Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004 - Astma-Allergi ...

Pollen- & Sporemålinger i Danmark
Sæsonen 2004
Jan Joensen, Astma-Allergi Forbundet
Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut
Februar 2005

Forord
Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens indhold af pollen og sporer
rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres. Det berøres, hvordan resultaterne anvendes
af befolkning, sundhedspersonale og forskere, og forløbet af sæsonen 2004 beskrives mere
detaljeret for de vigtigste pollen- og skimmelsvampeslægter.
Den forgangne pollensæson for el og hassel startede i begyndelsen af februar. Den milde
vinter har medført, at den totale mængde af ellepollen satte rekord i København. Hassel og
birk nåede efterfølgende meget høje årlige værdier for Viborg og i særdeleshed København.
Birkepollensæsonen var intens og en anelse længere end i 2003. Mængden af græspollen
fulgte stort set normalsæsonen. Bynkesæsonen startede lidt senere end normalt, mens antallet
af bynkepollen for København fulgte normalantallet ligesom Viborg også havde værdier der
lå tæt på København.
Vi håber, at denne rapport kan bidrage med information, som må komme den enkelte læser til
gavn.
Jan Joensen
Bach. scient. Biologi
Astma-Allergi Forbundet
Forsidefoto: Bynke (Artemisia), Frederiksværk i august 2004.
2
Alix Rasmussen
Cand. scient.
Forsknings- og Udviklingsafdelingen
Danmarks Meteorologiske Institut

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse _________________________________________________________ 3
1. Indledning_______________________________________________________________ 4
2. Metodik _________________________________________________________________ 5
3. Offentliggørelse __________________________________________________________ 7
3.1 Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau ____________________________________ 7
3.2. Offentliggørelse på Internettet ________________________________________________ 9
4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet _________________________________ 11
4.1 Forskning _________________________________________________________________ 11
4.2 Informationsmateriale_______________________________________________________ 11
4.3 Rådgivning ________________________________________________________________ 11
4.4 Omlægning af arbejdsrutiner_________________________________________________ 12
5. Analyse af pollensæsonen 2004_____________________________________________ 13
5.1 Sæsonen 2004 - kort gennemgang _____________________________________________ 14
5.2. El _______________________________________________________________________ 15
5.3. Hassel ____________________________________________________________________ 18
5.4. Elm ______________________________________________________________________ 21
5.5. Birk _____________________________________________________________________ 24
5.6. Græs_____________________________________________________________________ 27
5.7. Bynke ____________________________________________________________________ 30
6. Analyse af svampesporesæsonen 2004 _______________________________________ 33
6.1 Alternaria _________________________________________________________________ 34
6.2 Cladosporium______________________________________________________________ 35
7. Referencer______________________________________________________________ 36
Appendiks 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen 2004_________________ 37
Appendiks 2. Medier hvor Dagens pollental offentliggøres. ________________________ 39
3

1. Indledning
Historie
I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer
startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (AAF) i
samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Den første pollenfælde blev
opstillet på taget af DMI i Lyngby ved København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg
sygehus til. Det første ”Dagens Pollental” blev offentliggjort i radio og presse i 1979.
Der var indledningsvis flere målestationer end de man har i dag. Der blev bl.a. indsamlet data
fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden 1979 – 1983 og i Odense (1981-91).
Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Thorshavn og Nuuk.
I dag er der to målestationer tilbage, som leverer data til ”Dagen Pollental og -varsling”.
Årsagen er, at daglig indsamling og registrering samt transport af præparater kræver store
resurser.
Målemetoden er den samme som alle andre pollenprojekter i verden og i forbindelse med
internettets udbredelse i midten af 90’erne er det samarbejde, der er på tværs af
landegrænserne blevet yderligere styrket. I dag indsender de fleste europæiske lande løbende
pollendata til den centrale EAN-database i Schweiz. Dette er et meget nyttigt værktøj for
forskningen. Desuden er det muligt for personer med allergi at se pollentallet for mange
forskellige lande ved at søge på internationale portaler, som er jævnligt opdaterede. Astma-
Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut deltager i internationale konferencer,
hvor den seneste forskning præsenteres og erfaringer udveksles.
Allergi i Danmark
Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en undersøgelse
foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 10% af de
interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft allergisk snue på bestemte årstider
(høfeber), mens tilsvarende tal lå på 6,4% i 1987 (Keiding, 1997). I en nyere undersøgelse for
København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der
angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er
symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16.9 % i 1989 til 24,8 % i 1997. Således menes
op mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen. (Linneberg et al., 2000).
Pollentallet – en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og forskning
Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi
ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for
skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen forskning
omkring allergi, astma og aerobiologi.
Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler
Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og
skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som “Dagens Pollental” og
“Dagens svampesporeniveau” i en lang række medier, på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for
birk, græs og bynke udarbejdes særlige pollenprognoser, ”Dagens Pollenvarsel”, som angiver
det forventede antal af pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til
mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som
fx justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det
kommende døgn.
4

2. Metodik
Målestationer
Rutinemæssige målinger foretages to steder i Danmark: København og Viborg (se Tabel 1).
Station Placering Koordinater Terrænhøjde
København DMI
Viborg
Viborg-
Kjellerup
Sygehus
55°43´N
12°34´E
56°27´N
9°24´E
Tabel 1. Målestationer hvor de rutinemæssige målinger foretages.
5
Højde over
jordniveau
(m)
Opsamlingstidsrum
8 15 13-13
32 21 9-9
Målemetode
For begge stationer foretages opsamling med en Burkard 7-days Volumetric Spore Trap, som
er placeret på henholdsvis taget af DMI og på Viborg-Kjellerup Sygehus.
Gennem en smal spalte i siden af fælden indsuges 10 liter luft i minuttet. Ved hjælp af et
vindror sikres det, at spalten er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig
strimmel, som opfanger pollen, sporer og andre partikler i luften. Strimlen er påsmurt en
opløsning, som indeholder paraffin og vaseline opløst i toluen og monteret på en tromle. Med
en hastighed af 2 mm/time drejer tromlen én omgang rundt i løbet af en uge. Ved tømning af
fælden tages strimlen af tromlen og skæres i stykker á 48 mm svarende til et døgns
opsamling. Strimlen indlejres mellem objektglas og dækglas i en gelvatolopløsning tilsat
farvestoffet safranin.
I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i Viborg
foretages mandag til fredag kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater
af personale på Viborg-Kjellerup Sygehus. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til
København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres. Præparater fra
weekender og helligdage fremstilles den efterfølgende hverdag og sendes til DMI for analyse.
Identifikation og optælling
Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i
lysmikroskop ved 640 gange forstørrelse. Optælling af pollen og sporer fra Alternaria
foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. Det
optalte areal svarer til ca. 8% af strimlen, således at det samlede antal talte pollen svarer til
antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. Sporer fra Cladosporium
tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i
svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes til mængden af sporer i en
kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor.
Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma-Allergi
Forbundet. I sæsonen 2004 er dette arbejde foretaget af biolog Anne Frøsig (ansvarlig) og Jan
Joensen (ansvarlig), samt biologistuderende: Vibeke Gøttler, Randi Sabroe, Steen Frank og
Henriette Petersen.
I målingerne registreres 22 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere 2
skimmelsvampeslægter, se Tabel 2. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på
familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og

svampesporer samt publikationer (pollenatlas m.m.). Pollen- og sporedata indtastes løbende i
en database. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på
DMI’s hjemmeside på Internettet.
Pollengrupper:
Alnus – El Carpinus – Avnbøg
Corylus – hassel Rumex – Skræppe
Populus – poppel Cruciferae – Korsblomstfamilien
Ulmus – elm Plantago – Vejbred
Salix – Pil Asteraceae – kurvblomstfamilien(undt. Artemisia, Ambrosia)
Betula – birk Sambucus – Hyld
Fraxinus – Ask Urtica – Nælde
Fagus – Bøg Poaceae – Græsfamilien
Pinaceae – fyr/Gran Ambrosia – Ambrosie
Juniperus – ene/cypres/taks Chenopodiaceae – Gåsefod
Quercus – Eg Artemisia – Bynke
Skimmelsvampe:
Uspecificeret – (andre pollentyper og uidentificerede pollen)
Alternaria Cladosporium
Tabel 2. Pollen- og svampesporegrupper som indgår i målingerne.
Måleperiode
I København foretages opsamlingen af prøver hele året. For sæsonen 2004 er pollentællingen
blevet foretaget fra 1. januar til 31. oktober, mens sporetællingen er blevet foretaget fra 1. juni
til 31. oktober.
I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten af
birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter
foretages dagligt på hverdage indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo
august. I weekenderne og på helligdage udføres optælling først efterfølgende hverdag.
Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af
svampesporer for stationen i Viborg.
Tabel 6 side 13 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til
offentligheden i sæsonen 2004.
6

3. Offentliggørelse
3.1 Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau
Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som “Dagens Pollental” for de seks
mest allergirelevante pollengrupper: el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet
beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles
for København fra kl. 13.00 den ene dag til kl. 13.00 den næste dag, og for Viborg fra kl.
09.00 til kl. 09.00 den efterfølgende dag.
Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenprognoser, “Pollenvarsler”, som beskriver
den forventede mængde pollen i luften det kommende døgn. Pollenvarsel udarbejdes for birk,
græs og bynke og udsendes sammen med pollental og svampesporeniveau (niveau for
skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium). Pollenvarslet udarbejdes af den vagthavende
meteorolog fra DMI i samarbejde med den vagthavende pollentæller fra Astma-Allergi
Forbundet. Pollenvarslet er baseret på den varslede vejrudsigt, det aktuelle pollental og
statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene som fremgår af pollenkalenderen.
Der varsles i 3 niveauer jvf. tabel 3.
Få Moderat Mange
Birk under 30 30-100 over 100
Græs og bynke under 10 10-50 over 50
Tabel 3. Niveauer som anvendes ved pollenvarsler.
Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 4
andelen af korrekte varsler for de allergirelevante pollen. Da pollenvarslet er det forventede
antal pollen det kommende døgn 00.00 til 23.59, følger det den varslede vejrudsigt for det
kommende døgn, men kan ikke umiddelbart sammenlignes med Dagens Pollental, der løber
fra 13.00 til 13.00 den følgende dag.
Birk Græs Bynke
København 78% 63% 81%
Viborg 82% 72% 61%
Tabel 4. Andelen af korrekte varsler for pollensæsonen 2004.
Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. november.
Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under
betegnelsen “Dagens svampesporeniveau”. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel
eller høj afhængig af den aktuelle koncentration. Se tabel 5.
Lav Middel Høj
Alternaria 0-19 20-99 over 100
Cladosporium 0-1999 2000-5999 over 6000
Tabel 5. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer.
7

Dagens pollental samt evt. pollenvarsler og svampesporeniveauer udsendes dagligt til
pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Forbundets og DMI’s
hjemmeside. Til og med 2004 blev oplysningerne også indtalt på Astma-Allergi Forbundets
automatiske telefonsvarer. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi Forbundets
rådgivningsafdeling, Rigshospitalet og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet.
Foreløbige oversigter for samtlige pollengrupper udsendes ugentligt i sæsonen. I sæsonen
2004 blev ugeskemaer bl.a. sendt til.: Viborg-Kjellerup Sygehus, Frederiksberg Hospital
Allergiklinikken, Rigshospitalet, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet,
Stockholm og Astma-Allergi Forbundets rådgivningsafdeling.
8

3.2. Offentliggørelse på Internettet
De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere steder på
Internettet. På Astma-Allergi Forbundets hjemmeside, www.astma-allergi.dk og DMI’s
hjemmeside, www.dmi.dk er Dagens Pollental og Dagens svampesporeniveau tilgængelige.
På www.astma-allergi.dk findes der en
uddybende information om pollenmåling og
pollenvarsling og man kan, under afsnittet
om høfeber og pollen, se information om
pollenallergi og symptomer. Her kan
borgerne søge viden om pollensæsonen og
dens forløb for de enkelte allergene arter.
Det beskrives, hvilke faktorer, der spiller
ind på mængden af pollen i luften, og
hvilke arter i den danske flora, der er
allergene. Der er forklaringer på, hvorledes
pollen opfører sig over døgnet. Der er
information om pollenkalenderen, og hvilke
data den er baseret på. Desuden vises det
hvorledes data bliver indsamlet med
billeder af pollentællernes arbejdsgang.
Figur 2 Screen dump af Astma-Allergi Forbundets
hjemmeside, www.astma-allergi.dk. Siden her viser en af
de mange informationssider, der er under "Høfeber og
pollen". Siden fortæller om pollensæsonen for hver af
de 6 allergene pollenarter der offentiggøres.
9
Figur 1 Screen dump af Astma-Allergi Forbundets
hjemmeside, www.astma-allergi.dk. Siden her
forklarer om pollensæsonen og Pollenkalenderen.
Ud over information om forebyggelse,
symptomer og behandling af høfeber kan
borgeren læse om skimmelsvampe,
krydsreaktioner med fødevarer og livet med
høfeber. Herunder gode råd og henvisninger
til information om pollen i andre lande. Fra
2004 blev det muligt at tilmelde sig Astma-
Allergi Forbundets e-mailservice, hvor den
almindelige bruger modtager Dagens
Pollental og pollenvarslinger samt gode råd
om allergi dagligt. I løbet af 2004 var ca.
1200 personer tilmeldt denne service.

På DMI´s hjemmeside www.dmi.dk
bringes også uddybende information om
Dagens Pollental og Dagens
svampesporeniveau. Under ”►Vejr og
hav” kan borgeren finde oplysninger samt
tabeller over døgntal for indeværende og
forrige sæsoner. For begge målestationer
præsenteres endvidere forløbet af den
aktuelle sæson i forhold til
normalsæsonen for el, hassel, elm, birk,
græs og bynke i form af grafer. Desuden
findes der grafer for skimmelsvampeslægterne
Alternaria og Cladosporium,
samt for de sidste 5 års pollen - og
sporesæsoner, hvilket giver brugerne
bedre mulighed for at sammenligne
sæsonen fra år til år.
Disse informationskanaler er mere og
mere brugt og er derfor under en løbende
udbygning.
10
Figur 3 (ovenfor): Screen dump af DMI's
hjemmeside, http://www.dmi.dk. Siden her
viser en af de mange informationssider der er
på hjemmesiden. Under fanebladet "Viden"
og dernæst ”pollen” fremkommer en
informationsboks, hvor bl.a. ”pollenarkivdata”
viser pollenudviklingen over
sæsonen. Siden fortæller om pollensæsonen
for græs for København i 2003 sammenholdt
med normalfordelingen.
Figur 4 (til venstre): Screen dump af DMI's
hjemmeside, http://www.dmi.dk. Siden her
viser en af de mange informationssider der er
på hjemmesiden. Under fanebladet
"Danmark" og dernæst ”pollen” finder man
siden, der indeholder de opdaterede
informationer som pressemeddelelser m.m..
Siden viser et indlæg om startdatoen for
ellepollen-sæsonen i 2003.
Både Astma-Allergi Forbundet og DMI har med disse hjemmesideportaler et meget
gennemgående sæt informations-materiale, som alle har mulighed for at benytte. Der er
udover disse to hjemmesider yderligere information at hente på Internettet. Skal man ud at
rejse kan man bl.a. på www.polleninfo.org indhente informationer om pollen og
svampesporer i landene i Europa. Polleninfo.org er et europæisk samarbejde som indsamler
og behandler pollendata fra alle de europæiske lande.

4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet
4.1 Forskning
Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningsmæssigsammenhænge.
Af nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler pollensæsonen kan
nævnes:
- The new pollen calendar for Denmark (1984-2001) (Frøsig & Rasmussen, 2003).
- Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and the importance of meteorological
parameters. (Porsbjerg et al, 2003)
- The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark (Rasmussen,
2002).
- Trends of the Birch Pollen in Denmark (Rasmussen & Hodal, 2001) Poster
- Analysis of Birch Pollen Season in Denmark (Hodal & Rasmussen, 2000) Poster
4.2 Informationsmateriale
Astma-Allergi Forbundet udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker
med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- &
svampesporemåling kan nævnes pjecerne “Dagens pollental og Pollenvarsling” og “Høfeber”
samt ”Høfeber i øjnene” Dertil kommer diverse artikler i medlemsbladet: AstmaAllergi
Bladet samt på Forbundets hjemmeside. Pjecerne kan bestilles på telefon 43 43 59 11 eller på
Astma-Allergi Forbundets hjemmeside på Internettet (www.astma-allergi.dk).
4.3 Rådgivning
Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Forbundet varetager telefonisk og skriftligt
rådgivning inden for astma og allergi.
Astma-Allergi Forbundets biolog og ansvarlig for pollenprojektet har udover arbejdet med
pollentællingerne aktiviteter i relation til Astma-Allergi Forbundets rådgivning og videnformidling.
Astma-Allergi Forbundets Rådgivning fungerer både som telefonrådgivning og
som netbaseret rådgivning for alle borgere og fagpersonale. Biologens relaterede funktioner
er bl.a. undervisning og foredrag om pollen, pollenkilder og måling af pollen. Endvidere
deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om høfeber og pollen både på
www.astma-allergi.dk og til trykte medier samt til kampagner med fokus på høfeber. Til
eksempel gennemførte Astma-Allergi Forbundet i 2004 en kampagne med fokus på
høfebersymptomer i øjnene. Virkemidler var pjecen ”Høfeber i øjnene”, artikler på Internettet
og i medlemsbladet samt konkurrence på www.astma-allergi.dk.
En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende
mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål omkring
pollensæson og andre pollenkilder i forbindelse med rejser til udlandet. De senere år har
Astma-Allergi Forbundets Rådgivningen fået et stigende antal henvendelser fra fx have- og
landskabsarkitekter, der ønsker information om beplantning, som giver færrest mulige
problemer for personer med allergi.
11

4.4 Omlægning af arbejdsrutiner
Astma-Allergi Forbundet har i efteråret 2004 iværksat en modernisering af arbejdsgangen i
administrationen af de primære data fra optællingen af dagens pollental. Til eksempel foregik
en del af udsendelsen af dagens registreringer via telefax.
Fra sæsonen 2005 har Astma-Allergi Forbundet omlagt arbejdsgangen til, at al
offentliggørelse af dagens registreringer af pollen og skimmelsvampesporer forgår via e-mail
og på www.astma-allergi.dk Det betyder at Astma-Allergi Forbundets servicetelefon, hvor
Dagens Pollental hidtil er indtalt dagligt, er afviklet. Årsagen er, at telefonsvareren ikke bliver
benyttet. Personer uden adgang til Internet har stadig rig mulighed for at indhente
informationer om dagens pollenregistreringer via tekst tv, radio og i den skrevne presse samt
ved at ringe til Astma-Allergi Forbundet.
12

5. Analyse af pollensæsonen 2004
Perioderne for måling, kontinuerlig optælling og offentliggørelse for de to stationer i sæsonen
2004 fremgår af Tabel 66.
Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse
Station Pollen Sporer
DMI
København
VS
Viborg
13
Dagens
Pollental
Pollenvarsling
Dagens
Svampeniveau
1/1-1/10* 1/1-1/10 11/6-1/10 17/2-19/9 15/4-29/8 11/6-1/10
12/2-1/10** 12/2-1/10 Foretages ikke 20/4-3/9 20/4-29/8 Foretages ikke
Tabel 6. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og
svampesporeniveau i 2004. *Tekniske problemer med pollenfælden fra 18/7-19/7.**Tekniske
problemer med pollenfælden fra 5/5-12/5 og 9/6-15/6. Tekniske problemer skyldes nedslidte
pollenfælder.
Ved udarbejdelse af figurerne til hver enkelt pollentype er der anvendt døgntal (00-24) for
henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på
figurerne, er tegnet på baggrund af data fra målestationen i København for perioden 1984 til
2001. Den gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af
kurven. Normaler angiver, hvor stor den totale mængde af pollen gennemsnitlig er over en
sæson.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af data for de
to målestationer København og Viborg. Dette skyldes flere faktorer:
- data for Viborg er af kortere årrække end for København
- der tælles ikke svampesporer for Viborg
- tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København, jf. Tabel 6
- der er ikke udarbejdet nogen pollenkalender baseret på data for Viborg
- data for Viborg er mindre pålidelige end data for København, hvilket primært skyldes at
præparaterne fra Viborg skal transporteres fra Viborg til København til optælling, og at
præparaterne desværre ikke altid har haft samme høje standard som præparaterne
fremstillet for fælden i København
- der har generelt været flere tekniske udfald i Viborg end i København.
Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis data for
Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København.
Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor henholdsvis
2,5%, 50% og 97,5% af det totale antal pollen er målt, og er vist for København og Viborg i
henholdsvis Tabel 7 og Tabel 8.

København Total 2,5% 50% 97,5%
El 1821 18. februar 16. marts 9. april
Hassel 329 20. februar 15. marts 2. april
Elm 72 4. april 15. april 13. maj
Birk 9189 15. april 23. april 10. maj
Græs 2492 31. maj 21. juni 4. september
Bynke 600 25. juli 7. august 20. august
Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for
København 2004.
Viborg Total 2,5% 50% 97,5%
El 746 18. februar 15. marts 3. april
Hassel 52 18. februar 14. marts 24. marts
Elm 46 4. april 13. april 28. april
Birk 5595 15. april 24. april 10. maj
Græs 1063 31. maj 30. juni 15. august
Bynke 476 26. juli 7. august 14. august
Tabel 8. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for
Viborg 2004.
5.1 Sæsonen 2004 - kort gennemgang
Sæsonen for de tidlige træpollen; el og hassel startede i begyndelsen af februar. Den milde
vinter betød, at den totale mængde af ellepollen satte rekord i København. Hassel og birk
nåede efterfølgende meget høje årlige værdier for Viborg og i særdeleshed København.
Birkepollensæsonen var intens og en anelse længere end i 2003. Sæsonen startede primo april
med et par dage, hvor der var solskin og lav luftfugtighed. Dårligt vejr udsatte sæsonen med
lige omkring en uge, hvorefter den satte kraftigt ind. Med niveauer langt over 100. Mængden
af græspollen fulgte stort set normalsæsonen, men ustadigt vejr i juni og juli gjorde, at
mængderne for græs var vanskelige at forudsige fra dag til dag. Bynkesæsonen startede lidt
senere end normalt, men antallet af bynkepollen for København fulgte normaltallet lige som
Viborg også havde værdier der lå tæt på København. Igen var ustadigt vejr en faktor, der
spillede ind på usikkerheder med varslingen af bynke for Viborg.
Antallet af skimmelsporer fra Alternaria var stort set som i 2003, dog med en anelse højere
årstotal, mens antallet af skimmelsporer fra Cladosporium var langt højere end i 2003. Det
bør nævnes, at 2003 var et forholdsvis beskedent sporeår sammenlignet med normalen.
14

5.2. El
Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to
pollengrupper er som oftest sammenfaldende.
Elleslægten (Alnus) tilhører Birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i
Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte pollen i
pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt
grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før
løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl,
1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor
opleve gener før den egentlige birkepollensæson. Ellepollensæsonen strækker sig normalt fra
slutningen af februar måned til starten af april.
De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har
betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om vejret under
blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader
på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 5 fremgår de samlede antal registrerede
ellepollen for København i årene 1978-2004. Her er angivet årlige totale summer og en
regressionslinie angiver udviklingen set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt
over en sæson er 89 målt i 1981, mens mængden i sæsonen 2004 var rekordhøj med i alt 1821
ellepollen.
Totalt årligt antal
2000
1600
1200
800
400
0
EL
1980 1984 1988 1992
år
1996 2000 2004
Figur 5. Årlige summer af ellepollen i årene 1978-2004 for København.
15

København - El
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 1821 18. februar 16. marts 9. april
2003 1583 11. marts 24. marts 20. april
normal 712 19. februar 15. marts 10. april
Antal pr. m 3
240
210
180
150
120
90
60
30
0
16
329
323
El, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
1 15 1 15 1 15
Februar Marts April
Figur 6. Sæsonen for ellepollen for København i 2004.
De første ellepollen blev fundet den 5. februar, mens den definerede sæsonstart (2,5%) var
næsten to uger senere, nemlig den 18. februar. Den højeste døgnkoncentration blev målt
henholdsvis den 14. marts med 329 antal pollen, hvilket er rekord, og den 17. marts med 323
pollen.
Sæsonen sluttede i midten af april.
I sæsonen blev det samlede antal ellepollen rekordstort med 1821 pollen mod normalt 712
pollen i normalsæsonen.

Viborg - El
Total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 746 18. februar 15. marts 3. april
2003 766 13. marts 23. marts 26. april
Antal pr. m 3
240
210
180
150
120
90
60
30
0
1 15 1 15 1 15
Februar Marts April
17
El, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 7. Sæsonen for ellepollen for Viborg i 2004.
Målingerne for Viborg startede 17. februar, hvilket var en anelse senere end København, og
der har antagelig været små forekomster af ellepollen tidligere i februar som for København.
Datoen for den definerede sæsonstart - 2,5% af det totale antal ellepollen - er dog
sammenfaldende for de to målestationer. Det højeste antal pollen blev målt den 17. marts med
149 ellepollen.
I sæsonen 2004 udgjorde det samlede antal ellepollen for Viborg kun ca. halvdelen af antallet
for København 746 pollen mod 1821. I forhold til forrige sæson blev mængden godt og vel
den samme 746 pollen mod 766.

5.3. Hassel
Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende
hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og
forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og lambertsnød
(Corylus maxima).
Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og
angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at
pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at
hassel vokser som underskov, samt at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af
hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende
hasselhegn eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt
beskyttet, fx lunt placeret, afgive pollen tidligere lokalt end der registreres hasselpollen i
målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen
for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i april.
På figur 8 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene 1978-
2004. De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger
af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små
pollenkoncentrationer i 1981 kan således relateres til frostskader.
Totalt årligt antal
500
400
300
200
100
0
HASSEL
1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004
år
Figur 8. Årlige summer af hasselpollen i årene 1978-2004 for København.
18

København - Hassel
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 329 20. februar 15. marts 2. april
2003 262 13. marts 23. marts 24. april
normal 141 17. februar 12. marts 10. april
Antal pr. m 3
60
50
40
30
20
10
0
1 15 1 15 1 15
Februar Marts April
99
19
Hassel, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 9. Sæson for hasselpollen for København 2004.
Sæsonen for hassel startede den 20. februar næsten samtidig med sæsonen for el.
Langt de fleste pollen blev målt i marts måned og det højeste døgntal blev målt den 15. marts
med 99 hasselpollen, hvilket er rekord.
Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev lidt over dobbelt så højt som det normale antal:
329 mod normalt 141 pollen.

Viborg - Hassel
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 52 18. februar 14. marts 24. marts
2003 57 14. marts 25. marts 20. april
Antal pr. m 3
60
50
40
30
20
10
0
1 15 1 15 1 15
Februar Marts April
20
Hassel, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 10. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 2004.
Målingerne for Viborg startede 17. februar, hvilket var en anelse senere end København, og
der har antagelig været små forekomster af hasselpollen tidligere i februar som for
København.
Sæsonen for Viborg startede den 18. februar. I de seneste sæsoner er der kun målt et
begrænset antal hasselpollen for Viborg. Det totale antal hasselpollen for Viborg i 2004 er ca.
15 % af det totale hasselpollen i København 52 mod 329 hasselpollen.
Det højeste døgntal for hassel blev 13, målt både den 14. marts.

5.4. Elm
Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er
storbladet elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede
pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især småbladet elm,
(Ulmus minor) og skærm-elm (Ulmus laevis). Elmepollensæsonen strækker sig normalt fra
midt i marts til slutningen af april.
Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de
samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer i
blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 1990’erne er mange elmetræer blevet
fældet på grund af elmesyge Derfor ser vi ikke de store mængder elmepollen i
pollenregistreringen. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene 1977-
2004 er vist på Figur 11.
Totalt årligt antal
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
ELM
0
1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004
år
Figur 11. Årlige summer af elmepollen i årene 1977-2004 for København.
21

København - Elm
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 72 4. april 15. april 13. maj
2003 290 3. april 20. april 12. maj
Normal 673 24. marts 13. april 26. april
Antal pr. m 3
70
60
50
40
30
20
10
0
1 15 1 15 1 15
Marts April Maj
22
Elm, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 12. Sæsonen for elmepollen for København i 2004.
Den totale mængde af elmepollen er faldet tilbage til niveauet fra 2002, nemlig 72 elmepollen
mod 103 i 2002, hvor den i 2003 lå ca. fire gange så højt med 290 pollen.
Det højeste døgntal for elm blev målt den 16. april med 13 elmepollen.
Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da pollenmængden pga.
elmesygen er stærkt reduceret i forhold til normalsæsonen. 72 pollen mod normalt 673,.

Viborg - Elm
total 2,5% 50% 97,5%
2004 46 4. april 13. april 28. april
2003 135 7. april 16. april 20. april
Antal pr. m 3
70
60
50
40
30
20
10
0
1 15 1 15 1 15
Marts April Maj
23
Elm, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 13. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 2004.
Der blev målt under halvt så mange elmepollen i Viborg som for København: 46 pollen mod
72. Der blev stort set kun målt elmepollen i april måned. Det højeste døgntal for elm blev
målt den 14. og den 15. april med 8 pollen.

5.5. Birk
Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer
hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge arter
findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver m.m. Birkepollen kan også
stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula nigra), papir-birk (Betula
papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana).
Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk (Betula
verrucosa) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). Produktionens størrelse
svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man mente at birk har en toårig rytme, hvor
der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Dahl &
Strandhede(2003) mener dog, at svingningerne fra sæson til sæson er langt mere komplekse.
Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i nogle
år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes langtransport af pollen
fra andre lande.
De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. De årlige
mængder for 1977-2004 er angivet på Figur 14 for København.
Totalt årligt antal
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
Birk
0
1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004
år
Figur 14. Årlige summer af birkepollen i årene 1977-2004 for København.
24

København - Birk
Total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 9189 15. april 23. april 10. maj
2003 4559 22. april 28. april 9. maj
normal 5317 20. april 1. maj 20. maj
Antal pr. m 3
800
700
600
500
400
300
200
100
0
842
958
1 10 20 301 10 20 30
April Maj
25
Birk, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 15. Sæsonen for birkepollen for København i 2004.
Birkepollensæson ligger i år en anelse før normalsæsonens tidsmæssige forløb. Der er meget
høje værdier i slutningen af april med højeste døgntal 24. april med 958 birkepollen og den
18. april på 842 birkepollen.
Det totale antal birkepollen for 2004 er det næsthøjeste, der er målt over en sæson. 9189
pollen mod normalt 5317, hvilket kun er overgået i 1993 med 16.148 birkepollen.
Pollenkoncentrationer der klassificeres som høj (>100) blev målt 21 gange i løbet af sæsonen,
løbende fra den 15. april til den 10. maj. I sæsonen 2003 var dette 13 gange. Moderate
døgnkoncentrationer (30-100) blev målt 5 gange mod 4 gange i sæsonen 2003. Dette vidner
om, at 2004 sæsonen var en kort men meget intens sæson.

Viborg - Birk
Total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 5595 15. april 24. april 10. maj
2003 1459 21. april 25. april 11. maj
Antal pr. m 3
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1 10 20 301 10 20 30
April Maj
26
Birk, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 16. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 2004.
Birkepollensæsonen for Viborg var mere moderat i 2004 sammenlignet med København.
De højeste døgntal blev målt den 28. april med 770 birkepollen, den18. april med 679 og den
16. april med 673 pollen, . De første dage med høje birkepollental er sammenfaldende med
København, men mængden er dog ca. 20% lavere.
I løbet af sæsonen blev der målt høje pollenkoncentrationer (>100) 15 gange, og moderate
koncentrationer (30-100) fire gange.
For Viborg blev der målt ca. 60% færre birkepollen i sæsonen i forhold til København (5595
mod 9189). Dette er i overensstemmelse med foregående år.

5.6. Græs
Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 100 græsarter i
Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 20
arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende
planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at
mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen &
Østerballe, 1980). Sammenlignet med træpollen spredes græspollen betydeligt kortere. Det
skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen
fra græsser har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for 3 m fra
planten. Mindre end 1 % af alle luftbårne græspollen når 1 km væk fra planten (Stanley &
Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner
omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx hejre, frigør
mindre end 1000 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark
strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer
omkring Sankt Hans.
Den totale mængde græspollen kan bl.a. hænge sammen med vejret i vækstperioden inden
blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og
vejret i maj (ved Landbohøjskolen - København) viser en korrelation, som dog ikke er
signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 17 viser de samlede registrerede mængder
græspollen i årene 1977-2004 for København. Det fremgår, at variationerne for græs er
mindre end for træpollen. Den største årlige mængde græspollen blev målt i sæsonen 1994,
mens det højeste pollental for København blev registreret i 1999 (Rasmussen, 1999).
Totalt årligt antal
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
Græs
0
1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004
år
Figur 17. Årlige summer af græspollen i årene 1977-2004 for København.
27

København - Græs
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 2492 31. maj 21. juni 4. september
2003 1716 2. juni 19. juni 22. august
normal 1988 30. maj 26. juni 15. august
Antal pr. m 3
160
140
120
100
80
60
40
20
238
285
0
15 15 15 15 15
Maj Juni Juli August September
28
Græs, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 18. sæsonen for græspollen for København i 2004.
Græspollensæsonen startede i slutningen af maj og fulgte normalkurven tidsmæssigt, men
toppede lidt tidligere end normalt. Den sluttede sent, midt i september.
De højeste døgntal blev målt den 10. juni med 238 pollen og den 13. juni med 285 pollen,
hvilket er en rekord, der overgår det højeste døgntal på 276 græspollen målt i Viborg i 2001.
Høje døgntal (>50) for græspollen blev målt 12 gange. Moderate mængder (10-50) blev målt
35 gange gennem sæsonen. Lidt flere gange end i 2003.
Det samlede antal græspollen i sæsonen blev 2492 mod normalt 1988. Græspollensæsonen
var således lidt over det normale med et par høje døgntal.

Viborg - Græs
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 1063 31. maj 30. juni 15. august
2003 1059 3. juni 25. juni 14. august
Antal pr. m 3
160
140
120
100
80
60
40
20
0
15 15 15 15 15
Maj Juni Juli August September
29
Græs, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 19. Sæsonen for græspollen for Viborg i 2004.
Græspollensæsonen startede i begyndelsen af juni og sluttede midt i august. Det højeste
døgntal blev målt den 30. juni med 129 græspollen.
Høje døgntal for græs (>50) blev kun registreret 3 gange i løbet af sæsonen. De moderate
mængder (10-50) blev målt 27 gange gennem sæsonen. En væsentlig faktor for de få
registrerede høje døgntal (>50) skyldes et udfald af pollenfælden i Viborg mellem den 9. juni
og den 13. juni, hvor det pga. nedbryd i pollenfældens motor ikke var muligt at indsamle data.
For Viborg blev det samlede antal græspollen i sæsonen noget under 50% sammenlignet med
København: 1063 græspollen mod 2492 og næsten det samme som for sæsonen 2003: 1063
græspollen mod 1059.

5.7. Bynke
Slægten bynke (Artemisia) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres særskilt i
pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i modsætning til de mange
insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som hovedsageligt registreres, stammer fra
gråbynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i vejkanter, på marker og i skovrydninger.
Pollensæsonen for bynke starter midt i juli måned og slutter normalt i sidst i august.
De årlige mængder af bynkepollen varierer ikke så meget som fx. træpollen. For København
er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 562 pollen. Gennem årene er det
laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson henholdsvis 315 og 889. Af figur 20
fremgår de samlede årlige mængder bynkepollen i årene 1977-2004 for København.
Totalt årligt antal
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
BYNKE
0
1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004
år
Figur 20. Årlige summer af bynkepollen i årene 1977-2004 for København.
30

København - Bynke
total 2,5% 50% 97,5%
2004 600 25. juli 7. august 20. august
2003 524 10. juli 30. juli 22. august
Normal 562 17. juli 3. august 22. august
Antal pr. m 3
80
70
60
50
40
30
20
10
0
108
1 15 1 15 1 15
Juli August September
31
Bynke, København
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 21. Sæsonen for bynkepollen for København i 2004.
Bynkepollensæsonen startede midt i juli og løb til slutningen af august. Starttidspunktet er ca.
en uge senere end normalsæsonen for København. Sæsonen toppede omkring den 8. august
med 108 pollen, hvilket er lidt forsinket i forhold til normalsæsonen.
Høje døgntal for bynke (>50) blev registreret fire gange i løbet af sæsonen. Det er første gang
i flere år, at døgntal for bynke i København når værdier over 50. Moderate mængder pollen
(10-50) blev målt 12 gange gennem sæsonen, hvilket er 10 gange færre end i sæsonen 2003.
Bynkepollensæsonen svarede til normalsæsonen: 600 bynkepollen mod 562. Dette indikerer
en kort og intens bynkesæson for København.

Viborg- Bynke
total 2,5 % 50 % 97,5 %
2004 476 26. juli 7. august 14. august
2003 287 11. juli 3. august 23. august
Antal pr. m 3
80
70
60
50
40
30
20
10
0
117
1 15 1 15 1 15
Juli August September
32
Bynke, VIBORG
Pollenkalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 22. Sæsonen for bynkepollen for Viborg i 2004.
Bynkepollensæsonen i Viborg fulgte sæsonen for København. Det højeste døgntal for bynke
blev målt den 7. august med 117 bynkepollen.
Høje døgntal for bynke (>50) blev registreret tre gange i løbet af sæsonen. Moderate
mængder (10-50) blev målt otte gange mod 13 gange i sæsonen 2003.
Det samlede antal bynkepollen i 2004 sæsonen var stort set det samme som for København:
476 pollen mod 600, svarende til ca. 15 % forskel.

6. Analyse af svampesporesæsonen 2004
I målingerne for København registreres sporer fra skimmelsvampeslægterne Alternaria og
Cladosporium, som begge hører til gruppen Fungi Imperfecti (Deuteromycetes). Alternaria
og Cladosporium anses for at være de mest allergifremkaldende svampe i Europa. Svampene
lever af at nedbryde organisk materiale og vokser fx på planter, nedfaldne blade og i
kompostbunker. Skimmelsvampenes formering sker ved sporedannelse, hvor sporerne
frigøres til luften i store mængder. Sporer fra Cladosporium er de svampesporer, som findes i
størst koncentration i luften. Skimmelsvampesporer er typisk mindre end pollen, dog er sporer
fra Alternaria en undtagelse. Selvom koncentrationen af skimmelsvampesporer i luften er
større end pollenkoncentrationen, er hyppigheden af inhalationsallergi på grund af
skimmelsvampesporer normalt meget mindre end på grund af pollen (D´Amato & Spieksma,
1995).
Skimmelsvampesporer kan findes i udeluften næsten hele året. Rutinemæssig måling og
offentliggørelse foretages dog kun i de måneder, hvor sporerne findes i udeluften i større
antal. Hovedsæsonen for Alternaria og Cladosporium fremgår af henholdsvis figur 23 og 24.
Koncentrationen af sporer i målingerne er generelt højere i varme somre med favorabel
fugtighed og lavere i våde, kolde somre.
Koncentrationen af sporer fra Alternaria og Cladosporium optælles kun rutinemæssigt for
København. Måle- og offentliggørelsesperiode for sæsonen 2004 fremgår af Tabel 6. side 13.
Ved udarbejdelse af figurerne for Alternaria er der anvendt døgntal (00-24), mens der for
Cladosporium er anvendt værdier, som dækker tidsrummet kl. 13-13 på grund af anden
optællingsprocedure.
33

6.1 Alternaria
Antal pr. m 3
700
600
500
400
300
200
100
0
15 1 15 1 15 1 15
Juni Juli August September
34
Alternaria, København
Sporekalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 23. Sæsonen for Alternaria for København i 2004.
Der var i perioden 18/7-19/7 tekniske problemer med pollenfælden.
Optællingerne blev igangsat den 11. juni. Niveauerne for Alternaria var lave indtil slutningen
af juli måned, hvorefter moderate niveauer begyndte at forekomme. Høje niveauer blev målt
fra starten af august til starten af september.
Høje sporekoncentrationer (≥100) blev målt 19 gange gennem sæsonen.
Samlet blev de fleste sporer målt i august. For hele sæsonen blev der målt en anelse flere
sporer end i 2003: 5673 sporer mod 4488. Normalen for Alternaria er i runde tal 11.000
sporer baseret på data fra 1986-2001.
Den højeste døgnværdi blev målt den 7. august med 541 Alternaria-sporer.
Måned i 2004 Totalt antal sporer pr. måned
juni 127
juli 804
august 3.966
september 776
I alt 5.673
Tabel 9. Oversigt over det samlede antal sporer fra Alternaria i sæsonen 2004.

6.2 Cladosporium
Antal pr. m 3
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
17992
15 15 15 15 15
Juni Juli August September Oktober
35
Cladosporium, København
Sporekalender:
Døgnværdier 2004:
5-døgnsværdier 2004:
Figur 24. Sæsonen for Cladosporium for København i 2004.( Middelværdier (kl. 13-13)).
Der var i perioden 18/7-19/7 tekniske problemer med pollenfælden.
Daglige optællinger af Cladosporium-sporer blev påbegyndt den 11.juni.
Høje sporekoncentrationer (≥6000) blev målt 13 gange gennem sæsonen, primært i starten af
august. I 2003 skete dette kun fem gange.
Årstotal for Cladosporium-sporer er i 2004: 297.036, hvilket er langt højere end i 2003 med
168.954 sporer. Totalen for år 2004 er dog lavere end for år 2002 med 428.539
Cladosporium-sporer, men langt højere end totalen for 2003. Det bør nævnes, at 2003 var et
forholdsvis beskedent år for sporer sammenlignet med normalen. Normalen for Cladosporium
er i runde tal 520.000 sporer baseret på data fra 1984-2001.
Som for Alternaria blev der målt flest sporer i august. Den højeste døgnværdi blev målt den
6. august med 17.992 Cladosporium-sporer.
Måned i 2004 Totalt antal sporer pr. måned
juni 47.858
juli 86.368
august 141.660
september 2.070
oktober 442
I alt 297.036
Tabel 10. Oversigt over det samlede antal sporer fra Cladosporium i sæsonen 2004.

7. Referencer
D´Amato, G., Spieksma, F. Th. M. Aerobiologic and clinical aspects of mould allergy in
Europe. Allergy 50, 870-877 (1995).
Dahl, Å. & Strandhede, S. Predicting the intensity of the birch pollen season. Aerobiologica
12, 97-106 (1996).
Dirksen, A. & Østerballe, O. Common components in Pollen extracts. Allergy 35, 611-616
(1980).
Emberlin, J., Jaeger, S., Dominguez-Vilches, E., Galan Soldevilla, C., Hodal, L., Mandrioli,
P., Rantio-Lehtimäki, A., Savage, M., Spieksma, F. Th. Temporal and geographical variations
in grass pollen seasons in areas of Western Europe: An analysis of data from sites of the
European Pollen Information System. 6th. International Congress on Aerobiology, Perugia,
Itaty, 31st August – 5th September, Abstract no. 129 (1998).
Frøsig, A, Rasmussen, A. The new pollen calendar for Denmark (1984-2001). Third
European Symposium on Aerobiology 30th August – 4th September, 2003, Worcester UK.
Abstract and poster (2003).
Hodal, L., Rasmussen, A. Poster and abstracts nr. P509 & M706. 2nd European Symposium
on Aerobiology”, Vienna 5th-9th. September (2000).
Hodal, L., Rasmussen, A. Pollen- og Sporemålinger i Danmark. Sæsonen 1996. Astma-
Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut (1997).
Knox, R.B. Pollen and allergy. Studies in biology no. 107, Edward Arnold (Publishers)
Limited, London (1979).
Linneberg, A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. The prevalence
of skin test positive allergic rhinitis in Danish adults: two cross-sectional surveys 8 years
apart. The Copenhagen Allergy Study. Allergy 55, 767-772 (2000).
Linneberg A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. Increasing
prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population: Two cross- sectional
surveys 8 years apart: The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin Immunol 106, 247-52
(2000)
Nielsen, L.P., Bjerke, T., Christensen, M.B., Skamling, M., Peterson, C.G.B., Mygind, N.,
Dahl, R. Eosinophil markers in seasonal allergic rhinitis. Intranasal fluticasone propionate
inhibits local and systemic increases during the pollen season. Allergy 53, 778-785 (1998).
Pohl, F. Die Pollenerzeugung der Windblüter. Eine vergleichende Untersuchung mit
Ausblicken auf den Bestäubungshaushalt tierblütiger Gewächse und die pollenanalytische
Waldgeschichtsforschung. Beihefte zum Botanischen Centralblatt 56, 365-470 (1937).
Porsbjerg, C., Rasmussen, A., Backer, V. Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and the
importance of meteorological parameters. Aerobiologia 19, 29-37 (2003).
Rasmussen, A. Rekordmange græspollen i sommeren 1999. Vejret 80, 43-46 (1999).
Rasmussen, A. Birkepollensæsonen i Danmark. Trendanalyser samt modeller for sæsonstart,
kulminationsdato og sæsonmængde. Vejret 86, 6-16 (2001).
Rasmussen, A. The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark.
Aerobiologia 18, 253-265 (2002).
36

Appendiks 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen 2004
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
180
150
120
90
60
30
0
120
100
80
60
40
20
0
120
100
80
60
40
20
0
EL
Pollenkalender: Pollensæsonen 2004:
1 15 1 15 1 15 1 15
Februar Marts April Maj
ELM
1 15 1 15 1 15
Marts April Maj
GRÆS
1 15 1 15 1 15 1 15
Maj Juni Juli August
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
37
36
30
24
18
12
6
0
600
500
400
300
200
100
0
60
50
40
30
20
10
0
HASSEL
1 15 1 15 1 15 1 15
Februar Marts April Maj
BIRK
1 15 1 15 1 15
April Maj Juni
BYNKE
1 15 1 15
Juli August
Figur 25. Oversigt over pollensæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke for København 2004.
Den viste kurve for årets sæson er midlet over 7 dage.

Viborg 2004:
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
60
50
40
30
20
10
0
120
100
80
60
40
20
0
120
100
80
60
40
20
0
EL
Pollenkalender: Pollensæsonen 2004:
1 15 1 15 1 15 1 15
Februar Marts April Maj
ELM
1 15 1 15 1 15
Marts April Maj
GRÆS
1 15 1 15 1 15 1 15
Maj Juni Juli August
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
Antal pr. m 3
38
12
10
8
6
4
2
0
600
500
400
300
200
100
0
60
50
40
30
20
10
0
HASSEL
1 15 1 15 1 15 1 15
Februar Marts April Maj
BIRK
1 15 1 15 1 15
April Maj Juni
BYNKE
1 15 1 15
Juli August
Figur 26. Oversigt over pollensæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke for Viborg 2004. Den
viste kurve for årets sæson er midlet over 7 dage.

Appendiks 2. Medier hvor Dagens pollental offentliggøres.
De daglige meldinger fra Astma-Allergi Forbundet og DMI offentliggøres bl.a. i:
Aviser:
Landets større aviser, bl.a. Berlingske Tidende, BT, Morgenavisen Jyllandsposten, Politiken
Radio:
DR, Radioavisen kl.16
Regionalen DR-Næstved, kl. 18.00
DR Københavns Radio, kl. 8.30 og 17.30
Fjernsyn:
TV 2, Vejret kl. 18.15
DR 1, Nyheder og vejret, kl. 18.30
Tekst-TV DR, side 409
Tekst-TV TV 2, side 411
Tekst-TV Kanal København, side 418
Internet:
Astma-Allergi.Forbundet - www.astma-allergi.dk
DMI - www.dmi.dk
Tekst-TV fra DR - http://www.dr.dk/
Tekst-TV fra TVDanmark - www.tvdanmark.dk
39