Klap en gris – og få resistente bakterier med hjem - Sickpigs.dk

sickpigs.dk

Klap en gris – og få resistente bakterier med hjem - Sickpigs.dk

Ugeskr Læger 173/7 14. februar 2011

Klap en gris og resistente

bakterier med hjem

Vi ved for lidt om risikoen ved kontakt

D

anske svineproducenter har et dårligt

image. Problemer med dyrevelfærd

og høj forekomst af resistente

bakterier har affødt massiv kritik. Branchen

har svaret igen med at invitere folk på

besøg i svinestaldene, så man ved selvsyn

kan se, hvor godt dyrene har det. To hundrede

svinestalde er åbnet for publikum. Et

billede i branchens blad, FoodCulture, levner

ingen tvivl om, hvem målgruppen er: Et

barn giver en gris et kærligt kram [1].

Er der noget galt i det? I princippet nej.

Det kan være en god idé, at forbrugere og

producenter kommer i tættere kontakt, og

at børn lærer, hvor maden kommer fra. Men

inden man inviterer folk på besøg, må man

anstændigvis oplyse dem om, hvad de begiver

sig ud i.

De senere års massive antibiotikaforbrug

har medført, at svinene bærer rundt

en masse resistente bakterier. Den nyeste

DANMAP rapport fra 2009 [2] viser, hvor

galt det står til: 13% af alle danske slagtesvin

er smittet med methicillinresistent Staphylococcus

aureus (MRSA) og 11% med extended-spectrum

betalaktamase (ESBL)-producerende

Escherichia coli. Det betyder, at

svinene i mindst 25 af de 200 besøgsstalde

må forventes at være smittet med en af de to

bakterier.

Det luskede ved resistente bakterier er,

at man ikke kan se på dyrene, om de er smittede

eller ej. Alt kan se fint ud ved første øjekast,

men under overfladen lurer en grum

virkelighed. Både MRSA og ESBL-produce-

SÅDAN GØR DU

Replik er tiltænkt lidt længere kommentarer,

gerne til et aktuelt emne. Indlæg hertil må fylde

4.000 tegn (inkl. mellemrum) og sendes til

Elizabeth Gatzwiller på ega@dadl.dk

rende E. coli smitter ved berøring med dyrene

og deres omgivelser, og MRSA kan og

findes i luften. Der er altså en helt reel risiko

for at bakterierne overført, hvis man begiver

sig ind i en stald, hvor dyrene er smittet.

Sker der noget ved det? Hvis man skal

tro branchen og dens rådgivere, er der ingen

risiko overhovedet: Bakterierne smitter stort

set ikke, og de gør ikke mennesker syge. Hvis

man skulle være uheldig at bakterierne på

sig, vil de forsvinde, når man skifter tøj og

går i bad. Det er farlig ønsketænkning.

Sandheden er, at vi ved meget lidt om,

hvor stor risikoen er for at blive smittebærer,

hvis man kommer i kontakt med svin med resistente

bakterier. Det eneste vi ved med sikkerhed

er, at risikoen ikke er nul. Vi ser flere

og flere patienter, der har den særlige svine-

MRSA-stamme, men som ikke har været i direkte

kontakt med dyr. Det viser, at bakterierne

kan overføres fra dyr til mennesker og

smitte videre fra menneske til menneske. Vi

har endog set eksempler på, at svine-MRSA

har givet anledning til infektionsudbrud på

hospitaler og plejehjem [3, 4]. Flere af de

smittede er blevet alvorligt syge [5].

Svine-MRSA er indtil videre kun fundet

hos et begrænset antal patienter. Det

har branchen taget som udtryk for lav smitsomhed,

men det kan også være udtryk for

lav eksposition. Når der hidtil ikke er sket

nogen større smittespredning, er det måske

netop, fordi befolkningen kun i meget

ringe omfang har været i kontakt med svin.

Danske svinestalde har indtil nu været nær-

REPLIK 527

mest hermetisk lukkede for offentligheden.

Selv om det er utilsigtet, vil åbningen af svinestaldene

i realiteten fungere som et biologisk

forsøg, hvor man i stor skala afprøver

smitsomheden af de resistente bakterier,

som er skabt med det alt for store antibiotikaforbrug.

Det er dybt betænkeligt, og sagen

bliver ikke mindre prekær af, at der er børn

involveret.

Sundhedsstyrelsen har i sine retningslinjer

for håndtering af svine-MRSA anlagt

et forsigtighedsprincip i erkendelse af, at

der er en smitterisiko: Børneinstitutioner

og skoler må ikke besøge svinebesætninger

med MRSA [6]. Det har branchen reelt sat

sig ud over ved at invitere børn indenfor [1],

vel vidende at der vil være MRSA i nogle af

besøgsbesætningerne.

Sagen har affødt spørgsmål til fødevareministeren

og sundhedsministeren, men

de har ikke fundet anledning til at gribe ind.

Jeg synes, de skal genoverveje sagen.

LITTERATUR

1. www.foodculture.dk > Webnyheder > Uge_51

2. www.danmap.org

3. Wulf MWH, Markestein A, van der Linden FT et al. First outbreak

of methicillin-resistant Staphylococcus aureus ST398 in a

Dutch Hospital, June 2007. Euro Surveill 2008;13:pii=8051.

www.eurosurveillance.org

4. Fanoy E, Helmhout LC, van der Vaart WL et al. An outbreak of

non-typable MRSA within a residental care facility. Euro Surveill

2009;14:pii=19080. www.eurosurveillance.org.

5. Hartmeyer GN, Gahrn-Hansen B, Skov R et al. Pig-associated

methicillin-resistant Staphylococcus aureus: family transmission

and severe pneumonia in a newborn. Scand J Infect Dis

2010;42:318-20.

6. Rønne T. Information til Læger samt til husstande, der har kontakt

til svinebesætninger med MRSA. www.sst.dk.

Hans Jørn Kolmos

Professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

E-mail: hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen


Ugeskr Læger 173/7 14. februar 2011

Meget lille smitterisiko i svinestalde

Svar til Hans Jørn Kolmos’ Replik s. 527

»Klap en gris og resistente bakterier

med hjem«

Det har altid været muligt at besøge en

dansk svineproducent og et indblik i

moderne fødevareproduktion. De over

200 svinestalde, som nu kan besøges via

et klik på en hjemmeside, er kun endnu

et tiltag i vores dialog med omverdenen.

Før et besøg finder sted, er der en række

faste procedurer, som skal overholdes for

at beskytte både mennesker og dyr. Derudover

søger vi hele tiden at holde vores

landmænd orienteret om den nyeste viden.

Vores oplysninger til landmænd,

rådgivere m.fl. baserer sig på fakta fra

studier samt samarbejde med relevante

myndigheder og forskergrupper.

Det er veldokumenteret, at methicillinresistent

Staphylococcus aureus (MRSA)

CC398 er så værtsspecifik, at den kun

smitter ganske lavgradigt mellem mennesker.

Cuny et al [1] fandt således, at det

primært er personer, som arbejder med

grise, som bliver bærere af MRSA CC398.

Blandt disse var 86 procent positive, mens

kun 4,6 procent af deres familier, som ingen

kontakt havde til grise, blev fundet

positive, og aldrig mere end en person

pr. familie. I nærsamfundet fandtes ingen

personer positive. Resultaterne fra andre

studier understøtter, at MRSA CC398

smitter lavgradigt blandt mennesker [2,

3].

Personer, som besøger svinebesætninger,

vil typisk kun være bærere af

MRSA CC398 i maks. 24 timer [2, 4].

Disse fund understøttes af en helt ny

undersøgelse af 38 danske svinedyrlæger,

som har deres daglige gang i svinestalde.

På et møde på Rigshospitalet den 24.

november 2010 oplyste J. Larsen fra Statens

Serum Institut, at kun to af disse 38

DEBAT 523

dyrlæger (5%) blev fundet at være bærere

af MRSA CC398.

Det betyder også, at svinebranchen

ikke er i gang med det, som Kolmos kalder

et biologisk forsøg i stor skala, hvor

smitsomheden afprøves, for CC 398 vil

helst være hos svin og ikke hos mennesker.

Derfor må vi understrege endnu en

gang, at MRSA primært er et arbejdsmiljøproblem.

Fakta er, at risikoen for at blive smittet

med MRSA i danske svinestalde er

forsvindende lille i forhold til andre

smittekilder. I 2009 var det kun ca. 5

procent af MRSA-tilfældene, der relaterede

sig til svin [5, 6]. Så vi ved, at risikoen

for at blive smittet er minimal ved

at besøge en svinestald. Men fornøjelsen

ved at besøge en svinestald bør overskygge

den minimale smitterisiko, der er

forbundet hermed. Både Fødevarestyrelsen

og Sundhedsstyrelsen deler denne

opfattelse og understreger, at man skal


524 DEBAT Ugeskr Læger 173/7 14. februar 2011

overholde de faste procedurer, der allerede

er for et besøg, og lade være med at

besøge besætninger, der er fundet positive

[7].

At Kolmos ikke har alle fakta med

skyldes måske også, at svineproducenterne

har brugt mere tid i staldene, end

de har brugt på at fortælle om deres arbejde.

Til gengæld har de nået at sænke

antibiotikaforbruget med 10,4 procent,

når forbruget for juli til november sammenlignes

med samme periode i 2009.

Og allerede nu inden 2010 er afsluttet,

er forbruget 1,2 procent under 2009

[8].

Hvis Kolmos’ påstand om et massivt

antibiotikaforbrug og en masse resistente

bakterier holder stik, bør han jo

rose i stedet for at skose.

Chefforsker, dyrlæge, ph.d. Margit Andreasen,

Videncenter for Svineproduktion,

Landbrug & Fødevarer.

E-mail: man@lf.dk

Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl,

Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold,

Landbrug & Fødevarer

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

LITTERATUR

1. Cuny C, Nathaus R, Layer F et al. Nasal colonization of humans

with methicillin-resistant Staphylococcus aureus

(MRSA) CC398 with and without exposure to pigs. PLoS One

2009;4:e6800.

2. van den Brook IVF, van Cleef BAGL, Haenen A et al. Methicillinresistant

Staphylococcus aureus in people living and working

in pig farms. Epidemiol Infect 2009;137:700-8.

3. van Cleef BA, Verkade EJM, Wulf MW et al. Prevalence of

livestock-associated MRSA in communities with high pig-densities

in The Netherlands. PLoS One 2010;5:e9385.

4. van Cleef BA, Graveland H, Haenen HP et al. Persistence of

livestock-associated MRSA after short term occupational exposure

to pigs and veal calves. J Clin Microbiol 2011 Jan 12

(epub ahead of print).

5. DANMAP 2009. Use of antimicrobial agents and occurrence of

antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods

and humans in Denmark. http://www.danmap.org/pdfFiles/

Danmap_2009.pdf (17. jan 2011).

6. EPI-NYT, 2010, uge 18.

7. http://foodculture.dk/Webnyheder/Uge_51/Nyheder/LF_

Kolmos_manipulerer_til_unodig_frygt.aspx (17. jan 2011).

8. http://www.vet.dtu.dk/Dyrlaegens_indgang/Generel_info/

Antibiotika/VetStat/Opgoerelser.aspx (17. jan 2011).

Hans Jørn Kolmos’ Replik s. 527 »Klap en

gris og resistente bakterier med hjem«

har været forelagt både Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, som begge har henvist

til Landbrug og Fødevarer.

Redaktionen, Ugeskrift for Læger

Organer er ikke købmandsvarer

Under overskriften »Organdonation

og skattefradrag« i Ugeskrift for Læger

(2011;173:376-7) retter Thomas Søbirk

Petersen (TSP) en hård kritik mod kritikere,

herunder undertegnede, af hans

forslag om skattefradrag til tilmeldte

i Organregisteret. TSP synes blind for,

at man kan være enige om målet, men

uenige i metoderne. Jeg mener som

TSP, at vi har en pligt til at hjælpe dem,

der har behov for nye organer men

ikke for enhver pris og er derfor lodret

uenig med TSP i, at løsningen er at

kommercialisere organdonationsområdet.

TSP hævder, at forslaget vil redde

50 menneskeliv om året. Det er ud fra

en blind tro på, at man kan købe folk for

1.000 kroners skattefradrag om året.

Det beløb er dog næppe stort nok til at

alle til at tilmelde sig ordningen. Ligeledes

kan man sagtens forestille sig,

at en del mennesker, der i dag er positivt

indstillede over for organdonation

vil se med ubehag på, at området gøres

til en købmandsbutik, og »livets gave«

omdannes til en forretning.

Antager vi imidlertid, at TSP har ret,

og dette ansporer de 70 procent, der er

positive over for organdonation, til at tilmelde

sig registeret, taler vi om en anseelig

regning, hvis tre millioner danskere

pludselig skal have et skattefradrag i

denne størrelsesorden. TSP skylder her

en forklaring på, hvilke områder i sund-

hedssystemet disse milliarder kroner

skal komme fra.

Endvidere blander TSP æbler og

pærer sammen, når han hævder, at dette

svarer til, at man kan trække donationer

over 500 kr. til velgørende organisationer

fra i skat. Der r jeg netop ikke

penge, men staten betaler en del af mit

bidrag. Skal det overføres til organområdet,

skulle staten give et hjerte, når jeg

giver mit. Så der er ikke tale om en forlængelse

af eksisterende praksis, men

netop om en kommercialisering af et

område, hvor vi indtil nu har fastholdt,

at penge ikke skal spille en rolle.

Skulle man give folk en økonomisk

gevinst for at donere deres organer, synes

det også rimeligt, at der stilles modkrav.

Sådan er det økonomiske liv. Hvis

man skal opnå et skattefradrag må det

derfor være et krav, at man holder sine

organer i god stand. Rygning, stort alkoholindtag

og manglende motion bør vel

derfor føre til en nedsættelse af fradraget.

Måske årlige sundhedstjek hos lægen

kan afgøre fradragets størrelse?

De absurde problemer og de

enorme udgifter alene gør forslaget

uegnet som metode til at hjælpe de

mennesker, som TSP og jeg er ganske

enige om skal hjælpes. I stedet bør vi

tage diskussionen om at erstatte det informerede

samtykke med det formodede

samtykke. Det vil være en støtte

til de pårørende, understrege de fællesmenneskelige

vilkår, som vi lever under

og rent faktisk hjælpe de mennesker,

som har behov for hjælp både på

den ene og anden side af tragedien, der

danner grundlag for hele området.

Ph.d., lektor i bioetik, medlem af Etisk Råd

Mickey Gjerris, Københavns Universitet,

E-mail: mgj@life.ku.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

More magazines by this user
Similar magazines