kofoed Petersen

er autodidakt kunstner,

bosat på Bornholm.

Sammen med familien

var hun i 2001-2005

udsendt til Etiopien af

DEM. Her fik Nete mulighed for at dekorere

vægge på to Mother Teresa institutioner. I

januar 2010 har familien igen besøgt Etiopien,

og Nete har frisket malerierne op.

Se malerierne på www.agneteart.dk.

3

DEM • APRIL 2010


David Titus

4

DEM • APRIL 2010

Kirkens slumarbejde

i Francistown

arbejdet med diakoni og evangelisation i byens

slumområder begynder i 1990. Siden får mange

hjælp, og mange kommer til tro.

Af pastor David Titus, Francistown

- Når jeg går omkring i slummen og ser og lytter,

hører jeg ofte en stemme der siger: ”Jeg er tørstig,

hvem vil give mig vand?”, skriver søster Helmi

Makonnen i sin rapport fra 1990 om levevilkårene

i Francistowns slum.

Søster Helmi er finsk missionær i Botswana på

det tidspunkt, og hun føler et stærkt kald til at

bringe evangeliet og diakonal hjælp til de 12.000

mennesker som frister tilværelsen i tre store slumområder

i udkanten af Francistown, Botswanas

andenstørste by som ligger i landets nordøstlige

hjørne.

I slummen slås beboerne med problemer som

uvidenhed, arbejdsløshed, fattigdom og sygdom.

Hverdagen er præget af bekymringer, frygt, usikkerhed

og rodløshed, og livet er en frustrerende

kamp hvor intet lykkes ligegyldigt hvad man gør.

Nogle klarer at få det bedste ud af det, andre går

til grunde.

Hjælp til selvhjælp

I begyndelsen af 1990-erne går søster Helmi og

menigheden i Francistown i gang med et slumar-

DEMs støtte

DEM-missionær Birgit Søgaard var tilknyttet

kirkens slumarbejde i Francistown i 1992-95.

Hun arbejdede sammen med søster Helmi og

evangelisten Mayfly. Han er siden blevet ordineret

som præst og arbejder fortsat i byen.

bejde i de tre områder. Deres håb og bøn er at

give mennesker en øget livskvalitet, helende selvtillid,

nyt mod og en chance for at lykkes.

Med stor nidkærhed søsætter de et omfattende

program som bygger på princippet om at slumbeboerne

har samme ret til en passende bolig og

sociale forhold, mad, tøj, uddannelse og arbejde

som alle andre mennesker. Den rettighed gik de

glip af som børn, og derfor har de brug for støtte

til at opnå den senere i deres liv. Gennem rådgivning,

forskellige træningsprogrammer, rehabilitering

og en diakonal indsats giver slumarbejdet

dem redskaber så de selv kan kæmpe for deres

rettigheder og forbedre deres situation.

Arbejdet ønsker samtidig at opmuntre slumbeboerne

til at få øje på deres egne evner og talenter

og deres værdi som mennesker skabt i Guds billede.

Man vil hjælpe dem til at påtage sig ansvar

og leve et liv der bærer frugt for andre mennesker,

og til at se at der findes andre og bedre måder at

leve på.

Evangelisation som indgangsvinkel

Kirken er sendt for at være Jesu Kristi ansigt og

bringe trøst til mennesker som intet håb har i livet,

overbevise dem om Guds kærlighed og omfavne

dem med evangeliet i nødens stund.

Det går menigheden i Francistown i gang med at

føre ud i livet.

Evangelisation er indgangsvinklen til at møde folk,

og man holder bibelstudier, andagter og regelmæssige

bedemøder i de tre slumområder. Kun

Jesus Kristus kan give mennesker liv og ny motivation,

og derfor er disse ting en vigtig og højt prioriteret

del af arbejdet i en hverdag hvor præster,

evangelister og andre medarbejdere har meget

travlt med at tage ud og møde slumbeboerne med

evangeliet i deres hjem.

Slumarbejdet fokuserer meget på børnene. Man

etablerer søndagsskolegrupper i slumområderne

og tager sig af gadebørn. Man åbner en læseklasse

som et tilbud til de mange børn som er faldet ud

af det formelle skolesystem, og som derfor er særligt

sårbare. Der bliver bygget et fundament for

menigheden og samfundet fordi man fra starten

gør en enorm indsats for at nå de yngste.

Alle aktiviteterne fører til at mange børn og gamle

bliver omvendt og giver deres liv til Kristus. De

kommer i dåbsklasser og får undervisning i kristendom

inden de bliver døbt.

Stor udvikling

Botswana er i rivende udvikling. Målt i bruttonationalprodukt

er landet i dag nr. 60 ud af 182

lande. I FNs indeks for menneskelig udvikling

er Botswana dog nede på plads nr. 125 fordi

indekset beregnes ud fra forventet levealder,

uddannelsesniveau og levestandard. Myndighederne

arbejder på at forbedre den situation ved

blandt andet at udbygge skoler og sundhedssystem

og flytte folk ud af slumkvartererne.

Ud af slummen

Slumbeboerne flytter til bedre forhold, og kirken

flytter med.

Af pastor David Titus, Francistown

I årene omkring årtusindskiftet flytter mange af

beboerne i Francistowns slumområder til Gerald

Estates, et stykke land som regeringen har købt

til formålet.

Nogle flytter inden drikkevandsforsyning og kloakering

er på plads i området, og alligevel får de

bedre forhold der end de havde i de overfyldte

områder de kom fra. Byggeriet har taget lang tid,

men i dag har husene rigtigt taget form. Gerald

Estates er vokset meget og vil vokse endnu mere,

og slumområderne er blevet jævnet med jorden.

Kirken flytter med

Missionsbefalingen beordrer kirken til at gå ud og

gøre alle folkeslag til disciple. Det rigtige for kirken

var derfor at følge sine medlemmer til Gerald Estates

og fortsætte det som den gode Herre havde

begyndt i dem gennem slumprojektet. Kirken

begyndte at samle de kristne i Gerald Estates.

Kirken har ikke selv en bygning i området, men en

af de kristne har givet os lov til at bruge hendes

families grund hvor vi holder gudstjeneste hver

søndag. Søndagsskolegruppen og bibelstudiegruppen

mødes også der, og Gerald Estates er i

dag centrum for menighedens udadrettede arbejde.

Kirken leder efter en grund hvor vi kan opføre

en lille bygning fordi det er meget upraktisk at

samles i et privat hjem. Ejerne har dog altid budt

os velkommen i deres hjem, og vi takker Herren for

den families åbenhed over for kirken.

Lad os lovprise Gud for det arbejde som begyndte

med en indsats for de særligt underprivilegerede i

Francistown!

5

DEM • APRIL 2010


6

DEM • APRIL 2010

Altid behov for

fornyelse

- Åndelig fornyelse handler om fornyet fokus på

Kristus, siger Yonas Yigezu fra Mekane Yesus Kirken

i Etiopien.

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, sekretær for international

mission

- De sidste uger har været helt fantastiske, fortæller

Yonas Yigezu. Han er daglig leder af Mekane

Yesus Kirkens afdeling for mission og teologi og

står bag mange af kirkens seneste tiltag til mission.

- Vi begyndte midt i januar med national konference

for kvinder. Derefter fulgte fire dages missionskonference

med over 7.000 deltagere og

udsendelse af kirkens første missionærer. Og sidst

har vi været samlet til det årlige partnermøde med

kirkens partnere. Vi har rigtig meget at takke for,

nikker han, Helligånden har velsignet os med sit

nærvær.

Hvad er det med den ånd og Mekane Yesus Kirken?

I tankerne genoplever jeg partnermødet hvor

der blev fokuseret på Helligåndens plads i vores

fælles mission. Bibeltimerne var båret af det, samtalerne

kredsede om det, bønnerne rakte ud efter

det: at Helligånden må få større plads hos os. Og

jeg sidder med fornemmelsen af at vi har meget at

lære af Mekane Yesus Kirken her.

Ny besindelse på Skriften

Ifølge Yonas er der dog også noget at lære den

anden vej. Han fortæller om karismatikkens udvikling

i Mekane Yesus Kirken. I midtfirserne var der

et stort behov for en karismatisk fornyelse. Det

var under det kommunistiske regime hvor det var

forbundet med stor fare at udleve sin kristne tro.

Det havde ført åndelig tørke med sig, og mange

var faldet fra troen.

- Vi begyndte at mødes for at bede. Og det er

omdrejningspunktet for hvad der skete senere: at

vi bad. Ud af bønsfællesskabet voksede en længsel

efter Guds ord. Og så tog det fart.

I dag oplever kirken stor vækst. Den tæller et antal

medlemmer der svarer til Danmarks befolkning. Og

flere kommer til hver dag. Særligt unge oplever at

de med deres åndserfaringer kan rummes i Mekane

Yesus Kirken. Men bagsiden er at den spirituelle

udvikling har revet sig løs fra Guds ord og at præstens

prædiken og menighedens erfaringer ikke

altid har bibelsk forankring.

- Etiopien er et fattigt land, men når præsten

prædiker at bare du tror nok, så vil du få det du

beder om, så er vi på gal kurs. Og når profetierne

handler om at du vil få en ny bil eller komme til

USA inden for det næste år, så bliver det tydeligt

at man forstår Guds kærlighed som noget der må

manifestere sig i materiel rigdom. Vi har brug for

en ny besindelse på Skriften og har derfor taget

initiativ til et kursusforløb for udvalgte præster

hvor Jesus Kristus er i centrum. For det er dybest

set det, åndelig fornyelse handler om: et fornyet

fokus på Kristus, siger Yonas Yigezu som medvirker

på DEMs årsmøde den 10. april.

Missionskonference

i Etiopien

Over 7.000 fra hele Etiopien deltog i Mekane

Yesus Kirkens missionskonference hvor tre etiopiske

missionærfamilier blev udsendt til Mellemøsten.

Af missionær Gitte Rasmussen

Den 15. – 17. januar holdt Mekane Yesus Kirken

en stor missionskonference på præsteseminariet i

Addis Ababa.

På konferencen blev det blandt andet fejret at

Mekane Yesus Kirken nu igen arbejder som en

forenet kirke. Gennem taler og sang mærkede vi en

intens glæde over at være sammen som én samlet

kirke igen efter genforeningen i august 2008.

Det betragtes som et mirakel, et under fra Gud,

at det overhovedet kan lade sig gøre efter flere

års splittelse. Der blev talt meget om det store

arbejde der var gået forud, hvordan kirkens ældste

og ledere havde bekendt deres synd og fejltagelser

(ikke bare overfor Gud, men også overfor

menigheden) og bedt om tilgivelse og om hvordan

dette er grundlaget for genforeningen. Dog blev

der også lagt vægt på at der stadig ligger et stort

arbejde foran for kirkens nuværende ledelse, for at

kirken fortsat kan være samlet.

Missionærudsendelse

På konferencens sidste dag blev der udsendt tre

missionærfamilier til forskellige lande i Mellemøsten.

Det var en stor oplevelse at se hvordan missionær-

udsendelsen også blev betragtet som en frugt af

genforeningen. Når kirken sender missionærer ud

til andre lande, kan det kun lade sig gøre fordi Gud

har givet os et fællesskab, menigheden, til at sende

ud. Den ild Helligånden tænder i os, sender os ud

med evangeliet.

I forbindelse med udsendelsen nævnte en af de

missionærer som er på vej ud, hvordan Janne

Pedersen har haft betydning for at han i dag rejser

ud som missionær fra Mekane Yesus Kirken. Han

havde kendt Janne Pedersen og fortalte hvordan

det hun gav gennem sit arbejde og ofrede for

evangeliet, var blevet hans inspiration til selv at

rejse ud nu.

Janne Pedersen var DEM-missionær i 1992-97 og

blev myrdet i Etiopien den 28. marts 1997.

tak til kirkens partnere

På konferencen blev der også givet udtryk for en

stor taknemmelighed til de organisationer som har

bakket op om Mekane Yesus Kirkens arbejde. Her

fik blandt andre DEM-koordinator Ruth Osmundsen

et bånd i de etiopiske nationalfarver, som

synlig anerkendelse af DEMs indsats i Etiopien

gennem de sidste 62 år.

Læs artiklen ”Forsoning i Mekane Yesus kirken”

på www.dem-dk.dk

Missionskonferencen var

præget af stor glæde over

at Mekane Yesus Kirken

atter er én kirke.

Ruth Osmundsen og

Wondimu Matewos som er

generalsekretær i Mekane

Yesus Kirkens missionsselskab.

7

DEM • APRIL 2010


ANDAgT

ANDAgT

ANDAgT

Påskefest

Af Kenneth Kjær Nielsen, Herning

Kenneth Kjær Nielsen er

civilingeniør og arbejder

på Siemens Wind Power i

Brande.

Vi får nu snart lov til igen at mindes og opleve

påske. Vi får lov til at følge Jesus på hans

sidste rejse op til Jerusalem. Vi skal være med

ved indtoget i byen palmesøndag og svinge

palmegrene, sidde med ved (nadver)bordet

skærtorsdag aften og bliver ført helt frem til

korset langfredag!

Det er min bøn at vi må få lov til at se Guds

store kærlighed i Jesu død: At Gud elsker os

mennesker så højt at han ville give sin egen

søn for vor skyld. Vi må bøje os for den hellige

Gud og knælende bede om tilgivelse

for vores egen synd. Da vil Gud i sin barmhjertighed

tilgive os alle vore overtrædelser

og rejse os op til et helt nyt liv – et evigt

liv – ligesom han oprejste Jesus påskedag til

evigt liv. Denne mægtige opstandelseskraft

vil Gud også lade virke i os når vi på hans

ord inviterer vores nabo med til påskefest. Så

er vi nemlig medarbejdere i den opgave som

allerede Johannes Døberen grundlagde, og

som har været kirkens mission lige siden:

”At lære hans folk at kende frelsen i deres

synders forladelse, takket være vor Guds

inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen

fra det høje vil besøge os for at lyse

for dem, der sidder i mørke og i dødens

skygge, og lede vore fødder ind på fredens

vej” (Luk 1,77-79).

Måtte det blive påske i dit og mit liv hver

dag. Glædelig påske!

8

DEM • APRIL 2010

44 døbt

i Guinea

Den 25. december var

der dåb i to menigheder

i Den lutherske Kirke i

Guinea, nemlig i hovedkirken

i N’zerekore og i

Koyama. I alt 44 mennesker

blev døbt, og dermed

har den unge kirke

nu over 800 medlemmer.

Det fortæller kirkens præst, Alfred V. Flomo som er

udsendt af Den lutherske Kirke i Liberia. DEM støtter

kirken i Guinea gennem partnerkirken i Liberia.

Kvindecenter i Kotobe

Den 7. januar indviede Mekane Yesus Kirkens Kotobe

menighed sit nye kvindecenter som er indrettet med

støtte fra DEM.

På centeret får omkring 500 etiopiske kvinder råd og

vejledning og mulighed for at deltage i forskellige håndarbejdsgrupper.

Kvinderne sælger deres produkter, og indtægterne

går til menighedens arbejde med evangelisation

og med at give de fattige i området bedre vilkår.

DEMs støtte på 29.800 kr. er blandet andet brugt til

inventar på kvindecenteret. Se billeder fra indvielsen:

www.dem-dk.dk/sansetrip.

Tak for gaver

Mange tak for gaver til DEMs arbejde på i alt 675.492 kr.

i januar og februar. I 2010 har DEM et samlet gavebehov

på 5,79 mio. kr.

I 2009 fik DEM et overskud på 168.999 kr. Se årsregnskabet

på www.dem-dk.dk.

EvaSUE vokser

I Etiopien har det evangeliske studenterarbejde,

EvaSUE, nu kontakt med 30.000 kristne studerende.

Det er 5.000 flere end for to år siden.

Af redaktionssekretær Marianne Bach

Studenterarbejdet i Etiopien vokser fortsat dramatisk,

og det daglige arbejde ude på studiestederne

er da også det første som generalsekretær Zelalem

Abebe nævner til spørgsmålet om hvilke områder

EvaSUE prioriteter højst lige nu.

Det handler om at organisere og følge med væksten

i arbejdet, om at have medarbejdere nok og

om at åbne flere regionale kontorer i takt med at

studenterarbejdet spreder sig til nye dele af det

store land. For tiden åbner der sig nye muligheder i

tre meget forskellige områder. I Nordetiopien er det

dels i Axum, som er en af den etiopisk ortodokse

kirkes højborge, og dels i Afar hvor islam står meget

stærkt. Og i Sydøstetiopien er det Bale hvor hovedparten

af befolkningen ligeledes er muslimer.

I øjeblikket råder EvaSUE over 25 fuldtidsansatte

og syv medarbejdere på deltid. EvaSUE har fundet

ham som skal være studentersekretær i Axum, men

har måttet udskyde hans ansættelse fordi man ikke

er penge til det nu.

Det med de økonomiske vanskeligheder fører naturligt

til at Zelalem nævner et andet højt prioriteret

område, nemlig arbejdet med at få organiseret de

færdigt uddannede. Zelalem fortæller at EvaSUE har

to formål med at holde kontakt med kandidaterne:

- Vi vil have dem til at støtte vores arbejde. Det har

de selv nydt godt af i deres studietid, og nu er det

deres tur til at ”betale tilbage”. Men vi vil også gerne

hjælpe dem til at få en god gennemslagskraft der

hvor de er nu, på deres arbejdspladser.

Zelalem Adebe

Dobbelt op til gadebørn

i 2009

I 2009 sendte DEM dobbelt så mange penge til

hjælpearbejdet blandt gadebørn i Etiopien som

oprindeligt lovet.

Først satte DEMs bestyrelse den faste støtte til

Lighthouse op fra 80.000 til 100.000 kr. om året

i perioden 2009-2012. Lighthouse er et af Win

Souls for God’s børnehjem for tidligere gadebørn

i Addis Ababa. Derudover sendte DEM i december

en ekstra bevilling på 62.200 kr. til arbejdet med

at give gadebørn, unge prostituerede og børnearbejdere

en bedre tilværelse og mulighed for at få

et livsforvandlende møde med Jesus Kristus. Takket

været indsamlinger til projekt ”Gadens børn og

unge” kom DEMs støtte til gadebørn sidste år op på

i alt 162.200 kr. Det er over dobbelt så meget som

oprindeligt lovet.

Bachelor i

teologi

På DBI kan du tage

en bachelor i teologi.

Udover de traditionelle

teologiske fag indeholder

uddannelsen også

fag inden for kultur,

kommunikation og mission.

Uanset om dit fremtidige virke bliver

i et traditionelt dansk sogn eller i international

mission, kan du på DBIs bachelor

i teologi få de vigtige kompetencer, du

har brug for. Vil du gå utraditionelle veje

åbner uddannelsen også muligheder inden

for eksempelvis kommunikation, it og HR.

Nye hold starter september 2010

Dbi tilbyder også:

Åben uddannelse i kristendom

Uddannelsen kan tages som 1 års fuldtidsstudie,

på deltid eller som enkeltfag.

Oplysninger på mb@dbi.edu

Læs mere på www.dbi.edu

9

DEM • APRIL 2010


10

DEM • APRIL 2010

Frihedshuset sætter

børn fria fri

Projekt køber etiopiske børnearbejdere fri og

hjælper dem til at klare sig selv.

Af redaktionssekretær Marianne Bach

Frihedshuset er navnet på et af Win Souls for

God’s (WSG) projekter i Etiopiens hovedstad,

Addis Ababa. Projektets formål er at hjælpe tidligere

børnearbejdere så de kan klare sig selvstændigt

– økonomisk, socialt og åndeligt.

Frihedshuset har hjemme i to lejede bygninger i

byen: Et hus til de 30 drenge i projektet og et

andet til de 30 piger. Det er store børn og teenagere

som i en meget ung alder er blevet overladt

til deres arbejdsgivere i Addis Ababa, mod at

forældrene har fået et beløb udbetalt – ofte suppleret

med tomme løfter om at deres børn også

ville komme i skole.

Fra slave til selverhvervende

Drengene har typisk arbejdet med at væve i 17

timer om dagen. De fleste af pigerne har hver dag

travet den lange tur op på Entoto bjerget for at

samle store læs kviste og grene som de derefter

bar på ryggen hele vejen ned igen for at sælge

dem som brænde. Begge dele er hårdt arbejde

som hverken levner tid eller kræfter til leg og

skole.

WSG har købt børnene fri fra deres arbejdsgivere,

og nu får de lov til at bo i Frihedshuset i et års

tid. Her får de mad og et trygt, kristent hjem. De

får skoleundervisning, lærer at omgås andre mennesker

og at samarbejde. Desuden får de hjælp

til at komme i gang med et selvstændigt erhverv.

Drengene fortsætter som vævere og får udbygget

deres færdigheder. Pigerne prøver forskellige ting.

Når den enkelte pige har fundet ud af om hun vil

være frisør, sælge grøntsager eller noget andet, får

hun den undervisning hun behøver, for at komme

godt i gang. De lærer at arbejde selvstændigt og

beholder selv indtægten af deres arbejde. De lærer

at spare op og styre deres økonomi, og de lærer at

træffe beslutninger for sig selv og deres liv.

troen er vigtig

En vigtig del af den proces børnene gennemgår i

løbet af det år de er i Frihedshuset, handler om

tro. Tro på sig selv og på at de kan skabe sig et

godt liv hvis de bruger deres evner og muligheder.

Tro på deres egen værdi og på at de kan bidrage

med noget væsentligt i forholdet til andre menneker.

Og tro på Gud, deres far i Himmelen.

I december 2009 var over 60 børn og unge

”udlært” og blev sluset ud i samfundet fra Frihedshuset

og andre af WSGs projekter for gadebørn,

børnearbejdere og prostituerede piger. WSG

regner med at de næste 55 piger og drenge bliver

klar til at forlade Frihedshuset i år.

Vi griner med

hinanden

Det er hårdt arbejde at lære amharisk, men heldigvis

får man sig også et godt grin.

Af DEM-koordinator Ruth Osmundsen

Gitte og Peter Rasmussen har været i gang med

sprogstudier på Mekane Yesus Kirkens sprogskole

i Addis Ababa i fire måneder. Det er hårdt arbejde

med undervisning om formiddagen og selvstudier

om eftermiddagen alle ugens fem dage. Men det er

et privilegium, udtaler Gitte.

Syv måneder skal Peter og Gitte gå på sprogskolen

før de i marts flytter til Hawassa og begynder

deres arbejde for synoden der. Det giver dem en

god ballast til det arbejde de siden skal i gang

med.

alle i samme båd

Gitte synes det er sjovt at gå på sprogskole. For

der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem og

grine sammen når det ikke lykkes at vende tungen

rigtigt eller huske den glose der lige passer.

- Vi er alle lige uvidende når vi skal prøve at forstå

hvad der bliver sagt til os på amharisk. Hvad man

ellers har lært af sprog, hvor højt uddannet man

er, og hvad man måtte have af position, bliver

uden betydning når læreren spørger om man vil

pege på en ’muz’, og man bare ikke kan huske hvad

det ord betyder. Så griner vi sammen, for vi kender

jo alle til at sidde der og være helt blank, og nemt

er det ikke, amharisk.

skolen giver et netværk

Peter fortæller at der er et rigtig godt forhold mellem

lærere og elever og mellem eleverne. Skolen

optager nye elever hver sjette uge, og det giver en

del forandringer med både ny lærer og nye hold.

- Det gør at man lærer flere at kende og får skabt

et større netværk. Det er rigtig godt når man

kommer til Etiopien som ny missionær. Lærerne er

helt fantastiske. De er utroligt tålmodige og bliver

aldrig trætte af at skulle gentage en gang til. Og

så kommer de altid hen i pausen og spørger til

hvordan vi har det, og om vores piger trives. Det

er en enorm omsorg vi bliver mødt med.

sprog og kultur hænger sammen

Når det hedder skole, tænker man let at det alt

sammen foregår i et klasseværelse, men sådan

er det ikke på sprogskolen. Her tænker man at

kultur og sprog hænger så meget sammen at man

også lærer sproget gennem sociale og kulturelle

oplevelser.

- Derfor har vi blandt andet været på markedet

og købe et lam for at slagte det og lave mad af

kødet. Derigennem lærte vi hvordan man handler

og prutter om prisen, og også hvad knive, potter

og pander hedder, for de skulle jo bruges i madlavningen.

Og en fredag havde lærerne forberedt

kaffeceremoni, og her lærte vi hvordan man drikker

kaffe med naboen, og hvad alle de forskellige ting

hedder som bruges når der serveres kaffe, fortæller

Gitte og Peter.

11

DEM • APRIL 2010


12

DEM • APRIL 2010

Sprog læres

med ørerne

Sprogskolen i Addis Ababa har succes med en ny

undervisningsmetode hvor eleverne begynder med at

lytte sig ind på lydene i sproget - som når børn lærer

deres modersmål.

Af DEM-koordinator Ruth Osmundsen

Sprogskolen i Addis Ababa hedder Mekane Yesus Joint

Language School. Den ejes af Mekane Yesus Kirken og

drives i samarbejde med DEM og syv andre missionsselskaber.

Skolen blev etableret i 1973 og har siden

da været stedet hvor missionærer lærer sprog og får

en introduktion til det etiopiske samfund.

På sprogskolen er der elever fra store dele af verden.

De er kommet fra Europa, Asien og Nordamerika og

studerer nu et af Etiopiens mange sprog for siden at

arbejde i landet. For tiden er der også en etiopier som

elev på skolen. Hun er der for at lære et andet etiopisk

sprog end sit modersmål for senere at kunne tage til

den østlige del af landet og arbejde som et kristent

vidne der.

For tiden er der 40 elever på skolen, men sammenlagt

har 93 elever fået undervisning på skolen i løbet af

efterårssemesteret. Der optages nye elever hver sjette

uge. Det giver en del udskiftning, men der er stor

søgning til skolen, og på den måde sikres eleverne

mulighed for at lære sprog efter behov.

ny undervisningsmetode

I sommeren 2008 begyndte sprogskolen at bruge en

ny sprogindlæringsmetode som både lærere og elever

er meget glade for.

Den nye metode går under navnet Growing Participator

Approach (GPA) og er udarbejdet af Greg Thomsen

efter mange studier og undersøgelser. Metoden

tager udgangspunkt i hvordan børn lærer sprog og

anvender samme teknik, dog i en tilpasset form for

voksne som skal lære et andet eller tredje sprog.

Det handler om først at lytte, så prøve sig frem med

lydene, og efterhånden begynde at tale, for siden at

lære at læse og skrive.

For Greg Thomsen er sprog ikke bare noget kognitivt,

men det handler om kommunikation og det at indgå i

relationer. Sprog læres derfor bedst når det udvikles

i relationer med andre og der hvor man er en del

af en social sammenhæng. Sprog og kultur hænger

uløseligt sammen, og det at lære udtryk og talemåder

er i lige så høj grad en måde at blive kendt med

kulturen på, som det er at lære at udtrykke sig på et

andet sprog.

som barn på ny

De fleste af os tænker nok at det er vanskeligt at

lære sprog. At det kun er et nødvendigt onde for

at kunne udføre det arbejde man er kommet for at

gøre. Men spørger man norske Berit Østby, svarer

hun at det ikke behøver at være sådan. Berit Østby

er faglig vejleder på sprogskolen og udsendt af Norsk

Luthersk Misjonssamband. Sammen med de andre

ansatte på skolen har hun lagt et stort arbejde i

omlægningen.

- Vi er jo flydende på vores modersmål, så derfra kender

vi allerede den bedste metode til at lære sprog!

Og GPA metoden øger den naturlige udvikling, dog

med hurtigere fremskridt, siger Berit Østby.

- I al sprogindlæring ligger den store udfordring i at

kunne blive som barn igen. At rejse ud som missionær

opleves af de fleste af os som at rejse ud med

bagagen fyldt med ressourcer. Et kald til tjeneste, en

god uddannelse, anerkendelse fra sendemenighed

og missionsselskab, og vi har oven i købet været på

kursus for at blive forberedt på det som måtte møde

os på missionsmarken! Men ofte kommer det som

et chok at opdage at vældigt lidt af det kan bruges

når du står der og oplever at du ikke forstår noget

at det som bliver sagt til dig, eller af det der foregår

omkring dig. Det kræver lidt at lade al vores gode

bagage ligge og gå ind i klasseværelset på sprogskolen

for at lytte sig ind på disse ukendte lyde. At

blive som et barn der langsomt, men sikkert opdager

at lydene bliver til ord med betydning som skaber

forståelse og kommunikation, forklarer hun.

skolen er blevet et væksthus

For Berit Østby, som har sprogskolen som sin faste

arbejdsplads, har det været fantastisk at se hvordan

lærerne på skolen og eleverne har glædet sig over

den nye metode.

Det havde sin pris at lægge hele undervisningen

om, og skolen mistede et par folk, men i løbet af

det sidste år er Berit igen og igen blevet bekræftet i

at omlægningen var det helt rigtige at gøre. Måden

Gud har lagt ting til rette på, og det at alt er sket

helt til rette tid, vidner om at metoden og de forandringer

som er sket, er Guds værk. Det er ikke bare

skolen som vokser med antal elever og kurser, men

skolen bliver også et sted hvor eleverne får lov til at

vokse både i kundskab og som mennesker.

- I al sprogindlæring

ligger den store

udfordring i at kunne

blive som barn igen,

siger Berit Østby som

er faglig vejleder på

sprogskolen i Addis

Ababa.

Sprogskolen har elever

fra hele verden

13

DEM • APRIL 2010


14

DEM • APRIL 2010

Valg til DEMs

bestyrelse

Seks kandidater er opstillet til valget af fem medlemmer

til Dansk Ethioper Missions bestyrelse.

På DEMs årsmøde den 10. april skal der vælges

fire medlemmer for perioden 2010-2014 og et

medlem for resten af valgperioden 2008-2012.

Fire af de opstillede kandidater er nye, og to

kandidater er bestyrelsesmedlemmer som er på

ordinært valg i år. Vi har bedt dem alle seks give

en kort præsentation af sig selv og deres visioner

for DEMs arbejde.

Kristine Bodilsen

At sikre både fremtidsorienteret

udvikling og vedkommende

forkyndelse

om Jesus til Etiopien, Botswana

og Liberia i respekt

for landenes kulturer og

egne visioner, ser jeg som

DEMs vigtigste udfordring.

Som antropologistuderende

vil jeg gerne bidrage til DEMs bestyrelse med

viden om kulturproblematikker, og som rejselysten

26-årig håber jeg på at kunne bringe mine egne,

”grønne” erfaringer fra udlandet i spil. De senere

år har jeg været meget optaget af Mellemøsten

og er spændt på at se hvad Jobmission konceptet

fremover vil føre med sig i en verdensdel hvor mission

på mange måder er vanskeligt.

Til en præsentation af mig hører desuden at jeg

bor i Århus og kommer i Eben Ezers Unge samt

Sct. Pauls Kirke.

Arne Holmgaard

Jeg er 56 år og arbejder

som sognepræst i Selde,

Åsted, Junget og Thorum

sogne der ligger i det

nordlige Salling.

Allerede i studietiden fik

jeg syn for international

mission. Derfor blev jeg i

1979 engageret i Dansk

Ethioper Mission. Siden

blev min kone, Inger, og jeg missionærer i Etiopien

i perioderne 1984-1993, 2002-2003 og

2006.

Nu stiller jeg op til bestyrelsesvalget fordi jeg stadigvæk

brænder for at DEM skal være et redskab

for Guds mission i verden. Fra min missionærtid

ved jeg hvor vigtig forståelse og dialog er, når der

skal samarbejdes på tværs af lande og kulturer. Så

på det område vil jeg meget gerne bidrage med

Resten af bestyrelsen

Udover de fem som bliver valgt ind på årsmødet,

består bestyrelsen af Lotte Carlsen

og Carsten Thygesen. Lotte er 44 år, lærer

i Glokal Mission, tidligere DEM-missionær i

Etiopien og bor i Tjørring. Carsten er 47 år,

bor i Skjern og er erhvervskonsulent.

Lotte Carlsen Carsten Thygesen

Simon Nielsen Teolog, 30 år, ungdomskonsulent

i Indre Mission,

bosiddende i Holstebro.

Går i kirke i Nørrelandskirken

og ud over det holder

jeg til i Indre Mission.

Min vision for DEMs arbejde

er at mission må gå

begge veje. At sende mennesker

ud for at forkynde

det glade og gode budskab er selve kernen for en

kristen. Jeg tror på DEMs muligheder og berettigelse

i at sende mennesker til Afrika med hjælp,

støtte og undervisning til kirken.

Men jeg har også et stort håb om at vi i Danmark må

lære af den afrikanske kirke – deres tro, deres liv og

deres glæde. Jeg er overbevist om at et sådan møde

kan være med til at give nyt liv til kristne i Danmark

og åbne vores øjne for mission. Det er derfor også

mit håb at mit engagement i DEMs bestyrelse vil

være med til åbne fleres øjne for mission – for Jesus

er Herren.

Per Rasmussen

Jeg er sognepræst i Skagen

og 49 år. Jeg er gift med

Anne Grete, og jeg har to

piger, Hanna (23) som

læser i Århus, og Helene

(20) som p.t. er volontør

for BDM i Tanzania.

Siden 1982 har jeg fulgt

med i og været engageret

i DEMs arbejde, og

i 1993-1998 var jeg sammen med min familie

udsendt som missionær for DEM i Etiopien hvor

jeg det meste af tiden virkede som præst og bibelskolelærer

i Dodola.

Jeg har sagt ja til at lade mig opstille til DEMs

bestyrelse fordi jeg gerne igen vil engagere mig

mere direkte i ydre mission. I bestyrelsesarbejdet

vil en af udfordringerne for mig være arbejdet med

de teologiske spørgsmål som missionsarbejdet

involverer, samt de konkrete konsekvenser der

følger heraf, såvel i samarbejdskirkerne som i den

danske sammenhæng.

Hans Peter Nohns

Jeg er 61 år og sognepræst

i Kingo-Samuel

sogn på Nørrebro med

20.000 beboere.

Jeg har siddet i DEMs

bestyrelse i 16 år, de sidste

otte år som formand,

og jeg vil gerne fortsat

stille mig til rådighed for

det spændende arbejde.

Det er fantastisk at modtage inspirationens glæde

ude fra vore partnerkirker. Med den som ballast er

det min vision at der må være kontinuitet i vores

mission samtidig med at nutidens udfordringer

tages op i frisk luft. Alt sammen for med hjerte,

mund og hånd at være med til at forkynde Jesus

som eneste frelser og herre både herhjemme og

ude i vore samarbejdskirker sammen med vore

partnere.

Birgit Poulsen

58 år, bor i Risskov og

er gift med Preben. Jeg

arbejder i Århus Lokalbank.

Vi kommer i Christianskirken

og er med i IM,

Århus Nord, som holder til

i Stjernen.

Jeg har fulgt DEMs arbejde

siden 1983, så det er et

af mine ”hjertebørn”. Efter

at have siddet i DEMs bestyrelse i fire år har jeg

fået arbejdet tæt ind på livet til stor glæde og

velsignelse. Der ligger store udfordringer foran os,

ikke mindst at få mission på dagsordenen i vore

kirker og kristne forsamlinger så nye generationer

kommer til.

Hvad kan jeg så bidrage med? Her betyder mine

17 års ansættelse på Menighedsfakultetet meget,

erfaringen med økonomi og administration, helt at

være afhængige af venners forbøn og offervilje. Jeg

ved også hvad det vil sige at have en bestyrelse som

er forberedt til møderne og følger arbejdet tæt.

15

DEM • APRIL 2010


Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

nyt håb til mennesker

o Andet

2-10

Kroner Øre

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

8 7

Desværre fik de flotte ord ikke lov til at stå alene.

Som det oftest sker, blev de også denne gang

fulgt op af den sætning der modbeviser det flotte

udsagn. Sætningen begynder med et

”men” og udtrykker altid noget fordomsfyldt,

nedsættende, diskriminerende

eller decideret racistisk om

en gruppe mennesker som jeg ikke

bryder mig om fordi de er anderledes

end mig. Altså ”de andre”,

dem på et af de mange forkerte

hold.

Jeg er ikke racist, men … det

er jeg så alligevel.

Hvorfor siger vi så som vi

gør? – Fordi det ikke er

GIROINDBETALING

KVITTERING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

607 1104

Dansk Ethioper Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Betalingsdato eller Betales nu

Gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner Øre

. . , . . ,

MAGASINPOST

ID NR. 12470

+6071104<

Dag Måned År Sæt X

4030S (01.01) BG 209-18487

Når flotte ord bliver grimme

Forleden mødte jeg dem igen, de fire små ord som

sammen bliver til et flot og stærkt udsagn: Jeg er

ikke racist.

Af redaktionssekretær Marianne Bach

607 1104

Dansk Ethioper Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank

modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med

terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er

bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

pænt at være racist. Ligesom det heller ikke er

pænt at diskriminere andre mennesker på grund af

deres køn, religion, politiske holdninger, nationalitet,

seksuelle orientering eller hvad det nu ellers

måtte være vi har ondt af. Det er ikke pænt, og

andre skulle jo nødigt tro at jeg ikke er et pænt

menneske.

Racisme og diskriminering er ikke politisk korrekt.

Endnu vigtigere er dog at det er ukærligt når vi

dømmer vores medmennesker ude fordi de ikke

er som os. Ukristeligt er det vel også. Det harmonerer

ikke synderligt godt med ordene om at jeg

skal elske andre som Gud elsker mig – og som jeg

elsker mig selv.

Hvor svær den formaning er at efterleve, skal jeg

være den første til at indrømme. Men alligevel. Jeg

vil i alt fald øve mig i kun at sige ”Jeg er ikke racist”,

hvis jeg ærligt kan slutte der med et punktum.

Resten af tiden må jeg så nøjes med en hensigtserklæring:

Jeg vil ikke være racist!

More magazines by this user
Similar magazines