BILER - BDO

bdo.dk

BILER - BDO

BILER

En guide til skat, moms og afgifter


forord

Interessen for biler er stor. Meget stor. Det gælder både personbiler og

varebiler. Det gælder, uanset om de anvendes privat eller erhvervsmæssigt

eller begge dele.

I denne guide finder du praktisk viden om de skatte-, moms- og afgiftsregler,

der knytter sig til biler.

Målet har været at beskrive hovedreglerne. Det vil sige de regler, der

gælder i de fleste tilfælde. Der er altså ikke tale om en udtømmende

beskrivelse. Enkelte særregler og undtagelsesbestemmelser er udeladt,

ligesom nogle regler bevidst er beskrevet i overordnede vendinger. Dette

er gjort for at gøre teksten så læsevenlig som muligt.

Guiden kan ikke erstatte konkret rådgivning. Hvis du har specifikke

spørgsmål, anbefaler vi, at du søger konkret rådgivning.

God læselyst

BDO

Redaktionen er sluttet den 1. oktober 2010.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter

redaktionens afslutning.


indholdSfortegnelSe

Beskatning af fri bil

1.1 Hvornår sker der beskatning? 5

1.2 Kørsel mellem hjem og arbejde 5

1.3 Den skattemæssige værdi 6

1.4 A-skat og indberetning 8

Skattefrie kørepenge

2.1 Egen bil 9

2.2 Erhvervsmæssig kørsel 9

2.3 Ulønnet arbejde 9

2.4 Kørsel til skoler, kurser og lignende 9

2.5 Modregningsforbud 9

2.6 Acontobeløb 10

2.7 Arbejdsgiverens kontrol 10

2.8 Satser 10

2.9 Indberetning 10

Selvstændige

3.1 Virksomhedsordningen anvendes 13

3.2 Virksomhedsordningen anvendes ikke 13

Befordringsfradrag

4.1 Kørsel mellem hjem og arbejde 15

4.2 Erhvervsmæssig kørsel 15

Moms og afgifter

5.1 Personbiler på hvide plader 17

5.2 Varebiler 17

5.3 Privat kørsel 17

5.4 Moms ved salg af person- eller varebiler 18

5.5 Registreringsafgift 18

5.6 Ejerafgift 19

5.7 Privatbenyttelsesafgift 19


BeSKatning af fri Bil

1.1 hvornår sker der beskatning?

Der sker kun beskatning, når og hvis en firmabil anvendes til

privat kørsel. Til gengæld er skatten den samme, uanset om

der køres 5.000 km eller 25.000 km privat i bilen.

Der sker ikke beskatning, hvis en medarbejder og en arbejdsgiver

i fællesskab leaser en bil. Såkaldt deleleasing. Dette gælder

dog kun, hvis medarbejderen fører kørebog for al kørsel i bilen

– ikke kun for den private kørsel – og driftsudgifterne i øvrigt

fordeles mellem medarbejderen og arbejdsgiveren efter forholdet

mellem den private og den arbejdsmæssige kørsel i bilen.

Se kapitel 3.2 om kravene til kørebøger.

Som udgangspunkt sker der heller ikke beskatning af

medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvis

arbejdsgiveren har fratrukket momsen ved anskaffelsen. I

så fald gælder der nemlig en formodning for, at kørslen er

lovlig efter momsreglerne. Der skal derfor heller ikke føres

kørebog for bilen. Der sker dog beskatning, hvis de faktiske

forhold tyder på, at bilen også anvendes til privat kørsel.

1.2 Kørsel mellem hjem og arbejde

Kørsel mellem den private bopæl og en arbejdsplads er

privat kørsel. Hvis en firmabil tages med hjem, vil det derfor

som udgangspunkt udløse beskatning. Der gælder kun

følgende undtagelser:

Hvis bilen kun undtagelsesvis tages med hjem

Der kan være tilfælde, hvor det af arbejdsmæssige årsager er

hensigtsmæssigt at tage firmabilen med hjem. Fx hvis man

skal på kundebesøg næste morgen. I så fald sker der ikke

beskatning, hvis ellers følgende to betingelser er opfyldt:

• Den undtagelsesvise kørsel må kun finde sted højst 25

gange inden for en løbende 12 måneders periode.

Biler // Beskatning af fri bil

5

• Medarbejderen skal have underskrevet en erklæring

om, at bilen ikke anvendes til privat kørsel.

Sælgere

Medarbejdere med kundeopsøgende arbejde (sælgere) må

gerne anvende firmabilen til kørsel mellem den private

bopæl og arbejdspladsen, hvis blot denne kørsel højst

forekommer en dag om ugen eller 60 gange inden for en

løbende 12 måneders periode.

Medarbejdere med tilkaldevagt

Det udløser ikke beskatning, hvis en medarbejder med tilkaldevagt

tager firmabilen med hjem. Følgende betingelser

skal dog være opfyldt:

• Der skal være tale om kørsel til en eller flere midlertidige

arbejdspladser. Kørsel til det faste arbejdssted

udløser derfor beskatning. En fabrikschef, der tilkaldes

ved enhver form for maskinstop på fabrikken, kan

derfor ikke undgå beskatning, selv om han har tilkaldevagt,

fordi kørslen sker til den faste arbejdsplads.

Derimod udløser det ikke beskatning, hvis en elektriker

med tilkaldevagt tager firmabilen med hjem, fordi

tilkaldet i givet fald sker til en vilkårlig kunde.

• Firmabilen må kun tages med hjem på de dage, hvor

medarbejderen reelt har tilkaldevagt. Hvis firmabilen

tages med hjem hver dag, vil det normalt udløse

beskatning, med mindre der er tale om kørsel i et specialkøretøj,

jf. nedenfor. Det anerkendes således ikke,

at en medarbejder reelt kan have tilkaldevagt hver dag

året rundt.

Chauffører

Medarbejdere, der er ansat som chauffører, beskattes ikke,

selv om de tager firmabilen med hjem. Reglen gælder kun


for personer, hvis hovedopgave er at transportere personer,

materialer eller værktøj. Hvis kørslen sker i en bil på hvide

plader – eller i en anden bil, som ikke kan anses for et specialkøretøj,

jf. nedenfor – anbefaler vi, at der føres kørebog

for at undgå beskatning.

Kørsel i specialkøretøjer

Det udløser ikke beskatning, hvis kørslen mellem bopælen

og arbejdspladsen sker i en bil, der ikke kan anses for et

egnet alternativ til en privat bil. Det vil i første række sige

lastvogne og kassevogne (værkstedsvogne), der er indrettet

med fastmonterede hylder, og som anvendes til transport

af værktøj og/eller materialer.

Almindelige stationcars og 4-hjulstrækkere anses kun

for specialkøretøjer, hvis de er indrettet og anvendes på

samme måde som værkstedsvogne.

Hvis et specialkøretøj anvendes til anden privat kørsel

end transport mellem hjem og arbejde, skal der som

udgangspunkt ske beskatning. Blot ikke efter de almindelige

firmabilregler. I stedet sker beskatningen enten med en kilometersats

eller med et beløb svarende til, hvad det ville have

kostet at leje en tilsvarende bil. Der sker dog ikke beskatning,

hvis den private kørsel har været helt ubetydelig. Det vil sige

den private kørsel ikke har oversteget 1.000 km på et år - og

er sket i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel.

1.3 den skattemæssige værdi

Beskatningen sker efter helt firkantede regler. Den skattepligtige

værdi af fri bil udgøres af summen af to beløb.

Dels af et beløb, der beregnes som 25 % af den del af bilens

værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten.

Dels af et beløb svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift

for bilen.

Biler // Beskatning af fri bil

6

Bilens værdi er et teknisk begreb, der blandt andet afhænger

af bilens alder. Bilens værdi sættes altid til mindst

160.000 kr., også selv om købsprisen for bilen er mindre.

Eksempel:

For en bil med en værdi på 380.000 kr. og en årlig ejerafgift

på 3.500 kr. kan den skattepligtige værdi opgøres således:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 80.000 kr.

(380.000 kr. – 300.000 kr.)

16.000 kr.

Årlig ejerafgift 3.500 kr.

Skattepligtig værdi 94.500 kr.

Biler under 3 år

Er bilen anskaffet højst 3 år efter dens første indregistrering,

er bilens værdi identisk med nyvognsværdien. Denne

værdi anvendes dog kun i det indkomstår, hvori bilen er

indregistreret samt i de to følgende indkomstår. I det 4. år

og i de følgende indkomstår nedsættes bilens værdi til 75

% af nyvognsprisen. Som nævnt dog ikke til et beløb under

160.000 kr.

Købsåret tæller som et helt år, uanset at bilen ikke er

til rådighed fra årets begyndelse. Skattemæssigt er det

derfor normalt altid en fordel at få (ny) firmabil sidst på

året - helst inden den 1. december. I så fald kan den ”dyre”

beskatning holdes på 25 måneder.

Eksempel:

En medarbejder får fri bil. Nyvognsprisen udgør 400.000

kr., og den årlige ejerafgift udgør 3.500 kr. I det ene tilfælde

får medarbejderen stillet bilen til rådighed fra årets begyndelse.

I det andet fra den 1. december. I begge tilfælde har


medarbejderen bilen til rådighed i præcis 3 år. Den samlede

skattepligtige værdi for de 36 måneder udgør følgende:

Til rådighed fra

1/1

Biler // Beskatning af fri bil

Til rådighed fra

1/12

Bilens værdi 285.000 kr. 266.667 kr.

Ejerafgift 10.500 kr. 10.500 kr.

Beskatningsgrundlag 295.500 kr. 277.167 kr.

Under de givne forudsætninger udgør forskellen i den

skattepligtige værdi et beløb på 18.333 kr. svarende til en

skattebesparelse på ca. 10.000 kr.

Nyvognsværdien

Nyvognsværdien er bilens fakturapris inkl. registreringsafgift,

moms og leveringsomkostninger. Ekstraudstyr, der ikke

er betalt registreringsafgift af, skal ikke medtages i beregningsgrundlaget.

Det omfatter alt det udstyr, som ikke er

monteret af bilfabrikken eller importøren.

Biler over 3 år

Hvis arbejdsgiveren anskaffer bilen senere end 3 år (36

måneder) efter dens første indregistrering, er bilens værdi

identisk med arbejdsgiverens købspris. Denne værdi anvendes

som beregningsgrundlag i hele den periode, hvor den

stilles til rådighed for medarbejderen.

Leasede biler

Reglerne er de samme, uanset om arbejdsgiveren køber eller

leaser den bil, som stilles til rådighed for medarbejderen.

Hvis arbejdsgiveren i første omgang vælger at lease bilen,

men køber den efter 3 år (36 måneder), skal medarbejderen

fra købstidspunktet beskattes med udgangspunkt i

arbejdsgiverens købspris og ikke i 75 % af nyvognsværdien.

7

Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren i første omgang

køber bilen, men efter 3 år sælger denne til et koncernforbundet

selskab og samtidig leaser bilen tilbage. Ved en

sådan transaktion er det altså muligt at nedsætte beskatningsgrundlaget

til bilens faktiske værdi.

Kun firmabil en del af året

Har firmabilen kun været til rådighed en del af året, beskattes

medarbejderen kun for denne periode. Der regnes kun

med hele måneder. En medarbejder, som har firmabil til

rådighed i perioden 1/1 – 10/4, beskattes således af fri bil i

4 hele måneder.

Flere biler til rådighed

Har man rådighed over flere biler på samme tid, skal der i

princippet ske beskatning af hver enkelt bil. Dette vil dog

sjældent forekomme.

Når en firmabil udskiftes, beskattes medarbejderen i den

pågældende måned af den dyreste af de 2 biler – som regel

den nye – uanset om denne kun har været til rådighed i

nogle få dage.

Den ansattes egenbetaling

Hvis det er aftalt, at medarbejderen skal betale et fast

beløb på fx 1.000 kr. om måneden for den private brug af

firmabilen, kan dette beløb modregnes i den skattepligtige

værdi af denne. Dette gælder dog kun, hvis betalingen sker

af beskattede midler. Nedsættes medarbejderens bruttoløn

med 1.000 kr. om måneden, kan beløbet ikke modregnes i

værdien af den frie bil.

Brobizz, parkeringsbøder m.v.

Den skattepligtige værdi af en firmabil dækker kun sædvanlige

udgifter vedrørende bilen.


Biler // Beskatning af fri bil

Hvis arbejdsgiveren også dækker udgifter til garage,

p-afgifter, p-bøder, færgebilletter, broafgifter mv., skal de

skattemæssige konsekvenser heraf bedømmes særskilt.

Hvis udgifterne knytter sig til udførelsen af arbejdet, er

medarbejderen som udgangspunkt ikke skattepligtig heraf.

Eneste undtagelse herfra er p-bøder. En arbejdsgivers betaling

af sådanne er altid skattepligtig.

Fri brobizz, der også anvendes ved kørsel mellem hjem og

arbejde, beskattes derimod ikke, hvis blot medarbejderen

undlader at tage brofradrag, jf. afsnittet Over Storbælt eller

Øresund.

Fri brobizz i forbindelse med øvrig privat kørsel udløser

derimod beskatning.

1.4 a-skat og indberetning

Værdi af fri bil er A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren

løbende skal indeholde såvel A-skat som AM-bidrag

af værdien, som i denne forbindelse derfor skal opgøres

månedsvis.

Opfylder arbejdsgiveren ikke sin indeholdelsespligt, hæfter

virksomheden for den ikke indeholdte skat. Hvis en medarbejder

uden arbejdsgiverens vidende benytter en firmabil

til privat kørsel, hæfter arbejdsgiveren i princippet for den

ikke indeholdte skat.

Den frie bil skal også indberettes til e-indkomstregistret i

rubrik 19. Er der tale om fri bil til en direktør eller en anden

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal der

tillige anføres en kode i rubrik 68: Kode 60 for direktører og

kode 61 for hovedaktionærer.

8


SKattefrie Kørepenge

Når en lønmodtager kører i sin egen bil i arbejdsgiverens

tjeneste, koster det ham penge. Dels til brændstof og dels

i form af slid på bilen. Når arbejdsgiveren skal dække disse

udgifter, kan det kun ske skattefrit på én måde. Nemlig ved

udbetaling af skattefrie kørepenge eller skattefri befordringsgodtgørelse,

som det hedder i fagsprog.

2.1 egen bil

Der kan kun udbetales skattefrie kørepenge, hvis medarbejderen

kører i sin egen bil. Ægtefællers og samlevers bil

betragtes som egen bil, dog skal samlevende have fælles

økonomi.

Biler indregistreret i forældres navn kan anses for egen bil.

Det skal dog kunne sandsynliggøres, at medarbejderen

afholder alle udgifter vedrørende bilen.

2.2 erhvervsmæssig kørsel

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefrie

kørepenge, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Det

defineres sådan:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12

måneder (60-dagesreglen).

• Befordring mellem arbejdspladser.

• Befordring inden for samme arbejdsplads.

For lønmodtagere med fast arbejdsplads betyder 60-dages-

reglen, at de ikke kan få udbetalt skattefrie kørepenge for

kørslen mellem deres faste bopæl og arbejdspladsen.

Eneste undtagelse herfra gælder ved jobskifte. Her giver

reglerne mulighed for, at der kan udbetales skattefrie køre-

Biler // Skattefrie kørepenge

9

penge for de første 60 arbejdsdage. Overskrides 60-dagesreglen

betragtes kørslen som privat kørsel.

For håndværkere – og andre med skiftende arbejdspladser

– gælder 60-dagesreglen for hver byggeplads, de møder

på. Er de typisk beskæftiget med kortvarige jobs under 60

dage – ca. 3 måneder – kan arbejdsgiveren altså udbetale

skattefrie kørepenge for alle ture mellem den faste bopæl

og de skiftende arbejdspladser. Er der derimod tale om

længerevarende jobs, kan der kun udbetales for de første

60 arbejdsdage.

2.3 Ulønnet arbejde

Normalt er det en betingelse for udbetaling af skattefrie

kørepenge, at kørslen sker i tilknytning til lønnet arbejde.

Bestyrelsesmedlemmer og lignende kan dog få skattefrie

kørepenge, selv om de er ulønnede. Det samme gælder

ulønnede frivillige ledere i idrætsforeninger mv. De er heller

ikke omfattet af 60-dagesreglen.

2.4 Kørsel til skoler, kurser og lignende

Et uddannelsessted anses for et arbejdssted. Hvis medarbejderen

kører til uddannelsesstedet fra arbejdspladsen,

anses det for kørsel mellem 2 arbejdspladser.

Hvad enten medarbejderen kører til uddannelsesstedet

fra sin private bopæl eller fra en arbejdsplads, kan der

udbetales skattefrie kørepenge på en af to måder: Enten

efter de almindelige regler, jf. ovenfor. Eller også med den

lave km-sats, der i 2010 udgør 1,90 kr. pr. km, jf. afsnittet

Satser. I så fald gælder 60-dagesreglen ikke.

2.5 Modregningsforbud

Skattefrie kørepenge skal udbetales som tillæg til den

faste løn. Det er altså ikke tilladt at aftale, at den faste løn

løbende skal reduceres med udbetalte kørepenge.


2.6 acontobeløb

Der er intet til hinder for, at en arbejdsgiver kan udbetale

skattefrie acontobeløb, herunder afrundede beløb. Den

endelige afregning af de skattefrie kørepenge skal dog i

givet fald være foretaget ved udgangen af den måned,

som følger efter den måned, hvor kørslen har fundet sted.

Overholdes dette ikke, er hele det udbetalte beløb skattepligtigt.

2.7 arbejdsgiverens kontrol

Arbejdsgiveren har pligt til at kontrollere, at medarbejderen

er berettiget til at modtage skattefrie kørepenge. Bilag for

udbetaling af kørepenge skal indeholde følgende oplysninger:

• Modtagerens navn, adresse og personnummer.

• Kørslens erhvervsmæssige formål (anledningen).

• Datoen for kørslen.

• Kørslens mål (adresse) med eventuelle delmål (den

kørte rute).

• Det kørte antal kilometer.

• De anvendte satser.

• Beregning af godtgørelsen (det udbetalte beløb).

Manglende kontrol medfører, at medarbejderen skal betale

skat af kørepengene.

For arbejdsgiveren kan uberettiget udbetaling af skattefrie

kørepenge medføre strafansvar, ligesom arbejdsgiveren

hæfter for den manglende A-skat mv.

Biler // Skattefrie kørepenge

10

Hvis SKAT ved et kontrolbesøg konstaterer, at der ikke er

ført den fornødne kontrol, har arbejdsgiveren under visse

betingelser mulighed for at indbetale et beløb svarende til

56 % af de udbetalte godtgørelser til SKAT til fuld og endelig

afgørelse af sagen. I så fald afkræves medarbejderen ikke

skat af godtgørelserne. Arbejdsgiveren har ikke skattefradrag

for det indbetalte beløb.

2.8 Satser

I 2010 kan der skattefrit udbetales et beløb på 3,56 kr. pr.

km. Hvis den ansatte på årsbasis kører mere end 20.000

km, kan der for den overskydende del kun udbetales 1,90

kr. pr. km. Grænsen gælder for den enkelte arbejdsgiver. En

lønmodtager, der kører 16.000 km for en arbejdsgiver og

8.000 km. for en anden, rammes altså ikke af loftet.

For kørsel foretaget i december, men afregnet i januar,

anvendes satserne for december.

Der er intet til hinder for at anvende lavere satser. Der kan

for så vidt også godt anvendes højere satser, men i så fald

skal der betales skat – og indeholdes kildeskat – af den del

af godtgørelsen, som ligger ud over satsen.

2.9 indberetning

Udbetalte skattefrie kørepenge skal indberettes til

e-indkomstregistret i rubrik 48. Hvis der er tale om kørsel

til et uddannelsessted – og den lave sats er anvendt – skal

der i rubrik 68 anføres kode 49.


SelvStændige

Reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende – altså personer,

der driver virksomhed i personligt regi – afhænger

i første række af, hvorvidt de bruger den særlige virksomhedsskatteordning

eller ej.

3.1 virksomhedsordningen anvendes

Hvis bilen indgår i virksomheden, kan samtlige biludgifter –

også afskrivninger – fratrækkes i virksomhedens resultat. Til

gengæld beskattes indehaveren af den private kørsel i bilen

efter reglerne om fri bil, jf. kapitel 1.

Holdes bilen uden for virksomheden kan udgifter til

erhvervsmæssig kørsel fratrækkes i virksomhedens

regnskab efter de regler, der er omtalt nedenfor i afsnittet

Virksomhedsordningen anvendes ikke. Det er muligt

at skifte princip, men kun én gang vedrørende den samme

bil. Principskifte skal i givet fald ske ved begyndelsen af et

indkomstår.

3.2 virksomhedsordningen anvendes ikke

Udgifter til erhvervsmæssig kørsel kan fratrækkes i den

personlige indkomst efter ét af to regelsæt. Enten som en

forholdsmæssig andel af de faktiske biludgifter inklusive

afskrivninger. Eller også ved anvendelse af satserne for

skattefrie kørepenge, jf. kapitel 2.

Uanset hvilken af mulighederne – som også gælder for

honorarmodtagere - der vælges, skal der i princippet føres

en kørebog for bilen, sådan at den erhvervsmæssige kørsel

kan opgøres.

SKAT stiller strenge krav til førelsen af kørebøger. Følgende

betingelser skal opfyldes:

• Det kilometertælleren viser såvel ved dagens begyndelse

som slutning skal angives.

Biler // Selvstændige

13

• Datoen for kørslen skal angives.

• Det samlede antal kørte kilometer på dagen skal fordeles

mellem privat og erhverv. For den erhvervsmæssige

kørsel skal det angives, hvilken rute der er kørt, og

hvilke forretningsforbindelser (kunder, leverandører

mv.), der er besøgt, herunder disses adresser.


BefordringSfradrag

Lønmodtagere kan foretage befordringsfradrag for to

typer kørsel. Dels for kørsel mellem hjem og arbejde. Dels

for kørsel i arbejdsgiverens tjeneste – altså erhvervsmæssig

kørsel – når arbejdsgiveren ikke har udbetalt skattefrie

kørepenge.

4.1 Kørsel mellem hjem og arbejde

Der kan tages befordringsfradrag, uanset om der køres i

egen bil, i en andens bil, på cykel, knallert, scooter, motorcykel

eller med bus eller tog. Fradragets størrelse er i alle

tilfælde det samme.

Der kan ikke opnås fradrag, hvis arbejdsgiveren betaler for

befordringen fx i form af en firmabil.

Fradragets størrelse

Størrelsen af befordringsfradraget afhænger af afstanden

mellem hjemmet og bopælen og beregnes efter Skatterådets

satser således:

Befordringsfradrag pr. dag:

0 – 24 km Intet fradrag

25 km – 100 km 1,90 kr. pr. km

Over 100 km 0,95 kr. pr. km

Afstanden beregnes fra den sædvanlige bolig. Ikke fra et

sommerhus eller anden midlertidig bolig.

Fradraget skal ikke nødvendigvis beregnes efter den

korteste rute mellem bopælen og arbejdspladsen. Hvis det

er hurtigere at køre en lille omvej, kan fradraget beregnes

efter den faktiske kørselsrute.

Personer med en arbejdsindkomst under 248.700 kr. får

et ekstrafradrag på 25 % af det normale befordringsfra-

Biler // Befordringsfradrag

15

drag. Ekstrafradraget kan dog maksimalt udgøre 6.000 kr.

Fradraget beregnes automatisk af SKAT.

Personer med bopæl i visse udkantskommuner, som dagligt

pendler mere end 100 km, kan også for kørslen over 100

km anvende den høje sats.

Over Storebælt eller Øresund

Lønmodtager, der tager over enten Storebæltsbroen eller

Øresundsbroen for at komme på arbejde, er berettiget til

et særligt fradrag ved siden af det almindelige befordringsfradrag.

Over Storebælt udgør fradraget 180 kr. pr. dag (90 kr. pr.

passage) ved kørsel i bil og 30 kr. pr. dag (15 kr. pr. passage)

ved anvendelse af kollektiv transport.

Over Øresund udgør fradragene henholdsvis 100 kr. og 16

kr. pr. dag.

I begge tilfælde er fradraget betinget af, at pendleren kan

dokumentere selv at have betalt for transporten.

Med færge eller fly

Lønmodtagere, der anvender færge eller fly for at komme

på arbejde, kan fratrække de faktiske udgifter hertil. Fradraget

nedsættes dog med et beløb på ca. 46 kr. pr. dag (24

km a 1,90 kr.) svarende til, hvad der gælder for lønmodtagere,

der ikke anvender færge eller fly.

4.2 erhvervsmæssig kørsel

Hvis en lønmodtager anvender egen bil i arbejdsgiverens

tjeneste, men ikke får dækket udgifterne herved efter

reglerne om skattefrie kørepenge, jf. afsnittet Skattefrie

kørepenge, kan medarbejderen i stedet foretage fradrag

efter reglerne for befordring mellem hjem og arbejde.


MoMS og afgifter

Moms- og afgiftsreglerne afhænger af bilens art og anvendelse.

5.1 personbiler på hvide plader

Reglerne er ganske enkle. Hverken købsmomsen eller

momsen af de løbende driftsudgifter kan fradrages. Dette

gælder, uanset om bilen kun anvendes i tilknytning til

momspligtige aktiviteter. Der findes dog særlige regler for

bilforhandlere, køreskoler og leasingselskaber.

Leasing af personbiler

Der kan under visse betingelser opnås delvist momsfradrag

ved leasing af personbiler i Danmark. Det er således et krav,

at leasingperioden udgør en sammenhængende periode

på mindst seks måneder, og at mindst 10 % af den årlige

kørsel med bilen sker som led i virksomhedens momspligtige

aktiviteter.

Der er tale om et teknisk beregnet fradrag. I de første tre år

af bilens levetid udgør det 2 % pr. måned af registreringsafgiften.

Derefter udgør fradraget 1 % af registreringsafgiften.

Der er ikke adgang til momsfradrag for de løbende driftsudgifter

på leasingbiler (personbiler).

5.2 varebiler

For varebiler, der udelukkende anvendes i forbindelse med

momspligtige aktiviteter er der fradrag for såvel købsmomsen

som for momsen af de løbende driftsudgifter.

Blandet kørsel

Anvendes bilen både til erhvervsmæssig og til privat kørsel,

afhænger fradragsmulighederne af bilens størrelse.

For biler med en totalvægt til og med 3 ton kan ingen del

af købsmomsen fradrages, mens der til gengæld er fuldt

Biler // Moms og afgifter

17

fradrag for momsen af de løbende driftsudgifter. Er bilen

leaset kan 1/3 af momsen af leasingydelsen fratrækkes.

For biler med en totalvægt over 3 ton er der delvist fradrag

for såvel købsmomsen som momsen af de løbende driftsudgifter.

Fradraget fastsættes efter et skøn.

Både momspligtige og momsfrie aktiviteter

Også i tilfælde hvor bilen anvendes i tilknytning til både

momspligtige og momsfrie aktiviteter, afhænger fradragsmulighederne

af bilens størrelse.

Ved en totalvægt op til 3 ton er reglerne de samme som

ved blandet kørsel, jf. ovenfor.

Ved en totalvægt over 3 ton er der delvist momsfradrag

med den sats, som anvendes i virksomheden og efter fradrag

for eventuel privat anvendelse.

5.3 privat kørsel

Privat kørsel defineres som al kørsel, der ikke sker i forbindelse

med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter og

omfatter også indehaverens eller medarbejdernes kørsel

mellem hjem og arbejde. Visse typer af privat kørsel er dog

tilladt.

Tilladt privat kørsel i specialkøretøjer på maksimalt 4 ton

Specialkøretøjer defineres som biler, der ikke er egnet som

alternativ til en privat bil, jf. afsnittet Kørsel i specialkøretøjer.

Følgende privat kørsel i den slags biler er tilladt:

• Kørsel mellem hjem og arbejde.

• Såkaldte svinkeærinder på op til 1.000 km årligt,


når kørslen sker i tilknytning til kørsel mellem hjem

og arbejde (private indkøb på vejen eller aflevering/

afhentning af børn).

• Kørsel mellem skiftende arbejdspladser og det faste

forretningssted.

• Kørsel til spisested eller til afhentning af mad i

arbejdstiden.

• Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til

kørsel mellem hjem og arbejde, når det sker efter

aftale med arbejdsgiveren.

Tilladt privat kørsel i varebiler under 3 ton, der ikke er

specialindrettede

Følgende privat kørsel i den slags biler er tilladt:

• Kørsel til spisested eller til afhentning af mad i

arbejdstiden.

• Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til

kørsel mellem hjem og arbejde, når det sker efter

aftale med arbejdsgiveren.

• Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde, når

bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt

(højst 25 gange inden for en løbende 12

måneders periode). Såkaldt svinkeærindekørsel er ikke

tilladt.

• Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdspladser for at

supplere med værktøj, hente tegninger mv.

• Kørsel mellem skiftende arbejdspladser og det faste

forretningssted.

Biler // Moms og afgifter

18

• Kørsel mellem hjem og arbejdspladsen eller til virksomhedens

kunder som led i vagtordning, når varebilen

er udstyret med værktøj eller lignende.

Varebiler over 3 ton, der ikke er specialindrettede

Varebiler over 3 ton, der ikke er specialindrettede er dækket

af momslovens almindelige regler.

Anvendes bilen til privat kørsel begrænses fradragsretten

for moms af anskaffelses- og driftsudgifterne efter et skøn,

jf. ovenfor.

5.4 Moms ved salg af person- eller varebiler

Har virksomheden haft helt eller delvist momsfradrag

ved køb af bilen, skal der også beregnes moms ved salg af

bilen.

5.5 registreringsafgift

Der skal som udgangspunkt betales fuld registreringsafgift,

når en bil indregistreres i Danmark.

Flexleasing

For en bil, der kun befinder sig i Danmark i en begrænset

periode, skal der kun betales forholdsmæssig registreringsafgift.

Denne regel har i de senere år gjort det meget

populært at lease biler. Især dyrere biler og såkaldte sæsonkøretøjer,

herunder autocampere og motorcykler.

For køretøjer, der omfattes af denne ordning, skal der ikke

betales registreringsafgift med 180 % ved indregistreringen.

I stedet betales en afgift, der beregnes som mellem

0,5 % og 2,0 % af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt

måned for den periode, som leasingkontrakten løber

over. Den faktiske procentsats afhænger af bilens alder, idet

ordningen gælder for såvel nye som brugte biler.


Den særlige betalingsform betyder en væsentlig mindre

finansieringsbyrde for leasingselskaberne i forhold til biler,

der indregistreres på normal vis. Dette medfører, at selskaberne

kan tilbyde relativt lave leasingydelser.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at muligheden kun

består for biler, der registreres med henblik på tidsbegrænset

anvendelse her i landet. Det er endvidere et krav, at

selve leasingaftalen udformes som en sådan. Kontrakten

må således ikke udformes på en sådan måde, at det på

forhånd er givet, at brugeren (lejeren) af bilen vil blive ejer

af denne ved leasingperiodens udløb.

For en medarbejder med firmabil er det skattemæssigt

uden betydning, om arbejdsgiveren har købt eller (flex-)

leaset bilen. Beskatningsgrundlaget for den frie bil er det

samme.

Udenlandske firmabiler

Der skal ikke betales registreringsafgift i Danmark, når en

arbejdsgiver i et andet EU/EØS-land stiller en firmabil til

rådighed for en ansat, der er bosiddende i Danmark. Det

samme gælder en herboende erhvervsdrivende, der er

etableret eller udfører arbejde i EU/EØS. Det er dog en

betingelse, at bilen i det væsentligste anvendes uden for

Danmark. Fritagelsen er betinget af tilladelse fra SKAT.

En bil anses i denne forbindelse for anvendt overvejende

i Danmark, når den anvendes i Danmark i mindst 183

dage over en 12 måneders periode og anvendes erhvervsmæssigt

i udlandet i mindre end den samlede private og

erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Biler // Moms og afgifter

19

5.6 ejerafgift

Der skal betales ejerafgift for alle biler. Afgiften beregnes på

grundlag af bilens brændstofforbrug. Jo længere bilen kører

pr. liter brændstof jo lavere ejerafgift.

5.7 privatbenyttelsesafgift

Denne afgift skal betales for biler på papegøjeplader, det

vil sige varebiler indtil 4 ton, der også anvendes privat.

Afgiften udgør følgende beløb pr. år (halv afgift ved blandet

anvendelse):

Totalvægt Biler indregistreret

mellem 2/6

1998 og 25/4

2007

Biler indregistreret

den 26/4 2007

eller senere

Op til 2.000 kg 900 kr. 5.040 kr.

2.001 – 3.000 kg 5.040 kr. 5.040 kr.

3.001 – 4.000 kg 5.040 kr. 15.000 kr.


Biler

En guide til skat, moms og afgifter

Oktober 2010

Copyright © BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af

denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO’s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab,

begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International

Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk

bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle

BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende

BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden

at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger.

BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er

taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation.

More magazines by this user
Similar magazines