Forfatteren - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 5·2011

Stort tema om anmeldelser:

De gode, de onde og de virkelig grusomme

Find sammen med fagfæller, det styrker


leder

Alle har ikke ret

til en fed kunststøtte

E

ndnu en sommer har vi taget en dans med kunststøttedebatten.

Endnu engang er det hverken et ”hvorfor

kunststøtte” eller selve litteraturen, der diskuteres.

Endnu engang er det enkeltstående forfattere selv, der bringer

i deres øjne uretfærdige tildelinger til torvs – Jens Christian

Grøndahl førte an her til sommer.

Som forfatternes lobbyister får vi ondt i maven ved hver

dans. Når debatten er døet ud i medierne er det os, der skal

holde de vaklende politikere fast på, at kunststøtte er vigtig.

Det er os, der skal overdøve de fængende argumenter indeholdende

personer og penge i de artikler, medierne bare skal

have ud. Det er os, der kommer til at forsvare systemet, fordi

vi ved, at hvis ikke vi virker for, at der fortsat er politisk og

folkelig opbakning bag det kunststøttesystem, som er bidende

nødvendigt for litteraturen i så lille et sprogområde som

det danske, så smuldrer det mellem hænderne på os. Den

eneste politiker, der har valgt at gå ind i debatten, har været

kulturministeren. Den eneste, der åbenbart kan formulere et

”hvorfor”, når det gælder.

Pyt med den mavepine og pyt med, at vi klandres for at

være systembevarende i visse medier, hvor vi beskyldes for at

have gjort os afhængige af støtten. Vi ved, at vi i vores daglige

virke, som foregår mange andre steder end i avisspalterne,

forsøger at påvirke politikerne og være systemomstyrtende,

eller hvad man nu kan drømme om, og i disse måneder er

arbejdet helt konkret, nemlig i forbindelse med Liebst-udvalgets

arbejde.

Det, vi dog ikke kan se bort fra, er den uretfærdighedsfølelse,

der gennemsyrer kritikken af kunststøtten. Det er, som

om den rettighedskultur, der hersker andre steder i samfundet,

har sneget sig ind i den i sit udgangspunkt elitære kunststøtte.

Som når forældre søger S.U. til deres hjemmeboende

18-årige, fordi de har ret, ikke fordi de har behov.

I vores optik har forfattere ikke ret til kunststøtte. I vores

optik har samfundet ret til bedst mulig litteratur. Kunststøtten

er samfundets bidrag til sikring af denne. Den er ikke

skjult socialhjælp, den er ikke noget, der kan eller skal gå

efter tur til de mest etablerede navne, og den er slet, slet ikke

noget, man kan forvente at få, når man nu har gjort det så

godt.

HeIdI MaxMILLING

2 FORFATTEREN·5·2011

Lotte Garbers, formand

indhold

TEMA: Anmelderi

Det nytter ikke

at tage til genmæle

Trisse Gejl

og anmeldermøllen

De magtfulde

lektørudtalelser

Hvad tænker

anmelderne selv?

Fem skarpe om

alternativ finansiering

Inge-Helene Fly

skriver og Egon Clausen

debatterer

Debat

Censur på hylderne

Debat

Kæphesten rider på

Creative Commons

Sulaima Hind finder

styrke i sammenhold

Kalender og legater

Kurser

En illustrators

bedste bøger

4

7

8

9

10

11

12

13

14

16

18

20

Forsiden er inspireret af

Hölderlins digtsamling

’Brød og vin’ og er skabt

af Lise Rønnebæk

(Ill.), født 1959.

Lise Rønnebæk er kendt

for sine kollager og

illustrationer i en lang,

lang række danske

medier. Har desuden

skrevet klummer og

fiktion. Modtog i 2001

Bogforums debutantpris

for romanen

’I virkeligheden hedder

jeg Nielsen’.

Fine

forfattere

Følgende forfattere er blevet

optaget i Kraks Blå Bog:

Bodil Steensen-Leth,

Jesper Wung-Sung,

Kenneth Bøgh Andersen,

Leonora Christina Skov,

Peter Hyltoft Rønnov-

Jessen, Robert Zola

Christensen. aB

Op- og nedture

for bibliotekerne

Danskerne er glade for

deres biblioteker: Styrelsen

for Biblioteker og Medier

bad Rambøll gennemføre en

undersøgelse af 22 kommuners

116 biblioteker. Først

og fremmest viser undersøgelsen

en imponerende stor

tilfredshed med bibliotekerne.

Tilfredsheden er størst

blandt brugerne af mindre

biblioteker, og brugerne af

de mellemstore biblioteker

er mere tilfredse end

brugerne af de allerstørste.

Hele 81% kommer på biblioteket

for at låne og kun

sjældent af andre grunde.

Men de glade biblioteksgæster

trues af virkeligheden:

Siden 1995 er hvert andet

bibliotek i Danmark forsvundet.

I 2010 er der sket et

fald i bogudlånet på 4%, og

bibliotekernes bogindkøb er

reduceret med 7% i samme

år. aB

Kilde: Kulturmagasinet

Søndag Aften.

Læs mere på

www.cultur.com

Sagt om kunststøtte


... ville det ikke være en bedre anvendelse af

de sparsomme penge, at de gik til værdigt trængende

forfattere, hvor værdigt står for kvalitet og

trængende for en øvre årlig indtægtsgrænse? For

når stort set ingen forfattere kan leve af at skrive

alligevel, så skulle det nok være muligt at opfylde

to kriterier på én gang: At sikre skrivero til dygtige,

fattige forfattere?

Anna Libak om Litteraturstøtten i Weekendavisen 1. juli 2011


Man kan altid spørge: Hvad skal det nytte?

Hvad skal det gøre godt for? Men kunsten skal ikke

noget bestemt. Den kan meget forskelligt fra kunstner

til kunstner, fra genre til genre, fra art til art.

Vi kan blive provokeret, vi kan tænke efter, vi kan

blive oplyst, oplivet, opfyldt, optaget, opmuntret,

forarget, forfærdet. Og nogle gange har vi lyst til at

blive det ene, andre gange det andet. Vi opsøger

den kunst, vi mener, opfylder det behov, vi lige nu

har. Vi er jo hver for sig forskellige fra andre, men

vi er også døgnet og livet igennem forskellige fra os

selv. Vi er ikke statiske væsener.

Kulturminister Per Stig Møller i Berlingske Tidende 31. juli 2011

F for fagbøger

De fleste hjemmesider, bogtillæg og litteraturblogs handler først

og fremmest om skønlitteratur. Men der findes en hjemmeside,

der er dedikeret til orientering om nye fagbøger. Siden er drevet

af en privatperson, og der sker en udvælgelse af de omtalte

bøger. Men for dem, der savner at blive opdateret på den front,

er siden Fagboginfo.dk et godt supplement til de eksisterende

litteratursider. aB

På de danske folkebibliotekers hjemmeside anbefaler bibliotekarer

og læsere gode bøger. Hidtil har man udelukkende omtalt

skønlitteratur, men nu udvider man feltet, og fremover vil man

også anbefale og drøfte sådanne faglitterære genrer som essays,

erindringer, dokumentationer og debatbøger. ec

Se www.litteratursiden.dk

Korrektion I sidste nummer af Forfatteren omtalte vi 2010’s bedstsælgende

forfattere i de danske boghandler. Desværre med forkert

kildeangivelse: Den korrekte kilde er BookScan.dk/Boghandlerforeningen.

Boghandlerforeningen gør desuden opmærksom på, at tallene ikke dækker

det totale antal af de omtalte bogtitler, der er solgt, men kun antallet

af titler, der er solgt i medlemsbutikkerne. aB

Siden SidSt

Tillykke!

Dansk Forfatterforening

holdt 16. juni legatreception,

hvor Aminah Tønnsen (F og

senior) modtog Drassows

legat, og lyrikeren Camilla

Christensen modtog Aarestrupmedaljen.

Charlotte

Strandgaard holdt tale for

Aminah Tønnsen, mens

Torben Madsen motiverede

Camilla Christensens legat. aB

Bogmesse for

det grå guld

Foreningens første Senior

Bogmesse løb af stablen

20. juni.

Ideen var, at seniorgruppen

kunne komme og præsentere

og sælge deres udgivelser

i lokalerne i Strandgade.

Gruppen fremviste mange

specielle bøger, som man

ellers ikke har lejlighed til

at se. En enkelt nyudgivelse

var der også, da Bergit

Forchhammer præsenterede

antologien ’Bag jerntæppet’,

som hun har været redaktør

for, og som udkom 30. juni.

aB

Porto

og

pris

stigninger

Da Post Danmark varslede

prisstigninger i foråret,

måtte Forfatteren forsøge at

spare penge et andet sted.

Fremover bliver Forfatteren

derfor trykt på tyndere

papir for at skabe et lettere

blad, som kan omdeles som

brev med B-post fra og med

dette nummer. aB

FORFATTEREN·5·2011 3


tema

Kunsten

at tackle

en dårlig anmeldelse

Tonen har været hård mellem

forfattere og anmeldere,

hvis man skal tro avisklippene

fra starten af året.

Herhjemme var den mest

profilerede sag slagsmålet

mellem Ib Michael og Lars

Bukdahl, som blandt andet

bød på løfter om tørre tæsk

fra forfatterens side.

See you in court!”

Også ude i verden har der

været historier om forfattere,

der tog til genmæle

mod bidske anmeldere.

Kun meget sjældent har det haft et

fordelagtigt udfald for forfatteren, men

i juli i år vandt den canadiske fagbogsforfatter,

Sarah Thornton, en retssag

mod anmelderen Lynn Barber fra The

Daily Telegraph. Sagens udfald var dog

baseret på, at anmelderen påstod, Sarah

Thornton ikke havde været til rådighed

for et interview, som rent faktisk havde

fundet sted. Så anmeldere er stadig i deres

gode ret til at rakke et værk ned – de

må bare ikke lyve for at bringe forfatteren

i miskredit.

Den græske sømand

Ikke alle anmeldere behøver miskreditere

skaberne af værker, de ikke bryder

sig om. Ind imellem klarer forfatterne

selv denne opgave. Årets mest iøjnefal-

4 FORFATTEREN·5·2011

dende eksempel er fra marts måned,

hvor hjemmesiden Big Al’s Books and

Pals anmeldte ’The Greek Seaman’, en

selvudgiven e-bog af engelske Jacqueline

Howett. Hjemmesiden er en hobbyblog,

der anmelder selvudgivne værker,

primært tilgængelige på Amazon.com’s

Kindle-platform.

Selve anmeldelsen af ’The Greek

Seaman’ forekommer ikke ved første

øjekast dramatisk. Anmelderen skitserer

meget kortfattet handlingen og siger,

at man helt sikkert vil finde historien

“compelling and interesting”, hvis man

ellers kommer igennem til sidste side.

Ifølge anmelderen er teksten nemlig

så fejlbehæftet, både grammatisk og

sprogligt, at det forstyrrer læsningen

og fordybelsen i en ellers spændende

fortælling. Anmelderen giver to stjerner

ud af fem.

Genmæle

Ikke en flatterende anmeldelse, men

langt de fleste forfattere ville nok

nøjes med et træk på skulderen og i

værste fald forlange en trøstemiddag

på redaktørens regning. Det var så

ikke Jacqueline Howetts indbyggede

reaktion. I stedet tog hun til genmæle i

blog-indlæggets kommentarfelt. I øvrigt

som den første kommentar to dage efter

anmeldelsen blev lagt på nettet.

“Du har tydeligvis ikke læst den

anden, rettede udgave, som jeg bad dig

downloade [..]” skriver hun blandt andet

og understreger, at hun har fået gode

læseranmeldelser på Amazon. “Bekla-

ger, at den ikke var din kop te, men jeg

tror hellere, jeg vil holde fast i mine

fem- og firestjernede anmeldelser. Tak.”

Dagen efter poster hun så tre af disse

meget rosende læseranmeldelser i kommentarfeltet.

Jacquelines Howetts indlæg irriterer

andre brugere af bloggen, der opfordrer

hende til at være mere professionel og

ikke forsøge diktere anmelderen, hvad

han skal gøre og mene. Anmelderen

poster herefter et indlæg med sin version

af forløbet. Han mener at have læst

den seneste version af teksten, og at

han bare i de første par kapitler fandt så

mange sproglige og grammatiske fejl, at

det forstyrrede hans læsning. Han giver

et par klare eksempler, men understreger

også, at han trods alt fandt historien

god og afrunder med, at opfordre alle til

at give bogen en chance.

En forfatter forliser

Nu når vi til point-of-no-return. Jacqueline

kunne stoppe diskussionen

og bakke ud med løftet pande. Det gør

Jacqueline ikke.

28. marts, 12 dage efter anmeldelsen,

farer hun igen i blækhuset. Hun

antyder blandt andet at de nedsættende

kommentarer er postet anonymt af

anmelderen, og hun kræver anmeldelsen

fjernet. Dette antænder en løbeild

af reaktioner. Flere andre brugere giver

mere eller mindre diplomatisk Jacqueline

Howett tørt på, og i et fald for åbent

tæppe begynder hun så at replicere med

stort temperament og skældsord.

PR-FoTo

Merlin P. Mann (BU) er født i 1971. Han er børnebogsforfatter

og foredragsholder. Står bag succes-serien

Taynikma sammen med tegneren Jan Kjær. Han er uddannet

fra den danske Filmskole og har skrevet bøger

for bl.a. disney og Pixar.

Det er den perfekte “virale” historie.

Internettet kan bare noget, ingen andre

medier kan. I løbet af få timer er linket

til debatten spredt i alle ender og kanter

af Twitter, Facebook og internetfora.

Alle kan være med i denne farce, og den

originale tråd ender med at have 309

kommentarer, mens historien refereres

og kommenteres på hundredvis af

andre hjemmesider. Selv etablerede

medier som The Guardian i England

tager historien op. Jacqueline Howett er

nu en internet-kendthed på linje med

TV’s reality-stjerner.

En elegant sortie?

Jacqueline Howett ender med at trække

sig ud af diskussionen og slette langt

de fleste af sine kommentarer. Hun

fjerner bogen fra Amazon − efter eget

udsagn indtil hun får råd til at betale

en redaktør − og den 6. maj skriver hun

et fyldigt indlæg på sin egen blog om

hele sagen. Hun undskylder sin brug

af skældsord, erkender, at hun havde

været “våd bag ørene” i forhold til hele

internet-mekanikken, men i det store

hele står hun ved sin udlægning. Hun

anklager anmelderen for at bringe en

privat diskussion ud i det offentlige for

at få opmærksomhed på hendes bekostning.

“Her en måned senere: klogere.

Lad mig sige, jeg hader ingen, for det

elsker jeg mennesket for meget til. Min

gud tilgiver mig, så jeg tilgiver dem, der

hader mig. Det gør ikke noget, hvis de

ikke har det på samme måde. Jeg føler

mig i hvert fald fri gennem at tilgive.”

Tale er sølv ...

Hvad er så lektien? Skal forfattere blot

æde det hele i sig? Har anmelderen

ret til at ytre sin mening fuldkommen

uimodsagt? Må man ikke offentligt udtrykke

sin retfærdige harme og frustration

over en dårlig anmeldelse?

Ja. Ja. Og nej.

Det er stort set ALDRIG i forfatterens

interesse at tage til genmæle

overfor anmeldere. Det er udelukkende

i helt åbenlyse tilfælde af faktuelle

fejl fra anmelderens side, at det giver

mening at respondere. Og absolut kun

med fokus på netop disse fejl. Samme

sekund, man udtrykker frustration

over anmelderens holdning, smag eller

mening, risikerer man at virke som et

tudefjæs – og den slags er guf for enhver

avislæser eller internetsurfer.

Det betyder ikke at anmeldere har

en særlig ytringsfrihed i forhold til

tema

forfattere, men når man debatterer i

offentligheden, kan man aldrig forvente,

at læserne vil sætte sig grundigt ind i

sagerne. De færreste har læst bogen −

formentlig ikke engang anmeldelsen

− så enhver holdning vil være præget af

fordomme om klynkende kunstnere og

forsmåede særlinge. Medmindre det er

en del af dit offentlige image, så er det

ikke en muddergrøft, du har lyst til at

sidde i.

Det offentlige rum

At offentliggøre en tekst eller et værk

kræver, at man giver slip. Det er ikke

længere din spisestue, hvor du bestemmer

bordplanen, eller din have, hvor du

bestemmer om græsset må betrædes.

Værket er en del af det offentlige rum,

og det er vigtigt både for din psyke og dit

forfatterskab at betragte værket udefra.

Ikke som en del af dig selv.

Få det endelig ud af systemet. Skriv

et brev med fråde om munden og gem

det langt væk. Inviter en meget fortrolig

ven på kaffe og vredesudbrud. Græd ud

hos din hund eller undulat. Men del det

aldrig offentligt − og aldrig, ALDRIG på

internettet. Ikke så meget som en sur

one-liner på Facebook eller Twitter.

Tag det som en leg. Den, der blinker

først, har tabt. Og tro mig: det går over.

Ikke at man glemmer de hårde anmelderord,

men anmelderen talte jo ikke

om dig. Efter al sandsynlighed talte

han eller hun ikke engang om dit værk,

men blot om sine egne formodninger og

fordomme.·

FORFATTEREN·5·2011 5


tema

En rutsjetur med anmelderne

Trisse Gejls seneste roman,

’Siden blev det for pænt’

fra maj 2011, blev mødt

med anmelderroser fra alle

landets aviser undtagen én:

Lars Bukdahl i Weekendavisen.

Af Anna Bridgwater

6 FORFATTEREN·5·2011

Kan du som forfatter

bruge anmeldelser

til noget, når de

er så forskellige?

Giver de stof til

eftertanke?

Anmeldelser skrives jo ikke til

forfatteren, og generelt synes jeg

heller ikke, jeg kan bruge anmeldelser

til ret meget. I Politiken fik

jeg ros for min ironi, i Berlingske

fik jeg ros for min ærlighed blottet

for ironi. Nogle synes, bogen er er

performativ biografisme, andre

at den handler om tidens moral

og etik. Men det, synes jeg, er

interessant. Anmeldelser er jo for

mig svar på noget, jeg har siddet

og brugt tre år på at formulere,

og de svar har jeg da brug for. Det

er næsten en rituel forpost ud til

læserne, og dårlige anmeldelser

kan slå en bog ihjel. Dagen – og

natten – før min bog udkommer,

er jeg nærmest i småpsykotisk

angstanfald og vil trække bogen

tilbage. Men anmeldelser er en

del af fødekæden. Vi er afhængige

af dem, og når de er gode, kan

PR-FoTo

Sagt om romanen:

Man kommer helt ind

til benet, man hører nerverne

knitre, og det er forførende

ondt ... Trisse Gejl klatrer

mod toppen i beskrivelsen af

sin fiktive kollegas psykiske

trængsler.

5 stjerner.

anne chaplin, Jyllandsposten

man jo bruge dem til rigtig meget,

nemlig til at sælge bogen.

Dårlige anmeldelser gør ondt.

Kan man lade være med at tage dem

til sig?

Nej! Man kan blive knust. Eller

skidesur. Eller rejse til Congo.

Man kommer i hvert fald ud af sit

småpsykotiske angstanfald.

Én af anmeldelserne af din bog

var temmelig personlig. I hvor høj

grad oplever du, at det er dig, ikke

din bog, der bliver anmeldt?

Det er Lars Bukdahls anmeldelse,

du tænker på. Den har jeg

svært ved at tage alvorligt. Jeg

føler det som en anmeldelse af

mig, men jeg prøver selvfølgelig

at læse den som en anmeldelse af

min bog. Jeg tror, jeg blev udsat

for en rituel slagtning. Han kan

ikke lide den slags prosa, jeg skriver,

og fred med det, det har han

sagt før. Nu var det så min tur til

at blive svinet til på hans spalteplads.

Det må han selv rode med.

Bør man måske tage de negative

anmeldelser til sig for at lære noget,

eller skal man ryste dem af sig for

“ “ “

Rå og komplekskunstnerroman,

der holder

læseren fanget med

skarpe og glimtvise

antydninger af lurende

katastrofer.

4 stjerner.

eva Pohl, Berlingske Tidende

ikke at lade sit projekt forstyrre?

Jeg tror, man skal være klar over,

at anmeldelser har flere formål. At

sælge aviser for eksempel. At være

”godt” kulturstof. Og en nedsablende

anmeldelse er mere showpræget end

en forbeholden anmeldelse. Jeg tror,

mange anmeldere er dygtige og engagerede

læsere, men jeg synes sjældent,

jeg ser konstruktiv kritik i negative

anmeldelser. Hør her: Anmeldelser

er ikke til forfatterne. Vi må tude og

drikke os stive, når de er slemme, og

danse og drikke os stive, når de er

gode. Jeg tror næsten, det værste er

slet ikke at blive anmeldt. Så må man

vel også drikke sig stiv.

Hvem skrives anmeldelserne for,

efter din mening? Andre anmeldere?

Læserne? Den litterære verden?

Ideelt set skrives de selvfølgelig for

læserne. De er jo bøgernes publikum.

Hvad der ellers er af motiver derude,

ved jeg ikke, og jeg prøver at blande

mig udenom.

Hvordan bruger du selv anmeldelser

af andres bøger?

Jeg læser dem altid, men de er ikke

afgørende for, om jeg læser bogen.

Endnu en tjavset

selv-implosion ... lettere

sjasket M. O. R. (Middle

Of the Road)-prosa.

Lars Bukdahl, Weekendavisen

Næh, det er sgu løgn. De påvirker mig.

Jeg suser da ikke ned i boghandelen

for at købe en bog, der er blevet elendigt

anmeldt. Man skal sørge for altid

at læse mindst tre anmeldelser, vil jeg

foreslå. Nu læser jeg selv flere aviser,

men mange læser jo kun én.

Hvis du kunne forandre én ting ved

den danske anmeldelseskultur, hvad ville

det være?

En litterær redaktør, der insisterede

på en vis etik i det show, som

anmelderi også er. Der findes unødvendigt

grusomme anmeldelser, det

kan slå et forfatterskab ihjel, der måske

godt kunne være blevet stort en

dag. Jeg synes ikke, der nogensinde

er nogen undskyldning for at være

ondskabsfuld, nedladende og perfid i

en anmeldelse. Det burde ikke være

nødvendigt, det er en samtale det her,

ikke en krig. Jeg kan også blive ond

på en elendigt skrevet bog, men så river

jeg den i stykker. Der er også gode

bøger, jeg ikke kan lide. Dem ved jeg

ikke helt, hvad jeg skal stille op med

andet end at forære dem til nogen, der

vil sætte pris på dem. ·

tema

Lene Kaaberbøls

råd om anmeldere

og anmeldelser

”For mig er en god anmeldelse ikke altid

det samme som en overstrømmende

positiv anmeldelse. En anmelder, der

har læst bogen dybt og godt og gengiver

sin oplevelse levende og præcist – det

er fantastisk. Er den så også overstrømmende

positiv, er det selvfølgelig endnu

bedre ...

Tilsvarende er der nogle negative

anmeldelser der dybest set ikke bider på

mig fordi anmelderen ikke har set eller

læst den bog jeg har skrevet, og dybest

set hellere ville have haft noget helt andet.

Poul Borum anmeldte engang min

første fantasy-roman ’Morgenlandet’

under overskriften “For Kløvedeller og

Hobbitister” og sablede så ellers løs så

perfidt, som kun han kunne, når der var

noget, han ikke kunne lide. Jeg vil ikke

påstå, at det var lige meget – det var i

1988, det var min første voksenbog, og

det føltes en kende uretfærdigt – men i

bund og grund rystede det mig ikke, for

han havde ikke læst den bog, jeg havde

skrevet. Man kan i øvrigt debattere, om

han havde læst mere end bagsideteksten

og de første ti sider, men det er en

helt anden historie …

Det gør langt mere ondt, når en negativ

eller valen anmeldelse er præcis. Så

kan man ikke i samme grad gemme sig.

Men jeg har aldrig offentligt forsvaret

en bog mod en negativ anmeldelse og

kommer nok heller aldrig til det. Vi kan

skrive bøgerne, vi kan ikke bestemme,

hvad folk skal mene om dem.

Hvad jeg siger rent privat, mens

jeg tæsker en bolledej, myrder en myg

eller hakker blodtørstigt løs på ukrudtet

i min have – det er så en helt anden

sag.” ·

Lene Kaaberbøl (S, BU) er født i 1960, debuterede som

15-årig og har siden skrevet et hav af populære bøger

for børn og unge, heriblandt serien om Skammerens

datter og Vildheks. Hun har senest haft stor international

succes med krimi-serien om Nina Borg.

FORFATTEREN·5·2011 7


tema

Et hurtigt tjek på bibliotek.dk

under punktet, materialevurdering

giver en forklaring: ”…

en rigtig god bog, velskrevet,

underholdende og tankevækkende …”,

står der under en titel. Fint, men hvad

med den her: ”… indhold og kvalitet er

svingende. Handlingen spinkel …” Og

sådan bliver det ved.

Bogen i det første eksempel har solgt

til 127 folkebiblioteker, mens den anden

har solgt til 39.

Bibliotekernes indkøbere bruger

nemlig i høj grad udtalelsen som en

rettesnor – ofte den eneste – og dermed

afgør én lektør om en bog sælger til

bibliotekerne eller ej. Forfattere, som

sælger pænt i boghandlen og på nettet,

behøver ikke bekymre sig nævneværdigt

om lektørudtalelsen, for i dag følger

bibliotekernes indkøbere markedet

– bestsellere og meget omtalte udgivelser

kommer på bibliotekernes hylder i

adskillige eksemplarer, fordi læserne

spørger efter dem. Men for de smallere

titler, debutanter, ukendte forfattere

og for en meget stor del af børne- og

ungdomslitteraturen afhænger salget til

bibliotekerne af lektørudtalelsen – og

bibliotekerne er eneste køber til en lang

række titler.

Ansvarsfuld opgave

Martin W. Hansen er børne- og ungebibliotekar

på Otterup Bibliotek og lektør.

Han er meget opmærksom på, at han har

et stort ansvar. Han skriver to til tre lektørudtalelser

om ugen – mange af dem

om fantasy, hans særlige interessefelt.

”Jeg bedømmer ud fra min professionelle

rygrad og viden, og jeg bestræber

mig på at være objektiv,” siger han. ”Jeg

kan ikke, ligesom en avisanmelder,

tillade mig at være mavesur, sarkastisk

og meget personlig. Min opgave er at

8 FORFATTEREN·5·2011

Knald eller fald

med lektørudtalelsen

Den ser ikke ud af meget. Den er kortfattet. Max. 1500 anslag. Opdelt i fire, saglige punkter.

Alligevel kan den give en forfatter nervøse trækninger og en forlagsredaktør bekymrede

rynker. Det handler om lektørudtalelser. Forkætret, elsket, hadet.

hæve mig op over det og vurdere bogens

kvaliteter ud fra den professionelle

børnebibliotekars synspunkt.”

Lektørudtalelsen skal redegøre for bogens

anvendelse, målgruppe og niveau.

Den skal beskrive indhold og handling,

sammenligne med anden litteratur og til

sidst konkludere. Det er de fire saglige

afsnit. Og så må en lektørudtalelse ikke

være nedladende eller hånende – og ironi

skal bruges med varsomhed, hedder det i

vejledningen til lektøren.

Bibliotekerne abonnerer på lektørudtalelserne,

som Dansk BiblioteksCenter

leverer. DBC ansætter og aflønner ca.

120 lektører, og de skriver tilsammen

lidt mere end 4.000 udtalelser årligt.

Lektørerne vælger typisk en genre, et

interesseområde, og de skal være bibliotekarer

med kontakt til brugerne. Hvis

en forfatter eller et forlag er utilfreds

med en lektørudtalelse, kan de klage til

lektørudvalget under DBC. Sidste år klagede

21. Voksenbøger stod for 15 klager,

og børne- og ungdomsbøger for seks. Af

de 21 klager fik otte medhold. For at få

medhold i klagen skal der være faktuelle

fejl, misforståelser eller det skal stå

lysende klart, at lektøren har læst bogen

ligesom en vis person læser biblen.

Forfatter Morten Dürr har fået mange

fine lektørudtalelser – men i 2007 landede

hans børnebog ’Asger og de usynlige

fisk’ hos en lektør, der ikke var imponeret.

Bogen er en fortælling om en dreng

i koma, og handlingen skifter mellem

drøm og virkelighed. Lektøren mente

ikke, at fortællingen var ”helstøbt” eller

”overbevisende”, og hun var stærkt i tvivl

om hensigten med udgivelsen, skrev

hun. Morten Dürr mente til gengæld, at

hun havde misforstået teksten.

”Jeg mener ikke, at hun læste bogen

på dens egne præmisser,” siger Morten

Dürr, ”og der var et stort misforhold mel-

lem lektørudtalelsen og bogens øvrige,

meget fine, anmeldelser.” Han klagede

og fik medhold. Men skaden var sket.

Det tager nogle måneder at behandle

klagen, og får klageren medhold, skrives

en ny udtalelse – men så har bibliotekerne

for længst valgt, og i dag er der langt

mellem eksemplarerne af ’Asger og de

usynlige fisk’ på folkebibliotekerne.

Morten Dürr er selv filmanmelder,

og han er vant til at anmelde og blive

anmeldt.

”Selvfølgelig har lektørerne ubetinget

ret til at vurdere og anmelde. Det er

klart, og jeg tror også, at lektørerne generelt

er kvalificerede til deres opgave.

Mit argument går på, at én lektør, én

stemme, har så afgørende betydning for

salget på det offentlige marked – og det

er ikke rimeligt. Det bliver for enøjet,”

siger Morten Dürr. Han mener, at bibliotekarerne

burde orienterer sig bredt

og i andre anmeldelser, inden de dømmer

en bog ude eller inde. En anden

gang gider han i øvrigt ikke klage – det

ændrer ingenting, siger han. ·

Lene Møller Jørgensen (BU) er født i 1960. Hun er

journalist med suppleringsuddannelse i Mellemøststudier.

Mangeårig udenrigsreporter og tilrettelægger

i dR, i dag forfatter til en række børnebøger, senest

læse-let serien ’Ravets børn’.

BonuSopLySning: Der er blevet indført

et system, hvor der sættes et lille

hak ved den første lektørudtalelse, hvis

der er blevet klaget. Bibliotekarerne kan

dermed se, at der ikke er enighed om

udtalelsen, men de kan ikke umiddelbart

se, hvad uenigheden går ud på.

Læs også debat: Censur i decimalklassedelingen

af Jakob Brønnum.

i forbindelse med vores tema om kritik, anmeldelse og andre former for repons har vi bedt en række

anmeldere og kritikere svare på nogle spørgsmål om deres gerning. Af Anna Bridgwater

Hvordan afgøres det, hvilke bøger,

der anmeldes, og af hvem?

Jakob Levinsen,

litteraturredaktør på

Jyllands-Posten:

”I princippet afgør jeg suverænt, hvilke

bøger der skal anmeldes, og af hvem.

Ofte byder anmelderne dog også selv

ind og gør opmærksom på bøger, de

synes kan have interesse. Eller melder

nogle gange tilbage, at bøger, de har fået

til anmeldelse ved nærmere undersøgelse

ikke er læsernes tid værd. Også i de

tilfælde er den endelige beslutning min,

men jeg er modtagelig for argumenter.”

Hvad er kritikerens væsentligste funktion?

Michael Bach Henriksen,

kulturredaktør på Kristeligt Dagblad:

”At være ledvogter. Kritikeren skal skelne

mellem det originale og det konventionelle,

sige fra over for modeluner, og

i sin kritik af det enkelte værk inddrage

traditionen, eksistensen og samtiden.”

Hvad er den bedste kvalitet, en kritiker kan

besidde?

Mai Misfeldt, litteraturanmelder ved

Berlingske Tidende, oldermand for

Litteraturkritikernes Lav:

”Den slags ultimative spørgsmål er altid

svære at svare på. Men en kritikers

væsentligste kvalitet, mener jeg, må

være evnen til at læse og lytte. Den gode

kritiker har en fornemmelse for tekstens

stemme, en fornemmelse, som naturligvis

skærpes med erfaringen. Det handler

måske om en form for empati, jeg ved

det ikke. En anden væsentlig kvalitet for

en kritiker er at være udstyret med en

vis portion tvivl. Man må stille sig åbent

an og forholde sig til sin egen forudfattethed.

Slutteligt skal man have modet.

anmelderne

kridter banen op

Også til at være upopulær, selvom det

naturligvis vil vise sig, at man indimellem

læser fejl. Man skal have modet til at

være kritisk på godt og ondt. Ellers kan

det være lige meget.”

Hornår kan det betale sig for en anmeldt

kunstner at tage til genmæle over for en

kritiker / anmelder?

Tue Andersen Nexø,

kritiker ved Dagbladet Information:

”Retorisk set er der ikke meget troværdighed

i ”den sårede forfatter”. Næsten

alle personangreb og andre vrede

perfiditeter falder tilbage på en selv, og

det uanset hvad anmelderen har skrevet

– om bogen, om en selv. Den slags kan

man skrive for sin egen skyld, for at få

det ud af systemet, men der er ikke meget

idé i at offentliggøre det. For os andre

har det mest karaktér af underholdning.

I det højeste kan man imponere med sit

vittige overskud.

Faktuelle fejl bør selvfølgelig påpeges,

især hvis de ikke er af triviel karaktér.

Og så kunne man give anmelderne nogle

mere principielle svar på tiltale: Er der

forskellige litteratursyn på spil, for eksempel.

Den slags diskussioner er mere

frugtbare, dem gider vi at engagere os i

– som anmeldere, som del af en læsende

offentlighed. Ikke at de fører til enighed,

diskussionerne, men i det mindste kan vi

skærpe vores positioner på hinanden. Til

gengæld kræver de, at man kan komme

ud over sin første, sårede vrede over en

dårlig anmeldelse, og jeg kan sagtens

forstå, hvis man som forfatter hverken

kan eller orker det. Og da slet ikke inden

for det ret begrænsede tidsrum, man har

til rådighed – typisk 3-4 dage – inden det

hele fortaber sig i det, der set fra en kulturredaktørs

perspektiv er en irrelevant

fortids tåger.”

tema

Hvilket element giver i dine øjne en anmeldelse

kvalitet?

Mette Strømfeldt, krimianmelder

ved Berlingske Tidende:

”Jeg kan godt lide at læse anmeldelser,

jeg bliver klogere af. Henrik Lundgren,

der desværre døde alt for ung, var en

mageløs anmelder. Jeg tror aldrig, jeg

har læst en anmeldelse af ham, hvor

jeg ikke følte, at jeg var blevet lidt mere

klog på noget, beriget eller nærmest opløftet

– og altid gjorde han mig diskussionslysten.

Udover den seriøsitet, der altid skinnede

igennem i Henrik Lundgrens anmeldelser

af teater, ballet og film – man

fornemmede klart, at han altid havde

læst en ekstra gang på lektien – gik han

også altid ind på værkets præmisser

og kunne perspektivere det historisk

og internationalt, hvis det skulle være.

Og det skulle det ofte, for tit var hans

pointer tæt knyttet til et ønske om at

komme videre end den selvforherligende

andedamsmentalitet. Man kan sige,

at han var ambitiøs på dansk kulturlivs

vegne og var sig fuldstændig bevidst,

hvilken rolle han spillede i det som kritiker.

Han stræbte efter at leve op til det

ansvar, han følte, han havde.

Og ja, så var Henrik Lundgren

stærkt velskrivende, underholdende og

formidlede sit stof, så alle kunne være

med. Desuden var han til stede i sin

tekst, men ikke på den der klaustrofobiske

det-er-anmelderen-der-er-historien

måde. Hans stil var befriende dialogsøgende:

Det synes jeg, hvad synes du?”

(Henrik Lundgren (1948-90) var dansk

teater- og balletkritiker, sidst i Politiken

1984-90). ·

FORFATTEREN·5·2011 9


interview

5skarpe til Michael Eis

PR-FoTo

Michael Eis er iværksætter og stifter af booomerang.dk.

Udover booomerang.dk driver han

legeakademiet.dk og er medstifter af galleriet

daSK. derudover er han manden, der i sin tid

introducerede Moleskin i danmark.

10 FORFATTEREN·5·2011

Hvad går crowdfunding ud på, kort fortalt?

Crowdfunding er en måde at fremskaffe kapital til et godt projekt på, og

hjemmesiden booomerang.dk er den platform, hvor man kan få sit projekt

gjort synligt. På siden kan alle interesserede donere små og store beløb,

og man kan sige, at crowdfunding er ideen om, at ”mange bække små gør

en stor å”.

Hvem forestiller du dig vil være med til denne form for

mikrofinansiering af bøger?

Jeg forestiller mig, at booomerang.dk i første omgang vil appellere til upcoming

forfattere, da de mere etablerede forfattere allerede er tilknyttet et

forlag, som finansierer produktionsomkostninger og redaktørarbejde. Men

crowdfunding, og altså mikrofinansiering, kan også fungere som et supplement

til legater, fondsansøgninger og finansiering af skriveophold – og her kan

booomerang.dk fungere som en platform for både nye– og mere etablerede

forfatternavne.

Hvor mange udenlandske erfaringer med crowdfunding af bøger

er der, og hvad kan man lære af de erfaringer?

Her vil jeg især fremhæve den engelske crowdfundingside Unbound, som udelukkende

er dedikeret til bogmediet. Unbound har sloganet ”bøger er nu i dine

hænder”, og tjenesten bringer læseren tættere på forfatterne, idet de læsere,

der vælger at donere penge til deres yndlingsforfattere, får små gaver i form af at

forfatteren for eksempel delagtiggør dem i skriveprocessen via en dagbog, som

kun giverne har adgang til at læse. På den måde kan man gøre det eksklusivt og

attraktivt for læseren at donere penge.

Hvor stor en rolle tror du, det spiller i crowdfunding,

at en forfatter er kendt?

Det er selvfølgelig en fordel, da de kendte forfattere allerede har mange læsere

og dermed potentielle givere. Men booomerang.dk er en god mulighed for mindre

kendte forfattere, da siden kan fungere som en platform, som den enkelte forfatter

kan henvise interesserede til. Får man et projekt med på siden, kan man også se det

som et led i det at etablere sig som forfatter – og som en måde at skabe opmærksomhed

på. Crowdfunding lægger nemlig op til, at man synliggør sit projekt gennem brug

af de sociale medier. Og en god kampagne afkaster ofte interesse og altså – hvad angår

bogmediet – nye læsere.

Hvor meget indflydelse på værket får de enkelte bidragsydere,

når en bog er mikrofinansieret?

Det er helt op til forfatteren. Den eneste reelle forpligtelse, der er forbundet med at få et

projekt med på booomerang.dk er, at man skal udlove små gaver til dem, der vælger at

støtte ens projekt. Det kan være alt mellem himmel og jord: slutproduktet i form af den

bog, der bliver crowdfundet – eller en privat oplæsning for alle bidragsydere. aB

Brev til en ven ...

Det kan være svært at svare en forfatterven, som døjer med lavt

selvværd efter en nedrig anmeldelse. Egon Clausen gør et forsøg.

Egon Clausen

(F) er født i 1940,

tidligere formand

for Forfatterforeningens

F-gruppe, journalist

med mange års erfaring fra dR og

bogaktuel med erindringsbogen

’Regnebrættet’.

Min ven forfatteren er fortvivlet

og beder mig om et

godt råd, for han har netop

udgivet en bog, og alle de

landsdækkende aviser har

rost den. Bibliotekerne har

også givet bogen en fin

lektørudtalelse og anbefalet

den på deres hjemmeside.

Fra taknemmelige

læsere har han fået breve,

postkort og mails. Alligevel

er han sønderknust, for

én af anmeldelserne rakkede

ham ned og kaldte

bogen et makværk, der

aldrig burde have været

udgivet. Min ven forklarer,

at han har brugt tre år på

at skrive den bog, og så

tillader en dum anmelder

sig at rakke den ned i en

hurtigt skrevet artikel. Min

ven mener endda at kunne

påvise, at anmelderen ikke

har læst bogen til ende,

så han er vred, forståeligt

nok, men hvorfor er han

også såret? Betyder de

gode anmeldelser ikke

noget? Jovist, siger han,

men jeg kan høre, at den

dårlige anmeldelse står

aNNoNce

FoTo RoBIN SKJoLdBoRG

forrest i hans bevidsthed.

Den fylder ham med krænket

afmagt, og når kolleger

og venner trøster ham,

tror han, at de i al hemmelighed

fryder sig over den

dårlige anmeldelse, og det

er alt sammen urimeligt og

selvoptaget. Det ved han

godt, og nu vil han gerne

ud af de negative tankers

jerngreb. Derfor beder han

om et godt råd.

Jeg skrev da: ”Kære ven.

Enhver forfatter skal kunne

tåle en dårlig anmeldelse,

og husk at en dårlig anmeldelse

er bedre end ingen

anmeldelse. Mange bøger

bliver aldrig anmeldt ”

Jeg syntes imidlertid

ikke, det var godt nok, så

jeg skrev: ”Den anmelder

er en stor idiot, der er så

beruset af sin lusede magt,

at han ikke gider gøre sit

arbejde ordentligt. Han er

desuden helt ude af trit

med udviklingen. Anmelderen

som dommer er

umoderne,” men så stoppede

jeg, for påstanden

om, at en anmelder ikke

længere er en dommer,

dementeres af de afstumpede

domsafsigelser i form

af stjerner og hjerter, der

følger de fleste anmeldelser.

Jeg skrev derfor: ”Kære

ven. Problemet er dit, og

det skyldes ikke en dum

og doven anmelder. Jeg

gætter på, at der er endnu

plotværkstedet.dk

Inspiration og daglige skrivetips:

http://www.facebook.com/plotvaerkstedet

én stemme, der giver ham

ret, og den stemme kender

du kun alt for godt, for den

har været med i skriveprocessen

lige fra dens begyndelse.

Den hviskede ofte til

dig, at her kunne teksten

strammes eller skrives helt

om, men du lyttede ikke

til dens råd, og når den

påstod, at du kørte på rutinen,

slog du det hen. Nu

siger den dårlige anmeldelse

det samme som den

stemme, du har undertrykt,

mens du skrev, og derfor

har du selv været ude om

det. Du har ganske enkelt

ikke gjort dit arbejde godt

nok. Du har svigtet dig

selv, og det ved du godt.

Derfor slår den negative

anmelder så hårdt. Mit

råd til dig er derfor: Kræv

af dig selv at være den

mester, du i virkeligheden

er. Når du skriver, skal du

kunne stå inde for hvert

eneste ord og vending.

Når du ved med dig selv,

at du har gjort dit bedste,

kan ingen anmelder såre

dig. Du kan godt nok ikke

forhindre overfladiske og

sjuskede anmeldelser, men

du vil ikke føle dig ramt i

hjertet af dem.”

Længere er jeg ikke

kommet. Jeg har ikke

sendt nogle af teksterne

til min ven endnu, så nu er

spørgsmålet: Hvilken tekst

skal jeg sende?

Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August.

Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk

mening & debat

Lyrisk forår

I starten af april samledes en

flok lyrikere til kurset Lyrisk

Landskab II.

Rundt om Hald Hovedgaard ligger

markerne nypløjede hen, muldbrune

og sorte, det er ved at være

forår. Spørgsmålet er så: Er det

forår for dansk poesi? Kurset Lyrisk

landskab II skal bl.a. afdække nye

poetiske rum. Oplægsholderne

Morten Søndergaard, Martin Glaz

Serup og Lene Henningsen giver

deres bud på arbejdsprocesser, nye

publiceringsformer og lyrikernetværk.

Der bliver vist ord-film, lyttet

til sms-digte, fremvist små håndsyede

digtsamlinger og pamfletter

med organisk tryk i Art Noveau stil.

I foredragssalen tales der om lyrikblogs,

poesifestivaler herhjemme

og i udlandet, performances og

poesioplæsninger. Web-adresser

skrives op på tavlen. Men diskussionen

drejer sig også om de etablerede

forlags udgivelse af lyrik og

muligheden for at blive anmeldt

og dermed få omtale i medierne.

Situationen har ændret sig, og det

er blevet sværere at få udgivet lyrik

(og anden såkaldt smal litteratur)

på de etablerede forlag, hvis man

ikke selv kommer med en pose

penge. Til gengæld er undergrundsforlagene

blomstret op, og

internettet er blevet en ny poetisk

scene med mangfoldige udfoldelsesmuligheder.

Det er i hvert fald

nye tider for dansk poesi.

Inge-Helene Fly (S og L)

er født i 1973 og debuterede

i 2007 med prosateksterne

’Goyas hund’. I 2010

udkom digtsamlingen ’Indbildt samtale’.

FoTo GoRM VaLeNTIN

FORFATTEREN·5·2011 11


egelrytteren

regel-

rytteren

Kreditering af

oversættere

Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent hos DFF

Kreditering er af stor betydning for

oversættere, da det er måden, hvorpå de

kan gøre opmærksom på deres arbejde,

der ellers er ”usynligt” i forbindelse med

anmeldelser, omtaler og oplæsninger. Man

kan sige, at krediteringen af oversætteren

fungerer som visitkort for den pågældende.

Krediteringen er måden, hvorpå

en oversætter kan markedsføres, og hvis

en kreditering ikke sker for eksempel i

forbindelse med en oplæsning, mister

oversætteren muligheden for markedsføring

og får ikke den anerkendelse, der

ellers tilkommer ham for hans arbejde.

Krediteringen af en oversætter er en

lovfæstet ret, da oversættelsen er et værk

i ophavsretlig forstand. Det fremgår af

ophavsretslovens § 3, at ophavsmanden

har krav på at blive navngivet både i

eksemplarer af værket, og når dette gøres

tilgængeligt for offentligheden, som for

eksempel ved oplæsning, eller citering.

Hvis kreditering undlades, er der tale

om en krænkelse af oversætterens ret. En

sådan krænkelse giver ret til erstatning

eller godtgørelse efter ophavsretslovens

§ 83.

12 FORFATTEREN·5·2011

Censur

i decimalklassedelingen

Jakob Brønnum er født

i 1959 og bosat i Örebro.

Han har udgivet romaner,

noveller og digtsamlinger.

Modtog støtte

fra Statens Kunstfond i 2006 og 2008. Har

bestredet en lang række tillidsposter.

FoTo RúNa í BaIaNSToVU

I fjor udgav jeg min første samling

noveller. Fortællinger kaldte

jeg dem ovenikøbet, fordi de

for mig var et udtryk for, at jeg

var kommet til et nyt sted. Efter

fire romaner, hvor jeg i bakspejlet

syntes, at der i min brug af

romangenren spillede en form

for realisme eller hverdagstænkning

ind, som hæmmede teksten,

besluttede jeg, at for fremtiden

ville jeg blot koncentrere mig om

at skrive fortællingen, og hvis den

voksede til en roman, måtte den

selv om det. En enkelt fortælling

er på 75 sider, det vil sige en halv

roman.

I år har jeg fortsat det arbejde,

der mest af alt er inspireret af

Borges, Villy Sørensen og Sven

Holm, med en samling, der som

fortællekerne bruger bibelske

tekster. De to bøger, der tilfældigvis

hedder næsten det samme,

’Pinballmesterens drøm’ og ’Jobs

drøm’ (titlerne er givet af de to

forskellige forlag, henholdsvis

Hovedland og Unitas), ligger for

mig også meget tæt på hinanden.

Titelfortællingen i den nye bog

er med sine 90 sider vokset til en

lille roman.

Men ak. På biblioteket må de

ikke stå ved siden af hinanden.

Bibliotekarernes fortolkning af

decimalklassedelingen har tilsagt

dem, at min nye bog ”ikke er

skønlitteratur”, men ”bibelhistorier”,

og den står derfor sammen

med børnebøger og Synne Garffs

seneste ungdomsroman.

Jeg har i en mailkorrespondance

spurgt DBC, om bogen ville

have stået under drama, hvis det

var Shakespeares historier, som

han har fundet hos mindre kendte

italienske renæssanceforfattere og

udbygget til originale skuespil, jeg

havde brugt som udgangspunkt

for fortællinger, men det har jeg

ikke fået svar på. Jeg overvejer at

spørge dem, hvor de ville placere

en samling bloddryppende gyserhistorier,

bygget på surrealistiske

forvridninger af ’Den grimme ælling’

med en goth-udgave af ’Den

lille pige med svovlstikkerne’ og

’Snedronningen på kokain’. Sikkert

under børnebøger.

Det er selvfølgelig ikke af ond

vilje, men af mangel på selvstændig

forståelse af litteraturen, at

bibliotekarerne i praksis censurerer

min bog fra den litterære

scene på bibliotekerne og forhindrer

mennesker, der ser på mit

forfatterskab i øvrigt på hylderne

i at finde denne bog. Men det er

det, der i praksis sker.

Mit formål, at fortælle de

enormt gode historier med et

nutidigt sanseapparat, og at

anvende disse teksters fortællingskerne

ud fra en rent skønlitterær

genretænkning, for at se,

om der kunne vikles noget andet

ud af dem, end der normalt gøres,

når der fortælles ”bibelhistorier”,

hvor den kirkelige tradition taler

ind over, er således forbudt. Det

kan ikke ske. Det findes ikke.

Tanken er utænkelig. Jeg kan ikke

finde andre betegnelser for det

end censur.

Hvad de vil gøre med min

næste samling fortællinger, der ligeledes

er bygget op om bibelske

tekster, men som også har fortællinger

fra andre sammenhænge,

bliver spændende at se. Hvis de

sætter den under skønlitteratur,

vil jeg prøve en gang til at få ’Jobs

drøm’ flyttet derhen.

Kæphesten

Creative Commons

er skabt til forfatteren

C

reative Commons (CC)

søger ikke at udradere

forfatterens ophavsret. Helt

omvendt så for-udsætter

CC netop eksistensen af den ophavsret,

som giver forfatteren ret til eksplicit

at vælge sine licenser.

Uanset hvordan en læser i dag får

adgang til sin bog, sker det på grundlag

af, at forfatteren (oftest i samarbejde

med sin forlægger) har valgt de

brugervilkår (licens), som læ-seren

må gå til bogen på. Disse vilkår har

traditionelt taget udgangspunkt i, at

læseren altid skal have en forudgående

tilladelse til stort set hvilken som helst

anvendelse af bogen.

En tilladelse skaffes typisk ved

at købe bogen. For alle, som IKKE

har købt bo-gen, eller ikke havde fået

adgang hertil via en af de undtagelser,

der findes i ophavsretsloven, er

udgangspunktet herefter, at man ikke

måtte læse bogen. Denne tilgang har

fungeret fint i en analog verden, hvor

bøger først og fremmest blev udgivet i

papirformat. Modellen er imidler-tid

under stort pres i en digital verden,

hvor de digitale kopier af bogen nærmest

uden om-kostninger eller kvalitetstab

kan distribueres med samme

hastighed overalt på kloden.

CC tilbyder fleksible licenser, og

den underliggende forudsætning

for CC-licenserne er, at forfatteren

bør vende det digitale bogmarkeds

egenskaber til forfatterens for-del. Det

skal ses som en fordel, at værker kan

nå flere læsere på flere læseplatforme i

flere formater på flere lokationer.

Da det er enhver forfatters drøm, at

værket bliver læst af flest mulige, bør

bøger-nes licenser afspejle et ønske om

udbredelse på en fleksibel, transparent

og rimelig måde. Hvis et værk frigives

under en CC-licens, giver det altid

brugeren ret til i en ubegrænset tid at

læse værket og videredistribuere kopier

heraf til stort set alle andre. Alle

CC-licenser tillader, at værket tilgås i

digital form og gennem de gadgets (pt.

eReaders, iPads og smartphones), som

er relevante for brugeren. CC-licenserne

er nutids- og fremtidssikrede.

For at sikre overskuelighed − og

undgå indblanding af advokater –

giver CC-licenser forfatterne mulighed

for at foretage visse variationer inden

for den enkelte licens, alt efter hvad

der passer forfatteren. Medmindre

forfatteren fravælger det, skal værkets

navngi-velse altid respekteres og

opretholdes. Forfatteren kan herefter

skelne mellem kommerciel og

ikke-kommerciel brug, idet man kan

begrænse CC-licensen til, at værket

kun kan anvendes ikke-kommercielt.

CC-licenser giver som udgangspunkt

brugeren ret til at lave afledte værker

af bogen, men forfatteren kan også

mening & debat

Creative Commons er en organisation, der tilbyder værktøjer, som giver kunstnere,

forskere og andre hel eller delvis mulighed for at dele deres værk med andre.

Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret og public domain,

eller en total fraskrivelse af rettigheder til værket. Mange forfattere opfatter Creative

Commons som en trussel. Tværtimod, siger advokaten Martin von Haller Grønbæk.

vælge, at brugeren ikke har lov til at

lave afledte værker.

CC-licenserne passer teknisk godt

til det digitale format. En CC-licens

og dens specifikke vilkår tilføjes som

metakode til det digitale værk. Man

vil så på søgemaskiner som Google og

Yahoo! kunne finde frem til CC-licenserede

værker, der giver de rettigheder,

den enkelte bruger har behov for.

CC-licenser bruger piktogrammer, så

det er let at få et overblik over, hvorledes

værket må anvendes.

CC er de facto standarden for

licenser inden for ”åbent indhold”, og

der findes omkring 120 lande, hvor de

internationale CC-licenser er oversat

til det nationale sprog. CC-licenser er

relevante for danske forfattere og er

en non-profit organisation, som har til

huse på www.creativecommons.dk.

Lad os høre fra jer. ·

© NIcoLaI dRaGSTed. FRIGIVeT UNdeR

cReaTIVe coMMoNS BY Nd 2.5 LIceNSe

Martin von Haller

Grønbæk er it-advokat,

medstifter af Foreningen af

open Source Leveran-dører

i danmark og af creative

commons danmark og

bestyrelsesformand i Saxo.com a/S.

en lidt længere version af denne tekst kan læses på

Martin von Hallers webblog på www.vonhaller.dk.

Følg ham på twitter på @vonhaller.

FORFATTEREN·5·2011 13

BaGGRUNdSFoTo HeLLe VIBeKe JeNSeN


artiKel

5 Banden

”Jeg har hørt om jeres gruppe og er så

misundelig.” Sådan sagde en af landets

mest anerkendte digtere ved en reception

og fik mig til at tabe kæben. Jeg er

hverken anerkendt eller kendt, men blot

det, nogen nådigt kalder up-and-coming

forfatter, og jeg syntes, at alene hendes

tilstedeværelse var overvældende.

Derfor gjorde det varigt indtryk, at jeg

havde noget, hun misundte.

Den gruppe, digteren talte om, er en

forfattergruppe, jeg har været med i de

sidste mange år. En håndfuld skønlitterære

forfattere, som jævnligt mødes

og giver hinanden respons, hvilket

åbenbart er undtagelsen, der bryder

reglen. Den uskrevne regel, der siger,

at rigtig skønlitteratur skal vrides ud af

enspændere, som årelader sig selv på

kolde loftsrum for dernæst at aflevere et

fuldendt værk til forlaget.

Men der er flere og flere, som flirter

med tanken om en skrivegruppe, og for

nylig havde Christina Englund og jeg

æren af at være med til at sparke en ny

forfattergruppe i gang ved et af Dansk

Forfatterforenings arrangementer.

Sammensat gruppe

Mit navn er Sulaima Hind, jeg debuterede

i 1997 med den selvbiografiske

roman ’Voxeværk’, som beskriver min

ungdom, der foregik i et ret destruktivt

gademiljø. Siden har jeg levet som forfatter

og foredragsholder. Sidst, jeg fik

noget udgivet, var i 2008, hvor jeg bidrog

til portrætbogen ’Fristaden Christiania’,

og her er allerede ét af punkterne på

listen over fordele ved forfattergrupper:

Nemlig, at når det af en eller anden

grund er længe siden, man fik noget

udgivet, så fastholder de ens forfatteridentitet.

14 FORFATTEREN·5·2011

Skrivende sammenhold gør stærk.

Det er i al fald Sulaima Hinds erfaring fra sin skrivegruppe,

der trods en vaklende start i dag har en del år på bagen.

”5 bandens”

oprindelige ramme

• Vi mødes ca. en gang om måneden,

hvor vi giver respons på tekster og

spiser sammen.

• De, der ønsker respons, sender en

tekst med snailmail, da print ofte rykker

opsætningen, hvilket skaber forvirring,

mindst 14 dage før næste møde

(ikke over 20 sider).

• Begynd altid tekstresponsen med

noget positivt, om det så bare er kommasætningen!

• Hvert medlem har ca. 10 minutter til

at give respons uden at blive afbrudt

eller suppleret. Modsat den diskussion,

vi tager bagefter. Dette er for at sikre,

at de enkeltes respons står klart frem,

uden at være påvirkede af og flettet

ind i hinanden.

• Hvis det er nødvendigt at vide,

hvilken kontekst en tekst skal ses i,

om det er del af en roman eller for

eksempel et essay, så tilføjes det, når

vi sender teksten. I responssituationen

forklares ikke yderligere.

• Mens gruppens medlemmer én efter

én kommenterer en tekst, tier den, der

har skrevet den, og nøjes med at lytte

for at kunne huske de andres respons

frem for sin egen argumentation.

• Vi laver en fem minutters skriveøvelse

(for eksempel en tekst inspireret af

musik, stikord eller objekter) og læser

så resultatet højt for hinanden. For at

holde de mentale blyanter helt spidse,

ligesom billedkunstnere, der laver croquis,

og for at få os et godt grin.

Men inden jeg fortsætter listen over

fordele, skal resten af ”min” gruppe

lige præsenteres: Charlotte Weitze, der

debuterede i 1996 med novellesamlingen

’Skifting’ og er uddannet folklorist;

Christina Englund, som debuterede i

1992 med tekstsamlingen ’Uden egentlig

at sove’ og er uddannet retoriker;

Rasmus Heiberg, der debuterede i 1999

med novellesamlingen ’Sand’ og er

cand.mag.; Christian Jungersen, som

debuterede i 1999 med romanen ’Krat’

og er cand.comm.

Har man hørt bare lidt om nogen af

os, forstår man hvor sammensat vores

gruppe er. Den har bestået af os fem

siden 2000, men opstod allerede i 1995,

da Charlotte og jeg efter et skrivekursus

gerne ville skrive videre med støtten fra

en forfattergruppe. Både for at have en

dato og nogle mennesker at ”skrive op

til” og for via tekstkritikken at dygtiggøre

os.

Jeg husker tydeligt gruppens første

møde, der skulle foregå hos mig. Der

var 15 tilmeldte, og i håb om at fremstå

som en god værtinde havde jeg købt

20 scones og lavet masser af kaffe. Der

kom ingen! Der kom ikke en eneste, og

kun én ringede afbud! Det var Charlotte,

så hende holdt jeg fast i. Vi fik samlet

nogle andre skrivende mennesker og

havde et par møder, hvor vi bl.a. lærte at

læse teksterne på forfatteres præmisser

i stedet for, ud fra hvordan vi selv skrev.

Nye medlemmer

Men så opløstes gruppen af den fantastiske

grund, at Charlotte og jeg fik antaget

manuskripter og måtte koncentrere os

om at få dem udgivelsesklar. Senere

hen, undervejs i vores gruppe nummer

to, kom vi begge til at savne den facet-

terede respons fra gruppen og aftalte at

retablere den ved at invitere en person

hver. Jeg havde begejstret læst Christina

Englunds ’Uden egentlig at sove’, så da

vi havnede i den samme paneldebat,

headhuntede jeg hende straks. Charlotte

spurgte Rasmus, som hun traf via sin

redaktør. Kort efter inviterede Rasmus

så Christian med, fordi han er lige dele

superklog og superfestlig, og fordi vi

bare manglede en mand mere.

Nu har ”5 Banden”, som jeg stædigt

kalder os, selvom de andre lige så stædigt

ignorerer det, eksisteret i mere end

et årti, og det er lykkedes os at mødes

og støtte hinanden, både personligt og

litterært, cirka én gang om måneden i al

den tid. Rasmus har på grund af hele tre

børn været mindre med. Men selvom

Charlotte og Christina også har to børn

hver, og Christian er blevet udenlandsdansker,

så holder vi fast i gruppen.

Næste gang, vi skal mødes hos mig, tør

jeg godt investere i en stak scones.

Nyttigt netværk

Ved receptionen, da jeg endelig fik

samlet min kæbe op og sagde til den

store danske digter, at hun da bare

kunne danne en forfattergruppe selv,

svarede hun ”Nej, dét tør jeg slet ikke!”

og tilføjede, at hun var utryg ved den

gensidige påvirkning. Det kan jeg godt

forstå, for følges man ad i længere tid,

så påvirker man jo hinanden. Derfor

er det også afgørende, når man starter

sådan en gruppe, at samle nogle meget

forskellige mennesker. Vover man det,

vinder man til gengæld fornøjelsen af at

få respons fra folk, der ikke står en nær.

Altså at få en lidt ”renere” respons end

den, man kan få fra forældre, der falder

i svime, bare man laver en krussedulle,

eller fra venner, som let kommer til at

spejde efter sig selv og fælles oplevelser

i teksten. Man vinder også forståelse,

øget netværk, kollegialt samvær og dedikerede

støtter.

Men selv hvis man starter med en

gruppe af nogenlunde fremmede, så

risikerer man jo at venskab opstår, og

så bliver responsen, efter min mening,

tilsvarende mindre ”ren”. 5 Banden har

fulgt hinandens op- og nedture, delt

tips om alt fra legater og blækpatroner

til gode revisorer og haft skriveophold

sammen både på Hald og på nogle højskoler,

så nu kommer vi indimellem til

at spejde efter fælles oplevelser i teksterne.

Selvom det jo ikke er en katastrofe,

vil jeg dog opfordre alle, der starter en

forfattergruppe til at gøre det med en

indbygget ”rotationsordning.”

Altså at man samler omkring 20 for-

FoTo: cLaUS NIeBUHR

artiKel

Sulaima Hind (S) er født i 1969 og debuterede i 1997

med den selvbiografiske roman Voxeværk om hendes

gadeliv i 1980’ernes København. Siden har hun

skrevet bøgerne ’dias’, ’ave eva’ og ’Stafetten’, og

bidraget til kunstbøgerne ’dronningen’ og ’Fristaden

christiania’ samt antologier og undervisningsbøger

som ’europaexpress’, ’Solsort og Snefnug’ og

’Gadebørn-Strassenkinder’. Hun holder foredrag og

oplæg om blandt andet marginalisering, misbrug,

cutting og politisk vold.

Se mere på www.sulaimahind.dk.

fattere, opstiller nogle fælles retningslinier

i stil med rammerne nedenunder,

deler sig op i to-tre grupper, og så mødes

igen et års tid senere for at udveksle

erfaringer og medlemmer.

Forskellighed

En anden fordel ved at være forskellige

er, at medlemmerne kan trække

på flere sæt livserfaringer, og at man

bedre kan se hinandens tekster, ligesom

vi ofte bedre kan gennemskue andres

problemer end vores egne. Jo mere

forskellighed, des mindre er risikoen for

gensidig påvirkning, men helt undgås

kan det jo ikke. Der er også fare for, at

man kommer til at ”stjæle” fra hinanden:

Én siger, at kloaksystemer er fascinerende,

hvilket fæstner sig i de andres

bevidsthed, uden at de er opmærksomme

på det, og så har 5 Banden pludselig

fem tekster, der foregår i kloakker. Men

selv hvis det skete, ville det jo være fem

meget forskellige kloakhistorier, og det

ville i sig selv være ret interessant.

Derfor vil jeg slutte af med at sige til

den misundelige digter og andre, der

flirter med tanken om en forfattergruppe,

at uanset de eventuelle farer ved at

deltage i en, så overgåes de med garanti

100% af fordelene.

FORFATTEREN·5·2011 15


Fra Foreningen

KALENDER

september

3. KuRSuS primært for DoF:

Nyoversættelse af klassikere

kl. 10-16

8. Rød sofa kl. 17

10. KuRSuS primært for F og S:

Femikrimi kl. 10-16

13. DoF-stambordsmøde på Café

Diamanten kl. 20

14. Bestyrelsesmøde kl. 12

17. Bu-høstfest

19. Seniorgruppen kl. 15

20. S-fyraftensmøde kl. 17

22. Rød sofa kl. 17

23. L-gruppen arrangerer bosnisk

aften kl. 19:30. Åbent for alle.

23.-25. KuRSuS primæt for Bu: ”Det

er svært at skrive let” på Hald

Hovedgård

andre arrangementer

Den litterære

institution

– under stadig

skælven

16.-17. september

Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej

76, Viborg.

Temaerne for årets arbejdsmøder

er: Anmeldelser,

kulturformidling og

nye fiktionsformer.

Deltagelse med overnatning

på enkeltværelse

koster 1.500 kr., dobbeltværelse

1.300 kr. uden

overnatning er prisen

1.000 kr. Deltagelse enkelte

dage: 600 kr.

Tilmelding på dliuss@hotmail.

com. Samtidig indbetales prisen på

konto: 4190-4190375072.

Se mere på www.haldhovedgaard.

dk.

Bosnisk-Herzegovinsk

aften

23. september kl. 19.30

Strandgade 6

Forfatterbesøg af lyrikerne

16 FORFATTEREN·5·2011

oktober

1. KuRSuS primært for F:

Den nye digitale lærebog kl. 10-16

hos Systime i Aarhus.

3. S-fyraftensmøde kl. 17

8.-9. KuRSuS primært for Illustratorgruppen.

”Alting kan laves om til

noget andet” kl. 10-16 på

Billedskolen i Tvillingehallen.

10. KuRSuS for alle: De nye sociale

og digitale medier kl. 19-22

13. Rød sofa kl. 17

14. Kulturnatten

24.Seniorgruppen kl. 15

26. Bestyrelsesmøde kl. 12

27. Rød sofa kl. 17

30.Haiku-arrangement kl. 13

Mile Stojic, Fadila nura Haver

og Hadzem Hajdarevic

fra Bosnien-Herzegovina.

Digtene er oversat. også

Cindy Lynn Brown, pia Valentin

Lorentzen, Karsten

Bjarnholt, ole Bundgaard,

Bo Lille, narcisa Vucina og

Helge Krarup læser op. De

to sidstnævnte står for arrangementet,

som Lyrikgruppen

og internationalt

udvalg har støttet.

International

oversætterdag

30. september kl. 17-21

Literaturhaus, Møllegade 7,

Kbh N.

Dansk oversætterforbund

og Forum for Billedmedieoversættere

fejrer den internationale

oversætterdag

Kl. 17: paneldebat: oversætteren

som kulturformidler.

Hvilke udfordringer

møder tekstere og

litterære oversættere af

så forskellige genrer som

tegneserier, dramatik, lyrik,

børnebøger, skønlitteratur,

spillefilm og tv-programmer,

når de bygger bro

mellem andre kulturer og

den danske?

Kl. 19: Underholdning og fri leg.

Baren er åben!

Se mere på www.danskforfatterforening.dk/arrangementer

Alle er velkomne!

S-gruppens

fyraftens-

arrangementer

Kom til fyraftensarrange-

menter med efterfølgende

sandwich og mulighed for

at møde kolleger. Første

arrangement var i august,

de to næste kommer i

september og oktober.

gratis for medlemmer af

S-gruppen.

Tilmelding senest en uge før på

jakobvedelsby@hotmail.com.

obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42.

november

3. KuRSuS primært for DoF: Tegneserie-

og teateroversættelse kl.

19-22

10. Rød sofa kl. 17

19. KuRSuS primært for F: Nutidens

rejsebog kl. 10-16

19. S-debutantarrangement kl. 18

21. Seniorgruppen kl. 15

23. Bestyrelsesmøde kl. 15

24.Rød sofa kl. 17

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens

hjemmeside.

20. september kl. 17-20

Strandgade 6

”Spørgetime” med en erfaren

revisor

Få svar på alle dine spørgsmål

om skat, fradrag,

diæter, moms/ikke-moms,

lønsumsafgift og meget

mere med selvstændig

revisor Henning Bech Frederiksen.

3. oktober kl. 17-20

Strandgade 6

Styr din computer

Vi kender nok alle den

situation, at vores computer

pludselig er meget

langsom, eller at noget

i et program ikke virker,

som det plejer. Men hvor

mange af os husker at

vedligeholde computeren,

og hvor mange ved i det

hele taget, hvordan man

gør? Hør om, hvad der gør

computeren langsommere,

hvordan man kan rense den

for unødvendige program-

mer, og hvordan man kan

undersøge, om den er blevet

inficeret med malware. Tag

din bærbare med, hvis du

har en.

Seniorgruppen

29. august kl. 15-17

Strandgade 6

Skuespiller Jesper Klein

fortæller fra sit lange og

indholdsrige liv.

19. september kl. 15-17

Strandgade 6

Forfatter Birte Kont, der er

bogaktuel med romanen ’En

by i Rusland’, fortæller om

sin forfattervirksomhed.

24. oktober kl. 15-17

Strandgade 6

Sognepræst og forfatter

Bruno Rasmussen holder

foredrag om næstekærlighed

med udgangspunkt i

Martha Christensens bøger.

Hockney

på Louisiana

i juni var illustratorgruppen

på studietur til Louisiana,

der havde købt stort ind af

ipads, og David Hockney

havde haft optur over at tegne

på dem. Efter udstillingen

mødtes vi til debat om

digitale arbejdsredskaber

og lavede forsøg med den

delikate maskine. Vi glæder

os til flere arrangementer,

kom gerne med forslag.

Bedste hilsner

illustratorstyrelsen

FæLLeSTeGNING

LEGATER

De midler, der tidligere var afsat til

biblioteksafgiftspuljen, er nu blevet til

en permanent bevilling. De omkring ti

mio. kroner, som biblioteksafgiftspuljen

uddelte, indgår nu i de øvrige puljer

til støtte for litteraturen, og samtidig

revideres hele puljestrukturen under

Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

For den skønlitterære pulje, den faglitterære

pulje, børnelitteraturpuljen,

tegnseserie- og illustrationspuljen,

puljerne til rejse- og arbejdslegater til

mundtlig litteratur og oversætterarbejdslegater

er deadline nu:

1. september 2011.

To nye puljer, debutantudgivelsespuljen

og markedsføringspuljen, samt de generelle

midler afsat til udgivelsesstøtte

Legatboliger

residency-ophold

i indien

ANSøGNINGSFRIST 1. SEPTEMBER

Ophold for forfattere i Sangam House,

Pondicherry i Indien, ca. 6 uger i perioden

5. januar-29. marts 2012.

Se mere på www.kunst.dk

Julius bomholts Hus

“digterhjemmet”

i Sønderho på Fanø

ANSøGNINGSFRIST 2. JANuAR 2012

“Digterhjemmet” er indrettet som fribolig

for en nordisk forfatter.

Boligen er ledig fra 22. maj 2012 og et

år frem. Forfattere kan søge om ophold,

normalt for tre måneder med mulighed

for forlængelse op til et år. Varme, el

og telefon er ikke inkluderet. I forbindelse

med opholdet i Digterhjemmet

ser bestyrelsen gerne, at der etableres

et samarbejde mellem forfatteren og

Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Kontakt Anni Møbjerg, tlf. 7616 1910 eller mail

amoe@esbjergkommune.dk for yderligere oplysninger.Ansøgning

stiles til Bestyrelsen for Julius

Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes Biblioteker,

Esbjerg, Nørregade 19, 6700 Esbjerg.

Fra Foreningen

nye puljer under Statens Kunstråds litteraturudvalg

og arrangementsstøtte har deadline

1. oktober.

Statens Kunstråds Litteraturudvalgs

øvrige puljer er ikke berørt af den reviderede

puljestruktur.

De enkelte puljer er beskrevet på www.kunst.dk

Forfatteren beklager, at oplysningerne om

de nye deadlines blev offentliggjort efter

udgivelse af sidste nummer og håber, alle

medlemmer når at få oplysningerne inden

ansøgningsfristens deadline.

RETTELSER TIL BIBLIoTEKSAFGIFTEN

15. oktober er fristen for klager om fx

flere forfattere om samme værk, fordeling

mellem illustrator og forfatter m.m.

for at få virkning fra næste udbetaling

i juni 2012.

Se mere på www.bibliotekogmedier.dk

Statens legatbolig

i Paris

ANSøGNINGSFRIST 14. SEPTEMBER

For forskere og kunstnere med projekter

med tilknytning til Paris. Plads til 2

pers. Fortrinsvis en måned for husleje

€1120.

Se mere på www.ambparis.um.dk

Klitgården ved Skagen:

ANSøGNINGSFRIST 15. SEPTEMBER

1-2 ugers ophold med kost og logi for

100 kr. pr. døgn i Christian X’s sommerbolig.

Se mere på www.klitgaarden.dk, søg hos www.

kunstner.org

det danske institut

i rom

ANSøGNINGSFRIST 19. SEPTEMBER

Forskere, forfattere og billedkunstnere

kan søge ophold og stipendium

for perioden 1. februar-31. juli 2012, for

projekter med tilknytning til Rom. Der

bruges ansøgningsskema.

Se mere på www.acdan.it

FORFATTEREN·5·2011 17


Fra Foreningen

KURSER

NY ViDEN!

den nye digitale lærebog

Primært for F

1. oktober kl. 10-16

Systime, Skt. Pauls Gade 25 (baghuset, kantinen + studiet på

2. sal), Aarhus C

undervisere: Systime

Kursus 101028

Den trykte lærebog står over for store udfordringer i lyset af, at

læremidlerne i stigende grad bliver digitale. Hvilke nye muligheder

for læring åbner de digitale medier op for? Hvilke muligheder

får du som lærebogsforfatter med et forfatterværktøj til

produktion af dynamiske eller statiske online-bøger? Medarbejdere

fra forlaget Systime demonstrerer forlaget iBogs-platform®

og viser dig, hvordan du i forfatterværktøjet Typo3 selv

kan strukturere og skabe indhold i en online-bog.

Medbring en bærbar computer (Mac eller PC) med et par opdaterede

browsere (Firefox og Google Chrome anbefales) og trådløs

internetadgang (WiFi). Medbring gerne også eget manus

eller manusudkast i digitalt format, nogle digitale billeder og

evt. nogle lydfiler og evt. links til videoer på YouTube eller lign.

Oplys venligst en mailadresse sammen med tilmelding (til brug

for brugeroprettelse i Typo3). Mailadressen skal være knyttet

til en Google-konto (ikke nødvendigt med Gmail-adresser. Ved

andre mailudbydere benyt www.google.com/accounts/NewAccount).

Disse brugerprofiler slettes efter kurset.

Skriftlig tilmelding senest 31. august 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.

Sidste betalingsfrist 31. august 2011. Ved afbud efter 31. august refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

Bemærk: NY DATo, NY FRiST

alting kan laves om til noget andet

For illustratorer, max. 16 deltagere

8.-9. oktober 2011, kl. 10-16

Billedskolen i Tvillingehallen, ”Den brune kødby”, Staldgade

35, Kbh. V. Se www.billedskolen.kk.dk

underviser: Annemette Lichtenberg.

Kursus 101023

En workshop med små guidede forløb i form af øvelser og

opgaver. Nye input for illustratorer, fri af deadlines, et kreativt

flow, hvor det uforudsigelige, fejltagelserne og det spontane

spiller en aktiv rolle! Deltagerne udfordres også ved at arbejde

fra 2D til 3D med små modeller og set-ups. Alt kan omdannes

og indgå i nye billeder og fortællinger. En proces, hvor du eksperimenterer,

og hvor anderledes materialer udvikler dit udtryk.

Medbring diverse tegne/male sager, akryl, akvarel, farvekridt,

tusch, lim, evt. limpistol, saks, kniv, lineal, collagepapir, papir, lidt

pap og forskellige pensler, kamera.

Skriftlig tilmelding senest 21. september 2011 til kursussekretæren: kursus@

danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.200 kr.

18 FORFATTEREN·5·2011

Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

markedsføring af bog og forfatter

Primært for S

29. oktober 2011 kl.10-15.30

Strandgade 6

underviser: Mette Holbæk

Kursus 101030

Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu

skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen – kan du

trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på

dit værk?

Nej, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på Pretty Ink,

tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for selvstændige.

Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram,

men midlerne er begrænsede og din bog har også brug for din

indsats. Med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser

ruster denne workshop dig til at være din næste bogs allerbedste

ambassadør.

Dagen vil forløbe som en blanding mellem oplæg og workshop.

Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: kursus@

danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.

Sidste betalingsfrist 28. september 2011. Ved afbud efter 28. september refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

Forfatteren og

de nye digitale/sociale medier

For alle

10. oktober 2011 kl. 19-22

Strandgade 6

underviser: Peter Alsted

Kursus 101029

Facebook, Twitter, YouTube, Blogs og Wikipedia. Alle har de det

tilfælles, at enhver med computer og adgang til Internettet kan

publicere, kommentere og redigere i det viste indhold. I mødet

med det digitale, får begreber som bog og fortælling tilført nye

betydninger, og traditionelle sammenhænge mellem forfatter og

forlag ændres. Men hvordan kan man som forfatter bruge disse

medier og samtidig rent faktisk blive hørt og set? Dette kursus

står i de digitale/sociale mediers tegn og lægger vægt på, at

du som forfatter selv kan bruge medierne til at promovere dit

forfatterskab. Med konkrete cases og eksempler til inspiration.

Skriftlig tilmelding senest 21.september 2011 til kursussekretæren: kursus@

danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 365 kr.

Sidste betalingsfrist 21. september 2011. Ved afbud efter 21. september refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

nye medlemmer

Klaus Hermansen F

Sønakkevej 1

4672 Klippinge

tlf. 5657 7002

e-mail: ornitopus@yahoo.dk

Seneste udgivelse: ’dagsommerfugle i danmark’,

apollo Books 2010

Charlotte Dinge F

San Policarpo 89, 3. 5

03181 Torrevieja

Spanien

tlf. +34 689 696 664

e-mail: charlottedinge2009@hotmail.com

Seneste udgivelse: ‘costa Blanca på kryds og

tværs’, Bod 2010

Dortea Berg-Jensen F

Skolevej 8, Nordby

6720 Fanø

tlf. 7516 1213

web: www.dortea.dk

Seneste udgivelse: ’I selskab med ånder’,

dortea.dk 2010

Henrik Andersen S, DOF

e-mail: henrik.andersen@berlin.de

Seneste udgivelse: ‘Beskyttelseszonen’, Peoples

Press 2011

Jens Angelsgaard L

web: www.jensangelsgaard.dk

Seneste udgivelse: ‘Huset på Sprogvænget’,

Bod 2011

Sune Bo L

Vester Vellingvej 5

8920 Randers NV

tlf. 2629 7691

web: www.sunebo.dk

Seneste udgivelse: ’Mænd som intet husker’,

Forlaget Ludvig 2011

Hans Christian Hansen F

Lindenborgvej 5

2720 Vanløse

e-mail: hans.christian.hansen@skolekom.dk

Seneste udgivelse: ’Matematik för lärare’, delta

didaktik 2010

Jon Kyst DOF

Rud Langgaards Vej 19, 6.tv.

2300 Kbh. S

tlf. 2815 3466

web: www.jktolkning.com

Seneste udgivelse: ’Neglene’, Vandkunsten 2010

Gerd von Buchwald Lütken F, DOF

Sjællandsgade 93, 2.

8000 Århus c

tlf. 2678 2394

e-mail: gerdlyt@yahoo.com

Seneste udgivelse: ’Literaturens Huse’ (i-bog),

Systime 2010

Siff Holst F

Gl. Bagsværdsvej 28a

2800 Kgs. Lyngby

tlf. 5325 4420

e-mail: siff@stabiltblodsukker.dk

Seneste udgivelse: ’Stabilt blodsukker – overskud

i hverdagen’, Hovedland 2010

Mette Eike Neerlin BU

amalievej 19, 5. tv

1875 Frederiksberg c

tlf. 2292 5153

e-mail: metteeike@hotmail.com

Seneste udgivelse: ‘I anden række’, Høst &

Søn 2011

Lis Andersen DOF

Hornemansgade 36, 4.-2

2100 København Ø

tlf. 5176 0907

e-mail: lis-a@mail.tele.dk

Seneste udgivelse: ‘Sjælefanger’ af alyson

Noël, alvilda 2011

Odile Poulsen S

Lille Strandstræde 20, kld. th.

1254 København K

web: www.odilepoulsen.dk

Seneste udgivelse: ’Sirenesang – en fortælling

om at overleve vanvid’, L&R 2006

Kjeld Renato Lings F

Ryparken 176, 2.tv.

2100 København Ø

web: www.renatolings.com

Seneste udgivelse: ’Biblia y homosexualidad’,

Universidad Biblica Latinoamerica 2011

ILLU. HeLLe VIBeKe JeNSeN

FORFATTEREN

Forfatteren

ISSN 0105-0753

Nr.5-2011, 70. årgang

Udgives af dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Lotte Garbers

Redaktør: anna Bridgwater

tlf. 2143 0811

anna@bridgwater.dk

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater,

anna Grue (S), Karen Mohr Sokkelund (doF), ellen Boen

(doF-supp), Inge-Helene Fly (S), egon clausen (F), erik

christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.),

Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L),

Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør)

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: Lise Rønnebæk

Tryk: Pe-offset

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

deadline til dette nummer var 10. august. Udgivelsesdato

2. september. Materiale til næste nummer, som udkommer

7. oktober, skal være redaktionen i hænde senest 15.

september.

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 450.

Deadlines

06 Udgivelse 7. oktober 2011

deadline 15. september 2011

07 Udgivelse 8. november 2011

deadline 12. oktober 2011

08 Udgivelse 16. december 2011

deadline 23. november 2011

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 København K

Telefon: 3295 5100

Fax: 3254 0115

Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.

formand@danskforfatterforening.dk

tlf. 2927 2213

advokat: Nanna Hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg

jura@danskforfatterforening.dk

Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15

Bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

Medlemsadministration m.m.:

Nena Wiinstedt, emilie andersen, Maria Ranjani Hughes

Sekretariatsleder og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: Mai Misfeldt

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

Fra Foreningen

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann

(næstfmd.), Lise Bidstrup

(kasserer), Frank egholm

andersen, Sally altschuler,

egon clausen, Lise Bostrup,

Flemming Madsen Poulsen,

Morten Visby, Jakob Vedelsby og

Karsten Bjarnholt. Suppleanter:

Karen Mohr Sokkelund og Mads

Heinesen

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jakob Vedelsby (fmd.), mail@

jakobvedelsby.dk, Inge-Helene

Fly, anne Hjælmsø, cecilie

Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian

Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter

Ide Hejlskov og anne-

Sophie Lunding-Sørensen.

BU-gruppen

(børne- og ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk,

Kåre Bluitgen, annette Herzog,

Birde Poulsen, Henrik Nilaus,

erik christiansen, Nanna

Gyldenkærne, Bodil Molich.

Suppleanter: Merlin P. Mann og

Lene Møller Jørgensen.

L-gruppen (lyrik)

Karsten Bjarnholt (fmd.), cindy

Lynn Brown (næstfmd.), ole

Bundgaard, René Rasmussen,

erik Trigger. Suppleanter: Bo

Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend

Ranild, Pia Valentin Lorentzen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

Frank egholm andersen (fmd.),

egholm@info-connect.dk, egon

clausen (næstfmd.) 3968 0002,

Birgit Knudsen (kasserer), Pia

deleuran (sekr.), Flemming

Madsen Poulsen, Lene Marie

Kjems, Kaare Øster. Suppleanter:

Tommy christensen og Lise

Bostrup.

DOF dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

ellen Boen (fmd.) 3311 8781,

boen@webspeed.dk, Kim

Lembek (næstfmd.), Kirsten

Vesterager (kasserer), Morten

Visby, camilla Skjødt, Karen

Mohr Sokkelund og Louise

ardenfelt Ravnild. Suppleant:

Sanne Bertram.

Illustratorgruppen

(sektion i BU-gruppen)

Lars Munck (fmd.), www.

illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i DFF

Birte Kont, tlf. 3535 8611,

birtekont@mail.tele.dk

Seniorgruppen i DFF

Hanne Bistrup (fmd.), tlf.

2980 7711, hanne@bistrup.net,

Henning Kirk (næstfmd.), 4448

5380, kirk@dadlnet.dk

Haiku-gruppen

Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·5·2011 19


eolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.

Claus Rye Schierbeck (BU, Ill.) er født i 1968. abdicerede

som civilingeniør i 1997 og blev børnebogstegner (og også

lidt naturvidenskabelig tegner). Har illustreret syyygt

mange bøger, flest med forfatteren Jens Kovsted.

Sidder på tegnestuen Pinligt Selskab.

Det er jo ikke noget at være flov

over: Jeg er en fuldblods nørd. Jeg

læser kun faglitteratur, og har kun

onde fagbøger i min reol og på mit natbord.

‘Artistic secrets to painting tonal values’,

‘Color and Light: A guide for the Realistic

Painter’, så skulle billedet vist være tegnet.

Fantastiske bøger fyldt med ahaoplevelser,

men stadig noget mærkeligt noget at have

på sit natbord.

Men der er proppet med bøger derhjemme

og proppet med bøger på tegnestuen.

Sidste skridt ud på overdrevet er lige taget:

Som konsekvens af for lidt plads og alt for

mange børn har vi lejet et rum i kælderen,

som vi har fyldt med bøger. Jeg har regnet

ud, at når de bøger igen skal op, så har vi

betalt lige så meget i leje for at have haft

dem i kælderen, som de oprindeligt har

kostet. Men der er nogle bøger, man ikke

kan kassere.

Der er andre bøger end fagbøger. Der er

alle de bøger, som har fået mig til at grine,

mest tegneserier: Dem af Franquin og

Edika. Der er alle de bøger, som har rørt

mig i kraft af deres fantastiske fortællende

univers og indlevende personligheder:

Inga Moores illustrationer til ’Vinden i

20 FORFATTEREN·5·2011

piletræerne’, bøger illustreret af Peter de

Seve og Jean Baptiste Monge. Dem kan

man ikke kassere.

Og hvis sandheden skal helt frem, så er

der da også lidt fiktion imellem, men det er

alt sammen læst op på mp3. Her er virkelig

det perfekt medie til en fortælling: Det har

bogens kompleksitet og dybde, men det

har også skuespillerens indlevelse: ’Harry

Potter’ læst op af Stephen Fry, ’His Dark

Materials’ oplæst af Philip Pullman selv,

men med en skuespiller til hver persons

stemme, ’Brideshead Revisited’ oplæst af

Jeremy Irons, ’Sherlock Holmes’ oplæst

af Derek Jacobi … sikke oplevelser, aldrig

kasseres.

… og hvorfor skulle jeg også det? De

ligger jo bare i lommen og begynder at fortælle

mig historier, når jeg trykker på en

knap. De fylder jo heller ikke oppe i stuen

eller fylder og koster nede i kælderen.·

More magazines by this user
Similar magazines