Integrationsnet

integrationsnet.dk

Integrationsnet

Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

Bydelsmødrene i Århus


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Udgivet af Integrationsnet Midt- og Nordjylland 2010

Forsidefoto: Nimet Topcu

Tekst: Helene Hinz

Layout: Design Now/Lenny Larsen

Tryk: LitoTryk A/S

2


De gode forbilleder

Da jeg selv blev alene med min søn i 2002, var det, der

hjalp mig til at komme videre, at jeg havde et forbillede

i min mormor. Hun havde selv stået alene med mange

børn og gæld op til halsen. Jeg lærte af hende, at det

vigtigste for en kvinde var at være økonomisk uafhængig,

og at man derfor skulle arbejde alt, hvad man kunne,

så man kunne klare sig selv.

Gode forbilleder har en meget stor betydning i forhold

til at turde gå efter sit mål. Når man kan se, at nogen,

man kan identificere sig med, er lykkedes med det,

man selv drømmer om, er det ikke længere en utopi, og

man bliver klar over, at ens mål er mulige at nå.

Bydelsmødre-projektet i Århus gør kvinder til forbilleder

både for deres egne børn og for andre kvinder. Og

projektet hjælper kvinderne til at realisere deres drømme

om at forandre deres liv og give deres børn bedre

muligheder, end de selv har haft.

Jeg ved selv, hvor svært det kan være at navigere mellem

to forskellige kulturer, og jeg ved, hvor modsætningsfyldt

det nogle gange er både at skulle være en

del af det danske samfund og samtidig leve op til kravene

fra sit bagland.

Bydelsmødrene i Århus

Bydelsmødre-projektet fokuserer på at understøtte de

ressourcer, kvinderne allerede har, og støtter dem i at

anerkende deres egne rødder. Det viser kvinderne, at

der er nogen, der tror på dem, og det hjælper dem til

at prioritere den fremtid, de gerne vil give deres børn.

Denne brochure handler om Bydelsmødrene i Århus.

Jeg håber, at du vil finde glæde og inspiration i de gode

historier om, hvordan projektet hjælper stærke kvinder

med at hjælpe sig selv og andre.

God læselyst!

Özlem Cekic

Folketingsmedlem, forfatter og foredragsholder

3


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Hjælp til selvhjælp

Der findes masser af stærke, nydanske kvinder,

der har ressourcer til at tage del i samfundet og

hjælpe deres børn godt på vej. Bydelsmødre-projektet

i Århus har givet dem redskaberne til at

sætte deres styrker i spil og hjælpe andre kvinder.

Mødre hjælper mødre. Det har været grundtanken, når i

alt 40 nydanske kvinder i løbet af de sidste to år er blevet

uddannet til Bydelsmødre hos Integrationsnet Midt-

og Nordjylland.

Bydelsmødre-projektet har sigtet mod at give kvinderne

bedre muligheder for at understøtte både deres

egen og deres børns integration. De kvinder, der har

deltaget i projektet, har gennemgået et fire måneder

langt uddannelsesforløb, hvor de en gang om ugen har

fået undervisning i en række emner, der spænder lige

fra børneopdragelse og børns rettigheder over kost,

sundhed og motion til ligestilling og familiemønstre. Og

når de har bestået kurset, har deres opgave været at

tage kontakt til kvinder med samme kulturelle og

sproglige baggrund som dem selv og dele ud af det, de

har lært.

Når projektleder Nimet Topcu, der står for Bydelsmødre-projektet

hos Integrationsnet Midt- og Nordjylland,

bliver bedt om at karakterisere de kvinder, der

har deltaget i projektet, siger hun:

”De er stærke kvinder, som har ressourcer at trække

på. De vil gerne engagere sig i samfundet og gøre det

bedste for deres børn. Bydelsmødre-projektet er hjælp

til selvhjælp. Vi understøtter kvinderne i at bruge de

4

Fakta

• Fra 2008 til 2010 er i alt 40 kvinder med flygtninge- og

indvandrerbaggrund i Århus blevet uddannet til Bydelsmødre hos

Integrationsnet Midt- og Nordjylland under Dansk Flygtningehjælp.

• Samtlige kvinder, der har gennemgået kurset i Århus, er kommet i

uddannelse eller arbejde.

• Efter de gode resultater i Århus skal projektet udbredes til også at

omfatte Herning, Kolding, Kalundborg og Slagelse Kommune.

• Bydelsmødre-projektet er startet med inspiration fra projektet

Stadtteilmütter i Berlin.

styrker, de har i forvejen, til dels at blive bedre forældre;

dels selv at komme i uddannelse og arbejde og på

den måde også blive forbilleder i deres lokalområde”.

Og når man ser projektets foreløbige resultater, tyder

det på, at denne er en effektiv fremgangsmåde:

”Indtil nu er samtlige af de 40 kvinder, der har deltaget

i projektet i Århus, kommet i uddannelse eller arbejde”,

fortæller Hans Christian Knudsen, chef for Integrationsnet

Midt- og Nordjylland.

Mund-til-mund-metoden

”En stor del af kvinderne med flygtninge- eller indvandrerbaggrund

læser ikke så meget på dansk og orienterer

sig ikke ret ofte gennem danske medier. I stedet

taler de meget med hinanden og bruger deres netværk

i nærmiljøet som kilde til information. Derfor tager


Bydelsmødrene i Århus

5


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Bydelsmødre-projektet udgangspunkt i mund-til-mundmetoden

og lader den menneskelige kontakt være

grundstenen i at skabe dialog og udveksle viden”, forklarer

Nimet Topcu.

Holdningsdiskussioner og ligestilling

Et af de emner, der har været særligt fokus på i undervisningen

er, hvordan man håndterer den svære balancegang

mellem at bevare sin egen kultur og religion og

samtidig ruster sine børn bedst muligt til at begå sig i

et samfund, hvis værdier til tider kan ligge langt fra ens

egne.

”Mange har svært ved at gå på kompromis i forhold til

især de religiøst baserede normer omkring familielivet”,

siger Nimet Topcu og forklarer, at kurserne på dét

område i høj grad er præget af holdningsdiskussioner:

”I stedet for at diktere, hvad der er rigtigt og forkert,

har vi lagt op til dialog om, hvad det for eksempel gør

ved familiens liv, at børn opdrages til at tænke selv. Vi

opfordrer kvinderne til at give deres besyv med og

udveksle synspunkter, og det har været med til at give

dem nogle andre perspektiver og har gjort, at de i

nogle tilfælde har fået nogle nye erkendelser omkring,

hvordan man kan navigere i det danske samfund og

stadig have sig selv med”, siger Nimet Topcu.

Hun peger også på forskellige normer for drenge og

piger som et område, der er vigtigt at fokusere på, når

det kommer til familieværdier og integration:

”Mange holder fast i traditionelle kønsroller i opdragel-

6

sen. Det betyder blandt andet, at der ikke er så mange

rammer og klare grænser for drengene, og at de dermed

er meget overladt til sig selv. Det kan give nogle

huller, der i stedet for at blive fyldt ud af forældrene

bliver fyldt ud af drengegrupper, som kan give sammenhold,

men som også kan videregive nogle sociale

kulturer, der ikke er hensigtsmæssige i forhold til at

støtte drengene i at blive velintegrerede og få uddannelse

og job”.

Af sted på koloni

Udover den almindelige undervisning har kurset givet

de kommende Bydelsmødre mulighed for at opleve et

fast indslag i de fleste danske skolebørns liv på nært

hold; kvinderne og deres børn har nemlig været af sted

på koloni, med alt hvad dertil hører af rundbold, lejrbål

og fælles madlavning og oprydning.

”Nogle forældre er skeptiske over for lejrture, fordi de

er usikre på, hvad det egentlig går ud på. Med vores

koloni har vi vist dem, hvad det vil sige at være af sted.

De har set, at børnene lærer at samarbejde, og at der

opstår et stærkt socialt fællesskab, som er meget værdifuldt”,

siger Nimet Topcu og fortæller, at initiativet

har betydet, at mange børn, der tidligere ikke kom med

klassen på lejrskole, nu får lov at deltage.

Kvinderne er nøglen til integration

At man har valgt at bruge netop kvinderne som både

mål og spydspidser i integrationsindsatsen er ikke til-


40 kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund har indtil nu uddannet sig til Bydelsmødre hos Integrationsnet Midt- og Nordjylland.

fældigt. Når en kvinde er godt integreret, går det nemlig

hendes børn bedre, såvel i skolen som når de senere

skal ud på arbejdsmarkedet:

”Erfaringen viser, at kvinderne præger familien mest.

Når mor er godt klædt på i forhold til skole, kultur og

arbejdsmarked, har det en stor og positiv indflydelse på

børnenes integration”, siger Nimet Topcu og fortæller,

at mange af Bydelsmødrenes mænd beretter om, at de

har kunnet mærke en klar forandring, efter at deres

koner var gået fra alene at være mødre for deres egne

familier til også at være mødre for en hel bydel:

Bydelsmødrene i Århus

”Kvinderne fik ny selvtillid og begyndte at tage styringen

i forhold til hjemmet og børnene på en helt anden

måde end tidligere”, siger hun.

I de kommende år får kvinder og børn i andre dele af

landet også mulighed for at opleve de positive effekter

af Bydelsmødre-projektet:

”Efter de gode resultater i Århus skal projektet udbredes

til også at omfatte andre dele af landet”, fortæller

Hans Christian Knudsen og siger: ”Vi er slet ikke i tvivl

om, at projektet har et enormt potentiale”.

7


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

”Mine børn skal have bedre

muligheder, end jeg selv har haft”

Golshah Ayoubi, Bydelsmor og laborant

8


Mere tid til lektiehjælp

Golshah Ayoubi uddannede sig til Bydelsmor og

lærte at tage sig mere tid til sine døtre. Selv er

hun nu blevet uddannet laborant og glæder sig

over at kunne være et godt forbillede.

Som eneforsørger i en hektisk hverdag kneb det til tider

for Golshah Ayoubi at finde tiden og tålmodigheden

til sine to døtre, der i dag er otte og ti år gamle. Men

efter at have været på kursus som bydelsmor, har hun

fået redskaber til at sætte sine ressourcer i spil og

være mere for sine børn.

”På kurset talte vi meget om familiemæssige spørgsmål

og problemer omkring børneopdragelse”, siger Golshah

Ayoubi. ”Alle bød ind, og jeg fik mange input til, hvordan

jeg kunne håndtere de problemer, vi havde til daglig

i vores familie. Jeg har lært, at børnene har brug for

opmærksomhed, selvom man har travlt, og jeg er blevet

mere tålmodig og taler med dem på en anden

måde, end jeg gjorde før”, fortæller hun.

Golshah Ayoubi var med på det første hold, der tog uddannelsen

som Bydelsmor i Århus Kommune. I dag er

hun netop blevet færdiguddannet som industrilaborant

efter at have været elev på Institut for Medicinsk Biokemi

ved Århus Universitet og søger nu efter job.

”Det betyder meget for mig, at jeg selv er blevet færdig

som laborant, så jeg kan være et forbillede for mine

døtre og vise dem, at uddannelse er vigtigt”, siger hun.

Venner er vigtige

Bydelsmødrene i Århus

Golshah Ayoubi kom selv til Danmark i 1991. Hendes familie

stammer oprindeligt fra Kasakhstan, hun er født i

Afghanistan og opvokset i Iran.

Da hun selv var barn, betød forældrenes traditionelle

opdragelse, at der var mange ting, hun ikke fik lov til:

”Jeg måtte ikke komme med på ture eller være sent

ude, og det gjorde det svært at få venner”, siger hun

og understreger, at det betyder meget for hende at

give sine egne børn et godt socialt liv:

”De skal have mere frihed, end jeg fik, og have lov til at

hygge sig med deres kammerater og dyrke fritidsinteresser

som dans, håndbold og taekwondo”.

Skolen skal prioriteres

Golshah Ayoubi er fast besluttet på at støtte sine egne

børn i at få en god skolegang og en uddannelse:

”Det betyder virkelig meget for mig, at mine piger kommer

godt på vej, og det er en selvfølge for mig, at de

skal have en uddannelse, og at de skal forstå, hvor vigtigt

det er på langt sigt”, understreger hun.

Efter at være blevet Bydelsmor har Golshah Ayoubi fået

nogle redskaber til at føre ønsket om en god fremtid

for døtrene ud i livet:

”Jeg tager mig mere tid til mine børn nu. Jeg er blevet

opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de lærer hjemmefra,

at skolen skal prioriteres, og jeg laver lektier

med dem hver dag”, siger hun og tilføjer: ”Mine børn

skal have bedre muligheder, end jeg selv har haft”.

9


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Alle bydelsmødres bydelsmor

Som leder af Bydelsmødre-projektet i Århus er

Nimet Topcu selv det forbillede, hun inspirerer

andre kvinder til at blive.

Som alle andre har Bydelsmødre-projektet i Århus en

mor – nemlig Nimet Topcu, projektleder hos Integrationsnet

Midt- og Nordjylland, der i to år har ledet slagets

gang, når kvinder med udenlandsk baggrund blev

hjulpet til at hjælpe sig selv og andre.

Nimet Topcu er uddannet pædagog og har mange års

erfaring fra en børnehave med børn og forældre fra

forskellige kulturer. Udover sin faglige baggrund kan

hun trække på sine personlige erfaringer, når hun taler

med udenlandske kvinder om de udfordringer, de møder

i forhold til deres egen og deres børns integration.

Forstår de nydanske kvinder

Nimet Topcu kom nemlig selv til Danmark i 1976 med sin

familie. Faren, der var gæstearbejder, besluttede efter

at have opholdt sig noget tid i Danmark, at familien

skulle følge med. Det betød, at hun som femårig måtte

sige farvel til sit hjem og store dele af sin familie og

flytte fra deres hus i Tyrkiet til en lejlighed uden for Århus

– en stor omvæltning både socialt og kulturelt, som

har gjort, at hun i dag har forudsætning for at sætte sig

ind i, hvilke udfordringer de nydanske kvinder møder:

10

”Jeg forstår de udenlandske kvinders kultur, deres tanker

og deres frustrationer. Og jeg kan vise andre mødre

med udenlandsk baggrund, at det sagtens kan lade sig

gøre at være muslim og samtidig få uddannelse, job og

et godt voksenliv i det danske samfund”, siger hun.

Kender børnenes udfordringer indefra

Også børnenes perspektiv kender Nimet Topcu indefra

efter selv at have oplevet, at det tog tid at lære at agere

i to samfund:

”Jeg ved, hvor svært det kan være at skulle navigere

mellem to forskellige kulturer, og jeg ved, hvordan det

er at være barn og gå i en skole, hvor tingene nogle

gange fungerer meget anderledes, end de gør derhjemme”,

siger Nimet Topcu, der for eksempel ikke altid

selv fik lov til at komme med på alle ture og lejrskoler

som barn.

”Hvis et barn gerne vil med på lejrskole, men forældrene

siger nej, så kan jeg forklare dem, at det betyder, at

barnet kan komme til at føle sig ensomt, fordi klassen

vil have et socialt liv, som det ikke er en del af, og at

det har nogle konsekvenser for barnet”, siger hun.

Nimet Topcu fortsætter med at have Bydelsmødre-

projektet under sin vinge og skal de kommende år give

endnu flere kvinder hjælp til selvhjælp.


”Jeg kan vise andre mødre med udenlandsk

baggrund, at det sagtens kan lade sig gøre at

være muslim og samtidig få uddannelse, job

og et godt voksenliv i det danske samfund”

Nimet Topcu, projektleder, Integrationsnet Midt- og Nordjylland

Bydelsmødrene i Århus

11


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

”Samtlige kvinder, der har fulgt

kurset, er kommet i uddannelse eller

arbejde, hvilket er en klar succes”

Nicolai Wammen, Borgmester i Århus

12

Ole Hartmann


En klar succes

Bydelsmødre-projektet styrker fællesskabet

og integrationen og er en klar succes, siger Borgmester

i Århus Kommune, Nicolai Wammen.

Bydelsmødre-projektet har ikke alene sat sine spor

blandt de kvinder og familier, der har fået nye input og

redskaber til at ændre deres liv. Projektet vinder også

genklang på Rådhuset i Århus, hvor borgmester Nicolai

Wammen ser Bydelsmødre-projektet som en positiv

faktor for integrationen i kommunen.

”Samtlige kvinder, der har fulgt kurset, er kommet i

uddannelse eller arbejde, hvilket er en klar succes”,

siger Nicolai Wammen og tilføjer:

”Bydelsmødre-projektet arbejder på flere planer –

nemlig med både at hjælpe de kvinder, der bliver

bydelsmødre med at komme i uddannelse og arbejde

og samtidig gøre dem til forbilleder for både deres

egne børn og andre kvinder i lokalområdet”.

Når en gruppe kvinder har gennemført deres kursus og

er blevet flyvefærdige Bydelsmødre, er deres nye status

som forbilleder blevet markeret ved et arrangement

på Rådhuset i Århus. Her har de fået overrakt et

diplom samt et tørklæde og en taske, der er med til at

understrege, at de er på arbejde, når de begiver sig ud

for at møde andre kvinder og dele deres nye viden og

erfaringer med dem.

”Jeg har flere gange overrakt diplomer til nogle af de

foreløbigt 40 kvinder, der har gennemført forløbet i

Bydelsmødrene i Århus

Århus, og det har været en stor fornøjelse at være med

til at skabe opmærksomhed omkring et succesfuldt

projekt som Bydelsmødrene”, siger Nicolai Wammen.

Ansvar for eget liv

Borgmesteren mener, at Bydelsmødre-projektet er et

godt eksempel på, hvordan et projekt kan være en

styrke i sig selv og samtidig kan supplere den kommunale

indsats:

”Kurset styrker fællesskabet og integrationen ved at

hjælpe den enkelte kvinde til at blive afklaret med sine

egne kompetencer, så hun bedre kan tage ansvar for

sit eget liv og selv skabe de positive forandringer, der

kan hjælpe andre omkring hende. Det betyder, at borgerne

i områder med mange beboere med udenlandsk

baggrund selv bliver en aktiv del af at skabe gode

sociale forhold”, siger Nicolai Wammen og peger på, at

Bydelsmødrene gennem deres lokale forankring kan

understøtte integrationen på en anden måde end tiltag,

der i højere grad kommer udefra.

Borgmesteren har store forventninger til det videre

forløb af projektet:

”I Århus Kommune glæder vi os over succesen og ser

frem til endnu flere positive resultater”, siger Nicolai

Wammen.

13


Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp

Hånden på vuggen

Vellykket integration starter hjemme i familien,

og Bydelsmødre-projektet kan skabe positive spiraler,

der bringer børnene ind på en god løbebane,

siger sociolog.

Ph.D. og seniorforsker

Garbi Schmidt

14

Hånden på vuggen styrer verden,

lyder en gammel talemåde.

Og det er ifølge Garbi

Schmidt, Ph.D. og seniorforsker

ved Socialforskningsinstituttet,

stadig sandt, også når

det kommer til integration.

Garbi Schmidt vurderer, at den

sociale arv og det eksempel,

forældre sætter for deres

børn, har samme betydning

uanset religion og kultur:

”Etniske minoriteter er ikke så meget anderledes end

’os andre’. Der er ingen tvivl om, at forældrene er en

stor indflydelse i deres børns liv. Når de voksne engagerer

sig i samfundet og kommer i uddannelse og

arbejde, kan det skabe positive spiraler, der gør, at

børnene kommer ind på en god løbebane”, forklarer

hun.

Garbi Schmidt mener, at man, når det drejer sig om

etniske minoriteter, kan lære meget af historien i forhold

til sociale grupperinger, også i nyere tid i Danmark.

”De processer, man ser blandt nydanskere i dag, er de

samme, som man så i grupper med dansk baggrund på

for eksempel Nørrebro i København i 1970’erne. Her

var også en tendens til, at man gerne ville ud af ’Den

sorte firkant’, som det hed, og gerne ville skabe de

bedst mulige forhold for sine børn”, siger hun.

Noget at give videre

Garbi Schmidt peger desuden på, at et initiativ som

Bydelsmødre-projektet, der er forankret i nærmiljøet,

byder på nogle andre muligheder end for eksempel de

lovmæssige tiltag:

”De overordnede mål er måske de samme, men midlerne

er meget forskellige. Når man arbejder med integration

på den måde, man gør i Bydelsmødre-projektet,

kan man inddrage den enkelte kvinde og tage

udgangspunkt i de udfordringer, hun står over for i sit

eget liv. Det skaber en anden form for dialog, der giver

kvinderne et netværk og nogle kontaktflader, som

betyder, at de har noget at give videre til børnene”.

Garbi Schmidt betegner de foreløbige resultater af

Bydelsmødre-projektet som positive:

”Det er en god udvikling, når kvinderne kommer i

uddannelse og arbejde, for det giver altid en stolthed

og et engagement, som man kan give videre til sine

børn. Det bliver interessant at se, hvad projektet kommer

til at betyde for de involverede kvinder og deres

børn videre frem”.


Bydelsmødrene i Århus

15


Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

Syddanmark

Integrationsnet

Skibhusvej 52

5000 Odense C

T: +45 8880 8070

Midt- og Nordjylland

Integrationsnet

Vester Alle 26

8000 Århus C

T: +45 8880 8070

Sjælland og Hovedstadsregionen

Integrationsnet

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde

T: +45 8880 8070

www.integrationsnet.dk

info@integrationsnet.dk

16

Støttet af

Integrationsministeriet

More magazines by this user
Similar magazines