Kommuneplanrammer 2009 - Sønderborg Kommune

sonderborgkommune.dk

Kommuneplanrammer 2009 - Sønderborg Kommune

Kolofon



Kort: Sønderborg Kommune

Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl.

Tryk: Sønderborg Kommune


Forord

Rammerne er en del af Kommuneplan 2009 - 2021

og indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen for

Sønderborg Kommune. Rammerne er bindeleddet mellem

hovedstruktur og detailplanlægningen og fastlægger den

fremtidige anvendelse af arealer i kommunen.

Retsvirkninger

Byrådet har ifølge Planlovens § 12, stk. 2 og 3 pligt til at

virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan f.eks.

ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til

gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen

med kommuneplantillæg.

For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selvom

borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner

at overholde planen, har byrådet jfr. Planlovens § 12

mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret.

I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse,

som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser

– undtaget hvis området er omfattet af en

lokalplan eller byplanvedtægt.

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

I byzone og sommerhusområder kan byrådet modsætte

sig forhold, der er i strid med rammebestemmelserne –

undtaget hvis området er udlagt til offentlig formål eller

omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

I medfør af planlovens § 14 kan byrådet desuden altid

nedlægge forbud mod forhold, der kan forhindres ved en

lokalplan.

Byrådet kan i begrænset omfang dispensere fra kommuneplanen,

men ikke i et sådant omfang at der er tale om lokalplanpligt.

Så skal kommuneplanen i stedet ændres ved et

tillæg.

Gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt servitutbestemmelser

berøres ikke af kommuneplanen, men kan

ophæves eller ændres ved en lokalplan. Planloven giver

mulighed for at rammebestemmelserne kan udgøre et

direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri

og arealanvendelse.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 3


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Indholdsfortegnelse

Forord 3

Retsvirkninger 3

Retningslinjer for arealanvendelsen 5

Boligområder 6

Erhvervsområder 6

Andet 6

Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte 6

Rækkefølgebestemmelser 7

Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder 8

Rammernes opbygning 13

Planområde Nordborg 16

Planområde 100 - Nordborg 16

101 – Guderup 16

102 – Havnbjerg 16

103 – Holm 16

104 – Langesø 16

105 – Nordborg 16

106 – Oksbøl 16

107 – Stevning 16

108 – Svenstrup 16

109 – Østerlund 16

Planområde Augustenborg 20

Planområde 200 - Augustenborg 20

201 – Augustenborg 20

202 – Havnbjerg 20

203 – Ketting 20

204 – Asserballe 20

205 – Bro 20

206 – Sebbelev 20

207 – Hundslev, Notmark og Almsted 20

Planområde Sydals 24

Planområde 300 - Sydals 24

301 – Hørup Hav 24

302 – Kirke Hørup 24

303 – Det åbne land, Hørup 24

304 – Tandslet 24

305 – Det åbne land, Tandslet 24

306 – Lysabild - Skovby 24

307 – Mommark 24

4

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

308 – Det åbne land, Lysabild, 24

309 – Kegnæs 24

310 – Østerby 24

311 – Sønderby 24

Planområde Sønderborg 28

Planområde 400 - Sønderborg 28

401 – Sønderborg bymidte 28

402 – Den centrale bydel 28

403 – Den sydlige bydel 28

404 – Den østlige bydel 28

405 – Den nordlige bydel 28

406 – Ulkebøl 28

407 – Vollerup 28

408 – Klinting 28

409 – Kær Halvø 28

410 – Den vestlige bydel 29

411 – Dybbøl 29

412 – Ragebøl 29

413 – Stovgaard 29

Planområde Sundeved 32

Planområde 500 - Sundeved 32

501 – Vester Sottrup 32

502 – Nybøl 32

503 – Ullerup - Avnbøl 32

504 – Blans 32

Planområde Broager 36

Planområde 600 - Broager 36

601 – Broager 36

602 – Egernsund 36

603 – Broager land 36

Planområde Gråsten 40

Planområde 700 - Gråsten 40

701 – Gråsten 40

702 – Alnor/Trappen 40

703 – Rinkenæs 40

704 – Kværs/Tørsbøl 40

705 – Adsbøl 40


Retningslinjer for arealanvendelsen

Bestemmelserne om bebyggelsens omfang m.v. skal forstås

sådan, at bestemmelserne om bebyggelsesprocent, etageantal

og bygningshøjde m.v. er ”ydre” rammer og ikke

ensbetydende med, at der i alle tilfælde vil blive givet tilladelse

til, at rammerne udfyldes. Samtidig skal de forstås

sådan, at der som hovedregel ikke kan forventes givet tilladelse

til bebyggelse, der overskrider rammerne. Dog vil

der, når omstændighederne taler for det, kunne meddeles

dispensation fra de almindelige bebyggelsesregulerende

bestemmelser i planloven samt tilsvarende bestemmelser

i en byplanvedtægt eller lokalplan, også selvom kommuneplanens

lokalplanrammer overskrides.

Grænserne mellem de forskellige områder er tegnet ret

præcist. Hvis omstændighederne taler for det, herunder

at sigtet med afgrænsningen ikke anfægtes, kan der ske

mindre korrektioner af disse afgrænsninger, uden at det

kræver tillæg til kommuneplanen. Hvor ikke andet er angivet

i de bebyggelsesregulerende bestemmelser, gælder følgende

for de enkelte hovedarealanvendelsestyper:

Boligområder

Boligområder kan anvendes til åben/lav eller tæt/lav boligbyggeri

eller en blanding heraf samt etagebebyggelse. Åben/

lav boligbebyggelse er fritliggende beboelsesbygninger i

højst 1½ etage til helårsbeboelse. Etageboliger er helårsboligbebyggelse

med flere boligenheder, hvoraf nogle ikke har

direkte adgang fra gadeniveau. Offentlig og privat service

samt mindre håndværks- og erhvervsvirksomheder, der ikke

generer omgivelserne, kan placeres i boligområder.

Blandede bolig- og erhvervsområder

Blandede bolig- og erhvervsområder er fastlagt som boligområder

samt erhvervsformål, forudsat at disse ikke medfører

særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål kan f.eks.

være mindre værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder

samt mindre butikker og offentlige formål.

Landsbyer

Landsbyer er blandede bolig- og erhvervsområder fastlagt

som boligområder samt erhvervsformål, forudsat at disse

ikke medfører særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål

kan f.eks. være mindre værksteds-, håndværks-,

handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre butikker og

offentlige formål.

Erhvervsområder

Erhvervsformål kan f.eks. være mindre værksteds-,

håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre

butikker og offentlige formål. For enkeltområder fastlagt

til fremstillingserhverv angives, hvilken type virksomheder,

som kan placeres i et område.

Centerområder

Centerområderne er afgrænsede bymidter, som fastlægger

anvendelsen til centerformål, dvs. byfunktioner, som normalt

findes i et center, f.eks. boliger, detailhandel, klinikker,

hoteller, restauranter, banker, offentlige formål som institutioner,

administration og ikke generende håndværk.

Områder til butiksformål

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Hovedbyen Sønderborg udpeges som regionalt center med

bymidte. I de udvidede områdebyer Gråsten, Egernsund og

Rinkenæs og Nordborg og Havnbjerg udpeges bymidter. I

områdebyerne Broager, Vester Sottrup og Augustenborg

udpeges bymidter. I lokalbyerne Kværs-Tørsbøl, Blans,

Ullerup-Avnbøl, Nybøl, Svenstrup, Guderup, Fynshav,

Tandslet og Lysabild-Skovby udpeges lokalcentre.

I Sønderborg og Gråsten fastholdes de eksisterende aflastningscenter

(Center Øst og Ulsnæscenteret). I Dybbøl

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 5


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

fastholdes det eksisterende bydelscenter. I Sønderborg

udpeges et område til pladskrævende varegrupper (Tech

21).

Der kan planlægges for enkeltstående butikker i de større

landsbyer og inden for byernes naturlige afgrænsning.

Enkeltstående butikker kan kun opføres i en afstand på

mindst 500 meter fra eksisterende bymidte, aflastningscenter

eller lokalcenter. Se i øvrigt Detailhandelsanalysen

på www. sonderborg.dk

Områder til offentlige formål

Herved forstås områder til skoler, forskellige børne- og

ældreinstitutioner, idrætsanlæg, tekniske anlæg, administrationsbygninger

og andre offentlige institutioner.

Rekreation og fritidsformål

Ved rekreation og fritidsformål forstås arealer udlagt til

aktive, rekreative formål, såsom campingplads, feriebyer og

marina, samt butikker og andet til områdets betjening. Der

udarbejdes en samlet plan for sådanne områder inden deres

ibrugtagning. Grønne områder er bynære, passive rekreative

områder, som friholdes for bebyggelse ud over nødvendige

sanitære installationer, kiosker og lignende.

Sommerhusområder

Sommerhusområderne må kun anvendes til sommerhusbebyggelser

til overnatning i tidsrummet 1. april - 30.

september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige

ophold. For pensionister gælder særlige regler. Se www.

sonderborg.dk. Områderne skal bevare deres præg af

sommerhusområder og skal friholdes for gadelys, faste

6

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

belægninger o. lign. der kan ændre områdernes karakter.

Parkeringspladser

Generelle krav til p-pladser i Sønderborg Kommune

Boligområder

Åben-lav og sommerhuse 2 p-pl. på egen grund

Tæt-lav 1½ p-pl. (1 ved boligen, den ½ kan anlægges på

fælles p-plads)

Etageboliger 1½ p-pl. pr. bolig

Ungdomsboliger og lign. 1 p-pl. pr. boligenhed

Erhvervsområder

Butikserhverv 1 p-pl. pr. 25 m2 butiksareal

Administrative erhverv 1 p-pl. pr. 50 m2 erhvervsetageareal

Produktion og lager 1 p-pl. pr. 100 m2 erhvervsetageareal

Undervisningsbygninger 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal

Kulturelle formål 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal

Andet

1 pr. 10 tilskuerpladser ved sportsanlæg

1 pr. 10 siddepladser ved restaurationer

1 pr. 2 værelser ved hoteller

1 pr. 5 senge ved sygehuse

1 pr. 10 siddepladser ved kirker

1 pr. 6 tilskuerpladser ved teatre

Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte

Inden for parkeringsfondens område gælder særlige regler:

Se www.sonderborg.dk.

Opholdsarealer

Ved beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet

anlægges som legeområde.

Bevaringsværdige byer og bygninger

Ved bevaringsværdige byer og bygninger forstås byer og

bygninger som er optaget i kommuneplanens hovedstruktur

som bevaringsværdige. De udpegede bygninger fremgår af

bilag 2 ”Oversigt over bevaringsværdige og bygninger”.

Hvis en bygning er udpeget, som bevaringsværdig inden for

kategorien 1-6 betyder det, at kommunen først kan give tilladelse

til at nedrive en bevaringsværdig bygning, når nedrivningsønsket

har været offentligt annonceret. Kategorien

1, 2 og 3 betyder, at bygningen er registreret med en høj


evaringsværdi. Kategorien 4, 5 og 6 betyder, at bygningen

er registreret med en middel bevaringsværdi. På baggrund

af registranten vil byrådet lade udarbejde bevarende lokalplaner,

der bygger videre på enkeltområdernes byplan- og

bygningsmæssige egenarter og kvaliteter.

Byrådet vil arbejde for, at fremtidige ændringer i landsbyernes

fysiske miljø sker under hensyntagen til de forskellige

bevaringsinteresser, herunder kirkerne og deres omgivelser.

Lavenergibyggeri

I lokalplaner skal der aktivt tages stilling til det samlede

energiforbrug i området. Der skal være bestemmelser, der

sigter på at minimere energiforbruget og miljøbelastningen i

området under hensynstagen til de lokale forhold.

Energirammen for nybyggeri i Sønderborg Kommune skal

i alle fremtidige lokalplaner være skærpet i forhold til

bygningsreglementets standardkrav.

Højhuse

Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhusprojekter

skal der anvendes et særligt konsekvensvurderingsredskab,

se skema på kommunens hjemmeside under

Højhuspolitik, www.sonderborg.dk. Heri er det fastlagt,

hvilken dokumentation, bygherren skal tilvejebringe til brug

for sagsbehandlingen og offentliggørelse af forslaget m.v.

Denne dokumentation kan f.eks. omfatte 3D visualisering

og skyggediagrammer..

Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse

med andre projekter, der bryder normen og vurderes

at have indflydelse på bybilledet og byens skala.

Rækkefølgebestemmelser

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Ifølge Planloven kan kommunalbestyrelsen ved hjælp af

rækkefølgebestemmelserne modsætte sig udstykning og

bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkfølgebestemmelser.

Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det

pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt

eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Overordnede rækkefølgebestemmelser for udbygning af

erhvervsområder

1. Dybbel Erhvervspark

2. Tech 21

3. Glansager

Overordnede rækkefølgebestemmelser for boligområder

1. Vollerup

2. Broager

3. Mariegård

4. Nybøl,

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 7


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder

Ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye

erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt i

ABCDE kategoriseringen af kommunens erhvervsområder.

Rammerne for erhvervsområderne er kategoriseret ud fra

følgende temaer:

1. byintegrerbarhed

2. lokaliseringsfaktorer

3. indpasning og æstetik

4. egnethed i forhold til godstransport

5. miljøklasser og tilgængelighed og persontransport behov

Alle 5 temaer er anvendt for at vurdere det enkelte erhvervsrammeområde,

men af rammeteksten fremgår det kun

hvilket type område hhv. A, B, C, D eller D, samt miljøklassificeringen.

Tabel ?? viser en oversigt kategorierne.

1. Byintegrerbarhed

Beskriver de virksomhedstyper, der kan lokaliseres i et

erhvervsområde og forholder sig til erhvervsområdets

beliggenhed i forhold til byen og dens funktioner. Den

type virksomhed, der kan lokaliseres i et erhvervsområde,

bestemmes af om den kan integreres i det eksisterende

miljø uden at være til gene.

A. Blandet byområder – center og bymidte med en blanding

af boliger, erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og

fritidsanlæg. I området kan lokaliseres ikke-miljøbelastende

erhverv, som kan drage fordel af beliggenheden i et

blandet byområde, og som har en høj arealudnyttelse, når

det gælder arbejdspladser og/eller kunder.

B. Erhvervsområder i byen – erhvervsområde uden bolig

og andre særligt følsomme funktioner. Der kan lokaliseres

erhverv der på grund af miljøklassificering, bygningstype

og størrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikke

egner sig til lokalisering i et blandet byområde med boliger

og miljøfølsomme funktioner. Området skal friholdes for

virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning

og virksomheder med meget tung trafik. Der kan

i forbindelse med lokalplanudarbejdelse foretages en zoning

af området, så der i randområderne mod naboområder med

følsomme funktioner alene kan placeres virksomheder med

8

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

en begrænset miljøbelastning – evt. kan der her også være

tale om kontorbyggeri. Infrastrukturen bør tilgodese såvel

lette trafikanter som tung trafik.

C. Erhvervsområder på kanten af byen – erhvervsområde uden

boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I C-områder

kan bl.a. lokaliseres virksomheder, der giver anledning til

væsentlig miljøbelastning, virksomheder med behov for

udendørs oplag samt virksomheder med tung transport.

D. Motorvejsnære erhvervsområder – erhvervsområde uden

boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I D-områder

kan bl.a. lokaliseres transportcenter, logistikcentre servicestationer

osv., samt produktionsvirksomheder med større

godstransportbehov.

E. Lokale erhvervsområder – erhvervsområder lokaliseret

i mindre byer. I E-områder kan lokaliseres erhverv med

lokal tilknytning, bl.a. håndværkere og mindre fremstillings-

og servicevirksomhed med begrænset behov for tung

godstransport.

2. Lokaliseringsfaktorer

Kombinerer de kommunale erhvervsudlæg med erhvervslivets

interesser, i det der medtænkes de faktorer som

virksomhederne tillægger betydning når de vælger lokalisering.

Lokaliseringsfaktorerne omfatter behov som:

• lokalitet. F.eks. nærhed til overordnet vejnet, kollektivtrafik,

ekspantionsmuligher, synlighed ol.

• netværk/erhvervsklima. F.eks. nærhed til kunder,

forretningsforbindelser, kommunale skatter, innovationsog

udviklingsmuligheder ol.

• demografi/arbejdsmarked. F.eks. adgang til kvalificeret

arbejdskraft og tilstedeværelse af forsknings.

og uddannel sesinstitutioner.

• kultur. F.eks. virksomhedejernes bopæl, attraktivt

bymiljø , lokal kendskab ol.

Lokaliseringsfaktorerne er forskellige fra virksomhed til

virksomhed, men forskellige grupper af virksomheder vil

ofte have lignende lokaliseringsfaktorer, f.eks. tilgængelighed

og miljøforhold.

Nogle lokaliseringsfaktorer kan påvirkes direkte gennem

planlægningen, f.eks. synligheden og mulighederne for


A-område

B-område

C-område

D-område

Beskrivelse Planlægning Eksempler Miljøklassificering

Bynære erhvervsområder i

kommunecentret (Sønderborg)

med optimal placering i

forhold til bymidte, forsknings-

og uddannelsesinstitutioner,

kollektiv trafik, stisystemer og

naturområder.

Bynære erhvervsområder i

kommunecentret og de største

områdebyer med god placering

i forhold til bymidten, kollektiv

trafik, stisystem og naturområder.

Større erhvervsområder med

tilknytning til bybåndet og

med optimal placering i

forhold til det over-ordnede

vejnet, funktionel tilknytning

til resten af bybåndet og passende

afskærmning/afstand i

forhold til boligområder.

Større erhvervsområder med

direkte adgang til det overordnede

vejnet og lokaliseret

i passende afstand (mindst

300 m) fra boligområder og

institutioner. Områderne skal

afskærmes visuelt i forhold til

omgivelserne ved hjælp af en

samlet beplantnings-plan.

profilskabende skiltning. Andre kan påvirkes indirekte,

f.eks. kan nærhed til kvalificeret arbejdskraft, kunder og

markeder påvirkes ved at ændre ved de infrastrukturelle

forhold såsom vejnettet eller den offentlige transport.

3. Indpasning og æstetik

Det enkelte område skal

udbygges på baggrund af

en samlet plan for området,

og der skal opstilles detaljerede

rammer for arkitektur og

bydesign. Der kan indpasses

boliger og institutioner i

området.

Det enkelte område skal

udvikles efter en samlet plan,

og der skal opstilles overordnede

rammer for arkitektur og

bydesign. Der kan indpasses

boliger i området.

De enkelte grunde skal

udstykkes og bebygges efter

en samlet plan, som afklarer

minimumsgrundstørrelse,

vej- og stiforhold, byggefelter,

bygnings-volumen, parkering,

regulering af friarealer, skiltning

m.v. Der kan ikke indpasses

boliger i områderne.

De enkelte grunde skal udstykkes

efter en samlet plan,

som afklarer vej- og stiforhold,

bygningsvolumen, parkering,

regulering af friarealer m.v.

Der kan ikke indpasses boliger

i området.

Indpasning og æstetik, er at erhvervsarealerne beskrives i

forhold til deres omgivende miljø, sådan at der er klarhed

over om erhvervsområdet ligger i et bymæssigt miljø, på

kanten af byen, i landsbyen eller i det åbne land. Denne

parameter er med til at bestemme hvilken arkitektur der kan

indpasses i erhvervsområdet.

4. Egnethed i forhold til godstransport

Kategoriserer på baggrund af områdets egnethed i forhold

til godstransport. Visse brancher har megen godstransport,

og af hensyn til branchen og samfundet er det hensigts-

Større udviklings- og servicevirksomheder

inden for IT,

bioteknologi, produktionsteknologi

m.v.

Administrations- og servicevirksomhed

i øvrigt, herunder

penge-institutter, liberale

erhverv, mindre butikker, mindre

ikke-miljøbelastende fremstillingsvirksomheder

inden for

elektronik m.v.

Større virksomheder inden

for produktion, transport- og

lagervirksomhed.

Asfaltfremstilling, auto-ophug,

biogas, foderstoffer, bygningsele-menter,

kemikalie- og

oliebehandling m.v.

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

A-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende

virksomheder

(miljøklasse 1-2) med højt

videnindhold og stort behov

for tæt kontakt til andre forsknings-

og udviklingsmiljøer.

B-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende

virksomheder

med mel-lemstort videnindhold

og et mindre behov for

tæt kontakt til andre forsknings-

og udviklingsmiljøer

(miljøklasse 1-2).

C-områderne forbeholdes

håndværks-, fremstillings- og

lager-virksomhed med nogen

miljøbelastning og større

behov for varetransport (miljøklasse

4-5).

D-områder forbeholdes

miljøbelastende produktions-

og pro-cesvirksomhed med

betydelig miljøbelastning

(miljøklasse 6-7).

mæssigt at virksomheder inden for disse brancher bliver

placeret i erhvervsområder udlagt i tilknytning til motorvejen.

Temaet, som beskriver fire kategorier, arbejder med

en inddeling baseret på antagelser om virksomhedstypernes

gods- og persontransportbehov. Der anvendes en grupperingen

af hovedbranchekoden registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR).

Kategori 1 definerer de virksomheder, der har særlig tung

transport eller er særligt transportintensive.

Kategori 2 definerer de virksomheder, hvor hovedparten af

aktiviteterne har med transport at gøre. I forhold til branchekoderne

gælder dette engrosvirksomheder, hvor størsteparten

af aktiviteter er modtagelse og afsendelse af varer.

For begge de første kategorier er der vurderet et relativt lavt

persontransportbehov.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 9


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Kategori 3 definerer produktionsvirksomheder. Godstranssporten

har stor betydning for brancherne, fordi der skal

råvarer ind og produkter ud. I forhold til de to første

kategorier er der tale om langt flere arbejdspladser pr.

arealenhed, og dermed mere persontransport.

Kategori 4 definerer detailhandel samt offentlig og privat

service. I denne kategori er der en lav afhængighed af

godstransport.

Opdelingen af branchekoderne (DB07) er forholdsvis detaljeret

med mere end 700 kategorier. Trods dette kan der

selvfølgelig være meget store forskelle på virksomheder,

der ellers falder ind under samme kategori. I tabellen er de

fire kategorier beskrevet ved eksempler og på hvilke hovedgrupper,

der overvejende falder ind i kategorien.

5. Miljøklassificering

I Håndbog om Miljø og Planlægning fra 2004 er beskrevet

7 klasser for miljøklassificering af virksomheder, som er

grundlaget for klassificeringskategorierne. Klasserne angiver

en anbefalet mindste afstand mellem en type virksomhed

og boliger i et område for åben-lav boligbebyggelse og

følsomme institutioner.

Afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne

ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke

mødes med skærpede miljøkrav. Afstandene kan i detailplanlægning

danne grundlag for en zonering af større

erhvervsområder.

En rammebestemmelses miljøklassificering er ikke ensbetydende

med at alle virksomheder der opfylder rammebestemmelsen

kan placeres et hvilket som helst sted i rammeområdet.

Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer

med miljøbelastning af omgivelserne for nyere virksomheder/virksomhedstyper.

Klassificeringen og de angivne

forureningsniveauer bygger på nuværende og normale

forhold med hensyn til udslip fra virksomheder, produktionsmetoder

og forureningsbegrænsning.

Da der kan eksistere konkrete situationer, hvor disse betingelser

ikke er gældende, kan en anden klassificering end

den angivne i visse tilfældevære berettiget.

10

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Miljøklassificeringens 7 klasser kan kort beskrives således:

Beskyttelsesafstande

Klasse 1: 0 m

Klasse 2: 20 m

Klasse 3: 50 m

Klasse 4: 100 m

Klasse 5: 150 m

Klasse 6: 300 m

Klasse 7: 500 m

Klasse 1: Omfatter virksomheder, som ikke giver anledning

til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og som således

kan integreres med boliger og andre følsomme funktioner.

Hovedparten af virksomhederne er forretninger, kontorer,

liberale erhverv og små værksteder med butik.

Klasse 2: Virksomheder der giver anledning til ganske ubetydelig

påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne kan

placeres i områder hvor der også findes boliger. Klassen

omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier,

trykkerier, elektronik- og metalværksteder, laboratorier og

fotografisk industri.

Klasse 3: Virksomheder, der giver anledning til en mindre

påvirkning af omgivelserne - herunder fra indendørs aktiviteter.

Virksomhederne bør placeres i erhvervsområder, evt. i

randzonen mod følsomme

naboområder. Klassen omfatter mange håndværksprægede

virksomheder og visse servicevirksomheder.

Klasse 4: Omfatter de mindre belastende af de egentlige

produktionsvirksomheder, og bør som hovedregel placeres

i erhvervsområder. Klassen rummer bl.a. autoværksteder,

vognmandsvirksomhed, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier

og mindre overfladebehandlende virksomheder.

Klasse 5: Omfatter mere belastende produktionsvirksomheder/-

fabrikker, som bør placeres i erhvervsområder.

Klassen rummer bl.a. visse maskinfabrikker, byggeindustri,

møbelindustri og farve og lakindustri.

Klasse 6: Rummer en række virksomheder der kan belaste

omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted


i større erhvervsområder, hvor der kan opnås tilstrækkelig

afstand til naboer. Til klassen hører f.eks. savværker,

slagterier og større maskin- og betonfabrikker.

Klasse 7: Indeholder virksomheder der kan give anledning til

omfattende belastning af omgivelserne. Placering bør finde

sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav

eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder.

Klassen omfatter bl.a. medicinal- og pesticidproduktion

og visse kraftværker.

Andre: Herudover findes der en række specielle virksomheder

og anlæg, hvis placering typisk vil blive fastlagt ved

en særskilt planlægning og vurdering af beliggenhedskrav -

f.eks. risikobetonet produktion, motorbaner og lossepladser.

6. Tilgængelighed og persontransportbehov

Kategorisering af tilgængelighed og persontransportbehov.

I forbindelse med klassificeringen af et områdes tilgængelighedsprofil

er det nødvendigt at vurdere tilgængeligheden

for forskellige transportmidler. Denne parameter klassificerer

områdernes tilgængelighed for cyklende og gående,

kollektivtransport og bilisme. Tabellen nedenfor beskriver

den tilgængelighedsprofil områderne i den moderne storby

bør tilstræbes at have.

Sønderborg er en provinskommune og den kollektive

trafikforsyning er pga. den lavere befolkningstæthed ikke

optimeret som i storbyen. Tilgængelighedsprofilen for A, B

og C områderne i Sønderborg Kommune vil derfor typisk

afvige fra tabellen.




RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 11


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

Rammernes opbygning

Områdeinddeling

Kommunen er opdelt i 7 geografiske områder, planområderne,

Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sønderborg,

Sundeved, Broager og Gråsten.

Planområderne er videre opdelt i plandistrikter, f.eks.

Planområde 100 med efterfølgende plandistrikt 101, 102,

103 osv.

12


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


Rammeområderne vises på kortbilag og hovedanvendelse

af det enkelte område vises med en farve, som fremgår af

nedenstående skema.

Rammeområderne er betegnet med et stort bogstav og et

tal. Bogstavet angiver områdets hovedanvendelse mens

tallet er et fortløbende nummer.

Ud over de generelle retningslinjer for rammerne indeholder

rammebestemmelserne oplysninger om følgende forhold:

1. Anvendelse

2. Bebyggelsesprocent

3. Bygningshøjde

4. Etageantal

Kode Navn Gis kode Definition

B Boligområde 11

Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal

privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80%.

G Blandet bolig og erhverv 21 Blanding af boliger og erhverv med boligandel mellem 20 og 80 procent og

tilsvarende erhvervsandel mellem 20 og 80 procent.

E Erhvervområde 31 Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal

privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80%.

C Område til butiksformål 41 Butiksformål, større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehuse samt

klynger af størreudvalgsvarebutikker.

F Rekreation/fritidsformål 51 Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden

for byerne.

S Sommerhusområde 61 Omfatter områder udlagt til sommerhuse.

D Offentlig formål 71 Omfatter områder udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative,

samt social formål.

T Tekniske anlæg 81

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

5. Evt. parkeringsnormer

6. Evt. supplerende retningslinjer om anvendelse og bebyggelsesudformning,

vej- og stiforhold.

7. Evt. reference til anden planlægning.

Eksempel på nummerering af udvalgt rammeområde:

Hvert rammeområde har et rammenummer f.eks. 101B01,

hvor de tre første cifre er en angivelse af plandistriktet.

Herefter er der et bogstav og to cifre, som angiver hvilken

ramme det er inden for plandistriktet. Bogstavet angiver

hvad området er udlagt til. Rammeområde 101B01 betyder,

at området ligger i Guderup og området er udlagt til boligområde

nr. 1.

Omfatter trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre

tekniske anlæg herunder vindmøller, biogasanlæg miljøanlæg, rensningssanlæg,

deponeringsanlæg mv.

J Landområde 91 Alle områder i det åbne land som f.eks. jordbrugsområder, større naturområder,

militære områder og områder til råstofindvinding.

A Andet 96 Er en ”opsamlingskasse”, hvor områder vis anvendelse ikke passer ind i

strukturen kan placeres.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 13


Planområde Nordborg

Planområde 100 - Nordborg

Planområde Nordborg Kommune er opdelt i 9 plandistrikter:

101 Guderup

102 Havnbjerg

103 Holm

104 Langesø

105 Nordborg

106 Oksbøl

107 Stevning

108 Svenstrup

109 Østerlund

101 – Guderup

Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og

landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup. Guderup er en

lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder

samt erhvervsområder mod nordvest. Nye

arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.

Landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende

i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen

af landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser

om afgrænsning af landsbyer i landzone.

102 – Havnbjerg

Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og

landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den udvidede

områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder,

institutioner og et erhvervsområde. Landsbyen

Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone.

Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens

bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.

103 – Holm

Kortet viser landsbyen Holm.

Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde

i byzone. Landzoneområderne skal forblive i

landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra

planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i

landzone.

104 – Langesø

Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby.

Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i

Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer skal

overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.

14 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

105 – Nordborg

Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by.

Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen hovedsageligt

består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder

samt et erhvervsområde ved Oksbølvej. Nye

arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.

For Nordborg samlede byområde, er der udarbejdet

en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer

og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i

Nordborg kan forskønnes og udvikles.

106 – Oksbøl

Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og

Broballe er beliggende i landzone med to ældre parcelhusområder

i byzone. Landsbyområderne skal forblive i

landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud

fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer

i landzone.

107 – Stevning

Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende

i landzone med et enkelt boligområde i byzone. Landzoneområderne

skal forblive i landzone. Afgrænsningen af

landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om

afgrænsning af landsbyer i landzone.

108 – Svenstrup

Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og

landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er en lokalby,

hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne

med gårde og nyere parcelhusområder. Nye arealer

skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.

Landsbyerne Himmark og Torup er beliggende i landzone

og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er

foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning

af landsbyer i landzone.

109 – Østerlund

Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund.

Østerlund er en del af den udvidede områdeby Nordborg,

og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner,

rekreativt område og et erhvervsområde. Nye arealer skal

overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.


Kortet viser plandistrikter








RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 15


16 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup.

Guderup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder samt erhvervsområder

mod nordvest. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne

Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af

landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 17

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


18 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 19

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


20 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 21

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


22 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN























FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 23

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


24 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 25

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


26 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 27

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


28 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 29

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


30 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den

udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner og et erhvervsområde.

Landsbyen Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af

landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 31

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


32 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 33

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


34 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 35

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


36 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 37

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


38 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 39

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


40 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 41

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


42 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 43

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


44 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser landsbyen Holm.

Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde i byzone. Landzoneområderne skal

forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om

afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 45

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


46 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby.

Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer

skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 47

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


48 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 49

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


50 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 51

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


52 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 53

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


54 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by. Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen

hovedsageligt består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder samt et erhvervsområde

ved Oksbølvej. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. For Nordborg

samlede byområde, er der udarbejdet en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer

og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i Nordborg kan forskønnes og udvikles.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 55

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


56 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 57

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


58 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 59

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


60 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 61

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


62 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 63

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


64 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 65

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


66 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 67

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


68 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 69

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


70 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 71

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


72 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 73

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


74 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og Broballe er beliggende i landzone med to ældre

parcelhusområder i byzone. Landsbyområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne

er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 75

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


76 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN













FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 77

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


78 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 79

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


80 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende i landzone med et enkelt boligområde i byzone.

Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens

bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 81

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


82 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 83

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


84 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er

en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne med gårde og nyere parcelhusområder.

Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Himmark

og Torup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget

ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 85

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


86 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 87

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


88 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 89

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


90 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 91

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


92 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund. Østerlund er en del af den udvidede områdeby

Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner, rekreativt område og et erhvervsområde.

Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 93

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


94 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 95

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


96 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 97

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


98 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 99

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Augustenborg

Planområde 200 - Augustenborg

Planområde Augustenborg Kommune er opdelt i 7 plandistrikter:

201 Augustenborg

202 Fynshav

203 Ketting

204 Asserballe

205 Bro

206 Sebbelev

207 Hundslev, Notmark og Almsted

201 – Augustenborg

Kortet viser kommuneplanrammerne for Augustenborg.

202 – Havnbjerg

Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg.

203 – Ketting

Kortet viser kommuneplanrammerne for Ketting.

204 – Asserballe

Kortet viser kommuneplanrammerne for Asserballe.

205 – Bro

Kortet viser kommuneplanrammerne for Bro.

206 – Sebbelev

Kortet viser landsbyen Sebbelev.

Sebbelev er beliggende i landzone. Området skal forblive i

landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra

planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer.

207 – Hundslev, Notmark og Almsted

Kortet viser kommuneplanrammerne for Hundslev, Notmark

og Almsted.

100 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 101


102 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 103

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


104 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 105

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


106 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 107

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


108 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 109

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


110 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 111

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


112 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 113

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


114 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 115

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


116 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 117

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


118 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 119

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


120 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 121

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


122 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 123

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


124 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN









FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 125

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


126 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 127

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


128 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 129

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


130 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 131

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


132 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 133

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


134 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 135

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


136 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 137

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


138 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 139

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


140 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 141

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


142 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser landsbyen Sebbelev.

Sebbelev er beliggende i landzone med...... Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen

af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 143

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


144 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 145

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


146 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 147

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


148 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 149

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


150 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 151

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


152 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 153

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Sydals

Planområde 300 - Sydals

Planområde Sydals Kommune er opdelt i 11 plandistrikter:

301 Høruphav

302 Kirke Hørup

303 Det åbne land, Hørup

304 Tandslet

305 Tandslet, det åbne land

306 Lysabild – Skovby

307 Mommark

308 Lysabild, det åbne land

309 Kegnæs

310 Østerby

311 Sønderby

301 – Høruphav

Kortet viser kommuneplanrammerne for Høruphav.

302 – Kirke Hørup

Kortet viser kommuneplanrammerne for Kirke Hørup.

303 – Det åbne land, Hørup

Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne

omkring Hørup.

304 – Tandslet

Kortet viser kommuneplanrammerne for Tandslet.

305 – Det åbne land, Tandslet

Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne

omkring Tandslet.

306 – Lysabild - Skovby

Kortet viser kommuneplanrammerne for Lysabild og Skovby.

307 – Mommark

Kortet viser kommuneplanrammerne for Mommark.

308 – Det åbne land, Lysabild,

Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne

omkring Lysabild.

309 – Kegnæs

Kortet viser kommuneplanrammerne for Kegnæs.

310 – Østerby

154 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerby.

311 – Sønderby

Kortet viser kommuneplanrammerne for Søby.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 155


156 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN











FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 157

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


158 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 159

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


160 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 161

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


162 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 163

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


164 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 165

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


166 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 167

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


168 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN









FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 169

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


170 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 171

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


172 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 173

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


174 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 175

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


176 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN
























FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 177

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


178 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 179

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


180 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN











FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 181

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


182 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 183

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


184 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 185

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


186 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 187

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


188 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 189

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


190 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN














FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 191

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


192 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 193

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


194 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 195

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


196 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 197

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


198 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 199

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


200 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 201

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


202 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 203

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


204 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 205

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


206 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 207

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


208 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 209

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Sønderborg

Planområde 400 - Sønderborg

Sønderborg er opdelt i 13 plandistrikter:

401 Bymidten

402 Den centrale bydel

403 Den sydlige bydel

404 Den østlige bydel

405 Den nordlige bydel

406 Ulkebøl

407 Vollerup

408 Klinting

409 Kær Halvø

410 Den vestlige bydel

411 Dybbøl

412 Ragebøl

413 Stovgaard

401 – Sønderborg bymidte

Sønderborg bymidte omfatter centrum af Sønderborg by

og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade og

Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder

– center formål herunder detailsalg, servicevirksomhed

og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.

402 – Den centrale bydel

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade,

Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken og Alssund.

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den

centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet nogle af

de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot,

Kurhusskoven, lystbådehavnen, campingpladsen, Ringridderpladsen,

Mølledammen samt fritidsklubberne ved

Verdens Ende.

403 – Den sydlige bydel

Den centrale bydel afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej,

Borgmester Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg

bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet

i form af tæt-lavbebyggelse, men omfatter også en del

forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen,

Amtsgymnasiet, EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.

404 – Den østlige bydel

Den østlige bydel afgrænses af Augustenborg Landevej,

Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej og

Ringgade.

210 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Plandistriktet er et meget blandet område og består både

af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse, områder med

lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer

til idrætsformål. Desuden omfatter plandistriktet SFS-hallen

og Rideskolen.

405 – Den nordlige bydel

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade,

Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og Omfartsvejen.

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af

erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm samt aflastningscenter

Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse

– dels tæt/lav bebyggelse og dels parcelhuskvarterer.

406 – Ulkebøl

Ulkebøl er afgrænset af Omfartsvejen, Augustenborg

Landevej og Grundtvigs Allé. Plandistriktet består hovedsagelig

af boligkvarterer med tæt/lav og åben/lav bebyggelse.

Dog er der langs Augustenborg Landevej noget erhverv og

langs omfartsvejen er der et større rekreativt område, som

hænger sammen med Ulkebøl Dam.

407 – Vollerup

Vollerup afgrænses af Lambjergskovvej, Spang Vade,

Augustenborg Landevej og Augustenborg Fjord. Plandistriktet

består hovedsagelig af parcelhusområder og af

erhvervsområder med forskellig karakter. Arealerne ud til

Augustenborg Fjord er landbrugsjord, men her ligger også

Madeskov Camping. Desuden ligger Alssunds genbrugsplads

i plandistriktet på Foldager.

408 – Klinting

Klinting omfatter Sønderskoven samt området mellem

Sønderskoven og en del af Sydals.

Langt den største del af plandistriktet er skov og landbrugsarealer.

En mindre del af landbrugsarealet er udlagt til et

nyt boligområde.

409 – Kær Halvø

Kær Halvø omfatter hele Kær Halvø, fra omfartsvejen og mod

nord. Langt den største del af plandistriktet er landbrugsarealer

med spredt bebyggelse og landsbyen Kær-Ormstoft.

Langs omfartsvejen er der udlagt arealer til erhverv (Tech

21) Desuden er Sønderborg Lufthavn placeret på Kær Halvø.


410 – Den vestlige bydel

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er

placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod nord af

omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de

fredede Dybbølarealer. Plandistriktet består mest af åben/

lav parcelhusbebyggelse.

411 – Dybbøl

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er

placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod nord af

omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de

fredede Dybbølarealer. Plandistriktet består mest af åben/

lav parcelhusbebyggelse.

412 – Ragebøl

Ragebøl er afgrænset af omfartsvejen, Åbenråvej og Kommunegrænsen

mod Sundeved. En stor del af plandistriktet er

Dybbøl Erhvervspark og Landsby.



413 – Stovgaard

Stovgaard afgrænses af Åbenråvej mod Sundeved og af

Alssund. Plandistriktet består af landbrugsområder med

spredt landbrugs bebyggelse. Ved Møllebugten ligger et

areal omkring den gamle søfartsskole, som nu er udlagt til

boligbebyggelse.















RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 211


212 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Sønderborg bymidte omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej,

Voldgade og Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder – center formål herunder

detailsalg, servicevirksomhed og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN











FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 213

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


214 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 215

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


216 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 217

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


218 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 219

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


220 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 221

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


222 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 223

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


224 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken

og Alssund.

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet

nogle af de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, Kurhusskoven, lystbådehavnen,

campingpladsen, Ringridderpladsen, Mølledammen samt fritidsklubberne ved Verdens Ende.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 225

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


226 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN









FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 227

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


228 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 229

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


230 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 231

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


232 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 233

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


234 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 235

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


236 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 237

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


238 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 239

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


240 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den centrale bydel afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, Borgmester Andersensvej, Sønderskoven

og Sønderborg bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet i form af tæt-lavbebyggelse,

men omfatter også en del forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, Amtsgymnasiet,

EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 241

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


242 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 243

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


244 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 245

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


246 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN











FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 247

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


248 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 249

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


250 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den østlige bydel afgrænses af Augustenborg Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr.

Landevej og Ringgade.

Plandistriktet er et meget blandet område og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse,

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer til idrætsformål. Desuden

omfatter plandistriktet SFS-hallen og Rideskolen.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 251

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


252 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 253

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


254 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 255

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


256 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 257

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


258 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 259

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


260 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 261

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


262 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 263

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


264 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og

Omfartsvejen.

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm

samt aflastningscenter Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse – dels tæt/lav bebyggelse

og dels parcelhuskvarterer.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 265

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


266 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 267

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


268 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 269

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


270 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 271

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


272 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 273

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


274 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Ulkebøl er afgrænset af Omfartsvejen, Augustenborg Landevej og Grundtvigs Allé. Plandistriktet består

hovedsagelig af boligkvarterer med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Dog er der langs Augustenborg

Landevej noget erhverv og langs omfartsvejen er der et større rekreativt område, som hænger sammen

med Ulkebøl Dam.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 275

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


276 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 277

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


278 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 279

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


280 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 281

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


282 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Vollerup afgrænses af Lambjergskovvej, Spang Vade, Augustenborg Landevej og Augustenborg Fjord.

Plandistriktet består hovedsagelig af parcelhusområder og af erhvervsområder med forskellig karakter.

Arealerne ud til Augustenborg Fjord er landbrugsjord, men her ligger også Madeskov Camping. Desuden

ligger Alssunds genbrugsplads i plandistriktet på Foldager.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 283

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


284 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 285

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


286 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Klinting omfatter Sønderskoven samt området mellem Sønderskoven og en del af Sydals.

Langt den største del af plandistriktet er skov og landbrugsarealer. En mindre del af landbrugsarealet

er udlagt til et nyt boligområde.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 287

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


288 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 289

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


290 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kær Halvø omfatter hele Kær Halvø, fra omfartsvejen og mod nord. Langt den største del af plandistriktet

er landbrugsarealer med spredt bebyggelse og landsbyen Kær-Ormstoft. Langs omfartsvejen er

der udlagt arealer til erhverv (Tech 21) Desuden er Sønderborg Lufthavn placeret på Kær Halvø.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 291

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


292 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 293

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


294 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 295

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


296 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 297

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


298 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod

nord af omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de fredede Dybbølarealer. Plandistriktet

består mest af åben/lav parcelhusbebyggelse.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 299

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


300 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 301

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


302 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 303

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


304 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 305

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


306 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 307

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


308 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 309

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


310 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod

nord af omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de fredede Dybbølarealer. Plandistriktet

består mest af åben/lav parcelhusbebyggelse.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 311

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


312 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN














FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 313

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


314 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN







FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 315

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


316 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 317

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


318 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Ragebøl er afgrænset af omfartsvejen, Åbenråvej og Kommunegrænsen mod Sundeved. En stor del af

plandistriktet er Dybbøl Erhvervspark og Landsby.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 319

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


320 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 321

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


322 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 323

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


324 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Stovgaard afgrænses af Åbenråvej mod Sundeved og af Alssund. Plandistriktet består af landbrugsområder

med spredt landbrugs bebyggelse. Ved Møllebugten ligger et areal omkring den gamle søfartsskole,

som nu er udlagt til boligbebyggelse.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 325

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Sundeved

Planområde 500 - Sundeved

Sundeved er opdelt i følgende 4 plandistrikter:

501 Vester Sottrup

502 Nybøl

503 Uller - Avnbøl

504 Blans

501 – Vester Sottrup

Bymidten omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses

af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade og Alssund. Plandistriktet

består udelukkende af C-rammeområder – center

formål herunder detailsalg, servicevirksomhed og boliger

samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.

502 – Nybøl

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade,

Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken og Alssund.

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den

centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet nogle af

de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot,

Kurhusskoven, lystbådehavnen, campingpladsen, Ringridderpladsen,

Mølledammen samt fritidsklubberme ved

Verdens Ende.

503 – Ullerup - Avnbøl

Den østlige bydel af Ullerup afgrænses af Augustenborg

Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej

og Ringgade. Plandistriktet er et meget blandet område

og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse,

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der

udlagt arealer til idrætsformål. Desuden omfatter plandistriktet

SFS-hallen og Rideskolen. Den centrale bydel af

Avnbøl afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, Borgmester

Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg bugt. Plandistrikter

består hovedsagelig af boligområdet i form af

tæt-lanbebyggelse, men omfatter også en del forskellige

institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, Amtsgymnasiet,

EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.

504 – Blans

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade,

Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og Omfartsvejen.

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af

erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm samt aflastningscenter

Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyg-

326 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

gelse – dels tæt/lav bebyggelse og dels parcelhuskvarterer.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 327


328 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 329

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


330 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Bymidten omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade

og Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder – center formål herunder detailsalg,

servicevirksomhed og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 331

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


332 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN













FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 333

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


334 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 335

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


336 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 337

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


338 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 339

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


340 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken

og Alssund. Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den centrale bymidte. Samtidig omfatter

plandistriktet nogle af de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, Kurhusskoven, lystbådehavnen,

campingpladsen, Ringridderpladsen, Mølledammen samt fritidsklubberme ved Verdens

Ende.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 341

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


342 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 343

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


344 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 345

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


346 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 347

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


348 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 349

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


350 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den østlige bydel af Ullerup afgrænses af Augustenborg Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej

og Ringgade. Plandistriktet er et meget blandet område og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse,

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer til idrætsformål. Desuden omfatter

plandistriktet SFS-hallen og Rideskolen. Den centrale bydel af Avnbøl afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej,

Borgmester Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet i

form af tæt-lavbebyggelse, men omfatter også en del forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen,

Amtsgymnasiet, EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 351

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


352 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 353

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


354 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 355

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


356 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 357

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


358 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og

omfartsvejen. Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af erhvervsområderne ved Ellegårdvej

og Elholm samt aflastningscenter Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse – dels tæt/lav

bebyggelse og dels parcelhuskvarterer.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 359

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


360 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 361

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


362 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 363

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Broager

Planområde 600 - Broager

Broager er opdelt i 3 plandistrikter:

601 Broager

602 Egernsund

603 Broager land

601 – Broager

Kortet viser kommuneplanrammerne for Broager.

602 – Egernsund

Kortet viser kommuneplanrammerne for Egernsund.

603 – Broager land

Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne

Broager land.

364 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 365


366 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN









FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 367

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


368 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN














FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 369

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


370 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 371

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


372 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 373

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


374 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 375

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


376 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 377

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


378 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 379

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


380 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 381

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


382 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 383

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


384 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 385

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


386 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 387

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


388 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 389

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


390 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 391

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


Planområde Gråsten

Planområde 700 - Gråsten

Gråsten er opdelt i 5 plandistrikter:

701 Gråsten

702 Alnor/Trappen

703 Rinkenæs

704 Kværs/Tørsbøl

705 Adsbøl

701 – Gråsten

Gråsten er i bymønsteret udpeget som udvidet områdeby. Det

betyder, at der kan placeres funktioner inden for offentlige

og private service samt erhvervs- og virksomhedsvikling og

boligudvikling. Inden for detailhandel er Gråsten udpeget

som bymidte. Bymidten skal fortsat være et attraktivt sted

for borgerne med boliger, erhverv samt offentlig og privat

service.

702 – Alnor/Trappen

Alnor/Trappen fungerer som en del af Gråsten by. Alnor/

Trappen er i byzone. Erhvervsområdet på Alnor Næs er stort

set udbygget. Alnor består af området mellem Bomhusvej og

hovedlandevej 316 er stort set udbygget.

703 – Rinkenæs

Rinkenæs fungerer som en del af Gråsten by. Rinkenæs er

hovedsagelig byzone.

704 – Kværs/Tørsbøl

Kværs/Tørsbøl er udpeget som lokalbyer med begrænsede

byggemuligheder.

705 – Adsbøl

Adsbøl er en landsby med begrænsede byggemuligheder.

392 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 393


394 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Gråsten er i bymønsteret udpeget som udvidet områdeby. Det betyder, at der kan placeres funktioner

inden for offentlige og private service samt erhvervs- og virksomhedsvikling og boligudvikling. Inden

for detailhandel er Gråsten udpeget som bymidte. Bymidten skal fortsat være et attraktivt sted for

borgerne med boliger, erhverv samt offentlig og privat service.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 395

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


396 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 397

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


398 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN













FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 399

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


400 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN



FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 401

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


402 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

















FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 403

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


404 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 405

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


406 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 407

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


408 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN





FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 409

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


410 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 411

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


412 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 413

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


414 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 415

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


416 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Alnor/Trappen fungerer som en del af Gråsten by. Alnor/Trappen er i byzone. Erhvervsområdet på Alnor

Næs er stort set udbygget. Alnor består af området mellem Bomhusvej og hovedlandevej 316 er stort

set udbygget.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 417

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


418 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN












FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 419

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


420 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN










FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 421

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


422 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Rinkenæs fungerer som en del af Gråsten by. Rinkenæs er hovedsagelig byzone.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 423

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


424 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN













FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 425

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


426 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 427

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


428 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 429

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


430 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 431

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


432 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 433

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


434 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 435

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


436 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 437

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


438 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kværs/Tørsbøl er udpeget som lokalbyer med begrænsede byggemuligheder.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 439

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


440 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN


FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 441

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


442 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 443

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


444 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN




FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 445

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


446 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 447

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


448 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Adsbøl er en landsby med begrænsede byggemuligheder.


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN








FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 449

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


450 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN






FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 451

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.


452 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 453

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.

More magazines by this user
Similar magazines