Omkostningsregistrering af kommunernes ... - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Omkostningsregistrering af kommunernes ... - Vejdirektoratet

Omkostningsregistrering af kommunernes

vejinfrastruktur


Kolofon

Titel: Omkostningsregistrering af kommunernes vejinfrastruktur

Udgiver: Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM)

Udgivet: Juni 2011

Redaktion: Anette Jensen, SAMKOM‐sekretariatet

Design: Os&Co

Side 2 af 46


Indholdsfortegnelse

Forord ............................................................................................................................................................... 4

1. Indledning ................................................................................................................................................... 5

2. Generelt om omkostningsbaseret regnskab ............................................................................................ 6

Hvilke aktiver skal registreres? ................................................................................................................ 7

Hvordan skal aktivernes værdi fastsættes? ............................................................................................ 8

Hvordan skal aktivernes værdi reguleres? ............................................................................................. 9

Anlægskartotek – til synliggørelse af aktiverne i regnskabet ............................................................ 10

Det årlige regnskab ................................................................................................................................... 11

3. Aktiver på vejområdet ............................................................................................................................. 13

Arbejdsgruppens anbefalinger ............................................................................................................... 13

Registrering af aktiver på vejområdet ................................................................................................... 15

Fastsættelse af aktivernes værdi på vejområdet .................................................................................. 16

Regulering af aktivernes værdi på vejområdet .................................................................................... 16

4. Proces for omkostningsregistrering af vejinfrastrukturen .................................................................. 17

Etablering af åbningsbalance .................................................................................................................. 18

1. Fastsættelse af kostpris ............................................................................................................ 18

2. Kendes kostprisen? ................................................................................................................... 18

3. Fastlæggelse af genanskaffelsesværdi ................................................................................... 18

4. Tilbagediskontering til kostpris .............................................................................................. 21

5. Samlet kostpris pr. 1/1 20xx ..................................................................................................... 21

Regulering af balance ............................................................................................................................... 22

6. Nyanskaffelser og/eller bortfald af aktiver i årets løb ......................................................... 22

7. Samlet kostpris pr 31/12 20xx .................................................................................................. 23

8. Nedskrivning af aktiv .............................................................................................................. 24

9. Opskrivning af aktiv ................................................................................................................ 26

10. Bogført værdi pr. 31/12 20xx ................................................................................................. 29

5. Sammenfatning ......................................................................................................................................... 30

Bilag A: Ordliste ............................................................................................................................................ 31

Bilag B: Grundlæggende krav til vedligeholdelsessystem ..................................................................... 33

Bilag C: Eksempel på opstilling af omkostningsbaseret regnskab ........................................................ 35

Baggrund for beregninger ....................................................................................................................... 35

Etablering af anlægskartoteket ............................................................................................................... 35

Vedligeholdelse af anlægskartoteket ..................................................................................................... 37

Etablering af åbningsbalance/ Første regnskab .................................................................................... 40

Regnskab i de efterfølgende år ............................................................................................................... 41

Side 3 af 46


Forord

SAMKOM har i samarbejde med en række kommuner i Danmark taget hul på

forberedelsen af omkostningsbaseret regnskab (OBR) på vejområdet. På en række

andre forvaltningsområder er OBR allerede indført.

I 2004 etablerede SAMKOM en arbejdsgruppe med det formål at beskrive en model

for omkostningsregistrering af vejinfrastrukturen i kommunerne. Udgangspunktet

for gruppens arbejde var, at modellen skulle stå mål med udbyttet og ikke pålægge

kommunerne en urimelig administrativ byrde – både ved overgangen til OBR og

ved den efterfølgende opfølgning på regnskabet.

Arbejdsgruppen bestod af:

- Jens Bruun Jensen, Århus Kommune

- Jørgen Larsen, Århus Kommune

- Gitte Holm Stoubæk, Herning Kommune

- Henning Skjærris, Sæby Kommune

- Hans Villekjær, Svendborg Kommune

- Leo Jensen, Hjørring Kommune

- Jørgen Christensen, Vejdirektoratet

- Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet

- Anette Jensen, SAMKOM‐sekretariatet

I 2005 kom gruppen med sine anbefalinger, som omfatter en model:

- der både viser vejkapitalens dagsværdi og bibeholder Indenrigsministeriets

retningslinjer for OBR, der opererer med kostpriser. Hermed sikres det, at

modellen er brugbar for både teknikere og økonomer.

- hvor vejinfrastrukturen ikke underlægges et afskrivningsprofil, men hvor

værdien justeres afhængig af den faktiske tilstand. Dette sker med

udgangspunkt i antagelsen om, at vejanlægget, forudsat den nødvendige

løbende vejvedligeholdelse, som helhed, ikke har en begrænset levetid.

I 2006 blev der udarbejdet et udkast til en drejebog med en beskrivelse af processen

for de kommuner, der ønsker at medtage vejinfrastrukturen i deres omkostnings‐

registrering.

Siden er drejebogens principper blevet afprøvet i en række kommuner med henblik

på en tilretning af kommunernes vejvedligeholdelsessystemer, så de kan levere de

ønskede data til regnskabet. Afprøvningen af drejebogens principper er sket i

samarbejde med repræsentanter fra Grontmij | Carl Bro og Vejdirektoratet.

Afprøvningsgruppen bestod af:

- Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro (nu Grontmij)

- Susanne Baltzer, Vejdirektoratet

- Gitte Holm Stoubæk, Herning Kommune

- Anette Jensen, SAMKOM‐sekretariatet

Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af, hvordan kommunerne kan

medtage vejinfrastrukturen i deres omkostningsregistrering. Undervejs er der

medtaget uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner.

Side 4 af 46


1. Indledning

Indenrigsministeriet har indtil videre friholdt vejområdet fra at skulle overgå til

omkostningsbaseret regnskab (OBR). I forbindelse med, at andre kommunale

områder er overgået til OBR, har der derfor været en del debat om, hvordan man

skal håndtere vejinfrastrukturen.

Specielt i forbindelse med den tværgående prioritering i kommunen kan det være

uhensigtsmæssigt, hvis nogle forvaltningsgrene overgår til OBR, mens andre ikke

gør. Man kan i denne sammenhæng frygte, at vejområdet alene kommer til at

fremstå som en udgift og ikke som en investering. Det er derfor vigtigt at få

værdien af infrastrukturen med i det omkostningsbaserede regnskab, så

investeringer i veje og bygværker synliggøres.

Hertil kommer, at omkostningsregistrering kan være en potentiel mulighed for at

forbedre grundlaget for økonomisk benchmarking på tværs af kommuner. Med den

nuværende kontoplan er der relativt store frihedsgrader på vejområdet, hvilket gør

det svært at sammenligne nøgletal mellem kommuner. Kunne man imidlertid ad

frivillig vej etablere en relativt ensartet standard i forbindelse med eventuel

kommende indførelse af OBR på vejområdet, ville der fremover være store fordele

for gennemsigtigheden af sektorens økonomi.

Ved værdiansættelsen af vejinfrastrukturen kan man vælge at se værdien som:

- den aktuelle pris for anlæggelse af hele vejnettet justeret for vejnettets tilstand,

dvs. alder og slitage,

- vejnettets brugsværdi, herunder værdien af infrastrukturen, fremkommelighed,

sikkerhed, komfort og miljø. I denne vurdering er vejkapitalen høj, når vej‐

infrastrukturen er i orden, har god fremkommelighed, god sikkerhed, god

komfort og når miljøet er tilgodeset.

I forbindelse med SAMKOMs arbejde med OBR er der valgt kun at medtage de

direkte økonomiske værdier og dermed at se bort fra den samfundsøkonomiske

brugsværdi af vejinfrastrukturen.

Side 5 af 46


2. Generelt om omkostningsbaseret regnskab

Det omkostningsbaserede regnskab bygger på et periodiseringsprincip, hvor

forbruget af et aktiv fordeles over dets levetid. Dette er i modsætning til det

traditionelle udgiftsbaserede regnskab i kommunalt regi.

Udgiftsbaseret regnskab

Udgift ved køb af vare

Værdi

Udgift

levetid

Omkostningsbaseret regnskab

Omkostning over vares levetid

Værdi

Ifølge Betænkning 1369, der vedrører Det fremtidige Budget‐ og regnskabssystem, skal

der ske en registrering af de fysiske aktiver, udarbejdes en åbningsbalance og

gennemføres en omkostningsregistrering. Denne registrering giver et overblik over,

hvilke aktiver kommunen har, værdien af disse og dermed også et billede af

nedslidningen af de forskellige aktiver. Det betyder øget fokus på mere langsigtet

anvendelse af de økonomiske ressourcer, der knytter sig til de forskellige aktiver.

Indenrigsministeriet har i stor udstrækning taget udgangspunkt i årsregnskabs‐

loven Lov nr. 448 af juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab mv. (fremover forkortet til ÅRL), da der skulle udformes retningslinjer

for OBR.

I forbindelse med opstillingen af det omkostningsbaserede regnskab er der 3

grundlæggende spørgsmål:

- Hvilke aktiver skal registreres?

- Hvordan skal aktivernes værdi fastsættes?

- Hvordan skal aktivernes værdi reguleres?

Omkostning i

perioden

levetid

Formålet med omlægningen af budget‐ og regnskabssystemet er bl.a.

• at etablere en fortegnelse over kommunens aktiver

• at synliggøre de reelle omkostninger, der er forbundet med at producere

kommunale serviceydelser

• at forbedre grundlaget for økonomisk styring

• at muliggøre økonomiske sammenligninger med såvel private som andre

kommunale udbydere

• at kunne foretage en mere retvisende opgørelse af kommunernes egenkapital

Side 6 af 46


Hvilke aktiver skal registreres?

For i praksis at kunne arbejde effektivt med OBR er det nødvendigt at fastlægge

nogle fælles regler for, hvornår det enkelte aktiv skal aktiveres selvstændigt i

balancen.

Der er en række generelle forhold, som skal indgå i regelsættet:

- Aktivet skal have en mindste anskaffelsespris og være af væsentlig betydning.

- Aktivet skal have en mindste levetid.

- Ved salg eller kassation skal aktivet udgå af balancen.

- Nye aktiver skal løbende aktiveres i balancen.

Aktiver, der koster mindre eller har en kortere levetid end de fastsatte mindste

værdier, aktiveres ikke, men afskrives straks og indgår som en driftsudgift på

anskaffelsestidspunktet.

Indregning – Hvilke aktiver skal optages på status?

Hovedreglen er, at materielle aktiver skal fremgå af anlægskartoteket, når de opfylder

følgende betingelser:

1. Aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår (dvs. at aktivet har en brugstid/

levetid på mere end 1 år)

2. Aktivets værdi kan måles pålideligt

3. Aktivet har en værdi, der er svarende til eller højere end den beløbsmæssige

bagatelgrænse

Første betingelse for, at et aktiv skal medtages i anlægskartoteket og i statusbalancen er, at

aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår. Det skyldes, at inddragelsen af

materielle anlægsaktiver bygger på en periodisering af disse anskaffelser fordelt over den

forventede leve‐ eller brugstid………..

Det er endvidere en betingelse, at værdien af aktivet kan opgøres pålideligt. Denne

bestemmelse findes tilsvarende i årsregnskabsloven og er med til at sikre, at der ikke

medtages aktiver, som hviler på et spinkelt og usikkert grundlag. ……..

Sidste betingelse for indregning af aktiver er, at aktivet har en værdi, der svarer til eller

overstiger den beløbsmæssige bagatelgrænse. Aktiver på en værdi over 100.000 skal optages

i anlægskartoteket og i statusbalancen. Det er frivilligt at medtage aktiver til en værdi på

mellem 50.000‐100.000 kr., for aktivkategorien varebeholdninger/‐lagre fastsættes dog

ingen nedre grænse, mens andre aktiver til under 50.000 kr. ikke må optages i

anlægskartoteket og statusbalancen.

Uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner

Det konkluderes derfor, at aktiverne generelt bør have en anskaffelsespris på mere

end 100.000 kr. og en levetid på mere end 1 år for, at de medtages i balancen.

Side 7 af 46


Hvordan skal aktivernes værdi fastsættes?

Ifølge ÅRL skal værdiansættelsen tage udgangspunkt i aktivernes oprindelige pris

og tidspunktet for deres erhvervelse. Det enkelte aktivs værdi skal derfor angives

ved dets kostpris.

Måling – Hvordan værdiansættes aktiverne?

Hovedreglen er, at materielle aktiver skal måles til kostprisen. Det gælder som

udgangspunkt uanset om der er tale om anlægsaktiver (aktiver til vedvarende brug eller

eje) eller omsætningsaktiver (varebeholdninger og grunde/bygninger til videresalg).

Kostprisen defineres traditionelt som det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset

dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet………..

Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet,

medregnes i kostprisen………………..

Der er flere fordele ved at måle aktiverne til kostprisen. For det første er der tale om en

objektiv værdi, hvilket understøtter princippet om objektivitet i det kommunale budget‐ og

regnskabssystem. For det andet er der tale om en værdi, som kommunen oftest kender eller

umiddelbart kan finde frem til, og for det tredje er den historiske kostpris fortsat

udgangspunktet i årsregnskabsloven………..

Efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et givent aktiv, må kun tillægges aktivets værdi,

hvis de medfører en egentlig forbedring af aktivet dvs. , at de fremtidige økonomiske

ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, øges ud over det oprindeligt antagne………

Efterfølgende udgifter, der ikke resulterer i en forøgelse af de økonomiske ressourcer, som

aktivet tilfører kommunen, skal derimod registreres som en udgift i den regnskabsperiode,

de relaterer sig til (straks afskrives).

Uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner

Hvis aktivet er anskaffet for længe siden og/eller over en meget lang årrække, kan

kostprisen være svær af fremskaffe. I disse tilfælde kan kostprisen beregnes af

genanskaffelsesværdien for et tilsvarende aktiv med samme egenskaber, funktion

og ydeevne, idet genanskaffelsesværdien tilbagediskonteres til året for anskaffelsen

af aktivet. På grund af den teknologiske udvikling kan kostprisen godt være højere

end nyværdien. Ved tilbagediskonteringen skal der derfor ikke kun tages højde for

inflationen, men også for den teknologiske udvikling i den mellemliggende periode.

Side 8 af 46


Hvordan skal aktivernes værdi reguleres?

Ifølge ÅRL skal et aktiv med begrænset brugstid være underkastet en systematisk

afskrivning af kostprisen med sigte på en fordeling over den påregnede brugstid.

Kostprisen skal dog forinden fratrækkes en eventuel scrapværdi, som er den værdi

aktivet formodes at have på det tidspunkt, det ophører med at blive benyttet.

Man bør ikke forveksle denne løbende afskrivning med en opsparing af kapital til

geninvesteringer. I modsætning til det udgiftsbaserede regnskab, hvor hele aktivets

værdi afskrives ved dets køb, vil det omkostningsbaserede regnskab blot give en

mere realistisk vurdering af aktivets restværdi og dermed en fordeling af kostprisen

over hele aktivets levetid.

Ifølge ÅRL gælder det generelt at:

- aktiver, hvis værdi er forringet væsentligt som følge af en faktisk hændelse eller

manglende forventet vedligeholdelse skal nedskrives til den lavere værdi, hvis

værdiforringelsen forventes at være af varig karakter.

- aktiver, hvis værdi er væsentlig højere end kostprisen kan opskrives til den

højere værdi, hvis værdiforøgelsen forventes at være af varig karakter.

Materielle anlægsaktiver skal afskrives lineært over den forventede brugstid. Formålet

med at foretage afskrivninger er at fordele anskaffelsesprisen for et aktiv systematisk over

aktivets brugstid. På denne måde synliggøres omkostningerne forbundet med brugen af

kommunens aktiver. Denne sideløbende registrering i anlægskartoteket bevirker, at

omkostningerne relateret til den efterfølgende brug af aktivet synliggøres…………..

Afskrivningerne skal påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. En eventuel ændring

af brugstiden medfører ændringer af de fremtidige afskrivninger, således at aktivet

afskrives over den nye resterende brugstid. Ændring i brugstiden indebærer derimod ikke

korrektion af allerede foretagne afskrivninger……….

Hvis det konstateres, at værdien for et materielt anlægsaktiv uforudset er forringet

betydeligt i forhold til den værd, det er optaget til i anlægskartoteket, og værdifaldet ikke

anses for at være midlertidigt, skal aktivet nedskrives til denne lavere værdi. Det er

vigtigt, at nedskrivningen foretages med forsigtighed.

Værdien af materielle anlægsaktiver må derfor kun nedskrives i de tilfælde, hvor aktivets

værdi forringes betydeligt på grundlag af en faktisk hændelse, så nedskrivningen sker på

baggrund af et objektivt grundlag………

Hvis værdien af en gruppe af aktiver omvendt stiger betydeligt i forhold til kostprisen, og

værdistigningen opfattes som værende permanent, kan kommunen vælge at opskrive disse

aktivers værdi til denne højere værdi. Man skal være meget forsigtig med opskrivninger.

Forbigående værdiopgang berettiger ikke til opskrivning. Opskrivninger skal også alene

ske på baggrund af en faktisk hændelse, der resulterer i en varig forøgelse af aktivets

værdi, og kun hvis den kan foretages på et objektivt grundlag.

Uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner

Side 9 af 46


Anlægskartotek – til synliggørelse af aktiverne i regnskabet

Den detaljerede registrering af aktiverne og deres bevægelser i form af af‐, ned‐ og

opskrivninger sker i et særskilt anlægskartotek.

Anlægskartoteket er som udgangspunkt et internt arbejdsredskab i den enkelte

kommune, og der stilles kun formkrav til den overordnede kategorisering af

aktiverne i anlægskartoteket.

Kategoriseringen af kommunens materielle aktiver i anlægskartoteket skal som minimum

følge nedenstående kategorisering. Det er frivilligt at foretage en yderligere opdeling i

forskellige typer af aktiver, f.eks. kan 001 opdeles i administrationsbygninger, bygninger

til serviceformål, infrastruktur og offentlige anlæg.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER: (obligatorisk)

001 Bygninger

002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

003 Inventar – herunder computere og andet IT‐udstyr

004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle

anlægsaktiver

008 Grunde

Uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner

Herudover stilles der en række indholdsmæssige krav til hvilke oplysninger, der

som minimum skal kunne genereres på baggrund af anlægskartoteket.

• Kostprisen ved regnskabsårets begyndelse uden op‐, ned‐ og afskrivninger, dvs.

nyanskaffelser og forbedringer foretaget i tidligere år skal være indeholdt, mens solgte

eller udrangerede aktiver i tidligere år skal være fragået. Endvidere skal tilgang

(herunder forbedringer) og afgang i årets løb oplyses. Er der sket overførsler til andre

poster, f.eks. ved beslutning om at sætte et materielt anlægsaktiv til salg, skal dette

endvidere oplyses. Endelig skal kostprisen ved regnskabsårets afslutning oplyses.

• Ned‐ og afskrivninger ved regnskabsårets start. Endvidere skal årets ned‐ og

afskrivninger angives. Er der i løbet af året sket ned‐ og/eller afskrivninger på nu

afhændede aktiver, skal dette ligeledes angives. Eventuelle tilbageførsler af tidligere års

nedskrivninger i årets regnskab angives også. Endelig skal de samlede ned‐ og

afskrivninger ved regnskabsårets afslutning oplyses.

• Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning. Endvidere skal årets

opskrivninger angives. Er der sket tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, skal dette

ligeledes anføres. Endelig skal de samlede opskrivninger ved regnskabsårets afslutning

oplyses. Såfremt der foretages opskrivninger, skal det vises, hvad den regnskabsmæssige

værdi af aktiverne er uden opskrivning.

Uddrag fra Indenrigsministeriets Budget‐ og regnskabssystem for kommuner

Side 10 af 46


Det årlige regnskab

Som en del af det årlige regnskab skal der for hvert aktiv anføres oplysninger om:

- årets anskaffelser (kostpriser) samt akkumulerede kostpriser

- årets ned‐ og afskrivninger samt akkumulerede ned‐ og afskrivninger

- årets opskrivninger samt akkumulerede opskrivninger

- den bogførte værdi (dagsværdien)

Oplysningerne kan f.eks. udspecificeres i:

1. Anskaffelser

a. Anskaffelser fra foregående regnskabsårs slutning

b. Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

c. Afgang i årets løb

d. Overførsler i årets løb til andre poster

e. Den samlede kostpris på balancetidspunktet

2. Ned‐ og afskrivninger

a. Ned‐ og afskrivninger fra foregående regnskabsårs slutning

b. Årets nedskrivninger

c. Årets afskrivninger

d. Årets ned‐ og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver

e. Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af

de samlede ned‐ og afskrivninger på aktiver, der i året er afhændet

f. De samlede ned‐ og afskrivninger på balancetidspunktet

3. Opskrivninger

a. Opskrivninger fra foregående regnskabsårs slutning

b. Årets opskrivninger

c. Årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger

d. De samlede opskrivninger på balancetidspunktet

4. Bogført værdi

a. Den bogførte værdi fra foregående regnskabsårs slutning

b. Den bogførte værdi på balancetidspunktet

Side 11 af 46


I nedenstående figur er der givet et eksempel på opstilling af et årsregnskab for et

enkelt aktiv, idet tal og bogstaver henviser til de enkelte punkter i oversigten på

foregående side.

1. Anskaffelser

a. Tidligere års anskaffelser (kostpriser)

b. Tilgang i årets løb (nye investeringer)

e. Samlet kostpris ved årets udgang

2. Ned‐ og afskrivninger

a. Tidligere års ned‐ og afskrivninger

b. Årets nedskrivninger

f. Samlet ned‐ og afskrivninger ved årets udgang

3. Opskrivninger

a. Tidligere års opskrivninger

b. Årets opskrivninger

d. Samlet opskrivninger ved årets udgang

4. Bogført værdi

a. Bogført værdi fra foregående år

b. Bogført værdi ved årets udgang

100.000.000

1.000.000

101.000.000

40.000.000

1.000.000

41.000.000

600.000.000

100.000

600.100.000

660.000.000

660.100.000

Ad 1. Aktivets værdi angives som udgangspunkt ved dets kostpris. Denne værdi kan bestå

af den oprindelige investering (på f.eks. 100.000.000 kr.) samt af de efterfølgende

investeringer (på f.eks. 1.000.000 kr.) i form af tilbygninger, udvidelser mv.

Alle anskaffelser angives ved deres kostpris, dvs. ved den oprindelige pris på

tidspunktet for dets erhvervelse.

Ad 2. Som følge af aktivets tilstand kan der være behov for en nedskrivning af værdien (på

f.eks.41.000.000 kr.). Hertil kommer nedskrivninger som følge af salg/nedlæggelse af

hele eller dele af aktivet.

Ad 3. Som følge af aktivets værdi i dag kan der være behov for en opskrivning af værdien.

Et behov for en opskrivning (på f.eks. 600.100.000 kr.) kan skyldes, at aktivets

nuværende værdi er højere end den oprindelige kostpris pga. af dagens prisniveau.

Ad 4. Aktivets bogførte værdi (på f.eks.660.100.000 kr.) er et udtryk for aktivets

dagsværdi, dvs. genanskaffelsesværdien justeret for slitage. Den bogførte værdi

beregnes som summen af aktivets kostpris, evt. opskrivninger og evt. ned‐ og

afskrivninger (med negativt fortegn).

Alle ovennævnte oplysninger skal kunne genskabes, indtil det enkelte aktiv udgår

af regnskabet – enten fordi det sælges eller kasseres. Oplysningerne skal derfor ikke

kun bevares over en 10‐årig periode, men lige så længe, som aktivet er i

kommunens besiddelse.

For at undgå opbevaring af alt for store datamængder, bør det sikres, at de gamle

årsbalancer kan genskabes på baggrund af oplysningerne i anlægskartoteket.

Side 12 af 46


3. Aktiver på vejområdet

Mange kommuneveje er tidligere hjulspor eller grusveje, som med tiden har fået

påført et eller flere asfaltlag. Det kan derfor være svært at fremskaffe oplysninger

om de faktiske kostpriser. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at tage

udgangspunkt i genanskaffelsesværdien for et tilsvarende aktiv og beregne

kostprisen ved en tilbagediskontering af genanskaffelsesværdien til det årstal, hvor

aktivet blev anskaffet.

Hertil kommer, at infrastrukturværdier som veje, broer og tunneller repræsenterer

specielle kapitalværdier, der dels er stationære og dels generelt vedligeholdes over

en ubestemt tidshorisont. Vejinfrastrukturen afskrives ikke til værdien nul, før den

erstattes – den vedligeholdes og fornyes ved stykvis udskiftning af individuelle

komponenter efter alder og tilstand. Det er muligt, at dele af aktivet har en

begrænset levetid, men som hovedregel er veje, broer og tunneller blevet anlagt

med en lang ukendt brugstid foran sig forudsat en vis grad af løbende

vedligeholdelse. Det har derfor ingen mening at tale om levetider, scrapværdi og

afskrivning.

Samtidig er det mest naturligt at betragte den enkelte vej, som et samlet hele ‐ en

bundsikring er ikke en vej uden et bærelag og et slidlag ‐ og det vil derfor være

omsonst at betragte dele af vejen som enkeltstående aktiver.

Arbejdsgruppens anbefalinger

SAMKOM arbejdsgruppen anbefaler en model for omkostningsregistrering af

vejinfrastrukturen, der både viser vejkapitalens dagsværdi (der typisk bruges til

benchmarking på tværs af kommunerne og som mange kommuner ligger inde med

i forbindelse med deres systematiske vedligeholdelse) og samtidig bibeholder

Indenrigsministeriets retningslinjer til OBR, hvor der arbejdes med kostpriser.

Hermed sikres det, at modellen er brugbar for både teknikere og økonomer.

Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der tages udgangspunkt i antagelsen om, at

vejinfrastrukturen, forudsat den nødvendige løbende vedligeholdelse, som helhed

ikke har en begrænset levetid. Hvis det så viser sig, at vejanlægget ikke ved lige‐

holdes til den fastsatte tilstand, anbefaler arbejdsgruppen en nedskrivning af

vejanlæggets værdi. Denne nedskrivning skal ses som en opsamling af de

afskrivninger, der ikke blev foretaget løbende.

Side 13 af 46


Afskrivningsmodel

værdi

Løbende

afskrivning

tid

Vedligeholdelsesmodel

værdi

Nedskrivning

Løbende

vedligeholdelse

Opskrivning som følge

af investering

SAMKOM arbejdsgruppens anbefalinger omfatter brugen af en vedligeholdelses‐

model, hvor værdien af vejinfrastrukturen tager udgangspunkt i vejanlæggets

faktiske tilstand. I modellen gennemgås aktivernes tilstand og alder periodisk (f.eks.

hvert 3. eller 5. år) med henblik på en opdatering af kapitalværdien og en vurdering

af behovet for vedligeholdelse for den næste (f.eks. 3 eller 5 års) periode.

I modsætning til afskrivningsmodellen med en løbende afskrivning af værdien,

benytter modellen sig således i stor udstrækning af op‐ og nedskrivninger afhængig

af, hvordan værdien har udviklet sig i løbet af perioden.

Herudover skelnes der mellem investeringer og løbende vedligeholdelse.

I modellen optages udgifter til løbende vedligeholdelse (f.eks. udlægning af slidlag)

som en driftsudgift i de årlige regnskaber og påvirker således ikke værdien i

balancen, mens en eventuel manglende vedligeholdelse vil kunne påvirke den

samlede værdi gennem nedskrivninger.

I tilfælde af, at der over tid ikke er udført den nødvendige løbende vedligeholdelse

og det derfor har været nødvendigt med en nedskrivning af værdien (dvs. et fald i

vejkapitalen), kan der være behov for en ekstra bevilling, f.eks. til et nyt slidlag.

I dette tilfælde vil det nye slidlag betegnes som en investering (forbedring) og

dermed resultere i en forøgelse af den samlede kostpris på balancetidspunktet.

tid

Side 14 af 46


Registrering af aktiver på vejområdet

I det følgende er det beskrevet, hvordan aktiverne kan registreres afhængig af, om

der er tale om kommuner med eller uden systematisk dataindsamling.

• Kommuner med systematisk dataindsamling

Mange kommuner har et vejvedligeholdelsessystem til systematisk

forebyggende vejvedligeholdelse for derigennem at optimere forbruget af

ressourcer til bevarelse af vejkapitalen. Tilsvarende systemer er udviklet til

systematisk forvaltning af kommunernes broer og nu også senest Asset

Management systemer, hvor de forskellige vedligeholdelses‐ og forvaltnings‐

systemer kobles sammen.

I korte træk er disse systemer opbygget af følgende tre elementer:

- Inputdelen, hvor oplysninger om vejnettets/broernes struktur, trafikbelast‐

ning og skadestilstand samt oplysninger om budgetrammer og forskellige

vedligeholdelsesmetoder og deres priser registreres.

- Beregningsdelen, hvori der sker en optimering og prioritering mellem de

mange vedligeholdelsesopgaver for at udnytte bevillingerne bedst muligt.

- Outputdelen, hvori de forskellige beregningsresultater i form af ved lige‐

holdelsesplaner og prognoser for vejnettets/broernes tilstand gives.

Der er således flere kommuner, der systematisk indsamler data om deres vejnet.

Der er imidlertid forskel på, hvilke data de enkelte kommuner indsamler til

deres systemer. Nogle kommuner medtager kun data om selve vejen/broen,

mens andre kommuner også medtager oplysninger om udstyr mv. Tendensen

er, at vedligeholdelses‐ og forvaltningssystemerne fremover vil kunne rumme

og medtage flere data i optimeringen og prioriteringen.

Kommuner med denne systematiske dataindsamling kan med fordel udtrække

og anvende disse data i forbindelse med OBR. Data omfatter typisk oplysninger

om vejenes geometriske udformning, deres tilstand og dermed oplysninger om

genanskaffelsesværdien.

Kommunernes systemer skal fremadrettet kunne håndtere en opdeling af

aktiverne i grupperne Bygninger, Tekniske anlæg og maskiner samt Grunde jf.

ÅRL’s opdeling af aktiver (jf. side 9).

• Kommuner uden systematisk dataindsamling

Kommuner uden systematisk dataindsamling må arbejde med overordnede

nøgletal så som antal km veje, antal km fortove og antal brønde pr. km vej ‐

f.eks. afhængig af vejtypen.

For at lette arbejdet kan kommunerne, som alternativ til den mere detaljerede

opdeling, vælge at se infrastrukturen som et samlet hele med alt det udstyr

(skilte, brønde mv.), der hører til. Værdien af vejen vil således efterfølgende

blive opgjort som en pris pr. løbende km vej (alt inkl.).

For disse kommuner vil opdelingen af aktiverne i grupperne Grunde, Bygninger

samt Tekniske anlæg og maskiner kunne ske ud fra et skøn om, at f.eks. 80 % af

værdierne udgøres af Grunde og Bygninger, mens resten (20 %) udgøres af

Tekniske anlæg og maskiner.

Side 15 af 46


Fastsættelse af aktivernes værdi på vejområdet

I det følgende er det beskrevet, hvordan aktivernes værdi kan fastsættes afhængig

af, om der er tale om kommuner med eller uden systematisk dataindsamling.

• Kommuner med systematisk dataindsamling

Der bør altid tages udgangspunkt i den faktiske kostpris, hvis den kendes.

Kendes kostprisen ikke, kan den relativt nemt fastsættes i disse kommuner, da

deres systemer opererer med genanskaffelsespriser givet i tilknyttede tabeller.

Disse genanskaffelsespriser skal blot tilbagediskonteres til kostprisen på

anskaffelsestidspunktet.

Kommunens systemer skal derfor kunne registrere årstallet for anskaffelse af de

enkelte aktiver. Herudover skal der tilknyttes en prisudviklingstabel til

systemet, så genanskaffelsespriserne kan tilbagediskonteres til kostpriser.

Endeligt skal det være muligt at udtrække dagsværdien, dvs. genanskaffelses‐

værdien uden justering for aktivets tilstand, så kostprisen ikke påvirkes af

aktivets faktiske tilstand.

• Kommuner uden systematisk dataindsamling

For disse kommuner vil det være hensigtsmæssigt ‐ afhængigt af vejens

geometri og udstyr ‐ at opdele vejene i forskellige kategorier, der antager

forskellige værdier pr. løbende meter.

Værdien behøves således ikke at være baseret på enhedspriser, men kan f.eks.

være priser pr. løbende meter. På denne måde undgås en alt for stor

detaljeringsgrad, idet værdierne angives for bunker af aktiver. Udgangspunktet

er igen kostpriser eller tilbagediskonterede genanskaffelsespriser.

Regulering af aktivernes værdi på vejområdet

I det følgende er det beskrevet, hvordan aktivernes værdi kan reguleres afhængig

af, om der er tale om kommuner med eller uden systematisk dataindsamling.

• Kommuner med systematisk dataindsamling

I disse kommuner vil det være naturligt at lade reguleringen tage udgangs‐

punkt i de oplysninger, der fremkommer fra den periodiske gennemgang af

aktivernes tilstand og alder. Hvis aktivet ikke er vedligeholdt til den fastsatte

tilstand kan det være nødvendigt at nedskrive værdien. Samtidig kan der være

behov for en opskrivning af værdien som følge af den almene prisudvikling.

Systemerne skal derfor kunne håndtere op‐ og nedskrivninger af værdien på de

enkelte strækninger.

• Kommuner uden systematisk dataindsamling

I disse kommuner må man tage udgangspunkt i kommunens vedligeholdelses‐

planer og anvende dem aktivt i forbindelse med reguleringen af aktivernes

værdi. Her må man manuelt gå ind i anlægskartoteket, der er oprettet til

formålet og løbende korrigere for manglende vedligeholdelse og prisudvikling

gennem ned‐ og opskrivninger.

Af Bilag B fremgår de grundlæggende krav til kommunens vedligeholdelsessystem.

Side 16 af 46


4. Proces for omkostningsregistrering af vejinfrastrukturen

1. Fastsættelse af

kostpris

2. Kendes

kostpris?

ja

Regulering af balance

10. Bogført værdi

pr. 31/12 20xx

I det følgende er det beskrevet, hvordan kommunerne kan medtage vejinfra‐

strukturen i deres omkostningsregistrering.

Beskrivelserne omfatter både etableringen af åbningsbalancen og den efterfølgende

regulering af balancen.

Af nedenstående diagram fremgår den proces, som SAMKOM arbejdsgruppen

vurderer, at kommunerne må igennem for at kunne fremlægge et omkostnings‐

baseret regnskab.

Processen omfatter fastlæggelse af kostpris, udførelse af de nødvendige ned‐ og

opskrivninger samt fastlæggelse af den bogførte værdi (dagsværdien), som er

genanskaffelsesværdien justeret for ekstraordinært slid og manglende

vedligeholdelse.

Nummereringen på diagrammet refererer til de følgende siders beskrivelser af de

enkelte trin i processen.

Etablering af åbningsbalance

nej

nej

3. Fastlæggelse af

genanskaffelsesværdi

5. Samlet kostpris

pr. 1/1 20xx

6. Nyanskaffelser og/

eller bortfald af aktiver

i årets løb

9. Opskrivning af aktiv?

ja

9.1. Regulering ved

opskrivninger

nej

Metode 1: Systematisk

registrering af alle aktiver

Metode 2: Delvis

registrering af aktiver

Metode 3: Sporadisk

registrering af aktiver

7. Samlet kostpris

pr. 31/12 20xx

8. Nedskrivning af aktiv?

ja

8.1. Regulering ved

nedskrivninger

4. Tilbagediskontering

til kostpris

Side 17 af 46


Etablering af åbningsbalance

I det første år for omkostningsregistreringen skal der etableres en åbningsbalance –

dvs. et udgangspunkt for den efterfølgende regnskabsaflæggelse. I åbningsbalancen

registreres alle vejinfrastrukturens dele ved deres kostpris.

1. Fastsættelse af kostpris

Den kostpris, der anvendes i forbindelse med åbningsbalancen, er den oprindelige

pris, dvs. anlægssummen ved vejens anlæggelse (anlægsåret). Der er således tale

om kostprisen, der hverken er justeret for vejens aktuelle tilstand eller eventuel

prisudvikling.

Der er tale om alle udgifterne i forbindelse med anlæg af vejen. Det er således

både interne og eksterne projekteringsomkostninger, alle vejens bestanddele og al

udstyr tilhørende vejens brug f.eks. belysning, rabatter, lysregulering og

cykelstier, der skal indgå i kostprisen.

Fremadrettet bør jordarealer i forbindelse med vejinfrastrukturen også medtages,

dvs. ved nyanlæg skal jordarealer medtages med deres korrekte værdi.

Det bør dog overvejes om det er relevant at medtage værdien af jordarealer fra

gamle vejanlæg. Dels kan det diskuteres, hvor meget af jordarealet, der skal

medtages (kun arealet under selve kørebanen eller også evt. jordreservationer?)

og dels giver det ikke rigtig nogen mening at opskrive værdien af jordarealet over

tid, med mindre man vælger at sælge det. Man kan derfor vælge at sætte værdien

af jordarealet fra ældre vejanlæg til 0 kr.

2. Kendes kostprisen?

Oplysningen om kostprisen kan indhentes fra de oprindelige anlægsregnskaber,

hvis de kan fremskaffes. Kostprisen er således anlægssummen fra tidspunktet for

etableringen af vejanlægget, hvilket kan være for mange år siden.

Kan man ikke fremskaffe oplysninger om kostprisen, må man beregne den.

3. Fastlæggelse af genanskaffelsesværdi

Hvis kostprisen er ukendt, kan den beregnes ud fra vejens genanskaffelsesværdi,

dvs. dagens pris for anlæggelsen af vejen uden justering for eventuel manglende

vedligeholdelse og slitage på vejen.

I det følgende gennemgås 3 metoder, som skønnes at være dækkende for de

situationer, som kommunerne måtte befinde sig i.

- Metode 1: Systematisk registrering af alle aktiver

Hvis kommunen systematisk har registreret data om samtlige bestanddele i

deres vejanlæg (typisk i et Asset Managementsystem), kan oplysningerne om

genanskaffelsesværdierne hentes herfra.

Data omfatter typisk både oplysninger om vejen og dens geometriske

udformning og tilstand samt oplysninger om vejens udstyr og deres tilstand.

Side 18 af 46


Oplysningerne er registreret i kommunens system med henblik på en

prioritering af indsatsområder og dermed en optimering af forbruget af

ressourcer til bevarelse af vejanlæggets kapitalværdi. Alle værdierne er som

udgangspunkt givet som genanskaffelsesværdier, der efterfølgende justeres

for aktivets faktiske tilstand.

Genanskaffelsesværdierne for de enkelte aktiver er oftest angivet i en tabel i

systemerne til brug for omkostningsestimater på fremtidige vedligeholdelses‐

arbejder på vejnettet. Tabellen indeholder typisk oplysninger om standard‐

priser for elementerne pr. m 2 eller pr. løbende m. Sættes denne tabel i

forbindelse med de øvrige oplysninger om vejanlægget (bestanddele, antal,

tilstand mv.) er det en overkommelig opgave at beregne den samlede

genanskaffelsesværdi. Systemerne beregner den allerede i forvejen, men går,

som sagt, videre og justerer for slitage og alder. Denne justering skal ikke ske i

forbindelse med beregningen af genanskaffelsesværdien til fastlæggelse af

kostprisen.

- Metode 2: Delvis registrering af aktiver

Denne metode kræver, at kommunen som minimum har registreret dele af

deres vejnet f.eks. i et vejvedligeholdelsessystem. I sådanne systemer er der

typisk en mindre detaljeringsgrad end i systemet med registrering af alle

aktiver (metode 1). Det vil derfor være nødvendigt at kombinere oplysninger

fra de faktiske registreringer med nøgletal for de elementer, der ikke er

registreret, med henblik på at finde vejanlæggets genanskaffelsesværdi.

Typisk vil der mangle oplysninger om vejens udstyr (f.eks. lysmaster,

signalanlæg, skilte mv.). Øvelsen går således ud på at finde nøgletal for disse

elementer i form af antal og priser og supplere med de oplysninger, der findes

i kommunens system.

Som alternativ til denne detaljerede betragtning, kan man vælge at se mere

overordnet på oplysningerne om de manglende elementer og øge værdien af

de registrerede dele med en samlet enhedspris (i procent, pr. løbende meter

eller pr. m 2 ) for de manglende oplysninger. Vælges denne løsning, skal

enhedsprisen for de manglende dele være højere, jo færre elementer, der er

medtaget i kommunens system for at sikre, at de dækker værdien af samtlige

dele, der ikke er medtaget.

- Metode 3: Sporadisk registrering af aktiver

Hvis kommunerne kun har en sporadisk registrering af deres aktiver, må

oplysningerne fremskaffes manuelt.

For at undgå at drukne i øvelsen med at finde værdien af vejanlægget, er det

en god ide i første omgang at begrænse sig mht. antallet af aktiver, der

medtages for at kunne fremskaffe en genanskaffelsesværdi. Men som

hovedregel bør det begrundes, hvis nogle aktiver undlades i balancen.

Side 19 af 46


Generelt er det en god idé, at lade udgangspunktet for registreringen være

enkel. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i de økonomisk tungeste aktiver

(f.eks. vejen) og undlade mindre udstyr (f.eks. skilte mv.), som økonomisk er

ubetydelige. Herudover skal man undgå en alt for stor detaljeringsgrad, da

værdien af den yderligere information er begrænset. Og så kan man med

fordel anvende overordnede nøgletal ‐ såsom antal brønde pr. km vej ‐

indenfor få kategorier af vejtyper.

Alternativt til den mere detaljerede registrering kan man vælge at se

vejinfrastrukturen som et samlet hele med alt det tilhørende udstyr (skilte,

brønde m.v.). Afhængig af vejens geometri og udstyr kan vejen opdeles i

forskellige kategorier, der antager forskellige værdier pr. løbende meter.

Denne indgangsvinkel letter den efterfølgende justering i anlægskartoteket

ved anlæggelse af nye veje og ved nedlæggelse af eksisterende veje.

Når man først har været øvelsen igennem på få strækninger, vil man hurtigt

kunne gennemskue, hvad der er økonomisk rentabelt at registrere, hvad der

skal slås sammen, hvad der skal skønnes og hvad der skal beregnes eksakt.

I nedenstående figur har SAMKOM‐arbejdsgruppen givet et forslag til en

struktur for de vejrelaterede aktiver. Tanken er, at kommunerne kan tage

udgangspunkt i egen opdeling af vejene f.eks. i vejkategorier eller vejklasser

og justere i strukturen efter behov.

Side 20 af 46


4. Tilbagediskontering til kostpris

Når genanskaffelsesværdien er fastlagt, kan kostprisen beregnes ved at

tilbagediskontere den til anlægsåret. Det gøres ved brug af følgende formel

−(

år−årinv

)

Kostpris = Genanskaffelsesværdi * ( 1+

i)

hvor:

i er renten i hundrededele (f.eks. 0,025)

år er årstallet for genanskaffelsesværdien

årinv er årstallet for investeringen (anlægsåret)

Eksempel på tilbagediskontering:

Genanskaffelsesprisen for et vejanlæg med en bredde på 6,5 meter samt fortov og 2

cykelstier udgør i 51 mio. kr. i 2005. Vejen er anlagt i 1980, hvilket svarer til en kostpris

på 27,5 mio. kr. i 1980 ved 2,5 % p.a.

I nogle tilfælde kan man ikke fremskaffe oplysningen om årstallet for vejens

anlæggelse. I disse tilfælde kan anlægsåret fastlægges som årstallet for det seneste

udlagte slidlag. Dette sker ud fra en betragtning om, at vejen på dette tidspunkt

måtte være at betragte som ny.

Hvis en vej består af flere delstrækninger med hver sit årstal for seneste slidlag,

skal hele vejen registreres i åbningsbalancen med et anlægsår svarende til årstallet

for det ældste kendte slidlag på vejen.

Efter etableringen af åbningsbalancen og ved den senere regulering af balancen

fastholdes slidlagsåret som anlægsåret, uanset om der på et senere tidspunkt

udlægges et nyt slidlag. Et nyt slidlag betragtes blot som løbende vedligeholdelse

eller som en ny investering i det oprindelige vejanlæg afhængig af, om slidlaget

udlægges som følge af en nedskrivning (jf. beskrivelsen på side 13).

Eksempel på fastlæggelse af anlægsåret ud fra seneste udlagte slidlag:

Delstrækning A: Seneste slidlag er udlagt i 1992

Delstrækning B: Seneste slidlag er udlagt i 1995

Delstrækning C: Seneste slidlag er udlagt i 2005

Hele vejen (bestående af delstrækning A, B og C) registreres i åbningsbalancen med

1992, som fastholdes som årstallet for vejens anlæggelse (anlægsåret).

5. Samlet kostpris pr. 1/1 20xx

Herefter kendes den samlede kostpris ved indgangen til året og dermed

grundlaget for åbningsbalancen.

Side 21 af 46


Regulering af balance

Øvelsen med at finde kostprisen (punkt 1 til 4) skal kun udføres i forbindelse med

etableringen af åbningsbalancen. De efterfølgende år kendes kostprisen fra

beregningen det første år, hvorfor man fremover kan springe direkte til punkt 5 jf.

nedenstående diagram.

10. Bogført værdi

pr. 31/12 20xx

nej

5. Samlet kostpris

pr. 1/1 20xx

6. Nyanskaffelser og/

eller bortfald af aktiver

i årets løb

9. Opskrivning af aktiv?

9.1. Regulering ved

opskrivninger

6. Nyanskaffelser og/eller bortfald af aktiver i årets løb

ja

nej

7. Samlet kostpris

pr. 31/12 20xx

8. Nedskrivning af aktiv?

ja

8.1. Regulering ved

nedskrivninger

I løbet af året har kommunen muligvis foretaget nye investeringer f.eks. i form af

forbedringer eller helt nye veje. Omvendt kan kommunen også have nedlagt

nogle veje i årets løb. Alle disse til‐ og afgange skal tilføjes eller fratrækkes den

samlede kostpris med deres kostpris jf. punkt 2 til 4. Som tommelfingerregel kan

man sige, at alle investeringer, der fremgår af anlægskontoen, skal medtages,

mens mindre investeringer som f.eks. bump, indsnævringer og blomsterkummer

ikke bør medtages.

Eksempel på håndtering af til‐ og afgang i årets løb:

I 1990 blev der opført en vejstrækning til en værdi af 10 mio. kr.

I 2003 blev strækningen udvidet med en sidevej til en værdi af 5 mio. kr.

‐ I 2003 skete der således en tilgang af værdier på 5 mio. kr.

I 2006 blev sidevejen lukket igen.

‐ I 2006 skete der således en afgang af værdier på 5 mio. kr.

Side 22 af 46


7. Samlet kostpris pr 31/12 20xx

Ved en sammenlægning af kostprisen pr. 1/1 20xx og årets nyanlæg samt fradrag

fra nedlagte veje opnås årets samlede kostpris pr. 31/12 20xx. Denne kostpris skal

anvendes ved indgangen til det følgende års regnskab (jf. punkt 5) og efter‐

følgende reguleres for det følgende års nyanlæg og nedlagte veje.

Eksempel på håndtering af tilgang i årets løb:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2003 udvides vejanlægget med en sidevej til en kostpris på 5 mio. kr.

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering Sidevej 2003 5

Nedskrivning ‐

Total 15

Eksempel på håndtering af afgang i årets løb:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2003 udvides vejanlægget med en sidevej til en kostpris på 5 mio. kr.

I 2006 lukkes sidevejen.

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering Sidevej 2003 5

Sidevej lukkes (afgang) 2006 ‐ 5

Nedskrivning ‐

Total 10

Eksempel på håndtering af afgang i årets løb:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2003 udvides vejanlægget med en sidevej til en kostpris på 5 mio. kr.

I 2006 lukkes hele vejanlægget (inkl. sidevejen).

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering Sidevej 2003 5

Vejanlæg lukkes (afgang) 2006 ‐ 15

Nedskrivning ‐

Total 0

Side 23 af 46


8. Nedskrivning af aktiv

Hvis det ved den periodiske gennemgang af vejanlæggets tilstand konstateres, at

vejkapitalen ikke vedligeholdes i en sådan grad, at der fortsat kan argumenteres

for en uendelig levetid, vil der skulle foretages en justering af aktivernes værdi

gennem en nedskrivning.

Denne nedskrivning erstatter den afskrivning, som burde have fundet sted

løbende, hvis man på tidspunktet for etableringen af vejanlægget havde vidst, at

man ikke ville vedligeholde vejanlægget, så det var sikret ubegrænset levetid.

værdi

løbende

afskrivning

nedskrivning

tid

Alle kommuner bør fastlægge grænser for, hvornår manglende vedligeholdelse

skal resultere i en nedskrivning af værdien af vejinfrastrukturen.

For de kommuner, der har en systematisk registrering af deres vejnet, kan disse

grænseværdier indarbejdes i systemet, så det via systemspecifikke nøgletal

fremgår, når der er tale om en værdiforringelse, der skal give anledning til en

nedskrivning. Disse systemspecifikke nøgletal skal – i tilfælde af en nedskrivning

– bevares for at dokumentere nedskrivningen.

Kommuner uden systematisk registrering vil manuelt skulle justere for eventuel

værdiforringelse i deres anlægskartotek, som med fordel kan være oprettet i et

regneark.

For de aktiver (f.eks. vejens udstyr), der ikke er registreret, men hvis værdi er

medtaget som en andel af vejkonstruktionens værdi, kan man med rimelighed

antage, at deres værdi følger værdien af de registrerede aktiver. Behovet for op‐

og nedskrivninger vil derfor følge de registrerede aktiver.

Når værdien af et aktiv nedskrives som følge af manglende vedligeholdelse, skal

nedskrivningen tilbagediskonteres til årstallet for anlæggelse af det aktiv som

nedskrivningen vedrører.

Side 24 af 46


Hvis nedskrivningen vedrører det oprindelige vejanlæg, skal nedskrivningen

tilbagediskonteres til årstallet for vejens anlæggelse.

Eksempel på håndtering af nedskrivning af værdien af vejanlæg:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2010 viser kommunens vedligeholdelsessystem, at vejanlæggets nutidsværdi (dvs.

genanskaffelsesværdien justeret for slitage) er reduceret til 12 mio. kr., hvilket er mindre

end vejanlæggets nyværdi (dvs. genanskaffelsesværdi), som vedligeholdelsessystemet

angiver til 17 mio. kr. i 2010.

Dette giver anledning til behovet for en nedskrivning af vejanlæggets værdi i 2010 på

• 17 mio. kr. – 12 mio. kr.= 5 mio. kr. (svarende til 3,1 mio. kr. i år 1990)

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering ‐

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg) 2010 ‐ 3,1

Total 6,9

Hvis vejstrækningen f.eks. udvides med en sidevej og nedskrivningen vedrører

denne udvidelse, skal nedskrivningen tilbagediskonteres til årstallet for side‐

vejens anlæggelse.

Eksempel på håndtering af nedskrivning af værdien af sidevej:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2003 udvides vejanlægget med en sidevej til en kostpris på 5 mio. kr.

I 2010 viser kommunens vedligeholdelsessystem, at sidevejens nutidsværdi (dvs.

genanskaffelsesværdien justeret for slitage) er reduceret til 4 mio. kr., hvilket er mindre

end sidevejens nyværdi (dvs. genanskaffelsesværdi), som vedligeholdelsessystemet

angiver til 6 mio. kr. i 2010.

Dette giver anledning til behovet for en nedskrivning af sidevejens værdi i 2010 på

• 6 mio. kr. – 4 mio. kr.= 2 mio. kr. (svarende til 1,7 mio. kr. i år 2003)

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering Sidevej 2003 5

Nedskrivning Dårligt vedligehold (sidevej) 2010 ‐ 1,7

Total 13,3

Side 25 af 46


9. Opskrivning af aktiv

Hvis værdien af vejanlægget stiger betydeligt i forhold til kostprisen, kan man

vælge at opskrive værdien til dagsværdien (dvs. genanskaffelsesværdien justeret

for slitage). Værdiforøgelsen kan f.eks. skyldes en faktisk hændelse, der resulterer

i en varig forøgelse af værdien eller den generelle prisudvikling i samfundet. En

bro anlagt i 1960 vil f.eks. være mere værd i dag end dens kostpris ved

anlæggelsen i 1960, forudsat en vedligeholdelsesgrad, der berettiger til en

opskrivning.

Eksempel på håndtering af opskrivning af værdien af vejanlæg:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2010 viser kommunens vedligeholdelsessystem, at vejanlæggets nutidsværdi (den

bogførte værdi dvs. genanskaffelsesværdien justeret for slitage) er øget til 17 mio. kr.

Dette giver anledning til behovet for en opskrivning af vejanlæggets værdi i 2010 på

• 17 mio. kr. – 10 mio. kr.= 7 mio. kr.

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering ‐

Nedskrivning ‐

Total 10

Årsregnskab 2010

Post Værdi i mio. kr.

1 Anskaffelser 10

2 Nedskrivninger ‐

3 Opskrivninger 7

4 Bogført værdi 17

Opskrivningen er et udtryk for gabet mellem aktivets faktiske værdi (den

bogførte værdi) og aktivets oprindelige pris, idet der tages højde for eventuelle

nedskrivninger og nye investeringer og anskaffelser.

Opskrivningen kan beregnes af:

Opskrivning = Bogført værdi – (Anskaffelser + Nedskrivninger)

og fungerer således som en form for buffer, der blandt andet indeholder evt.

prisreguleringer og mindre værdiforringelser som følge af slitage.

Side 26 af 46


Eksempel på håndtering af opskrivning af værdien af vejanlæg:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2010 viser kommunens vedligeholdelsessystem, at vejanlæggets nutidsværdi (dvs.

genanskaffelsesværdien justeret for slitage) er reduceret til 16 mio. kr., hvilket er mindre

end nyværdien (dvs. genanskaffelsesværdi), som vedligeholdelsessystemet angiver til 17

mio. kr. i 2010.

Dette (mindre) værditab vurderes ikke umiddelbart at give anledning til behovet for en

nedskrivning af værdien, men i stedet til en (i forhold til foregående eksempel) reduceret

opskrivning af værdien i 2010 på

• 16 mio. kr. – 10 mio. kr.= 6 mio. kr.

Anlægskartotek år 2010

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering ‐

Nedskrivning ‐

Total 10

Årsregnskab 2010

Post Værdi i mio. kr.

1 Anskaffelser 10

2 Nedskrivninger ‐

3 Opskrivninger 6

4 Bogført værdi 16

Som udgangspunkt kan en opskrivning ikke blive negativ. Viser det sig alligevel,

at aktivets oprindelige værdi overstiger aktivets faktiske værdi (den bogførte

værdi) vil der være tale om en kapitalforringelse og dermed et behov for en

nedskrivning. Årsagen hertil kan enten være, at vejanlægget oprindeligt var

relativt dyre at opføre end det vil være i dag eller at der er en indestængt

nedskrivning, der burde være foretaget tidligere.

I forbindelse med etableringen af åbningsbalancen bør det derfor altid undersøges

om der er behov for en nedskrivning af aktivernes værdi.

Side 27 af 46


I tilfælde af, at en strækning over tid ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt og

der derfor er sket en nedskrivning af værdien (dvs. et fald i vejkapitalen), kan der

være behov for en ekstra bevilling f.eks. til et nyt slidlag. I dette tilfælde vil det

nye slidlag blive betragtet som en investering – dvs. en forøgelse af kostprisen –

og ikke som løbende vedligeholdelse. Dette skyldes, at der nu skal tilføres mere

end almindelig vedligeholdelse for, at strækningen kan genvinde sin værdi.

Eksempel på håndtering af nyt slidlag som følge af nedskrivning:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2010 nedskrives vejanlæggets værdi med 5 mio. kr. (svarende til 3,1 mio. kr. i 1990)

I 2011 udlægges nyt slidlag til en kostpris på 1 mio. kr. som følge af nedskrivningen.

Vejanlægget vurderes herefter at være som ny, hvilket ifølge vedligeholdelsessystemet

svarer til en nutidsværdi på 17 mio. kr.

Dette giver anledning til behovet for en opskrivning af vejanlæggets værdi i 2011 på

• 17 mio. kr. – (11 mio. kr. ‐ 3,1 mio. kr.) = 9,1mio. kr.

Anlægskartotek år 2011

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Investering Nyt slidlag (pga. nedskrivning) 2011 1

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg) 2010 ‐ 3,1

Total 7,9

Årsregnskab 2011

Post Værdi i mio. kr.

1 Anskaffelser 11

2 Nedskrivninger ‐ 3,1

3 Opskrivninger 9,1

4 Bogført værdi 17

Efterfølgende nedskrivninger, som vedrører denne investering (dvs. slidlaget)

skal foretages i priser svarende til årstallet for udlæggelsen af slidlaget.

Side 28 af 46


10. Bogført værdi pr. 31/12 20xx

Den værdi, der bogføres sidst på året, er dagsværdi (dvs. genanskaffelsesværdien

justeret for slitage) og dermed den værdi, som kommunernes vedligeholdelses‐

systemer typisk beregner.

Det første år efter etableringen af åbningsbalancen kan den bogførte værdi

beregnes som summen af årets anskaffelser og opskrivninger fratrukket årets

nedskrivninger. De følgende år vil man bevare det foregående års op‐ og

nedskrivninger og kun tillægge/fradrage for indeværende års forskydninger.

Hvis et aktiv nedlægges, udgår eller overdrages til andre, skal samtlige tilhørende

udgifter, både den oprindelige investering og de investeringer, der er foretaget

efterfølgende, nulstilles. Derudover skal eventuelle op‐ og nedskrivninger, der er

foretaget på det nedlagte aktiv, bringes i nul hver for sig.

Eksempel på håndtering af afgang:

I 1990 opføres et vejanlæg til en kostpris på 10 mio. kr.

I 2010 nedskrives vejanlæggets værdi med 5 mio. kr. (svarende til 3,1 mio. kr. i 1990)

I 2011 udlægges nyt slidlag til en kostpris på 1 mio. kr. som følge af nedskrivningen.

I 2013 nedlægges hele vejanlægget (afgang)

Anlægskartotek år 2013

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Vejanlæg Anlæggelse i år 1990 1990 10

Afgang af vejanlæg 2013 ‐10

Investering Nyt slidlag (pga. nedskrivning) 2011 1

Afgang af investeringer 2013 ‐1

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg)

Tilbageførsel af nedskrivninger

2010 ‐ 3,1

som følge af afgang 2013 3,1

Total 0

Årsregnskab 2013

Post Værdi i mio. kr.

1 Anskaffelser 11

c Afgang i årets løb ‐ 11

2 Nedskrivninger ‐ 3,1

d Tilbageførsel af nedskrivninger 3,1

3 Opskrivninger 9,1

c Tilbageførsel af opskrivninger ‐ 9,1

4 Bogført værdi 0

Af Bilag C fremgår et eksempel på opstilling af et omkostningsbaseret regnskab –

både etablering af åbningsbalancen og den efterfølgende opfølgning på regnskabet.

Side 29 af 46


5. Sammenfatning

SAMKOM‐arbejdsgruppen har forsøgt at finde en model i forbindelse med

omkostningsregistrering af vejinfrastrukturen, der står mål med udbyttet og som

ikke pålægger kommunerne en urimelig administrativ byrde. Dette gælder både

ved overgangen til OBR og ved den efterfølgende opfølgning på regnskabet.

Mange kommuneveje er tidligere hjulspor eller grusveje, der med tiden har fået

tilført et eller flere asfaltlag. Det kan derfor være svært at finde oplysninger om de

oprindelige udgifter ved vejenes anlæggelse. Hertil kommer, at veje, broer og

tunneller repræsenterer specielle kapitalværdier, der dels er stationære og dels

generelt vedligeholdes over en ubestemt tidshorisont. Vejinfrastrukturen udskiftes

aldrig helt, men fornys ved stykvis udskiftning af individuelle komponenter efter

alder og tilstand.

SAMKOM‐arbejdsgruppen anbefaler derfor en model, der både viser vejkapitalens

værdi i nutidskroner (typisk den værdi, der bruges til benchmarking på tværs af

kommunerne og som mange kommuner ligger inde med i forbindelse med deres

systematiske vejvedligeholdelse) og samtidig bibeholder Indenrigsministeriets

retningslinjer for OBR, der opererer med kostpriser. Hermed sikres det, at modellen

er brugbar for både teknikere og økonomer.

SAMKOM‐arbejdsgruppens anbefalinger omfatter ligeledes en model til regulering

af værdien af vejinfrastrukturen, der tager udgangspunkt i antagelsen om, at vejen

ikke har en begrænset levetid ved normal vedligeholdelse. I modellen gennemgås

aktivernes tilstand og alder periodisk (f.eks. hvert 3. eller 5. år) med henblik på en

opdatering af kapitalværdien og vurdering af bevillingerne til den næste (f.eks. 3

eller 5 års) periode.

Hvis vejanlægget ikke vedligeholdes til den fastsatte tilstand, vil værdireguleringen

ske ved nedskrivning. Denne nedskrivning skal ses som en summering af de

afskrivninger, der ikke blev foretaget løbende. I modsætning til afskrivning af

værdien, benytter modellen sig således i stor udstrækning af op‐ og nedskrivninger

afhængigt af, hvordan værdien har udviklet sig i løbet af perioden.

Samlet set mener SAMKOM‐arbejdsgruppen at have fundet en model, der ligger

inden for Indenrigsministeriets regelsæt og samtidig ikke udsætter kommunerne

for en urimelig administrativ byrde.

Side 30 af 46


Bilag A: Ordliste

Afskrivning: En systematisk reducering af aktivets værdi over aktivets levetid.

Afskrivningsmodellen: Model, hvor det antages, at aktivet har en begrænset

levetid og det derfor afskrives løbende til værdien nul – med mindre der foretages

investeringer/udskiftning undervejs.

Anlægsaktiv: Aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er

anskaffet til brug til produktion, handel af varer og tjenesteydelser, udlejning eller

administrative formål.

Anlægskartotek: Systematisk, ensartet opgørelsesmetode til synliggørelse af aktiver

og deres bevægelse i form af afskrivning, ned‐ og opskrivning.

Anlægsoversigt: Oversigt over den regnskabsmæssige værdi af kommunens

aktiver.

Bogført værdi: Dagsværdien, dvs. genanskaffelsesværdien justeret for slitages.

Beregnes af kostprisen tillagt evt. opskrivninger og fratrukket evt. af‐ og ned‐

skrivninger.

Dagsværdi: Den bogførte værdi, dvs. genanskaffelsesværdien justeret for slidtage.

Finansielle anlægsaktiver: Langfristede investeringer af finansiel karakter.

Genanskaffelsesværdi: Nyværdien, dvs. de aktuelle omkostninger ved at erstatte

et eksisterende aktiv med et helt nyt aktiv med samme karakteristik.

Immateriel anlægsaktiv: Ikke finansiel anlægsaktiv uden fysisk substans. Dvs.

værdier, som en virksomhed ejer og – formentlig – bruger til at drive virksomhed

med, men som ikke har ikke en fysisk form. Typiske immaterielle anlægsaktiver er

patenter og rettigheder, licenser og udviklingsomkostninger.

Kostpris: Anskaffelsesprisen, der afspejler de omkostninger, der er afholdt i

forbindelse med anskaffelsen af aktivet, dvs. købsprisen og de omkostninger, der er

direkte forbundet med anskaffelsen og ibrugtagningen.

Materiel anlægsaktiv: Aktiv med fysisk substans. Typiske materielle anlægsaktiver

er bygninger, større maskiner og inventar. Til kategorien regnes også ikke‐

operationelle aktiver dvs. aktiver som ikke anvendes direkte i produktionen f.eks.

infrastruktur, parker mv.

Nedskrivning: En reduktion af anlægsaktivers værdi, hvis der er sket en væsentlig

og varig forringelse f.eks. af forventet levetid. En reduktion af aktivets værdi som

følge af en objektiv konstaterbar hændelse, der har bevirket, at den fremtidige nytte

af aktivet er lavere end den bogførte værdi, og denne værdiforringelse forventes af

være permanent.

Nyværdi: Prisen for et helt nyt aktiv med samme karakteristik.

Side 31 af 46


Omsætningsaktiv: Aktiv, er ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje, dvs.

varer og tjenesteydelser, der besiddes med henblik på videresalg som led i et

normalt forretningsforløb. I kommunal sammenhæng vil omsætningsaktiver

fortrinsvis omfatte forskellige typer af varer – primært grunde og jord – som er

bestem for videresalg, samt beholdninger af varer til eget forbrug eller som relaterer

sig til udførelsen af en given serviceopgave (f.eks. store mængder af vejsalt).

Opskrivning: En forøgelse af anlægsaktiver værdi, hvis der er sket en væsentlig

stigning i forhold til kostprisen og hvis denne værdiforøgelse kan forventes at være

permanent.

Scrapværdi: Den værdi, som et aktiv forventes at have på det tidspunkt, hvor det

ophører med at blive benyttet.

Tilbagediskontering af en genanskaffelsesværdi: Metode til beregning af den

omtrentlige pris, som anlægget har kostet på anskaffelsestidspunktet.

Vedligeholdelsesmodellen: Model, hvor der tages der hensyn til aktivets faktiske

tilstand, idet man antager, at aktivet har ubegrænset levetid ved normal

vedligeholdelse. Aktivernes tilstand og alder gennemgås periodisk med henblik på

en opdatering af kapitalværdien (dvs. op‐ eller nedskrivning af aktivets værdi).

Side 32 af 46


Bilag B: Grundlæggende krav til vedligeholdelsessystem

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger og de drøftelser, kan der har

været, kan der opstilles følgende grundlæggende krav til kommunernes systemer:

Opdeling af aktiver i grupper

Systemet skal kunne håndtere en opdeling af aktiverne jf. årsregnskabslovens

opdeling af aktiver:

- Bygninger

- Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

- Inventar – herunder computere og andet IT‐udstyr

- Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle

anlægsaktiver

- Grunde

I forbindelse med vejinfrastrukturen vil der typisk kun være behov for en opdeling i

Grunde og Bygninger samt Tekniske anlæg og Inventar.

Etablering af åbningsbalance

• Systemet skal kunne registrere årstallet for anskaffelse af de enkelte aktiver.

Herudover skal der tilknyttes en prisudviklingstabel til systemet, så genan‐

skaffelsesværdierne kan tilbagediskonteres til kostpriser. Det anbefales at

anvende Danmarks Statistiks prisindeks, så udgangspunktet for kommunerne

bliver ens. Det kan selvfølgeligt diskuteres, om der i forbindelse med jordpriser

skal anvendes det samme prisindeks for hele landet. Men da det er udviklingen,

der fokuseres på og ikke niveauet, anbefales det samme prisindeks for alle

kommuner.

• Vejene oprettes i anlægsarkivet som hele veje med et entydigt vejnummer i form

af det 7‐cifrede CVF vejnummer. Vejdelen / forgreningen (tallene efter de 7 cifre)

kan godt danne grundlag for en yderligere underopdeling efter behov.

• Hvis ikke alt udstyr i kommunen registreres, vil det være nødvendigt at

kombinere oplysninger fra de faktiske registreringer med nøgletal for de

elementer, der ikke er registreret. Systemet skal derfor kunne håndtere nøgletal

for disse manglende elementer i form af antal og priser og supplere dem med de

oplysninger, der findes i kommunens system. Dette kan mest praktisk gøres ved

at opdele vejnettet ‐ afhængigt af vejens geometri og udstyr ‐ i forskellige

kategorier med fastlagt udstyr, således udstyret på veje af samme kategori har

samme værdi pr. løbende meter eller pr. m2 . Alternativt kan tilbehør/udstyr

medtages som en procentdel af vejens øvrige værdi afhængig af vejens

ʺtilbehørs/udstyrsʺ‐kategori. Systemet skal således kunne håndtere en

automatisk fastsættelse af værdierne af det ikke registrerede udstyr til

åbningsbalancen.

• Det skal være muligt at udtrække genanskaffelsesværdier uden justering for

aktivets tilstand, således kostprisen ikke påvirkes af aktivets faktiske tilstand.

Genanskaffelsespriserne for de enkelte aktiver er oftest angivet i en tabel i

systemerne til brug for omkostningsestimater på fremtidige vedligeholdelses‐

arbejder på vejnettet. Tabellen indeholder typisk oplysninger om standardpriser

Side 33 af 46


for elementerne pr. m 2 eller pr. løbende m. Sættes denne tabel i forbindelse med

de øvrige oplysninger om vejanlægget (bestanddele, antal, tilstand mv.)

forventes det at være en overkommelig opgave at beregne den samlede

genanskaffelsespris. Systemerne beregner den allerede i forvejen, men går, som

sagt, videre og justerer for slitage og alder. Denne justering skal ikke ske i

forbindelse med beregningen af genanskaffelsesværdien til fastlæggelse af

kostprisen.

Reguleringer

• Det vil være naturligt at lade reguleringen tage udgangspunkt i de oplysninger,

der fremkommer fra den periodiske gennemgang af aktivernes tilstand og alder.

Hvis aktivet ikke er vedligeholdt til den fastsatte tilstand kan det være

nødvendigt at nedskrive værdien. Samtidig kan der være behov for en

opskrivning af værdien som følge af den almene prisudvikling og dermed en

forøgelsen af værdien af de enkelte elementer. Det kræves derfor, at systemet

kan håndtere oplysninger om de samlede anskaffelser, nedskrivninger eller

opskrivninger mv. for hele vejen (givet ved et entydigt vejnummer i form af det

7‐cifrede CVF vejnummer).

• For de aktiver (udstyr), der ikke er registreret, kan man med rimelighed antage,

at deres værdi følger værdien af de registrerede aktiver. Behovet for en op‐ eller

nedskrivning af de registrerede aktiver vil derfor afspejle et behov for en op‐

eller nedskrivning af de ikke registrerede aktiver. Systemet skal derfor kunne

håndtere en tilsvarende regulering af de ikke registrerede aktiver ‐ f.eks. i form

af en procentvis regulering. Det bør overvejes at lade fortovene leve deres eget

liv, da de ikke nødvendigvis følger vejens nedbrydning.

• Systemet skal kunne generere oplysninger om eventuelle nye investeringer, op‐

og nedskrivninger for alle aktiver, indtil det enkelte aktiv udgår af regnskabet –

enten fordi det sælges eller kasseres. De nødvendige oplysninger skal således

ikke kun bevares over en 10‐årig periode, men lige så længe, som aktivet er i

kommunens besiddelse.

• Når et aktiv udgår af regnskabet skal afgangen fremgå med kostværdien af den

nedlagte vej. Systemet skal derfor kunne håndtere en tilbageføring af eventuelle

nedskrivninger, opskrivninger og anskaffelser/investeringer over årene, så de

hver for sig går i nul.

• For hver kommune skal der fastlægges tærskelværdier for, hvornår manglende

vedligeholdelse skal resultere i en nedskrivning af værdien. Systemet skal

kunne håndtere disse systemspecifikke værdier og skal – i tilfælde af en

nedskrivning – kunne bevare dem som dokumentation for nedskrivningen.

• Udlægning af slidlag betegnes normalt som løbende vedligeholdelse. I tilfælde

af, at der over tid ikke er udført den nødvendige løbende vedligeholdelse og det

derfor har været nødvendigt med en nedskrivning af værdien (dvs. et fald i

vejkapitalen), kan der være behov for en ekstra bevilling, f.eks. til et nyt slidlag.

I sådanne tilfælde vil det nye slidlag betegnes som en investering (forbedring)

og dermed resultere i en forøgelse af den samlede kostpris på

balancetidspunktet. Systemet skal derfor kunne håndtere investeringer i form af

nye slidlag som følge af en forudgående nedskrivning.

Side 34 af 46


Bilag C: Eksempel på opstilling af omkostningsbaseret regnskab

I det følgende er der givet et eksempel på opstillingen af et omkostningsbaseret

regnskab.

Eksemplet kan dels være til inspiration for det nødvendige arbejde med tilpasning

kommunernes vedligeholdelsessystemer og dels medvirke til at skabe forståelse for

SAMKOM arbejdsgruppens anbefalede principper.

Baggrund for beregninger

SAMKOM‐arbejdsgruppen anbefaler, at aktivernes bevægelser synliggøres i et

såkaldt anlægskartotek, således der for hvert aktiv er oplysninger om kostpris samt

eventuelle ned‐ og afskrivninger.

Løbende afskrivning vil dog ikke være aktuelt for vejinfrastrukturen, da det antages

at vejanlægget – forudsat en vis grad af løbende vedligeholdelse – som helhed ikke

har en begrænset levetid. Hvis det alligevel viser sig, at vejanlægget ikke

vedligeholdes til den fastsatte tilstand, anbefales en nedskrivning af vejanlæggets

værdi. Denne nedskrivning skal ses som en opsamling af de afskrivninger, der

ellers ikke havde været påkrævet i situationen med løbende vedligeholdelse.

Når der i det følgende refereres til en strækning, tænkes der på hele vejanlægget,

dvs. vejen og det vejudstyr, der hører til vejens brug. I tilfælde af, at oplysninger om

diverse vejudstyr ikke kendes detaljeret fra kommunens vedligeholdelsessystem,

må bidraget fra dette udstyr medtages via nøgletal om det manglende udstyr – evt.

ved en procentvis forøgelse af vejens værdi afhængigt af vejudstyret. I tilfælde af en

nødvendig nedskrivning af strækningen som følge af manglende vedligeholdelse

forudsættes det ligeledes, at den manglende vedligeholdelse også berører vejens

udstyr. Det er således den samlede værdi af vejen og dens vejudstyr, der

nedskrives.

Etablering af anlægskartoteket

Anlægskartoteket indeholder grundlæggende oplysninger om, hvornår

strækningen er anlagt samt eventuelle oplysninger om, hvornår strækningen er

udbygget, nedskrevet eller nedlagt. Nogle af oplysningerne i anlægskartoteket

overføres automatisk fra vedligeholdelsessystemet, mens andre skal indtastes af

brugeren.

I anlægskartoteket bør brugeren have mulighed for at angive eventuelle

bemærkninger om de enkelte strækninger, f.eks. oplysninger vedr. nye

investeringer, nedskrivninger mv.

Anlægskartoteket skal etableres strækning for strækning, idet hovedparten af

oplysningerne kan overføres automatisk fra vedligeholdelsessystemet.

Side 35 af 46


Anlægskartoteket skal for hver strækning indeholde oplysninger om:

• Jordareal: Det bør gøres valgfrit om værdier af ældre jordarealer medtages.

Fremadrettet bør nye jordarealer medtages med deres faktiske værdi og

faktiske årstal. Hvis ældre jordarealer medtages, overføres oplysning om

jordarealets værdi automatisk fra vedligeholdelsessystemet, idet arealets

nyværdi tilbagediskonteres til anlægsåret (slidlagsåret). Inden

anlægskartoteket etableres bør brugeren manuelt tjekke om m 2 ‐prisen for

jordarealet, der hentes fra vedligeholdelsessystemet, passer til det aktuelle

område af Danmark, og eventuelt ændre værdien, hvis den ikke gør.

• Vejanlæg (vej og vejudstyr): Oplysninger om anlægsår og kostpris for

eksisterende strækninger overføres automatisk fra vedligeholdelsessystemet,

idet anlægsåret sættes lig årstallet for det seneste udlagte slidlag og fastholdes

fremover, mens kostprisen beregnes af strækningens nyværdi

tilbagediskonteret til anlægsåret. Nye strækninger indtastes i anlægskartoteket

med den faktiske anlægspris og det faktiske anlægsår.

• Investering: Eksempler på investeringer kan være kørebaneudvidelse,

rundkørsler mv. ‐ typisk ting der kommer fra anlægskontoen – mens bump,

indsnævringer, blomsterkummer og lignende betragtes som almindelig udstyr

til vejen. Nye slidlag, vejmarkering, udskiftning af vejudstyr og lignende

betragtes som almindelig vedligeholdelse og registreres derfor ikke som

investeringer. Kun i tilfælde af, at strækningen har været nedskrevet pga.

manglende vedligeholdelse, kan et nyt slidlag registreres som en investering.

Dette skyldes, at der skal udføres mere end almindelig vedligehold for at

genvinde strækningens værdi. Alle nye investeringer angives med den

faktiske anlægspris og det faktiske anlægsår.

• Nedskrivning: Hvis vejstrækningen eller dele heraf ikke er vedligeholdt til

den fastsatte tilstand kan det være nødvendigt at nedskrive værdien. I

vedligeholdelsessystemet skal der fastlægges tærskelværdier for, hvornår

manglende vedligeholdelse skal resultere i en nedskrivning af værdien.

Nedskrivningen tilbagediskonteres til årstallet for anlæggelsen af det aktiv,

som nedskrivningen vedrører og registreres i anlægskartoteket under

Nedskrivning med det indeværende årstal.

• Total: Summen af værdien af de enkelte poster, idet jordarealets værdi ikke

medtages, jf. Årsregnskabslovens opdeling i Grunde og Bygninger samt Tekniske

anlæg og Inventar.

• Afgang: I tilfælde af afgang ‐ dvs. nedlæggelse ‐ af en strækning skal afgangen

modsvare hver af posterne Vejanlæg og Investering i anlægskartoteket. Hvis det

kun er en del af strækningen, der nedlægges, må størrelsen af afgangen

justeres herefter.

Når alle relevante oplysninger er overført til anlægskartoteket, bør brugeren

manuelt – strækning for strækning – kunne ændre oplysningerne, hvis der ønskes

mere præcise oplysninger. Herudover bør brugeren kunne trække en liste over de

nedskrevne strækninger, således brugeren efterfølgende ‐ efter behov ‐ manuelt kan

ændre værdien for nedskrivningen i anlægskartoteket.

Side 36 af 46


Af det følgende fremgår det, hvordan de enkelte poster i anlægskartoteket udfyldes ved

etableringen i 1998 for en strækning med:

• anlægsåret sat lig 1995 (året for seneste slidlag)

• et jordareal til en nyværdi på 2,15 mio. kr. i 1998 (svarende til 2 mio. kr. i 1995)

• et vejanlæg til en nyværdi på 30 mio. kr. i 1998 (svarende til 27,86 mio. kr. i 1995)

Total er summen af værdien af de enkelte poster, idet jordarealets værdi ikke medtages.

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastsættes til årstal

for seneste slidlag 1995 27,86

Investering ‐

Nedskrivning ‐

Total 27,86

I forbindelse med tilbagediskonteringen er der anvendt følgende formel:

−(

år−årinv

)

Kostpris = Genanskaffelsesværdi * ( 1+

i)

hvor:

i er renten i hundrededele (f.eks. 0,025)

år er årstallet for genanskaffelsesværdien

årinv er årstallet for investeringen (anlægsåret)

Vedligeholdelse af anlægskartoteket

Anlægskartoteket skal ‐ strækning for strækning ‐ løbende opdateres af brugeren

med oplysninger om eventuelle nye investeringer, nedskrivninger og afgange. Der

eksisterer således kun et anlægskartotek, der opdateres år for år.

Af det følgende fremgår det, hvordan de enkelte poster i anlægskartoteket bør være

udfyldt i 1999 for en strækning med:

• anlægsåret 1995 (fastholdes)

• et jordareal til en nyværdi på 2,15 mio. kr. i 1998 (svarende til 2 mio. kr. i 1995)

• et vejanlæg til en nyværdi på 30 mio. kr. i 1998 (svarende til 27,86 mio. kr. i 1995)

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastholdes 1995 27,86

Investering ‐

Nedskrivning ‐

Total 27,86

Dvs. præcis det samme som ved etableringen i 1998, da der ikke er sket nogen justeringer

i årets løb.

Side 37 af 46


Af det følgende fremgår det, hvordan de enkelte poster i anlægskartoteket bør være

udfyldt hvert år i perioden 2000‐2002 for en strækning med:

• anlægsåret 1995 (fastholdes)

• et jordareal til en nyværdi på 2,15 mio. kr. i 1998 (svarende til 2 mio. kr. i 1995)

• et vejanlæg til en nyværdi på 30 mio. kr. i 1998 (svarende til 27,86 mio. kr. i 1995)

• en investering (i form af en rundkørsel) på 5 mio. kr. i 2000

• en nedskrivning på 7 mio. kr. i år 2001 (svarende til 6,04 mio. kr. i 1995)

• en investering (i form af en udvidelse) på 1 mio. kr. i 2002

Anlægskartotek år 2000

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastholdes 1995 27,86

Investering Rundkørsel 2000 5

Nedskrivning ‐

Total 32,86

Anlægskartotek år 2001

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastholdes 1995 27,86

Investering Rundkørsel 2000 5

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg) 2001 ‐ 6,04

Total 26,82

Anlægskartotek år 2002

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastholdes 1995 27,86

Investering Rundkørsel

2000

5

Udvidelse

2002

1

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg) 2001 ‐ 6,04

Total 27,82

I tilfælde af, at en strækning nedlægges, udgår eller overdrages til andre, skal

samtlige tilhørende udgifter, både til det oprindelige vejanlæg og de investeringer,

der er foretaget efterfølgende, nulstilles. Derudover skal eventuelle op‐ og

nedskrivninger, der er foretaget på det nedlagte aktiv, bringes i nul hver for sig.

Side 38 af 46


Af det følgende fremgår det, hvordan de enkelte poster i anlægskartoteket bør være

udfyldt i 2003 for en strækning med:

• anlægsåret 1995 (fastholdes)

• et jordareal til en nyværdi på 2,15 mio. kr. i 1998 (svarende til 2 mio. kr. i 1995)

• et vejanlæg til en nyværdi på 30 mio. kr. i 1998 (svarende til 27,86 mio. kr. i 1995)

• en investering (i form af en rundkørsel) på 5 mio. kr. i 2000

• en nedskrivning på 7 mio. kr. i år 2001 (svarende til 6,04 mio. kr. i 1995)

• en investering (i form af en udvidelse) på 1 mio. kr. i 2002

• en afgang (nedlæggelse) af hele strækningen i 2003

Aktivitet Brugers bemærkning Årstal Værdi i mio. kr.

Jordareal Jordarealets værdi 1995 2

Vejanlæg Anlægsåret fastholdes 1995 27,86

Afgang af vejanlæg 2003 ‐ 27,86

Investering Rundkørsel

2000

5

Udvidelse

2002

1

Afgang af investeringer 2003 ‐ 6

Nedskrivning Dårligt vedligehold (vejanlæg)

Tilbageførsel af nedskrivning

2001 ‐ 6,04

som følge af afgang 2003 6,04

Total 0

Generelt kan der være behov for nogle kontroller i forbindelse med ændringer i

anlægskartoteket eller i andre dele af vedligeholdelsessystemet, der har direkte

forbindelse til anlægskartoteket. Disse kontroller skal medvirke til at sikre:

- at eventuelle inddateringer af nye strækninger eller ændringer af eksisterende

strækninger i andre dele af vedligeholdelsessystemet også registres i

anlægskartoteket – og omvendt at nye investeringer i anlægskartoteket også

inddateres i de andre relevante registre i vedligeholdelsessystemet.

- at det ved indtastning af nye slidlag i vedligeholdelsessystemet automatisk

tjekkes i anlægskartoteket om der tidligere har været en nedskrivning på

strækningen for at sikre, at det nye slidlag registreres som en investering i

anlægskartoteket.

Side 39 af 46


Etablering af åbningsbalance/ Første regnskab

Åbningsbalancen indeholder en opgørelse over vejnettets værdier ved starten af det

omkostningsbaserede regnskab. Balancen indeholder en opgørelse over aktuelle

anskaffelser, op‐ og nedskrivninger samt den bogførte værdi for hele vejnettet eller

udvalgte vejklasser – alle oplysninger, der automatisk bør beregnes af vedlige‐

holdelsessystemet via oplysninger fra anlægskartoteket og øvrige dele af

vedligeholdelsessystemet.

Inden etableringen af åbningsbalancen, skal vedligeholdelsessystemet vurdere, om

der er nogen strækninger, der skal nedskrives. Hvis det er tilfældet skal

nedskrivningerne tilbagediskonteres til årstallet for anlæggelsen af det aktiv, som

nedskrivningen vedrører, inden de overføres til anlægskartoteket med det

pågældende årstal.

Af nedenstående figur vises de enkelte trin i forbindelse med etableringen af

åbningsbalancen, idet det trin for trin er forklaret, hvorfra værdierne kommer.

For at holde beskrivelserne simple tages der udgangspunkt i en åbningsbalance for

en enkelt strækning, selvom det i princippet er åbningsbalancen for det samlede

vejnet eller udvalgte vejklasser, der er interessant.

Post Trin Forklaring

Anskaffelser

Nedskrivninger

Opskrivninger

Bogført værdi

1

Kostprisen for anlæggelse af den givne vejstrækning inkl.

eventuelle investeringer – overføres fra anlægskartoteket

3 Eventuel nedskrivning tilbagediskonteret til årstallet for

anlæggelsen af det aktiv, som nedskrivningen vedrører –

overføres fra anlægskartoteket

4 Buffer, der blandt andet indeholder prisregulering

‐ beregnes af Bogført værdi – (Anskaffelser + Nedskrivninger)

2 Dagsværdien, dvs. nyprisen for strækningen justeret for

evt. slitage – overføres fra vedligeholdelsessystemet

Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil åbningsbalancen i 1998 se

ud som følger

Post Værdi i mio. kr. Kommentar

Anskaffelser 27,86 Kostpris for anlagt vej inkl. evt. investering

(fra anlægskartoteket)

Nedskrivninger ‐ Evt. nedskrivning (fra anlægskartoteket)

Opskrivninger 2,14 Beregnes af Bogført værdi – (Anskaffelser +

Nedskrivninger)

Bogført værdi 30,0 Dagsværdien (fra vedligeholdelsessystem)

Side 40 af 46


Regnskab i de efterfølgende år

År for år skal eventuelle ændringer på vejnettet fremgå af regnskabet. Det kan være:

- nyanlagte strækninger eller nye investeringer, der er tilføjet i anlægskartoteket

- nedskrivninger som følge af manglende vedligeholdelse

- ændringer i den bogførte værdi (dagsværdien).

Indledningsvis skal vedligeholdelsessystemet vurdere, om der er nogen

strækninger, der skal nedskrives. Hvis det er tilfældet skal nedskrivningen

tilbagediskonteret til årstallet for anlæggelsen af det aktiv, som nedskrivningen

vedrører, inden den overføres til anlægskartoteket med det pågældende årstal.

Årsregnskabet har i princippet samme opbygning som åbningsbalancen, men pga.

behovet for overførelser fra foregående år er der flere underpunkter til hver post.

Post Trin Forklaring

1 Anskaffelser

a Kostprisen fra foregående

regnskabsårs slutning

1 Samlet kostpris fra året før (post 1e)

b Tilgang i årets løb, herunder 1 Investeringer i årets løb – overføres fra

forbedringer

anlægskartoteket

c Afgang i årets løb 1 Afgange i årets løb – overføres fra

anlægskartoteket

e Samlet kostpris på

2 Sum af ovenstående anskaffelser og afgange

balancetidspunktet

(NB! afgang er negativ)

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra foregående

regnskabsårs afslutning

1 Samlede nedskrivninger fra året før (post 2f)

b Årets nedskrivninger 1 Nedskrivninger i året løb – overføres fra

anlægskartoteket.

d Årets tilbageførte

3 Anvendes kun hvis hele eller dele af

nedskrivninger på afhændede

strækningen nedlægges, idet en eventuel

og udrangerede aktiver

nedskrivning reduceres tilsvarende.

f Samlede nedskrivninger på

balancetidspunktet

4 Sum af ovenstående nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra foregående

regnskabs afslutning

1 Samlede opskrivninger fra året før (post 3d)

b Årets opskrivninger 5 Beregnes af: post 4b – (post 1e + post 2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af tidligere 6 Anvendes kun hvis der er en tilbageførsel af

års opskrivninger

tidligere års opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis strækningen nedlægges.

d Samlede opskrivninger på

balancetidspunktet

7 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 1 Den bogførte værdi fra året før (post 4b)

b Ultimo 2 Dagsværdien (fra vedligeholdelsessystem)

Side 41 af 46


Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil årsregnskabet for 1999 se

ud som følger

Post

Værdi i

mio. kr.

Kommentar

1 Anskaffelser

a Kostpris fra foregående år 27,86 Samlet kostpris fra 1998 (post 1e)

b Tilgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 1999, hvis

tilgang i 1999

c Afgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 1999, hvis

afgang i 1999

e Samlet kostpris 27,86 Sum af ovenstående anskaffelser

og afgange

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra

foregående år

0 Samlede nedskrivninger fra 1998

(post 2f)

b Årets nedskrivninger 0 Fra anlægskartotek 1999, hvis

nedskrivninger i 1999

d Årets nedskrivninger på 0 Anvendes kun hvis hele eller dele

afhændede og

af strækningen nedlægges, idet en

udrangerede aktiver

eventuel nedskrivning reduceres

tilsvarende.

f Samlet nedskrivninger 0 Sum af ovenstående

nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra

2,14 Samlede opskrivninger fra 1998

foregående år

(post 3d)

b Årets opskrivninger 0 Beregnes af: post 4b – (post 1e + post

2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af

0 Anvendes kun hvis der er en

tidligere års opskrivninger

tilbageførsel af tidligere års

opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis

strækningen nedlægges.

d Samlet opskrivninger 2,14 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 30,0 Den bogførte værdi fra 1998 (post

4b)

b Ultimo 30,0 Dagsværdien (fra

vedligeholdelsessystem)

Side 42 af 46


Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil årsregnskabet for 2000 se

ud som følger

Post

Værdi i

mio. kr.

Kommentar

1 Anskaffelser

a Kostpris fra foregående år 27,86 Samlet kostpris fra 1999 (post 1e)

b Tilgang i årets løb 5 Fra anlægskartotek 2000, hvis

tilgang i 2000

c Afgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 2000, hvis

afgang i 2000

e Samlet kostpris 32,86 Sum af ovenstående anskaffelser

og afgange

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra

foregående år

0 Samlede nedskrivninger fra 1999

(post 2f)

b Årets nedskrivninger 0 Fra anlægskartotek 2000, hvis

nedskrivninger i 2000

d Årets nedskrivninger på 0 Anvendes kun hvis hele eller dele

afhændede og

af strækningen nedlægges, idet en

udrangerede aktiver

eventuel nedskrivning reduceres

tilsvarende.

f Samlet nedskrivninger 0 Sum af ovenstående

nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra

2,14 Samlede opskrivninger fra 1999

foregående år

(post 3d)

b Årets opskrivninger 1 Beregnes af: post 4b – (post 1e + post

2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af

0 Anvendes kun hvis der er en

tidligere års opskrivninger

tilbageførsel af tidligere års

opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis

strækningen nedlægges.

d Samlet opskrivninger 3,14 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 30,0 Den bogførte værdi fra 1999 (post

4b)

b Ultimo 36,0 Dagsværdien (fra

vedligeholdelsessystem)

Side 43 af 46


Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil årsregnskabet for 2001 se

ud som følger

Post

Værdi i

mio. kr.

Kommentar

1 Anskaffelser

a Kostpris fra foregående år 32,86 Samlet kostpris fra 2000 (post 1e)

b Tilgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 2001, hvis

tilgang i 2001

c Afgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 2001, hvis

afgang i 2001

e Samlet kostpris 32,86 Sum af ovenstående anskaffelser

og afgange

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra

foregående år

0 Samlede nedskrivninger fra 2000

(post 2f)

b Årets nedskrivninger ‐ 6,04 Fra anlægskartotek 2001, hvis

nedskrivninger i 2001

d Årets nedskrivninger på 0 Anvendes kun hvis hele eller dele

afhændede og

af strækningen nedlægges, idet en

udrangerede aktiver

eventuel nedskrivning reduceres

tilsvarende.

f Samlet nedskrivninger ‐ 6,04 Sum af ovenstående

nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra

3,14 Samlede opskrivninger fra 2000

foregående år

(post 3d)

b Årets opskrivninger Beregnes af: post 4b – (post 1e + post

2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af ‐ 1,96 Anvendes kun hvis der er en

tidligere års opskrivninger

tilbageførsel af tidligere års

opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis

strækningen nedlægges.

d Samlet opskrivninger 1,18 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 36,0 Den bogførte værdi fra 2000 (post

4b)

b Ultimo 28,0 Dagsværdien (fra

vedligeholdelsessystem)

Side 44 af 46


Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil årsregnskabet for 2002 se

ud som følger

Post

Værdi i

mio. kr.

Kommentar

1 Anskaffelser

a Kostpris fra foregående år 32,86 Samlet kostpris fra 2001 (post 1e)

b Tilgang i årets løb 1 Fra anlægskartotek 2002, hvis

tilgang i 2002

c Afgang i årets løb 0 Fra anlægskartotek 2002, hvis

afgang i 2002

e Samlet kostpris 33,86 Sum af ovenstående anskaffelser

og afgange

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra

foregående år

‐ 6,04 Samlede nedskrivninger fra 2001

(post 2f)

b Årets nedskrivninger 0 Fra anlægskartotek 2002, hvis

nedskrivninger i 2002

d Årets nedskrivninger på 0 Anvendes kun hvis hele eller dele

afhændede og

af strækningen nedlægges, idet en

udrangerede aktiver

eventuel nedskrivning reduceres

tilsvarende.

f Samlet nedskrivninger ‐ 6,04 Sum af ovenstående

nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra

1,18 Samlede opskrivninger fra 2001

foregående år

(post 3d)

b Årets opskrivninger 0 Beregnes af: post 4b – (post 1e + post

2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af

0 Anvendes kun hvis der er en

tidligere års opskrivninger

tilbageførsel af tidligere års

opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis

strækningen nedlægges.

d Samlet opskrivninger 1,18 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 28,0 Den bogførte værdi fra 2001 (post

4b)

b Ultimo 29,0 Dagsværdien (fra

vedligeholdelsessystem)

Side 45 af 46


Med udgangspunkt i eksemplet fra de foregående sider vil årsregnskabet for 2003 se

ud som følger

Post

Værdi i

mio. kr.

Kommentar

1 Anskaffelser

a Kostpris fra foregående år 33,86 Samlet kostpris fra 2002 (post 1e)

b Tilgang i årets løb Fra anlægskartotek 2003, hvis

tilgang i 2003

c Afgang i årets løb ‐ 33,86 Fra anlægskartotek 2003, hvis

afgang i 2003

e Samlet kostpris 0 Sum af ovenstående anskaffelser

og afgange

2 Nedskrivninger

a Nedskrivninger fra

foregående år

‐ 6,04 Samlede nedskrivninger fra 2002

(post 2f)

b Årets nedskrivninger 0 Fra anlægskartotek 2003, hvis

nedskrivninger i 2003

d Årets nedskrivninger på 6,04 Anvendes kun hvis hele eller dele

afhændede og

af strækningen nedlægges, idet en

udrangerede aktiver

eventuel nedskrivning reduceres

tilsvarende.

f Samlet nedskrivninger 0 Sum af ovenstående

nedskrivninger

3 Opskrivninger

a Opskrivninger fra

1,18 Samlede opskrivninger fra 2002

foregående år

(post 3d)

b Årets opskrivninger 0 Beregnes af: post 4b – (post 1e + post

2f) – post 3a

c Årets tilbageførsler af ‐ 1,18 Anvendes kun hvis der er en

tidligere års opskrivninger

tilbageførsel af tidligere års

opskrivning som følge af en

nedskrivning eller hvis

strækningen nedlægges.

d Samlet opskrivninger 0 Sum af ovenstående opskrivninger

4 Bogført værdi

a Primo 29,00 Den bogførte værdi fra 2002 (post

4b)

b Ultimo 0 Dagsværdien (fra

vedligeholdelsessystem)

Side 46 af 46

More magazines by this user
Similar magazines