Optimalt vintervejr til produktion af æble-isvin - Gartneribladene

Jens Skovgaard Petersen: 

Optimalt vintervejr 

til produktion 

af æble-isvin 

NR. 2. FEBRUAR 2011 

LÆS OM: GAMLE DANSKE GRØNKÅLSSORTER • RESULTATER FRA KONTROL MED PESTICIDRESTER

58 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0722 Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

60 Luksusbær til frisk konsum 

62 Kirsebær er sundt for krop og hjerne 

64 Æble-isvin for første gang i Danmark 

66 Mindre æblekoncentrat i Kina 

68 Miks af snyltehvepse klarer bladlusene 

69 Den bedste jordbærmarmelade 

71 Frugtvæggen også i Holland og Belgien 

72 Gisela 5 er første valg til sødkirsebær 

GRØNSAGER 

74 Gamle danske sorter af grønkål 

76 Alle sanser i brug ved test af grønkål 

78 Arealet med frilandsgrønsager er steget 

80 Læserbrev 

81 Asa-Lift – 75 år på bagen 

83 Tendenser 2011 

BÅDE OG... 

84 Grøn Dag 

86 Driftsøkonomiske resultater 

89 IPM er i fuld gang 

91 Vend værdikæden 

92 Det går den rigtige vej 

94 En bestyrelse gi’r flere gevinster 

96 Flere alternative pesticider godkendes 

96 Vejret 

98 EU ser kritisk på danske PO-ordninger 

98 Arrangementer 

Jens Skovgaard Petersen: 

Optimalt vintervejr 

til produktion 

af æble-isvin 

NR. 2. FEBRUAR 2011 

LÆS OM: GAMLE DANSKE GRØNKÅLSSORTER • RESULTATER FRA KONTROL MED PESTICIDRESTER 

10. ÅRGANG 

FEBRUAR 2011 

NR. 2 

Jens Skovgaard Petersen i 

Læsten ved Randers vurderer 

den koncentrerede æblemost, 

der skal blive til den første 

danske æble-isvin. 

Læs artikel side 64. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

60 

Luksusbær af høj kvalitet 

er fremtidens nye 

produkter. Bærrene 

skal håndhøstes og 

præsenteres på en ny 

måde. 

71 

Dyrkning af æbler i 

et hæksystem, hvor 

træerne beskæres 

mekanisk, vinder frem 

i flere lande, blandt 

andre Holland og 

Belgien. 

74 

I et projekt bliver det 

undersøgt, om nogle 

af de gamle danske 

grønkålssorter egner 

sig til økologisk dyrkning 

og har kvaliteter, 

som gør dem interessante 

i madlavningen. 

78 

Den nye tælling fra 

Danmarks Statistik 

viser, at arealet med 

og produktionen af 

frilandsgrønsager er 

steget markant siden 

sidste tælling i 2003. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

www.gartneribladene.dk 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf. +45 97 14 04 04, amb@vfl.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, 

tlf. +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV, 

tlf. +45 87 40 66 03, fax +45 66 17 17 15, 

mon@vfl.dk 

Annoncekonsulent Anita Gustavsen. 

tlf. +45 87 40 66 09, agu@vfl.dk 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/1/11. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Nye udfordringer i 2011 

Når jeg her først i januar ser ud på de frosne 

og sneklædte marker, er der tid til at tænke 

tilbage på 2010 men også på de udfordringer, 

der venter i 2011. 

Produktionsmæssigt blev 2010 lige så ualmindeligt 

som tidligere år med kulde, regn og tørke i perioder. 2010 

blev året, hvor efterspørgsel og produktion af frugt og grønt stort 

set passede sammen med fornuftige priser på produkterne. 

Politisk vil året blive husket for Grøn Vækst pakken, og at vandplanerne 

blev sendt i offentlig høring. På det erhvervspolitiske område 

vil jeg nævne et par eksempler, som får indflydelse på den fremtidige 

produktion af frugt og grønt: 

Regeringens planer om at ændre på pesticidafgifterne har været et 

stort og vigtigt emne. Dansk Gartneri var tilfredse med teksten i 

Grøn Vækst, som skal sikre, at højværdiafgrøder stadig kan produceres 

i Danmark. Det har dog ikke været let at løse, og der er endnu 

ikke fundet en model for en nødvendig tilbageførsel af afgifterne til 

erhvervet. Vi forventer, de nye afgifter træder i kraft medio 2011. 

Pesticidrestrapport 2009 var generelt positiv set med erhvervets 

øjne. Analyseresultaterne viser en markant forskel mellem de udenlandske 

og danske produkter. For dansk frugt er fund af pesticidrester 

faldet fra 56 procent i 2008 til 39 procent i 2009. Det er vigtigt 

at fastholde denne position. 

Et nyt EU-markedsføringsprojekt for frugt og grønt er blevet godkendt 

og gennemføres i 2011 til 2013. Projektet skal øge danskernes 

og specielt børnefamiliernes indtag af frugt og grønt. Det glæder 

mig meget, at hele den spiselige sektor står samlet omkring 

denne treårige kampagne. 

Det blev også besluttet at starte arbejdet i Den Grønne Vækstklynge, 

som skal skabe betingelser for vækst i hele gartneribranchen. 

Der er etableret syv grupper, som skal komme med idéer til vækstområder. 

Det vil kræve mange arbejdsmæssige ressourcer i 2011, 

hvor mange frivillige med interesse for erhvervet skal deltage. 

Der er i 2010 skabt stor usikkerhed omkring grundlaget for de danske 

producentorganisationer (PO) fra FødevareErhvervs side. Der er 

frustrationer over, om suspensionen, der blev gennemført i august 

2010, ophæves igen, og om der i det hele taget kan udbetales tilskud 

i en suspensionsperiode, når POerne bliver anerkendt igen. 

Alle salgsorganisationer arbejder intenst på at få rettet de fejl, der 

blev påpeget i kontrollen. Det skal siges, at alle de programmer, som 

er sat i gang både i 2009 og 2010, er godkendt af FødevareErhverv 

efter samme principper som tidligere, så POerne var ikke klar over, 

at kriterierne ikke var ok. 

Jeg ser frem til, at problemerne løses i et godt samarbejde med FødevareErhverv, 

så genanerkendelse vil foreligge inden udgangen af 

første kvartal 2011. 

Mogens Christensen 

Næstformand Dansk Gartneri 

59

SOLBÆR, RIBS, STIKKELSBÆR 

FORSØGSAREAL – Stikkelsbær, solbær og ribs dyrket med og uden tunnel. Lufttemperaturen er generelt højere i tunnelen, og det resulterer 

i højere buske og flere internodier på planterne allerede efter et år. 

Luksusbær til frisk konsum 

Luksusbær af høj kvalitet 

er fremtidens nye produkter, 

som skal skabe merværdi 

i traditionelle kulturer 

som solbær, ribs og 

stikkelsbær. Bærrene skal 

håndhøstes og præsenteres 

på en ny måde som 

unikke danske fødevarer. 

Her er første års resultater 

fra et forsøg, der fortsætter 

til og med 2013. 

TEKST: HANNE LINDHARD OG LILLIE ANDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION 

POUL ERIK JØRGENSEN, FRUGTGAARDEN 

LIS SØRENSEN, GASA ODENSE FRUGT-GRØNT 

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK 

I foråret 2009 blev der plantet stikkelsbær 

af sorten Invicta, solbær af sorten Narve 

Viking og ribs af sorten Rovada på forskningscenter 

Årslev. I foråret 2010 blev der 

sat tunneller op, og der blev etableret trefire 

forskellige gødningsniveauer i hvert 

system. Desuden blev planterne formet til 

tre hovedgrene og sporebeskåret. Allerede 

i det første forsøgsår var der pæne udbytter 

på buskene (tabel 1), men der var ikke 

virkning af gødningsniveauerne, fordi 

blomsterknopdannelsen er sket, inden de 

forskellige niveauer blev etableret. 

De foreløbige resultater fra 2010 viser, at 

udbyttet fordobles i ribs og solbær, når 

buskene dyrkes i jord og er overdækket 

med tunnel i vækstsæsonen, hvorimod 

stikkelsbær ikke ser ud til at påvirkes væsentligt. 

Dyrkning i potter i tunnel øger 

udbyttet fra 35 til 51 procent for de tre arter 

i forhold til dyrkning i jord i tunnel. Den 

Tabel 1 

økologiske dyrkning ligger på samme niveau 

som den konventionelle. 

Meldug, mider og bladhvepse 

Der blev udsat nyttedyr hver 14. dag for at 

forsøge at forebygge angreb af væksthusspindemider 

og bladlus, og der blev sprøjtet 

med Signum mod meldug. 

I potterne i tunnel var der alligevel alvorlige 

angreb af spindemider og bladlus, specielt 

i solbær. I markdyrkningen var angrebene 

ikke så alvorlige. Til gengæld var stikkelsbærbladhvepse 

en meget alvorlig skadevolder 

i markdyrkning. Larverne afløvede 

først stikkelsbærbuskene, og senere 

Udbytte i kilo per busk for fire dyrkningssystemer i 2010. 

Totalt udbytte Friland Tunnel Tunnel Tunnel 

kilo per busk konventionelt konventionelt konventionelt økologisk i jord 

i jord i jord i potter drypvand og 

gødevanding gødevanding gødevanding fast gødning 

Stikkelsbær 

Invicta 

1,60 1,63 2,49 1,79 

Solbær 

Narve Viking 

0,33 0,63 1,18 0,69 

Ribs 

Rovada 

0,35 0,61 1,25 0,48 

Total 2,28 2,87 4,92 2,96 

60 FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2011

cm, antal, mm 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 1. Højde, internodieantal og stammediameter i september hos solbærsorten Narve 

Viking, dyrket i tunnel og på friland. Forskelligt bogstav ud for henholdsvis højde og internodieantal 

angiver statistisk signifikant forskel mellem tunnel og friland. 

fortsatte anden generation med at afløve 

ribs og spise lidt af solbærrene. Larverne 

forurenede produktet. 

Meldug var også et alvorligt problem i 

stikkelsbær, og der måtte kasseres op til 

20 procent af bærrene i de konventionelle 

og 50-70 procent i de økologiske. 

Klima i tunnel 

Lufttemperaturen var generelt højere i 

tunnelen end udenfor. I juli og august var 

lufttemperaturen i gennemsnit 1,33°C og 

1,11°C højere i tunnel, især i eftermiddags- 

og nattetimerne. Nogle få gange om 

morgenen var det omvendt. Forskellen i 

temperatur summeret over tid viser, at der 

i juli og august i alt var 3.956 grader (forskel 

i temperatur summeret over tid) højere 

i tunnel end udenfor. Til gengæld blev 

den fotosynteseaktive stråling reduceret 

med 23 procent i tunnelen i forhold til 

udenfor tunnel (målt den 8. september). 

FAKTA 

a 

Forsøget 

Målet er at udvikle et konkurrencedygtigt 

og miljørigtigt dyrkningssystem 

med gode arbejdsbetingelser, 

som kan producere og levere højkvalitets 

friske solbær, stikkelsbær og 

ribs i klaser til frisk konsum fra juli til 

jul. 

Forsøget indeholder: 

- Beskæringsystemer. 

- Produktion i tunnel og under 

regntag. 

- Optimering af produktkvalitet 

og leveringssikkerhed. 

- Optimering af både økologisk 

og konventionel dyrkning. 

- Dyrkning i jord og i potter. 

- Udvidelse af salgsperioden ved 

kølelagring. 

b 

Effekt af tunnel på solbær, Narve Viking 

a 

Højde Internodieantal Stammediameter 

b 

a a 

Højere solbærbuske i tunnel 

Den højere lufttemperatur i tunnel bevirker, 

at der er signifikant større højdevækst 

og flere internodier i tunnel end på friland, 

se figur 1. Der er en lidt større internodielængde 

i tunnel end udenfor, hvilket indikerer 

en lille strækning af internodierne på 

grund af mindre lys. 

Plasttaget på tunnelen blev taget af den 

14. september, hvor solbærplanterne var 

stoppet i væksten. Konklusionen er, at 

solbær stopper væksten i løbet af september, 

uanset om de står i tunnel eller 

på friland. 

Produktion under regntag 

Produktion under regntag og på friland bliver 

sammenlignet hos frugtavler Poul Erik 

Jørgensen på Midtfyn. I 2010 startede og 

sluttede han plukning under henholdsvis 

regntag og på friland samtidigt. 

For at forlænge salgsperioden blev 80 kilo 

af Rovada sat på ULO-lager den 5. august 

ved 15 procent CO2, 2,5 procent O2 og 

2,5-3,0ºC. Det samme blev gjort med 150 

kilo af Augustus den 20. august. Begge partier 

blev taget ud til sortering og salg den 

3. september. Omkring 15 procent af 

bærrene blev frasorteret, primært på 

grund af gråskimmel samt brune stilke i 

klaserne. Kvaliteten af bærrene ved plukning 

og indlagring er meget afgørende for 

det brugbare produkt. 

Af stikkelsbærrene blev 50 kilo af Invicta 

sat på ULO-lager den 16. juli og 135 kilo 

Invicta den 20. juli. Partierne blev taget ud 

til sortering og salg henholdsvis den 5. august 

og 20. august. Kvaliteten af bærrene 

var uanset dyrkningsmetoden meget tilfredsstillende 

med en frasortering på 

knapt fire procent. 

Salg af luksusbær 

Alle luksusbær er solgt via Danske Frugt - 

avlere A/S i 125 grams bakker med låg. 

Prisniveauet var stort set identisk for både 

ribs, solbær og stikkelsbær, dog med en 

NARVE VIKING 

ROVADA 

INVICTA 

SOLBÆR, RIBS, STIKKELSBÆR 

tendens til lidt vigende priser for ribs sidst 

på sæsonen. Nettosalgsprisen lå i 2010 

mellem 50 og 60 kroner per kilo.l 

Projektet er støttet af Innovationsloven. 

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2011 61 

Tunnel 

Friland

SURKIRSEBÆR 

Kirsebær er sundt 

for krop og 

hjerne 

MOST MED 

KIRSEBÆR – Trekvart 

liter drikkeklar ’Gourmetmost’ 

fra Danske 

Frugtavlere A/S produceret 

på basis af 

80 procent æble og 

20 procent kirsebær. 

Foto: Annemarie 

Bisgaard. 

Saft af surkirsebær kan 

lindre smerter i muskler 

og virke hæmmende på 

betændelsestilstande på 

grund af højt indhold af 

anthocyaniner. Desuden 

modvirker kirsebær hukommelsessvigt 

hos ældre. 

Det viser amerikanske 

undersøgelser. 

TEKST: BJARNE HJELMSTED 

PEDERSEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

BHP@VFL.DK 

Rigtig mange mennesker har stor fokus på 

sundhed og sygdomsforebyggelse, og det 

medfører naturlig interesse for sunde fødevarer. 

Sygdomme i eller svækkelse af 

skeletmuskulaturen er blandt de dyreste 

sygdomme for sundhedssystemet, og 

smerter i led og muskler er de mest udbredte 

symptomer. Mange patienter er 

henvist til farmakologiske produkter 1 , som 

er forbundet med en række alvorlige bivirkninger. 

Derfor er der brug for alternative, 

dokumenterede metoder til behandling 

af smerter og muskelskader. 

To anthocyaniner 

Amerikanske studier viser, at en række naturlige 

stoffer i surkirsebær har en hæmmende 

virkning på betændelse samt en 

smertelindrende og restituerende virkning 

på muskler. 

De sundhedsgavnlige stoffer tilhører gruppen 

af polyphenoler eller flavonoider, hvor 

den mest velkendte undergruppe er anthocyaniner, 

der også giver kirsebærsaften 

dens farve. 

To af disse anthocyaniner har en særlig evne 

til effektivt at blokere betændelsesenzymerne 

COX-1 og COX-2. Amerikanerne 

peger på, at kirsebærsaft har det højeste 

indhold af disse anthocyaniner i forhold 

til indholdet i eksempelvis solbær, 

hyldebær og blåbær. Resultaterne viser, at 

personer, der blot spiser cirka 45 kirsebær 

om dagen, har en reduceret mængde af 

disse betændelsesenzymer i blodet. 

Smertestillende 

Allerede i 1950 pegede amerikanske forskningsresultater 

på, at gigtsmerter kunne behandles 

med surkirsebær. Dengang blev 

gigtpatienter rådet til at spise cirka 250 

gram dåsekonserverede surkirsebær morgen 

eller aften. Efter at have spist kirsebær i 

ganske få dage var indholdet af urinsyrefaldet 

i blodet faldet, og patienterne følte både 

større bevægelighed og mindre smerte. 

De nye, amerikanske forsøg viser, at en dosis 

anthocyanin fra kirsebær giver samme 

hæmmende virkning på betændelsesenzymerne 

COX-1 og COX-2 som den smertestillende 

medicin Ibuprofen og Naproxen. 

Det er derfor meget sandsynligt, at indtagelse 

af en dosis surkirsebærprodukt før 

og efter sportspræstationer vil have en beskyttende 

effekt mod muskelsmerter og 

muskelskader samtidig med, at bivirkningerne 

fra de kendte smertelindrende medicinske 

præparater undgås. 

Forsøgene er baseret på saft og juice af 

den mest dyrkede sort i USA, nemlig 

Montmorency, der indeholder cirka otte 

milligram anthocyanin per 100 gram friske 

kirsebær. I danske Stevnsbær er indholdet 

af anthocyanin 240 milligram eller mere 

end 30 gange større. Det totale indhold af 

de øvrige sundhedsgavnlige polyphenoler 

er også højere, cirka dobbelt så højt, i 

Stevnsbær. Der er derfor begrundede indikationer 

for, at samme dosis saft fra danske 

Stevnsbær vil være mere effektiv end 

saft fra Montmorency. 

Muskelstyrke 

I amerikanske forsøg har man også målt en 

signifikant hurtigere generhvervelse af 

muskelstyrken efter fysisk belastning som 

vægtløftning og maratonløb hos de testpersoner, 

der havde drukket kirsebærsaft i 

forhold til en placebogruppe. Forsøgene viser, 

at forsøgspersoner, der drak kirsebærsaft, 

opbyggede en større muskelstyrke i 

restitutionsperioden, og at musklerne hurtigere 

restituerede hos dem, der drak kirsebær 

før og efter belastningen. 

Både under et maraton og op til 24 timer 

efter havde de forsøgspersoner, der havde 

drukket kirsebærsaft, et signifikant lavere 

indhold af de to tidligere nævnte betændelsesenzymer 

i blodet i forhold til kontrolgruppen. 

Påvirker søvn 

Kirsebærsaft indeholder ifølge den amerikanske 

forsker R. J. Reiter fra University of 

Texas Health Center et usædvanligt højt 

indhold af melatonin, som er et meget vig- 


tigt neurohormon for den menneskelige organisme. 

Hormonet er med til at regulere 

søvn-vågen tilstanden samt kvaliteten af 

søvnen. Mængden af melatonin, som er 

nødvendig for at opnå en ’opbyggelig’ søvn, 

er kun 1-1,5 milligram om dagen. Cirka 200 

gram Montmorency kirsebær om dagen vil 

være nok til at dække dette behov. 

Et amerikansk forsøg har endvidere påvist 

en positiv virkning af melatonin på tinnitus, 

særlig den tinnitus, der også medfører 

nedsat søvnkvalitet. Forsøg viste, at skifteholdsarbejdere, 

der ofte lider af dårlig eller 

ringe søvn, kan ophæve disse negative følger 

ved at indtage melatonin. Et par håndfulde 

kirsebær om dagen er nok til at forbedre 

denne kvalitet. 

Personer, der oplever jetlag, kan også med 

fordel indtage melatonin, cirka ét milligram 

per times tidsforskydning, for at eliminere 

dette ubehag. 

Hukommelsessvigt 

Med alderen bliver menneskets organisme 

dårligere til at modstå oxidative skader fra 

for eksempel frie radikaler, og det er sandsynligvis 

årsagen til både hukommelsessvigt 

og øget overfølsomhed overfor infektioner 

og sygdomme hos ældre. Ved at spise 

eller drikke fødevarer med et højt indhold 

anthocyaniner kan man reducere disse 

oxidative skader. 

I et amerikansk forsøg med personer i alderen 

61-75 år målte man et signifikant 

mindre indhold af oxidative stressmarkører 

i blodet på de personer, der to gange 

dagligt havde drukket 2,5 deciliter kirsebærjuice 

i 14 dage før en fysisk anstrengende 

test.l 

1. Produkter af gruppen NSAID = Non-Steroide Anti 

Inflammatoric Drugs. 

Velkommen til vores nye kollegaer 

Salgschef 

Carsten Kristensen 

Telefon +4533685050 

Direkte +4533685051 

Mobil +4560105410 

E-mail cak@garta.dk 

Administrationsassistent 

Jeanette Dam 

Telefon +4533685050 

Direkte +4533685053 

E-mail jvd@garta.dk 

BAG-IN-BOX – 

Der findes kun få drikkeprodukter 

med kirsebær på det 

danske marked. Denne bag-in-box med 

90 procent æble og 10 procent kirsebær er 

fra Nybro Frugtplantage. 

Foto: Bjarne H. Pedersen. 

SURKIRSEBÆR / SOLBÆR 

Pr. 3. januar 2011 er Carsten ansat som salgschef for Garta med 

ansvar for vores totale salg i Danmark. Herunder alle divisioner i 

Garta Dk. Carsten har en lang baggrund indenfor branchen, 

herunder Superfos Korn, FAF og har i en lang årrække været ansat 

i Garta. 

Pr. 4. januar 2011 er Jeanette blevet ansat som administrationsassistent. 

Jeanette indgår i indkøbsgruppen og har ansvaret for 

priser, prisrettelser, opfølgning på varekøb og andre indkøbsrelaterede 

opgaver. Jeanette kommer fra en lignende stilling hos 

Würth Danmark. 

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2011 63

ÆBLER 

Æble-isvin for første 

gang i Danmark 

MAKKERPAR – Frugtavler Flemming Jørgensen (t.v.) og Jens Skovgaard Petersen har indgået samarbejde om produktion af æble-isvin. 

Makkerparret har været en tur Montreal i Canada for at studere produktion af apple-icewine. De besøgte seks producenter og håber at 

kunne blive ved med at trække på canadiernes erfaringer. 

Jens Skovgaard Petersen 

fra Læsten elsker den 

strenge vinter med hård 

frost. Det er lige vand på 

hans mølle. Eller rettere 

frost til hans most. Den 

ambitiøse fritids-frugtavler 

er nemlig i gang med at 

lave isvin på basis af æbler. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

Danmarks første æble-isvin er ved at blive 

til virkelighed på en lille ejendom ved 

Læsten mellem Randers og Viborg. I december 

søsatte Jens Skovgaard Petersen et 

ambitiøst projekt på Villa Skovgaard, som 

han har døbt ejendommen. Ikke mindre 

end 10.000 liter æblemost blev hældt i 

palletanke og sat ud i frostvejret. Efter 36 

dage, hvor temperaturen konstant var under 

frysepunktet og flere gange nede på 

minus 17 grader, blev tankene kørt ind 

igen til let optøning. 

- Under optøningen tappede vi cirka 2.500 

liter koncentreret, stærkt sukkerholdig 

most med brix på cirka 22 ud af hanerne. 

Tilbage i tanken bliver iskrystallerne – det 

frosne vand. For at koncentrere mosten 

yderligere gentog vi processen. Heldigvis 

var der stadig frostvejr, og anden aftapning 

blev endnu mere sukkerholdig med 

en brix på op til 32, fortæller Jens Skovgaard 

Petersen. 

Kold gæring 

Nu er mosten reduceret til 2.000 liter sød, 

tyk, let syrlig og særdeles aromatisk most, 

der skal opvarmes til 20 grader og tilsættes 

gær. 

- Gæringen skal foregå koldt mindst et par 

måneder for at bevare smag og aroma, 

indtil drikken har nået en alkoholprocent 

på godt en halv snes. Gæringen skal helst 

stoppes ved naturlig frost, bare en nat eller 

to, forklarer Jens Skovgaard Petersen, 

der håber på mere frost sidst på vinteren. 

- Herefter har du den allerfineste dessertvin, 

du kan tænke dig: Det er æblets sjæl, 

du drikker, og du kan tydeligt smage sorten, 

pointerer han med et stort, forventningsfuldt 

smil. – Du får en oplevelse af en 

sirupsagtig æblesødme med en frisk smag 

af syre og et strejf af citrus. Det er ikke noget, 

man skal lære at drikke, alle kan lide 

det, både unge og gamle, sværger Jens 

Skovgaard Pedersen med armene oppe. 

Hans omtale er begejstrende, og han har 

kæmpeforventninger til projektet, blandt 

andet fordi nogle restauratører er vilde 

med æble-isvinen efter at have smagt en 

prøveproduktion. 

Pomet i miniformat 

Sammen med sin kone Charlotte købte 

Jens Skovgaard Petersen for fem år siden 

ejendommen på knapt otte hektar. Siden 

har de på et par af dem plantet alverdens 

frugttræer og bærbuske, fordelt på cirka 

100 æblesorter og 50 sorter af pærer, 

blommer, surkirsebær, sødkirsebær, hindbær, 

brombær, blåbær, hyld, solbær, ribs, 

stikkelsbær, havtorn, vindruer og nødder. 

Alt sammen økologisk dyrket. Parret elsker 


at bruge fritiden på saft, syltetøj, friskpresset 

most, æblecider, æblesirup, kirsebærvin, 

gelé, tørrede æbler, syltede pærer, hindbærsirup, 

hyldeblomstsaft og så videre. 

Indtil videre er produktionen kun til eget 

brug samt familie og venner, men tanken er 

at starte en gårdbutik. I længen ved stuehuset 

har parret indrettet et lille mosteri og 

vineri med undervisningslokaler. 

Charlotte arbejder som lærer på Nørbæk 

Efterskole, hvor Jens indtil for nylig var forstander. 

Nu er det faste forstanderjob 

imidlertid kvittet, og husets herre drømmer 

om at kunne leve af produktionen på 

gården. 

Vinentusiast 

Jens Skovgaard Petersen er erklæret vinentusiast 

og har i en halv snes år eksperimenteret 

med at lave vin på druer og på 

mange andre frugter. Ciderbrygning er også 

en lidenskab, endda så stor, at han holder 

kursus i denne udfordrende disciplin. 

Nu gælder det isvinen. 

- Produktion af isvin er noget ganske 

særligt, i alt fald i Danmark, fordi vi ikke 

har nogen klar aftale med vejrguderne, fortæller 

ildsjælen på Villa Skovgaard. 

Men da temperaturen i oktober sidste år 

sneg sig ned på tre-fire minusgrader en 

sen lørdag aften, havde Jens Skovgaard Petersen 

svært ved at holde sig i ro. Han 

tænkte på de druer, der stadig sad på vinstokkene. 

- Nu var der jo en chance for at lave rigtig 

drue-isvin. Hele familien blev lokket ud 

med sakse og pandelamper for at høste de 

rimfrosne druer på den buldermørke mark, 

fortæller Jens Skovgaard om den sjove oplevelse. 

Uheldigvis steg temperaturen igen i løbet 

af natten, og dermed kunne druerne ikke 

opfylde kriterierne om mindst syv graders 

’naturlig’ frost for at må kaldes isvin. Ærgrelsen 

var stor. Mosten af de nat-høstede 

druer ligger nu i dybfryseren, så vil han 

eksperimentere med en ’kunstig’ isvin. 

MOSTKONCENTRAT – Udenfor i decemberfrosten 

står palletanke med æblemost. Koncentreret 

most tappes af tanken. 

FAKTA 

Isvin af druer 

Isvin er en betegnelse for dessertvin 

lavet af druer, der har fået frost på 

vinstokken og plukkes, når det fryser 

mere end syv grader. Vinen ses især 

i Tyskland og Østrig men er også en 

kostbar specialitet i Canada og Alsace. 

Når de frosne druer presses, forbliver 

vandet som krystaller i druerne, 

og koncentrationen af sukker, syre 

og smagskomponenter højnes i 

den forholdsvis lille mængde af juice. 

Juicemængden er kun cirka en 

femtedel i forhold til normal presning 

af druer. 

Processen kan efterlignes ved at 

lægge druerne i fryseren, men vin 

herfra må ikke sælges som isvin. 

Æble isvin 

Isvin på basis af æbler er en helt ny produktion 

i Danmark, men tanken er flere år 

gammel på Villa Skovgaard. 

- Den opstod ved en tilfældighed, da jeg 

smagte på en brunlig klistret sirup, der var 

løbet ud af en overfyldt dunk med æblemost 

i fryseren. Fantastisk, tænkte jeg. Det 

må bruges til noget, fortæller Jens Skovgaard 

Petersen, der opsøgte den svenske 

gourmetkok Göran Amnegård ved Stockholm, 

som laver isvin, mest på druer, men 

også på æbler. Göran Amnegård har lært 

teknikken på et ophold i Canada, der var 

først med apple-icewine i større målestok. 

Canadierne stiller strenge krav til kvaliteten, 

blandt andet skal brix være på mindst 30. 

Jens Skovgaard Petersen har ambitioner 

om at få en større produktion i gang. Men 

det er svært at føre ideen ud i livet alene, 

ikke kun økonomisk, men også når hans 

egen plantage ligger på en kold plet jord 

inde i Jylland, og udbytterne derfor er meget 

svingende. For eksempel høstede han 

stort set ikke æbler i 2010. 

Samarbejde 

Derfor har den midtjyske frugtavler fundet 

sig en makker i den fynske frugtavler Flemming 

Jørgensen, der har godt 50 hektar 

æbleplantage og et stort mosteri. 

- Flemming har en stor viden om æblesorter, 

og han har også mosten, mens jeg er 

vinmageren, der har erfaring med vinproduktion. 

Vi laver et lille selskab, der skal 

producere dansk æble-isvin, fortæller Jens 

Skovgaard Petersen, der har fået støtte af 

LAG Randers med 105.000 kroner. 

Flemming Jørgensen, der er på besøg i 

Læsten for at prøvesmage mostkoncentraterne 

af forskellige æblesorter, nikker samtykkende. 

ÆBLER 

- Det var let for Jens at overbevise mig om, 

at æble-isvin er en meget spændende ide 

og forhåbentlig en god forretning. Den 

største usikkerhed er vejret, fordi vi er afhængig 

af en stabil frostperiode hver vinter 

for at lave en vin med autenticitet. Alternativt 

kan vi lægge mosten i fryseren, 

men så bliver det et billigere produkt, selv 

om der kun er historien til forskel, påpeger 

Flemming Jørgensen. 

Makkerparret har endnu ikke fastlagt prisniveauet 

for det endelige produkt. 

- Men det bliver én af de bedste dessertvine 

i verden, så det bliver forholdsvis dyre 

dråber. Tænk på de mange timer, udgifter 

og risici, der er forbundet med produktionen: 

Æblerne skal dyrkes, mosten skal 

presses og koncentreres og håndteres nogle 

gange, og specielt gæringen er en meget 

stor udfordring. Endelig går der mindst 10 

kilo æbler til en liter isvin, så råvarens pris 

er heller ikke uden betydning. Vi krydser 

fingre for, at det går godt. l 

PRØVEFLASKE – Isvin er en fed, gylden vin 

med en meget koncentreret og intens aroma. 

Vinen er egnet til ost, chokolade og desserter. 


INDUSTRIÆBLER 

Mindre æblekoncentrat i Kina 

Kina er verdens største producent af æblejuicekoncentrat. På verdensplan 

produceres i gennemsnit 1,64 mio. ton koncentrat 

årligt, og Kina står for godt 40 procent af denne mængde, mens 

EU27 producerer omkring 30 procent. Kineserne bruger selv kun 

fire procent af verdensproduktionen. Europæerne bruger knapt 40 

procent af verdens produktion af koncentrat og er derfor nettoimportør. 

Kineserne satsede for år tilbage på at blive storproducent af koncentrat 

og investerede i maskineri til formålet, så de havde kapacitet 

til at producere 1,5 mio. ton koncentrat. Men kapaciteten er 

aldrig blevet udnyttet fuldt ud. Den største volumen var i 2007- 

2008, hvor koncentratmængden var på 1,11 mio. ton. Siden da er 

den kinesiske mængde af æbler til koncentratproduktion faldet, 

og det samme er eksporten. I første halvår af 2010 producerede 

kineserne ’kun’ 365.000 ton koncentrat eller 20 procent mindre 

end samme periode året før. Det er især eksporten af koncentrat 

til Tyskland og Holland, der er faldet, skriver European Fruit Magazine. 

Flest æbler i Kina 

Kina er også verdens største producent af æbler. De største sorter 

er Fuji, Guoguang og Qingguan. I 2009 producerede Kina halvdelen 

af hele verdens æbleproduktion, der er på 62 mio. ton. Det 

største frugtområde er Shaanxi, som også spiller en vigtig rolle i 

produktionen af koncentrat. Udbytterne i æbleplantagerne i Shaanxi 

faldt 20-30 procent i 2010 på grund af dårligt vejr, og da den 

kinesiske efterspørgsel på friske æbler er stigende, blev der færre 

æbler til industri. Det har ført til stigende priser på kinesisk koncentrat 

denne sæson. 

I Europa var der stort set ingen koncentrat på lager i foråret 2010, 

mens der året før var 120.000 ton. Samtidig var den europæiske 

æblehøst lille i 2010, og sammenlagt gav det anledning til stigende 

priser på europæiske industriæbler i den forgangne sæson. 

KONCENTRAT – I de senere år er Kinas kapacitet til produktion af 

æblejuicekoncentrat vokset til 1,5 mio. ton, men kapaciteten er 

aldrig blevet fuldt udnyttet. Foto: Annemarie Bisgaard. 

Til trods for at sætternissen havde glemt mig i sidste nummer, 

siger jeg tak for henvendelserne på jordbærtemadagen. 

Siden 1985 har jeg importeret jordbærplanter til små og store jordbæravlere. 

Vagn Frederiksen 

Daroyal Elsanta 

Lambada Figaro 

Rumba Elegance 

Honeoye Polka 

Senga Sengana Sonata 

Korona Fenella 

Lucy Symphonie 

Dania Florence 

Salsa Pandora 

Frigo/grønne jordbærplanter 

Et bredt udvalg af nye samt gængse sorter til kort eller lang 

høstsæson. Alle planter er certificerede. 

Ring og forhør nærmere om kvalitet og pris. 

Planterne leveres efter aftale februar-september. 

www.Svanemosegaard.dk 

Vagn Frederiksen · 4000 Roskilde 

Tlf./fax +45 46 48 08 86 · Mobiltlf. +45 40 15 08 86 

E-mail: vagn@svanemosegaard.dk 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 


Engelsk jordbærproduktion 

intensiverer 

I England er der hård konkurrence på jordbærmarkedet, og derfor 

har avlerne fokus på effektivisering og omkostningsreduktion. 

Det betyder, at op mod 90 procent af jordbærproduktionen 

i dag finder sted under tag, primært i tunnel. Flere og flere 

anvender tabletop system, hvor planterne dyrkes i sække eller 

potter på hylder i en god plukkehøjde. Englænderne mener, 

at de herved sparer 20 procent af høstomkostningerne. Med 

pottedyrkning undgår de i grove træk problemer med jordbårne 

sygdomme som visnesyge og rødmarv. I tunnel kan det 

være en udfordring af styre angreb af meldug, men i England 

holdes disse svampe nede med en kombination af kaliumkarbonat 

og svovl. Det skriver den norske konsulent Jørn Haslestad 

i bladet Norsk Frukt og Bær efter at have besøgt Sydengland. 

Et andet træk i den engelske jordbærproduktions udvikling er, 

at omkring 40 procent af produktionen består af remonterende 

sorter. Disse sorter er blevet populære for at strække sæsonen 

til oktober og styre udenom juli og august, hvor priserne 

er lave. Der er bedst økonomi i at sælge jordbær i maj og juni. 

Blandt de remonterende sorter kan nævnes Sweet Eve, Everest 

og Eve 2. 

Der er stor fokus på plantekvalitet og på de enkelte planters 

produktionsevne. For eksempel er der en ny sort fra EMR, Elegance, 

der topper med høsten i første uge af juli og kan producere 

100 gram mere per plante (14 millimeter kronediameter) 

end Elsanta. 

Kilde: Norsk Frukt og Bær, 6 , 2010. 

Malwina – ny sen jordbærsort 

Malwina er en ny, sen jordbærsort, der modner 18-20 dage senere 

end Elsanta og 12 dage efter Florence. Høsttidspunktet er 

omtrent sammenfaldende med Pandora. Høsten kan yderligere 

forsinkes en uges tid ved at lægge halm ud mellem rækkerne. 

Malwina er en meget robust og kraftig plante med mørkgrønne, 

middelstore blade. Blomsterne sidder placeret nede mellem 

bladene. Bærrene er store, faste, glinsende røde til mørkrøde. 

Smag og aroma betegnes som god. Udbytterne for Malwina 

ligger 10-15 procent lavere end hos Elsanta, og 20 procent 

lavere ved halmdækning. Men andelen af klasse I bær er 

større end hos Elsanta, og andelen af store bær ligger på 85 

procent. Plukkehastigheden er 10-15 procent lavere, fordi 

bærrene gemmer sig mellem bladene. Omkring tre procent af 

bærrene har meget store bægerblade, hvilket skyldes en genetisk 

defekt. 

Sen plantning 

På grund af den kraftige vækst anbefales sen plantning: Det vil 

sige de første 10 dage af august, hvis der plantes friske planter 

og omkring 20. juni (i Nordtyskland), hvis der plantes frigoplanter. 

Ved tidligere plantning danner planten for mange sidekroner, 

og der kan lettere opstå problemer med meldug og 

Phythophtora. Gødskning med kvælstof skal ske med forsigtighed. 

Malwina er en vinterhårdfør plante, der er tolerant overfor 

Verticillium. 

Malwina er en krydsning mellem Sophie og Weihenstefan lavet 

af Peter Stoppel i Kressbronn, Tyskland. 

JORDBÆR 

INNOPAC 

Totalleverandør 

til frugt & grønt industrien 

Sæsonaktuel emballage 

Valget af den rette emballage er mere end nogensinde 

afgørende for den enkelte producents konkurrenceevne. 

Bunzl har markedets stærkeste program indenfor 

de emballagetyper, der profilerer det enkelte produkt 

bedst - og vel at mærke til konkurrencedygtige 

priser. 

Bestil emballagebrochuren 

Bunzl Innopac 

Greve Main 30 

2670 Greve 

Tel. 77 40 34 34 

www.bunzl.dk 

Profilemballager • bakker • film og folier • maskiner • mærkning 


BIOLOGISK BEKÆMPELSE 

PAPRØR MED SNYLTEHVEPSE – Et nyt produkt med seks forskellige snyltehvepse til bekæmpelse af bladlus leveres i et paphylster, der sættes 

på en lille træpind. Inden i hylsteret er 250 pupper af snyltehvepse. 

JORDBÆR 

Et miks af snyltehvepse 

klarer bladlusene 

En cocktail af seks forskellige 

arter af snyltehvepse 

kan gøre livet surt for 

bladlus i jordbær dyrket 

i tunnel eller væksthus. 

TEKST: ERIK W. HANSEN 

EWH BIOPRODUCTION APS 

FOTO: VIRIDAXIS PHOTO 

Bladlus på jordbær dyrket i tunnel eller 

væksthus bekæmpes normalt med kemi. I 

økologiske jordbær er indsatsen baseret på 

flere nyttedyr som bladlussnyltehveps, ervisnyltehveps, 

bladlusgalmyg og guldøjelarver. 

Kemisk bekæmpelse har den ulempe, at 

der ikke kan behandles under plukningen, 

at flere midler har en lang karenstid, og at 

midlernes effekt kan være svingende. Endelig 

ødelægger nogle kemiske midler mulighederne 

for at bruge biologisk bekæmpelse 

af dværgmider. 

Hvepseblanding 

En ny mulighed for at komme bladlus til 

livs i tunnel og væksthus er at anvende en 

blanding af seks forskellige arter af snyltehvepse. 

Snyltehvepsene angriber ved at 

parasitere eller dræbe bladlusene. 

Blandingen, der kan købes under navnet 

FresaProtect, anvendes forebyggende og 

fås i tuber med cirka 250 pupper af snyltehvepse 

i hver. Der indsættes nye tuber 

hver tredje uge, cirka tre gange per sæson. 

Produktet leveres i et lille paprør, der er 

forsynet med lidt honning, som gør snyltehvepsene 

mere effektive. 

FAKTA 

Snyltehvepseblanding 

En blanding af følgende seks arter af 

snyltehvepse kan parasitere eller 

dræbe bladlus i jordbær: 

- Aphidius colemani 

- Aphidius ervi 

- Aphidius matricaria 

- Aphelinus abdominalis 

- Praon volucra 

- Ephedrus cerasicola. 

Sådan virker snyltehvepse 

Snyltehvepsene er sorte og små, kun totre 

millimeter lange. Æggene lægges i 

bladlusene, hvor de også klækkes. Larven 

udvikler sig færdig inde i lusen uden, at lusens 

vitale kropsdele ødelægges. Efter 10- 

14 dage er larven færdigudviklet, hvorefter 

den spinder en kontaktpude mod bladet, 

så mumiepuppen spindes fast til bladet. 

Den voksne snyltehveps forlader mumien 

efter cirka én uge ved at lave et lille rundt 

hul i den ene ende. 

Fordele 

Fordelen ved at bruge snyltehvepsene 

frem for predatorer som guldøjer, galmyg 

og mariehønelarver er, at: 

- Snyltehvepse har stor rækkevidde, idet 

de kan flyve fra den ene ende af tunnelen 

eller væksthuset til den anden. Deres 

flyveradius er over 100 meter. 

- Snyltehvepse har en stor og præcis søgekapacitet, 

idet de lugter sig frem til selv 

enkeltsiddende bladlus. 

- Snyltehvepse forbliver i høj grad i kulturen 

efter indsætning, og de behøver kun 

én bladlus per voksen parasit for at videreføre 

næste generation, mens predatorer 

har behov for op til 250 lus for at 


SNYLTEHVEPS - Hunner af snyltehvepse 

lægger deres æg i bladlusene. Efter cirka tre 

uger har æggene udviklet sig videre gennem 

larve- og puppestadiet til voksne snyltehvepse, 

der forlader lusen. 

kunne gennemføre udviklingen og overleve. 

Predatorer vil ofte have en tendens 

til at søge ud af tunnel/væksthus, så 

snart bladlusantallet er lavt. Med andre 

ord: Snyltehvepse er i stand til at opnå en 

slags ’ligevægtstilstand’ med bladlusene, 

Der er stor forskel på pris, smag og konsistens, 

når der gælder jordbærmarmelade. 

Det viser en blindsmagning med 10 varianter, 

som Dagbladet Politiken har lavet. 

Dommerne var tre kokke fra Hotel- og Restaurantskolen 

i København. 

Jordbærmarmeladen fra Den gamle Fabrik 

fik den bedste samlede bedømmelse, når 

det gjaldt udseende, duft, smag og konsistens. 

Den er fremstillet af 40 gram jordbær 

og 49 gram sukker per 100 gram marmelade. 

Den Gamle Fabrik er landets 

største marmeladeproducent og sælger 

årligt cirka 10 millioner glas marmelade i 

Danmark. 

Testens bundskraber var Svansøs økologiske 

jordbærmarmelade, der blev kommenteret 

med at være tilsat for meget geleringsmiddel. 

Testens to dyreste marmelader af henholdsvis 

italiensk og fransk oprindelse er 

sødet med koncentreret frugtsaft i stedet 

for sukker, og det faldt ikke i dommernes 

smag. De smagte for lidt af jordbær. Konsistensen 

fik heller ikke ros. St. Dalfour 

minder mere om en gelé end en marmelade, 

mente dommerne. 

Rasmus Klump-marmeladen, der som 

testens eneste er på flaske og ikke i glas, er 

puréagtig og tyndere, end dommerne brød 

sig om. 

Stor prisforskel 

Kilopriserne på de 10 varianter er meget 

stor: Fra knap 20 kroner for Coops X-tra og 

så der kun er ganske få lus i kulturen. Det 

minimale antal lus gør ingen skade. 

Belgiske erfaringer 

I 2009 blev der udført forsøg i det belgiske 

område Wallonie i 40 tunneler og væksthuse 

hos 16 jordbæravlere. Blandingen af 

snyltehvepse blev introduceret allerede i 

slutningen af februar-begyndelsen af 

marts ved begyndende plantevækst. 

I 25 procent af husene blev der ikke konstateret 

bladlus overhovedet, så disse blev 

ikke medregnet i forsøget. I de resterende 

75 procent, hvor der blev dyrket sorterne 

Darselect, Elsanta, Lambada, Candiss, 

Ciflorette, Charlotte, Darselect Bright og 

Manille, blev der konstateret bladlus. Der 

kom hurtigt mumier til stede i kulturen, 

også selvom der ikke blev konstateret ikke-parasiterede 

bladlus. Snyltehvepsene 

var i stand til at holde bladlusene under 

kontrol frem til slutningen af høsten. Yderligere 

udsætning blev ikke nødvendigt, og 

det blev heller ikke nødvendigt med kemisk 

eller anden behandling for at holde 

Den bedste jordbærmarmelade 

Nettos Plantage til 132 kroner for den 

økologiske Fior di Frutta købt i Irma. 

Dommerne bemærkede også, at der ikke 

er mange informationer på etiketterne om 

jordbærsort og oprindelse. På Minimumog 

Plantagemarmeladerne er det oplyst, at 

jordbærrene stammer fra Kina. Efter henvendelse 

til Den Gamle Fabrik oplyste den, 

at vindermarmeladen er lavet på sorten 

Senga Sengana dyrket i Europa. 

Læs mere om testen på Politiken.dk. Du 

kan finde artiklen ved at skrive ’jordbærmarmelade’ 

i søgefeltet. 

VINDER – Dommerne fik stort set alle deres 

ønsker opfyldt i marmeladen fra Den Gamle 

Fabrik. 

Tabel 1 

Testens 10 varianter af jordbærmarmelade. 

BIOLOGISK BEKÆMPELSE 

BLADLUS-MUMIER – Parasiterede bladlus. 

lusene under skadetærskelen. 

Konklusion i det belgiske forsøg er, at 

cocktailen af snyltehvepse er effektiv til 

kontrol af bladlus. Den er også et alternativ 

til at forhindre og bryde resistensopbygning. 

Samtidig imødekommer anvendelsen 

af snyltehvepse nutidens krav om 

indførelse af IPM samt forbrugerens ønske 

om nultolerance overfor pesticider i spiselige 

afgrøder. l 

Variant (forhandler) Pris per kilo Indhold af jordbær 

per 100 gram 

Den Gamle Fabrik Jordbærmarmelade (Føtex) 57,38 kroner 49 gram 

Minimum Jordbærmarmelade (Netto) 41,11 kroner 80 gram 

X-tra Jordbærmarmelade (Coop) 19,88 kroner 35 gram 

Søbogaard Økologisk Jordbærmarmelade (Egefeldt) 82,38 kroner 51 gram 

Plantage Jordbærmarmelade (Netto) 19,88 kroner 55 gram 

St. Dalfour rhapsodie de fruit fraises, (SuperBrugsen) 80,81 kroner 50 gram 

Fior de frutta, økologisk jordbærmarmelade (Irma) 132,00 kroner 60 gram 

Rasmus Klump Jordbærmarmelade (SuperBest) 50,48 kroner 40 gram 

Irma økologisk balance Jordbærmarmelade (Irma) 64,70 kroner 50 gram 

Svansø økologisk Jordbærmarmelade (Føtex) 69,83 kroner 50 gram 


ÆBLER 

Stigende salg af Pink Lady 

I første halvår af 2010 blev der omsat 32 procent flere Pink Lady 

end i samme periode året før. Det skyldes blandt andet, at 25 

procent flere supermarkeder er begyndt at sælge sorten. Salgsfremgangen 

var størst i England, Frankrig og Tyskland, men salget 

steg også i en række andre europæiske lande. I Danmark 

steg salget med 21 procent, skriver www.apple-pinklady.com. 

Avlerforeningen af Pink Lady formåede at fastholde en høj pris 

på sorten i 2010. Måske fordi en ny klon af Pink Lady, Rosy Glow, 

i højere grad opfylder kravene til Pink Lady end standardsorten 

Cripps Pink. Avlerne fik i 2010 omkring 5,25 kroner per kilo æbler 

af Pink Lady. 

2.800 frugtavlere i Europa dyrker Pink Lady. 

TV-reklame for Pink Lady 

Ejerne bag Pink Lady har lavet en undersøgelse, der viser, at Pink 

Lady ligger på femtepladsen efter blandt andre Golden Delicious 

og Granny Smith, når det handler om at blive husket. For 

at øge opmærksomheden yderligere 

og huske Pink Lady som et 

uimod ståeligt æble kørte der 

en reklamekampagne i 

tysk, fransk, italiensk, belgisk 

og spansk fjernsyn 

de to midterste uger af 

november 2010. Kampagnens 

målgruppe var 

de 25-59 årige, og den 

nåede 230 millioner seere. 

Pink Lady er en krydsning 

mellem sorterne Lady 

Williams og Golden Delicious. 

Braeburn populær i Altes Land 

I Altes land i Nordtyskland blev der i foråret 2010 plantet flere 

træer af sorten æblesorten Braeburn end af Elstar. Områdets 

frugtavlere planter hvert år omkring 1,25 mio. æbletræer. Den 

største sort er fortsat Jonagold med 450.000 træer plantet sidste 

vinter, primært klonen Red Jonaprince. På andenpladsen har 

sorten Braeburn overraskende skubbet Elstar væk. Sidste vinter 

blev der plantet 240.000 træer af Braeburn og 220.000 Elstar. 

Med hensyn til klubsorter, så plantes de kun i meget moderat 

omfang i Altes Land. Ingen klubsort udgjorde mere end tre 

procent af de nyplantede træer i 2008-2009, skriver European 

Fruitgrowers Magazine. 

Fem nye æblesorter på vej 

fra Italien 

Gaia, Gemini, Renoir, Smeralda og Fujion er navnene på fem nye 

æblesorter, som er på vej fra det italienske forædlingsfirma 

CIV 1 . Fælles for sorterne er, at de er modstandsdygtige overfor 

skurv og har en sød smag. Træerne har en åben vækstfacon og 

er forholdsvis lette at dyrke. Renoir betegnes som ’selvudtyndende’. 

Alle fem sorter er genetisk nye, og altså ikke mutationer 

af tidligere kendte sorter, skriver FoodNews. 

I 2011 kommer de første æbler på markedet, så man kan vurdere, 

hvordan forbrugerne synes om dem. Sorterne vil ikke blive 

markedsført som klubsorter. 

1. Consorzio Italiano Vivaisti. 

SAPORA – Den tyske forædler Gerhard Baab, Klein Altendorf ved 

Meckenheim i Tyskland, med sin nye æblesort Sapora. Frugtfarven 

ser ud til at være forholdsvis ringe. Foto: Rundschau-online.de. 

Sapora - ny æblesort 

Sapora er det nye navn for en tysk æblesort. Sorten er en krydsning 

mellem Rubinette og Fuji. Sapora er en triploid sort, og 

væksten er derfor temmelig kraftig og æblerne forholdsvis store. 

Høsttidspunktet falder sammen med Braeburn. 

Æblet er saftigt, sprødt og aromatisk. I smagstest har sorten 

fået særdeles gode karakterer – bedre end klubsorten Wellant – 

blandt andet for sin saftighed. Æblerne er faste uden at være 

hårde, og fastheden aftager forholdsvist hurtigt i stuetemperatur. 

På ULO-lager kan æblerne gemmes i cirka fire måneder. 

Licensholder er Internation Fruit Obtention, IFO, Frankrig. Sorten 

kan frit plantes, og avlerne kan sælge æblerne, hvor de vil. 

Der er kun et begrænset antal træer til salg, og p.t sælges de kun 

fra Pépinières de Valois i Frankrig, VHS Obstgehölz i Tyskland og 

andre planteskoler, der tilknyttet Artus-gruppen, skriver EFM. 

Jugala - tidligere end Gala 

Jugala er en ny klon af Gala, der modner fem til syv dage før de 

øvrige Gala kloner. Æbler af Jugala er lidt mere røde og også lidt 

større end andre Gala. Det viser forsøg i både Frankrig og på den 

tyske forsøgsstation Klein Altendorf. 

Hvis Jugala høstes på det optimale tidspunkt, skulle den være lige 

så lagerfast som andre Gala kloner. 

Klonen blev fundet i Sydfrankrig i en plantage med Gala Mitchgla 

i 1999. Ifølge beskrivelser på netttet, er Jugala ikke tilbøjelig 

til at mutere tilbage. 

Den nye klon markedsføres af den franske planteskole Pepinieres 

du Valois, og den kan også fås i den tyske planteskole 

Schmitz-Hübsch in Wachtberg-Fritzdorf, skriver European Fruitgrowers 

Magazine. 

JUGALA – Mere rød end Gala Mitchgla. Foto: www.pepival.com. 


TRIMNING – Frugtvæggen i en fransk æbleplantage trimmes i juni måned både på toppen og siderne. Det tager to til tre timer per hektar. 

Toppen klippes først, når hækken har fuld højde. Væggen er cirka 80 centimeter tyk i bunden og cirka 60 centimeter tyk i toppen. 

Foto: Laurent Roche. 

Frugtvæggen - også i Holland og Belgien 

Dyrkning af æbler i et hæksystem – den 

såkaldte frugtvæg – vinder frem i flere lande. 

Ikke kun i Frankrig, hvor man har arbejdet 

med systemet siden 1980erne. De seneste 

tre år er nogle avlere i Holland og 

Belgien også begyndt på dette dyrkningssystem. 

Målet er at reducere antallet af arbejdstimer 

uden, at det går ud over produktionen, 

skriver European Fruitgrowers 

Magazine. 

De hollandske og belgiske frugtavlere har 

afprøvet frugtvæg-systemet på nogle eksisterende 

trærækker i deres plantage – 

både gamle og unge træer. Den mekaniske 

juni-beskæring resulterede første år i kraftig 

genvækst, andet år mindre genvækst 

og tredje år begrænset genvækst. 

En supplerende manuel beskæring er som 

regel nødvendig. Her fjernes hængende 

grene og konkurrerende grene, mens de 

oprette grene skal blive siddende, fordi det 

er her den gode æblekvalitet kan dyrkes. 

Der er ikke tale om en lysbeskæring, hvor 

man traditionelt skærer årsskud tilbage for 

at få lys til frugten. Frugtavlerne skal altså 

tænke anderledes, end de er vant til, når 

de beskærer hæksystemet. Den manuelle 

beskæring tager op til 30 timer per hektar. 

På forsøgsstationen PCFruit i Belgien er 

man i gang med forsøg med hækdyrkning 

og mekanisk beskæring af Jonagold, Golden 

Delicious og Braeburn. 

Høje udbytter – nem plukning 

De hollandske og belgiske avlere har indtil 

videre erfaret, at produktionen af æbler på 

frugtvæggen bliver større år for år. Udbytterne 

i de mekanisk beskårne træer ligger 

på niveau med udbytterne i de manuelt 

beskårne – nogle gange højere. Det første 

år skal man dog regne med et lille produktionstab, 

især hvis der går en manuel vinterbeskæring 

forud for omformningen. 

Ud over at spare timer til beskæring medfører 

dyrkning af træer på frugtvæggen 

også færre timer til høst. Det skyldes, at 

frugterne er mere ens farvede på samme 

tidspunkt – på grund af en bedre lysfordeling 

på frugtvæggen – så en større andel af 

frugten kan høstes i første plukning. Desuden 

producerer mekanisk beskårne træer 

mere ensartede æbler, og træerne er mere 

tilgængelige for plukkerne. 

Udtynding mere vigtig 

Udtynding er meget vigtig faktor, når æbler 

dyrkes på en frugtvæg. På grund af den 

større frugtbarhed er der risiko for at få et 


ÆBLER 

større antal små æbler. Udtynding under 

blomstringen er vigtig, uanset om den er 

kemisk eller mekanisk. Darwin udtyndingsmaskinen, 

der slår blomsterne af, kan 

måske være effektiv at anvende på frugtvæggen. 

ANNEMARIE BISGAARD 

Kilder: 

- EFM 2010, 12, 14-17. 

- www.pcfruit.be. 

- Pers. medd. Laurent Roche. 

FAKTA 

Hør om frugtvæggen 

på temadagen 

På Æble/Pære klubbens temadag 

den 2. februar i Odense fortæller 

den franske forsker Laurent Roche 

om, hvordan æbletræer dyrkes som 

en frugtvæg, herunder om: 

- Beskæring, hvor der kan spares 

over 80 timer per hektar om året. 

- Udbytter, der matcher udbytter i 

traditionelle spindelsystemer. 

- Frugtstørrelse og -farve, der er 

bedre end i traditionelle systemer.

DIVERSE 

Håndbog for frugt 

og bær 2011 

Håndbog for frugtog bæravlere 

2011 er netop udkommet. Udover 

den sædvanlige opdatering har 

håndbogen været gennem en større 

redigering, hvor flere informationer 

er flyttet over på internettet, og der 

er indsat et nyt afsnit om IPM – Integreret 

plantebeskyttelse. 

Håndbogen kan bestilles ved Anne Lise Mikkelsen på 

tlf. 87 40 66 32, via mail alm@vfl.dk eller www.gartnershop.dk. 

Prisen er 460 kroner plus moms og forsendelse. 

STIG F. NIELSEN 

Færre kirsebær på verdensplan 

Den globale produktion af kirsebær i 2010-2011 forventes at 

falde med 11 procent i den seneste sæson. Det anslår USDA, 

Department of Agriculture i USA. I USA forventes produktionen 

at falde med 25 procent, og i Europa forventes den – ifølge de 

amerikanske beregninger – at falde med 14 procent. Årsagen til 

faldet hviler dog på et usikkert grundlag, nemlig ændrede vejrforhold 

i retning af et mere fugtigt og koldere klima i blomstringstiden. 

I Chile forventes produktionen derimod at stige. I 2010-2011 

viser beregningerne, at mængder vil stige med 27 procent til 

64.400 ton. I Tyrkiet, der har også har haft en stigende produktion 

de senere år, forventes produktionen stabiliseret på 

600.000 ton i den kommende sæson, skriver nyhedsbrevet 

freshplaza.com. 

Både Chile og Tyrkiet regner med at øge eksporten af kirsebær. 

Af den samlede verdensproduktion på to mio. ton kirsebær, regner 

man med, at cirka 215.000 ton går til eksport. Tyrkiet står 

for 25 procent af de eksporterede mængder af kirsebær, som 

primært går til Europa og Rusland. Chiles eksport går primært til 

USA. 

750 ton Sweet Sensation 

Den hollandske afsætningsorganisation The Greenery har denne 

vinter solgt 750 ton af pæresorten Sweet Sensation. Det er 

dobbelt så mange som i foregående sæson. Pærerne var solgt 

inden midten af januar til hollandske kæder som Plus, Jumbo og 

Albert Hein samt eksport til England, Skandinavien og Frankrig, 

skriver Fruitteelt. 

Sweet Sensation, der er en klubsort, er en rød variant af Doyenne 

du Comice. Sorten er især plantet i Holland, Belgien og 

Schweiz. Sorten markedsføres alle steder under brandet: A 

tempting kiss – et fristende kys. 

Nomineret på Fruit Logistica 

Sweet Sensation er nomineret til Innovation Award 2011 på 

Fruit Logistica i Berlin den 9.-11. 

februar sammen med ni andre 

innovative produkter. På messens 

to første dage bliver disse produkter 

introduceret for omkring 

50.000 gæster, der 

kan stemme på deres favorit. 

Vinderne afsløres på messens 

sidste dag. 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2011 

SWEET 

SENSATION 

REGINA – I belgiske forsøg 

med træer plantet i 2005 giver 

Regina samme udbytte på 

Gisela 3 og Gisela 5. 

Billedet viser nyplantede træer 

af Regina på Gisela 6 i en 

dansk plantage. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Gisela 5 

er første valg 

til sødkirsebær 

I Holland anbefales grundstammen Gisela 5 som en prima 

grundstamme til sødkirsebær i de fleste tilfælde. Hvis væksten 

ønskes kraftigere, for eksempel på bestøvertræer som Lapins og 

Sweetheart, kan man eventuelt vælge Gisela 6 eller Piku 4.20. 

Grundstammen Colt eller Limburgse Boskriek kan også vælges, 

hvis væksten skal være kraftigere, men disse grundstammer er 

ikke så frugtbare, skriver den hollandske stenfrugtkonsulent 

Geert van Gessel i fagbladet Fruitteelt. Der kan også være situationer, 

hvor frugtavleren ønsker, at træerne skal vokse svagere, 

end de gør på Gisela 5, og i disse tilfælde er Gisela 3 eller 

Tabel Edabriz en mulighed. 

Gisela 3 til Regina 

Belgiske undersøgelser viser, at Gisela 3 er en lovende og produktiv 

grundstamme i visse situationer. Et forsøg, der blev anlagt 

i 2005, med sorterne Karina og Regina på Gisela 3 og Gisela 

5 viser, at træer på Gisela 3 vokser 25 procent mindre end træer 

på Gisela 5. 

I det belgiske forsøg har udbyttet på Regina indtil nu været det 

samme på Gisela 3 og Gisela 5. 

Udbyttet på Karina har indtil nu været bedst på Gisela 5, men 

Karinas frugtstørrelse bliver bedst på Gisela 3. 

For vanskelige sorter som Regina kan Gisela 3 måske være et 

fornuftigt valg, men for produktive sorter ser Gisela 3 ikke ud til 

at være så egnet. Gisela 3 kan også være et fornuftigt valg, hvis 

man skal plante kirsebærtræer på en lokalitet, hvor man forventer 

kraftig vækst, for eksempel Regina eller Kordia under 

regntag. Skal man plante selvbestøvende sorter på en jord med 

moderat til normal vækstkraft, så kommer Gisela 6 eller Piku 

4.20 ind i billedet. I alle andre tilfælde kan man vælge Gisela 5, 

konkluderer den hollandske stenfrugtkonsulent. 

Kilde: Fruitteelt 49, 2010. 

Tabel 1 

Egnede grundstammer til sødkirsebær. 

Fra forsøgsstationen PC Fruit St. Truiden, 

Belgien. 

Gisela 3 Gisela 5 Gisela 6 Piku 4.20 

Vækst (procent) 75 100 110-115 120-130 

Produktion God God Meget god God 

Frugtstørrelse God God Moderat God 


Klar til ny sæson 

HLS Plukketraktor 

Billo Plukkeplatform 

HLS Plukketog Schaumann Tågesprøjte 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter) 

Table able top Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest 

Tunnel T unnel Rumba, Darselect, Elsanta, Sonata 

 

Friland Rumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence 

Vi V i leverer Tray T ray Plants, Plants, Waitingbed, WWaitingbed, 

aitingbed, A++, A++, A+, A+, Frigo, Frigo, Fresh Fresh Plants Plants og og alter alternative alternative 

sorter 

Kvalitet og leveringssikkerhed 

Professionals Pr ofessionals in Strawberries! 

... sundt og stærkt materiale! 

materiale! 

For yderligere information infor mation kontakt: 

Henrik Lind tlf. tlf. +45 29 322 499 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Forår 2011- på lager til omg. levering 

Æbler, 2-års, KnipAA M-9: Bellida*, Rød Aroma, Elshof*, Gala Must*, 

Rød Gråsten, Pirouette-Rubinstep*, Sunrise, + paradisæbler diverse sorter 

til bestøvning. 

Pærer, 2-års, kvæde, Adams + C: Aleksander Lucas, Concorde*, Conference. 

Sødekirsebær, Colt + Gisela*5+6: Johanna, Karina, Kordia, Nabigos, 

Oktavia, Regina, Sam Nordanvik, Samba*, Skeena*, Summerset, Ulster, 

Van, Viola. 

Blommer, St.jul-A.: Avalon, Opal, President, Topend Plus*, Tophit plus*, 

Toptaste*, Valor. 

Hindbær - Brombær: Algonquiin, Autumn Bliss*, Chemainus*, Fallgold, 

Octavia*, Polka*, Preusen, Tulameen, Veten. 

– Helen*, Loch Ness*, Natchez*, Navaho*. 

Solbær - Ribs - Stikkelsbær: Ben Alder*, Ben Connon*, Ben Gairn*, Ben 

Hope*, Ben Lomond, Ben Tirran*, Intercontintal, Narve Viking*, Titania. 

– Junkher Van Tets, Rolan, Rondom, Rovada. 

– Achilles, Grøn Hinnomaki. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Lindflora ApS | Agerhønevænget 23 | DK-5270 Odense N 

+45 29 322 499 | info@lindflora.com info@lindflora.com | 

www.lindflora.com 

www www.lindflora.com 

.lindflora.com 


GRØNKÅL 

Gamle danske sorter 

af grønkål 

Grønkål har tidligere haft stor betydning for 

datidens kost. Med et ønske om at øge interessen 

for grønkål er der iværksat et forsøg, 

hvor man undersøger, om nogle af de 

gamle danske sorter egner sig til økologisk 

dyrkning og har kvaliteter, som gør dem interessante 

i madlavningen. 

TEKST: GITTE K. BJØRN, INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION OG 

ULLA KIDMOSE, INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET 

FOTO: GITTE K. BJØRN 

GITTEK.BJOERN@AGRSCI.DK 

I 2010 blev der afprøvet 11 gamle danske sorter af grønkål og en 

nutidig sort Reflex F1 i en økologisk mark ved DJF i Årslev. Der 

var stor forskel på sorternes udbytte og ikke mindst kvalitet og 

udseende. Nogle af sorterne er beregnet til maskinhøst, andre til 

håndhøst. De lave sorter med meget lav stok og en bladroset af 

lange brede blade blev tidligere hovedsageligt anvendt til maskinhøst 

til industrien. Sorten Reflex var klart den mest ensartede 

sort, men der var flere af de andre sorter, som uden tvivl kunne 

dyrkes igen. Hvordan sorterne klarer denne kolde vinter, ved 

vi ikke endnu, men det bliver bedømt i februar/marts 2011. Derudover 

er der i forbindelse med et andet projekt (Max veg) lavet 

kemiske analyser og smagsbedømmelse på sorterne (se artiklen 

’Alle sanser i brug ved test af grønkål’ på side 76). Forsøget gentages 

i 2011. 

Lidt historie 

I Danmark er grønkålen en af vore første haveplanter. Det var 

den mest almindelige i landbohaven. Den var hårdfør og egnet til 

forskellige jordtyper. Grønkålens betydning for datidens kost 

skal ikke undervurderes. Man hentede grønkål i kålgården hele 

vinteren og fik derved et godt tilskud af vitaminer og mineraler 

i løbet af vinteren. 

Sort 

Reflex 

Lav kruset Harvester 

Lav kruset Indu 

Lav opretvoksende Lavo 

Halvhøj kruset Bona 

Halvhøj kruset Konserva 

Halvhøj ekstra moskruset Tiara 

Halvhøj kruset Hunderup 

Halvhøj ekstra moskruset Kurla 

Høj Amager Ama 

Høj Amager Sundby Torve 

Høj Amager Toftø 

0 20 40 60 80 100 

Fejlfrie Små fejl Salgbare 

Procent 

Figur 1. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent af det totale antal 

planter, 2010 

INDU 

REFLEX 

ENSARTETHED – Sorterne var meget forskellige med hensyn til 

bladfarve, oprethed, ensartethed og tendens til flertoppethed. Reflex 

F1 var klart den mest ensartede sort. I forgrunden står Lav kruset 

Indu. 

Det erhvervsmæssigt dyrkede areal med grønkål er gået meget 

tilbage de sidste 40 år. I 1950erne blev der dyrket cirka 150 hek - 

tar, mens den seneste optælling fra FødevareErhverv (2009) viste, 

at det dyrkede areal var på 37 hektar, heraf var de 15 hek tar 

økologiske (Plantedirektoratet 2009). Vi håber, at interessen for 

grønkål kan øges ved at undersøge, om nogle af de gamle danske 

sorter egner sig til økologisk dyrkning og undersøge, om de 

har nogle kvaliteter, som kunne gøre dem interessante i madlavningen. 

Dyrkning og registreringer 

Grønkålen blev sået den 27. april i speedlingpotter (3 x 3 centimeter). 

De blev udplantet den 18. juni i fem meter bede med 60 

centimter planteafstand og 50 centimeter rækkeafstand. Den 

15. juli blev der tilført 800 kilo Monterra 13 per hektar (104 kilo 


Tabel 1 

1. Vægt af blade. 

Registreringer af højde og udbytte, 2010. 

Sort Total stokhøjde Brugbart udbytte1 Brugbart udbytte 

cm g/plante ton/ha 

Reflex 49 1141 34 

Lav kruset Harvester 12 1164 34 

Lav kruset Indu 12 1120 30 

Lav opretvoksende Lavo 15 1359 38 

Halvhøj kruset Bona 49 1160 35 

Halvhøj kruset Konserva 49 1095 33 

Halvhøj ekstra moskruset Tiara 47 1010 30 

Halvhøj kruset Hunderup 39 999 17 

Halvhøj ekstra moskruset Kurla 44 992 22 

Høj Amager Ama 54 1185 27 

Høj Amager Sundby Torve 60 1341 37 

Høj Amager Toftø 55 1102 31 

Gennemsnit 40 1139 31 

kvælstof). Sorterne blev dyrket økologisk. 

Der blev vandet efter behov. 

Alle sorterne blev høstet den 10. september 

som engangshøst. I løbet af vinteren 

vil sorterne blive høstet endnu engang. 

Den totale stokhøjde blev målt, og hver 

plante blev vejet med og uden stok. Det 

brugbare udbytte af friske blade blev 

vejet. Kvaliteten af bladene blev vurderet, 

og årsager til ’små fejl’ og frasortering 

blev registreret. 

Derudover blev bladfarven, oprethed og 

ensartetheden bedømt. Nogle af sorterne 

havde tendens til at danne flere toppe. 

Antallet af planter med denne skavank 

blev talt op. 

Stor forskel på udbytte og kvalitet 

I figur 1 ses, at sorterne Reflex, Halvhøj 

kruset Bona, Halvhøj kruset Konserva og 

Halvhøj ekstra moskruset Tiara havde et 

høstudbytte på 100 procent. Det er dog 

ikke helt korrekt, da en efterfølgende optælling 

i marken viste, at Halvhøj kruset 

Konserva havde tendens til flertoppethed 

(tabel 2), hvilket ikke er indregnet i udbytterne. 

Generelt var der problemer med 

tipburn og især gule spidser. Derfor er der 

meget få fejlfrie planter. Den vigtigste årsag 

til frasortering var ligeledes tipburn og 

gule spidser. Sorterne Halvhøj kruset 

Hunderup, Halvhøj ekstra moskruset Kurla 

og Høj Amager Ama fik frasorteret 

man ge planter på grund af for dårlig kvalitet. 

Den store frasortering i de nævnte 

sorter påvirker selvfølgelig også udbyttet 

i ton per hektar (tabel 1). 

Reflex er meget ensartet 

Det var en fornøjelse at se planterne i 

marken, for sorterne var/er meget forskellige 

at se på. Reflex er den eneste hybrid, 

og det er tydeligt, at den er meget mere 

ensartet end de øvrige sorter (tabel 2). 

Sorterne Lav kruset Indu og Reflex blev 

bedømt til at have de mørkest grønne 

blade, mens sorterne Halvhøj Amager 

Ama og Halvhøj kruset Bona var de mest 

lyse sorter. Bedømmelsen af oprethed viste, 

at sorterne Lav kruset Harvester, Lav 

Kruset Indu og Reflex var de mest oprette 

sorter, mens Høj Amager Toftø væltede 

ud til alle sider. 

Forsøget gentages i 2011 

I 2011 gentages forsøget, og vi vil opfordre 

interesserede i at komme og se sorterne 

i marken. 

Udvalgte sorter dyrkes ligeledes i Den 

Øko logiske Have i Odder, på Dansk Landbrugsmuseum 

i Gl. Estrup og på Frilands - 

museet i Lyngby. På hjemmesiden 

www.Kaalogrodfrugter.dk kan man læse 

om projektet samt se artikler, som er 

skrevet om projekterne med gamle danske 

sorter af kål og rodfrugter. 

I løbet af vinteren 2011 vil det historiske 

køkken på dansk landbrugsmuseum udvikle 

lækre opskrifter med grønkål. Disse 

vil også komme til at ligge på hjemmesi- 

Tabel 2 

Tabel 2. Bedømmelser, 2010. 

GRØNKÅL 

MINDST OPRETTE – Der er stor forskel på, 

hvor oprette de enkelte grønkålssorter er. 

Høj Amager Toftø fik laveste bedømmelse 

for oprethed. 

den. I efteråret 2011 vil de gamle sorter 

blive præsenteret ved forskellige åbent 

hus arrangementer alle fire steder. Det vil 

komme til at fremgå af den førnævnte 

hjemmeside. l 

Projekterne er blevet støttet af Fødevare- 

Erhverv. 

Sort Bladfarve Oprethed Ensartethed Fler- 

9 = 9 = 9 = toppethed 

mørkest grøn mest opret mest ensartet procent 

Reflex 7,0 8,0 8,5 0,0 

Lav kruset Harvester 5,3 9,0 5,5 0,0 

Lav kruset Indu 7,0 8,5 6,5 0,0 

Lav opretvoksende Lavo 6,5 7,5 6,0 0,0 

Halvhøj kruset Bona 4,0 6,0 6,0 0,0 

Halvhøj kruset Konserva 6,8 5,0 5,0 8,3 

Halvhøj ekstra moskruset Tiara 6,8 7,5 5,5 0,0 

Halvhøj kruset Hunderup 5,8 5,5 3,5 16,7 

Halvhøj ekstra moskruset Kurla 5,0 6,8 4,0 4,2 

Høj Amager Ama 4,0 5,8 6,3 8,3 

Høj Amager Sundby Torve 6,0 6,5 6,0 0,0 

Høj Amager Toftø 5,8 3,5 3,5 12,5 

Gennemsnit 5,8 6,6 5,5 4,2 


GRØNKÅL 

Alle sanser i brug 

ved test af grønkål 

Grønkål smager ikke blot 

af grønkål! I et nyt tvær - 

fagligt forskningsprojekt 

er der sat fokus på smagen 

i gamle danske og nyere, 

forædlede grønkålsorter, 

hvor et trænet smagspanel 

har bedømt spisekvaliteten. 

TEKST: ULLA KIDMOSE, SIDSEL JENSEN, 

TOVE KJÆR BECK OG MERETE EDELENBOS, 

INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET OG 

GITTE K. BJØRN, INSTITUT FOR HAVEBRUGS- 

PRODUKTION, ÅRSLEV 

ULLA.KIDMOSE@AGRSCI.DK 

Grønkål er ved at få en renæssance i de 

danske køkkener. Dette skyldes ikke 

mindst, at der i de seneste år har været 

stor fokus på det Nye Nordiske Køkken, 

hvori grønkål naturligt indgår. Men grønkål 

er ikke blot grønkål. Der er meget stor forskel 

på udseende, størrelse, smag og tekstur 

alt afhængig af hvilken sort, man anvender. 

Forskellene i udbytte, udseende i 

marken og kvalitet af bladene ved høst 

imellem de danske grønkålssorter er nærmere 

beskrevet i artiklen ’Gamle danske 

sorter af grønkål’. I et nyt, stort, tværfagligt 

forskningsprojekt, MaxVeg-projektet, som 

er støttet af Det Strategiske Forskningsråd, 

er der fokus på, om gamle danske sorter og 

nyere, forædlede sorter af forskellige grønsager 

smager forskelligt. I projektet er der 

fokus på kål og rodfrugter så som grønkål, 

hvidkål, knoldselleri og gulerod. 

Hvad smager grønkål af? 

Grønkål smager ikke blot af grønkål. Ved 

Institut for Fødevarekvalitet ved Aarhus 

Universitet har et trænet smagspanel på i 

alt ni personer bedømt spisekvaliteten af 

forskellige sorter af grønkål ved sensorisk 

INDIVIDUEL BEDØMMELSE – Otte grønkålssorter blev bedømt i smagsbokse, hvor udvalgte 

sensoriske egenskaber blev vurderet og bedømt. Foto: Tove Kjær Beck. 

KODEDE PRØVER – Bedømmelsen af de otte 

grønkålssorter foregår ved kodede prøver, 

således at dommerne ikke ved, hvilken sort 

de smager på. Foto: Tove Kjær Beck. 

profilering i efteråret 2010. Ved sensorisk 

profilering bruges et trænet smagspanel 

som et analytisk instrument. Det trænede 

smagspanel bedømte i første omgang karakteristiske 

aroma-, smags-, flavour- og 

teksturegenskaber for udvalgte prøver. 

Aromaegenskaber bedømmes ved brug af 

næsen, imens smagsegenskaber bedømmes 

ved hjælp af tungen og omfatter udelukkende 

bedømmelse af grundsmage. I 

grønkål er det især grundsmagene sødhed 

og bitterhed, der er betydningsfulde for 

smagsindtrykket. Flavouregenskaber, som 

stammer fra de flygtige aromastoffer, der 

frigives under tygning, registreres i den bagerste 

del af næsen og bedømmes ved, at 

man under tygning puster luft ud igennem 

næsen. Teksturegenskaber og udseende 

bedømmes henholdsvis ved brug af følesansen 

og øjet. Bedømmelse af grønkål 

omfattede to teksturegenskaber bedømt 

ved brug af følesansen i mundhulen og én 

farvebedømmelse. I tabel 1 er vist de sensoriske 

egenskaber, som smagspanelet udvalgte 

for grønkål. 

Efterfølgende blev der udført individuelle 

smagsbedømmelser af otte grønskålssorter 

i smagsbokse. De udvalgte sensoriske 

egenskaber i tabel 1 blev bedømt på en 

skala fra 0-15, hvor 0 angiver en lav intensitet 

og 15 angiver en høj intensitet af den 

pågældende egenskab. På denne måde er 

det muligt at opnå et kvantitativt mål for 

forskelle i de forskellige sensoriske egenskaber 

mellem sorterne. Ved bedømmelserne 

var prøverne mærket med koder, så 

dommerne ikke vidste, hvilke prøver de 

bedømte. 


Tabel 1 

Sensoriske egenskaber til bedømmelse af grønkål. 

Aromaegenskaber Smags- og flavour 

egenskaber 

Teksturegenskaber Udseende 

Stærk aroma Sødhed Saftighed Grøn farve 

Persille aroma Stærk flavour Sprødhed 

Grannål aroma Astringerende flavour 

Høagtig aroma Frisk grønkålsflavour 

Æble aroma Persille flavour 

Frisk græs/grøn aroma 

Frisk grønkålsaroma 

Rådden aroma 

Bitterhed 

Sortsvalg og opbevaring 

Resultaterne viste, at der var forskel på 

sorternes smagsmæssige kvalitet med 

hensyn til alle de bedømte egenskaber 

med undtagelse af egenskaberne frisk 

græs aroma, grønkålsaroma samt persilleflavour. 

Sorten Reflex var den mest mørkegrønne 

sort. Den var meget lidt sød, meget 

lidt bitter og astringerende men også meget 

saftig. I modsætning var Halvhøj ekstra 

moskruset Tiara, som også havde mørkegrønne 

blade, kendetegnet ved at være 

meget stærk, bitter, astringerende og have 

meget grønkålsflavour. 

Udover disse bedømmelser af sorterne 

blev der foretaget en mindre sensorisk bedømmelse 

med fire dommere af to grøn- 

NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

KÅL OG RODFRUGTER – I MaxVeg-projektet 

undersøger forskerne, om der er smagsforskel 

på gamle, danske sorter og nyere forædlede 

sorter. Foto: Jesper Rais, AU-foto. 

kålssorter, Reflex og Halvhøj Kruset Konserva. 

Efter høst blev disse to sorter opbe- 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2011 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

GRØNKÅL 

varet i atmosfærisk luft på køl ved 1°C i en 

uge. Halvdelen af grønkålen fik tilført ethylen 

i luften to gange om dagen, mens 

den anden halvdel ikke fik. Formålet med 

dette opbevaringsforsøg var at undersøge, 

om ethylen, som er et modningshormon, 

kan påvirke smagen i grønkål. Der var forskel 

på, hvordan de to sorter reagerede på 

etylenbehandlingen, men umiddelbart bliver 

grønkål behandlet med etylen ikke 

mere bitter, astringerende og stærkt smagende 

i forhold til opbevaring i atmosfærisk 

luft. 

Betydning for smagen 

I løbet af 2011 skal indholdet af forskellige 

stoffer, som har betydning for smagen, 

analyseres i sorterne ved kemisk analyse. I 

grønkål omfatter disse analyser bestemmelse 

af mængden af sukker og glucosinolater, 

hvoraf nogle glucosinolater har en 

meget bitter smag. 

Målet er at sammenholde data fra de kemiske 

analyser med de sensoriske bedømmelser 

for at få viden om hvilke stoffer, 

som påvirker de sensoriske egenskaber så 

som sødhed, bitterhed, astringerende og 

stærk smag. På projektets hjemmeside 

www.maxveg.dk kan man læse mere om 

MaxVeg projektet, som løber i perioden 

2010-2014. l 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


STATISTIK 

Arealet med frilandsgrønsager 

steget markant 

Danmarks Statistik har i 

2009 foretaget en tælling 

over arealet med frilands - 

grønsager. Den viser, at produktionen 

er steget betragteligt, 

og at der er sket 

mange markante ændringer 

siden sidste tælling i 2003. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Ifølge Danmarks Statistik er produktionen 

af frilandsgrønsager i 2009 opgjort til 

250.000 ton, hvilket er 42 procent mere 

end i 2003, hvor den seneste tælling fandt 

sted. Det dyrkede areal steg med 80 procent 

til 12.100 hektar, mens antallet af aktive 

bedrifter steg fra 750 til 964. 

Man skal dog være opmærksom på, at 

man ikke umiddelbart kan sammenligne 

tallene fra 2009 med dem fra 2003, idet 

FAKTA 

Grønsager på friland 

2009 

Tællingen er gennemført som en 

spør geskemabaseret totaltælling 

med bedrifter, der for 2009 har søgt 

støtte i enkeltbetalingsordningen til 

arealer med grønsager og jordbær. 

Tællingen dækker kalenderåret 2009. 

I forhold til 2003 er listen i 2009 udvidet 

med jordbær, spinat og ærter 

til industri. Afgrøderne bønner, sukkermajs, 

grønkål, krydderurter, per - 

sillerod, rosenkål er fjernet og indgår 

i kategorierne for andre grønsager. 

Til gengæld er gruppen af grønsager, 

der i 2003 blev kaldt Andre grønsager, 

nu delt i seks grupper, der hedder 

hhv. Anden kål, Andre salater, 

Andre blad- og stængelgrønsager, 

Andre frugtgrønsager, Andre rod-, 

knold- og løggrønsager samt Anden 

bælgsæd. 

Grønsager på friland 2012 forventes 

at udkomme ultimo 2013. Læs mere 

på www.statistikbanken.dk. 

Tabel 1 

Dyrket areal og antal brug med frilandsgrønsager og jordbær. 

der er sket en ændring i definitionen af 

grønsager på grund af ny forordning om 

afgrødestatistikker. Nu indgår blandt andet 

jordbær og industriærter i statistikken 

’Grønsager på friland’. 

Jylland sidder på produktionen 

Andelen af den økologiske grønsagsproduktion 

er steget til at udgøre 13 procent 

af den samlede produktion i 2009 fra at 

være ni procent i 2003. 

Bedrifterne i Jylland står for størstedelen 

af produktionen af frilandsgrønsager, idet 

49 procent af den konventionelle produktion 

og 86 procent af den økologiske produktion 

foregår her. 

2000 2003 2009 1 

Konven- Økologisk Konven- Økologisk Konven- Økologisk 

tionel tionel tionel 

Antal bedrifter i alt 570 142 590 160 964 1 

188 1 

Dyrket areal 4.734 1.054 5.999 729 10.557 1 

1.584 1 

- blomkål 373 33 407 8 398 21 

- broccoli 202 6 230 19 354 49 

- hvid-/spidskål 318 32 399 25 304 23 

- rødkål 99 28 161 12 181 8 

- kinakål 239 - 181 2 - - 

- anden kål - - - - 204 40 

- porrer 380 2 

46 322 2 

28 301 45 

- iceberg 177 32 177 32 398 30 

- andre salater 55 11 176 24 303 71 

- spinat 116 12 

- asparges 

- andre blad- og 

32 3 45 4 62 6 

stængelgrønsager - - - - 169 37,1 

- asier - - 77 - 72 2 

- squash 

- andre 

9 6 16 4 39 11 

frugtgrønsager - - - - 126 7 

- gulerødder 942 2 

619 2 

973 2 

218 2 

2.086 659 

- løg 832 2 

112 1.386 2 

85 1.367 104 

- knoldselleri 103 26 133 22 174 21 

- jordskok - - 12 9 112 16 

- rødbede 144 22 172 29 305 33 

- pastinak 

- andre rod-, knold- 

- - 29 22 184 45 

og løggrønsager - - - - 190 89 

- ærter 188 3 

2 3 

316 3 

9 3 

3.702 181 

- anden bælgsæd - - - - 58 16 

- jordbær - 29 4 

916 41 4 

936 58 

1. Opgørelse efter ny forordning, hvor nu også jordbær og ærter til industri indgår. 

2. Inkl. industri. 

3. Frisk konsum. 

4. Tal fra Plantedirektoratet. 

Antallet af bedrifter med grønsager på friland 

er steget med 29 procent, hvilket dog 

primært skyldes, at bedrifter med jordbær 

er inddraget i tællingen 2009. Der er cirka 

200 bedrifter, der udelukkende dyrker 

jordbær. 

Der er stor spredning på arealet med grønsager 

på de 964 bedrifter: 

• 55 procent af bedrifterne havde under 

fem hektar med grønsager. 

• 13 procent af bedrifterne mellem fem 

og 10 hektar. 

• 15 procent af bedrifterne mellem 20 og 

50 hektar. 

• 5 procent af bedrifterne havde 50 hek tar 

og derover med grønsager. 


Areal med rodfrugter udvidet 

Kigger man på enkeltafgrøderne, er der 

sket en markant stigning i arealerne med 

rodfrugter. Arealet med gulerødder er steget 

med 130 procent til i alt 2.745 hektar, 

så de nu udgør 17 procent af det dyrkede 

areal med grønsager og 37 procent af den 

samlede mængdemæssige produktion i 

2009. De økologiske gulerødder udgør 24 

procent af arealet. 

Inden for salatgruppen er der også sket en 

markant stigning: iceberg med 105 procent 

og andre salater med 87 procent. 

I kålgruppen er det både gået op og ned. 

Arealet med broccoli er steget med 62 

procent, mens arealet med hvid-/spidskål 

er faldet med 23 procent. Arealet med 

rød- og blomkål ligger forholdsvis stabilt. 

Arealet med sukkermajs, som nu indgår 

under gruppen ’Andre blad- og stængel - 

grønsager’, er også steget markant. Hvis 

man anvender det tilmeldte areal fra FødevareErhverv 

2009, er arealet steget med 

godt 65 procent siden 2003. 

Det høstede areal med frilandsgrønsager 

er for 2009 opgjort til at ligge syv procent 

lavere end det dyrkede areal mod tre procent 

i 2003. Så hvor det dyrkede areal således 

steg med godt 80 procent, steg det 

høstede areal med 74 procent fra 2003 til 

2009. l 

www.ASA-LIFT.com 

Til den professionelle avler 

STATISTIK 

GULERØDDER – Med et samlet areal på 2.745 hektar er gulerødder klart den største frilandsgrønsag 

i Danmark. Produktionen udgør 37 procent af den samlede grønsagsproduktion. 

ASA-LIFT A/S - Telefon 57 86 07 00 - Email asa@asa-lift.com 


LÆSERBREV 

LÆSERBREV 

Kæmpe-Bjørnekløer i den økologiske grøntsagsproduktion 

Kæmpe-Bjørnekloen har de seneste årtier bredt sig uhæmmet 

mange steder i den danske natur. 

Planten kommer oprindeligt fra Kaukasus, men kom til Danmark 

omkring 1870. Efter flere årtiers ubemærkethed har 

bjørnekloen fra midten af 1900-tallet vist sig at have så god 

en konkurrenceevne, at den hurtigt tager over, når den først 

etableres. Ingen danske planter i naturen kan hamle op mod 

denne aggressive plante. 

Ved hjælp af en bekendtgørelse er bjørnekloen de fleste steder 

kommet under kontrol, og der er igen oprettet en fair konkurrencesituation 

blandt de hjemmehørende arter. Kæmpe- 

Bjørnekloen er en stor og flot plante at se på, men når man 

kender til plantens urimeligt lette vilkår i den danske natur, 

svinder respekten og glæden ved denne plante hurtigt ind. 

I de seneste år har en del konventionelle grøntsagsproducenter 

fundet interesse for den økologiske produktion. Ved at 

starte deres økologiske produktion i et nyt SE-nr., kan de konstruere 

sig ud af en af økologivejledningens hovedhjørnesten 

– forbuddet mod parallelavl, altså dyrkning af samme art økologisk 

og konventionelt på samme gartneri. Det er naturligvis 

dybt problematisk for økologiens troværdighed med denne 

form for parallelproduktion, ligesom det giver disse nye økologer 

urimeligt lette vilkår på markedet frem for den økoproducent, 

der retter sig efter lovens formål. 

Både økologiloven og konkurrenceloven skal være med til at 

sikre rimelige og ensartede vilkår, samt misbrug af dominerende 

stilling blandt producenterne. 

Den udvikling, der har været de seneste år, hvor store konventionelle 

grøntsagsproducenter opretter et ekstra SE-nummer 

og går ind på det økologiske marked som ’konstruerede 

parallelavlere’, giver så ulige konkurrencevilkår, at der i dag er 

et nærmest total monopol på nogle varegrupper og et ekstremt 

pristryk på andre varegrupper i den økologiske gartneriproduktion. 

Størrelsen på disse konventionelle avlere er 

skabt på grund af strukturudviklingen i det konventionelle 

marked – en udvikling der slet ikke er slået igennem i samme 

grad på det økologiske marked, som stadig er et ungt og forholdsvis 

lille marked. De ’konstruerede parallelavlere’ kan så 

let som ingenting udkonkurrere 100 procent-økoavlerne – så 

let, at enhver sportsånd og kampgejst er dræbt på forhånd. En 

uinteressant dyst. 

Den dominerende stilling, som de ’konstruerede parallelavlere’ 

indtager, vil jeg godt beskrive nærmere. For det første står 

de med et nærmest gratis produktionsapparat til den økologiske 

produktion, da det tilnærmelsesvis er de samme maskiner, 

der anvendes i marken og på pakkerierne. For det andet 

har disse avlere, i kraft af et væsentligt større konventionelt 

marked end det økologiske, en rationaliseringsmulighed, der 

langt overgår den 100 procent-økologiske gartners. Nogle af 

de konventionelle avlere opererer på et marked der er 40-50 

gange større end det tilsvarende økologiske, og det er da også 

ganske imponerende at se, hvor meget og hvor avanceret 

mekanik der kan samles ét sted. 

Denne situation bevirker selvsagt, at det enorme salg af enheder, 

der forekommer fra de ’konstruerede parallelavleres’ 

to markeder, ikke kræver det samme dækningsbidrag per en- 

hed, som den lille 100 procent-økoavler, der er låst fast på et 

væsentligt mindre marked. 

Konsekvensen ved at tilnærme sig et nul i dækningsbidraget 

på det økologiske produkt har i øvrigt heller ikke de samme 

fatale virkninger hos dobbeltavleren, der alligevel tjener hovedparten 

af sin indkomst i den konventionelle produktion. 

100 procent-økologen har kun den økologiske produktion til 

at skabe sin indtægt på. 

Der er naturligvis også en række andre fordele ved at have to 

markeder og muligheden for stordrift ved denne ulige konkurrencesituation. 

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke skriver 

dette indlæg for at føre en personlig hetz mod mine konventionelle 

kolleger, der har fundet det interessant at gå ind i den 

økologiske produktion. Tvært imod er det med stor glæde, at 

jeg ser interessen for økologien brede sig til mine store konventionelle 

kolleger. Jeg har heller ikke nogle underliggende 

aversioner mod det at være en stor producent. Men jeg ser 

det som dybt problematisk, at nogle konventionelle avlere – 

mod økologi-vejledningens intentioner – konstruerer sig til en 

parallelproduktion, hvor man sætter økologiens troværdighed 

og en lang række 100 procent-økologiske kollegers eksistensgrundlag 

på spil, i den meget ulige konkurrencesituation der 

opstår. Med denne form for konstrueret parallelavl og monopolisering 

opstår der også andre problemer, som dette indlæg 

slet ikke giver plads til at diskutere: 

• hvis der opstår mistillid til avleren, er kontrol meget vanskelig, 

nærmest umulig. 

• viden og erfaring forsvinder. 

• unge og nye gartnere har stort set ikke en chance for at 

komme i gang. 

• som 100 procent økoavler holder du igen med investeringerne, 

da du ved, du kan væltes fra den ene dag til den anden. 

• følgevirksomheder til gartneriet får et meget lille marked og 

dermed vanskeligere vilkår. 

• konsulenttjenesten får ligeledes et mindre marked. 

• udviklingen af økologien fremover bliver hæmmet, da der 

uvægerligt vil komme færre input fra en mindre avlerskare, 

der måske endda har den økonomiske hovedinteresse i den 

konventionelle produktion. 

Så længe loven ikke fungerer efter hensigt, kan jeg kun opfordre 

til, at vi alle arbejder imod ’konstrueret parallelavl’, og at 

mine konventionelle kolleger vælger andre kulturer i deres 

økologiske produktion, end de har i den konventionelle afdeling. 

Konkurrencelovens hovedtema er direkte at dæmme op 

for ulige konkurrencevilkår på markedet, men også økologiloven 

nævner dette tema. Ved hjælp af disse to love må det 

være muligt at få genoprettet en lige og fair konkurrence - 

situation på det økologiske marked, således at virkelyst og 

kreativitet igen kommer ud til en større gruppe af økogartnere. 

Der er alt for mange resurser, der går tabt med den nuværende 

udvikling. 

Den danske flora skulle blot have en bekendtgørelse til hjælp. 

Økologisk grønsagsproducent Lars Skytte 

Dømmestrupvej 44, 5792 Årslev 

lars@skyttes.com 


Med 75 år på bagen 

- Ingen udvikling uden innovative kunder, 

fastslår direktør Erik Havaleska, Asa-Lift. 

Idérige, danske grønsagsproducenter får 

således en stor andel af æren for den imponerende 

udvikling, virksomheden har 

været gennem de seneste 75 år. I dag er 

der cirka 60 medarbejdere på virksomheden, 

som ligger i Sorø. 

Gulerodsforeningen havde sidst i december 

2010 arrangeret en udflugt for medlemmerne, 

hvor de besøgte Forskningscenter 

Flakkebjerg og Asa-Lift, som i dag 

er verdens største producent af gulerodshøstere 

og specialoptagere til jordbrugserhvervet. 

Selvom virksomheden i dag 

eksporterer til 75 forskellige lande og i 

2010 leverede knapt 200 nye høstmaskiner, 

ser de stadigvæk store udviklingsmuligheder 

rundt om i verden. 

Kina er verdens absolut største producent 

af gulerødder med en produktion på 

8.400.000.000 ton gulerødder eller mere 

end en tredjedel af hele verdens samlede 

produktion. Og kinesiske gulerødder bliver 

stadigvæk høstet med hånden! Til sammenligning 

bliver der produceret cirka 

700.000 ton gulerødder i England og små 

70.000 ton i Danmark. 

Nye trends 

På turen rundt i virksomheden blev gruppen 

præsenteret for en række aktuelle ny- 

heder og flere spændende maskiner under 

opbygning. Blandt sidste års nyheder kan 

nævnes et forbedret knivsystem til aftopning 

af gulerødder på maskiner, der topløfter 

gulerødderne, hvor der er kommet positive 

tilbagemeldinger fra brugerne om 

forbedret levetid og mere ensartet aftopning. 

Et nyt Asa-bus elstyresystem har 

gjort det nemmere at betjene maskinerne 

og at gemme forskellige opsætninger af 

maskinen, som senere kan genvælges fra 

et bibliotek. En lettelse i det daglige arbejde, 

når man skifter mellem forskellige 

marker eller skifter chauffør. 

VIRKSOMHEDSBESØG 

ASA-BUS – Servicechef Kristian Abkjær Nielsen, Asa-Lift, viser og fortæller gulerodsproducenterne om det nyudviklede Asa-Bus elstyre - 

system. Touchskærmen, han står med, er en del af betjeningsorganerne. Derudover er der et lille betjeningsapparat med syv joystick samt en 

drejeknap og en trykknap, så det er muligt at køre maskinen udelukkende fra betjeningspanelet. Foto: Lars Møller. 

En trend, som er ved at sprede sig, er brug 

af tracks-bælter. Gulerodsproducenterne 

over hele Europa bliver større og større, og 

det gør maskinerne samt kravene til bedre 

kapacitetsudnyttelse også. Derfor er der 

krav om, at man kan høste under alle vejrforhold. 

Virksomheden har efterhånden leveret 

en del maskiner forsynet med tracks 

i forskellige udformninger: Nogle optagere 

med to lange tracks, andre med to korte 

tracks og et forhjul, eller hvor også forhjulet 

er udstyret med et track. 

LARS MØLLER, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

SP-400 DF – Fire-rækket selvkørende Asa-Lift til høst af gulerødder på kamme (75 centi - 

meter), hvorefter de læsses direkte i kasser på vogn. Foto: Asa-Lift. 


DIVERSE 

Wide-span teknologi til Samsø 

Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl på Samsø, er projektholder 

for en projektgruppe, som har modtaget 4,6 mio. kroner fra For - 

yngelsesfonden til udvikling af en ny specialtraktor med knap 

10 meter sporvidde. Det drejer sig om en såkaldt wide-span 

traktor eller portaltraktor. Det samlede budget for projektet er 

omkring ni millioner kroner. 

Projektet går ud på at udvikle en wide-span traktor med en 

sporvidde på 9,6 meter. Fordelen ved denne er, at man i kombination 

med faste kørespor og GPS kan begrænse det areal, som 

bliver trykket af hjulene. Med den nye traktor vil der kun blive 

kørt på 10 procent af arealet sammenlignet med en traditionel 

grønsagsproduktion, hvor der typisk køres på 80 procent af 

arealet. En af udfordringerne med wide-span traktoren er, at den 

skal kunne køre på vejene. Derfor bliver den opbygget med en 

hjulløsning, som kan dreje 90 grader, når den skal ud på vejene. 

Udover selve traktoren skal der også udvikles redskaber til 

såning, plantning, jordbearbejdning og høst af forskellige frilandsgrønsager. 

Brdr. Kjeldahl producerer blandt andet kartofler, 

løg, hovedkål, knoldselleri, græskar og jordbær. 

Ideen er ikke ny, for allerede i 1970erne og 1980erne var der 

nogle i England, som lavede nogle prototyper, se foto. 

Asa-Lift skal konstruere wide-span traktoren, og Jens Kristian 

Kjeldahl skal afprøve den i praksis, mens Aarhus Universitet skal 

belyse de miljømæssige og produktionsmæssige fordele ved det 

nye dyrkningskoncept. 

12 METER WIDE-SPAN TRAKTOR – Ideen med en wide-span eller 

portaltraktor er ikke ny. Her er model P5 fra Dowler Gantry 

Systems Ltd. produceret i 1988 til blandt andet flere forsøgssta - 

tioner og en landmand. Her er den monteret med en 24 rækkers 

roesåmaskine, men den kunne også monteres en harve, gødningsspreder 

og en 24 meter sprøjte. 

Foto: Wageningen University and Research Centre. 

Yoghurt med gulerod og ingefær 

Der er tilsyneladende talrige muligheder for at finde på nye 

smagsvarianter til yoghurt. Sidste nye kommer - igen - fra mejeriet 

Thise, der nu lancerer skummetmælks-youghurt med 

smag af gulerod og ingefær. Et lavt indhold af sukker, et fedt - 

indhold på 0,1 procent og de tilsatte kostfibre sikrer, at yoghurten 

får nøglehulsmærket. 

Thise anbefaler, at yoghurten med gulerod og ingefær "nydes 

som 'morgenstarter' og som mellemmåltid resten af døgnet", 

skriver LandbrugsAvisen. 

Ardo lukker produktion 

i Nyborg 

Den belgiske koncern Ardo, der blandt andet sælger 

frosne grønsager under navnet Frigodan, lukker sin produktion 

i Nyborg, skriver Børsen. Dermed fyres 70 ansatte 

i virksomheden, der beholder sin danske administration 

og salgsstyrke på adressen. Lukningen skyldes 

en kamp med myndighederne om opførelse af et høj - 

lager til frostvarer til 140 mio. kroner i Nyborg. Brandmyndighederne 

ville ikke tillade, at frostlageret blev 

isoleret med en særlig type skum i stedet for traditionelle 

rockwool, hvilket ville have gjort lageret 10-25 

mio. kroner dyrere og mindre energieffektivt. 

Afviklingen kommer til at ske mod udgangen af 2012, 

men til gengæld opruster Ardo i Orehoved på Nordfalster, 

hvor der skal investeres 100 mio. kroner til at udvide 

produktionen, som betyder, at der skal ansættes 

35-40 nye medarbejdere. 

DLG satser på fødevarer 

DLG’s selskaber indenfor fødevareproduktion skal øge omsætningen 

med 650-900 mio. kroner indenfor kort tid. Koncernen 

jagter derfor flere opkøb og gennemfører investeringer i de nuværende 

selskaber. 

Det er koncerndirektør Torben Harring, der som en af sine poster 

i DLG-direktionen har ansvaret for fødevareområdet. Det er 

samlet i DLG Food, der består af 12 virksomheder helt eller delvis 

ejede selskaber, der alle arbejder indenfor vegetabilske fødevarer. 

Blandt de helt eller delvis ejede virksomheder kan nævnes 

DLG Convenience Food, Lammefjords Grønt, Samsø Konservesfabrik 

og Gasa Nord Grønt. 

Gruppen omsætter for cirka 2,2 mia. kroner ud af DLG’s samlede 

salg, som nåede 34 mia. kroner i 2009, skriver Børsen. 

Grøn Initiativpris til 

gartneriet Legro A/S 

Gartneriet Legro A/S ved Karlslunde modtog den 13. 

december 2010 Grønt Centers Initiativpris, fordi de har 

udvist særligt initiativ og innovation med fokus på 

miljøsiden og energiforbrug. 

Gartneriet har optimeret energiforbruget ved at arbejde 

med energiledelse, og man er blevet klimapartner 

med Dong Energy. Målet er intelligent energiforbrug, 

og det betyder blandt andet, at al strøm fra 2013 vil 

komme fra vindmøller, ligesom der arbejdes med planer 

om at opsamle sommerens overskudsvarme og 

genbruge denne om vinteren via et varmelager i undergrunden. 

Med prisen fulgte en check og et maleri. Det var 12. 

gang Initiativprisen blev uddelt, og blandt tidligere prismodtagere 

findes Tvedemose Champignon og Claus 

Hunsballe. 

Læs mere om Legro A/S i Frugt & Grønt nr. 1 2010 og 

på www.legro.dk. 


Humleasparges 

– en ny delikatesse 

AgroTech skal i samarbejde med Anni Hansen på Stevns udvikle 

metoder til effektiv produktion af humleasparges, der er en 

sjælden og udsøgt delikatesse fra humleplanten. Også andre 

kulturplanter og vilde urter indgår i projektet. 

Humleasparges er de unge humleskud, der er bløde, nøddeagtige 

i smagen, sprøde i konsistensen og kan spises som asparges. 

De kan høstes ganske tidligt om foråret, når humlen begynder 

at spire. 

Projektet skal blandt andet løse den udfordring, det er at få en 

produktion af vilde planter og urter sat i system og gjort rentabel. 

Virksomheden, som både har væksthus og frilandsareal, ønsker 

at undersøge potentialet for at starte en nicheproduktion 

med gamle danske kulturplanter og vilde urter. 

Projektet er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen 

under Videnkuponordningen. 

Svenskere scorer kassen 

på trøfler 

På Gotland i Sverige er trøfler blevet det helt store hit for både 

turistindustrien og dem, der finder de små, sorte guldklumper, 

skriver Food Supply. 

For 15 år siden var der ingen, der vidste, at den gotlandske muld 

gemte på de delikate svampe, som nu sælges for op mod 10.000 

svenske kroner kiloet. Men så opdagede forskere, at den attraktive 

bourgognetrøffel vokser vildt flere steder på både Öland og 

Gotland. Nu gør man oven i købet forsøg på at dyrke svampene. 

Trøffelsafari 

Turistindustrien på Gotland lokker besøgende med trøffelgourmetmiddage 

og trøffelsafarier. 

- Efteråret er jo varmt og skønt på Gotland, og så er det ekstra 

herligt at begive sig ud blandt eg og hassel sammen med trøffelhundene 

for at finde svampe til middagen om aftenen, siger 

botanikeren Christina Wedén. 

Ti gram trøffel koster omkring 100 svenske kroner og er nok til 

et måltid for én person. 

Der findes omkring 70 trøffelarter. Bourgognetrøflen, der vokser 

vildt på Gotland, betragtes som en af de allerfineste. Der vokser 

også trøfler i Danmark, dog ikke i samme mængder som i Sverige. 

Kvalitet nord for polarcirklen 

Madvarer nord for polarcirklen skal fremover have stemplet: 

kvalitet. I hvert fald hvis tre lande i det kolde nord selv kan bestemme. 

Nordmændene er indgået i et samarbejdsprojekt med Island, 

Færørene og Grønland, om at landbrugsvarer, der kommer nord 

for polarcirklen, fremover skal være mærkevarer. Det skriver det 

norske statsmedie nrk.no. 

Mange forbrugere og producenter opfatter landbruget i nord 

som rent, trygt og bæredygtigt, tre kodeord der netop ofte 

kodes sammen med økologisk jordbrug. Men det er en stor udfordring 

at dyrke økologisk landbrug under de klimaforhold, så 

man vil hellere satse på at markedsføre madvarerne som lokalproducerede 

og som kvalitetsprodukter. 

Tendenser 2011 

DIVERSE 

Grønt købes på torvet. Øl markedsføres som naturligt. Madspild 

er en varm kartoffel. Vegetar og rawfood er inde i varmen. 

Usund mad får flere afgifter. Frostpomfritter falder i salg. Gennemsigtighed 

og økologi er hot. Fødevarebranchen forudser et 

politisk korrekt madår. Det er nogle af de fremherskende tendenser, 

der vil være blandt forbrugere i 2011, ifølge en række 

eksperter, som Søndags Politikens indstik Mad har spurgt. hvilke 

fremherskende tendenser der vil være blandt forbrug og forbrugere 

i 2011. 

• At handle på torvet eller Farmers Market fordi det drejer sig 

om at komme tættere på råvarernes udgangspunkt og vide, 

hvad man spiser. I København er der for eksempel det økologiske 

marked på Østerbro, farmermarkederne Din Baghave på 

Østerbro og Vesterbro og Oprør fra Mavens markeder rundt 

om i landet. Nu kommer også det stort anlagte Torvehallerne 

på Israels Plads, hvor der er stor interesse for at få en stand. 

• Kamp mod madspild. Danskerne smider mad ud for mere end 

16 mia. kroner, hvilket blandt andet har skabt grobund for foreningen 

Stop Spild Af Mad. I marts udkommer kogebogen ’Mere 

mad – mindre spild’, hvor kokke som Paul Cunningham og 

Camilla Plum leverer opskrifter med madrester og levninger. I 

2011 vil Miljøstyrelsen - med beboernes accept - gå ud til parcelhuse 

og lejligheder og sortere og fotografere folks affald. 

• Fokus på sundhed, bæredygtighed og fødevaresikkerhed herunder 

fokus på råvaren og hvor den kommer fra. Der vil også 

blive brugt flere penge på restaurantbesøg. 

• Bedre junkfood. Tankstationer og kioskkæder vil for eksempel 

levere sunde varianter af sandwich. Det samme gælder i supermarkederne, 

hvor der også sker en stigning i afsætningen 

af halvfabrikerede færdigretter lige til at sætte i ovnen 

• Celebritybønder, hvilket vil sige, at der bliver fokus på den gode 

bonde og den gode gård. Forbrugerne ved lige præcis, hvorfra 

deres gulerødder kommer fra. På restauranter vil bønder 

og de gode råvarehåndværkere blive fremhævet i detaljer på 

menukortet. 

• Den lille luksus hvor forbrugerne vil købe flere af de lidt dyrere 

kvalitetsprodukter, f.eks. kaffe malet i butikken, mel med historier 

og økologisk kød, og så i stedet for spare på dagligvarerne. 

• Der vil komme mere vegetarmad på restauranternes menu - 

kort, og der vil blive flere bistroer. 

• Familiemad og hverdagsmad vil præge kogebogsudgivelserne. 

• Simremad, som signalerer fællesskab og sammenhold, vil 

være et vækstområde. Tendensen rammer perfekt ind i en tid 

med knappe penge og tid. Råvarerne – især kødet – er billigt, 

og retterne kombinerer kød med rodfrugter og krydderurter, 

der også er oppe i tiden. 

• Salg af champagne og mousserende vine vil stige. Bryggerierne 

vil rette markedsføringen mod kvinder ved at slå på sundhed 

og lavt indhold af alkohol. 

MARKED – En af årets trend bliver at købe sine fødevarer på torvet 

for at komme tættere på råvarernes udgangspunkt og få mere at 

vide om, hvad det er man spiser. Foto: Stig F. Nielsen 


GRØN 

DAG 

Onsdag den 2. marts 2011 

Best Western Nyborg Strand 

Østerøvej 2, 5800 Nyborg

PROGRAM: 

Danske Prydplanter 

Kl. 9.30 - 13.30: Generalforsamling og fagligt indlæg 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

Kl. 10.30: Årsmøde 

Kl. 12.00: Frokost 

Væksthusgrøntsagssektoren (VGS) 

Kl. 11.00: Årsmøde 

Kl. 12.00: Frokost 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

samt Væksthusgrøntsagssektoren 

Kl. 12.45: Indlæg om den danske fødevareklynge 

- muligheder for et nyt væksteventyr 

v/ Erik Rasmussen, stifter af Mandag Morgen, 

adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør. 

Dansk Gartneri 

Kl. 13.30 - 14.30: Indlæg om Den Grønne Vækstklynge, spørgsmål 

og debat v/formand for Den Grønne Vækstklynge 

og tidl. EU-kommissær Mariann Fischer Boel. 

Kl. 14.30 - 15.00: Registrering, kaffe/te 

Kl. 15.00 - 17.00: Generalforsamling 

Kl. 17.00: Efter generalforsamlingen vil der blive serveret 

sandwich, øl og vand

DRIFTSØKONOMI 

Fremgang for frilandsgrønsager 

og for frugt og bær 

Der var stigning i driftsresultatet 

for såvel frilandsgrønsager 

som for frugtog 

bærplantager i 2009 

sammenlignet med 2008. 

Der var fortsat langt større 

driftsresultat for frilandsgrønsager 

end for frugt og 

bær, men det skal ses på 

baggrund af produktionens 

størrelse i de to typer virksomheder. 

Foto: www.colourbox.dk. 

TEKST: STEFFEN MØLLENBERG 

DANMARKS STATISTIK 

SML@DST.DK 

Det positive resultat stammer fra ’Regnskabsstatistik 

for gartneri 2009’ fra Danmarks 

Statistik. Statistikken omfatter hele 

gartnerisektoren, men der vil her først og 

fremmest blive fokuseret på driftsformerne 

frilandsgrønsager samt frugt og bær. 

Forbedring for frilandsgrønsager 

Driftsresultatet steg med 110.000 kroner 

sammenlignet med 2008 til 244.000 kroner 

for gartnerier med frilandsgrønsager. 

Resultatet skal ses på baggrund af et 

større gennemsnitligt areal i gartnerierne 

såvel som større bruttoudbytte og omkostninger. 

Tabel 1 

Arealet per gartneri var i 2009 i gennemsnit 

på 60,6 hektar, hvoraf der var grønsager 

på 23,9 hektar, se tabel 1. På næsten 

hele det resterende areal var der landbrugsafgrøder, 

som har et langt lavere 

bruttoudbytte per hektar end grønsager. 

Grønsagsarealet var knap to hektar større 

end året før. 

Blandt omkostningerne var der blandt andet 

stigning for lønnet arbejdskraft, hvilket 

hænger sammen med flere arbejdstimer. 

Der var stor variation i driftsresultatet 

virksomhederne imellem. I gennemsnit var 

driftsresultatet på minus 400.000 kroner 

for den fjerdedel af bedrifterne med det 

laveste driftsresultat, mens det var på 1,2 

millioner kroner for den bedste fjerdedel. 

Investeringer i jordbrugsaktiver faldt med 

godt 100.000 kroner til 539.000 kroner 

per gartneri, men dette var stadig noget 

mere end afskrivningerne, som var på 

Virksomhederne og deres arbejds- og kapitalindsats samt investeringer. 

351.000 kroner. Afskrivningerne anvendes 

her som et udtryk for nedslidningen. Der 

var fald i investeringerne i såvel inventar 

som øvrige jordbrugsaktiver. 

Egenkapitalen blev påvirket af et mindre 

fald i jordværdien i løbet af året, og gældsprocenten 

ved udgangen af året var på 45 

mod 43 et år tidligere. 

Mellem 2000 og 2009 blev der lidt flere 

gartnerier specialiseret i frilandsgrønsager, 

se figur 2. Der var dog ikke tale om en 

jævn stigning, men lidt varierende antal. 

For eksempel var der 247 frilandsgrøn - 

sagsgartnerier i 2008, men 239 i 2009. 

Gartneriernes areal var gennemgående 

stigende fra år til år, og grønsagsarealet 

per gartneri var godt 50 procent større i 

2009 end i 2000. Også driftsresultatet viste 

en overvejende stigende, men dog noget 

hoppende tendens i den nævnte periode. 

Frilandsgrønsager Frugt og bær Alle frilandsgartnerier 

2009 2008 2009 2008 2009 2008 

Antal virksomheder 239 247 195 212 801 923 

Antal virksomheder i stikprøven 59 52 30 30 166 144 

Frilandsareal, hektar per gartneri 60,6 53,0 21,2 21,7 36,1 36,4 

- heraf grønsager 23,9 22,1 0,2 0,1 8,3 7,8 

- heraf frugt og bær 0,9 0,7 18,1 17,1 6,3 5,3 

Arbejdsindsats, timer per gartneri 9.817 7.991 2.391 2.133 6.197 5.968 

Gældsprocent, ultimo 45 43 44 36 42 39 

1.000 kroner per gartneri 

Værdi af jordbrugsaktiver, ultimo 

Investering i jordbrugsaktiver: 

15.465 12.689 5.659 6.674 9.913 9.919 

- Inventar 212 297 34 101 115 190 

- Andre gartneriaktiver 327 379 131 -54 221 127 

I alt 539 676 164 48 336 317 


FAKTA 

Flere tal 

Hele regnskabsstatistikken med tal 

og beskrivelser kan findes på www. 

dst.dk/Publ/RegnStatGartneri, klik 

hele publikationen. 

I Danmarks Statistiks statistikbank 

på www.dst.dk/stattabel/1347 kan 

der fremstilles tabeller med dataserier 

tilbage til 1995. 

På www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Gartneri.aspx 

findes 

blandt andet tidligere års publikationer 

samt detaljerede tabeller. 

Positivt resultat for frugt og bær 

Driftsresultatet fra plantager med frugt og 

bær steg fra -3.000 kroner i 2008 til 

24.000 kroner i 2009. Resultatet skal ses 

på baggrund af, at bruttoudbyttet per virksomhed 

var på 757.000 kroner, hvor det i 

gartnerier med frilandsgrønsager var på 

næsten 4,1 millioner kroner. 

Frugt- og bærplantagerne drives i stort 

omfang på deltidsbasis, og brugerfamilierne 

har således også indkomster fra andre 

kilder end plantagen, herunder især 

lønindtægt. Dette gælder ikke i helt så 

stort omfang for gartnerierne med frilandsgrønsager. 

Den løbende indkomst for 

en brugerfamilie knyttet til en frugtog 

bærplantage er således på 470.000 kroner 

i gennemsnit. 

Bruttoudbyttet var, selvom det var lavere 

end for grønsagsgartnerierne, større end 

året før. Det hænger blandt andet sammen 

med et lidt større areal med frugt og bær. 

Frugt- og bærarealet var i gennemsnit på 

18,1 hektar, hvilket er én hektar mere end 

året før. 

Også omkostningerne steg, og herunder 

især lønomkostninger, hvilket hænger 

sammen med flere lønnede arbejdstimer. 

Investeringerne i jordbrugsaktiver steg i 

forhold til 2008 til 164.000 kroner. Imidlertid 

var inventarinvesteringen lavere end 

i 2008, men der var en stigning for øvrige 

jordbrugsaktiver. Investeringerne var 

større end afskrivningerne, som var på 

114.000 kroner. 

Tabel 2 

4,5 

Der var også for frugtog bærplantagerne 

stor variation i driftsresultatet virksomhederne 

imellem: I den dårligste fjerdedel var 

driftsresultatet i gennemsnit på minus 

300.000 kroner, mens det i den bedste 

fjerdedel var et plus på 400.000 kroner i 

gennemsnit. 

Frilandsgartneri som helhed 

Frilandsgartneri omfatter i ’Regnskabsstatistik 

for gartneri’, foruden frilandsgrønsager 

samt frugt og bær, også planteskoler. 

Derudover findes der nogle bedrifter med 

blomster og/eller blomsterløg på friland 

samt en del blandede bedrifter. En del af 

Driftsresultat og lønningsevne (1.000 kroner per gartneri). 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

Millioner kroner 

Frilandsgrønsager Frugt og bær 

Gødning og kemikalier 

Lønnet arbejdskraft 

Afskrivninger 

Driftsomkostninger i øvrigt 

Finansieringsomkostninger 

Driftsresultat 

DRIFTSØKONOMI 

Figur 1. Omkostninger og driftsresultat per virksomhed med henholdsvis frilandsgrønsager 

samt frugt og bær i 2009. 

400 

300 

200 

100 

0 

Driftsresultat, 1.000 kroner Antal gartnerier 

400 

Antal gartnerier med frilandsgrønsager 

Driftsresultat frilandsgrønsager 

2000 2003 2006 2009 

Figur 2. Udviklingen i antal gartnerier specialiseret i frilandsgrønsager samt udviklingen i 

deres driftsresultat. 

produktionen af frugt, bær og grønsager 

foregår på de blandede gartneribedrifter, 

som således ikke indgår i de specialiserede 

driftsformer. Endelig foregår en del af produktionen 

på bedrifter, der defineres som 

landbrug, og som derfor ikke beskrives i 

’Regnskabsstatistik for gartneri’. 

Tallene for alle frilandsgartnerier i tabel 1 

og 2 er således ikke blot et gennemsnit af 

bedrifter med frilandsgrønsager og med 

frugt og bær. Det kan nævnes, at planteskolerne 

i 2009 havde et fald i driftsresultatet, 

som lå på 169.000 kroner i gennemsnit. 

Investeringerne i planteskoler faldt og 

var på 122.000 kroner i gennemsnit. l 

Frilandsgrønsager Frugt og bær Alle frilandsgartnerier 

2009 2008 2009 2008 2009 2008 

Bruttoudbytte 4.068 3.273 757 653 2.378 2.210 

Driftsomkostninger 3.533 2.854 663 565 2.094 1.936 

Finansieringsomkostninger, jordbrug 443 422 136 142 260 287 

Generelle driftstilskud 152 138 66 51 93 92 

Driftsresultat 244 134 24 -3 118 80 

Lønningsevne, kroner per time 114 125 31 15 98 106 


300 

200 

100 

0

ANNONCE 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

We can offer a varied and interesting job in an active environment with faith in the land based 

industries. Working hours are highly flexible. The position is vacant from 1. March 2011. 

The possibility of a part-time position can be discussed. 

The most important tasks of Norsk Fruktrådgiving Hardanger (NFH) are trial work and 

advising in production of apples, pears, plums and sweet cherries. Examples of specific jobs 

can be taking soil samples, making fertiliser plans, various trial- and project work, arranging 

growers’ meetings, farm walks and courses, preparing applications for planting grants, and 

harvest time- and quality assessments. Much of the work is done in cooperation with the 

other employees. 

The person we are looking for should have a higher education, preferably within land based 

industries, at Master- or Bachelor level. An ability to show initiative and work independently 

is important, as well as the ability to cooperate well with others. Good skills in verbal and 

written communication are necessary. In addition to soil and plant sciences, qualifications in 

economy, technology and post harvest can be valuable. 

Satisfying IT skills is an advantage. The candidate should be able to express him-/herself in 

writing and verbally in English, and be prepared and willing to attend a course in Norwegian 

if he/she is not already proficient in a Scandinavian language. Knowledge of other languages 

is an advantage. The candidate must have a driving license and car. Salary and conditions are 

determined by the general agreement between Landbrukets arbeidsgiverforrening and 

Naturviterforbundet or Negotia. We have good pension- and insurance schemes for our 

employees. 

Questions about the positions can be directed at chairman Terje Larssen (mob.: +47 

99481135) or manager Magnus Opedal (mob.: +47 41452941). 

Applications with CV and other relevant documentation should be sent to Norsk 

Fruktrådgiving Hardanger, 5781 LOFTHUS, Norway by 10. february 2011. Alternatively by 

e-mail to magnus.opedal@lr.no

IPM er i fuld gang 

10 frugtog grøntproducenter 

er i gang med et 

to-årigt rådgivningsforløb 

omkring integreret plantebeskyttelse. 

Udover det 

’obligatoriske’ lærestof 

omkring IPM-principperne 

er der mulighed for i samarbejde 

med konsulenten 

at sætte fokus på indsatsområder 

efter eget valg. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Siden august 2010 har der været fuld gang 

i rådgivningsprojektet omkring IPM – integreret 

plantebeskyttelse. GartneriRådgivningens 

konsulenter har lavet aftaler med 

10 frugtog grøntproducenter om et toårigt 

gratis rådgivningsforløb, hvor der bliver 

sat fokus på principperne for integreret 

plantebeskyttelse. Disse principper er 

kendt stof for gartnerierhvervet, og specielt 

for dem som producerer efter regelsættet 

Dansk I.P. Men da EU har formuleret 

otte principper for IPM, som skal være 

implementeret i hele EU senest i 2014, har 

regeringen valgt at sætte en række initiativer 

i gang under Grøn Vækst, herunder et 

FAKTA 

rådgivningsprojektet og et demonstra - 

tions brugsprojekt. 

Fleksibelt indhold 

Form og indhold af besøgene aftales individuelt 

mellem avler og konsulent. En væ - 

sentlig del af indholdet er selvfølgelig om 

de otte IPM-principper herunder sædskifte 

og forebyggelse, monitering og varsling 

Integreret plantebeskyttelse 

– IPM 

De to projekter omkring integreret plantebeskyttelse, som direkte 

berører gartneribranchen, løber over seks år, fra 2010 til 2015. 

Det drejer sig om: 

- Et rådgivningsprojekt, hvor cirka 26 producenter i løbet af to år modtager tre 

gratis besøg per år. Form og indhold herunder fokus område(r) aftales med konsulenten. 

I spiselige afgrøder vil der være mulighed for at udtage stikprøver til 

pesticidrestkontrol. 

- To demonstrationsprojekter med frugtplantagen Magerholm ved Niels Mortensen 

som vært for de spiselige afgrøder (æbler) og med Maya Bojesen, GartneriRådgivningen, 

som ansvarlig konsulent. Gart neriet Nido ved Dorthe og 

Niels Henrik Jensen, Otterup, som vært for væksthusområdet med Anne Krogh 

Larsen, GartneriRåd givningen, som ansvarlig konsulent. 

På demobrugene vil der løbende være nye fokusområder og temaer, og der vil 

være åbnet for markvandringer og demonstrationer. 

Første fokusområde hos Magerholm er sprøjteteknik i kernefrugt. 

Læs mere om IPM herunder demonstrationsbrugene på hjemmeside www.danskipm.dk. 

INTEGRERET PLANTEBESKYTTELSE 

IPM – Et af principperne i IPM er at vælge ikke-kemiske metoder, når de er effektive og 

rentable. 

samt brug af biologiske, fysiske og ikke-kemiske 

metode. Derudover er der mulighed 

for at udvælge et eller flere fokusområder, 

hvor der på den enkelte ejendom er mulighed 

for virkelig at ’flytte noget’. Som eksempler 

på iværksatte fokusområder er 

- biologisk bekæmpelse af pærebladlopper. 

- fokus på de mest problematiske skadevoldere 

herunder behandlingstidspunkt, 

middelvalg, restkoncentrationsproblematik 

og hensyn til nyttefaunaen. 

- falsk såbed, båndsprøjtning af rodfrugter 

og problematik omkring restkoncentra - 

tion. 

- sædskifte og efterafgrøder samt mulighed 

for randbehandlinger. 

Pesticidrester 

Udover IPM-principperne vil der i de spiselige 

afgrøder også være fokus på pesticid - 

restindholdet. Derfor er der mulighed for 

at udtage prøver til undersøgelse for rest - 

indhold, primært hvor det er muligt at 

sammenligne IPM-produktion med ikke- 

IPM-produktion. 

Rådgivning 2012-2013 

De første rådgivningsforløb er i fuld gang, 

men er du interesseret i at høre nærmere 

og eventuelt deltage i næste forløb i 

2012-2013, så kontakt allerede nu din 

konsulent og giv din interesse til kende. l 


S P E C I A L M A S K I N E R 

Vaskemaskiner for - porrer - løg - radiser 

- gulerødder - selleri - salat - rodfrugter 

SIMON TRIPLE BEDFORMER 

SIMON BABYLEAF HØSTER 

. Jelling VVS & . 

M a s k i n t e k n i k A p S 

GARFORD 

LUGEROBOT 

Renholder 

98% 

Bedopbygning · Gulerodsoptager 

Porreoptager · Salathøster 

SIMON PORREOPTAGER 

BRIAND SALATVASKER 

Vi lægger vægt på kvalitet og service 

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud 

Importør: 

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling 

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483 

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk 

Kirsten Wiedemanns 

Mindelegat 

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles 

midler fra Mindelegatet. 

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere 

og gartnerelever støtte til studierejser, fælles 

som enkeltvis. 

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene 

støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt 

støtte til studierejser på typisk 10-12 dage til europæiske 

og oversøiske lande, f.eks. England, Tyskland, 

Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Legatet 

har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte 

til praktikophold (i gartnerier/på planteskoler) og 

studierejser (på universiteter/skoler) typisk fra 3-12 

måneder i f.eks. Holland, England, Spanien, Australien 

og New Zealand. 

Ansøgningsskema kan hentes på Dansk Gartneris 

hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres 

ved henvendelse til Dansk Gartneri, Axelborg, 

Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 45, 

e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk. 

Ansøgningsfristen er 1. april 2011. 

THE GREEN WAY 

TO GROWTH 

ALT I SPECIALMASKINER TIL 

GARTNERI OG PLANTESKOLER 


Vend værdikæden! 

Godt 70 tilhørere ved ’Food New Bizz Day’ 

i Agro Food Park i Skejby fik den 24. november 

2010 flere gode bud på, hvad og hvordan 

der skal sættes gang i en ny innovationskultur 

i den danske landbrugs- og 

fødevaresektor. Her bringes et kort uddrag. 



SFN@VFL.DK 

De sidste 20 år er danskerne blevet mere og mere optaget af, 

hvad de spiser, hvordan fødevarer produceres og sammenhængen 

mellem fødevarer og sundhed. Samtidig bliver tid en stadig vigtigere 

parameter for, hvordan danskerne køber ind. Det har fået flere 

eksperter til at pege på behovet for en ny innovationskultur i 

den danske landbrugs- og fødevaresektor – en sektor der tager afsæt 

i tre områder: Brugerdreven innovation, nye alliancer og den 

nye fortælling. 

På ’Food New Bizz Day’, som var arrangeret i samarbejde mellem 

Agro Food Park og Future Food Innovation, gav flere indlægsholdere 

deres bud på og erfaringer med de tre områder. 

Nyt historisk væksteventyr 

- Landbrugs- og fødevaresektoren står overfor den største udfordring 

de kommende år, påstod Erik Rasmussen, chefredaktør på 

Mandag Morgen. – På den anden side står de også overfor de 

største muligheder. En betingelse er dog, at innovationskulturen 

styrkes i Danmark. 

Fødevaresektoren er under pres i disse år fra flere forskellige sider, 

blandt andet et økonomisk pres. Mange klager og mener, at hvis 

vand- og miljøafgiften bliver mindre og skatterne sat ned, så er 

det nemmere at konkurrere. 

- Glem det! Accepter tilstanden, det bliver ikke anderledes, fastslog 

Erik Rasmussen. – Se det som en mulighed, at vi har de afgifter 

og begrænsninger. Det kommer også til de andre lande, og så 

er vi foregangsland. Lad det være udgangspunkt for innovation! 

Fra bord til jord 

Der er to internationale markedstendenser, som giver fødevaresektoren 

en historisk chance for at skabe ny vækst, nemlig den globale 

fødevarekrise og den globale sundhedskrise. Om relativt få år 

er der tre mia. flere mennesker, der skal brødfødes. Det er der slet 

ikke forudsætning for, med mindre man laver en stærk innovativ 

proces og udvikler nye fødevarer. Oven i kommer så klimakrisen, 

som der bliver større og større behov for at finde løsninger på. 

Erik Rasmussen slog et slag for, at værdikæden ’fra jord til bord’ 

skal vendes til ’fra bord til jord’. Det at producere en vare, og så 

se om man kan sælge den, er ikke innovation. Man skal derimod 

se, hvilke produkter der er behov for i fremtiden for at løse fødevarekrisen, 

sundhedsproblematikken og klimaproblemet. Og så 

skal den danske produktion indrettes sådan, at landbruget producerer 

disse produkter. 

Danmark som fødevarelaboratorium 

Danmark har her enestående mulighed for at blive et fødevarelaboratorium, 

fordi vi har kompetencerne og en lang tradition for 

samarbejde og vidensdeling. Visionen er, at 

FOOD NEW BIZZ DAY 

STOP KLYNKERIET – Mandag Morgens redaktør Erik Rasmussen opfordrer 

til, at vi accepterer de afgifter og begrænsninger, vi har. Lad 

det være udgangspunkt for innovation. Det bliver alligevel ikke anderledes, 

sagde han på Food New Bizz Day. 

Erik Rasmussen kan også høres på årsmødet i Brancheudvalget for 

Frugt og Grønt den 2. marts. Se program side 85. 

– Danmark skal være videnslaboratorium for nye innovative 

løsninger indenfor fødevaresektoren. 

– Fødevaresektoren skal være leverandør af ydelser, der fremme 

menneskers livskvalitet. 

– Fødevaresektoren skal levere en del af løsningerne på en række 

store national og globale udfordringer. 

– Fødevaresektoren skal levere kvalitet i stedet for kvantitet. 

– Fødevaresektoren skal levere nye ydelser indenfor sundhed, 

grøn energi, oplevelser og natur. 

- Vi skal kæde alle de ting sammen til Danmarks næste vækst - 

eventyr. Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug og fødevare - 

erhverv har alle forudsætningerne for at gøre det, afrundede Erik 

Rasmussen. 

Elsk det du laver 

Gastronomisk entreprenør Claus Meyer gav et fascinerende indlæg 

om sin utrolige rejse fra en barndom på det ’mørkeste’ Lolland 

over det franske landkøkken, Meyers Madhus, det nye nordiske 

køkken og til restaurant Noma, der i 2010 blev kåret som verdens 

bedste restaurant. 

- Hvis du vælger at bruge kræfter på noget, så tænk dig godt om 

og sikr dig, at du virkelig vil elske det, du laver. Det er dét råd, jeg 

giver alle iværksættere, anbefalede Claus Meyer. 

Dagen sluttede af med en omgang speednetworking, hvor deltagerne 

fik mulighed for at udbygge deres personlige netværk. l 


PESTICIDRESTER 

Det går den rigtige vej 

Resultaterne fra pesticidrestkontrollen 

2009 er positiv 

læsning, idet antallet 

af fund af pesticidrester i 

dansk produceret frugt og 

grønt tilsyneladende er inde 

i en faldende tendens, 

mens antal fund i udenlandske 

produkter ligger på 

samme stabile niveau. 



SFN@VFL.DK 

Resultaterne fra den danske pesticidkontrol 

2009 viser, at de generelle tendenser 

er de samme som i tidligere år, nemlig at 

der 

- oftere bliver fundet pesticidrester i frugt 

end i grønt. 

- generelt bliver fundet flere pesticidrester 

i udenlandsk produceret frugt og grønt 

end i dansk produceret frugt og grønt. 

- er en væsentlig større andel af udenlandsk 

produceret frugt og grønt med 

multiple fund end i dansk produceret 

frugt og grønt. 

I 2009 viser kontrollen også, at andelen af 

fund i dansk konventionel produceret frugt 

er faldet fra 56 procent i 2008 til 39 procent 

i 2009, mens andelen af fund i konventionelle 

grønsager ligger på samme niveau 

som i 2008. 

Resultater 

Totalt set blev der fundet pesticidrester i 

53 procent af alle prøver af frugt og grønt 

(1.517 prøver) mod 48 procent i 2008. 

Heraf blev der fundet pesticidrester i koncentrationer, 

der overskrider maksimal - 

grænseværdierne (MRL) i 2,3 procent af 

prøverne (43 overskridelser i 38 prøver). 

Andelen af fund i dansk, konventionel produceret 

frugt er faldet fra 56 procent i 

2008 til 39 procent i 2009. For frugt produceret 

i EU og udenfor EU ses samme niveau 

som i 2008. I 2009 blev grænseværdien 

overskredet i én prøve (én procent) af 

dansk produceret pære. 

Andelen af grønsager med fund af pesticid 

rester er i 2009 på samme niveau som i 

2008. For dansk producerede grønsager er 

der overskridelse af MRL i to spinatprøver 

(én procent). Andelen, der overskrider MRL 

FÆRRE PESTICIDRESTER – Andelen af fund med pesticidrester i dansk, konventionel produceret 

frugt er faldet fra 56 procent i 2008 til 39 procent i 2009. Andelen af fund i danske 

grønsager er i 2009 på samme niveau som i 2008. Foto: Colourbox. 

for prøver produceret i EU og udenfor EU 

svarer til henholdsvis to procent og otte 

procent af alle prøver, svarende til tallene 

for 2008. Ingen af disse fund har givet anledning 

til sundhedsmæssige betænkeligheder. 

Multiple fund 

Andelen af prøver med multiple fund (mere 

end ét pesticid) udgjorde 24,4 procent 

af alle prøver, hvilket er nogenlunde på 

samme niveau som i 2008. Det største antal 

fund var 10 forskellige pesticider i en 

chili fra Thailand, mens der blev fundet ni 

forskellige pesticider i en prøve vindruer 

fra Italien. 

Der er en væsentlig større andel med multiple 

fund i udenlandske prøver end i danske. 

Andelen af prøver med multiple fund 

produceret i EU og udenfor EU udgjorde 


TABEL 1 Pesticidindhold i frugt, 2009. 

Oprindelse Antal Prøver Prøver Prøver 

prøver uden med påvist med 

påvist indhold under indhold over 

indhold grænseværdier grænseværdier 

Dansk frugt 87 61 procent 38 procent 1 procent 

(1 prøve) 

Frugt fra EU 409 25 procent 73 procent 1 procent 

(8 prøver) 

Frugt 382 23 procent 73 procent 4 procent 

udenfor EU (14 prøver) 

32,4 procent af prøverne (460 prøver). Andelen 

af prøver fra Danmark med multiple 

fund udgjorde 4,3 procent (24 prøver). 

Økologiske produkter 

Der blev i 2009 udtaget 105 prøver af økologisk 

frugt og grønt. I to prøver (1,9 procent) 

blev der fundet pesticidrester. Den 

ene var vindruer fra Italien, hvor der blev 

påvist fund af fenhexamid, og den anden 

var tomater fra Italien med fund af azoxy - 

strobin og chlorothalonil. Niveauerne er så 

lave, at det er overvejende sandsynligt, at 

restindholdet kan skyldes forurening fra 

for eksempel vinddrift fra konventionelt 

dyrkede nabomarker. 

Faldende tendenser 

Nu kan et fald i antal fund et enkelt år have 

flere årsager. For det første er der tale 

om et forholdsvis lille antal stikprøver. For 

det andet kan gunstige vejrforhold det enkelte 

år give færre problemer med sygdomme 

og eller skadedyr og dermed et 

mindre behov for bekæmpelse. Men som 

nævnt tidligere, peger undersøgelserne i 

fokusafgrøderne på, at der er en faldende 

tendens i restindholdet i danske gulerødder, 

jordbær, æbler og pærer. 

Mange kritikere fokuserer på antal prøver 

med fund uden at se på, hvor højt eller 

lavt restindholdet er i forhold til MRLværdierne. 

Igen i år kan man konstatere, 

at alle fund i dansk frugt og grønt – bort 

set fra de tre prøver som overskred MRLværdien 

– ligger i gruppen ’Under 50 procent 

af MRL’. Kigger man på de enkelte afgrøder 

og fund, kan man konstatere, at 

langt de fleste fund ligger under 10 procent 

af MRL – og mange fund endog under 

én procent! 

Fortsat fokusområde 

Pesticidrestindholdet vil fortsat være et 

fokusområde. I æbler og jordbær har GartneriRådgivningen 

i 2010 kørt et 0-pesti - 

cidrestprojekt, som fortsætter i 2011. Derudover 

vil der i perioden 2010-2015 i IPMprojektet 

under Grøn Vækst være fokus på 

emnet både i den fokuserede rådgivning 

ude på bedrifterne og på to demonstra - 

tionsbrug. Det vil ske i form af udtagning 

af stikprøver, hvor man sammenligner restindhold 

ved IPM-dyrkning med ikke IPMdyrkning. 

Alle disse tiltag sker i et samarbejde 

med Dansk Gartneri, Gartneri- 

Rådgivningen og Fødevarestyrelsen. 

FAKTA 

TABEL 2 Pesticidindhold i grønsager, 2009. 

PESTICIDRESTER 

Oprindelse Antal Prøver Prøver Prøver 

prøver uden med påvist med 

påvist indhold under indhold over 

indhold grænseværdier grænseværdier 

Danske 267 90 procent 9 procent 1 procent 

grønsager (2 prøver) 

Grønsager 257 60 procent 38 procent 2 procent 

fra EU (4 prøver) 

Grønsager 115 69 procent 23 procent 8 procent 

udenfor EU (9 prøver) 

Tabellerne er sammenlignelige med tabellerne fra 2006, 2007 og 2008 bragt i Frugt & Grønt nr. 1 2008, nr. 11/12 2008 og nr. 2 2010. 

Hele rapporten, som kun foreligger elektronisk, 

kan findes på Fødevarestyrelsens 

hjemmeside www.fvst.dk. Skriv ’Pesticid - 

rester i fødevarer 2009’ i søgefeltet, så 

kommer du frem til en pressemeddelelse, 

hvorfra der er et link til rapporten. l 

Afgrøder med særligt fokus 

For at kunne følge udviklingen i fund af pesticidrester har Fødevarestyrelsen og 

Fødevareinstituttet siden 2006 i samarbejde udvalgt seks fokusafgrøder – gulerod, 

jordbær, pære, tomat, æble og hvede – for hvilke prøveantallet vil blive holdt 

stabilt fra år til år. 

Andelen af prøver med fund af pesticidrester er svingende fra år til år, så det kan 

være svært at se en direkte tendens til enten fald eller stigning. 

Samlet kan det konkluderes, at resultaterne for fokusafgrøderne peger på en 

faldende tendens i frekvensen af restindhold i dansk producerede afgrøder, 

mens den samme generelle tendens ikke ses for de udenlandsk producerede 

afgrøder. 

Gulerødder 

Dansk producerede gulerødder har antal med fund 

generelt være lave (10 procent i 2009), og det ser ud 

til, at den faldende tendens, der er set de sidste par år, 

fortsætter. Derimod tyder det på, at der for de udenlandsk 

producerede gulerødder er en svag stigende 

tendens i antallet af prøver med pesticidres ter (58 

procent i 2009). 

Jordbær 

For dansk producerede jordbær ses ligeledes en svagt 

faldende tendens de seneste år (52 procent i 2009). 

Antal fund i udenlandske jordbær har ligget stabilt de 

sidste tre år på omkring 70-80 procent prøver med 

fund. 

Pærer 

For dansk producerede pærer ses et fald i antal prøver 

med fund af pesticidrester i forhold til i 2008 (37 procent 

i 2009). For udenlandsk producerede pærer ses 

generelt højt niveau af fund (78 procent i 2009). 

Æbler 

For dansk producerede æbler ses en faldende tendens 

i antal fund (39 procent i 2009). For udenlandsk producerede 

æbler ligger antallet af æbleprøver med 

indhold af pesticidrester på et stabilt højt niveau (cirka 

90 procent). 


LEDELSE 

En bestyrelse 

gi’r flere gevinster 

Virksomheder under forandring 

kan have god gavn af 

at etablere en professionel 

bestyrelse. Lederen får 

værdifuldt med- og modspil, 

for en professionel bestyrelse 

kan skabe udsyn 

og bruge kikkert, når der 

skal træffes store og langsigtede 

beslutninger. 

TEKST: JENS JØRGENSEN 


JJO@VFL.DK 

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed 

skal have en professionel bestyrelse eller 

ej? Så har du måske behov for at vide, 

hvad den kan udrette i forhold til de områder 

af gartneriet eller plantagen, som i 

særlig grad kræver opmærksomhed. 

Støtte i beslutninger 

Udgangspunktet for at overveje en besty- 

relse er typisk et behov for støtte i beslutninger 

med mere vidtrækkende konsekvenser 

for virksomheden. De kan være 

nødvendige på grund af: 

- Voksende omsætning. 

- Et ønske om at udvide til andre produktionsområder 

eller koncentrere aktiviteterne. 

- Flere medarbejdere. 

- Manglende fornyelse. 

- Nye kunder og samarbejdspartnere. 

- Rekonstruktion/turnaround. 

Det er alle forhold, som øger kravene til 

såvel effektiv daglig ledelse som strategisk 

klarsyn og handlekraft. 

Nogle gartnerier har allerede etableret et 

anpartsselskab eller aktieselskab med en 

bestyrelse af mere passiv karakter (en så - 

kaldt tantebestyrelse). Her har ejerne og 

ledelsen ikke følt behov for aktivt med- og 

modspil og derfor blot valgt at have passive 

bestyrelsesmedlemmer. Gevinsten er 

de systematiske fordele, som selve selskabsformen 

rummer, både i forhold til 

skat og risiko. 

En professionel bestyrelse kan være en gevinst 

til de forhold, der er nævnt her: 

Lederen 

Lederen af et gartneri, der har været i 

vækst over kortere eller længere tid, ople- 

FAKTA 

Nyttig håndbog 

GartneriRådgivningen 

og Videncentret 

for Landbrug 

har sammen med 

Landbrug & Fødevarer 

udarbejdet en 

håndbog for små og 

mellemstore virksomheder, 

der ønsker professionalisering 

via etablering af bestyrelse. 

Håndbogen kan bestilles på 

www.bestyrelsesnoglen.dk eller direkte 

hos virksomhedskonsulent 

Jens Jørgensen, jjo@vfl.dk. 

ver udfordringer, der nærmer sig grænsen 

for, hvad én mand eller kvinde kan præstere. 

Der skal tages stilling til større arealer, 

flere medarbejdere, hurtigere maskiner og 

flere lånte penge. 

Disse aspekter af vækst sniger sig ind på 

lederen som krav om øget aktivitet og effektivitet. 

Samtidig bliver beslutningerne 

stadig mere komplekse. 

Mange løser med dygtighed og held de 

nye udfordringer, så virksomheden fremstår 

som veldrevet og ledelsen som handlekraftig. 

Ikke desto mindre vil en vækst 

som her beskrevet nå en barriere, der hænger 

sammen med lederens kapacitet eller 

vilje til fortsat vækst eller forandring. Denne 

barriere kan han/hun med fordel hente 

input fra en professionel bestyrelse til at 

overvinde. 

BESTYRELSESOPGAVER – En professionel bestyrelse blander sig ikke i dagligdagen, men lederen kan bruge bestyrelsen til at hente input til 

nye udfordringer, til overordnet håndtering af medarbejdere og til at holde nøje øje med virksomhedens overskud. Foto: Colourbox. 


Medarbejderne 

Antallet af medarbejdere kan være en udfordring 

at håndtere, og det gælder måske 

især ledende medarbejdere. Ikke alle gartnere 

bliver nemlig ved med at være gode 

ledere, når de skal styre virksomheden via 

mellemledere. 

Typisk har situationen været den, at mange 

(eller alle) medarbejdere har refereret 

direkte til den leder, som nu viser sig 

sjældnere, fordi der er kommet mellemledere 

på banen. 

Trods dygtige nærmeste ledere har mange 

stadig et behov for at ’se chefen’ – eller i 

hvert fald høre fra ham/hende – som et 

signal om, at arbejdspladsen er sund og levedygtig. 

Således opstår der et behov for virksomhedskommunikation, 

som kan fastholde 

en god og stabil medarbejderskare. Den 

skal forebygge nedsat effektivitet, sygefravær 

og ’gennemtræk’ og dermed skabe 

tryghed. 

Kommunikation, organisation og overordnet 

håndtering af medarbejdere er et oplagt 

område for den aktive bestyrelse. 

Vækst og overskud 

Endnu et fokuspunkt for den professionelle 

bestyrelse er virksomhedens vækst og 

behovet for kontrolleret, sund vækst. Her 

er det ikke kun resultatet på bundlinjen, 

FAKTA 

der tæller. Mindst lige så vigtigt er det at 

sikre relationerne til og troværdigheden 

hos kunder og leverandører i en vækstfase. 

Nye forretningsområder, store investeringer 

og produktudvikling går hånd i hånd 

med risiko. Kunsten er at skabe overblik 

over denne risiko, inden nye forretningsmæssige 

initiativer sættes i gang. Det skal 

sikre kvaliteten af dem og dermed skabe 

øget overskud. 

LEDELSE 

Ny bestyrelse – nye arbejdsformer 

Når den professionelle bestyrelse er etableret, er bolden givet op til en ny form for 

ledelse. Virksomheden har fået et nyt lag, der skal inddrages og respekteres. Lederen 

oplever, at områder, hvor han eller hun hidtil har været suveræn, bliver gjort til 

genstand for diskussion. Der bliver stillet krav om dokumentation, og nye bestyrelsesmedlemmer 

diskuterer og siger imod. 

For mange ledere er dette en udfordrende proces, især hvis de kommer fra en position 

som enebestemmende og har et cv med mange succeser. Derfor skal bestyrelsens 

medlemmer vælges med omhu, og deres professionelle evne til at skelne 

mellem virksomhedens og lederens interesser bliver afgørende. De skal være uafhængige 

af virksomhedens kunder og leverandører, og de skal vise evne og vilje til 

at give lederen det ønskede modspil. 

Bestyrelsen er formelt set lederens overordnede. I bestyrelseslokalet samler bestyrelsesformanden 

de beslutninger, som lederen derefter skal omsætte i daglig drift. 

Driften er lederens suveræne ansvarsområde. Hans/hendes daglige ansvar for medarbejderne 

og den kommercielle aktivitet er aftalt med bestyrelsen, men den blander 

sig ikke i dagligdagen. 

Som forsikringsmægler arbejder jeg uafhængigt af 

forsikringsselskaberne. Det giver frihed til at indhente 

de bedste priser til dig som kunde. Samtidig 

sørger jeg for alt vedr. dine policer og skadebehandling 

så du slipper for dét arbejde... 

På den måde står du med en bedre dækning og 

service, til en attraktiv pris, fordi begge dele 

er tilpasset dine behov. 

Forsikring af specialafgrøder 

Som noget helt nyt har jeg indledt samarbejde 

med det ansete tyske forsikringsselskab 

Vereinigte Hagel, så du som producent af 

special-afgrøder kan få den helt rigtige 

forsikring imod haglskader, i kombination 

med bedriftens øvrige forsikringer. 

I det hele taget er virksomhedens overskud 

bestyrelsens fornemste opgave. 

Overskuddet er ejernes garanti for, at de 

får udbytte af investeringen i virksomhedens 

aktier – og dermed en afgørende 

drivkraft for, at de fastholder deres investering. 

Da aktier i deres natur er en langsigtet 

investering, skal bestyrelsen skabe 

udsyn og bruge kikkert, når der træffes 

store og indgribende beslutninger. l 

JEG SÆLGER IKKE FORSIKRINGER 

- til gengæld ved jeg alt om dem! 

Forsikringsrådgiver Peter Skov Østergaard 

Telefon 7026 4383 | peter@dansoe.dk 

www. d a n s o e . d k 

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2011 

95

GRØN VÆKST 

GRØN VÆKST 

Flere alternative pesticider skal godkendes 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Et af målene med Grøn Vækst Aftalen er at 

sikre, at der sker en ”markant reduktion af 

pesticiders skadevirkninger på mennesker, 

dyr og natur”. For at opnå dette mål er der 

igangsat en række forskellige tiltag. Et af 

disse tiltag er en øget indsats for godkendelse 

af alternative plantebeskyttelses - 

midler, der er mindre sundheds- og miljø - 

belastende end konventionelle kemiske 

plantebeskyttelsesmidler. 

Med denne indsats forventer Miljøstyrelsen, 

at de vil modtage flere ansøgninger 

om godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. 

Det er forventningen, at 

der ved en øget godkendelse af alternative 

midler vil kunne ske vis erstatning af nogle 

af de kemiske plantebeskyttelses midler. 

Det forventes samtidig, at nogle af midlerne 

vil kunne anvendes i den økologiske 

produktion. 

Indsatsen vedrørende alternative plantebeskyttelsesmidler 

udgør samtidig en del 

af Danmarks implementering af EUs rammedirektiv 

for bæredygtig anvendelse af 

pesticider, idet indsatsen blandt andet 

om fatter udvikling mod, at jordbruget 

skifter miljø- og sundhedsbelastende 

plantebeskyttelsesmidler ud med mindre 

belastende alternativer. 

Indsatsområder 

I forbindelse med Grøn Vækst aftalen er 

der afsat midler til ét årsværk i Miljøstyrelsen 

og to mio. kroner årligt i perioden 

2010 til 2015. Dette beløb skal Miljøsty- 

December med rekord i sol og antal frostdøgn 

December 2010 blev den næstkoldeste december, der er registreret 

siden 1874. Gennemsnitstemperaturen endte på minus 3,9°C 

sammenlignet med rekorden fra december 1981 på minus 4,0°C. 

Vinterkulde med en del snefald dominerede måneden. Antal 

frostdøgn blev 30,7 døgn, hvilket er meget over normalen på 15 

døgn og ny rekord. Den forrige rekord er fra december 1890 og 

1969 med 30 frostdøgn. 

Den højeste temperatur i december 2010 på 7,6°C målt på Als i 

Sønderjylland den 11. december. Månedens og årets laveste temperatur 

på minus 23,0°C blev målt natten til den 23. december 

ved Holbæk på Sjælland. Senest DMI registrerede en lavere temperatur 

i Danmark var i marts 1987, hvor der blev målt minus 

25,6°C. 

Nedbøren i december faldt mest som sne. I gennemsnit faldt der 

40 millimeter nedbør i december, og det er 26 millimeter mindre 

end normalt. Mest nedbør kom der på Bornholm med 130 millimeter 

eller mere end dobbelt så meget som normalt. Det resul- 

LAV RISIKO – Med Grøn Vækst Aftalen ønsker 

regeringen at sikre, at der bliver godkendt 

flere alternative pesticider, der udgør 

lav risiko. 

relsen forvalte. Det er blandt andet tanken, 

at ansøgere om godkendelse af alternative 

plantebeskyttelsesmidler kan søge om 

medfinansiering af manglende studier som 

for eksempel effektivitetsstudier, restkoncentrationsstudier 

og lignende, der måtte 

være behov for. 

Der findes pt. ikke en dansk definition på 

hvad ’Alternative Plantebeskyttelsesmidler’ 

omfatter, men det kunne for eksempel 

dreje sig om kaliumbikarbonat, rapsolie, 

feromonforvirring samt mikrobiologiske 

midler. 

Faglig følgegruppe 

Der er nedsat en faglig følgegruppe, der 

blandt andet skal bistå Miljøstyrelsen 

med: 

- Ekspertviden vedrørende alternative 


- Indgående kendskab til og tæt kontakt til 

de erhvervsgrene, der forventes at være 

målgrupper for anvendelsen af alternative 


- Arbejde for at øge interessen for at indsende 

ansøgninger om godkendelse af 

alternative plantebeskyttelsesmidler. 

- Bidrage til opstilling af succeskriterier for 

indsatsen. 

- Bidrage til prioriteringer af indsatsen. 

- Bidrage til prioriteringer af indkomne 

ansøgninger. 

- Bidrage til, at relevante godkendelser 

kommer til erhvervets kendskab og arbejde 

for øget brug af godkendte alternative 

pesticider. 

- Deltagelse i evalueringer af indsatsens 

effekt i forhold til den opstillede målsætning 

for Grøn Vækst i forbindelse med 

indsatsens evaluering primo 2014. 

Følgegruppen består af medlemmer, der er 

indstillet af Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, 

Plantedirektoratet, DJF (Aarhus 

Universitet), Dansk Gartneri, Dansk Golf - 

union, GartneriRådgivningen, Landboforeningen 

Gefion, Landbrug & Fødevarer – 

Team Økologi samt Videncentret for Landbrug. 

Yderligere information kan fås ved henvendelse 

til Henrik F. Brødsgaard, Miljøstyrelsen, 

hefbr@mst.dk, telefon 72 54 45 02. 

terede i snedybder på 140 centimeter som det højest målte. 

Østjylland fik mindst nedbør med 33 millimeter i gennemsnit. 

December blev en rigtig solrig måned med 81 timers sol i gennemsnit. 

Det er 38 timer mere end normalt og en ny rekord. Den 

tidligere rekord er fra december 1962 med 76 soltimer. Den 

mindst solrige december måned, der er registreret, er fra 1959 

med kun otte soltimer. I december 2010 så midt- og vestjyderne 

mest til solen, nemlig 100 timer, mens bornholmerne måtte 

nøjes med 27 timer. 

Det blev landsdækkende hvid jul i 2010 ligesom i 2009, og det er 

første gang DMI har registeret hvid jul to år i træk. 

Landstal for december 2010. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur -3,9ºC (normal 1,6ºC) 

Nedbør 40 millimeter (normal 66 mm) 

Sol 81 timer (normal 43 timer) 


● 

 

● 

● 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


DIVERSE 

EU ser kritisk på danske 

PO-ordninger 

En EU-revision af markedsordningen for frugt og grønt i marts 

måned 2010 rejste kritik af den måde, ordningen fungerer på i 

Danmark. EU-revisionen mener, der er grundlæggende problemer 

med, om de danske producentorganisationer lever op til 

kravene i forordningen, og dermed at den gennemførte kontrol 

fra dansk side ikke har levet op til EU-kravene. 

Tilskud sat i bero 

Efterfølgende har FødevareErhverv, ved Plantedirektoratet, gennemført 

en ny kontrol af salgsorganisationerne hen over sommeren 

2010. Som en følge af EU-kritikken har den danske kontrol 

derfor påpeget en række forhold hos alle salgsorganisationer, 

som skal bringes i orden. Konsekvensen af dette er, at alle 

salgsorganisationer fik deres godkendelse og tilskud sat i bero. 

Usikkerhed i salgsorganisationer 

Ultimo 2010 og primo 2011 har salgsorganisationerne arbejdet 

intenst på at rette op på de rejste forhold. Såfremt dette lykkes, 

vil det være muligt for salgsorganisationerne at generhverve deres 

godkendelse, og der vil forventeligt igen kunne udbetales tilskud. 

Der samarbejdes konstruktivt med FødevareErhverv omkring 

dette i øjeblikket. Der er dog fortsat en række forhold og 

konsekvenser, som ikke er afklaret. Forløbet har selvfølgeligt 

været meget utilfredsstillende og vanskeligt for salgsorganisa - 

tionerne, som føler stor usikkerhed omkring økonomien og 

likviditeten i ordningen. 

Spørgsmål om tolkning 

De fulde konsekvenser af EU-revisionen for Danmark kendes 

endnu ikke, idet FødevareErhverv fortsat har en dialog med EUrevisionen. 

Der har været lignende forløb i Frankrig og England, som har 

ført til krav om tilbagebetaling. Dette rejser naturligt et spørgsmål 

om, hvorvidt EU-revisionens tolkning af reglerne i markedsordningen 

er tidssvarende. 

Grundprincipperne i kravene til en salgsorganisation under markedsordningen 

er i orden. Men tolkningen, i forhold til hvordan 

man gennemfører og dokumenterer kravene, synes ikke at 

stemme overens med samtidens struktur på området. Strukturudviklingen 

i produktions-, salgs- og detailleddet har selvfølgelig 

haft stor betydning for den praktiske måde, det hele fungerer 

på. 

Dansk Gartneri vil derfor rejse problemstilling i Copa/Cogeca, 

der er landbrugsorganisationernes fælles talerør i EU, med henblik 

på behovet for justeringer på længere sigt. 

TORBEN LIPPERT, DANSK GARTNERI 

KRITIK – Danske salgsorganisationer har fået deres tilskud til POordninger 

sat i bero, mens EUs kritiske revision af markedsordningen 

for frugt og grønt finder sted. Foto: Colourbox. 

Nomineringer til 

Fruit Logistica 

Nomineringerne til innovationsprisen på Fruit Logistica 

blev offentliggjort sidst i december måned. De 10 nominerede 

produkter vil være at finde i hal 20 og 21 på messens 

åbningsdage, 9.-11. februar 2011. Vinderen offentliggøres 

på messens sidste dag, den 11. februar. 

Følgende produkter er nomineret: 

- ’Sweet Resistant’, fem nye æblesorter, CIV, Italien. 

- ’Florette’, en ny salatpose, der kan genlukkes, Frankrig. 

- ’Jamie Oliver - Grow Your Own’, krydderurter og champignon 

til hjemmedyrkning, Gasa Group, Danmark. 

- ’Limeburst Fingerlimes’, New Zealand. 

- ’NSure’ til kontrol af Conference pærers indre kvalitet 

under lagring, Holland. 

- ’Rockit’, små nye æbler i en plastcylinder, New Zea land. 

- ’Mandelpilz’, prima champignon med nøddesmag, Holland. 

- ’Angelle’, små blommetomater, Syngenta Seeds, Holland. 

- ’Sensation’, ny, rød og sød pæresort, Holland. 

- ’Biox-M’, naturlig spirehæmmer til kartofler, Frankrig. 

JORDBÆR 

Kursus i substratdyrkning 

Jordbæravlere, der går med tanker om at starte eller udvide med 

produktion af jordbær i substrat, kan komme på et nyt og 

spændende kursus i emnet. Kurset finder sted på Fjeldsted Skov 

Kro ved Ejby på Vestfyn den 7. og 8. februar 2011. I løbet af de 

to kursusdage fokuseres der på praktiske løsninger og på at definere 

eventuelle faldgruber. Det faglige program formidles fortrinsvis 

af to rutinerede eksperter på området, nemlig Graham 

Moore, FAST, England og Eric Boot, BvB Substrates, Holland. Kurset 

vil foregå på engelsk. Der er også sat tid af til et besøg hos 

væksthusproducent Peter Jensen, Tommerup. 

Hele programmet kan læses på www.gartnershop.dk, hvor tilmelding 

også er mulig. Der er plads til maksimalt 20 deltagere. 

Prisen er 3.100 kroner inklusive fortæring og overnatning. Der 

kan opnås tilskud via VEU-ordning, så nettoprisen bliver 1.630 

kroner for tilskudsberettigede. 

Arrangør af kurset er Jordbær/Hindbær klubben og Gartneri- 

Rådgivningen. 

Kalender 2011 

2. februar Æble/Pære klubben, temadag og generalforsamling, 

Odense. 

2.-3. februar Bærdyrkerne, temadag og generalforsamling, 

Odense. 

7.-8. februar Jordbær, kursus i substratdyrkning, Fyn. 

9.-11. februar Fruit Logistica Berlin. 

16.-19. februar BioFach 2011, Nürnberg. 

20.-24. februar Sima, Paris. 

1.-2. marts DLBR Ledelseskursus, 1. modul. 

1. marts Sprøjteopfølgningskursus frugt og bær, Odense. 

2. marts Grøn Dag: Årsmøde i Brancheudvalget for 

Frugt og Grønt og generalforsamling i 

Dansk Gartneri, Nyborg. 

5. maj Æble/Pære, blomstringstur. 


SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster 

- småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Jan Iversen Tlf. 23 98 66 45 jan.iversen@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

Vælg den rigtige bærhøster 

• Jagoda er velegnet til høst af småbuske 

• Jagoda er driftssikker 

• Jagoda har en stærk konstruktion 

• Jagoda er manøvredygtig 

• Jagoda har stor kapacitet 

• Jagoda giver lave driftsomkostninger 

Vælg en Jagoda bærhøster… 

Vi sælger også sideklippere, sprøjtebomme, 

slåmaskiner og rodfræsere. 

Reservedele lagerføres og sendes fra dag til dag. 

Kontakt 

Henv. Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50 

WANNER tågesprøjter HUMUS slagle-/rotorklippere 

RINIERI rækkerensere MANKAR ULV-sprøjtesystemer 

RAUCH gødningsspredere SCHMOTZER radrensere 

Vi leverer også: Grenklippere – Rækkesprøjter – Rodskærere – 

Enkornssåmaskiner – Græsklipning omkring pæle/træer m.m. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

Mobil 

pumpeenhed 

Nem at betjene. 

Drisikker. 

Dri omk. som el. 

Dieseldrevet. 

Besller selv diesel. 

Undgå faste 

installaoner. 

Flyes på få minuer. 

Enmands betjent. 

Sender SMS ved fejl. 

100 % frekvensstyret. 

Regulerer selv vandmængde l forbrug. 

Sender SMS når en maskine kommer l enden. 

Fås i størrelse eer dit behov. 


DIVERSE 

DLG har købt Gasa 

Odenses hovedbygning 

DLG har per 1. januar købt Gasa Odense Frugt-Grønts anpart af 

hovedbygningerne på Lavsenvænget 1. Det vil sige en del af hallen, 

administrationen, den gamle agurke- og tomatpakkecentral 

samt snitteriet. Gasa Odense Frugt-Grønt havde 42 procent af 

anparterne i bygningen og tilhørende arealer udenom, mens 

Gasa Group – et datterselskab i DLG – havde 58 procent. 

Gasa Odense Frugt-Grønt vil fremover leje sig ind i 4.100 kvadratmeter 

i hallen og også leje ULO-rummene. Da ULO-rummene 

er finansieret af PO-midler, løber denne aftale frem til 

2018. 

Administrationen i Gasa Odense Frugt-Grønt flytter i efteråret 

2011 til en af de øvrige bygninger i randbebyggelsen, som salgsorganisationen 

stadig ejer. 

- Bygningssalget styrker først og fremmest likviditeten og hele 

økonomien i Gasa Odense Frugt-Grønt, fortæller formanden 

Mogens Christensen. - Desuden gør det os mere fleksible. Vi 

havde alt for meget plads, som vi ikke anvendte. Nu kan vi tilpasse 

arealbehovet ved at leje til importvarer og de få danske 

varer, der ikke går fra producenterne direkte til grossisterne eller 

kæderne. 

Ifølge Mogens Christensen forventes snitteriet at lukke helt senest 

med udgangen af februar måned. 

Hvad DLG skal bruge bygningen til fremover, vides ikke. – Vi har 

ingen yderligere kommentarer hverken til bygningernes pris eller 

anvendelse, siger DLG kommunikationschef Else Damsgaard. 

Lederkursus for ejere 

DLBR Ledelsesrådgivning tilbyder et lederkursus, hvor du bliver 

bedre til at håndtere de udfordringer, der er ved ansættelse og 

fastholdelse af dine medarbejdere. Kurset er inddelt i tre moduler 

og strækker sig over fem dage: Første modul finder sted 

1.-2. marts 2011. 

På kurset bliver der arbejdet med personlige DiSC profiler, som 

er med til at give indsigt i styrker og udfordringer som leder. Der 

bliver trænet kommunikation og samarbejde, og du får indsigt i, 

hvad der skal til for at øge din succes som leder. 

Kurset holdes som AMU-kursus i samarbejde med Bygholm 

Landbrugsskole. Prisen er 15.500 kroner plus moms. Tilmelding 

senest 3. februar 2011 til kursusleder Merete L. Andersen, LandboNord 

på telefon 96 24 18 86. Her kan du også få programmet 

tilsendt. 

JORDBÆRMØDE 

Onsdag den 2. marts 2011 fra kl. 8.45 til 17.00 

på Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup. 

Alsidigt program med emner om økonomi, arbejdskraft, jordbærsorter, 

sortsforædling, plantebeskyttelse, selvpluk og direkte 

salg, produktion af jordbær under regntag og i drivhus samt 

nyheder og information fra forskellige firmaer. 

Program findes på www.baer.dk og 

www.hortigroup.dk 

Tilmelding senest 21. februar 2011 hos Torkild T. Todsen 

Tlf. 40 33 62 06 / 74 68 62 06 · Mail: ttt@baer.dk 

OLSSONS FRØ 

2011 

BESTIL VORT 

NYE KATALOG 

Grønsager, 

blomsterfrø, 

fiberdug, plast, planter 

og meget andet 

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg 

Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se 

www.olssonsfro.se 

Behov for mer faglitteratur? 

Prøv et abonnement på Norsk Frukt og Bær 

Norsk Frukt og Bær er et specialisert fagtidsskrift for 

frukt- og bæravlere. Bladet utkommer med 6 utgivelser i 

året a 32 sider på norsk, og har ca. 1.400 lesere i Norge og 

Norden. Innholdet dekker de fleste kulturer innen frukt 

og bær, også økologisk. Tidsskriftet har hovedfokus på den 

praktiske dyrkning, med omtale av sortsbruk, 

dyrkningssystemer, plantevern og dyrkningsteknikk. Det 

er i hovedsak fagkonsulenter innen frukt og bær, samt 

forskere som bidrar med fagstoffet til bladet. 

Vil du vite mer? Ta kontakt med Jørn Haslestad på: 

epost: jorn.haslestad@lr.no eller 

telefon: +47 97723458 

Se også vår hjemmeside: www.hagis.no 


”Samarbejde på tværs af nationaliteter” 

Der er mange spørgsmål, når man som udlænding vælger at komme til Danmark for at arbejde – 

eller når man som virksomhed vælger at ansætte udenlandsk arbejdskraft. 

Derfor inviterer Welcome og LRØ til 2 temaaftener hvor du kan høre om skat, køretøjsregistrering, 

danskundervisning, ansættelsesregler, opholdstilladelse og meget mere... 

Temaaften 1: En god begyndelse: Mandag den 7. februar kl. 18.00 - 22.00 

(for både medarbejdere og arbejdsgivere). 

Temaaften 2: Dansk arbejdskultur: Mandag den 21. februar kl. 18.00 - 22.00 

(kun for medarbejdere) 

Tilmelding nødvendig! 

Afholdes på: LRØ, Erhvervsvej 13, 8700 Horsens. Se mere på www.lro.dk 

Temaaftenerne vil blive afholdt på dansk og engelsk med mulighed for assistance på russisk og polsk. 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Salg af peberrodsplanter 

Bestilling forår 2011 

1 kr. pr. stk. – god kvalitet! 

Små/store partier. 

Kan også sælges til økologer. 

Prisen er ekskl. moms. 

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32 

Leif Jørgen Pedersen · Storløkke 

 

 

 

 

 

E M B A L L A G E M . M . 

Info och video på 

www.lotico.se 

Proffsverktyg från Pellenc 

Den batteridrivna sekatören Lixion kännetecknas 

av sin fantastiska styrka och uthållighet. Spara på 

hand och arm, undvik förslitningsskador! 

Selion, den nya batteridrivna kedjesågen på stång. 

Används i skogen, frukt- odlingar, kommuner, 

kyrkor etc. Finns i längderna 1.70, 2.0 och 3.0 m. 

Tel. +46 (0)414-242 60 

NYHET! 

70 cm 

Sekatör 

Stångsåg 

EN INVESTERING I RÄTT 

OCH ROBUSTA VERKTYG 

ÅNGRAR DU ALDRIG! 

Treelion! 

en ny extrakraftig 

sekatör – finns också på stång. 

90 cm 

 

 

 

Den mest kraftfulla 

beskärningssaxen 

i världen. 

www.lotico.se 

Det er gratis 

at deltage! 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Projekt Welcome arbejder med 

udenlandsk arbejdskraft og er et projektsamarbejde 

mellem Horsens 

Kommune, Hedensted Kommune, 

Horsens Erhvervsråd og Hedensted 

Erhverv. Projektet støttes økonomisk 

af EUs Socialfond og Region Midtjylland. 

www.welcome2hh.dk 

Kontakt os og 

få et tilbud 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskæring af 

frugttræer tilbydes 

Hovedsageligt på Fyn. 

Erfaring haves. 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Skovsbo Skoventreprenør ApS 

Mobil 23 30 24 60 


JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

 

 

 

JKS Danmark 

Kjeld Skjøtt · Hedager 44 · 2670 Greve 

Tlf. 40 31 25 17 · Fax 43 90 42 26 

ks@jks-danmark.dk · www.jks-danmark.dk 

 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du satser på kvalitet – så bestil jordbærplanter hos os: 

Jordbærplanter 

fra Slesvig-Holsten 

, , , 

Honeoye, Lambada, Elsanta, Konia, 

Sonata, Korona, Florence, Pandora 

Frigo A, A+ 

Bestil nu! 

Pflanzenvermehrung 

Kaack Pflanzenvermehrung 

GmbH u. Co. KG 

Dorfstraße 12 · 24649 Fuhlendorf 

+49 (0) 41 92 / 22 93 · +49 (0) 41 92 / 24 91 

info@kaack-pflanzenvermehrung.de 

www.kaack-pflanzenvermehrung.de 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

KOLDT OG GODT! 

www.haygrove.co.uk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Tomatsorteringsmaskine sælges 

Velholdt, med kassetømmer, 

vægte og farvesortering. 

Kontakt Michael Ollendorff 

tel. 76 33 65 33 eller 20 60 53 73 

GASA Kolding AmbA 

Blomster, Frugt og Grøntsager. 

Auktion, Telefonsalg og Cash & Carry 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Frø og stikløg 

Rijk Zwaan GmbH 

Hestehaven 21H 

5260 Odense S 

Tlf: 65 90 65 02 

Fax: 65 90 65 04 

h.ehmen@rijkzwaan.de 

www.rijkzwaan.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Jordbærplanter 

Svanemosegaard 

Vagn Frederiksen 

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde 

Telefon +45 46 48 08 86 

Mobil +45 40 15 08 86 

vagn@svanemosegaard.dk 

www.svanemosegaard.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt i en lang række afgrøder 

med effekt overfor adskillelige alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Optimalt vintervejr til produktion af æble-isvin - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?