Metoder til styrkelse af samarbejdet med ... - Integrationsnet

integrationsnet.dk

Metoder til styrkelse af samarbejdet med ... - Integrationsnet

Metoder til styrkelse af

samarbejdet med

tosprogede forældre

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION


Metoder til styrkelse af samarbejdet med

tosprogede forældre

Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, marts 2006

Tryk: Special-Trykkeriet · Byens Tryk, Viborg

Oplag: 500 eksemplarer

Fotos: Klaus Holsting, Joachim Ladefoged, Hans Bo Pedersen

og Dansk Flygtningehjælp.


Formål

Formålet med projektet Aktive forældre i familie- og arbejdslivet

har været at bidrage til øget samarbejde mellem

tosprogede forældre og de professionelle voksne i

kommunerne, som deres børn omgås. Styrkelse af dialog

mellem disse to grupper af voksne kræver, at begge parter

søger at forstå og reflektere over, hvorledes børnene

bedst muligt støttes i at begå sig i to kulturer: den de

oplever i hjemmet, og den de møder i daginstitutionen,

skolen eller i foreningslivet. Hvis børnene får hjælp til

at skabe sammenhæng mellem de to kulturer, øges deres

chancer for at klare sig godt igennem det danske

skole- og uddannelsessystem.

Projektet Aktive forældre i familie- og arbejdslivet har

været støttet af Egmont Fonden og Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet blev

gennemført i Ringsted og Skovbo kommuner i perioden

august 2004 til marts 2006 og er blevet evalueret eksternt

af Cowi Consult og Als Research ApS.

Det centrale fokus i projektet har været at skabe 'rum'

for dialog - dels internt i grupper af forældre, dels internt

i grupper af fagpersoner og endelig mellem forældre

og fagpersoner. Der er blevet arbejdet med en dobbelt

læringsstrategi. Det er ikke kun flygtninge- og indvandrerforældre,

der skal lære noget. Der er også fokus

på de professionelles læringsproces.

Projektet har været målrettet mod palæstinensiske, irakiske,

kurdiske og somaliske familier, men metoderne

er procesorienterede, og kan derfor også anvendes til integration

af andre grupper af forældre og børn, der af

den ene eller anden grund adskiller sig fra majoriteten.

Projektets anden målgruppe har været pædagoger, lærere

og foreningsfolk.

Vi har valgt at bruge begrebet 'tosproget', vel vidende at

dette er en meget bredt sammensat gruppe. De tosprogede

børns forældre er således lige så forskellige som etsprogede

danske forældre, og nogle tosprogede vil finde

projektets anbefalinger irrelevante. Man skal altid være

forsigtig med at generalisere på integrationsområdet,

men der er alligevel problematikker, som vedrører mødet

mellem minoritet og majoritet, der kan overføres fra

én kontekst til en anden.

Ved siden af denne projektrettede metodeopsamling

udgives en pjece, der indeholder et idékatalog til skolers

og institutioners integrationsarbejde.

Metodeopsamlingen har praktisk karakter, og rummer

således anvisninger på hvorledes styrkelse af dialogen

og samarbejdet med forældrene kan gribes an bla. ved

obligatoriske eller frivillige kurser, netværksgrupper,

holdningsafklaring internt i personalegruppen og involvering

af foreninger og frivilliggrupper. Anvisningerne

3


4

tager afsæt i projektets aktiviteter, og retter sig mod en

bred vifte af målgrupper i det kommunale arbejde med

flygtninge og indvandrere. I nogle tilfælde vil det være

mest hensigtsmæssigt at samarbejde om de foreslåede

aktiviteter på tværs af institutioner og forvaltninger, eller

af professionelle og frivillige.

Vi håber, at pjecen såvel som metodeopsamling kan bidrage

til at styrke daginstitutioner, skoler og foreninger i

deres bestræbelser på at integrere, give plads til og respektere

mangfoldigheden blandt de forældre og børn,

de møder i hverdagen.


Kurser i ‘Forældre- og Børneliv i Danmark’

Mange tosprogede forældre er usikre og utrygge ved at

skulle opdrage deres børn i en dansk kontekst, og har

svært ved at bruge deres erfaringer med hvordan hverdagen

fungerer i en familie. Mange af de forældre, som

har deltaget i projektaktiviteter, giver udtryk for at det

er første gang, de har diskuteret både forældreroller og

institutionspraksis i Danmark. Flere tilføjer, at det er

gået op for dem, at andre forældre deler deres rådvildhed.

En rådvildhed, som både drejer sig om en følelse

af, at deres kulturelt og/eller religiøst formede forældrekompetencer

ikke anerkendes i det danske samfund, og

om at de mangler information til at begå sig som forældre

i Danmark.

”Da vi ankom til Danmark blev vores børn hurtigt

'kastet ud i' institutions- og skoleliv. Jeg har måttet halse

bagefter for at finde ud af hvordan dette samfund fungerer'.

Forældreudtalelse på kurset: 'Børne- og Forældreliv

i Danmark”.

For at imødekomme behovet for mere information kan

der arrangeres kurser for forældre i fx sundhedplejen,

daginstitutionen, skolen eller på sprogskolen.

'Forældrekurser' bliver mere og mere udbredt, både for

tosprogede og for danske familier. Titlen kan være negativt

ladet for forældre, der måske har mistet den sta-

tus og de roller, de havde med fra oprindelseslandet, og

hvor forældrerollen måske er det eneste, der er intakt.

Titlen antyder, at der nu også skal 'pilles ved' den rolle.

Vi valgte i stedet titlen: 'Kursus i Forældre- og Børneliv

i Danmark' og lagde vægt på, at danske forældre også

holder sig ajour via bøger, radio og fjernsyn. Forældrerollen

udvikler sig i takt med det øvrige samfund, og

derfor ønsker de fleste forældre at opdrage deres børn

anderledes, end deres forældre har gjort det.

Kurserne blev afholdt på sprogskolen, og de fleste af deltagerne

var indkaldt som led i deres aktivering. Enkelte

deltog på frivillig basis, men generelt er erfaringen fra

projektet, at frivillig deltagelse i debat og vidensformidling

bedst tilrettelægges gennem flygtninge og indvandreres

egne foreninger og netværk. Aktiveringsmodellen

kræver et organisatorisk beredskab og ikke mindst tæt

samarbejde med kommunens sagsbehandlere.

Kursusdeltagerne var inddelt i sproggrupper og en professionel

tolk oversatte alt.

Der har i projektregi været afholdt både kønsopdelte og

blandede kurser. Kursusdeltagerne har generelt givet

udtryk for, at forældreskabet er et fælles anliggende for

fædre og mødre, og kønsopdeling opfattedes derfor ikke

fra deltagernes side som nødvendig. Ved blandede hold

skal kursusholderen dog være meget opmærksom på,

5


6

om alle deltager aktivt i undervisningen, og om emnerne

opleves som relevante for begge køn.

Eftersom deltagerne er forældre og søger at bestride

denne rolle på bedste vis, er det vigtigt for udbyttet, at

undervisningen tilrettelægges som reel tovejskommunikation.

Envejskommunikationen bibringer i værste fald

forældrene endnu en følelse af, at de ikke slår til, og at

de nu også skal lære at være forældre for deres børn. I

bedste fald vender kursisterne blot det døve øre til og

’sidder deres aktivering af’.

Undervisningsformen kan fx være en blanding af oplysning,

refleksion over deltagernes spørgsmål og kommentarer

samt meningsfuldt gruppearbejde fx omkring gode

og dårlige oplevelser i folkeskolen. Projektet har haft

gode erfaringer med at videreformidle deltagernes input

til relevante aktører i kommunen.

For at skabe fokus på barnet fra starten, er det en god

idé at illustrere et barn med ét ben i forældrenes kultur

og det andet i institutionens eller skolens kultur. Opgaven

for de voksne, der relaterer til barnet, er at nærme

sig hinanden. Hvis de voksnes normer og handlinger

hele tiden trækker hver sin vej, 'rives' barnet over på

midten. Hvis barnet derimod oplever sammenhæng

mellem livet i skolen og i hjemmet fx via billedmateriale,

der udveksles mellem skole og hjem, så skabes der

mere mening i barnets hverdag.

Forældrene Institution

(normer) Skole

Forening

(normer)

Forældrene Institution

(normer) Skole

Forening

(normer)

Det er vigtigt at huske, at danskernes måde at gøre tingene

på ikke nødvendigvis er lig den 'rigtige' måde. Formålet

er ikke at overbevise forældrene om, hvad der er rigtigt

eller forkert, men at oplyse og skabe større forståelse

for hinandens synspunkter. Vi kan godt forstå hinanden,

uden at være enige. Konkret betyder det, at læreren ikke

formidler endegyldige sandheder, men introducerer forældrene

til den viden, der p.t. kan være relevant for at

træffe nogle gode valg for deres børn. Det kan fx være viden,

som har en form for videnskabeligt belæg eller viden

om kommunens praksis på forskellige områder.


Læreren bør altid gøre opmærksom på, hvornår det er

personlige synspunkter, der drages frem, og hvornår undervisningen

læner sig op ad 'ekspertviden'.

Indholdet af et kursus kan fokusere på elementer fra

hele barnets opvækst fx:

Kost og spisevaner fx pædagogikken bag at lære små

børn at spise selv.

søvnbehov beskrevet i bogen 'Dit lille skolebarn'

skrevet af lægen Vibeke Manniche.

Motorisk udvikling.

Opdragelse til indre ansvarlighed fremfor ydre styring.

Grænsesætning og konflikthåndtering.

Selvværd vs. selvtillid.

Brug af fjernsyn og computere evt. koblet med

manglende motion.

Børns rettigheder og medbestemmelse (inkl. FN's

børnekonvention).

Forældres medbestemmelse i institutioner og skoler.

Selvstændighed - hvad bruges den til i Danmark? Er

det en nødvendig forudsætning for at kunne begå sig

i skole- og uddannelsessystemet?

Praksis i daginstitutioner.

Praksis i folkeskoler evt. indføring i de første formålsparagraffer.

Hvilket barnesyn ligger til grund for praksis? Hvorledes

adskiller det sig fra forældrenes syn på barnet?

Omgangsformen mellem børn/voksne.

Hvordan påvirkes barnet af negativ omtale af institutionen

eller skolen.

Hvordan kan man støtte sit barns skolegang – også

selvom man ikke selv behersker det danske sprog? (se

pjecen: Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner).

Fritidsinteresser og -jobs.

Valg af ungdomsuddannelse.

Projektet har anvendt familieterapeuten Jesper Juhl's

tanker omkring opdragelse bla. beskrevet i bogen 'Det

Kompetente Barn'.

Oplysningerne kan suppleres med små eksempler fra

hverdagen, der præsenteres til diskussion. Det har samtidig

vist sig givtigt at opfordre til sammenligning med

fx de skoleformer og læringsopfattelser, som kursisterne

har mødt i deres barndom i det tidligere hjemland. Derigennem

anerkendes forældrenes egne erfaringer.

Det er ikke afgørende om kurset omfatter alle planlagte

emner. Det vigtigste er, at der skabes et 'rum' hvor forældrene

har mulighed for at spejle sig i hinanden, og

være trygge ved at udtrykke deres oplevelse af barnets

hverdag og deres egen og de professionelles indsats.

Derudover skal forældrene føle, at læreren lytter til dem

og bruger forældrenes input til at reflektere over egen

og de professionelles praksis.

7


8

Forældrenes eventuelle følelse af ikke at være kompetente

i det danske samfund handler oftest (også) om

helt andre ting end relationen til deres børn. I projektregi

er der ud fra denne betragtning også blevet taget fat

om nogle af de deltagende forældres manglende tilknytning

til arbejdsmarkedet, idet der i forlængelse af forældrekurserne

er blevet afholdt et kursus med erhvervsog

kompetenceafklaring som mål. Projektet har dog vist,

at det sagtens kan lade sig gøre at arbejde med forældre-

samarbejde og forældreroller, selvom arbejdsmarkedstilknytningen

er vaklende. Man skal dog i forbindelse

med rekrutteringen til kurser være opmærksom på, at

nogle familier er stærkt påvirket af forældrenes og i nogle

tilfælde også børnenes traumatiske oplevelser før eller

i forbindelse med flugten til Danmark. De traumatiserede

flygtninge er ikke oplagte kandidater til forældrekurser

– de har brug for anden støtte.


Netværk og foreninger som dialogpartnere

Flygtninge og indvandreres egen netværk og foreninger

har vist sig at være et rigtig godt udgangspunkt for dialogen

om børneliv og forældreroller i Danmark. Formanden

for foreningen vil oftest have en betydelig autoritet,

og dermed være i stand til at samle en større gruppe af

forældre. Samtidig betyder dette udgangspunkt at mødestedet

er forældrenes hjemmebane.

Foreninger og netværk kan opsøges både i forsøg på at

skabe en længerevarende dialog, som det har været tilfældet

i projektets netværksgrupper, men også i forbindelse

med særlige problemstillinger, som søges løst. Det

kan fx være, hvis drengene fra en bestemt gruppe saboterer

idrætsforeningens aktiviteter, eller hvis forældrene

fra gruppen aldrig eller kun sjældent deltager i forældremøder

på skolen.

Det er vigtigt at bestille tolk og få alt oversat, medmindre

formanden eller en anden autoritet i foreningen selv ønsker

at oversætte. Som medlemmer af en forening mødes

forældrene løbende og har mulighed for at tale sammen

indbyrdes om ting, de eventuelt ikke forstod på mødet.

Hvis der søges tilrettelagt længerevarende forløb i samarbejde

med foreninger og netværk, skal emnerne i høj grad

tage udgangspunkt i de aktuelle behov hos deltagerne,

men kan naturligvis udvikles og udvides til, at de emner,

som initiativtager måtte synes relevante, kan inkluderes.

! I en netværksgruppe blev en gruppe lærere inviteret

til at drøfte mulighederne for forbedret forældresamarbejde.

Det førte til en frugtbar dialog:

Lærerne fik svar på deres spørgsmål angående forældresamarbejde

Fædrene i gruppen fik viderebragt deres bekymring

angående indholdet af seksualundervisning på skolen

Og projektkoordinatoren bad foreningen om at hjælpe

med at henstille over for børnene, at 'religiøs

mobning' som fx at man ikke er rigtig muslim hvis

man deltager i kristendomsundervisning eller ikke

faster er uacceptabelt og bør ikke finde sted i folkeskolen.

Fædrene lovede, at bringe emnet op ved næste

koranundervisning.

Efterfølgende har gruppen af fædre givet udtryk for, at

det var første gang, at nogle professionelle fra kommunen

besøgte dem og spurgte om deres mening.

9


10

Integration i daginstitutionen og i

folkeskolen/SFO

På baggrund af projektets metodiske resultater er der

udformet en pjece med gode råd til forældresamarbejde

og arbejdet med de tosprogede børn i institutioner, skoler

og SFO. I projektregi er råd og vejledning opsamlet

på baggrund af dels forældrenes tilkendegivelser, dels

arbejdet i netværksgrupper for pædagoger på tværs af

institutioner og endelig en tilsvarende gruppe af lærere,

igen på tværs af skolerne. Lærernes arbejde er delvist

foregået i tilknytning til et igangværende udviklingsprojekt

i Ringsted Kommune (Pampædia).

I lærer- og pædagog-grupperne blev der både arbejdet

med at præcisere hvilke problemer, personalet så i samarbejdet

med de tosprogede børns forældre og med institutioners

og skolers holdninger, værdier og praksis.

Det viste sig i første omgang lettere at præcisere problemerne

med forældrene, end at forholde sig til institutioners

og skolers værdier og deres nedslag i praksis.

”De tosprogede udfordrer vores faglighed. Vi skal

være i stand til at forklare hvorfor vi gør som vi gør og

det er afgørende hvorledes budskabet formidles. Ofte er

der ikke uenighed om selve indholdet (budskabet), men

i processen (formidlingen) går det tit galt' citat: Jette

Knudsen, Kempler konsulent. Fx hvis en far bliver vred

over, at han ikke må fungere som tolk for sin hustru.

Forældre til tosprogede børn, som møder danske daginstitutioner

og skoler for første gang er afhængige af at få

forklaret skrevne såvel som uskrevne regler.

Projektet anbefaler derfor, at personalegrupperne i den

enkelte institution og skole tager eksplicit stilling til

hvordan og i hvilken grad, de ønsker at inddrage det

flerkulturelle aspekt i institutionens og skolens liv, og

dermed i højere grad medvirke til at bygge bro mellem

hjemmet og institutionen. Det giver barnet en oplevelse

af sammenhæng og anerkendelse.

Når personalet har taget diskussionen internt, er de

langt bedre rustet til at gå i dialog med forældrene. Den

interne afklaring i personalegruppen kan fx tage udgangspunkt

i pjecen 'Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner'.

Institutionernes og skolernes afklaring drejer sig om at

skabe en udtalt og fælles holdning til, hvad der gøres i

dagligdagen, og hvorfor denne måde at gøre tingene på

er valgt blandt alle mulige andre. Afklaringen betyder

for det første, at det ikke er overladt til den enkelte

medarbejder at tage stilling til de konflikter, der opstår i

hverdagen. For det andet kan holdninger og praksis formidles

klart til forældrene, og endelig, for det tredje,

bliver det lettere at afgøre, hvornår og hvor det er muligt

at forhandle sig frem til praktiske løsninger, og hvornår

der er tale om ufravigelige krav.


En del af konkrete problemstillinger, som giver anledning

til konflikter i skolers og institutioners dagligdag

(badning efter idræt, medvirken i lejrskoler, fritagelse

fra kristendomsundervisning), ser ud til at kunne løses

pragmatisk via dialog og uden at det griber afgørende

ind i hverken forældrenes eller skolens/institutionens

værdier og praksis.

Det tværfaglige samarbejde i projektregi har ført til en

gennemgang af procedurerne for overgangen mellem

sundhedsplejen, dagplejen og institutioner. Er der steder

hvor specielt de tosprogede familier kommer i klemme?

Der viste sig, at være et behov for ekstra skriftligt materiale

i forbindelse med at forældre modtager tilbud om

daginstitutionsplads. Det er en uskreven regel, at når

man modtager et institutionstilbud, så tager forældrene

kontakt til daginstitutionen og besøger stedet sammen

med sit barn. Det kan være en god idé at oversætte

denne ’regel’ til flere sprog og sende den ud sammen

med tilbuddet om institutionsplads.

11


12

Integration i foreningslivet

I disse år har der været stigende fokus på foreningslivets

rolle i forbindelse med integration af tosprogede børn.

En landsdækkende undersøgelse har peget på, at foreningerne

generelt ikke ønsker at gøre en ekstraordinær

indsats i forbindelse med integration, idet de i forvejen

har svært ved at finde frivillige, der kan løfte eksisterende

opgaver omkring træning, regnskab, hjemmeside etc.

For at lodde stemningen i projektets lokalområde, blev

der taget initiativ til et møde omkring integration, hvor

foreningerne blev indbudt til et eksternt oplæg fra

'Idrætsguiderne' og med efterfølgende diskussion af lokale

erfaringer. Der viste sig ved mødet at være konkrete

problemer med en gruppe tosprogede drenge i en

idrætsforening. Projektet bidrog i den forbindelse til at

udforme en pjece om krav og forventninger til medlemmer

og deres forældre.

For at udbrede kendskabet til foreningslivet blandt flygtninge

og indvandrere tog projektet i samarbejde med

kommunens fritidskonsulent initiativ til at afholde en foreningsdag.

Dagen var en lørdag og arrangementet fandt


sted på en skole med mange tosprogede elever. Et udsnit

af områdets foreningsliv stillede op, og børn og forældre

havde mulighed for sammen at prøve forskellige aktiviteter,

møde repræsentanter fra foreningslivet og nyde det

sociale samvær med andre danske og tosprogede familier.

Et tættere forældresamarbejde kræver ligesom i skole

og institutionsregi, at foreningen har diskuteret og taget

stilling til, hvilke forventninger de har til forældrene.

Ofte er der uskrevne regler omkring kørsel og vask af

træningstøj, der med fordel kan blive nedskrevet og

oversat til forskellige sprog. Både foreninger og forældre

har brug for information om aktuelle støtteordninger fx

kontingentstøtte fra DIF eller DUF.

Samarbejdet med frivillige

Mange steder findes lokale frivilliggrupper, der gerne

yder en ekstra indsats for at hjælpe flygtninge- og indvandrere,

men ofte har de frivillige svært ved at få kontakt

til de personer, der har behov for hjælp. Koordineringen

kunne øges, hvis der var en højere grad af samarbejde

mellem professionelle og frivillige fx ved at sundhedsplejen,

daginstitutionen eller skolen kunne anbefale

en familie at kontakte frivilliggruppen til løsning af

små hverdagsproblemer, eller hvis de har en interesse

for at lære flere danskere at kende. Endelig er det vigtigt

at påpege, at flygtninge- og indvandrere også selv

kan yde en indsats som frivillig.

Frivilligkonsulenterne i Dansk Flygtningehjælp står til

rådighed til at hjælpe og vejlede ved oprettelsen af nye

frivilliggrupper.

Yderligere oplysninger

På hjemmesiden www.flygtning.dk/integration har

Dansk Flygtningehjælp samlet en liste over materiale

angående samarbejde med tosprogede forældre samt integration

i skoler og institutioner.

13


14

Generelle anbefalinger til samarbejde

og dialog

Tag personlig kontakt til formanden for etniske foreninger

og netværk. Måske kan I komme i kontakt

med dem via integrationsråd eller etnisk råd.

Alternativt kan I møde flygtninge/indvandrere på

Sprogskolen - det handler om at møde forældrene

hvor de er.

Bestil tolk og få alt oversat, medmindre formanden

eller en anden autoritet i foreningen selv ønsker at

oversætte. Forældrene har mulighed for at tale sammen

indbyrdes efterfølgende.

Læg op til dialogmøde frem for informationsmøde eller

'forældrekursus'.

Fortæl forældrene hvad deres input skal bruges til, så

deres deltagelse bliver mere meningsfuld.

Vær velforberedt og afklaret internt i personalegruppen

omkring holdninger og værdier.

Den interne afklaring bliver endnu vigtigere, hvis

der er tosproget personale i gruppen. Tosproget personale

er ofe de tosprogede forældres primære kontakt

på skolen.

Udlever gerne skriftligt materiale oversat til modersmålet

fx 'Der er mange måder at støtte din barns skolegang

på - PRAKTISK - FAGLIGT - SOCIALT' fra

pjecen 'Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner'.

Spørg i stedet for at have forudfattede meninger om

hvad forældrene gerne vil høre.

Hav fokus på barnets behov. Hvad har barnet brug for,

for at kunne begå sig i en institutionen eller skolen?

Vær opmærksom på hvor forældrene eventuelt har

brug for støtte til at opfylde barnets behov.

Vær forberedt på kritik og giv gode svar. Ikke vidtløftige

om demokrati, ytringsfrihed etc.

Vær forberedt på afvigelser fra dagsordenen. Husk

på, at forældrene ofte har større problemer (økonomi,

traumer, opholdstilladelser) at slås med end dem I

umiddelbart ser.

Vis forståelse for deres frustration - 'jeg kan godt forstå,

at du føler dig uretfærdig behandlet, men du bliver

nødt til at tale med XX' eller 'men det er ikke mit område.

Jeg lover, at bringe det videre til rette person i

kommunen'. Det er vigtigt, at forældrene føler sig hørt.


Denne tilgang gøder også jorden for dialog på andre

områder til glæde for andre fagpersoner i kommunen.

Lad være med at se for snævert på et specifik output

af et enkelt møde. Etableringen af dialog / tillid er

vigtigere end selve indholdet på mødet. Er dialogen

etableret kan I altid vende tilbage.

15


Dansk Flygtningehjælp

Distrikt Sjælland

Jernbanegade 23B

4000 Roskilde

Tlf. 4632 0200

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP INTEGRATION

More magazines by this user
Similar magazines