Livet som cyklist. Lad bilen stå - tag cyklen. Bil contra cykel

Konklusion
Jeg har for år tilbage besluttet mig til, at det ikke er vådt, når det regner, og at det ikke er koldt om
vinteren. Det gør alting meget enklere, når den beslutning først er truffet. Jeg holder mig ikke
tilbage fra at køre ud i regnvejr. Jeg har det rigtige tøj på. Jeg har det rigtige tøj til alle årstider. Hvis
der ikke er styr på den slags, så kan det blive surt at være cyklist året rundt. Jeg har på fornemmelsen,
at det er lige her mange mister lysten til at køre på cykel – på grund af mangel på det rigtige
grej.
Jeg kører med blinkende magnetlygter på hverdagscyklen og har derudover blinkende kvalitetslygter
på styr og bagagebærer – altså dobbelt lys. Jeg gør det, fordi nogle bilister ikke ser særligt
godt. Især når det regner, har de svært ved at se ud ad ruderne. F.eks. når bilen vil svinge til venstre i
et lyskryds, og derved vil krydse mig, der kører lige ud. Føreren skal så se mig ud af den del af
forruden, som vinduesviskeren ikke dækker – eller ud ad sidevinduet. Det er lumsk for begge parter.
Jeg kører konsekvent med hjelm. Trafikken i København er tæt på visse tidspunkter af dagen. Det
siges, at 7 ud af 8 ulykker, hvor cyklister kommer på skadestuen, skyldes sammenstød med andre
cyklister. Det tror jeg gerne, og jeg holder mig langt fra dem, der gør cykelstierne til racerbaner. Jeg
passer på de forbløffende mange, som faktisk ikke kører særlig godt på cykel, og laver de
mærkeligste og farlige manøvrer. Dem er jeg bange for.
Det siges, at cyklister kører råddent i København, og det er rigtigt, at mange ikke rigtig kender
reglerne. Desværre er det ved at ske det, at bilisterne også kører råddent. Det er en trist udvikling,
men med lidt forudseenhed kan man undgå de farlige situationer.
Jeg når rundt i København hurtigere end en bilist og oftest hurtigere end folk i tog. Pointen er, at de
offentlige transportmidler sjældent når tæt på bestemmelsesstedet, og der kan være ventetid. Bilister
har det problem, at de ofte skal bruge mere tid på at finde en parkeringsplads, end jeg bruger på at
komme hjemmefra og ind til byen. Her i København må bilen tilfredsstille et helt personligt behov,
for det er hverken hurtigt, sundt eller økonomisk.
Jeg har cykelkælder her, hvor jeg bor. Mange er henvist til at have deres fine cykel stående på gaden
eller endnu værre ved en S-togstation. Dér er den i fare for at blive stjålet, og hvis den får lov at
være i fred, så er vejret hårdt ved den. Jeg ville ikke betænke mig på at købe noget kraftigt låsegrej,
hvis jeg var i samme situation. Tilsyneladende er det Abus, som leverer en god kvalitet, men det er
tungt og dyrt.
Jeg er af natur ret doven, og jeg gider ikke at løbe eller rende til fitness. Jeg går gerne en tur og
ellers tager jeg cyklen. Pudsigt nok siger en af mine bekendte, som har været praktiserende læge det
meste af sit liv, at det nok også er det sundeste. Det har taget al dårlig samvittighed fra mig, over at
jeg ikke gider så meget på den fysiske front. På den anden side har jeg det også bedst, hvis jeg har
været i pedalerne mindst 30-45 minutter om dagen.
Jeg hører tit radioprogrammer som podcast på min mp3-spiller når jeg kører på cykel. Jeg har lyden
meget moderat, og da det er mono, så har jeg kun hørerøret i det ene øre. Det andet øre er til
trafikken. Jeg synes selv, at det er ansvarligt. Det er lovligt at køre med hovedtelefoner, så vidt jeg
ved.
En enkelt gang på godt to år er det sket, at mit tog til Holbæk var forsinket så meget, at jeg ikke
kunne nå frem med blot acceptabel forsinkelse. Jeg tog så en taxa, og hele herligheden stod mig i
ca. 400 kroner. Det er dyrt, men det er så også kun overgået mig én gang på ca. 100 ture til
Odsherred. Hvis man regner lidt på det, så er det ikke afskrækkende.