Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på ... - DEFF

deff.dk

Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på ... - DEFF

Undersøgelse af

internationale studerende

og biblioteket tre

erhvervsakademier (EA) i

skæringspunktet mellem MM

og PBA

DEFF projekt genereret workshop

Kend din bruger

Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB)

Tirsdag, d. 3. maj 2011 Aarhus Universitet


Indhold

 Abstract .............................................................................................................3

 Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende? .........................................4

 Forord ...............................................................................................................4

 Metoder ............................................................................................................5

 Fokusgruppeinterview .......................................................................................7

 Resultater ..........................................................................................................9

 Udfordringer ved campusdannelserne............................................................12

 Videre arbejde .................................................................................................14

Abstract

Bibliotekarer fra Erhvervsakademi Aarhus, IBC Kolding, Tietgen Business College har interviewet

15 østeuropæiske og asiatiske studerende efter konceptet fra Brugerkaravanen. Alle studerende

afsluttede akademiuddannelsen i Marketing Management i juni 2011 og fortsatte professionsbacheloren

i International Sales & Marketing i september 2011. Formålet var at lære de internationale

studerende bedre at kende for denne måde at få indsigt i de udfordringer, de møder

og uden for studiet.

Væsentlige indsigter har været: målgruppens kamp for at få hverdagen til at hænge sammen

økonomisk, den svage relation til danske medstuderende, den vanskelige tilvænningsproces fra

hjemlandets studieform til den danske og den ufatteligt lille plads, biblioteket har i deres bevidsthed.

Indsigterne kan bruges til at forbedre de internationale studerendes studieliv de områder, hvor

skolen og biblioteket kan spille en rolle.

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

2


Afrapportering projektet

Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket

tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet

mellem MM og PBA

Udarbejdet af

Birgit Brink Lund, Tietgen Business College, Odense

Marianne Lund, International Business College, Kolding

Birgitte Moltke-Leth, Erhvervsakademi Aarhus

Mette G. Hansen, Erhvervsakademi Aarhus

Indledning

Erhvervsakademierne (EA) udbyder foruden kortere videregående uddannelser (2-årig AP)

dansk og engelsk også professionsbachelor (1½ år) som overbygning til flere af deres uddannelser.

Flere af disse udbydes også i en engelsksproget version (PBA) til internationale studerende,

der har gennemført en AP. Vi har lagt mærke til, at de internationale studerende sjældnere opsøger

biblioteket end danske studerende, og når de gør, så møder de os en anden måde end de

danske studerende; de stiller andre typer spørgsmål – og vi ved ikke hvorfor.

Internationale studerende kommer med forskellige kulturelle baggrunde og studietraditioner, og

vores manglende kendskab til disse kan være en barriere i forhold til, hvordan vi møder dem og

formidler bibliotekets mange services, der burde være en vigtig støtte i deres studieliv. Behovet

for god research og valide kilder melder sig især, når de studerende begynder PBA’en, og det

er baggrunden for dette projekt. Vi ønsker at lære dem bedre at kende: hvem er de, hvilke studietraditioner

og vilkår kommer de fra, og kan vi og biblioteket være med til at gøre deres studieliv

nemmere?

Projektgruppen består af fire bibliotekarer fra tre erhvervsakademier: Erhvervsakademi Aarhus

(EAA), International Business College Kolding (IBC) og Tietgen Business College i Odense (TBC).

Formål

Vores primære formål med projektet var at få en øget kulturel indsigt i målgruppen og dermed

øget kendskab til og forståelse for de internationale studerendes behov.

Vi ville læse eksisterende undersøgelser af målgruppen i det danske uddannelsessystem og tale

om vore egne institutioners nuværende praksis området. Vi forventede at opleve en synergieffekt

og få gensidig inspiration gennem samarbejdet mellem tre akademibiblioteker med henblik

at udvikle bibliotekernes services til målgruppen. Til sidst håbede vi gennem projektet at få

ambassadører for biblioteket PBA-studiet.

Vi håbede ligeledes , at de interviewede ville komme til at reflektere over deres læringstilgang

og brug/ikke-brug af biblioteket, og at det ville øge kendskabet og incitamentet til at bruge bib-

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

3


liotekets ressourcer PBA-studiet. Best case scenario ville være, at de og hele målgruppen

kunne se frem til et bedre studieliv.

Metode

Vi udvalgte i alt 15 studerende - 5 studerende hvert EA. De studerende skulle have taget

AP’en Marketing Managemt (MM) det lokale EA og være optaget PBA i International Sales

& Marketing. De havde således alle været i Danmark i mindst 2 år. Vi valgte at fokusere studerende

fra Østeuropa og Asien, da de er mest fremmede for os og ofte vælger at tage en hel

uddannelse i Danmark, i modsætning til vesteuropæere, som i højere grad er her i nogle få semestre.

Vi interviewede seks mænd og ni kvinder fordelt følgende lande:

• Polen – 2 personer

• Bulgarien – 3 personer

• Letland – 2 personer

• Litauen – 2 personer

• Rumænien – 3 personer

• Ungarn – 1 person

• Nepal – 2 personer

Interviewene var semistrukturerede, dvs. at vi i fællesskab lavede en interviewramme, men med

plads til at kunne improvisere efter behov. Interviewene skulle foregå ansigt-til-ansigt og så vidt

muligt i den studerendes eget hjem for derved at kunne observere forhold, der ikke ville blive afdækket

af selve interviewet. Vi tog udgangspunkt i de kvalitative metoder, vi blev præsenteret for

DEff-projektet ’Brugerkaravanen’: at spørge ind til livet, til baggrund og erfaringer samt observere

den interviewede i eget miljø.

Indsigter - opsamling interviews

1. Ambitioner

Aldersmæssigt er de studerende fra 19 år til først i 20’erne, når de starter MM’en. De helt

unge kommer direkte fra en gymnasial ungdomsuddannelse i hjemlandet, og de lidt ældre har i

flere tilfælde afbrudt/fuldført en videregående uddannelse i hjemlandet før studiet i Danmark.

Vore internationale studerende er ambitiøse, målrettede og dygtige i deres hjemland. Mange har

taget ekstra engelskkurser, da de er bevidste om, at engelskkompetencer er vigtige i det globale

samfund – men at læse fagsproget kræver noget tilvænning. Danmark er ofte et bevidst valg,

bl.a. fordi en vesteuropæisk uddannelse er værdifuld og giver respekt hjemme. At EU-borgere

ikke skal betale for uddannelse i Danmark er heller ikke en uvæsentlig faktor. Flere fortæller, at de

tænker senere at tage en master i København, England, Sverige, Belgien eller allerhelst i USA.

Så vi har at gøre med ambitiøse unge - ofte mønsterbrydere - der kæmper for et bedre liv!

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

4


2. Unge alene i verden

Der er mange udfordringer, som fylder meget for den internationale studerende. Mange bunder i,

at den studerende er helt ung og netop flyttet hjemmefra for første gang – og til et fremmed land.

Flytningen til Danmark har betydet debut for madlavning og tøjvask, og hvad der ellers hører med

til at styre en husholdning. Det viste sig, at flere lever kanten af loven i starten – bor flere ét

kollegieværelse osv. Det tætte liv er både godt og skidt, du er ikke alene, men mangler privatliv

og ro.

Hjemve er et kendt fænomen, og kontakten til venner, familie og kæreste betyder rigtig meget,

så kommunikation via en god internetforbindelse er altafgørende. Ikke alle har råd til egen forbindelse,

så der nasses åbne netværk, og man holder til åbne hotspots (folkebiblioteket, skolen

osv.). Kun få har fået danske venner og fx besøgt et dansk hjem. De oplever ikke, at danske

studerende er interesserede i tættere kontakt. I det hele taget er der ikke meget ”liv” i fritiden,

og der er sjældent råd til fritidsaktiviteter. Heller ikke til at lege turist - efter 2 år i Danmark har de

oftest kun set deres studieby og Kastrup lufthavn!

3. Kulturchok

Vi bad de interviewede placere sig selv i Hofstede’s ”kulturtilpasningskurve” (Hofstede, 2010, s.

385). De studerende er ret euforiske, når de starter, men mange praktiske problemer og alle de

”anderledes” krav i den danske studieform dræner dem for energi. Der går ofte et år med kulturchok,

men så kører det, og ”it is much, much better than home”. Det var også tydeligt, at kulturchokket

er mindre, hvis man kommer fra de nordlige østeuropæiske lande, end hvis man er fra

den sydøstlige del af Europa. Og kommer man fra Nepal, er man nærmest havnet en anden

planet.

De fleste køber ikke pensumbøgerne, de er simpelthen for dyre. Nogle deles om en bog eller låner

og scanner/kopierer. Andre fravælger helt den fysiske bog, de finder titlerne helt eller delvist

digitaliseret nettet, affotograferer siderne med deres mobiltelefoner osv., og klarer sig med de

vigtigste kapitler.

Udenlandske studerende oplever, at danske studerende og de har forskellige forudsætninger. De

oplever også, at der er hierarki i klassen: danskere, vesteuropæere, østeuropæere (nord – syd),

asiater. Også et økonomisk hierarki: ERASMUS studerende er meget heldige, for de får stipendium

og får udleveret bøger af skolen, men de er dovne og drikker for meget!

4. Den skandinaviske studieform

De internationale studerende skal omstille sig til en anderledes måde at lære . De kommer fra

studieformer, der er autoritative, reproducerende og teoretisk baserede. Det tager tid at blive dus

med den skandinaviske studieform, der vægter refleksion, debat og gruppearbejde meget højt.

Til gengæld er alle meget positive overfor det praktiske element i studiet – det er det, der gør

teorierne forståelige. De uformelle omgangsformer med underviserne, og at underviserne virker

oprigtigt interesserede i de studerende og i hvervet som underviser, er også noget de interviewede

fortæller positivt om. Men det en kæmpebarriere at overskride at turde sige noget i timerne –

de er bange for at sige noget forkert, og de skammer sig over at spørge og derved afsløre, at de

ikke har forstået. Der er både sproglige, faglige og personlige barrierer.

Fra hjemlandet er de oplært til at blive belønnet for nøjagtig reproduktion af viden, så den danske

studieform, der belønner refleksion, debat og selvstændige konklusioner kræver længere tids

tilvænning. Flere havde problemer til deres første eksamen. Der er langt fra ”udenadslære” til

”forståelse”.

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

5


I Danmark stilles der krav om kvalitativ research egen hånd, og det er svært - både fordi de

studerende ikke er vant til at lave research, men også fordi det at benytte internettet som researchværktøj

for mange er temmelig ukendt. Internettet har for flere hovedsageligt været hjemstedet

for sociale medier og kommunikationsværktøjer (Facebook og Skype). De kan heller ikke

overskue, at viden kan findes i (betalings)databaser, hvilket gør, at de bruger uforholdsmæssigt

lang tid med Google som værktøj.

5. “Study is important. Work is necessary.”

Asiaterne skal betale for at tage en uddannelse i Danmark, mens det for europæerne er gratis.

Men leveomkostningerne er høje, og indtil den studerende har fået et job, der giver en stabil

indkomst, lever mange kummerligt. Behovet for mad, penge til husleje og transport overskygger

alle andre problemer. De fleste lever af lånte penge eller opsparing i det første halve år, og det

økonomiske afhængighedsforhold til familien piner de unge studerende. Desværre er det pga.

sproget meget svært for dem at finde et studierelevant arbejde, så de må nøjes med jobs inden

for rengøring, opvask og lagerarbejde.

6. Biblioteket – fylder meget lidt

Emnet vendes kun, fordi vi spørger til det, og det viser sig, at de ikke har de store erfaringer med

at bruge biblioteker, hvilket bl.a. skyldes, at de kommer direkte fra gymnasiet. Deres opfattelse af

biblioteker er, at det er et sted med (gamle) bøger – endda ikke altid til udlån.

Heldigvis føler de sig velkomne skolernes biblioteker, men de kommer der sjældent og er ikke

bevidste om, hvilke ressourcer der er til rådighed via biblioteket. Måske er det igen en barriere at

spørge om hjælp, selv om vi reklamerer for biblioteket. Fx har vi alle tre sendt mails med tilbud

om hjælp til informationssøgning i forbindelse med hovedopgaven, men kun få har benyttet sig af

det. Mailen er druknet blandt mange andre, og desuden var flere i hjemlandet, da hovedopgaven

blev skrevet.

Som nævnt er de uvante med at lave selvstændig research, og deres viden om at bruge internettet

til informationssøgning er begrænset, og selv om vi præsenterer diverse databaser i klasserne,

er det åbenbart svært at forstå nytten af dem i forhold til en googlesøgning. Vi kan konstatere,

at de langt fra er ”digital natives”.

Inspiration til udvikling af bibliotekernes service

Som vi lærte Brugerkaravanen, skulle vi ikke forvente, at de studerende ville forsyne os med

mange nye ideer til forbedring af bibliotekernes services – vi skulle uddrage fra indsigterne.

Det blev klart for os, at mange tidligere kun har brugt det sociale internet og er uvante med at

bruge internettet til seriøs informationssøgning, samt at det er en stor barriere for dem at lave

selvstændig research til opgaver. Det kan være en ide at imødekomme dem ved at lave selvstændige

databasekurser, der starter mere grundlæggende (især for asiaterne) samt nogle trin for

trin-guides til databaserne: ikke kun ”how” men også ”why” for at forklare, hvorfor denne og hin

database eller metode er hensigtsmæssig. Guiderne skal findes både online og off-line.

Hvis vi bliver inddraget mere som sparringspartner for underviserne ved udarbejdelse af emner/

temaer til især de første projekter, kan vi sikre, at de internationale studerende får en succesoplevelse

af informationssøgningsprocessen. Vi kan undersøge tilgængeligheden af informationskilder

om det valgte emne engelsk, således at den internationale studerende ikke både skal

kæmpe med selvstændig informationssøgning OG den uvante danske studie- og projektform.

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

6


Senere i studiet vil det være relevant, at vi er med, når de studerende får orientering om hovedopgaven

– så bibliotekets ressourcer igen bliver synliggjort. I det hele taget er det vigtigt at markedsføre

bibliotekaren internt akademierne som ressourceperson, ikke kun som administrativ

”bogstøtte” - fx også via en nærmere kontakt med de undervisere, der er mentorer og vejledere

for de internationale studerende.

Generelt er vi blevet mere bevidste om de internationale studerende i biblioteket, og en sidegevinst

er, at vi nu ofte giver os bedre tid til at tale med dem, når de henvender sig biblioteket for

at låne en bog, printe eller spørge om hjælp. Omvendt kan vi konstatere, at flere af de interviewede

nu bruger biblioteket og tager deres venner med, så vi har opnået en ambassadør-effekt. Vi

kan konkludere, at mund-til-mund metoden er effektiv, når der skal gøres opmærksom bibliotekets

værdi.

Vi har ikke kun fået ideer til at udvikle bibliotekernes services, men også akademiernes modtagelse

af de internationale studerende kan måske trænge til et serviceeftersyn. EAA gør meget ud

af at forberede de internationale studerende fænomenet kulturchok og de forskellige op- og

nedture, de kan forvente i starten. Her benyttes Hofstedes kulturtilpasningskurve for at visualisere

forløbet, og for at forklare, at det er noget, der rammer alle. Kulturmødet og de danske undervisningsformer

er andre emner, man med fordel kunne gøre mere ud af i første semester, dels for

at lette de internationale studerendes studiestart og dels for at fremme bedre integration mellem

de studerende, så også danske studerende kunne opdage fremmede kulturer som noget positivt

studiet.

Desuden mangler vi generelt sociale arrangementer uden alkohol – måske kunne man som IBC

ansætte en person deltid til at lave ”out of class activities”. TBC kunne fx etablere et samarbejde

med Syddansk Universitets idrætsklubber, hvor det er muligt at møde både danske og

udenlandske studerende om en fælles aktivitet.

Det slog os, at de har oplevet så lidt af Danmark. Kunne der etableres et samarbejde med hhx,

hvor elever derfra sammen med deres forældre lavede ”Mød en international studerende” med

en udflugt og middag i det private hjem? Det vil give hhx-eleven mulighed for at øve sit engelske

og møde en anden kultur.

Konklusion og perspektivering

Konceptet har været enkelt og overkommeligt, og det har været uhyre spændende at gennemføre

de enkelte interviews. Vi har fået indsamlet 15 interviews, der i høj grad er sammenlignelige,

og det er tydeligvis de samme ting, der går igen, selvom de studerende repræsenterer forskellige

lande. Samarbejdet mellem de tre biblioteker har bevirket, at vi har fået både volumen og bredde

resultaterne.

Projektet har været en øjenåbner mange måder. Det har været godt at få differentieret gruppen,

så man ikke bare skærer dem over én kam. Gennem vores interviews har vi i høj grad lært

de internationale studerende at kende. Førhen kategoriserede vi dem måske ubevidst som en ret

ensartet gruppe – måske grovinddelt i ’asiatere’ eller ’dem fra Østeuropa’. Nu har vi fået øjnene

op for, hvor fremmedartet vores kultur er for den nepalesiske studerende, at der er stor forskel

, om du kommer fra Polen eller Rumænien, og at de internationale studerende er lige så forskellige

af sind som alle andre. De er unge mennesker, der sætter rigtig meget ind at få et

bedre liv.

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

7


De forbinder biblioteker med bøger og ikke med databaser, og hvordan skal man vide, at biblioteksansatte

er ressourcepersoner, man kan spørge om faglige emner? Hvor vi med danske studerende

står i en tradition med skole- og folkebiblioteker, hvor de fleste studerende dog kender

fx Infomedia, mødte vi her en gruppe, der begynder et helt, helt andet sted. De danske studie-

og eksamensformer volder dem vanskeligheder, da de er vant til reproducere lærebogen, så de

har svært ved at få gode karakterer her, hvor vi fordrer problemorientering og egne ideer.

Vi er overbevidste om, at biblioteket og bibliotekarerne har noget at byde i forhold til at sikre

de internationale studerende et godt studieliv. Vi skal som profession være mere synlige for

underviserne og blande os kvalitativt i forhold til opgaver og være med til at sikre, at de internationale

studerende ikke overvældes 1. semester. På TBC er projektet blevet præsenteret

et lærermøde, og det har medført en opfordring til at komme med et oplæg for de internationale

studievejledere akademiet samt landsmødet for PBA i International Hospitality Management.

Vi har både fået forventede svar og overraskende indsigter, som har fået mange brikker til at

falde plads. Det har været en stor oplevelse at få denne anledning til at lære nogle studerende

bedre at kende. Vores brugerland bebos af rigtig mange spændende og interessante mennesker,

hvis man får øje dem. Det tror vi, at vi er blevet lidt bedre til.

Referencer

Damgaard, Gitte og Risgaard Olsen, Mette. 2009. Kulturelle forskelle i undervisningsrummet

Erhvervsakademiet: Konsekvenser for pædagogisk praksis? [Hovedopgave, pædagogikum]

Viby, Erhvervsakademi Aarhus

Engelsksprogede uddannelser: erfaringer fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

2011. Danmarks Evalueringsinstitut. ISBN: 978-87-7958-609-3

Hofstede, Geert, Hofstede Gert Jan & Minkov, Michael. 2010. Cultures and organizations: software

of the mind, 3rd ed. New York, McGraw-Hill

i-Graduate, 2011. Danish International Student Barometer: exit wave 2011 [for Styrelsen for

International Uddannelse] Fundet http://www.iu.dk/filer/markedsfoering/DK_ISB_Summer_2011.pdf,

Set d. 12.12.2011

DEFF projekt genereret workshop Kend din bruger: Undersøgelse af internationale studerende

og biblioteket tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

8

More magazines by this user
Similar magazines