TEMA: udsatte <strong>unge</strong> <strong>18+</strong> sindslidelser, misbrug, hjemløshed. <strong>unge</strong> i 20’erne kan rammes af de samme sociale udfordringer, som kendes fra de ’rigtigt’ voksne. men både deres livssituation og De voksne <strong>unge</strong> deres selvopfattelse er anderledes. 6 social fokus udsat når vi taler om <strong>unge</strong> voksne, kommer man nemt til at tale om dem som en samlet gruppe. Men er de overhovedet det? Og kan man tilsvarende tale om udsatte <strong>unge</strong> voksne? Betegnelsen ’<strong>unge</strong> voksne’ er måske ikke udbredt. Men mange vil formodentlig opleve, at den alligevel giver god mening. Ungdommen slutter ikke, fordi en ung fylder 18 og dermed på mange leder bliver voksen i samfundets øjne. Ungdomsårene er ikke blot en kort overgang til voksentiden, men er blevet en selvstændig ’alder’, der rækker godt op i 20’erne, og som har sine egne sociale karakteristika og sin egen kultur. <strong>Udsatte</strong> <strong>unge</strong> voksne er i denne sammenhæng <strong>unge</strong>, der er præget af udfordringer som fx misbrug, psykisk sårbarhed, sindslidelse, hjemløshed, kriminalitet og negativ social arv. Psykiske og sociale udfordringer, som også kendes fra de lidt ældre eller ’rigtigt’ voksne, men som her præges af en anden kontekst og også får et noget andet udtryk. Hvem er de? De udsatte <strong>unge</strong> voksne har sjældent oplevet en hurtig deroute fra tryg baggrund til problemfyldt nutid. De fleste har langstrakte sociale problemhistorier bag sig og har været kendte af de kommunale og regionale støttesystemer for børn og <strong>unge</strong>. Mange har haft vanskeligheder i skolesystemet og oplevet alvorlige problemer i opvæksten – omsorgssvigt, anbringelser, vold, overgreb, eller blot massive konflikter. En del har egne psykiske eller psykiatriske udfordringer, nogle er indblandet i kriminalitet eller prostitutionslignende relationer og nogle har et problematisk forbrug af rusmidler. Og rigtig, rigtig mange af dem bærer på en kombination af forskellige problemer. Det er altså ikke nye udfordringer, som rammer de <strong>unge</strong> ved overgangen til voksenalderen, men snarere en aktualisering af eksisterende problemstillinger fra deres opvækst og de tidlige ungdomsår. Mødet med voksensystemet I voksensystemerne mødes de udsatte <strong>unge</strong> voksne med voksentilværelsens krav om beskæftigelse, selvforsørgelse og selvforvaltning i en række uddifferentierede støttesystemer, som alle er organiserede efter problemfelter og selverkendte udfordringer. Lidt fortegnet kan man sige, at jobcentrene tager sig af beskæftigelses- eller uddannelsesproblemer, misbrugscentrene tager sig af misbrugsproblemerne, socialpsykiatrien tager sig af psykiatrisk betingede sociale problemer og behandlingspsykiatrien behandler psykiatriske problemer. Forudsætningen for at modtage meningsfuld støtte er med andre ord, at de udsatte <strong>unge</strong> voksne kan identificere sig med den problemdifferentiering, støtten ydes gennem. boligsituationens bagside Lad os gå lidt tættere på problemstillingen med afsæt i udsatte <strong>unge</strong> voksnes boligsituation: Grundlæggende er det jo et spørgsmål for de <strong>unge</strong> om at finde sig et passende sted at bo, hvor de kan føle sig hjemme. På boligsituationens bagside dukker imidlertid en række andre underlæggende problemkomplekser op – nemlig de <strong>unge</strong>s økonomi og deres sociale forudsætninger. Der er generelt stor mangel på tilpas billige boliger, som de <strong>unge</strong> har mulighed for at betale. De mere attraktive lejemål har ofte lange ventelister. Ventelisterne forudsætter en tidlig opskrivning, som igen forudsætter, at (typisk) forældrene eller det primære netværk engagerer sig. Gruppen har desuden usikre forsørgelsesgrundlag med dårlige skole- og uddannelseserfaringer og besidder ikke nødvendigvis kompetencen til at gøre brug af voksen- >>
udsat social fokus 7 illustration: dorte naomi
Change language