Alex Kørner•Ældres depression og angst•29112011 - PsykiatriFonden

psykiatrifonden.dk

Alex Kørner•Ældres depression og angst•29112011 - PsykiatriFonden

Depression

og

Angst

hos ældre

Alex Kørner

Ældrepsykiatrisk amb. Hillerød


Depression hos ældre

Symptomer på depression hos ældre

Forekomst/hyppighed af depression hos ældre

Følger af / komplikationer ved depression

Årsager /udløsende faktorer

Hvordan behandler man depression hos ældre

Forebyggelse af depression i alderdommen

Rollen som pårørende: Hvordan støtter man

bedst?


Depression

Diagnose ICD-10

1. Nedtrykthed

2. Nedsat lyst/interesse

3. Nedsat energi – øget trætbarhed

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Selvbebrejdelse eller skyldfølelse

Tanker om død eller selvmord

Koncentrationsbesvær

Motorisk uro eller hæmning

Søvnforstyrrelser

Appetit- eller vægtændring

Varighed: mindst 2 uger; symptomer tilstede de fleste dage

Intensitet: opleves som unormalt for personen


Sygdomsbelastning

Øget forbrug af sundhedsydelser

Øget risiko for unødig hospitalisering og for

forlænget indlæggelse

Vigtigste faktor for forudsigelse af selvmord

blandt ældre

Øger graden af handicap fra allerede

eksisterende legemlig sygdom og graden af

legemlig svækkelse

Nedsat livskvalitet, manglende overholdelse af

behandling

Øget dødelighed

*National Institute of Health


Vigtigste risikofaktorer for

Direkte:

Blodprop i hjertet

Blodprop/blødning i hjernen

Parkinson

depression

Disponerende:

Tab

Psykiatrisk sygehistorie

Kvinde

Kognitiv svækkelse/demens

Nedsat funktionsniveau tidligere

DEPRESSION

Modified after: Katona C, Livingston G.

Comorbid Depression in the Elderly

Indirekte:

Sygdomssværhedsgrad

Smerte

Post-operativ komplikation


Forekomst

Befolkningen - 65+årige

Depression

Alle typer Svær

Gurland, 1983 12.4 % 2.5 %

Copeland, 1987 11.3 % 2.9 %

Lindesay, 1989 13.5 % 4.3 %

Pahkala, 1995 14.1 % 3.7 %

Kørner, 1998 13.3 % 2.1 %

Beekman, 1999* 13.3 % 1.8 %

*review, BMJ, 1999;174:307-311


Forekomst

Depression hos ældre i forskellige populationer

Svær

depression

Alle typer

depression

Befolkning 2.5 % 13%

Primær sektor 7% 22%

Indlagte 12% 25%

Plejehjem 13% 35%

Geriatriske ptt. 15% 40%


Depression som risikofaktor

Hvad medfører depression

Sammenlignet med personer, der ikke er

deprimerede, er risikoen for hjertesygdom

klart øget.

Risikoen for alle hjertesygdomme er øget

med en faktor 2 hos svært deprimerede

Risikoen for hjertesygdomme pga.

åreforsnævring er øget med en faktor 3

hos svært deprimerede

Bremmer AM et al. Am J Geriatr Psych

2006;14:523-530


Reference:

Osteoartritis

Unipolær

depression

Bipolær

lidelse

Depression og demens

Relativ

Risiko for

Død

3.09

[2.85;3.35]

3.11

[2.56;3.66]

Relativ

Risiko

Demens

5.03

[4.22;6.01]

4.91

[3.58;6.74]

Kørner, Lopez, Lauritzen, Andersen,

Kessing

SMR

Standard Mortalitets

Rate

3.28

[3.07;3.51]

3.57

[2.72;4.67]


Dødelighed ved depression

Depression som selvstændig risikofaktor:

Følger efter psykomotorisk hæmning

Nedsat immunrespons

Manglende overholdelse af medicinsk behandling

Medicin bivirkninger

Ændringer i andre biologiske variable, f.eks. de

overordnede hormoner (stofskifte,

stresshormoner etc.)

O'Brien J, Ames D. Int J Ger Psych

1994;9:689-93


Prognose

ved depression hos ældre

Samle-analyse af 12 undersøgelser, befolkning

og primær sektor, > 2 års opfølgning:

Raske 33.1 %

Deprimerede 32.2 %

Døde 20.6 %

Andet 11.8 %

M.G. Cole, Am J Psychiatry,

1999;156:1182-1189


Prognose

Samle-analyse af hospitalsbaserede undersøgelser,

> 2 års opfølgning, N = 576:

Raske 28.1 %

Tilbagefald, atter rask 33.1 %

Vedvarende syg 9.5 %

Andet 29.3 %

M.G. Cole (In: Mood disorders across

the life span, pp: 399-406)


Behandling af depression

ikke-medikamentel

Social: hjælp til at bryde evt. social isolation,

sikre et netværk, sikre god ernæring,

væskeindtag

Psykoterapeutisk:

– Kognitiv terapi: tager sigte på at ændre personer

tendens til negative tankeprocesser

– Interpersonel terapi: tager udgangspunkt i funktion

og kommunikation

– Problemløsende: tager udgangspunkt i konkrete

problemstillinger, som drøftes og overvejes med sigte

på generalisering


Forebygge

Sund livsstil, ikke rygning, moderat

alkohol, motion, socialt netværk,

egenomsorg

Sorggrupper

Behandle til alle symptomer er væk (hvis

muligt)

Efter depression; forebyggende

behandling (medicin, samtale)

Psyko-edukation


Angst hos ældre

Symptomer på angst hos ældre

Forekomst/hyppighed af angst hos ældre

Følger af / komplikationer ved og angst hos ældre

Årsager /udløsende faktorer

Hvordan behandler man angst hos ældre (medicin,

samtaleterapi)

Forebyggelse af og angst i alderdommen

Rollen som pårørende: Hvordan støtter man bedst?


Angsttilstande

Fobiske angsttilstande

– Agorafobi (agora=plads)

– Socialfobi

– Enkelfobi – specifikke fobier

Panikangst

Generaliseret angst

PTSD (= post traumatic stress disorder)


Angstsymptomer –ICD-10

Autonome (dvs. som ikke kan

kontrolleres med viljen):

– Hjertebanken

– Sveden

– Rysten

– Mundtørhed

Andre:

– Vejrtrækningsbesvær

– Kvælningsfornemmelse

– Trykken i brystet

– Kvalme, mave-uro

– Svimmelhed

– Uvirkelighedsfølelse

– Frygt for at miste

kontrollen

– Frygt for at dø

– Hedeture, kuldegysninger

– Prikken/snurren i fingre/

ben


Angstsymptomer –ICD-10

– Andre (cont.):

– Muskelspænding, -smerte

– Rastløshed

– Tendens til sammenfaren

– Irritabilitet

– Koncentrationsbesvær

– Indsovningsbesvær


Svimmelhed

Sveden

Rysten

Mundtørhed

Åndedrætsbesvær

Kvælningsfornemmelse

Smerter, trykken i bryst

Kvalme, maveuro

Panikangst

≥4 panikanfald inden for 4 uger,

med mindst 4 symptomer, mindst 1 autonomt

Svimmelhed

Uvirkelighedsfølelse

Frygt for at miste

kontrollen

Dødsangst

Kuldegysninger, hedeture

Prikken/snurren i arme,

ben


Svimmelhed

Sveden

Rysten

Mundtørhed

Følelse af åndenød

Generaliseret angst

≥6 mdr. med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for

dagligdags begivenheder eller problemer med mindst 4 symptomer, mindst 1 autonomt

Kvælningsfornemmelse

Smerter, trykken i bryst

Kvalme, maveuro

Svimmelhed

Uvirkelighedsfølelse

Frygt for at blive sindssyg

Dødsangst

Varme-, kuldefølelse

Prikken, snurren

Muskelspænding, -smerte

Rastløshed

Etc.


Angst-ængstelse

Relevant bekymring/ængstelse

– F.eks. ved nyhed om sygdom, der skal behandles

Eksistentiel angst

– Mere uspecifik ængstelse for f.eks. Det at blive ældre

Angst som sygdom

– Føles af personen - og andre - som helt fremmed og

overdrevent


Generaliseret angst

aldersspecifikke træk

Hos ældre er bekymring ofte relateret til

helbred, hos yngre oftest arbejde

Meget gamle (≥75) er mindre bekymrede

end yngre ældre.

Yngste ældre (55-64) mere bekymrede

over fremtid, økonomi, arbejde

Før-pension: mere bekymrede, især

verden, økonomi, familie, interpersonelt

Mohlman J, Price R. Expert Rev.

Neurotherapeutics, 2006,6,1439-1445


Generaliseret angst

aldersspecifikke træk

I forhold til yngre: oftere muskelspænding

I forhold til raske ældre: væsentligt mere

bekymret for både nutid og fremtid

I forhold til ældre med kun nogle af

symptomerne: oftere bange for helbred,

tab af autonomi

Mohlman J, Price R. Expert Rev.

Neurotherapeutics, 2006,6,1439-1445


Angsttilstande

fælles kernesymptomer med sygdomsspecifikke tegn og tankemønstre

Panik

Panik anfald

Måske dør jeg/

fejler noget

GAD

Ængstelse, anspændthed

Fremtidige trusler

Kerne symptomer

Fysiologi

Flugt

Undgåelse

Social angst

Rødmen, taleblok

Forlegenhed

PTSD

Flashbacks

Jeg dør

Specifik fobi = frygt respons

Modificeret efter Nutt DJ.

Psychopharmacology Unit, Univ. of

Bristol


Forekomst af angst

12 mdr. Livstid

Alle 65+ Alle 65+

Panikangst 2,5 0,1 3-4 0,3

Agorafobi 2,5 0,1 3-4 0,3

Enkel fobi 8,0 6-12 8-12 -

Socialfobi 2-8 0,6 3-14 -

GAD 2-5 1-5 3-6 -

PTSD 1-4 - 2-8 -

Referenceprogram for angstlidelser


Hvorfor falder forekomsten af angst

Angste deltager ikke gerne i undersøgelser

Ældre ængstelige flytter nærmere nære

pårørende

Institutionalisering

Højere dødelighed

Fejltolket som legemligt symptom

Depression

Demens


Ko-morbiditet GAD

Depression

Der sker ofte skift fra depression til angst

og omvendt

Angst er et hyppigt forekommende

symptom ved depression (43-78%*)

*Kørner A: PhD afhandling, 1998


Angst og demens

På tidspunktet da kognitiv svækkelse

sætter ind, falder forekomsten af

angstlidelser – pga. af at

diagnosesystemet er hierarkisk ?

Biologiske forandringer – mindre angst

Tilsidesættes hierarkiet mht.

demensdiagnose forekommer GAD hos ca.

20% af ældre*

*Skoog I, 1993


Angst og demens

Ved sværere demens er følgende hyppige

symptomer mulige udtryk for

angstfænomener:

– Agitation

– Irritabilitet

– Motorisk hyperaktivitet

– Omkringvandren

– Rastløshed

– Råben


Psykiatrisk Center Bornholm,

Helsevej 3, 3700 Rønne

– 5690 9600

Psykiatrisk Center Amager,

Digevej 110, 2300 S

– 3234 5000

Psykiatrisk Center Frederiksberg,

Ndr. Fasanvej 59, 2000 F

– 3816 4523

Psykiatrisk Center Hvidovre,

Brøndbyøstervej 160, 2605

Brøndby

– 3632 2838

Kontaktoplysninger

for ældrepsykiatri

Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center København

(BBH/RH), Bispebjerg Bakke 23,

– 3531 3531

Psykiatrisk Center Glostrup, Ndr.

Ringvej 29, 2600 Glostrup

– 3863 3863

Psykiatrisk Center Ballerup/

Gentofte, Ballerup Boulevard 2,

2750 Ballerup

– 3864 5044

Psykiatrisk Center Nordsjælland,

Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400

Hillerød

– 4829 3349


Kontaktoplysninger

Region Sjælland

Afdeling for Regionsfunktioner

Roskilde: Lille Poppelhus 1, Smedegade 16, 4000

Roskilde

– 4732 7701

Dianalund: Dr. Sellsvej 3, 4293 Dianalund

– 5827 1371

Vordingborg: Færgegårdsvej 15 , 4760 Vordingborg

– 5535 1122

More magazines by this user
Similar magazines