Film og genrer

ucn.dk

Film og genrer

Film omkring det grønne bord

Ved Majken Tang Koch

Andre udtryksformer i undervisningen

og ved eksamensbordet


Film omkring det grønne bord

9.00 - 9.25 Tekst- & prøvegrundlaget

9.25 - 10.00 Film i undervisningen – romanens sprog

– filmens sprog

10.00-10.15 Kaffe

10.15-11.15 Stil – lys, klip, komposition, kamerabevægelser mm.

11.15-11.45 Form & struktur – subjektivitet og fortællere i film

11.45-12.30 Frokost

12.30-14.00 Form & struktur – Forløbsanalyse

14.00-14.45 Indhold – præmis, aktantmodeller og orkestrering

14.45-15.00 Kaffe

15.00-15.30 Film og genrer


Tekstgrundlaget


Tekstgrundlaget


Tekstgrundlaget


Tekstopgivelser

Tekstgrundlaget

Der skal til begge prøver (FSA – FS10) opgives

eksempler på de andre udtryksformer (foto, lyd,

video, maleri, publikation, netsider)

2 eksempler inden for fiktion og 2 inden for sagprosa

FS10 – ”Film som hovedværk”


Prøverne

Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med

opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets

områder kan inddrages. Der indgår et krav om analyse &

fortolkning

Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen

mm.


Mindst et eksempel på De andre udtryksformer som

fiktion og mindst et eksempel som fakta

Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede,

én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende

Dansk sprog!

Prøverne - A

Oplæsningsdel (fx anmeldelse eller manusuddrag) vedlagt

(ingen krav om fortolkning hertil)

Vejledende: klip af max 8 min.

Evt. uddrag fra spillefilm (kort resumé til elev og censor)


Synopseprøven

Prøverne - B

Mindst et eksempel på de andre udtryksformer inden

for fiktion og mindst et inden for fakta

Klassen vælger fordybelsesområder ud fra opgivelser

(Læreren skal sikre at områderne er er repræsentative

for tekstopgivelserne – de andre udtryksformer skal

være repræsenteret)

Eleven trækker et fordybelsesområder – overværet af

skoleleder

Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synopseudarbejdelse.

Læreren vejleder


Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven

under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at

der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for

småt. Klip kan her være af længere varighed (fx

uddrag fra spillefilm)

Dansk sprog!

Prøverne - B

Oplæsningsdel – eleven vælger et tekststykke

Mulighed for to tekstvalg inden for samme

medie/klip (9.klasse). Eventuel komparativ analyse


Eleven skriver synopse:

Prøverne - B

1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde,

præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg

2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af

analyse og fortolkningspunkter, præsentation af

perspektiveringsområder, kildefortegnelse

Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering


Romanens sprog – filmens sprog

Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er

der Black, og forud for historien er der Brown…

Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil

nogen sinde forandres…

Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt

ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at

han på dette tidspunkt har betænkeligheder.

Poul Austers Genfærd (New York-trilogien)


Filmanalyse – Hvordan?

Hvordan ser en tanke eller følelse ud?

Bundet af rum & handling

Indhold Form & struktur Stil

Symbolbrug

Handlingstendenser/ fx

glæde (totalbilleder),

angst (nærbilleder af

øjne, tabe noget)

Handlingskonsekvenser

/ fx vrede (slå på

noget)

Vægt i fortælling:

Alvidende/subjektive

fortællere

Dramaturgi

Underlægningsmusik

Telebilleder

Vidvinkel


Romanens sprog – filmens sprog

Ked af det

Sørgelig

underlægningsmusik

Regn på ruden

Gråd – vigende blikke

Langsom klipperytme

Forelskelse

Ild i pejsen/fyrværkeri

Strygere

Farvemætning


100 m fri

Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen …

Hvordan ser en tanke ud?

Spring mellem tid og sted…

Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel,

vejrtrækning mm.

Fortællere… hvorfra fortælles der?

Hvordan opleves det sete?


100 m fri


100 m fri


Billedbeskæring

Filmens stil

Supertotal Halvnær

Total Nær

Halvtotal Ultranær


Filmens stil

Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000

Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er

det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god

tid til at aflæse deres blik og følelser


Filmens stil

Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995

Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser.

Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og

nægte tilskueren den information, vi gerne vil have


Billedkomposition

Filmens stil

Vandrette linier – skaber ro og balance

Lodrette linier – understreger det monumentale og

magtfulde

Diagonale linier – understreger action, bevægelse og

agressivitet

Kælkede (skæve) linier – skaber uro og fare

Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en

illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)


Filmens stil

Klip fra Manden der havde en grønthøster i

hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006

Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier


S/h og farver

Filmens stil

Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og

det realistiske i spillefilmen

Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig

stemning

- røde og gule farver - varme og nære

- blå og grønne farver - kolde og fjerne

- blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både

tiltrækkende og frastødende


Filmens stil

Farver kan også have symbolsk betydning

Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft

Gul – lys, varme, munterhed MEN også falskhed

Grøn – håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed

Sort – død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet

Blå – det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN og

deprimerende og melankolske

Rød – kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare


Lys

Filmens stil

Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og

benytter skygger som filmisk virkemiddel

High Key – lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst

Ovenlys - falder naturligt

Modlys - glorificerer

Sidelys - skaber dualitet, splittelse

Nedefra - mystificerer


Kameravinkler

Normalperspektiv

Frøperspektiv

Fugleperspektiv

Filmens stil


Kamerabevægelser

Filmens stil

Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret

fra venstre mod højre (eller omvendt)

Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op

eller ned

Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet,

så man samtidig kan vise miljøet

Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores

konventioner gør scenen mere autentisk


Filmens stil

Klip fra Dykkerdrengen (0.22)

Morten Giese, 2000

Bemærk hvordan kameraet følger

drengen tæt i bl.a. svømmehallen

Bemærk også billedkompositionen

samt brug af lys og mørke i

lejligheden


Klipning

Kontinuitetsklipning

Filmens stil

Usynlig eller sømløs klipning

Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C)

Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning

Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der

viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view

3) Follow-up

Krydsklipning – klipning mellem to eller flere

handlingstråde i samme tid

Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens

fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes

fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)


A-kontinuerlig klipning

Filmens stil

Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra

A til Z til G), - spring i tid, rum og handling

Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om

billedet hopper

Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte

indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe

kontinuitet.

Parallelklipning– man klipper mellem to eller flere handlinger for at

skabe forbindelse mellem dem


Filmens stil

Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Der er mange måder at skabe subjektivitet på:

Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer

Vi deler primært syn (POV) med en karakter

Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jegfortæller

(VO)

Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv

retning

Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i

en bestemt subjektiv retning

Underlægningsmusikken skaber subjektivitet


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Fortælleren


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Point of view

Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi

med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget

andet - vores syn begrænses

Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der

ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Perceptuelt pov – som man ser!

(Som den fiktive person ser)

Funktionelt pov – som om man ser!

(Over skulder)

Konceptuelt pov – som man føler!

(Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et eller en hel

scene fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og

stemninger)


Lyden

Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer

kan høre lyden og kan forholde sig til den

Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik,

som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning.

Musikken kan have forskellige funktioner


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Mickey Mousing/parafraselyd

Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden

Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden

understøtter og forstærker


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Polariseret lydbrug

Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes

vha. lyden

Lyden varsler et bestemt udtryk


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Kontrapunktisk lydbrug

Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens

udtryk

Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten


Voice Over

Form & struktur – subjektivitet og fortællere

VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen

tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med

fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere

tidspunkt - tilbageskuende Voice Over.

Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige

positioner gennem historien.

VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra

fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller.


Form & struktur – subjektivitet og fortællere

Akustiske lydbilleder

Akustiske lydbilleder er close ups af både billede og lyd

eller ren lyd. De kan bruges som set-up´s, dvs. detaljer,

som får betydning for historien senere hen

Ex. Eksamen, Eat shit and die (14.00)


Form & struktur – forløbsanalyse


Form & struktur – forløbsanalyse

Point of no return lå meget senere i historien

Point of no return lå meget tidligt i historien

Point of no return kom først til slut

Berettemodellen skal gå op!


Form & struktur – forløbsanalyse

Berettemodellen ”spænder ben”

for elevernes iagttagelse!

Berettemodel fokuserer mest på

den ydre konflikt!


Form & struktur – forløbsanalyse

Syd Field – Vendepunktsmodel


Form & struktur – forløbsanalyse

Syd Field – plot point model


Form & struktur – forløbsanalyse

Syd Field – plot point model


Form & struktur – Eat shit and die

Eat shit and die

Anders Morgenthaler, DK, 2007, 22 min.

http://www.filmstriben.dk/skole/filmdetails.aspx?

id=9000000026

Se 1. akt (frem til 05.40).

Hvilke set ups rejser historien?

Titlen: ”Eat shit and die”

Se 2. akt (frem til 13.10).

Hvornår tager historien en alvorlig drejning?

Se 3. akt.

Hvilke set ups får pay offs?


Form & struktur – Eat shit and die

. akt 2. akt

3. akt


Fremdriftselementer

Form & struktur – forløbsanalyse

Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er

med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket

driver handlingen frem.

Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber

sin amulet

Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne

i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen

punkterer, man bliver spærret inde

Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en

beslutning eller en handling


Form & struktur – forløbsanalyse

Point of view

•Som Benji ser . . .

•Som Benji føler . . .

•Slowmotion, kontrast mellem nær- og totalbilleder,

akustiske close ups og musikunderlægning


Indholdsanalysen

Karaktererne fortæller historien!

Hvilken funktion har karaktererne?

Hvordan og hvorfor mødes de?

Hvordan udvikler karaktererne sig?

Hvem eller hvad er skyld i den udvikling?

Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?


En lille død


Indholdsanalysen

Filmen som allegori

Ikonografien

Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger,

der udgør ikoner for den enkelte filmgenre eller myte

Setting

Handlingens miljø, omgivelser og scenografi

Orkestrering & præmis

Filmen viser sit budskab gennem hovedkarakterens,

kontrastens og skyggens udvikling


Indholdsanalysen - aktantmodellen


Spilleregler

Indholdsanalysen - aktantmodellen

Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR

nr. eller Matrikel nr.

Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten

(ex. som institution)

Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten

Vi taler om ”Happy Ending" når subjektet modtager objektet,

og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i

at modtage objektet

Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske,

psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele

filmens opgave at bevise.


Manden der havde en grønthøster i

hovedet…

Arbejdsspørgsmål

http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie

Udfyld aktantmodellen

Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien?

Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter

helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske

efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen

af historien?

Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen


Manden der havde en grønthøster i hovedet…


Manden der havde en grønthøster i hovedet…


Manden der havde en grønthøster i hovedet…

Præmissen kunne

forenklet lyde:

Det lykkes ham

(subjektet) at få hende

(objektet), trods dumhed

og ignorance, og kun fordi

avisen gav ham viden


Jeg er bare den logerende

Præmissen kunne skitseres sådan

http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie


Jeg er bare den logerende

Hvordan vil modellen se ud hvis han

i stedet er subjekt?

Hvad stræber han efter?

Hvad er hans projekt?

Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?


Jeg er bare den logerende


Film og genrer

Definition af begrebet genre

En fast konventionel aftale

Filmgenrer fungerer både som:

Produktionsskabeloner

Orienteringspunkter

Forventningsskabere

Kunstneriske spilleregler


Film og genrer

Hvornår er noget en genre?

Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk.

Kendetegn:

1) Indhold – tematik – orkestrering – setting - ikonografi

2) Form – Dramaturgi og fortællere

3) Stil


Tematik

Film og genrer

Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen.

Genrefilm arbejder med en række tematiske stereotyper

Kærlighedsmønsteret

Succesmønsteret

Trekantsmønsteret

Hjemkomstmønsteret

Hævnmønsteret

Omvendelsesmønsteret

Opofrelsesmønsteret

Familiemønsteret


Setting

Film og genrer

Handlingens miljø, omgivelser og scenografi

Science fiction

Westerns

Gangsterfilm

Ikonografi

Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der

udgør ikoner for den enkelte filmgenre

Westerns

Science fiction


Stil

Film og genrer

Filmens samlede udtryk på billed- og lydsiden – alle de filmiske

virkemidler

Westerns og musicals

Gysere

Action

Melodramaet

OBS setting, ikonografi og stil definerer ikke i sig selv en

bestemt genre, men samspillet mellem disse elementer og

fortællingen er afgørende!


Gysergenren

Actiongenren

Krimigenren

Melodramaet

Komediegenren

Westerngenren

Socialrealisme

Film og genrer

Nogle af hovedgenrerne – „Boy meets girl“ (7.11)

Krigsgenren

Sciencefictiongenren

Katastrofegenren

Musicalgenren

Roadmoviegenren

Eventyr/fantasygenren

Dokumentargenren


Film og genrer

Man har altid brugt genrer på film

Langt de fleste kendte genrer er fra starten af sidste

århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns,

science fiction...

Nye genrer som f.eks. roadmovien i 1970'erne

Mange film, der ikke passer ind i genresystemet = kunstfilm,

autonome film


Film og genrer

Undergenrer (subgenrer) og overgenrer

Gysergenren

det psykologiske gys

splattergenren

Komedien

farcen

den romantiske komedie

Rammerne for den enkelte genre er altid ’til forhandling’


Film og genrer

Film placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere

forskellige slags genrer. Det er tit svært at genreplacere

en film, fordi den trækker på flere genrer

Meget almindeligt at blande action og romantik (så

tiltrækker man både et mandligt og kvindeligt publikum) =

tohjuleren


Film og genrer

Filmgenrer er dynamiske størrelser

En genre kan næsten dø ud og fuldkommen forsvinde, for

så pludselig at dukke op igen

Westerngenren - enormt populær i 50’erne og 60’erne.

Blev holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns i

70’erne.

Katastrofefilmen - 70’er fænomen, der stort set

forsvandt i 80’erne og dukkede op igen i 90’erne

Enkelte genrer har også skiftet form f.eks.

socialrealisme (det sociale drama)


Film og genrer – Lille Lise

Lille Lise – en gyser…

1) Indhold

Tematik:

Det dualistiske – skizofrenien – Det onde barn

Orkestrering og præmis:

Det lykkes Lise, at holde familien sammen i døden

– traditionel borgerlig moral

Setting: Huset, skoven, søen

Ikonografi: Familien, øjnene, kniv . . .


2) Form

Film og genrer – Lille Lise

Varsler: glimt af Louise i bilen – snydfortællere med

mange subjektive fortællere


3) Stil

Frøperspektiv

Musikunderlægning

Lyset – diabolsk sidelys

Mørke i skoven trods højlys dag

Hurtige flash/subliminale klip

(varsler)

Skæve linjer

Film og genrer – Lille Lise


Årsplaner

Emner Fordybelsesområder Prøvetekster

Kortfilm

Reklamer, reklamer i

lange baner

Film & Film som

hovedværk

Allegorien

Kortfilmen og den

symbolske fortælling

Kortfilmen som

fortælling

Myter i stilreklamerne

Episke reklamer på tv

Gysergenren

Allegorier

”Ernst og lyset”

”100 meter fri”

”En lille død”

”Eat shit and die”

Campari

Canal Digital

”Dead man walking”

”Lille Lise”

”De nåede færgen”

”En lille død”

”Er Klavs Hjemme”


DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk/filmiskolen

Andre udtryksformer

Dokumentarfilm : http://www.dfi.dk/FilmIUndervisningen/Film-iskolen/Undervisningsmaterialer/Temapakker/Fat-om-dokumentarfilm.aspx

Radiofortællinger: fx radioens virkemidler

http://www.dr.dk/radiofortaellinger/

http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play18457,24699,24702,24705,24740,25647

Eller ”Terkel i knibe”

http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play24794,24634,24762,24631,24632,26769,24

738,24739

Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer

http://www.dr.dk/skole/forside/

Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager

Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/Nik & Jay Kan du høre hende synge


3 korte film

3 korte film af Kasper Munk

Super 16 – alternativ filmskole stiftet i 1999.

Optager 8 instruktører og 8 producere hvert

andet år.

”I Mørket” – Tid til Dansk i overbygningen af

Judith Breuning, Ulrich Breuning og Kasper Munk

http://viewer.zmags.com/publication/20072027

#/20072027/62

Ekko: ”Det oversete filmtalent”

http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true

&table=essays&id=113

More magazines by this user
Similar magazines