Ismaskiner og vandkølere i sygehusafdelinger - Infektionshygiejnen ...

Region Nordjylland
INFEKTIONSHYGIEJNEN
Retningslinie
Nr. 8.5.1
Antal
sider:
2
Gældende
fra:
01.05.09
Ismaskiner og vandkølere i
sygehusafdelinger
Udgave
nr.:
5
Erstatter tidligere
retningslinie nr.
8.5.1 af:
01.11.04
Udarbejdet af:
Infektionshygiejnen
Godkendt af:
Ledende overlæge
Birgitte Korsager
Generelt
Vandforsyningen til ismaskinerne kommer fra almindeligt drikkevand. Vandværksvand indeholder
beskedne mængder bakterier, som normalt ikke er sygdomsfremkaldende. I vandhanevand kan
der findes bakterier som Pseudomonas aeruginosa og Legionella pneumophilia, som kan forårsage
infektioner, især hos svækkede personer.
Den mikrobielle forurening af isterningerne stammer dels fra ophobningen af bakterier i ismaskinernes
komplicerede vandledningssystem, dels direkte fra brugerne.
Mikroorganismer dræbes ikke ved frysning. Problemet med bakterieforurenede isterninger kan
derfor relateres til utilstrækkelig rengøring og desinfektion, og til brugere, som ikke håndterer isterningerne
hygiejnisk forsvarligt.
Et udbrud af alvorlig infektion er forekommet på et dansk sygehus, hvor smitten blev overført fra en
bruger af ismaskinen via isterninger til patienter, pårørende og personale.
Hospitalserhvervede tilfælde af legionellasygdom er forekommet hos patienter, som i forvejen var
immunkompromitterede/supprimerede. Smitten opstod antageligt ved, at patienterne aspirerede
Legionella-forurenet isvand til lungerne.
Typer af ismaskiner
Ismaskinernes vandledningssystem og fryseenhed er indviklede konstruktioner af metal- og
plastrør, ventiler, samlinger og filtre. Maskinerne er konstrueret ud fra forskellige principper for
fremstilling af isterninger. De almindeligst kendte er baseret på dryppeteknik, sprayteknik og sneglteknik.
Dryppeteknikken består i, at vandet pumpes ind i en plastskål. Forkromede metaltappe dyppes i
vandet med regelmæssige mellemrum, og vandet, der hænger ved tappene, fryser til. Når terningerne
har en passende størrelse, opvarmes tappene, så isterningerne slipper og falder via en rist
ned i en isterningeskuffe. Restvandet hældes fra skålen og løber fra maskinen via et afløb.
Ved sprayteknikken sprøjtes der vand op i en række små kopper. Vandet fryses, og kopperne fyldes
efterhånden med is. Når isterningerne har en passende størrelse, opvarmes kopperne, så isterningerne
slipper og falder ned i isterningeskuffen. Under processen recirkuleres vandet adskillige
gange. Før næste portion bliver produceret, skylles systemet igennem med frisk vand. De gentagne
recirkulationer af vandet øger imidlertid risikoen for vækst af bakterier med en hurtig opformering
– f.eks. Pseudomonas aeruginosa.
Princippet i sneglteknikken består i, at vand pumpes ind i et rør, hvor det fryser omkring en transportsnegl.
Sneglen aktiveres, så isen presses opad som stave. Når stavene passerer den øverste
kant af røret, knækker de af i passende isklumper og opsamles i et indvendigt, perforeret reservoir.
1

Isterningerne opsamles enten i en udvendig isterningeskuffe eller i et indvendigt reservoir. Fra ismaskiner
med udvendige skuffer hentes isterningerne med isskovl, tang, ske eller lignende. Der er
stor risiko for, at isterninger, som hentes i udvendige isterningebokse, bliver forurenet med human
flora – ikke sjældent sygdomsfremkaldende tarmflora – som opformeres i smeltevandet fra isterningerne.
Dispensermaskiner med indvendigt reservoir giver mulighed for, at isterningerne ikke behøver at
berøres med hænderne. Isterningerne aftappes automatisk fra reservoiret, direkte ned i kanden
eller glasset.
Ismaskiner, som recirkulerer produktionsvandet, eller som har udvendige isterningeskuffer, kan
ikke anbefales til brug på sygehuse eller andre institutioner, som tager sig af infektionsfølsomme
patienter.
Ansvar for betjening og rengøring
Ansvaret for en hygiejnisk sikker betjening af ismaskiner påhviler lederen af det afsnit, som er bruger
af ismaskiner. Ansvaret for, hvem der rengør maskinerne skal være fastlagt.
Placering
Ismaskinerne skal placeres i hygiejnemæssigt forsvarlige rum, hvor patienter og pårørende ikke
har adgang.
Procedurer for rengøring og brug af ismaskiner
Daglig brug
Kun den nødvendige mængde isterninger hentes ad gangen. Hvis ismaskinen ikke er af dispensertypen,
skal isterninger tages med isskovl, tang eller lignende.
Renholdelse
• Ismaskiner rengøres udvendigt efter behov, dog mindst 1 gang om ugen
• Hvis ismaskinen har isterningeskuffe, hvorfra isterningerne hentes, skal også den vaskes
mindst 1 gang ugentligt
• Isskovlen skal vaskes op hver dag – enten i opvaskemaskine eller manuelt
• Isskovlen opbevares tørt – enten ophængt på en krog eller liggende på et rent, tørt viskestykke
• Én gang om måneden afmonteres ismaskinens yderkappe, og maskinen afrimes og rengøres
indvendigt med vand og sæbe. Maskinen skal være tør, før den sættes i gang igen.
Desinfektion og afkalkning
Ismaskinens vandledningssystem, isterningemagasin og lignende desinficeres og afkalkes indvendigt
efter behov. Hvor ofte ismaskinen skal desinficeres kan fastlægges på baggrund af bakteriologisk
kontrol af isterningerne, dog bør desinfektionen udføres mindst 1 gang årligt. Desinfektionsmidler
skal være godkendt af Levnedsmiddeldirektoratet. Ansvaret for desinfektions- og afkalkningsprocedurer
påhviler Teknisk Afdeling.
Logbog
Der bør føres logbog over renholdelse, desinfektion og vedligeholdelse.
Vandkølere og store ismaskiner
Vandkølere
Vandkølere, hvor drikkevandet afkøles i selve vandledningen, udgør ikke noget infektionshygiejnisk
problem. Vandkølere baseret på aftapning af drikkevand fra dunke kan ikke anbefales til brug i
sygehusene.
Store ismaskiner
Ismaskiner, der producerer store mængder isklumper, bør placeres i sygehusets centralkøkken og
betjenes af køkkenpersonalet. Da de store ismaskiner har en væsentlig anderledes konstruktion
end de små, skal rekommandationer for rengøring, afkalkning og desinfektion af disse maskiner
udarbejdes særskilt
2