Mariager Kirke og Sogn

mariagerkirke.dk

Mariager Kirke og Sogn

Mariager

kirke

og sogn

32. årg. nr. 2

Marts - April

Maj 2010


Forårskoncert

Indholdsfortegnelse

Nalle synger blues, soul og rock

Mariager Kirke torsdag d. 22. april kl. 20.00

Billetter 140,- kr.

i Mariager Boghandel, Sparekassen Kronjylland eller køb på

hjemmesiden: www.mariagerkirke.dk

(Rock-)Nalle: vokal/guitar – Ulrik Bust: Saxofon –

Martin Jønsson: Piano

Læs mere på side 19.

✓På

et menighedsrådsmøde, hvor vi drøftede forskellige forslag til planter på kirkegården,

kommenterede vores besindige kirkeværge Kim Koldsø til et af forslagene:

»Nej – ikke tuja, de minder for meget om en kirkegård!«

Velkommen til … – Menighedsrådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Det er den største gave til Mariager sogn i 550 år! – Knud Erik Lægsgaard . . . . . . . . 4

Orgelsagens forløb i korte træk – Peter Ulrich Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Endelig endelig … efter næsten 10 år – Mikael Ustrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Påfuglen – Vibeke Guldberg Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Tak til alle som har bidraget til Mariager Kirkes orgel – Menighedsrådet . . . . . . . . . 18

Vi banker på din dør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Forårskoncert med blues, soul og rock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Gudstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Andre aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Formiddagshøjskolen – Et fællesskab med indhold – Søren Kruse . . . . . . . . . . . . . . . 22

Den Danske Klosterrute – Helga Moos Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Ny præst – Stine Tougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Sogneindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Minikonfirmander – Stine Tougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Pilgrimsvandring – Lise Palstrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Salmesang – en fælles opgave – Mikael Ustrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

To salmer af Knud Erik Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Solsorte vinter – Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Den vintergrønne skov – Peter Ulrich Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Solsorte vinter (fortsat) – Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Højskoleaften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Menighedsrådet arbejder – Peter Ulrich Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Siden sidst og adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Orgelindvielseskoncert & Åbent orgel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Forsidebillede: Mariager Kirkes nye orgel i hvid grundmaling fotograferet i orgelværkstedet 19. januar 2010

af fotograf Thierry Schmitt, Frankrig. www.schmitt-images.net

Velkommen til

Mariager Kirkes nye orgel

Velkommen til dette nummer af Kirke & Sogn, som

er tilegnet vores nye orgel, og derfor vil de fleste af

artiklerne handle om dette fantastiske instrument,

som netop i dette øjeblik er ved at blive samlet i

vores kirke.

Seks orgelbyggere med mesteren Bernard Aubertin

selv i spidsen ankom 22. februar for at pakke to

store containere med orgeldelene ud.

Forinden havde danske håndværkere ombygget orgelpulpituret,

så der dels bliver plads nok, og dels så

det kan bære det otte tons tunge orgel.

Søndag den 31. januar spillede orglet for første gang til en koncert i Bernard Aubertins

værksted i overværelse af mange hundrede mennesker.

Lørdag den 29. maj kl. 14 spiller orglet igen. Denne gang ved orglets indvielseskoncert

og for en forhåbentlig fyldt kirke som markering af, at et storslået og sjældent projekt er

lykkedes.

Mariager sogn, Hobro-Mariager Provsti, Århus Stift – ja, hele Danmark har fået en usædvanlig

flot repræsentant for alle musikinstrumenters dronning.Et pragtinstrument der både

i udseende og i lyd vil vække opmærksomhed langt ud over landegrænsen, og som forhåbentlig

vil blive til stor inspiration for kirkemusikken og organistuddannelsen samt til

glæde ved vores gudstjenester.

Tak til alle de mange gode kræfter, som har gjort dette projekt muligt. Der er meget, meget

langt imellem, at et sogn på bare 3 tusinde sjæle får sådan en gave. Hvordan det er

lykkedes og om nogle af de tanker, der ligger bag projektet, kan du læse i de forskellige

artikler inde i bladet.

10 års arbejde er ved at være slut – og mindst 400 års glædelige oplevelser venter Mariager

sogn og alle kirke- og musikinteresserede fremover.

Velkommen til

vores nye sognepræst Stine Tougaard

Det er med en stor og gensidig glæde, at vi kan byde Stine

Tougaard velkommen i Mariager Sogn. Fra 1. februar er

Stine officielt ansat som sognepræst i en 73 %-stilling. Stine

har med energi og engagement kastet sig ud i opgaverne,

og det er vores opfattelse, at der er blevet taget vel imod

hende.

Det er vores håb, at vi med dette tiltag har fået skabt de

rette betingelser for, at Mariager Sogns liv og vækst vil

kunne udvikle sig og vokse endnu mere positivt fremover.

Vi håber, alle vil tage godt imod Stine og være med til at

skabe den tryghed, som udvirker fortsat inspiration og arbejdsglæde.

Læs Stines præsentation på side 24.

Menighedsrådet.

3


Det er den største gave til

Mariager sogn i 550 år!

Det er et orgel, der kan spilles på i århundreder!

Det er til vores glæde og til Guds ære!

- - det er ”tunger af ild” - -

Det er stort, det er smukt, det er fantastisk,

det er utroligt. Det er til Guds ære.

Det er tunger af ild, der vil synge budskabet

ud i Mariager kirke i århundreder.

Det er Guds fråds, og det er vores orgel!

Meget få troede på, at det ville lykkes, ja,

så få, at de ville kunne tælles på en hånd,

ja, på en finger.

Det er næsten et mirakel, et Guds under,

en gave til generationer efter os.

Nogle gav det fingeren

Du skal ikke tro, du skal vide, siger nogle,

og dog er tro ofte meget stærkere og meget

sandere end viden.

4

Meget få troede. Det er håbløst naivt,

sagde nogle. Det er ubegavet, sagde andre.

Det er spild af penge, sagde de sure.

Det var bedre at give pengene til de fattige,

sagde dem, der næppe selv kunne

drømme om at give til de fattige og syntes

at ”pengene har det bedre i borgernes

lommer”.

”De fattige har I altid hos jer til at gøre

godt imod,” sagde Jesus, da kvinden ødslede

den dyre nardussalve ud over ham,

og disciplene brokkede sig over kærlighedens

fråds. Og den utrolige sandhed er, at

det ikke er den sparsommelige gnier, der

sørger for enestuer på Statshospitalet,

større normeringer på plejehjemmene,

smukkere skoler til vore børn, musikskoler,

plads i herberget til alle, en artsrig og

stærk natur, orgler og orkestre og smukke

bygninger og kunstværker, en Mariager

Klosterkirke i en fattig egn - - den utrolige

sandhed er, at havde Gud selv været en

sparsommelig gnier, så ville forårets pragt

ikke være noget at skrive hjem om, så

havde der været en erantis og en tusindfryd

i stedet for tusinder, og vi ville være

døde af kedsomhed og sansetræthed.

Der skal en stor portion tro til at tro på et

sådant projekt!

”Tro der flytter bjerge” –

”kun dumme mennesker tror”

”Det er kun dumme mennesker, der er religiøse.”

”Det er himmelråbende naivt -

og dumhed - at tro på Gud og tro på opstandelse,

men skulle det ske, at du dør før

mig, kunne du så ikke lige tage og ringe

og fortælle om det med himlen!”

Sådan sagde en ”klog” mand til mig for

nylig.

Til det svarede Jesus for et par tusind år siden:

”Om der så kom en tilbage fra de

5

døde, så ville det ikke ændre noget for de

‘ubegavede’, de, der ikke har fået troens

gave”.

Tro er begavelse

Den diskussion er naturligvis ligegyldig og

fører ingen steder hen. Det er som at diskutere

abstrakt kunst med en Rindalist.

Men spørgsmålet om tro og begavelse er

ikke ligegyldigt. Og den troende deler

altså ifølge den ”kloge” mand rum med

en verden af dumme og naive som eksempelvis:

Præsterne og organisten og menighedsrødder

i Mariager, Birgitta, Darwin, Jesus,

Kopernikus, Kepler, Tycho Brahe, Galilei,

Johan Sebastian Bach, Desmon Tutu, Luther,

Einstein, Niels Bohr, Dronning Margrethe,

Søren Kierkegaard, Martin A. Hansen,

Michael Falch, Hein Heinsen, H. C.

Andersen, Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby,

Obama, bare for at nævne nogle få

kendisser.

Alle disse ”ubegavede” var og er begavet

med en tro, der kan flytte bjerge.


Nikolaus Kopernikus

Kopernikus, der endevendte vor forestilling

om verdensrummet og anbragte solen

i midten af rummet med planeterne cirklende

omkring, havde ikke noget vrøvl

med kirken. Han udnævntes til kannik ved

domkapitlet i Frauenburg og døde i fred

både med Gud og kirken. Først senere

med Galilei blev der strid. Men det vigtige

at vide er, at det meste af den viden, den

højt begavede Kopernikus revolutionerende

afslørede, i dag må erkendes som

fejlagtig. Det var et skridt på en vej mod et

vidensmål, der aldrig kan opgives og aldrig

kan nås.

I Jobs bog siger Job i kap. 28:

”Men visdommen, hvor finder man den?

Hvor bor indsigten? Mennesket kender

ikke vejen til den, den findes ikke i de levendes

land. Dybet siger: ‘Den er ikke hos

mig!’ Havet siger: ‘Hos mig er den ikke!’.

- - Kun Gud kender vejen til den, kun Han

kender vejen til den, kun Han ved, hvor

den bor, thi Hans øje rækker til jordens

ende, under himlen ser Han alt.”

6

De vises visdom er intet

I Første Korintherbrev skriver Paulus om

visdommen. Og på lang sigt må vi jo give

ham ret, og lang sigt er jo Guds sigt. Visdommen

og klogskaben gør Gud til intet

målt på hans visdom: ”Ingen må bedrage

sig selv. Hvis nogen af jer mener at være

vis i denne verdens forstand, må han blive

en dåre for at blive vis. For denne verdens

visdom er dårskab for Gud – for der står jo

skrevet: ‘Han fanger de vise i deres snedighed’,

og igen: ‘Herren kender de vises tanker,

han ved, at de er tomme’.”

Med Åndens gaver er det noget andet. For

hver især er vi beåndet med forskellige gaver.

Nogle er begavet med håndens snilde, andre

er begavet med matematik, astronomi,

fodbold, musik, alle former for kunst,

sprog, økonomi, logistik, IT, barmhjertighed,

grønne fingre – og I kan fortsætte.

Men den største af alle gaverne er troens

gave. Heller ikke den kommer alle til del.

Såvel som alle ikke er begavet med malerkunstens

gave. Såvel som alle ikke har fået

et vidunderligt orgel. Det er uretfærdigt, at

alle ikke har fået alle gaver, kunne man

med rette sige. Men det er vilkåret, som

Gud først kompenserer for i evigheden.

Og det er et vilkår, der gør livet spændende

og fyldt med muligheder.

Rindalisme

Den landskendte fremskridtsmand Peter

Rindal og hans stædige kamp mod den

moderne kunst, som han ikke var begavet

med forståelse for, husker mange.

Hvad man ikke selv er begavet med, kan

man harmes over og bekæmpe eller glædes

over og nyde.

Rindalisme er naturligvis ikke begrænset til

malerkunst. ”Hvad man ikke kan forstå,

skal man ikke ku´ li’”. Så derfor findes

sportsrindalister, sprogrindalister, musikrindalister,

vidensrindalister, religionsrindalister

etc. etc. - - og jo mindre begavede

mennesker er på et særligt område, des

stærkere bliver hadet til de anderledes begavede

eller fascinationen af dem.

De andres lugt!

”Mennesker har det som de fleste andre

dyr, de kan ikke lide hinandens lugt.”

Sådan sagde forfatteren Gustav Rehling.

Og det er ikke kun de andres lugt og farve

og sprog og religion, der er tale om, men

også de andres begavelse.

Stadier på livets vej

Søren Kierkegaard, som også var en af de

”naive og godtroende”, der var begavet

med troens gave, skriver om stadier på livets

vej. Her skriver han om, at gaver ikke

blot er noget, man får i vuggegave, men

også er noget, man kan tilegne sig, noget

man kan kæmpe for. Man kan lære at

kunne lide malerkunst eller musikgenrer

eller litteratur eller fugle eller fodbold eller

kinesere eller muslimer eller orgelspil - - -

Stadierne på menneskelivets vej er ifølge

Kierkegaard – ”spidsborgeren”, ”æstetikeren”,

”etikeren” og ”den religiøse”, der er

den ultimative begavelse.

Prøv selv efter, hvor du i det kierkegaardske

univers er nået til.

Spidsborgeren

Kierkegaard mener, at mennesket frem for

dyr og planter har et selv, en bevidsthed,

en ånd. Dette selv kan forholde sig til sig

selv, men det gør spidsborgeren ikke. Han

eller hun gør bare som alle andre. Spidsborgeren

kan såmænd godt gå i kirke og

bede aftenbøn, men gør det kun, fordi alle

de andre gør det. Han kan også gå til koncert

eller fodbold, men kun, fordi det gør

man, ”de tanker andre tænker er mig mer

end nok”, siger ham med kors og bånd og

stjerner på.

Æstetikeren

Æstetikeren er nået et skridt videre. Han

forholder sig til sig selv, men flygter omgående

fra ansvaret ved at gøre sig til

samspilsramt eller lystforbruger. Han er en,

der ikke kan gøre for det.

Et mellemstadie mellem æstetikeren og

etikeren er ironikeren. Når æstetikeren for-

7

søger at se sig selv og acceptere det,

lægger han afstand til sig selv og andre

med ironien, det bliver for farligt, for

krævende.

Etikeren

Dette stade når mennesket, hvis selv ærligt

og ansvarligt vil forholde sig til sig selv.

Man træder så at sige i eksistens og karakter

og godtager, at man selv har ansvaret

for sig selv. Men etikeren vil af mangel på

mening i livet og i angst for ikke at kunne

leve op til at gøre det gode let ende i den

værste livstvivl nemlig fortvivlelsen, det

som Kierkegaard kalder ”sygdommen til

døden.” Ved overgangen til det sidste stadie,

der ikke blot er livsarbejdets frugt,

men også en Guds gave, kan mennesket

bruge humoren.

Det religiøse stadie –

det mest begavede menneske

Det sidste og højeste stadie er det reli-


giøse. Det er det stadie, hvor mennesket

godtager det absurde, det paradoksale.

Dette at Gud blev menneske for at dø og

dermed frelse mennesket fra den evige

død og fra skyldigheden ved ikke at kunne

bære at være sig selv. Dette er ”springet”

ud på de 70.000 favne vand, som ingen

religionsrindalist kan opfatte som andet

end ubegavet og naivt.

Flere dimensioner

Naive forfattere, begavet med troen, som

f. eks. Tolkien (ringenes herre), Selma Lagerlöf

(kejseren af Portugalien), C. S. Lewis

(løven, heksen og garderobeskabet), J.

K. Rowling (Harry Potter) og Astrid Lindgren

(brødrene Løvehjerte), – naive forfattere,

der er begavet med troen på, at der

findes andre dimensioner end dem, vore

sanser uformidlet kan registrere, bevæger

sig ubesværet i det absurde, det for tiden

ufattelige, ja, bevæger sig fra tidens dimension

ind i evighedens dimension.

Er orgelmusik ”langhåret”

Nogle mennesker har sans og begavelse

for opera, andre for country, endnu andre

for jazz eller gospel, nogle for tro. Nogle

lytter gerne til Kim Larsen, andre hellere til

8

Bach. Men at sige: Jeg kan ikke lide orgelmusik

er noget gedigent spidsborgerligt

vrøvl. Vi kan nemlig alle arbejde med at

udvide vor begavelse.

Orgelet, instrumenternes dronning, kan

spille som en bedre harmonika, en trompet,

en fløjte, en obo osv. osv. – der er

skrevet musik til orgelet i utallige genrer,

men det kræver et arbejde at ku´ li´, hvad

man ikke kender. Og hvad er der så for

øvrigt galt med de langhårede?

Undlad at spise to romkugler

Hvis vi tror på, at Mariagers nye orgel bliver

til velsignelse for sognet og landsdelen,

så bliver det sådan i århundreder. Så var

kampen det værd. Og som jeg har sagt

det ved en tidligere lejlighed, så koster et

orgel med 47 stemmer ikke mere, end vi

kan spare ved ikke at spise to romkugler i

kvartalet i 10 år.

”Tunger af ild og dog prædiken mild”

Sådan skriver Grundtvig det, og sådan bliver

det nye orgel, om vi blot er begavet

med troens gave. Jørgen Michaelsen skriver

det i en ny salme nr. 582 i salmebogen:

At tro er at komme

til det, der er større,

end vi kan forstå:

Guds rige, som Kristus

har åbnet i dagen

for os, som er små.

For troen er ikke,

hvad andre kan veje

og måle med kløgt –

men frygtløst at kaste

sig ind på den frelse

som frit har os søgt.

I troen på, at foråret kommer på alle måder

i alle farver som Guds fråds, frådser vi

for glædens skyld med så mange toner på

vort nye orgel, så de ikke får ende i årtusinder.

Knud Erik Lægsgaard

9


Orgelsagens forløb i korte træk

År 2000: Det hele startede med, at vores organist Mikael

Ustrup gav udtryk for, at det var ærgerligt, at et så smukt kirkerum

med en så fantastisk akustik kun var udstyret med et 14

stemmers orgel. Mariager Kirke burde have et orgel, som matchede

kirkerummets muligheder og vores betydning

for områdets koncertliv.

Marts 2001: Menighedsrådet beslutter, at vi

skal arbejde for et nyt og større orgel.

”Glem det! Der er ingen, der får lov til at skifte et orgel ud,

som ikke fejler noget - og kirkens orgel er ikke alene forholdsvis

nyt, men spiller rigtig, rigtig godt!”

Menighedsrådets formand Peter Ulrich

Toubøl (som har stor erfaring i at arbejde

mod strømmen i diverse miljøsager og i

kommunalpolitik) springer op:

(På dette tidspunkt vidste jeg som sædvanlig

ikke, hvad jeg havde indladt mig

på.)

10

”Det er da lige en

opgave for mig, jeg var

bange for at komme til at

småkede mig, efter at vi

har afsluttet kirkerestaureringen.”

Problemerne skulle analyseres og taktikken skulle lægges. Myndigheder skulle overbevises,

for vores økonomi var elendig. Kirken sad i bundløs gæld p.g.a. af flere års

restaureringsarbejder, kirkeskatten var høj, og hvad ville borgerne sige? I Roskilde var

et menighedsråd blevet skiftet ud p.g.a. en orgelsag.

”…og for øvrigt mener

jeg, at Kartago skal

ødelæg…

ØH, nej, at Mariager Kirke

skal have et nyt og større

orgel!”

30. oktober 2001: Vi startede en orgelfond, som ved

hårdt arbejde voksede til flere hundrede medlemmer.

Vi fandt lokale sponsorer, og vi offentliggjorde vores

ønske højt og tydelig ved enhver given lejlighed.

(Det lo de meget af ved provstiets budgetsamrådsmøder

– i begyndelsen!)

2. oktober 2003: Provstiudvalget blev inviteret til et møde inkl. spisning på Postgården.

Vi foreslår, at et lån på 6 mill. kr. lægges i forlængelse af det allerede eksisterende

lån til kirkens restaurering. Så øges provstiets årlige udgifter ikke, kun lånets

tilbagebetalingstid bliver længere. Resten af beløbet ville vi søge hos fonde.

Selv om det først næsten lykkedes os ved et uheld at fornærme et af provstimedlemmerne

og derpå overse, at han var på toilettet i en mørk og aflåst Sognegård, så han

måtte kravle ud af et vindue, sagde udvalget enstemmigt ja.

Indtil nu var alt gået næsten som smurt, men så kom Mikael

i tanker om: ”Jeg har hørt om en fantastisk fransk orgelbygger.”

9. juli 2004: Uden at ane det mindste uråd om, hvad dette

forslag kunne føre med sig, kørte vi af sted i Mikaels bil til

Frankrig for at se og høre orgler. 4000 km, 4 orgler, 4 flasker

champagne og et orgelværksted senere var vi imponeret.

Den franskmand kunne noget helt særligt.

3. august 2004: Arkitekt Ebbe Marxen blev hyret, og udbudsmaterialet blev udsendt til

to danske og et fransk orgelfirma. Efter en grundig undersøgelse valgte vi orgelbygger

Bernard Aubertin (BA).

18. april 2005: Men BA havde aldrig bygget et orgel, uden han selv havde tegnet det.

For som han sagde: ”Det ydre skal afspejle det indre – design og lyd skal passe sammen.”

Da vi viste et skitseforslag fra BA til den kgl. bygningsinspektør, oplevede vi at se

en lille hidsig mand hoppe op og ned på kirkegulvet, imens han råbte: ”Denne mand er

ubegavet!”. Den ”ubegavede orgelbygger” var på samme tid lige blevet udnævnt til

æresdoktor for sit orgeldesign i Skotland, og få år senere modtog han den største franske

kulturpris for sit orgel i Paris!

Juli 2005: Desværre mente også vores arkitekt, at det var ham, der skulle bestemme orglets

udseende, så vi måtte afbryde samarbejdet.

December 2005: De kirkelige myndigheder ville ikke

godkende nogle af BAs tegningsforslag, og vi var ved at

køre fast.

Da fik vi kontakt til arkitekt Gert Madsen (GM), Hadsten,

som udarbejdede et forslag med udgangspunkt i

kirkens alter. Dette forslag blev godkendt af både BA og

myndighederne i marts 2006, og endelig kunne et

frugtbart samarbejde imellem orgelbygger og arkitekt

begynde.

Byggeriet af orgelet går i gang, og vi indsender en fondsansøgning til A. P Møller og

hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal d. 15. maj 2007.

20. november 2007: Fonden beslutter at støtte vores projekt med 5 millioner kr. Nu var

midlerne til orglet sikret!

4. januar 2010: Det gamle orgel bliver pillet ned. Det er solgt til Gamtofte Kirke på Fyn.

Straks efter rykker håndværkerne ind for at ombygge pulpituret, så det kan bære det nye

meget større orgel.

22. februar 2010: Det nye orgel ankommer med lastbiler fra Frankrig, og 6 franske orgelbyggere

går i gang med at samle de mange tusinde dele. Omkring påske kan vi begynde

at spille på det.

29. maj 2010 kl. 14.00: Orglet indvies ved en koncert med kirkens organist Mikael

Ustrup.

put

11


delig - endelig - endelig - endelig - endelig - endelig

Som det nok vil være i hvert fald dette kirkeblads

læsere bekendt, får Mariager kirke

meget snart et nyt orgel.

Havde jeg været et par årtier ældre!

Havde menighedsråd og sognepræst været

et par årtier ældre!

Havde biskoppen over Århus stift, Keld

Holm, ikke været en venligt indstillet mand

- provstiudvalget ligeså!

Havde Mærsk McKinney Møllers Fond

ikke doneret 5.000.000 kroner …

så havde jeg ikke behøvet at skrive denne

artikel om Mariager Kirkes nye orgel, for

så var der aldrig blevet tale om et nyt orgel.

I hvert fald ikke med mig på orgelbænken.

Lang tid

Ikke alene tager det lang tid at bygge et

orgel. Det tager ca. små tyve ansatte et

par år at bygge et helt orgel.

Det er i denne sammenhæng den korteste

- efter næsten 10 år

12

periode, idet hele processen har været næsten

10 år undervejs.

Der findes nemlig ingen køreplan for,

hvordan man anskaffer et orgel. I hvert

fald ikke en køreplan, som er uden ulogiskheder,

faldgruber og uendeligt mange

ubesvarede spørgsmål.

Alt er altså førstegangsoplevelser for alle

medvirkende parter, og jeg skal ikke lægge

skjul på, at det har været ganske vanskeligt,

og det har kostet rigtig mange arbejdstimer,

bekymringer, men også glæder.

For nu er det på trapperne.

Ikke et type-orgel

Det er ikke et hvilket som helst orgel.

Det er stort! Både fysisk og klangligt.

46 stemmer – 3 manualer – over tre tusinde

piber og en vægt på over 8 tons.

Det er ikke dansk. Vi danskere køber utrolig

mange udenlandske ting, forbrugsgoder

etc., men der er kun kommet ganske

få udenlandske orgler til Danmark gennem

de sidste par hundrede år.

Og kun ét franskbygget orgel til Danmark,

nemlig orglet i Jesus-kirken i Valby, som

brygger Jacobsen donerede i 1890.

Med Mariager får Danmark så sit andet

franske orgel.

Om Bernard Aubertin

I 1978 grundlagde Bernard Aubertin sit orgelbyggeri

i et nedlagt kloster i Courtefon-

Orgelbyggeren Bernard Aubertin fotograferet

ved indvielsen af orglet til Mariager Kirke søndag

den 31. januar i Frankrig.

Han er en lille gallisk udseende mand, der taler

som et vandfald om sin store passion: orgelbygning.

Han kan ikke selv spille, men han kan få piberne

til at lyde.

taine ca. 100 km syd for Strassburg i Juradistriktet

i det nordøstlige Frankrig.

Klostret stammer fra 1137 og er gennemgribende

restaureret af Bernard Aubertin,

så det i dag blandt andet rummer en samlehal

over tre etager, så selv orgler af 10

meters højde kan samles og høres i deres

helhed hos orgelbyggeriet inden levering.

Aubertins første orgel blev bygget i 1979,

og siden da har han leveret orgler primært

til Frankrig, Tyskland, Schweiz, Japan og

Portugal. Derudover laver orgelbyggeriet

restaureringsopgaver.

Bernard Aubertin’s familie har gennem årtier

ernæret sig af at lave og restaurere

"religiøse møbler og kirkeinventar", og i

familiens værksted fik Bernard Aubertin

smag for at arbejde med træ og fortsætter

således familiens tradition med at arbejde

for kirken.

Orgelbyggeriet

Bernard Aubertins orgelbyggeri har i dag

12-14 ansatte, der bl.a. inkluderer specialister

i pibefremstilling, træskærerarbejder

og andet relevant kunsthåndværk.

Bernard Aubertin bygger kun orgler efter

gamle hævdvundne principper og uden

elektronik af nogen slags.

Normalt designer han orglets udformning

13

Et billede fra ”rejsegildet”

søndag den 31.

januar.

Orglet fylder tre etager

og kan dårligt fotograferes

i sin helhed.

Her er en lille del af tilhørerne

ved den lille

koncert, der fandt sted,

få timer inden orglet

blev pillet ned for at

blive fragtet til Danmark.

Nærmere bestemt til en

lille købstad, der snart

kan bryste sig at et

klasse-instrument.

selv, men orglet til Mariager er blevet til i

et tæt samarbejde med arkitekt Gert Madsen,

der har udformet de flotte linjer, som

Aubertin så har omsat til praksis.

Orgelbyggeriet producerer selv alle dele af

orglet inkl. kilebælge af oksehud, som man

har gjort i århundreder.

Alle piber støbes også af orgelbyggeriet.

Bernard Aubertin forestår selv al intonation

af orglerne.

Mariager Kirke bliver det første land i

Skandinavien, der kan bryste sig af at have

et Aubertin-orgel.

Orglet vil være inspireret af en historisk

blandingstype, der henter sin grundinspiration

fra grænselandet mellem Frankrig

og Tyskland, hvor så betydelige orgelbyggere

som Andreas Silbermann og Karl

Riepp virkede.

Det er således et orgel, der indeholder

tyskprægede labialstemmer og franskprægede

rørstemmer. Dette er en blandingstype,

der endnu ikke findes repræsenteret

her i landet, og som mangler i det

danske orgellandskab.

Det handler om klang og vellyd

Køb en violin, og du kan spille al violinmusik

(hvis du er dygtig nok). Og alligevel

ved vi, at violiner kan være gode og


Hovedværk (14)

Principal 16

Principal 8

Flûte 8

Gambe conique 8

Octave 4

Flûte Conique 4

Tierce 3 1 /5

Quinte 2 2 /3

Octave 2

Mixture IV-VI

Cornet V

Basson 16

Trompette 8

Clairon 4

Kronværk (12)

Principal 8

Traversière 8

Unda Maris 8

Bourdon 8

Portunal 4

Nazard 2 2 /3

Octave 2

Tierce 1 3 /5

Quinte 1 1 /3

Mixture III

Fagott 16

Voix Humaine 8

dårlige. De fleste af os ved, at en Stradivarius

er en god violin – ja ordet er næsten

synonymt med noget sublimt.

Køb et orgel, og du skal foretage en hel

række valg. På nogle orgler kan du IKKE

spille al orgelmusik Nogle orgler er gode,

og nogle er dårlige. Bernard Aubertin bygger

ganske enkelt bare ikke dårlige orgler!

Der er selvfølgelig foretaget en række

valg. Dispositionen – altså hvilke forskellige

stemmer orglet skal kunne spille med –

er et valg. I dette tilfælde udført af kirkens

organist, kirkens eksterne orgelkonsulent

Ulrik Spang-Hanssen og orgelbyggeren og

lavet om mange gange, inden vi endte

med ovenstående.

Kom og se med eller bliv hjemme

Har du tid, lyst og mulighed, så kig indenfor

i kirken i perioden fra den 23. februar

og fremefter, så vil du være vidne til et

Rygpositiv (9)

Principal 8

Bourdon 8

Prestant 4

Flùte 4

Flageolet 2

Larigot 1 1 /3

Sexquialtera II

Mixture IV

Dulciane 8

Pedalværk (11)

Principal 16

Bourdon 16

Quint 10 2 /3

Octave 8

Bourdon 8

Octave 4

Mixture V2+IV

Dulciane 32

Buzène 16

Trompette 8

Cornet 4

Orglets disposition for de, der har lyst til at kigge på mærkelig navne.

Orglet har tre rækker tangenter: Hovedværk, Kronværk og Rygposistiv samt pedalklaviaturet.

Tallene efter hvert ”stemmenavn” angiver, hvor høj eller dyb denne stemme er: jo større tal, jo dybere

tone - og omvendt.

I ugen efter åbningskoncerten er der mulighed for hver dag at kigge op til orglet, hvor kirkens organist

vil demonstrere orglets mange facetter, herunder demonstrere de mange forskellige lyde.

mægtigt ingeniørmæssigt samlearbejde af

8,5 tons orgel. Alle er velkomne – det er jo

alles instrument!

Du kan også sætte dig foran din computer

og kigge på www.mariagerkirke.dk, hvor

der udover at være billeder af hele processen

fra nedtagning af det gamle orgel over

ombygning af pulpituret til opstillingen af

det nye orgel, vil være et webcam, der

sender et nyt billede hvert 5. minut, så der

skulle være alle muligheder for at følge

denne ganske fascinerende proces på tætteste

hold.

Åbningskoncerter

Hvornår orglet spiller til sin første gudstjeneste,

vides ikke, men det skulle i hvert fald

frygtelig gerne stå færdigt til den 29. maj.

Også gerne nogen tid inden, for ellers har

jeg ikke rigtig mulighed for at øve mig på

dette helt nye og anderledes instrument.

Lørdag den 29. maj spiller jeg nemlig den

første koncert på orglet.

Der er gratis adgang til denne koncert,

men det er nødvendigt at rekvirere en billet

på forhånd.

Dette kan gøres ved henvendelse til kirkens

organist eller kirketjener, men der kan

også hentes en billet i Mariager Boghandel.

Af hensyn til hele arrangementet skal billetter

hentes i perioden 1. maj til 20. maj.

Endelig vil der være mulighed for i samme

periode at reservere en billet på

www.mariagerkirke.dk.

Andre koncerter

I løbet af juni, juli og august vil der være

yderligere 6 orgelkoncerter med danske og

udenlandske kapaciteter.

Mere herom i næste kirkeblad eller som altid

på kirkens hjemmeside.

Åbent hus

Da menighedsrådet og jeg var i Frankrig

for at se orglet i oktober 2009, var orglet

så færdigt, at man kunne gå på opdagelse

i det.

De store facadepiber er lavet af

en legering af tin og bly.

De største piber er knapt ca. 6

meter høje, og på nogle af piberne

har Aubertin indføjet sin

signatur: en lille guldbelagt

flamme der stiger til vejrs - op til

Vor Herre.

Som et kuriosum sidder der på

toppen af flammen i Mariagers

orgel fem prikker: den hellige

Birgittas symbol.

Sig ikke, at der ikke er kræset for

detaljerne.

Kom selv og se, når der er

Åbent Orgel 31. maj til og med

5. juni.

14 15

Rent faktisk er der indvendig 4 stiger, så

man kan sige, at det er 4 etager højt.

Det og meget andet skal folk have lov til

at se på nærmeste hold, derfor er der

”åbent orgel” i ugen efter åbningskoncerten.

Hver dag fra kl. 15.00 til 17.00 kan

alle og enhver komme op og se orglet på

nærmeste hold.

Kig engang

Kig en gang på orglet – og kig en gang til.

Det ser ikke specielt dansk ud. Det er det

jo heller ikke. Om det lyder dansk. Ja – historisk

er der ikke rigtig en dansk orgelklang,

men der er en tysk og en fransk.

Det er lige netop det, dette orgel indeholder.

Hvorfor købe et fransk orgel, hvis det ikke

måtte være fransk? Derfor ser orglet ud,

som det gør, og det lyder, som det gør.

Så endelig endelig endelig er en meget

lang proces til ende, og snart får alle lov til

at se og høre, hvad hele dette kæmpeprojekt

gik ud på.

Nogle orgler skal bare høres - andre skal

både ses og høres.

Af organist Mikael Ustrup


Påfuglen stammer fra Indien, hvor den på grund af sine halefjers

prægtige halvcirkel betragtedes som solsymbol.

Den tidlige kristendom tydede også påfuglen positivt og betragtede

tabet af fjerene og deres nyvækst om foråret som symbol på fornyelse

og opstandelse

Påfuglen

Der stod en påfugl på Golgatha,

mens jorden skælved’ i gru;

den sørged, og alle dens fjer faldt af,

som smykked’ den indtil nu.

Men påskemorgen, da solen stod op,

var fuglen ved klippegraven;

den mærked’, at nye fjer på dens krop

brød frem her i forårshaven.

Mordet på Jesus erkendes hvert år

dybt tab før opstandelsens lys -;

langvarigt, vinterligt ulivssår,

dødens forfærdende gys

la’r sig forvandle til håb og tro:

verden gik ikke under!

Livskongens kærlighedssyn slog bro

mellem mørke og solopgangs under.

Påfuglen, der var ribbet for fjer

efter vågenattens regime,

står nu i solformet fjerpragt og ler,

mens påskeklokkerne kime’.

Vibeke Guldberg Madsen


Tak til alle, som

har bidraget til

Mariager Kirkes

orgel!

Grundlaget for dette store projekt blev

skabt ved at der blev dannet en orgelfond,

som skulle arbejde for den nødvendige

forståelse og opbakning samt det økonomiske

grundlag.

En stor tak skal derfor lyde til Orgelfondens

over 200 medlemmer og følgende

sponsorer:

Blikkenslager Benny Dahl Thomsen, fotograf

Troels Langvad, bogtrykker Ib & Lizzi

Damsgaard, Østjydsk Bank, SuperBrugsen,

Korsbæk & Partnere, Birgit Johansen, Preben

Andersen, Poul Samuelsen & Estrid

Balslev, Mikael Ustrup, Lone Haslund samt

Peter Ulrich Toubøl.

Efter en grundig undersøgelse faldt valget

på Manufacture d`Orgues Bernard Aubertin,

Courtefontaine – Jura, France, som

sammen med arkitekt Gert Madsen, Hadsten,

professor Ulrik Spang-Hanssen, Århus

Musikkonservatorium, og kirkens organist,

Mikael Ustrup, har skabt dette fantastiske

instrument til Guds ære.

Der skal også rettes en tak til biskop Kjeld

Holm samt først Mariager-Nørhald Provsti

og senere Hobro-Mariager Provsti for deres

forståelse og opbakning.

En særlig tak skal lyde til A. P. Møller og

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond

til almene Formaal for deres store gave,

som gjorde det muligt at bygge et orgel

med 46 stemmer.

Mariager Menighedsråds skiftende

medlemmer i perioden 2000-2010

Orgeludvalg: Peter Ulrich Toubøl, Helle

Jensen, Jens Vendelbo, sognepræst Knud

Erik Lægsgaard og organist Mikael Ustrup.

Øvrige rådsmedlemmer: Preben Andersen,

18

Tinna Christensen, Margit Grøn, Peer

Jensen, Jørgen Kruse, Bent Walbom, Eva

Elmose, Søren Madsen, Birgith Svenningsen.

Sven Kjærgaard, Kim Koldsø, Søren

Kruse, Vibeke Madsen, Jeanette Roest.

Vi banker på

din dør

søndag

den 7. marts

Mariager Sogn og Folkekirkens Nødhjælp

sender 7. marts frivillige indsamlere på

gaden for at bekæmpe sulten i verden

I 2009 steg antallet af sultende mennesker

i verden til flere end en milliard. Det vil vi i

Mariager Sogn forsøge at ændre på ved

Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling

søndag d. 7. marts.

Sogneindsamlingen er en anledning til at

blive mindet om, hvor lidt der faktisk skal

til for at gøre fattige mennesker i stand til

at klare sig selv.

Et hold indsamlingsledere har netop besøgt

Cambodja for at se, hvordan pengene

fra den årlige Sogneindsamling bliver

brugt. En af deltagerne var Henriette Beltman

fra Als.

I en fattig landsby mødte Henriette Beltman

kvinden Seur Sokhom, og hendes historie

gjorde et stort indtryk. Seur Sokhom

havde lånt knap 400 kroner i en andelskasse,

der er del af et af Folkekirkens Nødhjælps

projekter. For pengene har hun udvidet

sin køkkenhave, så hun nu kan tjene

fem dollars om

dagen på afgrøderne.

Det er en

femdobling af familiens

indtægt og

betyder, at både

børn og voksne nu

får bedre kost, og

at børnene er

kommet i skole.

19

”De 400 kroner er betalt tilbage, og nu

har en anden familie mulighed for at låne

dem. Efter at have set, hvor lidt der skal til,

vil jeg opfordre alle til at spytte godt i bøssen

søndag d. 7. marts. Der er brug for

hver eneste krone, vi kan samle ind,” siger

Henriette Beltman.

Sidste år samlede vi 17.543,- kr. ind. I år

håber vi at gøre det endnu bedre, bl.a. ved

hjælp af den nye mobiltelefon-indsamlingsbøsse.

Nu kan folk, der ingen kontanter

har, alligevel få muligheden for at give

et bidrag.

Meld dig som indsamler hos

Eva Elmose på

tlf. 98 54 20 35 / 40 40 96 55 eller

mail: eva@mariagerkirke.dk.

Forårskoncert med blues, soul og rock

i Mariager Kirke, torsdag d. 22. april kl. 20.00

Efter nogle hårde år er Nalle kommet på

sporet igen og har hele to gange modtaget

prisen for bedste danske bluesplade.

Og hver gang fortjent, for Nalles stemme

er uovertruffen.

Hvem anden end Rock Nalle kan fortælle,

spille og synge sig igennem hele rock´n

roll-æraen! Han accompagneres af Ulrik

Bust på Saxofon og Martin Jønsson på Piano.

Nalle alias Roland Lyhr Sørensen er født i

1943 og startede sin musikalske karriere

med gruppen "Teddy Bears", der hentede

sin musikalske inspiration fra Fats Domino,

Litlle Richard og Jerry Lee Lewis.

Nalle er intet mindre end en kæmpe legende

i dansk rockmusik. Fra kopien af "In

the Midnight Hour" over "Go'e gamle fru

Olsen" og "Amanda" til "It's a Wonderful

Life" (cd udgivet i 2003) er der én knaldrød

pigtråd: den smukkeste dybt

følsomme soulstemme på denne side af

Mississippibæltet! Og Nalle har som få levet

the blues ... Hans comeback på den

danske rockscene var der næppe nogen,

der havde troet muligt. Ingen kan som

Nalle levere en liveoptræden med så stor

følelse og intensitet, og adskillige koncertgængere

og arrangører har måttet overgive

sig til Rock Nalles varme og sympatiske

optræden.

Billetter á 140,- kr. Mariager Boghandel,

Sparekassen Kronjylland,

www.mariagerkirke.dk

Overskuddet fra koncerten går til Folkekirkens

Nødhjælp.


Gudstjenester Andre aktiviteter i kirke og sognegård

Måned Dato Kl. Dag Evangelium Prædikant Andet

MARTS 7. 19.30 3. s. i fasten Johs. 8,42-51 ST

14. 10.00 Midfaste søndag Johs. 6,24-35 ST

21. 10.00 Maria bebudelse Lukas 1,46-55 KEL

28. 10.00 Palmesøndag Johs. 12,1-16 KEL Kirkekaffe

30. 19.00 Minikonfirmander ST

APRIL 1. 19.30 Skærtorsdag Johs. 13,1-15 ST Let anretning

2. 10.00 Langfredag Jesu lidelseshist. ST

4. 10.00 Påskedag Matt. 28,1-8 KEL

5. 9.00 2. påskedag Johs. 20,1-18 AB

11. 10.00 1. s. e. påake Johs. 21,15-19 ST

18. 10.00 2. s. e. påske Johs. 10,22-30 KEL Konfirmation

18. 19.30 2. s. e. påske Johs. 10,22-30 LP

25. 10.00 3. s. e. påske Johs. 14,1-11 ST Konfirmation

30. 10.00 Bededag Matt. 7,7-14 KEL Kirkekaffe

MAJ 2. 10.00 4. s. e. påske Johs. 8,28-36 KEL Konfirmation

9. 10.00 5. s. e. påske Johs. 17,1-11 KEL

13. 10.00 Kristi himmelfart Lukas 24,46-53 ST

16. 10.00 6. s. e. påske Johs. 17,20-26 ST

23. 10.00 Pinsedag Johs. 14,15-21 KEL

24. 10.00 2. pinsedag Johs. 6,44-51 ST

30. 10.00 Trinitatissøndag Matt. 28,16-20 KEL Kirkekaffe

KEL: Knud Erik Lægsgaard AB: Aksel Breinegaard ST: Stine Tougaard LP: Lise Palstrøm

Kirkekaffe

Alle er velkomne til en kop kaffe og en snak i Klosterbygningen efter den sidste gudstjeneste i

måneden.

Kirkebil

Ældre og gangbesværede kan henvende sig til præstegården, tlf. 21 44 10 54.

Så vil vi sørge for transport til og fra gudstjenesten.

Skærtorsdag

Efter gudstjenesten kl. 19.30 skærtorsdag vil der blive serveret en let anretning og et glas i kirken.

Dag

MARTS

Dato Kl. Arrangement Sted

Søndag 7. 10.00 Sogneindsamling Sognegården

Torsdag 11. 10.30 Formiddagshøjskole Sognegården

Tirsdag 16. 19.30 Fællessang Sognegården

Torsdag 18. 10.30 Formiddagshøjskole Sognegården

Torsdag 25. 19.30 Højskoleaften - Ole Hartling Sognegården

Søndag 28. 11.30 Menighedsrådets orienteringsmøde Klosteret

Onsdag

APRIL

31. 13.45 Musikgudstjeneste for Sødisbakke Kirken

Torsdag 8. 10.30 Formiddagshøjskole Sognegården

Torsdag 22. 10.30 Formiddagshøjskole Sognegården

Torsdag 22. 20.00 Forårskoncert Kirken

Lørdag

MAJ

24. 15.30 Årsmøde - Den Danske Klosterrute Klosteret

Tirsdag 18. 19.30 Fællessang Sognegården

Lørdag 29. 14.00 Orgelindvielseskoncert Kirken

Mandag 31. 15.00 Åbent orgel Kirken

Gudstjenester på Fjordvang

Fredag den 26. februar kl. 10 Aksel Breinegaard

Fredag den 26. marts kl. 10 Stine Tougaard

Fredag den 23. april kl. 10 K. E. Lægsgaard

Fredag den 28. maj kl. 10 Aksel Breinegaard

Fredag den 25. juni kl. 10 Stine Tougaard

Musikgudstjenester for Sødisbakke

onsdag 31. marts kl. 13.45 v. Knud Erik Lægsgaard og

onsdag den 16. juni v. Stine Tougaard

Altergang for gangbesværede

Alle, der ønsker det, kan komme til alters i hjemmet eller i kirken. Kan du ikke

komme op til alteret, så aftal med kirketjener eller præst, og nadveren vil blive bragt

til dig i kirken. Kan du ikke komme i kirken, så henvend dig til præsten og aftal altergang

i hjemmet.

20 21


FORMIDDAGSHØJSKOLEN

ET FÆLLESSKAB MED INDHOLD

Indhold

Vi har i formiddagshøjskolen en overskrift for indholdet som hedder "Det, jeg

brænder for", og med dette tema har vi i efteråret 2009 haft nogle rigtig

spændende formiddage. Vi har sunget sange og salmer, som vi har haft lyst til,

lyttet til gæster, som har inspireret os med fortællinger om det, de brænder for,

og endelig så har vi spist og snakket sammen, så det har været en fornøjelse.

Foråret 2010

Da der har vist sig at være en rigtig stor opbakning til disse arrangementer, så har vi selvfølgelig

forsøgt at sammensætte et program for foråret 2010.

I januar fik vi hilst på Mariager Kirkes nyansatte præst, Stine Tougaard, som gav en levende

fortælling om Kaj Munk. Mange fik også trodset snemasserne og så den fremragende

og rørende svenske film "Som i himlen"

Indtil maj måned har vi ca. hver anden torsdag et program. Vi har ikke endnu lagt os helt

fast på, hvem der skal komme på alle disse torsdage, men datoerne er fastlagt, nemlig:

25/2, 11/3, 18/3, 8/4 og 22/4.

I skrivende stund er det februar, og her er det planlagt, at vi skal møde sognepræst Flemming

Kloster Poulsen fra Randers, som brænder for at fortælle, at "Livet er smukt". Vi

skal også igen have besøg af Edith Aller, som denne gang kommer med endnu en gæst,

og hvor de sammen fortæller om et hjælpeprojekt som er støttet af Folkekirkens

Nødhjælp, og som vedrører "Hjælp ældre i Kirgistan" (Babuska projektet, eller Bedstehjælp).

Vi håber, at dette projekt måske kan blive inspiration for deltagere og andre i kirkens arbejde

til at kunne være noget for andre, hvor vi for små midler kan gøre en stor forskel.

Det endelige program uddeles i formiddagshøjskolen.

Hvem arrangerer, og hvem står bag formiddagshøjskolen

Arrangementet foregår i sognegården, men er helt baseret på, at de frivillige, de, der deltager,

også er dem, der planlægger indholdet og formen - og også er dem, der ved fælles

hjælp klarer de praktiske forhold. Det har været glædeligt, at så mange har ønsket at tage

del i stort og småt fra gang til gang indtil nu, og vi håber, at alle fortsat har lyst at være

aktive deltagere fremover.

Den såkaldte styringsgruppe er en åben gruppe, og består, indtil flere melder sig, primært

af Lene Lundsgaard (vores synlige leder), Jørgen Kruse og Bent Walbom. Hvis nogen

brænder for at deltage her eller blot har ideer, skal I endelig sige det til af dem.

Menighedsrådet for Mariager Kirke bakker op om arrangementet og vil stadig på bedste

vis forsøge at være behjælpelig i det omfang, det kan lade sig gøre.

Hvem kommer

Der kræves ikke nogen tilmelding eller indmeldelse, man kan bare komme, som man ønsker

det. Vi betaler 40 kroner pr. møde, som dækker en let frokost, foredragsholder m.m.,

men herudover så forvent et modent selskab af både kvinder og mænd, som sætter pris

22

på et fællesskab med indhold, at få noget med hjem at tænke over og en hyggelig snak

med hinanden.

Derfor -

Velkommen i formiddagshøjskolen foråret 2010 - torsdagene den

25/2, 11/3, 18/3, 8/4 og 22/4, kl. 10.30-ca. 13.15

Hilsen

Lene Lundsgaard, Jørgen Kruse, Bent Walbom og Søren Kruse (menighedsrådet) m.fl.

Den Danske Klosterrute afholder i år sit

årsmøde i Mariager

Foto: Peter Iversen

23

Mariager har en særegen ånd og historie

og en smuk og imponerende

kirke, der i dag står som det synlige

bevis på byens kulturarv.

Set fra den ydmyge lille sidebygning

mod vest - eller fra højdedraget mod

øst - gør bygningen et særligt indtryk

i vintersolens klare lys.

At kirke og klosterbygning nu og

igen kan ses og opleves i sammenhæng

er der efterhånden flere og

flere ude omkring, der hører om og

derfor også gerne vil opleve.

Vi har her i byen noget ganske

særligt, som er værd at rejse til Mariager

efter.

Derfor har Den Danske Klosterrutes

støtteforening i år også valgt at afholde

deres årsmøde her i byen og

forberedt et program i samarbejde

med Birgittaforeningen.

Årsmødet finder sted lørdag den 24. april 2010, hvor Mariager Menighedsråd velvilligt

stiller lokaler til rådighed i Klosterbygningen.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i årsmødet eller blot dele deraf, og programmet

kan rekvireres ved henvendelse til foreningens formand sognepræst ved

Abild Kirke, Erling Bjerrum-Pedersen på tlf. 74 72 28 50 eller hos Birgittaforeningen

på tlf. 98 52 24 41. Helga Moos Iversen


Ny præst

”Tænk hvis man engang kunne komme til

at arbejde her”, tænkte jeg, da jeg for to

år siden besøgte Mariager kirke første

gang. Men da min mand også er præst, og

vi bor i embedsbolig i det sogn, hvor han

er ansat, anså jeg det slet ikke som en realistisk

mulighed. Jeg var helt nyuddannet

og fik i stedet et vikariat i Randers, som

jeg blev rigtig glad for, derefter fulgte et

andet vikariat, og netop som det var ved

at være til ende, blev stillingen som 73 %

sognepræst her i Mariager slået op - uden

boligpligt.

Jeg var så heldig at få stillingen og er allerede

så småt i gang med arbejdet. Hver

dag når jeg kører (i disse dage gennem

sneen) fra Randers til Mariager, glæder jeg

mig til en ny arbejdsdag. Jeg glæder mig til

de nye udfordringer og opgaver, og ikke

mindst glæder jeg til at møde de mennesker,

som bor i det sogn, jeg nu skal være

en del af.

Jeg hedder Stine Tougaard, jeg er gift med

Thomas, og vi har tre børn på syv, fem og

to år. Jeg har læst teologi i Århus og blev

færdig i 2007. Igennem hele min studietid

har jeg beskæftiget mig meget med kirkeligt

børne- og ungdomsarbejde, og jeg

glæder mig til at fortsætte de tilbud for

børn, der allerede er her i Mariager og

måske tilføre nye. Jeg er allerede i gang

med arbejdet med konfirmander og minikonfirmander

og glæder mig over den

gode opbakning.

Jeg har i mit arbejde som præst erfaret, at

mange mennesker i dag har stor interesse

for kirken og for kristendommen. I en tid,

hvor alting går meget hurtigt og hvor der

stilles store krav til effektivitet og omstillingsparathed,

har vi brug for den ro, den

helhed og den sammenhæng, som den

kristne fortælling tilbyder os. Vi har brug

for en kilde, hvor vi kan hente håb og

kærlighed og tillid til at tage med ud i de

sværdslag, som livet kræver af os. Den

kilde finder vi i Guds uendelige kærlighed

til sin skabning. Midt i en verden i konstant

forandring, hvor man skal holde tungen

lige i munden for ikke at blive hægtet

af, står hans kærlighed, og den holder os

fast - her hægtes man aldrig af.

Jeg er taknemmelig for, at menighedsrådet

har vist mig den tillid at ansætte mig, og

jeg vil gøre mit bedste for at honorere den.

Enhver er velkommen til at ringe eller

maile til mig, hvis man har brug for en

snak om stort eller småt eller bare vil hilse

på.

Med venlig hilsen

Stine Tougaard,

tlf. 61 72 11 53,

mail: stine@mariagerkirke.dk

SOGNEINDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Vær med i kampen for en verden uden sult

Den 7. marts 2010 kl. 10.00 samler frivillige fra Mariager Sogn igen ind for at

hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult.

Det sker i tidsrummet fra kl. 10.00 til ca. 13.00.

Meld dig som indsamler hos Eva Elmose på tlf. 98 54 20 35 / 40 40 96 55 eller

mail: eva@mariagerkirke.dk.

Udlevering af indsamlingsbøsser sker i Sognegården, hvor du også efter

indsamlingen bliver budt på en kop kaffe/sodavand og en chokoladebolle.

Læs mere på side 18.

Minikonfirmander

Rigtig mange børn fra 3. klassetrin har taget imod tilbuddet om at gå til minikonfirmand.

Vi mødes i sognegården hver onsdag og torsdag eftermiddag, hvor vi gennem fortælling,

leg, sang, drama og forskellige kreative udfoldelser lærer om kirke og kristendom.

Jeg har været så heldig, at mine første minikonfirmander her i Mariager er usædvanligt

kvikke, og deres nysgerrighed, interesse og diskussionslyst er umættelig, når vi kaster os

over store emner som:

Hvem har skabt verden, og hvordan hjælper vi til med at passe på den? Hvem har skabt

mig, og hvad har gjort mig til lige præcis det menneske, jeg er? Kan Gud tilgive alt – kan

vi? og så videre.

Ofte når vi ikke igennem dagens program, fordi der er så meget, vi skal have vendt.

Formålet med undervisningen er at gøre børnene fortrolige med kirken og det kristne

budskab om næstekærlighed, rummelighed og fællesskab og derudover at blive lidt klogere

på os selv og hinanden.

Forløbet slutter med en gudstjeneste den 30. marts for minikonfirmanderne og deres forældre,

hvor børnene medvirker i gudstjenesten og bagefter fortæller lidt om, hvad de har

fået med fra undervisningen. Her får børnene også de kunstværker, som de har kreeret,

med hjem f. eks perlekors, collager om skabelsen, stamtræer, glasmalerier med påskemotiver

mv. Stine Tougaard.

24 25


Pilgrimsvandring

Igen i år vil Birgittaforeningen give alle mulighed for at prøve kræfter med pilgrimsvandring.

En aften ved midsommer og en sensommereftermiddag vil vandringen foregå lokalt

og have en varighed på et par timer inden samværet i klostret.

De korte pilgrimsvandringer giver mulighed for en anderledes gåtur, en alternativ gudstjenesteform

og mulighed for refleksion og samvær. Når man vandrer sammen, er det befriende

at opdage, at det både er muligt at tale sammen, mens man går, men også at gå i

stilhed. Oplevelsen af, at dagens bekymringer bliver sat i et nyt lys og i et andet perspektiv,

mens man går, kan mange nikke genkendende til.

Vandringens tema udfolder sig undervejs i eftertanken, mens roen indfinder sig.

Sommerens temaer er lysets kilde og levende vand. Der kan læses mere om de korte

sommervandringer på Birgittaforeningens hjemmeside og i en folder.

I år er Birgittaforeningen desuden gået i samarbejde med Viborg Pilgrimscentrum om en

firedages pilgrimsvandring fra Mariager til Viborg, som er en del af årets økumeniske

stjernevandring i juli.

Men allerede i maj vil pilgrimsvandrere gæste Mariager Kirke på deres vandring. Deltagerne

kommer fra hele landet på deres vej til Danske Kirkedage i Viborg til Kristi Himmelfart,

og sidst i maj kommer menigheder fra Aalborg og Frederikshavn på weekendvandring

ved Mariager fjord.

Vandringerne til Viborg kan man læse mere om og tilmelde sig på Viborg Pilgrimscentrums

hjemmeside (www.viborgpilgrimscentrum.dk).

Lise Palstrøm

Konfirmander og

konfirmandforældre

Ved gudstjenesten

Mariæ Bebudelsesdag 21. marts

medvirker konfirmanderne.

Konfirmander ringer med kirkeklokkerne, pynter kirken,

læser teksterne, synger i koret, prædiker etc.

Efter gudstjenesten afholdes konfirmand- og konfirmandforældremøde

i kirken. Vi serverer en kop

kaffe/te eller en sodavand og et rundstykke.

Ved mødet oplyser Stine, Mikael og jeg om

konfirmationerne.

Knud Erik Lægsgaard.

26

Fællessang -

en fælles opgave

Salmer - en af

grundstenene i højmessen

Med konfirmanderne har vi lige set filmen

om Martin Luther.

I den film er der en lidt både vigtig, men

også lidt komisk scene, hvor en række enfoldige

mennesker, der knapt kan læse,

sidder og synger en af Martin Luthers salmer

i så skøn 4-stemmig udsættelse, at

kun de bedste kor i Danmark ville kunne

synge så godt og rent.

Ikke desto mindre er det en vigtig scene,

for den giver i al sin kortvarighed den besked,

at her begynder salmesangen!

Der var en, der var to, der var tre

I begyndelsen var der kun en enkelt salme,

nemlig den første, der blev skrevet.

I dag er der tusindvis af salmer.

I dag har præsterne et frit salmevalg, og

det er både fint og rigtigt.

Det er ikke salmerne, der er problemet -

det er melodierne.

Danskerne kan læse, så enhver kan læse

en salmetekst. Danskerne kan IKKE læse

noder, så melodier er noget, der skal læres

et eller andet sted.

Det mest logiske sted at lære salmemelodier

vil oplagt være der, hvor salmemelodierne

synges: i kirken.

27

Problemet er bare, at søndagens højmesse

her og andre steder kunne være bedre besøgt.

- Hvor mange af 500 salmemelodier

ville overhovedet kunne benyttes i løbet af

et gudstjenesteår?

Salmesangsaftener

Der gives her i foråret to muligheder for at

grave sig lidt dybere ned i den salmeskat,

der er den danske folkekirkes.

Ved arrangementet tirsdag den 16. marts

vil kirkens organist stå for indlæringen af

både kendte og ukendte påskesalmer. Sognepræst

Knud Erik Lægsgaard vil fortælle

lidt om nogle af salmerne.

Ved pinsesalmearrangementet 18. maj vil

sognepræst Stine Tougaard fortælle om

salmerne.

Bemærk - som noget nyt beder vi om en

tilmelding til salmesangsaftenerne.

Salmer skal nemlig synges i fællesskab!

Kom og syng med

eller lær påskens og pinsens salmer

Tirsdag den 16. marts kl. 19.30 - ca. 20.30 i Sognegården

Tirsdag den 18. maj kl. 19.30 - ca. 20.30 i Sognegården

Arrangementerne gennemføres, hvis der er mindst 15 deltagere!

Du kan tilmelde dig telefonisk til organist Mikael Ustrup (61 35 54 47)

eller - lettere for os og dig - på www.mariagerkirke.dk


To salmer af Knud Erik Lægsgaard

Lov Herren denne morgenstund,

hvert liv der har en tunge,

selv luft og jord

selv ild og vand,

hver byggesten

selv muldne ben

skal prise lysets dage,

som nu er vendt tilbage.

Lov Herren denne morgenstund,

hvert barn hver fugleunge,

selv seng og bord

selv sol og strand,

hver øjenlyst

i vest og øst

skal prise lysets dage,

som nu er vendt tilbage.

Lov Herren denne morgenstund,

hver mand hver oldingkvinde,

selv bil og bus

selv liv og død,

hvert hjertesavn

i Herrens navn

skal prise lysets dage,

som nu er vendt tilbage.

Lov Herren denne morgenstund,

hvert øjeblik i livet,

selv angst og nød

selv gråd og kval,

hvert tårefald

ved Herren skal

nu prise lysets dage,

som evigt er tilbage.

28

Lyset er kommet tilbage

endnu forsigtigt så småt;

grå er den stærkeste farve

tøvende trodsigt lidt blåt.

Gysende gråsprængte morgen

Gud, lad dit under kun ske;

lad os ta forskud på glæden,

engledun gør du af sne.

Det, som vil komme, er kommet,

snart er det sangenes tid;

fuglene rødmer i hjertet,

skønt jorden endnu er hvid.

Vinter er tid til at vente,

vente på det som vi ved;

vente på livet som er der,

kommet fra oven herned.

Livet er tid til at vente,

vente på det som vi ved;

vente på livet i lyset

af Herrens påskebesked.

Lyset er kommet tilbage,

lyset der skinner på jord;

menneskers skrålys i verden

viser os Guds korridor.

Se flere salmer i Salmeværkstedet på www.mariagerkirke.dk


Solsorte

vinter

Alt er rent på denne vintermorgen,

vinden sender lyse lette kys;

fra solsorte skyers himmelborge

isnes kinden let af sneens drys.

Soleklart står vore skarpe skygger

sort og hvidt henover Guds pastel;

hvert et skridt i denne rene morgen

minder os om livets arv og gæld.

Ren som sneen denne vintermorgen

er Guds nådes kys på rosenkind;

du, der deler arven med de andre,

har nu vundet vår i vinter ind.

(KEL)

Så skete det igen – at dagene begyndte at

længes, og åh, hvor har jeg længtes efter

det!

Allerede den 22. december begynder jeg at

indstille mig selv mentalt på, at nu, nu begynder

dagene at længes – og efter kort tid

kan vi jo allerede mærke det lidt - -

30

Her – den 27. januar – er dagen tiltaget

med 1 time og 20 minutter ! – Det er jo

fantastisk!

Det er næsten lyst, når man kører om morgenen,

og det er i hvert fald ret lyst, når

man kommer hjem ved 17-tiden. Om kort

tid kan vi gå tur inden aftensmaden - -

Nu har vi jo ellers været godt hjulpet, hvad

angår lys i denne vinter, for sneen har jo

simpelthen lyst så dejligt i de sidste mange

uger, så man faktisk slet ikke kan være bekendt

at tale om mangel på lys.

Glæde!

Jeg hører til den del af menneskeheden, der

glæder sig over sne – også selvom det skaber

masser af trafikale problemer og hindrer

folk i at komme på arbejde, fordi vi

ikke kan komme frem på grund af de store

mængder eller den megen fygning. Der er

vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved, og

så kan vi lige så godt glæde os over det!

Glæd dig barn og barnesjæl

i nuet,

travle mænd får aldrig vint’ren kuet –

fuglene kan lære

selv i vintre svære

dig i mindet sommersang at bære.

(KEL)

Det har da været en fornøjelse at se børnene

(og de barnlige voksne!) suse på diverse

kælke og bobslæder ned over bakken

ved den gamle festplads nær rundkørslen –

og grine og more sig over at trimle af og

rundt i sneen. – Jeg husker, da jeg var barn

og kørte på bakkerne i Botanisk have i

Århus i et sandt mylder af unger (jeg hører

til blandt de store efterkrigstidsgenerationer,

og der var virkelig utrolig mange

børn!) – her var vi nødt til at holde os i

rækker og køre på den bane, vi én gang var

kommet på - ellers blev vi kørt ned!

Somme tider var sneen så fastkørt, at det

var rene isbaner, og når vi så skulle op ad

dem efter endt tur, var det næsten umuligt

at stå fast – og det gav megen latter, men

også mange forslåede knæ og albuer - - og

en enkelt overkry knægt, der stod nedover

bakken PÅ SKI måtte på skadestuen med

en hjernerystelse. Det var ikke hverdagskost

for os unger at se en ambulance køre

ind i Botanisk have (man kunne ikke køre

der dengang, men måtte kun gå) og lægge

en dreng på båren og køre væk med ham –

vi troede vist alle, at han var død!

Spor i sneen

Vær lidt varsom denne ene morgen,

træd forsigtigt i den nye sne;

husk at her har endnu ingen gået,

her bli’r alle dine spor at se.

(Grethe Risbjerg Thomsen)

Jeg holder så meget af Grethe Risbjerg

Thomsens digt om den nye sne, jeg kommer

altid i tanke om den, når der er faldet

sne – men den første tur, jeg gik i den nye

sne denne gang, var jeg virkelig ikke varsom

– den nåede mig til midt på låret, og

jeg var simpelt hen nødt til at bane mig en

vej for overhovedet at komme igennem.

31

Jeg havde mine to gravhunde med, og de

var nærmest fortvivlede, så jeg var virkelig

nødt til at sætte mine spor.

Siden har vi trådt den sti større og bredere,

for sneen har ligget lige siden, og vi har nu

vores egen sti rundt i skoven i Alstrup krat

(nåh, ja vi blev vist hjulpet lidt af dyrene,

som så siden også har sat deres spor i

sneen).

I den lille naturkalender 2010 står der på

mandag den 25. januar: Knopper på buske

og træer er vigtig føde for rådyr og harer! –

Ja, det skal jeg da hilse og sige, jeg er helt

spændt på, om der bliver meget tilbage af

vores æbletræer og vore frugtbuske, for her

spises - -

I bunden af vores skovhave i Alstrup står

næsten hver morgen fire rådyr og spiser af

hjertens lyst! – Vi har lagt hø til dem, samt

en del æbler, som ikke har kunnet holde sig

i denne vinter – og alligevel spiser de og

vore knopper. – Nå, det skal være dem vel


Den vintergrønne skov

Det var den 27. december. Min ældste datter kom tilbage fra en tur gennem den

sneklædte Hou skov og berettede om grønne løvtræer - ja, endda muligvis udsprungne

bøgetræer!

Jeg tog straks af sted bevæbnet med kamera og fandt - om ikke en udsprungen

bøg, så ganske rigtigt utrolig meget grønt i den snedækkede skov.

Og som et julemirakel stod et lille egetræ stadig med to fine grønne blade.

Guds natur er lunefuld ved juletid!

undt, for det er godt nok svært for dem at

finde føde.

Vi har også visse steder skrabet sneen væk,

så de har mulighed for at komme i jorden

og spise de rødder, der er så livsvigtige for

dem, og også her kan vi se livlig aktivitet.

Nu skal der jo ikke gøres forskel på dyrene,

så fordi vi ikke længere bor i Præstegården,

skal dyrene jo ikke forsømmes, så

de fodres med den mask, der bliver tilbage,

når vi har lavet 100 liter æblesaft på vores

presser. Det er lige noget, de kan bruge –

og så er det oven i købet lykkedes at få et

billede af dem, mens de står og guffer i sig!

En solsort synger,

hør, den første stær!

Vor vinterhvide hud får rosenskær,

Guds lys er os for stærkt!

En solsort synger, hør den første stær,

nu synger sindet sine forårssange,

skønt lyset gør mit sikre mørke bange.

(KEL)

33

Knud Erik har skrevet en del vintersange-

/salmer, og jeg plukker lystigt af dem i et

år, hvor der virkelig er ”brug” for dem –

men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve

ovenstående overskrift i en dybfrossen

januar.

Det er også måske lidt af en tilsnigelse at

skrive, at jeg har oplevet det – forklaringen

er følgende:

Vi har rigtig, rigtig mange fugle på fodergrenen,

på foderbrættet og på jorden,

hvor vi har gravet en plads fri, som vi og

bruger som fodringsplads. Her lægger vi

solsikkefrø, korn og æbler. Fuglearterne er

mangfoldige, og i år har flokken været domineret

af solsorte. De spiser æbler, så det

vil noget – og de skal nok sørge for at

holde mange andre fugle væk, derfor har vi

lavet flere foderpladser

Jeg fortæller jo vidt og bredt om ”mine”

fugle, men forleden dag blev jeg overtrumfet

af formanden for menighedsrådet (Peter

Toubøl, der jo er dette blads hoffotograf) –

han havde stære boende! – Faktisk troede

jeg bare, at han pjattede, fordi han ved, jeg

er vild med stære – og desuden overvintrer

Foto: E. Hessekberg


stære jo sædvanligvis ikke i Danmark - -

færdig!

Men, det er fuldstændig sandt! Han fortæller,

at først kom der én, og han tænkte, at

det nok var en, der ved en fejltagelse ikke

var kommet af sted – men efter nogle dages

god kost og logi hos ham sendte den bud

efter en halv snes andre stære, (og de bor

oven i købet i stærekasserne!!), så mens

solsorten synger i den ene ende af haven,

fløjter stæren i den anden – det kalder jeg

pral! (Hvorfor stærene er lige dér, vides

ikke med sikkerhed, men der gisnes om, at

det er, fordi Hou gadekær aldrig fryser til

på grund af væld – men det vides altså

ikke).

I hækken har en solsorthan,

i læ af brune bøgeblade,

smughørt, hvad lærkesang kun kan

med forårstroens sangkaskade.

//:Et lys for alle jordens folk,

for alle mørkets sjæle://

(KEL)

34

De underjordiske

Apropos fuglenes opholdssted om vinteren,

fortalte en naturvejleder mig en gang,

da vi så sort sol, at man i meget gamle dage

troede, at fuglene om vinteren gemte sig i

moser og kær – under jorden, hos de underjordiske.

Når det så blev forår, kom de

jo frem sammen med blomsterne.

Jeg har set sådan en mark, hvor de gemmer

sig denne vinter sammen med de underjordiske!

– De står i rad og række som små

mænd i lange, lange rækker – kun den

spidse snehat er synlig, og de står bare og

venter på, at det skal blive forår.

Marken ligger i Skrødstrupskoven – og det

er ganske vist! (se foto næste side).

Foto: P. Toubøl

Når solen stiger en morgen,

hører vi himmelkoncert,

solsorter synger i farver,

Frelseren selv er vor vært.

(KEL)

- - men jeg ville være en skurk, hvis jeg

ikke også sagde, at jeg glæder mig rigtig

meget til at se en grøn jord, hvor alle spirer

står på spring for at folde sig ud!

Højskoleaftener 2010

35

Smørgule solvendte blomster

frostjordens trodsregiment

guldblommeflor

Gud på din jord

muligheds umådehold.

(KEL)

Fortsat god vinter!

Britt Lægsgaard

Denne sæsons sidste højskoleaften:

Læge Ole Hartling fortæller om Liv og Død

TORSDAG den 25. marts kl.19.30 i Sognegården

(NB - datoen er ændret i forhold til tidligere udmeldt dato).

BEMÆRK: Det vil være muligt for ikke-medlemmer af højskolen at deltage denne

aften - det koster 80,- kr. inkl. lidt godt at spise og drikke.

Tilmelding nødvendig til 21 44 10 54 senest tirsdag den 23 marts.


Generalforsamling i Højskoleforeningen

afholdes 27. april kl. 16.00 i Sognegården


MENIGHEDSRÅDET

ARBEJDER Fotos: Peter Toubøl

Velkommen til Stine Tougaard

Kort før jul lykkedes det endeligt at få den

nye præsteansættelse på plads. Mandag d.

14. december fra kl. 16.00 gennemførte vi

3 prøveprædikener og samtaler med 3

kandidater til stillingen. De var bestemt

alle kvalificerede. Alligevel havde vi ikke

svært ved at blive enige om at indstille

Stine Tougaard fra Randers som nr. 1, og

derfor kunne provst Jørgen Pontoppidan

sent samme aften ringe den gode nyhed til

Stine. P.g.a. julen kunne kirkeministeriet

ikke nå at behandle ansættelsen så hurtigt,

at Stine Tougaard kunne ansættes officielt

som sognepræst fra januar, derfor lavede

vi selv en ansættelseskontrakt for den

første måned. Stine gik allerede i gang den

3. januar, og i første omgang overtog hun

det ene konfirmandhold og fik startet

mini-konfirmandundervisningen. Desuden

har Stine sammen med Knud Erik været

ude og lære sognet at kende og har holdt

36

foredrag om Kaj Munch for formiddagshøjskolen.

Vi glæder os meget over samarbejdet

og håber, at alle vil tage godt imod

Stine, som officielt blev indsat ved gudstjenesten

d. 14. februar kl. 14.00.

Ud over Stine og Knud Erik bliver vores

sogn også betjent af Lise Palstrøm og Aksel

Breinegaard.

Møde med Kulturarvsstyrelsen (KAS)

Som allerede beskrevet i forrige kirkeblad

havde vi sendt en klage til KAS over deres

urimelige sagsbehandling og over, at vi

ikke kan få lov til at indrette klosterbygningen,

så den kan bruges til sognets aktiviteter.

Efter 3 måneders venten fik vi en-

delig et møde i stand d. 4. februar. Her

skulle repræsentanter for menighedsrådet,

provsten, arkitekt Gert Madsen samt arkitekt

Poul H. Poulsen sammen med direktør

for KAS, Mogens Morgen, og konsulent

Bent Friis mødes for at finde en løsning.

Resultatet skulle gerne munde ud i, at vi

kan få lov til at opsætte en rund elevator

inde i bygningen. Elevatoren er nyudviklet

af arkitekt Poul H. Poulsen og passer godt

sammen med det kuplede loft. Diameteren

på elevatoren er på kun 1,6 m, men kan

alligevel tage op til seks personer eller en

kørestolsbruger. Desværre blev mødet udskudt

til d. 12. februar p.g.a. snevejret, så

ved redaktionens slutning kender vi ikke

resultatet. Læs derfor mere på kirkens

hjemmeside.

Kirken har fået automatisk ringning

Den automatiske ringning kom på plads

kort før jul. Det var firmaet Thubalka som

stod for arbejdet. Vi er dog meget utilfredse

med, at de ikke havde gjort opmærksom

på, at el-arbejdet i forbindelse

med tilslutning af den automatiske styring

var så omfattende, at vi fik en regning på

50.000,- kr. oven i Thubalkas pris på ca.

80.000,- kr. Det har vi påtalt overfor firmaet.

Orgelpulpitur

Ombygningen af orgelpulpituret er gået

helt planmæssigt. Det gamle orgel blev

Foto: K. Nygaard.

nedtaget af orgelbyggere fra Bruno Christensen

og Søn til tiden. Det efterfølgende

tømrer- og murerarbejde blev udført hurtigere

end beregnet, så allerede i uge 5,

mere end en uge før end beregnet, var det

nye pulpitur klar til at modtage orglet

Reparationsarbejder i kirken

I forbindelse med ombygningen af pulpituret

til det nye orgel har vi samtidig fået

lavet forskellige mindre reparationer i kirken.

Vi har længe været utilfredse med de

mørke striber, som blev dannet af kondensvand

fra vinduerne kort efter kirkens

store renovering. Dem og andre små ska-

37

der har murermester Hjeronymus udbedret.

Desuden er kirkeskibet igen blevet

flyttet ud i den søndre korsarm.

Kirkens tag

Der er blevet foretaget reparation af understrygningen

på kirkens tag her i efteråret.

Der var igen opstået en hel del revner,

så det var godt vi fik det gjort, nu

hvor vi igen har oplevet en snevinter.

Vi er også blevet pålagt at sikre gangbroen

med et bedre rækværk, så vi har forhørt os

om priser på arbejdet, ligesom den sydlige

træport også skal udskiftes p.g.a. råd.

Kirkegårdstakster

Delvist på initiativ fra vores kirkegårdsleder

Kirsten Nygaard Fabricius er der endelig

blevet nedsat et udvalg, som skal se på

kirkegårdstaksterne. I dag er der forskel på

taksterne på de forskellige kirkegårde, og

mange takster er helt ude af trit med lønomkostningerne.

I Aalborg Stift har man

allerede lavet ens takster, og det betyder,

at halvdelen af kommunen, den del der er

dækket af Hadsund Provsti, følger disse

takster. Hobro-Mariager Provsti har nu

nedsat et udvalg med deltagelse fra Hobro

og Mariager menighedsråd til at gennemgå

taksterne i vores område. I den forbindelse

har vi allerede foreslået, at en evt.

større takststigning bliver delt ud over flere

år. Ligeledes at renholdelse og grandæk-


ning kommer til at afspejle de reelle omkostninger,

således at gravstedsejere, der

selv sørger for vedligeholdelsen, ikke over

kirkeskatten betaler til dem, som får kirkegårdens

personale til det. Det første møde

blev afholdt d. 17. februar. Resultatet vil

blive offentliggjort, når arbejdet forhåbentlig

bliver færdigt omkring 1. april.

Orienteringsmøde

Det årlige orienteringsmøde, hvor menighedsrådet

skal redegøre for årets arbejder

og planerne for det kommende år, vil blive

afholdt Palmesøndag d. 28. marts kl.

11.30 efter gudstjenesten og sammen

med kirkekaffen i klosteret. Her vil vi forhåbentlig

også kunne berette nyt om klosterets

fremtid.

38

Kirkens økonomi

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at

vi er kommet i lidt af en økonomisk

klemme p.g.a. finanskrisen, for der er

åbenbart ingen, der tør købe præstegården.

Vi må derfor betale renter af de

mange millioner, som vi har lånt for at

kunne købe klosteret, samtidig med at vi

også har udgifter på driften af både

præstegård og kloster. Provstiudvalget er i

den forbindelse kommet os til undsætning

med 325.000,- kr.

Menighedsrådsmøder

Tirsdag den 23. marts, 27. april, 25. maj.

Alle møder begynder kl. 18.00 i Sognegården.

Grøn vindmøllestrøm

Mariager kirkes bygninger er nu alle tilmeldt

CO 2 -fri strøm fra danske vindmøller

leveret af energiselskabet NOE.

Peter Ulrich Toubøl.

Vi står op under salmerne ved + gudstjenester

- dog kun for dem der kan!

Ved alle gudstjenester i Mariager kirke står vi op under salmesangen og sidder ned

under tekstlæsningerne.

Vi hører bedst i højttalerne, når vi sidder, og vi synger bedst, når vi står.

Det er naturligvis sådan, at enhver, der har vanskeligt ved at stå op under salmesangen

bliver siddende på bænken.

Søndagens salme

Læs den salme, der er skrevet til den kommende søndag på kirkens hjemmeside

www.mariagerkirke.dk under ”salmeværkstedet”.

Det drejer sig om salmerne fra 2. tekstrække.

Siden sidst

Døbte

Astrid Mathilda Geber Nielsen

Lucas Østergaard Nielsen

Lisa Bygballe Holm

Velsignede

Anette Juel Kynde & Kim Juel Kynde

Begravede

Agnes Mathiasen født Poulsen

Kirstine Marie Køller Bregendahl

født Sørensen (Hem Kirkegård)

Egon Erik Christensen

(asken spredt over havet)

Inga Margrethe Nygaard

født Nielsen (Gassum Kirkegård)

Årets

Løgumklostertur

afvikles

17.-20. september

2010

Andreas Ejvind Jensen

(Assistens Kirkegård i Kbh.)

Ane Marie Kirstine Bach født Jensen

Maja Møller født Rasmussen

Bent Olaf Andersen

Anna Rasmussen født Dittmer

Niels Finn Schmith

Adresseliste

Sognepræst Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade 3 . . . . . . . . . . . . . . .

Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11-12 eller efter aftale.

Tlf. 21 44 10 54

kel@mariagerkirke.dk

Sognepræst Lise Palstrøm, Krogagervej 55, 8983 Gjerlev . . . . . . . . . . . . Tlf. 25 54 50 71

lise@mariagerkirke.dk

Sognepræst StineTougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 61 72 11 53

Præste- og

stine@mariagerkirke.dk

Kirkekontor Elsebet Hesselberg, Fuglsangsgade 3 (torsdag kl. 10-14) . . Tlf. 98 54 11 53

elsebet@mariagerkirke.dk

Kirkegårdsleder Kirsten Nygaard, Kirkebakken 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 35

kirsten@mariagerkirke.dk

Kirketjener Karsten Karstensen, Vibevej 5, Assens, 9550 Mariager . . . . Tlf. 24 24 40 97

karsten@mariagerkirke.dk

Organist Mikael Ustrup, Digtervænget 55, 9550 Mariager . . . . . . . . . Tlf. 61 35 54 47

Menigheds-

mikael@mariagerkirke.dk

rådsformand Peter Ulrich Toubøl, Bjerregårdsvej 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 59

mhr@mariagerkirke.dk

Kirkeværge Kim Koldsø, Vejrmøllegården 23 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 28 18

Kasserer Sven Kjærgaard, Vestparken 68 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 25 40

Regnskabsfører

Kirkens

Lene Smidt, Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal . . . . . . . . . . . Tlf. 96 68 63 22

ls@rr-havndal.dk

hjemmeside www.mariagerkirke.dk

Sognegården Kirkegade 6, 9550 Mariager


Orgelindvielseskoncert

Lørdag den 29. maj 2010 kl. 14.00

Kirkens organist spiller ved denne første koncert

på det nye orgel værker af bl.a. Nicolas Grigny,

George Böhm, Erik Hauman &

Johann Sebastian Bach

Der er gratis adgang til koncerten,

men det er nødvendigt at rekvirere en billet.

Billetter kan afhentes i Mariager kirke eller i

Mariager boghandel i perioden 1. maj til 20. maj

Billet også via www.mariagerkirke.dk

Efter koncerten vil der være

et mindre traktement.

Vel mødt!

Organist og menighedsråd

Åbent orgel

Kom og bese orglet på nærmeste hold:

mandag den 31. maj til og med lørdag den 5. juni

mellem kl. 15.00 og 17.00

»Mariager kirke og sogn« udgives af menighedsrådet. Ansvarsh. redaktør er pastor Knud Erik Lægsgaard, tlf. 98 541153.

Lay-out, dtp og tryk: Damsgaard Tryk, tlf. 98 5413 60

More magazines by this user
Similar magazines