Film og genrer
Film og genrer
Film og genrer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Film</strong> omkring det grønne bord<br />
Ved Majken Tang Koch<br />
Andre udtryksformer i undervisningen<br />
<strong>og</strong> ved eksamensbordet
<strong>Film</strong> omkring det grønne bord<br />
9.00 - 9.25 Tekst- & prøvegrundlaget<br />
9.25 - 10.00 <strong>Film</strong> i undervisningen – romanens spr<strong>og</strong><br />
– filmens spr<strong>og</strong><br />
10.00-10.15 Kaffe<br />
10.15-11.15 Stil – lys, klip, komposition, kamerabevægelser mm.<br />
11.15-11.45 Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere i film<br />
11.45-12.30 Frokost<br />
12.30-14.00 Form & struktur – Forløbsanalyse<br />
14.00-14.45 Indhold – præmis, aktantmodeller <strong>og</strong> orkestrering<br />
14.45-15.00 Kaffe<br />
15.00-15.30 <strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong>
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstopgivelser<br />
Tekstgrundlaget<br />
Der skal til begge prøver (FSA – FS10) opgives<br />
eksempler på de andre udtryksformer (foto, lyd,<br />
video, maleri, publikation, netsider)<br />
2 eksempler inden for fiktion <strong>og</strong> 2 inden for sagprosa<br />
FS10 – ”<strong>Film</strong> som hovedværk”
Prøverne<br />
Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med<br />
opgivelserne <strong>og</strong> være udformet således, at flere af fagets<br />
områder kan inddrages. Der indgår et krav om analyse &<br />
fortolkning<br />
Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen<br />
mm.
Mindst et eksempel på De andre udtryksformer som<br />
fiktion <strong>og</strong> mindst et eksempel som fakta<br />
Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede,<br />
én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende<br />
Dansk spr<strong>og</strong>!<br />
Prøverne - A<br />
Oplæsningsdel (fx anmeldelse eller manusuddrag) vedlagt<br />
(ingen krav om fortolkning hertil)<br />
Vejledende: klip af max 8 min.<br />
Evt. uddrag fra spillefilm (kort resumé til elev <strong>og</strong> censor)
Synopseprøven<br />
Prøverne - B<br />
Mindst et eksempel på de andre udtryksformer inden<br />
for fiktion <strong>og</strong> mindst et inden for fakta<br />
Klassen vælger fordybelsesområder ud fra opgivelser<br />
(Læreren skal sikre at områderne er er repræsentative<br />
for tekstopgivelserne – de andre udtryksformer skal<br />
være repræsenteret)<br />
Eleven trækker et fordybelsesområder – overværet af<br />
skoleleder<br />
Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg <strong>og</strong> synopseudarbejdelse.<br />
Læreren vejleder
Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven<br />
under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at<br />
der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for<br />
småt. Klip kan her være af længere varighed (fx<br />
uddrag fra spillefilm)<br />
Dansk spr<strong>og</strong>!<br />
Prøverne - B<br />
Oplæsningsdel – eleven vælger et tekststykke<br />
Mulighed for to tekstvalg inden for samme<br />
medie/klip (9.klasse). Eventuel komparativ analyse
Eleven skriver synopse:<br />
Prøverne - B<br />
1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde,<br />
præsentation af prøveoplæg <strong>og</strong> begrundelse for valg<br />
2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af<br />
analyse <strong>og</strong> fortolkningspunkter, præsentation af<br />
perspektiveringsområder, kildefortegnelse<br />
Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering
Romanens spr<strong>og</strong> – filmens spr<strong>og</strong><br />
Først <strong>og</strong> fremmest er der Blue. Senere er der White, <strong>og</strong> så er<br />
der Black, <strong>og</strong> forud for historien er der Brown…<br />
Stedet er New York, tiden er nutid <strong>og</strong> ingen af delene vil<br />
n<strong>og</strong>en sinde forandres…<br />
Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt<br />
ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at<br />
han på dette tidspunkt har betænkeligheder.<br />
Poul Austers Genfærd (New York-tril<strong>og</strong>ien)
<strong>Film</strong>analyse – Hvordan?<br />
Hvordan ser en tanke eller følelse ud?<br />
Bundet af rum & handling<br />
Indhold Form & struktur Stil<br />
Symbolbrug<br />
Handlingstendenser/ fx<br />
glæde (totalbilleder),<br />
angst (nærbilleder af<br />
øjne, tabe n<strong>og</strong>et)<br />
Handlingskonsekvenser<br />
/ fx vrede (slå på<br />
n<strong>og</strong>et)<br />
Vægt i fortælling:<br />
Alvidende/subjektive<br />
fortællere<br />
Dramaturgi<br />
Underlægningsmusik<br />
Telebilleder<br />
Vidvinkel
Romanens spr<strong>og</strong> – filmens spr<strong>og</strong><br />
Ked af det<br />
Sørgelig<br />
underlægningsmusik<br />
Regn på ruden<br />
Gråd – vigende blikke<br />
Langsom klipperytme<br />
Forelskelse<br />
Ild i pejsen/fyrværkeri<br />
Strygere<br />
Farvemætning
100 m fri<br />
Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen …<br />
Hvordan ser en tanke ud?<br />
Spring mellem tid <strong>og</strong> sted…<br />
Symbolbrug <strong>og</strong> handlingstendenser: Vand, genfødsel,<br />
vejrtrækning mm.<br />
Fortællere… hvorfra fortælles der?<br />
Hvordan opleves det sete?
100 m fri
100 m fri
Billedbeskæring<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Supertotal Halvnær<br />
Total Nær<br />
Halvtotal Ultranær
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000<br />
Når man på film skal formidle en persons tanker <strong>og</strong> indre liv, er<br />
det vigtigt at gå tæt på personens øjne <strong>og</strong> give tilskueren god<br />
tid til at aflæse deres blik <strong>og</strong> følelser
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995<br />
Man kan <strong>og</strong>så bruge nærbilleder til andet end at vise følelser.<br />
Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer <strong>og</strong><br />
nægte tilskueren den information, vi gerne vil have
Billedkomposition<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Vandrette linier – skaber ro <strong>og</strong> balance<br />
Lodrette linier – understreger det monumentale <strong>og</strong><br />
magtfulde<br />
Diagonale linier – understreger action, bevægelse <strong>og</strong><br />
agressivitet<br />
Kælkede (skæve) linier – skaber uro <strong>og</strong> fare<br />
Forgrund, mellemgrund <strong>og</strong> baggrund – skaber en<br />
illusion om tre dimensioner (højde, bredde <strong>og</strong> dybde)
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Manden der havde en grønthøster i<br />
hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006<br />
Bemærk nærbillederne <strong>og</strong> de mange kælkede linier
S/h <strong>og</strong> farver<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren <strong>og</strong><br />
det realistiske i spillefilmen<br />
Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig<br />
stemning<br />
- røde <strong>og</strong> gule farver - varme <strong>og</strong> nære<br />
- blå <strong>og</strong> grønne farver - kolde <strong>og</strong> fjerne<br />
- blandingsfarver (violet) - disharmoniske <strong>og</strong> uklare, både<br />
tiltrækkende <strong>og</strong> frastødende
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Farver kan <strong>og</strong>så have symbolsk betydning<br />
Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN <strong>og</strong>så fornuft<br />
Gul – lys, varme, munterhed MEN <strong>og</strong>så falskhed<br />
Grøn – håb, ungdom MEN <strong>og</strong>så umodenhed, kølighed<br />
Sort – død, sorg, melankoli MEN <strong>og</strong>så styrke <strong>og</strong> autoritet<br />
Blå – det tillidsvækkende, rolige <strong>og</strong> neddæmpede MEN <strong>og</strong>så<br />
deprimerende <strong>og</strong> melankolske<br />
Rød – kærlighed, lidenskab MEN <strong>og</strong>så blod <strong>og</strong> fare
Lys<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen <strong>og</strong><br />
benytter skygger som filmisk virkemiddel<br />
High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst<br />
Ovenlys - falder naturligt<br />
Modlys - glorificerer<br />
Sidelys - skaber dualitet, splittelse<br />
Nedefra - mystificerer
Kameravinkler<br />
Normalperspektiv<br />
Frøperspektiv<br />
Fugleperspektiv<br />
<strong>Film</strong>ens stil
Kamerabevægelser<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Panorering - kameraet står stille <strong>og</strong> bevæger sig vandret<br />
fra venstre mod højre (eller omvendt)<br />
Tiltning - kameraet står stille <strong>og</strong> bevæger sig lodret op<br />
eller ned<br />
Travelling - hele kameraet bevæger sig <strong>og</strong> følger motivet,<br />
så man samtidig kan vise miljøet<br />
Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores<br />
konventioner gør scenen mere autentisk
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Dykkerdrengen (0.22)<br />
Morten Giese, 2000<br />
Bemærk hvordan kameraet følger<br />
drengen tæt i bl.a. svømmehallen<br />
Bemærk <strong>og</strong>så billedkompositionen<br />
samt brug af lys <strong>og</strong> mørke i<br />
lejligheden
Klipning<br />
Kontinuitetsklipning<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Usynlig eller sømløs klipning<br />
Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C)<br />
Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning<br />
Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der<br />
viser en person, som ser n<strong>og</strong>et 1) Lead-in 2) Point-of-view<br />
3) Follow-up<br />
Krydsklipning – klipning mellem to eller flere<br />
handlingstråde i samme tid<br />
Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens<br />
fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes<br />
fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)
A-kontinuerlig klipning<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra<br />
A til Z til G), - spring i tid, rum <strong>og</strong> handling<br />
Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om<br />
billedet hopper<br />
Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte<br />
indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe<br />
kontinuitet.<br />
Parallelklipning– man klipper mellem to eller flere handlinger for at<br />
skabe forbindelse mellem dem
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Der er mange måder at skabe subjektivitet på:<br />
Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer<br />
Vi deler primært syn (POV) med en karakter<br />
Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jegfortæller<br />
(VO)<br />
Symbol <strong>og</strong> farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv<br />
retning<br />
Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i<br />
en bestemt subjektiv retning<br />
Underlægningsmusikken skaber subjektivitet
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Fortælleren
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Point of view<br />
Når vi deler en fiktiv persons syn <strong>og</strong> oplevelser, ser vi<br />
med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af n<strong>og</strong>et<br />
andet - vores syn begrænses<br />
Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der<br />
ser, hvad der ses, <strong>og</strong> tilbage til hvem der ser
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Perceptuelt pov – som man ser!<br />
(Som den fiktive person ser)<br />
Funktionelt pov – som om man ser!<br />
(Over skulder)<br />
Konceptuelt pov – som man føler!<br />
(Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et eller en hel<br />
scene fx. varsler <strong>og</strong> antydninger vedrørende følelser <strong>og</strong><br />
stemninger)
Lyden<br />
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer<br />
kan høre lyden <strong>og</strong> kan forholde sig til den<br />
Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter <strong>og</strong> underlægningsmusik,<br />
som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning.<br />
Musikken kan have forskellige funktioner
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Mickey Mousing/parafraselyd<br />
Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden<br />
Billedet har et n<strong>og</strong>enlunde entydigt udtryk, som lyden<br />
understøtter <strong>og</strong> forstærker
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Polariseret lydbrug<br />
Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes<br />
vha. lyden<br />
Lyden varsler et bestemt udtryk
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Kontrapunktisk lydbrug<br />
Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens<br />
udtryk<br />
Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten
Voice Over<br />
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen<br />
tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med<br />
fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere<br />
tidspunkt - tilbageskuende Voice Over.<br />
Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige<br />
positioner gennem historien.<br />
VO kan <strong>og</strong>så være ikke-diegetisk. En stemme udefra<br />
fortællingen. En iscenesat <strong>og</strong> synlig fortæller.
Form & struktur – subjektivitet <strong>og</strong> fortællere<br />
Akustiske lydbilleder<br />
Akustiske lydbilleder er close ups af både billede <strong>og</strong> lyd<br />
eller ren lyd. De kan bruges som set-up´s, dvs. detaljer,<br />
som får betydning for historien senere hen<br />
Ex. Eksamen, Eat shit and die (14.00)
Form & struktur – forløbsanalyse
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Point of no return lå meget senere i historien<br />
Point of no return lå meget tidligt i historien<br />
Point of no return kom først til slut<br />
Berettemodellen skal gå op!
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Berettemodellen ”spænder ben”<br />
for elevernes iagttagelse!<br />
Berettemodel fokuserer mest på<br />
den ydre konflikt!
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – Vendepunktsmodel
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – plot point model
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – plot point model
Form & struktur – Eat shit and die<br />
Eat shit and die<br />
Anders Morgenthaler, DK, 2007, 22 min.<br />
http://www.filmstriben.dk/skole/filmdetails.aspx?<br />
id=9000000026<br />
Se 1. akt (frem til 05.40).<br />
Hvilke set ups rejser historien?<br />
Titlen: ”Eat shit and die”<br />
Se 2. akt (frem til 13.10).<br />
Hvornår tager historien en alvorlig drejning?<br />
Se 3. akt.<br />
Hvilke set ups får pay offs?
Form & struktur – Eat shit and die<br />
. akt 2. akt<br />
3. akt
Fremdriftselementer<br />
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Mellem anslag <strong>og</strong> udtoning ligger der n<strong>og</strong>le punkter, som er<br />
med til at skabe dynamik, fremdrift <strong>og</strong> spænding, hvilket<br />
driver handlingen frem.<br />
Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber<br />
sin amulet<br />
Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne<br />
i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen<br />
punkterer, man bliver spærret inde<br />
Forhalinger - n<strong>og</strong>en trækker tiden ud, n<strong>og</strong>en udsætter en<br />
beslutning eller en handling
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Point of view<br />
•Som Benji ser . . .<br />
•Som Benji føler . . .<br />
•Slowmotion, kontrast mellem nær- <strong>og</strong> totalbilleder,<br />
akustiske close ups <strong>og</strong> musikunderlægning
Indholdsanalysen<br />
Karaktererne fortæller historien!<br />
Hvilken funktion har karaktererne?<br />
Hvordan <strong>og</strong> hvorfor mødes de?<br />
Hvordan udvikler karaktererne sig?<br />
Hvem eller hvad er skyld i den udvikling?<br />
Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?
En lille død
Indholdsanalysen<br />
<strong>Film</strong>en som allegori<br />
Ikon<strong>og</strong>rafien<br />
Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger,<br />
der udgør ikoner for den enkelte filmgenre eller myte<br />
Setting<br />
Handlingens miljø, omgivelser <strong>og</strong> scen<strong>og</strong>rafi<br />
Orkestrering & præmis<br />
<strong>Film</strong>en viser sit budskab gennem hovedkarakterens,<br />
kontrastens <strong>og</strong> skyggens udvikling
Indholdsanalysen - aktantmodellen
Spilleregler<br />
Indholdsanalysen - aktantmodellen<br />
Hjælperposition <strong>og</strong> modstanderposition er aktanter med CPR<br />
nr. eller Matrikel nr.<br />
Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten<br />
(ex. som institution)<br />
Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten<br />
Vi taler om ”Happy Ending" når subjektet modtager objektet,<br />
<strong>og</strong> vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i<br />
at modtage objektet<br />
Præmissen er en kort <strong>og</strong> præcis formulering af det moralske,<br />
psykol<strong>og</strong>iske eller ideol<strong>og</strong>iske postulat, som det er hele<br />
filmens opgave at bevise.
Manden der havde en grønthøster i<br />
hovedet…<br />
Arbejdsspørgsmål<br />
http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie<br />
Udfyld aktantmodellen<br />
Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien?<br />
Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter<br />
helt/hjælper <strong>og</strong> skurk/modstander plads? Måske<br />
efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen<br />
af historien?<br />
Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen
Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Manden der havde en grønthøster i hovedet…
Manden der havde en grønthøster i hovedet…<br />
Præmissen kunne<br />
forenklet lyde:<br />
Det lykkes ham<br />
(subjektet) at få hende<br />
(objektet), trods dumhed<br />
<strong>og</strong> ignorance, <strong>og</strong> kun fordi<br />
avisen gav ham viden
Jeg er bare den l<strong>og</strong>erende<br />
Præmissen kunne skitseres sådan<br />
http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie
Jeg er bare den l<strong>og</strong>erende<br />
Hvordan vil modellen se ud hvis han<br />
i stedet er subjekt?<br />
Hvad stræber han efter?<br />
Hvad er hans projekt?<br />
Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?
Jeg er bare den l<strong>og</strong>erende
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Definition af begrebet genre<br />
En fast konventionel aftale<br />
<strong>Film</strong><strong>genrer</strong> fungerer både som:<br />
Produktionsskabeloner<br />
Orienteringspunkter<br />
Forventningsskabere<br />
Kunstneriske spilleregler
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Hvornår er n<strong>og</strong>et en genre?<br />
<strong>Film</strong> tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk.<br />
Kendetegn:<br />
1) Indhold – tematik – orkestrering – setting - ikon<strong>og</strong>rafi<br />
2) Form – Dramaturgi <strong>og</strong> fortællere<br />
3) Stil
Tematik<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen.<br />
Genrefilm arbejder med en række tematiske stereotyper<br />
Kærlighedsmønsteret<br />
Succesmønsteret<br />
Trekantsmønsteret<br />
Hjemkomstmønsteret<br />
Hævnmønsteret<br />
Omvendelsesmønsteret<br />
Opofrelsesmønsteret<br />
Familiemønsteret
Setting<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Handlingens miljø, omgivelser <strong>og</strong> scen<strong>og</strong>rafi<br />
Science fiction<br />
Westerns<br />
Gangsterfilm<br />
Ikon<strong>og</strong>rafi<br />
Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der<br />
udgør ikoner for den enkelte filmgenre<br />
Westerns<br />
Science fiction
Stil<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
<strong>Film</strong>ens samlede udtryk på billed- <strong>og</strong> lydsiden – alle de filmiske<br />
virkemidler<br />
Westerns <strong>og</strong> musicals<br />
Gysere<br />
Action<br />
Melodramaet<br />
OBS setting, ikon<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> stil definerer ikke i sig selv en<br />
bestemt genre, men samspillet mellem disse elementer <strong>og</strong><br />
fortællingen er afgørende!
Gysergenren<br />
Actiongenren<br />
Krimigenren<br />
Melodramaet<br />
Komediegenren<br />
Westerngenren<br />
Socialrealisme<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
N<strong>og</strong>le af hoved<strong>genrer</strong>ne – „Boy meets girl“ (7.11)<br />
Krigsgenren<br />
Sciencefictiongenren<br />
Katastrofegenren<br />
Musicalgenren<br />
Roadmoviegenren<br />
Eventyr/fantasygenren<br />
Dokumentargenren
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Man har altid brugt <strong>genrer</strong> på film<br />
Langt de fleste kendte <strong>genrer</strong> er fra starten af sidste<br />
århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns,<br />
science fiction...<br />
Nye <strong>genrer</strong> som f.eks. roadmovien i 1970'erne<br />
Mange film, der ikke passer ind i genresystemet = kunstfilm,<br />
autonome film
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
Under<strong>genrer</strong> (sub<strong>genrer</strong>) <strong>og</strong> over<strong>genrer</strong><br />
Gysergenren<br />
det psykol<strong>og</strong>iske gys<br />
splattergenren<br />
Komedien<br />
farcen<br />
den romantiske komedie<br />
Rammerne for den enkelte genre er altid ’til forhandling’
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
<strong>Film</strong> placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere<br />
forskellige slags <strong>genrer</strong>. Det er tit svært at genreplacere<br />
en film, fordi den trækker på flere <strong>genrer</strong><br />
Meget almindeligt at blande action <strong>og</strong> romantik (så<br />
tiltrækker man både et mandligt <strong>og</strong> kvindeligt publikum) =<br />
tohjuleren
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong><br />
<strong>Film</strong><strong>genrer</strong> er dynamiske størrelser<br />
En genre kan næsten dø ud <strong>og</strong> fuldkommen forsvinde, for<br />
så pludselig at dukke op igen<br />
Westerngenren - enormt populær i 50’erne <strong>og</strong> 60’erne.<br />
Blev holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns i<br />
70’erne.<br />
Katastrofefilmen - 70’er fænomen, der stort set<br />
forsvandt i 80’erne <strong>og</strong> dukkede op igen i 90’erne<br />
Enkelte <strong>genrer</strong> har <strong>og</strong>så skiftet form f.eks.<br />
socialrealisme (det sociale drama)
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong> – Lille Lise<br />
Lille Lise – en gyser…<br />
1) Indhold<br />
Tematik:<br />
Det dualistiske – skizofrenien – Det onde barn<br />
Orkestrering <strong>og</strong> præmis:<br />
Det lykkes Lise, at holde familien sammen i døden<br />
– traditionel borgerlig moral<br />
Setting: Huset, skoven, søen<br />
Ikon<strong>og</strong>rafi: Familien, øjnene, kniv . . .
2) Form<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong> – Lille Lise<br />
Varsler: glimt af Louise i bilen – snydfortællere med<br />
mange subjektive fortællere
3) Stil<br />
Frøperspektiv<br />
Musikunderlægning<br />
Lyset – diabolsk sidelys<br />
Mørke i skoven trods højlys dag<br />
Hurtige flash/subliminale klip<br />
(varsler)<br />
Skæve linjer<br />
<strong>Film</strong> <strong>og</strong> <strong>genrer</strong> – Lille Lise
Årsplaner<br />
Emner Fordybelsesområder Prøvetekster<br />
Kortfilm<br />
Reklamer, reklamer i<br />
lange baner<br />
<strong>Film</strong> & <strong>Film</strong> som<br />
hovedværk<br />
Allegorien<br />
Kortfilmen <strong>og</strong> den<br />
symbolske fortælling<br />
Kortfilmen som<br />
fortælling<br />
Myter i stilreklamerne<br />
Episke reklamer på tv<br />
Gysergenren<br />
Allegorier<br />
”Ernst <strong>og</strong> lyset”<br />
”100 meter fri”<br />
”En lille død”<br />
”Eat shit and die”<br />
Campari<br />
Canal Digital<br />
”Dead man walking”<br />
”Lille Lise”<br />
”De nåede færgen”<br />
”En lille død”<br />
”Er Klavs Hjemme”
DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk/filmiskolen<br />
Andre udtryksformer<br />
Dokumentarfilm : http://www.dfi.dk/<strong>Film</strong>IUndervisningen/<strong>Film</strong>-iskolen/Undervisningsmaterialer/Temapakker/Fat-om-dokumentarfilm.aspx<br />
Radiofortællinger: fx radioens virkemidler<br />
http://www.dr.dk/radiofortaellinger/<br />
http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play18457,24699,24702,24705,24740,25647<br />
Eller ”Terkel i knibe”<br />
http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play24794,24634,24762,24631,24632,26769,24<br />
738,24739<br />
Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer<br />
http://www.dr.dk/skole/forside/<br />
Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager<br />
Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/Nik & Jay Kan du høre hende synge
3 korte film<br />
3 korte film af Kasper Munk<br />
Super 16 – alternativ filmskole stiftet i 1999.<br />
Optager 8 instruktører <strong>og</strong> 8 producere hvert<br />
andet år.<br />
”I Mørket” – Tid til Dansk i overbygningen af<br />
Judith Breuning, Ulrich Breuning <strong>og</strong> Kasper Munk<br />
http://viewer.zmags.com/publication/20072027<br />
#/20072027/62<br />
Ekko: ”Det oversete filmtalent”<br />
http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true<br />
&table=essays&id=113