1. MAJ – DERFOR - LO

More documents

Recommendations

Info

6 Under besættelsen Som følge af besættelsen blev alle 1. maj-møder aflyst. Kun radioen markerede dagen. Fra 1941 til 1943 blev majmøderne genoptaget, men kun som indendørs arrangementer. Da modstanden mod tyskerne begyndte at vokse, og tyskerne strammede grebet om danskernes hverdag, blev der ikke afholdt maj-møder i 1944 og 1945. Enkelte foreninger holdt møder kamufleret som forårsfester. Traditionen blev derved holdt ved lige og ventede kun på at slippe ud i friheden. Frihed og fred Efter besættelsens og 2. Verdenskrigs ophør fortsatte 1. maj i det gamle spor med udendørsmøder og procession i gaderne. Nazismen i syd var besejret, men Sovjetunionen stod som en af krigens sejrherrer og gjorde snart de østeuropæiske naboer til satellitstater, der reelt blev ledet fra Sovjet. Socialdemokrater og kommunister afholdt fælles 1. maj i 1946, men herefter var det slut. Den kolde krig mellem Øst og Vest tog sin begyndelse, og våbenkapløbet mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen på den anden gik i gang. Det kom til at præge de socialdemokratiske maj-paroler gennem de næste mange år. ”Fred og frihed” blev afløst af ”Frihed og fred” eller ”For frihed mod diktatur”. De var måske ikke fantasifulde men dog et udtryk for modstand mod det våbenkapløb, som mange frygtede ville resultere i en ny krig. Truslen og frygten for krig kunne dog ikke ændre på danske arbejderes ønske om genopbygning og fremskridt. Derfor ændrede 1. maj karakter. Vægten blev nu lagt på optog gennem byen med stadig festligere træk, på kanten af karneval. Biler med lad blev en del af optoget. De forskellige brancher udsmykkede bilerne med kunstfærdigt opbyggede symboler, der tydeligt signalerede fagtilknytningen. Skibsværftsarbejderne byggede et skib, smedene en ambolt, blikkenslagerne en bidesaks og elektrikerne en lysvogn. Det holdt til begyndelsen af 1960’erne, hvor disse optog med inspiration fra ”Fagenes Fest” ebbede ud. I 1957 havde socialdemokraternes parole været ”For folkets frihed og velfærd”. Det var første gang, velfærd blev Den røde hær triumferer på Den røde Plads i Moskva 1. maj 1945. Hitler havde begået selvmord i Berlin 30. april, og 2. maj erobrede den røde hær Berlin. 2. Verdenskrig i Europa var slut. (ABA) Indendørs 1. maj-møde i København 1941 – uden røde faner, kun et 1. maj mærke i reversen. (ABA) anvendt, men det fik snart skylden for den dalende interesse for 1. maj. Danmark var ved at forandre sig. I begyndelsen af 1960’erne blev der fuld beskæftigelse. Arbejderne fik mere i lønningsposen, og der blev råd til at flytte ud fra de traditionelle arbejderkvarterer, holde ferie og måske købe en bil. De socialdemokratiske paroler kunne heller ikke begejstre. I 1963 hed den ”Fælles virke – fælles gavn” og året efter ”Øget enighed – øget styrke”. Men lige da 1. maj var ved at gå i sig selv, fik dagen fornyet styrke. Vietnam og venstrefløj i 1970’erne Ungdomsoprøret i 1968, nye partier på venstrefløjen samt USA’s krig i Vietnam satte nyt liv i 1. maj-dagen. Rockmusik og folkemusik med protestsange blev et almindeligt indslag på festpladsen, der forsøgte at markere sig sammen med venskabsforeninger, solidaritetsforeninger samt nye etniske minoriteter. Budskaber om solidaritet med ofre for krig og undertrykkelse fik fornyet aktualitet. Parolerne til 1. maj blev et emne, der blev diskuteret i månederne op til 1. maj, og kunne partierne ikke enes, afholdt de hver for sig deres eget 1. maj-møde. Partier og fraktioner på venstrefløjen gik sammen det ene år for at skilles igen året efter. Mange fagforeninger markerer 1. maj ved at holde morgenmøder for medlemmerne. (Chili Foto)
De nye politiske vinde pressede socialdemokraterne i defensiven. Socialdemokratiet blev af mange betragtet som en del af det meget etablerede og gammeldags samfund, som de unge udfordrede. Fra 1975 gjorde socialdemokraterne en kraftanstrengelse for sammen med fagbevægelsen at genvinde terræn. Efter års fravær stillede man igen i Fælledparken og kunne præstere over 100 maj-møder over hele landet. Kommunisterne blev den største majarrangør i Fælledparken i København indtil slutningen af 1970’erne. Fælledparken blev rammen om en gigantisk festdag, hvor man kunne pendle mellem tre arrangører alt efter partiforhold, musiksmag og krav om at blive underholdt. Fælles 1. maj I 1980 var der fælles faglig demonstration i København. Det blev en succes, selv om der fortsat blev afholdt separate 1. maj-møder. I 1987 besluttede de københavnske fagforeninger og socialdemokraterne at afholde 1. maj med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der nu kun én 1. maj-arrangør i København, og partiernes repræsentanter kunne tale fra samme talerstol. Tilslutningen var overvældende de efterfølgende år, men medførte endnu en gang, at 1. maj ændrede karakter. Morgenmøderne fik stigende betydning, fordi medlemmerne af organisationer og Faner med forårsgrønt i spydet. 1. maj er både en demonstrationsdag og en festdag. Man markerer sig politisk og fagligt og har det sjovt med vennerne. (Foto: Harry Nielsen, 2002) partier ønskede at være sammen, inden man deltog i den store fælles demonstration. På festpladsen skød det ene stortelt op efter det andet, således at man både kunne opleve det store fællesskab og det mindre sammen med kolleger og partikammerater. Telte var også velegnede i tilfælde af dårligt vejr, men stadig flere telte med alskens tilbud og underholdning gjorde festpladsen til et gigantisk marked, hvor den traditionelle hovedscene havde svært ved at virke samlende. Denne tendens fortsatte op gennem 1990’erne hvor tilslutningen igen dalede, navnlig i København. En række uheldige episoder i 1992 og 1993, hvor EU-venlige talere blev mødt af tomatkastere foran tribunen, fik mange til at blive hjemme eller holde 1. maj i teltene. Nogle mente, at netop arrangementerne i teltene gav plads til ballademagere foran tribunen. Men der blev ikke lavet noget om, og problemet gik i sig selv. Amerikanernes krig i Vietnam vækker modstand og begynder at præge 1. maj. Her den kommunistiske demonstration i 1967. (ABA) 1. maj i dag 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. Mange har fri i kraft af deres overenskomst med arbejdsgiveren. Andre har halv fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, om eleverne kan holde fri. 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men dagen er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste festdag, og de sidste ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, hvor man udtrykker sin solidaritet med undertrykte og vender sig mod krig. Der afholdes fortsat over 200 møder overalt i landet, og på verdensplan holdes 1. maj i hævd. Men det gøres på forskellig måde internationalt og nationalt. Mange steder føres traditionen videre uden større forandringer. Man mødes om morgenen til kaffebord med taler og musik og går derefter til festpladsen. Nogle går hjem fra morgenmødet, andre deltager kun på festpladsen, og atter andre deltager slet ikke. I storbyerne er 1. maj blevet en markedsplads med mange tilbud. Nogle kommer alene for at nyde foråret, andre for at deltage mere aktivt. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Verden forandres hele tiden, og der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for at ændre den til en bedre og mere retfærdig verden. 7
Page 1 and 2: 1. MAJ - DERFOR
Page 3 and 4: politistyrkerne, der efterfølgende
Page 5: arbejdernes hovedorganisation at af

1. MAJ – DERFOR - LO

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?