'I'' '''iiIij' - Sæby Baptistkirke
'I'' '''iiIij' - Sæby Baptistkirke
'I'' '''iiIij' - Sæby Baptistkirke
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Beretninger<br />
“Solopgangen fra det høje vil besøge os”<br />
(Lukas 1, 78)<br />
Kære medlemmer og venner af <strong>Sæby</strong> <strong>Baptistkirke</strong>.<br />
Året 2011 er forbi. Et år, deraf mange af os vil blive husket som<br />
et år, hvor man~e ting gik “op af bakke”.<br />
Det kan være hardt at skubbe et læs, når man ikke er så mange<br />
om det, og når nogle medlemmer ligger underdrejet på grund af<br />
sygdom. Det var tilfældet for mit eget vedkommende, og denne<br />
hilsen vil derfor naturligt være anderledes end den plejer. Mange<br />
ting har jeg holdt mig udenfor, og denne hilsen bliver derfor mere<br />
en hilsen og en opmuntring til jer alle, end en decideret<br />
beretning. Den vil menighedsrådet tage sig af.<br />
På en norsk kalender har jeg set udtrykket, “Det er i modbakke,<br />
0 i, 0<br />
at det gar opover . Pa dansk er det svært at udtrykke det samme,<br />
så vi bliver nødt til at tage den norske udgave her. Mod bakke er,<br />
når det er tungt at træde cyklen, - når hældningen på vejen<br />
stiger, men på et tidspunkt når vi toppen, og belønnes bl.a. af en<br />
flot udsigt.<br />
I samme kalender hedder det: ‘Vend ansigtet mod solen, da ser<br />
du ikke skyggerne!”<br />
Mon ikke vi snart er kommet dertil, hvor det går lidt ligeud? Hvor<br />
solen skinner, og vi husker at kigge i den retning, hvor den er.<br />
Det betyder ikke, at skyggerne ikke er der, men de får ikke lov at<br />
få vores opmærksomhed. Vi ved, at når vi når til enden af<br />
“modbakken”, bliver der overskud til at tage sig af andre ting, end<br />
det, vi har brugt kræfter på i 2011.<br />
Dødsfald var der også på menighedens vej: Rigmor Jensen, Anna<br />
Grete Kvist Jensen og Normann Andreasen gik alle væk i det<br />
forløbne år. De var dels medlemmer, og dels venner af<br />
menigheden, og de hørte til i vores fællesskab, selv om sygdom<br />
2