MAT 15 - Matilde - Dansk Matematisk Forening

Leder
Fremtidens gymnasium,
fremtidens matematikere
Dette nummer af Matilde dvæler ved temaet: Fremtidens
gymnasium, fremtidens matematikere. De gymnasieklasser,
der begynder i august 2005, får et gymnasieforløb,
som er helt anderledes, end vi har været vant til. Særligt
i det almene gymnasium, hvor de fleste universitetsstuderende
i de matematiktunge uddannelser kommer fra,
er ændringerne store både indholdsmæssigt og strukturelt.
For matematik betyder det både ændringer i fagets
egne krav til det faglige indhold og fagets arbejdsmetoder,
samt i øgede krav til forpligtende samspil med andre
fag, fysik, samfundsfag, biologi, historie for blot at
nævne nogle.
Faget selv bliver ikke længere baseret på et centralt
defineret fast pensum, men på en central kerne plus en
lokalt tilpasset udfyldelse. Der bliver også lagt større vægt
på IT-basering, på eksperimentel tilgang til indsigten og
til tema- og projektforløb.
Fagets samliv med andre fag bliver markant større,
og dette samliv bliver styret, dels gennem nyskabelserne
’naturvidenskabeligt grundforløb’ og ’almen studieforberedelse’
og dels gennem studieretningernes fagkonstellationer.
Dette stiller nye krav til matematiklærerne i gymnasiet,
og dette fremstilles i Claus Jessens og Flemming
Clausens artikel om fremtidens matematik i gymnasiet.
Fremtidens matematiker vil selvfølgelig nu som i fremtiden
være et produkt af den måde faget fungerer i gymnasiet
og af den uddannelse, han eller hun får på universiteterne.
Fremtidens matematiker vil – ganske som nutidens -
være af mange forskellige afskygninger. Måske forsker
på et universitet. Eller privatansat i en analytikerstilling
eller som systemudvikler. Og selvfølgelig kan han/hun
være gymnasielærer. Et centralt spørgsmål er, om vi også
i fremtiden er rustede på universiteterne til at uddanne
til så bredt et spektrum af muligheder?
De tre hovedfelter rekrutterer med forskellig kraft –
og tiltrækker med forskellig kraft. Forskningsverdenen
står stærkt i mange studerendes bevidsthed – trods meget
lavt behov og trods rystende ringe egentlige karrieremuligheder.
Udviklingen har lige siden 60ernes studiereform,
der erstattede skoleembedseksamen + konferens
med scient.-graden, favoriseret universitetsforskningsperspektivet
. Dette skyldes, at fokus i 60’erne flyttedes
fra opfyldelse af undervisningsverdenens behov til dyrkelse
af et forskningspræget værdisæt. Og vi må erkende
at den nuværende høje grad af accept af forskningsorienteringen
ikke bare er et udtryk for kvalitetssans blandt
vore studerende, men et resultat af, at de er præget af
dette værdisæt. Ændrer vi miljøets værdinormer og perspektiv,
får vi også ændret studerendes indstilling til, hvad
der er væsentligt og hvad der er relevant.
Erhvervslivet som mulig karrierevej for matematike-
2 20/04
Af: Claus Jessen og
Kjeld Bagger Laursen,
temaredaktører
re har vundet meget frem, og det virker som om rekrutteringen
til den slags karriereforløb har et nærmest uanet
stort potential.
Undervisningsvejen som karriereforløb er for matematik
stadig relativ populær. Vel næsten 40 % af en kandidatårgang
med hovedfag i matematik går til gymnasiet
(i andre fag har det et væsentligt mindre omfang, fysik,
fx). Men behovet for lærere er meget stort og forventes
i fremtiden at blive endnu større – meget større end
universiteterne kan dække.
Der er mange forklaringer på at vi ikke kan dække
behovet. Nogle af dem har at gøre med faktorer som vi
ikke har stor indflydelse på. Men vi har ikke har haft stor
nok vilje til at erkende at det vil kræve en ganske anden
indsats end den hidtidige for bedre at sikre denne dækning.
Der skal rekrutteres flere studerende – og der skal
uddannes flere. Det betyder både ’bredere’ rekruttering
og bredere uddannelse end vi hidtil har praktiseret. Endvidere
betyder det - så længe ungdomsårgangene er små
og uddannelsestilbudene så mangfoldige - at der navnlig
skal arbejdes mere målrettet på at fastholde de studerende
vi modtager. Den fastholdelse kan hjælpes på mange
måder, og de skal alle have en chance for at komme i spil.
Her koncentrerer vi os om den fødekæde der består af
gymnasieelev -> universitetsstuderende -> gymnasielærer.
Vi skal arbejde på at glorificere lærergerningen. ’Glorificere’
kan lyde misvisende, for det drejer sig jo ikke bare
om et kosmetisk orienteret pr-nummer. Når ordet alligevel
bruges, er det for at gøre opmærksom på vigtigheden
af en holdningsændring. Samtidig skal ordet ’lærergerning’
også ses i et bredere perspektiv, idet der her tænkes
på formidling af matematik bredt forstået og ikke kun i
snæver gymnasiesammenhæng Vi ved alle sammen at det
generelle behov i samfundet for matematisk indsigt er
meget stort. Den uomgængelige – og samtidig, for universiteterne,
egoistiske - konklusion er klart at behovet
for matematiklærere er meget stort. Vi er forpligtede til
at gøre hvad vi kan for at fylde dette behov. Og vi står os
ved at gøre hvad vi kan: Der skal arbejdes på at tage seriøs
formidling af matematik, lærergerningen og dens professionalisering
alvorligt. Det betyder at den professionelle
lærers virkemidler skal have en chance: en uddannelse
der bringer fag-faglighed i spil med fagdidaktisk
indsigt. Carl Winsløw har mere om dette, i artiklen "Matematiklæreruddannelse
i Danmark – et udviklingsområde"
Flere af universiteterne har allerede ageret i denne erkendelse,
Aarhus fx. Og der er andre der har reformeret
deres uddannelsessystem, bla. for at tilgodese den slags
moderniseringbehov vi taler om her, KU’s naturviden-
fors. side 32