Medlemsblad nr. 3, 2012 - Landsforeningen Autisme

»Ingen borgmester vil sige, at deres løsninger
er dårlige, og deres begrundelser er oftest, at
kommunen sikrer barnet kontakt til normalmiljøet
og lever op til mindsteindgrebs- og
nærhedsprincippet. Jeg vil i langt de fleste tilfælde
mene, at det er nødvendigt at gå efter
et maksimumsindgrebsprincip, og dermed
acceptere »fjernhedsprincippet«. Det sikrer
barnet den nødvendige vedvarende, højt
specialiserede pædagogiske behandling, og
den slags kan ikke gradbøjes«.
Sofieskolens forstander mener, at nogle af
deres børn og unge burde kunne rummes i
en almindelig børnehave eller folkeskole. I
almindelighed fungerer det bare ikke, fordi
pædagoger og lærere mangler basal forståelse
af børnenes behov og adfærd og af,
hvordan man skaber klarhed og struktur i
hverdagen.
Inklusion er kun til barnets fordel, hvis der
er tale om reel inklusion, dvs. at det modtagende
samfund ændrer sig til at kunne
rumme barnets særlige behov og inkluderer
den nødvendige specialpædagogiske viden i
medarbejdernes hoveder.
| fortsættes på næste side |
t Oscar (til venstre) og Simon fra børnehaven træner i at lege med hinanden.
| Nr. 3 – Marts 2012 | Autismebladet – Landsforeningen Autisme | 9 |