overensstemmelse. Det ser også ud til, at man har gjort sig store anstrengelser for at gøre registreringen komplet, således at vi her har en både dækkende og pålidelig kilde, som det vil være forsvarligt at behandle talmæssigt. Svenskernes antal, navne og opholdstid De svenskfødte personer er registreret efter bopæl, og som det fremgår af tabellen på næste side, er der betydelig variation i den geografiske fordeling. I 18 af Roskildeområdets sogne var der tilsyneladende slet ingen svenskere, mens 11 sogne hver havde 1, 2 eller 3 svarende til 0,1- 0,5% af befolkningen. I tre sogne var der dobbelt så mange, 6-7 personer eller 1-2%. Antallet af svenskere er her sat i forhold til befolkningstallet ved folketællingen i 1801, som er det nærmeste, man kan komme registreringen i 1808. Et andet forhold, der falder i øjnene, når man læser listerne, er personernes navne. Langt de fleste har almindelige, ”danske” sen-navne, der normalt slet ikke ville blive opfattet som svenske. Navnene er nok blevet fordanskede af skriveren, men det samme er åbenbart også sket i folketællinger, kirkebøger og lægdsruller m.v. I disse kilder vil man ofte slet ikke kunne konstatere, at de pågældende personer er svenskfødte. Af de i alt 46 svenskere, som er registreret i Roskildeområdets sogne, har 37 eller 80% dansklydende sen-navne som Nielsen, Andersen og Pedersen, mens kun 7 eller 15% har egentlige slægtsnavne, og 2 kvinder er anført uden efternavn. Nogle af slægtsnavnene er typisk svenske som Bergstrøm og Søderling, mens andre som f.eks. Neumann ligeså godt kunne være danske. Et tredje bemærkelsesværdigt forhold er den lange tid, mange af dem har været i Danmark. De registrerede opholdstider varierer fra godt 1år til 38 år og er formentlig oplyst af personerne selv. De kan derfor være behæftet med nogen usikkerhed, men det er alligevel påfaldende så lange tider, der er tale om. 21 personer eller næsten halvdelen oplyste at have været i Danmark i over 10 år, og 13 personer eller næsten 30% havde været her i 20 år eller mere. På basis af de oplyste opholdstider kan man se, hvornår de pågældende personer er indvandret til Danmark. Her er der ret store 44