Konstruktion af autenticitet

Derudover er der dannelse, som ikke er direkte nævnt i artiklen, og den æstetiske
oplevelse. ”Menneskelig dannelse er æstetisk dannelse”, siger dr.phil. Kirsten
Drotner (Drotner, 2006, p.125), og dette udsagn kan begrunde, at det ikke er
ligegyldigt, hvordan vi bevarer, deler ud af og forsker i den danske kulturarv.
Og at det derfor ikke er ligegyldigt hvordan vi fremstiller og udstiller fortidens
dragter. Og der er for mig ingen tvivl om, at der fortsat skal finde en formidling
af vores fortid sted. Og her vil jeg mene at autenticitet er et vigtigt spørgsmål.
3.2. hvorfor er dette interessant i et materielt kulturstudie?
Som beskrevet i indledningen relaterer denne opgave til tekstilforskning hvor
tid, rum og miljø afgrænses til kommunikation, refleksion og handling inden
for en bestemt didaktisk og undervisningsmæssig ramme. Jeg vil med denne
opgave og stingkompendiet gøre opmærksom på den viden som håndværkskundskab
består i og sætte den i forbindelse med arkæologiske studier. Jeg
ønsker kommunikation og dialog mellem forskellige vidensskabere, hvor jeg
kan bistå med formidling af og forskning i håndværksmæssige kundskaber.
Jeg har blandt andet haft kontakt med tekstilarkæolog Katrine Vestergård, som
sammen med tekstilforsker Lena Hammerlund har fået anerkendt et speciale
om Stofproduktion i Nordeuropa i 1100-1500. En, for denne opgave og min position,
interessant konklusion blev:
”Således har den viden, der ligger skjult i håndværkets kundskab, vist sig at være
højest anvendelig i den arkæologiske tekstilforskning. Også andre genstandsområder
indenfor arkæologisk forskning vil i samme grad kunne drage nytte af håndværkskundskab”.
(Vestergård, 2005, p.1)
3.3. Kildekritik
Jeg konfronteres flere gange med en problemstilling, som er velkendt blandt
andet hos arkæologer, nemlig kildekritik og kildebrug. Dele af denne opgave
baseres på skriftligt kildemateriale, hvor jeg har foretaget selektive valg i håbet
om en vis validitet. Og samtidig for at understrege fraværet af kilder angående
syteknikker i dragter har jeg gennemset mindst 35 danske, engelske og tyske
bøger af valide forfattere om dragter og oldtidsfund og heraf fundet 5 som indeholder
tilsammen ca. 16 sider der beskriver syteknik.
4. Udformning af Stingkompendiet
4.1. Analyse af typologier
Udfærdigelse af dette Stingkompendium beror udelukkende på kopier af optegnelser
over arkæologiske fund, men for at få vidensrelevans er det væsentligt
at tage afkodning af betydninger i betragtning. Den franske sociolog Pierre
Bourdieu udtrykker sig om konkrete karakteristika: ”at fænomener ikke må
blive en projektiv test, men bringes i overensstemmelse med andre afdækkede betydninger,
netop fordi de konstitueres og kontekstueres af og i disse betydninger”.
(Panofsky og Bourdieu, 2002, p.146). Betydninger i denne sammenhæng er de
håndværksmæssige betydninger om materiale, redskab og proces og ikke den
immaterielle betydning den enkelte dragt har haft.
Det projektive, ser jeg er, det anvendte problem blandt tekstilere, som fremstiller
dragter, ofte som kopier af kopier og som ikke konstruerer autentisk arbejde,
som er begrundet beskrevet. Derfor har jeg valgt at systematisere den viden der
allerede eksisterer om syning og sting i tekstilarkæologien og i fagfaglig viden.
Dette er gjort ved at opdele i typologier som er almindelig anvendt metode i
arkæologien. Begrundelsen for at anvende typologi som metode, er opgavens
tætte forbindelse til artefakter i arkæologiens materielle kultur.