biologi - Nucleus Forlag

Recommendations

Info

4 Grundbog C-niveau ” Biologi til tiden er det jeg vil kalde ’En rigtig lækker sag’ til biologi C. Jette Abraham i Biofag 2, 2006 Biologi til tiden Biologi til tiden dækker kravene til både stx og htx på C-niveau og er skrevet til gymnasiereformen. Bogens indledende afsnit giver en kort oversigt over de levende organismer fra mikroorganismer til økosystemniveau og betydningen af forskning inden for moderne biologi og bioteknologi. På baggrund af de forskellige organsystemer gennemgås kost og fedme, træning og doping samt rygning og alkohol. Vores seksuelle adfærd sættes i perspektiv vha. afstikkere til vores fortid og dyreriget. Graviditet og moderne fosterdiagnostiske metoder følges op af et kapitel om genetik, genetiske sygdomme og gentests. I øko- logien er vandløb og søer de gennemgående økosystemer. De moderne bioteknologiske metoder fra kontrolleret vinbrygning til enzymproduktion vha. genmodificerede mikroorganismer får god plads, og i et afsluttende kapitel om landbruget kombineres økologi og bioteknologi med det globale udsyn. Kernestoffet er samlet på overskuelige faktasider i de relevante kapitler. Biologi til tiden har en hjemmeside, www.biologitiltiden.dk, hvorfra figurer, opgaver og forsøgsvejledninger kan hentes. faktaside Kulhydrater Kulhydrater fi nder man i de fødevarer som stammer fra eller er baseret på plantevækst. Det vil sige grønsager, frugt, brød og pasta, sodavand og slik. Alt kulhydrat stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese , se faktasiden om Fotosyntese, respiration og vækst side 122. Glukosen har de bl.a. brugt på at opbygge stivelse i kerner og rodknolde samt plantefi bre i blade og stængler. Kulhydrater opdeler man i de simple 26 og de komplekse. Simple kulhydrater er glukose, fruktose og hvidt sukker , mens de komplekse er stivelse og plantefi bre. På fi gur 41 ses hvordan de forskellige kulhydrater er opbygget og hvilke fødevarer de fi ndes i. Fælles for alle kulhydrater er at de består af et antal kulstofringe, som ud over kulstof består af ilt- og brintatomer. Kulhydrater som består af én kulstofring, kalder man for monosakkarid er. De to vigtigste monosakkarider er glukose , også kendt som druesukker eller blodsukker , og fruktose. Kulhydrater med to kulstofringe kaldes for disakkarider . Kostmæssigt drejer det sig om sukrose (hvidt sukker), maltose og laktose (mælkesukker). Polysakkarid er er det samme som komplekse kulhydrater, det er molekyler med mange kulstofringe. Hertil hører stivelse, det mest spiste molekyle i verden, som består af fl ere hundrede kulstofringe. Et andet vigtigt polysakkarid er cellulose (plantefi bre) som er opbygget af fl ere tusinde kulstofringe sat sammen i en lang stærk hønsenetstruktur. KAPITEL 1 Stivelsen i vores mad bliver i fordøjelsessystemet spaltet til millioner af glukosemolekyler, som derefter trænger gennem tarmvæggen og over i blodbanen. Derved stiger blodsukkeret, og der er igen masser af brændstof til rådighed til cellerne, se side 29. Cellulosen kan vi derimod ikke splitte ad i glukosemolekyler. Plantefi brene ryger derfor hele vejen gennem fordøjelseskanalen. Fibre har alligevel en meget vigtig ernæ- kost og sundhed Af Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp og Steen Ussing. Figur 41. Kulhydrater i vores kost. Alle kulhydrater i vores kost består af en eller fl ere kulstofringe og inddeles i mono-, di- og polysakkarider af hængig af antallet af kulstofringe. ringsmæssig funktion ved at give en god mæthedsfornemmelse og ved at stimulere rytmiske sammentrækninger i tarmen og forebygge tarmkræft. Man bør derfor spise cirka 30 gram fi bre om dagen. Frugt, grønsager og groft brød er de bedste kilder hertil. 19729-Kap 01.indd 26 04/10/06 9:37:35 ProcescyanProcesmagentaProcesgulProcessort 2. udgave faktaside mer på hvert kulstofatom og en syregruppe i den ene ende. Forskellen på dem er antallet af dobbeltbindinger mellem Fedtstoffer to kulstofatomer i kæden. I mættede fedtsyrer er der ingen dobbeltbindinger, i monoumættede er der en og i poly- Alt fedt har et højt energiindhold, 38 kilojoule pr. gram uanumættede fl ere. set om maden indeholder animalsk fedt som i smør, pølser, burgerkød og fede oste eller planteolier som i chips, De monoumættede fedtsyrer er bedst for kroppen i forhold nødder og avocado. Det er mængden som tæller. Set i for- til at undgå blodprop , de mættede er værst. Det skyldes at hold til danskernes tendens til overvægt og nuværende leveren bruger mættede fedtsyrer til at danne nogle partik- kostvaner, så gælder det om at få skåret ned på fedtindtaler man kalder LDL-kolesterol , mens de monoumættede get. Omvendt skal det ikke blive til fedtforskrækkelse. Fedt- indgår i HDL-kolesterol . LDL-kolesterol er tilbøjelig til i små stof er livsvigtigt for cellerne som byggesten, og velegnet mængder at blive hængende i blodkarvæggene. I løbet af som energireserve i fedtcellerne. Det giver kroppen noget tyve år kan det blive til en blodprop, se side 43. Det anbefa- at stå imod med ved sygdom, graviditet, sult og langvarige les derfor at 10-15 % af det totale energiindtag kommer fra sportspræstationer, fx bjergbestigning. monoumættede fedtsyrer. De mættede fedtsyrer bør højst 27 udgøre 10 % og resten, dvs. 5-10 %, bør være polyumætte- Selvom smør og planteolie feder lige meget, er der forskel de. For eksempel indeholder olivenolie 67 % monoumætte- på den ernæringsmæssige værdi. Planteolier er bedre end de og 13 % mættede fedtsyrer. De tilsvarende tal for smør animalsk fedt, fordi de indeholder fl ere monoumættede er 23 % og 52 %. fedtsyrer. Det kræver en biokemisk forklaring : Næsten alt Ernæringsmæssigt betyder det også noget hvor dobbelt- fedtstof i vores mad består af stoffet triglycerid , som er et bindingen sidder. N-3-fedtsyrer har en dobbeltbinding efter glycerolmolekyle med tre fedtsyrer på, se fi gur 42. 3. kulstofatom, se fi gur 42. De har vist sig at være særligt gavnlige for kredsløbet. Fiskeolier kalder man dem også, Der fi ndes tre typer fedtsyre r: mættede, monoumættede og fordi der er mange af dem i fede fi sk som sild, laks og ma- fl erumættede. Fælles for alle fedtsyrer er at de består af 12- krel. Af samme grund fremhæves fi sk i de otte kostråd, fi - 22 kulstofatomer i en lang kæde som regel med to brintato- gur 39. Figur 42. Triglycerid (fedtstof). Triglycerid udgør næsten alt fedtstof i vores mad og består af tre fedtsyrer bundet til glycerol. En fedtsyre er enten mættet, monoumættet eller fl erumættet afhængig af antallet af dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. 2005, 2. udgave, 190 sider helbind, supplerende hjemmeside www.biologitiltiden.dk, kr. 260 ekskl. moms. Biologi til tiden Biologi Dækker kravene til både stx og htx på C-niveau. Bogens indledende afsnit, Hvad er biologi? giver en kort oversigt over de levende organismer fra mikroorganismer til økosystemniveau og betydningen af forskning inden for moderne biologi og bioteknologi. På baggrund af de forskellige organsystemer gennemgås kost og fedme, træning og doping samt rygning og alkohol. Vores seksuelle adfærd sættes i perspektiv vha. afstikkere til vores fortid og dyreriget. Graviditet og moderne fosterdiagnostiske metoder følges op af et kapitel om genetik, genetiske sygdomme og gentests. I økologien er vandløb og søer de gennemgående økosystemer, og der lægges vægt på planters og dyrs tilpasning og på organismers indbyrdes samspil. De moderne bioteknologiske metoder fra kontrolleret vinbrygning til enzymproduktion vha. genmodifi cerede mikroorganismer får god plads, og i et afsluttende kapitel om landbruget kombineres økologi og bioteknologi med det globale udsyn. Kernestoffet er samlet på overskuelige faktasider i de relevante kapitler. Biologi til tiden har en hjemmeside, www.biologitiltiden.dk, hvorfra fi gurer, opgaver og forsøgsvejledninger kan hentes. kost og sundhed KAPITEL 1 19729-Kap 01.indd 27 04/10/06 9:37:37 ProcescyanProcesmagentaProcesgulProcessort ISBN 978-87-90363-32-1 Biologi til tiden 2. udg. til tiden LONE ALS EGEBO PAUL PALUDAN-MÜLLER KRESTEN CÆSAR TORP STEEN USSING 2. udgave
Biologi i fokus Biologi i fokus er en grundbog til biologi B som byg ger videre på de gode traditioner fra Biologi til tiden. Bogens indledende kapitel giver en oversigt over pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion. I de efterfølgende kapitler gennemgås energigivende stoffer og deres omsætning samt kroppens signalsystemer – nerver og hormoner. Proteinstruktur og funktion, inkl. forhold af betydning for enzymfunktion, DNA og proteinsyntese efterfølges af et kapitel om mutationer, DNA-diagnostiske metoder og gensplejsning. I kapitlet Evolution, arv og miljø disku teres livets opståen og endosymbiontteorien, desuden gennemgås arvelove og kromo- sommutationer. I økologien er der lagt vægt på at forklare og eksemplificere de økologiske grundbegreber, herunder primær- og sekundærpro- duktion samt stofkredsløb. De danske skove er valgt som eksempel på økosystemer i forandring. Biologi i fokus har ligesom Biologi til tiden en række faktasider, heriblandt faktasider om fordøjelsen og menstruationscyklus som gør det muligt at anvende bogen fra 0-B. 30 Stivelse forekommer i små vakuoler i plantecellerne. Når en fødevare varmebehandles og tilføres vand, svulmer vakuolerne op, og stivelsemolekylerne frigives. Denne proces kaldes gelatinisering, og den øger fordøjeligheden af stivelsen. Da amylose er tættere pakket i vakuolerne end amylopektin, gelatiniserer det ikke så let. Kartofler indeholder forholdsvis meget amylopektin, de fordøjes derfor let og forårsager en hurtig blodsukkerstigning. Se afsnittet om blodglukose og glykæmisk indeks side xx. Cellulose består også udelukkende af glukosemolekyler, men i modsætning til stivelse er der her tale om β-glukose, se figur 24 c, side xx. Bindingerne mellem de enkelte glukosemolekyler kaldes β-glykosidbindinger, se figur 29. 2 Energi til arbejdet Cellulose er et vigtigt strukturstof der findes i planternes cellevægge. I modsætning til stivelse kan pattedyr ikke nedbryde cellulose da vi mangler det enzym, der kan bryde β-glykosidbindingerne. Mange bakterier kan nedbryde cellulose, det udnyttes af drøvtyggere der huser store mængder af cellulosenedbrydende bakterier i deres vom. I naturen nedbrydes store mængder af cellulose af både svampe og bakterier. Selvom vi ikke direkte kan udnytte cellulosen, er den alligevel meget vigtig for vores sundhed. Cellulosen er en del af de såkaldte kostfibre der er med til at regulere vores fordøjelse, og de kan binde og udskille en del skadelige stoffer i vores organisme. Glykogen er et polysakkarid der findes som oplagsnæring hos dyr. Det minder i opbygning om amylopektin, men er mere forgrenet, se figur 30. Hos mennesker findes glykogen i lever og muskler. CH2OH H OH CH2OH H OH CH2OH H OH O O O H H O OH H H H H OH H H H O H OH H H O O OH H H O OH H H O OH H H O H H H H H H O O O H OH CH2OH H OH CH2OH H OH CH2OH β(1,4)-glykosidbindinger Cellulose Figur 29. Cellulose er opbygget af β-glukosemolekyler. Blodglukose og glykæmisk indeks I fordøjelsessystemet bliver de kulhydrater som vi spiser, omdannet til monosakkarider. Ved hjælp af fordøjelsesenzymer nedbrydes glykosidbindingerne i disakkariderne og i stivelse, og de dannede monosakkarider, især glukose, optages fra tyndtarmen til blodet, se faktasiden Fordøjelsen. Hvis man spiser druesukker (glukose), skal det ikke først fordøjes, men kan optages direkte. Druesukker er således en hurtig måde for kroppen at få tilført energi på. Som sagt har vi ikke enzymer til at nedbryde cellulosens β-glykosidbindinger, så disse fibre går ufordøjet videre til tyktarmen. Der er stor forskel på hvor hurtigt de forskellige kulhydrater omdannes og frigives til blodet. Hastigheden er afhængig af en lang række faktorer hvor fordelingen mellem amylose og amylopektin i stivelsen blot er en af faktorerne. Andre stoffer der nedsætter fordøjelseshastigheden som mængden af pektin og andre kostfibre samt fedtstoffer, har også betydning. Man taler i denne forbindelse om såkaldt hurtige og langsomme kulhydrater alt efter hvor hurtigt de pågældende kulhydrater får blodsukkeret til at stige, se også side 34. Når blodets indhold af glukose stiger, registreres dette af bugspytkirtlen, se figur 31. Derefter udskilles hormonet insulin der har til opgave at øge cellernes optagelse af glukose. Cellerne skal bruge glukosen til respiration. Et overskud af glukose oplagres som nævnt i musklerne og i leveren. Vha. en feedbackmekanisme falder produktionen af insulin efterhånden som blodsukkerniveauet falder til fasteværdien, se også side xx. Hvis koncentrationen af glukose i blodet bliver for lav, vil et særligt enzym fraspalte glukose fra leverglykogenet og frigive glukosen til blodet. Processen styres af hormonet glukagon. I muskler frigives glukosen udelukkende til muskelcellernes eget brug. Det er vigtigt at der ikke er for store udsving i kroppens blodsukkerniveau. Et stort indtag af såkaldt hurtige kulhydrater vil betyde en stor stigning i blodsukkerkoncentrationen og også i insulinproduktionen, hvilket kan være belastende for organismen. Højt blodsukkerniveau Efter et måltid stiger blodsukkeret – det stimulerer dannelsen af hormonet insulin O H H H H HO O H OH CH2OH CH2OH O H H H OH H O OH H OH O H H H H O HO H Glykogen OH CH2OH O H H H Insulin stimulerer cellernes optagelse af glukose og dannelsen af glykogen: Blodsukkerniveauet falder OH H Bugspytkirtel Insulin Glukose Glykogen H HO Glukagon O Glukagon stimulerer nedbrydning af glykogen: Lever CH2OH CH2OH CH2 CH2OH CH2OH Blodsukkerniveauet stiger O O O O H H H H H H H H H H H H OH H O OH H O OH H O OH H O OH H OH H OH H OH H OH Figur 30. Glykogen er opbygget af α-glukosemolekyler og er Langerhanske øer α-celler udskiller glukagon β-celler udskiller insulin Lavt blodsukker Efterhånden som kroppens glukose forbruges til respiration, falder blodsukkeret – det stimulerer dannelsen af hormonet glukagon stærkt forgrenet. Figur 31. Regulering af blodsukkerniveauet. Energi til arbejdet Af Bodil Blem Bidstrup, Kirsten Hede, Paul Paludan-Müller og Kristine Raae. 2009, 178 sider, helbind, supplerende web med bogens figurer, kr. 248 ekskl. moms. 31 2 Nu også som e-bog Kr. 216 ekskl. moms. Grundbog B-niveau ” Denne bog er til dato det bedste bud på, hvad biologi b i dag bør indeholde, og dermed også det bedste bud på en biologibog til b-niveau. Jesper Ruggaard Mebus i Biofag 4, 2009 5
Page 1 and 2: iologi undervisnings- materialer
Page 3: Er udkommet Seks temahæfter til de
Page 7 and 8: Økologibogen Bogen består af seks
Page 9 and 10: Genetikbogen Genetik, genteknologi
Page 11 and 12: Ny bog om globale infektionssygdomm
Page 13 and 14: Sygeplejerskeuddannelsen Mikrobiolo
Page 15 and 16: Øvrige udgivelser Biokemiopgaver -

biologi - Nucleus Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?