2012-06 - Tranegårdsskolen

tranegaard.gentofte.skoler.dk

2012-06 - Tranegårdsskolen

Tranegårdskolen

Juni

2012

Vingesuset

Den man rører veD

- mobber man ikke


2

inDholD

Linds leder 2

Skolebestyrelsesvalget 3

Nye medlemmer af

skolebestyrelsen 4

Skolehåndbold 5

Portræt af en frivillig 6

Videopræsentation

af Tranegård 7

GFO’en 8

Scenen er din 10

Dyrene i Hakkebakkeskoven 11

Mini-OL i GFO’en 12

8.A i Grønland 13

4.A til DM i skoleskak 18

Tak til årets legebande 19

Farvel til 9. klasserne 20

Besøg fra fjerne egne 21

GFO’en

som uddannelsessted 21

Trivsel 22

Farvel til elevrådet 22

Konfliktmægling 23

Natteravnene 23

Nyt fra PUC’en 24

Nyt fra Tranefonden 25

Historien om Monty 28

Vigtige datoer 28

Juni 2012

Vingesuset

linDs

leDer

Vi har haft travlt i år, men sådan

sagde jeg vel også sidste år. Der

er styr på planlægningen, økonomien

og de mange indsatser.

Mange mennesker yder hver dag

en stor indsats her, for at vi kan

lykkes som mennesker og som

skole.

Som ledelse er vi meget opmærksomme

på, at vi skal skabe

resultater gennem andre, og at vi

ikke er bedre end de resultater, vi

skaber lige nu.

Vi er som skole sat i verden for

at levere en kerneydelse. Den

består først og fremmest af god

undervisning. Vi skal derfor altid

spørge os selv, om det, vi gør, er

bedst brugt tid. Hvis ikke vi kan

svare ja til det, bør vi alvorligt

overveje, om vi gør det rigtige

og om muligt lade være med at

gøre det eller i det mindste gøre

det bedre.

Administration og møder er ikke

en kerneydelse, men en omkostning.

I et vist omfang er denne

omkostning naturligvis nødvendig,

men det er et vigtigt mål at

reducere den til det absolut nødvendige.

Specielt den del af administrationen

og møderne der

ligger uden for skolen, og som

ikke befordrer merværdi.

Administration og møder kan

skabe resultater, men de skaber

Ansvarshavende redaktør:

Torben Lind

Layout og opsætning:

Jacob Rützou og Torben Lind

med sikkerhed afstand, for de

fjerner os fra dem, der skaber

resultaterne. Det gælder om at

gøre afstandene mindre, så vi

kommer tættere på kerneydelsen,

og reducere alt, hvad der

lægger sig imellem os og kerneydelsen.

Det er lettere sagt end gjort, for

det virker som om, der er en stor

centraliserings- og bureaukratiseringsproces

i gang i disse år,

som bevirker, at afstanden til

beslutningerne er blevet større,

og at beslutningerne træffes på

afstand af dem, de berører, og at

mængden af pålagt administration

og møder udefra er stigende,

uden at vi af den grund kan se en

bedre kvalitet. Vi hylder nærheds-

princippet, men drives af fjernhedsprincippet.

Da innovation er et plusord, har vi

foreslået, at man fjerner al skriftlighed

fra kommunen et helt år.

Det skal opfattes som et ønske

om at komme tilbage til det, der

betyder noget. De mennesker, vi

er sat til at betjene.

Deadline for indlæg i næste

nummer er: 6. september 2012

Bladet udkommer 4 gange årligt


skolebestyrelsesvalget

vi har nu afsluttet skolebestyrelsesvalget.

De nye

medlemmer er valgt og

skolebestyrelsen har konstitueret

sig.

Af Torben Lind

For 2 år siden blev 4 forældre

valgt for en 4 årig periode, mens

3 forældre blev valgt for en 2 årig

periode. Grunden til at 3 kun blev

valgt for 2 år skyldes, at vi nu går

over til, at der er en løbende udskiftning

i skolebestyrelsen. Det

betyder, at det enkelte medlem

fremover er valgt for 4 år ad gangen,

men at der er skolebestyrelsesvalg

hvert andet år, så

halvdelen af skolebestyrelsen

løbende er på valg.

Dermed

består

bestyrelsen

af følgende

medlemmer

Ann Irene Juel Jarlgaard

Strandvejen 177, 3 tv

2900 Hellerup

FormAnD

Carsten Hornecker

Rakelsvej 6, 1 th

2900 Hellerup

Afgående medlemmer

De 3 afgående medlemmer er

Niels Erik Friis, Mette Sørensen

og Jan Rosiek. Og der skal her

lyde en stor tak til dem alle 3 for

deres indsats i skolebestyrelsen.

Den 7. juni holdt vi vores sidste

skolebestyrelsesmøde i dette

skoleår og her blev de takket

personligt.

Afstemningsvalg

Vi havde afstemningsvalg, da alle

4 kandidater ønskede at blive ordinært

medlem. Derfor fik de lejlighed

til at præsentere sig selv

elektronisk, ligesom valghandlingen

foregik elektronisk, dog med

mulighed for at brevstemme.

Pia Samuelsen Schütze

Kathrinevej 25

2900 Hellerup

næstFormAnD

Eliane Wexøe-Mikkelsen

Høyrups Alle 37

2900 Hellerup

Anne Sophie Gottlieb

Ahlmanns Alle 15B, st. tv.

2900 Hellerup

Valgdeltagelsen

Valgdeltagelsen var ca. 9 %,

hvilket ikke er specielt imponerende!

Omvendt tager vi det som

udtryk for tilfredshed med det udførte

arbejde. Som regel stiger

valgdeltagelsen kun på skoler,

hvor der er et problem.

Valget gav følgende resultat:

• Jonas Herman Melchior

Stemmetal: 44 (36,6 %)

• Eliane Wexøe-Mikkelsen

Stemmetal: 37 (30,8 %)

• Anne Sophie Gottlieb

Stemmetal: 22 (18,3%)

• Niels Kristian Madsen

Stemmetal: 17 (14,1 %)

Michael Christian Jørgensen

Kathrinevej 13

2900 Hellerup

Jonas Herman Melchior

Vingårds Alle 12

2900 Hellerup

3


4

Præsentation af skolebestyrelsens

nye meDlemmer

vi har haft valg til skolebestyrelsen, hvor der er valgt tre nye medlemmer ind. hvert af

de nye medlemmer får her lov til at præsentere sig selv.

anne sophie

gottlieb Som nyt

medlem i

skolebestyrelsen

vil

jeg lige

præsentere

mig.

Jeg hedder

Anne

Sophie

Gottlieb og er 37 år. Jeg arbejder

i Sundhedsforvaltningen i

Københavns Kommune, hvor

jeg arbejder med dokumentation

og udvikling af projekter inden

for børn og unge området. For

tiden arbejder vi med at afprøve

et koncept ”Skolesundhed.dk”,

som kan bruges i skolen af både

sundhedsplejersker og lærere

til at lave sundhedsrapporter og

meget andet, som er relevant

for både skolen og kommunen.

Privat bor jeg sammen med

Martin og vores to børn Ellen

(5 år) og Terkel (8 år). Jeg har

deltaget i både forældrebestyrelserne

i børnehaven Humlebien

og for tiden i Skovbørnehaven

Ordruphus.

Jeg holder meget af at være

ude i naturen med min familie.

Derudover løbetræner jeg og

har deltaget i flere sjove terrænløb.

Jeg glæder mig til at deltage i

skolebestyrelsens opgaver de

kommende år og kan forhåbentlig

bidrage til den gode udvikling

selv i en tid med knappe ressourcer.

eliane Wexøemikkelsen

Jeg vil i

skolebestyrelsen

og arbejde

for, at

vores skole

fastholder

det høje faglige

niveau,

den er kendt

for. Dette,

mener jeg, sker bedst i et godt

fagligt miljø med dygtige lærere,

men ikke mindst i et miljø hvor

der er højt til loftet og åbenhed

overfor nye tiltag såsom

skakprojekter og lignende, og

hvor fysisk aktivitet spiller en

afgørende rolle.

Jeg vil arbejde for, at eleverne

får mere plads til fysisk udfoldelse

og vil forsøge at gøre mit

til at få flere forældre aktive og

engagerede og støtte op om

det store arbejde, der gøres i

Tranefonden.

Jeg er cand.jur. og bestyrelsesformand

i bl.a. Wexøe A/S og

har 4 børn heraf en pige i 5. B,

en pige i 8. B, en dreng på Oure

og en pige på CBS.

Jonas melchior

Som

forældre

til 3 glade

børn på

Tranegårdskolen

vil

jeg gerne,

så vidt det

er muligt,

bidrage til

at forbedre nogle af skolens

faciliteter og søge at skabe

et mere internationalt udsyn

gennem f.eks. udvekslingsordninger.

Hvis det kunne lykkes

at etablere nogle udvekslingsordninger

for elever i de ældre

klasser, tror jeg, at mange ville

kunne få en god oplevelse ud af

dette.

Ellers håber jeg, at kunne

bidrage til at skolen kan fastholde

og eventuelt udbygge sit faglige

fundament, og ser i øvrigt

frem til at komme mere ind i

skolens arbejde. Afslutningsvist

håber jeg, at alle vil bidrage

ved at komme med gode råd og

input af enhver art, således at vi

sammen kan gøre vores til - om

muligt - at få en endnu bedre

skole.


skolehånDbolD

igen i år havde vi fornøjelsen af skolehåndbold i kildeskovshallen en weekend i april

Med forældre som holdledere og trænere stillede

Tranegårdskolen igen i år – ligesom de sidste 20

år – med flest hold. Vi deltog med 24 hold.

Iført flotte marieblå T-shirts med skolens navn

og logo blev der spillet håndbold og hygget.

4.b vandt deres finale og tog dermed

endnu en pokal hjem til Tranegård -

godt hjulpet af engagerede spillere,

deres holdleder og træner, samt

nogle meget engagerede fans fra

klassen.

De trætte, men stolte drenge

fra 4.b, kunne efter finalesejren

stille op til det obligatoriske gruppebillede.

Et par dage efter blev

de også fejret til morgensang af

resten af skolen.

3.A var et af Tranegårds andre

hold, og de viste i stil med resten

af skolen stor kampgejst og vilje

til at repræsentere os på fornemste

vis.

Vi siger tak til alle som mødte

op og hjalp med til at kæmpe for

Tranegård!

5


6

Portræt af en

frivillig - kvalitet

er altiD vigtigt

et portræt af en forælder

og frivillig på tranegård,

videoproducent lars Winding

vingesusets udsendte har

mødtes med lars Winding

over en kop kaffe og talt

med ham om hans arbejde

som videoproducent og

brug af video i præsentationer.

Af Torben Lind

Video vokser

Når man ser på statistikker over

trafikken på www, så er det

video, der er i størst vækst. Vi ser

alle HDTV og fuldskærmsvideo

på computeren. Hvis videoen er

skruet rigtig godt sammen i teknisk

topkvalitet og i samspil med

anden kommunikation får den let

masser af views, og det sete har

en særlig evne til at påvirke. Med

andre ord: Vis det, du vil sige...

Det er effektiv kommunikation.

Intelligent kommunikation

De videoer, man producerer i sin

virksomhed eller organisation

skal være af høj kvalitet. Videoerne

skal teknisk, narrativt og

indholdsmæssigt indgå intelligent

i virksomhedens øvrige

kommunikation. Jeg har produceret

video til virksomheder

i 20 år, og som mange andre

producenter rådgiver jeg om mulighederne

med nye medier.

Det er meget vigtigt at være bevidst

om, hvad der kommunikeres,

til hvem og hvordan videokommunikationen

spiller sammen

med anden kommunikation.

Vis med video

Et gammelt mundheld siger,

at “alt det du ikke kan tage op

af tasken og vise frem, kan

du fortælle om ved at vise en

video”. Video anvendt i kommunikationen

er et stærkt medie,

men man skal være opmærksom

på, hvad man selv kan producere,

og hvad man skal have

hjælp til, eller måske skal have

produceret eksternt.

Hvis din produktion indeholder

fortælleelementer som vi kender

det fra film (triller, horror, funny

o.s.v.), så skal du mestre stilen.

Hvis der tales meget til kameraet,

skal du f.eks. huske retorikkens

ethos, logos og pathos. Når

I optager interview, er det journalistens

proces, du skal mestre.

Når I er på optagelse i marken,

skal fotografen kunne håndværket,

og lyden skal være fejlfri,

ellers er der ingen, som hører

efter. I klipningen skal dramaturgien

bygges op. Og grafik, effekter,

colorgrading og meget andet

skal bare være i orden.

Det lød måske lidt voldsomt,

men for os, der kender faget, er

det paratviden. En kunde sagde

engang til mig, at det var utro-

Lars Winding er forælder på

Tranegårdskolen. Professionelt

har han siden 1986 arbejdet han

som fotograf, producent, direktør

og altmuligmand i videoproduktion,

hvor han har arbejdet for

danske og udenlandske TV stationer

og produktionsselskaber.

Lars har produceret programmer

til DR, reklamefilm og løbende

video for danske virksomheder

som fx Statoil, Danfoss, Matas,

Dansk Energi og mindre virksomheder

som BMT og Intramed.

De seneste år har hans fokus

været på produktion til danske

virksomheder, videokommunikation

til intranet og internet. Men

der har også været tid til at lave

egenproduktioner som ”Danmarksvideoen”.

I 2011 etablerede han Videoakademiet,

hvor det bl.a. er mulighed

for online undervisning i

videoproduktion og workshops til

hands-on konkret målrettet undervisning.

Lars Winding

www.winding.dk

www.videoakademiet.dk

Tel 20 20 24 14


ligt, hvad jeg kunne få ud af de

optagelser, som hun selv havde

været med til. Og det var det

for hende. For mig var det bare

arbejde. Et arbejde jeg holder

meget af.

Video har de bedste forudsætninger

for at blive en naturlig

del af kommunikationen – ikke

mindst gennem digitale medier

som f.eks. web-TV og iPad/iPhone-apps.

Video skal tages alvorligt

Det er vigtigt, at der etableres en

kultur omkring videoproduktion,

og at videokommunikation indgår

i virksomhedens målsætning,

værdi, vision.

Video/TV/web-TV er åbenbart et

magtfuldt medie, der skal tages

alvorligt. Har du nogen sidste

gode råd, hvis en eller anden

skulle side med et ønske om at

inddrage videokommunikation i

deres virksomhed? LW: Der er

nogle enkle basale regler, man

kan forholde sig til, hvis man vil

tage video alvorligt. Man skal

holde sig fra den helt lille dis-

videopræsentation af tranegård

lars Winding er i øjeblikket

ved at lave en

videopræsentation af

tranegårdskolen.

Af Torben Lind

Vi har mange frivillige, der stiller

sig til rådighed for Tranegårdskolen,

således også Lars Winding,

der udover at være forælder på

skolen også er professionel filmmand.

Lars står i spidsen for en

videoproduktion, der skal ende

med en 3 minutter lang præsen-

tation af Tranegårdskolen. Han

har derfor det sidste års tid deltaget

i forskellige aktiviteter på

skolen for at fornemme stedet og

konkret for at optage billeder og

situationer. Det er en lang proces

at skabe en video, som på kort

tid skal fremstille essensen af en

virksomhed – os – og – helst –

på en måde, så vi kan genkende

os selv i det. Vi er meget glade

for indsatsen og glæder os til at

se resultatet.

count løsning, man skal uddanne

videoholdet, skærmtræne dem,

der er på, kende sin begrænsning

og ringe til en videoproducent,

når det er nødvendigt, og

ikke mindst – man skal købe

noget ordentligt udstyr og vælge

en god hosting-løsning. Gør det

ekstra, der skal til, for at der bliver

produceret ordentligt. Ja, det

koster lidt mere i tid og penge,

men så er der også rigtigt mange,

der vil se det. Og kontaktprisen

er lav, når videoen er i orden, for

så kommunikerer den budskabet

effektivt.

7


8

gfo’en

gfo’en har gennemløbet

en anstrengt periode, men

nu er der lys forude.

Af Torben Lind

GFO’en har været hårdt ramt af

nogle vilkår og omstændigheder,

som har krævet en kæmpeindsats

af medarbejderne, hvilket

vi ikke bare er meget glade for,

men værdsætter højt. Uden GFO

medarbejdernes vilje til at tåle

den øgede belastning og bære

igennem var det aldrig gået.

Økonomi

Ved udgangen af 2011 havde

GFO´en et stort underskud. Underskuddet

var bl.a. skabt pga.

overnormering. Derfor har vi

været nødt til at reducere antallet

af medarbejdere, hvilket I

og børnene selvfølgelig har

kunnet mærke. Vi har derfor

været igennem en usikker tid

for personalet, hvor de har skullet

holde modet oppe og skabe

en god hverdag for jeres børn.

Pædagogerne og medhjælperne

har gjort en fantastisk indsats,

været fleksible og kæmpet for

Tranegårds GFO. Tak for det!

Det er virkelig værdsat. Nu ser

det ud til, at vi er godt på vej til

at nedskrive vores gæld, hvilket

betyder, at vi regner med, at den

er helt afviklet i løbet af efteråret.

Det er endnu for tidligt at sige,

hvilke muligheder det giver os i

forhold til personalet, men vi er

optimistiske.

Samtidig har vi fra 1. april sagt

farvel til GFO’ens leder. Vi regner

med at have en ny GFO leder

klar den 1. august. Indtil da er

jeg konstitueret som GFO leder.

GFO lederlønnen bruger vi til at

afdrage gæld med.

Vi har konstitueret GFO pæda-

gog Brian Tagmose som GFO

koordinator, hvilket indebærer, at

han står for koordination, planlægning

og kommunikation.

Det betyder, at en ny GFO leder

kommer på et forgyldt tidspunkt,

nemlig der hvor vi skal til at bygge

op sammen.

opmærksomhedspunkter for

en ny GFo-leder

Citat: ”Da vores pædagoger er så

erfarne, modne og selvkørende

– er det mest en teamleder, jeg

synes, at vi har brug for (med

tæft for økonomi og administration)

– og ikke mindst med øje for

at igangsætte initiativer i GFO´en

og SELV deltage. Personen

skal holde af at arbejde med

børn – ikke blot på et administrativt

plan.” Den nye leder vil fra

starten af skulle forholde sig til 4

væsentlige områder i GFO’en.”

Struktur

Først og fremmest skal GFO

lederen have styr på GFO’ens

struktur sfx årsplan og dag til

dag planer incl. værksteder, aktiviteter

og trivsel.

Økonomi

Vi skal have en fast styring af

GFO økonomien. Der er i princippet

to personer med økonomisk

ansvar på Tranegård. Formelt

set har skolelederen ansvaret

for hele Tranegård – både skole

og GFO, men i praksis har

skolelederen ansvaret for styringen

af skoledelen, mens GFO

lederen har ansvaret for styringen

af GFO delen. Vi indbygger

nu procedure og kontroller, der

ikke gør det muligt at generere

underskud i GFO’en i lighed med

skoledelen. GFO’lederen får

udmeldt en resurse, som GFO

lederen kan bringe i spil, men

styringen, opfølgningen og kontrollen

overgår til den administrative

leder og sekretæren på månedlig

basis.

Resurseudnyttelse

Medarbejderne er vores vigtigste

resurse. Vi skal derfor bruge

deres tid godt og konstant spørge

os selv, om det har været godt

brugt tid. Det betyder, at vi indfører

styringsværktøjer på deres

tid i lighed med skoledelen. Vi

har bestilt et styringsprogram,

som vi bringer i spil i første uge

af august.

Kommunikation

GFO’en gør allerede mange

gode ting, men vi glemmer at

fortælle om det, så kommunikationsdelen

vil blive opprioriteret.

Vi har understreget over for de

mange ansøgere til GFO le-


derstillingen, at der vil være et

stort krav til kommunikation. Ikke

mindst mundtligt, hvor det er blevet

understreget, at vi har brug

for en synlig og nærværende

leder på gulvet og ikke bag skærmen.

Vi vil derfor i GFO’en sørge for,

at der bliver udsendt løbende

nyhedsbreve, hver uge vil der

blive udsendt en aktivitetsplan,

årsplanen vil blive udarbejdet,

udsendt og ophængt. Vi vil sørge

for at GFO’en kommer til at fylde

i Vingesuset. Der kommer en opslagstavle

eller billedskærm, hvor

det vil være muligt at se billeder

fra hverdagen.

Mundtlig kommunikation

Den mundtlige kommunikation vil

komme til at fylde meget. Både

på gulvet blandt medarbejdere,

børn og forældre, men også til

forældremøder og væremåde.

ny GFo-leder

Vi har haft mange interesserede

på besøg for at høre om GFO

lederstillingen. I forbindelse

med vores Re-Load Tranegårdprojekt

har vi haft lejlighed til at

typebestemme ledelsen og analysere

hvad den nye leder skal

kunne bidrage med for at komplementere

ledelsen på Tranegård.

På den baggrund har vi udfærdiget

en stillingsannonce, der

i sit sprogbrug har tiltrukket en

bestemt type ansøgere. Vi har

brugt ord som ”styring, gøre færdig

og resultater”, ”masser af arbejde,

frihed = ansvar + initiativer

og commitment” på den ene side

men også ord som ”trivsel, livs-

duelighed og glæde” på den anden

side. Det har åbenbart været

så inspirerende, at mange har følt

anledning til at søge stillingen.

Vi har to ansættelsessamtaler i

maj. Vi indkalder 5 til den første

samtale, udvælger 2 til test, som

fortsætter til anden ansættelsessamtale.

Forhåbentlig har vi

ansat en ny GFO leder med den

start den 1. august.

Det kan ikke understreges nok,

at GFO lederstillingen er ikke en

administrativ stilling, hvor tiden

skal bruges på papir. Stillingen

kræver personligt nærvær og

tilstedeværelse blandt børn og

medarbejdere samt forældre –

ikke mindst i afhentningssitua-

tionen og tiden fra 13.00 – 16.00

for sammen med medarbejder

og børn at skabe de resultater, vi

ønsker os.

Pædagogiske arrangementer

for pædagogerne

I maj måned har vi afholdt pædagogiske

arrangementer sammen

med GFO-personalet, hvor vi har

talt om vores praksis, hvilke tilbud

vi har, hvilke kompetencer der er

til sted og hvilke kompetencer vi

savner. Desuden har vi talt om

mål, struktur og aktiviteter.

Vi har nogle erfaringer fra den

sidste periode, som vi skal gøre

god brug af, og så skal vi se os

om på andre skoler, for at se

hvad vi kan lære af dem. Det vil

være en proces, som vi sætter

i gang, og som den nye GFO-

leder skal arbejde videre med i

det nye skoleår.

Personalemøder for pædagogerne

GFO personalet afholder løbende

personalemøder, hvor relevante

emner tages op. Et af de vigtigste

emner er klassegennemgangen.

Alle klasser fra 0.-3. klasse

bliver gennemgået på elevplan,

og vi taler om alle børnene,

deres udvikling og trivsel med

udgangspunkt i kontaktpædagogernes

oplevelser og erfaringer.

Det er meget meningsfyldt

og nærværende.

9


10

scenen er Din

sikken en fantastisk eftermiddag vi havde! rune og Joseph havde igennem mange

uger øvet, sunget og spillet med de børn som ønskede at være med, og resultatet

kunne vi se en fredag til et brag af en scenefest. tak til rune og Joseph for et flot arrangement.

tak til de børn som deltog. i gjorde det sjovt, flot og fantastisk festligt for

alle tilskuerne.


Dyrene i hakkebakkeskoven

Det er en af tranegårds

traditioner at spille skolekomedie

i 8. klasse. årets

skolekomedie var Dyrene

i hakkebakkeskoven, en

klassiker som alle kender.

Af Anne Bunch

Midt i maj måned opførte 8.a og

8.b skolens traditionsrige skolekomedie.

Hvert år lægges der et kæmpe

arbejde i at få stykket opført.

Årets stykke var Dyrene i Hakkebakkeskoven.

Stykket er fyldt

med gode gamle kendte børnesange,

som de to skuespillerhold

sang og spillede fantastisk flot.

Det er som at løbe en maraton

for både elever og lærere. Undervejs

kan man møde muren

flere gange. Det kan være svært

at lære de krævende roller og

sange, få lys og lyd til at passe

og lave kulisser, som skaber

rummet. Men det lykkes hvert år

– og rigtig godt flot endda.

Når den store dag kommer, hvor

stykkerne spilles for publikum,

kan alle deres roller, alle agerer

flot på scenen, lys og lyd falder

helt i hak, og man kan mærke

spænding og entusiasme i rummet.

Der er nu ingen tvivl om, at

det lykkes, fordi alle involverede

giver alt, hvad de har i sig.

Eleverne fra 8.a og 8.b (og

måske også nogle forældre) har

øvet sig på rollerne i timevis.

Jette Malling, som har instrueret

begge klasser, har både planlagt

hele forløbet og boet på kulturskolerne

det sidste lange stykke

tid. Elo, Glenn og Rune har fået

musikken til at spille, Michael

mfl. fra GFO´en har hjulpet med

kostumer, Jacob har hjulpet med

lys og Lone Fuhr har hjulpet til

med kulisser og de mange løse

ender, der skulle bindes.

Dyrene fra Hakkebakkeskoven

fyldte scenen i to timer, alle

ydede en fantastisk indsats gav

alt hvad de havde i sig, og det

blev en god oplevelse for alle.

Det må være endnu et bevis

på, at når man har passet sin

træning, så kommer man flot igennem

og kan løbe over målstregen

med armene over hovedet.

Tak til alle, der har bidraget,

og tak for en fantastisk oplevelse

med årets skolekomedie.

11


12

mini-ol i gfo’en

så blev vores lille mini-ol

afviklet til stor glæde for

alle børnene! fællesskabet

og glæden ved at dyste

imod andre i sport & bevægelse

var i centrum.

Af Peter Svensson

Det at vinde i de mange forskellige

alternative ”Idrætsgrene”

havde netop som mål at sætte

fokus på samarbejdet og holdpræstationen.

Alle udfordringerne

havde et element af konkurrence

indbygget, som fungerede

som en motivation i dysterne.

Vi synes legene blev rigtig vellykket!

Alle børnene deltog, alle

var glade hele vejen igennem.

Tabe og vinde med samme sind.

Disciplinerne var meget forskellige

og den ene dag var man

på vinderholdet, og næste dag

var det andre som løb af med

de små sejre. Børnene dystede

i sportsgrene som: Støvlekast,

tovtrækning, længdespring, kartoffel

stafet, sumobrydning, pudekamp

på bom m.m

Holdene var delt op således at

hver klasses piger var et hold og

hvert klasses drenge var et andet

hold. Holdene dystede imod

hinanden, drenge imod drenge,

piger imod piger på samme klassetrin.

En logistisk simpel og retfærdig

inddeling. På hvert hold

blev der ved legenes start kob-

let en holdguide på holdet som

holdte samling og retning på

holdet, gennem de mange dyster.

Alle børn skulle deltage. Det

var ikke frivilligt, selv om det var i

GFO´ens fritid.

Vi glæder os alle sammen til

næste år!


uD i Den (h)viDe verDen

lige siden 5. klasse havde

vi forberedt os. Det kunne

du bl.a. læse om i sidste

nummer af vingesuset. her

kommer så beretningen

om 8.a’s fantatiske tur til

grønland.

Af Nikolaj Fürstnow

og Josephine Stærbo Carl, 8.A

torsdag d. 22. marts

Vi begyndte indflyvningen mod

Kangerlussuaq, hvor flyet svævede

smukt og roligt ned

igennem en dal og landede i

den lille lufthavn. Vi trådte ud

på den isglatte landingsbane og

kunne med det samme mærke

den iskolde friske luft suge sig

helt ned i lungerne, hvilket forårsagede

kraftige hosteanfald hos

de fleste af os.

I ankomsthallen blev vi venligt

modtaget af vores rejseguide,

der kørte os med bus til vores

vandrehjem. Old Camp hed det.

Det lå cirka en kilometer ude

for byen og var en samling rødmalede

træbarakker med direkte

udsyn ud over fjorden. Guiden

holdt et kort infomøde om stedet

og dets faciliteter, og kort efter

tog vi videre ud på moskussafari.

Desværre så vi efter vores mening

absolut ingen moskusokser,

men guiden sagde, at han kunne

se nogle langt væk i en kikkert.

Det lignede mest af alt bare sten,

selv i kikkerten. Men alt på Grønland

er uforudsigeligt, derfor

er grønlændernes vigtigste ord

Imaqa (udtales Imara), som betyder

måske.

Næste stop var et museumsbesøg,

der omhandlede Kangerlussuaqs

historie. Til sidst vendte

vi trætte hjem, smed os i en stol

og fik serveret dejlig varm mad

kokkereret på den lokale kantine.

Maden var også en oplevelse

i sig selv. Vi fik serveret

moskusoksekød, kartofler og

brun sovs.

Senere på aftenen lød der pludselig

en stemme, langt nede

af gangen på vandrehjemmet:

”Der er nordlys, der er nordlys!”

Klokken var 22, og hoveddøren

smækkede ivrigt efter folk, der

skyndte sig ud. Hele himlen var

ét bevægeligt, grønt gardin, der

så ud, som om det blafrede i vinden

helt oppefra og helt ned til

jorden.

Fredag d. 23. marts

Klokken slog syv om morgenen,

da vi tumlede ud af vores værelser.

Ingen af os var rigtigt søvnige,

men snarere udmattede

på grund af tidsforskellen. Nogle

havde prøvet at tage et bad, men

vandet var iskoldt, og de første,

som havde tændt for vandet

måtte finde sig i, at vandet var

orange af rust, fordi det kom fra

de store jerntanke udenfor.

Ude i fællesrummet, hvor maden

allerede stod klar, tog vi godt for

os, så vi havde masser af energi

til det program, som ventede

forude: En spændende tur til

indlandsisen med overnatning.

Kort efter trådte vores guide ind

ad døren og sagde opmuntrende

godmorgen. Han gav os et kort

infomøde og bad os stå klar en

time senere, hvor vi skulle afsted

med bus.

Alt gik som det skulle, indtil vi

godt og vel halvvejs sad fuldkommen

fast i sneen. Det havde

fyget om natten, men desværre

havde vores guide undladt at

sætte snekæder på bussen. Den

holdt nu 30 grader skævt, og vi

blev bedt om at forlade bussen,

mens guiden prøvede at køre

den fri. Han mente, det kun ville

tage et lille øjeblik, før vi var på

farten igen. Indtil da kunne vi

stille os op i kø og forsøge at

grave bussen fri med en enkelt

skovl efter tur, så ville vi være fri i

løbet af nul komma fem. Det var

desværre ikke tilfældet.

Vi kom til at vente i mange timer.

Guiden ringede efter hjælp, som

omsider kom en time efter. Men

hov, de havde sørme også lige

glemt deres egne snekæder, så

de var nødt til at køre tilbage

igen. Først derefter ville de være

13


i stand til at komme os til undsætning.

Endnu to timer gik, og vi begyndte

at undersøge området lidt

nærmere. Vi befandt os ved en

frossen smeltevandssø, der geografisk

set var meget spændende

at studere. Vi så de forskellige lag

og slidemærker fra vind og vejr i

isen, som visse steder bulede op

som store bakker gennemboret af

kæmpemæssige revner: En god

grund for vores geografilærer at

få indblandet lidt undervisning.

Der

14

var også nogen, som fandt gamle

skeletter og gevirer fra bl.a. rensdyr.

Nu vendte hjælpen tilbage, denne

gang heldigvis med snekæder.

Chaufføren sagde, at han hurtigt

ville forsøge at køre et stykke længere

frem og vende og så derefter

komme tilbage for at trække os

fri. Men endnu en time gik, og folk

begyndte at blive utålmodige. En

gruppe af os besluttede sig derfor

til at gå hen og se, hvor de blev af.

Og der, knap 100 meter længere

fremme lige over bakken sad de –

tro det eller ej - nu fast igen.

Chaufføren kæmpede

indædt for at få

bussen fri, men så tilsyneladende

ud til at være vant til det. Bussen

kom fri, kørte tilbage og hjalp os.

Men nu var der gået seks timer,

og vi kunne derfor ikke nå at

komme ind på indlandsisen, før

det blev mørkt.

Således vendte vi skuffende hjemad

mod Kangerlussuaq, hvor

buschaufførerne gav aftensmad

på kantinen i lufthavnen. Sent på

aftenen ankom vi til vandrehjemmet,

hvor vi omgående faldt om af

udmattelse.

Lørdag d. 24. marts

Vi vågnede forhåbningsfulde op til

endnu en dag. I dag ville vi igen

prøve at komme ind til indlandsisen,

men også gøre stop ved

Russell Gletsjeren.

Morgenmaden var spist, og

vi kom hurtigt ud af

døren. Bussen

kørte nu

med


snekæder på og dermed mere

solidt hen ad de glatte snedækkede

veje. Vi krydsede det sted,

hvor vi sad fast sidst og forsatte

spændte mod indlandsisen, der

kunne ses i horisonten.

En føhnvind havde ramt området,

hvilket tydeligt kunne mærkes, da

vi steg ud af bussen og gik det

sidste stykke hen til gletsjeren.

Det var varmere end normalt, og

vinden var kraftigere, men koldt

var det dog stadigvæk.

Gletsjeren havde en klar turkis

farve, som stod i flot kontrast til de

rødlige sten nærved. Mens vi stod

og kiggede, kælvede den 100 meter

derfra, hvilket nærmest sendte

vores geografilærer i ekstase!

Guiden kaldte os tilbage, og vi

satte endnu en gang kursen mod

indlandsisen. Efter knapt en halv

times forløb, stoppede bussen

blot få hundrede meter fra vores

mål. Vi tog bagagen på ryggen

og fulgte trop efter guiden mod to

store, orange telte, der ensomt i

ødemarken dominerede det hvide

område.

Guiden introducerede os for lokaliteterne

og pligterne, der skulle

udføres. Vi fik udleveret både

soveposer og nogle grønne telte,

som vi med besvær fik slået op.

Derefter fik vi udleveret den slags

specielle galocher med lange,

spidse pigge, som skulle sidde

nede under støvlerne, også kaldet

steigeisen, og så gik turen ellers

indad mod indlandsisen. Guiden

viste os, hvordan man bedst

muligt kom fremad;

Godt nede i

knæene

med benene plantet langt fra hinanden,

for piggene under støvlerne

kunne nemt træde igennem

både snestøvle –og fod. ”John

Wayne-style”, kaldte han det.

Et utroligt syn mødte os, for

mange af os havde troet, at indlandsisen

bare var en flad pandekage

af is, men sådan var det

slet ikke. Isen var formet som et

frossent hav i oprør med bakker,

som bølgede af sted så langt øjet

rakte. På vejen opdagede vi et

par mere eller mindre tætte igloer

- i ren Anders And-stil - bygget af

bl.a. danske piloter, som hvert år

træner overlevelse på isen, hvor

man netop skal lære at bygge en

iglo.

Nogle af os fik så den idé, at vi

ville overnatte i igloerne, men

selvom mange i starten var friske

på idéen, var der kun plads til 6

plus én lærer. Knapt tre timer senere

vendte de fleste tilbage til

lejren, imens nogle af os andre

stoppede på vejen for at lappe

de igloer sammen, som vi skulle

sove i senere.

Da vi kom tilbage, fik vi frysetørret

aftensmad i poser blandet med

lunkent vand, som desværre i

nogle tilfælde ikke var tilstrækkeligt

opvarmet, men sultne som

vi var, spiste vi alligevel maden,

mens vi sad i køkkenteltene.

Efterfølgende sagde vi godnat og

lagde os til at sove. Nogle i telt,

mens andre af os, begav sig af

sted mod igloerne. Vi gik i mørke

ud over indlandsisen med lys fra

nogle få mobiltelefoner og et par

lommelygter med meget sløve

batterier som den eneste lyskilde.

Da vi endelig havde fundet

vej,

lagde vi os på vores tynde underlag

og mærkede den massive is

lige under os. Vi fornemmede stilheden

og af og til blev vi ramt af

de kolde vindpust fra de små hul-

ler i igloen. Der gik et sug igennem

os. Vi var på indlandsisen i

iglo. Hvor var det vildt!

søndag d. 25. marts

Vi vågnede alle efter en lang og

hård nat. Nogle i iglo, andre i telt.

Klokken var seks om morgenen,

da vi samlet sad i de store køkkentelte

og fik en dejlig morgenmad.

Efter maden begyndte nedpakningen.

Teltene skulle pakkes

sammen, og alt skulle bæres op

til bussen et stykke derfra. I dag

stod den på aktivitetsdag. Bussen

satte i gang og kørte tilbage til

fjorden, hvor de forskellige aktiviteter

fandt sted.

Skiftevis prøvede alle de fire aktiviteter,

vi havde planlagt: hundeslæde,

snescooter, isfiskning

og hundepiskning (som dog ikke

gik ud over hunde, derimod sodavandsflasker,

og når det gav bagslag,

os selv): Alt sammen for at

få indblik i den grønlandske kultur

og levevis.

Vi vendte snuden hjemad og fik

rensdyrkød til aftensmad. Så

skulle vi pakke, for næste morgen,

gik rejsen mod Iluissat,

Grønlands 3. største by med ca.

5000 indbyggere og den berømte

isfjord, Kangia.

mandag d. 26. marts

Vi blev vækket tidligt om morgenen,

for allerede ved syv-tiden

var der afgang til lufthavnen. Ikke

alle havde fået pakket deres ting,

så der opstod vildt tumult i den

smalle gang på vandrehjemmet.

Planen var, at flyet skulle lette fra

8.25, men…. Så let skulle

det selvfølgelig

ikke

15

Isfjorden ved Kangerlussuaq.

Fjerneste punkt er ca. 75 km væk!


16

gå, for flyets motor virkede ikke.

Her skal det lige siges, at selvom

Kangerlussuaq lufthavn er Grønlands

største, så går der ikke fly

til en ”storby” som Ilulissat hver

halve time. Så vi ventede og vi

ventede. Senere fik vi så den

besked fra personalet, at cirka

halvdelen af os kunne komme på

et lille propelfly. Nitten var bare,

at vores tasker måske først ville

komme senere – Imaqa! - , så

det blev dem med de største jakker

og flest halstørklæder, som

fik pladserne.

Tilbage stod den anden halvdel

og havde intet andet valg end at

vente. To timer senere kom der

en ny besked fra personalet; Nu

kunne to personer komme på

et fly, der øjeblikkeligt ville lette.

De to udvalgte satte sig godt til

rette, men kom ikke langt. Flyet

fløj fint, men landingsstellet ville

ikke op. De var derfor tvunget til

at cirkulere rundt om lufthavnen

i Kangerlussuaq, indtil de kunne

lande igen. Heldigvis gik det godt,

og de to ankom lidt skræmte tilbage

til resten af klassen, som

stadig ventede.

8.A ønsker af sige

en stor tak til

deres sponsorer:

I Ilulissat var den første halvdel

parat til eventyr. De havde glædet

sig til at udforske den ”storby”,

de havde hørt så meget om,

det burde da mindst tage en halv

dag. Men efter omtrent halvanden

time senere var gruppen

vendt hjem til vandrehjemmet

og havde tilberedt en kop varm

kakao.

Tilbage i Kangerlussuaq sneglede

timerne sig af sted hos den

anden halvdel af klassen, efter

hele seks timers ventetid, var

Gruppebillede midt på indlandsisen

det muligt for resten at forlade

Kangerlussuaq samlet. Kort

tid senere landede de sikkert i

Ilulissat og tog en bus mod vandrehjemmet.

Endelig var hele

klassen samlet. Vi tilberedte selv

vores aftensmad og hyggede

med kortspil og dejlig varm te.

tirsdag d. 27. marts

Tirsdag var dagen, hvor vi skulle

mødes med de grønlandske

skolebørn, og vi var alle spændte.

Spændte på, hvordan de så

ud, hvad de lavede i deres fritid,

ja, i det hele taget spændte på, til

hvilke områder af deres levevis,

vi kunne drage paralleller. Især

fordi, at vi havde læst og lært så

meget om Grønlands kultur og

udvikling, skulle det blive sjovt

at se det hele med vores egne

øjne.

Men først gik turen til den lokale

Royal Greenland rejefabrik, hvor

vi gæstfrit blev modtaget og fik

en spændende rundvisning iført

kitler og masker, for her var hygiejnen

sat meget højt. Det var

utroligt spændende at se den

fine fabrik, som gav mange arbejdspladser

til byens beboere

og høre om, hvordan andre rejefabrikker

længere sydpå måtte

lukke fordi rejerne trak længere

nordpå i takt med temperaturstigningerne

i havet. Vi hørte

også om, hvordan tilfrysningen

af fjorden havde indflydelse på,

hvor store rejerne blev, og at

på en god sommerdag blev der

på denne fabrik produceret omkring

90 ton, af råproduktet vel at

mærke, og som kronen på værket

fik vi endda fem kilo gratis

rejer med hjem, som vi senere

kunne tilberede til aftensmad.

Dernæst vandrede vi mod Mathias

Storch skolen, hvor vi langt

om længe skulle mødes med

den grønlandske skoleklasse.

Vi blev inddelt i grupper, og de

grønlandske børn havde udarbejdet

en liste over, hvilke steder

de hang ud og brugte deres fritid.

De var rigtig søde og grinede,

når vi gled på de isglatte stier, og

NORDPlus Home Charlottenlund Kop & Kande Hellerup


når vi udtalt navnet på deres supermarked,

”Pissifik”, forkert.

Efter skole fik nogle af os også

mulighed for at komme med

hjem hos nogle af eleverne,

møde deres familier og høre

mere til deres liv. Nogle af os var

hjemme hos en pige i hendes

fine grønne hus, hvor hendes

mor havde bagt boller og lavet

saftevand. Hendes mor var hollænder,

men kunne tale flydende

dansk. Derfor havde hun talt

dansk til sin datter, som på grund

af dette initiativ var den bedste til

dansk i sin klasse. Her erfarede

vi bl.a. en af forskellene på dansk

og grønlandsk kultur. Hvor man i

Danmark pænt venter på at blive

budt, er det i Grønland forventet

at man selv tager hvad man har

lyst til.

De havde vist os rundt i byen og

fortalt om deres liv og hverdag,

så godt det nu kunne lade sig

gøre. Som gengæld for deres

venlige gæstfrihed, havde vi i

nogle grupper lavet nogle Power

Point-shows om vores hverdag,

som vi præsenterede for de nysgerrige

grønlændere samme aften.

Vi debatterede også vores

forskellige oplevelser af klimaforandringerne,

og sidst på af-

tenen udfordrede de os i nogle

såkaldte grønlandske lege, Inuit

Games, der viste sig at være

fysik hårde prøvelser, hvor man

bl.a. skulle bevæge sige fremad

på tæer og knoer!

onsdag d. 28. marts

Solen skinnede fra en skyfri

himmel, da vi onsdag morgen

trådte ud af sengen. En længere

dagsplan ventede os med bl.a.

vandretur i området, ud at sejle

på fjorden og til sidst aftensmad

på restauranten på Hotel Arctic.

Men en mindre fornøjet besked

mødte os om morgenen. Siden

vandet i fjorden var frosset til,

var vores sejltur på fjorden var

aflyst, hvilket betød, at vi havde

masser af tid tilovers. Vi gik derfor

af sted på vores vandretur

med varm kakao og søde sager i

tasken og var forberedt på en lidt

længere tur end forventet. Der

var flere forskellige ruter helt fra

2 til 7 km. gennem den tykke sne

og over høje bakker, med udsigt

til isbjergene. Men alle var optimistiske

og fulgte trop efter hinanden.

Undervejs vendte flere

og flere snuden hjemad, men

der var dog nogle få, der klarede

den lange tur, og som kun lige

akkurat nåede frem i tide til restauranten.

En flot smeltevandsgang i indlandsisen

Til middagen på restauranten fik

vi serveret lokale specialiteter

som snekrabbe og moskusokse

og til dessert creme brulée og

chokoladekage. Sent på aftenen

vendte vi alle snuden hjemad og

nød synet af nordlyset, der rullede

over himlen med et grønt

skær.

torsdag d. 29. marts

Så gik turen hjemad. Det havde

været en vidunderlig tur med

de vildeste oplevelser. Vi forlod

vandrehjemmet i Ilulissat og

fløj til Kangerlussuaq med en

kort mellemlanding i Aasiaat. I

Kangerlussuaq havde vi knap tre

timer før flyet til KBH, så her fik vi

tid til at købe souvenirs.

Flyet lettede elegant fra

lufthavnen og satte kursen mod

Danmark. Vi vinkede til Grønland

og håbede på gensyn med det

land, vi fra nu af altid vil forbinde

med gode minder og eventyr.

De Danske

Lions Klubbers

Grønlandsfond

ParadIS Hellerup Clorius Controls Designit

17


18

4.a til Dm i skoleskak

4 piger fra 4.a repræsenterede

tranegård på flotteste

vis.

Af Sabine Sørensen (forældre)

Så oprandt dagen, som 4 spændte

skakspillere fra 4.A havde glædet

sig meget til. Kamille, Julie,

Christina O og Victoria udgjorde

det seje Tranegård hold, som

havde kvalificeret sig til dette års

hold-DM i skoleskak. Sammen

med deres forældre, drog de til

Gislinge skole ved Holbæk, hvor

dette års hold-DM blev afholdt i

weekenden den 23-25. marts.

4.A var det eneste rene pigehold,

hvorimod de andre skoler stillede

op med blandede hold, hvor

drengene var i overtal. Pigerne

havde dog knap rullet deres

madrasser ud, førend de skulle

ud i den første dyst fredag aften.

Efter nogle spændende kampe

blev det tid til aftensmad og efterfølgende

afslapning.

Fra venstre: Julie, Victoria, Kamille

og Christina

Lørdag og søndag fortsatte

kampene. Pigerne spillede alt

det de havde lært, og noterede

sig flittigt alle træk. Sommetider

blev det dog lidt for spændende,

som da Victoria troede at hun

havde skakmat mod sin modstander,

og satte sin dronning ind

foran hans konge! Men, så var

det godt, at hun havde tilkæmpet

sig modstanderens dronning

tidligere i spillet, så hun til sidst

kunne sætte triumf på og slå sin

modstander. Julie havde også

nogle spændende kampe, hvoraf

det lykkedes hende både lørdag

og søndag at gå sejrsrigt ud af et

par kampe. Kamille var op mod

stærke modstandere. I en af hendes

kampe ringede modstanderens

telefon pludselig, og derefter

mistede han halvdelen af sin tid

og endte med at tabe kampen.

Christina O, som var den yngste

deltagere på 4.A holdet, kæmpede

også flot, og hev ligeledes

en sejr hjem i løbet af weekenden.

Sammenlagt endte pigernes

kampe med et par

remis, nogle sejre

og en del tabte

kampe. De endte

derfor som nummer

11 ud af 13

skoler. De var dog

alle i godt humør,

og weekendens

dyst har blot givet

dem endnu mere

mod på at lære

endnu mere om

skak. Så, vi tror på,

at Tranegårdsskolen med mere

træning og flere kampe vil vende

kampklar tilbage i 2013.

Vi er mange forældre, der hilser

skolens skak-initiativ velkommen.

Der skal lyde en stor tak

til de lærere og eksterne undervisere,

der hver mandag lægger

ekstra timer ind for at undervise

vores børn.

Og skulle der være flere børn,

der har lyst til at prøve at lære

at spille skak, så er det aldrig for

sent. Undervisningen foregår om

mandagen kl 14-16 i GFO’en.

Det er bare om at møde op!


tak til årets legebanDe!

Fra venstre: Anna, Josephine, Nina, Max, Sophia, Mathias, Poul, August, Laura, Olivia Frederik, Mathilde, Caroline, Anna, Peter,

Hannah og Silje

et kæmpe tak for legebandens

fantastiske indsats i Den lille skolegård!

Af Anne Dorte Hansen - Tovholder for legebanden

Kære...

• Sophia, Hannah, Silje,

Nina og Anna (7.x)

• Laura, Mathias, Poul,

Max, August, Olivia og

Mathilde (7.y)

• Caroline, Josephine L.,

Frederik og Peter (7.z).

Tak for jeres kæmpe indsats i

skolegården på Tranegårdskolen

i dette skoleår 2011-12.

Med jeres engagement har I

været med til at skabe nogle

kreative og nye rammer for de

yngre klasser.

Det har været en fornøjelse at se

jer i aktion med nye udfordrende

lege og glade børn i den lille skolegård.

Vi fortsætter succes´en næste

skoleår! Og som tak for indsatsen,

har Tranefonden doneret en

tur i Tivoli.

19


20

farvel til 9. klasserne...

traditionen tro fejrede hele skolen 9. klassernes sidste skoledag. Det blev en festlig

formiddag, fuld af karameller og sjov - som det hører sig til.

og om et par dage sættes det sidste punktum for deres tid på tranegård - det sker til

dimissionen. vi ønsker dem alle held og lykke i fremtiden!


esøg fra fjerne

egne

vi har haft besøg af 13

skolefolk fra sydafrika

Af Torben Lind

Det hænder, vi får besøg fra interesserede

skolefolk, der gerne

vil opleve Tranegård. Men det

er ikke så tit, vi får besøg fra

Sydafrika. Ikke desto mindre var

der 13 skoleledere og forældrerepræsentanter

på besøg en helt

almindelig dag i april. De hørte

om vores hverdag, undervisning

og læringssyn. Derpå var de med

ude i klasserne for at opleve det

på egen krop. De deltog også i

morgensang, hvor vi i dagens anledning

sang Jamaica og Tranesangen,

så ikke et øje var tørt. De

spiste med os i medarbejderrummet

og kom også til at opleve,

gfo’en som uddannelsessted

Af Joseph Chaula og Maria

Bartholdy

Lige nu er vi 2 praktikanter i

GFO´en fra Professionshøjskolen

Strandvejen. Pædagoguddannelse

er bygget op således at

vi dels er på studiet og lærer en

masse teori, men også er ude i

”praksisfeltet” og ser hvordan det

hele hænger sammen, altså teori

og praksis - det er her Tranegård

hvordan vi fejrer hinanden, da

Tina Ernst havde rund fødselsdag.

Det blev selvfølgelig fejret

med tale, lykønskninger og kage.

Sydafrikanerne forstod ikke en

lyd, men fattede dog, at der var

tale om en fødselsdagsfejring, så

efter veloverstået tale, rejste en

af sydafrikanerne sig op, sagde

tillykke til Tina, hvorefter alle 13

skolefolk rejste sig op og sang

GFO kommer ind i billedet.

Ved at observere og iagttage

jeres dejlige unger får vi øget

vores kendskab til den måde

børnene danner relationer til hinanden,

og hvordan de bidrager til

det sociale samspil, som er super

vigtige elementer i forhold til

deres trivsel.

Vi deltager aktivt i de daglige

gøremål, hvor vi observerer og

reflekterer over hvad vi ser - alt

dette er med til at øge vores viden

omkring hvordan hverdagen

ser ud på en institution.

Som praktikanter i Tranegård

GFO har vi oplevet en institution

med mange faciliteter, og hvor

der er plads til alle børn. Vi har

også fået en indsigt i hvordan en

institution med åben pædagogik

fungerer. Børnene kan frit bevæge

sig mellem de forskellige

værksteder og udvikle deres in-

en fødselsdagssang trestemmigt

for Tina. Uden i klasserne var der

også mange gode tilbagemeldinger.

I 4.b har Christina brace

arbejdet med Sydafrika, så stor

var overraskelsen for de besøgende,

da 4.b rejste sig op og

sang deres nationalsang. Bedre

kunne det dårligt være.

teresser, om det enten er inden

for bevægelse, kunstneriske- el.

musikalske aktiviteter osv. I de

forskellige værksteder er der

altid en pædagog klar til at støtte

børnene. Der er fokus på at udvikle

børnenes individuelle og sociale

kompetencer.

Vi har også lagt mærke til at

pædagogerne på institutionen

altid er klar med råd til os studerende,

og vi kan altid spørge om

noget, hvis vi er i tvivl, og det har

vi været meget glade for, da det

også er med til at udvikle os som

pædagoger i praksis.

Ca. en gang om hver anden uge

mødes vi med vores praktikvejleder

her i GFO’en, hvor vi får

nogle faglige snakke, reflekterer

og diskuterer om alt inden for det

pædagogiske område.

Vi takker for den varme og

åbne modtagelse vi har fået på

Tranegård GFO

21


22

Den man rører veD

- mobber man ikke...

Der er mage måder at

arbejde med trivsel på i

klasserne. et eksempel er

massage.

Af Anne Dorte Hansen, relationsmedarbejder

Ved massagen opstår en følelse

af at være respekteret og værdi-

farvel til

elevrådet

Af Sophie, 9.A

fuld. Denne følelse skaber positive

bindinger mellem eleverne,

der gør, at mobningen ikke får lov

til at slå rødder.

Massagen har mange positive

virkninger. Den styrker barnets

selvværd, kropskendskab, kommunikation,

tolerance og evne til

at slappe af.

Jeg har nu været en del af elevrådet

i en del år, og jeg vil med

dette lille indslag takke for en god

indsats samt et godt samarbejde

blandt elever og lærere.

Et elevråd er en fællesbetegnelse

for elevernes faglige og sociale

beslutninger. Elevrådet er til for,

at repræsentere elevernes holdninger

og følge deres engagement.

Dermed sørges der for, at

elevernes interesser og ønsker

bliver hørt og varetaget. Der-

udover er elevrådets rolle også at

være med til at styrke det sociale

netværk på skolen.

I elevrådet diskuterer vi mange

forskellige emner. Vi taler om

Taktilmassage og kontaktlege

bruges både i de store og små

klasser som en del af den forebyggende

indsats for bedre trivsel.

På billederne ses 0.A i legen “Bilvask”

og 7.Z, som laver rygtegninger

til en historie, der llæses

op.

emner der er ønsket af eleverne

og ikke mindst lærerne, og alle

får en mulighed for at bidrage

med både positive og negative

detaljer. Der diskuteres om hvor

vidt det er et større problem eller

et individuelt problem, og om

det såkaldte problem kan løses.

Beslutninger og eventuelle løsninger

foretages af elever og de

enkelte lærere. På denne måde

har eleverne også en mulighed

for at være en del af både det

sociale og det faglige fællesskab.

Som det sidste vil jeg takke for

nogle gode år – og jeg håber det

gode samarbejde vil fortsætte

fremover.


konfliktmægling

/mediation

Arbejder du

med dette i

hverdagen

og/eller har

du lyst til at

arbejde med

det på Tranegårdskolen,

vil jeg meget

gerne kontaktes

med henblik på at nedsætte

en arbejdsgruppe, således

at arbejdet med konfliktmægling

fortsat kan være en vigtig del af

vores hverdag.

I de seneste år har der været

meget fokus på konfliktmægling

som en metode til at løse forskellige

problemer og konflikter indenfor

mange områder heriblandt

mobning. Denne metode har vist

sig at være særdeles effektiv

og bliver nu brugt i mange sammenhæng,

herunder mægling

på skoler, hvor der blandt elever

og voksne uddannes konfliktmæglere.

På Tranegårdskolen

har vi i de sidste år uddannet en

række konfliktmæglere blandt de

ansatte.

natteravnene

Af Torben Lind

Natteravnene i Gentofte Kommune

udfører et kæmpe frivilligt

arbejde for at skabe trivsel og

sikkerhed for unge i Gentofte

ikke mindst eksemplificeret ved

Søren Schock Petersen, forældre

og formand for Natteravnene.

Natteravnene i Gentofte vil gerne

være med til at gøre Gentofte til

et rart sted at være for de unge.

De bidrager allerede til dette

Ordet meditation stammer fra latin,

og betyder ”i midten”. Mægling

efter mediationsmetoden kan

beskrives som en særlig struktureret

proces, hvor igennem

parterne med modstridende interesser

støttes til selv at finde en

løsning. Grundlæggende for metoden

er, at parterne har ansvar

for resultatet og mæglerne har

ansvar for processen.

Børn kan være med til at løse

børns konflikter i en styret proces,

hvor de voksne har ansvaret.

Børn kan sagtens selv lære at

løse konflikter, det behøver ikke

altid være de voksne, der gør det

for dem.

Konflikter på de forskellige klassetrin

er ofte forskellige, i eksempelvis

de små klasser kan konflikter

være sådan noget som,

hvem skubbede, og hvem der

skal have lov til at spille hvilken

bold og hvor – i de større klasser

er der helt andre konflikter.

Som mægler skal man være

neutral, stille åbne spørgsmål,

må ikke afbryde, være tålmodig

og have forståelse. Mægleren

træffer ingen afgørelser og fungere

heller ikke som dommer.

Mægleren skal i stedet for støtte

parterne i en dialog, således at

der kan nås frem til en løsning på

den pågældende konflikt.

Børnene, der har konflikten, skal

selv forklare, hvad der er sket,

hvordan de oplever det, og hvad

det betyder for dem hver især.

Børnene øger deres sociale

handlekompetence og lærer,

hvordan konflikter kan løses på

en anden måde end ved skyld og

straf.

Jeg vil rigtig gerne arbejde på,

at der på Tranegårdskolen uddannes

flere konfliktmæglere

både blandt elever som voksne,

idet jeg mener, at det kan være

med til at styrke børnene i at

håndtere konflikter på en social

acceptabel måde, som kan være

gavnlig for børnene både nu og

ud i al fremtid.

Skolebestyrelsesmedlem

Ann Irene Jarlgaard

Mail: jarlgaard@email.dk

Mobil 28 40 30 35

formål, men ønsker at blive

bedre.

Derfor har Natteravnene afholdt

en stilekonkurrence blandt eleverne

i 8. klasse i kommunens

skoler for at forstå, hvad elevernes

holdninger til tryghed set

i sammenhæng med Natteravnene?

Og hvilke ideer de har

til Natteravnene, som de kan arbejde

videre med?

8.b løb med både 1. og 3.

præmien - stort tillykke til dem!

23


24

nyt fra Puc’en

tissemyrer, gys

og fantasy!

Af Tine Dahl

Kenneth Bøgh Andersen

I slutningen af marts havde

Tranegårdskolen besøg af forfatteren

Kenneth Bøgh Andersen.

Det var på alle måder en spæn-

istandsættelse

af Puc’en

Den 3. juli 2011 blev

tranegård ramt af et voldsomt

regnvejr, som betød,

at store dele af skolen lå

under vand med store

vandskader til følge på alle

etager.

Af Torben Lind

Vores PUC ligger i kælderhøjde,

så meget naturligt endte en stor

del af vandet her, hvilket hverken

gulv, vægge eller bøger nød godt

af. PUC’en blev derfor lukket ned

for at blive istandsat. I mellemtiden

blev der lavet nødbibliotek

i GFO’en. Det har ikke været en

optimal løsning, men den mulighed

vi havde.

dende og lærerig formiddag, hvor

eleverne på 5. og 6. klassetrin fik

lov at opleve en fantastisk dygtig

formidler fortælle om sit forfatterskab.

Blandt andet fortalte han

om de 6- 7 år, det tog ham at få

udgivet sin første roman ”Nidhugs

slaver”, som han selv kalder

fremragende dårlig! Der blev

fortalt gode historier og grinet en

masse undervejs.

Nu er der noget, der tyder på, at

PUC’en er klar med skoleårets

udgang, så PUC’en er på plads i

egne lokaler, når det nye skoleår

starter. Så har det taget lige præcist

1 år at få udbedret skaderne.

Af billedet fremgår det, at vi har

Eleverne var velforberedte og

stillede mange fine og relevante

spørgsmål. Og rigtig mange benyttede

efterfølgende lejligheden

til at få Kenneth Bøgh Andersens

autograf.

Den allersidste bog i serien om

Antboy ”Helte og skurke” er

netop udkommet, men vi kommer

forhåbentligt til at høre og

se(!) mere til Antboy, for Nimbus

film har købt rettighederne

til bøgerne, så mon ikke Tissemyrehelten

også vender tilbage

på lærredet?

benyttet muligheden for at flytte

trappen i PUC’en, således at vi

fremover får et mere sammenhængende

rum.

Dette åbner spændende nye muligheder

for indretning og anvendelse

af rummet .


tranen er flyvenDe

- med både forældre og børn ombord

På kanten af endnu et forrygende skoleår på tranegårdskolen, har Forældreforeningen

Tranefonden igen vist sin berettigelse, til gavn og glæde for alle med sin gang på skolen

– ikke mindst for de mange aktive forældre selv…

Det er nemlig særdeles tilfredsstillende at vedligeholde den gamle tranes rede…

Af Mikala Betak Faber

Når store og små elever, pædagoger

og lærere, personale og

forældre forlader skolen efter

dagens gøremål på Tranegårdskolen…så

vågner Tranen. Den

store fugl strækker sine vinger,

misser med øjnene og glæder

sig til nogle timers ’mindfulness’

– helt alene…

For der er meget, der skal

fordøjes, når man er en gammel

fugl fra 1934, hver dag omgivet

af liv og lærdom!

En arbejdslørdag i april

Men heldigvis er der mange

hjælpsomme menneskehænder

på Lindorffs Allé, som virkelig får

noget fra hånden, når der skal

ryddes kælderrum, bygges bænke

og rækværk, males skure og

bogstavslanger etc. Og den 28.

april var ingen undtagelse! Her

blev der, efter morgenmad og

Peter Møller Hansens velkomst

og detaljerede præsentation af

arbejdsplanerne, straks gået til

den!

Formand Peter for Forældreforeningen

Tranefonden, lagde

fra morgenstunden den gode

stemning an, og forældrene var

hurtige til at fordele sig på de

mange aktiviteter.

For udover grundig rengøring

af rummet bag GFO køkkenet,

tømning af kælderrum i Gul Villa

og opmaling af rundboldbane

i Store Gård, var projekter som

etablering af bænk omkring det

…udover at være mødre og fædre, er forældrene på Tranegårdskolen også særdeles erfarne håndværkere…

Tranen er stolt!

store Magnolietræ på GFO legepladsen

og bygning af ny skateboard

rampe, to af de lidt større

projekterede opgaver…

En stolt og ydmyg skoleleder!

Torben Lind var fra morgenstunden

på pletten som ’heppekor’

og ingen kunne være i tvivl

om hans begejstring:

”Det var en helt perfekt dag. Alt

var planlagt og organiseret til fulde,

indkøbene var gjort, arbejdsplanerne

klare, instruktionerne

forståelige. Børn og voksne var

tændte på idéen - intet kunne

være bedre. Lige i dét øjeblik – et

kort sekund – var jeg helt ydmyg

ved at det kan lade sig gøre!

Fantastisk at være et sted, hvor

så mange føler ansvar for alles

trivsel. Tusind tak til alle jer, som

deltog i arbejdsdagen. I er med

til at gøre vores hverdag endnu

bedre. Vi er utrolig glade for, at

I stiller op med stort og småt,

25


26

det er simpelthen enestående

og meget værdsat”, sagde den

stolte skoleleder, og fortsætter:

”Man kan sætte sig tilbage og

vente på at tingene sker ud fra

en forestilling om, at der må

være andre der klarer det. Eller

man kan vælge at handle

selv. Heldigvis for Tranegård er

der mange, der vælger at sætte

handling bag deres ord, og jeg er

både stolt og glad over at være

en del af dén forsamling!”.

Én af Forældreforeningen Tranefondens

fornemste opgaver er

netop at ’udnytte’ det værdifulde

fællesskab der hersker på skolen.

Ved at lave aktiviteter sam-

men på kryds og tværs af klasser

og forældregrupper, fremmer

man et helt unikt samvær, som

igen er med til at bygge alle former

for relationer op. Nye legeaftaler

og venskaber mellem

børnene, og spændende net-

værks- og forretningsrelationer

forældrene imellem.

” Tranegård ville også være en

god skole uden forældrenes indsats,

men sammen med forældrene

har vi muligheden for at

være fantastiske. Forældrene er

en stor ressource og jo mere vi

…hvem sagde gartner-proff’er? Både drivhuset og kummerne ved GFO indgangen

blev på smukkeste vi beplantet…

kan aktivere den, jo bedre. Når

forældrene er fysisk nærværende

viser de ikke mindst deres børn,

at de tager deres skole alvorligt.

Det er et stærkt signal”, siger

Torben Lind, og fremhæver, at

det sammen med forældrene er

muligt at leve skolens vision ud:

Tranegård, et godt sted at være,

Tranegård, et godt sted at lære -

netop ved at udnytte og udvikle

børnenes potentialer optimalt.

mod nye tiltag – og endnu

mere ’traneånd’

En lang række andre projekter har

i løbet af året set dagens lys efter

initiativ fra forældre i forældre-

foreningen på Tranegårdskolen.

Bl.a. arkitekttegnet møbelprojekt

i GFO’en, boksekampe for 5.-8.

klasserne i ”Evans Bootcamp”,

arkitektoplæg på alle udearealer,

skak-klubben og de tilhørende

turneringer, rengøringsdage osv.

osv.

Og nye planer og idéer er i

gang, bl.a. en arbejdsgruppe

med fokus på fondsansøgninger,

’Præsentationsteknik’ for

mellemskolingen ved Thomas


Wivel, et samarbejde med Wellcome

Fitness om mulighed for at

supplere idrætsundervisningen

med andre discipliner midt på

dagen…

Idéer og velvillighed står i kø,

men uanset hvor mange og hvilke

projekter der realiseres, står

én ting lysende klart: At alle de

forældrerelaterede aktiviteter der

foregår i de enkelte klasser jo

gør en kæmpe forskel! Masser af

de såkaldte ’klasseforældreforeninger’

og ’festudvalg’ ser ud til

at blomstre og gennemfører de

mest fantastiske og vigtige aktiviteter

- lige fra forskønnelse af

klasselokaler, til fester og kanoture!

Også GFO lokalet bliver

oftere benyttet til klassearrangementer

fra 0.-9. trin.

…og potentialer – dém er der masser af! Børnene både legede og knoklede sammen

med de voksne...

Efter over 4 timers

energisk indsats, og

’reservatets’ mest

blærede grillkød,

perfekt rosa-stegt

af grillmesteren

Chris Rycroft, var

mundene mættet, og

alle hænder og arme

kunne velfortjent

hvile.

Mediernes interesse har også

været omkring Tranegårdskolen

i det forgangne år - ikke mindst

med fokus på forældreengagementet.

Det har skabt positiv

energi og stolthed – om end det

er vigtigt, at slå fast, at Foræl-

Resultatet af arbejdsdagen var ikke til at tage fejl af for alle der mødte mandag morgen.

Alt så bare så utrolig flot og indbydende ud

dreforeningen Tranefonden er

en forening af engagerede og

hjælpsomme forældre, og ikke

en velhavende fond, der strør’

om sig med fondsmidler på en

såkaldt ’velhaverskole’…

Ak ja. Tranen skal lægge vingefang

til meget i løbet af et

skoleår…

Men for den imposante historiske

fugl er der ikke noget sted

den hellere ville bo!

Rigtig dejlig

sommer til alle!

27


historien om monty...

her får du historien om

hunden, de fleste genkender,

men som de færreste

kender historien bag:

monty.

Af Carsten Hornecker

Monty står trofast (næsten) hver

morgen og tager imod børnene

ved hegnet bag cykelstativerne.

Han gør ikke og laver i det hele

taget ikke meget væsen af sig,

og dog er han altid beredvillig

for et venskabeligt klap eller til at

lægge øre til nogle kærlige ord.

Men hvem er Monty i grunden -

og hvor kommer han fra?

Vi har talt med Montys familie:

Ophelia (2a), Nanna (4b) samt

mor, far og lillesøster:

Er Monty hans fulde navn?

Monty havde sit navn, før vi fik

ham, men vi identificerer ham

med Danmarks befrier, den engelske

feltmarskal Sir Bernard

Law Montgomery med kælenavnet

“Monty”.

Hvilken race er Monty?

Monty er en rigtig Beagle; han

er fræk og hører lige præcis det,

sidste uge før sommerferien

25. juni - Alm. skolegang

26. juni - Alm. skolegang

27. juni - Alm. Skolegang

- Dimission for 9. klasserne kl. 17.00

28. juni - Traniske Lege

29. juni - Sidste skoledag før sommerferien

han vil høre, men er kærlig og elskelig.

Hvor gammel er han?

Monty er næsten 5 år gammel.

Hvad er hans historie?

Da Monty var en ganske lille

hvalp blev hans ejere skilt og

kunne derfor ikke længere beholde

ham.

Derfor skiftede han familie først

én gang og kort tid efter endnu

en gang. Men ak, selvom den nye

familie var rigtig glad for Monty,

havde faren allergi over for dyr,

og så måtte Monty videre igen.

Det skal nævnes, at børnene i

vigtige Datoer

Vingesuset

den pågældende

familie var blevet

så glade for

Monty, at de faktisk

hellere ville

sende faren med

allergien afsted!

Så var det, at

Monty kom ind i

vores liv. Den 23.

december 2007

tog vi afsted for

at hente den

svært plagede

hund. Hans

første optræden i vores familie

var at lette ben op ad juletræet

- vel at mærke op ad pakkerne,

som allerede var blevet placeret

for julehyggens skyld!

Monty var tydeligt mærket af at

have levet en omtumlet tilværelse

- han var virkelig bange og sky og

på ingen måde en glad og tryg

hund – men efterhånden genvandt

han tilliden til mennesker,

og nu stortrives han i familien og

har fundet sin plads både i fodenden,

blandt børnenes lege og

ikke mindst som maskot for 2a –

ja, måske for hele Tranegård!

Første uge efter sommerferien

13. august - 1. skoledag for 1.-9. klasserne

14. august - 1. skoledag for 0. klasserne

More magazines by this user
Similar magazines