at tage fat om nerven i virksomhedens funktion: Menneskernes trivsel

... at tage fat om nerven i virksomhedens
funktion: Menneskernes trivsel
INFORMATION FRA VESTJYSK LANDBOFORENING
Forfatterne Marianne Jørgensen og Line Margareta Iversen,
der har skrevet børnebøgerne Petras ko og Signe-Maries høne.
HKC-Business Line
Side 9
Nr. 36 · DECEMBER 2006
FORENINGEN Side 3
– Julehilsen fra formanden
– Kontingent 2007
EJENDOMSAFDELINGEN Side 5 og 8
– Familiehandler
– Rettidig omhu ved salg
BYGGERI & TEKNIK I/S Side 6
– Arbejdstilsynet kommer
– Nyværdiforsikring
AKTIVITETER Side 7 og 10
– Faglig dag
– Plantekongres
SOCIALRÅDGIVNING Side 8 og 9
– Når arbejdsevnen daler
– Gårdråd
VESTJYSK LANDBOFORENINGS KONTORER
på Herningvej 3-5, Ringkøbing, holder lukket fredag den
15. dec. kl. 13.00 på grund af personalearrangement.
Kontortider omkring jul og nytår:
Kontorerne holder lukket fra fredag den 22. dec. -
tirsdag den 2. jan., begge dage inkl.
Der er etableret tlf. vagtordning til:
ØkonomiRådgivning, tlf. 9681 4325
PlanteRådgivning, tlf. 9681 4326
TEAM Kvæg, tlf. 9681 4327
Advokatfirmaet J. Hautorp holder lukket som ovenfor.
Vestjysk Vikarservice
kan som normalt træffes på tlf. 9680 1999.

2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Elever med den rette indstilling ...................... 2
Året der gik – ved Andreas Bjerregaard ............ 3
Foreningen: Ny kontingentmodel .................... 3
Læplantning ................................................ 4
Ejendomsafdelingen:
Familiehandeler ............................................ 5
ØkonomiRådgivning:
Rettidig indsendelse af bilag og kasseklade ...... 5
SvineRådgivning Vest:
Det gode samspil med medarbejderne ............ 5
Byggeri & Teknik I/S:
Bliv lovligt kørende med enten
sprøjtebevis eller -certifikat ............................ 6
Arbejdstilsynet er på vej ud til dig.... ................ 6
Nyværdiforsikring.......................................... 6
Der inviteres til FAGLIG DAG og
valg til faglige udvalg .................................... 7
For alle med interesse for samfundskontaktarbejde
og nuværende skolekontaktlandmænd .. 7
Fælles årsmøde for økologer i Ringkøbing Amt .. 8
Planlægning i tide (2 dages kursus):
Rettidig omhu ved salg af landbrugsvirksomhed
Nedtrapning/ophør af landbrugsejendom.......... 8
SocialRådgivning:
Når arbejdsevnen daler.................................. 8
SocialRådgivning:
Gårdråd ...................................................... 9
ØkonomiRådgivning:
Returkuverter til regnskabsmateriale ................ 9
Kontortider omkring jul og nytår ...................... 10
Seniorklub Ringkøbing-Ulfborg ...................... 10
Er plantekongressen noget for dig?.................. 10
DriftsøkonomiRådgivning:
Kender du din medarbejder ............................ 11
Fra kursus i Motivation og Ledelse .................. 11
Seniorklub i Vestjysk Landboforening .............. 11
Petras ko og Signe-Maries høne...................... 12
Udgiver:
Vestjysk Landboforening
Ansvarshavende:
Direktør Jens Møller Nielsen
Reproduktion:
Kun tilladt efter afltale
Redaktion og annoncer:
Sekretær Ingrid Jensen
Tlf. 96 81 42 07 .
E-mail: VJL@VJL.dk
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
Udgives seks gange årligt
Oplag: 3200
Af Henrik Majgaard
På Borris Landbrugs- & Naturskole
har man mere end
ti års erfaring med udenlandske
landbrugselever. De
senere år er rekrutteringen
af elever primært foregået i
Rumænien, hvor Borris
Landbrugs- & Naturskole
arbejder sammen med tre
landbrugsskoler, som udklækker
nogle af Rumæniens
dygtigste elever.
Rumænien ligger ved Sortehavet
og har et perfekt
klima til landbrug. Landet
producerer et bredt udvalg
af afgrøder, både korn, frugt
og grøntsager, ligesom rumænsk
vin bestemt er værd
at nyde.
Modne og motiverede
De rekrutterede elever er
'voksne mennesker' i alderen
22-30 år, og de udvælges
på baggrund af individuelle
interviews, som to repræsentanter
fra Borris Landbrugs-
& Naturskole rejser
ned og foretager i Rumænien.Ved
udvælgelsen vægtes
især engelskkundskaber og
modenhed samt faglig erfaring
og kompetence.
Borris Landbrugs- & Naturskole
sørger herefter for
rejse, de nødvendige papirer,
arbejds- og opholdstilladelse
samt godkendelser, kontrakter
osv.
Eleverne betaler selv for
det danske skoleophold og
rejser. Det sker gennem deres
arbejde i praktiktiden.
Eleverne undervises og aflønnes
efter samme vilkår
som danske elever.
To års uddannelsesforløb
Uddannelsesforløbet varer
24 måneder. De første tre
(og de sidste fem) måneder
foregår på Borris Landbrugs-
& Naturskole med
almen landbrugsuddannelse
og engelskundervisning.
Samtidig lærer eleverne fagudtrykkene
på dansk, så de
er rustede til den efterfølgende
praktikperiode på
seksten måneder.
I løbet af de tre måneders
forskole kommer eleven i
'prøvepraktik' i to-tre dage,
så elev og arbejdsgiver kan
finde ud af, om kemien er i
orden. Hvis den danske
landmand i forvejen har en
udenlandsk elev fra Borris
Landbrugs- & Naturskole, vil
der desuden ved elevskiftet
være et overlap på tre uger,
hvor den 'gamle' og nye elev
går sammen. Det sikrer, at
den nye elev nemmere og
hurtigere bliver fortrolig
med sit arbejde og forholdene
på gården.
Elevskiftene foregår i
øvrigt løbende i modsætning
til andre elevordninger,
hvor praktikperioderne begynder
to gange om året.
Behagelige og ansvarsbevidste
Svineproducent Frank Madsen
i Ølgod har 1.050 søer
og producerer årligt cirka
26.000 smågrise. Han har i
snart fire år beskæftiget
rumænske elever. Den nuværende,
Bogdan på 22 år,
er den tredje i rækken.
– Det hele begyndte, som
den slags vist gør.Vi manglede
arbejdskraft, og da vi fra
kolleger på egnen havde
hørt godt om de rumænske
elever, var der ikke langt fra
tanke til handling, fortæller
Frank Madsen og fortsætter:
– Vi var naturligvis spændte
på, om vi overhovedet
kunne kommunikere med
hinanden, men det gik forbavsende
stærkt med at
komme på bølgelængde. De
taler et rigtig fornuftigt engelsk,
men endnu bedre: de
er behagelige at omgås og
har en god humor, som minder
meget om den danske.
Og så er det voksne mennesker
med høj moral og den
rette indstilling til arbejdet.
De vil gerne gøre det godt,
og de er ansvarsbevidste.
Det er dejligt som arbejdsgiver
at have motiverede og
engagerede medarbejdere.
Det har stor betydning for
begge parter, og for dem resulterer
det i, at de får endnu
mere med hjem i bagagen!
Klædt på til en ny
fremtid
De rumænske elever tager
DECEMBER 2006
Elever med den rette indstilling
Frank Madsen forklarer sin rumænske landbrugselev, Bogdan,
om foderplaner og produktionsoptimering.
Viceforstander Vittus Bernlow i midten – med rumænske samarbejdspartnere.
'den danske tankegang' med
sig tilbage, ligesom de får
indsigt i og forståelse for
moderne og rationel landbrugsproduktion.
Mange af
eleverne fra Borris Landbrugs-
& Naturskole er i
årenes løb desuden rejst
hjem til lederstillinger –
blandt andet i store, danske
landbrug i Rumænien –
mens andre igen har etableret
eget landbrug.
Det vigtigste, som de har
med hjem fra Borris Landbrugs-
& Naturskole og opholdet
i Danmark, er muligvis
evnen til at arbejde sammen
om fælles projekter og
påtage sig et ansvar, både for
sig selv og for gruppens udvikling.
Vær i god tid
De danske landmænd skal
være ude i god tid, hvis de
ønsker at ansætte en udenlandsk
elev fra Borris Landbrugs-
& Naturskole. Rekrutteringsfasen
plus den
tid, det tager at forberede
eleverne, kan nemt tage op
til fire måneder.
Ud over et samarbejde
med rumænske landbrugsskoler
har Borris Landbrugs-
& Naturskole også
indledt et samarbejde med
to ukrainske landbrugsskoler
efter samme model.
De første elever begynder
på Borris Landbrugs- & Naturskole
til januar og er
klar til at komme i praktik
hos de danske landmænd til
april.
Interesserede kan læse
mere om Borris Landbrugs-
& Naturskole og mulighederne
for udenlandske
landbrugselever på
www.borris.dk eller ved at
kontakte skolens forstander
Lars Tobler eller viceforstander
Vittus Bernlow.
I midten af billedet forstander Lars Tobler på rekruteringsrejse i
Rumænien.

DECEMBER 2006 3
Vi kan igen se tilbage
på et år med mange
store erhvervspolitiske
udfordringer.
På miljøområdet har
vi opnået store resultater
de sidste 10 år. Resultater,
som omverdenen
bør være opmærksomme
på, og som vi landmænd
kan være stolte
af.
Strukturudviklingen
kører stærkt, godt hjulpet
på vej af højkonjunkturer
og en produktivitetsfremgang,
som
ikke kendes i andre erhverv.
Af Jens Møller Nielsen,
direktør
Dansk Landbrug
Kontingentet til Dansk
Landbrug ændrer struktur
fra et enhedskontingent til
et gradueret kontingent.
Gradueringen sker efter
den landbrugsmæssige omsætning
på bedriften og på
tre niveauer.
Formålet med en graduering
af kontingentet til
Dansk Landbrug er at skabe
et attraktivt medlemskab og
dermed en høj organisationsprocent.
Hvis det skal være attraktivt
at være medlem af
Dansk Landbrug, skal man
Året der gik
Andreas Bjerregaard, formand
Natura 2000 og EU´s
vandrammedirektiv
Nytænkning og ny teknologi
vil være de redskaber,
der fremover skal
bruges, hvis stor landbrugsproduktion
og
yderligere miljø- og naturhensyn
skal forenes.
Implementering og
handleplaner i forbindelse
med Natura 2000 og
EU´s vandrammedirektiv
vil de næste 5-10 år være
på dagsordenen.
Miljøgodkendelsesordning
Allerede fra januar 2007
træder den nye miljø-
som medlem kunne se og
opleve, at organisationen
ønsker ens medlemskab.
Alle medlemmer skal kunne
se sig selv som en del af
Dansk Landbrug, uanset om
bedriften er stor eller lille.
En graduering sender et
tydeligt signal om, at organisationen
tilgodeser alle
medlemmer.
Vestjysk Landboforening
Det er selvfølgelig bestyrelsen,
som bestemmer, hvor
meget og hvordan vi opkræver
kontingent. Dansk Landbrugs
bestyrelse anbefaler
de lokale foreninger at anvende
samme kontingentmodel
som Dansk Landbrug.
Det har bestyrelsen for
Vestjysk Landboforening besluttet
sig til, hvilket giver en
mere ensartet kontingentstruktur
i landet.Vi anvender
den samme graduering
som modellen fra Dansk
Landbrug.
Landboforeningerne i
Ringkøbing Amt
I amtslandboforeningen har
man vedtaget at anvende
den samme model. Dog er
Bladet i bogen sig vender.
Det samme sker i kalenderen.
godkendelsesordning i
kraft. Lovgivningen er
først nu til endelig behandling.
Ordningen vil
forhåbentlig på lang sigt
føre til en mere ensartet
og hurtigere sagsbehandling.
Arialerne vil blive
karakteriseret som robuste
– mindre robuste og
sårbare.Tiltag over for
lugt og ammoniakfordampning
vil være nye
krav.
Ny lovgivning sammen
med gennemførelse af
kommunalreformen er
for øjeblikket uoverskueligt
og vil i 2007 stille
store krav til vore rådgi-
Foreningen
Ny kontingentmodel
der i skrivende stund ikke
sat beløb på, men der er
skønnet et gennemsnit på
kr. 350,00.
Den vedtagne kontingentmodel
for 2007 ser
således ud:
vere og de nye kommuner,
hvis en sagsbehandling
skal gennemføres.
Nationalparker
Den danske nationalparkmodel
er ikke tænkt
brugt som redskab til natur-
og miljøbeskyttelse.
Der vil derimod blandt
andet blive fokuseret på:
• kulturhistoriske værdier
• mangfoldighed i kulturlandskabet
• sammenhæng mellem
naturområder
• fritidsudøvelse
• udvikling af lokalsamfundet
Med Skjern Bank kan du trygt slappe af
I Skjern Bank sikrer vi dig økonomisk rådgivning.
Kontakt os gerne for uforpligtende tilbud
– så kan du trygt slappe af.
• formidling af områdets
værdier i den nationalparklovgivning,
der nu forberedes.
Styregruppen for ”Skjern
Å Nationalpark” har afgivet
høringssvar til lovudkastet
om Nationalparker
i Danmark.
Vi har endnu engang
understreget, at loven
skal kunne rumme de
forudsætninger og den
forvaltningsmodel som
tidligere beskrevet, hvis
der fortsat skal være
bred lokal opbakning til
en nationalpark i Skjern
Ådalen.
Bestyrelsens
nytårshilsen
Der skal lyde en stor tak
til samarbejdspartnere
og medarbejderne for
den store indsats, der er
gjort på alle områder.Vi
er nu godt etableret i
den for os nye, gamle
bygning i Ringkøbing, og
vi håber, at I fremover vil
bruge Vestjysk Landboforening
som sparringspartner,
både rådgivningsmæssigt
og politisk.
Hermed ønsket om en
rigtig glædelig jul og et
godt nytår til alle medlemmer,
kunder og medarbejdere.
Niveau
Landbrugsmæssig
omsætning – kr. pr. år DL
Kontingent
VL Amt I alt
1 Under 300.000 650 1.000 350 2.000
2 300.000-1.400.000 975 1.575 350 2.900
3 Over 1.400.000 1.300 2.450 350 4.100
Kontingentet er stadig inklusive LandbrugsAvisen.
Ovennævnte model vedrører alene de medlemmer med et aktivt medlemskab.
For øvrige medlemmer er kontingentet fastsat således:
Aktive nr. 2 600 600
Passive 450 260 160 870
Passive u/blad 300 300
Skjern tlf. 9682 1333 · Varde tlf. 7522 3399 · Bramming tlf. 7610 1881 · Ribe tlf. 7651 1000

4
Læplantning
Af planteavlskonsulent Karsten Simonsen
”Landsforeningen De Danske
Plantningsforeninger”
(LDDP) administrerer Fødevareministerietstilskudsmidler
til kollektiv og individuel
læplantning og har kontor
på Landbrugscentret i
Give med Helge Knudsen
som daglig leder.
”De Danske PlantningsforeningersRingkøbing-region”
koordinerer læplantningsarbejdet
i Ringkøbing
Amt samt i kommunerne
Gjern, Ry, Silkeborg og Them
i den vestlige del af Århus
Amt.Thyholm og Brande
kommuner hører under naboregionerne.
Regionsbestyrelsen består
af 5 repræsentanter fra områdets
tilsluttede laug og
plantningsforeninger samt 1
repræsentant fra regionens
landboforeninger og 1 repræsentant
fra Familielandbruget.
Hertil kommer Helge
Knudsen fra LDDP som
teknisk tilforordnet og 1 observatør
uden stemmeret
fra Danmarks Jægerforbund.
Jens Bjerg Olesen, Flynder,
er formand for regionsbestyrelsen.
Konsulent Karsten
Simonsen, Ringkøbing, er sekretær
og kasserer.
Læplantningen afholder
Årsmøde i Aulum Fritidscenter
først i januar måned.
Her er alle plantningsinteresserede
velkomne.
Kollektiv læplantning.
Siden 1977 er den kollektive
læplantning organiseret gennem
lokale læplantningslaug.
Der kræves mindst 20 lodsejere
og en plantning på
mindst 20 km læhegn for at
komme i gang med plantning
i et område. De seneste år
er en del læplantningslaug
lagt sammen for bedre at
kunne opfylde disse krav.
Der tilstræbes én læplantningsorganisation
pr. kommune
– som regel kaldet
Plantningsforening.
Regionsbestyrelsen prioriterer,
hvor og hvornår der
kan plantes i et område. Det
tilstræbes, at hvert område
tilbydes nyplantning hver 4.
til 5. år.
Plantningsforeningen vælger
selv, hvilken entreprenør
der skal udføre arbejdet.Ved
fremtidige plantninger kan
valget af entreprenør til
såvel en planteforening som
til individuel plantninger
først ske efter en udbudsrunde.
Hedeselskabet er en
stor aktør på området, men
enkelte laug har igennem
årene valgt andre entreprenører.
Der anvendes 6.000 planter/km
i et 6-rækket hegn
og 3.000 i et 3-rækket.
Hegnene renholdes og efterplantes
i 3 vækstsæsoner,
inden afleveringsforretning
finder sted. Læhegn på økologiske
bedrifter renholdes
mekanisk og manuelt i 3 år.
I sæsonen efterår 2005 -
forår 2006 er der her i regionen
brugt 308.000 planter i
den kollektive læplantning -
og kun til brede hegn. Det
er på niveau med forrige års
plantninger.
Til sæsonen efterår 2006 -
forår 2007 er der afsat 22,6
mill. kr. på Finansloven 2006.
Det er 6,3 mill. kr. mere end
sidste år. De ekstra midler
har sammenhæng med bestemmelserne
i den nye bekendtgørelse
om forhøjet
tilskud. Den store interesse
for at få tilsagn om tilskud
betød, at regeringen bevilge-
de yderligere 3,3 mill. kr. således,
at den samlede bevilling
for 2006 endte i 25,8
mill. kr.
Bekendtgørelsen af 14.12
2005 fastlægger, at tilskuddet
ved opfyldelse af betingelser
og krav udgør 40% af tilskudsgrundlaget.Tilskuddet
kan imidlertid udgøre 60% af
tilskudsgrundlaget, hvis beplantningsprojektetgennemføres
på følgende supplerende
betingelser:
A
Det skal altid opfyldes, at
der ved projektet ikke pløjes
dybere, end de lokale forhold
tilsiger. Det er LDDP,
som foretager en vurdering
af, om der af hensyn til skjulte
fortidsminder ikke må
pløjes dybere end den hidtidige
landbrugspløjning på lokaliteten,
eller om der kan
tillades dybere pløjning; men
vurderingen skal hvile på en
udtalelse fra det lokale museum.
LDDP forlanger derfor,
at der ved ansøgningen vedlægges
Museets udtalelse.
Museet kan dokumentere
eller sandsynliggøre, om
dybdepløjning på lokaliteten
vil skade fortidsminder.
B
Mindst 3 ud af nedenstående
6 betingelser skal opfyldes
og være fastlagt i ansøgningen.
Eventuelle udgifter i forbindelse
med punkterne 2, 3
og 5 er ikke en del af tilskudsgrundlaget.
1. Økologisk.Ved etablering,
renholdelse og opretholdelse
af beplantningen
må der i min. 15 år fra
etableringsåret ikke anvendesplantebeskyttelsesmidler,
bortset fra
Hvor Hedeselskabet står som planlægger og entreprenør for læplantningen,
er priserne følgende i efterår 2006 - forår 2007 uden moms:
HEGNSTYPE
Bruttopris
Kr. pr. km
Tilskud %
Lodsejerpris
pr. plante
Lodsejerpris
kr. pr. km.
3-rk, 63.000 40/60 12,6 / 8,4 37.800 / 25.200
6-rk. 114.000 40/60 11,4 / 7,6 68.400 / 45.600
Øko 3-rk. 87.000 40/60 17,4 / 11,6 52.200 / 34.800
Øko 6-rk. 174.000 40/60 17,4 / 11,6 104.400 / 69.600
plantebeskyttelsesmidler,
der er tilladt i økologisk
jordbrugsproduktion i
Danmark.
2. Udyrket stribe jord.
I min.15 år fra beplantningens
etableringsår skal
der langs med og op til
beplantningen være etableret
en udyrket stribe
jord, der er mindst 1 meter
bred. Den udyrkede
stribe jord skal mindst en
gang hver andet år pløjes,
harves, fræses eller lignede.
Den mindst 1 meter
brede stribe måles ikke
fra stammen, men fra
plantningens udbredelse,
således at den udyrkede
meter jord fragår det areal,
der normalt ville blive
dyrket. Den udyrkede
stribe jord skal ligge 5 meter
eller mere fra søer,
åbne vandløb, kystlinier og
fra fortidsminder, som er
beskyttet i medfør af
museumsloven §29e. Den
udyrkede stribe jord kan
efter behov plejes ved afgræsning
og ved slåning.
Placeringen af den udyrkede
stribe jord kan ændres
på betingelse af, at den
nye udyrkede stribe jord
er etableret før den tidligere
etablerede nedlægges.
3. Insektvold. I min. 15 år
fra beplantningens etableringsår
skal der i tilknytning
til beplantningen og
på de tilstødende marker
være etableret en insektvold,
der er mindst 1 meter
bred og 0,5 meter høj.
Insektvolden skal ved
etableringen tilsås med
tuedannende græsarter.
Insektvolden skal have
mindst samme længde
som beplantningen og kan
placeres langs med den
tidligere nævnte udyrkede
stribe jord. Placeringen af
insektvolden kan ændres
på betingelse af, at den
nye insektvold er etableret,
før den tidligere etablerede
nedlægges.
4. Åbninger i beplantningen.
Beplantningen skal
bestå af mindst 3 planterækker.
I beplantningen
skal plantning af mindst 6
planter i en sammenhængende
gruppe undlades
for hver 50 meter beplantning
således, at der
opstår åbninger i eller
igennem beplantningen.
5.Trampesti. I min. 15 år fra
beplantningens etableringsår
skal der langs med beplantningen
være etableret
en trampesti, hvorpå
offentligheden kan færdes,
hvortil der er lovlig adgang.
Stien skal ikke ”etableres”,
men er en adgangsret.Trampestien
må ikke
etableres på den tidligere
nævnte udyrkede stribe
jord eller den nævnte insektvold.Trampestien
skal
være markeret med et
skilt, der kan rekvireres
hos LDDP. Opfyldelse af
betingelserne om trampesti
kan ikke anvendes til
at opnå et tilskud på 60%,
hvis der på andet grundlag
end denne ordning og
ifølge forholdene på
ansøgningstidspunktet er
eller vil blive tilvejebragt
lovlig adgang for offentligheden
langs beplantningen,
eller der foreligger
ansøgning om offentligt
tilskud hertil. Placeringen
af trampestien kan ændres
på betingelse af, at den
nye adgang er etableret,
før den tidligere adgang
nedlægges, og at skiltning i
fornødent omfang ændres.
6. Danske arter. I beplantningen
må der udelukkende
anvendes de i bilag 1
nævnte hjemmehørende
plantearter og provenienser.
3 år efter plantning af et
læhegn foretages en såkaldt
”afleveringsforretning”. Der
bliver afleveret mange fine
plantninger. Enkelte steder
opleves der problemer med
alvorligt vildtbid og/eller
manglende renholdelse og
”efterbedring”, således at
plantningerne ikke var tilfredsstillende.
Problemer
med vildtskader er stigende
og størst i Østdanmark,
hvor hegning kan være eneste
løsning i etableringsårene.
Hedeselskabet har 3
læplantningskonsulenter
ansat her i regionen.
Område 1: Den midterste
del af amtet:
Christen Nørgård,
Rettrup Kærvej 23,
Gl. Rønhøj, 7800 Skive.
Tlf. 96419037 / 2482 3017.
DECEMBER 2006
Område 2: Den vestlige og
sydlige del af amtet:
Fritz Andersen,
Burvej 11, 7570 Vemb.
Tlf. 97481029 / 2122 0029.
Område 3: Den østlige del af
amtet samt Århus amt vest:
Verner Møller,
Bødskovgårdvej 16,
Sepstrup, 8653 Them.
Tlf. 86869240 / 4056 2239.
Spørgsmål vedrørende kollektiv
og individuel læplantning
samt spørgsmål om
pasning og pleje af ældre
hegn kan altid besvares af
amtets læplantningskonsulenter.
Har man specielle ønsker
om plantning uden om
den kollektive, giver de gerne
et tilbud på sådanne opgaver.
Læplantningskonsulenterne
planter i
2006/2007 i følgende
områder:
Område 1: I efterår 2006
og forår 2007 begyndes i
Videbæk.
I efterår 2007 samt forår
2008 begyndes i Idom-
Råsted samt Trehøje.
Område 2: I efterår 2006
og forår 2007 begyndes i
Hanning-Sædding-Finderup
samt Ringkøbing.
I efterår 2007 samt forår
2008 færdiggøres i Ringkøbing
samt forventes begyndt
i Lemvig.
Område 3: I efterår 2006
og forår 2007 begyndes i
Hammerum Herreds Plantningsforening.
I efterår 2007 samt forår
2008 begyndes i Ikast og evt.
Karup.
Verner Møller udlånes resten
af tiden til Vejle-regionen
for at plante i Nr. Snede-Ejstrupholm.
Regionsbestyrelsen har fastlagt
en fast turnus for
læplantning rundt i regionen
og fordeler de tildelte statstilskudsmidler
til de enkelte
områder.
Individuel læplantning
Lodsejere, der selv ønsker
at plante læhegn, kan ligeledes
opnå enten 40% eller
60% tilskud, men alene til
udgifter ved indkøb af planter.
Disse og ansøgningsskema
om tilskud kan fås gennem
planteskoler, der er udpeget
som planteleverandører,
eller igennem de lokale
Plantningsforeninger.
Det er et krav, at tilsagnet
om tilskud er givet, inden
plantekøbet sker.

DECEMBER 2006 5
Ejendomsafdelingen
Familiehandeler
Af Olav Vind Ebbesen,
økonomikonsulent, cand. agro.
E-mail: ove@vjl.dk
Grundværdistigning
Ved den almindelige ejendomsvurdering
på landbrugsejendomme
pr. 1. oktober
2006 forudses en stigning
i grundværdi på ca.
50%.
Det forventes, at den
samlede ejendomsvurdering
vil stige kraftigt, og derfor
skal det overvejes, om man
skal i gang med et generationsskifte
nu, da salg af fast
ejendom til personer, der er
omfattet af gaveafgiftsreglerne,
herunder børn, kan
overdrages til den seneste
bekendtgjorte vurdering på
handelstidspunktet +/- 15%.
Det forventes, at ejendomsvurderingen
pr. 1. oktober
2006 vil blive meddelt
ejerne i papirudgave i marts
2007, men meddelelsen kan
blive udsendt før marts
2007 og måske oplyst på Internettet
væsentlig tidligere.
Altafgørende
Såfremt ejendommen ønskes
overdraget til nukendte
ejendomsvurdering +/- 15
procent, er det derfor altafgørende,
at der er indgået
en endelig og bindende aftale
om overdragelse af ejendommen,
inden meddelelsen
om vurderingen pr. 1. oktober
2006 er modtaget i papirform.
Fast ejendom anses skattemæssigt
for overdraget på
det tidspunkt, hvor der er
indgået en endelig og bindende
aftale mellem parterne,
dvs. på det tidspunkt,
hvor den sidste part i en
handel har underskrevet en
slutseddel (købsaftale) eller
et skøde. Selve overtagelsen
af ejendommen, altså skæringsdato
for indtægter og
udgifter, kan godt ligge på et
senere tidspunkt.
Med hensyn til gaveberegning
(gaveafgift) er udgangspunktet
således, at skatteyder
kan påregne at overdrage
den fast ejendom fra forældre
til børn til en handelspris
inden for intervallet:
den offentlige vurdering
+/- 15%, uden at det kan anfægtes
af skattemyndighederne.
Det er således på høje
tid nu at få udfærdiget
købsaftaler, hvis der skal
ske overdragelse af landbrugsejendomme
i familiehandeler
til en lav
handelspris.
ØkonomiRådgivning
Rettidig indsendelse af
bilag og kassekladde!
Af Niels Richardt Blok Nielsen,
chefkonsulent
EFFEKTIVISERING AF
ARBEJDSRUTINER
– indsend bilag og
kassekladde i god tid
inden momsen
Efter indførelse af de nye
momsregler med kvartalsog
månedsmoms har vi oplevet,
at forbruget af overarbejdstimer
er steget støt.
Når regnskabsmedarbejderne
arbejder mere end 37
timer om ugen, så svarer
overtidsbetalingen til 1/2 time
til senere afspadsering.
Disse afspadseringstimer
betyder færre arbejdstimer i
den sidste ende og hæmmer
derfor effektiviteten. Det vil
vi meget gerne undgå ved at
fremrykke så meget som
muligt af forårets arbejde til
efteråret.
Vi skrev til jer sidste år, at
vi med de nuværende arbejdsrutiner
kunne flytte
omkring 2000 arbejdstimer
til efteråret, hvis vi fik bilagsmaterialet
ind løbende. Det
betyder, at der kan være
bogført til og med november
måned inden årets udgang.
Rabatordning
Vi introducerer en rabatordning
for at motivere til
at indsende bilagsmaterialet
rettidigt. Rabatordningen
betyder, at I får bogført for
65 kr. mindre i timen ved
rettidig indsendelse.
Rettidigt vil sige: Senest
den 15. efter månedens udløb.
Det skal dog bemærkes, at
prisen vil stige det kommende
år, men ved rettidighed –
vil det svare til almindelige
prisstigninger.
Det skal understreges, at
forskellen på 65 kr. i timen
alene dækker de omkostninger,
som en overarbejdstime
medfører. Så målet er at
holde de samlede omkostninger
nede.
Ingen regel uden
undtagelser:
• Har du en farmsekretærordning,
vil den fortsætte
til den lave pris, idet vi her
kan planlægge opgaverne
således, at vi fuldt ud udnytter
vores tid.
• Har du et meget lille regnskab
med halvårsmoms og
kun få bilag, kan vi lave en
særaftale med aflevering et
færre antal gange.
Appel
Vores opfordring vil nu
være, at alle går efter at
spare de 65 kr. Det tjener
alle bedst i den sidste ende.
I og vi sparer derved
på omkostningerne. Ordningen
betyder også, at
de, der ikke afleverer rettidigt,
kommer til at betale
meromkostningen.
Har du spørgsmål til ordningen,
er du meget velkommen
til at kontakte økonomikontoret
eller økonomiudvalgets
medlemmer.
Af Dorthe Poulsgård
Værktøjet
Praktisk ledelse og fordeling
af arbejdsopgaver er en væsentlig
arbejdsopgave for
ejere og driftsledere på svinebedrifter
med ansatte. En
indgangsvinkel til at løse den
type opgaver kan være anvendelse
af værktøjet Extended
DISC
Extended DISC personanalysen
er et værktøj til at
Det gode samspil
med medarbejderne
observere og analysere en
persons adfærd. Personanalysen
øger personens kendskab
og forståelse for egne
stærke og svage sider, ligesom
den kan hjælpe personen
til at agere mere hensigtsmæssigt
i jobbet og i
forhold til omgivelserne.
Personanalysen belyser personens
specifikke kompetencer,
som sættes i forhold
til de forventninger og krav,
der stilles på jobbet.
Analysen
Analysen tager sit udgangspunkt
i den enkelte person,
hvorfor der arbejdes med
diskretion og respekt for
det enkelte menneske og
med den klare overbevisning,
at der ikke findes gode
eller dårlige mennesker. Extended
DISC personanalysen
er baseret på bredt accepterede
begreber om
menneskelig adfærd og over
mere end 75 års adfærdsstudier.
En Extended DISC personanalyse
giver dig øget selvindsigt,
som kan være brugbar
i mange af dagligdagens
situationer. Ud fra kendskabet
kan du bruge dine forcer
mere konstruktivt.
Udbytte for dig
• Du udvikler både dig selv
og dine medarbejdere
• Du kan lave en bedre og
mere målrettet kommunikation
med dine medarbejdere
• Du kan rekruttere medarbejdere
på et mere afklaret
grundlag
• Du bliver mere afklaret
vedr. din jobfunktion på
bedriften eller i teamet
• Du udstyres med redskaber
til at give og modtage
feedback
Hvis du er interesseret i at
høre mere om mulighederne
for at anvende Extended
DISC, kontakt Dorthe
Poulsgård, tlf. 70 15 12 00.

6
Bliv lovligt kørende
med enten sprøjtebevis
eller -certifikat
Bevis:
Kursus for landmænd, etableret
før 1991, og som kun
sprøjter for sig selv, foregår
på Hovborg Kro i nærheden
af Grindsted fredag d. 26. januar
2007 kl. 15.00 til lørdag
d. 27. januar kl. 15.00 med
overnatning, i alt 12 timer.
Dette er det eneste, der bliver
holdt i hele landet.
Certifikat:
Kursus for ansatte og sprøjtefører,
der sprøjter for andre
og for landmænd, etableret
efter 1991, foregår på
Asmildkloster Landbrugsskole
i uge 9 - 2007, start d.
26. februar.
Kurset er 74 timer og klares
på en uge inkl. lørdag og
aftenundervisning. De to
BYGGERI & TEKNIK I/S
sidste dage, fredag og lørdag
i uge 10, med prøver.
Henvendelse:
Marianne Borg,
Landscentret,
tlf. 8740 5502
eller
Hans Thostrup,
Byggeri & Teknik I/S,Viborg,
tlf. 8728 1800.
Tag din uddannelse på Agroskolen
På Agroskolen sikrer vi dig en
uddannelse i top, med masser
af jobmuligheder.
Moderne faciliteter med bl.a
idrætshal, motionscenter og
rideskole.
Bærbare PCére fra 1S og
opefter.
Du bor og spiser
fremragende her.
Moderne undervisningslokaler
med it i klasselokalerne
og på værelserne.
Modulstart:
Modul 1A . . . . august/november
Modul 1B . . . . oktober
Modul 1S . . . . oktober
Modul 2 . . . . . . januar*
Modul3 . . . . . . september*
Modul 4 . . . . . . marts
Agrarøkonom september*
* Vælg mellem kvæg, svin, planter og hest.
Hammerum Hovedgade 7 • 7400 Herning • Tlf. 97 11 60 53 • www.agroskolen.dk
CENTER FOR LANDBRUGSUDDANNELSER
Arbejdstilsynet har en plan
om at skulle kontrollere
omkring 4.500 landbrug
med ansatte inden udgangen
af 2007. Det betyder, at også
her i området skal mange
bedrifter have gennemgået
den sikkerhedsmæssige tilstand.
Alle bedrifter med
ansatte får besøg af
Arbejdstilsynet
Hvad sker der:
Screening
Arbejdstilsynet
kommer uanmeldt
på besøg
og gennemgår
på kort tid bedriften. Besøget
går ud på at kontrollere,
hvad virksomheden selv
har foretaget sig for at have
styr på sine arbejdsmiljøforhold.
Hvis bedriften ikke har
ArbejdsPladsVurderingen
og andre krævede papirer i
orden, eller hvis APV’en er
ældre end 3 år, aftales et nyt
besøg (kaldes tilpasset tilsyn).
Det samme sker, hvis man
ikke kan træffe nogen hjemme.
Hvis der ikke er strengt
kritisable forhold ved screening,
risikerer man ingen bøde
eller anden form for
sanktion.
Tilpasset tilsyn:
Efter aftalt tid kommer Arbejdstilsynet
tilbage og laver
en grundigere kontrol. I perioden
inden er det meget
væsentligt at have lavet APVen
og at have gennemgået
bedriften for eventuelle materielle
mangler, så man kan
undgå at få påbud.
Reaktionsformer:
Hvis Arbejdstilsynet finder
noget kritisabelt, får ejer et
påbud om at få det bragt i
orden. Er de fundne ting alvorlige,
får ejer yderligere et
rådgivningspåbud og skal nu
benytte ekstern rådgiver
(godkendt af Arbejdstilsy-
DECEMBER 2006
Arbejdstilsynet er på vej
ud til dig….
Nyværdiforsikring
Af bygningsrådgiver
Ib Jørgensen,
Byggeri & Teknik I/S,Viborg
Nyværdi
Har man sine bygninger forsikret
til nyværdi, er de i
princippet dækket som nyværdi.
På policen er der en liste
med de enkelte bygninger,
som benævnes litra. Ud for
hver enkelt bygning (litra)
fremgår det, hvordan de er
dækket.
Det kan være nyværdi
med restværdi. Det betyder,
at er skaden 50% eller derover
i forhold til hele bygningens
værdi, dækkes også
de ubeskadigede rester. Og
man får så erstattet hele
bygningen. Lovliggørelse og
meromkostninger ved reparation
indgår ikke i beregningen
af skadesprocenter.
Det er de oplysninger,
man som regel får ved at se
på policen. Men når man så
får set i de gældende forsikringsbetingelser,
dukker der
flere oplysninger op.
Nygaranti
”Der foretages fradrag i erstatningen
for slid og ælde,
når værdiforringelsen af de
beskadigede bygninger
umiddelbart før skaden
overstiger mere end 30% af
nyværdien”.
Det kan være formuleret
lidt forskelligt fra selskab til
selskab, men resultatet er
det samme. Der henvises til
nedslidningstabeller. Her
skal der naturligvis tages
net) for egen regning. Denne
omkostning er oftest
over 10.000 kr.
VIGTIGT!
Alle bedrifter,
der har ansatte,
skal lave en
APV. Arbejdstilsynets
statistik siger, at
70% af landbrugene ikke har
en APV. Hvis man mangler
APV’en, eller hvis den er for
gammel, bedømmer Arbejdstilsynet
hurtigt bedriften
til at skulle have kostbar
rådgivning udefra.
Morale
Få bragt orden
i arbejdsmiljøet
og modtag Arbejdstilsynet
med god samvittighed.
Ring, hvis I har opklarende
spørgsmål, til:
Arbejdsmiljøkonsulent
Hans Thostrup – 8728 1800
eller 2999 5712.
hensyn til den vedligeholdelse,
som kan være udført.
Det er mit indtryk, at selskaberne
er blevet mere opmærksomme
på den del af
deres forsikringsbetingelser
i den senere tid.
For at frigøre sig for den
risiko må man tegne sine
forsikringer med Nygaranti.
Der findes naturligvis andre
typer forsikringer, som man
må tage en drøftelse med
sin forsikringsrådgiver om.
Det kan være vanskeligt at få genopført en ny bolig, hvis der
foretages et fradrag i erstatningen.

DECEMBER 2006 7
Vi gentager succesen...
Der inviteres til FAGLIG DAG
og valg til faglige udvalg
tirsdag den 20. februar kl. 9.30-15.00 i Højmark
KVÆG PLANTER
Højmark Hal 2 Højmark Forsamlingshus
9.30 Kaffe og velkomst. 9.30 Kaffe og velkomst.
9.45 Beretning ved formand 9.45 Beretning ved formand
Jacob Spangsberg. Knud Christensen.
10.00 Beretning ved chefråd- 10.00 Beretning ved chefrådgiver
giver Ida Ringgaard. Lars-Ejler Hansen.
10.15 Faglige indlæg. 10.15 Faglige indlæg.
12.00 Middag i Højmark Forsamlingshus, hvor Vestjysk Landboforening
er vært.
ØKONOMI
Højmark Forsamlingshus
12.45 Beretning ved formand Kjeld Pedersen.
13.00 Beretning ved chefrådgiver N. Richardt B. Nielsen.
13.15 Skriftlige forslag til årsmødevalgte udvalgsmedlemmer.
13.20 Faglige indlæg.
13.50 Valg af årsmødevalgte udvalgsmedlemmer.
14.00 Foredrag ved Karen Marie Lillelund, der er
kommunikationskonsulent, forfatter og
bakkesangerinde.
15.00 Resultat af valgene og afslutning
Af hensyn til afvikling af arrangementet skal tilmelding ske senest
onsdag den 14. februar på tlf. 9680 1200 eller på mail gbh@vjl.dk
Ved tilmelding oplyses, hvilke årsmøder man ønsker at deltage i
(kvæg, plante, middagen, økonomi).
PÅ VALG: PÅ VALG:
Kvægbrugsudvalget: Økologiudvalget:
Torben Sønderby, Grønbjerg Flemming Nyborg, Stadil
Jens Tylvad, Hanning Claus Christensen, Lem
Bjarne Hansen, Grønbjerg Bent Skals, Lønborg
Økonomiudvalget: Planteavlsudvalget:
Bente Tang, Hanning Mads Rahbek, Lem
Poul Kjær Poulsgaard, Madum Henrik Kjær, Velling
Henning Boutrup, Spjald Niels Peter Storbjerg, Videbæk
Arr.: De faglige udvalg
For alle med interesse for
samfundskontaktarbejde og
nuværende skolekontaktlandmænd
Åbent Landbrug Midt&Vest (tidligere Samfundskontakt) afholder regionalt
årsmøde for skolekontaktlandmænd og alle andre med interesse
for samfundskontaktarbejdet i Ringkøbing og Viborg Amter.
Onsdag den 24. januar kl. 9.30-14.30
på Landbo Limfjord, Resenvej 85, Skive
Blandt programpunkterne er en fælles indsats under Åbent Landbrug
og et indlæg om dyrevelfærd ved Jesper Bækgaard, dyrepasser i Jyllands
Park Zoo.
Tilmelding til Erik Poulsen på tlf. 9781 0881 eller
formidling@stidsenpartnere.dk senest fredag den 5. januar.
JH
ADVOKATFIRMAET
JØRGEN HAUTORP
● 7-30 kg grise handles efter vægt og notering
● Smågrise købes også til eksport
● Hurtig og god service
● Dag til dag afregning
● Hurtig afsætning
● Fragt op til 600 grise pr. læs
www.grise.dk
Klik ind på smågrisebørsen på vores
hjemmeside og se hvilke grise der er udbud
/ efterspørgsel på for øjeblikket.
Bilerne bliver vasket og desinficeret mellem hvert læs,
da vi sætter hygiejnen i højsædet.
Al henvendelse kan ske til:
OLE OSTERSEN
SKJERN
Telefon 97 35 44 46 · Biltelefon 20 29 44 46
CHRISTIAN NYGAARD
STABY
Telefon 97 49 25 50 · Biltelefon 20 49 25 50
Herningvej 5 . 6950 Ringkøbing
Tlf. 9735 3488 . Fax 9735 Herning 3006
E-mail: advokat@hautorp.dk
6950 Rin
Landbrugsorganisationerne

8
Fælles årsmøde
for økologer i Ringkøbing Amt
Torsdag den marts kl
PROGRAM:
Kl : Bedriftsbesøg hos gdr Arne Noe
Toelbjergvej Vandborg Lemvig
Frokost hos Lemvigegnens Landboforening
Industrivej Lemvig
Beretning ved udvalgets formand Flemming Nyborg Jensen Staby
Foredrag ved konsulent PhD Rikke Engelbrecht Dansk Kvæg
med emnet: sunde kalve hvordan opnår vi det?
Kl : Afslutning
Tilmelding nødvendig af hensyn til arrangementet til din lokale
Landboforening senest mandag den februar Deltagelse gratis
2 DAGES
KURSUS
Arr: Det fælles økologiudvalg i Ringkøbing Amt
RETTIDIG OMHU VED SALG
AF LANDBRUGSVIRKSOMHED
Tirsdag den 23. januar 2007 kl. 10.00-15.00 på Vestjysk Landboforening,
Herningvej 3-5, Ringkøbing. Kurset henvender sig til landmænd, der påregner
at afvikle deres landbrugsvirksomhed inden for de næste 3 til 5 år.
Formålet med kurset er at skabe overblik over de skattemæssige konsekvenser,
som et salg medfører, samt at belyse de muligheder, der er for at minimere
og udskyde beskatningen.
PROGRAM:
Skattestrategi før salg:
• Skattebetaling
• Opsparing i virksomhedsskatteordningen
• Pensionsopsparing
Skattestrategi i forbindelse med salg: Skattestrategi efter salg:
• Fordeling af handelssummen • Genanbringelse
• Ejendomsavance • Ophørspension
• Genvundne afskrivninger • Fortsættelse af virksomhed
Indledere: Lokale driftsøkonomikonsulenter. – Pris: 400 kr.
Tilmelding senest mandag den 15. januar på tlf. 9680 1200.
Arr.: Vestjysk Landboforening
NEDTRAPNING/OPHØR AF
LANDBRUGSEJENDOM
Torsdag den 25. januar 2007 kl. 13.00-16.00 på Landbrugscenteret, Poppelvej
5, Herning, lokale A+B. Kurset er et samarbejde mellem Heden & Fjorden,
Vestjysk Landboforening og Lemvig Landboforening.
Målgruppen er landmænd og ægtefæller, der overvejer at afvikle eller nedtrappe
landbrugsbedriften. Formålet er at give deltagerne mulighed for at
planlægge i god tid, så de mange fordele udnyttes bedst muligt.
Indholdet på kurset tager udgangspunkt i de sociale love, A-kassernes ordninger
samt de menneskelige værdier vedrørende generationsskiftet.
PROGRAM:
• Hvad vil vi, når ejendommen sælges? • Hvilke muligheder har vi?
• Hvordan er reglerne, hvis der er tale om nedsat arbejdsevne?
• Generationsskiftet, de menneskelige fordele og ulemper
Kursusleder: Socialkonsulent Solvejg Høj, Vestjysk Landboforening.
Pris: 400 kr.
Tilmelding: Senest mandag den 15. januar på tlf. 9712 4911.
Arr.: Regionsudvalg for Driftsøkonomi
DECEMBER 2006
SocialRådgivning
Når arbejdsevnen daler
Af socialkonsulent Solvejg Høj.
E-mail: soh@post.tele.dk
Tlf. 9735 4646
Med denne artikel vil jeg
forsøge – i grove træk – at
forklare, hvorledes der ses
ydelsesmæssigt på nedsat
arbejdsevne. Det vil dreje
sig om de sociale love og
forsikringsselskabernes regelsæt,
som kan læses i policen.
Det er min erfaring, at
langvarigt syge kan opleve
overraskelser undervejs.
Hvis du vil vide mere om
reglerne vedrørende nedsat
arbejdsevne, kan jeg
sende dig en brochure eller
rådgive dig under samtale.
De sociale love
Vi bør som borgere være
opmærksomme på, at udgangspunktet
i de sociale
love er, at vi så vidt muligt
selv skal tjene til livets ophold.
Den holdning er loven
bygget op om – naturligvis.
Derfor vil mange
borgere kort tid efter en
sygemelding blive indkaldt
til møde i kommunen. Formålet
er at sikre, at vedkommende
med den aktuelle
sygdom ikke har hindringer
i forhold til det eksisterende
job. Skulle det
være tilfældet, at borgeren
har varigt nedsat erhvervsevne,
vil man fra det offentliges
side – i samråd
med borgeren – vurdere,
om det er relevant at
fortsætte i det sædvanlige
erhverv. Det er ofte tilfældet,
og måske kan der ved
en vurdering gives tilskud
til arbejdsredskaber eller
personlig assistance.
Vurderingen
I de sociale love findes ingen
facitliste for, hvilke sygdomme
der udløser ydelser.
Der laves en individuel
vurdering: Uddannelse, alder
og sygdom tegner et
billede af mulighederne.
Her indgår en gennemgang
af sygdommen fra egen
læge eller speciallæge. Jeg
ser ofte, at læger udtaler
sig om berettigelsen til
ydelser fra det offentlige.
Her overtrædes en aftale,
for det må de ikke. Resultatet
er ofte, at patienten
forvirres og låses fast af
udtalelsen. Læger skal udtale
sig om lidelsen og det
offentlige vurdere erklæringen
i forhold til gældende
lov. Kommunen har selv
ansat en lægekonsulent,
som både kan vurdere det
lægelige og diskutere borgerens
helbredsmæssige
muligheder med sagsbehandleren.
Varigt nedsat arbejdsevne:
Ethvert erhverv
Bemærk ordet varigt. Det
har stor betydning, både i
forhold til de sociale love
og forsikringssagen.
Sygedagpenge udbetales
ikke, til man er rask, men
til tilstanden er varig. Hertil
kommer en øvre grænse
på 52 uger med forlængelsesmuligheder
i særlige
tilfælde.
Reglerne om fleksjob
begynder, når arbejdsevnen
i ethvert erhverv er
varigt nedsat med mindst
halvdelen. Bemærk også
ordene: Ethvert erhverv.
Rigtig mange bliver skuffede,
når det konstateres,
at betydelig nedsat arbejdsevne
i landbruget ikke
udløser fleksjob. Kommunens
vurdering af personens
muligheder er grundig.
Og selvfølgelig spiller
det ind, om for eksempel
landmanden med diskusprolaps
er 59 eller 35
år!
Forsikringsselskaberne
Bemærk igen ordene varig
og ethvert erhverv.
Disse ord spiller også en
www.vjl.dk
væsentlig rolle i forhold til
forsikringerne.Ved sygdom
sker der for manges vedkommende
det, at der udbetales
en løbende ydelse
efter tre måneders sygdom
(+ præmiefritagelse).
Dette sker, indtil man fra
selskabets side anser tilstanden
for varig. Så foretages
en ny vurdering, hvor
der typisk indhentes nye
lægelige oplysninger. Denne
vurdering sker i forhold
til ethvert erhverv, ikke
”kun” landbrugserhvervet
som under første periode.
Ofte møder jeg kunder,
som har satset på, at forsikringsselskabet
udbetaler
ydelsen, så man derved
kan ansætte en medarbejder
eller drosle lidt ned,
hvis helbredet svigter. Det
forholder sig sådan, at den
nedsatte erhvervsevne
(med halvdelen eller to
tredjedele) skal være i ethvert
erhverv, før ydelsen
fortsætter. Forsikringsselskabet
foretager en individuel
vurdering - i lighed
med kommunens.
Sammenfatning
Det er svært både at være
syg og måske samtidig
være usikker på fremtiden.
Det vrimler med muligheder
og umuligheder. Kommunen
arbejder selvstændigt
uden skelen til, hvad
forsikringsselskabet vurderer.
Forsikringsselskabet
vurderer somme tider
selvstændigt, til andre tider
danner kommunens beslutninger
grundlag for
vurderingen.
Et konstruktivt samarbejde
løsner op for mange
besværligheder, og her vil
jeg gerne hjælpe til – eller
henvise til relevante eksperter.
Jeg kender loven og
har 30 års rutine i at læse
lægeerklæringer. Et af mine
specialer er også at beskrive,
hvordan folk har det, og
hvordan sygdommen
påvirker hverdagen. Det
kan være nyttigt som supplement
til disse svære
sager. Så spørg hellere en
gang for meget – end for
lidt.
er stedet, hvor du altid kan se de møder og kurser,
der bliver afholdt i Vestjysk Landboforening

DECEMBER 2006
SocialRådgivning
Gårdråd
Af socialkonsulent
Solvejg Høj.
E-mail: soh@post.tele.dk
Tlf. 9735 4646
Baggrund
Nogle gange om året er
jeg så heldig at få til opgave
at fortælle om mine
erfaringer fra stuehusene.
Tilhørerne er en flok
landbrugsskoleelever
med kærester. Det er en
gave at få lov til at advare
dem om de menneskelige
fælder i et travlt engageret
liv med egen virksomhed.
Det lykkes mig ikke
altid at spørge dem om
særlig meget, for de spørger
jo mig! Derfor var
det særlig spændende i
foråret, da jeg sammen
med to konsulenter fik
lov til at komme på besøg
på to landbrugsskoler.
Vi ville spørge eleverne
om deres fremtidsplaner.
Det er jo interessant, når
man lever af at rådgive
landbrugere. Og selvfølgelig
er det vores ønske
at følge dem på vej i deres
drømme og visioner.
Nu behøver vores tur
til de to landbrugsskoler
jo ikke at være et tydeligt
billede af de unges ambitioner,
men en pejling fik
vi vel – og den gav godt
stof til eftertanke.
Hvad siger eleverne
Nogen så sig som lønmodtagere,
andre ville
købe gård selv. Rigtig
mange overvejede en
form for ejerfællesskab.
Her var faderen tænkt
ind som samarbejdspartner.
Flere elever gav desuden
udtryk for et ønske
om at indlede et samarbejde
med en landmand
på cirka 50 år. Med udsigt
til endelig overtagelse efter
en årrække.Til min
overraskelse havde ingen
tænkt sig at finde sammen
med en jævnaldrende
kammerat og efterfølgende
finde gården.
Rådgivningen
Som konsulent skal vi jo
tilpasse os efterspørgslen.
Elevernes planer og
vores aktuelle arbejdsopgaver
er den fælles fremtid.
Det handler ikke alene
om produktion, optimering
og økonomi. Ordet
samarbejde skal på
banen. Ikke som en evne,
man har – eller ikke har.
Men som et håndværk på
lige fod med de andre
faggrene. Det lykkes for
nogen at få det til at gå
rigtig fint i det daglige
samarbejde. Men at tro,
det er noget, der ”kommer
af sig selv” kan betyde
katastrofer – menneskeligt
og økonomisk.
Det vidner min kalender
om. Derfor artiklen.
Prisen
Et dårligt samarbejde
koster. Om det hedder
stress eller elendigt psykisk
arbejdsmiljø kan
være lige meget. Når den,
der skal arbejde, har tankerne
i psykisk mistrivsel,
arbejdes der pr. rutine.
Det kan sagtens gå fint i
en tid, men på længere
sigt koster det, for øjne
og hjerne samarbejder
ikke optimalt. Det hedder
sig, at indtjeningen findes
ude i hjørnerne. Dér
kommer en person, som
har sine triste eller vrede
tanker andre steder, ikke
så tit. Modsat, når han
eller hun glædes over arbejdet
og opgaverne – og
har fred med sig selv, sine
samarbejdspartnere og
sit stuehus – så er koncentrationen,
lysten og
kreativiteten vedrørende
opgaverne i top.
Samarbejdsmøder
Alt for tit hører jeg, at
folk siger, at ”vi holder
møde, hvis der er noget”.
Det er slet ikke nok.
Mødes man, er der altid
noget at snakke om. Det
kan være detaljer, som
hindres i at vokse. Eller
ros og ris, som bør være
et fast punkt i en virksomhed,
hvor et godt
psykisk arbejdsmiljø er
krumtappen. En finpudsning
af, hvem der bestemmer,
må være evig aktuel.
Især, hvis samarbejdet
foregår mellem en ung
mand, som er i færd med
at træde fagligt i karakter
og en aldrende, som
afvikler et langt godt arbejdsliv
som selvstændig.
Vil han trække sig lidt tilbage
– eller vil han ikke?
Hvornår må den unge
træde frem? Hvor skal
det svar findes, og hvem
har råd til, at det vigtige
punkt overlades til gætterier?
Et vigtigt redskab i sam-
arbejdet må være et
gårdråd.
Gårdråd eller gårdbestyrelse
Der er forskellige definitioner
på gårdråd og
gårdbestyrelse. Men disse
har faktisk ikke relevans
for denne artikel, så derfor
tillader jeg mig at bruge
betegnelsen gårdråd.
GÅRDRÅDET
Første argument
Jeg ved godt, at mine ord
kradser. Et samarbejde
mellem en, som vil frem,
og en, som skal tilbage,
kan være en svær øvelse.
Derfor ser jeg gårdrådet
som det tandhjul, hvorom
et samarbejde kan dreje
sig. Svære spørgsmål kan
stilles af deltagerne.
Spørgsmålene om arbejds-
og ansvarsfordelingen.
Om ændringer i den
fordeling! Også de
spørgsmål, der handler
om for eksempel afvikling
af ferie/fritid. En ung landmand
med familie kan
ikke nøjes med en bittersød
bemærkning om, at
”vi har aldrig holdt ferie”
(den hører jeg temmelig
tit), når emnet kommer
på bane under formiddagskaffen.
Det kræver
sin mand at sige ”Jamen,
jeg vil have ferie!”
Andet argument
Alt for tit hører jeg i samtalerne
under de ægteskabelige
kriser landmandens
klage over, at konen
ikke er interesseret i bedriften.
Ægtefællens medleven
husker han måske fra sine
forældre som noget, der
bandt alt sammen i hverdagen.
Men sådan spiller
klaveret ikke her i 2006.
Hans kvinde har sin egen
karriere, og da han ikke
altid har tid til at tage halvparten
af de opgaver,
som hører familielivet til,
har hun typisk temmelig
travlt.
Samtalerne kommer til
at handle om det allermest
nødvendige. Ingen
af dem orker at engagere
sig i hinandens arbejdsliv.
Gårdrådets faglige konsulenters
engagerede opfølgning
samt med- og
modspil kan give landmanden
tilbagemeldinger
på bedriftens stærke og
svage sider. Et konstruktivt
boldspil.
Tredje argument
Mine 18 år som socialkonsulent
for landbrugere
har lært mig meget –
også dette: Sønner har
brug for fædres anerkendelse.
(Vi ser det tydeligt
i Krøniken, Matador og
Bryggeren.) Også selvom
sønnen er 50, og faderen
er 80. Det er stadig vigtigt.
Ofte udebliver denne
anerkendelse. Her kan
gårdrådet blive det forum,
hvor landmanden får
faglige tilbagemeldinger.
Fjerde argument
Som noget helt selvfølgeligt
er gårdrådet det forum,
hvor virksomhedsejeren
kan fortælle om sine
faglige og økonomiske
ideer, sejre og nederlag.
Og hvor han/hun kan
høre andres mening i
forhold til resultaterne.
Måske kan gårdrådets tilbagemeldinger
give helt
nye veje i tankerne –
måske bliver 2+2 pludselig
5.
Femte argument
Et dårligt samarbejde
smitter af i stuehuset.
Landmanden kommer ind
og beklager sig. Det hører
selvfølgelig et godt
ægteskab til, at man kan
betro sig til hinanden.
Men det bør prompte
udløse, at der tages konstruktivt
hånd om problemet.
Et forventet mangeårigt
samarbejde skal
styrkes mest muligt. Jeg
har hørt ægtefæller sætte
spørgsmålstegn ved, om
den travle, lange hverdag i
bedriften er ”umagen
værd”, når det kun medfører
brok og bøvl. Det
rokker jo ved respekten
for arbejdet og må ikke
ske. Ryd op i hverdagens
problemer eller tag dem
på dagsordenen til mødet
i gårdrådet og få hjælp til
gode løsninger.
Vi kender
branchen indefra
Erhvervskunderådgiver
Jens Jacob
Østergaard på
job i fritidslandbruget
Indsigt og kendskab til
både lokale og globale forhold
er nøgleord for vor
erhvervskunderådgivning. Det
gælder i særlig grad, når vi snakker
om landbruget.
Selvom vi går med slips til hverdag, er vi
ikke bange for at få jord under neglene.
Ofte finder kundemøderne sted hos landmanden.
Skal vi mødes hos dig næste
gang?
- det handler om mennesker ...
www.ringkjoebing-bank.dk
9
Hvem skal i gårdrådet?
Gårdrådets sammensætning
må afhænge af ejerens/ejernes
behov.
Med denne artikel vil
jeg blot sikre mig, at den
faglighed, som hedder
samarbejde, ikke prioriteres
for lavt. At et medlem
i gårdrådet sidder med til
møderne med samarbejdet
som fokusfelt. Og at
det bliver en person, som
tør stå ansigt til ansigt
med eventuelle konflikter
for at standse dem i opløbet.
Som ikke ”falder i”
og drejer samtalen hen i
noget produktionsfagligt
fremfor at tage fat om nerven
i virksomhedens funktion:
Menneskenes trivsel.
ØkonomiRådgivning
Returkuverter til
regnskabsmateriale
Har I returkuverter med
påtrykt gamle adresser liggende,
skal de kasseres.
Postvæsenet er flere dage
om at ekspedere disse, og
det kan betyde, at materialet
kommer for sent frem til os.
Mangler I returkuverter,
kan henvendelse ske til jeres
regnskabsassistent, som vil
fremsende kuverter med
porto betalt og påtrykt ”et
teamnummer.”
Det sikrer, at jeres materiale
kommer til de rette personer.

10
Kontortider
omkring jul og nytår
Vestjysk Landboforening, Herningvej 3,
har lukket fredag den 22. december til
tirsdag den 2. januar, begge dage inkl.
Der er etableret telefon-vagtordning
kl. 9.00-13.00 efter følgende plan:
TEAM KVÆG:
22. december Henrik Baymler tlf. 3063 5796
27. december Anna-Sofie Kjærsgaard tlf. 4094 9554
28. december Mads Bjerre tlf. 4094 9552
29. december Lars Bach Poulsen tlf. 3063 5795
2. januar Ida Ringgaard tlf. 4094 9550
ØKONOMIAFD.:
22. december Henrik Bak Vester tlf. 3063 5864
27. december Asger Kold tlf. 2172 8853
28. december Svend Vestergaard tlf. 4074 4170
29. december Richardt Blok tlf. 2094 5085
2. januar Hans Markussen tlf. 2042 2306
PLANTEAVLSAFD.:
22. december Karen-Marie Mortensen tlf. 2027 9818
27. december Helle Borum tlf. 5137 7604
28. december Hans Peter Larsen tlf. 5137 7605
29. december Lars-Ejler Hansen tlf. 5137 7600
2. januar Karsten Jensen tlf. 5137 7607
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, Herningvej 5
har lukket fredag d. 22. december - tirsdag d. 2. januar, begge dage inkl.
Vestjysk Vikarservice
kan som normalt kontaktes på tlf. 96 80 19 99.
Seniorklub
Ringkøbing – Ulfborg
Program for vinteren 2006-2007
Fredag den 5. januar 2007 kl. 14.00
Forhenværende forstander på Ryslinge Højskole og nu
valgmenighedspræst ved Holstebro valgmenighed Peder
Hedegaard, Holstebro, holder et foredrag over emnet:
Hvor er alle drømmene, vi drømte?
Fredag den 2. februar 2007 kl. 14.00
Marie Finne, Åbenrå, kalder sit foredrag: 40 år til søs som
telegrafist, bl.a. med Mærsk. Det bliver spændende at
høre, hvad dette job handler om.
Fredag den 23. februar 2007 kl. 14.00
Årsmøde. Hvad der mere skal foregå denne dag, har vi
ikke helt klar, men det vil blive bekendtgjort ved første
møde efter jul.
Arrangementerne foregår på VESTJYSK LANDBOFORE-
NING, Herningvej 3, Ringkøbing.
Senior Udvalget
DECEMBER 2006
Er plantekongressen
noget for dig?
Interesserer du dig for planteavl, så tag til
Plantekongres 2007 den 9.-10. januar i Herning
Kongrescenter. Du vil komme i godt selskab med
1600 andre deltagere – også landmænd og planteavlskonsulenter
fra din egen forening.
Plantekongressen er for landmænd, planteavlskonsulenter, natur- og miljømedarbejdere,
landbrugslærere, forskere, firmakonsulenter, studerende og
landbrugselever.
Sæt kryds i kalenderen
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 9.-10. januar 2007. Når det trykte program
er færdigt i november, sender vi det ud til alle tidligere deltagere, men du
kan også hente et program på dit landbrugscenter eller bestille et på hjemmesiden
www.plantekongres.dk.
Tre gode grunde til at deltage
Her skal vi blot nævne tre gode grunde til at tage til Herning i januar.
1. Du kan skræddersy et program, som giver dig en masse god inspiration til
dit daglige arbejde og nye ideer til at udvikle din bedrift.
2. Du kan få et par gode dage i selskab med landmandskolleger og konsulenter.
Spørg på dit landbrugscenter, hvem der ellers deltager i kongressen.
3. Lis Sørensen! Hun synger for os efter kongresmiddagen.
Kongressen arrangeres af Landsudvalget for Planteavl og
Danmarks JordbrugsForskning.
Henrik Høegh, formand for Landsudvalget
for Planteavl, vil pege på aktuelle udfordringer
for dansk planteavl.
Skal vi til at dyrke majs under plast? På
kongressen vil du blive præsenteret for den
nyeste viden om plantedyrkning.
Ordinær
generalforsamling
i Vestjysk Landboforening
afholdes onsdag den 14. marts kl. 19.00
i Højmark Forsamlingshus.
Dagsorden ifølge vedtægter.

DECEMBER 2006 11
DriftsøkonomiRådgivning
Kender du din
medarbejder
Af Henrik Bak Vester,
driftsøkonom
God kommunikation
God kommunikation på arbejdspladsen
er vigtig for at
fastholde og motivere
medarbejderne i virksomheden.
Kommunikationen
mellem lederen og de ansatte
påvirker medarbejdernes
arbejdsglæde og
bør derfor opprioriteres af
ledelsen. Belønningen kommer
i form af, at medarbejderne
bliver i virksomheden
fremfor at søge andet
arbejde.
Som mennesker er vi alle
forskellige. Nogle vil helst
have en kort og klar besked
Af Inge Marie Brødbæk
Sidst i oktober tog
en gruppe landmænd
med personaleansvar
samt et par
konsulenter fra Vestjysk
Landboforening
til Århus for at deltage
i konferencen:
Motivation –
Med glæden som
drivkraft.
Disse landmænd med ægtefæller
deltager i et kursusforløb,
hvor konferencen
om motivation var
første kursusdag. Seks forskellige
kendte foredragsholdere
gav hver deres
bud på motivation i jagten
på det gode arbejdsliv.
fra lederen. Andre motiveres
ved, at lederen også
formår at spørge til, hvordan
det går hos medarbejderen.
For nogle medarbejdere
er det vigtigt, at leder
jævnligt viser sig i medarbejderens
arbejdsområde,
da leder derved viser interesse
for medarbejderen.
Andre medarbejdere vil
tolke en lignende situation,
som om lederen kontrollerer
det udførte arbejde.
Derfor er det betydningsfuldt
for en god ledelse,
at lederen har et stort
kendskab til den enkelte
medarbejders ønsker og
adfærd.
Personprofilen
En analyse af din personprofil
betyder, at du lærer
dig selv bedre at kende i
rollen som leder. På baggrund
af din profil ved du,
hvor dine indsatsområder
er, så du kan udvikle din ledelse
bedst muligt. Personprofilen
af dine medarbejdere
giver dig viden, så du
kan tilpasse din kommunikation
og adfærd til den enkelte
medarbejder.
Tilpasning af din adfærd
Et par nyttige tips fra
konferencen!
• Leder bør huske, at en
leder ikke kan motivere
en medarbejder. En leder
kan skabe de rette forhold,
inspirere og støtte
medarbejderen. Medarbejderen
finder sin egen
motivation inde i sig selv,
når medarbejderen synes
det er spændende.
• I teamwork skal menneskenes
forskelligheder
udnyttes, så de forskellige
kompetencer udnyttes
hos hver enkelt person.
Derfor er det vigtigt at
have forståelse for andres
måder at forstå ting
på. Denne forståelse kan
opnås gennem personprofiler
som Extended
DISC.
skaber øget motivation hos
medarbejderne. Når du tager
højde for den enkeltes
personlige adfærd i det
daglige arbejde, minimeres
antallet af misforståelser.
Derved undgår du energikrævende
situationer, som
ellers kan opstå, når flere
personer samarbejder.
Styrker og svagheder
Alle virksomhedens medarbejdere
og ledere har styrker
og svagheder. Gennem
en personprofil får I kendskab
til hinandens styrker
og svagheder. Det er vigtigt,
at alle kender og forstår
hinandens forskelligheder,
da I derved kan forbedre
jeres samarbejde og skabe
forbedrede resultater.
Tilpasningen af adfærden
tager tid, derfor skal du
løbende følge op på din
personprofil og arbejde videre
med den. Leder og
medarbejder udvikles konstant
gennem hele livet.
Hos Vestjysk Landboforening
tilbyder vi at udarbejde
jeres personlige profiler,
så I kan få samarbejdet i
virksomheden til at fungere
optimalt.
DriftsøkonomiRådgivning
Fra kursus i
Motivation og Ledelse
• Lav sjove mål i stedet for
kedelige mål. Fokuser på
noget, som du gerne vil
opnå. Det virker bedre at
sige, man vil vinde DM i
en sportsgren end at sige,
man vil tabe sig 6 kilo!
Find fordelen i enhver
situation!
Næste kursusdag for kursusdeltagerne
omhandler
bl.a. medarbejdersamtaler
og coaching.
Efterfølgende får kursusdeltagerne
taget pulsen
på medarbejdernes opfattelse
af ledelsen i deres
virksomhed og får individuel
rådgivning om, hvilke
tiltag de kan iværksætte
for at udvikle motivationen
og ledelsen i virksomheden.
TELEFONLISTE
Vestjysk Landboforening . . . . . . 9680 1200
Direktør
Jens Møller Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . 2427 7828
IT-chef
Hans-Jørgen Lorentzen . . . . . . . . . . . 2464 5558
Chefrådgiver TeamKvæg
Ida Ringgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4094 9550
Chefrådgiver PlanteRådgivning
Lars-Ejler Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . 5137 7600
Chefrådgiver ØkonomiRådgivning
Niels Richardt B. Nielsen . . . . . . . . . . 2094 5085
Åbningstider:
Mandag–torsdag
kl. 8.00 – 15.30
Herningvej 3-5 • 6950 Ringkøbing
Tlf. 9680 1200 • Fax 9681 4210
www.vjl.dk • E-mail: vjl@vjl.dk
Fredag
kl. 8.00 – 15.00
Byggeri & Teknik I/S . . . . . . . . . . . 9713 1211
SvineRådgivning Vest . . . . . . . . . . 7015 1200
SocialRådgivning . . . . . . . . . . . . . 9735 4646
Vestjysk Vikarservice . . . . . . . . . . 9680 1999
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp . 9735 3488
Forsikringskonsulent
Arne Winther . . . . . . . . . . . . . . . . .2089 2963
Læplantningskonsulent . . . . . . . . 9641 9037
Landboungdomskonsulent . . . . . 9712 9712
4-H konsulent . . . . . . . . . . . . . . . . 9712 9400
Indkøbsklubben . . . . . . . . . . . . . . . 3339 4705
Landbrugets Rådgivningscenter . 8740 5000
De to næste aktiviteter i den nystartede
Seniorklub
i Vestjysk Landboforening
RUNDVISNING PÅ ANKER FJORD HOSPICE
Onsdag den 3. januar kl. 14.30 er arrangeret besøg på Anker
Fjord Hospice, Fjordengen 25, Hvide Sande. Her vil Vera Kristensen,
som er formand for Støtteforeningen, guide os rundt
og fortælle om stedet.
Vi kører i egne biler. Pris pr. deltager: 40 kr. inkl. kaffe.
Tilmelding nødvendig senest fredag den 29. december til
Edith og Hans Korsholm på tlf. 9717 5228 eller Kirsten og Laurids
Bjerg, tlf. 9734 8119
Kørselsvejledning: Ad Holmsland Klitvej fra Søndervig mod
Hvide Sande kommer en rundkørsel i den nordlige del af Hvide
Sande. Her køres mod fjorden ad Gytjevej og herefter følges
skilt til Hospice, Fjordengen 25.
FÆRØERNE I BILLEDER
Onsdag den 7. februar kl. 19.30 på Bechs Hotel, Tarm.
Lysbilledforedrag ved gdr. Hans Erik Palmelund fra turen til
Færøerne.
Efter kaffen drøftes, om man fremover ønsker at samles om
aktiviteter.
Tilmelding til Vestjysk Landboforening på tlf. 9680 1200
senest dagen før.
Vel mødt til en hyggelig aften.
På seniorgruppens vegne:
VESTJYSK LANDBOFORENING
Sekretær Ingrid Jensen · Tlf. 9681 4207 · inj@vjl.dk
Herudover åbent
efter aftale

12
Af Lene Tingleff
Signe-Marie finder en
høne i haven, der er
blevet taget af ræven.
Hun beslutter at redde
den, men hun ved godt,
det er tvivlsomt, om far
vil lade hende beholde
hønen. Høns, der har
været ude af indhegningen,
plejer far at aflive…
Hvad der sker med Signe-
Marie og den sårede høne,
kan man læse om i bogen
”Signe-Maries Høne”, som
Line Iversen og Marianne
Jørgensen netop har udgivet
i fællesskab. De har også
netop udgivet bogen ”Petras
ko”.
– Der mangler gode, virkelighedsnære
bøger om
børn på landet i dag. De fleste
børnebøger om livet på
landet er enten udenlandske
eller utidssvarende. Det
er de færreste, der på realistisk
vis fortæller noget om,
hvordan det er at være
barn på landet i dagens
Danmark, siger de to forfattere,
der har besluttet at
gøre noget ved sagen.
Realistisk
Line og Marianne finder det
vigtigt, at der er læsestof
om børn på gårde, hvor der
er markbrug og husdyrproduktion,
og hvor familierne
lever af landbruget. Realistiske
bøger, der fortæller om
dagligdagens hændelser, set
fra børnehøjde – på godt
og ondt.
– Vores egne børn kender
betydningen af, at landbruget
er noget, ”vi skal leve
af”. De ved godt, det ikke
altid er sjovt. Dyr sendes til
slagtning eller bliver måske
aflivet, og der skal arbejdet
hårdt. Sådan er virkeligheden,
forklarer de to forfattere.
– Vores bøger er for alle
børn. Børn i byen, der har
et meget begrænset kendskab
til landbrug, og børn
på landet, der måske kun
kender til den produktionsgren,
der er på deres egen
gård. De ved en masse om
f.eks. køer, men kender ikke
noget til svineproduktion,
høns, får eller andet.
Stump skal kælve
Hovedpersonerne i bøgerne
er almindelige børn, som
alle andre børn kan identificere
sig med. Der fortælles
om små hverdagsbegivenheder,
som i børnenes verden
fylder rigtig meget. Som
f.eks. i bogen ”Petras ko”:
Petra har en yndlingsko.
Den hedder Stump. Stump
skal snart kælve, og Petra holder
øje med Stump, for hun vil
gerne se kalven blive født. En
aften stikker der et par små
gule klove bagud af Stump.
Petra får lov at blive længe
oppe for at se Stump kælve.
Men det bliver en hård fødsel,
det er nemlig kalvens bagben,
Petra kan se. Far og karlen
Morten må hjælpe Stump
med kælvningen…
Bogen beskriver den vanskelige
kælvning, som ender
med, at Stump får en kviekalv.
Og Petra bliver glad,
for var det blevet en tyrekalv,
vidste hun godt, at den
skulle sælges til en anden
landmand, som feder tyrekalve
op til slagtning.
Fælles research
Line og Marianne lægger
meget vægt på, at detaljerne
er i orden – både i tekst og
billeder.
– Vi tager ud og researcher
sammen. Både for at få
inspiration til historierne og
også for at kunne tegne til
historierne på den rigtige
måde, fortæller Line, der
har illustreret begge bøgerne.
– Det er vigtigt at komme
ud på gårdene, så vi kan få
det hele med. Lugte, lyde og
alt, hvad der sker. Man kan
ikke sidde derhjemme ved
skrivebordet og finde på,
hvordan barnets hverdag er.
Vi skal have inspiration.Vi
skal ud og møde folk og se
dem i øjnene, og vi skal have
det sjove og det virkelige
med, siger Marianne.
– Det er således ikke ligegyldigt,
hvordan det foregår,
når der skal fanges kvier,
når lastbilen kommer efter
æg, og når familien er samlet
om bordet i køkkenet.
Inspirationen til ”Petras
Ko” er hentet på familien
Østergaards kvæggård i
Yding, mens landbruget
med høns hos familien
Stougaard i Hvolbæk ved
Skanderborg har givet inspiration
til ”Signe-Maries
Høne”.
Tænker ens
De to børnebogsforfattere
gik i skole sammen
på Stensballeskolen
ved
Horsens, hvorefter
deres veje
skiltes. Senere
mødte de hinanden
på Kalø
Sproghøjskole.
På et tidspunkt
flere år
efter skrev
Marianne i sin
faste klumme i
LandbrugsAvisen, at hun
overvejede på et tidspunkt
at skrive en børnebog. Det
fik Line til at ringe til hende
for at høre, om de skulle
samarbejde om projektet.
– Det havde jeg faktisk
rigtigt meget lyst til. Og i
2003 begyndte vi så at samarbejde,
fortæller Marianne.
– Vi tænker på samme
måde, og vi arbejder godt
sammen. Idéerne udvikler
sig lidt efter lidt, det er en
løbende proces, fortæller
Line.
Hun tilføjer, at de også
bruger deres familier, når
de skal have tilbagemelding
på historier og tegninger.
Flere på vej
Både Line og Marianne synes,
at det har været en god
proces at skrive og tegne.
– Men det var straks
værre, da vi skulle udgive
bøgerne.Vi sendte dem til
DECEMBER 2006
Petras ko og Signe-Maries høne
Line Margareta Iversen og Marianne Jørgensen udgiver billedbøger om børneliv på landet
FAKTA
Line Margareta Iversen, 42 år, er af bondeslægt, opvokset
i landbruget og har landmandsuddannelsen. Er gift med
Harry, der er landbrugsvikar. Parret har fire børn: Esben
(18), Uffe (16),Thyra (14) og Palle (12). Familien bor i Gedved.
Line tegner og illustrerer freelance med landbrug som speciale.
I 2001 tegnede hun kortspillet ”Karl Smart” om sikkerhed
for landbobørn. Og i 2004 fik hun udgivet sin første
bog, ”Svend Åges Gris”, på Landbrugsforlaget.
Marianne Jørgensen, 39 år, er opvokset i byen, men blev
siden bondekone. Hun er gift med Henry, der driver en gård
med 650 søer i Salling. Er læreruddannet, men arbejder nu
hjemme. Holder foredrag, er lærervikar og er netop debuteret
som forfatter med novellesamlingen ”Landsby” på forlaget
Hovedland. Har tre børn: Lærke (13), Jeppe (11) og Line
(9). Er kendt af mange som klummeskribent i Landbrugs-
Avisen gennem 15 år.
FAKTA
”Børneliv på landet” er en serie af børnebøger om danske
børn på gårde, hvor familierne lever af jordbrug og husdyrhold.
Bøgerne er skrevet i et samarbejde mellem Marianne Jørgensen
og Line Margareta Iversen, og det er Line, der har
stået for alle illustrationerne. Bøgerne er udgivet på Turbine
Forlaget i Århus.
I serien er indtil nu udkommet: Svend Åges Gris, Petras Ko
og Signe-Maries Høne.
Bøgerne er velegnede til oplæsning fra tre-fire år og selvlæsning
fra 9-10 år. Kan også bruges i daginstitutioner og i
indskolingen,hvor der kunne være et behov for at give børnene
et indtryk af, hvordan dagligdagen og livet er på landet i
dag.
De to sidste bøger er udgivet med støtte fra Horsens
Folkeblads Fond,BG Banks Litteraturpulje og Det Classenske
Fideicommis.
Kan købes hos Dansk Landbrugs Medier, www.landbrugsavisen.dk/butik.Tlf.
3339 4710. Her er prisen pr. bog 148
kr., mens prisen for alle tre bøger er 325 kr. Priserne er inkl.
moms og forsendelse.
Bøgerne kan desuden bestilles hos boghandlere til en vejledende
pris af 198 kr. pr. stk.
Forfatterne Marianne Jørgensen og Line Margareta Iversen.
en halv snes forlag, og det
var bestemt ikke alle, der
tog os lige seriøst, siger
Line.
– Derfor begyndte vi at
søge fonde til udgivelsen, og
vi tog selv priser hjem, fordi
vi ville vide, hvad forlagene
egentlig tjener. Undervejs i
forløbet blev vi nok lidt mere
bidske, og vi fandt ud af,
at man skal stå godt fast på
sit i denne branche, fortæller
Marianne.
Enden på det hele blev et
godt samarbejde med Turbine
Forlaget i Århus. Og de
to forfattere er langt i forberedelserne
til de næste
bøger.
– Det første ord, mange
børn kan sige, er ”traktor”.
Og vores næste bog hedder
selvfølgelig ”Sigurds Traktor”,
afslører Line og Marianne,
der også er på vej
med bogen ”Jakobs Lam”.